Eurographic Danmark A/S ansætter kommerciel direktør Eurographic Danmark A/S har pr. 1. september ansat Lars Hartung i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør med ansvar for virksomhedens salg og markedsføringsaktiviteter. Lars Hartung indtræder i direktionen sammen med adm. direktør Jens-Peter Fischer og direktør Klaus Holm Thorsen. Lars Hartung skal stå i spidsen for opbygning og udvikling af en væsentlig mere salgs- og marketingsorienteret profil i Eurographic Danmark. Eurographic Danmarks digitale produktions setup er et af landets største og mest avancerede. Dette skal sammen med virksomhedens nyetablerede offset og digitale produktionsfaciliteter i Polen (Eurographic Polska Sp. z o.o), samt Eurographic Danmarks emballage division (Nordisk Digital Emballage) udnyttes bedre og bredere til gavn for både eksisterende og nye partnerskaber. Det bliver en af Lars Hartungs opgaver at afsøge disse nye vækstmuligheder gennem etablering af en salgsorganisation og forfølge de forretningsmæssige udviklingsmuligheder, så Eurographic Danmark kan fortsætte sin vækst. Lars Hartung kommer fra en stilling som direktør hos Rosendahls Print Media Design, hvor han har en bred erfaring med salg og markedsføring. Lars Hartung er 53 år og cand. merc. i afsætningsøkonomi. Adm. Direktør Jens-Peter Fischer udtaler: ”vi glæder os rigtig meget til at tage dette næste skridt i Eurographic Danmark udvikling – med etablering af en salgsorganisation, som har fokus på etablering af langvarige partnerskaber med kunderne, suppleret med en markedsføringsstrategi der skal få sat os på landkortet i hele Skandinavien og Nord Europa. Vi er sikre på, at Lars med sin baggrund og kompetencer kan bidrage væsentligt til opfyldelse af den ekspansive strategi”. Yderligere oplysninger kan fås hos Adm. Direktør Jens-Peter Fischer – telefon +45 51396364 Direktør Klaus Holm Thorsen – telefon +45 51396366 Kommerciel direktør Lars Hartung – telefon +45 20216091 Med venlig hilsen Jens-Peter Fischer Om Eurographic Danmark A/S Eurographic Danmark A/S er et af landets førende indenfor digitalproduktion og Print On Demand. Vi har mange års erfaring i skræddersyede produktionsløsninger til gavn for en række store danske virksomheder og undervisningsinstitutioner. Eurographic Danmark har et unikt setup for emballage on demand via datterselskabet Nordisk Digital Emballage. Eurographic Danmark A/S har produktionsfaciliteter i Taastrup samt nyetableret produktionsfacilitet i Szczecin i Polen hvor der i år er etableret setup indenfor offsettryk, digitaltryk, og logistikløsninger.
© Copyright 2024