Betingelser for rabatkoder 1. Rabatkoderne gælder kun for bookinger i kampagneperioden og for flyrejser i den nævnte rejseperiode. En modregning mod allerede bookede flyrejser er ikke mulig. Rabatkoderne kan være bundet til bestemte kampagne- og rejseperioder og til bestemte destinationer. Kampagne- og rejseperioder samt eventuelle andre betingelser fremgår af kampagnens landing page eller af kampagnebrochuren. Kampagne- og rejseperioderne fremgår desuden af airberlin.com/coupon. Det er ikke tilladt at sælge, bortauktionere, kopiere eller manipulere rabatkoderne. Rabatkoder kan ikke indløses til codeshare-flyrejser eller rejser med flyselskaber, som airberlin samarbejder med. 2. Rabatkoderne kan anvendes til bookinger på airberlin.com/coupon. Mindst én passager skal være en voksen. Hvis flere personer foretager fælles booking, skal der angives en rabatkode pr. passager, dvs. at antallet af rabatkoder pr. booking skal svare til antallet af passagerer. En børnerabat beregnes på basis af den reducerede nettopris for en voksen passager efter at rabatkoden er fratrukket. 3. Hver person kan kun gøre én rabatkode gældende. Hver airberlin rabatkode kan kun indløses én gang. Rabatkodens værdi kan kun fratrækkes flyrejsens nettopris (uden skatter, gebyrer og brændstofafgift). Overstiger rabatkodens værdi flyrejsens nettopris, reduceres denne til 0 euro, og resten af rabatkodens værdi annulleres. 4. En kombination med andre, igangværende kampagner (f.eks. gruppe- og specialkampagner) eller brug af rabatkoder ved booking gennem en rejsearrangør eller booking til JustFly-pris er ikke mulig. 5. airberlins rabatkoder udgør ikke et særskilt tilgodehavende. En udbetaling i kontanter er ikke mulig. 6. Ved ombooking, annullering eller navneændring bortfalder rabatkoderne og kan ikke bruges til den nye booking. Ombooking, annullering eller navneændring er kun mulig på airberlin. com og i airberlins servicecenter, og her gælder de aktuelle gebyrer. Ud over disse betingelser gælder Air Berlin PLC & Co. Luftverkehrs KGs generelle transportbetingelser. 7. airberlin overtager ikke erstatningsansvar for tab eller tyveri af rabatkoden. For at beskytte mod misbrug anbefaler vi at opbevare airberlins rabatkoder utilgængelige for tredjemand, da rabatkoderne kan anvendes af ihændehaver. Hvis rabatkoden videregives, er der fare for, at også den tidligere ejer indløser koden. God fornøjelse med din booking og god rejse ønsker dig dit airberlin team Stand: 06/2013
© Copyright 2024