27. maj 2013 - szymanski spil

Juni 2012
Nyhedsbrev
BANKAGERSKOLEN
Kære elever, forældre og medarbejdere.
Endnu et skoleår nærmer sig sin afslutning, og
en velfortjent sommerferie står for døren.
Klarest i min erindring om skoleåret 2011/12
står skolefesten sidst i marts. Jeg var spændt
på, hvordan det ville gå at afvikle så stort et
arrangement, men vi har fået mange positive
tilbagemeldinger på skolefesten fra elever,
forældre og personale, så der står skolefest på
programmet igen til næste år.
Jeg tænker også på vores forsøg med afgangsprøver i idræt på 9. årgang, hvor eleverne var
til både en praktisk og en teoretisk prøve.
Forsøget har vist, at det kan lade sig gøre at
engagere de ældre elever i faget idræt, og afgangsprøverne har vist sig at være en gulerod
for eleverne, hvilket har smittet af på undervisningen hen over året.
Sidste skoledag
Sidste skoledag i dette skoleår er fredag d. 29.
juni, hvor eleverne får fri fra skole kl. 11.40.
Alle elever og ansatte mødes ved flagstangen
kl. 11.15, hvor vi synger Bankagersangen og
feriesangen samt ønsker hinanden god sommerferie.
SFO Delfinen og SFO2 har åbent fra kl. 11.40
for elever, der er tilmeldt SFO.
Elever, der ikke er tilmeldt SFO Delfinen, kan
være i SFO Delfinen frem til kl. 13.40, hvis der
gives besked til SFO på forhånd.
Første skoledag
Første skoledag i det nye skoleår er mandag d.
13. august, hvor eleverne har normale mødetider. De nye børnehaveklasseelever møder dog
først kl. 09.00.
Farvel og goddag til lærere
I forbindelse med det nye skoleår tager vi afsked med følgende lærere, som går på pension/efterløn:
Ann Clausen (efter 37 års ansættelse)
Mette Rahbek (efter 36 års ansættelse)
Peter Buus Jensen (efter 38 års ansættelse)
Henning Mortensen (efter 35 års ansættelse)
Som det fremgår har disse 4 lærere været
yderst trofaste lærere på Bankagerskolen, og
jeg vil gerne udtrykke en stort tak og anerkendelse for engageret og solidt arbejde gennem
årene.
Samtidig har vi ansat følgende lærere:
Betina Bräuner (26 år, lærer på 8. årgang)
Jacob Duch (29 år, lærer på 7. årgang)
Kasper Vinther Rasmussen (32 år, lærer på 7.9. årgang)
Charlotte Pia Lund Hansen (27 år, lærer på 1.
årgang)
Marianne Thrane (45 år, lærer på 4.-6. årg.)
Jette Koldbro (32 år, lærer på 2. årgang)
Betina, Jacob, Kasper og Charlotte har været
vikarer på skolen og er nu fastansatte.
Marianne kommer fra en stilling på Lundskolen mens Jette kommer fra et lærerjob på Glud
skole.
Holdtimer på 4.-6. årgang i dansk og matematik
I det kommende skoleår er ét af vores indsatsområder MATEMATIK.
Målet er at gøre vores elever dygtigere til matematik gennem hele skoleforløbet.
Som et led i denne indsats vil eleverne på mellemtrinnet blive undervist på mindre hold i 4
ud af 6 dansklektioner og i 3 ud af 4 matematiklektioner ugentligt. På en årgang med 3
klasser vil der blive dannet 4 hold bestående af
elever fra de 3 klasser.
Der er sket en udvikling i matematikfaget, hvor
eleverne skal læse mere og mere tekst for at
løse opgaverne. Derfor indeholder indsatsen
også holddeling i dansk.
Hermed bliver eleverne også dygtige til læsning.
Som endnu et led i indsatsen deltager alle skolens matematiklærere i et særligt kursus, der
har fokus på fagets udvikling, undervisningsdifferentiering, evaluering, læringsmål og inklusion.
Juni 2012
Nyhedsbrev
BANKAGERSKOLEN
Oliver vandt en bærbar computer
Èn gang om året trækker vi lod blandt alle de
elever, som ved skoleårets start skrev under på
en rygekontrakt, og som har opfyldt løftet om
IKKE at ryge i hele skoleåret. Årets lodtrækning fandt sted til hus 5’s fællessamling i juni,
og her var Oliver Jean Nielsen fra 7.a den heldige vinder.
Lodtrækningen er et led i projekt X:IT, som
indebærer forebyggende undervisning vedr. rygning på 7.-9. årgang samt indgåelse af rygekontrakter.
Vi fortsætter projektet i det kommende år.
Nyindretning af hus 1
Pedellerne er i gang med at rydde hus 1, som
huser 0. og 1. årgang og snart vil håndværkerne rykke ind.
Der vil ske følgende større forbedringer:
- Forbedring af ovenlys med en glaspyramide,
som vil give mere lys i fællesrummet.
- Etablering af ”sluser” ind til klasserne i lighed med de øvrige huse. Sluserne består af
glaspartier og skillevægge med farvede felter.
- Etablering af skillevægge i fællesrummet
- Etablering af kreativt område/køkken i fællesrummet
- Nye gulvtæpper og maling af vægge i hele
området
- Smartboards i alle klasser
- Nye skabe og reoler i alle lokaler
De nuværende børnehaveklasser er midlertidigt
rykket ind i kantineområdet, mens 1. klasserne
er rykket op i hus 3. For at gøre plads til de nye
klasser er 4. klasserne rykket op i hus 4 og 6.
klasserne rykket op i hus 5.
Delfinens sommerfest i strålende sol
Der var rekordstor deltagelse i årets sommerfest i SFO1 onsdag d. 20. juni. 700 børn og
voksne nød solen og hinandens selskab ved de
lange borde, som var opstillet på legepladsen.
Som det fremgår af fotoet herunder, så var der
godt fyldt op.
Vi satser fortsat på konstruktiv konflikthåndtering og elevmægling
I det kommende år udvides indsatsen til at omfatte undervisning i konflikthåndtering på 2.
årgang samt elevmægling i frikvartererne i hus
3.
Her er et overblik over indsatsen på området
næste skoleår:
1.-2. årgang: ca. 30 lektioners undervisning pr.
klasse fordelt over året i grundlæggende forståelse af konflikters opståen og løsning.
6. årgang: En hel uges undervisning i konstruktiv konflikthåndtering.
7. årgang: Uddannelse af 16 nye elevmæglere,
som i denne uge har været til ”ansættelsessamtale”. Disse elevmæglere uddannes i september-oktober og fungerer derefter som elevmæglere blandt eleverne på 0.-1. årgang (hus 1)
8. årgang: De ”gamle” elevmæglere fungerer
fortrinsvis som elevmæglere på 2.-3. årgang
(hus 3).
Lærer Connie Lang Hansen og pædagog Anders Katholm fungerer som vejledere for de
involverede elever og lærere, og desuden fun-
Juni 2012
Nyhedsbrev
BANKAGERSKOLEN
gerer de som voksenmæglere blandt eleverne
på 4.-9. årgang.
Tovholder i hus 1 er Line Sjøstrand Berg.
Som det fremgår, så satser Bankagerskolen
meget på at lære eleverne konstruktiv konflikthåndtering, og vi mener, at dette arbejde
grundlæggende baner vejen for at gøre skolen
mere inkluderende.
Sæt kryds i kalenderen
Der er planlagt følgende arrangementer i det
kommende skoleår:
Tirsdag d. 02. oktober 2012 kl. 18.30-21.00:
Fællesmøde for alle kontaktforældre
Temaet er: ”Inklusion – et fælles ansvar”.
Oplæg ved psykolog og forfatter Jens Andersen. Alle skolens forældre er velkomne til foredraget.
Tirsdag d. 22. januar 2013 kl. 18-21:
Skolebestyrelsens årsmøde
Tirsdag d. 12. marts 2013:
Skolefest for 0.-2. årgang
Onsdag d. 13. marts 2013:
Skolefest for 6.-9. årgang
Torsdag d. 14. marts 2013:
Skolefest for 3.-5. årgang
Elever, forældre og personale ønskes en rigtig
god sommerferie.
Bent Nielsen, Skoleinspektør
Birger Dam Sørensen, Viceskoleinspektør
Anette Frank, Afdelingsleder
Gert Blaavand, Ledende pædagog