Adgang til transformerstationer m.v.
Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i 2014. Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: [email protected]. –––––––––––––––– © Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Indhold 1. Politisk system og lokaladministration .....................................................................................5 1.1 Politisk system .........................................................................................................................5 1.2 Lokaladministration ..................................................................................................................5 2. Historik..........................................................................................................................................6 2.1 Historiske rids ..........................................................................................................................6 2.2 Mærkedage ..............................................................................................................................7 3. Geografi og klima.........................................................................................................................7 3.1 Geografi ...................................................................................................................................7 3.2 Klima ........................................................................................................................................8 4. Befolkningen ................................................................................................................................8 4.1 Alder og køn .............................................................................................................................8 4.2 Bosætningsmønster .................................................................................................................9 4.3 Forsørgerbyrde – børn og ældre ............................................................................................10 4.4 Arbejdsstyrke .........................................................................................................................10 5. Husstandsindkomst...................................................................................................................11 6. Infrastruktur................................................................................................................................12 6.1 Transportanlæg ......................................................................................................................12 6.1.1Transportmidler ................................................................................................................13 6.2 Tekniske anlæg ......................................................................................................................13 6.3 Byggeanlæg ...........................................................................................................................13 6.4 Kommunikation og medier .....................................................................................................14 7. Boligforhold................................................................................................................................15 7.1 Antal og type af boliger ..........................................................................................................15 7.2 Sanitetsforhold .......................................................................................................................15 7.3 Gennemsnitlig husstand ........................................................................................................15 7.4. Boligventelister ......................................................................................................................16 7.5 Hjemløse ................................................................................................................................16 8. Uddannelse.................................................................................................................................16 8.1 Folkeskole ..............................................................................................................................16 8.1.1 Elevtal .............................................................................................................................17 8.1.2 Specialundervisning ........................................................................................................18 8.1.3 Karakter ..........................................................................................................................18 8.2. Efterskole og AFS-forløb .......................................................................................................20 8.2.1. Efterskole .......................................................................................................................20 8.2.2 AFS-forløb .......................................................................................................................21 8.3 Forberedelsesuddannelse .....................................................................................................21 8.3.1 Piareersarfik ....................................................................................................................21 8.3.2 Piorsaavik .......................................................................................................................22 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse ........................................................................................22 8.5 Videregående uddannelse .....................................................................................................22 9. Erhverv........................................................................................................................................23 9.1 Offentlige institutioner ............................................................................................................23 9.2 Erhvervsvirksomheder ...........................................................................................................23 9.2.1 Turisme ...........................................................................................................................23 9.3 Beskæftigelse ........................................................................................................................24 3 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 10. Sociale forhold .........................................................................................................................25 10.1 Fritids- og foreningsliv ..........................................................................................................25 10.2 Børn og unge .......................................................................................................................26 10.2.1 Institutioner og tilbud .....................................................................................................26 10.2.2 Anbragte børn ...............................................................................................................26 10.3 Ældreforsorg ........................................................................................................................26 10.4 Handicapforsorg ...................................................................................................................27 10.4.1 Antal personer med handicap og handicaptyper ..........................................................27 10.4.2 Institutioner og tilbud .....................................................................................................27 10.4.3 Anbragte personer med handicap .................................................................................28 10.5 Sociale ydelser .....................................................................................................................28 10.5.1 Arbejdsløshed ...............................................................................................................29 11. Kriminalitet ...............................................................................................................................30 12. Sundhedssektor .......................................................................................................................31 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren ................................................................................31 12.2 Befolkningssundhed .............................................................................................................31 12.3 Alkohol .................................................................................................................................32 12.3.1 Alkoholforbrug ...............................................................................................................32 12.3.2 Misbrugsbehandling ......................................................................................................32 12.4 Selvmord ..............................................................................................................................32 13. Afsluttende ...............................................................................................................................33 14. Litteratur og kilder ...................................................................................................................34 15. Bilag ..........................................................................................................................................35 4 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er ingen repræsentanter fra Arsuk i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygdebestyrelsen i Arsuk består af tre medlemmer. Bestyrelsen afholder møde én gang om måneden og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygden. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokaladministration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 1. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq 5 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Arsuk til fagcheferne for området, jf. den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 2. Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Velfærdsforvaltning Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Afdeling for tværfaglig udvikling Kommunikationsforvaltning Tolkekontoret Udviklingsforvaltning Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Anlægs- og Miljøforvaltning Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Areal- og bygningsmyndigheden Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Staben Børne- og ungdomsrådgivning 2. Historik 2.1 Historiske rids Arsuk blev grundlagt den 1. september 1805. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har grundlagt bygden. Bygden blev ved grundlæggelsen kaldt Putugoq, det grønlandske ord for storetå. Navnet kom sig af en klippe, der eftersigende lignede en storetå. Fra 1810 kom bygden officielt til at hedde Arsuk. Oversat til dansk betyder Arsuk ”det elskede sted” eller ”den man elsker”. Bygden havde sin storhedstid i 1970’erne og 1980’erne. Bygden har sågar været en af verdens rigeste landsbyer/bygder beregnet pr. indbygger. Denne rigdom opstod pga. det store fiskeriboom bygden oplevede i denne periode. Inden kommunesammenlægningerne i 2009 hørte Arsuk under Paamiut Kommune. 6 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: • • • • • • Arsuk kan fejre 210 års jubilæum i 2015. Kirken blev bygget i 1930 og kan fejre 100 års jubilæum i 2030. Skolen blev bygget i 1934 og kan fejre 100 års jubilæum i 2034. Forsamlingshuset blev bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i 2033. Sygeplejestationen blev ligeledes bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i 2033. Servicehuset blev oprettet i 1987 og kan fejre 25 års jubilæum i 2012. 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Bygden Arsuk ligger ved den nordlige indsejling til Arsukfjorden, helt ude ved havet i læ for nordenvinden ved foden af Arsukfjordens varetegn, det 1418 meter høje Kungnait fjeld. Specielle strømforhold og store dybder er årsagen til, at det kun er i rigtig hårde vintre, at Arsukfjorden fryser til. Rent geologisk er området omkring Arsuk særlig interessant, da man her finder nogle af verden ældste bjergkæder (www.wikipedia.org). Arsuk er det sydligst beboede sted i Kommuneqarfik Sermersooq. 7 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 3.2 Klima Arsuk ligger på grænsen mellem det lavarktiske og subarktiske klima. I sommermånederne kan storisen af og til gøre indsejlingen til Arsuk vanskelig. Resten af året er der dog isfrit. Det betyder at Arsuk kan besejles hele året, hvilket er en fordel i forhold til levering af forsyninger og indhandling af fangst til videre bearbejdning på fiskefabrikken (www.arsukfjorden.gl). I vinterhalvåret hjemsøges fjorden af kraftige sydøststorme med vindstød op til flere hundrede kilometer i timen, temperaturstigning på 20-25 grader og masser af nedbør i form af regn, indtil sneen atter reetablerer vinterlandskabet. 4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Arsuk fordelt på køn og alder, 2000-‐2011 År Alder 0-‐4 5-‐9 10-‐14 2000 K M 7 8 7 15 11 7 2002 K M 6 4 5 9 11 10 2004 K 9 6 3 2006 M 3 5 9 K 9 3 8 M 3 6 7 15-‐19 20-‐24 25-‐29 30-‐34 35-‐39 40-‐44 45-‐49 50-‐54 55-‐59 60-‐64 5 7 6 6 8 7 6 4 3 4 6 4 3 5 8 9 6 8 4 4 6 2 2 5 6 8 10 4 4 1 7 5 2 5 6 8 6 7 5 7 2 2 6 4 6 7 7 3 4 2 65-‐69 70-‐74 75+ I alt 5 4 10 100 3 5 2 97 6 5 9 90 1 3 5 90 5 5 6 79 K 5 9 6 5 4 5 3 6 5 8 6 4 8 4 2 2 4 5 4 3 9 2 4 3 7 6 1 4 6 3 6 7 3 0 3 3 76 3 2 9 71 3 2 3 71 I alt 197 180 155 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken aug. 2011 142 2008 M 8 4 10 2010 K M 8 9 9 2 6 6 2011 K M 6 10 9 3 5 6 6 4 3 3 6 6 5 7 4 3 9 4 9 2 5 6 2 7 8 1 3 3 2 5 4 5 5 6 6 3 9 6 8 3 4 6 2 8 6 5 1 4 1 2 4 5 4 6 9 2 4 6 6 6 2 5 6 4 8 6 1 4 9 81 3 0 3 81 2 2 7 76 1 2 3 80 4 0 4 66 2 2 2 78 162 156 144 Befolkningstallet i Arsuk svinger fra, at i år 2000 at have været på 197 indbyggere til, at være på sit laveste i 2006 med 142 indbyggere. I perioden fra 2006-2010 er der sket en lille fremgang i befolkningstallet. I 2011 er indbyggertallet på 144. Ser man på fordelingen mellem kønnene er antallet af kvinder og mænd i Arsuk meget ligeligt fordelt. Antallet afviger nogle år med 3-4 personer. 8 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 4.2 Bosætningsmønster Figur 3. Bosætningsmønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011 Af bosætningsmønstret fremgår det, at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Der sker en stor tilflytning til Nuuk fra Qaasuitsup Kommunia. Tendensen er at der flyttes fra bygder til mindre byer og fra mindre byer til større byer.Det er en generel tendens for Kommuneqarfik Sermersooqs bygder at befolkningen fraflytter. En tendens, der også gør sig gældende for Arsuk. Tilflytning til Arsuk sker fra nord- og midtkommunen samt fra Østkysten. 9 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 4.3 Forsørgerbyrde – børn og ældre Figur 4. Forsørgerbyrden, Arsuk Antallet af børn under 14 år i Arsuk er faldende. I samme periode er antallet af ældre ligeledes faldende. I 2011 var der 14 børn i alderen 0-14 år, og der er 39 ældre over 65 år. Det vil sige, at børn under 15 år udgør 9,7 % og alderspensionister udgør 27,1 % af den samlede befolkning i Arsuk. 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Den potentielle arbejdsstyrke, Arsuk 2000-2011 Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle 15-62-årige i årene 2000-2008, eftersom befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de fyldte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de 15-64-årige fra 2010. 10 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Den potentielle arbejdsstyrke i Arsuk i 2011 er 91 personer, hvilket vil sige 63,2 % af byens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Arsuk har været svagt stigende i perioden. Ligeledes ses det, at der er flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke. Sammenlignes der med Tiniteqilaaq, der har nogenlunde samme befolkningsstørrelse som Arsuk (Tiniteqilaaq 134 og 144 i Arsuk i 2011), udgør den potentielle arbejdsstyrke 62,9 % af den samlede befolkning i Tiniteqilaaq, og den udgør 63,2 % i Arsuk. Så tallet er meget ens. Sammenlignes der med Paamiut, der er den by der er tættest på Arsuk, er tallet i 2011 i Paamiut på 64,6 %, igen er tallene meget ens. 5. Husstandsindkomst Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst Kommuneqarfik Sermersooq 2002 2004 2006 2008 2009* Skatte-‐ pligtig Dispo-‐ nibel Skatte-‐ pligtig Dispo-‐ nibel Skatte-‐ pligtig Dispo-‐ nibel Skatte-‐ pligtig Dispo-‐ nibel Skatte-‐ pligtig Dispo-‐ nibel Kapisillit 224.878 196.568 236.102 200.474 167.790 156.959 231.758 213.359 213.874 190.835 Qeqertar-‐ suatsiaat 251.137 209.996 258.519 212.054 274.106 235.788 291.404 243.758 276.269 232.334 Arsuk 204.000 165.309 221.553 174.599 254.400 204.864 277.921 215.969 261.926 211.893 163.800 162.431 176.664 165.784 175.797 177.514 182.499 180.449 204.732 197.994 153.928 146.068 159.135 149.906 165.161 162.529 184.579 171.684 186.748 180.697 116.810 112.460 148.325 138.030 142.026 136.218 147.039 146.932 176.715 166.614 185.006 161.377 209.581 175.332 185.694 165.053 222.784 194.902 243.856 213.959 170.413 163.323 167.872 154.421 195.160 182.918 175.127 169.996 214.272 197.522 Sermili-‐ gaaq Kuummiut Tinite-‐ qilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011. * Der findes endnu ikke tal for 2010 Af tabellen fremgår det, at både tallet for den skattepligtige og den disponible husstandsindkomst var højst i 2008, hvor de henholdsvis lå på 277.921,- kr. og 215.969,- kr. I 2009 var den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst på 17.657,75 kr./måned. Der arbejdes på, at der i fremtiden kan tilføjes indkomstkategorier såsom relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom, der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. 11 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgangen til Arsuk sker via passagerbåde og forsyningsskibe. Tabel 1. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli 2010. Ud fra tabellen fremgår det, at der er skibsanløb hele året af både forsyningsskib og passagerbåd. Godstransport til og fra Arsuk foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Forsyningsskibet kommer ca. hver 14.dag hele året. KNI Pilersuisoq A/S står for havemyndigheden i Arsuk (www.ral.gl). Bygdebåden, Aqqaluk Ittuk, som både medtager passagerer og forsyninger, kommer til Arsuk ca. én gang om ugen hele året. Det koster 515, kr. at sejle fra Qaqortoq til Arsuk, det vil sige 1.030,kr. t/r Qaqortoq-Arsuk. Børn fra 2-11 år får 50 % rabat, og det samme gør pensionister. Børn under to år sejler gratis Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Arsuk kan man komme mod syd eller nord én gang i ugen. Ved alle sejlplaner skal der dog tages forbehold for is. Billigste billet er i henholdsvis lav- og højæson kr. 710-890,- til Qaqortoq og kr. 1.175-1.520,- til Nuuk. Det tager ca. 11 timer at sejle til Qaqortoq, og ca. 24 timer at sejle til Nuuk (Arctic Umiaq Line). Der er ingen heliport i Arsuk. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Arsuk. 12 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 6.1.1Transportmidler Transporten i Arsuk foregår for det meste til fods eller på ATV’er (’firhjulere’). Der er dog enkelte håndværkere der har biler til rådighed (www.arsukfjorden.gl). Skattestyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende antal og typer af transportmidler i Arsuk. Der arbejdes på, at disse kan medtages for eftertiden. 6.2 Tekniske anlæg Nukissiorfiit står for vand- og elforsyningen i bygden. Polaroil står for brændstofforsyningen. I Arsuk er der følgende affaldsordninger: Tabel 2. Affaldsordninger i Arsuk pr. 1. maj 2010 Kilde: Anlægs-‐ og Miljøforvaltningen, Arsuk fik et bygdeforbrændingsanlæg i 1999, men anlægget har været ude af drift i et stykke tid. Dagrenovationen og det brandbare erhvervsaffald bliver brændt af ved åben afbrænding og sanitært spildevand udledes til havet. To gange om ugen indsamles både dag- og natrenovation. Risikoaffald håndteres af sundhedsvæsenet og udskibes til Paamiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen). 6.3 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Arsuk. 13 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 6.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG kan købes i Arsuk. Derudover er der mulighed for at følge de landsdækkende nyheder fra KNR, både på radio og tv. Der findes ikke en internetcafé i Arsuk, men der er mulighed for at gå på internettet på skolens bibliotek. Kommuneqarfik Sermersooqs infoboards og opslagstavler med nyheder er tilgængelige omkring rundt i bygden. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. Figur 6. Internet og mobiltelefon Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli + august 2011 Der er 113 personer der har et mobilabonnement i Arsuk. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,07 mobiltelefon pr. person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Der er 30 ADSL-abonnenter i Arsuk. Det er på nuværende tidspunkt ikke mulig at sammenholde antallet af ADSL-abonnenter med antallet af husstande, da disse oplysninger ikke foreligger. 14 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af boliger Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende boligtyper samt antallet af boliger i bygden. Der arbejdes på at disse oplysninger kan medtages for eftertiden. 7.2 Sanitetsforhold Tabel 3. Sanitetsforhold i Kommuneqarfik Sermersooq Kapisillit Ingen el Ingen vand Vandtank Tørkloset Septiktank Vaskeri Servicehus 1 39 38 45 0 1 1 Qeqertar-‐ suatsiaat 0 4 4 3 17 1 * Arsuk Sermiligaaq 0 83 1 1 0 Kuum-‐ miut 2 52 8 62 2 15 1 Tiniteqi-‐ laaq 0 Kulusuk Isortoq 0 0 Kilde: Anlægs-‐ og Miljøforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, Nukissiorfiit, 2011 I Arsuk er der 83 husstande med tørkloset. Derudover er der ét vaskeri og ét servicehus. Sammenligner man med de andre bygder, ses det at Arsuk har det højeste antal af husstande med tørkloset Tabellen er ikke fuldført for alle bosteder, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. 7.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 4. Gennemsnitligt antal personer pr. bolig, 2000-‐2010 Nuuk -‐ bygder Paamiut 2000 2,4 2,3 1,8 2002 2,4 2,2 1,7 2004 2,5 2,1 1,8 2006 2,3 1,9 1,7 2008 2,5 1,9 1,8 2010 2,5 1,9 1,7 -‐ bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq -‐ bygder Ittoqqortoormiit -‐ bygder Kilde: Grønlands Statistik, 2011 3,1 2,5 3 0,6 3,2 2,4 2,9 0,5 3,3 2,5 3 0,2 3,3 2,4 2,9 0 3,3 2,3 2,8 0 3,2 2,2 2,6 0 I Arsuk er der ca. 1,4 person pr. bolig. Arsuk har det laveste husstandsgennemsnit af alle Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. 15 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 7.4. Boligventelister Tabel 5. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Størrelse By/Boligselskab 1-‐rums 2-‐rums 3-‐rums 4-‐rums INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT Kapisillit Qeqertar-‐ suatsiaat 1 5 4 1 5 6 Arsuk 0 1 Sermiligaaq Kuummiut Tineteqilaaq Kulusuk Isortoq 0 1 2 1 1 1 6 1 4 1 5-‐rums I alt Husleje-‐ restance* INI ISERIT INI ISERIT Venteliste 2 0 12 ? ? 3 2 17 ? ? 1 1 0 3 ? ? 1 7 0 3 0 1 3 0 1 0 0 0 0 0 1 3 17 3 9 3 ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? Kilde: Iserit A/S og INI A/S, 2011 * antal husstande der er restancer på I Arsuk er der én på venteliste til en 2-rums bolig, én på venteliste til en 3-rums bolig samt én på venteliste til en 4-rums bolig. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få leveret de statistiske oplysninger vedrørende huslejerestancer fra boligselskaberne. 7.5 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Skolen i Arsuk, Arsuup Atuarfia, er en skole med ca. 40 elever. Undervisningen foregår sådan at elverne i 1. klasse bliver undervist for sig selv, mens 2.-3. klasse, 4.-5. klasse, 6.-7. klasse samt 8.9. klasse modtager undervisning samlet. 16 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 8.1.1 Elevtal Tabel 6. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, 2000-‐2011 2000/2001 2002/2003 2004/2005 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 Nuuk 2520 2513 2613 2420 2118 2049 Paamiut 351 335 336 323 254 250 Tasiilaq 386 445 430 474 445 448 Ittoqqortoormiit 137 148 144 125 93 93 Ivittuut 10 14 12 12 17 14 Qeqertarsuatsiaat 44 46 58 50 27 25 Kapisillit 24 15 9 0 6 5 Arsuk 38 32 20 32 26 18 Sermiligaaq 48 43 46 41 34 34 Kuummiut 84 87 83 72 76 71 Tiniteqilaaq 34 29 23 18 20 19 Kulusuk 66 58 63 64 57 53 Isortoq 31 28 24 16 21 13 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Tabellen viser, at elevtallet de seneste 10 år har været faldende, indtil det i skoleåret 2006/2007 steg fra 20 til 32. Derefter er elevtallet faldet igen i skoleåret 2010/2011, hvor det var på 18 elever. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i 8.-10. klasse Kilde: Folkeskolen Grønland2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. Frem til skoleåret 2006/2007 blev elever, der skulle starte i 8. klasse flyttet fra bygdeskolerne i Arsuk og Kangillinnguit til skolen i Paamiut. De boede da enten på elevhjem eller hos familie. Fra skoleåret 2006/2007 blev skolehjemmet i Paamiut dog nedlagt, og skolen i Arsuk udvidet til også at undervise eleverne fra 8.-10. klasse. 17 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 8.1.2 Specialundervisning Udviklingsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende specialundervisning i Arsuk. Der arbejdes på, at de kan medtages for eftertiden. MISI Nuuk, er siden januar 2012 begyndt at varetage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Vidtgående Specialundervisning (VSP) områderne for Paamiut, Arsuk, Ivittuut og Ittoqqortoormiit, der tidligere er blevet betjent af PPR-Syd, Qaqortoq. 8.1.3 Karakter Gennemsnitskaraktererne fra afgangsprøverne i Arsuk hører ind under gennemsnittet fra Paamiut. Tabel 7. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, 2000-‐2010 By Skoleår 2009/2010 2008/2009 2007/2008 2006/2007 2005/2006 2004/2005 2003/2004 2002/2003 2001/2002 2000/2001 Ittoqqortoormiit Almen Udvidet -‐ * -‐ 6,2 5,3 6,4 6,5 6,8 6,8 7,7 6,4 7,1 6,7 7,9 7,1 8,0 7,2 7,6 7,7 7,8 Tasiilaq Almen Udvidet -‐ * -‐ 6,4 6,4 8,5 7,2 7,6 6,6 8,1 6,7 7,7 6,7 7,9 6,7 8,0 6,6 6,9 6,2 7,2 Paamiut Almen Udvidet -‐ * -‐ 6,9 6,4 8,2 7,1 8,0 6,4 7,0 7,1 7,9 6,7 7,6 7,0 7,9 6,8 8,4 6,7 7,7 Nuuk Almen Udvidet -‐ * -‐ 7,7 7,4 8,2 7,2 8,2 7,4 8,1 7,3 8,1 7,1 8,1 7,4 8,0 7,1 8,4 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Når man læser denne tabel, skal man være opmærksom på at karakterskalaen er ændret fra skoleåret 2009/2010 til den nye GSS-skala. Derudover skal man være opmærksom på, at der fra skoleåret 2008/2009 ikke længere skelnes mellem almen og udvidet skolegang. Alle elever går i skole til og med 10. klasse. Karakterniveauet i Paamiut/Arsuk ligger på samme niveau som i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. 18 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Tabel 8. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver By Skoleår 2009/2010 (ny karakterskala) 2008/2009 2007/2008 2006/2007 2005/2006 2004/2005 2003/2004 2002/2003 2001/2002 2000/2001 Itt. Almen Udvidet Tasiilaq Almen Udvidet Paamiut Almen Udvidet Nuuk Almen Udvidet -‐ * -‐ * -‐ * -‐ * -‐ 5,3 6,5 6,8 6,4 6,7 7,1 7,2 7,7 6,2 6,4 6,8 7,7 7,1 7,9 8,0 7,6 7,8 -‐ 6,4 7,2 6,6 6,7 6,7 6,7 6,6 6,2 6,4 8,5 7,6 8,1 7,7 7,9 8,0 6,9 7,2 -‐ 6,4 7,1 6,4 7,1 6,7 7,0 6,8 6,7 6,9 8,2 8,0 7,0 7,9 7,6 7,9 8,4 7,7 -‐ 7,4 7,2 7,4 7,3 7,1 7,4 7,1 7,3 7,7 8,2 8,2 8,1 8,1 8,1 8,0 8,4 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. Antallet af elever i Paamiut/Arsuk, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 19 og 27 i årrækken 2002-2010. Inerisaavik inddeler eleverne i 3 kategorier: • • • ”Stærke” elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12) ”Gode” elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) ”Svage” elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder Tabel 9. Elevprofiler 2010-‐2011, Paamiut ”Stærke” ”Gode” ”Svage” I alt Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Antal Procent Antal 2010 1 17 6 24 Procent 2011 4 % 71 % 25 % 100 % 1 14 10 25 4 % 56 % 40 % 100 % Antallet af ”gode” elever er gået ned både i antal og i procent. Det modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af ”svage” elever. Antallet af ”stærke” elever er konstant. Over halvdelen af afgangseleverne i Paamiut/Arsuk ligger i midtergruppen, som ”gode” elever. Kun en enkelt hører til blandt de ”stærke” elever. En høj procentdel er ”svage” elever. 19 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Tabel 10. Elevprofiler fordelt på køn 2011, Paamiut ”Stærke” ”Gode” ”Svage” I alt Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Piger 0 10 5 15 Drenge 1 4 5 10 I alt 1 14 10 25 I 2011 afsluttede 25 elever folkeskolen i Paamiut, 15 piger og 10 drenge. Piger dominerer gruppen af ”gode” elever. Der er lige mange piger og drenge i gruppen af ”svage” elever. Eneste ”stærke” elev er dreng. Tabel 11. Elevprofiler fordelt på udannelsesmæssig status 2011, Paamiut ”Stærke” ”Gode” ”Svage” I alt Procent af i alt Procentfordeling 2010 Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Efterskole 1 7 0 8 32 % 25 % Restgruppe 0 7 10 17 68 % 75 % I alt 1 14 10 25 100 % 100 % Hverken i 2010 eller i 2011 er elever gået direkte i gang med et egentligt uddannelsesforløb. Restgruppen er forholdsmæssigt set faldet, fra 75 % i 2010 til 68 % I 2011. Det skyldes at relativt flere er taget på efterskole. Tallene siger ikke noget entydigt om elevprofilerne i Arsuk, men da de ældste elever har skullet til Paamiut for at afslutte deres skolegang, er elevprofilerne medtaget her. 8.2. Efterskole og AFS-forløb 8.2.1. Efterskole Tabel 12. Efterskoleelever 2010/2011, Paamiut År Efterskole By Villads Villadsen Maniitsoq I Danmark I alt Ivittuut − − − -‐ Paamiut 3 4 7 14 2010/2011 Nuuk Tasiilaq 8 1 12 4 88 20 108 25 Ittoqqortoormiit 1 1 3 5 Kilde: Sprogskolen i Sisimiut Det har ikke været muligt at skaffe tal fra de foregående skoleår for elevtallet på efterskolerne i Grønland. Det er dog tydeligt for skoleåret 2010/2011, at flest børn fra vestkysten kommer på landets efterskoler. Tre fra Paamiut kom på Villads Villadsens efterskole i Qasigiannguit, mens fire kom på Maniitsoq Efterskole. Udviklingsforvaltningen oplyser, at et stigende antal unge tager på efterskole i Danmark. I skoleåret 2010/2011 tog syv elever fra Paamiut på efterskole i Danmark. Det vides ikke hvor mange af disse elever, der kommer fra Arsuk. 20 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 8.2.2 AFS-forløb Fra Arsuk har der været én elev på udvekslingsophold i Italien med American Field Service. Til sammenligning har 43 fra Nuuk været af sted i samme periode og fem fra Paamiut. Der er ingen af kommunens andre byer og bygder, der har haft elever i et AFS-forløb i perioden 2000-2011. 8.3 Forberedelsesuddannelse 8.3.1 Piareersarfik Der ligger ikke en Piareersarfik i Arsuk. Den nærmeste Piareersarfik ligger i Paamiut. Det vides ikke, hvor mange unge fra Arsuk, der vælger at tage forberedelsesuddannelse på Piareersarfik, men det kræver under alle omstændigheder en flytning til Paamiut. Tabellen viser antallet af ansøgere og optagne for Piareersarfik i Paamiut. Tabel 13. Ansøger og optagne på AEU-‐forløb på Piareersarfik Antal ansøgere og optagne AEU 2006 2007 2008 2010 2011 ansøg optag ansøg optag ansøge optag ansøg optag ansøg optag Paamiut 32 17 35 16 42 26 48 48 48 48 Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit ? ? ? ? ? ? 94 ? ? 35 ? ? 84 ? ? 15 ? ? 99 ? 93 17 8 ? ? ? 30 12 ? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Piareersarfik i Paamiut har de seneste to år optaget alle ansøgere. I 2011 blev 48 elever optaget. Antallet af ansøgere har været stigende siden 2006. Ingen af Piareersarfiks elever kommer direkte fra folkeskolen (Departement for Arbejdsmarked og Erhverv). Figur 8. Beståede forløb ved Piareersarfik, Paamiut AEU = forberedelse til erhvervsuddannelse | FA = Folkeskolens afgangseksamen (supplerende eller den hele) | Praktikforløb = klargørende praktikforløb Kilde: Piareersarfiit i Kommuneqarfik Sermersooq, august 2011 21 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Piareersarfik i Paamiut beskæftiger sig udelukkende med elever som ønsker at kvalificere sig til at kunne tage en erhvervsuddannelse og dertilhørende praktikforløb. I 2010 gennemførte 17 elever et AEU-forløb, mens 12 gennemførte et praktikforløb. Tabel 14. Antal beståede AEU-‐forløb ved Piareersarfik Antal bestået Paamiut 2006 2007 2008 2010 2011 AEU-‐1 AEU-‐2 AEU-‐1 AEU-‐2 AEU-‐1 AEU-‐2 AEU-‐1 AEU-‐2 AEU-‐1 AEU-‐2 9 8 12 4 12 14 14 19 14 21 ? 19 ? ? 17 ? ? 16 ? ? 25 ? ? 19 ? 33 12 ? ? 12 ? Nuuk ? ? ? Tasiilaq -‐ 18 Ittoqqortoormiit ? ? ? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning 8.3.2 Piorsaavik Der er ikke en Piorsaavik i Arsuk, så ønsker man at tage et forløb, da er den nærmeste i Nuuk. Piorsaavik er et tilbud til unge via arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er et tiltag for unge der skal klargøre de unge til at starte på en grunduddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet ud fra deres interesser som. Der er køkken, træværksted, IT og genbrugsafdeling at vælge imellem. 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse Der er ingen muligheder for ungdoms- og erhvervsuddannelser i Arsuk. Skal man tage en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, er man derfor nødsaget til at flytte fra Arsuk. Omkring 42 erhvervsuddannelser kan tages fuldt ud i Grønland, 30 erhvervsuddannelser kan tages med enkelte skoleophold i Danmark, og yderligere 16 erhvervsuddannelser kan tages med alle skoleophold i Danmark. Der findes fem erhvervsuddannelserne i Paamiut, ønsker man at tage andre uddannelser skal man til en anden by end Paamiut eller et andet land for at tage de øvrige erhvervsuddannelser eller en anden ungdomsuddannelse. HTX findes i Sisimiut, Gymnasiet i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat og HHX i Qaqortoq. 8.5 Videregående uddannelse Det har ikke været muligt at fremskaffe statistiske oplysninger vedr. borgere i kommunen, der tager en højere videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De nærmeste muligheder for videregående uddannelse ligger i Nuuk. Enkelte korte, mellemlange og videregående uddannelse kan tages i Grønland, men ellers skal man til udlandet for at uddanne sig. 22 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Følgende uddannelser kan tages i Grønland: • • • • • • • • • • • • • Akademiøkonom (Grønlands Handelsskole, Nuuk) Arktisk Teknologi (Center for Arktisk Teknologi, Sisimiut) Journalist (Institut for Journalistik, Nuuk) Lærer (Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium, Nuuk) Kultur og Samfundshistorie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) Procestekniker (INUILI, Narsaq) Samfundsvidenskab (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) Serviceøkonom (Grønlands Handelsskole, Qaqortoq) Socialpædagog (Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat) Socialrådgiver (Socialrådgiveruddannelsen, Nuuk) Sprog, Litteratur og Medie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) Sygeplejerske (Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk) Teologi (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) 9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Arsuk (Anlægs- og Miljøforvaltningen, maj 2010): • • • • • • • • En børnehave En skole Et ældrekollektiv En sygeplejestation Et servicehus Et filialkontor En kirke Et forsamlingshus 9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende erhverv i Arsuk (Anlægs- og Miljøforvaltningen, maj 2010): • • • • • • • Elværk og vandforsyning (Nukissiorfiit) Købmand (Pilersuisoq) Brændstofforsyning (Polaroil) Tele- og postcenter (Tele-Post) Kiosk En fiskefabrik (Arsuk Food ApS) 2 moteller (Motel Kialaaq og Motel Robi) 9.2.1 Turisme Infrastrukturen og transportpriserne i Grønland er den største hindring i udvikling af turisme i Arsuk og dens omegn. Arsuk kan tilbyde overnatning på de 2 moteller Kialaaq og Robi. Der kan også arrangeres overnatning i hytte/sommerhus. 23 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Arsuk har sin egen outfitter, Jakunnguaq Hansen, som har fået autorisation af Greenland Tourism til at servicere turister. Jakunnguaq Hansen udbyder indkvartering på Motel Kialaaq og bådture. (www.arsukfjorden.dk) 9.3 Beskæftigelse Figur 9. Antal årsværk pr. branche i Paamiuts bygd, 2000-2009 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken aug. 2011 Af figuren fremgår det, at den offentlige administration er den branche, der beskæftiger flest i Arsuk. Der har været en stor nedgang i fiskeri fra 2000 og frem. Næst efter den offentlige administration er handel og reparation den branche, der beskæftiger flest i Arsuk. Grønlands Statistik kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger for årene efter 2009. Der arbejdes på at disse oplysninger bliver tilgængelige igen for eftertiden. 24 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Figur 10. Beskæftigelse ud af potentiel arbejdsstyrke, Arsuk 2009 10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 15. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder Idrætshal Fodbold Håndbold Volleybold Badminton Basketball Bordtennis Alpin Langrend Tae-‐Kwon-‐Do Inuit Games Qajaq Fritidsklub Ungdomsklub Spejder Museum Fritidsundervisning Caféer Hundeslæde-‐forening Husflid Gør-‐maj-‐sund Teater Koncerter Kapisillit ja ja ja Qeqertar-‐ suatsiaat ja ja ja ja ja ja Arsuk ja ja ja ja ja Sermili-‐ gaaq ja ja ja ja Kuum-‐ miut ja ja ja Tiniteqi-‐ laaq ja ja ja Kulusuk Isortoq ja ja ja ja ja ja ja ja Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb. 2012 25 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk I Arsuk er der mulighed for fodbold og badminton. Derudover er der en cafe, en fritidsklub og mulighed for fritidsundervisning. 10.2 Børn og unge 10.2.1 Institutioner og tilbud Tabel 16. Antal institutioner, indsatser og muligheder for børn og unge i bygderne, 2011 Kapisillit Skoler Børnehaver Vuggestuer Legestuer Dagplejere Integreret daginstitutioner Skolepasning Fritidshjem Væresteder Døgninstitutioner Plejefamilier (alm. + prof.) Børne-‐ og familiecenter Miljøarbejdere 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 * 0 0 Qeqertarsuat-‐ siaat 1 0 0 0 0 1 0 0 0 0 * 0 0 Arsuk 1 0 0 0 0 1 0 0 0 0 1 0 0 Sermilig aaq 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 5 0 0 Kuum-‐ miut 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 3 0 0 Tiniteqi-‐ laaq 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 4 0 0 Kulusuk Isortoq 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 5 0 0 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning juli/august 2011 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal Ser man på hvilke tilbud der for børn og unge i bygderne, fremgår det, at der i Arsuk er én skole samt én integreret daginstitution. Der var i 2011 én plejefamilie i Arsuk. 10.2.2 Anbragte børn Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragt børn i Arsuk. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne. 10.3 Ældreforsorg Tabel 17. Ældreforsorg 2011 Plejehjem Aflastningspladser Ældreboliger Hjemmehjælp Dagtilbud Kapisillit -‐ -‐ 3 5 -‐ Qeqertar-‐ suatsiaat 1 (10) -‐ 2 12 -‐ Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq -‐ -‐ 1 5 -‐ -‐ -‐ 4 4 -‐ -‐ -‐ 4 4 -‐ -‐ -‐ 4 3 -‐ -‐ -‐ -‐ 4 -‐ -‐ -‐ 4 2 -‐ Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, august 2011 * Ældre-‐ og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. () antal beboere på alderdomshjem/plejehjem I Arsuk er der et ældrebofællesskab, hvor der er plads til otte beboere. Pt. er den kun beboet af fire ældre. Der er én hjemmehjælper ansat og fem ældre, der modtager hjemmehjælp. Der er ikke noget plejehjem, ingen aflastningspladser og ingen dagstilbud i Arsuk. 26 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 10.4 Handicapforsorg 10.4.1 Antal personer med handicap og handicaptyper Figur 11. Antal voksne med handicap Af figuren fremgår det, at der i 4. kvartal af 2011 var 31 personer med handicap i Paamiut. Det vides ikke hvor mange af disse, der kommer fra Arsuk. Figur 12. Antal børn med handicap I 4. kvartal af 2011 var der syv børn med handicap i Paamiut. Det vides ikke hvor mange af disse, der kommer fra Arsuk. 10.4.2 Institutioner og tilbud Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende institutioner og tilbud i Arsuk. Som handicappet i Arsuk kan få en støtteperson eller en hjemmehjælper tilknyttet. Mulighederne for personer med handicap er større i byerne. I Paamiut findes der f.eks. ét bofællesskab, fem handicapvenlige boliger, ét værested samt ét dagtilbud. 27 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 10.4.3 Anbragte personer med handicap Tabel 18. Antal anbringelser 1. Kvartal 2012 Anbragte i Grønland By Børn Voksne Tasiilaq 2 6 Ittoqqortoormiit 0 0 Paamiut 2 5 Nuuk 16 42 I alt 20 53 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Anbragte i Danmark Børn Voksne 0 10 0 1 0 4 2 36 2 51 I det første kvartal af 2012 var der to børn med handicap fra Paamiut, der var anbragt i Grønland. I samme periode var der fem voksne med handicap anbragt i Grønland og fire voksne med handicap anbragt i Danmark. Det vides ikke, hvorvidt nogle af disse kommer fra Arsuk. Tallene siger derfor ikke noget entydigt om situationen i Arsuk. 10.5 Sociale ydelser Figur 13. Sociale ydelser I juli 2011 var der fem personer der modtog førtidspension, fem der var arbejdsløse, tre modtog takstmæssighjælp i 2011. Det vil sige, at førtidspensionisterne udgør 5,5 % af den potentielle arbejdsstyrke, samt 5,5 % af den potentielle arbejdsstyrke er arbejdsløse. Der er 18 personer, der modtager alderspension, og der er ingen der er på barselsdagpenge. 28 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk Det betyder, at det offentlige i Arsuk understøtter 31 personer i alt. Opgør man tallet i procent udgør personer på offentlig understøttelse 30,1 % af den voksne befolkning i Arsuk i 2011. Den voksne befolkning er defineret som alle på 18 år og opefter. Sammenlignes der med figuren på side 24, udgør personer ansat i den offentlige administration 61 % af den potentielle arbejdsstyrke. 10.5.1 Arbejdsløshed Tabel 19. Udviklingen i antallet af arbejdsløse oktober, november og december 2011 i forhold til januar 2011 Nuuk Paamiut og Arsuk Januar 2011 594 Oktober 590 November 635 December 686 Gennemsnit 637 171 148 167 165 160 140 59 41 4 19 12 42 19 5 1143 201 56 40 8 19 14 50 11 5 1255 152 57 43 5 19 13 43 14 6 1147 Tasiilaq 170 115 Ittoqqortoormiit -‐ 55 Sermiligaaq -‐ 47 Isortoq -‐ 2 Kulusuk -‐ 19 Tiniteqilaaq -‐ 12 Kuummiut -‐ 38 Qeqertarsuatsiaat -‐ 13 Kapisillit -‐ 8 I alt 947 1047 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Arsuks arbejdsløse er medtaget i statistikken over Paamiut. Samlet for byen og bygden har der gennemsnitlig været 160 arbejdsløse i sidste kvartal af 2011. Tallene siger ikke noget entydigt om situationen i Arsuk. Tabel 20. Ledighedsprocent i forhold til potentiel arbejdsstyrke 4. kvartal 2011 Oktober November December Nuuk 4,8 5,22 5,6 Paamiut og Arsuk 9,3 14,7 15,7 10,7 19,4 32,5 7,0 10,4 14,8 20,6 13,2 8,3 15,4 18,3 31,7 13,5 10,4 16,4 24,6 7,9 8,3 Tasiilaq 9,3 Ittoqqortoormiit 18 Sermiligaaq 37,6 Isortoq 3,4 Kulusuk 10,4 Tiniteqilaaq 14,8 Kuummiut 18,6 Qeqertarsuatsiaat 9,1 Kapisillit 13,3 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Ledighedsprocenten i Paamiut og Arsuk har været stigende i sidste kvartal af 2011. Ledighedsprocenten for december 2011 ligger på samme niveau som ledighedsprocenten i Tasiilaq 29 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 11. Kriminalitet Tabel 21. Kriminalitet i byerne By Paamiut Tasiilaq/Itt. 2010 3 2 271 953 42 25 0 0 34 -‐ .. 7 0 0 0 0 1/1 0 1 1 1 3 1/2 2 63 58 43 37 57/16 70 -‐ -‐ 146 -‐ -‐ .. .. 20 7 .. .. 8 7 7 3 11/4 19 2 1 0 3 3 6 76 98 45 -‐ 323 .. 134 25 37 30 18 29 33 39 31 83 3 7 0 4 48 0 78 151 139 673 -‐ 188 255 86 2 54 102 406 928 -‐ -‐ . 62 -‐ 1532 176 288 970 307 173 322 73 -‐ 1582 130 159 975 299 235 321 72 -‐ 1609 105 311 855 287 219 558 71 0 5 11 31 38 -‐ 14 8 6 0 1 18 35 41 -‐ -‐ . 4 -‐ 93 7 16 39 45 21 11 4 -‐ 156 12 27 30 58 9 12 0 28 2008 2006 1 7 217 49 27 59/5 2004 2004 0 2 4 3 2 4 196 230 220 -‐ -‐ -‐ .. .. .. 40 27 38 14 2002 2002 2010 2010 2008 2008 2006 2006 2004 2002 År Kriminalitet Drab -‐ drabsforsøg Vold -‐husspektakler Sædelighedsforbrydelser Voldtægt og forsøg Blodskam, kønsligt forhold til børn, blufærdighedskrænkelse Andre sædelighedsforbrydelser Formueforbrydelser Brugstyveri Indbrudstyveri Tyveri Hærværk Narkokriminalitet Færdselskriminalitet -‐ spiritus-‐ og promillekørsel Nuuk 14 51 -‐ 1/0 0 -‐ -‐ 78 12/0 5 150 185 1 19/1 6 10 14 21 102/4 27 32 31 29 93/4 59 67 56 25 -‐ -‐ 53 42 16 19/0 -‐ 4 2 6 15/0 . 26 23 0 2/5 0 2 7 -‐ 144 4 45 47 43 10 22 6 Kilde: Virksomhedsberetning for politiet i Grønland, Politimesterembedet, 2002, 2004, 2006, 2008, 2010. -‐: Ingen tal for disse år . : Tallet er kun angivet for spiritus og promillekørsel for dette år Note: Ikke muligt at få tal på Ivittuut og bygderne, da politiets data er fordelt på politistationer Ovenstående tabel er en oversigt fra Politimesterembedet. Tallene er opgjort på politistationer, det betyder at tallene for Paamiut og Arsuk er opgivet samlet. Ser man på antallet af voldssager, så toppede antallet i 2004 med 63 anmeldte sager. Tallet har siden da været faldende, og i 2010 var tallet ned på 37 anmeldte sager. Antallet af drabsforsøg er steget i perioden, og er, efter at have ligget stabilt på én sag om året, stedet til tre sager i 2010. Antallet af anmeldt voldtægt og sædelighedsforbrydelser er faldet. Antallet af voldtægtsager er faldet fra otte sager i 2004 til tre sager i 2010. Sædelighedsforbrydelse fra 20 sager i 2008 til syv sager i 2010. Antallet af sager indenfor blodskam, kønsligt forhold til børn og blufærdighedskrænkelse er derimod på sit højeste indenfor perioden, med 14 sager i 2010. Alle forbrydelser indenfor tyveri og hærværk er faldende. Narkokriminaliteten var i perioden på sit højeste i 2006 med 21 anmeldte sager, og var i 2010 faldet til 16 sager. Lavest i perioden, var antallet i 2008 med 9 sager. Det har ikke været muligt at skaffe statistik vedr. de afsagte domme indenfor områderne. Der arbejdes på, at tal vedr. dom til anstaltsanbringelse i Grønland, fængsling i Danmark, samfundstjeneste og tilsyn med videre kan indgå i profilen for eftertiden. 30 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 12. Sundhedssektor 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren I Arsuk er der en bygdesundhedsmedhjælper. Er der yderligere behov for hjælp fra læge, tandlæge eller sygehus, er man nødsaget til at tage til Paamiut. 12.2 Befolkningssundhed Det har ikke været muligt at få tal på bygdeniveau, da Landslægeembedet opgør deres tal på sundhedsdistrikter. Tabellen nedenfor viser derfor tal for sundhedsregionen Paamiut, der inkluderer Arsuk. Tabel 22. Befolkningens sundhed, Paamiut 2000-‐2010 Diabetes (Type 2) Tuberkulose Kræft Klamydia Gonoré Syfilis HIV Kilde: Landslægeembedet, 2011 2000 -‐ … 5 65 66 0 4 2002 -‐ … 8 72 27 0 3 2004 -‐ 1 72 15 0 5 2006 -‐ 3 92 23 0 2 2008 10 3 101 41 0 0 2010 19 7 Det fremgår af tabellen, at der er en stigning i såvel diabetes- som tuberkulosepatienter. I forhold til kønssygdomme er antallet af klamydia tilfælde stigende. Gonorétilfældene har været faldende efter år 2000, men er igen steget i 2008. Tallene siger dog ikke noget entydigt om situationen i Arsuk. Det har ikke været muligt at skaffe statistiske oplysninger på alle livstilssygdomme eller for alle år i perioden. Der arbejdes på, at disse inkluderes i profilen for eftertiden. 31 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 12.3 Alkohol 12.3.1 Alkoholforbrug Antal solgt liter alkoholholdige drikke pr. indbygger over 18 år var lavest i 2009. Det steg igen i 2010 til 140,6 liter. Det forventede salg for 2011 er ca. 5 liter lavere end året før. Tallet viser et gennemsnitligt årligt salg. Tabel 23. Liter solgt alkoholholdige drikke pr. indbygger over 18 år 2008^ 2009 2010 2011* Arsuk 181,6 121,7 140,6 135,8 Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Sermiligaaq Isortoq Kulusuk Tiniteqilaaq Kuummiut 206,4 333,3 116,9 293,3 175,8 204,7 239,9 149,7 247,9 107,2 237,3 191,9 245,4 201,2 154,3 234,1 98,9 287,4 194,8 322,0 246,4 154,2 255,0 72,7 188,3 195,4 285,2 215,8 Kilde: KNI A/S, juli 2011 *fremskrevet for 2. halvår af 2011 ud fra en fordobling af slaget ultimo juni 2011 ^tilbageskrevet for de første 10 måneder af 2008 ud fra salget i november og december 2008 12.3.2 Misbrugsbehandling Der findes ingen statistik over, hvor mange fra Arsuk, der har været i misbrugsbehandling. 12.4 Selvmord Tabel 24. Selvmord, selvmordstrusler og selvmordsforsøg 73 32 37 2 5+7 6+0 8+7 1+2 10 5 11 1 134 50 68 20 15+9 8+4 11+1 2+0 13 3 7 0 117 29 83 18 12+6 1+0 12+11 2+1 8 2 5 2 145 28 51 18 6+9 2+1 4+2 1+2 Selvmord Forsøg* Trusler 2010 Selvmord Forsøg* Trusler 7 3 7 2 2008 Selvmord 6 1 6 1 Forsøg* -‐ -‐ -‐ -‐ Trusler 6 0 6 3 2006 Selvmord Selvmord 5 3 6 2 Forsøg* Forsøg -‐ -‐ -‐ -‐ Trusler Trusler 2004 Selvmord 2002 Forsøg Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt. 2000 Trusler 10 4 5 1 Kilde: Politimesteren i Grønland, august 2011 * Hændelser og aktuel sag Politiet opgør sine statistikker på distrikter. Arsuk er derfor gjort op i sammen med Paamiut, hvorfor der ikke kan siges noget entydigt om Arsuk. Antallet af trusler om selvmord i Paamiut/Arsuk er faldende. I 2010 var der 28 selvmordstrusler i Paamiut. Antallet af selvmordsforsøg i Paamiut/Arsuk i perioden 2000-2010 toppede i 2006 med 12 forsøg. Lavest var antallet i 2002 og 2008 med ét selvmordsforsøg. I 2010 forsøgte tre personer at begå selvmord. I Paamiut/Arsuk var der i 2010 fire selvmord. Det er en stigning i perioden. Højest var tallet dog i 2004, hvor fem personer begik selvmord. 32 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 13. Afsluttende Du har nu læst én af profilerne for ét af bostederne i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er udarbejdet lokalsamfundsprofiler for alle Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder, hvis du skulle have interesse i yderligere læsning om kommunens byer og bygder. Lokalsamfundsprofilerne findes på Kommuneqarfik Sermersooq’s hjemmeside: www.sermersooq.gl. Skulle du have kommentarer, spørgsmål, input eller lignende til lokalsamfundsprofilen, kan du kontakte Borgmestersekretariatet på mailadresse: [email protected]. 33 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 14. Litteratur og kilder Inuplan for Anlægs- og miljøforvaltningen. Kortlægningsrapport om Afskaffelse af natrenovationsordningen i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq, 2011. COWI for Grønlands Selvstyre. Boligstrategi. Faktarapport – byer, april 2011. Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq; Afdeling for By- og Boligudvikling, Afdeling for Natur og Bæredygtighed Borgerservice, Kommuneqarfik Sermersooq Departement for Finanser; Skattestyrelsen Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Dyrlægeembedet Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; Inerisaavik Departement for Sundhed; Landslægen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Grønlands Statistik INI A/S Iserit A/S KANUKOKA Lonely Planet, Greenland and The Arctic Katsorsaavik Nukissiorfiit Nuuk Fysioterapi Nuuk Taxa Politiet i Grønland; Politimesterembedet Psykologforeningen Qaqqiffik Sprogskolen i Sisimiut Tandlæge Niels Nygaard Taxagut Tele Greenland A/S Turen går til Grønland Udviklingsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq; Piareersarfiit, Skoleafdeligen, Afdeling for Kultur og Fritid Velfærdsforvaltningen; Børne- og Famileafdelingen, Afdeling for Voksen Omsorg, Arbejdsmarkedsafdelingen www.airgreenland.gl www.arsukfjorden.gl www.denstoredanske.dk www.dmi.gl www.ral.gl http://www.aul.gl www.sermersooq.gl www.wikipedia.com 34 August 2012 Lokalsamfundsprofil Arsuk 15. Bilag Bilag 1. Lærerdækning i Kommuneqarfik Sermersooq, 2000-2011 2006-‐07 Atorfiit: Forskolelær-‐ ere/lærere Timelærere %-‐dækning med uddannede Normering Forskolelær-‐ ere/lærere Timelærere %-‐dækning med uddannede 71 52 68 57 56 10 83,1 80,8 88,2 87,7 82,1 40,0 63 53 58 55 51 7 51 44 51 41 40 3 1 4 3 4 10 3 81,0 83,0 87,9 74,5 78,4 42,9 56 51 58 59 47 9 46 45 51 55 40 5 0 3 1 0 1 3 82,1 88,2 87,9 93,2 85,1 55,6 65 49 52 62 50 8 43 41 45 54 48 3 1 2 2 0 4 4 66,2 83,7 86,5 87,1 96,0 37,5 Kapisillit 5 20 4 50,0 2 50,0 0 0 0 0,0 0 0 0 0,0 2 0 2 0,0 Nuuk i alt 268 75,4 301 86,0 316 82,9 287 230 25 80,1 280 242 8 86,4 288 234 15 81,3 Tasiilaq Kuummiut Kulusuk Sermiligaaq Tiniterilaaq 41 9 7 5 4 61 44,4 42,9 0 25 49 9 8 5 3 71,4 44,4 25,0 0,0 33,3 52 11 7 6 4 63,5 45,5 57,1 16,7 25,0 53 10 9 5 5 34 2 7 0 2 13 8 2 5 3 64,2 20,0 77,8 0,0 40,0 53 9 10 7 4 34 7 7 1 1 15 2 2 5 3 64,2 77,8 70,0 14,3 25,0 62 11 13 6 4 39 5 8 1 1 17 5 3 6 3 62,9 45,5 61,5 16,7 25,0 Isortoq 4 0 4 25,0 4 25,0 4 0 4 0,0 4 0 4 0,0 4 0 4 0,0 Tasiilaq i alt 70 47,1 78 55,1 84 53,6 86 45 35 52,3 87 50 31 57,5 100 54 38 54,0 Ittoqqortoormiit 19 47,4 16 43,8 20 45,0 18 6 11 33,3 17 9 7 52,9 18 7 6 38,9 Ivittuut 2 100 2 100,0 2 100,0 2 2 0 100,0 2 2 0 100,0 3 2 1 66,7 Paamiut 30 43,3 30 56,7 31 38,7 37 18 18 48,6 34 24 14 70,6 34 20 16 58,8 Arsuk 5 40 5 40,0 4 50,0 4 2 3 50,0 5 1 4 20,0 5 3 1 60,0 Paamiut i alt 35 42,9 35 54,3 35 40,0 41 20 21 48,8 39 25 18 64,1 39 23 17 59,0 Normering 84,1 88,9 89,6 83,0 92,7 50,0 %-‐dækning med uddannede 69 45 67 53 55 8 Timelærere 85,7 73,5 76,7 80 65,9 20 %-‐dækning med uddannede 70 34 60 50 44 5 Normering ASK Qorsussuaq USK Nuussuup Atuarfia Kangilinnguit Qeqertarsuatsiaat Forskolelære re/lærere Normering 2010-‐11 Atorfiit: %-‐dækning med uddannede 2008-‐09 Atorfiit: Normering 2004-‐05 %-‐dækning med uddannede 2002-‐03 Normering 2000-‐01 Kilde: Kommunernes Landsforening - KANUKOKA, 2011 36 August 2012
© Copyright 2024