Kanon pris på sæsonkort

Nyt fra Ørestad Skole
Kære forældre og børn.
Velkommen til et nyt skoleår 2012-2013.
Så er vi klar til et nyt spændende skoleår på Ørestad Skole. Alle er friske og ved rigtigt godt mod. Vi starter
med en god fornemmelse i maven i vores nye rammer. Vi er på plads i vores skole og skal endelig prøve at
starte på forkant med rammer og indhold. Personalet har brugt mange ressourcer på at forberede det nye
år således at børnene får det bedste skoleår vi kan præstere.
Vi vil fortsætte det gode arbejde med at udvikle skolen derfra, hvor vi kom til sommerferien. På mandag
bliver det igen en særlig dag for os. Skoleåret bliver sat i gang og de mange nye børn og forældre skal
sættes ind i skolens hverdag. Til forskel fra sidste års skolestart har vi i år haft de nye 0. kl. elever i skolen
siden maj. Det betyder, at vi gensidigt har fået et kendskab til hinanden, hvilket vil gøre skolestarten bedre
og mere tryg.
Skolen er, som alle ved, i vækst og vil være det de næste 5 år. Det betyder, at vi løbende ansætter nye folk
til skolen, både i skoledel og KKFO. I år siger vi velkommen til Sofie Rubenhagen, der vil være i 2.-4. kl.,
Signe Bæksager Lindstrand, Didde Fricke, Trine Woller, Frida Kristjansdottir, der skal være i 0.-1. kl. og Tina
Jensen som nu er fastansat. Københavns kommune har bevilliget en inklusionspædagog til skoledelen på
alle folkeskoler. Det betyder at vi har ansat Christina Lyng Andersen, som skal indgå i vores
ressourcecenter. Vi håber, at I alle vil hjælpe med at tage godt imod de nye.
I år starter vi Madhuset op, det betyder, at der vil være mulighed for at tilmelde sig en madordning, således
at børnene kan få deres daglige mad på skolen. Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde sund og god mad på
skolen og håber at så mange som muligt vil tilmelde sig. Den første uge vil vi fra tirsdag og ugen ud servere
gratis mad til alle børn på skolen. Connie Whipplinger er ansat som køkkenleder og vil sørge for kvaliteten
omkring maden. Der vil på sigt blive udarbejdet en læseplan for, hvordan børnene skal indgå i produktionen
af maden. Kulturelt og dannelsesmæssigt vil det også betyde en styrkelse af børnenes læring og udvidelse
af skolens virtuelle æstetiske profil. Der bliver sendt et separat brev ud om Madhuset og madordningen i
dag.
Til sidst vil jeg ønsker jer alle et godt skoleår.
HC