Nina Panek Gjettermann
Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13
Uge
Forløb/ emner
34 – 38
Vor smukke jord
39
40 – 45
46 – 51
2–6
8 – 12
15 – 18
19 – 26
Organisering
Klasseundervisning,
grupper, ekskursion til
Robbedale og Arnager.
Tværfagligt med dansk
Masseeksperiment 2012 Forsøg individuelt og i
Fuldkorn og englehop – grupper.
koncentration i top?
Masser af affald
Klasseundervisning,
grupper, ekskursion.
Det er surt
Laboratorieundersøgelser i
grupper/makker
Din fantastiske krop
Arbejde med forsøg i
grupper, besøg på
blodbanken.
Bliv din egen
Gruppearbejde
maddetektiv
Tværfagligt med dansk
Det gror på markerne
Klasseundervisning.
Makker/gruppe, ekskursion
Leg med mekanik
Gruppearbejde
Bemærkninger
Bruduge i uge 39
Efterårsferie uge 42.
Juleferie uge 52 til
og med 2. januar
Vinterferie uge 7
Bruduge i uge 9.
Påskeferie uge 13.
Påskeferie mandag i
uge 14
2. pinsedag i uge 21
Lejrskole i uge 23
Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og
sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.
Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser og erfaringer, iagttagelser og
eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til
samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig
med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår, samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave
undersøgelser både inde og ude.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem mennesker
og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for
engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det
videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.
Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og
spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale.
Venlig hilsen
Nina Panek Gjettermann
1
Nina Panek Gjettermann
Vor smukke jord 6. klasse
Periode
Status
Uge 33-38
Eleverne arbejdede med det danske landskab i 5. klasse
Mål
At eleverne kender til, at alt stof i verden består af et begrænset antal
grundstoffer, og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen,
hydrogen og jern.
At eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og
kredsløb.
At eleverne kan beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for
dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys,
næring, næringssalte og temperatur.
At eleverne kan sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den
virkelighed, de repræsenterer.
At eleverne kan sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er
karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele
At eleverne kan redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker
planter, dyr og menneskers levevilkår.
At eleverne kan gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning
At eleverne kan redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling
At eleverne kan beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling,
herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse
At eleverne kender til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng
hermed.
At eleverne kan formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra
undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og
brug af forskellige medier.
Opstart i plenum med hvordan er det danske landskab skabt.
Eleverne skal prøve på i grupper at finde svar på spørgsmål som f.eks.
hvorfor er dinosaurerne forsvundet og hvordan kan man vide, hvornår noget
skete, når der ikke var mennesker dengang?
Arbejde med spor efter fortidens dyr og planter, hvor eleverne selv skal
prøve at lave afstøbninger i gips.
Klimakatastrofen og hvorfor ændrer dyr og planter sig.
Jordens opbygning.
Kontinent-puslespil med hvorledes kontinenterne har flyttet sig de sidste 200
mio. år.
Eleverne skal undersøge de særligt urolige områder på Jorden.
Natek 6. klasse.
Skoleavisen ”Jord i hovedet”.
Tværfagligt med dansk i uge 35 og 36
Besøge grusgraven i Robbedale og til Arnager
Evt. besøg på Natur Bornholm.
Handleplaner og
materialer
Hvad gør vi helt
konkret?
Arbejdsformer
metoder
2
Nina Panek Gjettermann
Succeskriterier
Hvornår er vi
tilfredse?
Evaluering
Hvem evaluerer?
Hvad vil vi evaluere?
Hvordan vil vi
evaluere?
Når eleverne kender til, at alt stof i verden består af et begrænset antal
grundstoffer, og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen,
hydrogen og jern.
Når eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og
kredsløb.
Når eleverne kan beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning
for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand,
lys, næring, næringssalte og temperatur.
Når eleverne kan sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den
virkelighed, de repræsenterer.
Når eleverne kan sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der
er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele
Når eleverne kan redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og
påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår.
Når eleverne kan gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning
Når eleverne kan redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling
Når eleverne kan beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling,
herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse
Når eleverne kender til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng
hermed.
Når eleverne kan formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra
undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og
brug af forskellige medier.
Om eleverne kender til, at alt stof i verden består af et begrænset antal
grundstoffer, og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen,
hydrogen og jern.
Om eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og
kredsløb.
Om eleverne kan beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning
for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand,
lys, næring, næringssalte og temperatur.
Om eleverne kan sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den
virkelighed, de repræsenterer.
Om eleverne kan sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er
karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele
Om eleverne kan redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker
planter, dyr og menneskers levevilkår.
Om eleverne kan gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning
Om eleverne kan redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling
Om eleverne kan beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling,
herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse
Om eleverne kender til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng
hermed.
Om eleverne kan formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra
undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og
brug af forskellige medier.
Løbende evaluering af elevernes undersøgelser, opgaver samt fremlæggelser
3
Nina Panek Gjettermann
Masseeksperiment Fuldkorn og englehop – koncentration
i top? 6. klasse
Periode
Status
Mål
Uge 39
Eleverne ved at de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis de ikke får
noget at spise eller rørt sig.
Det gennemgående formål med Masseeksperimentet fra år til årer, at
naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at
udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag.
Eleverne får et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en
forsker arbejder og forskellig naturvidenskabelige metoder.
Det er ikke bare et forsøg for forsøgets skyld, men en virkelig undersøgelse,
hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan
forandre deres egen verden.
I dette års Masseeksperiment skal vi undersøge om det betyder noget at man
har spist formiddagsmad og frokost?
Hvilken betydning har mad og aktivitet for koncentration og dermed læring?
For nogle børn kan det være en udfordring at spise nye madvarer – de lider
af såkaldt food neophobia – uvilje mod nye madvarer.
Masseeksperimentet vil også undersøge fænomenet food neophobia for
derved at undersøge skolebørn i alle aldres tilgang til nye fødevarer.
Handleplaner og
materialer
Forsøgskit og materialer til eksperimentet kommer i uge 36
Hvad gør vi helt
konkret?
Arbejdsformer
metoder
Succeskriterier
Hvornår er vi
tilfredse?
Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og
samtidig give os selv ny viden. Bagefter vil vi kunne sammenligne vores
undersøgelser med andre og senere hen vil vi se på forskernes konklusion af
forskningsresultaterne.
4
Nina Panek Gjettermann
Evaluering
Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og
samtidig give os selv ny viden.
Hvem evaluerer?
Hvad vil vi evaluere?
Hvordan vil vi
evaluere?
5
Nina Panek Gjettermann
Masser af affald 6. klasse
Periode
Status
Uge 40-45
Eleverne har tidligere arbejdet med dåserydderen samt været på Bofa
Mål
Eleverne får øget viden om, hvad affaldet fra en moderne husholdning
består, samt indblik i, hvordan affaldet kan behandles, så det betragtes som
en ressource og ikke blot som noget, der skal skaffes af vejen. Det er
endvidere et mål at give eleverne viden om, hvorledes deres egne handlinger
og holdninger har betydning for, om affaldshåndteringen lykkes – til gavn
for miljøet og for forsyningen men ressourcer.
At sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og
naturskabte.
At undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke,
isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug.
At kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb.
At redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har
betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport
At kende till miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på,
hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd, i
forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende
energi.at formidle – mundtligt og skriftlige – egne og andres data fra
undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og
brug af forskellige medier.
Vi starter op med hvilke materialer der går ind i vores huse og hvilken form
har de, når de forlader huset igen? Er der noget man kan undvære
Hvor kommer materialer fra og hvor ender de i vores by.
Hvad sker der med affaldet? Hvad gør man, for at jeres by ikke skal blive
fyldt med affald?
Undersøg familiens affald.
Hvordan kan affaldet bruges?
Miljøspillet fra Bofa
Skovsvinet. Spil om affald.
Bogen: Affald med mere omtanke
Besøg på Bofa.
Forsøg med gødningsstoffer og algevækst
Besøg på rensningsanlægget.
Hvor meget vand bruger vi kan vi spare nogle steder?
Handleplaner og
materialer
Hvad gør vi helt
konkret?
Arbejdsformer
metoder
Succeskriterier
Hvornår er vi tilfredse?
Besøg på rensningsanlægget og Bofa
Når eleverne får øget viden om, hvad affaldet fra en moderne husholdning
består, samt indblik i, hvordan affaldet kan behandles, så det betragtes som
en ressource og ikke blot som noget, der skal skaffes af vejen. Det er
endvidere et mål at give eleverne viden om, hvorledes deres egne handlinger
og holdninger har betydning for, om affaldshåndteringen lykkes – til gavn
for miljøet og for forsyningen men ressourcer.
Når eleverne kan sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både
6
Nina Panek Gjettermann
syntetiske og naturskabte.
Når eleverne kan undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber,
herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug.
Når eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og
kredsløb.
Når eleverne kan redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af
teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi
og transport
At kende till miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på,
hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd, i
forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende
energi.
Når eleverne kan formidle – mundtligt og skriftlige – egne og andres data fra
undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og
brug af forskellige medier.
Om eleverne får øget viden om, hvad affaldet fra en moderne husholdning
Evaluering
består, samt indblik i, hvordan affaldet kan behandles, så det betragtes som
en ressource og ikke blot som noget, der skal skaffes af vejen. Det er
Hvem evaluerer?
endvidere et mål at give eleverne viden om, hvorledes deres egne handlinger
Hvad vil vi evaluere?
Hvordan vil vi evaluere? og holdninger har betydning for, om affaldshåndteringen lykkes – til gavn
for miljøet og for forsyningen men ressourcer.
Om eleverne kan sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både
syntetiske og naturskabte.
Om eleverne kan undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber,
herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug.
Om eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og
kredsløb.
At redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har
betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport
Om eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt kan give
eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til
spareråd, i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af
vedvarende energi.
Om eleverne kan formidle – mundtligt og skriftlige – egne og andres data fra
undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og
brug af forskellige medier.
Løbende evaluering af elevernes undersøgelser samt deres opgaver.
7
Nina Panek Gjettermann
Det er surt 6. klasse
Periode
Status
Uge 46-51
De har tidligere arbejdet med smags- og lugtesansen
Mål
Målet er at eleverne får udbygget den viden om smags og lugtesansen, som de
har fået på tidligere klassetrin, samt at de får indblik i begreberne syre, base
og surhedsgrad (pH).
At eleverne kan stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte
hypoteser som grundlag for undersøgelser
At eleverne er i stand til at undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer,
når forskellige materialer og stoffer bruges sammen eller blandes sammen.
At eleverne er i stand til at kategorisere undersøgelsesresultater og
sammenfatte enkle regler.
At eleverne kan planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og
eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver.
Kort klassesamtale - Hvad mener vi med ordet ”sur”?
Forskellige eksperimenter med lugt og smag.
Hvad er det modsatte af surt?
Måling af surhed, hvordan bruges pH-papir?
Undersøgelse af madvarer og kemikalier.
Arbejde med pH – skalaen.
Løbende arbejde med logbog.
Kopisider fra Natek 6.
Klasseundervisning i dele af Natek 6 kap. ”Det er surt”.
Laboratorieundersøgelser i grupper/makker
Handleplaner og
materialer
Hvad gør vi helt
konkret?
Arbejdsformer
metoder
Succeskriterier
Hvornår er vi
tilfredse?
Når eleverne får udbygget den viden om smags og lugtesansen, som de har
fået på tidligere klassetrin, samt at de får indblik i begreberne syre, base og
surhedsgrad (pH).
Når eleverne kan stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og
fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser.
Når eleverne er i stand til at undersøge, hvordan nye egenskaber
fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen eller
blandes sammen.
Når eleverne er i stand til at kategorisere undersøgelsesresultater og
sammenfatte enkle regler.
Når eleverne kan planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og
eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver.
8
Nina Panek Gjettermann
Evaluering
Hvem evaluerer?
Hvad vil vi evaluere?
Hvordan vil vi
evaluere?
Læreren laver uddybende spørgsmål til elevernes eksperimenter.
Om eleverne har fået indblik i begreberne syre, base og surhedsgrad (pH).
Om eleverne er i stand til at undersøge, hvordan nye egenskaber
fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen eller
blandes sammen.
Om eleverne er i stand til at kategorisere undersøgelsesresultater og
sammenfatte enkle regler.
Om eleverne kan planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og
eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver.
Om eleverne kan stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og
fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser.
Din fantastiske krop 6. klasse
Periode
Status
Mål
Handleplaner og
materialer
Hvad gør vi helt
konkret?
Arbejdsformer
metoder
Succeskriterier
Hvornår er vi
tilfredse?
Uge 1-6
Eleverne har tidligere prøvet at lave en konditest og arbejdet med lunger og
ånding. De kender ordet celle og har set på billeder af planteceller.
Eleverne får en øget viden om, hvordan deres krop fungerer, hvordan de kan
passe på den, og hvad der kan skade kroppen.
Eleverne kan beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder
kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil.
Eleverne er i stand til at begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel.
Eleverne er i stand til at formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres
data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant
fagsprog og brug af forskellige medier.
Eleverne er i stand til at forstå og anvende grafisk information i form af
enkle diagrammer og kurver.
Klassesamtale om hvor forskellige vi mennesker ser ud og hvad vi kan.
Hvad er forskellen på plante- og dyreceller?
Se på celler i mikroskop.
Klassesamtale om ilt og brændstof til kroppen.
Eleverne laver en model af lungerne.
Blodet – kroppens transportsystem klassesamtale samt se på røde
blodlegemer i grupper.
Hjertet – kroppens pumpestation, eleverne lytter til hinandens hjertelyd og
undersøger et svinehjerte.
Vi ser på kroppens muskler, knogler og undersøger huden.
Kopisider fra Natek 6.
Klasseundervisning i dele af Natek 6 kap. ”Din fantastiske krop”.
Arbejde med forsøg i grupper.
Besøg i blodbanken.
Når eleverne får en øget viden om, hvordan deres krop fungerer, hvordan de
kan passe på den, og hvad der kan skade kroppen.
Når eleverne kan beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder
kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil.
Når eleverne er i stand til at begrunde valg, der fremmer egen sundhed og
9
Nina Panek Gjettermann
Evaluering
Hvem evaluerer?
Hvad vil vi evaluere?
Hvordan vil vi
evaluere?
trivsel.
Når eleverne er i stand til at formidle – mundtligt og skriftligt – egne og
andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant
fagsprog og brug af forskellige medier.
Når eleverne er i stand til at forstå og anvende grafisk information i form af
enkle diagrammer og kurver.
Om eleverne får en øget viden om, hvordan deres krop fungerer, hvordan de
kan passe på den, og hvad der kan skade kroppen.
Om eleverne kan beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder
kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil.
Om eleverne er i stand til at begrunde valg, der fremmer egen sundhed og
trivsel.
Om eleverne er i stand til at formidle – mundtligt og skriftligt – egne og
andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant
fagsprog og brug af forskellige medier.
Om eleverne er i stand til at forstå og anvende grafisk information i form af
enkle diagrammer og kurver.
Se på elevernes eksperimenter.
Maddetektiverne 6. klasse
Periode
Status
Uge 8-12
Eleverne kender til madpyramiden og sund og usund kost
Mål
Eleverne er i stand til at sammensætte et sundt måltid og vælge gode
motionsformer.
Eleverne er i stand til at kunne læse og i store træk vurdere
varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik.
Eleverne kan begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel.
Eleverne kan formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra
undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og
brug af forskellige medier.
Eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle
diagrammer og kurver.
Vi vil arbejde med skoleavisen ”maddetektiverne”, de tilhørende opgaver,
bruge internettet og tage på ekskursioner ned til butikkerne i Rønne.
Vi smager og undersøger forskellige madvarer og kigger på
varedeklarationerne.
Gruppearbejde og fremlæggelse af undersøgelserne
Handleplaner og
materialer
Hvad gør vi helt
konkret?
Arbejdsformer
metoder
10
Nina Panek Gjettermann
Succeskriterier
Hvornår er vi
tilfredse?
Evaluering
Hvem evaluerer?
Hvad vil vi evaluere?
Hvordan vil vi
evaluere?
Når eleverne er i stand til at sammensætte et sundt måltid og vælge gode
motionsformer.
Når eleverne er i stand til at kunne læse og i store træk vurdere
varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik.
Når eleverne kan begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel.
Når eleverne kan formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra
undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og
brug af forskellige medier.
Når eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle
diagrammer og kurver.
Om eleverne er i stand til at sammensætte et sundt måltid og vælge gode
motionsformer.
Om eleverne er i stand til at kunne læse og i store træk vurdere
varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik.
Om eleverne kan begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel.
Om eleverne kan formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra
undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og
brug af forskellige medier.
Om eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle
diagrammer og kurver.
Elevernes fremlæggelser af deres undersøgelser.
11
Nina Panek Gjettermann
Det gror på markerne 6. klasse
Periode
Status
Mål
Handleplaner og
materialer
Hvad gør vi helt
konkret?
Arbejdsformer
metoder
Succeskriterier
Hvornår er vi
tilfredse?
Uge 14-18
Eleverne har fået deres førstehåndserfaringer ved tidligere at have arbejdet
med frø, spiring, vækst, blade og træer.
Eleverne er i stand til at sammenholde forskellige danske planters og dyrs
levesteder og deres tilpasning hertil.
Eleverne er i stand til at forbinde en plantes dele med deres funktioner,
herunder blomst og frøsætning.
Eleverne er i stand til at kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters
samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og
oxygen.
Eleverne er i stand til at sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende et
andet sted i verden
Eleverne er i stand til at beskrive og give eksempler på forhold, der har
betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser,
herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur.
Eleverne er i stand til at sammenholde viden om regionale og globale mønster
med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter.
Eleverne kender til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og
hensynsfuldt i naturen.
Eleverne er i stand til at give eksempler på bevarelse af naturområder og
byudvikling.
Eleverne kan give eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har
betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport.
Eleverne er i stand til at anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler
på bæredygtig udvikling
Eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på,
hvordan disse kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug
af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi.
Klassesamtale om der er stor forskel på at være plante på landmandens
dyrkede mark og at være plante i den vilde natur.
Opgaver og forsøg om hvad har en plante brug for?
Undersøgelser af jord og jordens smådyr.
Eksperimenter af vandindhold i planter og nedbrydning af disse.
Klasseundervisning samt opgaver ud fra Natek 6 kap. ”Det gror på
markerne.
Makkerarbejde/gruppe
Ekskursion til Kanegårdsvej 17
Når eleverne er i stand til at sammenholde forskellige danske planters og
dyrs levesteder og deres tilpasning hertil.
Når eleverne er i stand til at forbinde en plantes dele med deres funktioner,
herunder blomst og frøsætning.
Når eleverne er i stand til at kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters
samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og
oxygen.
Når eleverne er i stand til at sammenligne en dansk biotop med en
12
Nina Panek Gjettermann
tilsvarende et andet sted i verden
Når eleverne er i stand til at beskrive og give eksempler på forhold, der har
betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser,
herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur.
Når eleverne er i stand til at sammenholde viden om regionale og globale
mønster med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter.
Når eleverne kender til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og
hensynsfuldt i naturen.
Når eleverne er i stand til at give eksempler på bevarelse af naturområder og
byudvikling.
Når eleverne kan give eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der
har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og
transport.
Når eleverne er i stand til at anvende begrebet bæredygtighed og give
eksempler på bæredygtig udvikling
Når eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler
på, hvordan disse kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med
brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi.
13
Nina Panek Gjettermann
Evaluering
Hvem evaluerer?
Hvad vil vi evaluere?
Hvordan vil vi
evaluere?
Om eleverne er i stand til at sammenholde forskellige danske planters og
dyrs levesteder og deres tilpasning hertil.
Om eleverne er i stand til at forbinde en plantes dele med deres funktioner,
herunder blomst og frøsætning.
Om eleverne er i stand til at kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters
samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og
oxygen.
Om eleverne er i stand til at sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende
et andet sted i verden
Om eleverne er i stand til at beskrive og give eksempler på forhold, der har
betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser,
herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur.
Om eleverne er i stand til at sammenholde viden om regionale og globale
mønster med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter.
Om eleverne kender til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og
hensynsfuldt i naturen.
Om eleverne er i stand til at give eksempler på bevarelse af naturområder og
byudvikling.
Om eleverne kan give eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der
har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og
transport.
Om eleverne er i stand til at anvende begrebet bæredygtighed og give
eksempler på bæredygtig udvikling
Om eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler
på, hvordan disse kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med
brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi.
Logbogskrivning samt uddybende spørgsmål under klassesamtale og
eksperimenter.
Eleverne tager planterne med hjem, som de kan have glæde af hele
sommeren, og de kan fortælle om deres høst i august.
14
Nina Panek Gjettermann
Leg med mekanik 6. klasse
Periode
Status
Mål
Handleplaner og
materialer
Uge 19-26
Eleverne har tidligere prøvet at lave systematiske undersøgelser og
opfindelser.
Eleverne er i stand til at udvælge og anvende materialer og stoffer, både
syntetiske og naturskabte.
Eleverne er i stand til at undersøge og vurdere stoffernes forskellige
egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder
for genbrug.
Eleverne er i stand til at formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave
modeller som grundlag for undersøgelser.
Eleverne er i stand til at planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og
eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver.
Eleverne kan designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og
redegøre for form, funktion og hensigt.
Klasseundervisning i dele af Natek 6 kap. ”Leg med mekanik”
Eleverne laver eksperimenter ud fra opgaver fra ovenstående, samt egne
opfindelser og eksperimenter.
Hvad gør vi helt
konkret?
Arbejdsformer
metoder
Succeskriterier
Hvornår er vi
tilfredse?
Når eleverne er i stand til at udvælge og anvende materialer og stoffer, både
syntetiske og naturskabte.
Når eleverne er i stand til at undersøge og vurdere stoffernes forskellige
egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder
for genbrug.
Når eleverne er i stand til at formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og
lave modeller som grundlag for undersøgelser.
Når eleverne er i stand til at planlægge, designe og gennemføre undersøgelser
og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver.
Når eleverne kan designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og
redegøre for form, funktion og hensigt.
15
Nina Panek Gjettermann
Evaluering
Hvem evaluerer?
Hvad vil vi evaluere?
Hvordan vil vi
evaluere?
Om eleverne er i stand til at udvælge og anvende materialer og stoffer, både
syntetiske og naturskabte.
Om eleverne er i stand til at undersøge og vurdere stoffernes forskellige
egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder
for genbrug.
Om eleverne er i stand til at formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og
lave modeller som grundlag for undersøgelser.
Om eleverne er i stand til at planlægge, designe og gennemføre undersøgelser
og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver.
Om eleverne kan designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og
redegøre for form, funktion og hensigt.
Elevernes modeller og apparater præsenteres for klassen. Klassen
kommenterer oplæggene.
Elevernes modeller og apparater bliver udstillet på skolen.
16