program 24 dage med kultur

KULTUROPLEVELSER
PÅ NØRREBRO
1. - 24. december 2016
VELKOMMEN TIL
24 DAGE MED KULTUR
De kolde, mørke vintermåneder er lige om hjørnet,
og hvad skal du dog fordrive tiden med?
Dét har Kultur N og en masse ildsjæle på Nørrebro
heldigvis svaret på!
24 DAGE MED KULTUR er årets julebegivenhed på
Nørrebro, som strækker sig fra d. 1. december og
hele vejen frem til juleaften. Som i en julekalender er
der 24 låger, du kan ’åbne’ og deltage i.
Hver dag vil der være nyt og særligt arrangement, tilrettelagt og udført af engagerede kulturaktører, der alle
er med til at kaste julestøv over vores fine bydel.
Nørrebro er kendt for sin mangfoldighed, åbenhed
og kreativitet, og dét vil 24 DAGE MED KULTUR gerne
støtte op om, synliggøre og vedligeholde ved at pushe
de fede kulturtilbud ud til vores medborgere.
Igennem hele december måned vil der derfor være det
ene skæve, skøre, alternative og folkelige arrangement
efter det andet, som er til for netop dig.
Det betyder, din decembermåned vil være alt andet end
tom og kedelig! Du kan komme til inspirationsaften om
spisevaner, hvor der serveres spiselige insekter, tage
børnene under armen til et sjovt skuespil eller opleve
en immersiv erotisk podcast blive fortalt af kvinder i en
fugtig rockkælder på Nørrebrogade. Alt dette og et hav
af andre arrangementer, har du mulighed for at opleve i
den kølige og dog så varme december måned!
Kære Nørrebro, kære København – glæd jer! Vi glæder
os i hvert fald til at se jer til 24 DAGE MED KULTUR!
Rigtig god fornøjelse og hjertelig hilsen
Kultur N
Kalenderen er blevet til i samarbejde med:
Lokale aktører på
Nørrebro
KALENDEROVERSIGT
1. december
TURNING TABLES - BILLEDER AF ULEDSAGEDE
FLYGTNINGEBØRN
2. december
KLEJNER OG KOMPUTER HOS RUBEN OG BOBBY
3. december
KLING KLANG KVINDER I LANGE BANER
4. december
JUL I JÆGERSBORGGADE
5. december
SPOKEN WORD: URBAN BUSH STORIES FROM THE
DIASPORA
6. december
INSEKTSMAGNING HOS TAGTOMAT
7. december
ET JULEEVENTYR MED BODIL JØRGENSEN I MØLLEGADES
BOGHANDEL
8. december
FERNISERING OG KONCERT I BLAA GALLERI
9. december
DET OVALE RUM PRÆSENTERER: LYD-WALK / EN IMMERSIV
PODCAST
10. december
VERMOUTH & HJERTEVENINDER
11. december
OSRAMHUSETS JULEBAZAR
12. december
TEATERSKOLEN SCENE N’S SÆSONAFSLUTNING
13. december
JULEBAD I SJÆLLANDSGADE BAD
14. december
BESAT AF TALENT #TEATERFESTIVAL PÅ TEATER GROB
15. december
TECHNOGUDSTJENESTE PÅ ØEN
16. december
GENBRUGSJUL MED GRO SELV
17. december
AQUASOUNDS I HILLERØDGADE SVØMMEHAL &
GENBRUGSGAVEMARKED PÅ BLÅGÅRDS PLADS
18. december
4. SØNDAG I ADVENT PÅ HARBO BAR
19. december
LIVSFORTÆLLINGER FRA INDVANDRER KVINDECENTRET
20. december
JULEMANDENS VÆRKSTED HOS MAKERSHIRT PÅ
VERMUNDSGADE
21. december
GHETTO-WALK - LYDVANDRING GENNEM YDRE NØRREBRO
22. december
KONCERT I KROPSRUMMET MED ADI ZUKANOVIĆ
23. december
JULESANG, KLANG OG KLIR PÅ CAFÉ ÆGIR
24. december
JULEAFTEN PÅ STENGADE
1. DECEMBER
TURNING TABLES:
BILLEDER AF ULEDSAGEDE FLYGTNINGEBØRN
Kom til en anderledes fotoudstilling med billeder skudt og
ramt af uledsagede unge fra Søby Asylcenter. De udtryksfulde fotos har hver deres fortælling og giver et personligt
indblik i livet som ung udledsaget asylansøger. Så kom forbi
VerdensKulturCentret og få muligheden for at se verden
gennem linsen fra de unge, der til dagligt bor i asylcentret
på Ærø.
Tid: Torsdag d. 1. december, kl. 16:30 – 18:30
Sted: VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N
Pris: Gratis. Alle er velkomne
2. DECEMBER
KLEJNER OG KOMPUTER HOS RUBEN &
BOBBY
Har du ingen Klejner? Klejn problem!
Gratis klejner, konkurrence i juletema-computerspil og
freeplay på alskens grillbar-arcade- og pinballmaskiner.
Ruben og Bobby løfter også sløret for deres årlige kult-retro-julevindues udstilling med He-Man, Ninja Turtles, Transformers og meget mere! Kom og få din indre GameBoy på!
Tid: Fredag d. 2. december, kl. 16:00-22:00
Sted: Ruben & Bobby, Bjelkes Allé 7, 2200 Kbh. N
OBS:
Pris: Gratis
Børn er også velkomne!
3. DECEMBER
KLING KLANG KVINDER I LANGE BANER
Fire meget dygtige og passionerede kvindelige kunstnere,
spiller varmen ind i dit julehjerte. Med andre ord - der er
juleklang på Kimia, når Kvinder i Dansk Musikindustri spiller
julen ind. Aftenens solister består af Signe Anna, TKB aka
MyWayKilling (akwardstreetkaraoke), Dina Dinesen, Mikkeline og Co (Avant-Rock-Støj-Elektro-Poesi), samt gæstestjernerne Pernille Sandorf og TanjaFrkSkov (Vinyl DJ).
v
Tid: Lørdag d. 3. december, kl. 20:00
Sted: Kimia, Blågårdsgade 2A, kld. th. 2200 Kbh. N
Pris: Gratis
4. DECEMBER
JUL I JÆGERSBORGGADE
Det årlige julemarked i Jægersborggade løber over hele
weekenden. Kom og køb smarte kaktusser, lækkert kunsthåndværk og dejlig mad. Kør-kør-kør!
Tid: Sted: OBS:
Pris: Søndag d. 4. december
Jægersborggade 2200 Kbh. N
Kører hele weekenden.
Gratis
5. DECEMBER
SPOKEN WORD: URBAN BUSH STORIES
FROM THE DIASPORA
Vi taler sandhedens ord på Nørrebro Bibliotek, når det
feministiske poesi-kollektiv R.A.M. Poetry Collective inviterer til Urban Bush Stories from the Diaspora. En aften hvor
rytmisk poesi, fortællinger om tilhørsforhold, arv og identitet står i fokus. Sårbarheden er kraftfuld, når den italesættes, og giver dig en tankevækker - det er samfundskritisk
og smukt.
v Tid: Mandag d. 5. december, kl. 19:00
Sted: Nørrebro Bibliotek, Bragesgade 8B, 2200 Kbh. N
Pris: Gratis
OBS: Arrangementet foregår på engelsk.
6. DECEMBER
INSEKTSMAGNING HOS TAGTOMAT
Er det i år, at juleanden bliver skiftet ud med fårekyllinger?
Eller juletræet bliver erstattet med et af grønkål?
Bugging Denmark og TagTomat inviterer til inspirationsaften
om fremtidens grønne fællesskaber og spisevaner. Kom og
bliv guidet gennem de sidste års trends, og hvordan I kan
omstille jeres vaner til fremtidens udfordringer. Der vil blive
budt på grønne snacks og spiselige insekter, og derudover
kan der købes lokaltproducerede julegaver, som I kan lægge under jeres grønkålstræ
V
Tid: Sted:
Pris: OBS: Tirsdag d. 6. december, kl. 19:00 – 20:30
Husumgade 2, 2200 Kbh. N
100 kr
Der er plads til 25 Køb billet via tagtomat.dk/butik
7. DECEMBER
ET JULEEVENTYR I MØLLEGADES BOGHANDEL
Møllegades Boghandel inviterer til julehygge og eventyroplæsning. Skuespillerinden Bodil Jørgensen læser højt fra et
juleeventyr, og der vil være kaffe og småkager. Vi glæder
os til julehygge i boghandlen samme med . Så kom og hør
en juleklassiker fra øverste hylde!
Tid: Onsdag d. 7. december, kl. 17:00 – 18:00
Sted: Møllegade 8A 5, 2200 Kbh. N
OBS:
Godt til børn!
Pris: Gratis entre - 10 % rabat på alle bøger
Max antal: Til butikken er fyldt op
8. DECEMBER
FERNISERING OG KONCERT
I BLAA GALLERI
BLAA GALLERI åbner dørene op til deres fine julemarked!
Hér får du får lov til både at opleve og købe fra en imponerende kunstsamling udarbejdet af galleriets dygtige kunstnere. Måske er det hér, årets julegaver findes skal? Senere
kommer bandet Vandreår forbi og giver en helt særlig
koncert i galleriet. Og mens du forkæler ørene med lækker musik, øjnene med kunst, kan du også forkæle ganen
med varm glögg! Kunstnerne, der udstiller er Signe Gabriel
Illustration, Frederikke Lange (Frôhline illustration), Henry
the Rabbit, Harald Holst, Johan Sonne Amhild, Madstitch og
Trine Wagner. Forvent et varieret udtryk med linolumstryk,
fotografi, illustrationer, grafisk design, smykker og tryk i
limited editions.
Tid: Torsdag d. 8. december, kl. 13:00-19:00
Sted: Blågårdsgade 29, 2200 Kbh. N
Pris: Gratis entre til udstillingen, koncerten koster 30 kr.
OBS:
Koncerten starter kl. 20:30
9. DECEMBER
DET OVALE RUM PRÆSENTERER:
LYD-WALK / EN IMMERSIV PODCAST
Det Ovale Rum står bag podcast-projektet ”Puderummet”,
som udgiver erotiske lydfortællinger på podcast.
Til 24 Dage Med Kultur foldes podcast-formatet ud, når Det
Ovale Rum præsenterer ”lyd-walk” - en immersiv podcast.
Publikum får ved ankomst høretelefoner på, og vil derefter begynde en lyd-walk, hvor de vil bevæge sig igennem
en bygning, lytte til fortællingen og undervejs støde på
elementer fra podcasten. Formålet med lyd-walk’en er at
inddrage publikum i fortællingen ved delvist at lade dem
styre fortællingens kronologi
Tid: Fredag d. 9. december, kl. 19:00
Sted: Drone, Nørrebrogade 184 2200 Kbh. N
Entré: 30 kr.
OBS:
Overskuddet fra arrangementet går til Mandecentret, som er et rådgivnings- og krisecenter for mænd.
Web: detovalerum.dk
10. DECEMBER
VERMOUTH & VENINDEHJERTER
December er hjerternes, musikkens og alkoholens måned.
Og som alternativ til nisseøl, Jingle Bells og juleklip, byder
24 Dage Med Kultur på en eftermiddag med Vermouth &
Venindehjerter. På denne lørdag åbner HØRT sin venindehjertefabrik, og du får mulighed for at dele hjerte og noget
af dig selv med et menneske, du ikke kender. Mens du
venter i køen til fabrikken, kan du nyde godt af Vermouth
Søndags lille cykelbar, som for første gang prøver kræfter
med vermouth i en varm udgave. Så kom og lun din sjæl og
dine frosne fingre.
Tid: Lørdag d. 10. december, kl. 14:00 – 16:00
Sted: Blågårds Pl., 2200 Kbh. N
Web:
@vermouthsoendag / @HOERTdk
11. DECEMBER
JULEBAZAR I OSRAMHUSET
Kom til Nørrebros hyggeligste julebazar med folkekøkken,
klippeklistreværksted, musik og meget mere! Julens budskab er i Osramhuset knyttet til hyggen, fællesskabet og
samværet i den kolde og mørke tid - ikke så meget til den
hverken materielle eller religiøse fejring af julen. Huset vil
være fyldt med aktiviteter for alle størrelser, så bare kom
og hyg!
Tid: Sted: OBS: Pris Søndag d. 11. december, kl. 12:00-17:00
Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 Kbh. N.
Hvis du er kunsthåndværker, kan du købe et loppebord for 100 kr. - Se hvordan på facebook.com/osramhuset
Det er gratis at deltage.
12. DECEMBER
TEATERSKOLEN SCENE N:
SÆSONAFSLUTNING
Kom og se Scene N’s nye teaterhold fra Fritidscenter Ydre
Nørrebro. De vil vise deres første forestilling, som de har
arbejdet hen mod hele sæsonen.
Forestillingen tager udgangspunkt i børns egne sjove og
skæve historier om deres hverdag og omgivelser på Nørrebro - oplevet gennem øjnene på en 3.-7.-klasses skoleelev!
Tid:
Sted: OBS: Pris: Mandag d. 12. december kl 17:00 - 18:30
Fritidscenter Ydre Nørrebro Skodsborggade 6, Kbh. N
Godt til børn!
Gratis
13. DECEMBER
JULEBAD OG KLIPPEKLISTREDAG
I SJÆLLANDSGADE BAD
I Sjællandsgade Bad hylder de sauna- og badekultur hver
dag, specielt i den travle og kolde december måned. Tag familien eller vennerne med til klippeklistredag og kom en tur
i sauna eller gå i opløsning i et karbad. Du har også mulighed for at forkæle ørerne til lækker sang fra duoen Amalie
& Emilie, mens der klippes og klistres. Der bliver sørget for
glögg & æbleskiver, saks & papir. Og fordi pengepungen
kan være stram for mange i december måned, er der gratis
badedag for alle, der er på en slags overførelsesindkomst.
Almindelige priser for alle andre.
fff
Tid: Sted: Pris: Tirsdag d. 13. december, kl. 15:00-21:00
Sjællandsgade 12A 2200 Kbh. N
Gratis for alle på overførselsindkomster Arrangementet er børnevenligt.
14. DECEMBER
BESAT AF TALENT #TEATERFESTIVAL
Teater GROB omdannes til Teater GROW, hvor du vil opleve
et kulturelt ungdomsoprør af egenproduktioner, gæstespil,
paneldebatter, podcasts, impro teater og meget mere, der
giver et indblik i scenekunstens fremtid. Så kom og oplev
morgendagens stjerner til festival for scenekunst!
Tid: Sted: Pris: OBS:
Onsdag d. 14. december, kl. 19:00
Teater GROB, Nørrebrogade 37, 2200 Kbh. N
50 kr
GROW fortsætter helt indtil d. 20. december.
15. DECEMBER
TECHNOGUDSTJENESTE PÅ ØEN
Klokkerne ringer!
ØEN inviterer til technogudstjeneste med Dirty Nun Tekno
Crew. Kom og fejr højtiden på alternativ vis når de beskidte nonner indtager ØEN med orgel, trommemaskiner og
kors-lasershow! Altervinen og kærligheden vil flyde, når
ØEN hengiver alle til technoguderne og blæser alle omkuld
af nonnernes kompromisløse liveshow.
fff
Tid: Torsdag d. 15. december, kl. 20:00 – 23:00
Sted: Over for Mimersgade 60, 2200 Kbh. N
Pris: 30 kr
16. DECEMBER
GENBRUGSJUL MED GRO SELV
Julegaver på studiebudget. Julen behøver ikke at koste
knaster, derfor holder GRO SELV genbrugsjul i Bioteket. Vi
genbruger cykelslanger til computercovers, finder materialer og bygger fantastiske julekreationer - for de bedste
julegaver man kan give, er lavet med hænderne. GRO SELV
har mange DIY guides og deler ud af alle deres opskrifter,
du kan bruge til at lave julegaveguld. Tag en ven med og
kom til julegaveværksted.
Tid: Sted: OBS:
Pris: Fredag d. 16. december 17:00
Bioteket,Valhalsgade 4, 2200 Kbh. N
Husk hue og varme vanter
Gratis
17. DECEMBER
AQUASOUNDS & GENBRUGSGAVEMARKED
Hvornår har du sidst taget baner til en morgenfest?
Start lørdagen med en frisk svømmetur og gus i Hillerødgade Svømmehal, når Aquasounds inviterer til morgenfest.
Vi lyser din mørke december-morgen op og fejrer vintersolhvervet! Lyset vender nemlig langsomt tilbage til os efter
nogle lange måneder i mørket.
Efter den perfekte morgenstart, er du nu klar til at tage på
skattejagt efter dine sidste julegaver! Du har nemlig mulighed for at tage til Genbrugsgavemarked på Blågårds Plads,
hvor du kan finde dine julegaver uden Jordens ressourcer
bliver udtømt af dén grund. På pladsen samles vi om juletraditioner som pakkeleg, æbleskiver og varme drikke.
Hvad: Aquasounds i Hillerødgade Svømmehal
Tid: Lørdag d. 17. december, kl. 08:00-10:00
Sted: Sandberggade 35, 2200 Kbh. N.
OBS: Arrangementet starter kl. 08:00 sharp.
Pris: 50 kr
Hvad:
Genbrugsgavemarked på Blågårds Plads
Tid: Lørdag & søndag d. 17.-18. december, kl. 12:00-18:00
Sted: Blågårds Pl., 2200 Kbh. N
OBS: Se mere om, hvordan du kan engagere dig på
Støberiets Facebook-side, facebook.com/stoeberiet
Pris:
Gratis
18. DECEMBER
4. SØNDAG I ADVENT PÅ HARBO BAR
D. 18. december bliver der julestemning a la Harbo Bar.
Simon Muschinsky fra When Saints Go Machine og den eklektiske sanger og komponist Di Garbi, vil tage os med ind i
deres fuzzy og festlige univers.
Du kan købe lækker hjemmelavet vegansk julefrokost og prøve Harbo’s nye snaps og æbletoddy!
Kl. 11-17: DJ og mad
Kl. 17: performance m. Simon Muschinsky og Di Garbi
Tid: Søndag d. 18. december kl. 11:00 - 20:00
Sted: Harbo Bar, Blågårdsgade 2, 2200 Kbh. N
19. DECEMBER
LIVSFORTÆLLINGER FRA INDVANDRER
KVINDECENTRET
Kom til fernisering på udstillingen ”Livsfortællinger” hvor
otte kvinder fra Indvandrer Kvindecentret fortæller om
deres personlige kampe, sejre og om at have rod i flere kulturer. Selve udstillingen består af otte store fotostater, hvor
kvinderne er portrætteret samt en lydoptagelse, hvor man
kan høre kvindens fortælling. De otte kvinder præsenterer
forskellige nationaliteter som Sydsudan, Palæstina, Somalia, Kosovo og Pakistan. Udstillingen har til formål at give
en stemme til en gruppe borgere, som ofte bliver omtalt i
medierne, men sjældent selv kommer til orde.
a
Tid: Mandag d. 19. december, kl. 16:00-18:00
Sted: VerdensKulturCentret Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N
Pris: Gratis
20. DECEMBER
MAKERSHIRT - JULEMANDENS VÆRKSTED PÅ VERMUNDSGADE
Makershirt har fundet på et genialt koncept!
Idéen går ud på, at man designer sit helt eget unikke
t-shirt-tryk ud af t-shirtfolie og derefter trykker det på en
t-shirt. Man laver dermed en selv-designet, selv-produceret
unik t-shirt, som man kan tage med hjem. Man kan selvfølgelig også vælge at trykke på andre stykker tøj, hagesmække, muleposer, forklæder eller noget fjerde.
Endda kopper! DEN PERFEKTE JULEGAVE!
Der vil desuden være lidt lækkert til ganen, der sælges
nemlig æbleskiver og glögg til en billig penge
Tid: Tirsdag d. 20. december kl. 15:00 - 21:00
Sted: Vermundsgade 19, 2. 2100 Kbh. Ø
Pris: Man betaler for de materialer, man trykker på.
Info: Husk computer, hvis du vil designe i EDB-programmer.
Web:Makershirt.dk
21. DECEMBER
GHETTO-WALK - LYDVANDRING GENNEM
YDRE NØRREBRO
Kom med på lydvandring gennem Ydre Nørrebro og mød
nogle af de sjove og søde børn og unge, der bor her.
I samarbejde med app’en Podwalk relancerer
GHETTOBLASTER den audiowalk, de producerede til 48TIMER ’13 i en nyredigeret version.
Start:
Vi mødes ved den bemandede legeplads i Mimersparken
‘
Tid: Onsdag d. 21. december, kl. 16:30-18:00
Sted: Mimersparken/Den Sorte Plads, 2200 Kbh. N
Pris: Gratis
Tilmelding: Tilmelding sker enten via Facebook-event på
facebook.com/GhettoblasterRadio eller mail via
[email protected].
Vigtig info: For at kunne deltage, skal man selv medbringe smart
phone og høretelefoner.
Website: Gblaster.dk
22. DECEMBER
KONCERT I KROPSRUMMET MED ADI
ZUKANOVIĆ
Kom med til koncert i de hyggelige og intime lokaler, hvor
Kropsrummet holder til. Den gamle patricier-lejlighed, der
normalt bruges til kropsterapi, lægger denne aften vægge til intim koncert og dejlige vibes. Der er varme drikke,
lækker chokolade og puder på gulvet og musikerne rykker
helt tæt på. Så smid skoene, læn dig tilbage og få ørene
forkælet inden du vandrer videre ud i natten.
Adi Zukanovic er pianist og keyboard-ekvilibrist og spiller
blandt andre med Nikolaj Nørlund, Den Magnetiske Ørn,
Bisse og Irah. Han er en stor improvisator, hvad end det er
foran klaveret eller som en troldmand bag et hav af eksperimenterende synthesizer-knapper.
Det bliver helt sikkert en unik oplevelse at høre ham i
Kropsrummet.
Foto: Nick Hunes
Tid:
Sted:
Pris:
Torsdag d. 22. december kl. 16:00 - 23:00
Kropsrummet, Nørrebrogade 183, 1.tv, 2200 Kbh.
Entre er frivillig donation.
Gratis smagsprøver på chokolade
23. DECEMBER
JULESANG, KLANG OG KLIR PÅ CAFÉ
ÆGIR
På denne lillejuleaftensdag, åbner det hyggelige værtshus,
Café Ægir, op for julesang, julekortskrivning og hyggeligt
samvær med din næste, mens øllene klirrer til skål! Det bliver en eftermiddag, hvor man kan kreere de sidste julekort,
pakke sine sidste julegaver ind eller måske lave et tidligt
gækkebrev og hertil købe sig en kold øl, varm kaffe eller
hvad end, menukortet kunne friste med. Mens der kreeres
og klirres, kan man mellem kl. 16 og 17 lytte til julehits
og andre klassikere fra Café Ægirs’ husband, bestående af
Amalie Leth Andersen (Sang) og Thomas Bolbroe (Guitar)
‘
Tid: Tirsdag d. 23. december om eftermiddagen
Sted: Café Ægir, Ægirsgade 16, 2200 Kbh. N
Pris: Gratis entré
OBS: Det er tilladt at ryge, samt medbringe godt selskab og nissehue
24. DECEMBER
JULEAFTEN PÅ STENGADE
Er du i København juleaften og mangler et sted at få din
juleboogie på? Fortvivl ej! Traditionen tro slår Stengade
dørene op for deres årlige julejam. Når klokken slår tolv
kommer hip hop-julemændene Cars10 og DJ Pladespiller,
som spiller sprød hip hop, lækker soul, silkeblød boogie og
svedig disco hele natten.
Tid: Sted:
Pris: Lørdag d. 24. december, kl. 24:00
Spillestedet Stengade, Stengade 18, 2200 Kbh. N.
Gratis
FØLG KULTURSKABERNE PÅ SOCIALE MEDIER:
INSTAGRAM:
@kulturskaberne
Facebook:
@kulturskaberne
OM 24 DAGE MED KULTUR
24 DAGE MED KULTUR er et initiativ søsat af KulturSkaberne.
KulturSkaberne er Kultur N’s et borgerdrevne kulturværksted,
hvor du kan få lov til at udleve dine kreative idéer og drømme
med formålet at fremme den mangfoldige kultur på Nørrebro.
Læs mere om Kulturskabernes arbejde på kulturskaberne.dk
Kultur N
Kultur N er Københavns Kommunes kultur- og fritidstilbud på
Nørrebro.
Vi lægger vægt på kultur med kant og på at komme ud i alle kroge
af bydelen.
Hvis du vil vide mere om vores kulturtilbud på Nørrebro, kan du
læse mere på kulturn.kk.dk