Færgen sejler igen efter den normale sejlplan. - Ø
LISELEJE HAVN 25.04.2013 APRIL 2013 Liseleje Havn 2013 Havneplanen og denne rapport er udarbejdet for Liseleje Havn amba af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S: Ny Østergade 32, 1101 København K Tlf.: 3314 2907 [email protected] www.hogk.dk INDHOLD Forord.....................................................................................3 9. Program for VVM-undersøgelser...................................27 1. Ikke-teknisk resume..........................................................3 9.1 Program for yderligere undersøgelser af kysthydrauliske forhold 9.2 Program for yderligere undersøgelse af nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser samt statslige interesser 2. Planlægningstilladelse......................................................4 2.1 Høringssvar/ indsigelser til de tidligere planer for Liseleje Havn i samarbejde med: 3. Havneforslaget...................................................................5 DHI Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf.: 4516 9200 [email protected] www.dhigroup.dk 3.1 Havnens størrelse 3.2 Havnens udformning 3.3 Tilpasning af landskab og kulturmiljø Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Tlf.: 46 30 03 10 [email protected] www.orbicon.dk NIRAS Sortemosevej 2 3450 Allerød Tlf. 48 10 42 00 [email protected] www.niras.dk Projektgruppe: Dan Borgen Hasløv, Eva Sara Rasmussen (redaktør), Karsten Mangor (DHI), Erik Mandrup Poulsen (Orbicon) og Jørn Jensen (Niras) Fotos og illustrationer: Hasløv & Kjærsgaard, 2011. Tabeller og figurer, afsnit 4 og 7, DHI. Tabeller og figurer, afsnit 5 og bilag, Orbicon. 25.04.2013 2 4. Kysttekniske vurderinger af området..............................8 4.1 Generel beskrivelse af meteomarine forhold i området 4.2 Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området 5. Vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser og planmæssige forhold på placeringen.......................................11 5.1 Generel beskrivelse af lovgivningsgrundlag 5.2 Beskrivelse af områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser 5.3 Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser 5.4 Andre planmæssige forhold 6. Turismepolitiske overvejelser........................................19 6.1 Statslige interesser 6.2 Halsnæs Kommuneplan 6.3 Masterplan for Liseleje og Asserbo 6.4 Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneforslaget 7. Kysttekniske vurderinger af havneforslaget................22 7.1 Principper for udformning af havnen 7.2 Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen 7.3 Principper for teknisk udformning af konstruktionerne 8. Konklusion.......................................................................26 8.1 Konklusion på konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser LISELEJE HAVN 2013 10. Referencer......................................................................28 11. Bilag................................................................................29 11.1: Notat ”Liseleje Havn Natura 2000” - Kortlægning af Natura 2000 klittyper udarbejdet af ORBICON FORORD 1. IKKE-TEKNISK RESUME Vision for Liseleje Havn Hovedpunkterne i konsekvensvurderingen af havneforslaget Formålet med gennemgangen af havneforslaget, turismepolitiske overvejelser, vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser, kysttekniske vurderinger samt andre planmæssige forhold er at give myndighederne et fagligt velunderbygget grundlag for at træffe en beslutning vedrørende opnåelse af en planlægningstilladelse. Baggrund Denne projektbeskrivelse viser, hvordan et havneanlæg kan udformes og placeres i en afvejet løsning med respekt for de beskyttelsesinteresser, som området rummer. Dette havneforslag er grundlæggende forskelligt i forhold til det forslag fra 2008, der ikke kunne danne grundlag for en ”planlægningstilladelse” - det første skridt i et udviklingsforløb. L ÅV BØ EP RT N LA DS G N IN A JV KN Ø R I H V PÅ S KN IR nd tra and s r r Fo gst Ba V PÅ r r e a. de n c g in ide kn et s æ r kk st st gery y K ba 11 til 40 20 e 19 j lin st Ky D IN V t de lan g Ba G IN IN V G IN KN R VI Å DP la dp n tra t ne G IN KN O SP N RA T GS IR Bestyrelsen Liseleje Havn A.M.B.A ÅV P GE Etablering af en lystbådehavn ud for LIseleje vil være meget positiv for lystsejlerne. Strækningen fra Gilleleje til Hundested er en af de længste danske kyststrækninger uden havn. En havn i Liseleje vil være en attraktion både for de, der sejler og de, der bliver på land og den vil kunne bruges til at øge sikkerheden for både de sejlende og de badende gæster. Samtidigt vil havnen kunne give Liseleje et meget positivt bidrag til udviklingen af områdets turistmæssige kvaliteter i den vestlige ende af Kongernes Nordsjælland. En udvikling NG NI K IR I forbindelse med en etablering af havnen vil overskydende sand fra uddybningsarbejder blive deponeret langs stranden NØ for havnen. I driftsituationen vil sand fra oprensning af havneindsejlingen løbende blive deponeret langs stranden NØ for havnen for at bringe det tilbage til de naturlige transportprocesser i området. Det vurderes således, at etableringen af havnen og udførelse af løbende driftsopgaver vil opretholde uændret status i forhold til sandtransporten og de naturlige dynamikker på stranden. LG Det er Liseleje Havn A.M.B.A.’s overbevisning, at det nye havneforslag viser, at det er muligt at indpasse et havneanlæg, der både sikrer den vigtige materialevandring langs kysten, og som opretholder en bred sandstrand med spillerum for de naturkræfter, som er så afgørende for kystprocesser, klitdannelse, de særlige naturtyper og det biologiske liv, der er knyttet til beskyttelsesinteresserne. Den naturlige tilstand for kysten i området er en næsten retlinet udligningskyst, som kan ses på kort fra før 1940. De naturlige kystdynamiske påvirkninger (vind, bølger og højvande) virker på det Natura 2000 omfattede kystområde fra Liseleje til Tisvildeleje. Dog er der allerede i dag en stærkt reduceret sandtilførsel til kysten i Natura 2000 området pga. de omfattende kystbeskyttelseskonstruktioner som siden 1940’erne er opført på morænekysten vest for det nuværende Natura 2000 område. Herudover har Liselejebølgebryderen, som blev opført i 1911, medført en erosion i den sydvestlige del af det nuværende Natura 2000 området og sidst har de to små bølgebrydere nordøst for Liselejebølgebryderen medført lokal erosion i området umiddelbart nordøst for disse. Da transportkapaciteten i Natura 2000 området derfor overstiger den tilgængelige materialemængde betyder det, at der er sket en tilbagerykning af kysten siden 1911 i det område, der i dag er Natura 2000 område. Området var ikke Natura 2000 område i 1911 – direktivet blev først vedtaget i 1992. Den naturlige tilstand i dag kan derfor ikke siges at være den originale naturtilstand for kysten. Havneforslaget er udformet således, at der kan transporteres mest muligt sand forbi havnen under vinterens storme, således at virkningen på kysten NØ for havnen samlet set vurderes at blive uvæsentlig. Det kan dog ikke undgås at havnen påvirker transportforholdene i en vis grad, som dog ikke vurderes at blive væsentlig. Som er del af forslaget er indarbejdet kompenserende afværgeforanstaltninger for påvirkninger med følgende tiltag: BØ I 2010-2013 er der med bistand fra Hasløv & Kjærsgaard, Orbicon, DHI og Niras udarbejdet et nyt havneforslag, med fokus på de særlige hensyn, der knytter sig til Natura 2000 område nr. 135 (Habitatområde H119), og øvrige beskyttelsesinteresser. I forhold til en vurdering af havneforslagets virkninger vil det være et spørgsmål om vurdering af virkningernes væsentlighed og skade på Natura 2000 området. I det følgende gennemgås de principielle hovedpunkter i den naturlige dynamik omkring udpegningsgrundlaget og de driftsmæssige og permanente konsekvenser: HØJVANDSPÅVIRKNING • Styrke Liseleje ved udvikling af et miljø for lystbådesejlads, • Udvikle en havn der er attraktiv, både for de der sejler og de der bliver på land, • Bruge havnen som støttepunkt for udviklingen af fritidsliv og turisme i den vestlige ende af Kongernes Nordsjælland, • Respektere Natura 2000 området, bilag IV-arter og anden beskyttet natur. • Understøtte og udvikle naturen i og omkring Liseleje. Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelse anvendte baggrundskort. Det er i strid m at videregive kortet og at anvende det i eller kommercielle sammenhænge. Ortofotos (DDO®land) COWI har den fulde ophavsret til de or der vises som baggrundskort. Denne fu som baggundskort, må derfor kun anve Miljøministeriet, regioner og kommuner institutioner, der er part i Danmarks Mil med de pågældende institutioners myn indenfor miljøområdet, samt af privatpe personligt brug. Øvrig kommerciel anve og vil kunne retsforfølges. Figur 1: Illustration af de naturlige kystdynamiske processer på kysten LISELEJE HAVN 2013 Figur 2: Kystlinjen, år ca. 1860-1900 Målforhold Dato © Copyright KMS 3 1:400 17/4-2 2. PLANLÆGNINGSTILLADELSE der vil være at økonomisk betydning ikke blot for Liseleje, men også Halsnæs Kommune. En etablering af havneforslaget vil medføre en permanent inddragelse af maksimalt ca. 2,0% af naturtypen 2110 (forstrand og begyndende klitdannelse, samlet areal ca.3.500m2, ny adgang 70 m2), hvor Lisehøjvej, der allerede går gennem klitten, forlænges frem til havnen, samt en forøgelse af det kystsikrede areal i Natura 2000 området med 1,13%. Det vurderes, at disse arealer er så små, at der bør kunne gives en planlægningstilladelse, som vil åbne op for nærmere forundersøgelser af havneforslagets påvirkninger af naturgrundlaget (se nærmere beskrivelse af naturtyper i bilaget, hvor definitioner af naturtyper angives, herunder skema side 31). 2.1 Høringssvar/ indsigelser til de tidligere planer for Liseleje Havn Fakta, størrelse og arealer 1. Placeringen af planen/ projektet i området, se beskrivelse i ”Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneforslaget” (afsnit 6.4). 2. Størrelsen og udformningen af planen/ projektet (afsnit 3.1 og 3.2). Størrelsen af projektet er bestemt af ønskede antal bådepladser, besejlingsforhold og ikke mindst transportmekanismerne for sand langs kysten herunder: - minimering af tilsanding og bypass af sand til nedstrøms kyst ved oprensning, - mest mulig naturlig bypass af sand, som reducerer læsideerosionen, - opretholdelse af strand og klitter i projektområdet og mindre udbygning af strandene på begge sider af den nye havn, - fjernelse af de to små bølgebyrdere NØ for Liselejebølgebryderen. Minimering af tilsanding og optimal besejlingssikkerhed taler for en stor udstrækning af dækmolerne mens maksimal bypass og minimal læsideerosion taler for lille udstrækning af dækmolerne. Alle ovennævnte forhold har resulteret i en strømlinet udformning af havneplanen med separat forhavn forskudt langs kysten i forhold til havnebassinet, hvilket har medført en moderat udstrækning af molerne ud fra kysten. 3. Sedimenttransport, se beskrivelse i ”Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området” (afsnit 4.2) og ”Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen” (afsnit 7.2) og ”Konklusion på konsekvensvurdering af nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 8.1). 4. Erosion i Natura 2000 området, se beskrivelse i afsnit 4.2, 7.2 og 8.1. 5. Konsekvenserne i anlægs- og driftfasen, se ”Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 5.3) og ”Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen” (afsnit 7.2). 6. Adgang til havnen, beskrivelse ”Havnens udformning” (afsnit 3.2), ”Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneforslaget” (afsnit 6.4) og ”Afværgeforanstaltninger” (afsnit 5.3.3). 7. Sandflugt langs stranden, se ”Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen” (afsnit 7.2). 8. Slitage fra turisme og trafik. Der er i dag et slid/ kulturtryk fra gående færdsel i området, dog har sliddet været betydeligt større før etableringen af de store strandparker i og omkring København, da badeture før altovervejende gik til nordkysten, herunder Liseleje. En egentlig trafiktælling ville derfor med stor sandsynlighed vise at parkeringspladsens areal i dag langt overstiger den nødvendige kapacitet. Lystbådehavnen i sig selv forventes ikke at give nævneværdig øget trafik. Lystbådehavnen vil som støttepunkt for den regionale turisme i nogen grad kunne medvirke til genvinding af den tidligere turismeaktivitet i området. Se ”Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 5.3). 9. Vinteropbevaring af både. Vinteropbevaring af både skal foregå udenfor området på et ikke defineret sted. Der vil muligvis kunne foregå vinteropbevaring i Hundested Havn; men det skal nærmere afklares (afsnit 3.2). 10. Oplægning af joller på stranden. Oplægning af joller på stranden som hidtil (afsnit 3.2). 11. Parkering, beskrivelse ”Havnens udformning” (afsnit 3.2) og ”Afværgeforanstaltninger” (afsnit 5.3.3). 12. Påvirkning af levestedsvilkår for dyreliv, se beskrivelse ”Beskrivelse af områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser” (afsnit 5.2). 13. Påvirkning af naturtyper, se beskrivelse ”Beskrivelse af områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser” (afsnit 5.2) og ”Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 5.3). Høringssvarene fra By-og Landskabsstyrelsen og Halsnæs Kommune omkring det tidligere forslag til Liseleje Havn omhandler bl.a. konsekvenser for Natura 2000-område nr.135. I forhold til Natura 2000-området er det et krav, at ændringen af tilstanden i eller omkring området, enten ikke ændrer eller forbedrer forholdene. Det har derfor været vigtigt for Liseleje Havn A.M.B.A.,at nærværende forslag indpasses i forhold til områdets Natura 2000 interesser, her i uddrag: Projektområdet ligger i den vestlige afgrænsning af Natura 2000 område nr. 135 og Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Natura 2000 områdets samlede areal er 2.045 hektar. Udstrækningen af Natura 2000 områdets kystlinje er ca. 8.000 m. Selve havneanlægget placeres uden for Natura 2000 området. Den 100 år gamle Liselejebølgebryder, der er resten af det gamle havneanlæg, vil indgå i havneanlægget. Bølgebryderen ligger i Natura 2000 området, men er i sagens natur ikke en beskyttet naturtype. Strandbredden mellem Liselejebølgebryderen og Lisehøjvej, der skal ligge uændret i bunden af havnen, er inden for Natura 2000 området. Det er planen, at strandbredden inde i havnen uændret skal anvendes til havneformål, som i dag, hvor der ligger mindre både på stranden. Det område, hvorigennem forlængelsen af Lisehøjvej føres, er kortlagt som naturtypen 2110 (forstrand og begyndende klitdannelse). Denne del af projektet vil lægge permanent beslag på ca. 0,007 hektar af denne naturtype, hvis samlede udstrækning i Natura 2000 området ved den seneste kortlægning udgjorde ca. 0,35 hektar. Vejen vil således lægge beslag på ca. 2,0 % af denne naturtype. -5,5 -5,0 -4,5 -4,0 I dag findes i planområdet tre eksisterende bølgebrydere: Liselejebølgebryderen og to mindre bølgebrydere øst for Lisehøjvej. Stranden på indersiden af Liselejebølgebryderne er kortlagt som naturtype 2120. Det bemærkes at bølgebryderne gør at stranden ikke påvirkes i fuldt omfang af bølger. Den samlede langsgående udstrækning af de tre bølgebrydere er ca. 170 meter (90, 40 og 40 m). -3,5 f ta m 0 ke vir .26 på ca Indsejling nd læg a r St vnan ha NORD -3,0 NØ - mole -2,5 -2,0 -1,5 Handicapbadning og evt. vinterbadning Natura 2000 grænse Strand Ved etablering af havneforslaget vil ca. 250 meter af stranden blive underlagt en tilsvarende reduktion i bølgepåvirkningen svarende til ovennævnte kystsikring. Udformningen af de nye dækmoler og den planlagte løbende strandfodring med oprenset sand fra tilsanding af indsejlingen vil overflødiggøre de to østlige bølgebrydere, som kan fjernes. Den strækning der ikke i fuldt omfang er påvirket af den naturlige bølgepåvirkning (men fortsat vil være påvirket af vind og højvande) vil således blive forøget med 90 meter svarende til 1,13 % af en samlede udstrækning af kystlinjen, der er omfattet af Natura 2000 (ca. 8.000 meter fra Liseleje til Tisvíldeleje). Se supplerende afsnit 5.3.3 om afværgeforanstaltninger, side 17. Handicaprampe Servicebygning Liseleje Havn Strand af m et irk 40 åv ca. d p ing n r ra St stsik ky Liseleje Havn A.M.B.A. håber, at planlægningstilladelse vil kunne gives på baggrund af nærværende rapport. Planlægningstilladelse vil kunne gives med vilkår. Sti -1,0 Joller Adgangsvej Klitter -0,5 f ta m ke vir .40 på ca nd ring a r St tsik s ky 0,0 Strand -1,5 -1,0 -0,5 0,0 Klitter Strand af et 0m irk åv a.9 d p ing c n a r Str tsik s ky Tidligere ishus ng m, ga ad e 25 , Ny ngd 3,5 m 2) (læ dde ,5 m bre al 87 are Lisehøjvej/eksisterende adgangsvej Asserbo Plantage Parkeringsplads Figur 3: Nuværende Liseleje kystsikring af området og permanente konsekvenser af havneforslaget. 0 4 Havneprojektet kan placeres længere mod vest, så det kommer helt fri af Natura 2000-området; men det vil rejse andre problemer, ikke mindst af trafikal art. Se ”Overordnet bæredygtighedsbetragtning af havneforslaget”, afsnit 6.4. Forhavn Indermole - vest SV - mole 10 20 LISELEJE HAVN 2013 50 100m Forslag til eventuelle vilkår i forbindelse med planlægningstilladelse: 1. Planlægningstilladelse med krav om yderligere redegørelse for afværgeforanstaltninger og konsekvensvurderinger i forbindelse med evt. VVM. 2. Planlægningstilladelse under forudsætning af, at trafik til havnen begrænses (fx med bom). 3. Planlægningstilladelse under forudsætning af at trafik til havnen begrænses i anlægs- og driftfasen med indhegning af klitområder for begrænsning af gående færdsel. -5,5 -5,0 -5,5 -4,5 3. HAVNEFORSLAGET NORD -3,0 Indsejling NØ - mole -2,5 NØ Forhavn -2,0 Deponering af sand fra anlæg af havn -3,0 Indsejling ol er Servicebygning Strand Sti -0,5 Klitter 0,0 Strand Det havneanlæg, man ønsker etableret, er af begrænset størrelse. Havneforslaget er dimensioneret for en kapacitet på ca. 180 både af varierende størrelse og med en max. dybgang på 1½ - 2 m. Dette svarer til en kapacitet ved broer på ca. 620 meter med en generel bådbredde på 3,5 meter. Der er desuden ønske om en mulighed for oplægning af joller på stranden i havneområdet, som man har det i dag bag bølgebryderen. Havnen skal være hjemsted for lokale både, men ses også som et vigtigt støttepunkt for sejlertrafikken i sommermånederne langs kysten. Gæstetallene i Gilleleje og Hundested fortæller lidt om den intensive trafik, der er langs kysten primært i juli og august. For denne trafik vil en havn på den 20 sømil (ca. 37 km) lange strækning være et attraktivt tilbud på grund af havnens tætte sammenhæng med natur, badestrande mv. Det er således et forholdsvis lille anlæg, som med sin størrelse kan sammenlignes med lignende små havneanlæg langs Øresundskysten. Der påregnes kun en meget begrænset bebyggelse på havnen i form af toilet- og badefaciliteter, depotrum for havnens drift samt en mindre fællesbygning. 3.2 Havnens udformning Havnen er skalamæssigt holdt i en begrænset størrelse. De menneskeskabte anlæg er den nye dækmole og broerne. Resten af området henligger i ”naturtilstand”. Ideen er at bevare den nuværende bølgebryder som en del af det nye anlæg, så sandkysten er urørt af havneanlæg. Stranden vil med naturens kræfter blive øget i bredde både øst såvel som vest for havneområdet i løbet af nogle år. De to eksisterende små bølgebrydere øst for den gamle bølgebryder kan fjernes. Natura 2000 grænse Strand Handicaprampe Servicebygning Liseleje Havn Strand Sti -1,0 Joller -0,5 Adgangsvej Klitter 0,0 Strand -1,5 -1,5 -1,0 -1,0 Lisehøjvej/eksisterende adgangsvej -0,5 3.1. Havnens størrelse -2,0 -1,5 Sa nd t Joller Adgangsvej NØ Handicapbadning og evt. vinterbadning ra ns po rt la ng s Strand -1,0 Indermole - vest m Natura 2000 grænse -2,5 Deponering af sand fra oprensning SV - mole Handicaprampe Liseleje Havn NØ - mole Forhavn -1,5 Handicapbadning og evt. vinterbadning SV -3,5 NORD Indermole - vest SV - mole Den tidligere Frederiksværk Kommune tog i 2004 initiativ til at udarbejde en udviklingsplan for Liseleje og Asserbo med henblik på at stimulere livet i området, også udenfor sommersæsonen. En lystbådehavn var en af de ideer der blev taget op i forbindelse med udviklingsplanen. Siden har en gruppe borgere i Liseleje arbejdet videre med ideen med det formål at undersøge mulighederne for etablering af en havn, med lystsejlads som den primære aktivitet, men også med mulighed for, at andre aktiviteter som windsurfing, fiskeri fra molen, vandski, gode forhold for handicappedes badning, og måske et lokalt fiskeri kan tage udgangspunkt i havnen. -4,5 -4,0 -3,5 Lokalområdet i Liseleje har i mange år arbejdet for etablering af et havneanlæg. Den store bølgebryder blev etableret i 1911 70 meter fra kysten (blev landfast efter 10 år), for at støtte det lokale fiskeri, som i en årrække blomstrede i Liseleje. Men stadig større både kombineret med den udsatte beliggenhed har aldrig muliggjort, at et egentligt havneanlæg har kunnet realiseres, så fiskeriet er igen ophørt. -5,0 Oprensning i sejlsæsonen -4,0 Lisehøjvej/eksisterende adgangsvej -0,5 Asserbo Plantage 0,0 Asserbo Plantage 0,0 Klitter Klitter Strand Tidligere ishus Strand Parkeringsplads Tidligere ishus Parkeringsplads Liseleje Liseleje 0 10 20 50 0 100m 10 20 50 100m Figur 4: Fase 1: Anlæg - sand pumpes til stranden øst for havnen efter anlæg af molen Figur 5: Fase 2: Det færdige anlægseffekter på sandtransporten langs kysten. Havnen opbygges med en vestlig og en østlig dækmole. I ly af den østlige dækmole (NØ-mole) lægges havnens stærkt begrænsede landarealer og en bygning samt bådebroer. Denne mole vil i mindre grad blive påvirket og kan derfor udføres i en lavere højde end den vestlige mole med en højde på ca. 3 m. På side 6 er vist et snit igennem molen. bør unudgåes. På havnen laves en lille vendeplads søværts i forbindelse med den nye nordøstlige molekonstruktion. Den oprindelige betonsti fra Liseleje og ned til bølgebryderen vil fortsat kunne fungere som en vigtig adgang for gående direkte fra byen til strand og havn. Den vestlige mole (SV-mole) sikrer alene havnens indsejling med forhavnsbassin og et indre, beskyttet vandområde. Molen føres ikke helt ind til den nuværende kyst, som med naturens kræfter blive rykket frem med en bred sandstrand uden for havnen. Denne mole med et principsnit som vist på snit side 6 skal kunne tåle kombinationer af storme og højvande og skal derfor have en højde på ca. 3,5 m. Havnens bassiner opbygges med et forhavnsbassin og et indre havnebassin, som samtidig giver adgang til de beskyttede bådepladser. Denne udformning vil give en sikker besejling af havnens bassiner i hårdt vejr, men rummer samtidig landskabelige og rekreative kvaliteter. Som i dag vil småjoller, sejljoller mv. kunne trækkes op på stranden inden for den gamle bølgebryder. Det nye havnemiljø opbygges foran den nordøstlige mole. Sandfygningen vil også fortsat dominere i området, men med de almindeligt forekommende vindretninger vil sandfygningen foregå på langs af stranden og kun i begrænset omfang berøre den ydre del af havnen, hvor lystbådene ligger placeret. Klitfronten vil kunne forblive stabil, også bag det nye havneanlæg, måske med en mulighed for en lille fremrykning, som det ses bag den gamle bølgebryder. Den nuværende kørebane fra den store parkeringsplads ved stranden anvendes frem til klitfoden. Fra klitfoden til havnen køres der over stranden. Det befæstede areal skal begrænses mest muligt og egentlig asfaltering LISELEJE HAVN 2013 Der vil blive integreret handicapadgang på ydersiden af den østlige mole med faste ramper og rækværk i en passende afstand fra stranden således at der sikres en handicapadgang der, med den fornødne vedligeholdelse, er sikker og brugbar hele året rundt. Der bliver ikke vinteropbevaring på havneområdet. Vinteropbevaring skal ske andetsteds uden for havneområdet. Med de barske vejrforhold må det forventes, at de fleste af bådene vil skulle vinteropbevares på land, og ikke som i andre havne i stigende omfang ligge i havnen året igennem. Parkering foregår på parkeringspladsen ved Lisehøjvej. Kørsel til havnen vil være begrænset til køretøjer der er nødvendige for vedligeholdelse og redningsarbejde. Indsejlingen placeres parallelt med kysten med henblik på at etablere et jævnt forløb af kyststrømmen forbi indsejlingen. Der vil med tiden udvikle sig en revle langs den SV-mole og forbi indsejlingen. Her er det afgørende, at havnen med sin bløde form fastholder mest muligt af sandtransporten tæt på kysten, så oprensningsbehovet reduceres mest muligt. Det betyder, at der vil kunne opretholdes en praktisk talt uhindret sandtransport forbi havnen, og at den nødvendige oprensning af indsejlingen i sommerhalvåret skal ske på en måde, så det oprensede sand placeres på østsiden af havnen, hvor det kan fortsætte med at stabilisere den nuværende kyst. 5 -5,5 -5,0 -4,5 -4,0 -3,5 Bølgeskærm/ top 4,0 m NORD -3,0 Indsejling NØ - mole -2,5 -2,0 ur 8: Snit 1:200, indermole/ øst NØ Forhavn 3,5 m Indermole - vest -1,5 SV - mole Handicapbadning og evt. vinterbadning SV Natura 2000 grænse Strand 1,0 m Servicebygning Liseleje Havn df ng ygni San -1,0 Joller -0,5 Strand 1,3 m 2,0 Handicaprampe =2 a a= Sti 1,5 Adgangsvej 2,0 Klitter 0,0 Strand 2 a= -1,5 -1,0 Lisehøjvej/eksisterende adgangsvej -0,5 Asserbo Plantage 0,0 Klitter Strand Tidligere ishus Parkeringsplads Figur 7: Snit AA 1:200, SV - mole Liseleje 0 10 20 50 100m Bølgeskærm/ top 4,0 m Figur 6: Fase 3: Langsigtede effekter på sandfygning langs kysten. 3,5 m 3.3 Tilpasning til landskab og kulturmiljø De tekniske forudsætninger for havnens udformning fremgår af afsnit 7 om Kysttekniske vurderinger af havneforslaget. Heri beskrives også nærmere, hvordan de vigtige forudsætninger for kystens stabilitet og dynamik, sandtransporten i stormvejr på revlerne og fygning, klitdannelse mv. bliver sikret i forslaget. Den landskabelige idé med forslaget er derudover at arbejde med et anlæg, der visuelt tilpasser sig kysten. Det kommer til at ligge fremskudt og synligt langs kysten, men den nuværende klitkyst med de høje klitter vil fortsat være det dominerende træk. Havnen vil selv med sine højere moler helt underordne sig den høje klitfront. Ideen med at fastholde landskabet ’bag om havnen’ er prøvet med succes andre steder, hvor store landskabelige interesser har skullet varetages. Det gælder fx lystbådehavnene i Grenaa og Kaløvig, hvor havnen på samme måde som i Liseleje friholder den nuværende kyst (se afsnit 7.2.1). 2,0 m 1,3 m 1,0 2 5,0 2,5 m ,5 =1 2,5 m Figur 8: Snit BB 1:200, NØ - mole 2,5 m 1,3 m 2,0 1,5 a= a= 2 a Den gamle bølgebryder er en vigtig del af kulturmiljøet i Liseleje. Historien om bølgebryderens anlæg, etablering af ishuset (se afsnit 6.4.2) og forbindelsesvejen imellem fiskerlejet og bølgebryderen er stadig et karakteristisk og dominerende træk i Liselejes samspil med havet. Denne fortælling vil stadig være nærværende med den viste anlægsudformning. 2,5 m Figur 9: Snit CC 1:200, Indermole øst 6 a= LISELEJE HAVN 2013 1,0 a= 1,5 -3,5 NORD LISELEJE HAVNEPLAN -3,0 Indsejling -2,5 NØ - mole -2,0 Forhavn Indermole - vest C SV - mole -1,5 Handicapbadning og evt. vinterbadning Natura 2000 grænse C B A Strand Handicaprampe B A Servicebygning Liseleje Havn Strand Sti -1,0 Joller -0,5 Adgangsvej Klitter 0,0 Strand -1,5 -1,0 Lisehøjvej/eksisterende adgangsvej -0,5 Asserbo Plantage 0,0 Klitter Strand Tidligere ishus Liseleje Parkeringsplads Figur 10 0 LISELEJE HAVN 2013 10 50 20 7 100m 4. KYSTTEKNISKE VURDERINGER AF OMRÅDET 4.1 Generel beskrivelse af de meteomarine forhold i området Liseleje området er beliggende på den NV vendte kyst af Nordsjælland direkte ud mod Kattegat. Lokaliteten er derfor udsat for kraftig bølgepåvirkning i relation til forholdene i de Indre Danske Farvande. De fremherskende vinde over havet i området er fra retningsintervallet SV til VNV mens vinde NV til NØ er mindre hyppige, men dog ikke ubetydelige, jævnfør vindstatistik for perioden 2009 - 15.jan. 2011, som er udtrukket af DHI’s Vandudsigt model. Figur 12 ses tilsvarende en bølgerose for området ud for Liseleje ligeledes udtrukket af DHI’s Vandudsigten. Det fremgår, at de fremherskende bølgeretninger er fra V til NV, men der er også betydelig forekomst af bølger fra NNV til NNØ. I forbindelse med strandfodringsforsøget ved Hald i 1984 - 1986, jævnfør /1/, blev der målt bølger ud for Hald i perioden 1.8.1984 til 9.9.1986, i alt godt 2 år. Statistisk bearbejdning af disse målinger giver følgende overskridelsessandsynligheder for bølgehøjder, jævnfør Tabel 1. høje scenarie er benyttet fordi den nyeste forskning viser at havniveaustigningen i år 2100 vil blive 1±0,5 m, jævnfør Ref. /3/, hvilket er i god overensstemmelse med hvad DMI har udmeldt på deres hjemmeside d. 16. marts 2012. DMI forudsiger her en havniveaustigning i år 2100 på 0,8 m ± 0,6 m, jævnfør Ref. /4/. Disse to nye forudsigelser svarer til det som KD refererer til som højt til meget højt. Tabel 1 Overskridelses sandsynligheder for bølger ved Hald strand, fra /1/. Tabel 2 Vandstande [cm] relativ til DRV 90 ved Hundested og Hornbæk for middeltidsafstande 1, 10, 30 og 50 år, og skønnede forhold for Liseleje. Bølgeperioden (middel) for bølgehøjden HS =2,6 m vil være af størrelsesordenen Tm = 5,5 s. Kystdirektoratet (KD) har udarbejdet kurver over den forventede stigning i middelvandstande og ekstremvandstande for forskellige klimascenarier. KD benytter følgende scenarier: • Lavt • Middel • Højt • Meget højt Vandstande måles af Kystdirektoratet i Hundested og i Hornbæk, de vandstande som overskrides med middeltidsintervaller på 1, 10, 30 og 50 år er præsenteret i Tabel 2, fra /2/. Stigningen i stormflodsvandstanden i cm i forhold til 1990 for de Indre Farvande er vist i Figur 13. Det ses, at man om 30 år i 2040 kan forvente en vandstand, som er ca 15 cm højere end i dag for et højt scenarie. Det Figur 13: Stigningen i stormflodsvandstanden i cm i forhold til 1990 for de Indre Farvande, fra http://borgere.kyst.dk/vandstande.html Ifølge ovenstående forventes herefter følgende vandstandsforhold i 2010 og i 2040 under hensyntagen til de af klimapåvirkningerne forårsagede stigninger i havspejlsniveauet, se Tabel 3. Tabel 3 Vandstande [cm i forhold til DVR90 ] ved Liseleje inklusive stigninger i vandstanden forårsaget af klimaændringer for højt scenarie for middeltidsafstande 1, 10, 30 og 50 år, for 2010 og for 2040. Middeltid MT 2010 1 10 30 50 0,95 1,36 1,42 1,50 År 2040 Højt scenarie 1,10 1,51 1,57 1,65 Tabel 3 Vandstande [cm i forhold til DVR90 ] ved Liseleje inklusive stigninger i Middeltidsafstanden kaldes også returperioden. vandstanden forårsaget af klimaændringer for middeltidsafstande 1, 10, 30 og 50 2.2 Figur 11: Vindrose for området ud for Liseleje for 2009 – 2011. Fra DHI’s Vandudsigten (www.vandudsigten.dk) 8 Figur 12: Bølgerose for området ud for Liseleje for 2009 – 2011. Fra DHI’s Vandudsigten (www.vandudsigten.dk) LISELEJE HAVN 2013 år, for 2010 og for 2040. Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området Middeltidsafstanden kaldes også returperioden. Liseleje er som tidligere nævnt beliggende på en meget udsat kyst og området har derfor altid været stærkt udsat for havets påvirkninger, som har givet anledning til en udjævning af kyststrækningen, selv om den oprindelig bestod af en serie moræneaflejringer adskilt af bugter. Vest for Liseleje består kysten således af høje moræneklinter mens baglandet i Melby området NØ for Liseleje består af marine sedimenter overlejret med flyvesand. Kysten SV for Liseleje er total sikret mod kysterosion med en serie nyere kyst-bølgebrydere (fra 1998) samt skræntfodsikringer i form af stenkastninger etc. Den ældste kystsikring af denne strækning stammer sandsynlig fra ca. 1940-erne. Den sikrede kyststrækning SV for Liseleje er således forholdsvis modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af moræneler med mange sten og dels fordi kun i begrænset omfang ikke længere frigives sand til kystzonen ved kysterosion. Derimod er kyststrækningen NØ for Liseleje ikke modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af marint aflejrede 4.2 Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området Liseleje er som tidligere nævnt beliggende på en meget udsat kyst og området har derfor altid været stærkt udsat for havets påvirkninger, som har givet anledning til en udjævning af kyststrækningen, selv om den oprindelig bestod af en serie moræneaflejringer adskilt af bugter, jævnfør Figur 14. Vandstanden i Kattegat ud for Liseleje var i Stenalderen ca. 5 m højere end i nutiden, jævnfør Figur 15. I Stenalderen bestod NV-Sjællands kyst således af en moræneø i Halsnæsområdet, et åbent stræde ind til Arresø (det nuværende Melby område) og et højere moræneparti fra Tisvildeleje og videre imod nordøst. Siden Stenalderen har bølgernes påvirkning af kysten eroderet materiale af de fremstående morænepartier. Det eroderede materiale er aflejret ud for Melbyområdet, hvor der således er marine aflejringer op til ca. kote + 5 m. Senere er de marine aflejringer i dette område overlejret med flyvesand, hvorfor området i dag fremstår som et klit- og flyvesandsområde. Den oprindeligt meget fligede kyst er således gennem årtusinders påvirkning fra bølger, vind og varierende vandstande nu udjævnet til en såkaldt udligningskyst, som er næsten retlinet mellem Spodsbjerg Fyr og Rågeleje. Dette er baggrunden for kystens historiske fremtoning i Liselejeområdet, dvs. før kystsikring og bølgebryderen ved Liseleje begyndte af påvirke kystforløbet. Vest for Liseleje består kysten således af en stenet strand med høje moræneklinter mens kysten ud for Melby Overdrev består af en bred sandstrand med stedvis aflejringer af ral og bagvedliggende klitlandskab, som overlejrer marine sedimenter. Før der blev udført kystsikring af strækningerne på begge sider af Melby Overdrev var der er jævnt stigende langstransport på den næsten retlinede kyststrækning fra Spodsbjerg Fyr til Rågeleje, der var dog en mindre indbugtning i Melby Overdrev, fordi kysten her består af mindre modstandsdygtige materialer end på de tilstødende strækninger. Materialet til denne transport stammede fra en langsom, vedholdende og jævnt fordelt nedbrydning af kysten langs hele strækningen. Det er således en naturtilstand for denne kyststrækning, at den er under langsom og jævnt fordelt tilbagerykning. I dag er kysten SV for Liseleje totalt sikret mod kysterosion med en serie nyere kystbølgebrydere (fra 1998) samt skræntfodsikringer i form af stenkastninger etc. Den ældste kystsikring på denne strækning stammer sandsynligvis fra omkring 1940. Herudover virker Liselejebølgebryderen, som blev opført omkring 1911 for at skabe læ for fiskernes både, stabiliserende på kysten SV for konstruktionen, fordi den hurtigt sandede til og derved skabte den brede og stabile strand beliggende fra bølgebryderen ned langs kysten mod SV over en strækning på ca. 300 m. Kyststrækningen SV for Liseleje er således forholdsvis modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af moræneler med mange sten og dels fordi den er beskyttet med omfattende kystsikring. Der frigives således ikke længere nævneværdige mængder af sand til kystzonen ved erosion Figur 14: Udsnit af ”Landskabskort over Danmark” af Per Smed langs denne kyststrækning, hvilket bevirke, at kyststrækningen NØ for Liselejebølgebryderen er udsat for et øget erosionspres. Dette skyldes at transportkapaciteten er uændret, men strækningen modtager kun meget begrænsede mængder sand fra SV. Tilmed er kyststrækningen NØ for Liseleje ikke modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af marint aflejrede materialer i form af sand og grus overlejret af flyvesand, og dels fordi denne strækning ikke er beskyttet. ”Naturtilstanden” i nyere tid for Melby kyststrækningen er således en øget erosion i forhold til tilstanden før kystsikringen af strækningen SV for Liselejebølgebryderen, denne øgede erosion er størst umiddelbart NV for Liselejebølgebryderen men aftager til mere moderat erosion længere oppe imod Tisvildeleje. Umiddelbart SV for Tisvildelejebølgebryderen er kysten dog stabil grundet virkningen af denne bølgebryder. Dette fremgår også af /3/, hvor kystlinjeændringer for perioderne: 1949 til 1967 og 1967 til 1983 begge viser kysttilbagerykning i Melbyområdet af størrelsesordenen 0,5 til 2,0 m/år, medens erosionen i den første periode 1897 til 1949 var begrænset til lokal læsideerosion umiddelbart NØ for Liselejebølgebryderen. I denne tidlige periode var der ikke opført så meget kystsikring på strækningen LISELEJE HAVN 2013 Figur 15: Relativ landhævning siden Stenalderhavet (7000 – 4000 år før nutid, Ref. /5/. SV for bølgebryderen, hvilket bevirkede at denne strækning eroderede og derved tilførte materiale til Melby strækningen, hvilket delvist stabiliserede denne strækning. Grundet de fremherskende bølger fra retninger fra intervaller V til NV er netto langstransporten fra SV mod NØ, altså NØ-gående. Størrelsen af netto langstransporten er i /3/ ved Liseleje beregnet for to forskellige perioder, henholdsvis 1897 til 1949 og 1949 til 1967. Beregningerne er foretaget på grundlag af kystlinjeændringer for de to perioder, resultatet er: Periode 1897 til 1949: 20 – 25.000 m3/år mod NØ Periode 1949 til 1967: ca. 5.000 m3/år mod NØ, stigende til ca. 35.000 m3/år i Melby området 9 r r e a. de n c g in ide kn et s ræ kk st st gery y K ba 11 til 11 20 e 19 j lin st Ky Figur 16: Kystlinjen, år ca. 1860-1900 © Copyright KMS n tli Baggrundskort s Ky je 11 20 Baggrundskort Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og der anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven anvendte baggrundskort. Det er i strid med oph at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige at videregive kortet og at anvende det i forretnin eller kommercielle sammenhænge. eller kommercielle sammenhænge. eller kommercielle sammenhænge. Ortofotos (DDO®land) Ortofotos (DDO®land) Ortofotos (DDO®land) COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (D der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto der vises som baggrundskort. Denne funktion, som baggundskort, må derfor kun anvendes af som baggundskort, må derfor kun anvendes af som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilh institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, med de pågældende institutioners myndighedsbehandling med de pågældende institutioners myndighedsbehandling med de pågældende institutioners myndigheds indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner ti personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse e og vil kunne retsforfølges. og vil kunne retsforfølges. og vil kunne retsforfølges. KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven Målforhold Dato 1:40000 17/4-2012 Figur 17: Kystlinjen, år ca. 1928-1940 © Copyright KMS Målforhold Dato 1:40000 17/4-2012 Figur 20: Kystlinjen, år 2011 Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI Disse tal viser at transportkapaciteten er af størrelsesordenen ca. 30.000 m3/år, men at den aktuelle transport er betydelig mindre grundet mangel på frit tilgængeligt sand i transportzonen. I rapporten om strandfodringsforsøget ved Hald Strand i 1984 til 1986, /2/, er der også foretaget beregninger af langstransporten ved Hald. Disse beregninger antyder en langstransport ud af forsøgsområdet for perioden primo sept. 1985 til primo januar 1986 af ca. 2.500 m3 mod NØ, svarende til ca. godt 5.000 m3/år for et område, hvor der er tilført sand i den indre del af kystprofilet. Det kan således konkluderes at nettotransporten ved Liseleje for nærværende er af størrelsesordenen 5.000 m3/år mod NØ, men at transportkapaciteten er betydelig større, den vurderes at være af størrelsesordenen 30.000 m3/år. Kik fra klitterne ind mod Liseleje med Ishuset i forreste række 10 LISELEJE HAVN 2013 Målforhold Dato 1:40000 17/4-2012 5. VURDERING AF NATUR- OG BESKYTTELSESINTERESSER OG PLANMÆSSIGE FORHOLD PÅ PLACERINGEN 5.1 Generel beskrivelse af lovgivningsgrundlag 5.1.1. Habitatbekendtgørelsen Følgende gennemgang af lovgivningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde ved Liseleje er en opdatering af et notat udarbejdet af Orbicon i 2008 i forbindelse med vurderingen af en tidligere havneskitse dette år. I forhold til det oprindelige notat er der sket mindre justeringer af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, en Natura 2000 plan for området er vedtaget (/14/ Miljøministeriet 2011), og Bekendtgørelse 477 er erstattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 (”Habitatbekendtgørelsen”) med en tilhørende vejledning fra juni 2011. Projektområdet ved Liseleje ligger i den vestlige afgrænsning af det internationale naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev med selve havneanlægget uden for Habitatområdet, men på en strækning på en strækning af 260 m grænsende op til Habitatområdet. Den 100 år gamle Liselejebølgebryder, der er resten af det gamle havneanlæg, vil indgå i havneanlægget. Den ligger indenfor Natura 2000 området, men er jo ikke selv en beskyttet naturtype. Strandbredden mellem Liselejebølgebryderen og Lisehøjvej, der skal ligge uændret i bunden af havnen, er også inden for Natura 2000-området. Det er planen, at strandbredden inde i havnen skal anvendes på samme måde som i dag, hvor der ligger mindre både på stranden. Adgangsvejen til nordøstmolen, der er planlagt som en forlængelse af den eksisterende forlængelse af Lisehøjvej, vil skulle gå igennem habitatområdet, fra klitfoden henover stranden. Kørsel vil blive forbeholdt køretøjer til vedligeholdelse og redningsarbejde. Området ved Liseleje er dermed et af de 252 danske Natura 2000 områder, der er udpeget med baggrund i EU’s Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiver. Der er udpeget Natura 2000-områder i alle medlemslande, og områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark er forpligtigelserne forbundet med Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne indarbejdet i lovgivningen via Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter samt den tilhørende vejledning fra juni 2011. Ifølge bekendtgørelsen (§6) er der pligt til at gennemføre en konsekvensvurdering af aktiviteter, der potentielt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt og som forudsætter planlægning, tilladelse, godkendelse eller dispensation, uanset om aktiviteten foregår i eller uden for beskyttelsesområdet. gørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning – eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig”. At et projekt ligger helt eller delvist udenfor et Natura 2000-område, som tilfældet er ved Liseleje, har derfor ingen betydning for konsekvensvurderingens indhold og formål. Det afgørende er, om projektet påvirker de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte væsentligt. Rasteområder defineres som områder, der er ”af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser”. For en mere detaljeret fortolkning af begrebet væsentligt, kan helt overordnet siges, at der er tale om en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område. Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst af Bilag 4 arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters yngle- og rasteområder. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper Natura 2000 området er udpeget for at beskytte, betragtes almindeligvis ikke som en ”væsentlig” påvirkning. Når man skal vurdere, om et sted er et yngle- eller rasteområde i forbindelse med en påvirkning er det nødvendigt at se på stedets samlede ”økologiske funktionalitet” i forhold til artens krav. Med økologisk funktionalitet menes de samlede vilkår, som et yngle- og rasteområde kan tilbyde en bestand af en given art. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Kun hvis myndighederne på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvise, at en plan eller et projekt skader området, kan planen eller projektet vedtages. Ved en vurdering af, om en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et beskyttet område væsentligt, tages udgangspunkt i ”forsigtighedsprincippet”, der indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om en skadevirkning, dvs. at skade ikke kan udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000 området til gode. 5.1.2. Habitatdirektivets Bilag 4 Af Habitatdirektivets artikel 12 og Bilag 4 og den nævnte bekendtgørelse 408 af 1. maj 2007 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer indenfor eller udenfor et Natura 2000 område. De danske arter, som er listet i direktivets Bilag 4, omfatter 9 relativt sjældne planter (inkl. 2 arter af mosser) samt 36 dyrearter, hvoraf en del er forholdsvis sjældne og andre fortsat er ret almindelige i Danmark. For dyrearter omfattet af Bilag 4 indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af ”af- LISELEJE HAVN 2013 5.1.3. Naturbeskyttelsesloven m.m. Enkelte arealer (overdrev, heder, vandhuller m.m.) i projektområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser, hvilket indebærer at der ikke uden dispensation fra de kommunale myndigheder må foretages ændringer i arealernes tilstand. 5.2 Beskrivelse af områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser Følgende er en opdatering af oplysningerne i et notat udarbejdet af Orbicon i 2008 (/17/) vedrørende områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser i området ved Liseleje. 5.2.1. Natura 2000 Det planlagte havneområde ligger i den vestlige afgrænsning af Natura 2000 område nr. 135 og Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev med selve havneanlægget beliggende uden for habitatområdet. Liselejebølgebryderen ligger inden for Habitatområdet (se evt. figur 10). Adgangsvejen til nordøstmolen, vil skulle gå gennem habitatområdet fra klitfoden til molen som en fortsættelse af den eksisterende forlængelse af Lisehøjvej gennem klitten. Natura 2000 områdets samlede areal er 2.045 hektar. Udbredelse af området ca. 8.000 m kystlinje. Natura 2000 områdernes formål er som tidligere nævnt at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning i EU. Udpegningsgrundlaget for Tisvilde Hegn og Melby Overdrev omfatter aktuelt 2 arter af dyr og 21 forskellige naturtyper, hvoraf de 8 er forskellige typer af klitter (Tabel 4, Figur 22). 11 De lysåbne klitnaturtyper på Melby Overdrev og i Tibirke Bakker rummer en særdeles artsrig flora og fauna af arter, der ikke selvstændigt indgår i områdets udpegningsgrundlag, men i mange tilfælde er en del af de beskyttede naturtyper. På Melby Overdrev vokser bl.a. bakke-gøgelilje, hede-melbærris, flere arter af gøgeurt, tusindvis af nikkende kobjælde samt den meget sjældne lyng-silke. Melby Overdrev er desuden kendt for sine mange sjældne insekter, bl.a. gråbåndet bredpande, argusblåfugl, markperlemorsommerfugl, lille køllesværmer, pimpinellekøllesværmer og myreløve. I områdets småsøer findes en artsrig forekomst af guldsmede og vandnymfer med flere sjældne arter, hvoraf dog kun stor kærguldsmed er på udpegningsgrundlaget (/14/ Miljøministeriet 2011). Der forekommer ikke beskyttede marine naturtyper i farvandet ud for den nordsjællandske kyst. Bilag 4 arter Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at de enkelte medlemslande skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde. Disse arter står opført på direktivets Bilag 4. Tabel 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev (Miljøministeriet 2011). *: ”Prioriteret”, dvs. art eller naturtype, der er særligt sjældne på europæisk plan og for hvilke, Danmark har et særligt forvaltningsansvar. I forhold til /17/ Orbicon (2008) er naturtyperne 2190, 2250, 3140, 3150, 3160, 7220 nye, mens de to udpegningsarter (stor kærguldsmed og stor vandsalamander) er de samme som i 2008. Natura 2000 området omfatter lokaliteterne Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker, Asserbo Plantage, Liseleje Plantage og Melby Overdrev. Store dele af det beskyttede område er dækket af flyvesand og tilplantet med plantager til dæmpning af sandfygningen. Tibirke Bakker og Melby Overdrev er to store lysåbne arealer på klitter af varierende alder. Melby Overdrev, der er et ca. 130 ha stort, fredet klitområde ovenpå tidligere havbund, er gennem en lang årrække blevet benyttet af forsvaret til skydeøvelser. Området er ikke Fuglebeskyttelsesområde og har derfor ikke fugle på udpegningsgrundlaget, men rummer ynglebestande af bl.a. sortspætte, rødrygget tornskade, hedelærke og natravn, der alle er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. 12 I dele af området lever bestande af de strengt beskyttede Bilag 4 arter markfirben og sandsynligvis også af spidssnudet frø, forskellige arter af flagermus og evt. også løgfrø, der alle er generelt beskyttede, og derfor ikke indgår i grundlaget for udpegningen af Natura 2000-områder (Søgaard & Asferg 2007). Trusler De vigtigste aktuelle trusler mod Habitatområdet er sammenfattet i Miljøministeriet (2011), idet der med trusler her forstås ”aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus”. Formålet med at sammenfatte truslerne for Natura 2000 området er at belyse, i hvilket omfang havneprojektet kan tænkes at bidrage til det samlede trusselsbillede Arealreduktion/fragmentering Arealerne af grå/grøn klit (2130) og klithede (2140) er stadig betydelige, men de senere års udvikling har vist, at de hurtigt vil kunne ændre sig til skovklit (2180), hvis opvækst af træer ikke fjernes gennem drift og pleje. Det samme gælder på områdets mindre arealer af klitlavning (2190). For stor vandsalamander ligger de ret få egnede ynglesteder i Natura 2000 området (f.eks. solrige vandhuller uden fisk) overvejende meget LISELEJE HAVN 2013 Figur 21: Kort over Natura 2000 områdets placering og afgrænsning (fra Miljøministeriet 2011). spredt, og for stor kærguldsmed kendes i øjeblikket kun et enkelt egnet ynglested i form af en sø anlagt i 1990erne, hvor arten for nyligt er dukket op i området igen. Næringsstofbelastning Uhensigtsmæssig hydrologi På en væsentlig del af naturtypen klitlavning (2190) blev der under kortlægning af naturtypen fundet unaturlige vandstandsforhold, som medfører øget udtørring og tilgroning med tørbundsplanter. Uhensigtsmæssig drift Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges. I sommerhusområdet er forekomster af naturtyperne grå/grøn klit (2130), klithede (2140) og eneklit (2250) utilstrækkeligt beskyttet mod anden, ikke-landbrugsmæssig anvendelse af arealerne. Halsnæs kommune, har på baggrund af flyfotos konstateret, at der sker et omfattende rekreativt slid på hhv. naturtyperne 2110 og 2120. Invasive arter o.l. I naturtyperne hvid klit (2120), grå/grøn klit (2130) og til dels i skovklit (2180), har den invasive art rynket rose bredt sig kraftigt. I arealer af grå/ grøn klit (2130), klithede (2140), kildevæld (7220) og skovklit (2180) er der konstateret rynket rose, bjergfyr og glansbladet hæg. Stjerne-bredribbe er desuden konstateret på de nævnte lysåbne naturtyper. Prædation, jagt og fiskeri I områdets småsøer udsættes stadig af og til fisk i form af bl.a. den invasive art sølvkarusse (guldfisk), som konstateret igen ved levestedskortlægning for stor vandsalamander i 2010. Udsatte fisk kan formere sig og i takt dermed fortære eventuel yngel af stor vandsalamander. Af de ovenfor nævnte trusler vurderes det, at den eneste trussel, som havneprojektet potentielt kan bidrage til, er slitage af følsomme naturtyper, som følge af slid fra besøgende til havnen. Målsætning for Natura 2000 området I det følgende sammenfattes bevaringsmålsætningen for Natura området ved Liseleje, jf. Natura 2000 planen (/14/ Miljøministeriet 2011). Formålet er at belyse, i hvilket omfang havneprojektet ved Liseleje er i konflikt med målsætningen for de internationalt beskyttede arealer. Det overordnede mål for området er: Figur 22: Kortlagte klittyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 119 (Reference: Naturstyrelsen Roskilde marts 2010). Den stiplede røde linjer er grænsen for Natura 2000 området. Overslagsberegninger viser, at næringsstofbelastningen med kvælstof fra luften (N-depositionen) overskrider den lave ende af tålegrænseintervallet på arealerne af grå/grøn klit (2130), klithede (2140) og enebærklit (2250) samt på arealerne af klitlavning (2190). Også for sønaturtyperne kransnålalgesø (3140), brunvandet sø (3160) og for alle skovnaturtyperne overskrider næringsbelastningen med kvælstof fra luften den lave ende af deres tålegrænseinterval. 1. Områdets naturtyper indgår i vidt omfang i et stort sammenhængende naturområde præget af især store arealer af klit- og skovnaturtyper. Arealet af skovklit er af nationalt betydelig størrelse. Tilgroning Betydelige arealer af grå/grøn klit (2130) er under tilgroning med høje græsser og -urter og med træer og buske (vedplanter). I nogen grad ses også tilgroning af klithede (2140), klitlavning (2190) og med vedplanter i kildevæld (7220). Blandt andet rødgran skaber tilgroningsproblemer i de lysåbne naturtyper. Tilgroning af vandhuller er også en trussel for stor vandsalamander. LISELEJE HAVN 2013 2. Der vil være sikret en naturlig dynamik mellem det tilgrænsende hav og den kystnære terrestriske natur i området. 3. Arealet af de enkelte naturtyper og de enkelte arters levesteder sikres som minimum opretholdt, idet skovklit dog kan reduceres i mindre grad, hvis det bidrager til at genoprette lysåbne klittyper. 13 Med henblik på en efterfølgende vurdering af projektets eventuelle indvirkning på områdets klitnaturtyper er i Tabel 5 sammenfattet forskellige overvejelser og forhold vedrørende gunstig bevaringsstatus, trusler m.m. for de pågældende naturtyper, baseret på retningslinier udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (/15/ Søgaard et al. 2003). Der er med Tabel 5 tale om en sammenfatning af forhold, der er relevante i forhold til havneprojektet. Eksempelvis er det et krav til gunstig bevaringsstatus for alle klittyper, at de fastsatte tålegrænse for kvælstof deposition ikke må overskrides, men da havneprojektet ingen indflydelse har på sådanne forhold, er dette ikke medtaget i tabellen. Som beskrevet i afsnit 5.1.1, og som det fremgår af Tabel 5, hænger de forskellige klittyper successionsmæssigt sammen. Den naturlige klitdannelse og efterfølgende indvandring af plantevækst gør, at de hvide og vegetationsfattige klittyper gradvist afløses af grå og grønne klittyper, der i sidste ende kan udvikle sig til klittyper med dværgbuske eller egentlig træ opvækst. På en given lokalitet findes typerne derfor ofte i stor- og småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre. Det vil derfor være afgørende for målsætningen for hele Natura 2000 området, at man også på lang sigt sikrer, at en fortsat klitdannelse kan finde sted, og at dynamik og succession fra en klittype til en anden og mellem klittyperne kan videreføres. I /15/ Søgaard et al.(2003) hedder det generelt om målsætning af gunstig bevaringsstatus for klittyperne, at: ”klitnaturtyperne findes ofte i stor- og småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre. Beskyttede klitter ved Melby Overdrev. 4. Områdets sønaturtyper sikres en gunstig bevaringstilstand og at rumme egnede ynglesteder for stor vandsalamander og den truede stor kærguldsmed, hvilket forudsætter en god vandkvalitet. 5. Arealet af egnede ynglesteder for dem sikres desuden øget. 6. Alle terrestriske naturtyper sikres god-høj naturtilstand i det omfang, de naturgivne forhold gør det muligt. 7. Arealet af lysåbne klittyper sikres øget. Det prioriteres desuden, at kildevæld er lysåbne, med mindre en beskygget tilstand skyldes en ældre bevoksning af træer. 8. Områdets økologiske integritet vil være sikret i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbe- 14 lastning gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Det må forventes, at en vurdering af havneprojektets konsekvenser i forhold til de ovenstående målsætninger primært skal ske i forhold til 2 (naturlig dynamik) og 3 (bibeholdelse af areal af naturtyper og levesteder for beskyttede arter). Gunstig bevaringsstatus På baggrund af Halsnæs Kommunes høringssvar (2008) til Kystdirektoratet til de tidligere havneplaner vurderes det, at eventuelle Natura 2000 relaterede problemstillinger først og fremmest knytter sig til de mere kystnære naturtyper, herunder primært de sjældne og følsomme klittyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området øst for havneprojektet. LISELEJE HAVN 2013 Ved fastlæggelse af lokale bevaringsmålsætninger vil det ofte være hensigtsmæssigt at forholde sig til en klithelhed bestående af en mosaik af flere klitnaturtyper. Målsætningerne bør fastlægges overordnet for den samlede mosaik, evt. for delområder, på en måde så dynamik og succession kan videreføres. På steder hvor der løbende dannes nye klitter, kan det være hensigtsmæssigt at målsætte fri succession, idet eventuelle tab af areal ved succession vil kunne kompenseres af tilgang fra yngre successionsstadier”. 5.2.2. Anden naturbeskyttelse Melby Overdrev mellem Asserbo og Liseleje Plantage, i alt 145 hektar, har været fredet siden 1930. ”Troldeskoven” i Tisvilde Hegn blev fredet allerede i 1906. Området udgør desuden en del af den foreslåede nationalpark Kongernes Nordsjælland. De af områdets heder, moser, ferske enge, overdrev og strandenge, der enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer og vandløb udgør mere end 2.500 m2, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser om beskyttede naturtyper. Der må som udgangspunkt ikke foretages ændringer i disse naturtypers tilstand uden dispensation fra de kommunale myndigheder. Et område umiddelbart tilstødende projektområdet nordøst for Liseleje By er udpeget som overdrev (Figur 23). I større afstand findes desuden andre beskyttede overdrev, små vandhuller og beskyttede vandløb, men havneprojektet vil ingen indflydelse kunne få for disse. Desuden berører projektet arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen. I forbindelse med udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder indenfor Geologi, geomorfologi og kystdynamik har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet en publikation, der udpeger og beskriver 99 områder, heriblandt kysten mellem Liseleje og Tisvilde, hvor kystlinien har national interesse for geologien. Baggrunden er, at myndighederne på disse steder, der også omfatter kysten mellem Liseleje og Tisvildeleje, i deres administration bør være særlig opmærksomme på de geologiske interesser. I rapporten karakteriseres kysten mellem Liseleje og Tisvildeleje som en ”kystudligning langs hævningskyst med betydelig energipåvirkning. Klinterosion kombineret med bugtlukning ved strandvoldsdannelse samt klitdannelse karakteriserer udviklingen, der har ført til afsnøring af et tidligere fjordsystem med forbindelse til Arresø og Roskilde Fjord”. 5.3 Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser I det følgende foretages en overordnet vurdering af havneprojektet ved Liseleje med fokus på nationale og internationale naturbeskyttelsesbestemmelser. Det skal bemærkes, at der endnu ikke foreligger en særskilt konsekvensvurdering for det aktuelle havneprojekt, idet der i det følgende i det væsentligste er tale om en opdatering af oplysninger og vurderinger vedrørende alternativet behandlet i /17/ Orbicon (2008). Da påvirkningen af kystdynamik og omgivelser for havneprojekt behandlet i /17/ Orbicon (2008) forventes at være større end påvirkningen fra det aktuelle havneprojekt, vurderes den følgende gennemgang dog at være tilstrækkelig til en foreløbig vurdering af det aktuelle havneprojekt i relation Tabel 5: Betragtninger om klittyper, trusler, bevaringsstatus m.m. for de klittyper, der indgår i udpegnings-grundlaget for Habitatområdet (Modificeret efter Søgaard et al 2003).*: Prioriteret af EU. Se note 1. Figur 23: Beskyttet overdrev ved Liseleje nær havneområdet (Reference: Danmarks Miljøportal). til naturbeskyttelsesforpligtelserne. Det forventes, at havneprojektets primære påvirkninger af områdets naturværdier kan være: • Forstyrrelser i anlægsfasen i forbindelse med transport af materialer m.m. til og fra havneområdet. • Påvirkning af følsomme naturtyper, herunder den forlængelse af Lisehøjvej, der planlægges fra klitfoden til havneområdet, det § 3-beskyttede strandoverdrev umiddelbart nord for Liseleje By samt potentielle levesteder for de strengt beskyttede arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag 4. • Øget færdsel og slitage på følsomme naturtyper som følge af flere besøgende i området. • Påvirkning af den eksisterende sedimenttransport og dermed klitdannelsen langs området øst for havneanlægget. Spørgsmålet er, om der vil være påvirkninger, der er både væsentlige og vedvarende. 5.3.1. Internationalt Den overordnede Natura 2000 bevaringsmålsætning for områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Konsekvensvurderingen skal derfor forholde sig konkret til, om den ønskede plan eller projekt påvirker det pågældende udpegningsgrundlag. Note 1: Det et krav til gunstig bevaringsstatus for alle klittyper, at de fastsatte tålegrænse for kvælstof deposition ikke må overskrides, men da havneprojektet ingen indflydelse har på sådanne forhold, er dette ikke medtaget i tabellen. LISELEJE HAVN 2013 15 beskyttelsesområde øst for havneområdet. Disse forhold er tidligere belyst i konsekvensvurderinger udarbejdet af /12/ Kofoed & Frigaard (2008) og /17/ Orbicon (2008) samt i kapitel 4 i nærværende rapport. Nettotransporten ved Liseleje er for nærværende er af størrelsesordenen 5.000 m3/år mod NØ, men transportkapaciteten er betydelig større, den vurderes at være af størrelsesordenen 30.000 m3/år. Havneforslaget er udformet under udstrakt hensyntagen til bevarelse af de frie kystprocesser, bl.a. ved, at selve stranden er holdt fri for konstruktioner. Alligevel kan påvirkninger i såvel de første år efter anlægsfasen som mere permanente ændringer ikke undgås. Det afgørende er imidlertid, om sådanne ændringer kan tolkes som væsentlige og som skade på Natura 2000 området. Første år efter anlægsfasen På grund af den i kapitel 4 beskrevne akkumulation af sand sydvest for havnen og ud langs sydvestmolen (udenfor Natura 2000 området), vil der i de første år efter havnens bygning ikke blive tilført strækningen nordøst for havnen (dvs. Natura 2000 området) nævneværdige mængder af sand. Hvis der ikke kompenseres for dette vil det medføre ekstra erosion indenfor Natura 2000 områdets grænser. Den planlagte tilførsel af sand fra udgravning af havnebassinerne til området umiddelbart nordøst for havnen vil dog kunne kompensere for den manglende mængde tilført sand de første år efter bygning af havnen. Overdrev nordøst for Liseleje By. Vurdering af en plan eller et projekts konsekvenser for et berørt Natura 2000-område skal foretages ud fra områdets bevaringsmålsætninger (se tidligere afsnit om bevaringsmålsætning for Natura 2000 område nr. 135). Forstyrrelser i anlægsfasen vil være kortvarige og midlertidige og vil ikke kunne skade Natura 2000 området eller påvirke områdets økologiske funktionalitet for Bilag 4 arter. En mindre stigning i antallet af besøgende i Natura 2000 området som følge af projektet må forventes, men det vurderes, at projektet primært vil medføre øget aktivitet i selve havneområdet og derfor ikke i væsentligt omfang vil bidrage til det eksisterende problem med slitage af følsomme naturtyper. Adgang til havneområdet foreslås at skulle ske fra Lisehøjvej. Der er allerede en asfalteret vej gennem klitten, så strækningen fra Lisehøjvej 16 og den store parkeringsplads frem til klitfoden, har allerede karakter af adgangsvej. Da dele af det område, hvorigennem vejen føres, er kortlagt som naturtypen 2110 (forstrand), vil denne del af projektet dog maksimalt lægge permanent beslag på ca. 0,007 hektar af denne naturtype, hvis samlede udstrækning i Natura 2000 området ved den seneste kortlægning udgjorde ca. 0,35 hektar, svarende til en beslaglæggelse af ca.2,0% (se også definitioner af naturtyper side 31. Selve den nye del af vejen fra foden af klitterne frem til havnen er ca. 20 meter lang og med et maksimalt udlæg på 3,5 meter (højere norm for redningsveje end krævet i Bygningsreglementet, se evt. ref /22/ og note til ref /22/) vil den lægge beslag på 70 m2. Det vurderes derfor, at den primære potentielle påvirkning fra havneprojektet knytter sig til de mulige ændringer i strøm, sedimenttransport langs med kysten og den dertil knyttede klitdannelse i det internationale natur- LISELEJE HAVN 2013 En sådan midlertidig og relativt kortvarig påvirkning vil ikke kunne karakteriseres som skade på Natura 2000-området, idet der er indarbejdet flytning af sand som kompensation for den manglende mængde sand de første år efter bygning af havnen. Driftsfasen På trods af havnens udformning som en såkaldt ”bypass” havn og bestræbelserne på at indpasse anlægget i naturen, kan det ikke undgås, at havnens tilstedeværelse permanent ændrer processerne i området, såfremt der ikke foretages kompenserende foranstaltninger. Efter nogle år vil den beskrevne akkumulation af sand sydvest for havnen og ud langs sydvestmolen have stabiliseret sig, hvorefter størstedelen af den mængde sand der tilføres området, vil blive transporteret forbi havnen, dels ved naturlig bypass om vinteren og dels ved oprensning og deponering nordøst for nordøst-molen som beskrevet i kapitel 4. Det vurderes, at havneprojektet i sin skitserede form med stor sandsynlighed vil have en direkte permanent påvirkning, af sedimenttransporten langs kysten fra sydvest mod nordøst, og dermed en direkte permanent påvirkning af Habitatområdet. Gennemføres de planlagte foranstaltninger med flytning af sand der aflejres i havnemundingen og på vestsiden af havnen ind på stranden NØ for havnen, så vil naturens kræfter transportere det videre langs stranden - og påvirkningen vil ikke blive væsentlig. Der vurderes ikke at være sandsynlighed for kumulative effekter. De to mindre nuværende bølgebrydere på stranden ud for Lisehøjvej foreslåes fjernet som en del af havneprojektet. Der er ikke kendskab til andre projekter, som ville kunne give kumulative effekter. Hensynet til internationale beskyttelsesinteresser (Habitatområde) understreger hvor vigtigt det er at gennemføre den planlagte flytning af sand (som ovenfor beskrevet). Se også afsnit 5.3.3 om afværgeforanstaltninger. Bilag 4 arter For dyrearter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges. I forbindelse med havneprojektet ved Liseleje er det alene forholdene omkring beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder, som skønnes relevante at inddrage i en vurdering af mulige konsekvenser. Af disse forekommer det særligt relevant at forholde sig til markfirben, der vides at foretrække åbne, varme og solrige lokaliteter, herunder også kyststrækninger. Det vurderes dog, at projektet i sin nuværende form, beliggenhed og udstrækning, som beskrevet i nærværende notat, ikke kan betragtes som en aktivitet, der permanent beskadiger eller ødelægger denne arts foretrukne levesteder. Projektet vurderes heller ikke at ville kunne påvirke potentielle levesteder for flagermus eller arter tilknyttet vandhuller. Samlet set vurderes det, at områdets økologiske funktionalitet også efter havneprojektets gennemførelse vil være intakt for eventuelt tilstedeværende strengt beskyttede bilag 4 arter. 5.3.2. Nationalt Havneprojektet vil ikke i sin nuværende form være i konflikt med fredningsinteresser eller planerne om en eventuel nationalpark Kongernes Nordsjælland. Projektet vil med den aktuelle udformning ikke lægge beslag på arealer omfattet af Naturbeskyttelsesloven eller arealer omfattet af andre naturbeskyttelsesmæssige planbindinger. 5.3.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at havneprojektet i sin skitserede form med stor sandsynlighed vil have en direkte permanent påvirkning af sedimenttransporten langs kysten fra sydvest mod nordøst, og dermed en direkte permanent påvirkning af Habitatområdet. Virkningen vurderes ikke som væsentlig, hvis der gennemføres de planlagte afværgeforanstaltninger med flytning af sand af aflejret sand, så det kan indgå i den naturlige sandtransport langs stranden. Der vurderes ikke at være sandsynlighed for kumulative effekter. De to mindre nuværende bølgebrydere på stranden ud for Lisehøjvej foreslåes fjernet som en del af havneprojektet. Der er ikke kendskab til andre projekter, som ville kunne give kumulative effekter. Grundet til det vigtige hensyn til internationale beskyttelsesinteresser (Habitatområde) anbefales det at gennemføre afværgeforanstaltninger. Ifølge /12/ Kofoed & Frigaard (2008) må den nødvendige strandfodring, i perioden, hvor sediment akkumuleres på den sydvestlig side af havnen, forventes stort set at skulle svare til hele den normale sedimenttransport på stedet (op til 5.000 m3/år) for at opretholde status quo. Herefter forventes behovet at falde lidt, da noget sediment herefter vil passere havnemundingen. gelse af sommerens transport på ca. 1.000 m3/år skal retableres. Det vurderes således at der hvert forår skal oprenses ca. 2.000 m3 sand. Dette sand vil blive pumpet ind på kysten NØ for havnen, enten via en permanent installeret ledning fra havnen til stranden NØ for havnen eller ved at sandpumperen sejler tæt ind på kysten og pumper sandet ud på stranden. Begge disse metoder er afprøvede og normalt benyttede metoder, bl.a. benyttet af Kystinspektoratet ved Thorsminde og Hvide Sande havnene på Vestkysten. I relation til at transportkapaciteten på kyststrækningen er af størrelsesordenen 30.000 m3/år imod nordøst kan det konkluderes, at de sandmængder som havnen har indvirkning på, dvs. 5.000 m3/år er små. Herudover kommer at den naturlige ”bypass” på ca. 3.000 m3/år og den planlagte tilførsel af oprenset sand på stranden NØ for havnen medfører fuld kompensation i sandbudgettet. Det konkluderes, at havnen med de beskrevne afværgeforanstaltningger ikke vil have nogen indvirkning på sandtransportforholdene, når man er ca. en ”havnedimension” (250 m) fra havnen. I havnens nærområde vil stranden derimod blive begunstiget med en bredere strand end i den nuværende situation. Alternativt kan det vise sig at være hensigtsmæssigt at etablere et sand ”by-pass” system, i form af en rørledning mellem den sydvestlige og nordøstlige side af havnen, hvilket vil udgøre en vis kapitalomkostning, men til gengæld må forventes at spare på de løbende udgifter til strandfodringen (/12/ Kofoed & Frigaard 2008). Strandoverdrevet ved Liseleje er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og rummer beskyttelsesværdige plantesamfund. Det bør som planlagt ved eventuelle anlægsarbejder sikres, at dette areal friholdes for aktiviteter og ikke anvendes til opmagasinering af materiel el.lign., der kan skade den følsomme vegetation. For at imødegå den negative virkning af etablering af lystbådehavnen og skade på Natura 2000 området, må det sammenfattende påregnes, at det bliver nødvendigt at foretage regelmæssig og vedvarende strandfodring nordøst for havnen. En forlængelse af Lisehøjvej på strækningen gennem Habitatområdet og den beskyttede naturtype 2120 (hvid klit) på stranden bør i givet fald, som det også er foreslået, gennemføres så nænsomt som muligt. Udstrækningen af befæstede areal bør begrænses mest muligt, og egentlig asfaltering bør undgås. Nedenfor er de konkrete afværgeforanstaltningers indhold og omfang beskrevet: Der tilføres skønsmæssigt 5.000 m3 sand per år til havneområdet fra SV. Nogle få år efter at havnen er bygget medfører dette at der opbygges en sandstrand SV for havnen. I de efterfølgende år vil sandet blive transporteret hen foran havnen, hvor det vil danne en revle med en skønsmæssig vanddybde på ca. 1.5 m. Størstedelen (ca. 80% = 4.000 m3/år) af transporten foregår udenfor sejlsæsonen i de sene efterårs og vintermåneder. Det er planen at lade revlen udvikle sig naturligt i disse måneder, hvorved ca. 3.000 m3/år føres forbi havnen, mens de resterende ca. 1.000 m3/ år skønnes at blive fanget i sejlrenden og indsejlingen. Denne naturlige transport af sand forbi havnen i vintermånederne kan pågå fordi havnen er udformet som en strømlinet ”bypass” havn. Alle anlægsarbejder bør generelt finde sted under størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier. Det konkluderes at havneprojektet med afværgeforanstaltninger ikke vil medføre en væsentlig permanent påvirkning af Habitatområdet. 5.4 Andre planmæssige forhold 5.4.1 Strandbeskyttelse Hvis der i sidste ende kan meddeles tilladelse til havnen, skal der udarbejdes en lokalplan. Når havneformålet er fastlagt i den endeligt vedtagne lokalplans formålsparagraf gælder Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 4, punkt 5., hvilket betyder at strandbeskyttelseslinien ikke gælder for havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Om foråret skal revlen fjernes og en sejlrende samt et reservoir til opta- LISELEJE HAVN 2013 17 5.4.2 Screening for VVM Forud for en planmæssig behandling skal forslaget screenes for miljøpåvirkninger. De anlægstyper, der skal screenes er mange af de samme typer som altid er VVM-pligtige, men hvor anlægget er af en så begrænset størrelse, at der ikke ubetinget er VVM-pligt. Kystdirektoratet tilstræber en sagsbehandlingstid på 13 uger. Såfremt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller en VVM redegørelse vil sagsbehandlingstiden være væsentlig længere. Tidsperspektivet for udarbejdelsen af en VVM- redegørelse eller konsekvensvurdering afhænger af omfanget af projektet og de tilgængelige data. Det gælder for disse anlæg, at myndighederne, inden anlægget må påbegyndes, skal tage stilling til, om det konkrete anlæg vurderes at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet. Dette sker ved at myndighederne foretager en ”screening”, som er en indledende vurdering af anlæggets mulige miljøpåvirkninger ud fra de oplysninger, som findes om anlægget. Kommuneplantillæg Som omtalt i de foregående afsnit vil der skulle udarbejdes kommuneplantillæg, hvis det vurderes at anlægget er VVM-pligtigt. Kommunen kan i alle tilfælde beslutte at lade udarbejde kommuneplantillæg for anlægget med henblik på at høre og inddrage offentligheden i planprocessen. Udarbejdelsen og høringen af kommuneplantilllæg kan med fordel indarbejdes i forhold til ansøgningen af Kystdirektoratet, således at det delvist er en sideløbende proces. Halsnæs Kommune forventer i alle tilfælde at udarbejde et kommuneplantillæg om anlægget. Hvis myndighederne vurderer, at anlægget må antages at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet, er anlægget VVM-pligtigt, og der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, før anlægget kan påbegyndes. Hvis myndighederne vurderer, at anlægget ikke må antages at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet, offentliggør myndighederne meddelelse om det. 5.4.3 Forventninger til den fremtidige planproces (Kystdirektoratet, kommune- og lokalplanlægning) Kystdirektoratet Det forventes at en realisering af forslaget kræver behandling og godkendelse i Kystdirektoratet. Lokalplan Det må forventes at der skal udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for anlægget. Almindeligvis vil vedtagelse af en lokalplan tage 3/4 år, hvori indgår en offentlig høring af forslaget på minimum 8 uger. 5.4.4 Naturstyrelsen Nordsjælland Gennemførelse af forslaget til Liseleje Havn kræver skriftligt tilsagn fra grundejeren, staten ved Naturstyrelsen Nordsjælland om brug af strand, adgangsvej og parkeringspladsen ved Lisehøjvej. Kystdirektoratet er myndighed for og sagsbehandler af ansøgninger om anlæg på søterritoriet. Kystdirektoratet vurderer en lang række forhold omkring bl.a. projektets indvirkning på kysten, og på miljø- og naturmæssige forhold, herunder indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-område). Der tages desuden stilling til, om projektet er af en sådan art eller omfang, så der skal foretages en vurdering af dets virkning på miljøet (VVM). Det gælder for sager om opfyldning, at Kystdirektoratet alene er myndighed for selve opfyldningen, og ikke hvad arealet efterfølgende tænkes anvendt til. Før Kystdirektoratet træffer afgørelse sendes ansøgningen i høring hos en række myndigheder. Herved bedømmes projektets konsekvenser for og forhold til skibsfart, fiskeri, miljø, kulturarv, naturbeskyttelse, planlægning og eventuelt nærtliggende eksisterende anlæg mv. Høringsperioden vil sædvanligvis vare 4 uger. Desuden orienteres en række interesseorganisationer, ejere af naboejendomme og andre, som vil blive berørt af projektet. 18 LISELEJE HAVN 2013 6. TURISMEPOLITISKE OVERVEJELSER 6.1 Statslige interesser Det fremgår af Miljøministeriets redegørelse ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen” /18/, kapitel 6 ”Friluftsliv, turisme og ferie- og fritidsanlæg”, herunder afsnit 6.2.1 Friluftsliv og 6.2.2 Turisme og ferie- og fritidsanlæg, at en turismen knyttet til de ovenfor nævnte anlæg forventes at bidrage væsentligt til den lokale udvikling uden at underminere det lokale områdes natur, miljø og kystlandskab, samt afsnit 6.2.3 ”Nye lystbådehavne må ikke placeres i det åbne kystlandskab” af afsnittet fremgår: ”Formålet er at friholde de åbne kyster. Nye anlæg må derfor ikke placeres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger. Planlægning for lystbådehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de nærmeste lystbådehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne.” Ad. ovennævnte afsnit 6.2.3: Havneprojektet ligger i tæt tilknytning til det bebyggede område Liseleje, på den 20 sømil (ca.37 km) lange strækning fra havnen i Hundested til havnen i Gilleleje. Det kan ikke udelukkes at der i dag findes bådejere, der bor i Liseleje, som i dag har båd i de andre havne i regionen, og som vil være interesseret i at flytte deres båd tættere til deres lokalområde for på den måde at få mere glæde af båden. I forbindelse med nærværende rapport er ikke foretaget en undersøgelse af kapacitet og mulighederne for udnyttelse af arealer i kommunens eksisterende havne. Under normale sejlforhold med vind, bølger og strøm vil turen fra øst (Gilleleje) til vest (Hundested) kunne tage op mod 7 timer. Etablering af en havn ved Liseleje vil kunne fungere som base for søredning på den lange kyststrækning. Til sammenligning ligger Hornbæk attraktivt halvvejs mellem Gilleleje til Helsingør (samlet afstand mellem Gilleleje og Helsingør på 12 sømil, ca.22 km). En havn ved Liseleje ville derfor forbedre den blå hovedvej nord om Sjælland rekreativt og sikkerhedsmæssigt som forbindelsespunkt mellem de attraktive og beskyttede sejladsområder Øresund og Roskilde Fjord. Ad. ovennævnte afsnit 6, generelt: Det er en forudsætning i forhold til den overordnede prioritering, at et givent anlæg at det indgår i sammenhængende turismepolitiske overvejelser. Derfor refereres i det følgende til indholdet i hhv. ”Masterplan for Liseleje og Asserbo” og de dele af Halsnæs Kommuneplan, som angår interesserne i forhold til kysten, kystlandskabet og friluftsinteresserne. Disse dokumenter belyser fra forskellige planniveauer Halsnæs Kommunes arbejde Af afsnittet Friluftsformål i Halsnæs Kommuneplan 2009 (/19/) fremgår: På denne baggrund besluttede Frederiksværk Kommune i foråret 2004 at igangsætte en debat om udviklingen af Liseleje og Asserbo. Det mest markante forslag, der kom frem under debatten var forslaget om en lystbådehavn i Liseleje. Et forslag, der blev en del af den masterplan med ideoplæg for Liseleje og Asserbo, som Frederiksværk Kommune offentliggjorde i foråret 2005. ”Turistpolitiske overvejelser Da stort set hele Halsnæs Kommune ligger inden for kystnærhedszonen, skal eventuelle nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen lokaliseres på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund. Den gruppe af borgere, der kom med forslaget har siden arbejdet for at skabe mere aktivitet, oplevelse og dynamik i lokalsamfundet med fokus på en idé om at udvikle et lille havneanlæg i Liseleje. Arbejdet for at få skabt en lystbådehavn blev i 2007 organiseret i et andelsselskab, Liseleje Havn A.M.B.A, der i dag har ca. 400 andelshavere. Kommuneplan 2009 stiller forslag om, at der kan ske en udvidelse af lystbådehavnen i Hundested med ca. 200 bådepladser. Derudover skal der være en ny anvendelse af Melbylejren for eksempel i form af indretning af vandrehjem og campingplads. Derudover stiller Kommuneplan 2009 forslag om evt. at udpege enkelte områder som lokaliseringsområder for friluftsanlæg.” Konkret udpeges i masterplanen en række indsatsområder, herunder: med de turismepolitiske overvejelser. 6.2 Halsnæs Kommuneplan Endvidere ønsker Halsnæs Kommune generelt at samle frilufts- og fritidsanlæg ”indenfor nogle særlige områder, hvor der allerede er en samling af fritidsaktiviteter. Udpegningen af områderne foregår fortrinsvis ved udarbejdelse af kommuneplantillæg i de kommende år.” I redegørelsen nævnes konkrete anlæg, som der ønskes lavet kommuneplantillæg omkring i relation til friluftsinteresser. I retningslinjerne præciseres, at der ikke ønskes nye anlæg i de regionale friluftsområder der medfører væsentlige miljøgener, at der generelt skal opretholdes/ skabes offentlig adgang til områderne/ anlæggene til almene, rekreative formål, og at det er en forudsætning, at der gennemføres en samlet planlægning, der ”tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdierne og andre kommuneplanmæssige interesser.” 6.3 Masterplan for Liseleje og Asserbo Liseleje har historisk og kulturhistorisk sin orientering mod vandet - vandet som levevej via fiskeri, vand til at bade i ved stranden og vandet og kysten som rekreativt udflugtsmål. Opførelsen af Liselejebølgebryderen i 1911 skabte sammen med jernbanen vækst i fiskeriet. Stranden og den enestående kystnatur trak tidligt turister til badehotel og sommerhuse, som blev opført i stort tal. Da bilen blev hvermandseje i 60’erne og 70’erne blev stranden i mange år et af de store udflugtsmål for bybefolkningen i hovedstadsområdet, og i Liseleje by udvikledes et blomstrende liv omkring spisesteder, butikker, kiosker mv. Fiskeriet ophørte, og indenfor de senere år har store nye bystrande tættere på København markant reduceret den store udflugtstrafik til Liseleje og de øvrige strande langs nordkysten. LISELEJE HAVN 2013 Stranden • Mere sand på stranden • Renovering af molen/ lystbådehavn • Renovering af ishus og mulighed for indretning af f.eks. café (Bemærkning: Er siden udlejet til Borgerforeningen med klausul om, at der ikke må være cafedrift) • Flere bænke placeres i klitten og på stranden • Der indrettes grill-/ bålpladser ved stranden (Bemærkning: Ikke en mulighed) • Stejlepladsen genskabes. Under overskriften ”Større projekter” nævnes som ét af tre projekter Havn i Liseleje: ”Det er et stort ønske fra en række af de lokale aktører, at der på sigt etableres en egentlig lystbådehavn i Liseleje, f.eks. i forlængelse af den eksisterende mole. En væsentlig del af sandarealet inden for molen kan bevares, så der fortsat er mulighed for oplæg af småbåde der. Etablering af en lystbådehavn er et stort anlægsprojekt, der vil have betydning for strømforholdene, byens infrastruktur, den øvrige strand, klitten mv. Dette er et større anlægsprojekt, der kræver en forudgående undersøgelse, planlægning og dialog med statslige myndigheder. Som et større anlægsprojekt vil det sandsynligvis kræve ekstern finansiering.” 6.4 Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneprojektet 6.4.1 Overordnede bæredygtighedsbetragtninger - anlægsprojekt Projektet er skitseforslag til et anlægsprojekt. Der er i den overordnede analyse af stedet og udformningen af anlægget lagt særlig vægt på den landskabelige indpasning i forhold til områdets naturmæssige og landskabelige værdier, samt en hensigtsmæssig udformning af moleanlæg med hensyn til strøm- og transportforhold ud for Liseleje, de lokale ønsker til anlæggets kapacitet og de rekreative anvendelsesmuligheder i og om- 19 zone 4 gr e kil zone 3 Ishus øn zone 1 zone 2 P Liseleje øn gr e kil Figur 24: Historisk kort over Liseleje omtrent år 1860-1900 kring selve havneanlægget er også væsentlig. I skitseringsprocessen er der taget hensyn til mulighederne for en udvikling af anlæggets sekundære brug som turisme-og oplevelsessted i forlængelse af stedets historiske brug som badested og fiskerleje. 6.4.2 Bæredygtighedsanalyse I et bæredygtighedsperspektiv vurderes følgende temaer således at være i spil: • Lokale mødesteder • Kulturmiljø og lokale ressourcer • Klimatilpasset placering og materialevalg • Ny oplevelsesværdi Diskussionen om de bæredygtige potentialer og ulemper ved etableringen af anlægget knytter sig til: a. Vægtningen mellem naturmæssig beskyttelse og rekreativ/ friluftsmæssig benyttelse af kysten ud for Liseleje. b. Kort- og langsigtede udviklingsperspektiver for lokalsamfundet i Liseleje med hensyn til understøttelse af stedets historie og attraktion som bosætnings- og feriested, herunder Liselejes funktion som et muligt støttepunkt i nationalpark Kongernes Nordsjælland. c. Udformning af havneanlægget i forhold til vilkårene for både naturværdier (overdrev og EF-habitatområde) og friluftsliv forbedres, herunder ero- 20 Figur 25: Historisk kort over Liseleje omtrent år 1928-1940 Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. sionssikring af stranden især øst for havnen med henblik på om muligt, at stranden genvinder del af sin tidligere udstrækning, og at risiko for forøget erosion af strand og klitter afværges. Ortofotos (DDO®land) COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. d. Design og materialevalg i projekteringsprocessen, der understøtter anlægget som bæredygtigt anlæg. 6.4.2.a Vægtning af naturmæssig beskyttelse contra rekreativ/ friluftsmæssig benyttelse Liseleje har siden den omfattende udbygning med sommerhuse i starten og midten af det 20. århundrede været stærkt præget af blandingen af landskabskiler fra det åbne landskab ud til kysten mellem sommerhusområderne. De oprindelige veje fra Liseleje landsby til havet er gået ad Strandvej og Classensvej gennem klitlandskabet mellem landsbyen og havet. Fortsættelsen af Liselejevej til de nyere sommerhuse langs kysten vest for landsbyen i dag, går ad Kystvej. Adgangsvejen til den store parkeringsplads, Lisehøjvej, mellem landsbyen og Liseleje Plantage, er som Kystvej, en moderne vej. Man kan diskutere, hvilken placering af en ny havn, der vil passe bedst ind i de eksisterende strukturer af natur, landskab, bebyggelse og infrastrukturanlæg (adgangsveje og parkeringsplads). Man kunne opstille fire scenarier for placeringen af Liseleje Havn: LISELEJE HAVN 2013 Figur 26: Overordnet situation: Liseleje Havn del af kulturmiljø, natur og sommerhusområde Zone 1: Placering ved nuværende havnefunktion, tæt ved eksisterende parkeringsplads. Selve havneanlægget ligger på ydersiden af habitatområdet. Ingen private kystgrundejere udfor anlægget. Erosionssikring af stranden/ EF-habitatområdet (se afsnit 6.4.2.c). Delvis genvinding af turismetrafikken (jvf. afsnit 6.3) til parkeringspladsen på kanten af habitatområdet, og over stranden gennem habitatområdet. Zone 2: Placering nær nuværende havnefunktion. Erosionssikring af stranden/ EF-habitatområdet (se afsnit 6.4.2.c). Ingen private kystgrundejere udfor anlægget. Selve havneanlægget ligger på ydersiden af habitatområdet. Delvis genvinding af turismetrafikken (jvf. afsnit 6.3) til parkeringspladsen på kanten af habitatområdet, over stranden gennem habitatområdet og gennem naturbeskyttet overdrev. Lang afstand mellem parkeringspladsen ved Lisehøjvej og havnen, og dermed forventeligt stort slid på tværs af det naturbeskyttede overdrev og klitterne. Zone 3: Fordel ved placering helt fri af habitatområdet. Problem at skaffe parkeringsplads i rimelig afstand inde i eksisterende bebyggelse. Kan give problem i forholdet til grundejerne langs stranden, færdsel gennem naturbeskyttet overdrev og øget trafik gennem de smalle gader i Liseleje by, som ikke er egnede til øgede trafikmængder. Zone 4: Placeringen vil være ud for Natura 2000 området, og kræve adgangsvej gennem Natura 2000 området. Den store parkeringsplads vil kunne anvendes. Der er ingen kystgrundejere ud for anlægget. I princippet vil det udviklede havnedesign med mindre ændringer Kulturhistorie - Ishuset i Liseleje Placering af havneforslag Habitatområde nr. 119 Liseleje Strandbeskyttelse Figur 27: Beskyttelsesinteresser (fra www.arealinformation.dk) Figur 28: Nationalpark - Kongernes Nordsjælland Ishuset kunne flyttes til placering i zone 2, 3 eller 4. Men en placering i zone 2 eller 3 vil give øgede problemer i forhod til eksisterende bebyggelse, og det vil være vanskeligt at finde tilfredsstillende parkeringsforhold. En placering i zone 4 vil give øgede problemer i forhold til Natura 2000 området. 6.4.2.b. Kort- og langsigtede udviklingsperspektiver for lokalsamfundet i Liseleje Lokalsamfundet har en klar interesse i at opretholde en fin balance mellem på den ene side rekreations- og turismetilbud, herunder både adgang til fremtidssikret havneanlæg, og på den anden side bevaring af adgang til områdets natur (kyst, strand, plantager m.v.). Liseleje ligger som den yderste vestlige del af nationalparken Kongernes Nordsjælland. Liseleje kunne med den placering have en nøglerolle i forhold til at fungere som støttepunkt for formidling af nationalparken. Et nyt havneanlæg ville kunne blive en del af denne støttepunktsfunktion, idet der ikke i dag findes anlæg i Liseleje der umiddelbart kan rumme den funktion. 6.4.2.c. Udformningen af anlægget - erosionssikring af kystlandskabet (EF-habitatområde) Som det ses af de historiske kort (se side 20) er der i dag sket en betydelig erosion af stranden øst for den store bølgebryder ud for Liseleje. Stranden øst for den oprindelige bølgebryder er inden for de senere år (1998) sikret ved nogle mindre høfder i det berørte område. Som det ses af skitseforslaget til nyt havneanlæg i Liseleje vil et havneprojekt kunne sikre opretholdelse af status for stranden og sandsynligvis en genvinding af en mindre del af den borteroderede strand. Havneprojektet vil således ikke bidrage til erosion af EF-habitatområdet øst for havnen; men derimod positivt bidrage til en sikring af arealet. Havneprojektet vil stabilisere udbredelsen af forstrand og klitter med mulighed for delvis genvinding; og dermed understøtte en gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlagets forstrand og klitter (se også ”Vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser og planmæssige forhold på placeringen”, afsnit 5). 6.4.2.d. Udformning og materialevalg i projekteringsprocessen, der understøtter anlægget som bæredygtigt anlæg. Overordnede designparametre i forhold til bæredygtigt valg af materialer: Konstruktioner og materialer med lang levetid, og som kan genanvendes fx. ved nedknusning, samt med lav udgift til, og lav indsats i forbindelse med vedligeholdelse af anlægget. Endvidere er det væsentligt, at der bruges materialer, der er cerficerede og ikke afgasser. Der bør planlægges for lavt materialespild ved god tilrettelæggelse af byggeproces og byggepladsstyring. I valg af materialer bør tages i betragtning at anlægget er dimensioneret for et 50 års perspektiv (se afsnit 7.1.1 om generelt dimensioneringsgrundlag). Yderligere stillingtagen til materialevalg afventer en eventuel realisering/ projektering af anlægget. LISELEJE HAVN 2013 ”Ishuset i Liseleje blev bygget af Liseleje fiskeriforening 1901. Da Frederiksværkbanen kom dertil i 1897, blev der mulighed for at sende fangsten på længere strækninger. Ishuset blev brugt til opbevaring af is, som om vinteren blev skåret i Viget. (Arealet i lavningen langs Hyllingebjergvej op til vandværket, som begynder ved Søvej.) Der stod vandet om vinteren op til en meters højde. Isblokke blev savet, kørt hjem med hest og opbevaret i ishuset til om sommeren. Senere blev den knust og lagt i kasser og sendt så langt væk som til Hamborg, hvor fiskeriforeningen havde en aftale med en tysk importør. Resten af ishuset blev brugt til opbevaring og imprægnering af garn, der var af bomuld. Det var egebark, der blev kogt i gruekedelen, herefter blev det lagt til tørre i klitterne. På det tidspunkt var der 15-20 erhvervsfiskere i Lisejeje, nogle solgte fiskene ved at køre ud på landet med trillebør, så langt som til Helsinge og Annisse. Det var også småt med pengene i landbruget, så ofte byttede man, med høns, æg og kartofler, som pengene alligevel skulle bruges til i de børnerige familier. Senere købte fiskerne større både og sejlede ud fra Hundested, og den store tid for ishuset var nu forbi. Ishuset her ligger på jord, der sammen med strandarealet tilhører Statsskoven, hvortil der betales en mindre årlig afgift som leje.” (note 1) Note 1: Fotos og citat fra Wikipedia /20/ 21 7. KYSTTEKNISKE VURDERINGER AF HAVNEFORSLAGET 7.1 Principper for udformning af havnen Principperne for udformningen af havnen er kort beskrevet i det følgende specielt med henblik på at beskrive havnens indpasning i området. 7.1.1 Generelt dimensioneringsgrundlag Når man skal dimensionere et projekt udsat for naturens påvirkninger, specielt bølger og vandstand, skal man tage stilling til projektets levetid og den acceptable risiko for overskridelse af den dimensionsgivende hændelse indenfor levetiden for at kunne bestemme returperioden for den dimensionsgivende hændelse. Vurderingen af hvilken vandstandsprognose og hvilken returperiode der skal benyttes for et givet projekt er afhængig af projektets karakter og af skadernes omfang såfremt en given vandstand overskrides. Levetiden for en ny havn er ikke veldefineret, men en nominel levetid for projektet på 30 år synes rimelig at anvende, dvs. at vandstandsprognosen for år 2040 kan benyttes for dimensioneringen af anlæggene. Erfaringen viser at projektet sandsynligvis vil blive justeret indenfor denne periode grundet ændrede behov. Korrelationen mellem: • Levetiden L for et projekt. • Returperioden Td for den dimensionsgivende hændelse. • Risikoen indenfor levetiden for at den dimensionsgivende hændelse overskrides er angivet i Tabel 6. Det fremgår eksempelvis af tabellen at hvis man har et projekt med en levetid på 30 år, dvs. at man regner med at projektet skal holde i 30 år før der igen skal tages stilling til om det skal renoveres grundet eksempelvis Tabel 6: Risiko R, [%] for at den dimensionsgivende hændelse forekommer indenfor levetiden L, [år] som funktion af returperioden, Td, [år]. Fra Ref. /5/. stigende vandstand eller ændrede behov fra brugerne af anlægget, og man vælger en returperiode på 30 år, så vil der være en risiko på 64% for at den dimensionsgivende hændelse optræder indenfor levetiden, svarende til en risiko på ca. 2% hvert år. Det anbefales at anvende acceptable risici for forskellige forhold: • For dimensionering af konstruktionerne: Acceptabel risiko for skade i levetiden: ca. 50%. Dette medfører en anbefalet returperiode af 50 år. • For dimensionering mod overskyl: Acceptabel risiko for overskyl en gang per år. Dette medfører en anbefalet returperiode på et år. Der anbefales således at dimensionere konstruktionerne for vandstand og bølger med en returperiode på 50 år medens konstruktionens evne til at modstå rimeligt overskyl kan dimensioneres for en returperiode af 1 til 5 år. Dimensioneringsforudsætningerne kan herefter resumeres som følger, se tabel 7. Tabel 7: Dimensioneringsforudsætninger for Liseleje incl. klimaændringer for år 2040 7.2 Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen Med henblik på at opnå mindst mulig påvirkning af transport- og aflejringsforholdene for sand forbi og omkring havnen er der valgt en udformning af havnen, som har følgende karakteristika: • Dækværkerne er udformet strømlinet således at mest muligt sand transporteres forbi havnen og videre langs kysten ved naturens kræfter. • Havnemundingen er lagt yderst i det strømlinede forløb af molerne. Her er den mest eksponeret for bølger og strøm hvilket medfører at den størst mulige naturlige dybde opretholdes ved naturens hjælp og der fanges mindst muligt sand i indsejlingen. Et læområde i forbindelse med indsejlingen er undgået netop for at skabe bedst mulig bypass og mindst mulig tilsanding. • Havnemundingen er placeret på en vanddybde af 2.5 til 3.0 m , dvs, indenfor transportzonen, hvilket betyder at sand kan transporteres videre forbi havnen på denne dybde, specielt når strømmen koncentreres ud for mundingen. I øvrigt kan henvises til principper om optimal udformning af havne og om 22 LISELEJE HAVN 2013 bypass havne, som er beskrevet i referencerne /4/ og /5/. En havns primære funktion er at yde læ til fortøjning af bådene samt at skabe sikre besejlingsforhold. Den foreslåede havneudformning kan karakteriseres som følger for disse forhold: • Den indre munding i forhavnen er placeret i den vestlige del af denne, hvilket medfører minimal indtrængning af bølger til svajebassinet. • En stor del af bølgeenergien der trænger ind i forhavnen vil blive nedbrudt ved opløb på den østlige indre tværmole, som vil blive forholdsvist kraftigt eksponeret. • Liggepladserne er placeret i den østlige del af havnen, som er godt beskyttet imod de fremherskende bølger fra vestlige til nordvestlige retninger grundet forhavnens udformning og grundet den interne indermole mellem svajebassinet og havnebassinet. • Stranden i havnebassinet vil blive næsten totalt beskyttet mod bølgepåvirkning og stranden vil derfor med tiden ændre karakter imod en mindre eksponeret strandtype, der vil dog stadig pågå vinddrevet transport af sand langs denne strand. Denne strand vil være velegnet til ilandsætning og optagning af joller og småbåde. Badning fra denne strand frarådes, idet badevandet i havnebassinet ikke kan garanteres tilstrækkeligt rent. • I besejlingsområdet ud for mundingen kan der ved storm være en kraftig strøm på tværs af mundingen, som derfor skal passeres med god styrefart. Der er derfor etableret en stor forhavn, som kan benyttes til at oprette kursen og tage farten af båden før man sejler videre ind i svajebassinet. Man sejler ikke langs nogen konstruktion men lige igennem nogle veldefinerede mundinger, hvilket gør besejlingen simpel og sikker. Når man sejler ud af havnen har man et godt udsyn til farvandet ud for havnen idet man sejler direkte ud uden at skulle dreje. 7.2.1 Integrering af strandene i havneudformningen Strandene omkring og landværts bag den foreslåede havn er udlagt som Natura 2000 område, og stranden må derfor ikke påvirkes negativt af etableringen af havnen. Det kan naturligvis ikke undgås at der kommer en vis påvirkning af strandene ved etablering af en havn, men med den foreslåede udformning af havnen er det i videst muligt omfang tilstræbt at disse påvirkninger er minimale og at havnen herudover vil tilføre nye arealer af typen: ”Forstrand og begyndende klitdannelse”. Disse forhold er opnået ved følgende tiltag: • Havnens liggepladser er anlagt fra østmolen og indefter og er ikke i berøring med den naturlige strand på stedet. • Bølgeeksponeringen af stranden i havnebassinet, som for nærværende er delvis i læ af bølgebryderen, vil blive væsentligt reduceret, hvilket vil betyde at denne del af stranden vil ændre karakter til en beskyttet strand. Denne strand vil være ideel til optagning og ilandsætning af joller og småbåde, hvilket også er strandens funktion i dag. • Den østlige mole føres helt ind til stranden via en lav mole med en vej G IN N RK IR ÅV EP LG BØ I ÅV P GE L BØ RT NG HØJVANDSPÅVIRKNING LA Figur 30: Grenå Havn, fra strandområdet vest for havnen. Figur 5 2.3.4 ra SND ING A JV KN HØ VIR Å P St et G I IN V lan p nd P ND N RK I ÅV NG AN R ST G IN I KN O SP I ÅV P ND N RK VI d ran d rst tran o F gs Ba et nd la ag B Figur 31: Illustration af de naturlige kystdynamiske processer på kysten Grenå Havn, fra strandområdet vest for havnen. kystprofilet danner et typisk profil, det såkaldte ligevægtsprofil, så• Stranden NØ for NØ-molen vil tilslutte sig til molen i form af en svagt fremt bundmaterialet består af sand. Hvis bundmaterialet, som det er Bevarelse af de naturlige kystdynamiske processer omkring havnen buende strand, som vil danne en jævn overgang til stranden længere tilfældet SV for Liselejebølgebryderen, består af moræneler, vil der kun De mod naturlige kystdynamiske processer omkring havnen relateret NØ. De to eksisterende bølgebrydere NØ for molen er kan fjernes, til transport være sand i en del af profilet. Et sådant profil kaldes et abrasionsflak, af sand langs kysten forårsaget af bølgerne, den såkaldte eller hvilket vil gøre området mere naturligt og smukkere. Der vilmaterialvandring være et hvor bunden består af blottet moræneler med spredt forekomst af sten langstransport, transport hen af over sandden pålave tværs af kystlinien, næsten ubrudtog strandforløb landværts del af NØ-den såkaldte af forskellig størrelse og pletter med sand. tværtransport. Herudover kommer vindtransport af sand, såkaldt sandfygning. molen. • Der vil forekomme en del aflejring af sand langs stranden vest for hav• Stranden, som kan inddeles i forstrand og bagstrand. Bølgernes, og vindens kystprofilet medfører at der nen, fordihøjvandets SV-molen rækker længerepåvirkning ud i vandetafend den eksisterende - Forstranden er den del af stranden som befinder sig imellem dannes et typiskDette kystprofil bestående af følgende elementer (nævnt bølgebryder. medfører en bredere og længere strand vest for ude fra og lavvandslinjen og højvandslinjen, forstået på den måde at forstranindefter): havnen, hvilket må betragtes som en naturmæssig begunstigelse såvel den er den del af stranden som skifter mellem at være våd og tør ved som rekreativ fordel. skiftende vandstande og som følge af bølgeopløb på stranden, den Strandplanet, det område udenfor forstranden, hvor bølgerne byrder og afsluttes typisk med en strandvold. På en kyst bestående af sand, grus transporteres på tværs og på langsprocesser af kystlinien. Denne del af og ral, som NØ for bølgebryderen, vil forstranden bestå sand med 7.2.2 sand Bevarelse af de naturlige kystdynamiske på kysten kystprofilet danner et typisk profil, det såkaldte ligevægtsprofil, såfremt varierende forekomster af grus og ral. På en morænelers kyst, som De naturlige kystdynamiske processer omkring havnen er relateret til bundmaterialet består af sand. Hvis bundmaterialet, som det er tilfældet transport af sand langs kysten forårsaget af bølgerne, den såkaldte mateSV for bølgebyrderen, vil forstranden være domineret af store sten og SV for Liseleje bølgebryderen, består af moræneler, vil der kun være ral med spredte forekomster af sand. Dette gælder i naturtilstanden rialvandring eller langstransport, og transport af sand på tværs af kystlini dentværtransport. kystnære del af profilet, mens vindtransport bunden i resten af profilet vil for en sådan kyst. Hvis kysten er sikret med bølgebrydere, vil forstranjen, densand såkaldte Herudover kommer af sand, være et såkaldt abrasionsflak, hvor bunden består af blottet moræneler den overvejende bestå af sand, som fastholdes af bølgebryderne. De såkaldt sandfygning som typisk foregår i ØSØ-lig retning. med spredt forekomst af sten af forskellig størrelse og pletter med sand. forskellige naturtyper, som Habitatdirektivet har til formål at beskytte er Bølgernes, højvandets og vindens påvirkning af kystprofilet medfører at beskrevet både af EU og af Miljøministeriet. Den beskyttede naturtype Stranden, som kan inddeles i forstrand og bagstrand. der dannes et typisk kystprofil bestående af følgende elementer (nævnt betegnes ”2110 Forstrand og begyndende klitdannelse”. Der er ikke Forstranden er den del af stranden som befinder sig imellem lav- en konkret afgrænsning af naturtypen mod havstokken i disse beskriude fra og o indefter): vandslinien og højvandslinien, forstået på den måde at forstranvelser. Der er, i forbindelse med arbejdet om en havn ved Liseleje, dendet erområde den deludenfor af stranden som skifter være våd og tør anvendt en definition, hvor den søværts grænse for ”forstrand og • Strandplanet, forstranden, hvor mellem bølgerneatbryder ved skiftende og som følge af bølgeopløb på stranog sand transporteres på vandstande tværs og på langs af kystlinjen. Denne del af begyndende klitdannelser”, er lagt der, hvor sandfladen hæver sig fra Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI Figur 4 Figur 29: Grenå Lystbådehavn, bemærk at sydmolen ikke går helt ind til land. Grenå Lystbådehavn, bemærk at sydmolen ikke gå helt ind til land. Havneplan udarbejdet af Havneplan Hasløvog& tilsandingsforhold Kjærsgaard, bølgeuro tilsandingsforhold Haslør &udarbejdet Kjærsgaard,afbølgeuro vurderet og af DHI. vurderet af DHI. på toppen. Den vil blive udført med en topkote som svarer til niveauet af de tilstødende strandarealer, således at den ikke vil udgøre en hindring for vindtransporteret sand og ej heller vil udgøre en visuel tærskel mellem strandarealerne indenfor havnens område og den tilstødende strand øst for havnen. • Bibeholdelsen af stranden i havnebassinet minder om udformningen af eksempelvis Grenå og Kaløvig Lystbådehavne, Grenå er vist på Figur 29. Stranden i havnebassinet bliver kun svagt eksponeret, men den naturlige overgang fra klitterne over stranden til vandet bibeholdes. Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-11 den, den afsluttes typisk med en strandvold. På en kyst bestående af sand, grus og ral, som NØ for bølgebryderen, vil forstranden LISELEJE HAVN 2013 Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-12 23 -5,5 -5,0 -4,5 -4,0 den øvrige strand som følge af vindens påvirkning. Se definitioner og referencer for definitioner i bilag under afsnittet Metode, side 29. - Strandlinjen er overgangen mellem for- og bagstrand. - Bagstranden er den del af stranden, som er beliggende mellem forstranden og vegetationsgrænsen, foden af klinten eller foden af klitterne. Bagstranden er uden vegetation og udgør den del af kystprofilet som kun er vådt i ekstreme tilfælde grundet højvande og bølgeopløb. På en kyst bestående af sand, grus og ral, som NØ for bølgebryderen, vil bagstranden bestå af sand med forekomster af små ustabile klitter (begyndende klitdannelse), som dannes ved afblæsning af sand fra for- og bagstrand. På en morænelers kyst, som SV for bølgebyrderen, vil bagstranden være domineret af store sten og ralstrandvolde. • Kystlinjen er overgangen mellem bagstranden og baglandet, typisk markeret som foden af klitterne eller foden af en kystklint, eller som vegetationsgrænsen. • Bagland eller kysten er den del af kystprofilet som ikke direkte er påvirket af havvandet, men som dog er påvirket af processerne forårsaget af havet og vinden. På en kyst bestående af sand, grus og ral, som NØ for bølgebryderen, vil baglandet bestå af klitter, måske med en skarpt markeret klitfod, som er dannet ved erosion i klitten under den sidste storm. Klitterne dannes ved afblæsning af sand fra for- og bagstrand. På en morænelers kyst, som SV for bølgebyrderen, vil baglandet bestå af en delvis blottet kystklint. -3,5 f ta ke 60 m r i v .2 på ca Indsejling nd læg a r St vnan ha NORD -3,0 NØ - mole -2,5 -2,0 Forhavn Indermole - vest -1,5 SV - mole Handicapbadning og evt. vinterbadning Strand Handicaprampe Servicebygning Liseleje Havn Strand Havnen er udformet under hensyntagen til bevarelse af disse processer ved at selve stranden er holdt fri for konstruktioner. Dette bevirker at: • Stranden mod SV vil blive noget bredere og længere og vil opretholde sin karakter fuldt ud. Grundet de fremherskende vestlige vinde vil sand fyge fra denne strand og videre ind over stranden beliggende inde i havnen, hvorved denne i vidt omfang vil bibeholde sin karakter med forstrand og begyndende klitdannelse. • Stranden inde i havnen er stadig påvirket af højvande og vindfygning af sand (som nævnt ovenfor) men kun i meget begrænset omfang af bølger. Bagstranden af denne strand vil stort set opretholde sin karakter og vil stadig være påvirket af sandfygning og klitdannelse, men den vil kun i ringe omfang være eksponeret for bølgeprocesserne. Denne strand vil få karakter af stranden i Grenå Lystbådehavn, se Figur 29 og Figur 30. • Stranden umiddelbart NØ for havnen vil blive bredere og fuldt ud opretholde sin karakter som en aktiv strand præget af påvirkninger fra bølger, højvande og sandfygning. Stranden vil få et jævnt 24 af m et irk .40 v å ca p g nd rin ra St stsik ky Sti -1,0 Joller Adgangsvej Klitter -0,5 af et irk .40 m v å a dp gc an ikrin r t S ts s ky 0,0 Strand -1,5 Natura 2000 området, hvori den nye havn påtænkes etableret, består af strandforhold som beskrevet ovenfor for området NØ for bølgebryderne, altså en sandstrand med begyndende klitdannelse på bagstranden og klitter i baglandet. Denne strandtype er betinget af eksponering for bølger og højvande samt for vind. Natura 2000 grænse -1,0 f ta ke 0 m r i 9 åv a. dp gc an ikrin r t S ts s ky -0,5 0,0 Klitter Strand Tidligere ishus Lisehøjvej/eksisterende adgangsvej g m, an dg e 25 , a y d N ng 3,5 m 2) (læ dde ,5 m bre al 87 are Asserbo Plantage Parkeringsplads Figur 32: Illustration af kyststrækninger der ér - og i havneforslaget bliver berørt af kystsikring (herunder nye moler) Liseleje afrundet forløb og vil få et mere naturligt udseende når de to små bølgebrydere NØ for havnen vil blive fjernet. 7.2.3 Akkumulation af sand og læsideerosion umiddelbart efter etablering af havnen Akkumulation af sand umiddelbart efter etablering af havnen Det vurderes, at der vil pågå en fremrykning af stranden SV for den nye havn umiddelbart efter etablering af havnen, men grundet SV molens afrundede form vil denne fremrykning være moderat, jævnfør skitsen af havnen i Figur 10. Det vurderes desuden, at der vil pågå en vis aflejring af sand ud langs SV-molen, skønsmæssigt op til en dybde af omkring 1,5 til 2,0 m, som således vil blive den naturlige dybde, som vil forekomme ud for havnen, uden at der oprenses. Det vurderes dog, at den naturlige dybde snarere vil blive omkring 2.0 m end 1,5, fordi der er en større trans- LISELEJE HAVN 2013 portkapacitet, end der er sand til rådighed. 0 10 20 50 100m Læsideerosion umiddelbart efter etablering af havnen Grundet den ovenfor beskrevne akkumulation af sand SV for havnen og ud langs SV-molen, vil der i de første skønsmæssigt 5 – 10 år efter havnens bygning ikke blive tilført strækningen NØ for havnen nævneværdige mængder af sand. Hvis der ikke kompenseres for dette vil det medføre en vis tidsbegrænset ekstra erosion langs stranden NØ for aflejringszonen umiddelbart NØ for havnen. Det påregnes imidlertid at tilføre en vis mængde sand fra udgravning af havnebassinerne til området NØ for havnen, som kompensation for denne manglende mængde tilført sand de første år efter bygning af havnen, jævnfør beskrivelsen i afsnit 7.2.4. 7.2.4 Drift-situationen: Akkumulation af sand SV for havnen, tilsanding og læsideerosion samt skånsom strandfodring NØ for havnen 2.4.1 Havnens overordnede indpasning i naturen og udformning er beskrevet i de foregående underafsnit. På trods af udformningen som en såkaldt ”bypass” havn, vil der dog pågå følgende processer omkring havnen: Akkumulation af sand langs stranden SV for havnen og ud langs SV molen Efter skønsmæssigt 5 – 10 år vil den ovenfor beskrevne akkumulation af sand SV for havnen og ud langs SV-molen have stabiliseret sig og størstedelen af den mængde sand, der tilføres området vil blive transporteret forbi havnen, dels ved naturlig bypass om vintrene og dels ved oprensning og deponering NØ for NØ-molen som beskrevet i det følgende. På længere sigt kan det blive nødvendigt at afgrave sand på stranden SV for havnen for at forhindre at der aflejre sig for meget sand på denne strækning, men disse forhold er ikke tilstrækkelig belyst endnu til at omfanget af dette behov kan vurderes. Sandet vil i givet fald blive overført til området umiddelbart NØ for havnen, hvorfra det naturligt vil blive transporteret videre imod NØ. Tilsanding ud for indsejlingen og i forhavnen Havnen er udformet med overordnet henblik på minimering af tilsanding. Det forudsættes at der vil blive oprenset til den foreskrevne besejlingsdybde, vel ca. 3 m ud for havnen og langs den østligste del af SV-molen, og til 2,5 m inde i havnen. Disse oprensninger vil blive nødvendige hvert forår. Hen over vinteren vil man lader naturen råde, dvs. at man vil udnytte transportkapacitenen under efterårets og vinterens storme til at lade naturen transportere størstedelen af sandet forbi havnen. Under vinterens storme vil sand således blive transporteret forbi havnen og videre op langs stranden NØ for havnen. Det vil så betyde at besejlingsdybden over vinteren vil blive reduceret til skønsmæssigt 1,5 - 2,0 m. Om foråret skal der således oprenses så det kan holde hele sommeren og efteråret. Det anbefales, at der oprenses i indsejlingsområdet samt et stykke ned langs SV molen, således at der er et reservoir til at optage sommerens sandtilførsel. Det oprensede sand er rent naturligt strandsand, og det påregnes at det vil blive pumpet ud over NØ molen til stranden umiddelbart NØ for denne. Sandet vil blive pumpet fra en anlægsplads for sandoprensningsfartøjet som etableres langs NØ-molen. Herfra vil sandet ved bølgernes hjælp blive fordelt op langs stranden NØ for havnen ved helt naturlige mekanismer. Der vil også forekomme en beskeden tilsanding i forhavnen. Dette vil ligeledes bestå af rent strandsand og vil ligeledes blive bypasset til stranden mod NØ, som beskrevet ovenfor. Læsideerosion Den planlagte havn er udformet således at der er maksimalt naturligt bypass af sand og ligeledes er det forudsat at den mængde sand der skal oprenses vil blive overført til stranden NØ for havnen som beskrevet. I den langsigtede drift-situation påregnes det derfor at bygningen af hav- nen med den foreslåede udformning ikke vil medføre en øget erosion på strækningen NØ for havnen. Det skal dog bemærkes at der allerede for nærværende pågår erosion på denne strækning, og at det har pågået i mange år som tidligere beskrevet. Dette er en naturlig proces for denne type kyst og er efter ca. 1940-erne forværret grundet den kystsikring der er foretaget langs strækningen SV for havnen. 7.2.5 Specifik beskrivelse af håndtering af sand i forbindelse med etablering af havnen I forbindelse med etablering af havnen skal der udgraves til havnebassinerne. Det opgravede materiale vil bestå dels af sand og dels af moræneler. Det opgravede moræneler vil blive benyttet til opfyldning i forbindelse med anlægsarbejderne, klappet på godkendt klapplads eller deponeret på land. SV-molen SV-molen er en adgangsmole til havnens bådebroer og skal derfor udformes således at den er sikker at færdes på under en typisk sommerstorm eller under en moderat efterårsstorm, mens der ikke vil blive stillet krav om at molen skal være sikker at færdes på under en ekstrem storm. Molen foreslås udformet som en stenkastningsmole med en mindre bølgeskærm, som beskytter adgangsvejen til broerne i havnebassinet. Derimod skal molen udformes så den er stabil for en hændelse med et gentagelsesinterval på 50 år, jævnfør Tabel 5. Molen skal således dimensioneres for følgende forhold: Molen således dimensioneres for følgende forhold: Tabel 6 skalDimensioneringsforudsætninger for Liseleje incl. klimaændringer for år 2040 Emne Vandstand [m DVR90] Bølger, HS [m] Returperiode og type hændelse 1 år, overskyl 50 år, stabilitet 1,1 1,65 2,6 3,7 Tabel 8: Dimensioneringsforudsætninger for Liseleje inkl. klimaændringer for år 2040 I dimensioneringssituationen vil bølgerne være begrænset af vanddybde ud for molen, denne vil under en 50 års storm være af størrelsesordenen: VST50 år = vanddybde + højvande vil = bølgerne 2,0 + 1,65 ~ 4begrænset m, idet deraf er tillagt lidt Iaktuel dimensioneringssituationen være vanddybde sikkerhed. Den maksimele bølgehøjde vil herefter være H = 4,0x0,7 = 2,8 S,max ud for molen, denne vil under en 50 års storm være af størrelsesordenen: m. Det vil sige at en normal topkote for molen ville være ca.: Topkote = 1.65 VST50 år = aktuel vanddybde + højvande = 2,0 + 1,65 ~ 4 m, idet der er+ 2.8x1,25 = 5,2 m. Dette vurderes at være uacceptabelt højt af visuelle årsager, tillagt lidt sikkerhed. Den maksimale bølgehøjde vil herefter være HS,max hvorfor det anbefales af bygge en mole med en flad hældning/bred banket, =hvorved 4,0x0,7det= vurderes 2,8 m. Det vil sige at en normal topkote for molen at topkoten af molen kan reduceres til 3,5 til 4,0ville m. være ca.: Topkote = 1,65 + 2,8x1,25 = 5,2 m. Dette vurderes at være uacceptaHavnesiden af molen kan hvorfor enten udføres med lodret spuns eller med med belt højt af visuelle årsager, det anbefales at bygge en mole stenskråning og parallelbro. en flad hældning/bred banket, hvorved det vurderes at topkoten af molen kan til 4,0 m.som Havnesiden molen kan udføres Denreduceres yderste deltilaf3,5 SV-molen, beskytter af forhavnen, kanenten bygges med en med lodret spuns eller normal fronthældning på med 1:2. stenskråning og parallelbro. Det opgravede sand vil blive benyttet til at opbygge stranden op langs kysten NØ for NØ-molen. Denne strand ville dog, hvis man ikke byggede den kunstigt, dannes naturligt, men dette ville så medføre, at sandet til opNØ-molen bygning af denne strand ville blive taget fra strandens sandbudget. Dette 2.4.2 Den yderste del af NØ-molen er kraftigt eksponeret, men beskytter kun NØ-molen beskytter kun forhavnen og betydeligt der kan derfor accepteres et større ville så medføre øget erosion langs stranden NØ for havnen. forhavnen. Der kan derfor accepteres overskyl under storm overskyl. Denne tænkes udført som en ren stenkastningsmole uden adgangsvej situationer. Denne mole kan bygges som en traditionel stenkastningsmole og uden bølgeskærm. Det foreslås at denne mole bygges med samme topkote Såfremt der er overskydende sand vil dette blive deponeret langs stranuden adgangsvej eventuelt med bølgeskærm med en topkote på1:2. stensom SV-molen menog med et normalt tværsnit med en fronthældning på ca. den umiddelbart NØ for NØ-molen til imødegåelse af den læsideerosion, kastningen på ca. 3,5 m og en fronthældning på 1:2. 2.4.3 De interne moler i forhavnen som vil forekomme det første årti efter bygning af havnen. Alternativt påDisse SV-molen moler vil være udsat for reducerede bølgehøjder i forhold til ydermolerne, regnes det at tilføre sand fra ekstern kilde til området som kompensation 7.3.2 idet bølgerne er dæmpet ved deres passage af havnemundingen og for den initiale læsideerosion som forventes at forekomme. SV-molen beskytter kun forhavnen og svajebassinet, hvorfor der kan acefterfølgende diffraktion. Den dimensionsgivende bølgehøjde for disse moler cepteres af denne udført somsom en skønnes et til større ca. HSoverskyl = 1,4 m. Disse mole. moler Denne foreslåstænkes ligeledes udført ren stenkastningsmole adgangsvej bølgeskærm. stenkastningsmoler Der uden vil være adgang og ud eventuelt langs denmed vestlig indermole, 7.3 Principper for teknisk udformning af konstruktioDet foreslåskan at denne bygges med samme tværsnit den yderste havnesiden enten mole udføres med lodret spuns eller med som stenskråning og nerne parallelbro. Der er ikke den3,5 østlige indermole. del af NØ-molen, dvs.adgang topkotelangs på ca. m og en fronthældning på 1:2. Følgende konstruktioner vil blive diskuteret: • SV-molen, 7.3.3 De interne moler i forhavnen Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE • NØ-molen, Disse moler vil være udsat for reducerede bølgehøjder i forhold til2-16 yder• De interne moler i forhavnen, molerne, idet bølgerne er dæmpet ved deres passage af havnemundingen • Molehovederne. og efterfølgende diffraktion. Den dimensionsgivende bølgehøjde for disse moler skønnes til ca. HS = 1,4 m. Disse moler foreslås ligeledes udført 7.3.1NØ-molen som stenkastningsmoler Der vil være adgang ud langs den østlige inderNØ-molen er adgangsmole til havnens bådebroer og skal derfor udformes mole, havnesiden kan enten udføres med lodret spuns eller med stenskråsåledes at den er sikker at færdes på under en typisk sommerstorm eller ning og parallelbro. Der er ikke adgang langs den vestlige indermole. under en moderat efterårsstorm, mens der ikke vil blive stillet krav om at Topkoten af disse moler kan anslås til: Topkote = 1,65 + 1,4x1,25 = 3,4 m, molen skal være sikker at færdes på under en ekstrem storm. Molen foreden vestlige kan dog udføres lidt lavere, skønsmæssigt til kote ca. 3,0 m. slås udformet som en stenkastningsmole med en mindre bølgeskærm, som beskytter adgangsvejen til broerne i havnebassinet. Molen skal 7.3.4Molehovederne udformes så den er stabil for en hændelse med et gentagelsesinterval på Alle moler, bortset måske fra den vestlige indermole, bør udstyres med et 50 år, jævnfør Tabel 8. rundt molehoved bestående af lodpæle i en cirkel med stålspændbånd og stenfyld. Dette foreslås af hensyn til: • Besejlingssikkerhed • Mindst mulig mundingsbredde for opnåelse af størst mulig reduktion af bølgerne og mindst mulig tilsanding i forhavnen. LISELEJE HAVN 2013 25 8. KONKLUSION 8.1 Konklusion på konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser Det vurderes, at havneprojektet i sin nuværende skitserede form med stor sandsynlighed vil have en direkte permanent påvirkning af sedimenttransporten langs kysten fra sydvest mod nordøst, og dermed en direkte permanent påvirkning af Habitatområdet, men at påvirkningen, hvis de planlagte afværgeforanstaltninger gennemføres, ikke vil være væsentlig. For at imødegå den negative virkning af sandtransportforholdene ved etablering af lystbådehavnen, og for at overholde kravene i Habitatbekendtgørelsen samt sikre naturtyperne i Natura 2000 området, er afværgeforstaltning i form af vedvarende strandfodring nordøst for havnen således påregnet at være en integreret del af havneprojektet. Det vil være nødvendigt for havnen, for at undgå tilsanding, at gennemføre den nødvendige sandflytning fra området vest for havnen og fra havneindløbet. Det konkluderes, at havnen med den beskrevne afværgeforanstaltning ikke vil have nogen indvirkning på sandtransportforholdene, når man er ca. en ”havnedimension” (250 m) fra havnen. I havnens nærområde vil stranden derimod blive bredere end i den nuværende situation. Det konkluderes, at havneprojektet med afværgeforanstaltninger ikke vil medføre en væsentlig permanent påvirkning af Habitatområdet. 26 LISELEJE HAVN 2013 9. PROGRAM FOR VVM-UNDERSØGELSER 9.1 Program for yderligere undersøgelser af kysthydrauliske forhold De kysthydrauliske forhold er undersøgt og vurderet på baggrund af eksisterende viden. Hvis der skal udføres en VVM-undersøgelse, kan der udføres yderligere undersøgelser med henblik på yderligere at kvantificere forholdene omkring sedimentbudgettet langs kysten i almindelighed, transportforholdene omkring havnen, herunder tilsanding og bypass af sand forbi havnen, og sluttelig påvirkningen af kysten på begge sider af havnen. En del af de i det følgende skitserede undersøgelser vil ligeledes være nødvendige i forbindelse med den detaljerede dimensionering af havnen. 9.1.1 Opgave 1. Etablering af bølgeklima Der findes ikke nyere målinger af bølgeforholdene i området, men bølgeforholdene i Kattegat med fokus på Liseleje strækningen, kan simuleres for eksempel for en periode af 10 år. DHI er i besiddelse af vinddata dækkende hele Danmark fra en længere årrække, vinddata perioden 2002 til og med 2011 vil således blive benyttet til simulering af bølgeforholdene i Kattegat ved anvendelse af DHIF’s MIKE 21SW vindbølgemodel. Herefter udtrækkes bølgedata langs kysten på begge sider af Liseleje. Disse bølgedata vil herefter blive benyttet som grundlag for beregning af transportforholdene langs kysten omkring Liseleje. 9.1.2 Opgave 2. Analyse af vandstandsforhold Vandstandsforholdene i området kan analyseres på grundlag af måledata fra de nærliggende målestationer Hundested og Hornbæk. Kystdirektoratet indsamler data fra disse stationer og udgiver vandstandsstatistikker. Herudover kan fremtidige stigninger i havniveauet analyseres på grundlag af data fra diverse nationale institutter og internationale forskningsorganer. Den generelle sammenhæng mellem vind og vandstandsforhold kan analyseres pga. tidligere udførte undersøgelser i området. Herudover kan udtrækkes data fra DHI’s Vandudsigt database til illustration af korrelation mellem vandstand og vindforhold. 9.1.3 Opgave 3. Sedimentbudget for området omkring Liseleje Til beregning af sedimenttransporten langs en kyst kræves følgende data: • Opmålinger af typiske kystprofiler • Informationer om bundforholdene i kystprofilerne, områder med sand/ hård bund og sandets karakteristika • Bølgedata, eksempelvis i form af bølgestatistikker i punkter langs kysten • Vandstandsdata og korrelation til vind/bølgeforhold Sedimenttransporten i form af den årlige langstransport kan herefter beregnes ved anvendelsen af DHI’s numeriske model LITPACK. Denne model beregner langstransporten ud fra ovennævnte data. Resultaterne som kan trækkes ud af disse beregninger vil typisk være: • Den årlige gennemsnitlige langstransport i forskellige kystprofiler langs kysten i form af brutto transporter mod NØ og SV og nettotransporten • Transportens fordeling i kystprofilet • Ligevægtsretningen for de forskellige kystprofiler • Transportens afhængighed af bølgeforholdene, hvilket er af betydning for udvælgelse af bølgeforhold til benyttelse i de 2-dimensionale simuleringer af transportforholdene omkring havnen. som kan danne grundlag for modellering af transportforholdene omkring havnen. Resultaterne af disse simuleringer vil være typiske transportforhold forbi havnen i den initiale situation og i situationen hvor stranden SV for haven er fuldt udbygget, herunder ligeledes skøn for tilsandingen og ligevægtsdybden ud for havneindsejlingen. Typiske sommer og vinterforhold vil blive simuleret, idet det ikke påregnes at vedligeholde fuld besejlingsdybde over vinteren. Transportforholdene i Liselejeområdet er imidlertid vanskelige at beregne nøjagtigt pga. kystprofilets beskaffenhed, idet kystprofilet SV for Liseleje generelt har en stenet bund (moræneler dækket af spredte sten) med spredte varierende områder dækket med sand. Derfor vil resultaterne af simuleringerne blive sammenlignet med resultater af tidligere beregninger af langstransporten baseret på historisk tilbagerykning af kysten. På basis af disse resultater vil tilsanding og oprensning, herunder evt. anbefalet afgravning på stranden SV for havnen og bypass til området NØ for havnen blive diskuteret. Naturlig og kunstig bypass vil således blive beskrevet og kvantificeret. Disse data vil danne grundlag for simulering af kystudviklingen NØ for havnen, idet sådanne simuleringer kun kan udføres såfremt der er informationer om bypass forholdene. På basis af de simulerede transportbudget omkring havnen kan kystudviklingen langs kyststrækningen SV for havnen simuleres ved benyttelse af modellen LITLINE. Dette vil resultere i illustration af den tidsmæssige udvikling af stranden SV for havnen, herunder ligeledes hvornår sandet begynder at vandre forbi molen ind i indsejlingsområdet. 9.2 Program for yderligere undersøgelse af nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser samt statslige interesser Simulering af kystudviklingen NØ for havnen er mere kompliceret idet det kræver kendskab til hvor meget sand, der transporteres forbi havnen. Dette vil blive belyst i Opgave 4. Når resultaterne af transportforholdene omkring havnen foreligger, kan disse danne grundlag for simulering af kystudviklingen på strækningen NØ for havnen. På dette grundlag kan det diskuteres, hvordan oprensning og bypass vil blive håndteret, dels med henblik på at sikre besejlingsforholdene til havnen i sejlsæsonen, og dels med henblik på at opnå en naturlig integrering af bypass sandet i kystdynamikken på strækningen NØ for havnen. 9.1.4 Opgave 4. Transportforholdene omkring havnen Umiddelbart efter bygningen af havnen vil der kun blive transporteret moderate mængder af sand forbi havnen, fordi størstedelen af sandet som transporteres langs kysten fra SV vil aflejre sig på stranden umiddelbart SV for havnen. Senere, når stranden SV for havnen er fuldt udbygget, vil større mængder af sand transporteres forbi havnemundingen. Transportforholdene i disse to karakteristiske situationer kan simuleres i DHI’s MIKE 21 modelleringskompleks, som består af følgende modeller: Vindbølgemodel: MIKE 21SW Hydrodynamisk model: MIKE 21HD Sandtransport model: MIKE 21ST Der kan opstilles en lokal model omfattende disse tre modeller. Der kan pga resultaterne fra opgave 3 udvælges repræsentative bølgesituationer, LISELEJE HAVN 2013 Såfremt myndighederne træffer beslutning vedrørende opnåelse af en planlægningstilladelse for Liseleje Havn, kan projektets betydning for de nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser belyses yderligere. Det foreslås, at eventuelle nye undersøgelser koncentrerer sig omkring følgende problemstillinger: • En eksakt kvantificering af, i hvilket omfang havnen bidrager til kysterosionen på længere sigt og dermed kan forårsage reduktioner i arealet med beskyttede naturtyper og levesteder for beskyttede arter. • Vurdering af væsentligheden af arealreduktioner for beskyttede arter og naturtyper. • Kortlægning af strengt beskyttede bilag 4 arters aktuelle forekomst og potentielle levesteder i området ved Liseleje. • En vurdering af den aktuelle rekreative udnyttelse af området ved Liseleje og dennes betydning for naturværdierne med henblik på at vurdere havnens eventuelle bidrag til besøgendes slitage af følsomme naturtyper. • Opdateret og udbygget Natura 2000 konsekvensvurdering for havneprojektet. • Undersøgelse af kapaciteten og muligheden for at udnytte eksisterende arealer i kommunens havne. 27 10. REFERENCER Referencer /1/Sjællands Nordkyst, Strandfodringsforsøg 1984 – 1986, Slutrapport April 1987. Udført for Fællesudvalget for Kystpleje og Kystsikring af Nordkysten af: Hostrup-Schultz og Sørensen, DHI og Geografisk Centralinstitut. /2/Højvandsstatistikker 2007, Kystdirektoratet /3/Synthesis Report, Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions, Copenhagen 2009, 10 – 12 March. International Alliance of Research Universities. www.climatecongress.ku.dk. /4/www.dmi.dk/dmi/index/klima/tema_fremtidens_vandstand.htm. /5/Ellen Louise Mertz, Bidrag til Danmarks Ingeniørgeologi. Bulletin No.5 fra Geoteknisk Institut, 1959. /6/NORDKYSTEN, Kystpleje og Kystsikring, 1984. Udført for Fællesudvalget for Kystpleje og Kystsikring af Nordkysten af Hostrup-Schultz & Sørensen og DHI. /7/Mangor, K. and Fuchs, Jesper, 1999: Optimization of Port Layout with respect to sedimentation, coastal impact, mooring conditions and navigation. Presented at COPEDEC V, Cape Town, April 1999 /8/Mangor, K, Brøker, I, Deigaard, R. and Grunnet, N, 2010: BYPASS HARBOURS AT LITTORAL TRANSPORT COASTS. PIANC MMX Congress Liverpool UK 2010 /9/Forundersøgelser for Hyllingebjerg – Liseleje kystbeskyttelsesprojekt, Rapportering af bathymetrisk, topografisk opmåling samt skylleboringer, august 1997. Udført for Frederiksborg Amt/COWI af DHI. /10/ Frederiksborg Amt (2007): Basisanalyse for Natura 2000 områder i Frederiksborg Amt 2006. Arresø, Lille Lyngby Mose, Ellemosen, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. EF-habitatområde 118, EF-habitatområde 119 og EF-fuglebeskyttelsesområde 106. /14/ Miljøministeriet (2011): Natura 2000-plan 2010-2015, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Natura 2000 område nr. 135. Habitatområde H119. /15/Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. /16/ Søgaard, B. & T. Asferg 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. /17/ Orbicon (2008): Liseleje Lystbådehavn 2008 - vurdering af havneprojektetsbetydning for Natura 2000 området. /18/ Miljøministreriet (2011): Oversigt over statslige interesser i Kommuneplanlægningen 2013 /19/ Halsnæs Kommune (2009): Halsnæs Kommuneplan /20/ Wikipedia (2011): www.wikipedia.dk /21/ PIANC Position Paper. “Working with Nature”, January 2011. http:// www.pianc.org/wwnpositionpaper.php /22/ Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011): Bygningsreglementet 2012, kapitel 5.6, stk. 1. Note: Visse kommuner fx. Hillerød har valgt at øge normen for redningsveje fra bygningsreglementets 2,8 meter til 3,5 m af hensyn til tilstrækkelig kørebredde for redningskøretøjer fx. i situationer med sne, hvor snedriver dækker det yderste af kørevejen. /11/ Hasløv & Kjærsgaard (2011): Liseleje Havn. /12/ Kofoed, J.P. & P.Frigaard (2008): Sedimentationsforhold ved anlæggelse af lystbådehavn i Liseleje. – Aalborg University. DCE Technical Report no. 40. /13/ Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2004: Kystlandskabet udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder indenfor geologi, geomorfologi og kystdynamik. 28 LISELEJE HAVN 2013 11. BILAG Bilag 11.1 - ”Liseleje Havn Natura 2000” Udarbejdet af: Orbicon A/S Projekt: Liseleje Havn Natura 2000 Projektnummer: 3621200041 Emne: Kortlægning af Natura 2000 klittyper Projektleder: Erik Mandrup Jacobsen Kvalitetssikring: Frederik Jensen Revisionsnr. 01 Godkendt af: Per Møller-Jensen Udgivet: 20-06-2012 nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev: Metode Metode Undersøgelsesområde Efter aftale med Halsnæs Kommune er undersøgelsesområdet indenfor Undersøgelsesområde det 2.045 hektar store Natura 2000-område begrænset til at omfatte en ca. 200 meter og 800 meter lang kyststrækning, der strækker sig fra Efter aftale medbred Halsnæs Kommune er undersøgelsesområdet indenfor det 2.045 ca. 200 meter vest2000-område for det foreslåede havneområde til 600enmeter østmeter for bred hektar store Natura begrænset til at omfatte ca. 200 ogdette 800 (Figur meter 33). lang kyststrækning, der strækker sig fra ca. 200 meter vest for det foreslåede havneområde til 600 meter øst for dette (Figur 1). Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000 områdets grænser. Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000 områdets grænser. Hasløv og Kjærsgaard I/S fremsendte i foråret 2012, på vegne af Liseleje Havn A.M.B.A., en rapport til Halsnæs Kommune vedrørende udvikling af et nyt havneprojekt ved Liseleje. • 2110: Forstrand og begyndende klitdannelser. • 2120: Hvide klitter og vandremiler. • 2130: *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)1 1 * = ”Prioriteret naturtype, for hvilken Danmark har et særligt beskyttel sesansvar. Karakteristiske arter er: strand-kvik, marehalm, strand-arve og sandhjælme. Den afgrænses mod hvide klitter og vandremiler (2120) ud fra artssammensætningen og ved, at der kun er tale om ret flad vegetationsfri strand eller helt lave klitter og meget sparsom dækning af vegetation. Formålet med gennemgangen af havneforslaget, herunder de turismepolitiske overvejelser, vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser, kysttekniske vurderinger samt andre planmæssige forhold er at give myndighederne et fagligt velunderbygget grundlag for at træffe en beslutning vedrørende opnåelse af en planlægningstilladelse. Halsnæs Kommune har efter en gennemgang af havneforslaget efterfølgende ønsket en kortlægning af de beskyttede klittyper i og nær de landarealer, der støder op til selve havneområdet, herunder særligt: Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende, idet selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til klittypen. Generelt er der meget sparsom eller ingen plantevækst på store dele af naturtypen, men der kan ud over ovennævnte være indslag af enårige planter fra tanglinier. I rapporten redegøres for, hvordan et havneanlæg kan udformes og placeres i en afvejet løsning under hensyntagen til nærområdets internationale naturbeskyttelsesinteresser. Projektområdet ved Liseleje ligger i den vestlige afgrænsning af det internationale naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev (Natura 2000 område nr. 135), der bl.a. er udpeget for at beskytte en række forskellige typer af internationalt beskyttede klittyper. 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser: Naturtypen repræsenterer de første stadier i dannelse af klitter. Naturtypen består typisk af vindribber, strandvolde, hævede sandflader på den øvre strand eller forklitter ved foden af de høje klitter. Manualen angiver ikke nogen nedre grænse (dvs. mod havstokken) for afgrænsningen af naturtypen. Ved Liseleje er det ved denne undersøgelse valgt at lægge grænsen der, hvor sandfladen hæver sig fra den øvrige strand som følge af vindens påvirkning (se foto). 0 200 400 Meter Figur 33: Undersøgelsesområdet ved Liseleje vist med rødt. Den blå linje angiver den officielle grænse til ved Natura 2000-området. Figur 1: Undersøgelsesområdet Liseleje vist med rødt. Den blå linje angiver den officielle grænse til Natura 2000-området. Metode Undersøgelsesområdet blev gennemgået den 18. juni 2012, idet områdets Metode klitnaturtyper blev kortlagt og afgrænset ved en kombination af GPS, luftfotos og visuelle observationer. Under kortlægningen noteredes desuden klitnaUndersøgelsesområdet blev gennemgået den 18. juni 2012, idet områdets karakterarter og andre karakteristika tilknyttet de enkelte naturtyper. turtyper blev kortlagt og afgrænset ved en kombination af GPS, luftfotos og visuelle observationer. kortlægningen karakterarter og andre Til at adskille Under de enkelte naturtyper noteredes anvendtesdesuden Miljøministeriets Habitatkarakteristika de enkelte naturtyper. beskrivelser,tilknyttet årgang 2010: Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet (Natura 2000 typer), der bygger på EU’s officielle fortolkTilningsmanual at adskille de enkelte naturtyper anvendtes Miljøministeriets Habitatbeskrivelser, ”Interpretation Manual of European Union Habitats”. årgang 2010: Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet (Natura I dettyper), følgende deofficielle vigtigstefortolkningsmanual karakteristika for de enkelte 2000 dersammenfattes bygger på EU's ”Interpretation Manual klitnaturtyper med henblik på at beskrive de kriterier, der ligger til grund for of European Union Habitats”. at adskille typerne fra hinanden (Tabel 9). Følgende klittyper indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område I det følgende sammenfattes de vigtigste karakteristika for de enkelte klitnaturtyper 2120 Hvid klit og vandremiler Naturtypen består af klitter, hvorfra der fortsat sker en fygning af sand på grund af sparsomt dække af vegetation. Den består af de yderste rækker af klitter langs kysterne og de heraf afledte vandremiler og lignende. De kaldes hvide klitter og danner ofte rækker langs kysten med en typisk bevoksning af hjælme eller marehalm. Fra toppen af klitterne sker der en mindre, konstant sandflugt, og i læsiden aflejres der sandtunger, som gør klitten lys at se på og giver den navnet den hvide klit. Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende, idet selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til klittypen. Karakteristiske arter er: sand-hjælme, strand-mandstro, strand-snerle og marehalm. Naturtypen afgrænses mod grå klit (2130), der også kan være meget åben og domineret af f.eks. hjælme, ved fravær af arter, der indikerer mere stabilitet, f.eks. laver, mosser, blåmunke, sand-rottehale, rødknæ, gul snerre, smalbladet timian og hunde-viol. med henblik på at beskrive de kriterier, der ligger til grund for at adskille typerne fra hinanden (Tabel 1). LISELEJE HAVN 2013 3/15 29 Den afgrænses mod forklit (2110) ved fraværet af strand-kvik, strandarve, strandsennep, sodaurt og tanglinieplanter samt ved morfologien, idet hvid klit i modsætning til forklit består af egentlige (relativt høje) klitter. 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Naturtypen består af stabile klitter med et mere eller mindre lukket vegetationsdække af urteagtige planter - græsser, urter, mosser eller laver, ofte i mosaik. kællingetand, bølget bunke, sandhjælme og smalbladet høgeurt. Almindeligt forekommende er cypresmos og trind fyrremos (Hypnum cupressiforme og Pleurozium schreberi) samt laver som Cladonia arbuscula og C. portentosa. Artssammensætningen er meget variabel og afhængig af lokale forhold. Der er derfor ikke specificeret en liste over karakteristiske arter for typen. Naturtype 2140 findes ofte i småskalamosaik med 2130 og andre klitnaturtyper. Arealer domineret af selvsået skovfyr hører med, selvom modertræerne var plantet i sin tid. Plantet skov/plantage er ikke omfattet, så længe der ikke er dominans af selvsået opvækst af hjemmehørende arter. Det samme gælder arealer helt tilgroet med nåletræ andet end skov-fyr/rødgran, hvor en habitatnaturtype ikke længere kan erkendes. Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit, samt andre undertyper domineret af urteagtige planter; typisk bag den hvide klit. 2160 Kystklitter med havtorn Naturtypen består af partier i kystklitter eller disses lavninger præget af hjemmehørende buske andre end ene og gråris, hvilket er tegn på begyndende mulighed for etablering af skovtræer. Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende. Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til klittypen. Den vigtigste buskart i tilgroningsprocessen er som regel havtorn, ofte ledsaget af andre buske som hyld, tjørn, gedeblad, rose, slåen, gyvel, tornblad eller pil. Karakteristiske arter er: Tidlig- og udspærret dværgbunke, blød hejre, sand-star, arter af hønsetarm, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klit-kambunke, bakkeforglemmigej, mark-krageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klit-limurt, klit-stedmoderblomst, mosset klit-snotand samt alle arter af bægerlav og rensdyrlav. Naturtypen har én karakteristisk art: havtorn, men det er ikke afgørende, at denne art forekommer. Øvrige slægter og arter der indikerer naturtypen under danske forhold: hyld, tjørn, gedeblad, rose, slåen, gyvel, tornblad eller pil. Øvrige arter, der indikerer naturtypen under danske forhold er: rundbælg, smalbladet timian, hunde-viol, klit-rose, blodrød storkenæb, nikkende kobjælde, blågrøn rapgræs, mosserne Racomitrium canescens, Polytricum juniperinum, Polytricum piliferum, Homalothecium lutescens, Brachythecium albicans samt laverne klit-korallav og islandsk kruslav. Almindelige arter for naturtypen under danske forhold er desuden: fåresvingel, blåmunke, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, rødknæ, rød svingel, vellugtende gulaks, mark-frytle, alm. gyldenris, liden klokke, harekløver, læge-ærenpris, håret høgeurt, engelskgræs, alm. kællingetand, alm. pimpinelle, eng-rapgræs og mosset Hyp-num cupressiforme. Afgrænsning mod hvid klit: Se under 2120. I øvrigt findes 2130 ofte i småskalamosaik med 2140 og andre klitnaturtyper. 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede): Naturtypen omfatter stabile/gamle klitter bag de ydre klitter, med et mere eller mindre lukket vegetationsdække præget af lav gyvel, pors og/eller dværgbuske - f.eks. revling, hedelyng, klokkelyng eller visse. Dele af naturtypen findes på tørre klitter, mens andre dele findes i fugtige lavninger og svarer med hensyn til flora til våd hede med mosebølle, pors og klokkelyng. Da Floraen rummer ofte en eller flere af følgende karakteristiske arter: Revling, sand-star, farve-visse og klit-vintergrøn. Endvidere ses ofte hedelyng, klokkelyng, gyvel, pors, alm. engelsød, alm. 30 Den adskilles fra skovklit (2180), ved dennes dominans af træer. Havtorn og andre buske findes også som mindre indslag i andre typer klit, f.eks. i den hvide klit (type 2120). I øvrigt findes 2160 ofte i småskalamosaik med andre klitnaturtyper. 2170 Kystklitter med gråris Naturtypen består af partier i kystklitter eller disses lavninger præget af buske af gråris inkl. mellemformer til krybende pil. Naturtypen findes ofte tæt blandet med andre klittyper f.eks. krat af havtorn eller grønsværklit. Den eneste karakteristiske art er gråris (Salix repens ssp. argentea). Den er ikke en fuld art, men en underart af samme art som krybende pil (Salix repens ssp. repens), og danner hyppigt mellemformer til denne. 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Naturtypen består af kystklitter med bevoksning af skovtræarter, som ikke er plantet. Træarterne skal være hjemmehørende i Danmark (inkl. skovfyr og rødgran). Træerne kan vokse på klitten, i klitlavninger eller på anden bund overlejret af klitsand. Ung skov i fremvækst og kratagtig skov med f.eks. eg, birk eller asp hører med til naturtypen, lige såvel som mere regulær skov. Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende. Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til klittypen. LISELEJE HAVN 2013 Almindelige arter for naturtypen under danske forhold: stilk-eg, bøg, skovfyr, bævre-asp, dun-birk, vorte-birk og alm. røn. 2190 Fugtige klitlavninger Fugtige eller vanddækkede klitlavninger med dominans af urteagtige planter eller frit vand. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom kær, fugtige græs- og sivbevoksede områder, rørsump, samt små klitsøer i klitlavninger. Der er ikke defineret karakteristiske arter for typen, men den kendetegnes f.eks. af følgende planter: I klitsøer vandplanter som kransnålalger, hestehale og vandaks. I rørsump tagrør, strandkogleaks og andre store halvgræsser. I klitlavninger på fugtigt sand tudsesiv, tusindgylden arter, søpryd og vandnavle. I kær rig- og fattigkærsurter og græsser samt spredt gråris eller krybende pil. I lidt tørrere klitlavninger diverse eng- og overdrevsarter samt spredt gråris. 2250 * Kystklitter med Enebær Naturtypen omfatter partier i kystklitter eller disses lavninger præget af buske af enebær. Naturtypen kan indgå i mosaik-vegetation med grå klit/grønsværklit, dværgbuskområder, andre slags krat eller træbestande i klitter, samt med fugtige klitlavninger. Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende. Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til klittypen. Eneste karakteristiske art er almindelig ene. Enebevoksninger i klitter er ofte meget lave. De enkelte buske kan fylde flere kvadratmeter. Resultater I Tabel 9 er vist, hvilke (i alt 4 typer) Natura 2000-klitnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område 135, som er fundet indenfor undersøgelsesområdet defineret i Figur 33. Desuden er angivet naturtypernes samlede areal indenfor undersøgelsesområdet samt hvilke karakterarter (jf. Habitatbeskrivelser, årgang 2010) og andre arter, der er fundet i tilknytning til de enkelte typer. I Figur 34 er vist beliggenhed og udstrækning af de klitnaturtyper, der er Resultater I Tabel 1 er vist, hvilke (i alt 4 typer) Natura 2000-klitnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget Natura 2000 område 135, som er fundet indenfor undersøgelregistreret indenforforundersøgelsesområdet. sesområdet defineret i Figur 1. Desuden er angivet naturtypernes samlede areal For de 4 klitnaturtyper, der er registreret indenfor undersøgelsesområdet, er desuden vist fotos med indenfor undersøgelsesområdet samt hvilke karakterarter (jf. Habitatbeskrivelser, karakteristiske udsnit af plantesamfund m.m. årgang 2010) og andre arter, der er fundet i tilknytning til de enkelte typer. vanskelige at konstatere, idet klittyperne ofte forekommer i mosaikker og har glidende overgange typerne imellem. Eksempelvis er grænsen mellem 2120 (Hvide klitter og vandremiler) og 2130 (Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)) vanskelig at erkende flere steder. Særligt i den del af undersøgelsesområdet, der ligger vest for Lisehøjvej optræder de to klitnaturtyper i en mosaik, dog med overvejende dominans af 2120, hvorfor arealet er henført til denne naturtype. Konsekvensvurdering I Figur 2 er vist beliggenhed og udstrækning af de klitnaturtyper, der er registreret I Tabel 10 er havneprojektets mulige påvirkninger af de enkelte klittyper sammenfattet. indenfor undersøgelsesområdet. Også slitage og deraf følgende vindbrud kan vanskeliggøre adskillelse af de to klittyper, idet arealer med 2130 som følge af slitage fra færdsel hurtigt kan få karakter af 2120. Det skal i den forbindelse bemærkes, at konkrete grænser mellem de forskellige klittyper i praksis er For de 4 klitnaturtyper, der er registreret indenfor undersøgelsesområdet, er desuden vist fotos med karakteristiske udsnit af plantesamfund m.m. Tabel 9: Kortlagte klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet i Figur 33. For afgrænsning af naturTabel 1:seKortlagte typerne, ovenfor. klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet i Figur 1. For afgrænsning af naturtyperne, se ovenfor. Ved den anvendte fremgangmåde er 2110 (Forstrand og begyndende klitdannelser) afgrænset fra selve havstokken og den yderste forstrand. Dermed er havstokken og den yderste forstrand ikke kortlagt som en Natura 2000 klitnaturtype, selvom klitdan- Areal Figur 2: Udstrækning og beliggenhed af kortlagte klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet ved Liseleje. Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000-området. Klitnaturtype Fundne arter – herunder karakterarter 2110 Forstrand og begyndende klitdannelse 0,35 hektar Marehalm, strand-kvik, sand-hjælme, strandfladbælg 2120 Hvid klit og vandremiler 2,61 hektar Sand-hjælme, marehalm, strand-kvik, rød-svingel, sand-rottehale, strand-fladbælg, sand-star, havtorn, bukketorn 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2,91 hektar Rød svingel, sand-star, sand-rottehale, sandhjælme, marehalm, tidlig dværgbunke, blød hejre, bølget bunke, fåre-svingel bidende stenurt, gul snerre, alm. hønsetarm, mark-bynke, smalbladet høgeurt, gederams, blåmunke, sand-frø-stjerne, dansk rundbælg, blæresmælde, hare-kløver, strandfladbælg, mark-krageklo, sæbeurt, rynket rose 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 0 hektar Ikke undersøgt 2160 Kystklitter med havtorn 0 hektar Ikke undersøgt 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 1,38 hektar 2190 Fugtige klitlavninger 0 hektar Ikke undersøgt 2250 *Kystklitter med Enebær 0 hektar Ikke undersøgt Figur 34: Udstrækning og beliggenhed af kortlagte klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet ved Liseleje. Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000-området. Rød-svingel, bølget bunke, draphavre, alm. engelsød, liljekonval, smalbladet høgeurt, alm. røllike, tofrøet vikke, sand-frøstjerne, gederams, sand-star, alm. gedeblad, stilkeg, vorte-birk, alm. røn, fuglekirsebær, skov-fyr. 9/15 8/15 LISELEJE HAVN 2013 31 Foto 1: Klitnaturtype 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser ved Liseleje. Foto 2: Klitnaturtype 2120 Hvide klitter og vandremiler ved Liseleje. Foto 3: Klitnaturtype 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og Foto 2130* Stabile med urteagtig vegetation Foto3: 3:Klitnaturtype Klitnaturtype 2130*Til Stabile med urteagtig2120. vegetation(grå (gråklit klitog og grønsværklit) ved Liseleje. højre lystklitter i lystklitter billedet ses naturtype grønsværklit) grønsværklit)ved vedLiseleje. Liseleje.Til Tilhøjre højrei ibilledet billedetses sesnaturtype naturtype2120. 2120. Foto Foto4: 4:Klitnaturtype Klitnaturtype2180 2180Kystklitter Kystklittermed medselvsåede selvsåedebestande bestandeaf afhjemmehørende hjemmehørende træarter træarterved vedLiseleje. Liseleje. 10/15 32 LISELEJE HAVN 2013 11/15 11/15 nelsen i de beskyttede klittyper i baglandet er afhængig af det sand, der tilføres her. Samme fremgangsmåde er anvendt ved Naturstyrelsens kortlægning vist i gennemgangen af havneforslaget fremlagt for Halsnæs Kommune (Hasløv & Kjærsgaard 2012). I kriterier for gunstig bevaringsstatus i Søgaard et al. (2003) hedder det om lokale bevaringsmålsætninger for klitter, at: ”Klitnaturtyperne findes ofte i stor- og småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre. Ved fastlæggelse af lokale bevaringsmålsætninger vil det ofte være hensigtsmæssigt at forholde sig til en klithelhed bestående af en mosaik af flere klitnaturtyper. Målsætningerne bør fastlægges overordnet for den samlede mosaik, evt. for delområder, på en måde så dynamik og succession kan videreføres.” Som en konsekvens er dette er i princippet alle klittyper potentielt truet af en påvirkning, der truer klitnaturtype 2110 Forstrand og begyndende klitdannelse, idet denne er forudsætningen for de øvrige klitnaturtypers dannelse og udvikling. Tabel 2: Vurdering af havneprojektets mulige konsekvenser for de klitnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 135 Tisvilde Hegn og Tabel 10: Vurdering af havneprojektets mulige konsekvenser for de klitnaturtyper, der indgår i Melby Overdrev. udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Klitnaturtype Projektets mulige konsekvenser Afværgeforanstaltning 2110 Forstrand og begyndende klitdannelse Arealbeslaglæggelse som følge af adgangsvej. Nedsat klitdannelse. Sandsynligvis øget areal med naturtypen vest for havnen. Sandfodring. 2120 Hvid klit og vandremiler Arealbeslaglæggelse som følge af adgangsvej. Nedsat klitdannelse. Sandsynligvis øget areal med naturtypen vest for havnen. Sandfodring. Regulering af færdsel. Indhegning af særligt følsomme partier. Måske vil havnens tilstedeværelse bidrage til at koncentrere færdsel her (mindske slitage visse steder). 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Øget slitage. Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse. Sandfodring. Regulering af færdsel Indhegning af særligt følsomme partier. Måske vil havnens tilstedeværelse bidrage til at koncentrere færdsel her (mindske slitage visse steder). 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse (på lang sigt). Sandfodring. 2160 Kystklitter med havtorn Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse (på lang sigt). Sandfodring. 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse (på lang sigt). Sandfodring. 2190 Fugtige klitlavninger Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse (på lang sigt). Sandfodring. 2250 *Kystklitter med Enebær Nedsat klitdannelse (på lang sigt). Reduceret sedimenttransport. Sandfodring. Som afværgeforanstaltning foretages som en del af projektet derfor vedvarende sandfodring for at opretholde sedimenttransporten og dermed klitdannelsen øst for havneområdet. Med hensyn til øget slitage er den faktiske betydning af dette usikker. Havneprojektet vil givetvis tiltrække flere besøgende, men den derved øgede aktivitet må formodes primært at være koncentreret i selve havneområdet, hvorfor færdselen på følsomme naturtyper ikke nødvendigvis øges i nævneværdigt omfang som følge af projektet. Som afværgeforanstaltning i forhold til færdsel vil man i forbindelse med projektet kunne arbejde med regulering af færdsel og eventuelt indhegning af særligt følsomme naturtyper. Referencer Hasløv & Kjærsgaard 2012: Liseleje Havn (gennemgang af havneforslaget) Miljøministeriet 2000: Danske naturtyper i det europæiske Natura 2000 netværk. – Miljø- og Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen. Naturstyrelsen 2010: Habitatbeskrivelser, årgang 2010. Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet (Natura 2000 typer). Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. 14/15 LISELEJE HAVN 2013 33 LISELEJE HAVN 2013
© Copyright 2024