1. No category

Department of Nutrition
Salt, sundhed og
Sundhe
sygdom
Seniorforsker
Seniorforsker Lone Banke Rasmussen
Afd. For Ernæring, Fødevareinstituttet
2
Salt = NaCl
1 g Na svarer til
2,5 g salt
1 mol Na svarer til
23 g Na
3
Na´s rolle i organismen
Essentiel for mange metaboliske processer i
cellen
Regulering af syre-base balance, blodvolumen
Nervefunktion
Transportmekanismer for glukose og aminosyrer
4
Behov for natrium
Min. 230 mg = 0,6 g salt pr. dag
Nedre grænse for indtag 1,5 g salt pr. dag
5
Anbefaling for saltindtag
• Kvinder 6 g pr. dag
• Mænd 7 g pr. dag
• På længere sigt er målet 5-6 g pr. dag
6
Saltindtagelsen i DK
Den national undersøgels af danskernes kostvaner og
fysiske aktivitet 2003-2008
Mænd
4-9 år (n=482)
10-17 år (n=595)
18-75 år (n=3354)
Kvinder
g/dag
7,5±1,9
6,5±1,6
8,8±2,6
6,8±2,2
9,8±3,1
7,3±2,1
Fejlkilder: Brug af salt i køkken og ved bordet
7
Saltindtagelsen i DK
baseret på Na udskillelse i urinen
Kvinder
Mænd
g/dag
INTERSALT 1986/87 (n=150)
MONICA 1991 (n=323)
DFVF 2006,1 (n=89)
DFVF 2006,2 (n=103)
DFVF 2006,3 (n=3542)
6,7
8,7
7,4±3,4
8,2 ± 3,4
8,2 ± 5,8
9,1
11,5
10,2±3,0
9,8 ±6,5
8
Kilder til salt i kosten
•
•
•
•
Naturligt forekommende salt, <1 g/dag
Industrielt fremstillede fødevarer
Husholdningssalt
Kantiner o.lign.
9
Saltindhold i fødevarer (g/100 g)
Letmælk
0,1
Ost
1,3
Hvedemel
0,05
Franskbrød
1,2
Sild
0,1
Marineret sild
3,0
Lever
0,2
Leverpostej
1,7
Tomat
0,03
Tomatketchup
2,7
10
Saltkilder
De største saltkilder er:
Kornprodukter herunder brød, kød,
fedtstoffer og ost
11
Saltindhold i brød
2001
2009
Hvedebrød
Industri
Bager
1,21±0,22, n=107
1,26±0,28, n=80
1,17±0.24, n=83
1,32±0,31, n=39*
Rugbrød
Industri
Bager
1,21±0,17, n=85
1,32±0,24, n=40
1,22±0,17, n=58
1,35±0,37, n=20
*P=0.004 for forskel mellem industrifremstillet brød og bagerbrød
Indtagelsen af husholdningssalt
•
89 m/k 18-55 år
•
Udleveret salt med kendt mængde lithium
Brug af udleveret salt
•
•
Lithium måles i døgnuriner
Udfra mængden af Li kan indtaget beregnes
13
Indtagelsen af husholdningssalt
Indtag (g/dag)
Mænd
Kvinder
1,12±1,08
0,90±0,87
% total saltindtagelse 11,2±8,9
12,5±10,9
Dog store variationer
fra ca. 0,3 g til 5 g pr. dag
Eur J Clin Nutr 2009;63:598-604
14
Salt i kantinemåltider
180 dobbeltportioner af kantinemåltider blev indsamlet i 15
kantiner på arbejdspladser
Salt g/måltid
Salt g/10 MJ
Mænd
kvinder
3,8 ±1,8
14,7±5,1
2,8 ±1,2
14,4 ±6,2
Food & Nutr Res 2010.54:2100 – doi:
10.3402/fnr.v54i0.2100
Salt i kantinemåltider
Varmt måltid Smørrebrød
(n=42)
(n=32)
Salat
(n=20)
Kombination
(n=86)
g/måltid 4,3 ±1,9
3,1 ±1,2
1,9 ±0,9
3,4 ±1,5
g/10 MJ 16,1 ±6,4
13,0 ±3,8
10,8 ±4,8
15,3 ±5,4
16
Salt i fastfood
Pølse i svøb
Pizza m. kød + fisk
Kyllingenuggets m. pom.
Sandwich kylling/bacon
Burger, mellem
Pitasandwich m. salat
g/portion
6,3
10,7
9,1
4,2
2,8
1,4
g/10 MJ
19,8
18,6
17,9
15,7
10,3
8,3
17
18
Højt saltindtag er sat i forbindelse med
•
•
•
•
•
•
•
•
Hypertension
Hjertekarsygdomme
Kræft i mavesæk
Diabetes mellitus type 2
Overvægt
Osteoporose
Astma
Nyresten
19
Hypertension
Det skønnes at 350.000 danskere har hypertension
Førende 10 risikofaktorer for sygdomme i industrialiserede lande,
World Health Report 2002:
Tobaksrygning
Blodtryk
Alkohol
Kolesterol
Overvægt
Lav indtagelse af frugt og grønt
Fysisk inaktivitet
Misbrug af stoffer
Ubeskyttet sex
Jernmangel
20
Salt og blodtryk
Effekt af saltreduktion i mindst 4 uger, saltindt. blev målt ved 24
timers natriumudskillelse
saltindt. før
red. i salt
fald i BT syst./diast.
Hypertensive:
17 studier, n=747 9,6 g/dag
4,6 g/dag
4,97/ 2,74 mmHg
Normotensive:
11 studier, n=2220 9,1 g/dag
4,4 g/dag
2,03/0,99 mmHg
The Cochrane Database of Systematic
Reviews 2004; Issue 1. Art. No.: CD004937
21
Saltindtag og blodtryk
•
Nedsættes saltindtagelsen
–
–
–
–
–
–
Blodtryk↓ både hos personer med normalt og forhøjet BT
Dosis-respons sammenhæng
Størst reduktion i BT hos hypertensive
Større reduktion i BT hos ældre end yngre
Større reduktion i BT hos overvægtige end hos normalvægtige
Responsen er meget individuel
22
23
Saltindtag og hjertekarsygdom
Lavere blodtryk ⇒ lavere risiko for hjertekarsygdom
Teoretiske beregninger:
Nedsat saltindt. med 3 g salt/dag
Fald i s. BT
2,5 mm Hg
Fald i dødsfald, stroke
12 %
Forhindrede dødsfald
600 pr. år (DK)
Fald i dødsfald, isk. hjertesygd.
9%
Forhindrede dødsfald
810 pr. år (DK)
Ovesen, modificeret efter Hypertension 2003:42:1093-9
24
Reduktion i risiko ved nedsat saltindtagelse (%)
Intervention
Salt red. 1 g, lavt estimat
højt estimat
Salt red. 2 g, lavt estimat
højt estimat
Salt red. 3 g, lavt estimat
højt estimat
CHD
2,0
3,3
4,0
6,4
5,9
9,6
MI
2,6
4,2
5,1
8,1
7,6
12,0
Stroke
1,7
2,7
3,4
5,3
5,0
7,8
Rygeophør
Kolesterolsænkende med.
3,7
5,3
11,9
2,9
4,4
0,9
N Engl J Med 2010
25
Salt og hjertekarsygdomme
Metaanalyse af prospektive studier:
19 kohorter, 177025 deltagere, follow-up 3,5-19 år
Saltindtagelsen ved start: 24-t udskillelse eller kostundersøgelse
Risiko ved høj saltindtagelse:
Hjertekarsygdom
RR 1,14 (0,99-1,32)
Stroke
RR 1,23 (1,06-1,43)
Større risiko ved længere follow-up periode og ved større forskel i
saltindtagelse
Usikkerhed: saltindtagelsen
BMJ 2009;339:b4567doi:10.1136/bmj.b4567
26
Salt og hjertekarsygdom
Randomiserede undersøgelser
744 personer, 30-54 år – 2,5 g salt mindre i interventionsgruppe
efter 1½ års intervention
2382 personer, 30-54 år – 1,9 g salt mindre i interventionsgruppe
efter 3-4 års intervention
Follow-up henholdsvis efter 15 og 10 år
Hjertekarsygdomme var reduceret med 25% i
interventionsgrupperne
BMJ 2007;334:885-8
Salt i madlavning og ved bordet
•
Bruger moderat eller meget salt i madlavningen:
– 61% bruger også salt ved bordet
– 67% af disse mener de salter moderat til meget ved
bordet
•
Bruger lidt salt i madlavningen:
– 29% bruger også salt ved bordet
– 14% af disse mener de salter moderat til meget ved
bordet
Egne data, upubl.
28
Har ændret sine kostvaner med hensyn til:
Fisk
44 % siger de spiser mere
Grønsager 69 % siger de spiser mere
Frugt
57 % siger de spiser mere
Salt
17 % siger de spiser mindre
29
Er det muligt at nedsætte saltindtaget?
10 studier af mindst ½ års varighed,
randomiserede (n=3514)
Rådgivning om at nedsætte saltindtagelsen
Saltindtagelsen faldt gnst. 2,0 g/dag
Bestemt ved 24 t Na udskillelse
The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004
30
Erfaringer fra andre lande
England
2003/4
2008
9,5 g/dag
8,6 g/dag
Baseret på 24 t Na udskillelse
31
Finland
32
Konklusion
Danskernes saltindtagelse er høj i forhold til det
anbefalede
Den største del af vores salt får vi via fødevareindustrien
Skal saltindtagelsen nedsættes kræver det en indsats
både af fødevareindustrien og alle der fremstiller mad
En reduktion i saltindtagelsen vil sænke blodtrykket i
befolkningen og nedsætte forekomsten af
hjertekarsygdomme
Selv en mindre og realistisk reduktion i saltindtagelsen på
nogle få gram vil have en væsentlig
sygdomsforebyggende effekt
Saltreduktion er et væsentligt kostråd