CO2 Pumpe
HÅNDBOG DAGPLEJERE MÅL OG VÆRDIER – ORGANISATIONSOPBYGNING: VELKOMMEN I DAGPLEJEN I HADERSLEV DAGPLEJENS ORGANISATIONSOPBYGNING MÅL OG VÆRDIER I HADERSLEV DAGPLEJE MÅLSÆTNING FOR ARBEJDET MED BØRNENE – TAGER BLANDT ANDET UDGANGSPUNKT I DAGPLEJENS BØRNEMILJØVURDERING MÅLSÆTNING FOR DAGPLEJERNES ARBEJDE MED-UDVALG FORÆLDREBESTYRELSE VELKOMMEN I DAGPLEJEN I HADERSLEV Dagplejere og de pædagogiske dagplejekonsulenter i Haderslev Kommune har i fællesskab udarbejdet denne personalehåndbog for at give indsigt i, hvilke forventninger der er til dagplejere i Haderslev Kommune. Dagplejens forældrebestyrelse er informeret om dagplejens håndbog. Håndbogen er tænkt som en hjælp til at afklare spørgsmål, som opstår i det daglige samarbejde med børn/forældre, kolleger og de pædagogiske dagplejekonsulenter. Håndbogen forandrer sig i takt med, at hverdagen i og omkring dagplejen forandres og den revideres løbende. Vi anbefaler, at du læser Håndbogen igennem med mellemrum. Det er naturligvis ikke muligt at beskrive alt i detaljer og det er vigtigt at understrege, at et samarbejde der bygger på åbenhed, tillid, respekt og anerkendelse, er nødvendigt med alle parter for at sikre, at dagplejeren trives i arbejdet og derved giver børn og forældre det bedst mulige tilbud. Dagplejen i Haderslev er et af kommunens pasningstilbud til børn i alderen 0-3 år. DAGPLEJENS ORGANISATIONSOPBYGNING I Haderslev kommune er der ansat ca. 240 dagplejere, der tilsammen passer ca. 900 børn. Haderslev Dagpleje er delt op i 2 afdelinger, 1 i Nord/Syd og 1 i Vest. Dagplejerne er delt op i 19 distrikter og i hvert distrikt er der tilknyttet en pædagogisk dagplejekonsulent, der har det daglige ansvar for distriktet. Ligeledes er der i hvert distrikt også ansat en gruppeansvarlig. Den gruppeansvarlige er en dagplejer, der fungerer som bindeled mellem kollegerne og ledelsen/kontoret. Det er også den gruppeansvarlige, der står for ferieplanlægningen, postomdeling m.m. Ledelsen for Dagplejen i Haderslev består af en leder og en souschef. Tove Nielsen er leder af Dagplejen og samtidig daglig leder i Vest afdelingen. Karen G. Bech er souschef og samtidig daglig leder i Nord/Syd afdelingen. Eventuelle spørgsmål til ledelsen rettes til den daglige leder i den afdeling I tilhører. MÅL OG VÆRDIER I HADERSLEV DAGPLEJE Vores mål er at skabe TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE Vores fundament bygger på TILLID RESPEKT MEDINDFLYDELSE LOYALITET Vi arbejder ud fra VÆRDIBASERET LEDELSE i en DYNAMISK ORGANISATION der hele tiden er i udvikling. -Vi tror, at medarbejdere får det godt af frihed og tillid og ved at have indflydelse på egen arbejdssituation. -Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor alle har medbestemmelse og medansvar og tør handle selvstændigt. -Hvor der er plads til forskellighed -Hvor alle er omstillingsparate i forandringsprocesser -Hvor der er plads til viden og udvikling for den enkelte medarbejder -Hvor der er åbenhed i hverdagen -Hvor alle arbejder loyalt -Hvor alle tager initiativer -Hvor der er humor -Hvor der arbejdes troværdigt -Hvor der er empati -Hvor der er stor faglighed -Hvor der er plads til risikovillighed -Hvor der er stort engagement -Hvor der er livsglæde -Hvor der arbejdes målrettet -Hvor samarbejde vægtes højt -Hvor alle er stolte af det de gør HVOR VI HAR EN KORPSÅND OG LØFTER I FLOK SÅ ALLE I ORGANISATIONEN er medvirkende til TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE Karen G. Bech og Tove A. Nielsen Ledelsesteam Leder Tove Nielsen Souschef Karen Bech FTR Anni Jessen Vest Nord/Syd Daglig leder Tove Nielsen Daglig leder Karen Bech Sekretær Sekretær Linda Johannsson Laila Lageri-Schmidt Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Else Marie Nielsen Birgitte Bødker Jette SølbekSeverin Tina Skovgaard Louise Sehested Grethe Festersen Lone Larsen Birgitte Steinicke Anette Magaard Lis Holst Gram/ Arnum/ Fole Gruppeansvarlig O.Jerstal/ Vedsted/ Bevtoft Gruppeansvarlig Vojens Øst/Midt Vojens Vestby Hammelev Sct. Severin Favrdal/ Fjelstrup Ejsbøl Hertug Hans Gruppeansvarlig Gruppeansvarlig Gruppeansvarlig Gruppeansvarlig Gruppeansvarlig Gruppeansvarlig Gruppeansvarlig Starup/ Næsset/ Vilstrup Gruppeansvarlig Annette Hansen Susanne Petersen Birgit Schubert Dorthe Nielsen Karina Madsen Hanne Hyldelund Susanne Hvidsten Lone Nowak Lilian Jensen Hanne Johansen 21 dagpl. 21 dagpl. 19 dagpl. 9 dagpl. 11 dagpl. 14 dagpl. 20 dagpl. 15 dagpl. 10 dagpl. 25 dagpl. Skrydst./ Nustrup Gruppeansvarlig Sommersted Gruppeansvarlig Marstrup Sydhavn Sydbyen Gruppeansvarlig Gruppeansvarlig Gruppeansvarlig Dorthe Nielsen Bente Aagaard Gitte Jensen Lilian Jensen Gitte Jensen 10 dagpl. 16 dagpl. 5 dagpl. 7 dagpl. 11 dagpl. Redigeret d. 4. august 2011 MÅLSÆTNING FOR ARBEJDET MED BØRNENE – TAGER BLANDT ANDET UDGANGSPUNKT I DAGPLEJENS BØRNEMILJØVURDERING Det er dagplejens formål, i hjemmets nære og overskuelige miljø med en fast voksen, at skabe trygge rammer, som giver børnene en god og harmonisk start i tilværelsen med tid til at opleve og fordybe sig i omverdenen. I dagplejen ønsker vi: • at støtte børnene individuelt i deres personlighedsudvikling • at fremme børnenes selvhjulpethed, så de føler glæde og tilfredshed ved selv at tage initiativ • at skabe gode rammer for at børnene udvikler sig til sociale personer, som oplever selvværd i et nært samvær med andre børn og voksne • at bidrage til at børnene får forståelse for sammenhænge i deres nære omgivelser og gennem ægte oplevelser og brug af alle sanser, får en god forståelse af omverdenen • at sikre at børnenes dagligdag indeholder en vekselvirkning mellem udfordringer og gentagelser, nye oplevelser og faste daglige begivenheder Målsætningen for arbejdet med børnene opnås bedst ved at tilrettelægge en dagligdag, som tager udgangspunkt i den gruppe børn, du har i øjeblikket: • • • • børnenes alder og formåen deres individuelle behov for udfordringer, tryghed og nærhed deres selvhjulpethed deres familiemæssige baggrund m.v. Disse forhold sammenholdt med de muligheder der er i dit hjem, dit lokalområde samt i dig som person, er de ressourcer, som skaber en god og udviklende dagligdag for børnene. MÅLSÆTNING FOR DAGPLEJERNES ARBEJDE Det er vores mål at skabe en arbejdsplads, hvor idegrundlaget er klart og kendt af alle og hvor der er plads til forskelligheder i valg af metoderne. Vi ønsker, at dagplejen er en arbejdsplads, hvor der er ideer og ønsker for fremtiden og hvor dagplejerne: • har ægte interesse og engagement i arbejdet med børnene og samarbejdet med forældrene og har forståelse for familiernes forskelligheder • oplever værdien af og aktivt bidrager til et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde med kolleger, så den enkelte føler opbakning i kollegagruppen • har tillid til de pædagogiske dagplejekonsulenter, så samarbejdet med dem sikrer den størst mulige trivsel og tilfredshed i arbejdet som dagplejer - til glæde og gavn for børn/forældre og dagplejens personale Målsætningen for dagplejernes arbejde opnås bl.a. ved: • at dagplejerne ved ansættelsen bliver fortrolige med kravene til kommunale dagplejere • at dagplejerne er opmærksomme på, at jobbet er alsidigt og giver gode muligheder for selvstændigt at præge dagligdagen og at den enkelte tager aktivt medansvar for at mulighederne udnyttes optimalt • at dagplejerne samarbejder tæt i legestuegrupperne/distriktsgrupperne og bidrager til godt kollegafællesskab • at dagplejerne er opmærksomme på betydningen af et godt forældresamarbejde og kravene til fleksibilitet • at dagplejerne er fortrolige med, hvad samarbejdet med de pædagogiske dagplejekonsulenter indebærer • at dagplejerne får gode muligheder for kursus, personalemøder og andet, som sikrer, at den enkelte kan få viden og færdigheder, som er nødvendige i det daglige arbejde • at dagplejerne er fleksible og åbne over for nytænkning og loyale over for dagplejens arbejdsgrundlag. Det har betydning, at den enkelte er bevidst om at være en del af Haderslev Kommunes Børn & Familieservice, og at ansatte i forvaltningen er kolleger og samarbejdsparter • at grundholdningen er at være positiv, rummelig og fleksibel med en anerkendende tilgang til arbejdet. Det har betydning at være i balance med sig selv være åben og respektere sit arbejde udvikle sine holdninger til stadighed være aktiv møde børn, forældre og kolleger der hvor de er på det givne tidspunkt MED-UDVALG Dagplejen har sit eget MED udvalg bestående af 5 dagplejere, 2 TR, 2 SR, 1 menig dagplejer og den daglige leder fra Vest og den daglige leder fra Øst. På MED møderne drøftes alle principielle spørgsmål vedrørende dagpleje. Der afholdes møde 1 gang i kvartalet. Efter møderne udsendes der er et referat. Listen med navnene på MED udvalget ligger hos de to TR´er og på kontorerne i Øst og Vest, hvis du mener, du har noget, der bør drøftes i MED. FORÆLDREBESTYRELSE Forældrebestyrelsen består af: 6 forældrerepræsentanter 3 medarbejderrepræsentanter 2 fra ledelsen. Forældrebestyrelsen skal: • fastsætte overordnede principper for det pædagogiske indhold • fastsætte principper for den del af dagplejens budget, der er placeret på den institutionsstyrede ramme • fremkomme med indstilling ved ansættelse af dagplejeleder og pædagogiske dagplejekonsulenter • høres ved alle spørgsmål vedrørende dagplejen af principiel/generel karakter Der afholdes ca. 4 forældrebestyrelsesmøder årligt. Efter hvert møde udleveres et referat til alle forældre og dagplejere. ANSÆTTELSES- OG ARBEJDSFORHOLD: GODKENDELSE ANSÆTTELSE INDRETNING AF DAGPLEJEHJEM INVENTAR ARBEJDSSEDLER, MEDDELELSER M.M. UDFYLDELSE AF ARBEJDSSEDLER BARNETS 1. OG 2. SYGEDAG. SYGDOM - GRAVIDITET - OMSORGSDAGE - TF – GÆSTEPLEJE FLYTNING SAMARBEJDE SAMARBEJDE I GRUPPEN SAMARBEJDET MED DAGPLEJEKONTORET TILSYN/PERSONLIG KONTAKT FORSIKRING KÆLEDYR KURSER FERIE/FERIEFRIDAGE OG EKSTRA FRIDAGE AFTALE OM SENIORORDNING VED HADERSLEV KOMMUNALE DAGPLEJE OVERORDNEDE AFSKEDIGELSESKRITERIER I FORBINDELSE MED ALMINDELIG OPSIGELSER GODKENDELSE At blive dagplejer ændrer hjemmets dagligdag meget og det er derfor vigtigt, at hele familien er indstillet på disse ændringer. Din familie kan indgå i hverdagen omkring børnene, men det er ikke noget krav. Dog forventes det, at familien er venlig og imødekommende over for dagplejebørnene og deres familier, så de føler sig velkomne i dit hjem. Du har mulighed for at få egne børn under 3 år indskrevet i dagplejen hos dig selv. Det er dit ansvar, at de rum du bruger i dit hjem til dagpleje, herunder opholdssteder/sovested m.v., opfylder gældende regler f.eks. jævnfør bygningsreglement o.lign. samt dagplejens børnemiljøvurdering. Hvis der laves ændringer i brug af de rum, der er godkendt til dagpleje, skal det drøftes med den pædagogiske dagplejekonsulent. Godkendelsen indebærer: • at du hver dag får overladt ansvaret for en børnegruppe og du bidrager til, at børnenes dagligdag bliver tryg og får et passende indhold af oplevelser, så børnene sikres de bedste udviklingsmuligheder • at du indgår i et positivt samarbejde med børn, forældre, kolleger, den pædagogiske dagplejekonsulent samt øvrige samarbejdspartnere • at du er indstillet på, at der sker forandringer i din dagligdag med børnegruppen eller kollegagruppen og du bidrager til at få nødvendige forandringer til at forløbe bedst muligt • at du er bevidst om, at du er en del af et team, som samarbejder og er fælles ansvarlig for at få hverdagen til at fungere: ferie/gæstepleje, aktiviteter, forældresamarbejde, dagplejens renommé, osv. • at du er rummelig i forhold til at møde børn/forældre med særlige behov som f.eks. 2-sprogede børn, handicappede børn, børn med sociale vanskeligheder, mv. • at du arbejder ud fra ”Håndbog for dagplejere” ANSÆTTELSE Du bliver ansat til 4 børn og får fast månedsløn. Ved godkendelse af hjemmet vurderes hjemmets samlede ressourcer. I vurderingen indgår de fysiske rammer, egne børns antal og alder, dine personlige ressourcer m.v. Egne børn under 3 år skal indskrives i dagplejen, enten hos dagplejeren selv eller hos en kollega/i institution. Hvis dit hjem er godkendt som stordagpleje, har du som udgangspunkt de samme ansættelsesvilkår som normalt ansatte dagplejere. De første 13 uger er prøvetid for begge parter. Overenskomsten for dagplejere dækker området. Er du ansat som vikar for en periode, vil det fremgå af din ansættelseskontrakt. Dagplejen har åbent i tiden kl. 6.00-17.00. Din åbningstid starter/slutter ved påbegyndelse af kvart/halv eller hel time (altså ikke 6.35). Du får skemalagt 48 timer/uge, ved evt. deltidsansættelse 36 timer/uge og er forpligtet til at orientere forældrene om din åbningstid. Åbningstiden kan laves om, hvis forældrenes behov ændres og du er forpligtiget til at meddele den pædagogiske dagplejekonsulent, når der er mulighed for omlægning af din tid for at undgå overtid ved gæstebørn. Børn kan benytte pladsen de timer, forældrene ønsker det, uanset om forældrene arbejder. Deltidsbørn må bruge 32 timer. Hvad er en deltidsplads: En deltidsplads giver som udgangspunkt mulighed for at få barnet passet i dagplejen 32 timer ugentlig, inden for dagplejerens almindelig åbningstid. I dagplejen kan man få en deltidsplads ved en fuldtidsdagplejer, der er ingen begrænsninger i antallet af deltidspladser. Der indgås en skriftlig aftale mellem dagplejen og forældrene om barnets daglige fremmøde. Aftalen kan ændres med 1mdr. varsel til den 1. og eller 16. i en måned. Aftalen om fordelingen af de 32 timer ugentlig kan kun ændres, når det er begrundet i omlægning af forældrenes arbejdstid. Forældrene har ansvaret for at overholde aftalen. Såfremt aftalen ikke overholdes, bortfalder pladsen og barnet overgår til en heldagsplads fra den 1. i en måned. Det er dog en forudsætning, at der har fundet en dialog sted mellem dagplejen/den pædagogiske dagplejekonsulent og forældrene, inden der tages skridt til at overføre barnet til en heldagsplads og at der foreligger skriftlig dokumentation for overskridelsen. Først efter 3 måneder kan forældrene igen søge om en plads på lavere timetal. Lederen kan i særlige tilfælde dispensere fra de regler, forældrebestyrelsen har fastlagt. Forældrebestyrelsen i Haderslev Kommunale Dagpleje har besluttet følgende for brug af deltidspladser: 1. 4 dage med 8 timer samt en fast ugentlig fridag, som fastlægges for 4 uger af gangen. 2. 4 dage med 6½ time og 1 dag med 6 timer. For begge muligheder for deltidspladser gælder det, at børnene ligesom ved fuldtidspladser skal være hos dagplejeren senest kl. 9. Forældrene har på aftalesedlen skrevet hvordan de ønsker deres 32 timer fordelt. Dette skal overholdes og kommer barnet en dag senere end det aftalte, må barnet IKKE blive længere om eftermiddagen, de kan ikke flytte rundt på tiderne. – Det er IKKE en flexordning…. Hvis forældrene permanent ændrer tiderne, skal aftalen om mødetider ændres i samarbejde med dagplejeren, den pædagogiske dagplejekonsulent og gæsteplejeren gøres bekendt med de nye tider. I din ansættelseskontrakt forpligter du dig til at modtage gæstebørn under kollegers fravær. Du kan højst modtage 5 børn – heraf er den ene plads til gæstebørn. Det tilstræbes, at dit hjem højst tæller to børn under 1 år og højst 1 tosproget barn. Henvendelse til andre myndigheder I forbindelse med din ansættelse har du: 1. accepteret, at der indhentes børneattest på dig 2. accepteret, at der indhentes straffeattest på din ægtefælle og hjemmeboende børn over 18 år 3. oplyst, om du har været dømt efter borgerlig straffelov og om din ægtefælle/samlever har været dømt efter borgerlig straffelov. Børneattest/straffeattest Ved ansættelse i Haderslev kommunale dagpleje indhentes der børneattest på den ansatte. Herudover indhentes der straffeattest på alle andre hjemmeboende over 18 år. Skulle der efterfølgende ske det, at en i husstanden begår en lovovertrædelse og derfor ikke længere har en ren straffeattest, har du som dagplejer oplysningspligt i forhold til at give besked til kontoret. Ligesom du skal orientere kontoret, når dine egne børn fylder 18. Såfremt der flytter en ny mand/kæreste ind hos jer eller et stort barn over 18 år midlertidigt flytter hjem igen, måske for en kortere periode, er I også her forpligtiget til at give kontoret besked. Efterfølgende vil der så blive indhentet de fornødne attester. En børneattest: er en særlig straffeattest, der indeholder oplysninger om domme om sædelighedsforbrydelse mod børn. En straffeattest: er et dokument, der viser en persons tidligere lovovertrædelser Dagplejen 7.9.2011 Hvis noget i forhold til ovenstående ændrer sig under din ansættelse, er du forpligtiget til at underrette din leder. PLEJE/AFLASTNINGSBØRN Hvis du i dit ansættelsesforhold som dagplejer yderligere ønsker at få et barn i familiepleje/aflastning skal du drøfte det med din pædagogiske dagplejekonsulent. Hun vil sammen med den daglige leder ved en samtale drøfte dine samlede ressourcer og først efter en endelig godkendelse fra lederen, kan du tage imod pleje/aflastningsbørn. EGNE BØRN Har du egne børn under 5 år, er der ikke noget i vejen for, at de holder en fridag fra institutionen engang imellem, dog skal du være opmærksom på at egne børn under 5 år tæller med i børnegruppen og at du samlet ikke må have mere end 5 børn. Så det vil sige, har du dine 4 dagplejebørn og et gæstebarn kan dit eget barn ikke holde fri fra institutionen med mindre, der er en anden voksen i dit hjem til at tage sig af dit eget barn. Dagplejeren kan ikke have besøg af et barnebarn/andre børn under skolealderen med mindre der er en anden person, der passer børnene. Ved særlige omstændigheder kontakt da den pædagogiske dagplejekonsulent. Besøg af børnebørn under skolealderen kan ikke planlægges på forhånd, da du skal stå til rådighed for gæstebørn hver dag. Har du en seniorordning, hvor du har fravalgt gæstebørn: se venligst afsnittet om seniorordning. AMBULANCEBREV Alle medarbejdere i Haderslev Kommune udfylder ved ansættelse et ambulancebrev. Ambulancebrevet skal bruges, hvis der sker dig noget i arbejdstiden, vi vil så altid vide, hvor og til hvem vi skal give besked om det, der er hændt dig. Du vil også skulle oplyse om, der evt. er egne børn, der skal hentes i institution osv. Ambulancebrevet arkiveres i din personalemappe. Du er selv forpligtiget til at give besked, hvis der sker ændringer, der er vigtige for oplysningerne på dit ambulancebrev. INDRETNING AF DAGPLEJEHJEM Vi forventer, at du indretter et værelse, (eller en ende af stuen, der specielt er til dagplejebørnene) sådan at det passer til børnenes behov, bl.a. med reoler, kasser el.lign. til legetøj, således at børnene kan overskue, hvilke muligheder der er og selv kan deltage aktivt ved oprydningen. Værelset skal være lyst og venligt - vi henviser til dagplejens børnemiljøvurdering og der skal være mulighed for at røre sig på gulvet. En meget stor del af en dagplejedag foregår netop på gulvet. Vær opmærksom på den rette temperatur i børnenes opholdsrum (min.20) og evt. træk gener ved gulvet. Der er stor forskel på, hvor varmt børnene kan have det, hvor meget tøj de har på osv. Som udgangspunkt kan børnene også færdes i den øvrige del af huset, når forholdene tillader det. Udenfor stilles der krav om lukket have med gode muligheder for udfoldelse. Dagplejekontoret sørger for høje stole, tvillingebarnevogn, madrasser, puslepuder osv. Forældrene skal stille barnevogn til rådighed for dagplejeren samt en godkendt barnesele. INVENTAR Du er forpligtet til at opbevare legetøj og inventar på forsvarlig måde. Barnevogn, klapvogn, cykler og lign. bør sættes ind/dækkes til, når de ikke er i brug. Ud over det startsortiment du får ved ansættelsen, kan du købe legetøj for et årligt beløb. Det er vigtigt at tænke over, hvor godt legetøjet er og til hvilken pris, det kan købes. Legetøjet skal være godkendt efter gældende regler til 0-3 årige børn – forhør dig evt. der, hvor du køber legetøjet. Dagplejere kan sammen købe større ting, som den enkelte ikke har råd til at købe alene og på skift have tingene til rådighed. Se nedenstående vedr. indkøb af legetøj. Ingen bryder sig om at modtage snavset legetøj og inventar, derfor skal du sørge for fornøden rengøring af materialerne inden aflevering. Når du ophører som dagplejer, skal alt inventar og legetøj afleveres til dagplejekontoret i rengjort stand. Alle dagplejere udfylder en inventarliste over de ting, der er dagplejens. Listen afleveres til den gruppeansvarlige, der på den måde har et samlet overblik over, hvad der findes af barnevogne, stole o.s.v. i distriktet. Indkøb af legetøj Ved indkøb af legetøj skal I som dagplejere holde øje med evt. advarselssymboler. F.eks. er legetøj, som ikke må bruges af børn under 3 år, forsynet med et rødt advarselssymbol. Advarslerne kan også være skrevet med tekst. Alt legetøj skal have et CE-mærke, som skal være placeret et synligt sted på emballagen eller på en label, hvis det f.eks. er et tøjdyr. Er der ikke noget CE-mærke, opfylder legetøjet med stor sandsynlighed ikke sikkerhedsbestemmelserne. CE-mærkning: CE-mærket viser, at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. Krav der er fælles i hele EU. CE-mærket er ikke et godkendelsessymbol. I stedet er det producentens erklæring om, at legetøjet overholder kravene i lovgivningen. Vi vil opfordre jer til at være meget bevidste om det legetøj, I køber til dagplejebørnene. Kig efter varedeklarationerne og er I i tvivl, om det er godkendt til jeres aldersgruppe, så undlad at købe det. Legetøjet skal have et pædagogisk formål, meget af det legetøj, der sælges i dag, er ikke beregnet til brug af mange børn hver dag og går derfor meget let i stykker. Vi er klar over, at jeres legetøjspenge ikke rækker til de mange og store indkøb, men vi opfordrer jer til hellere at købe en god ting, frem for fem dårlige ting, der er i stykker inden årets udgang. Og så vil vi gerne slå et slag for, at I bytter legetøj med jeres kolleger, så det legetøj, I har, er tilpasset den aldersgruppe, I p.t. har indskrevet. Vedligeholdelse af barnevogne Barnevognskassen: Den daglige vedligeholdelse består i alm. rengøring. Det vil sige aftørring af kassen ind og udvendig (hvis vognene er i nappa). Brug en opvredet klud med sulfovand. Støvsug bunden og husk at lufte madrasserne jævnligt. Kalechestiverne skal have en dråbe olie engang imellem. Pas på vognen ikke bliver våd indeni ved eks. regnvejr - det ødelægger bunden. Stellet: Malet: alm. aftørring. Kommer der ridser i malingen, skal de lappes. Der kan købes reparationslak fra fabrikkerne. Krom: stellet skal pudses jævnligt. Hjul: Skal aftørres og af og til have lidt fedtstof. Tag hjulet af hvis akslen og navet (hullet i hjulet) er beskidt. Rengøres med sulfovand. Derefter smøres med en lille klat specialfedt på akslerne og hjulene sættes på igen. Når akselspidsen er velsmurt ruster de ikke. Skulle akslen være rusten, sliber du med et stykke sandpapir, så hjulet igen kører uhindret rundt. Bemærk samtidig om bøsningen (den lille plastdims inde i navet) er intakt. Kører man rundt med en slidt bøsning, ødelægges både hjul og aksel. De hjul, der bruges på barnevogne, er faste hjul. Dvs. at hvis hjulet først er ekset, kan det ikke repareres. Pas derfor på når du går op og ned af kantstenen. Kør altid vinkelret på forhindringen. Vrid ikke vognen rundt, når du skal dreje. Ved større reparationer kontakt kontoret. ARBEJDSSEDLER, MEDDELELSER M.M. Arbejdssedlerne indsendes elektronisk/manuelt til kontorerne i Nord/Syd og vest senest d. 4. i hver måned. Vi vil be dig udfylde arbejdssedlerne korrekt, tydeligt og med de nødvendige oplysninger, der skal til for at din løn kommer til at passe. Din lønseddel udsendes elektronisk som E post. Meddelelser Beskeder til forældrene f.eks. referat fra forældrebestyrelsesmøder o.lign. vil vi be dig hænge op på opslagstavlen, så det er tilgængeligt for dine forældre. Der vil med jævne mellemrum blive sendt en INFO ud til alle dagplejere. INFO kommer ud til jer via de gruppeansvarlige. Vi opfordrer jer til at gemme jeres INFO, da det vil være her vigtige informationer og oplysninger gives til jer. Budget for den enkelte dagplejer og gruppen En gang årligt vil der blive meldt ud til jer, hvad den enkelte dagplejer/gruppen har at disponere over til legetøj, arrangementer, materialer m.v. Beløbene fastsættes ud fra de overordnede økonomiske rammer og i samarbejde med dagplejernes MED udvalg. I henhold til reglerne om økonomisk decentralisering kan I overføre uforbrugte beløb fra et år til det næste efter følgende principper: Normalt max halvdelen af det tildelte års budget. Beregnet til indkøb af større ting. Forudgående aftale med de pædagogiske dagplejekonsulenter/sekretærerne. Der forefindes ikke kontanter på dagplejekontorerne, så afregning af udlæg sker ved at du indsender bonner (husk at påføre dit navn og om det er fra dit eget legetøjsbudget eller fra jeres fælles disponible beløb) – herefter bliver pengene overført til din nemkonto. Bonnen må kun indeholde ting købt til dagplejen (ikke private indkøb). UDFYLDELSE AF ARBEJDSSEDLER Du skal udfylde arbejdssedlerne omhyggeligt, så alle felter, der har betydning for lønberegningen, er udfyldt korrekt. Dagplejekontoret påtager sig ikke ansvar for at notere forglemmelser, ligesom det skal understreges, at rettelser på et senere tidspunkt er besværlig og meget tidskrævende. Både for os og lønningskontoret. Sådan udfylder du arbejdssedlen korrekt (punkterne svarer til numrene på felterne i kopien af arbejdssedlen (bilag): 1. Personlige oplysninger: Navn, cpr.nr. antal børn, ansættelsesforhold. 2. Lønperiode: Måned 3. Planlagt arbejdstid: Noter din åbningstid hver måned af hensyn til beregning af evt. overarbejde og ferie-/fridagsregnskab. 4. Faste børn: Noter alle afvigelser angående de faste børn – hvert fast barn har en kolonne. Initialer er nok. 5. Gæstebørn: Noter alle gæstebørn. Initialer er nok. 6. Dagplejer´s: Noter alt hvad der er omkring dine forhold – AF, DF, FL osv. i denne kolonne. 7. Kurser/Møder: Noter i bemærkninger hvilket arrangement og klokkeslæt. 8. Overarbejde: Hvis gæstebørn bruger tid ud over din åbningstid, noteres afvigelsen med klokkeslæt. Sæt kryds om det drejer sig om: a. Tilfældig : gæstebørn anvist i morgenvagten eller i løbet af dagen b. Planlagt: aftalt gæstepleje 9. Andet overarbejde: noteres med art og tidsrum 10. Dagplejers underskrift: underskriv arbejdssedlen til bekræftelse af, at de noterede oplysninger er korrekte. Skriv to sedler eller tag en kopi, så du har en, når du skal tjekke din lønseddel. Vær opmærksom på: Afvigelser: Alle afvigelser skal noteres, så der er fornødent dokumentation, f.eks. beregnes overtid kun, hvis din planlagte arbejdstid og barnets mødetid er noteret. Distriktsmøder: Noteres AA og klokkeslæt. Afregnes med en ½ afspadseringsdag. Afspadsering: Noteres AF- dage noteres i ½ eller 1/1 dage – ikke timetal. Flex: Noteres FL. Angiv timetal og klokkeslæt i afvigelser i planlagt tid. Ferie: Noteres DF. Hele uger noteres med 48 time, enkelte dage noteres med det planlagte timetal pr. dag. (5 ugers ferie = 240 timer). Du skal være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for afvikling af det korrekte antal ferietimer. Der kan træffes aftale med kontoret om at overføre ikke afholdte ferietimer. Hvis ikke du gør dette er ferietimerne tabt og afregnes efter ferielovens regler til feriefonden efter 2. maj. 6. ferieugestimer: Noteres FF. Angiv timetal. Ikke afholdte timer overføres efter 2. maj, hvis ikke du har truffet aftale om udbetaling. Funktionsløn: Noter under bemærkninger, hvis der gives funktionsløn på et barn – også når barnet er i gæstepleje. Gæstepleje: Udløser vederlag efter gældende regler i overenskomsten. Kursus/møder: Noteres med art og klokkeslæt. Afregnes i flextimer. Tjek altid om din lønsedlen stemmer. Kontroller afholdte dage og timer med teksten på lønsedlen. Tilgodehavende dage/timer fremgår af saldi nederst på lønsedlen. Arbejdsseddel for dagplejere Dagplejerens navn Periode CPR nummer 1. 2. 1. Planlagt arbejdstid 3. ma: 6.30-16.30 to. 6.30-16.30 ti. 6.30-16.30 fr. 6.30-14.30 on. 6.30-16.30 4. Navn: BF = Barn ferie DF = Dagplejers ferie FF = Feriefridag Faste børn SP HV SR BS = Barn syg DS = Dagplejer syg EB = Eget barn syg Gæstebørn 5. Ansat i over 4 år 4 børn vest AF = Afspadsering FL = Flex timer TF = Tjenestefri 6. Dagplejer´s SL Ansat i over 6 år 5 børn øst AA = Aftenarrangement DK = Dagplejer kursus LP = Ledig plads 9. Overarbejde 7. Kurser / Møder. 8. Afvigelser i planlagt tid. Fra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. 19.00 22.00 14.30 15.00 X Fra kl. Til kl. Planl. 6.15 6.30 Fra kl. Til kl. Planl. 6.15 6.30 X DF/DS/AA m.v. Uge/dato 19 Tilf. Man AA Tirs Ons BS Tors OH Fre Uge/dato 20 Fra kl. Til kl. Tilf. Man BF Tirs PJ Ons AF Tors DF – 10 T X Fre Uge/dato 21 Fra kl. Til kl. Tilf. DF – 10 T FF – 10 T Man Tirs Ons BF Tors BF OH+PJ Fre Uge/dato 22 Fra kl. Til kl. Fra kl. 16.30 Til kl. 16.45 Planl. Tilf. X Fra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf. 8.00 15.00 Man Tirs Ons Tors Fre Uge/dato 23 Man Tirs Ons DK Tors Fre Bemærkninger D 2. : GRUPPEMØDE D 22. : FOR SENT AFHENTET BARN (SP) D 31.: LÆREPLANSKURSUS TF – kode Disp. – pleje Aftenarrangement betaling Afspadserings dage Afspadserings timer afholdt Forskudt tid 04-06 17-21 Optjent afholdt Optjent Tillæg omlagte timer 6451/6450 3022 1701 1702 1706 1707 5801 5661 048000xx 16601401 I alt Afv. lønklasse Dagplejerens underskrift 10. Arbejdslederens attestation Afholdt ferie i timer Afholdt feriefridagstimer TILLÆG TIL FRIHEDSREGULATIVET Under afsnittet frihed uden løn står følgende: Hovedreglen er, at alle former for læge-, tandlægebesøg m.v. så vidt muligt foregår uden for normal arbejdstid. Dette gælder for såvel eget vedkommende, som når det drejer sig om ledsagelse af børn. Undtagelse: Ved speciallæge konsultationer og ambulatoriebesøg samt konsultation hos jordmoder kan der gives frihed med løn i fornødent omfang til både deltidsog fuldtidspersonale. Vi har undersøgt nærmere på personale og lønningskontoret, hvad der ligger i ordet kan. Det skal forstås på den måde, at kommunens ansatte har ret til frihed med løn til konsultation ved læge for lidelse, til lægeordinerede behandlinger og til konsultation hos jordmoder med løn. Altså alt hvad lægen henviser til giver ret til frihed med løn. Vælger man f.eks. selv at kontakte en fysioterapeut/kiropraktor eller lignende kan der gives frihed men uden løn. Eksempel: Har en dagplejer fået godkendt TF med løn til besøg hos speciallæge, gives der tjenestefri fra det tidspunkt man kører hjemmefra og til man kommer hjem igen. Den resterende tid flexes, hvis ikke der er aftalt, at I skal arbejde før og/eller efter lægebesøget. Har en dagplejer fået godkendt TF uden løn skal der bruges flextimer. Dagplejen, den 25.11.2008 Tjenestefrihed Frihed med løn Begivenhed: Retningslinier: Til eget bryllup og sølvbryllup. På selve dagen På eksamensdagen (relevant uddannelse). Ja Dagen før eksamen (når dagen er en arbejdsdag). Ja Ved ansattes 50, 60 og 70 års fødselsdag Ved ansattes 25, 40 og 50 års jubilæumsdag Dødsfald i familien Ja Ja Ægtefælle, samlever, børn, svigerbørn, børnebørn, søskende, forældre, svigerforældre og bedsteforældres død ydes tjenestefrihed i nødvendigt omfang. Bisættelse af kollega Frihed til at deltage i følget i det omfang tjenesten tillader. Donorvirksomhed Ja Faderen i forbindelse med eget barns fødsel Ved eget barns konfirmation Øvrige forhold Ja Ja Nærmeste leder kan derudover bevilge tjenestefrihed i særlige tilfælde. Frihed uden løn Begivenhed: Retningslinier: Læge- og tandlægebesøg, lægeordineret behandling. Hovedreglen er, at alle former for læge-, tandlægebesøg mv. så vidt muligt foregår uden for normal arbejdstid. Dette gælder for såvel eget vedkommende, som når det drejer sig om ledsagelse af børn. Undtagelser: Ved speciallægekonsultationer og ambulatorie besøg samt konsultation hos jordemoder kan der gives frihed med løn i fornødent omfang til både deltids- og fuldtidsansat personale. Ægtefælles runde fødselsdage Ved ægtefælles jubilæum Frihed med og uden løn: Tilrettelæggelse af tjenesten så der kan ydes frihed i nødvendigt omfang uden løn. Tilrettelæggelse af tjenesten så der kan ydes frihed i nødvendigt omfang uden løn. Børns, ægtefælles alvorlig eller længerevarende sygdom Der henvises til den overenskomstmæssige aftale om fravær af familiemæssige årsager. BARNETS 1. OG 2. SYGEDAG Fortolkningsbidraget er udarbejdet med henblik på at skabe klarhed over reglerne om barnets 1. og 2. sygedag. Det fremgår af de enkelte overenskomster, at der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis: - barnet er under 18 år, og har ophold hos den ansatte, og fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. Personkreds: Et barn betragtes altid som havende ophold hos den ansatte, når det opholder sig hos sin biologiske far og/eller mor eller opholder sig hos sine adoptivforældre. Tilsvarende gælder, hvor den ansatte har forældremyndighed over det hjemmeboende barn - uden at være biologisk- eller adoptivforælder. Tilfælde, der falder uden for ovennævnte, må afgøres efter et konkret skøn. Vejledende herfor bør være dels hensynet til barnets tarv og den ansattes tilknytning til barnet. Som hovedregel vil det være rimeligt at lægge til grund, at der kan gives tjenestefrihed til en ansat, der har samme folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet. Denne hovedregel finder dog ikke anvendelse, hvis den ansatte lever i kollektiv eller anden form for bofællesskab, hvor man f.eks. efter tur passer kollektivets/bofællesskabets syge børn. Efter en konkret vurdering kan der således gives tjenestefrihed til afholdelse af barnets 1. og 2. sygedag til en "papforælder". Det afgørende er hensynet til barnets tarv og den ansattes tilknytning til barnet. Barnets 1. sygedag: Om et barns sygdom kan begrunde tjenestefrihed må bero på en konkret vurdering af sygdommens art sammenholdt med barnets alder. Afgørende i alle tilfælde er, at der er et akut pasningsbehov, som nødvendiggør fraværet. Barnets 1. sygedag er som udgangspunkt den kalenderdag, hvor barnet bliver syg. Hvis barnet bliver sygt sent på døgnet og det som følge heraf ikke er muligt at finde anden pasningsmulighed, vil barnets 1. sygedag dog være den efterfølgende kalenderdag. Bliver barnet eksempelvist syg på en fridag, så har medarbejderen ikke mulighed for at holde barnets 1. sygedag på den efterfølgende arbejdsdag. I dette tilfælde kan medarbejderen holde barnets 2. sygedag, såfremt det ikke har været muligt at finde anden pasningsmulighed. Det er kun muligt at holde barnets 1. sygedag én gang. Dette gælder i de tilfælde, hvor begge forældre er kommunalt, regionalt eller statsligt ansat samt i de tilfælde, hvor den ene af forældrene er privat ansat og den anden forældre er offentligt ansat. Spørgsmålet om fortolkning af barnets 1. sygedag har tillige været behandlet i en faglig voldgift mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening af 5. juli 2005. KL skal i den forbindelse henvise til KL’s indlæg på arbejdsgiverweb den. 27. juli 2005, som fortsat er gældende. Barnets 2. sygedag: Barnets 2. sygedag kan afholdes fra den 1. april 2009. Barnets 2. sygedag holdes i forlængelse af barnets 1. sygedag efter de samme kriterier som gælder for afholdelse af barnets 1. sygedag. Det vil sige, at det også her er afgørende, at der er opstået et akut pasningsbehov, der gør fraværet nødvendigt. Barnets 2. sygedag kan ikke bestilles på forhånd og det skal være foreneligt med arbejdsstedet. Derfor skal der ringes ind om morgenen for at høre, hvorvidt det kan lade sig gøre at afholde barnets 2. sygedag. Barnets 2. sygedag afholdes på den efterfølgende kalenderdag uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Afholdes barnets 1. sygedag eksempelvis om fredagen, så er barnets 2. sygedag om lørdagen på den efterfølgende kalenderdag. Barnets 2. sygedag ligger således ikke om mandagen. Barnets 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden. Det vil sige, at en ansat kan bevilges tjenestefrihed på barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke har holdt barnets 1. sygedag. Bliver faderen, der er privatansat, kaldt hjem for at passe sit syge barn og bliver moderen, der er kommunalt ansat, hjemme og passer barnet dagen efter, så holder moderen barnets 2. sygedag. Situationen er den samme, hvis faderen er offentligt ansat. Er begge forældre kommunalt ansat, så kan forældrene kun afholde barnets 1. og 2. sygedag én gang, dvs. at forældrene ikke kan blive hjemme ved barnet i sammenlagt 4 arbejdsdage. SYGDOM - GRAVIDITET - OMSORGSDAGE - TF – GÆSTEPLEJE Sygemelding skal ske telefonisk til morgenvagten/kontoret fra kl. 6.00. Kl. 5.45 for de dagplejere der åbner kl. 6.15. Du skal ringe, så der er god tid til at planlægge gæstepleje og kontakte forældrene. Giv morgenvagten besked, hvis forældre har særlige ønsker mht. til tidspunkt el.lign. Vestafdelingen: Morgenvagten er opdelt i to områder: 1. Over Jerstal/Vedsted, Bevtoft, Nustrup/Skrydstrup, Gram, Arnum og Fole, som ringer til: Else Marie, tlf. 2034 7322 Birgitte Bødker, tlf. 2034 7318 Tina Skovgaard, tlf. 2034 7323 2. Hammelev, Sommersted, Vojens Øst, Vest, og Midt, som ringer til: Louise Sehested, tlf. 2034 7324 Tina Skovgaard, tlf. 2034 7323 Jette Sølbek-Severin tlf. 2034 7321 Ugeplan over hvem du skal ringe til, udsendes for ½ år af gangen. Morgenvagten starter fredag morgen og slutter torsdag morgen. Hvis telefonen melder ”der er i øjeblikket ikke kontakt med telefonen” er det fordi den er optaget, den er tændt, så prøv igen! Hvis der opstår problemer med mobilnumrene kan Tove Nielsen kontaktes på 7542 2535 eller 2034 7319. Nord/Syd afdelingen: Ring til dagplejekontoret på 74 34 53 60 (mobil 2117 8345 hvis telefonen ikke svarer). Hvis du pga. af en kollegas sygdom får et barn i gæstepleje, bliver barnet hos dig, indtil du får besked om, at din kollega er raskmeldt. Det er din opgave at udveksle nødvendige oplysninger med forældrene, herunder mødetider. Raskmelding sker til kontoret, senest dagen før du starter igen, inden kl. 13.00, så vi har god tid til at ringe besked om raskmelding. Om fredagen er dette særlig vigtigt, idet en fortsat sygemelding i ugen ef ter ofte medfører omplaceringer af gæstebørn. Derfor skal raskmelding til mandag morgen ske tidligst muligt og senest fredag kl. 10.00. Hvis du er i tvivl, om du bliver rask efter weekenden, skal du drøfte situationen med den pædagogiske dagplejekonsulent og træffe nødvendige aftaler. Husk, sygemelding og raskmelding kan ikke ske pr. sms eller telefonsvarer. Ved sygdom i længere tid forventes det, at du med mellemrum orienterer din pædagogiske dagplejekonsulent om, hvordan du har det af hensyn til planlægningen og sådan at eventuelle ændringer vedrørende børnene afklares hurtigst og bedst for alle parter. Ved sygdom over en længere periode træder kommunens sygdomspolitik i kraft, det vil sige, der afholdes sygesamtaler med jævne mellemrum. Sygefravær Indsatsen mod sygefravær skal opleves konstruktivt af både medarbejdere og ledere. Hvorfor en indsats mod sygefravær i Haderslev kommune? • For at fastholde medarbejderne på arbejdspladsen • For i så høj grad som muligt at sikre medarbejderne tilknytning til arbejdsmarkedet generelt. • For at sikre, at medarbejderne har de bedst mulige arbejdsbetingelser, så sygdomstilfælde forårsaget af et ikke tilfredsstillende psykisk eller fysisk arbejdsmiljø reduceres. • For at medvirke til, at krav og forventninger i arbejds- og privatliv afstemmes. • For at have det mindst mulige sygefravær blandt medarbejderne. Sygefraværssamtalen som redskab. Der er flere former for samtaler alt afhængig af fraværets længde og karakter. Ved hver samtale skal leder og medarbejder være helt enige om: • Hvad er formålet? • Hvor og hvornår finder samtalen sted? • Hvem deltager? • Der skal komme konkrete resultater ud af samtalen. • Der skrives altid referat af samtalerne. Lederen tager notat ved telefonsamtaler. Medarbejderen får kopi af referater og notater og kan spørge uddybende. Medarbejderen har ret til bisidder ved alle sygefraværssamtaler. Det er lederen, der inviterer til en sygefraværssamtale. Samtalen behøver dog ikke nødvendigvis at finde sted på arbejdspladsen, men kan finde sted hjemme hos medarbejderen, på hospitalet eller lignende. Det er vigtigt, at lederen skelner mellem sygefraværssamtalerne og tjenestelige samtaler. Den nærmeste leder tager kontakt til den sygemeldte efter 3 dages fravær. Dette for at udvise omsorg og interesse. Den første sygefraværssamtale kan foregå telefonisk, men den nærmeste leder kan også efter samtykke fra medarbejderen aflægge medarbejderen et besøg. Den nærmeste leder tager initiativ til afholdelse af sygefraværssamtale, når en medarbejder: • Har haft 14 sammenhængende fraværsdage (lønningskontoret tager kontakt til afdelingen). Den nærmeste leder gør samtidig medarbejderen opmærksom på de papirer vedr. sygemeldingen, der skal udfyldes og indsendes rettidig, så arbejdspladsen ikke mister refusionen. • Har haft 5 kortere fraværsperioder indenfor et tidsrum på 3 måneder. • Har påfaldende mønster i sygefravær (f.eks. mandag/fredag sygdom). Ved sygefraværssamtalen kan inddrages flere parter alt efter behov og ønske fra medarbejderens og (eller lederens side: tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant, egen læge, psykolog, fagforeningsrepræsentant, personaleleder eller lignende. I løbet af samtalen bør det aftales, hvad der videre skal ske. Der kan laves et eller flere løsningsforslag. Det kan f.eks. dreje sig om nedsat eller ændret arbejdstid, nyt funktionsområde, særlige helbredsforanstaltninger eller mulighed for at deltage på arbejdet under sygemeldingen efter aftale med dagpengekontoret. Senest efter 8 ugers fravær skal der ske en afklaring ved en fornyet sygefraværssamtale. I lange sygefraværsforløb (over 8 uger) holdes der sygefraværssamtaler ved ændringer i situationen (f.eks. nye lægeoplysninger). Som hovedregel mødes leder og medarbejder 1 gang pr. måned. Der henvises i øvrigt til: Fokus på omsorg ved sygefravær (findes på intranettet). Dagplejen 8.7.2009. Vær opmærksom på, at fradraget ikke længere gives efter 90 sygedage. Du skal selv kontakte skattekontoret mhp. at få ændret skatteoplysningerne. Ved pludseligt opstået sygdom hos egne børn kan der i tilfælde, hvor pasning ikke kan klares på anden måde, gives frihed til barnets 1. og 2. sygedag. Medarbejdere har ikke krav på barnets 1./2. sygedag, men kan få fri, hvis det kan lade sig gøre mht. gæstepleje. Vær opmærksom på, at barnets 1. sygedag ikke kan bestilles forud (da den forudsættes at være pludseligt opstået). Hvis eget barn ligger syg hjemme, skal dit barn kunne tage vare på sig selv og må ikke være afhængig af dig i den tid, du har dagplejebørn. Du kan få tjenestefri i forbindelse med eget barn, i overensstemmelse med centrale regler (forhør nærmere på dagplejekontoret, herunder om muligheden for at få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste). Ved besøg hos sundhedsplejerske, tandlæge m.v. med eget barn planlægges omsorgsdage, flex, eller 1 AF-dag. Rutinemæssige læge- og tandlægeundersøgelser planlægges med fridage. Hvis du akut skal til læge eller tandlæge skal du kontakte din pædagogiske dagplejekonsulent. I vil så sammen finde en løsning til pasning af dine børn. Hvis du er henvist til speciallæge konsultation gives der i fornødent omfang fri. Aftal nærmere med din pædagogiske dagplejekonsulent. Som hovedregel skal alle former for læge/tandlægebesøg foregå udenfor normal arbejdstid. Dette gælder også ved ledsagelse af børn. Kontoret vil være behjælpelig med en AF-dag, feriedag eller lignende, hvis du skal af sted i arbejdstiden. Barselsorlov gives efter lovens regler herom. Hvis du er gravid, har du pligt til at meddele dette til dagplejekontoret senest 3 måneder før den forventede fødsel. I barselsperioden gives ikke fradrag. Hvis du bliver syg, hvor der var planlagt en AF dag, får du en erstatningsfridag. FLYTNING Dagplejers flytning/hussalg Planer om flytning/hussalg skal meddeles til dagplejekontoret så tidligt som muligt. Enhver adresseændring betragtes som en opsigelse. Ved adresseændring indenfor kommunen kan genansættelse finde sted, såfremt boligen kan godkendes og der er behov for dagplejere i området. Børns flytning Vær med til at sikre at vi får meddelelse om ændring af børnenes adresse og telefonnummer, også hvis forældrene skifter arbejde. SAMARBEJDE Arbejdet som dagplejer betyder en del forpligtelser udadtil. Du skal kunne samarbejde med mange mennesker, og der stilles store krav til tolerance, samarbejdsevne og frem for alt: evnen til at lytte. Du vil blive vurderet på mange forskellige ting, f.eks. hvordan du selv ser ud, hvordan dit hjem ser ud, din væremåde og fremtoning m.m. Det gælder både i dit hjem og når du færdes blandt andre. Det er en god ting at tænke på, hvad du selv ville lægge mærke til, hvis du trådte ind i et hjem, hvor dit eget barn skulle være hver dag. Det forventes af dig, at du er imødekommende overfor forældrenes ønsker med hensyn til deres barn i den udstrækning, du kan få det til at fungere med de andre børn i gruppen, samt dine personlige holdninger. Endvidere at du orienterer forældrene om planlagte arrangementer, ændringer i børnegruppen, dagens forløb, positive, sjove og gode oplevelser således at forældrene får en god fornemmelse af deres barns hverdag. Det er nemmere at snakke med forældrene om eventuelle problemer omkring deres barn, hvis du i dagligdagen også husker at fortælle selv de små oplevelser, I har haft i dagens forløb. Samtidig er det lige så vigtigt, at forældrene også får mulighed for at fortælle dig om barnets oplevelser derhjemme. Opstår der problemer, er det nødvendigt hurtigt at få dem drøftet igennem for at undgå misforståelser og konflikter. SAMARBEJDE I GRUPPEN Dagplejerne i Haderslev Kommune er opdelt i distrikter. Inden for distrikterne er der mindre grupper, som arbejder tættere sammen. I hvert distrikt er der ansat en gruppeansvarlig, der i det daglige er bindeled mellem dagplejerne og kontoret. Samarbejdet i de små grupper vedrører f.eks. legestue, samarbejde om overordnede projekter, udveksling af ideer, planlægning af arrangementer for børnene, drøftelse af arbejdsforhold, fordeling af legetøj og inventar, planlægning af ferie, fridage og meget mere. Dagplejerne er forpligtiget til at samarbejde omkring gæstepleje ved besøg i gæstehjemmene, sådan at børnene bliver fortrolige med gæsteplejeren og børnegruppen i dennes hjem. I nogle distrikter er der særlige gæstehjem eller gæstepladser, som benyttes forud for den 5. plads. Det forventes af dig, at du deltager i gruppearrangementer og at du aktivt går ind i samarbejdet. Samarbejde: • stiller krav • giver ansvar • skaber udfordring • giver mulighed for udvikling Pt. afholdes der årligt 3(4) aftenmøder og et fællesmøde. Der er mødepligt og deltagelse udløser ½ AFdag. Har du ferie på mødetidspunktet, kan du vælge at deltage i møderne, men du er ikke forpligtiget. Gennem gruppesamarbejdet opstår et solidt fællesskab, hvor dagplejerne støtter og inspirerer hinanden. Gruppen har ofte en fin fornemmelse for, hvad den selv kan klare og hvornår det er rimeligt og relevant at inddrage den pædagogiske dagplejekonsulent. Hver gruppe har et beløb til rådighed, der giver flere muligheder for at tage på små og store ture, lave fester el. lign. sammen med børnene, enten hele gruppen samlet eller i mindre grupper, alt efter børnenes/dagplejernes behov og interesser. Gruppeansvarlig: Overordnet beskrivelse af funktionsområdet. Den gruppeansvarliges funktion overfor ledelsen/den pædagogiske dagplejekonsulent: Koordination mellem ledelsen og distriktet. Koordination mellem distriktet/børnehaven. Deltagelse i arbejdsgrupper i forhold til allerede igangsatte/nye projekter. Deltagelse i møder for de gruppeansvarlige. Den gruppeansvarliges ansvar er alene af faglig karakter. Gruppebudget sendes til ledelsen. Afholdelse af distriktsmøder, indkaldelse til mødet, ledelse af mødet og referat fra mødet (den gruppeansvarlige må gerne uddelegere arbejdsopgaver). Nyansatte dagplejere skal i en middagspraktik hos den gruppeansvarlige. Ansvarlig for at ferieplanlægningen er i overensstemmelse med givne retningslinier. Ansvarlig for videregivelse af vigtige oplysninger. Det kan være af personalemæssig karakter eller lignende. Den gruppeansvarliges funktion overfor dagplejerne: Information til gruppen. Ansvarlig for gruppebudget. kan uddelegeres Tovholder for legestueaktiviteter. Koordinering af ønsker til kurser indsendes. Ansvarlig overfor ferieplanlægning, fridage m.m. Tovholder på diverse arrangementer i gruppen. Kan uddelegeres specielt i de delte distrikter. Opstart af nyansatte dagplejere (middagspraktik). Koordinering af inventar i gruppen. Praktiske arbejdsopgaver: bestilling af sand, lønsedler, post, m.m. Der, hvor det vil give god mening, må den gruppeansvarlige gerne uddelegere arbejdsopgaver til kollegerne. Der vil forelægge en skabelon til, hvordan og hvad en dagsorden til et distriktsmøde skal indeholde. Dagplejen den 6.9.2011 SAMARBEJDET MED DAGPLEJEKONTORET Ledelsen Ledelsen består af Tove Nielsen, der er leder og daglig leder i Vest og Karen G. Bech, der er souschef og daglig leder i Nord/Syd. Vores fundament bygger på: Tillid Respekt Medindflydelse Loyalitet Vi arbejder ud fra værdibaseret ledelse. Den pædagogiske dagplejekonsulent Den pædagogiske dagplejekonsulents arbejde består i at: 1. føre tilsyn med børn og dagplejehjem, følge børnenes udvikling, 2. yde dagplejeren støtte/vejledning og supervision, herunder samarbejde med forældrene efter behov. 3. deltage i opstartsmøder og medvirke til etablering af et godt samarbejde 4. afholde medarbejdersamtaler med dagplejerne i distriktet. 5. drøfte APV, børnemiljøvurdering og barnets bog med dig. Det er vigtigt, at der fra starten bliver etableret et tillidsforhold mellem dig og den pædagogiske dagplejekonsulent. Det forventes af dig, at du er åben og ærlig, parat til at give og modtage kritik og naturligvis i samarbejde med pædagogen bearbejde kritikken. Du skal give udtryk for dine holdninger og ønsker, så der ikke opstår misforståelser om dine forventninger til arbejdet. Den pædagogiske dagplejekonsulent er også forældrenes pædagogiske konsulent, dvs. at hun også skal samarbejde med forældrene og være med til at sikre, at forældrene er tilfredse med dagplejen. Forældre, som er utilfredse med forhold i dagplejehjemmet, kan kontakte den pædagogiske dagplejekonsulent for at drøfte disse forhold. Hvis der er ønske om det/mulighed for det, kan dagplejeren, forældrene og den pædagogiske dagplejekonsulent drøfte problemerne igennem i fællesskab. Det er den pædagogiske dagplejekonsulents opgave at sikre, at såvel dagplejerens som forældrenes interesser bliver respekteret. I de tilfælde, hvor holdningerne er for forskellige, kan det være nødvendigt at tilbyde forældrene en anden plads til deres barn. Er du i tvivl om noget, kan du altid henvende dig til din pædagogiske dagplejekonsulent. TILSYN I DAGPLEJEN Dagplejen i Haderslev er delt op i distrikter. Til hvert distrikt er tilknyttet en pædagogisk dagplejekonsulent, som bl.a. fører tilsyn i form af anmeldte og uanmeldte besøg hos dagplejerne. Tilsynet sikrer, at pasningen af børnene sker på en sådan måde, at det lever op til lovgivningen og i overensstemmelse med det serviceniveau, som er gældende i kommunen. Formålet med tilsynet er, i samarbejde med dagplejeren, at finde løsninger på dagplejerens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn/forældre og kollegaer. Indholdet i de anmeldte og uanmeldte besøg kan indeholde følgende: • Sikre dagplejerens trivsel • At der i samarbejde med dagplejeren oparbejdes et kendskab til det enkelte barn • At sikre de udsatte børns udvikling • At supervisere dagplejerne • At sikre implementering af nye pædagogiske tiltag. Den pædagogiske dagplejekonsulent er ikke hende, der kommer med løsningen på et evt. givent problem. I samarbejde med dagplejeren og med udgangspunkt i hendes kompetencer og erfaringer udvikles den enkelte dagplejer, til at kunne agere i forhold til de forskellige problematikker, hun i sin hverdag bliver stillet over for. Vores værdi og grundsyn bygger i dagplejen på et menneskesyn, hvor vi tror på: • At vi ved at udvikle den enkelte dagplejer på hendes personlige og faglige plan, gør hende i stand til at agere i forhold til de problematikker, hun i sin hverdag bliver stillet overfor. Vi mener det gøres ved at tage udgangspunkt i egne kompetencer og bygge videre derfra. • Problematikker er her tænkt ind i forhold til forældre, kollegaer, børn og i forhold til de stadig stigende krav fra omverdenen. Vi tror på, at det er vigtigt, at dagplejepædagogikken udvikler sig i takt med samfundsudviklingen, som går i retning af, at alle skal kunne argumentere for egne værdier og normer og netop derfor skal dagplejeren kunne argumentere og fortælle ud fra egen erfaring. • Vi er gået fra, at dagplejeren tror, at vi kommer med løsningen på et givent problem over til, at vi i et samspil finder frem til løsningen. Vi skelner her mellem A rådgivning - B vejledning - C supervision. Vi tager udgangspunkt i dagplejerens oplevelse af situationen (problematikken) og ved at være aktiv lyttende, prøver at stille spørgsmålene på en sådan måde, at det fører frem til ny erkendelse og dermed løsningen på problematikken. Udover de anmeldte og uanmeldte besøg er der kontakt til den pædagogiske dagplejekonsulent i andre sammenhænge også så som: Opstartsmøder, MUS samtaler, APV, møder omkring børn med forældre og øvrige fag personer, hjemmebesøg m.m.. Ligesom den pædagogiske dagplejekonsulent / kontoret altid kan kontaktes via telefon / sms / mail. 7.9.2011 FORSIKRING Alle dagplejere er ulykkes- og ansvarsforsikret i Kommunernes Gensidige forsikringsselskab. Alle børn er kollektivt ulykkesforsikret. Hvis der sker uheld, som er dækket af forsikringen, kan anmeldelsesblanket fås på dagplejekontoret, hvortil den returneres i udfyldt stand. ARBEJDSSKADE Når en dagplejer kommer til skade skal de ALTID kontakte en AMR. AMR tager stilling til i samråd med forsikringsadministrationen i Vojens, om der er tale om en notering eller en skadesanmeldelse. Ved notering af skade: På kontoret i Haderslev og Vojens findes en mappe til skades-noteringer. Fra en skade noteres, har man op til 1 år efter mulighed for at lave den om til en skadesanmeldelse, hvis skaden viser sig at have følgevirkninger. Ved skadesanmeldelse: Dagplejeren får via kontoret tilsendt en skadesanmeldelses blanket til udfyldelse evt. med hjælp af AMR. Anmeldelsen sendes til forsikringsadministrationen og behandles der. KÆLEDYR ”Forord vedr. kæledyr: Når du påtænker at anskaffe dig et kæledyr, er det en forudsætning, at du i god tid informerer og drøfter det med den pædagogiske dagplejekonsulent og at du samtidig har sikret dig forældrenes accept.” I Haderslev Kommunale Dagpleje kan man blive godkendt som dagplejer selvom man har kæledyr. Der er dog visse retningslinjer/betingelser, der skal overholdes. Dagplejeren aftaler betingelserne skriftlig med den pædagogiske dagplejekonsulent. Betingelserne gælder også fremadrettet, hvis dagplejeren anskaffer sig et nyt kæledyr. Vi mener, at der er rigtig meget god læring i at børn omgås kæledyr og at kæledyr er en naturlig del af hverdagen. • kæledyret skal have et opholdssted, hvor det er muligt for dyret at være sig selv • kæledyr og børn må aldrig være alene • kæledyret må ikke være det første forældrene møder om morgenen f.eks. i bryggerset • der skal være god hygiejne omkring kæledyrene. Mad- og vandskåle, samt kattebakker placeres på en sådan måde, at det er udenfor børnenes rækkevidde • kamphunde/muskelhunde må på intet tidspunkt være sammen med børnene, heller ikke selv om du er tilstede • mindre kæledyr i bur skal placeres, således at børnene ikke kan komme direkte i kontakt med dem. Du skal være opmærksom på, at ikke alle forældre synes, at børn og dyr bør være sammen og du kan i den forbindelse blive valgt fra som dagplejer. Kæledyr skriftlig aftale Følgende blev aftalt med dagplejer _____________________________________________ d. ____________________________. • kæledyret er i følgende rum, når jeg passer børnene ____________________________ _________________________________________________________________________ • kæledyret har et rum, hvor dyret kan være alene – hvilket _______________________ • mad og vandskål er placeret i et andet rum end der, hvor børnene opholder sig _________________________________________________________________________ • kattebakken er placeret i et andet rum end der hvor børnene opholder sig _________________________________________________________________________ • kæledyret er i ____________________________________ når jeg modtager børn om morgenen • dyr og børn må aldrig være alene ____________________________________________ • jeg er opmærksom på hygiejnen _____________________________________________ • jeg er indforstået med, at hvis der kommer forældre/kolleger/børn/gæstebørn i mit hjem som ikke bryder sig om mit kæledyr, skal dyret lukkes inde i et særskilt rum • Hvis din hund/kat bider et barn eller du ikke overholder de gældende regler, kan det få betydning for din ansættelse. ______________________________ Underskrift dagplejer _____________________________________ Underskrift den pædagogiske dagplejekonsulent KURSER Inden du modtager børn, vil du blive introduceret til jobbet. Vi arrangerer praktik hos en erfaren dagplejer i din egen gruppe, ligesom du vil blive tilknyttet en kontaktperson, som du kan rådføre dig med, hvis du har spørgsmål. Du vil ligeledes som nystartet dagplejer komme på et introduktionskursus sammen med andre nystartede dagplejere. Kurset har en varighed af en dag og vil blive fulgt op af et opfølgningskursus ca. 3 måneder efter. Også dette kursus varer en dag. Det tilstræbes at tilbyde dig et grundkursus (3 uger + 1 dag), inden for de første 1-2 års ansættelse. Der arrangeres uddannelse for alle dagplejere løbende. Uddannelse hvor alle Haderslev kommunes dagplejere er af sted på samme kursus og bliver undervist med samme indhold. Dagplejerne deltager ligeledes i AMU-kurser med forskellige relevante temaer. Kurserne har en varighed på op til en uge. I løbet af året kan der udbydes temaaftner med relevante emner (tilmelding), ligesom de enkelte distrikter kan planlægge målrettede kurser. Der arrangeres kurser i løfte - og arbejdsteknik, 1.hjælp og kost efter behov. FERIE/FERIEFRIDAGE OG EKSTRA FRIDAGE Ferie Du er berettiget til 5 ugers ferie og 5 feriefridage samt 9 optjente afspadseringsdage (7 ifølge overenskomsten og 2 for deltagelse i personalemøder) om året. Ligeledes er der dagplejere, der har ret til seniordage og omsorgsdage. Du skal planlægge afvikling af optjente dage under hensyntagen til både børn og kolleger og du må til enhver tid max. have 5 afspadseringsdage stående d. 30.6 og 31.12. Det er et fælles ansvar at få disse dage afviklet mest hensigtsmæssigt for alle parter. Du sørger for, at alle forældre udfylder den ferieliste, hvorpå du har skrevet dine ferieønsker - i god tid og senest 1. marts (sommerferie). Jo flere gange dagplejer og forældre holder ferie samtidig, des nemmere er det at opfylde ferieønsker. Den gruppeansvarlige er ansvarlig for at lave ferieplanlægningen ud fra regelsættet. Sommerferien planlægges 3 måneder før afholdelse og godkendes i løbet af marts måned. Det er den pædagogiske dagplejekonsulent der godkender planen. Generelt om ferieplanlægningen: • det er de gruppeansvarlige, der er ansvarlige for ferieplanlægningen • ferie og afspadseringsønsker indsendes til den gruppeansvarlige senest 14 dage før distriktsmøderne • a) på distriktsmødet i marts skal sommerferien godkendes b) på distriktsmødet i september skal efterårsferien og evt. dage omkring juleferien godkendes c) på distriktsmødet i januar skal vinterferie og evt. restferie indtil 1. maj godkendes • for at den gruppeansvarlige kan lave ferieplanen, er det nødvendigt, at de ferieønsker, der bliver indsendt, indeholder så mange oplysninger som muligt (f.eks. hvilke børn har behov for gæstepleje, er der særlige hensyn, der skal tages o.s.v.) • akut opståede ferie/afspadseringsdage ordnes efterhånden som ønskerne opstår • ferieplanen er først imødekommet, når den pædagogiske dagplejekonsulent har godkendt planen. Der skal være luft i planen til evt. akut sygdom (4 pladser) • på distriktsmøderne er det kun en evt. finpudsning af planen, der skal finde sted • særligt begrundede ferieønsker (f.eks. p.g.a. konfirmation, jubilæum eller lignende) kan gives forlods tilsagn. Men beskeden skal gives så tidligt som muligt af hensyn til planlægningen • ved sammenfald af ønsker vurderes: a) hvem fik sit ferieønske opfyldt i sidste periode – altså ingen kan garanteres fast ferie i faste uger b) hvordan falder gæsteplejen bedst på plads c) kan 2 dagplejere dele en uge, o.s.v. o.s.v. • den gruppeansvarlige er ansvarlig for at påføre på vagtskemaerne om den dagplejer, der evt. er fraværende er begrundet i ferie, afspadsering, flex eller langtidssygdom • det tilstræbes at ferier og fridage deles ud over hele kalenderåret fra uge 1- 52. • vagtplanen sendes pr. mail til kontoret senest torsdag kl. 12 Dagplejen holder lukket med behovsåbent: Mandag-onsdag før Skærtorsdag, fredag efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag, uge 29 + 30 og perioden 24.12.-31.12. Dagene afvikles som feriedage, hvis du har optjent dage, ellers som AF/flex/løntræk. Grundlovsdag kan du dog vælge flextimer. Den ene af de 9 optjente afspadseringsdage bruges til d. 24. december og indgår ikke i jeres saldo. De forældre, der måtte have behov for pasning disse dage, skal tilbydes plads. Gælder for alle perioder. 1. maj er normal arbejdsdag. Kontorerne i øst og vest er lukket og vagten til kl. 12 varetages fra mobil (nærmere besked udsendes). Forud for ferie el. fridage skal du forberede gæsteplejen ved at besøge gæsteplejehjemmene, samt opfordre forældrene til at gøre det samme. I de tilfælde det er hensigtsmæssigt, kan du pålægges AF-dage med 2 arbejdsdages varsel. Ligeledes kan planlagte AF-dage inddrages med kort varsel, hvis der opstår akutte problemer (evt. samme morgen, det udløser dog kompensation med ½ AF-dag pr. dag). Fridage / flex Frihed i korte tidsrum afregnes med flex efter aftale med den pædagogiske dagplejekonsulent/kontoret/den gruppeansvarlige. Behovet for gæstepleje aftales herefter med forældrene. Hvis forældrene giver besked om børns fravær/fridage i indeværende uge, skal du orientere den pædagogiske dagplejekonsulent/kontoret sådan, at pladsen kan tilbydes til gæstebørn efter behov. Det er den pædagogiske dagplejekonsulent, der har ansvar for at omlægge dine timer dog opfordrer vi til, at det sker i et samarbejde med dig. Afspadseringsaldo AF/flex. Du optjener løbende afspadsering/flex. Du bør være opmærksom på ikke at have flere end 5 dage stående 30.6 og 31.12. Din pædagogiske dagplejekonsulent kan pålægge dig afspadsering i ferieperioder, hvis der f.eks. er mange ledige pladser, dog kan du altid selv råde over 3 dage. Afholdelse af ½ AF dage. Vi opfordrer dig, så vidt muligt til ikke at afholde ½ afspadseringsdage. Hvis du f.eks. afspadserer fra middag og bringer dine børn ud i gæstepleje for resten af dagen, udløser det fuldt gæstevederlag til gæsteplejeren, så det er derfor en meget dyr løsning. Aftale om Seniorordning ved Haderslev kommunale dagpleje Dagplejer: __________________________________ Cpr.nr.: ____________________________________ Distrikt og adresse: ___________________________ ___________________________________________ Dagplejere, der er fyldt 58 år og derover, har jvf. dagplejernes overenskomst ret til at fravælge at modtage gæstebørn. Jeg ønsker i år ________, at indgå følgende senioraftale: Der kan markeres i flere felter: Jeg ønsker ikke at modtage gæstebørn _____ Jeg vil gerne modtage gæstebørn på ”almindelige” vilkår _____ Jeg vil gerne modtage gæstebørn i forbindelse med hovedferierne _____ Jeg vil gerne modtage planlagte gæstebørn _____ Jeg vil gerne modtage gæstebørn, som er planlagt af kontoret i indeværende uge_____ HUSK! Hvis du fravælger gæstebørn, så er det også børn fra egen familie. Alle seniormedarbejdere skal hvert år i oktober selv indhente skema hos den gr.ansvarlige vedr. deres valg for det kommende år. Det er vigtigt her at understrege, at såfremt en medarbejder, der har fravalgt akutte gæstebørn, alligevel oplever at blive kontaktet om morgenen, så er det på ingen måde ”pres” fra pædagogernes side, men alene et udtryk for en menneskelig fejl grundet travlhed. I dette tilfælde bedes medarbejderen blot fortælle, at der er indgået en senioraftale. Dagplejer: _________________________ Dato: __________ januar 2012 OVERORDNEDE AFSKEDIGELSESKRITERIER I FORBINDELSE MED ALMINDELIG OPSIGELSER Den pædagogiske dagplejekonsulent og den daglige leder vurderer løbende, hvorvidt den enkelte ansatte dagplejer opfylder betingelserne for at være ansat ved Haderslev Kommune. Opfylder en dagplejer ikke betingelserne indleder den pædagogiske dagplejekonsulent/den daglige leder i samarbejde med Intern Service/personaleafdelingen den normale procedure ved afskedigelse/ændring af ansættelsesforholdet. Vi henviser til ”praktisk vejledning for ledere omkring afskedigelse af overenskomstansatte medarbejdere” af 18. september 2008. Overordnede afskedigelseskriterier i forbindelse med opsigelser med baggrund i ”nedgang i børnetallet”. • Ved udsigt til opsigelser indkaldes distriktet til fyraftensmøde, hvor den pædagogiske dagplejekonsulent redegør for situationen. Dagplejernes TR inviteres. Den enkelte dagplejer har efterfølgende mulighed for telefonisk at meddele personlige overvejelser om forandringer i fremtiden, som kan være relevante. Herefter træffes den endelige beslutning. • Når afgørelsen er truffet, varsler den pædagogiske dagplejekonsulent den pågældende dagplejer den påtænkte opsigelse, indenfor det på fyraftensmødet aftalte tidsrum. • Dagplejeren inviteres snarest eller efter aftale til en samtale på dagplejekontoret. I samtalen deltager den pædagogiske dagplejekonsulent, den daglige leder og evt. TR repræsentant. Sindetskrivelse/partshøring afleveres ved samtalen, hvis denne finder sted samme dag eller sendes med posten snarest. • Hvis dagplejeren ikke ønsker at deltage i et sådant møde, skal den pædagogiske dagplejekonsulent sammen med dagplejeren hurtigst muligt få afklaret, hvordan informationer til dagplejerens samarbejdspartnere kommer ud. • Selve opsigelsen sendes fra personalekontoret eller afleveres personligt inden udgangen af måneden. Hvis det efter et fyraftensmøde viser sig, at der ikke er dagplejere, der frivilligt ønsker en afsked fra dagplejen, skal den pædagogiske dagplejekonsu- lent have følgende overordnede afskedigelseskriterier tænkt ind inden en afsked finder sted. • Der skal i distriktet bibeholdes forskellige kompetencer • Der skal være en så stor aldersspredning blandt dagplejerne som muligt • Der skal lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsparathed • Der skal tages højde for bæredygtigheden i området • Der skal lægges vægt på fagligheden • Der skal tages hensyn til, hvor det ”går mindst ud over færrest familier”. Dagplejerne vil løbende blive orienteret i INFO skrivelserne, evt. i fællespunkter, på distriktsmøderne og gennem det daglige samarbejde med pædagogen om nedgang i børnetallet og hvis der skal ske afskedigelser. Afskedigelseskriterierne er drøftet på de pædagogiske dagplejekonsulenters personalemøde og godkendt i Dagplejernes MED. VEDRØRENDE BØRN: OPTAGELSE AF BØRN I DAGPLEJE DET DAGLIGE ARBEJDE MED BØRNENE SELVHJULPETHED KOST KONFLIKTER MED BØRN TV OG VIDEO BEFORDRING AF BØRN I DAGPLEJEN SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FISKEDAMME, VANDBEHOLDERE, BADETURE OG BÅLSTEDER HVIS ANDRE END DIG SELV SKAL PASSE DAGPLEJEBØRNENE AFHENTNING AF BØRN OG HVIS ANDRE VED ULYKKE OVERTAGER ANSVARET FOR BØRNENE. BØRNEMILJØVURDERING FOR DAGPLEJEN HADERSLEV 2009-2012 UNDERRETNINGSPLIGT/TAVSHEDSPLIGT OG FORÆLDREANSVARSLOVEN FORÆLDREANSVARSLOVEN 6.6.2007 OPTAGELSE AF BØRN I DAGPLEJE Tilbud om plads Når du skal have et nyt barn, får forældrene brev med oplysning om, hvilken dagplejer de får tilbudt. Efter forældrene har accepteret pladsen, træffes der aftale om et opstartsmøde. Tidspunktet aftales med dagplejeren i det enkelte tilfælde. Opstartsmøde Mødet foregår i dit hjem hvor forældrene, barnet og den pædagogiske dagplejekonsulent deltager. Ved mødet er det din opgave at skabe god kontakt til barnet og forældrene, så forældrene føler sig trygge ved at skulle aflevere deres barn til dig hver dag. Det forventes af dig, at du viser forældrene, hvor børnene leger og færdes inde og ude. Endvidere skal du fortælle, hvordan din og børnenes hverdag former sig og hvilke aktiviteter der foregår i dagplejen. Det er vigtigt, at du fortæller lidt om dig selv og din familie, din holdning til børneopdragelse mv. På mødet udfyldes ligeledes de nødvendige papirer om aftaler, mødetider og lign. Tosprogede børn Vores mål er at sikre den bedst mulige start og opnå større forståelse mellem den tosprogede familie og dagplejen/den pædagogiske dagplejekonsulent. Det tilstræbes, at der ikke er mere end 1 tosproget pr. dagplejer. Ved opstartsmødet vurderes det fra gang til gang, om der skal tolk med. Senere kan der aftales et internt møde med sundhedsplejersken eller andre relevante samarbejdspartnere. Fælles politik er endnu ikke udarbejdet, men nedenstående er eksempler fra vore hidtidige praksis i de gamle kommuner: • Ved anvisning af et 2 sproget barn, tilbydes familien som hovedregel et hjemmebesøg forud for opstartsmødet. • Der udarbejdes en opstartsfolder på det relevante sprog med udgangspunkt i forældrefolderen. • Det tilstræbes at uddanne dagplejerne gennem kurser, temadage og erfaringsgrupper for at få en større viden og bredere indsigt til gavn for det daglige arbejde med tosprogede børn og familien. • I forbindelse med tværfaglige mødedage kan der afholdes erfaringsudviklingsmøder i dagplejen. Liste over dagplejere der har tosprogede, følger med invitation til tværfaglige dage. Børn der tæller for mere end en plads Børn der har brug for ekstra omsorg/støtte har også mulighed for at blive optaget i dagplejen. Der vil ud fra en faglig vurdering blive taget stilling til, om barnet skal tælle for mere end en plads. Der vurderes løbende på beslutningen. DET DAGLIGE ARBEJDE MED BØRNENE Der arbejdes ud fra pædagogiske læreplaner. Se dagplejens hjemmeside. Arbejdet skal være tilrettelagt på en sådan måde, at du tilgodeser børnenes behov for leg og beskæftigelse både ude og inde. Det er meget vigtigt, at du har tid til at modtage børnene og forældrene om morgenen, så de føler sig velkommen i dit hjem. Ligeledes er det meget vigtigt, at I får sagt pænt farvel til hinanden og at du oplyser om, hvordan dagen er gået. Legen er børnenes vigtigste middel til at begribe verden og give udtryk for følelser og behov. De lærer gennem legen at bearbejde og forstå de mange forskellige oplevelser, de får gennem dagligdagen. Det er derfor vigtigt at give børnene gode muligheder for, at udfolde sig og det er en god ide ind imellem at deltage i legen. Det er vigtigt, at dagplejeren ind imellem træder et skridt tilbage og opfordrer børnene til at hjælpe hinanden indbyrdes. Derved lærer de at være opmærksomme på andres behov og at tage hensyn til hinanden. Mange børn er enebørn, så dagplejen er det sted, hvor de har mulighed for at udvikle gode sociale kompetencer. Børnene deltager i hjemmets daglige aktiviteter, såsom borddækning, indkøb, oprydning, madlavning, vask, feje gulv, tørre støv af o.lign. - alt hvad der er naturligt i dagligdagen - selvfølgelig afhængig af børnenes alder. For børn er legen et vigtigt middel til at give udtryk for følelser og behov. De lærer gennem legen at bearbejde og forstå de mange forskellige oplevelser, de får gennem dagligdagen. Det er derfor vigtigt at give børnene gode muligheder for at udfolde sig og det er en god ide ind imellem at deltage i legen. Du skal sørge for, at børnene dagligt får frisk luft og motion. Hvis dit eget barn går i børnehave, skal du have en løsning mht. at bringe/afhente barnet. Hvis det passer ind i din planlægning med dagplejebørnene, kan du aflevere/hente dit barn, hvis det kan være et naturligt afbræk i dagplejebørnenes hverdag og rytme, men det må ikke være en daglig forpligtelse, som de skal deltage i. Dine forældre skal ligeledes være indstillet på, at du henter eller bringer egne børn. SELVHJULPETHED Børnene skal langsom lære at klare hverdagens opgave på egen hånd. Det styrker børnenes selvværd at mestre f.eks. påklædning, spisning, oprydning og toiletbesøg på egen hånd og det skåner dagplejerens fysik, når børnene kan selv. Planlæg derfor din hverdag, så børnene får de opgaver/udfordringer, de er i stand til at klare, evt. med lidt hjælp, f.eks.: Når de spiser Lad børnene få lov til de ting de kan klare selv i forhold til deres udvikling, f.eks.: • spise rugbrød (evt. med gaffel) • drikke (evt. hælde op i koppen) • smøre brød og lægge pålæg på • spise med ske Når de skal have tøj på Lad også her børnene få lov til de ting, som de i forhold til deres udvikling kan klare selv. I begyndelsen tager det længere tid og måske vil børnene helst have dig til at gøre det, men når de kan selv, er det en god oplevelse for dem og du skåner din egen krop. Når I rydder op Selv om det oftest er sjovest at tage legetøjet frem, kan børnene føle glæde ved at have hjulpet den voksne med oprydningen. Børn på potte I samarbejde med forældrene finder I ud af, hvornår barnet skal starte med at sidde på potte. Nogle forældre ønsker, at det skal ske tidligt, andre vil ikke have barnet på potte før barnet er 2 år. Vær opmærksom på hvordan barnet reagerer ved at skulle sidde på potte. Giver det problemer, skal du drøfte det med forældrene. KOST Haderslev kommune har udarbejdet en overordnet Mad og Måltidspolitik. Dagplejens egen kostpolitik bliver udarbejdet i overensstemmelse med den overordnede. Kostpolitikken og idekataloget med opskrifter kan ses på dagplejens hjemmeside: www.dagplejen.haderslev.dk KONFLIKTER MED BØRN Der kan opstå konflikter, som kræver indgriben fra den voksne. Disse konflikter skal søges løst i overensstemmelse med børnenes alder og udvikling. Overvej i den forbindelse om børnene kan magte at løse konflikterne selv. Børn kan i perioder bide eller reagere aggressivt på anden måde. Det er da vigtigt at give sig tid til at iagttage, hvordan konflikten opstår, for dermed bedre at opnå forståelse for barnets reaktion. Det er nødvendigt at drøfte det med barnets forældre, så man i fællesskab kan aftale, hvordan problemet håndteres. Vær opmærksom på, at din stemmeføring og din mimik og kropssprog ikke virker skræmmende og voldsomt. Gå ned i knæ så du kommer i øjenhøjde med barnet, hvis du finder det nødvendigt at irettesætte. Formålet med en irettesættelse er at stoppe uheldig adfærd og ikke at gøre barnet usikker/bange. Vær ligeledes bevidst om ikke at anvende ironi i forhold til børnene. Udviklingsmæssigt er de ikke i stand til at forstå, at det, der bliver sagt ikke skal forstås bogstaveligt, derfor bør ironi ikke bruges i forhold til små børn. Omvendt er det fint at klovne og fjolle, hvis man har lyst og situationen er til det. Straf er et uheldigt opdragelsesmiddel, der ikke må anvendes i dagplejen. En moraliserende og fordømmende holdning hæmmer barnets sunde opvækst og skal derfor undgås. Du må ikke anvende slag eller anden form for smertevoldende straf overfor barnet. Enhver form for afstraffelse medfører øjeblikkelig bortvisning og politianmeldelse. TV OG VIDEO Børn i dagplejen kan se tv og video: 1. Når udsendelsen er beregnet til børn. 2. Når dagplejeren følger hele udsendelsen sammen med børnene. 3. Når udsendelsen ikke varer over en 1/2 time dagligt. BEFORDRING AF BØRN I DAGPLEJEN Befordring i dagplejerens egen bil samt med taxier, bus og tog, må kun ske med forældrenes skriftlige tilladelse. Tilladelsen gives ved opstart i dagplejen. Kørsel med børn i dagplejerens bil er undtagelsesvis og turen skal have et pædagogisk formål: • Dagplejeren skal naturligvis være indforstået og ikke føle sig presset. • Drøftes hver gang med den pædagogiske dagplejekonsulent (undtagelsesvis der hvor der er givet permanent køretilladelse til legestue, noteres på aftalesedlen. • Der må i bilen kun medtages det antal personer, som bilens forsikring dækker. • Børn skal være fastspændt i godkendte autostole, der passer på alder, størrelse og vægt. • Som fører af vognen godkendes kun dagplejeren eller stedfortræder herfor (som stedfortræder godkendes gæstedagplejer og den pædagogiske dagplejekonsulent). • Turen skal have et pædagogisk formål. Eks. legestue eller børnehave. • Forældrene orienteres om turen. Se endvidere bilag om færdselssikkerhed. Det er tilladt at cykle med børnene under forudsætning af: • • • • At cyklen/Christianiacyklen er godkendt til cykelstol/cykelanhænger. At cykelstolen er godkendt. At barnet bærer cykelhjelm. At forældrene skriftligt har givet deres tilladelse. Kørsel med bus: Når dagplejen bestiller bus til et arrangement, skal det foregå i busser, der har godkendte seler indbygget til alle børn. Kørsel med bybus er nogle steder i kommunen en del af dagplejens hverdag. • Ved kørsel med bus følges reglerne for lovgivningen. • Hovedreglen er, at hvis en siddeplads er forsynet med sikkerhedssele, skal den anvendes. Hvis der ikke er sikkerhedssele, behøver børn under 3 år ikke at være spændt fast. Dette gælder ved bybus og der, hvor det ikke er dagplejen, der har bestilt bussen. Togtur: Kørsel med tog må, såfremt det har et pædagogisk sigte, foregå med forældrenes tilladelse. Taxa kørsel: Aftales med den pædagogiske dagplejekonsulent. • Ved bestilling af taxa opgives navn og adresse og dagplejens kundenr.: 20004. • Børnene skal være fastspændt i godkendte autostole. • Dagplejen har et antal stole/selepuder. • Ved taxabestilling skal så vidt muligt bestilles de vogne, som har børneseler integreret i vognene. revideret maj 2011 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Dagplejeren og den pædagogiske dagplejekonsulent skal i fællesskab påse, at forholdene i hjemmet er sikre. Derfor laves der et årligt sikkerhedstjek, hvor indretning og materialer gennemgås og evt. forbedringer aftales. Vi har følgende regler: • Seler: Som hovedregel skal alle børn bruge sele efter flg. regler i dagplejen: Barnevognsseler: Alle børn, der sover i barnevogn skal altid være fastspændt i en godkendt DVN barnevognssele (der udleveres 1 sele pr. dagplejer, forældrene skal selv medbringe en sele). Som hovedregel skal de børn, der sidder i barnevognen/klapvognen på gåture også være fast-spændte i DVN godkendte barnevognsseler eller Hgåseler. Det kan dog accepteres, at børn kortvarig under gåture, kan sidde i barnevognen/klapvognen uden at være fastspændte, men dette kræver dog, at dagplejeren ikke på noget tidspunkt forlader barnevognen/klapvognen. Gåseler: Gåseler skal anvendes til børn, som går ved siden af barnevognen/klapvognen ved trafikerede veje. Børnene kan løbe frit eksempelvis på stier og lign., hvor der ikke er færdsel af biler og hvor dagplejeren finder det forsvarligt. Der findes to slags gåseler: H-selen og maveselen (walkieselen). Soveseler: Soveselen skal efterses for slitage, mørt stof, løse syninger og ødelagte spænder hver eneste gang, barnet fastspændes. Se endvidere bilag om seler. • Sikring inde: Stoleforhøjere (Baby Bjørn og Handysitt) skal fastgøres forskrifts-mæssigt. • Farlige materialer: Opvaskemiddel, rengøringsartikler, spidse og skarpe genstande, plastikposer, maskiner og andet skal opbevares, så børnene under ingen omstændigheder kan få fat i dem. • Luftfriskere må ikke anvendes i dagplejehjem pga. stort indhold af parfume og kemiske stoffer (irritation af luftveje / allergi). • Beskæftigelsesmaterialer: Vær opmærksom på varedeklarationen og anvend kun materialer der egner sig til brug for 0-3 årige børn. Forhør dig der hvor du handler legetøj, om det er godkendt efter gældende regler. • Sikring ude: Legetøj skal sikres, så ulykker forebygges, f.eks.: trapper afskærmes, døre fastgøres, yderdør evt. aflåses, brændeovn afskærmes. Den del af haven børnene færdes i sikres forsvarligt, vand afskærmes. Vær opmærksom på defekt legetøj, smådele/skarpe kanter osv. • Legepladssikkerhed: Sikkerheden i alle dagplejehjem gennemgås, herunder faldunderlag ved gynger, rutschebaner mv. Afvent derfor mht. nye projekter. Vær opmærksom på sikkerhed på udendørs legeplads og drøft dine forhold med den pædagogiske dagplejekonsulent. Hvis børn leger ude alene, skal du altid sikre fornødent opsyn med børnene. Du bør drøfte med både den pædagogiske dagplejekonsulent og forældre, hvad fornødent opsyn indebærer og sikre, at forældrene er indforstået med ordningen. Udendørs legeredskaber I foråret 2007 blev der foretaget legepladstjek på alle dagplejeres udendørs legeredskaber. Uheldigvis blev der tolket på nogle regler, som viste sig ikke at være regler men kun vejledninger. Det fik den uheldige konsekvens, at der hos nogle dagplejere blev fjernet legeredskaber, som måske ikke skulle have været fjernet. Det er svært at ændre på det, der er sket men fremadrettet har vi nu fået nogle retningslinjer, så vi ved, hvordan vi skal forholde os i forhold til udendørs legeredskaber. Følgende er aftalt med legepladskonsulent Herman Hahn, pædagogisk konsulent Birthe Gripping, Tove Nielsen og Karen Bech. Gynger: Der må gerne bruges gynger i dagplejen også de gyngestativer, som der f.eks. kan købes hos Davidsen. Gyngerne må ikke placeres på fliser, men på græs eller sand. Så længe en gynge ikke er placeret højere end 35 cm. over jorden, skal der ikke faldsand under. Gynger af bildæk må gerne benyttes. Godkendte babygynger må gerne placeres i en højde, så I kan skubbe børnene. Gondoler må ikke bruges. Rutschebaner: Til dagplejebørnene er det udelukkende de små mobile rutschebaner, der må benyttes. Her er der ingen regler for faldsand. Dog skal I være opmærksomme på, at ingen anoraksnore må kunne sidde fast. Trampoliner: Må ikke benyttes i dagplejen. Vipper: Små transportable vipper kan benyttes. Legehuse: Fingerklemfælder skulle ikke forefindes i de små transportable plasthuse. I selvfabrikerede trælegehuse skal I være opmærksomme på byggereglerne herfor. OBS. Der skal være 1,5 cm plads til fingre i vinduer, døre og lignende åbninger med låger. Er legehuset dybere end 2 m skal der være 2 udgange (f.eks. en dør og et vindue, som er min. 0,5 x 0,5) på grund af brandfare. Jernbanesvæller og brugte telefonpæle må ikke forefindes i en dagplejehave (grundet giftfare). Der er ingen regler for, at der ikke må bruges trykimprægnerede materialer, dog anbefales lærketræ eller hårdere træsorter. Det anbefales, at der ikke bruges maling på legeredskaber (teknologisk institut). Her i dagplejen anbefaler vi, at en legeplads hos en dagplejer evt. består af en gynge, en sandkasse, en rutschebane og et legehus. • Gåture: Børnene må aldrig efterlades uden for en forretning, daginstitution el.lign. uden opsyn, mens du handler. Tag barnevognen med ind, eller aftal med en kollega, at hun passer børnene. I den forbindelse bør du ligeledes være opmærksom på, at turen skal være til gavn for børnene. • Børns ophold ude: Børn må ikke sove ude, når temperaturen er under 10 minusgrader eller chill faktoren er 10 eller derover. Ved højere temperaturer bør afgørelsen afhænge af følgende 3 forhold: 1. Sovestedets placering: Ved sovestedet skal der være læ for blæst, regn og rimnedfald (denne beskyttelse kan f.eks. gives af en overdækket terrasse el.lign.). 2. Barnet: Sunde og raske børn bør sove ude i koldt vejr. For tidligt fødte børn og børn, der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemøre betændelse eller hjertesygdom er særligt udsatte og bør ikke sove ude i koldt, tåget vejr. Børn under 1 år og specielt spædbørn under 1/2 år, er særligt udsatte for kuldepåvirkning. 3. Opsyn mv.: Børn der sover ude i kulden, skal være under særligt effektivt opsyn. Sovetiden bør aldrig være længere end 11/2 -2 timer. Jo yngre børnene er og jo koldere vejret er, des hyppigere skal børnene tilses. Det er vigtigt, at beskytte børnene mod stærk sol og høj varme. Dvs. børnene skal sove i skyggen. Om efteråret/vinteren skal dyner og madrasser tages ind fra vogne, der står i uopvarmede/fugtige rum. Sengetøjet må dog ikke opvarmes på radiator/fyr, idet barnets egen temperaturregulering forstyrres, hvis sengetøjet er forvarmet. Bilag: små børn i kulden • Forgiftningsulykker: Forgiftningsulykker forårsages oftest af det væld af kemiske stoffer, der findes i et hvert hjem, eller planter, som findes i haven. Langt hovedparten af forgiftninger hos børn sker i 1-4 års alderen. De alvorligste forgiftninger sker i forbindelse med indtagelse af medicin eller ætsende, alkaliske forbindelse. De mest almindelige forgiftninger opstår i forbindelse med: • medicin (specielt nervemedicin og smertestillende medicin) • afløbsrens • maskinopvask • wc rensemidler • stærke rengøringsmidler • alkohol • lampeolie, petroleum, terpentin, benzin • haveolielamper må ikke være inden for børnenes rækkevidde • giftige planter (af de almindeligste i vore haver er Guldregn, Liljekonval, Pebertræ og Taks de farligste) Forholdsregler i forbindelse med forgiftningsulykker Medicin og rengøringsmidler skal opbevares utilgængeligt for børn. Har et barn indtaget et giftigt stof, bør lægen straks kontaktes. Eventuelt bringes barnet på skadestuen. Medbring altid flasken, som barnet har taget af. I forbindelse med indtagelse af ætsende stoffer, bør man straks bringe barnet på skadestuen. Bilag: Forgiftningsulykker Bilag: Ansvaret, hvem har…. FISKEDAMME, VANDBEHOLDERE, BADETURE OG BÅLSTEDER Alle former for større "beholdere" med vand skal være indhegnet så forsvarligt, at ingen børn har mulighed for at komme derind. Hvis du har fiskedam eller vil anlægge en, skal din pædagogiske dagplejekonsulent godkende dine sikkerhedsforanstaltninger, inden den tages i brug. Der kræves 1 meter højt træhegn med hængelås. Derudover skal et jern net lægges over bassinet. Hvis børnene bader i soppebassin/større beholdere, skal det aftales med forældrene. Børnene skal være under konstant opsyn af 2 voksne (beholdere i størrelse som opvaskebaljer må bruges, når dagplejeren er alene med børnene). Efter badningen skal beholderen tømmes for vand. Soppeture Ved soppeture skal der være 2 voksne. Børnene må kun gå ud i vandet til anklerne (soppe). Det er vigtigt at være opmærksom på børnene hele tiden. Du må gerne gå tur langs stranden alene med din børnegruppe. Bålsteder Brug af bålsteder/ild kræver ligeledes tilstedeværelse af 2 voksne. Bålstedet skal godkendes af den pædagogiske dagplejekonsulent. HVIS ANDRE END DIG SELV SKAL PASSE DAGPLEJEBØRNENE Dagplejere og børn er forsikret under den kollektive ulykkesforsikring. Kommunens forsikring dækker, hvis der sker noget med dagplejebarnet, mens du er væk (f.eks. til behandling) og din mand eller et hjemmeboende barn over 18 år passer børnene med forældrenes accept og underskrift. Med hensyn til ansvarsforsikringen er det noget helt andet. Hvis din mand/voksne barn passer børnene og der sker en forsømmelse eller en fejl, kan man ikke sige på forhånd, at forsikringen dækker. Hver enkelt hændelse skal vurderes. Hvis der sker en arbejdsskade for vedkommende, der passer børnene, mens du er væk, vil der også skulle en vurdering til i hvert enkelt tilfælde, hvor vidt forsikringen dækker. Så derfor: • det er kun de personer i husstanden, vi har børneattest/straffeattest på, der kan /må passe børnene, hvis du har fået bevilliget TF med eller uden løn • forældrene skal altid høres og underskrive, at de er indforstået med, at din mand/barn passer børnene • din mand/barn der evt. passer skal være opmærksomme på, om han/hun selv har en ansvarsforsikring • en nabo, en god ven af huset eller en tidligere dagplejer må ikke passe børnene. Dette er udarbejdet i samarbejde med Haderslev Kommunes forsikringskonsulent. Den 1. oktober 2009 AFHENTNING AF BØRN OG HVIS ANDRE VED ULYKKE OVERTAGER ANSVARET FOR BØRNENE. Hvis andre end forældrene henter børnene Du skal altid vide, hvem der henter børnene. Hvis du er i tvivl, skal du sikre dig ved at kontakte en af forældrene. Hvis et mindreårigt barn henter et dagplejebarn og du ikke er tryg ved det, bør du drøfte det med forældrene. Hvis de fortsat finder det forsvarligt, kan du bede dem underskrive en blanket, hvor de bekræfter, at det er deres ansvar. Som hovedregel er det kun dig, der må passe børnene. Der kan opstå en akut situation, hvor du bliver nødt til at forlade dit hjem. Enten fordi du selv er kommet til skade eller der er sket noget med et af børnene. I et sådant tilfælde skal du kontakte din pædagogiske dagplejekonsulent, så I sammen finder ud af at løse problematikken. HVIS ET DAGPLEJEBARN IKKE BLIVER HENTET. I skal i første omgang forsøge at ringe til forældrene på diverse telefonnumre. Hvis dette ikke lykkes kan du kontakte din pædagogiske dagplejekonsulent eller din daglige leder i henholdsvis Vest eller Nord/Syd. Vest: Tove Nielsen, mobil 20 34 73 19. Nord/Syd: Karen G. Bech: 21 64 10 14. Ovenstående gælder også, hvis du akut har brug for hjælp f.eks. i forbindelse med en ulykke efter kontorets åbningstid. Kontorernes telefon nr. Vest: 74 34 11 47 eller mobil 21 18 42 80 Nord/Syd: 74 34 53 60 eller mobil 21 17 83 45 BØRNEMILJØVURDERING FOR DAGPLEJEN HADERSLEV 20092012 Hvad kendetegner vores fysiske børnemiljø? Dagplejehjemmene Haderslev kommune består af 240 godkendte dagplejehjem. Dagplejernes hjem bliver inden ansættelse godkendt af 2 pædagogiske dagplejekonsulenter med hensyn til sikkerhed og pladsmuligheder for børnene. Efterfølgende bliver dagplejeren indkaldt til en samtale med ledelsesteamet inden den endelige ansættelse finder sted. Vi lægger vægt på, at hjemmet har en indretning, hvor der er plads til børnene i et hjemligt miljø. Der skal være lyst og venligt i de rum, børnene færdes i, gode udluftningsmuligheder og muligheder for, at børnene fysisk kan udfolde sig samt være rum og plads til fordybelse. Gode sove- og spisemuligheder. Udendørsfaciliteterne Udendørsfaciliteterne skal være, så det passer til de 0-3 åriges behov. Der skal være plads til bevægelse og udfoldelsesmuligheder, der matcher det enkelte barn. Legestuerne Dagplejerne er delt op i 20 distrikter, der igen i nogle områder er delt op i mindre legestuegrupper. Dagplejere og børn mødes jævnligt i legestuerne. Vi har legestuelokaler forskellige steder i kommunen ofte i bygninger, hvor vi lejer os ind eller låner lokalerne. Ikke alle legestuegrupper har lige optimale fohold/betingelser. Hvad kendetegner vores psykiske børnemiljø? Dagplejehjemmene Dagplejen lægger vægt på det hjemlige, trygge, nære og overskuelige miljø i dagplejehjemmene. Børnene skal mødes af imødekommende, anerkendende voksne. Voksne der er kærlige, omsorgsfulde, positive og engagerede. Dagplejeren skal skabe situationer i dagligdagen, hvor børnene oplever ro og nærvær. F.eks. i forbindelse med måltiderne. Der føres tilsyn, både anmeldte og uanmeldte, af en pædagogisk dagplejekonsulent i alle dagplejehjem og her rådgives, støttes og vejledes i børnenes udvikling i alle henseende. Der er fokus på de 6 læreplans temaer, barnets bog, dagplejerens trivsel, samarbejdet med kolleger/kontoret/forældrene, dagplejerens kompetencer, sikkerhed, hygiejne, kostpolitikken og evt. andre emner. Dagplejeren og den pædagogiske dagplejekonsulent er begge forpligtede til at være forberedte til disse tilsynsbesøg. Det er på disse besøg, der skabes tryghed og tillid dagplejeren og den pædagogiske dagplejekonsulent imellem. Legestuerne Der er ingen faste regler for, hvor ofte dagplejerne mødes i legestuerne. Det afhænger meget af de legestuemuligheder, der er i de enkelte distrikter. Det er i legestuerne, børnene lærer de andre dagplejere at kende. Det er her trygheden til andre voksne skabes, hvilket har stor betydning, når barnet på et tidspunkt skal i gæstepleje. Det er i legestuen, der skabes et socialt samvær til en større gruppe. Dette kan være medvirkende til, at overgangen til børnehave på et tidspunkt ikke bliver så svær. Hvad kendetegner vores æstetiske børnemiljø? Dagplejehjemmet Indretningen i dagplejehjemmet skal være lyst og venligt, være opfordrende til leg og være trygt. Således at hjemmet giver mulighed for, at et eller flere børn kan trække sig tilbage og være sig selv med mulighed for fordybelse. Hjemmet skal være et sundt miljø, hvor børnene ikke kommer i forbindelse med diverse kemikalier/giftstoffer, med mulighed for udluftning og hygiejnen i hjemmet skal være af en sådan standard, at det altid virker indbydende for både forældre, børn og andre udefra kommende. Dagplejens kostpolitik skal efterleves og der skabes rammer, hvor måltidet bliver en hyggelig stund, hvor gode madvaner læres. Legestuerne Da ikke alle legestuelokaler er dagplejens egne kan vi desværre ikke have indflydelse på, hvordan indretningen, farverne o.s.v. er. Men vi prøver at skabe nogle rammer, hvor børnene føler sig trygge og hvor der er rart at være. Beskrivelse Hvilke indsatsområder omkring vores børnemiljø vil vi arbejde videre med og hvilke mål har vi? Vi har sat fokus på dagplejernes faglighed. Betydningen af nærværet og hvor vigtigt det er, at der skabes plads til fordybelse for det enkelte barn i dagplejehjemmet. At dagplejens kostpolitik implementeres i hele kommunen. At vi sætter fokus på bevægelse, bl.a. på gåture ”hvorfor går vi tur, hvad er formålet med gåture”. Og så vil vi arbejde på at skabe ordnede legestueforhold til alle legestuegrupper. Hvad er baggrunden for valg af indsatsområder? Vi har sat fokus på dagplejernes faglighed/nærvær/fordybelse for at skabe en bevidsthed/bevidstgørelse hos dagplejerne for, hvorfor de gør, som de gør i de enkelte hjem og hvilken betydning handlingen får for børn og voksne. Kostpolitikken er i, fordi dagplejens overordnede kostpolitik ikke i forbindelse med kommunesammenlægningen er fuldt implementeret i alle distrikter. Kost og bevægelse har stor betydning på børnenes trivsel, både fysisk som psykisk. Vi vil gerne skabe en bevidsthed for, hvor vigtigt det er, at børn bevæger sig og at der skal være forskellige muligheder for det. Legestueforholdene er vigtige for børnenes og de voksnes trivsel. Det er her kendskabet og trygheden til andre dagplejere skabes og dermed muligheden for at godt gæsteplejeforløb senere. Handlingsplan Hvordan vil vi arbejde videre med de udvalgte indsatsområder? Børnemiljøvurderingen sættes på dagsorden på dagplejernes distriktsmøder i januar 2009. Her gennemgås og drøftes, så alle får et ejerskab til den. Indsatsområderne drøftes på kommende møder med dagplejerne. Herefter kan børnemiljøvurderingen være et fast punkt til alle dagplejernes møder i 2009. På tilsynsbesøgene drøftes indsatsområderne. Temaaften evt. kursusforløb, hvor dagplejerne dygtiggøres indenfor et af indsatsområderne. Forældrebestyrelsen involveres/inddrages i børnemiljøvurderingen. Dagplejernes MED udvalg har fokus på legestueforholdene og her drøftes løbende, hvordan vi skaber bedre vilkår. På sigt har vi til hensigt at udarbejde et dokumentationsmateriale, så vi kan følge udviklingen på indsatsområderne. Opfølgning Hvordan vil vi evaluere indsatsområderne Arbejdsgruppen, der har udarbejdet børnemiljøvurderingen, mødes og evaluerer 1 gang årligt. Evalueringen tager udgangspunkt i handlingsplanen og de tilbagemeldinger, der kommer fra dagplejernes distriktsgrupper, hvor børnemiljøvurderingen også drøftes. Ud fra resultatet af evalueringen skal der drøftes, hvordan dette kan indgå i et videre arbejde på tilsynsbesøgene, så det bliver til gavn for børnene. UNDERRETNINGSPLIGT/TAVSHEDSPLIGT OG FORÆLDREANSVARSLOVEN Underretningspligt Hvis du i dit arbejde med børn og forældre observerer/bliver bekendt med forhold, som giver anledning til bekymring, skal du drøfte dette med den pædagogiske dagplejekonsulent. Du er som dagplejer omfattet af servicelovens § 153 om udvidet underretningspligt for bl.a. offentlig ansatte. Den udvidede underretningspligt foreligger, når du får kendskab til eller grund til at antage: 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 på grund af de vordendes forældres forhold, eller 3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Underretningen laves altid i samarbejde med den pædagogiske dagplejekonsulent. Tavshedspligt Du har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om barnets og dets families private forhold. Overtrædelse af tavshedspligten er strafbar efter straffelovens § 152. Du overtræder ikke din tavshedspligt, hvis du er berettiget/forpligtet til at videregive en privat oplysning, fordi: • du har samtykke hertil fra den, der har forældremyndigheden eller • en særregel i lovgivningen tillader det uden samtykke. Hvis du er i tvivl om tavshedspligtens rækkevidde skal du kontakte den pædagogiske dagplejekonsulent. Legestuegruppen/gæstedagplejere Tavshedspligten gælder som udgangspunkt også indenfor legestuegruppen og i forhold til gæstedagplejere. Men igen gælder det, at private oplysninger kan videregives med samtykke. Uden samtykke kan private oplysninger dog udveksles indenfor Dagplejen/legestuegruppen/med gæstedagplejere, hvis der er et sagligt behov for det. Man må dog ikke videregive flere oplysninger end det er nødvendigt for at opfylde det saglige behov! Se notat om tavshedspligt for en uddybning. Andre forældre mv. Det er ikke tilladt at fortælle forældre til andre børn om et barns/families private forhold f.eks. om sygdom, problemer i familien eller forældres ”dårlige vaner” medmindre barnets forældres samtykke foreligger, som udgangspunkt på skrift. Efter fratræden Du skal være opmærksom på, at du også er omfattet af tavshedspligten, hvis du stopper som dagplejer. Bilag: Berusede forældre.... Notat - om tavshedspligt Som nævnt gælder tavshedspligten omkring private oplysninger om børnene og deres familier som udgangspunkt også indenfor legestuegruppen og i forhold til gæstedagplejere. Uden samtykke kan private oplysninger dog alligevel udveksles inden for Dagplejen/legestuegruppen/i forhold til gæstedagplejere, hvis der et sagligt behov for det. Men man må ikke videregive flere private oplysninger end det er nødvendigt for at opfylde det saglige behov. Ex: Et barn har brug for særlig omsorg og opmærksomhed på grund af forældrenes psykiske problemer/sociale forhold. Barnet har som regel ikke fået morgenmad før afleveringen og afleveres ofte med fyldt ble. Forældrene har ikke selv indsigt i problemerne og vil ikke give samtykke til videregivelse af private oplysninger. Barnet skal i gæstepleje. Af hensyn til barnet er der er et sagligt behov for, at gæsteplejeren får indsigt i barnets behov for morgenmad, bleskift og anden ekstra omsorg. Der er derfor et sagligt behov for, at dagplejeren videregiver oplysningerne om barnets behov til gæsteplejeren (”Jeg plejer at …”), men det saglige behov rækker fx ikke til at videregive oplysninger om forældrenes diagnoser o. lign. Andre eksempler på et sagligt behov: • Et barn der vil få voldsomme allergiske reaktioner ved at indtage noget bestemt mad. Her er det vigtigt, at kollegerne (også alle i legestuegruppen) ved besked, så barnet ikke udsættes for allergianfald. • Hvis man er bekendt med, at der skal ringes 112, hvis barnet bliver udsat for et hvepse/bistik. • Hvis et barn f.eks. ikke må slå hovedet. • Hvis et barn af pædagogiske grunde skal mødes på en bestemt måde. • Hvis man er bekymret for et barn, er der et sagligt behov for at drøfte bekymringen og baggrunden herfor med den pædagogiske dagplejekonsulent. september/oktober 2010 Orienteringsret for forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, jf. forældreansvarsloven § 23 Ret til orientering om barnets forhold En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet m. v. Forælderen skal selv bede om orienteringen. Det er altså ikke noget, som vedkommende får automatisk. Institutionen m. v. har ikke pligt til at give løbende orientering om barnets forhold og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes. Det er op til den pågældende institution m. v. at beslutte, på hvilken måde orienteringen om barnets forhold foregår. Orientering kan således ske ved mundtlige oplysninger eller ved skriftlig orientering, f.eks. ved uddrag af journal, hvis institutionen m.v. vurderer, at en skriftlig orientering er mest hensigtsmæssig. Bestemmelsen medfører således et krav på efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra institutioner m.v., men ikke et krav på at modtage skriftlig orientering. Der må ikke videregives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold til den forælder, der ikke har forældremyndigheden. Ret til at få udleveret dokumenter Desuden har en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, ret til at få udleveret dokumenter om sit barns forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Forælderen skal selv bede om at få udleveret dokumenter. Retten til at få udleveret dokumenter fra skoler og børneinstitutioner er alene en ret til at få udleveret eksisterende dokumenter. Der må ikke udleveres fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold til den forælder, der ikke har forældremyndigheden. Ret til orientering om generelle sociale aktiviteter En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har også ret til efter anmodning at få orientering om generelle sociale aktiviteter på sit barns skole og børneinstitution fra den pågældende skole og institution og har ad- gang til at deltage i disse aktiviteter. De sociale aktiviteter, som vedkommende kan deltage i, er f.eks. festlige begivenheder og almindelige forældre- og orienteringsmøder. En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan dog ikke deltage i forældrekonsultationer vedrørende barnet. Har den pågældende forælder én gang anmodet om at blive orienteret om generelle sociale aktiviteter på skolen eller i børneinstitutionen, skal den pågældende institution – på samme måde som over for forældremyndighedsindehaveren – orientere den forælder, der ikke har forældremyndigheden, om generelle sociale aktiviteter. Ingen orienteringsret alligevel Efter forældreansvarslovens § 23, stk. 3 kan institutioner m. v. nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold samt nægte at give orientering om og deltagelse i generelle sociale aktiviteter, hvis det er til skade for barnet. Institutionen m.v. skal ved afgørelser efter § 23, stk. 3, iagttage de almindelige sagsbehandlingsregler i forvaltningsloven. En afgørelse om at nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold eller at nægte at give orientering om og deltagelse i generelle sociale aktiviteter, kan påklages til Statsforvaltningen Syddanmark. Efter forældreansvarslovens § 23, stk. 4 kan statsforvaltningen i øvrigt i særlige tilfælde efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren eller fra en af de i § 23, stk. 1 eller 2 nævnte institutioner m.v. fratage den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter efter stk. 1 eller orientering om og deltagelse i aktiviteter efter stk. 2. FORÆLDREANSVARSLOVEN 6.6.2007 • § 23 : EN FORÆLDER, SOM IKKE HAR FORÆLDREMYNDIGHEDEN, HAR RET TIL – EFTER ANMODNING – AT FÅ ORIENTERING OM BARNETS FORHOLD FRA SKOLER, DAGTILBUD,SOCIALOG SUNDHEDSVÆSENET SAMT PRIVATE SYGEHUSE, LÆGER OG TANDLÆGER. • DENNE FORÆLDER HAR DESUDEN RET TIL AT FÅ UDLEVERET DOKUMENTER OM BARNETS FORHOLD, HVIS DETTE FOREFINDES. DER MÅ IKKE GIVES FORTROLIGE OPLYSNINGER OM FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVEREN. • FREMOVER VIL DET VÆRE MULIGT FOR DEN PÅGÆLDENDE FORÆLDER AT FÅ UDLEVERET SKRIFTLIGE DOKUMENTER FRA BARNETS SKOLE ELLER INSTITUTION, HVIS DISSE FOREFINDES. DEN PÅGLÆDENDE FORÆLDER VIL DESUDEN FÅ RET TIL – EFTER ANMODNING - AT BLIVE ORIENTERET OM GENERELLE OG SOCIALE AKTIVITETER PÅ BARNETS SKOLE ELLER INSTITUTION SAMT FÅ ADGANG TIL AT DELTAGE HERI. • §23 STK. 1 REGULERER INSTITUTIONENS PLIGT TIL – EFTER ANMODNING – AT VIDEREGIVE OPLYSNINGER TIL DEN FORÆLDER, DER IKKE HAR FORÆLDREMYNDIGHEDE. DEN DER HAR FORÆLDREMYNDIGHEDEN, KAN IKKE GØRE INDSIGELSE MOD UDLEVERING AF DISSE OPLYSNINGER OG DOKUMENTER/MEDDELELSE AF OPLYSNINGER OM BARNET ANSES IKKE FOR AT KRÆNKE TAVSHEDSPLIGTEN. DIVERSE POLITIKKER: RYGNING/RUSMIDDELPOLITIK RUSMIDDELPOLITIK FACEBOOK RYGNING/RUSMIDDELPOLITIK Lov om røgfri miljøer blev vedtaget af Folketinget d. 29. maj 2007 og trådte i kraft d. 15. august 2007. De særlige regler for dagplejen fremgår af lovens § 15, der er udformet således: §15. I den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. §§ 24 og 25 om social service, er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. stk. 2. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet. Det er tilladt dagplejere at ryge udenfor i åbningstiden – også på matriklen. Dog har vi en forventning om, at rygerne er meget bevidste om at udvise hensynsfuld rygeadfærd, være bevidste om, at I er rollemodeller for børnene og ikke ryger lige der, hvor børnene er. Haderslev kommunes rusmiddelpolitik Haderslev kommunes rusmiddelpolitik har til formål at indgå i Haderslev kommunes samlede indsats for alle medarbejderes sundhed og trivsel. Rusmiddelpolitikken har til formål at forebygge rusmiddelproblemer samt anvise handlemuligheder for ledelse og medarbejder vedr. håndtering af misbrugsproblematikker. I forbindelse med udførelse af arbejde i Haderslev kommune, må medarbejderen ikke være under indflydelse af alkohol eller andre euforiserende stoffer i arbejdstiden. Rusmiddelpolitikken omhandler alle rusmidler, såvel alkohol som andre euforiserende stoffer (ikke lægeordinerede euforiserende stoffer). RUSMIDDELPOLITIK Rusmiddelpolitik for ansatte i Haderslev Kommunale Dagpleje. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den alkoholrelaterede problematik i forhold til rusmiddelpolitikken. Har du mistanke om, at en kollega har et begyndende eller eksisterende alkoholproblem, er du forpligtet til at reagere! I det daglige arbejde er den overordnede rusmiddelpolitik for Haderslev Kommune gældende. Ved julefrokoster eller fester m.m. der afholdes på arbejdsstedet indenfor normal arbejdstid, serveres der ikke alkoholiserede drikke. Afholdes disse arrangementer i privat regi eller udenfor normal arbejdstid, er det op til den enkelte medarbejder selv at vurdere, hvad der indtages/serveres, hvis man efterfølgende ikke har brugerkontakt/andet arbejde. Receptioner der afholdes af dagplejen: Hvis receptionen afholdes indenfor normal arbejdstid, serveres der ikke alkoholiserede drikke. Ved deltagelse i receptioner, som repræsentant for dagplejen, må der ikke indtages alkoholiserede drikke, hvis det er indenfor normal arbejdstid, når man efterfølgende har brugerkontakt/andet arbejde. Ved forældrearrangementer serveres der ikke alkoholiserede drikke. Ved kurser med overnatning, er det op til den enkelte medarbejder at afgøre, om der indtages alkohol efter normal arbejdstids ophør. Dagplejen, den 21. april 2010. FACEBOOK Facebook er jo i dag et medie, der bliver brugt af rigtig mange, også både af Jer dagplejere og Jeres forældre. Vi henstiller til, at følsomme oplysninger vedr. børn og forældre ikke bringes ud i æteren via facebook. Også her er I underlagt tavshedspligten. HUSK: Facebook er det samme som Ekstra Bladets forside.
© Copyright 2024