Skolelederen juni 2014. INDLÆG TIL SKOLEBLADET VEDR. DEN NYE SKOLEREFORM. JUNI 2014. Overgangen mellem skoleåret 2013/14 og 2014/15 bliver på mange måder meget skelsættende i danske folkeskole. 2014 er ikke bare jubilæumsåret 2014, hvor vi markerer 200 året for undervisningspligtens indførelse i Danmark. Det er også året, hvor vi begynder at drive skole efter den nye folkeskolelov. Fra 1. august 2014 får den nye reform sin virkning med en længere skoledag, øget timetal, tidlig sprogstart, nye tiltag i form af lektiehjælp og faglig fordybelse, større fagligt fokus, mere bevægelse og understøttende undervisning. Vi har tidligere her i Skolenyt beskrevet de vigtigste ændringer, og den 3. juni 2014 blev der afholdt informationsmøde om den nye skolereform. Jeg vil her henvise til skolens hjemmeside på www.loesning-skole.dk, hvor informationsmødets beskrivelser og andre dokumenter om reformen kan ses. I er også meget velkomne til at ringe til kontoret på 7565.1166, hvis I har spørgsmål omkring reformen og de ændringer, der skal ske fra det nye skoleårs start. Sammen med reformen indføres også en ny arbejdstidsaftale for såvel lærere som pædagoger. Kort fortalt betyder dette, at alle ansatte på skolen skal være til stede på skolen i den samlede arbejdstid. Derfor bliver der nu op mod sommerferien indrettet arbejdspladser til personalet på alle skolerne i Hedensted kommune. Hvad skal der til for, at vi når målene?? Den nye skolereform har følgende 3 overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Jeg vil i det følgende tillade mig at komme med nogle personlige bud på, hvad der skal til i samarbejdet mellem skolen og hjemmene for, at vi på Løsning skole kan leve op til folkeskolereformens 3 overordnede mål. 1. Et af den nye reforms helt store mål er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Skal vi lykkes med at udnytte elevernes faglige potentialer bedst muligt, er det vigtigt, at vi udnytter tiden til lektiehjælp så godt som muligt. Tiden her skal ikke bare bruges til lektielæsning, men skal i høj grad også ses som den tid eleverne skal bruge til faglig fordybelse. Derfor opfordrer vi til, I som forældre tager imod tilbuddet om ”frivillig Q:\NY FOLKESKOLELOV\Filer til hjemmesiden\Skolelederen juni 2014.docx 01-07 obligatorisk lektiehjælp” og dermed kræver, af jeres børn, at de går til lektiehjælp/fagligfordybelse. Vi mener, det er vigtigt, at de udnytter tiden, der er afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Ellers får vi svært ved at nå målet om at alle skal blive så dygtige, de kan 2. Lektiehjælp og faglig fordybelse er altså 2 sider af samme sag. Det er også vigtigt, at I som forældre husker, at tiden til lektiehjælp også er tiden til faglig fordybelse. Det vil sige, at tiden her skal bruges af såvel den dygtige elev som den knap så dygtige elev. Sagt med andre ord, vil den knap så dygtige elev nok blive den, der kommer til at bruge tiden til lektier og færdiggørelse af opgaverne, mens den dygtige elev her mere vil bruge lektiehjælpstiden til faglig fordybelse, og dermed kunne nå dybere og længere ned i det faglige stof i den tid, der er afsat til lektiehjælp/faglig fordybelse. Derfor bliver den dygtige elev endnu dygtigere ved at gå til lektiehjælp-/faglig fordybelse – og så er vi godt på vej til at nå målet om at alle skal blive så dygtige de kan. 3. Skal vi nå de 2 første mål - og det skal vi! Ja, så skal skolen og lærerne sætte større fokus på børnenes læring og større fokus på resultaterne af den undervisning, børnene får i skolen. I vil derfor som forældre helt sikkert komme til at opleve større faglige krav til jeres børn i de kommende år. Ved forældremøderne og i skole-hjem-samtalerne vil I også kunne mærke den øgede fokus på, hvad børnene lærer, og hvad de kan. Alt dette er skolens pligt og skolens opgave. 4. For os som forældre er det 3. mål nok det sværeste at forstå. Hvad vil det sige at øge tilliden til- og respekten for folkeskolen? Jeg vil i det følgende forsøge at give nogle eksempler på, hvor vi som forældre kan være med til at støtte op om dette vigtige mål. - Folkeskolen har gennem de sidste 10-15 år været udsat for meget kritik. En kritik, der mest har haft fokus på dårlige resultater i de store internationale Piza-undersøgelser, hvor Danmark har klaret sig forholdsvis dårligt. De seneste år har hver 6. elev ikke opnået karakteren 02 i dansk og matematik efter 9.klasse.Dette har også givet negativ fokus på skolen. Kritikken har haft sin berettigelse, men den har været så voldsom og unuanceret, at det har talt folkeskolen ned, og gjort den langt ringede end den rent faktisk er. Derfor er det på tide, at vi alle passer på folkeskolen, og behandler den med respekt. Som brugere af folkeskolen har vi alle et ansvar for at gøre den god. Vi skal også huske, at vi alle via vores skattekroner betaler store summer til skolen. Alene i Hedensted kommune koster det årligt i omegnen af 500 millioner at drive folkeskole. - Skolen og lærerne har selvfølgelig et stort ansvar for, at dette forbedres, men det er vigtigt, at vi som forældre husker, at skolen skal have forældrenes opbakning og hjælp for at kunne Q:\NY FOLKESKOLELOV\Filer til hjemmesiden\Skolelederen juni 2014.docx 01-07 ændre på elevernes karakterer og de faglige resultater. Mindst muligt fravær, den rette søvn, møde til tiden, orden i forberedelsen til timerne, en god madpakke og styr på alle afleveringer er selvfølgelig vigtige forudsætninger for en god og lærerig skolegang. - Tit glemmer vi nok også som forældre at understrege skolens betydning og vigtighed overfor børnene. Her har vi alle en stor opgave. Jo oftere vi fortæller børnene, hvor vigtig skolen er, jo mere gør de for at få et godt resultat i skolen. - Det er også vigtigt, at vi som forældre husker at udtale vores forventninger til børnene. Vi skal tydeligt fortælle vores børn at vi forventer, at de bestiller noget i skolen, at de opfører sig som gode kammerater, at de bidrager til en god stemning i klassen, og at de bidrager til et godt læringsmiljø i klassen. Jeg håber, vi på Løsning skole kan lykkes med at ”passe på skolen” og få den gjort ”endnu vigtigere” i børnenes øjne. Kan vi det, er vi godt på vej til at nå reformens mål. Q:\NY FOLKESKOLELOV\Filer til hjemmesiden\Skolelederen juni 2014.docx 01-07