F-2013 - Basis - Aalborg Universitet

P L AT O N C A S E
ROCKWOOL kom i mål
med krævende global
SAP BPC udrulning
platon.dk
K AT E GOR I
Produk t ion
PL AT ON C A SE
ROCK WOOL
Som et led i ROCKWOOL koncernens kontinuerlige
arbejde med optimering indførte ROCKWOOL i løbet af
eftersommeren og efteråret 2012 SAP BusinessObjects
Planning and Consolidation (BPC) for at kunne lave
effektiv konsolidering af årsregnskaberne. Platon var
en uundværlig del af det krævende projekt.
OM ROCKWOOL
KONCERNEN
ROCKWOOL koncernen er verdens førende
leverandør af innovative produkter og
systemer baseret på stenuld, som forbedrer
miljøet og livskvaliteten for millioner af
mennesker.
ROCKWOOL har ca. 9.700 medarbejdere
i mere end 40 lande. Koncernens
hovedkvarter ligger i Hedehusene, tæt
ved København. I 2012 havde koncernen en
omsætning på 14.664 mio. kr. Selskabet er
noteret på NASDAQ OMX Nordic Exchange
København (tidligere Fondsbørsen).
Koncernen har datterselskaber i Europa,
Rusland, Asien samt USA.
KONTAK T JONAS MORTENSEN
FRA PL ATON FOR MERE
INFORMATION:
Telefon +45 70 28 30 00 eller
e-mail [email protected].
Jeannette Wengel, Group Reporting Manager
og Lars Valentin Hansen, projektleder
i ROCKWOOL koncernen.
P L AT O N C A S E
ROCK WOOL
” Valget faldt hurtigt på Platon. Dels havde vi i
forvejen en relation til dem og kendte dem som
dygtige konsulenter. Og dels var det tydeligt, at de
havde de tungeste kompetencer og i øvrigt stillede
med ’A-holdet’, som helt klart ville gøre deres yderste
for at få os i mål.”
Lars Valentin Hansen, projektleder, ROCKWOOL koncernen
ROCKWOOL koncernen har vokset sig stor
ved både organisk vækst og opkøb.
”Over de seneste især 5-6 år har ROCKWOOL udviklet sig fra at være landebaseret til for alvor at etablere effektive
globale backoffice systemer, der kan understøtte de lokal e forretningers behov
for at kunne være tæt på kunden,” fortæller Jeannette Wengel, Group Reporting
Manager i ROCKWOOL koncernen.
”Som et led i denne udvikling har vi rullet
SAP ud i størstedelen af koncernen. Men
vi havde stadig behov for at effektivisere
og strømline rapporteringsprocesserne,
herunder aflæggelse af årsregnskab”.
For selv om størstedelen af koncernen
kørte SAP, var der kun en løs kobling mellem datterselskabernes og koncernens
regnskaber, og rapportering var derfor en
relativt besværlig proces.
Ӄn ting var, at vi kunne spare tid i
koncern-økonomifunktionen. Men hvis vi
indførte et fælles konsolideringssystem,
ville datterselskaberne samlet set kunne
spare virkelig meget tid, og vi ville kunne
procesoptimere og effektivisere vores
samlede rapporteringsprocedurer,” forklarer Jeannette Wengel.
”Hertil kommer, at vi ville have større
fokus på datakvaliteten, også i datterselskaberne,” tilføjer Lars Valentin Hansen,
projektleder i ROCKWOOL koncernen.
Derfor tog ROCKWOOL i foråret 2012 initiativ til at indføre konsolideringsdelen af
SAPs dengang helt nye version af BusinessObjects Planning and Consolidation, SAP
BPC version 10.
EFTERSPURGTE TUNGE
SAP-KOMPETENCER
Lars Valentin Hansen blev ansat 1. marts
2012 for som projektleder at drive hele
processen med at indføre SAP BPC på
globalt niveau.
”Jeg gik i gang med at finde en kompetent
samarbejdspartner, som kunne hjælpe os
i processen. Jeg talte med to konsulenthuse med SAP-kompetencer, men valget
faldt hurtigt på Platon.
Dels havde vi i forvejen en relation til dem
og kendte dem som dygtige konsulenter.
Og dels var det tydeligt, at de havde de
tungeste kompetencer og i øvrigt stillede
med ’A-holdet’, som helt klart ville gøre
deres yderste for at få os i mål,” fortæller
Lars Valentin Hansen.
Og det var helt klart nødvendigt både for
ROCKWOOL og for Platon at gøre deres
yderste, for ROCKWOOL havde en ambitiøs plan: Projektet gik for alvor i gang
efter sommerferien 2012, og planen var at
lave årsrapport for hele koncernen i SAP
BPC! Planen blev yderligere presset, fordi
selve indkøbet af SAP BPC var en tidskrævende affære.
GIK I GANG PÅ PLATONS SYSTEM
Derfor gik ROCKWOOL sammen med Platon i gang med projektet, men i første omgang ved at bruge Platons udgave af BPC.
”Vi fik først vores egen BPC i september,
hvor der oven i købet var tre uger, hvor
det ikke virkede. Så hvis vi ikke havde
kunnet starte med at bygge system op i
Platons BPC, var vi ikke kommet i mål. Nu
kunne vi komme i gang, og da vores egen
BPC var sikkert i luften, kunne vi flytte
data derover fra Platons BPC,” fortæller
Lars Valentin Hansen.
Fordi det kun var minimal tid, der gik
tabt, kunne ROCKWOOL og Platon sammen overholde den ambitiøse projektplan.
Parallelrapportering i oktober var en del af
projektplanen, så både koncernøkonomiafdelingen og økonomiafdelingerne ude
i datterselskaberne kunne begynde at få
erfaringer og kunne komme med feedback.
GLOBALT UNDERVISNINGSHOLD
Et vigtigt element i projektplanen var derfor at lave undervisning for alle relevante
medarbejdere, hvor end de måtte sidde.
”Så i uge 39 arrangerede vi sammen med
Platon undervisning af slutbrugere fra
vores 60 forskellige datterselskaber. Alle
deltagerne kom her til Hedehusene, hvor
de blev undervist og fik forskellige former
for materiale samt øvede sig i systemet,”
fortæller Lars Valentin Hansen.
Herefter gik alle ROCKWOOL selskaber i
gang med at bruge SAP BPC, så man i oktober kunne lave rapportering i både SAP
BPC og det gamle konsolideringssystem.
”Herfra gik alle for alvor i gang med at
bruge BPC, sådan at alle relevante tal for
år 2012 kom ind i systemet i løbet af december og første halvdel af januar. Det var
vigtigt at komme i gang, så vi var sikre på
tal og datakvalitet.
Herefter blev tallene ’låst’, så der kunne
foretages først lokal revision og senere revision på koncern-niveau, så det konsoliderede koncernregnskab kunne overgives til
NASDAQ OMX Nordic Exchange København
den 1. marts,” forklarer Jeannette Wengel.
”Vi kunne have trukket i håndbremsen
til det sidste, hvis ikke vi var kommet
ordenligt i luften globalt på SAP BPC, og
have skiftet tilbage til det gamle konsolideringssystem. Men det blev heldigvis ikke
nødvendigt,” siger en tilfreds Jeannette
Wengel.
AMBITIØS PLAN FOR AT
KOMME OVER PÅ GLOBAL
KONSOLIDERINGSPLATFORM
I løbet af fire måneder i slutningen
af 2012 implementerede ROCKWOOL
koncernen med hjælp fra Platon
SAP BusinessObjects Planning and
Consolidation (SAP BPC) som fælles
konsolideringsplatform. Den meget
ambitiøse projektplan indeholdt bl.a.
undervisning af slutbrugere fra hele
verden i sidste uge af september
samt parallelrapportering i oktober.
ROCKWOOL kom i mål med projektet
med Platon som et vigtigt element.
Overser du én af dine stærkeste ressourcer?
Hvad nu, hvis enhver information, der genereres fra samtlige virksomhedsaktiviteter, var lettilgængelig – uanset hvor og hvornår
nogen i organisationen havde brug for den? Og hvad nu, hvis den var i det rigtige format og den rigtige kvalitet, som kunne hjælpe
dig med at nå dine mål?
Det kan vi hjælpe dig med!
Platon er Nordens førende konsulenthus indenfor Information Management, med erfaring fra mere end 1000 projekter til over
500 kunder globalt. Vi er uafhængige og beskæftiger 200+ af verdens førende Information Management-fagfolk.
Kontakt os på www.platon.dk, hvor du kan læse mere om vores ydelser og få inspiration til, hvordan vi kan hjælpe dig videre.
PL ATON HOVEDKONTOR
PL ATON A ARHUS
Dag Hammarskjölds Allé 13
2100 København
Danmark
Tel +45 70 28 30 00
Østergade 46
8000 Aarhus C
Danmark
Tel +45 70 28 30 00
[email protected]
www.platon.dk