Slides
Informationsblad for Esbjerg kommunale Skolevæsen Skolenyt tema Udvikling og innovation på Egekratskolen TEMA - juni 2012 Innovation Kreativitet og romananalyse, rimer det? Innovation i en skolekultur – hvad er det? Skolenyt 2012:Tema Esbjerg Kommunale Skolevæsens informationsblad Udgiver: Esbjerg Kommune, Børn & Kultur, Skoleadministrationen 76161616 Indhold 3 Projekt Den innovative skole 5 Innovationsdefinitioner 6 Udvikling & innovation på Egekratskolen 8 Det kendte og det ukendte – LP og innovation på Bakkevejens Skole 10 Redaktion: Skolechef Preben Jensen (ansvarshavende) Kontorchef Birthe Christensen Pædagogisk Udviklingschef Gitte Høj Nielsen Pædagogisk Udviklingskonsulent Dorte Vind (redaktør) Design og layout: Conny Bech Thomsen Korrektur: Jan Meesenburg Udgivelse: Fire gange årligt – op til elevernes påskeferie, sommerferie, efterårsferie og juleferie. Tryk: Rosendahls Det er ren kagemand – Innovation i undervisningen på Rørkjær Skole 12 Innovation på Sønderrisskolen = NKF 14 Toyota-projektet - eller hvordan man sparer 1.400 kopier pr. elev pr. år! 16 Kreativitet og romananalyse, rimer det? 19 Hvornår bliver provokation til udvikling? 20 Innovation i en skolekultur - hvad er det? 22 Hvordan lærer læreren i den innovative skole? 24 Naturvidenskabelig arbejdsmetode rummer også innovation 26 Edison - en lys ide! 28 Lad os skabe legende mentale og fysiske rammer i folkeskolen! 30 Har udeskole noget at byde på i en innovativ skole? 32 Sagt om innovation i skolen Oplag: 2500 Forsidefoto: Bakkevejens Skole Eftertryk er kun tilladt med kildeangivelse. Meninger udtrykt i signerede artikler behøver ikke at være skolevæsnets officielle. 2 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION Innovation - på vestjysk! Tekst: Preben Jensen, Skolechef Der er en tendens til, at alle begreber skal have nye og flotte ord hæftet på sig. Nogle gange virker ordene opklarende på forståelse for begrebet, andre gange forvirrer ordene mere, end de gavner. Når man slår ordet innovation op i den danske ordbog, kommer følgende forklaring frem: ”Skabelse eller indførelse af noget, der ændrer den etablerede metode eller opfattelse, fx af teknisk eller videnskabelig art” eller ”Udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Der kan fx være tale om nye produkters introduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangsmåder…” På vestjysk er det vist det, vi kalder for: nyskabelse fornyelse nytænkning Innovation er vigtigt – også i folkeskolen – og hvis ikke vi skal fortabe os i nyttesløse diskussioner om et ords betydning, er en fælles ordforståelse det første skridt til at kunne komme til at arbejde med indholdet. Jeg vil derfor opfordre til, at forståelsen af ordet innovation i den fremtidige debat handler om nyskabelse, fornyelse og nytænkning. De sidste par år har seks skoler og de to pædagogiske udviklingsafdelinger i Esbjerg og Fredericia kommuner arbejdet sammen om at arbejde målrettet med innovation i skolen. Vi ønsker at udvikle en skole, der aktivt bidrager til kompetenceudvikling, kreativ tænkning, innovation og iværksætteri. En sådan skole kalder vi Den innovative Skole. Projekt Den innovative skole At skabe modeller for det 21. århundredes undervisning og læring - Esbjerg og Fredericia kommuner i samarbejde om innovation i folkeskolen Tekst: Jan Meesenburg, Pædagogisk Udvikling Det overordnede formål med projektet er at sætte fokus på kreativitet og innovation i skolens læringsmiljø og i relation til skolen/skolevæsenet som organisation. Vi ønsker således at optimere innovationen, både i skolen som elevernes og lærernes arbejdsplads og i skolen som dannelses- og læringsplatform. Videndeling Vi vil skabe modeller for det 21. århundredes undervisning og læring. For at nå frem til dette mål har de seks deltagerskoler forpligtiget sig på at sætte forskellige initiativer i gang, samle resultaterne op og kommunikere dem videre til hinanden og til de to skolevæsner. Resultaterne af skolernes arbejde skal være med til at skabe grundlag for bud på forandring af skoletænkningen i Fredericia og Esbjerg kommuner. En ny nødvendighed Alle deltagere i projektet arbejder ud fra, at globalisering og digitalisering er grundvilkår for det fremtidige arbejdet med undervisning og læring i skoler, en ny nødvendighed. Globalisering og digitalisering bliver dermed afsættet for at kunne tænke i at skabe modeller for det 21. århundredes undervisning og læring. Med globalisering og digitalisering er ment kodeord som Generation 2012, én verden - én klode, ageren i kaos, konkurrence, bæredygtighed, mangfoldighed, netværk, digitalisering, kommunikation og sprogkompetencer, udveksling, individualisering, remediering, nærhed/ relation, nye dagsordner, redefinering af tænkning og udfordring af monokulturen. Trædesten på vejen I projektet er der en række trædesten, dvs. de områder, som alle implicerede nødvendigvis må arbejde med på deres vej til at skabe modeller for det 21. århundredes undervisning og læring. Disse trædesten er funderet på grundvilkårene globalisering og digitalisering, og udfordres gennem viden og forskning. Det betyder, at alle skoler arbejder med at udfordre og udvikle modeller for områderne børnesyn, forældresamarbejde og lærer-/lederroller, og at skolerne lader sig udfordre af viden og forskning på områderne. SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 3 Trædesten i Projekt Den innovative skole Børnesyn • Det unikke barn i forpligtende relationer • Anerkendelse af det kompetente barn • Det i udgangspunktet nysgerrige, kreative og foretagsomme barn • Fællesskabet som vækstmedie for barnet • Talent – udnyttelse af barnets fulde potentiale Forældresamarbejde • Ny skoletænkning – nye rammer for forældresamarbejdet Didaktik – ”Fra undervisning til læring” • • • • • • • Styrkelse af cirkulær læring Dynamisk læring Aktiv læring Motivation Cooperative læringsrum Kreativitet, nysgerrighed foretagsomhed Synliggørelse af præstationer Personalerollen – ”Den lærende lærer, pædagog m.m.” • Viden om viden – kendskab til forskellige vidensniveauer • Rolle med forskellige positioner (lyttende, vejledende, formidlende, guidende, katalyserende, spørgende, provokerende, vurderende, anerkendende mm.) • Professionalisme (Relationsskaber, leder, didaktiker, refleksionskompetent, IT-kompetent, Clearinghouse 2011) Lederrollen – fra rolle til positioner • • • • • • 4 Igangsætter Ressourceskaber Udfordrer Tovholder på tværs Rammesætter Facilitator SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION Forskning og viden • Hjerneforskning skubber til vores forståelse af læring • Forståelsen af viden skubber til vores skoleforståelse Innovationsdefinitioner Der findes flere definitioner på innovation. Her følger tre bud: Tekst: Samlet af Pernille Paaby, Pædagogisk Udvikling Den pædagogiske på baggrund af masterstudie i innovation og skolekultur • Innovation er at turde se på egen praksis og ændre den til fordel for elevernes merlæring • Innovation er et nyt syn på den etablerede pædagogiske kulturelt bestemte praksis – hvorfor underviser vi som vi gør? Og hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? • Innovation er en drivkraft i det paradigmeskift vi står i – at bevæge os fra et grundsyn på folkeskolen som leverandør af undervisning til folkeskolen som ramme for elevers og personales læring • Innovation er ideer omsat til bedre praksis – innovation skaber altid merværdi e og økonomisk Den politiske på baggrund af for nytænkning offentligt behov mbineret på eller ny viden ko t nd ke er n tio en ny sam• Innova t i anvendelse i ag br r le el e åd en ny m sis – inmenhæng sat til bedre prak om r ee id er n tio • Innova altid merværdi novation skaber eksperimeniftig, dristig og dr en r ha n tio • Innova terende tilgang til opgae at forholde sig åd m en er n tio • Innova novationskultur verne på – en in på forhånd ter kendes ikke lta su re ns ne tio • Innova Den didakti sk behovet fo e på baggrund af r entrepren eurshipkompetenc e i samfun d et • Inn ovation er den ene ha lvdel af de at være ko t mpetent ti l entrepren hip. Den an eursden halvde l er kreativi • Innovati tet on er at bry d e med de va rammer og n te tænke på tv ærs af skole fag og mål • Innovati on er at træ ne og styrk ver og lære e eleres kompe tence til at nyt skabe • Innovati on er at sa marbejde m givelserne ed omi ambitione n om at sk nyt abe • Innovati on er ideer omsat til b praksis – in edre novation sk aber altid m værdi er- SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 5 I december 2009 sendte Pædagogisk Udvikling en udfordring ud til skolerne. Et 4-årigt tværkommunalt projekt, ”Den innovative Skole” blev annonceret med projektstart august 2010. Sagen blev forelagt pædagogisk råd og skolebestyrelsen, og da der var en meget positiv stemning for, at vi gerne ville deltage i projektet, sendte vi en ansøgning og blev godkendt som deltagerskole. Udvikling & innovation på Egekratskolen Tekst: Børge Pedersen, Egekratskolen Foto: Jan Meesenburg, Pædagogisk Udvikling Et refleksions- og uddannelsesår - år 1 Skoleåret 2010/11 var et refleksionsog uddannelsesår for os. Dels i fællesskabet med øvrige deltagende skoler, dels i arbejdet på vores skole. To personer gennemførte et 6 ugers Pd-modul i ”Innovativ didaktik”, og alle interne pædagogiske arrange menter handlede om at skabe billeder af fremtidens skole. Visionsarbejdet gik i gang i både skolebestyrelsen og i personalegruppen. Ud fra særdeles mange drøftelser blev vi enige om, at vores overordnede mål skulle være • at udfordre alle elever ud fra det niveau, de befinder sig på • at inspirere og motivere eleverne i et socialt, kreativt og fagligt fællesskab, der skaber refleksion og nytænkning og dermed ny viden • at udvikle elevernes nysgerrighed, videbegærlighed og interesse for ny læring. En anden læringsforståelse I erkendelse af, at vi har forladt en industriel produktionsform, hvor 6 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION tankpasserpædagogikken passede fint ind i denne struktur, er vi bevidste om, at vi nu befinder os i et videns - og forandringssamfund. Dette indebærer, at en anden læringsforståelse er en nødvendighed - en læringsforståelse, som tager sit afsæt i • at hver enkel elev er et unikt væsen med individuelle forudsætninger og potentialer • at læring foregår i et socialt fællesskab med andre • at nye lærings-/fordybelses-/ refleksionsrum og undervisningsmetoder må skabes • at nye elev-/lærerroller er nødvendige, roller, hvor eleverne i langt højere grad indgår aktivt og dynamisk i egne læringsprocesser, og at lærerne går fra rollen som doserende klasseundervisere til i højere grad at arbejde refleksivt og kreativt i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de innovative læringsprocesser • at nye samarbejdsformer både internt og eksternt er nødvendige – ændrede møde- og forberedelseskulturer og nye samarbejdsfor- mer i forhold til kontakten med forældrene osv. En innovativ skole I refleksionerne omkring begrebet ”Den innovative Skole” er vi indtil videre nået frem til en overordnet forståelse, som er, at det at være en innovativ skole for os betyder • at være en skole uden facitlister, hvor vi tør tænke og afprøve nye tanker med risiko for at fejle • at vi skal have forståelse for, at det innovative opstår i produktionen – gennem læreprocesserne • at vi altid skal være åbne og forholde os til, analysere og vurdere den nyeste pædagogiske viden og forskning • at kreativitet og refleksion er implicitte faktorer • at der skabes rum for, at alle forskellige kompetencer kan udfordres optimalt • at der sættes fokus på det overordnede mål – at optimere læringen, hvor andre metoder, modeller og organisationsformer tages i brug. Fordybelsesuger - år 2 I skoleåret 2011/12 er der igangsat et arbejde med begrebet ”Fordybelsesuger” – fire forløb á tre uger i løbet af skoleåret - hvor eleverne afprøver og introduceres for en række nye læringsmetoder, organisationsmodeller, elev-/lærerroller, aldersintegrerede holddannelser, pige-/drengegrupper, evalueringsformer osv. (KIE-model, Lego Serious Play, VØl-modellen, AME-modellen, ”Det røde hav”, icebreakere, energizere, benspænd, walk and talk, log album osv.) Faglige konsulenter inddrages løbende i arbejdet. Endvidere er der i dette skoleår nedsat faglige arbejdsgrupper vedr. vores fremtidige skole, kursusvirksomhed, skolebesøg etc. matematik og engelsk, delt op i en indskolingsdel (0.-2. klasse) og en mellemtrinsdel (3.-6. klasse). Fire perioder af 9 + 1 uge i fagenes hovedområder, hvor den sidste uge er introuge til næste hovedperiode for at kunne placere eleverne fagligt til næste periode. Holddannelserne vil som udgangspunkt blive formeret ud fra objektive faglige kriterier (test og evalueringer). Specialressourcerne tilpasses kontinuerligt ud fra behovene. Endvidere vil der blive nedsat arbejdsgrupper til forberedelse af sidste del af processen samt almindelig deltagelse i fælles kursusforløb med de øvrige fem involverede skoler i projektet samt deltagelse i Pd-netværket. Holddannelse - år 3 Klassebegrebet ophæves på skolen, og aldersintegrerede ”hjemmehold” formeres med udgangspunkt i fagene. Holdene vil blive formeret ud fra subjektive lærerkriterier. Tiltagene fra år 3 fortsættes og udbygges. Vi har brugt udfordringsretten i forhold til Undervisningsministeriets 50 % regel om holddannelser, og vi håber at få tilladelse til, at vi fra august 2012 kan iværksætte den totale undervisningsdifferentiering/ holddannelse i fagene dansk, Den innovative skole og udfordringsretten Processer kan italesættes og rammesættes, men det er i produktionen, at idégenereringen udvikler sig gennem dialog og refleksion. Viljen og engagementet i personalegruppen er helt afgørende for, at forandringsprocesser kan ske. Gennem demokratiske beslutninger kan man vedtage hvad som helst, men det er først og fremmest gennem de mentale processer, at forandringen opstår. På Egekratskolen er vi enige om, at vi vil nytænke og skabe ”Den innovative Skole”. Vi fortsætter derfor det meningsfyldte arbejde. Nu venter vi blot på et svar fra ministeriet på vores ansøgning om, at vi må bruge ”Udfordringsretten”. Klassebegrebet - år 4 SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 7 Det kendte og det ukendte - LP og innovation på Bakkevejens Skole Bakkevejens Skole er med i Projekt Den innovative Skole og er samtidig en LP-skole1. Fra at have LP som et indsatsområde til styrkelse af team er LP-metoden nu en implementeret arbejdsmetode i årgangsteamene. Ved at hele skolen har samme sprog og kan anvende samme redskab, har vi skabt den platform, der gør, at vi som skole tør gå ind i forandringsprocesser2. Tekst: Ina Krarup Nielsen, Bakkevejens Skole Foto: Lene Lauridsen, Bakkevejens Skole Otto Scharmer formulerer følgende: ”Vi lever i en tid, hvor noget er ved at slutte. Vi søger nye svar. Ikke blot på grund af den økonomiske krise, men fordi vi stiller dybere spørgsmål. Vi fornemmer, at der er en anden vej. Vi skal have modet til at gå den”. Vi har valgt at fokusere på koblingen mellem LP som den kendte metode og innovation som det ukendte3. Som læser kan man med rette spørge: ”Kan man skelne mellem forandring, udvikling og innovation? Er innovation en ny udfordring, eller er det Kejseren nye klæder4?” Er der en klar definition af de enkelte ord, eller er der bare nuancer til forskel? Kendt og ny viden I vores arbejde har vi taget udgangspunkt i definition af innovation ifølge Lotte Darsø5: ”Kendt eller ny viden kombineret på en ny måde eller bragt i anvendelse i en ny sammenhæng”. Det kunne være • en driftig, dristig og eksperimenterende tilgang • en måde at forholde sig til opgaverne på – en kultur • resultaterne kan ikke kendes på forhånd 8 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION Ideer omsat til bedre praksis skaber altid merværdi. Merværdi i udvikling af undervisning betyder for os, at eleven får en merværdi. Det kan være glæde ved at lære at lære, udbytte af fordybelsesfelter6 eller styrkelse af de sociale relationer på tværs af årgange – spændende at se, hvilken merværdi eleverne på sigt vil opleve. Personalets oplevelse af merværdi er også væsentlig, og det bør vi følge op på. I arbejdet med at koble LP og innovation har projektgruppen udviklet Sommerfuglen. Sommerfuglen er en videreudvikling eller narration af Lotte Darsø’s innovationsdiamant. Sommerfuglen skal ses som symbol på energien i at koble kendt med ukendt. Scharmer siger: ” Det er vores pligt til at stille spørgsmål, hvis vi skal nå det sted, hvor vi uden at hænge fast i fortiden skaber fremtiden ud fra de muligheder, der åbner sig for os”.7 LP- tovholderne og Innovationsgruppen Innovationsgruppens 17 personer er forankret i hver deres team. De har som rolle at være det forstyrrende element, der spørger ”Hvad nu hvis?”. Deres rolle skal ses som modspil til LP- tovholderens rolle, der primært skal sikre den fastlagte struktur fra LP-modellen. Ved at fastholde og udvikle LP-tovholderrollen ser vi en mulighed for at fortsætte anvendelsen af dialogforum for tovholderne, så dette også er et bærende element ind i innovationsprojektet. Dette skulle på sigt give energi ind i alle team og gøre, at hver enkelt medarbejder tager et medansvar for innovationsprocessen. Ting tager tid Innovationsgruppen har derudover i skoleåret 2011-2012 påtaget sig at koordinere innovationstemaer og innovationsperioder, så vejen kan banes for en egentlig innovationskultur. Vi ved alle, at ting tager tid, og vi er i grove træk på 3. år af LP og 2. år på Innovationsprojektet, så realistisk set har vi flere år foran os, før det kan vurderes, om kulturforandringen er fuldt implementeret.8 Kobling af indsatsområderne LP og innovation For mig som leder af en organisation, der nu anvender LP som meto- de, er det væsentligt at påpege, at der i LP ikke opereres med ordene skyld og fejl i traditionel forstand. I stedet fokuseres der på de opretholdende faktorer i forbindelse med en problemstilling/udfordring samt den ønskede tilstand. Hvis det i en organisation ikke er legalt at afprøve nye tanker og metoder for derefter at vurdere, om det skal implementeres eller forkastes, blokerer det for at turde bevæge sig ud i det ukendte, og derved blokeres der for udvikling, forandring og innovation. Ved at italesætte vi tør, vi gør… eller hvad nu hvis… har vi på Bakkevejens Skole åbnet for den kulturforandring, der er nødvendig for at forandre skolen. Videnssamfundet og industrisamfundet Michael Lindholm sagde i 2010: ”Innovation er for videnssamfundet, hvad produktion var for industrisamfundet.” Måske har han ret, i hvert fald står vi i et vadested – et paradigmeskifte”. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt vi er et videnssamfund, eller om det blot er et øjebliksbillede, der fører os frem til …? Men et er sikkert, vi skal som skole kunne forholde os til, at eleven fra Generation 2012 skal kunne • agere i kaos, tage indsigt via digitale medier. • tænke cirkulært og håndtere både nærhed og relationer osv. We are always in process of becoming Processen med at skabe en innovativ skole kræver en forståelse hos skolens personale for, at vi på den ene side skal tilvejebringe de resultater, der legitimerer vores berettigelse, dette pt. i form af kvalitetsrapporter, brugerundersøgelser, test, karakterer osv., altså elementer fra industrisamfundets skole. På den anden side skal vi turde miste fodfæstet og se på skolen i en ny kontekst. Vi skal med andre ord kunne foretage de kvalitative valg, som muliggør det at være i en innovativ proces. Har du som læser fået lyst til at høre, hvad vi i praksis arbejder med, stiller vi os gerne til rådighed. Jeg træffes på INKN@esbjergkommune. dk og formidler gerne kontakten til Innovationsgruppen. Jeg lover, at jeg fortsat ydmygt vil gøre mit bedste for at holde fast i den over- ordnede beslutning om at skabe modeller for det 21.århundredes undervisning og læring og slutter med et citat fra Vygotsky: We are always in process of becoming. Noter: Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk – udviklet af Thomas Nordahl (og Niels Egelund) 1 Jf. bogen Relationer i organisationer (..når egne handlinger ikke fører til de ønskede resultater, bliver det nødvendigt at stoppe op, gå i metaposition og udforske egne grundlæggende antagelser.) 2 Jf. Lotte Darsø Innovationsprocesmodel ”Innovationsdiamant” 3 Asterisk er et temahæfte om innovation under overskriften ”Skal vi leve af innovation, eller er det kejserens nye klæder?”. Findes på bibliotekerne. 4 Jf Lotte Darsøs Innovationsprocesmodel Innovationsdiamant 5 Fra skoleåret 12-13 er valgfagene udfaset, og der etableres Fordybelsesfag. 6 Uddrag af tale Scharmer holdt i København i 2010, hentet fra nettet. 7 FEC, Implementeringsforskning om forebyggelse – en baggrundsrapport 2010. www.fec-dk.dk. 8 SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 9 Det er ren kagemand Innovation i undervisningen på Rørkjær Skole Tekst: Jon Venzel Sønderby, Rørkjær Skole Foto: Rørkjær Skole og Pernille Paaby, Pædagogisk Udvikling Med det i baghovedet satte innovationsgruppen på Rørkjær Skole sig for at sætte ord på, hvilke udfordringer der er forbundet med at skulle undervise innovativt. Og det er ikke kun et spørgsmål om at lave innovativ undervisning, men også at have innovative mål. Mål, som sætter eleverne i stand til at tilegne sig innovative kompetencer. Så det var for lærerne helt naturligt at se på egen rolle, eller som kagemanden så bramfrit siger: ”Hvad f… gør jeg?” Og svarene kom hurtigt og præcist: • Jeg laver forsøg med anden skemaopbygning – tid mm • Jeg skitserer innovative tiltag for ledelse, elever, forældre, kolleger • Jeg planlægger undervisning, der ikke foregår på skolen, men i det omgivende samfund • Jeg planlægger min undervisning, så eleverne får mulighed for at gøre og eksperimentere • Jeg planlægger min undervisning, så der ikke er ét rigtigt svar – men flere Struktur og konkretisering Og så kan man forestille sig, at det bare er at springe ud i det, springe ud i en undervisning, hvor eleverne har stor frihed i forhold til metode 10 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION og mål. Og så kan man også forestille sig, at det nemt ville ende i ren kagemand. Skal det ikke ende i ren kagemand, må der derfor være tydelige rammer og struktur, som netop kan være med til at danne en stabil platform for førnævnte frihed. Samtidig er der brug for at være helt konkret, før den innovative undervisning har en chance. Ikke kun en chance for at nå de mål, vi er forpligtet på gennem Fælles Mål, men også hvis der skal være en chance for, at eleverne får mulighed for at opbygge innovative kompetencer. 1. Et naturfagligt område, hvor der skal arbejdes på fire årgange: • 5. – 6. årgang: ”Naturfags maraton”, som skolen har stor erfaring med, da vi har deltaget i flere år. • 7. årgang: ”Projekt Edison”, som skolen har god erfaring med, da vi har deltaget i de sidste par år. • 8. årgang: ”Viden om”, som er et nyt projekt. Fælles for alle projekter er, at der vil være dagkurser for de involverede lærere, så de er klædt bedst muligt på til processen. Rørkjær Skoles innovationsindsats 2. Et klasselærer-/dansklærerområde, hvor der arbejdes på tværs af faserne, indskoling, mellemtrin og overbygning: • Innovative og didaktiske tilgange til faget dansk for at forbedre de mundtlige egenskaber og klassedialogen i faget. Her vil Lego Serious Play være et af de konkrete arbejdsredskaber. • Innovative og didaktiske tilgange til faget dansk, forbedring af arbejdet med tekstforståelse og -analyse, fokus på idégenereringsværktøjer, som fx De Bonos tænkehatte og Lego Serious Play Vi er midt i år to af projektet eller processen mod at blive innovativ skole, og vi har indtil videre haft inspirationskurser for hele skolens personale internt, kurser for vor innovative gruppe/ambassadører i samarbejde med de andre skoler i projektet, og innovation som arbejdsform i vor temauge. Så også her har vi nu brug for at være helt konkrete og gøre os erfaringer, som vi kan bringe med videre i processen. Vi har derfor delt vor innovationsindsats ind i tre områder, som består af De af os, der har et par år eller mere på bagen, får billeder i hovedet, hvor det går galt for de personer, der er optaget på video og sendt ind til datidens program Det er ren kagemand. I nutidens form er det kun amerikanerne, der stadig svælger i andres dumheder eller fejltagelser optaget med en video. Det er faktisk det, innovativ undervisning handler om. Ikke at svælge i andres dumheder, men at underviserne skal have modet til at undervise innovativt, selvom der kan være chance for, at det ender i ren kagemand. for udvikling af innovative kompetencer hos eleverne til brug i projektarbejdet. 3. 10. klasse-området, der er rettet specifikt mod elever, som er sammenbragt fra flere forskellige skoler, inden de skal videre i uddannelsessystemet: • Indskrivningssamtaler med eleverne som afsæt for kommende skoleår og den innovative arbejdsmåde. • Udvikling af samarbejdet med lokalmiljøet, på alle områder – fx geografi og miljø som værktøjer til analyser. • Udvikling af samarbejdet med større virksomhed i lokalområdet. Fremtidens udfordringer Vi er klar over, at det nok ikke er gjort med det. Der ligger udfordringer, som er lige nu og her, men som også rækker ind i fremtiden. For hvis innovativ undervisning skal have en mulighed for at komme til at kendetegne hele skolen, må den kultur, der allerede bevæger sig mod nye tanker og andre måder at undervise på, blive så grundfæstet på skolen, at alle nyansatte ikke et øjeblik er i tvivl om, at her foregår der innovativ undervisning. Og hvis vi så skal gå skridtet videre end det, som kagemanden kan byde på, så kan udfordringerne uddybes på følgende måde: Der må være ”alternative” mål med undervisningen. I den traditionelle forstand, er der altid et specifikt/flere specifikke faglige mål med undervisningen. Hvis man ønsker at dyrke en innovativ kultur, er målet om at skabe innovative kompetencer ved eleverne lige så vigtigt. Ændrede rammer for undervisningen Undervisningen skal jagte flere svarmuligheder. Folkeskolen afsluttes med prøver, der for størstedelens vedkommende handler om, at finde frem til DET rigtige svar. I en innovativ kultur vil man fremme et miljø, hvor der er flere muligheder for at løse de udfordringer man stilles overfor. Rammerne for undervisningen må tænkes anderledes. Man må overveje om den eksisterende struktur for undervisningen er passende i forhold til de mål, man ønsker at nå. Skal lektionernes længde justeres/ tilpasses? Skal skemaet brydes op – evt. i perioder? Skal undervisningen flyttes fysisk væk fra skolen? Hvordan inddrager man ressourcer, der ligger i lokalområdet? Nytænkning og nyskabelser udspringer af motivation Eleverne må være producenter og ikke konsumenter. Altså fremme en kultur, hvor der lægges vægt på kreativitet. På gøren og eksperimenteren. Kan man via skabende aktiviteter opnå nye forståelser af sin omverden? Evt. påvirke denne omverden i positiv retning? Vi skal turde kaste os ud i eksperimenter, hvor der med garanti vil opstå kaos og fejl. Tage dialogen med skolens parter. Skabe forståelse blandt elever, forældre, kolleger, ledelse m.m. for behovet for at udvikle innovative kompetencer. Være fleksibel i planlægningen og ændre/tilpasse planlagte aktiviteter, hvis nye muligheder pludselig opstår. Et vigtigt nøgleord i denne sammenhæng er motivation. Nytænkning og nyskabelser udspringer af motivation. Vi skal sammenkoble faglighed og innovative kompetencer. Det er ikke enten-eller. Udviklingen af innovative kompetencer sker i samarbejde med faglig viden og forståelse. SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 11 Innovation på Sønderrisskolen = NKF Ordet innovation hører til den kategori af ord, som fra tid til anden tages i anvendelse i den offentlige debat, og som pludselig kobles på snart sagt alle mulige sammenhænge og ikke mindst på samtlige erhvervs- og samfundsmæssige udfordringer. Det betyder, at mange nu opfatter innovation som et buzzword – et hurraord uden reelt indhold. Tekst og foto: Søren Rahbek, Sønderrisskolen På Sønderrisskolen har det været med til at udfordre os på vores forståelse af begrebet innovation, og vi har været nødsaget til at definere det ret præcist. Vi har fundet frem til en beskrivelse af innovation, som vi mener, vi kan bruge i folkeskolen: Aktiviteter, der inddrager ny viden og udvikler nye muligheder, som ved udnyttelse genererer en merværdi. I forlængelse heraf har vi arbejdet med at finde frem til, hvilke kompetencer der er forudsætninger for innovation. Inspireret af Anne Kirketerps arbejde er vi kommet frem til, at der er tre afgørende nødvendige kompetencer, som mennesker skal være i besiddelse af for at kunne arbejde og tænke innovativt: • nysgerrighed • kreativitet • foretagsomhed Fremtidens generationer Afsættet for at kaste sig ud i at arbejde med innovation er de grundlæggende samfundsmæssige udfordringer,som Danmark og Verden står overfor, og som vi i folkeskolen har en forpligtigelse til at klæde de kommende generationer bedst muligt på til at kunne tackle bæredygtigt. Globaliseringen er den primære faktor, som kaster en hel række udfordringer af sig, fx bæredygtighed, konkurrence, kulturkonflikter, kommunikation og medier. Alt sammen 12 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION udfordringer, som har ét tilfælles – det at vi ikke kan tackle dem i fremtiden med fortidens tænkning og løsninger. Derfor mener vi, at vi ikke kan klæde fremtidens generationer på til opgaverne ved hjælp af en skoleform, der bygger på tænkning og organisering fra fortiden. len har fået undertrykt disse vigtige kompetencer. Vi kan se, at folkeskolen traditionelt har haft meget vanskeligt ved at indrette sig, så alle børn når længst muligt i forhold til eget potentiale. Det laver vi ikke om i en håndevending, men vi må i gang. Skoletænkning på alle niveauer Innovationsspørgsmål At arbejde med innovation indebærer, at der arbejdes på alle niveauer i skolen med vores skoletænkning. Udover at vi generelt må revurdere vores grundlæggende organisering og syn på læring i skolen, har vi taget udgangspunkt i, at der i det daglige arbejde skal arbejdes med innovation på tre niveauer: • Teamet – Teamarbejdet skal udvikle sig til også at blive et forum for videndeling, træning og læring, så teamet hjælper hinanden til, at undervisning innoveres til læreprocesser • Lærerpraksis – Den enkelte skal forholde sig innovativt i forhold til egen praksis • Elevkompetencer – Ud over de mange velbeskrevne kompetencer, som folkeskoleloven tilsiger, at eleverne skal have med fra folkeskolen, skal der massiv fokus på stimulering af den enkelte elevs nysgerrighed, kreativitet og foretagsomhe. Det er vores opfattelse, at alt for mange børn efter 10 år i folkesko- På Sønderrisskolen har hver afdeling formuleret innovationsspørgsmål, der skal tjene som afsæt for den kommende tids udvikling af undervisningen, tænkningen og organiseringen i afdelingen. Overbygningens innovationsspørgsmål er ”Hvordan får vi mere projektorientering, tværfaglighed og holddeling?” Mellemtrinnets innovationsspørgsmål er ”Fagrækken - skal den være som den er, og skal alle elever det samme?” Indskolingens innovationsspørgsmål er ”Hvordan får vi læring i bevægelse og kroppen med i skole?” Er blevet flere Vi er nu midt i en proces, hvor de tre spørgsmål skal udmøntes i konkrete tiltag. Denne proces havde vi håbet på, at skolen samlet set ville være længere med på nuværende tidspunkt. Processen blev bremset af en skelsættende hændelse, da Guldager Skole blev lukket, og Sønderrisskolen derfor i august sagde goddag til 140 nye børn og 14 nye dygtige kolleger. I sig selv har det Mellemtrinnets innovationsspørgsmål handler om fagrækken, mens overbygningen handler om projektorientering, tværfaglighed og holddeling. været fantastisk at få så mange nye mennesker lagt til Sønderrisskolen, men det har også kostet kræfter, og det har helt naturligt gjort det svært at holde fokus skarpt på innovation. Mange vil hævde, at skolesammenlægningen var rigelig innovation for ét år. Udvikle prøveformer En af de spændende ideer, der allerede er arbejdet med i overbygningen, er at udvikle prøveformerne. Konkret har der i år været arbejdet med, at eleverne skulle fremlægge deres projektopgave på en messe, hvor forældre og andre kunne deltage. Her blev foretagsomhedsperspektivet sat i centrum, og det gav en helt ny dimension på projektopgaven for de unge. På sigt forestiller vi os, at vi udover at vurdere elevers faglige kompetencer også skal medvurdere NK og F kompetencerne. Næste års initiativ i overbygningen kommer formodentligt til at dreje sig om at finde frem til holddelingsmodeller, der kan håndteres i praksis på tværs af årgangen eller hele overbygningen. Individuelle læringsprocesser På mellemtrinnet har vi taget udfordringen op med at kigge på fagrækken, – i første omgang de praktisk-musiske fag. I det kommende skoleår betyder det, at fagene samles i én skemablok i løbet af ugen, og at en gruppe af lærere sættes til at sørge for holddelingen og koordineringen af det faglige indhold. Undervisningen er projektorienteret med sigte på individuelle læringsprocesser. Bevægelse I indskolingen arbejdes der med at inddrage bevægelse mest muligt i hverdagen og undervisningen. Her er vi så heldige at kunne trække på noget viden fra Guldager Skole. Initiativerne for det kommende skoleår er ikke aftalt, da der endnu ikke har været afholdt den tilhørende teamsamtale med indskolingen. Aktionslæring - ”forsker” i egen praksis I indeværende skoleår har alle lærere deltaget i et aktionslæringsforløb, hvor tre lærere har været koblet på en konsulent fra Pædagogisk Udvikling. Baggrunden for dette har været, at vi ønskede, at alle lærere fik en smagsprøve på konkrete redskaber til at forholde sig eksperimenterende til egen praksis. Der har udelukkende været positiv feedback på forløbene. Alle har oplevet, at det har givet noget at få grundig feedback på egen undervisning, og de fleste har meldt tilbage, at det er meget givende at observere kolleger i aktion. Derudover har rigtigt mange peget på, at det har været rigtig godt, at der var tilknyttet en konsulent til målformuleringen, observationen og den didaktiske samtale, feedback. Den har foranlediget, at vi i det kommende år vil sætte en hel afdeling i gang med et større aktionslæringsforløb, hvor alle lærere skal forholde sig til egen praksis i et længerevarende forløb, hvor der tilknyttes konsulenter på en trepersonsgruppe i en periode på ca. 9 uger. Det er hensigten at forsøge at gøre læreren til ”forsker” i egen praksis. Det er tanken, at den enkelte og teamet på sigt bliver i stand til at benytte aktionslæring uden hjælp fra Pædagogisk Udvikling. Columbusægget Også dette handler dybest set om innovation. Kun ved at tænke anderledes om det, vi gør i forvejen, kan vi komme til at gøre tingene på en ny måde. Resurserne skal vi finde i os selv og i teamet, – columbusægget består i at gøre alt det nye, samtidig med at man gør noget af det, man skulle gøre alligevel. Og så kræver det mod at skrotte noget af det gamle. PS: Vi har aftalt, at vi kun må ændre 10% om året. SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 13 Sønderrisskolen har tradition for at sætte fokus på miljøarbejdet, og med ti opnåede grønne flag fra ”Grønt flag – grøn skole” under Friluftsrådet, var det sidste forår tid til at tænke i nye baner. Det var tid til at koble det ”grønne flag” og innovation. Toyota-projektet - eller hvordan man sparer 1.400 kopier pr. elev pr. år! Tekst: Poul Phillipsen, Sønderrisskolen Foto: Søren Rahbek, Sønderrisskolen På Sønderrisskolen indsamler 7. årgang papir i klasserne ved printere og kopimaskiner (fejlprint, overskud o.l.), og der indsamles anseelige mængder til genbrug ad den vej. Imidlertid er den store indsamlede mængde papir også et symptom på et meget højt kopiforbrug, og kontoen for indkøb af tonere og papir samt udskiftning af printere har da også været hårdt presset! Vi bad lærerne på 9. årgang om at tælle antallet af udleverede kopier til eleverne i skoleåret 2010-11, og den samlede mængde var på ca. 1.500 ark pr. elev! Kun de færreste elever kunne fremvise ret mange af disse ark ved årets afslutning, resten af kopierne var gået til ”genbrug”! 14 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION Det var således tid at stille spørgsmålet: Hvordan kan vi mindske forbruget af papir og toner? Her kom Friluftsrådets konkurrence, Vi reducerer mængden af affald, ind i billedet. Grønt Flag Grøn Skole er det danske bidrag til det internationale miljøundervisningsprogram Eco-schools, og deltagerne i denne konkurrence kan, hvis projektet er godt beskrevet, opnå en Grant – et beløb på op til 18.000 kr., sponsoreret af bilproducenten Toyota, til hjælp til virkeliggørelse af ideerne. Vi tilmeldte vore to kommende 9. klasser til konkurrencen, der i daglig tale kaldes: Toyota-projektet. Toyota indgår dog ikke blot med penge men med et reelt samarbejde mellem klasserne og medarbejdere hos den lokale Toyotaforhandler. Der er således tale om god sparring mellem skolen og erhvervslivet, og flere ideer til projektet er blevet skabt ad den vej! 9. klasse går nye veje Vi besluttede at tage eleverne i de kommende 9. klasser samt deres lærere med på råd, og de var alle klar til at gå nye veje. Kopiantallet skulle reduceres dramatisk, det samme skulle forbruget af toner og slitage på printerne. Vi satte målet til 500 ark pr. elev (1/3 af det foregående års forbrug), og det blev hurtigt Besøg fra Toyota i klassen Grantgiving: Stolte elever – og 1.500 ark papir klart, at hvis det skulle ske, måtte også selve undervisningen ændres! Ændring af undervisningen Samtidig blev det hurtigt klart, at en ændring af undervisningen ville betyde ændrede undervisningsmaterialer og kraftig øget brug af it. Eleverne gik ind på at medbringe egne pc’er, og skolen sørgede for, at der var en ordentlig trådløs netadgang, samt at der var SmartBoards i klasselokalerne. Det gav selvfølgelig nogle etableringsomkostninger, men det var en udvikling, der allerede var på vej. Den opnåede Grant blev bl.a. brugt til abonnementer på online undervisningsportaler og I-bøger til vores eksisterende bogsæt, og videndelingen via ElevIntra blev systematiseret. Det blev nu muligt for lærerne både at anvende de eksisterende materialer på nye måder og i tilgift få en hel ny palet af spændende materialer til rådighed. Med forudsætningerne således på plads skiftede undervisningen karakter! Flere medier blev bragt ind i undervisningen, og anvendelsen af web 2.0 – teknologier kom pludselig til sin ret: Prezi, Wix, Mindmeister, Skoletube – for blot at nævne nogle eksempler herpå. vet uddelt 56 kopiark pr. elev i dette skoleår! Nogle fag havde ikke kopieret overhovedet, og på trods af nogle nødvendige tryk til de kommende afgangsprøver vil antallet ikke i år overstige 100 ark pr. elev! Forløbet evalueres af PU to gange undervejs, og midtvejsevalueringen viste overordentlig stor tilfredshed med de iværksatte ændringer - både hos lærere og elever. Næste skoleår vil vi forsøge at få udbredt tankerne i Toyota-projektet til hele overbygningen! Og hvordan gik det så? Ved optælling af papirforbruget primo april var der i gennemsnit bleSkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 15 Elementer af innovativ didaktik i danskundervisningen i 8. klasse Kreativitet og romananalyse, rimer det? Tekst: Mette Roden, Sønderrisskolen Vi skulle i gang med Martin Petersens ungdomsroman, Med ilden i ryggen, som udspiller sig under 2. Verdenskrig i Tyskland. Faderen skal kæmpe mod russerne, og 12-årige Klaus, hans mor og to søstre flygter til Danmark. En lang og barsk rejse. Klaus og den yngre søster er ombord på flygtningeskibet Wilhelm Gustloff, som bliver sænket af en russisk ubåd den 30. januar 1945. 9343 mennesker, her i blandt søsteren, drukner. Klaus bliver reddet som et af 1239 mennesker og genforenes med sin mor og storesøster. Sammen fortsætter de flugten til Danmark. I Danmark opholder de sig i en flygtningelejr under kummerlige forhold. Til sidst hjemsendes de og genforenes med faderen. læst, talte vi om, hvilke elementer i romanen der var vigtige at dykke ned i. Eleverne valgte, at det skulle være handlingen, personerne og deres indbyrdes forhold, miljøet (i Tyskland, forskellige miljøer under flugten, miljøet i flygtningelejren og endelig miljøet hjemme i Tyskland igen), den historiske tid, romanens fortalte tid samt temaerne. Eleverne ville få brug for at trække på deres viden om 2. Verdenskrig. De havde forinden i historietimerne haft et forløb om 2. Verdenskrig og havde derfor en forforståelse i forhold til romanens historiske tid, før de læste den. Forforståelse og viden Sådan lød opgaven til 8w, da eleverne havde valgt, hvilke elementer fra romanen vi skulle dykke ned i. Vi aftalte i klassen, hvornår romanen skulle være læst færdig. Da den var 16 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION Hvordan kan vi arbejde med romanen og huske den, uden at vi skriver en helt masse? Opgaven stod på tavlen, så eleverne hele tiden kunne huske, hvad de skulle forsøge at finde ud af. De fik på forhånd at vide, cirka hvor mange timer der ville blive afsat til arbejdet. Undervejs i processen, indtil de valgte de endelige projekter, blev de ofte mindet om opgaven, så de hele tiden havde formålet med processen for øje. Når eleverne er kreative, må ideerne dog gerne være vilde og umiddelbart urealistiske. 1) Idegenerering – alt er tilladt, intet udelukkes Eleverne var i grupper á 4-5 elever. Det var forbudt at tale sammen under denne øvelse. Hver elev havde et stykke blankt papir og noget at skrive med. De skulle hver især skrive alle de ideer ned, de fik, når de tænkte på opgaven. På mit signal sendte de papiret til venstre og fik Som dansklærer i overbygningen oplever jeg, at eleverne ikke altid er motiverede for at gå i gang med at læse en ny roman, fordi de ved, at med til romanlæsning hører typisk en række skriftlige eller mundtlige opgaver, måske endda en hel bograpport, når romanen skal bearbejdes. Derfor besluttede jeg mig for at prøve at gribe romanarbejdet an på en anden måde. dermed sidemandens ideer. Disse ideer kunne de lade sig inspirere af til nye ideer – eller skrive videre på. Papirerne blev sendt rundt et par gange. På den måde fik grupperne genereret en masse forskellige ideer: Lave film, tegneserier, spil, besøge en flygtningelejr, lave mad som den, de fik i flygtningelejren, lave drama, lave en hjemmeside med billeder, malerier og meget andet. 2) Ordstyrer Der blev udpeget en ordstyrer i hver gruppe, som skulle styre den næste proces. Ordstyreren sørgede for, at gruppen fik sat flere ord på hver idé. Det var forbudt at sige nej eller være negativ. Det var fx ikke i orden til en idé at sige: ”Det kan jo ikke lade sig gøre! Hvordan har du tænkt dig det?” Når en idé blev læst højt, kunne man i stedet bidrage ved at sige: ”Ja, og...” Hvis ideen fx lød: ”Bygge handlingen i LEGO”, kunne en elev sige: ”Ja! Personerne er små LEGO-mænd, og så laver vi en film, hvor de bevæger sig. De sejler med skibet, de går rundt inde i flygtningelejren...”, og næste elev sagde måske: ”Ja, og baggrundene dem tegner vi på A3-papir. Vandet, når de sejler, kan vi sagtens tegne eller male...” ... ”Ja, og vi kan også tegne det indvendige at skibet på et stykke papir, og på den måde kan man tegne de forskellige miljøer.” Ideen her var altså at lade personerne være LEGO-figurer og bygge nogle af tingene i LEGO, lave detaljerne og baggrundene som tegninger eller malerier og lave det til en film. Når eleverne ikke kunne sige mere til en idé, tog de den næste og talte om den på samme måde. (Ideen blev ikke til noget, fordi film som sådan blev forkastet som idé. Ingen havde lyst til at lave film, fordi klassen to gange kort forinden havde lavet film. Ideen med at tegne miljøerne blev der imod til noget.) 3) Sekretær og stikord I hver gruppe blev der nu udpeget en sekretær, som noterede nogle stikord ned på post-its ,mens gruppen arbejdede med den næste øvelse. Et stikord pr. post-it. Øvelsen gik ud på, at de forestillede sig, at jeg sendte nogle forskellige personer ind i grupperne, som skulle bidrage. ”Hvad ville en cirkusdirektør sige, hvis han var med i jeres gruppe?” Gruppens medlemmer måtte komme med stikord. Da cirkusdirektøren var på besøg, var stikordene, ikke overraskende, noget med sjov, underholdning og publikum. Da idrætslæreren blev sendt i grupperne, var det stikord som bevægelse, konkurrence, udendørs, boldspil og SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 17 leg. Da forskellige personer havde været ”på besøg” i grupperne, havde grupperne en masse stikord, som kunne hæftes på de ideer, de allerede havde fået, men nogle af stikordene kunne også blive forkastet, hvis de ikke blev brugt senere. 4) Idésortering En elev blev udpeget til ordstyrer i hver gruppe. Ordstyrerens opgave var at sørge for, at hvert medlem af gruppen argumenterede for den idé, som tiltalte vedkommende mest, med brug af nogle af stikordene fra øvelse 3. Fx: ”Den bedste idé er, at vi laver et spil. Det er både sjovt og underholdende, det er en konkurrence, flere kan være med, der kan være publikum på, man kan lavet et udendørsspil mv.” Hver gruppe havde ligeledes en sekretær, som på et stykke papir noterede den idé, hvert enkelt gruppemedlem argumenterede for. 5) Idéudvælgelse Grupperne valgte nu en eller to ideer ud, som den eller de ideer, de mente, var de bedste i forhold til opgaven. Hvordan arbejder vi med en roman og husker den, uden at vi må skrive en helt masse? 6) Elevatortale og silent feed back Grupperne fremlagde på skift ganske kort (2-3 minutter) deres ideer for resten af klassen. Tilhørerne havde notatpapir og skrev undervejs stikord, gode ideer eller spørgsmål, som kunne hjælpe grupperne videre. Tilhørerne måtte ingenting sige, kun notere. 7) Ideerne tager form og bliver til projekter Da hver gruppe havde fremlagt og havde nogle ord fra hver tilhører med til inspiration, skulle ideerne gøres mere konkrete. Hvad skal 18 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION laves? Hvordan? Hvilke materialer er der evt. brug for? Hvor mange skal man være om det? 8) Eleverne vælger projekt Hver gruppe havde nu en eller to konkrete ideer til et projekt, som passede til opgaven. En repræsentant fra hver gruppe holdt en elevatortale om projektet og skrev projektets hovedoverskrift på tavlen, for eksempel tegneserie. Eleverne valgte sig efterfølgende ind på det projekt, de helst ville arbejde med. Nogle elever valgte det projekt, de selv havde fået de fleste ideer til, men flere valgte noget helt andet. Projekterne – mange spil Eleverne syntes at være enige om, at spil er gode, når man skal lære noget, fordi man kan spille dem mange gange. Desuden indeholder spil elementer af sjov, spænding, underholdning og konkurrence, man kan være flere sammen om dem, og spil er gode, når det handler om faktuel viden. Følgende spil blev produceret: • Et spil i stil med Trivial Pursuit med kategorier, der passede til de fordybelsesområder i romanen, eleverne havde valgt. Fem piger valgte dette projekt. • En quiz med spørgsmål til alle fordybelsesområderne, som man både kunne lave hele klassen sammen, i mindre grupper eller alene. Quizzen kunne laves online, og den kunne printes ud. Tre drenge lavede den. • Et spil Hvem vil være millionær, så spilstyreren kunne se de rigtige svar. Fire drenge lavede dette spil. Den bedste måde at beskrive miljøerne på, når man ikke skulle skrive en helt masse, er ved at tegne eller male dem, mente eleverne. To tegneprojekter blev realiseret: • En tegneserie over handlingen, hvor miljøerne og temaerne tydeligt kunne komme til udtryk, blev valgt af tre piger. • En stor tegnet plakat, hvor de forskellige miljøer og vigtige begivenheder i handlingen tydeligt blev vist, blev valgt af to piger. Arbejdet med projekterne For at kunne lave et spil, en tegneserie eller en plakat, som skal hjælpe andre til at kunne huske vigtige elementer fra en roman, er man nødt til selv at være godt inde i romanen – og i dette tilfælde også den historiske tid. Jeg oplevede, at eleverne i grupperne var optaget af nogle gode, faglige diskussioner undervejs, mens de arbejdede. De slog op i romanen mange gange undervejs. Jeg blev nogle gange tilkaldt, hvis de ikke kunne blive helt enige, eller hvis de var i tvivl om noget, og så fungerede jeg naturligvis som sparringspartner, både med hensyn til det faglige indhold og produkterne. Tingene afprøves Da spillene, plakaten og tegneserien var færdige, prøvede vi det af i praksis, så alle har spillet alle spil, alle har set plakaten og læst/set tegneserien. Nogle af eleverne har spillet flere af spillene flere gange. Kreativitet og romananalyse kan godt kombineres! Kerstin ønsker at hendes model skal give eleverne • oplevelse af og erfaring med, at læreren siger ja til deres ideer, når de kan argumentere for, at det hænger sammen med målene, og at det sikkerhedsmæssigt kan lade sig gøre • oplevelse af og erfaring med, at læreren lytter til deres tanker og går i dialog med dem • erfaringer med, at det, vi skal gøre, hænger tæt sammen med det, vi kan gøre • mulighed for altid at tage afsæt i elevernes forforståelse • en høj grad af medbestemmelse i forhold til emner under dem, vi ifølge Fælles Mål skal igennem, og i forhold til planlægningen af de enkelte forløb • mulighed for at formulere individuelle mål med afsæt i klassens fælles læringsmål, som er formuleret ud fra Fælles Mål • mulighed for at arbejde med reelle problemstillinger • en lærer, der vejleder frem for at undervise • mulighed for at finde innovative og kreative løsninger på problemstillinger Hvornår bliver provokation til udvikling? Det spørgsmål kan der være mange svar på. Det vigtige er, at du får stillet lige netop det spørgsmål, der forstyrrer/provokerer tilpas meget, for at du tager din undervisning op til revision. Tekst og illustration: Kerstin Book, Pædagogisk Udvikling For mit vedkommende var det min tidligere skoleleder, der stillede et enkelt lille spørgsmål, efter jeg havde øst mine frustrationer ud over vores ”blå disk”. Frustrationerne handlede om, at mine elever var umotiverede og uengagerede, vores lærebøger forældede, og jeg syntes selv, at det var kedeligt. Kort sagt en gang sure opstød, samtidig med at jeg gerne ville have input til, hvordan jeg kunne gøre det anderledes lige nu og her, i form af tips og tricks. Lederen fik mig til at reflektere Det var her min leder stillede spørgsmålene: ”Hvor står der, at du skal undervise på den måde, du gør og at du lige netop skal bruge de bøger, vi har?” Jeg forsøgte med undskyldninger som pensum, tid, prøver og det at skulle sikre, at eleverne havde fået gennemgået det, vi skulle nå. Det lyttede min leder til og stillede så spørgsmålet en gang til, hvilket betød, at jeg dels var løbet tør for undskyldninger og dels var be- gyndte at reflektere over det, han spurgte til. For der står ingen steder, hvordan man skal facilitere sin undervisning, og der står heller ikke noget om, hvilke materialer man skal anvende. Så jeg følte mig voldsomt provokeret af spørgsmålet. God læring og Fælles Mål Efterfølgende gik jeg hjem og reviderede mit syn på min undervisning ved at sætte ord på, hvad jeg mener, er værdifuldt i forhold til god læring, og ved at nærlæse Fælles Mål og forholde mig til, hvad det egentligt vil sige, at • Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle • Undervisningen i vidt omfang skal bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser • Eleverne skal formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser • Eleverne skal planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter Måden jeg tilrettelægger timerne Hvis jeg skal tage det alvorligt, hvad betyder det så for den måde, jeg tilrettelægger timerne på? Hvilket læringssyn har jeg egentlig på baggrund af mine værdier? Og hvilken indflydelse kommer det til at have på min lærerrolle? Hen over en sommerferie fik jeg udtænkt en model, som jeg begyndte at bruge fra starten af det nye skoleår. Der var en hvis usikkerhed undervejs, især i forhold til, hvordan eleverne reagerer, og ikke mindst i forhold til, om de nu lærer det, de skal. Det gjorde de, og jeg fik nogle elever, der var meget mere engagerede og motiverede samtidig med, at det, de lærte, sad bedre fast. Som en af mine elever sagde efter det første halve år: ”Jeg har aldrig lært så meget fysik på tre år som jeg har lært her i løbet af dette ½år”. SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 19 Innovation i en skolekultur - hvad er det? I tiden oplever vi store samfundsændringer. Samfundet er blevet globaliseret, og den teknologiske udvikling går fantastisk stærkt og giver os hele tiden nye muligheder. Disse to faktorer er medvirkende til, at samfundet ændrer sig radikalt. Og når samfundet ændrer sig, ændres også forudsætningerne for, hvad vore børn skal kunne, når de forlader skolen. Tekst: Gitte Høj Nielsen, Pædagogisk Udvikling Foto: Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling Det er interessant, hvordan skolen griber denne udfordring. Michael Lindholm, direktør for Innovation Inside har sagt: ” Innovation er for Videnssamfundet, hvad produktion var for Industrisamfundet. Jeg vil med afsæt i dette citat argumentere for, at vi skal arbejde mod en mere innovativ kultur i den danske folkeskole. Forskning omkring innovation peger på, at innovation bedst lever, når kulturen kan karakteriseres ved, at den grundlæggende tilgang er Hvad nu hvis…? – altså at vi har evnen til at stille spørgsmålstegn ved det, vi gør. En sådan kultur, som udfordrer grundlæggende antagelser og fastholder hvad nu hvis, er en kultur båret af mod. Mod til at tænke ud af boksen – mod til at tænke andre aktører i spil - mod til at nytænke for at gøre det bedre. Vi skal med andre ord finde veje og dermed modet til at omlære og omtænke nogle af de givne forudsætninger, som vi i dag laver skole på. Grunden til, at vi har den udfordring, er, at vi har et samfund omkring os, som stiller nye krav til de børn, som vi uddanner. 20 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION Sammen er vi bedre En innovativ kultur er også en kultur båret af grundtanken om, at sammen er vi bedre. - Det, jeg laver, kan kvalificeres ved, at jeg lader andre øjne kigge med. Selvom jeg ikke er helt færdig med mit arbejde, er det godt, at nogen giver mig feedback, for det bliver jeg klogere af, og min opgave kvalificeres derved. En innovativ skolekultur er altså bl.a. kendetegnet ved • mod • feedback • samarbejde Industrisamfundets skole Vi ”opfandt” uddannelsessystemet, mens den industrielle revolution var i gang – derfor laver vi skoler som fabrikker: • en klokke, der ringer • fag, der isoleres • børn, der samles i klasser efter alder • standardiserede test, fælles mål, byggende på uforgængelig faktaviden • kontrol af, at alle lærer det samme – på samme tid Skolen ser sådan ud, fordi den afspejler industrisamfundets struktur, og fordi den dermed bygger på værdier, som industrisamfundets børn havde brug for! Videnssamfundets skole Videnssamfundet har ikke brug for uforgængelig faktaviden, men for evnen til • foranderlighed • at sætte viden i spil på nye måder • at finde den nødvendige viden i et massivt videns- og informationsflow Videnssamfundets børn har derfor brug for kompetencer som • innovation – nysgerrighed og kreativitet • foretagsomhed – evnen til selvstændigt at tage stilling og handle derefter • social intelligens – evnen til at udvikle relationelle kompetencer, empati og samarbejde. Skolen bør tage denne udfordring op, for det har videnssamfundets børn brug for! Skolekulturen 2012 Undersøgelser af skolekulturen anno 2012 viser en skolekulturen med træk som • en privatpraktiserende kultur • fejlfinding som kulturelt fænomen og dermed lav risikovillighed • metoder, som fastholder læreren alvidende • at skolen som kultur kan defineres som det mest offentlige lukkede rum Disse udsagn kan virke meget kategoriske og stigmatiserende, og det er på ingen måde et forsøg på at generalisere på den store mangfoldighed, der er i den danske folkeskole, hverken generelt eller i Esbjerg kommunale Skolevæsen specifikt. Dette er ikke karakteristikken af den enkelte lærer eller pædagog, men et billede af noget af den kultur, som vi alle er rundet af på godt og ondt. At blive klogere af sine fejl Hvis det nu er sådan, at vi i skolekulturen har den tilgang, at vi ikke tillader fejl, at vi simpelthen ikke kan lide at lave fejl, - så har en sådan kulturel tilgang som regel den effekt, at den enkelte vil gøre alt for ikke at lave fejl. Dermed mindskes risikovilligheden og dermed også ønsket om at afprøve nye tiltag. Dette er ikke så godt for en ’hvad nu hvis kultur’. Men hvad nu hvis vi - i stedet for at sige: ”Æv, jeg kom til at lave en fejl, undskyld!” - sagde: ”Yes, jeg har lavet en fejl - det giver mig mulighed for at blive endnu klogere!” At samarbejde og give feedback Når det nu er sådan i skolekulturen, at det er mest almindeligt, at man arbejder alene, ja, så bliver det ikke naturligt at få andre med ind over i ens arbejde. Der er skabt rammer (én lærer, én klasse) som gør, at det er svært at finde tidspunkter, hvor man kan undervise sammen med kollegaer. Dermed mistes vigtig feedback og væsentlig læring af hinanden. Det er ikke så godt for en samarbejdende ’hvad nu hvis kultur’. Men hvad nu hvis vi skabte rammer, hvor personalet i skolen kunne observere på hinanden og give hinanden feedback? Vi skal eksperimentere for at lære – også som lærere. Men hvis det nu er sådan, at læreren skal kende svarene – det forventer både læreren selv, lærerens kollegaer og børn og forældre – ja, så er det svært at sætte sig selv i lærende og eksperimenterende situationer, hvor man netop er lærende og ikke vidende. Men i en innovativ kultur er det helt centralt, at også lærerne er lærende, for ellers kan de nemlig ikke lære børnene at være lærende, og som min indledning sagde, handler det i Videnssamfundets skole om at kunne sætte læring i spil og ikke blot have fakta-viden parat. Hvad nu hvis eksperimenterende undervisning blev en større del af skolernes hverdag, så både børn og voksne blev udfordret med at tænke nyt og udforske? Ud af glasboblen og ind i helikopteren Er skolen et meget lukket rum? Lever vi i vores lille glasboble? Ja, så har vi endnu sværere ved at ændre på vores kultur, fordi de tankemønstre, vi ser som rigtige, ikke bliver udfordret. Men hvad nu hvis skolen i langt højere grad end nu lukkede op og lod verden komme ind, og skolen bevægede sig ud i verden til gensidig inspiration? I Projekt Den innovative Skole (læs mere på side 3) lavede skolerne en status på, i hvor høj grad man samarbejde med omverden. Fælles for alle skolerne var ønsket om i langt højere grad end i dag at være mere udadvendt og bruge det omkringliggende samfund aktivt i undervisningen. Personalet har erkendt, at det at komme ud af glasboblen netop også bringer nye vigtige vinkler i at kunne lære. Innovation er kittet i paradigmeskiftet Det glædelige er, at hvis min analyse holder, så ved vi noget om, hvor vi skal sætte ind for at skabe en mere innovativ kultur. Det synes jeg, er vigtigt, for det er helt centralt, at vi sammen skaber dialogen om fremtidens undervisning og læring. Personligt tror jeg, at innovation er kittet i det paradigmeskifte, vi står midt i. SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 21 Hvordan lærer læreren i den innovative skole? Inklusion, undervisningsdifferentiering, 95 %-målsætningen og det hele underlagt økonomisk mådehold som i resten af samfundet. Det kalder på nytænkning – det må nu være på sin plads at spørge sig selv og sit skolevæsen, om vi kan vedblive at klare ærterne på samme måde, som vi hidtil har kunnet. Tekst og foto: Pernille Paaby, Pædagogisk Udvikling Denne udgave af SkoleNyt, der rummer forskellige syn på innovation i skolen, sætter et centralt og vigtigt spot på nytænkning af folkeskolen. Nytænkning – ikke for nytænkningens skyld, eller fordi det er ét af mange buzzord, der må håndteres, men fordi vi står overfor stadig flere udfordringer i skolen, der synes vanskelige at forene i én og samme institution, og som alligevel er et arbejdsvilkår for de ansatte overalt i skolevæsenet. Med Einstein i tankerne ”Problemer kan ikke blive løst af det samme niveau af bevidsthed som skabte dem.” Sådan formulerede Albert Einstein det i sin tid, og han taler lige ind i den forståelse, der gør sig gældende i meget af det innovationsarbejde, som finder sted i Esbjerg Kommune i disse år. Forståelsen for, at det bliver mere og mere udfordrende at nå de målsætninger, der stilles, med de rammer og med den tilgang til undervisning, der 22 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION traditionelt set er i folkeskolen. Derfor må vi tage opgaven til os med Einstein i tankerne: Det er mere end vanskeligt at udvikle skolevæsenet, så det geares til at tackle de mange udfordringer, hvis vi bliver ved med at insistere på, at rammerne og tilgangen til opgaven skal være den samme. Vi må altså gøre noget andet end det, vi plejer, for at skabe en endnu bedre folkeskole. En skole med høje faglige resultater, et inkluderende læringsmiljø, hvor den enkeltes læreproces bliver varetaget optimalt, og en skole, hvor personalet trives med den arbejdsopgave, de har. Det, vi gør nu, synes nemlig ikke at virke 100 %. Denne nytænkning kan have flere omdrejningsakser, der er tæt forbundne: rammen - bygningerne og miljøet omkring skolen -, indholdet - materiale- og emnevalg -, og ikke mindst de ansattes læringsforståelse - hvordan lærer børn og unge? Og hvordan må vi som personale så agere? Flere steder i verden prøver man kræfter med at gøre noget andet1. Ligesom i Esbjerg kommunale Skolevæsen, hvor skoleledere, lærere og pædagoger er i gang med at ændre vores opfattelse af, hvordan en skole kan fungere2 - de er i gang med at innovere skolen. Innovation – i et pædagogisk perspektiv Som det kan ses andetsteds i SkoleNyt, er der forskellige definitioner på begrebet innovation. Det ene udelukker bestemt ikke det andet, snarere tværtimod, og artiklen her forholder sig af pladshensyn primært til den pædagogiske vinkel: Innovation er et nyt syn på den etablerede, pædagogiske kulturelt bestemte praksis – hvorfor underviser vi som vi gør? Og hvad nu, hvis vi gjorde det anderledes? Og i den forandringsproces at turde se på egen praksis og ændre den til fordel for elevernes merlæring. Det kræver noget af både skole og personale. At iagttage sin egen praksis, at tale om den, blive udfordret af kollegaer og ledelse, og eksperimentere med, hvordan det kan gøres anderledes – hele tiden med ét formål alene: at sikre endnu flere børn og unge et optimalt læringsforløb i folkeskoletiden. Bryd med kendte handlemønstre En innovativ organisation, der hviler på en innovativ kultur, består af ledelse og medarbejdere, der er villige til at bevæge sig ind i uudforskede områder, for konstant at opkvalificere den ydelse, de skal levere. Danske forskere3 har ved at observere innovativ praksis i det offentlige, og dermed også i uddannelsesinstitutioner, fundet ud af, at man må arbejde med at bryde med kendte handlemønstre for at finde nye løsningsmodeller på de problemstillinger, man står overfor. Ellers vil man forsøge at løse problemerne med de tænkninger og handlinger, der i sin tid skabte dem, hvilket allerede af Albert Einstein blev fremhævet som en dårlig løsning. Men hvordan bryder man så med de kendte handlemønstre? At handle anderledes Det overvejende flertal af ansatte i folkeskolen har prøvet at være i udviklingsarbejder, hvor et nyt koncept, en ny metode eller et nyt materiale skulle afprøves, og den samme gruppe mennesker kan sandsynligvis tale med om vanskelighederne i at ændre på kendte handlemønstre alene ved hjælp af netop et nyt koncept, en ny metode eller et nyt materiale. Det bliver altså ikke kun et spørgsmål om at lære en ny metode, men grundlæggende at lære at handle anderledes. Derfor må det være relevant for os at drøfte læringsbegrebet – for voksne. Her kommer vi ikke uden om refleksion og eksperimenteren som didaktiske elementer, som det fx gøres i aktionslæringsforløb. Den erfarne, uddannede underviser skal have mulighed for sammen med andre at kunne snakke om læring, om almen- og fagdidaktik og om etablering af rum, der sikrer den enkelte elev en optimal læreproces. Det kræver, at teamet af undervisere insisterer på at tale om abstrakte og teoretiske ting, som afprøves i praksis. En tilgang til læring, der på ingen måde giver køb på det faglige indhold – tværtimod. Brud på vaner og kulturelt forankrede handlinger er ikke nemt. Men hvis vi ønsker, at det enkelte barn når de læringsmål, der gælder for alle, så er det det der skal til. Noter Fx skoleudviklingen i Ontario, Canada, Kundskabsskolen i Sverige, TASC skoler i England 1 Fx fire skoler med innovativt projekt, nytænkning af overbygning på Linje 10 og Vittenberg, Da Vinci, idræts- og internationale linjer, udeskole-praksis 2 Kirsten Jensen m.fl.(2010) Principper for offentlig innovation – fra best practice til next practice, L&R Business 3 SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 23 Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder I Videnstrategi for Esbjerg Kommune er der fokus på de naturvidenskabelige arbejdsmetoder, hvilket for mange lyder til, at der så udelukkende er fokus på de naturvidenskabelige fag. Det er ikke hele sandheden. Der er i strategien også fokus på innovative arbejdsmetoder. Det bunder i, at innovation og en naturvidenskabelige arbejdsmetoder hænger tæt sammen. Naturvidenskabelig arbejdsmetode rummer også innovation Tekst: Kerstin Book, Pædagogisk Udvikling Foto: Ulla Thomsen, Vestervangskolen Ser vi os omkring, er mange af de ting, vi anvender i vores hverdag, opstået ud fra et innovativt spørgsmål. Dette spørgsmål har affødt kreative ideer til forskellige svar og løsninger. Disse er blevet afprøvet og undersøgt ved hjælp af en naturvidenskabelig arbejdsmetode, der har leveret systematikken, for i sidste ende at give en konklusion, altså den bedste eller mest hensigtsmæssige løsning, der har givet en merværdi for brugeren. Netop det, at det har givet en merværdi for andre, er en del af definitionen på innovation. Hvad er en naturvidenskabelig arbejdsmetode? Der findes forskellige variationer af en naturvidenskabelig arbejdsmetode. Fælles for dem alle er, at de giver en systematik, når vi undersøger og prøver at finde løsninger på problemstillinger. Elementer, der går igen, er • at stille gode spørgsmål og hypoteser, hvilket elever i mere eller 24 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION mindre omfang skal gøre i alle fag. • eksperimenter eller undersøgelser koblet sammen med observationer. - vigtigt, når hypoteser skal be - eller afkræftes. • at prøve sig frem, det vil sige at justere en del ad gangen, til det ønskede resultat er opnået. Denne fase fordrer tålmodighed men også kreativitet for netop at nå frem til løsningen. Esbjerg Kommunes videnstrategi bygger grundlæggende på Kolbs læringscirkel, da det viste sig at være den, der kunne anvendes på alle niveauer, samtidig med at den også tilgodeser andre fag end de naturvidenskabelige. Innovative metoder koblet med naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturfagsmaratonen bygger på følgende model for den naturvidenskabelige arbejdsmetode: (billede) Konceptet er, at 5. og 6. klasserne skal finde løsninger på ti åbne opgaver ved at bruge denne model. De åbne opgaver lægger op til, at eleverne kan være innovative og kreative, når de skal finde mulige løsninger, og arbejdsmetoden sikrer, at de har en systematisk metode til at eksperimentere sig frem til den bedste løsning på opgaven. Industriens Fond, der støtter naturfagsmaratonen, siger det på denne måde: “Det vil give eleverne en mulighed for at gennemgå et spændende tilrettelagt undervisningsforløb, hvor deltagerne får en chance for løse opgaver og udfordringer, der kræver innovativ tankegang og anvendelse af både tekniske evner samt naturvidenskabelig arbejdsmetode.”http://www. industriensfond.dk/da/Projekter-ogViden/Alle-projekter/?projectId=99 I det daglige kan arbejdet med åbne problembaserede opgaver i alle fag lægge op til, at lærerne kan anvende innovative værktøjer til at få eleverne til at tænke ud af boksen. Det kunne f.eks. være KIE-modellen eller Den kreative platform, som giver gode metoder til idegenerering og ideudvælgelse. Den praktiske fase i en innovativ proces er der, hvor den naturvidenskabelige arbejdsmetode kommer eleverne til gavn, netop på grund af systematikken, som sikrer, at de bliver ved med at eksperimentere, justere og undersøge, til løsningen fungerer perfekt. Den sidste fase i en innovativ proces er, at produktet skal præsenteres / sælges. I forbindelse med naturfagsmaratonen vil det være på konkurrencedagen, hvor for elevernes løsninger skal kunne stå distancen i forhold til de andre klassers løsninger. SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 25 ”Vil du give dine elever i 7. klasse mulighed for at stige op på den kreative platform, hvor innovation bruges som læringsproces? Så er Projekt Edison et godt valg. Her stifter eleverne bekendtskab med sjov og lærerig produkt- og konceptudvikling, og det hele kulminerer i uge 46, hvor de deltagende klasser præsenterer deres projekter på en stor messe.” Sådan skriver Young Entreprise i sin præsentation af Projekt Edison. Edison - en lys ide! Tekst: Jan Meesenburg, Pædagogisk Udvikling Foto: Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling En forårsdag i 2005 sad UU-konsulent Per Lundager og jeg på vores fælles kontor ovenpå Føtex i Storegade i Esbjerg og snakkede udvikling. Per Lundager syntes, det var på tide, at vi fik sat noget på skinner omkring innovation og iværksætteri i Esbjerg kommunale Skolevæsen. Denne betragtning var jeg enig i, og snart udviklede samtalen sig til konkrete planer om et pædagogisk udviklingsprojekt, som skulle sætte fokus på elevernes holdning og evne til kreativitet og produktudvikling. Den grundlæggende idé skulle være, at lærere og elever i 7. klasse ud fra et overordnet tema skulle udtænke ideer og gennemføre forløb, hvor viden, idégenerering og teamsamarbejde skulle føre til en række opfindelser, der igen skulle blive til en række produkter, 26 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION som til sidst skulle lanceres på en messe. En lang proces, som skulle give eleverne vigtige erfaringer med samarbejdets svære kunst og store værdi. Et langtidsholdbart navn Nu havde vi så en projektidé, men vi manglede et godt navn til projektet. Vi gav det arbejdstitlen Projekt Edison, og det navn har vist sig at være så langtidsholdbart, at det i dag høres både udtalt af såvel børn på vindblæst vadehavstur som af slipseklædte erhvervsministre på summende messevisit!! Da barnet nu var både født og døbt, var det tid til at videreudvikle idéerne, og det blev gjort i tæt og frugtbart samarbejde med et par UU-vejledere og Tommy Borg Larsen fra Esbjerg Handelsskole, så vi i marts 2006 i fællesskab kunne søsætte et pilotprojekt med en to-dages idécamp på Sønderho Feriekoloni. I campen deltog 7. klasse-lærerteam fra to skoler. Campen skulle give teamene kompetencer i iværksætteri og redskaber til projektforløbet med eleverne. Pilotprojet i 2006 Efter en mindre tilretning af konceptet fulgte projektforløbet for eleverne. I oktober 2006 var de på døgncamp på Sønderho Feriekoloni. Her arbejdede de med idégenereringsøvelser, feedback og idéudvælgelse, og tilbage på skolen fortsatte de med områder som produktudvikling, præsentationsteknik, visualisering og markedspotentiale. I november kunne de stolte præsentere ”Edison er et fantastisk bud på, hvordan man får innovation ind i folkeskolen. Når man som deltager på Edison lærercampen oplever, hvilket engagement der skabes i kraft af arbejdsformen, er man ikke i tvivl om, at deltagelse i projektet vil få de fleste elever til at klappe begejstrede i hænderne, alt imens tværfagligheden gør sit indtog. Pia Tønnes fra Nordre Skole efter lærercampen i august. ”Det er en fantastisk oplevelse at gå rundt og se elevernes opfindelser og se, hvor gode de er til at markedsføre deres produkter.” Joan Andersen, Aungs bedstemor og gæst ved finalen i Sædding Centeret. ”At se sine ”små” 7. klasses elever i hele dette store innovationsforum i Odense har været en fornøjelse. Vi har oplevet forløbet som veltilrettelagt, og jeg er helt sikker på, at vi nu har nogle elever, der er godt klædt på til at skulle tænke kreativt.” Vibeke Boström, lærer, Nordre Skole om landsfinaledagen ”Det har været rigtig sjovt. Første gang, vi skulle vise vores opfindelse i Sædding Centret, troede vi ikke særlig meget på vores projekt, men da vi gik videre, troede vi igen på det. Det har været rigtig sjovt at lære sit team at kende, og vi har arbejdet rigtig godt sammen. Det har været en sjov oplevelse”. Gerda Alencikaité fra 7.a på Kvaglundskolen ”Det har været en helt vildt fed dag – men også meget nervepirrende. Vi havde lidt accepteret, hvis vi nu ikke var blandt det bedste, da det havde været sådan en fed oplevelse bare at kvalificere sig til landsfinalen. Vi havde så mange nerver på og var virkelig spændte på at høre, hvem der havde vundet. Da vi hørte vores navn, skreg vi jo bare af glæde, og det var bare så fedt at komme op på scenen og stå med diplomet i hånden.” Nordre Skoles DM-vinderhold om landsfinaledagen resultaterne af deres anstrengelser på en messe. Fra lokalt til nationalt I foråret 2007 blev Projekt Edison så udbudt til alle folkeskolerne i Esbjerg Kommune, og siden er det gået slag i slag, så Sædding Centeret hvert år i november fyldes med liv & lyst og spændende opfindelser, og så elever fra en række andre kommuner også har gavn og glæde af konceptet, som vi har bortadopteret til Young Entreprise, der har større muligheder for at gøre det landsdækkende, bl.a. ved hjælp af en gør-det-selv projektkogebog, som vi har skrevet til potentielle Edisonkommuner. I efteråret 2011 satte vi kronen på værket, da en 7. klasse fra Nordre Skole i skarp konkurrence med 31 andre finalehold fra skoler i Esbjerg, Vejle, Haderslev og en række sjællandske kommuner kunne kåres til Danmarksmester i Edison. Landsfinalen indgik i arrangementet Danish Entrepreneurship Award 2011. Her var 50 Edison’ere fra Esbjerg Kommune i godt selskab blandt flere tusinde begejstrede iværksættere i alle aldre, og vinderne kunne vende hjem til stor ros for deres præstationer, som var med til at understrege Esbjerg Kommunes nyvundne status som Årets Iværksætterkommune 2011. Projekt Edison er således – gennem et forbilledligt samarbejde mellem UU Esbjerg, Esbjerg Handelsskole og Pædagogisk Udvikling – endt som en synlig og betydningsfuld brik i kommunens bestræbelser for at fremme innovation og iværksætteri – noget, som Per Lundager og jeg kun kunne drømme om den forårsdag på kontoret tilbage i 2005. SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 27 Skolen har brug for didaktisk innovation, for den er i problemer. Mange stadigt yngre elever har ikke lyst til at gå i skole. De kan ikke se formålet. De tilbydes en masse viden, men de mangler motivationen for at lære. De mangler den nysgerrighed og det engagement, som fylder de flestes fritid, og som radikalt vil kunne øge deres læringsudbytte i skolen til gavn for dem selv, deres klassekammerater, lærere - og samfundet. Lad os skabe legende mentale og fysiske rammer i folkeskolen! Tekst: Jan Meesenburg, Pædagogisk Udvikling Foto: Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling Hvordan kan skolen vække denne trang? Det kan den sætte fokus på en øget vekselvirkning mellem fagfaglig læring og anvendelse af den opnåede viden i nye, eksperimenterende sammenhænge. Man kan ikke lære nogen noget, men man kan tilrettelægge omstændighederne sådan, at nogen kan lære sig noget. Læreprocessen er i sin natur en subjektiv, tilstandsforandrende proces, der kun finder sted gennem elevens eget arbejde. Det er gennem erkendelse af, at viden kan bruges til at eksperimentere og opnå ny viden og nye erkendelser, at det giver mening at gå i skole, mening at lære. Skolen mellem tradition og innovation Vi lever i et globaliseret samfund med fokus på udviklingen af menneskelige kompetencer som fx evnen til at tænke kreativt og innovativt, evnen til at lære at lære, og evnen til at skabe tillidsfulde relationer i netværk. Dermed er mennesket selv blevet et vigtigt råstof. Vi har derfor brug for en ny opfattelse af menneskelige ressourcer, og for 28 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION at udnytte disse ressourcer har vi brug for radikalt nye strategier. Nok har vi fortsat brug for, at elever tilegner sig viden, men også for, at de lærer at kommunikere godt, arbejde i team og tænke kreativt. Vi har brug for at skabe en kreativitets-/innovationskultur. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Forestillingsevne og kreativitet Kreative processer har rod i menneskets forestillingsevne. Men kreativitet er mere end det. Mens forestillingsevne ikke nødvendigvis fører til andet og mere end helt private processer og intern bevidsthed, er kreativitet anvendt forestillingsevne - kreativitet kræver handling, originalitet og værdi for andre. Kreativitet er ikke en rent intellektuel proces. Den er også forbundet med kultur og beriges af bl.a. følelser, intuition og legende forestillingsevne. Vi har derfor brug for at skabe en atmosfære, hvor der opmuntres til at tage chancer og eksperimentere, hvor det et er tilladt at fejle. Det gælder om at finde sit medie, om at havne i sit rette element, så man kan opdage sine virkelige kreative styrker. Lærerne må sikre… Skolen har altså brug for didaktisk innovation. Dette forudsætter imidlertid lærernes medvirken. Der må skabes et fællesskab, der vil anerkende innovationen, og som vil se ud over sine veldefinerede traditioner, regler, interne organisation, fysiske rammer, vante handlinger og deltagerroller. Og lærerne må sikres, at de kan arbejde med innovation og foretagsomhed, samtidig med at undervisningen fungerer, og at børnene lærere det, de skal. På vej mod en mere innovativ skole må der fjernes mentale barrierer, både i forhold til skolen og til lærerens undervisning. Men det handler ikke om at opgive den mere traditionelle fagfaglige undervisning, når man ønsker at innovere skolens undervisning og organisation. Kreativitet er ikke en modsætning til faglig fordybelse, man behøver ikke være imod øget faglighed for at ville fremme kreativitet. Relevant viden er netop en forudsætning for, at man kan være kreativ. I arbejdet hen imod en skole præget af virkelyst og foretagsomhed må faglighed og kreativitet og innovation derfor nødvendigvis gå hånd i hånd med det fælles mål at fremme elevernes foretagsomhed. At skabe legende mentale og fysiske rammer Skolen skal facilitere kreativ udvikling. Den skal kaste sig ud i en proces, hvor der skal skabes balance mellem viden & færdigheder og stimulation af forestillingsevne med henblik på refleksion, udforskning af nye horisonter og brug af forestillingsevne: • Skolen skal skabe legende rammer og muligheder for et dynamisk samspil mellem idégenerering og idévurdering, for leg med idéer og afprøvning af muligheder. • Skolen skal opøve eleverne i at bryde med vanetænkning og få dem til at tænke anderledes. De skal bringe både deres viden og deres følelser i spil. • Skolen skal skabe flow – øjeblikke, hvor eleverne er fordybet i processer, som taler til deres kreative evner. Et rum kan stemmes som et instrument, det kan signalere normer, være indbydende eller lægge op til fx bevægelse og handling. Derfor må skolen overveje, hvor og hvordan de kan skabe de rette fysiske rammer for at sætte sine lærere og elever i en stemning af foretagsomhed. Måske ved at lade sig inspirere af Teknologisk Instituts Blå Rum, et idéernes rum, hvor et andet tankesæt gør sig gældende, og hvor himlen er malet på gulvet ud fra devisen, at det kan være frugtbart at vende tingene på hovedet! Den Kreative Platform Også de mentale rammer er vigtige for lærere og elevers virkelyst. Ud fra et ønske om alles uhæmmede adgang til viden og erfaring har Kreativitetslaboratoriet skabt værktøjet Den Kreative Platform, som tager udgangspunkt i en skabende proces, hvor deltagernes evne til at være sig selv udvikles, hvor deres engagement frigøres, og hvor de har mulighed for at deltage med al deres viden uden restriktioner af faglig, social eller kulturel karakter. Processen fører både til nytænkning og højner den enkeltes selvværd og glæde ved at deltage. En central tænkning ved skabelse af mentale rammer er skabelse af tryghed til at turde. Men tryghed må her ikke forveksles med fraværet af nervøsitet, usikkerhed eller den stress, der kommer af at arbejde under pres. Trygheden gør det netop muligt at arbejde i det kaos, som udviklingsarbejde er. Lad os komme i gang! Det er min overbevisning, at fokus på et tæt samspil mellem skolens fagfaglighed og kreativitet og innovation i undervisningen vil føre til større glæde og motivation i folkeskolens undervisning og læring. Lad os sammen arbejde på at stimulere den initiativrigdom, nysgerrighed og virkelyst, som eleverne har med, når de starter i skolen. Øget fokus på kreativitet og innovation vil medføre øget motivation, virkelyst og flow, både i undervisning og læring – til gavn for både skole, uddannelse, samfund og erhvervsliv. SkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 29 Har udeskole noget at byde på i en innovativ skole? Udeskole handler om, at lærere, pædagoger og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen, kulturen og de nære omgivelser – fx en dag om ugen året rundt. Udedagen er faglig og kan gælde alle fag. De aktiviteter, der bliver gennemført udendørs, tænkes sammen med aktiviteterne på indedagene. Tekst og foto: Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling Det vil sige at, når… • 5. klasse på Vittenbergskolen i et affaldsemne er ude i Ribe for at samle skrald, besøger genbrugspladsen og laver skraldeskulpturer, • 4. klasse fra Vestervangskolen besøger Vadehavet i arbejdet med Mit Vadehav og laver skulpturer ude i skoven i billedkunst, • en børnehaveklasse for børn med talevanskeligheder på Danmarksgades Skole bruger en genbrugsbutik en vinterdag til at øve lyden af k og t, • 2. klasse fra Gredstedbro Skole regner på kirkegården eller arbejder med geometriske figurer ude i matematik, … så gør de det, fordi de har et syn på læring, der siger, at tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion… Og fordi de ved, at læring kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. De ved også, at når man supplerer klasseværelsets teoretiske undervisning med elevernes egne oplevelser og undersøgelser udenfor skolen, spiller ude og inde sammen til en mere hel læring. Nye pædagogiske læringsrum Vil inddragelse af det fysiske læringsmiljø udenfor skolen være et innovativt bud på undervisning? I artiklen Udvid skolens læringsrum 30 SkoleNyt 2012: TEMA INNOVATION (Skolen i morgen, nr. 6 2010) peger Peter Bentsen, udeskoleforsker, Steno Center for Sundhedsfremme, på, at der i skolen har været fokus på • læreren - som den vidende • tekster - som den måde, viden overføres på • klasseværelset - som læringsrum Peter Bentsen mener, at et supplement er tiltrængt, og han foreslår at udvide læringsrummet, integrere lokalsamfundet og levendegøre undervisningen ved at fokusere endnu mere på • steder – hvordan omgivelserne og læringsmiljøets betydning kan inddrages aktivt og bevidst i læringsprocesserne • Mennesker – hvordan eleverne kan lære af andre end kun læreren; hvordan eleverne lærer af hinanden og af mennesker i det omgivne samfund • aktiviteter – hvordan den aktive læreproces, der er problem- og oplevelsesbaseret kan bidrage til læringen Det er noget af det, læring i udeskole kan byde ind med. Problemløsende, udforskende og praktiske opgaver Arne Nikolaisen Jordet, førsteamanuensis, Høgskolen i Hedmark, Norge, har i sin udeskoleforskning opstillet ti kendetegn ved udeskole. Et af disse viser sammenhængen mellem en innovativ tilgang til undervisning og udeskole: ”Kennetegn 4: Bruk av problemløsende, utforskende og prakstiske tilnærmelser – for å supplere bruken av teoretiske og reproduserende oppgaver i klasserommet.” I bogen Klasserommet utenfor kan man måske finde et svar på spørgsmålet i denne artikels overskrift.: Arne Nikolaisen Jordet skriver, at han har set, at forholdene uden for klasseværelset lægger op til problemløsende, udforskende og praktiske opgaver. Fokus er i mindre grad rettet mod reproduktion af boglige kundskaber. Han nævner, at det problemløsende indebærer, at eleverne stilles overfor konkrete problemstillinger eller udfordringer, som de har med sig ud, og som de skal finde svar eller løsninger på gennem forskellige typer aktiviteter, som regel sammen med andre. Ofte findes det ikke bare én måde at løse disse opgaver på, men flere. Det udforskende knytter sig til opgaver, hvor eleverne skal lede efter, observere og undersøge objekter eller fænomener i omgivelserne. Han uddyber dette i bogen og skriver, at et kendetegn ved udeskole er, at der ofte gives eleverne muligheder for at være kreative, skabende, opfindsomme og at bruge deres fantasi. Det, mener han, giver gode betingelser for udvikling af den enkelte elevs innovative løsninger på opgaver. Dorte Vind modtog Udeskoleprisen på vegne af Esbjerg Kommune. ”Jeg er meget stolt over, at Esbjerg Kommune har fået prisen, der er en anerkendelse af vores arbejde med nye former for indlæring i folkeskolen. Succesen med udeskole viser, at det giver gode resultater at flette den traditionelle undervisning sammen med udendørs aktiviteter,” siger borgmester Johnny Søtrup. Esbjerg Kommune har fået Udeskoleprisen 2012 Tekst: Dorte Vind, Pædagogisk udvikling Foto: Malene Bendix, Skoveniskole.dk og udekole.dk og Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv Hvert år uddeler Foreningen UdeskoleNet en hæderspris til personer, skoler, forskere, organisationer eller andre, der har gjort noget særligt for udeskole og udeundervisning i Danmark. Udeskoleprisen blev overrakt på UdeskoleNet´s 12. møde på Sophienborgskolen i Hillerød den 17. april. Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling, modtog prisen på vegne af Esbjerg Kommune. Understøtte udvikling med vedholdende indsats UdeskoleNet´s formand, Karen Barfod, motiverede hædersprisen således: ””Esbjerg Kommune har gennem mange år gjort et enestående pionerarbejde for at understøtte udvikling af udeskole i kommunen. Ved en vedholdende indsats på skoleområdet, efteruddannelsesområdet og naturskoleområdet er der i Esbjerg vokset et miljø og en vidensbank op omkring udeskole og undervisning i naturen, som lokale børn, lærere, borgere og besøgende ved Vadehavet og på Naturcenter Myrthuegård har stor glæde af. Samtidig har Esbjerg Kommune – og kommunens meget levende stab af udeskolefolk, naturvejledere, lærere med flere – hele tiden haft lyst til at dele deres erfaringer med andre. Derfor er kommunens arbejde en inspiration for kommuner over hele landet.” Lang tradition for udeundervisning i Esbjerg Kommune Skoletjenesten har i mange år været kendt for sine gode ud af skolentilbud til skolerne: Jernalderlandsbyen, Guldager Naturskole, Myrthuegård, Havneskolen med flere. I 2005 greb Pædagogisk Udvikling fat i udeskoleideen og har siden sammen med lærere og pædagoger arbejdet aktivt for at udvikle udeskole på kommunens skoler. Det har betydet, at masser af børn i Esbjerg Kommune i dag får lov at være og lære ude i natur og kultur. gårdsskolen, Vadehavsskolen, Vittenbergskolen, Blåbjerggårdskolen, Kvaglundskolen, Valdemarsskolen eller …, hvor mange ildsjæle – lærere, pædagoger og skoleledere – giver børn mulighed for lære andre steder end i klasselokalet. Når valget faldt på Gørding Skole, er det fordi, de er den eneste skole i kommunen, som med en omfattende skoleudvikingsproces har valgt at inddrage alle fra børnehaveklasse til 9. klasse. En fredag i april var alle elever fra Gørding Skole med, da æbletræet blev plantet, og borgmesteren, som var mødt op for plantetræet understregede, at træet er et fint symbol på, at udeskolearbejdet på alle måder bærer frugt. Et udeskoleæbletræ plantet på Gørding Skole Med Udeskoleprisen følger et æbletræ, og det blev plantet på Gørding Skoles grund. Hvorfor det? Det kunne lige så godt have været på Egekratskolen, Danmarksgades Skole, Gredstedbro Skole, PræsteSkoleNyt 2012: TEMA INNNOVATION 31 Sagt om innovation i skolen ” ” Vi kan ikke beskrive og forstå nutidens og fremtidens danske folkeskole og ud fra det udvikle fremtidens folkeskole blot ved at arbejde med de gamle løsningsmodeller og værktøjer. Vi er nødt til at tænke ud over alt det, som vi er så vant til og trygge ved – og tænke nyt. Steen Hildebrandt, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet At have fokus på iværksætteri og innovation i folkeskolen handler om at udnytte den kreativitet, som netop kendetegner børn. Den kreative evne topper typisk i den tidlige skolealder. Der er for eksempel mange skabende elementer i legen. Men der er en tendens til, at det kreative potentiale aflæres i uddannelsessystemet, hvor der er meget fokus på faglighed. ” Torben Bager, Iværksætterakademiet IDEA, Syddansk Universitet Det at være innovativ er essensen af at være eksperimenterende og frivillig. Det bliver du ikke af krav, der ikke fremstår velbegrundede og meningsfulde. Vi skal have en pædagogisk kultur, hvor det er okay at eksperimentere, og hvor det selvstændige initiativ belønnes hos både lærere og elever. ” Hans Henrik Knoop, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Lærere, der arbejder med foretagsomhed, vil opdage, at de via konkrete, fysiske opgaver ofte får den fjerdedel af klassen med, som normalt sidder bagerst og dagdrømmer eller laver ballade. Lige nu mister uddannelsessystemet en stor flok, primært drenge, fordi de ikke er gearet til bare at sidde og lytte. De skal lave noget konkret - se pointen med de opgaver, de får. Denne drenge-pige-problematik skriger på en foretagsomhedsdidaktik, som helt generelt kan gøre folk i stand til at forstå, hvad de skal bruge undervisningen til. Anne Kirketerp, udviklingsleder, Center for Entreprenørskab og Innovation, Aarhus Universitet
© Copyright 2024