Gaokao – knald eller fald for kinesiske studerende
Af Wenyan Ji
__________________________________________________________________________________________________
Tillæg til
Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne. Religion – Historie – Samfund, Pantheon 2010
ISBN: 978-87-90108-60-1
© Wenyan Ji. - Copy-Dan afgifter skal tilfalde Wenyan Ji
Kopiering er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
[1]
Politiet afspærrer veje omkring skoler, det er forbudt at bruge bilhorn, kirker og
templer er fyldt med bedende forældre som håber deres børn vil klare sig godt,
byggeprojekter i nærheden af skoler stoppes, flytrafik omdirigeres for at eleverne
sikres den bedst mulige koncentration.
Det er nogle af de ting der sker, når kinesiske gymnasieelever går til studentereksamen (Gaokao). I år var de over 9 millioner, som tog ”den høje test” for at få
adgang til universitetet. Det er den eneste eksamen, som universiteterne bedømmer ud fra. De skriftlige tests dækker over alt det, eleverne har lært i løbet af de 3
år i gymnasiet og finder sted hvert år den 7. og 8. juni. Hele studentens fremtid
afgøres på disse to dage i eksamenslokalet.
Eleverne studerer i døgndrift. De får nærende drops med aminosyrer for at få mere energi. Pigerne får hormon-indsprøjtninger så de ikke får menstruation i dagene op til og under eksamen. Forældre gør alt for, at deres børn udelukkende kan
koncentrere sig om eksamen: sørger for alt det praktiske i dagligdagen, betaler
lærere for at give privatundervisning eller sender børnene på sommerlejre, hvor
de skal studere i døgndrift.
Lokale aviser er jævnligt fyldt med historier om studerende som begår selvmord
både før og efter eksamen. Juni måned kaldes den sorte måned af gymnasieelever.
Nøglen til fremtiden
Gaokao-eksamenen er for de fleste nøglen til at kunne klare sig godt i det kinesiske samfund og for mange et skæbnesvangert øjeblik i livet. Succes eller fiasko
kan bestemme forskellen mellem velstand eller et liv med fysisk hårdt og dårligt
betalt arbejde. Det bestemmer også hvilken retning de unge kineseres liv vil tage:
ansættelse i et privat firma, embedsmand eller en profession som eksempelvis læge.
Succes eller fiasko ved Gaokao afgør også skæbnen for resten af familien, da en
god fremtidig indtægt vil hjælpe hele familien.
__________________________________________________________________________________________________
Tillæg til
Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne. Religion – Historie – Samfund, Pantheon 2010
ISBN: 978-87-90108-60-1
© Wenyan Ji. - Copy-Dan afgifter skal tilfalde Wenyan Ji
Kopiering er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
[2]
Nådesløs konkurrence
Gaokao-eksamenen forudsætter, at eleverne arbejder særdeles koncentreret i de
tre år, de går i gymnasiet. De er nødt til at læse stakkevis af bøger, huske facts,
formler, fysiske love og fremmedord og aflevere en endeløs række af opgaver,
som kræver, at de arbejder mindst 13 timer hver eneste dag. Der er aldrig tid til
fritidsinteresser eller bare at slappe af.
Et kinesisk ordsprog sammenligner eksamen med at et tusind soldater og titusind
heste tramper over en enkelt bro samtidigt. Konkurrencen er ubarmhjertelig. 9,15
millioner elever kæmper om kun 6,85 millioner universitetspladser. Chancerne
for at komme ind på et af de prestigefyldte universiteter så som Tsinghua Universitetet og Peking Universitetet er meget små. De som ikke kommer ind på deres
ønskede universitet må tage til takke med et mindre anerkendt universitet eller et
privat universitet, som de fleste familier ikke har råd til.
En god Gaokao er ikke alt
En ny undersøgelse har imidlertid vist, at det ikke er altafgørende at komme ind
på et af de bedste universiteter for at få et job i Kina .
Ifølge undersøgelsen har kun 9% af de kinesiske virksomheder uddannelsesinstitutionen som topprioritet, når de skal vælge nye medarbejdere. Undersøgelsen viser også, at de fleste virksomheder lægger vægt på erhvervserfaring, personlighed
og evnen til at tale fremmedsprog, når de skal udvælge kandidater til en stilling.
Gaokao-reform?
Der er i dag bred enighed om, at der er behov for en reform af Gaokao, fordi det
intense pres på kinesiske elever både i gymnasietiden og inden de begynder i
gymnasiet stjæler deres nysgerrighed, kreativitet og ungdom. Det er ofte således,
at de studerende, som klarer sig gennem ”nåleøjet”, er fuldstændigt tømt for
energi og gå-på-mod, når de skal fortsætte på universitetet. De er klar over, at
universitetet bliver en ny omgang med endnu mere pres og nervøsitet for at sikre
sig bedst mulige karakterer og få velbetalte stillinger indenfor kommunistpartiet
eller i erhvervslivet.
En reformering af adgangseksamenen til universiteterne forudsætter, at der kan
findes andre objektive kriterier til at bedømme de studerendes akademiske ni__________________________________________________________________________________________________
Tillæg til
Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne. Religion – Historie – Samfund, Pantheon 2010
ISBN: 978-87-90108-60-1
© Wenyan Ji. - Copy-Dan afgifter skal tilfalde Wenyan Ji
Kopiering er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
[3]
veau. Det vil sandsynligvis ikke være en god ide at lade universiteterne foretage
udvælgelsen af studerende, da ingen stoler på, at de enkelte universiteter vil gennemføre en objektiv udvælgelse. Og der er endnu ikke udviklet metoder, som kan
erstatte interviews. Det eneste alternativ til Gaokao er indtil videre en række forskellige tests.
Hvad man ønsker at teste er dog ikke ligegyldigt. Testning af eksempelvis ”bløde
færdigheder” som kreativitet og skriftlige evner vil veluddannede forældres børn
lettere kunne klare, da de allerede meget tidligt i deres liv lærer at diskutere bøger, politik og rejser ved spisebordet. Disse forældre har også ofte råd til at sende
deres børn til de bedste private skoler i Beijing, Shenzhen og Shanghai med de
bedste og mest specialiserede lærere, der kan fremme denne type færdigheder.
Disse muligheder har fattige forældre ikke. Der er i Kina mere end 656 millioner
fattige bønder og migrantarbejdere. Deres eneste mulighed for at sikre deres børn
en god fremtid, som ikke kræver hårdt fysisk arbejde, er gode resultater ved Gaokao-eksamenen. Børn på landet har ikke adgang til biblioteker, veluddannede lærere og de samme stimulerende omgivelser, som rige veluddannede forældre kan
tilbyde i storbyerne.
Gaokao-eksamenen fokuserer mere på de studerendes evne til at huske mest muligt i stedet for de studerendes evne til at tænke kritisk. Det gør Gaokaoeksamenen mere retfærdig for flertallet af kineserne. En reformering af adgangssystemet til universiteterne, som sikrer alle en fair chance for adgang til universiteterne, vil højst sandsynligt ligne de tests, som kinesiske studerende allerede skal
igennem i dag.
Wenyan Ji har en kinesisk/dansk baggrund.
Hun er uddannet ingeniør fra Harbin University of Science and Technology. Hun har flere års erhvervserfaring fra internationale virksomheder i Kina og arbejdede fra 2005-2008 som produktionsplanlægger ved Foxconn i Shenzhen.
I dag driver hun konsulentfirmaet 'Connect China', der hjælper danske virksomheder med at udnytte mulighederne på det kinesiske marked.
Artiklen her offentliggøres på www.zhongguo.dk efter aftale med Wenyan Ji
__________________________________________________________________________________________________
Tillæg til
Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne. Religion – Historie – Samfund, Pantheon 2010
ISBN: 978-87-90108-60-1
© Wenyan Ji. - Copy-Dan afgifter skal tilfalde Wenyan Ji
Kopiering er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
[4]