K TEKNI TEKNIK: DIGITALT EMBALLAGETRYK tekst og foto: LIS LYKKE ([email protected]) Digitalt emballagetryk Digitalt emballagetryk er i sin vorden, og perspektiverne er store. Det egentlige gennembrud ligger år fremme i tiden, men flere af de store producenter har spændende maskiner på vej, der vil revolutionere markedet. Emballage er et grafisk vækstområde og vil også være det i flere år frem endnu. I dette nummer af Aftryk har vi lagt vejen forbi Eurographic Danmark, der er kommet godt fra start i de lidt mere end to år, de har arbejdet med digitalt emballagetryk. Og vi har også kigget mod udlandet, hvor digitalt emballagetryk løste en række af de udfordringer Galmere Fresh Foods stod med i forbindelse med salg af ferske fødevare. Læs mere på de følgende sider. En dynamisk forretningsmodel Hos Eurographic Danmark har de i lidt mere end to år beskæftiget sig med produktion af digitaltrykt emballage, og de er kommet godt fra start. 44 aftryk marts 2014 Klaus Thorsen og Lars Hartung arbejder på at kunne tilbyde kunderne pakkeløsninger, indeholdende fx både en æske, en indlægsseddel og en etiket. Det skal styres via et online-system, der gør det enkelt og overskueligt for kunderne at bestille de mange små oplag, der har afløst de færre, men større emballageproduktioner. Eurographic Danmark i Taastrup ved København er specialiseret i at levere skræddersyede løsninger til store og mellemstore virksomheder og forlag. For disse virksomheder leveres en totalservice af grafiske produkter. Kernekompetencen er digitaltryk og produktion on-demand, men Eurographic Danmark har også netop etableret en dattervirksomhed i Polen, hvor de har oprettet deres egen produktionsafdeling inden for digital- og offsetproduktion. I efterbehandlingsafdelingen, som de hos Eurographic Danmark i starten har valgt at køre analogt, bl.a. på denne Bobst Mediaklæbe-linje, kan de holde en omstillingstid på under fem minutter. Gik ind i emballagetryk efter grundig research En løbende undersøgelse af de muligheder markedet byder på, og inden for hvilke områder der forventes vækst, har altid virksomhedens fokus. Det førte bl.a. til, at man i perioden 2010-2011 begyndte at researche på mulighe- der inden for digital trykproduktion af emballage. Emballage var dengang – og er fortsat – et af vækstområderne inden for den grafiske produktion, så det var et interessant område at beskæftige sig med. Det var Klaus Thorsen, direktør i Eurographic Danmark, der sammen med virksomhedens ejer, Jens Peter Fischer, stod i spidsen for researchen, og de var godt rustet med viden, da de i slutningen af 2011 besluttede at oprette et selvstændigt selskab, Nordisk Digital Emballage, udelukkende med fokus på produktion af emballage på digitale trykmaskiner. – Hvis man vælger at arbejde med emballage, er det vigtigt at sikre sig de rigtige kompetencer fra start. Udstyr kan købes, men det er menneskelig viden og erfaringer, samt ikke mindst en stor del tålmodighed, der er afgørende for succes, fortæller Klaus Thorsen. Denne lille æske kørte i Bobst Media-klæbelinjen, da interviewet fandt sted hos Eurographic Danmark. marts 2014 aftryk 45 ”Udstyr kan købes, men det er menneskelig viden og erfaringer, samt ikke mindst en stor del tålmodighed, der er afgørende for succes” KLAUS THORSEN DIREKTØR, EUROGRAPHIC DANMARK Da beslutningen om at oprette emballageafdelingen blev truffet, blev der lagt nogle ambitiøse budgetter. Satte høje mål fra start – Det er nødvendigt at sætte høje mål, når man ønsker vækst, og det ville vi, siger Klaus Thorsen. – Vi er i løbet af de to første år kommet næsten i hus i forhold til budgetterne. Vores budget for det tredje år, som vi nu er i gang med, lægger også op til en vækst på yderligere 30 pct. i forhold til det andet regnskabssår. Udviklingen i emballageafdelingen er de første to år kommet fra organisk vækst, men fra 2013 er der ansat en dedikeret emballagesælger, som skal bearbejde markedet for afsætning af emballage. Og med ansættelsen af en kommerciel direktør, Lars Hartung, bliver der ekstra fokus på salgsdelen, ikke bare i emballageafdelingen, men i hele Eurographic Danmark. Digital printproduktion, men analog efterbehandling I dag produceres større emballageoplag og større formater hos eksterne samarbejdspartnere eller hos datterselskabet i Polen. Printproduktionen hos Eurographic Danmark foregår på HP Indigo-maskiner. Men efterbehandlingen, som udelukkende sker inhouse, har man indtil videre valgt at håndtere med analogt udstyr. – Vi har fravalgt det digitale efterbehandlingsudstyr i starten. Det er for dyrt, og med de kompetencer, vi har i huset, er vores omstillingstid nede på under fem minutter, fortæller Klaus Thorsen. I efterbehandlingsafdelingen står en stor Bobst Media-klæbelinje, og der er stanseudstyr fra Heidelberg, bl.a. en god vingeautomat og et par cylindere samt udstyr til UV-lakering. Og hotfoil-udstyr er nok noget, der er på vej, for der kommer flere og flere opgaver, hvor det efterspørges, kommenterer Klaus Thorsen. Satser på totalleverancer, kundetilpasset produktion og rådgivning Som på al anden produktion i den grafiske branche er der fokus på prisen. Derfor arbejder de hos Eurographic Danmark med at udvikle deres tilbud til emballagekunderne. – Vi ønsker at kunne tilbyde totale ”pakkeløsninger”. Fx kan en pakke bestå af både en æske, en indlægsseddel og en etiket. Vi skal gøre det let for kunderne, både at kunne bestille i små oplag og med hurtige leveringstider, fortæller Lars Hartung. Online-systemer skal hjælpe kunderne Innovation og udvikling er som tidligere nævnt områder, der konstant er opmærksomhed på i virksomheden. I øjeblikket arbejdes der kraftigt på at udvikle de bedst mulige online-systemer til kunderne, hvor der fokuseres på totalleverancer, leveringssikkerhed, kvalitet i modsætning til det traditionelle prisfokus. – Selv om der er vækst inden for produktion af emballage, så bliver oplagene mindre og mindre. Til gengæld bliver der bestilt flere gange. Derfor er det så vigtigt at gøre det enkelt for kunderne, slutter Lars Hartung. Eurographic Danmark har produceret en meget fin mappe/brochure, der indeholder eksempler på både forskellige papirkvaliteter og forædlingsmuligheder. Og så er der flere små fine detaljer, fx et lille kort til opslagstavlen, der er stanset og lige til at tage ud. Det samme gælder et visitkort på bagsidens omslag. En anden fin detalje er de små emballageæsker i forskellige udførelser. De er også stanset, så de er lige til at tage ud og folde. Det sælger godt! 46 aftryk marts 2014
© Copyright 2024