Forsørgertillæg!

August 2011
J.nr. ED-001
Nærværende bestemmelser gælder pr. 23. august 2011 og erstatter generelle bestemmelser
af januar 2011.
Der er foretaget ændringer i afsnit 1.1, således at erhvervspostdocprojekter også er omfattet
af nærværende bestemmelser og afsnit 5 bilag 4 som er en tjekliste for offentlige institutioner,
som fremover skal udarbejdes i forbindelse med årsregnskaber fra offentlige
forskningsinstitutioner.
Generelle bestemmelser
for bevillinger fra Højteknologifonden
Generelle bestemmelser for bevillinger fra Højteknologifonden er sammen med
Medfinansieringsaftalen instruktion til bevillingsmodtagere om gældende regler og praksis i
forbindelse med administrationen af bevillinger fra Højteknologifonden.
Højteknologifondens bevillinger er omfattet af Finansministeriets Budgetvejledning.
Indhold
1. Bevillingen ............................................................................................................. 2
1.1 Hvilke bevillinger er omfattet ................................................................................... 2
1.2 Bevillingsmodtager ................................................................................................. 2
1.3 Udbetaling af bevillingen .......................................................................................... 2
1.4 Anbringelse af udbetalte midler ................................................................................ 2
1.5 Renter ................................................................................................................... 3
1.6 Bortfald af bevillingen ............................................................................................. 3
1.7 Udløb af bevillingen................................................................................................. 3
1.8 Indkøb .................................................................................................................. 3
1.9 Apparatur .............................................................................................................. 3
1.10 Indberetning til SKAT ............................................................................................ 4
2. Rapportering og evaluering.................................................................................... 4
3. Aflæggelse af regnskab .......................................................................................... 4
4. Revision ................................................................................................................. 6
5. Bilag ...................................................................................................................... 8
Bilag 1 – støttemodtager er en privat virksomhed ............................................................. 8
Bilag 2 – støttemodtager er en offentlig institution ........................................................... 10
Bilag 3 – Tjekliste for virksomheder ............................................................................... 11
Bilag 4 – Tjekliste for offentlige institutioner ................................................................... 13
Bilag 5 – projektledertjekliste ....................................................................................... 15
Holbergsgade 14, 3
1057 København K
Tel +45 3363 7280
www.hoejteknologifonden.dk
1. Bevillingen
1.1 Hvilke bevillinger er omfattet
Højteknologiske projekter, højteknologiske platforme og erhvervspostdocs er omfattet af de
generelle bestemmelser.
1.2 Bevillingsmodtager
Ved tilsagn om tilskud udbetaler Højteknologifonden kun midler til én part i projektet. Denne
part omtales i det følgende som bevillingsmodtager. Bevillingsmodtageren modtager og
administrerer bevillingen på vegne af det samlede projekt og allokerer midlerne til de øvrige
parter i henhold til det af Højteknologifonden godkendte budget.
Efter udbetaling fra Højteknologifonden skal bevillingsmodtageren inden for 10 arbejdsdage
viderebetale det anmodede beløb til de øvrige parter. Dvs. at bevillingsmodtager viderebetaler
til projektets parter på basis af de kvartalsvise anmodninger/budgetter, for de projekter der
følger kvartalsmodellen, og på basis af halvårlige regnskabstal for de projekter der følger
halvårsmodellen.
1.3 Udbetaling af bevillingen
Projektlederen indsender betalingsanmodning til Højteknologifonden forud for hver udbetaling
af midler. Hertil anvendes Højteknologifondens skabelon.
Midler til projekterne udbetales enten kvartalsvist eller halvårligt.
Kvartalsvis udbetaling sker på baggrund af det godkendte budget samt opgørelsen af de
faktiske omkostninger fra det forrige kvartal. For projekter, der starter i 2. eller 3. måned i et
kvartal, sker første udbetaling dog midt i kvartalets sidste måned.
Udbetaling halvårligt sker den 15. februar og den 15. august på baggrund af realiseret forbrug.
Der skal kun indsendes én samlet anmodning for hele projektet hvert kvartal eller halvår.
Betalingsanmodningen skal også indsendes, selvom der ikke ønskes midler udbetalt i et kvartal
eller halvår.
I forbindelse med indsendelse af anmodning attesterer projektleder at de deltagende parter er
going concerns, dvs. ikke i betalingsstandsning, konkurs eller lignende. Projektlederen og de
deltagende parter har pligt til at underrette Fonden øjeblikkeligt, hvis man bliver bekendt med,
at en part ikke længere er going concern.
Hvis et årsregnskab viser, at der ved regnskabsårets afslutning er et uforbrugt beløb, skal
beløbet modregnes i udbetalingen for 2. kvartal i året efter det år, som årsregnskabet dækker.
Beløbet vil i almindelighed fortsat være til rådighed for projektet, men udbetalingsprofilen
bliver bragt i overensstemmelse med forbrugstakten.
Såfremt årsregnskabet ikke er modtaget rettidigt, er Højteknologifonden – indtil regnskabet
foreligger – nødsaget til at lægge til grund, at der ikke har været et forbrug det forudgående
år, og udbetalingen af den resterende del af bevillingen vil således blive standset, ligesom der
vil blive rejst krav om tilbagebetaling af midler, hvor der ikke er dokumentation for forbruget.
1.4 Anbringelse af udbetalte midler
Hvis bevillingsmodtageren er tilknyttet en statsinstitution, skal institutionen oprette en særskilt
konto/aktivitet for bevillingen. Nummeret på denne konto skal oplyses i
udbetalingsanmodningen. Bevillingsmodtageren rådes i egen interesse til at kontakte
Side 2 af 16
institutionens regnskabskontor/personalekontor i god tid – især når bevillingen omfatter
lønudbetalinger.
Hvis bevillingsmodtageren er en privat virksomhed, skal der til formålet oprettes en særskilt
konto til administration af bevillingen. Der er ikke krav om en særskilt bankkonto, men der er
krav om, at bevillingen administreres adskilt fra virksomhedens øvrige økonomi og regnskab.
Højteknologifonden udbetaler kun midler til én part i projektet. Projektets parter sørger selv
for fordeling af midlerne i henhold til det af Højteknologifonden godkendte budget.
Midler, der ikke straks anvendes, skal henstå på en særskilt konto i pengeinstitut eller henstå i
mellemregning med den regnskabsansvarlige institution med angivelse af, at indestående
midler er reserveret til anvendelse til det konkrete projekt.
1.5 Renter
Påløbne renter må kun anvendes til formål, hvortil bevilling er givet, og inden for bevillingens
rammer.
1.6 Bortfald af bevillingen
Såfremt projektet ikke er igangsat inden 3 måneder efter den aftalte dato for projektstart,
bortfalder bevillingen automatisk, medmindre Højteknologifonden på baggrund af en
redegørelse fra projektlederen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, samt at projektet
fortsat er fagligt og erhvervsmæssigt aktuelt.
Højteknologifonden kan på ethvert tidspunkt kræve rapportering om projekts fremgang. Hvis
Højteknologifonden finder denne utilfredsstillende, kan restbevillingen inddrages.
Såfremt en restbevilling inddrages, vil løn i opsigelsesperioden være sikret for personale, der
er aflønnet af fondsmidler.
Ved bortfald af bevilling vil eventuelle ph.d.-studerendes situation blive vurderet i henhold til
protokollatet om ph.d.-stipendiater.
1.7 Udløb af bevillingen
Ved afslutning af projektet skal der senest 3 måneder efter bevillingsperiodens udløb aflægges
slutregnskab. For slutregnskab følges procedurerne for aflæggelse af årsregnskab.
Samtidig med indsendelse af slutregnskabet skal bevillingsmodtageren foranledige et eventuelt
uforbrugt beløb inkl. eventuelle påløbne renter indbetalt til Højteknologifonden.
Såfremt projektlederen som følge af forsinkelse af projektet anmoder om at måtte anvende
restbeløbet, kan projektlederen afvente Højteknologifondens stillingtagen til anmodningen,
inden restbeløbet indbetales.
1.8 Indkøb
Alle indkøb skal foretages i henhold til internationale og nationale udbudsregler.
1.9 Apparatur
Bevilget apparatur tilhører den part i projektet, der har indkøbt apparaturet, medmindre andet
er aftalt med Højteknologifonden.
Side 3 af 16
1.10 Indberetning til SKAT
Tilskud fra Højteknologifonden indberettes løbende til SKAT. Der vil blive indberettet for
bevillingsmodtageren (se afsnit 1.2), og det er herefter bevillingsmodtagerens ansvar at
indberette fordelingen af midler blandt parterne til SKAT.
2. Rapportering og evaluering
Hvert halve år aflægges rapporteringer vedrørende såvel projektets fremdrift, aktiviteter og
økonomi. Disse rapporter aflægges i forbindelse med styregruppemøder, hvori
Højteknologifonden deltager. Højteknologifondens retningslinjer for rapportering skal følges.
Ved afslutning af projektet skal der senest 3 måneder efter bevillingsperiodens udløb aflægges
evalueringsrapport. Højteknologifondens retningslinjer skal følges. Det tilstræbes, at
bevillingsmodtager senest 2 måneder efter rapportens modtagelse vil få besked om, hvorvidt
rapporten er godkendt.
Som led i evalueringen forpligter projektets deltagere sig til at stå til rådighed for møder
herom, ligesom projektets deltagere i op til 5 år efter projektets afslutning forpligter sig til at
stå til rådighed for møder med Højteknologifonden vedrørende effektmåling af projektet.
3. Aflæggelse af regnskab
Der skal aflægges årsregnskab for projektet senest den 31. marts efter hvert regnskabsår
udløb. Regnskabsåret er finansåret.
Til regnskabsaflæggelse anvendes Højteknologifondens skabeloner, samt projektleder- og
revisortjeklister.
Regnskabet skal specificere de udgifter, der er afholdt af bevillingen, ligesom det skal fremgå,
at bevillingen er anvendt i det pågældende finansår. Der anvendes samme opdeling i
udgiftsposter, som anvendes ved den kvartalsvise eller halvårlige udbetalingsanmodning, se
punkt 1.3.
Opgørelse af de enkelte poster:
Tilskuddet er eksklusiv moms, hvorfor regnskabet skal opgøres uden moms. Dog kan moms
medtages, når virksomheder ikke har fradragsret herfor, fx for forplejning og
rejseomkostninger.
a) Løn:
Gælder såvel videnskabeligt personale som teknisk og administrativt personale.
•
Opgøres for virksomheder som antallet af anvendte timer x DKK 600,-.
•
Opgøres for offentlige forskningsinstitutioner med angivelse af de faktiske
lønomkostninger.
b) Apparatur og materialer:
Omkostninger til apparatur og materialer inkluderes i den periode hvor leverance er sket
(jf. almindelige periodiseringsprincipper).
Side 4 af 16
Der skelnes mellem apparatur som større apparatur/udstyr fx mikroskop, laser,
måleapparatur, mens der med materialer forstås fx forbrugsvarer i laboratoriet, der ikke
kan genbruges.
c) Rejser:
Opgøres på grundlag af modtagne fakturaer vedr. den pågældende periode. Omkostninger i
forbindelse med kørsel i egen/institutionens eller virksomhedens bil opgøres efter statens
regler (laveste takst).
d) Øvrige omkostninger:
Konsulentbistand, indkøb af rettigheder m.v., der er direkte relateret til og nødvendige for
projektets gennemførelse, opgøres på baggrund af modtagne fakturaer. Der tages
udgangspunkt i, at ydelserne er købt til markedspris. Såfremt ydelsen erhverves hos et
selskab, som projektdeltageren er koncernforbundet med, skal prisen opgøres uden intern
avance.
Indirekte projektrelaterede omkostninger kan allokeres til projektet på basis af
fordelingsnøgler, der afspejler de relevante cost-drivere, eksempelvis
laboratorieforbrugsvarer.
e) Overhead for offentlige forskningsinstitutioner:
Opgøres for universiteter af de generelle omkostninger ved projektet med maksimalt
følgende satser:
For tilsagn afgivet i 2005, 2006 og 2007 er overheadsatsen efter den 1. januar 2008 og i
resten af bevillingsperioden 32,65%.
For tilsagn afgivet i 2008 er overheadsatsen 35% i hele bevillingsperioden.
For tilsagn afgivet i 2009, 2010 og 2011 er overheadsatsen 44% i hele bevillingsperioden.
For andre danske, offentligt ejede institutioner kan der alene beregnes 3,1% i
administrationsbidrag af udgifter, der direkte kan henføres til projektet.
Regnskabet skal indsendes med projektlederens og styregruppeformandens underskrift.
Der fremsendes ét samlet regnskab for projektet. Det er det seneste kvartals- eller
halvårsbudget for projektet, der skal angives i regnskabet.
Følgende dokumenter fra den enkelte projektdeltager indsendes til projektlederen, der
koordinerer udfærdigelsen af det samlede regnskab:
•
Virksomheder skal indsende regnskab og revisionspåtegning, samt en udfyldt
revisortjekliste.
•
Offentlige institutioner skal indsende regnskab med erklæring fra den
økonomisansvarlige, samt en udfyldt tjekliste udfærdiget af den økonomiansvarlige.
Hver projektdeltagers regnskab og revisionspåtegning skal vedlægges som bilag til det
samlede regnskab. Herudover skal projektlederen udfylde og vedlægge revisortjeklisten.
Side 5 af 16
Hver parts regnskab skal for virksomheders vedkommende være påtegnet af revisor og for
offentlige institutioners vedkommende være påtegnet af den økonomiansvarlige som
dokumentation for et retvisende regnskab samt omfanget af den foretagne revision. Såfremt
der er yderligere oplysninger, kan disse noteres under supplerende oplysninger eller i en
revisionsprotokol. I påtegningen skal bekræftes, at bevillingen er anvendt til de formål, hvortil
bevillingen er givet. For øvrige krav til revisionen se punkt 4.
4. Revision
Revisionen udføres af en godkendt revisor.
Er støttemodtageren en offentlig institution, skal revisionen udføres af den økonomiansvarlige
på institutionen.
I tilfælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den
fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.
Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette
begreb er fastlagt i § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.v. (Lovbekendtgørelse nr. 3
af 7. januar 1997) og nærmere præciseret nedenfor.
Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet pr. deltagende part, se punkt 3, er
retvisende, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i
overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er udvist
sparsommelighed ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet.
Revisionens omfang afhænger af støttemodtagerens administrative struktur og
forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for
regnskabsaflæggelsen.
Ved revisionen skal revisor/den økonomiansvarlige på institutionen efterprøve:
a) Om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
b) Om regnskabet for medfinansiering er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,
herunder at kravene til maksimum for støtteandel til virksomheder (maksimalt 50% og for
Små og Mellemstore Virksomheder op til 60%) er overholdt. Dette gælder også i forhold til
aconto-udbetalinger fra Højteknologifonden. Den aftalte støtteprocent skal til et hvert
tidspunkt overholdes.
c) Om tilskudsbetingelserne er opfyldt.
d) Om tilskuddet er anvendt til formålet.
e) Om bevillingsmodtageren har udvist sparsommelighed.
f)
Om der ligger timeregnskab til grund for lønomkostningerne.
Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
Bevillingsmodtager og/eller projektleder skal give revisor de oplysninger, som må anses af
betydning for bedømmelsen af projektregnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen,
herunder mål og opnåede resultater. Bevillingsmodtager og/eller projektleder skal give revisor
Side 6 af 16
adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor
får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig
betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give
bevillingsmodtager og/eller projektleder meddelelse herom, samt at påse, at
Højteknologifonden inden 3 uger gives meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at
orientere Højteknologifonden. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.
Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på,
at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre grunde.
Det reviderede projektregnskab forsynes med en påtegning, jf. bilag 1, hvoraf det skal fremgå,
at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne beskrevet i disse generelle
bestemmelser. Forbehold skal fremgå af påtegningen. Den i bilag 1 angivne påtegning er i
overensstemmelse med den standard formulering Rigsrevisionen og Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer (FSR) har aftalt for sådanne regnskaber og kan ikke afviges.
Genpart af revisionspåtegning indsendes af bevillingsmodtager til Højteknologifonden sammen
med det påtegnede projektregnskab, og revisortjeklisten.
Side 7 af 16
5. Bilag
Bilag 1 – støttemodtager er en privat virksomhed
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING
Til opdragsgiver
J.nr:
Projekttitel:
Støttemodtager:
Vi har revideret projektregnskabet for NN Institution for perioden xx. måned - xx. måned
20xx, der udviser omkostninger på DKK xxx, hvoraf der er modtaget tilskud fra
Højteknologifonden på DKK xxx. Projektregnskabet aflægges efter Generelle bestemmelser for
bevillinger fra Højteknologifonden samt den mellem projektets parter og Højteknologifonden
indgåede Medfinansieringsaftale.
Ledelsen har ansvaret for projektregnskabet. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at
udtrykke en konklusion om projektregnskabet. Herudover er det ledelsens ansvar, at de
dispositioner, der er omfattet af projektregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Den udførte revision
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god
offentlig revisionsskik, jf. Generelle bestemmelser for bevillinger fra Højteknologifonden samt
den mellem projektets parter og Højteknologifonden indgåede Medfinansieringsaftale. Disse
standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad
af sikkerhed for, at projektregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i
projektregnskabet anførte beløb og oplysninger. De valgte handlinger afhænger af revisors
vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i projektregnskabet,
uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer
revisor interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og aflæggelse af et
projektregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme
revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at
udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens kontrol. Revisionen omfatter
endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn,
som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af projektregnskabet.
Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag
for vores konklusion.
Side 8 af 16
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at projektregnskabet giver et retvisende billede af resultatet af NNinstitutionens aktiviteter vedrørende projektet for regnskabsperioden XX. måned – XX. måned
20XX i overensstemmelse med regnskabsbetingelserne som beskrevet i Generelle
bestemmelser for bevillinger fra Højteknologifonden samt den mellem projektets parter og
Højteknologifonden indgåede Medfinansieringsaftale. Det er ligeledes vores opfattelse, at de
dispositioner, der er omfattet af projektregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Erklæring om udført forvaltningsrevision
I forbindelse med den finansielle revision af NN-institutionens projektregnskab for perioden xx.
måned - xx. måned 20XX har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder
er taget skyldige hensyn til sparsommelighed ved forvaltningen af projektet.
Ledelsens ansvar
NN-institutionens ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der
sikrer, at der tages skyldige hensyn til sparsommelighed ved forvaltningen af det modtagne
tilskud.
Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision
I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik jf. Generelle bestemmelser for bevillinger
fra Højteknologifonden har vi for udvalgte områder undersøgt, om NN-institutionen har
etableret forretningsgange, der sikrer en sparsommelig forvaltning. Vores arbejde er udført
med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er
varetaget på en sparsommelig måde.
Konklusion
Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os
anledning til at konkludere, at forvaltningen i 20XX på de områder, vi har undersøgt, ikke er
varetaget på en sparsommelig måde.
Kontorsted _____________________, dato _____________
Revisionsfirmaet _______________________,
Godkendt revisionsvirksomhed
Side 9 af 16
Bilag 2 – støttemodtager er en offentlig institution
DEN ØKONOMIANSVARLIGES ERKLÆRING VED TILSKUD FRA HØJTEKNOLOGIFONDEN
J.nr.:
___________________________________
Projekttitel:
___________________________________
Støttemodtager:
___________________________________
Startdato for regnskabsperiode:
___________________________________
Slutdato for regnskabsperiode:
___________________________________
Afholdte omkostninger:
___________________________________
Støtte fra Højteknologifonden:
___________________________________
Det bekræftes, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med tilskudsbetingelserne som
beskrevet i Generelle bestemmelser for bevillinger fra Højteknologifonden samt den mellem
projektets parter og Højteknologifonden indgåede Medfinansieringsaftale.
Den økonomiansvarliges eventuelle forbehold:
_____________________
Dato
___________________________________
Økonomiansvarliges navn
___________________________________
Økonomiansvarliges titel
___________________________________
Økonomiansvarliges adresse
___________________________________
Økonomiansvarliges underskrift
Side 10 af 16
Bilag 3 – Tjekliste for virksomheder
Revisortjekliste
- for højteknologiske projekter og platforme
Revisortjekliste vedlægges revisionspåtegningen
Højteknologifondens j.nr.
Projektets titel
Virksomhedens navn
CVR.nr.
Regnskabsår
Højteknologifondens forord til Revisortjekliste
Revisortjeklisten udfyldes af den private virksomheds revisor.
Tjeklisten udfyldes i tilknytning til revisionen af årsregnskabet og er et supplement til
revisorens afgivelse af revisionspåtegning. Revisionsprotokol kan afgives i tilslutning til
påtegningen.
Tjeklisten besvarer spørgsmål af formel karakter.
Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for forbehold eller supplerende
bemærkninger i revisionspåtegningen.
Oplysning om revisors påtegning på regnskabet
(Sæt kryds)
☐
☐
☐
Påtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger
Påtegning med forbehold
Påtegning med supplerende oplysninger
Vejledning til udfyldning af afkrydsningskolonnerne
I kolonnen ”Resultat af revisionshandlingen” afkrydses ’JA’ rubrikken, hvis revisionsopgaven er
udført, og revisor kan svare bekræftende på spørgsmålet. Hvis der er væsentlige/kritiske
bemærkninger til punktet, skal der foretages afkrydsning i kolonnen beregnet hertil, og
forholdet skal omtales i revisionspåtegningen og/eller i revisionsprotokollen. Dersom revisor
svarer ”ja” i resultatkolonnen, vil der oftest ikke skulle foretages afkrydsning i kolonnen
”væsentlige/kritiske bemærkninger”.
Der skal afkrydses i ”Nej” rubrikken i resultatkolonnen, når revisionsopgaven er udført, og
revisor kan svare afkræftende på spørgsmålet.
En bekræftende besvarelse angiver ikke noget om grundlaget for og graden af sikkerhed i
besvarelsen og er ikke nødvendigvis udtryk for, at de besvarede forhold er anset for
fuldstændige. Revisor har vurderet, at de konstaterede forhold må anses for forsvarlige under
hensyntagen til de foreliggende omstændigheder. En afkræftende besvarelse forventes at give
anledning til en omtale af forholdet i revisionspåtegningen og/eller revisionsprotokollen.
Side 11 af 16
Resultat af
revisionshandlingen
Revisortjekliste
JA
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Er årsregnskabet udarbejdet i overensstemmelse
med Højteknologifondens generelle
bestemmelser*?
Er årsregnskabet uden væsentlige fejl og
mangler?
Har revisor fulgt op på eventuelle kritiske
bemærkninger omtalt i sidste års
revisionspåtegning og/eller revisionsprotokol?
Har revisor fået de oplysninger og den bistand,
som revisor har fundet nødvendig?
Har revisor foretaget forvaltningsrevision i
overensstemmelse med Højteknologifondens
retningslinier/generelle bestemmelser?
Er den maksimale støtteprocent overholdt i
overensstemmelse med Højteknologifondens
retningslinier/generelle bestemmelser?
Er den maksimale støtteprocent akkumuleret
over projektperioden til dato overholdt i
overensstemmelse med Højteknologifondens
retningslinier/generelle bestemmelser?
Er der løbende blevet foretaget timeregistrering
Hvis virksomheden er bevillingsmodtager, har
virksomheden viderebetalt støtte indenfor 10
dage efter pengene er modtaget fra
Højteknologifonden?
Har virksomheden oprettet en særskilt konto til
administration af bevillingen?
Er regnskabsperioden i overensstemmelse med
medfinansieringsaftalen?
Har virksomheden været going concern gennem
hele regnskabsperioden?
Bekræft at standardpåtegningen jf. aftale mellem
Rigsrevisionen og FSR er anvendt.
*Højteknologifondens generelle bestemmelser kan findes på www.hoejteknologifonden.dk
Side 12 af 16
NEJ
Bilag 4 – Tjekliste for offentlige institutioner
Økonomiansvarliges tjekliste
- for højteknologiske projekter og platforme
Tjeklisten vedlægges erklæringen fra den økonomiansvarlige
Højteknologifondens j.nr.
Projektets titel
Institutionens navn
CVR.nr.
Regnskabsår
Højteknologifondens forord til økonomiansvarliges tjekliste
Tjeklisten udfyldes af den offentlige institutions økonomiansvarlige.
Tjeklisten udfyldes i tilknytning til revisionen af årsregnskabet og er et supplement til den
økonomiansvarliges afgivelse af erklæring. Revisionsprotokol kan afgives i tilslutning til
erklæringen.
Tjeklisten besvarer spørgsmål af formel karakter.
Den økonomiansvarliges besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for forbehold eller
supplerende bemærkninger i erklæringen.
Oplysning om den økonomiansvarliges påtegning på regnskabet
(Sæt kryds)
☐
☐
☐
Påtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger
Påtegning med forbehold
Påtegning med supplerende oplysninger
Vejledning til udfyldning af afkrydsningskolonnerne
I kolonnen ”Resultat af revisionshandlingen” afkrydses ’JA’ rubrikken, hvis revisionsopgaven er
udført, og den økonomiansvarlige kan svare bekræftende på spørgsmålet. Hvis der er
væsentlige/kritiske bemærkninger til punktet, skal der foretages afkrydsning i kolonnen
beregnet hertil, og forholdet skal omtales i erklæringen og/eller i revisionsprotokollen. Dersom
den økonomiansvarlige svarer ”ja” i resultatkolonnen, vil der oftest ikke skulle foretages
afkrydsning i kolonnen ”væsentlige/kritiske bemærkninger”.
Der skal afkrydses i ”Nej” rubrikken i resultatkolonnen, når revisionsopgaven er udført, og
revisor kan svare afkræftende på spørgsmålet.
En bekræftende besvarelse angiver ikke noget om grundlaget for og graden af sikkerhed i
besvarelsen og er ikke nødvendigvis udtryk for, at de besvarede forhold er anset for
fuldstændige. Den økonomiansvarlige har vurderet, at de konstaterede forhold må anses for
forsvarlige under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder. En afkræftende besvarelse
forventes at give anledning til en omtale af forholdet i erklæringen fra den økonomiansvarlige
og/eller revisionsprotokollen.
Side 13 af 16
Økonomiansvarliges tjekliste
Resultat af
revisionshandlingen
JA
1
Er årsregnskabet udarbejdet i overensstemmelse
med Højteknologifondens generelle
bestemmelser*?
2 Er årsregnskabet uden væsentlige fejl og
mangler?
3 Har den økonomiansvarlige fulgt op på eventuelle
kritiske bemærkninger omtalt i sidste års
erklæring og/eller revisionsprotokol?
4 Har den økonomiansvarlige fået de oplysninger
og den bistand, som den økonomiansvarlige har
fundet nødvendig?
5 Er den maksimale støtteprocent overholdt i
overensstemmelse med Højteknologifondens
retningslinier/generelle bestemmelser?
6 Er den maksimale støtteprocent akkumuleret
over projektperioden til dato overholdt i
overensstemmelse med Højteknologifondens
retningslinier/generelle bestemmelser?
7 Er der løbende blevet foretaget timeregistrering
8 Hvis institutionen er bevillingsmodtager, har
institutionen viderebetalt støtte indenfor 10 dage
efter pengene er modtaget fra
Højteknologifonden?
9 Har institutionen oprettet en særskilt
konto/aktivitet til administration af bevillingen?
10 Er regnskabsperioden i overensstemmelse med
medfinansieringsaftalen?
*Højteknologifondens generelle bestemmelser kan findes på www.hoejteknologifonden.dk
Side 14 af 16
NEJ
Bilag 5 – projektledertjekliste
Projektledertjekliste
- for højteknologiske projekter og platforme
Højteknologifondens j.nr.
Projektets titel
Projeklederens navn
Regnskabsår
Højteknologifondens forord til Projektledertjekliste
Projektledertjeklisten udfyldes og underskrives af projektlederen ved indsendelse af projektets
konsoliderede årsregnskab senest den 31. marts 2012.
Ved rettidig indlevering af årsregnskabet forstås, at Projektledertjeklisten er udfyldt og
underskrevet af projektlederen, og at der er svaret ’Ja’ til alle nedennævnte spørgsmål.
Ikke overholdelse af indleveringsfristen
misligholdelse af Medfinansieringsaftalen
bevillingsaftalen.
den 31. marts 2012 vil være væsentlig
og vil derfor kunne medføre opsigelse af
Projektledertjekliste
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11*
12*
13
Resultat
JA
NEJ
Har alle projektparter indleveret årsregnskab?
Er alle projektparters årsregnskaber behørigt underskrevet?
Har alle deltagende virksomheder vedlagt revisionspåtegning?
Bekræft at standardpåtegningen fra Højteknologifondens
generelle bestemmelser er anvendt af alle virksomheder.
Har alle deltagende virksomheder vedlagt revisortjekliste?
Har alle deltagende offentlige institutioner vedlagt erklæring
fra den økonomiansvarlige?
Har alle deltagende offentlige institutioner vedlagt tjekliste fra
den økonomiansvarlige
Er regnskabsperioderne angivet på revisionspåtegningerne og
erklæringerne fra de økonomiansvarlige i overensstemmelse
med medfinansieringsaftalen?
Er det samlede konsoliderede årsregnskab underskrevet af
projektleder og styregruppeformand?
Stemmer det konsoliderede årsregnskab for projektet med de
enkelte parters årsregnskaber – både for budgettal og
regnskabstal, når disse lægges sammen?
Det beløb, den enkelte part har modtaget fra
Højteknologifonden, skal angives. Er det korrekt angivet for
alle parter?
I det konsoliderede årsregnskab skal der under posten
’Faktisk udbetaling fra Højteknologifonden’ angives det beløb,
der samlet er udbetalt i 2011. Er det korrekt angivet?
Er der anført forklaringer i kommentarfeltet, hvis der er mere
end DKK 100.000,- i forskel mellem budget og regnskab.
* For punkterne 11 og 12 gælder, at det beløb, der skal angives som ’Heraf udbetaling fra
Højteknologifonden’, er det beløb, der reelt er udbetalt/anmodet om fra Højteknologifonden.
Side 15 af 16
Det er således ikke beløb, der potentielt kunne have været udbetalt i forhold til den aftalte
støtteprocent mv., men det reelt overførte beløb fra Højteknologifonden.
Dato:
/
2012
--------------------------------------------Projektlederens navn
Side 16 af 16