1. No category

ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG
Appendiks
JUNI 2014
www.quartzco.com
www.bdo.dk
DANMARK
SVERIGE
NORGE
DANMARK
Ryesgade 3A
2200 Copenhagen N
T: +45 33 17 00 00
Birger Jarlsgatan 7
111 45 Stockholm
T: +46 (0)8 614 19 00
Wergelandsveien 21
0167 Oslo
T: +47 22 59 36 00
Havneholmen 29
1561 København V
T: +45 33 12 65 45
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
2
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
1.1 EKSISTERENDE DATAKILDER
Oversigt over eksisterende datakilder (I/II)
Datakilder
1
Jobindsats.dk
2
Danmarks statistik
3
Variable
Data
Nedenstående variabler har været anvendt til at indsamle data på tværs af
ydelser samt på de enkelte ydelser
•
Antal fuldtidspersoner
•
2013
•
Antal personer (CPR nr.)
•
2013
•
Antal forløb
•
2013
•
Antal aktiverede
•
2013
•
Observeret forsørgelsesgrad
•
2013
•
Samlede omkostninger pr. sag for konto 5.90 + 6.53
•
2013
•
Gennemsnitlig varighed af forløb
•
2013
•
Afgang før første tilbud (motivationseffekter)
•
2013
•
Overlevelseskurve
•
2013
•
Antal forløb pr. borger
•
2013
•
Udgifter til funktion 6.45.53 og 5.68.90
•
Regnskab 2012
•
Indbyggertal
•
4kv. 2013
•
Disponibel indkomst pr. indbygger
•
2012
•
Erhvervsfrekvens
•
2012
1.1 EKSISTERENDE DATAKILDER
Oversigt over eksisterende datakilder (II/II)
Datakilder
3
KORA/SFI
4
Variable
Nedenstående variabler har været anvendt til at indsamle data på tværs af ydelser
samt på de enkelte ydelser
•
Relativ forsørgelsesgrad - difference mellem forudsagt og observeret
forsørgelsesgrad
•
Forudsagte forsørgelsesgrad
•
Observeret forsørgelsesgrad
•
Antal medarbejdere fordelt på stillingskategorier
KRL
•
•
4
Data
•
KORA/SFI (2013)
Data er fra 2011 mens
analyserne er
gennemført i 2013
•
Antal sagsbehandlere
•
Dec. 2012 – nov. 2013
•
Antal virksomhedskonsulenter
•
Dec. 2012 – nov. 2013
•
Antal administrative medarbejdere
•
Dec. 2012 – nov. 2013
•
Antal administrative medarbejdere, som understøtter sagsbehandlingen
•
Dec. 2012 – nov. 2013
•
Antal ledere
•
Dec. 2012 – nov. 2013
Gennemsnitsløn fordelt på stillingskategorier
•
Gennemsnitsløn for sagsbehandlere
•
Dec. 2012 – nov. 2013
•
Gennemsnitsløn for virksomhedskonsulenter
•
Dec. 2012 – nov. 2013
•
Gennemsnitsløn for administrative medarbejdere
•
Dec. 2012 – nov. 2013
•
Gennemsnitsløn for medarbejdere, som understøtter sagsbehandlingen
•
Dec. 2012 – nov. 2013
•
Gennemsnitsløn for ledere
•
Dec. 2012 – nov. 2013
•
2012
Sygefravær målt i dage pr. medarbejder for 2013
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
5
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
1.2 OPERATIONALISERINGEN AF CENTRALE VARIABLE
Operationalisering af produktivitet og effekt
Analysetema
Variable
Sager
Opgørelse af
produktivitet
(sager og
årsværk) og
effekt
Årsværk
Effekt
6
Operationaliseringer
Kilder
•
Antal fuldtidspersoner
Jobindsats (2013)
•
Antal sagsbehandlere
Spm. 3.5a-e i spørgeskemaet
•
Antal virksomhedskonsulenter
Spm. 3.6a-f i spørgeskemaet
•
Admin. medarbejdere, som understøtter sagsbehandlingen +
øvrige admin.
Spm. 3.4a-d i spørgeskemaet
•
Konto-5-medarbejdere, der understøtter sagsbehandlingen
Spm. 3.10b-h i spørgeskemaet
•
Øvrige medarbejdere på konto 6 end 6.45.53
Spm. 3.8b-h i i spørgeskemaet
•
Relativ forsørgelsesgrad (2013) - opdateret difference
mellem forudsagt forsørgelsesgrad fra 2011 (KORA) og
observeret forsørgelsesgrad fra 2013 (Jobindsats)
Jobindsats (2013) og
KORA (2013. data 2011)
Note Produktivitet måles som a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpengesager i forhold til samtlige ordinære årsværk.
Desuden er produktivitet og effekt også opgjort på enkeltydelser (a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge)
1.2 OPERATIONALISERINGEN AF CENTRALE VARIABLE
Operationalisering af variable anvendt i forbindelse med gennemførelsen af en række robusthedstjek
for betydningen af forskelle i rammevilkår blandt jobcentrene
Analysetema
Robusthedstjek
7
Operationaliseringer
Kilder
Socioøkonomiske
•
Forudsagte forsørgelsesgrad (rammevilkår) for alle ydelser
KORA (2013)
– data fra 2011
Effekter (ikke
renset for
rammevilkår)
•
Gennemsnitlig varighed
Jobindsats.dk
•
Overlevelseskurve
Jobindsats.dk
Stordriftsfordele
•
Antal sager (fuldtidspersoner)
Jobindsats (2013)
Frikommune
•
9 frikommuner på beskæftigelsesområdet
KL
Øvrige
•
Kontrolleret for 2012 sagstal
Jobindsats.dk
Variable
1.2 OPERATIONALISERINGEN AF CENTRALE VARIABLE
Omkostningsbasen er fastlagt gennem forskellige datakilder med henblik på at afdække mest muligt
af driften
Afdækket omkostningsbase
DKK milliarder (2014)
4,5
3,5
0,3
Øvrige omkostninger
Opgjort fra Danmarks Statistik
Estimeret*
Årsværk fra survey og lønudgifter
fra KRL (nov.2013)
Løn
4,1
3,2
0,2
0,2
Øvrig
udg.
0,3
0,5
Relaterede årsværk
under konto 5.90
Øvrige udgifter på 6.53
0,5
Total omkostningsbase
8
0,4
Lønudgifter på 6.53
Relaterede årsværk
under konto 6
* Årsværk er inklusiv en opskrivning for de ~10% af jobcentrene, som ikke har besvaret surveyen
Kilde: Statistikbanken (Kommunernes budgetter 2014), surveybesvarelser, KRL løndata
Type footer here
Analysens samlede omkostningsbase er primært beregnet ved brug af data fra
spørgeskemaundersøgelsen. Disse data er suppleret med data fra Danmarks Statisk og KRL
Del af omkostningsbase
Lønudgifter på
konto 6.53
Omkostningsbase (mia. DKK)
3,5
0,3
Opgjort fra DST
3,2
Beregnet fra survey
Beregningsmetode og antagelser
•
For de 8 jobcentre, der ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, trækkes
lønudgifterne fra kommunernes budgetter 2014 (DST)
•
For de 86 jobcentre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, beregnes
lønudgiften ved at sammenholde det oplyste årsværksantal med løndata fra
KRL
•
Øvrige udgifter på konto 6.53 er trukket fra kommunernes budgetter 2014 fra
Danmarks Statistik for alle jobcentre
•
For de 86 jobcentre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, beregnes
lønudgiften ved at sammenholde det oplyste årsværksantal med løndata fra
KRL
•
For de 8 jobcentre, der ikke deltog i surveyen er det antaget, at der i disse
kommuner i gennemsnit er det samme forhold mellem lønudgifter på 6.53 og
lønudgifter på konto 6 i øvrigt som i de 86 kommuner.
•
For de 86 jobcentre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, beregnes
lønudgiften ved sammenholde det oplyste årsværksantal med løndata fra KRL
•
For de 8 jobcentre, der ikke deltog i surveyen er det antaget, at der i disse
kommuner i gennemsnit er det samme forhold mellem lønudgifter på 6.53 og
lønudgifter på konto 5.90 som i de 86 kommuner.
0,5
Øvrige udgifter
på konto 6.53
Relaterede
årsværk under
konto 6*
Relaterede
årsværk under
konto 5.90*
Opgjort fra DST
0,2
0,0
Estimeret
0,2
Beregne fra survey
0,4
0,0
Estimeret
0,3
Beregnet fra survey
* For en nærmere uddybning af de relaterede årsværk henvises der til hovedrapportens kapitel 2.
9
Opgørelsen af driftsomkostninger til beskæftigelsesindsatsen adskiller sig fra andre offentlige kilder
Kilder
Omkostningsbase (mia. DKK)
3,6
0,5
Danmarks
Statistik
3,1
3,2
0,2
”Veje til job”
(Carsten Koch)
3,1
10
Quartz+Co/BDO opgørelsen adskiller sig ved
•
I Danmarks Statistiks opgørelse er anvendt data fra regnskab 2012 (Regk31)
Øvrige udgifter
på 6.53
•
Danmarks Statistik medtager ikke lønudgifter til centralt konterede årsværk på
konto 6, der løser jobcenteropgaver eller sagsunderstøttende årsværk på
funktion 5.90
Lønudgifter 6.53
•
Danmarks Statistik tager ikke højde for alternative konteringspraksisser, fx at
nogle jobcentre anvender 6.51 frem for 6.53.
•
I opgørelsen er der anvendt en bruttoopgørelse af udgifterne på funktion 6.53
•
”Veje til job” anvender regnskab 2012 og Finanslov 2013.
•
”Veje til job” medtager ikke lønudgifter til centrale årsværk på konto 6, der løser
jobcenteropgaver, eller sagsunderstøttende årsværk på funktion 5.90.
•
”Veje til Job” anvender nettoopgørelse af øvrige udgifter på funktion 6.53.
Øvrige udgifter
på 6.53
Lønudgifter 6.53
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
11
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
1.3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
Besvaret
Spørgeskemaundersøgelsen opnåede en svarprocent på ~91 pct. med stor
spredning i respondenterne, som er pænt fordelt på tværs af befolkningsstørrelse, regioner, forsørgelsestryk per borger og klynger
Kommune størrelse (# indbyggere)
Beskæftigelsesregioner
Forsørgelsestryk per borger (DKK)
Store kommuner (+100.000)
Region Hovedstaden
1. Kvartil (DKK 11.833)
71%
5 7
25
93%
2 27
22
2 24
92%
Ikke besvaret
xx%
Under gns. svarprocent
xx%
Over gns. svarprocent
Klynger
Klynge 1
100%
5 5
2
Mellem kommuner (50.000-99.999)
Region Sjælland
2. Kvartil (DKK 13.310)
Klynge 2
27
90%
3 30
94%
16 1 17
22 1 23
96%
Klynge 3
Små kommuner (0-49.999)
54
3 57
95%
Region Syddanmark
18 3 21
3 27
24
89%
3. Kvartil (DKK 14.711)
86%
Region Midtjylland
17 2 19
93%
14 1 15
21 2 23
91%
4. Kvartil (DKK 14.711)
89%
21
3 24
2 22
91%
Klynge 4
20
Klynge 5
11 1 12
92%
Klynge 6
61 7
86%
Klynge 7
6 6
100%
88%
Region Nordjylland
10 10
100%
0
12
Kilde: Danmarks Statistik, Kommunaløkonomisk Forum 2014
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
13
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2.
Implementeringsforudsætninger
1.4 JOBCENTERBESØG
Udvælgelseskriterier for valg af jobcentre til dybdegående casestudier
Udvælgelseskriterier
Motivation for valg af kriterier
Variationsbredde
1. Kommunens indbyggertal
•
Indbyggertallet anvendes som et overordnet mål for kommunens
størrelse.
•
Læsø: 1.837 - København: 569.000
2. Geografi
•
Geografisk spredning på tværs af landet af hensyn til rammevilkår for
beskæftigelsesindsatsen
•
5 regioner
3. Klynge (alle ydelser)
•
Klyngen angiver jobcenterets rammevilkår for beskæftigelses- indsatsen
målt på alle ydelser
•
7 klynger
4. Placering i klyngen
(alle ydelser)
•
Placeringen internt i klyngen indikerer jobcenterets performance
relativt til rammebetingelserne for alle ydelser
•
Mindste klynge: 1 - 6
Største klynge: 1 - 27
5. Effektmål
•
Værdien (i procentpoint) viser forskellen mellem den forudsagte værdi
relativt til den observerede værdi og indikerer, hvorvidt jobcenteret
over- eller underperformer
•
-2,9 til +2,9
6. Sagsproduktivitet
•
Sagsproduktivitet viser jobcentrenes produktivitet for a-dagpenge,
kontanthjælp og sygedagpenge
•
Lavest: 20 - højest: 52
7. Observeret
forsørgelsesgrad
•
Observeret forsørgelsesgrad angiver jobcenterets rammevilkår på tværs
af klynger. Den gennemsnitlige observerede del af året for borgere målt
på alle ydelser (procent) for hver kommune.
•
Højest: 11,8 % - lavest: 5,8 %
8. Frikommuner
•
Kommuner der har mulighed for at afprøve helt nye måder at styre
opgaveløsningen på
•
Ni frikommuner
14
1.4 JOBCENTERBESØG
De besøgte jobcentre er valgt ud fra et ønske om at sikre god spredning på tværs af klynger,
geografi og produktivitet
Klynge
alle yd.
Placering
i klyngen
Effektmål*
Sagsproduktivitet**
Observeret
forsørgelsesgrad
Nordjylland
1
2 af 5
2,3
23
7,9
Skive
Midtjylland
2
2 af 15
2,3
26
7,5
Vordingborg
Sjælland
2
7 af 15
0,9
36
9,1
Slagelse
Sjælland
2
12 af 15
0,9
33
10,2
Faaborg-Midtfyn
Syddanmark
3
1 af 27
0,9
32
8,6
Holstebro***
Midtjylland
3
2 af 27
1,8
42
7,6
Jammerbugt
Nordjylland
3
12 af 27
0,5
22
8,8
Aabenraa
Syddanmark
3
25 af 27
1,6
35
8,6
Ikast-Brande
Midtjylland
4
6 af 22
-0,4
33
9,1
Herning
Midtjylland
4
15 af 22
1,1
35
8,3
Viborg****
Midtjylland
4
19 af 22
1,1
41
8,3
København
Hovedstaden
5
9 af 12
-0,5
52
10,7
Rebild
Nordjylland
5
7 af 12
0,8
22
7,4
Hedensted
Midtjylland
5
12 af 12
0,8
29
7,8
Hillerød
Hovedstaden
6
3 af 7
0,5
39
7,1
Hørsholm
Hovedstaden
7
5 af 6
0,8
29
5,4
Jobcenter
Region
Morsø
15
Note: * Placering i forhold til rammevilkår (forudsagt minus observeret forsørgelse).
*** ½ dages besøg.
** Antal sager (fuldtidspersoner) per årsværk
**** Frikommune
Kilde: KORA, SFI, Statistikbanken; Jobindsats.dk; BDOs databank, spørgeskemaundersøgelse
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
16
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
1.5 DATAVALIDERING
Der er gennemført både ekstern og intern validering af data fra spørgeskemabesvarelserne
Data validering
Der er gennemført en omfattende validering af spørgeskemabesvarelserne,
både i forhold til den interne konsistens i besvarelserne og i forhold til eksterne
kilder.
Intern validering:
•
Jobcentrene har i spørgeskemaet opdelt antallet af årsværk på tre
overordnede medarbejderkategorier: Ledelse og administration,
sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. Efterfølgende har jobcentrene
fordelt de tre medarbejdergrupper på en række underkategorier. Hvis
summen af underkategorierne afveg mere end 10% fra deres respektive
overkategori blev jobcenteret kontaktet med henblik på at korrigere deres
besvarelse
•
Jobcentre hvor andelen af medarbejdere på funktion 5.68.90 overstiger 33%
af medarbejderne på funktion 6.45.53 blev kontaktet med henblik på at
validere deres besvarelse
•
Kvalitativ vurdering af samtlige besvarelser. Jobcentre der havde angivet
ulogiske svar der afveg fra ”normalen” blev kontaktet med henblik på at
validere deres besvarelse
Ekstern validering
•
Jobcentrenes angivelse af årsværk i spørgeskemaet blev sammenholdt med
data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). I den
forbindelse blev en række jobcentre, hvor årsværkene angivet i
spørgeskemaet afveg fra data fra KRL, kontaktet med henblik på at validere
deres besvarelse. Jobcentrene bekræftede i samtlige tilfælde de årsværk de
havde angivet i spørgeskemaet
17
Spørgeskemabesvarelse
Jobcentre der har besvaret spørgeskemaet
86
Antal jobcentre
94
Svarprocent
91 %
1.5 DATAVALIDERING
Data indsamlet ved jobcenterbesøg er valideret ved, at jobcentercheferne har fået tilsendt en
afrapporteringspakke på 18-20 sider til godkendelse - herunder data og observationer fra interviews,
workshops og spørgeskemaet
18
1.5 DATAVALIDERING
Afrapporteringspakken indholdt ligeledes til validering de tidstrapper, som medarbejderne
udarbejdede på workshops for de forskellige ydelsesområder - her eksempelvis for a-dagpenge
Gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge fordelt på aktiviteter på a-dagpengeområdet
Timeforbrug fordelt på ugentlig arbejdstid
37,0
2,5
34,5
8,3
2,4
Forberedelse til fysiske samtaler
2,4
Efterbehandling af fysiske samtaler
4,6
1,2
Forberedelse til telefonsamtaler
3,4
Efterbehandling af telefonsamtaler
1,2
0,9
1,5
4,8
0,8
2,0
0,9
Arbejdsuge Frokost Arbejdsuge Fysiske
efter
samtaler
frokost
19
Forber./
Efterbeh.
Telefonsamtaler
Forber./
Efterbeh.
Emails
til/fra
borgere
Infomøder
* Sætte sig ind i ny regulering, sætte sig ind i ny IT, IT-opgaver (fx i forbindelse med nedbrud), m.v.
Kilde: Workshop d. 18. februar 2014
Møder
Sparring
u. borgere
Transport
Pauser
(udover
frokost)
Øvrig tid*
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
20
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
2.1 JOBCENTRENES OPGAVER OG RESSOURCEFORBRUG
Jobcentrene gennemfører sagsforløb på fire overordnede ydelsesområder
Jobcentrenes opgaver
Kommunerne har hovedansvar
for at gennemføre
beskæftigelsesindsatsen ved bl.a.
at:
– Gøre jobåbninger synlige og
skaffe plads til ledige, der
har svært ved at komme ind
på arbejdsmarkedet
– Hjælpe hvis medarbejdere
har brug for særlige
løsninger for at fastholde
deres arbejde
– Assistere virksomheder med
rekruttering
Antal sager*
(Fuldtidspersoner i tusinde)
A-dagpenge
Kontanthjælp
* Jobindsats.dk (december 2013)
Kilde: Finansloven 2012; KL
99
149
Sygedagpenge
77
L.Y og fleksjob
72
Øvrige sagsområder
Total antal sager
21
Sagernes opdeling
12
408
•
A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
•
Jobparate modtagere, aktivitetsparate, udd.-hjælp, uddparate, udd.-hjælp, aktivitetsparate og integrationssager
•
Matchgruppe 1, 2 og 3
•
Ledighedsydelse, Matchgruppe 1, 2 og 3, Fleksjob
•
Ressourceforløb, revalidering og forrevalidering
2.1 JOBCENTRENES OPGAVER OG RESSOURCEFORBRUG
Udover de ordinært ansatte, som er fokus for nærværende analyse, beskæftiger landets jobcentre
ligeledes en række ekstraordinært ansatte årsværk
Antal ordinært ansatte i jobcentrene
Årsværk, N = 621
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
Ø7
5
0
Jobcentre
22
Note: En ekstraordinært ansat dækker eksempelvis over personer ansat som elever, fleksjobbere, i seniorjob, i løntilskud m.v.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
23
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
2.2 REGLER OG PROCESKRAV
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) er det centrale lovgrundlag, som har direkte
konsekvenser for indsatsen på de fire centrale ydelsesområder, som analysen afdækker
Beskæftigelsesområdet er et af de mest regulerede politikområder, hvor de centrale
lovgivningsmæssige rammeværk er konkretiseret omkring fire separate love…
Lovgivning
§
1
Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (LAB-loven)
Kernefokus i lovgivningen ift. jobcentrene
• Kerneopgaven i loven er centreret om at regulere indsatsen overfor både
virksomheder og borgere, herunder kontaktformer, sagsbehandlingsregler,
dokumentationsredskaber i indsatsen, den digitale kommunikation, tilbudstyper
og minimumsrettigheder og pligter for borgeren
… som har betydning på udformningen af
indsatsen på de fire centrale ydelsesområder, som analysen fokuserer på
Relevant ydelsesområde
A-dagpenge
Kontanthjælp
Sygedagpenge
Ledighedsydelse/fleksjob
2
Lov om en aktiv
socialpolitik
(LAS-loven)
3
Sygedagpengeloven
4
Lov om ansvaret for
og styring af den
aktive beskæftigelsesindsats
• Jobcenteret løser de opgaver, der vedrører den aktive beskæftigelsesindsats,
herunder visitation, det individuelle kontaktforløb, rådighed, tilbud mv. for
kontanthjælp og ledighedsydelse/fleksjob
Kontanthjælp
Ledighedsydelse/fleksjob


• Jobcentret løser de opgaver for målgruppen, der vedrører den aktive
beskæftigelsesindsats, herunder visitation, opfølgning, løbende vurdering af
uarbejdsdygtighed, medvirken og tilbud
Sygedagpenge

• Fastlægge ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Dette
medfører, at alle afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hører
under jobcentret sammen med dele af lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge og lov om integration af udlændinge
• Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. administreres af a-kasserne
24




Kilde: LAB-loven; LAS-loven; Sygedagpengeloven; Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats
A-dagpenge
Kontanthjælp
Sygedagpenge
Ledighedsydelse/fleksjob




Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
25
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
2.3 ANVENDT ARBEJDSTID
Det estimeres, at den direkte kontakt til borgere og virksomheder er ca. 55 % større på a-dagpenge
end sygedagpenge, når man opgør sagsbehandlernes og virksomhedskonsulenternes arbejdstid
efter sygefravær, ferie, m.m.
1.428
163
A-dagpenge
112
59
516
(36%)
1.265
(89%)
382
75
638
(45%)
426
128
78
6
22
12
31
0
Mails/
SMS
Øvrig
direkte
kontakt
1.428
Kontanthjælp
174
106
91
647
(45%)
1.254
(88%)
473
84
501
(35%)
294
173
1.428
Sygedagpenge
183
133
124
701
(49%)
1.246
(87%)
380
197
412
(29%)
207
174
Gns.
arbejdstid
26
Møder,
udd. og
pauser*
Til rådighed for
sagsbeh.
Adm. opg.
ifm. sagsbehandling
Indirekte
kontakt
Forberedelse
Efterbehandling
Øvrig indirekte
kontakt
* Lokalt aftalte pauser
Kilde: Workshops på ADP (14 jobcentre), KTH (13 jobcentre) og SDP (13 jobcentre); spørgeskema
Direkte
kontakt
Fysiske
samtaler
Telefonsamtaler
2.3 ANVENDT ARBEJDSTID
På a-dagpenge-, sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet bruges der i gennemsnit henholdsvis
15,5 timer, ~9 timer og ~12 timer på direkte borgerkontakt om ugen
Tid anvendt på direkte borgerkontakt
Timer på en gennemsnitlig uge
A-dagpenge
Jobcenter
med højest
anvendt tid
Jobcenter
med lavest
anvendt tid
Gns.
19,6
19,0
17,1
16,9
16,6
15,5
+10,2
15,4
15,4
15,3
14,4
13,9
13,6
9,4
15,5
På a-dagpenge er der
en forskel på ~10 timer
i tid anvendt på direkte
borgertid
27
Sygedagpenge
Jobcenter
med højest
anvendt tid
Jobcenter
med lavest
anvendt tid
Gns.
12,3
12,0
11,3
11,0
9,2
9,1
+5,8
8,9
8,9
8,0
7,6
7,3
7,0
6,5
8,9
På sygedagpenge er
der en forskel på ~6
timer i tid anvendt på
direkte borgertid
Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet, kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet
Kontanthjælp
Jobcenter
med højest
anvendt tid
Jobcenter
med lavest
anvendt tid
Gns.
16,7
16,5
14,4
14,0
13,0
12,1
12,0
+9,9
11,4
11,2
11,0
10,6
10,2
8,4
6,8
12,1
På kontanthjælp er der
en forskel på ~ 10 timer
i tid anvendt på direkte
borgertid
2.3 ANVENDT ARBEJDSTID
På a-dagpenge-, sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet bruges der i gennemsnit henholdsvis
12,5 timer, 17 timer og ~16 timer på indirekte sagsbehandling om ugen
Tid anvendt på indirekte sagsbehandling
Timer på gennemsnitlig uge
A-dagpenge
Jobcenter
med højest
anvendt tid
Jobcenter
med lavest
anvendt tid
Gns.
15,5
15,4
14,5
14,3
14,3
12,4
+7,2
12,3
11,6
11,6
11,3
10,1
8,7
8,3
12,5
På a-dagpenge er der
en forskel på ~7 timer i
tid anvendt på
indirekte
sagsbehandling
28
Sygedagpenge
Jobcenter
med højest
anvendt tid
Jobcenter
med lavest
anvendt tid
20,9
20,1
19,3
19,2
18,1
17,8
+6,9
17,6
17,0
17,0
15,6
15,2
14,2
14,0
Gns.
17,0
På sygedagpenge er
der en forskel på ~7
timer i tid anvendt på
indirekte
sagsbehandling
Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet, kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet
Kontanthjælp
Jobcenter
med højest
anvendt tid
Jobcenter
med lavest
anvendt tid
Gns.
19,4
19,2
17,1
16,7
15,7
15,2
14,3
+7,8
13,1
13,0
12,5
12,2
12,0
11,6
11,6
15,7
På kontanthjælp er der
en forskel på ~8 timer i
tid anvendt på
indirekte
sagsbehandling
2.3 ANVENDT ARBEJDSTID
På a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet bruges der i gennemsnit ~2,7 timer timer på
administrative opgaver ifbm. sagsbehandling. På sygedagpengeområdet bruges der ~3,2 timer
Tid anvendt på administrative opgaver ifbm sagsbehandling
Timer på gennemsnitlig uge
A-dagpenge
Jobcenter
med højest
anvendt tid
Jobcenter
med lavest
anvendt tid
Gns.
7,3
6,6
3,8
3,6
2,8
2,7
2,7
2,3
2,0
1,9
1,9
1,6
1,6
2,7
På a-dagpenge er der
en forskel på ~6 timer i
tid anvendt på
administrative opgaver
29
Sygedagpenge
Jobcenter
med højest
anvendt tid
+5,7
Jobcenter
med lavest
anvendt tid
Gns.
Kontanthjælp
Jobcenter
med højest
anvendt tid
7,5
5,0
4,9
4,2
3,6
3,3
3,2
2,3
2,0
2,0
1,6
1,6
0,8
3,2
På sygedagpenge er
der en forskel på ~7
timer i tid anvendt på
administrative opgaver
Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet, kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet
+6,7
Jobcenter
med lavest
anvendt tid
Gns.
7,0
6,2
6,0
5,6
4,7
3,6
3,0
2,8
2,6
2,1
2,1
2,0
1,7
1,2
2,7
På kontanthjælp er der
en forskel på ~ 6 timer i
tid anvendt på
administrative opgaver
+5,8
2.3 ANVENDT ARBEJDSTID
Det gennemsnitlige sygefravær i jobcentrerene er 10,5 dagsværk. Der er dog betydelig varians
imellem jobcentrene
Jobcenter sygefravær
Dagsværk
21
6 66
9
9 9 9 99 9 9 9 9
88 8 8 8 88 8 9
8
8
7 7 77 7
67 7 7
16 17
16 16 16 17
15
16
15
15
14
13
13 13
13 14
12 12 13 13 13 13
12
12
12
12
11
11
12 12
11 11
11 12 12
10 10 10 11
11 11
11
10 10 10
11
10 10 10 10 10 10
9 10
5
30
Jobcentre
Note: Administrationschefen i Jobcenter Slagelse kunne ikke genkende det høje sygefravær.
Sygefraværet vedrører egen sygdom og arbejdsulykker
Kilde: KRL, 2012. Der er ikke data for Herlev, Hørsholm og Langeland. Slagelse er eksluderet da de udgør en outlier med 27 dagsværk
Højest
Lavest
3
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
31
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
2.4 ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE
Aktiviteter under borgerens procesforløb varierer fra jobcenter til jobcenter
Visitation/infomøde
Fysisk samtale
Forberedelse
Mindst ressourcekrævende
Mest ressourcekrævende
Indkaldelse af borger
•
Borgere indkaldes af
adminsitrativt personale
Samtale
Tilbud
Efterbehandling
Mindst ressourcekrævende
Mest ressourcekrævende
Overdragelse fra sagsbehandler til virksomhedskonsulent
•
Borgere indkaldes af
sagsbehandler
•
Borger indkaldes af
virksomhedskonsulenten
•
Særskilt virksomhedskonsulentteam
•
Fælles sagsstammer
•
Virksomhedskonsulenter
og sagsbehandlere i
samme kontor
•
Delte funktioner
Metode for oplysning om ret og pligt
•
Fællesmøde med op til 30
borgere
•
Fællesmøde og
efterfølgende korte
individuelle samtaler
•
Individuelle samtaler med
borger
Serviceniveau overfor virksomheder
•
Fordeling af borgere til sagsbehandlere
•
Fordeling på CPR nummer
•
Flydende sagsstammer
•
Fordeling ift risiko for
langtidsledighed
•
Fordeling ift match
•
Brug af udarbejdet
screeningsværktøj
32
Kilde: Jobcenterbesøg
•
Virksomhedskonsulenter •
tilbyder hjælp til udfyldelse
af blanketter
Virksomhedskonsulenter
udfylder og transporterer
blanketter til og fra
virksomheder
Virksomhedskonsulent og •
borger finder praktik
Virksomhedskonsulent
udsøger tilbud
Fordeling ift. borger
specialisering
Brug af screeningværktøj
•
Virksomheder udfylder
blanketter
Serviceniveau overfor borger
•
Brug af opmærksomheds-punkter
•
Begrænset anvendelse af
screeningværktøj
•
Borger finder praktik
•
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
33
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
2.5 ORGANISERING OG MEDARBEJDERKOMPETENCER
Jobcentrenes organisering er karakteriseret ved en række kendetegn, hvoraf langt størstedelen er
organiseret efter borgernes ydelsesgrupper, men også efter borgerens alder
Kendetegn ved jobcentrenes organisering (jobcentrene kan have flere kendetegn)
Andel af total i procent
96
Ydelsestyper
• Jobcentrene blev i surveyen
adspurgt til deres organisatoriske
udformning
• Der var opsat en række
valgmuligheder for at karakterisere
deres organisering
• Jobcentrene kunne vælge flere
forhold, som de mente beskrev
deres nuværende organisering
Kilde: Survey
62
Matchkategori
Afdeling for
virksomhedskonsulenter
Brancher
34
67
Borgerens alder
55
6
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
35
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
2.6 IT OG DIGITALISERING
Jobcentrene har i begrænset omfang en bevidst tilgang til anvendelse af kontaktkanalerne eller
indblik i enhedsomkostningerne, og sagsbehandlerne mangler fx understøttelse til CV-søgning
Observationer
Kontaktkanaler i jobcentrene
a
IT-understøttelse (illustrativ)
b
36
•
•
•
•
Tidligere analyser har anvist
store omkostningsforskelle
per kontaktkanal, hvorfor der
indikativt kan forventes
prioriteringspotentialer på
området
Borger og
virksomheder
De adspurgte jobcentre har
generelt set ingen definerede
strategier for anvendelsen af
de forskellige kontaktkanaler
til borgerne og virksomheder
Ledere tilkendegiver generel
udbredelse af utilstrækkelige
it-kompetencer blandt
medarbejdere til at udnytte
eksisterende funktionaliteter i
fagsystemer m.v.
Søgning på
borgerkompetencer (match til
jobopslag) er vanskelig og
work-arounds er
ressourcekrævende
Indikatorer på
prioriteringspotentialer
Illustration
Telefon
•
• Direkte til sagsbehandler/virksomhedskon.
• Telefon til omstilling
• Telefonvagter i grupper/teams
Ingen umiddelbare guidelines
for, hvilke kontaktkanaler som
sagsbehandlere m.v. skal
anvende i hvilke situationer
Fysisk fremmøde og kommunikation
•
• Skranke/information/visitation
• Møder i jobcenter, herunder ”cafe”
• Møder hos borger, virksomhed, aktiv tilbud
• Fysisk post
Meget begrænset indsigt i
volumen på de forskellige
kanaler samt forskelle i
omkostningerne herved
Digitale kanaler
• Digital selvbetjening
• E-mails og SMS
• Hjemmeside
ITunderstøttelse
i hvert
jobcenter
Fælles IT for
jobcentre
Kilde: Quartz+Co- og BDO-analyse; Jobcenterbesøg
•
Tid på fejlopkald,
efterbehandling (viderestilling
m.v.) og ventetid
•
Sidemandsoplæring kan være
suboptimal, da effektiviteten
heraf beror på sidemandens
forståelse af og evner i ITsystemerne
•
For at finde ledige til
virksomhedsordrer bruger
jobcentrene uforholdsmæssigt
mange ressourcer på at
gennemgå CV’er på Jobnet
Journaliseringssys.
(Fx ESDH)
Fagsystem
(Fx Opera)
Ydelse
(Fx KMD Aktiv/SDP)
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
37
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
2.7 ØVRIGE TJENESTEYDELSER
Jobcentrene benytter i gennemsnit ~DKK 4.600 årligt per årsværk til kompetenceudvikling af
medarbejderne
Jobcentrenes udgifter til kompetenceudvikling
DKK per årsværk, N = 72
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
Gns. 4.626
4.000
2.000
0
Jobcentre
38
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
2.7 ØVRIGE TJENESTEYDELSER
Jobcentrene anvender i gennemsnit DKK 2,8 millioner årligt til lægeerklæringer
Årlige udgifter til lægeerklæringer
DKK i 1.000, N = 60
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
Ø 2.780
2.000
1.000
0
Jobcentre
39
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
Ressourceeffektivitet og
analysens
robusthed
40
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
3
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
4
Forbedringsforslag
1.
2.
3.
4.
5.
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
Underafsnit i afsnit 3.1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
3.1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
3.2.1
Sammenhæng mellem produktivitet og effekt: Samlet
3.2.2
Sammenhæng mellem produktivitet og effekt:
På de enkelte ydelsesområder
3.2.3
Produktivitet og effekt inklusiv adm. og ledelse (6.53)
3.2.4
Prioriteringspotentiale på basis af produktivitetsvarians
3.2. Robusthedskontrol
41
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET
De mest ressourceeffektive jobcentre fordeler sig på tværs af alle klyngerne
Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt
forsørgelsesgrad (klynger)
1
2
x Klynge
Beskæftigelseseffekt (pct.-point)
Besøgte
Produktivitet (helårspersoner per årsværk)
3
4
5
6
7
52
45
44
42
37 39 41
38
40
39
36
38
38
36 37
38
35 36
37
35
37
36
34 36 35
36
35
35
35
32
34 33
32 34
34
34
30
34 33
33
30
33
33
33 33
33 32
32
32 33 32
29
31
31
31 32 30
30
30
28 29
30
29
29
29
28
25
28
28
28
28
26
26
26
25
24
23 22 23
23
23
22
20
42
41
-0,5
-0,9
-0,4
-0,5
-0,1
0,0
0,3
0,9
2,0
0,1 0,0
0,8
0,9
0,9
1,3 0,9 1,0 1,0
1,7
2,4
-0,9
-0,5
-0,1
0,0
0,1
0,2
0,3 0,1
0,3
0,2
0,4
0,2
0,5
0,5
0,6
0,5 0,5
0,9
0,9
0,9
1,1
1,1
1,1
1,1 1,1 1,2
0,9
1,3 1,4
0,9
1,4 1,3
1,4
1,5
1,4
1,7 1,8
1,6
2,1
2,3
2,3
0,1
0,3
0,5 0,6
0,6 0,5
0,6 0,6
0,8 0,8
0,9 0,8
0,9 0,8 1,0
0,9
1,2
0,8
1,2 1,4
1,4
1,3
1,5 1,3
Lolland 25,6
Langeland 24,5
Bornholm 22,9
Morsø 22,8
Frederikshavn/Læsø 22,6
Norddjurs 21,9
Odsherred 21,7
Guldborgsund 21,6
Slagelse 21,6
Kalundborg 21,3
Tønder 21,3
Esbjerg/Fanø 21,1
Vordingborg 21,0
Thisted 20,9
Randers 20,7
Fredericia 20,6
Nyborg 20,5
Skive 20,2
Vesthimmerland 20,1
Ærø 20,1
Aabenraa 19,9
Sønderborg 19,9
Hjørring 19,9
Haderslev 19,8
Mariagerfjord 19,8
Svendborg 19,7
Helsingør 19,6
Brøndby 19,5
Lemvig 19,3
Halsnæs 19,2
Rødovre 19,1
Jammerbugt 19,1
Nordfyns 18,9
Holbæk 18,9
Varde 18,9
Assens 18,8
Brønderslev 18,7
Vejen 18,6
Struer 18,5
Holstebro 18,4
Aalborg 18,4
Horsens 18,4
Faaborg-Midtfyn 18,3
Ringsted 18,3
Viborg 18,2
Albertslund 18,2
Faxe 18,2
Ringkøbing-Skjern 18,1
Kolding 18,1
Køge 18,0
Herning 18,0
Middelfart 17,8
Sorø 17,6
Billund 17,6
Silkeborg 17,4
Stevns 17,4
Hvidovre 17,3
Syddjurs 17,2
Ikast-Brande 17,0
Herlev 16,9
Aarhus 16,8
Vallensbæk/Ishøj 16,7
Frederikssund 16,6
Hedensted 16,4
Høje-Tåstrup 16,2
Gribskov 16,2
København 16,0
Odder 15,9
Rebild 15,7
Greve 15,5
Fredensborg 15,2
Gladsaxe 15,0
Favrskov 14,8
Glostrup 14,7
Roskilde 14,0
Solrød 13,6
Hillerød 13,2
Furesø 13,2
Lejre 13,1
Frederiksberg 12,7
Egedal 11,5
Hørsholm 11,0
Lyngby-Taarbæk 10,9
Rudersdal 10,6
Gentofte 9,90
Allerød 9,60
2,3
41
Note: Jobcentrene er rangeret efter deres socioøkonomiske rammevilkår og klynger (jo bedre rammevilkår, jo højere klyngenr.). De længste opadgående søjler
angiver de mest produktive jobcentre, mens de længste nedadgående søjler angiver jobcentrene med bedst beskæftigelseseffekt. De mest ressourceeffektive
jobcentre har således de længste søjler i både op- og nedadgående retning.
42 Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET
Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på tværs af ydelsesområder
Produktivitet og effekt 2013
Fuldtidspersoner per årsværk, procent point
Effekt 2013
-1,0
-0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52
43
Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem jobcenterets forudsagte
forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt
godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt.
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013)
Produktivitet
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET
Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på a-dagpengeområdet
(a-dagpengesager samt a-dagpengeårsværk)
Produktivitet og effekt 2013
Fuldtidspersoner per årsværk, procent point
Effekt 2013
-0,2
0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
1,4
1,6
1,8
2,0
10
44
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
120
130
140
Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem
jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et
jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt.
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013)
150
160
170
Produktivitet
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET
Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på kontanthjælpsområdet
(kontanthjælpssager samt kontanthjælpsårsværk)
Produktivitet og effekt 2013
Fuldtidspersoner per årsværk, procent point
Effekt 2013
-1,4
-1,2
-1,0
-0,8
-0,6
-0,4
-0,2
0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
15
45
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
70
75
80
85
90
Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet kontanthjælp. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem
jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et
jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt.
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013)
95
100
105
Produktivitet
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET
Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på sygedagpengeområdet
(sygedagpengesager samt sygedagpengeårsværk)
Produktivitet og effekt 2013
Fuldtidspersoner per årsværk, procent point
Effekt 2013
-0,2
-0,1
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76
46
Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet sygedagpenge. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem
jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et
jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt.
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013)
Produktivitet
Ærø
Lejre
Vallensbæk/Ishøj
Hvidovre
Brøndby
Frederiksberg
Esbjerg/Fanø
Gladsaxe
Albertslund
Furesø
Høje-Tåstrup
Gribskov
Allerød
Norddjurs
Kolding
Ringsted
Kalundborg
Herlev
Frederikssund
Fredericia
Mariagerfjord
Fredensborg
Stevns
Morsø
Lyngby-Taarbæk
Halsnæs
Vesthimmerland
Langeland
Holbæk
Rødovre
Roskilde
Helsingør
Rudersdal
Slagelse
Gentofte
Favrskov
Faaborg-Midtfyn
Faxe
Struer
Billund
Nyborg
Aarhus
Tønder
København
Brønderslev
Syddjurs
Herning
Lolland
Skive
Svendborg
Varde
Rebild
Egedal
Ikast-Brande
Middelfart
Hjørring
Aalborg
Vejen
Haderslev
Horsens
Nordfyns
Guldborgsund
Greve
Hørsholm
Assens
Hillerød
Silkeborg
Ringkøbing-Skjern
Thisted
Odsherred
Solrød
Lemvig
Aabenraa
Viborg
Frederikshavn/Læsø
Sorø
Holstebro
Odder
Randers
Glostrup
Vordingborg
Sønderborg
Hedensted
Køge
Jammerbugt
Bornholm
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET
Der er stor varians i produktiviteten på fleksjob- og ledighedsydelsesområdet
(Fleksjob og ledighedsydelsessager samt fleksjob- og ledighedsydelsesårsværk)
Jobcenter produktivitet
Fuldtidspersoner per årsværk
307 307
239
233
212
181 208
174 180
161
164 175 184
148
120 125 135 145 162
135
119
123 132 139
100 103 108 116
122
106
97 98 102 106 114
88 94
100
87
81
81
83
93 95 98
77 78 79
66 69 70 72
81 82 83 87
80
66
78
78
63
63
61
68 70 71 76
56 58 59
46 50 52 57 59 59 63 63 63 66
36 44 49
34
47
Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet fleksjob og ledighedsydelse
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
242
249
ESTIMATER BEHÆFTET MED EN VIS USIKKERHED
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET
Baseret på jobcentrenes forskellige produktivitet og under hensyntagen til effekt
viser tre top-down estimeringer af prioriteringspotentialet et umiddelbart potentiale
på DKK 0,5-0,8 mia.
Jobcentre til gennemsnit af top
5 mest ressourceeffektive
1
2
Potentiale
Jobcentre til gennemsnit af top
10 ressourceeffektive
3
Laveste til gennemsnit, gennemsnit til top 5 mest ressourceeffektive og top 5 øget 5%
Potentiale
Illustration
94
93 92
…
...
BP BP BP
5
..
1
..
1
94
93
92
…
...
BP BP BP
10 ..
1
..
1
Bund
BP Gns
BP Top 5
Ny top
Metode og data
for beregningen
•
Jobcentrenes produktivitet beregnes
ud fra alle sager på ADP, KTH og
SDP og alle årsværk i jobcentret
•
Jobcentrenes produktivitet beregnes
ud fra alle sager på ADP, KTH og
SDP og alle årsværk i jobcentret
•
Jobcentrenes produktivitet beregnes
ud fra alle sager på ADP, KTH og
SDP og alle årsværk i jobcentret
Rationale for
model
•
Der er ingen strukturelle
(rammevilkårsmæssige) hindringer for at
gå op til et gennemsnit af de mest
ressourceeffektive jobcentrene, fx top 5
•
Der er ingen strukturelle
(rammevilkårsmæssige) hindringer for at
gå op til et gennemsnit af de mest
ressourceeffektive jobcentrene, fx top 10
•
De lavest performende jobcentre vil
kunne udnytte forbedringstiltag mest,
gennemsnitlige næstmest, og fx IT- og
reguleringsmæssige tiltag vil også
øge produktivitet for de bedste
jobcentre
Prioriteringspotentiale
48
DKK 780 millioner – 1.816 årsværk
(~17 % af omkostningsbasen)
DKK 597 millioner – 1.389 årsværk
(~13 % af omkostningsbasen)
DKK 480 millioner – 1.117 årsværk
(~11 % af omkostningsbasen)
Note: De mest ressourceeffektive jobcentre er defineret ud fra højest produktivitet kombineret med en effekt, der er bedre en gennemsnittet
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
Ressourceeffektivitet og
analysens
robusthed
49
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
3
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
4
Forbedringsforslag
1.
2.
3.
4.
5.
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
Underafsnit i afsnit 3.2. Robusthedskontrol
3.1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
3.2.1
Robusthedstjek af produktivitetsopgørelser
3.2.2
Sammenhæng mellem produktivitet og
alternative effektmål
3.2.3
Sammenhæng mellem produktivitet og rammevilkår,
stordriftsfordele, frikommunestatus og konto 5.90-udgifter
3.2.4
Kontrol for alternative produktivitets- og effektopgørelser
3.2.5
Kontrol for alternative opgørelser af tidsanvendelse
3.2. Robusthedskontrol
50
Lolland 25,6
Langeland 24,5
Bornholm 22,9
Morsø 22,8
Frederikshavn/Læsø 22,6
Norddjurs 21,9
Odsherred 21,7
Guldborgsund 21,6
Slagelse 21,6
Kalundborg 21,3
Tønder 21,3
Esbjerg/Fanø 21,1
Vordingborg 21,0
Thisted 20,9
Randers 20,7
Fredericia 20,6
Nyborg 20,5
Skive 20,2
Vesthimmerland 20,1
Ærø 20,1
Aabenraa 19,9
Sønderborg 19,9
Hjørring 19,9
Haderslev 19,8
Mariagerfjord 19,8
Svendborg 19,7
Helsingør 19,6
Brøndby 19,5
Lemvig 19,3
Halsnæs 19,2
Rødovre 19,1
Jammerbugt 19,1
Nordfyns 18,9
Holbæk 18,9
Varde 18,9
Assens 18,8
Brønderslev 18,7
Vejen 18,6
Struer 18,5
Holstebro 18,4
Aalborg 18,4
Horsens 18,4
Faaborg-Midtfyn 18,3
Ringsted 18,3
Viborg 18,2
Albertslund 18,2
Faxe 18,2
Ringkøbing-Skjern 18,1
Kolding 18,1
Køge 18,0
Herning 18,0
Middelfart 17,8
Sorø 17,6
Billund 17,6
Silkeborg 17,4
Stevns 17,4
Hvidovre 17,3
Syddjurs 17,2
Ikast-Brande 17,0
Herlev 16,9
Aarhus 16,8
Vallensbæk/Ishøj 16,7
Frederikssund 16,6
Hedensted 16,4
Høje-Tåstrup 16,2
Gribskov 16,2
København 16,0
Odder 15,9
Rebild 15,7
Greve 15,5
Fredensborg 15,2
Gladsaxe 15,0
Favrskov 14,8
Glostrup 14,7
Roskilde 14,0
Solrød 13,6
Hillerød 13,2
Furesø 13,2
Lejre 13,1
Frederiksberg 12,7
Egedal 11,5
Hørsholm 11,0
Lyngby-Taarbæk 10,9
Rudersdal 10,6
Gentofte 9,90
Allerød 9,60
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Produktiviteten ændres kun i begrænset omfang, når produktivitet måles ift. forløb
fremfor fultidspersoner
Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt
forsørgelsesgrad (klynger) Forløb per årsværk
1
0,9
2,0
51
2
-0,5
0,3
0,0
0,8
0,9
0,9
1,3 0,9 1,0 1,0
1,7
2,3
2,4
x Klynge
Produktivitet (Helårspersoner per årsværk)
3
49
53
50
50
47
48
47
47
46
46
46
44
45
42
44
45
41
44 45
44 45
44
43 44
38 43
42 42 40
42 40
42
42 40
41 40
41
41
41
41
40 39
41 40
40
40
39
39 37
38 37
38
38
38 38
37
37
35 37 37
36
36 34
36
36
35
35
34
34 33
33
33
33
31
30
29 28
29
29
28
27
27
25
52
-0,5
-0,1
0,1 0,0
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
Beskæftigelseseffek (pct.-point)
4
-0,9
-0,4
0,0
0,1
0,2
0,3 0,1
0,3
0,2
0,4
0,2
0,5
0,5
0,6
0,5 0,5
0,9
0,9
0,9
1,1
1,1
1,1
1,1 1,1 1,2
0,9
1,3 1,4
0,9
1,4 1,3
1,4
1,5
1,4
1,7 1,8
1,6
2,1
2,3
2,3
Besøgte
5
6
7
53
59
-0,5
-0,9
-0,1
0,1
0,3
0,5 0,6
0,6 0,5
0,6 0,6
0,8 0,8
0,9 0,8
0,9 0,8 1,0
0,9
1,2
0,8
1,2 1,4
1,4
1,3
1,5 1,3
Lolland 25,6
Langeland 24,5
Bornholm 22,9
Morsø 22,8
Frederikshavn/Læsø 22,6
Norddjurs 21,9
Odsherred 21,7
Guldborgsund 21,6
Slagelse 21,6
Kalundborg 21,3
Tønder 21,3
Esbjerg/Fanø 21,1
Vordingborg 21,0
Thisted 20,9
Randers 20,7
Fredericia 20,6
Nyborg 20,5
Skive 20,2
Vesthimmerland 20,1
Ærø 20,1
Aabenraa 19,9
Sønderborg 19,9
Hjørring 19,9
Haderslev 19,8
Mariagerfjord 19,8
Svendborg 19,7
Helsingør 19,6
Brøndby 19,5
Lemvig 19,3
Halsnæs 19,2
Rødovre 19,1
Jammerbugt 19,1
Nordfyns 18,9
Holbæk 18,9
Varde 18,9
Assens 18,8
Brønderslev 18,7
Vejen 18,6
Struer 18,5
Holstebro 18,4
Aalborg 18,4
Horsens 18,4
Faaborg-Midtfyn 18,3
Ringsted 18,3
Viborg 18,2
Albertslund 18,2
Faxe 18,2
Ringkøbing-Skjern 18,1
Kolding 18,1
Køge 18,0
Herning 18,0
Middelfart 17,8
Sorø 17,6
Billund 17,6
Silkeborg 17,4
Stevns 17,4
Hvidovre 17,3
Syddjurs 17,2
Ikast-Brande 17,0
Herlev 16,9
Aarhus 16,8
Vallensbæk/Ishøj 16,7
Frederikssund 16,6
Hedensted 16,4
Høje-Tåstrup 16,2
Gribskov 16,2
København 16,0
Odder 15,9
Rebild 15,7
Greve 15,5
Fredensborg 15,2
Gladsaxe 15,0
Favrskov 14,8
Glostrup 14,7
Roskilde 14,0
Solrød 13,6
Hillerød 13,2
Furesø 13,2
Lejre 13,1
Frederiksberg 12,7
Egedal 11,5
Hørsholm 11,0
Lyngby-Taarbæk 10,9
Rudersdal 10,6
Gentofte 9,90
Allerød 9,60
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Produktiviteten ændres kun i begrænset omfang, når produktivitet måles ift.
CPR-numre fremfor fultidspersoner
Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt
forsørgelsesgrad (klynger) CPR-numre per årsværk
1
0,9
2,0
52
2
-0,5
0,3
0,0
0,8
0,9
0,9
1,3 0,9 1,0 1,0
1,7
2,3
2,4
x Klynge
Produktivitet (Helårspersoner per årsværk)
3
53
50
50
49 48
47
48
45
47 46
47
44
47
47
46
42
46
46
41
45
45
44
44 45
39
43 43
42 41 44
42 41
42
43 41
41
41
41
41 40
41 41
41
41
41
41
40
39 39
39
39 38
38
38
39 38
35 38 38
38
37
37
37
36
36
36
35
34
34
34 33
34
32
33
31
30
29 29 27
29
28
28
25
53
-0,5
-0,1
0,1 0,0
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
Beskæftigelseseffekt (pct.-point)
4
-0,9
-0,4
0,0
0,1
0,2
0,3 0,1
0,3
0,2
0,4
0,2
0,5
0,5
0,6
0,5 0,5
0,9
0,9
0,9
1,1
1,1
1,1
1,1 1,1 1,2
0,9
1,3 1,4
0,9
1,4 1,3
1,4
1,5
1,4
1,7 1,8
1,6
2,1
2,3
2,3
Besøgte
5
6
7
54
59
-0,5
-0,9
-0,1
0,1
0,3
0,5 0,6
0,6 0,5
0,6 0,6
0,8 0,8
0,9 0,8
0,9 0,8 1,0
0,9
1,2
0,8
1,2 1,4
1,4
1,3
1,5 1,3
Lolland 25,6
Langeland 24,5
Bornholm 22,9
Morsø 22,8
Frederikshavn/Læsø 22,6
Norddjurs 21,9
Odsherred 21,7
Guldborgsund 21,6
Slagelse 21,6
Kalundborg 21,3
Tønder 21,3
Esbjerg/Fanø 21,1
Vordingborg 21,0
Thisted 20,9
Randers 20,7
Fredericia 20,6
Nyborg 20,5
Skive 20,2
Vesthimmerland 20,1
Ærø 20,1
Aabenraa 19,9
Sønderborg 19,9
Hjørring 19,9
Haderslev 19,8
Mariagerfjord 19,8
Svendborg 19,7
Helsingør 19,6
Brøndby 19,5
Lemvig 19,3
Halsnæs 19,2
Rødovre 19,1
Jammerbugt 19,1
Nordfyns 18,9
Holbæk 18,9
Varde 18,9
Assens 18,8
Brønderslev 18,7
Vejen 18,6
Struer 18,5
Holstebro 18,4
Aalborg 18,4
Horsens 18,4
Faaborg-Midtfyn 18,3
Ringsted 18,3
Viborg 18,2
Albertslund 18,2
Faxe 18,2
Ringkøbing-Skjern 18,1
Kolding 18,1
Køge 18,0
Herning 18,0
Middelfart 17,8
Sorø 17,6
Billund 17,6
Silkeborg 17,4
Stevns 17,4
Hvidovre 17,3
Syddjurs 17,2
Ikast-Brande 17,0
Herlev 16,9
Aarhus 16,8
Vallensbæk/Ishøj 16,7
Frederikssund 16,6
Hedensted 16,4
Høje-Tåstrup 16,2
Gribskov 16,2
København 16,0
Odder 15,9
Rebild 15,7
Greve 15,5
Fredensborg 15,2
Gladsaxe 15,0
Favrskov 14,8
Glostrup 14,7
Roskilde 14,0
Solrød 13,6
Hillerød 13,2
Furesø 13,2
Lejre 13,1
Frederiksberg 12,7
Egedal 11,5
Hørsholm 11,0
Lyngby-Taarbæk 10,9
Rudersdal 10,6
Gentofte 9,90
Allerød 9,60
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Der er ikke stor variation i produktivitetsopgørelsen alt efter, om den beregnes på basis
af december 2012 fuldtidspersoner eller 2013 fuldtidspersoner
Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt
forsørgelsesgrad (klynger)
1
39
0,9
2,0
53
2
40
39
40
34 39 38
34
27
-0,5
0,3
0,0
0,8
0,9
0,9
1,3 0,9 1,0 1,0
1,7
2,3
2,4
x Klynge
Produktivitet (Helårspersoner per årsværk)
3
46 44
-0,5
-0,1
0,1 0,0
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
Beskæftigelseseffekt (pct.-point)
4
-0,9
-0,4
0,0
0,1
0,2
0,3 0,1
0,3
0,2
0,4
0,2
0,5
0,5
0,6
0,5 0,5
0,9
0,9
0,9
1,1
1,1
1,1
1,1 1,1 1,2
0,9
1,3 1,4
0,9
1,4 1,3
1,4
1,5
1,4
1,7 1,8
1,6
2,1
2,3
2,3
Besøgte
5
6
7
56
50
48
46
45
44
44 43
42
41
42 42 42
41
41 41
39
38 40
37
39 40 39
40
37
38
37
37
37
37 37
37 37
37
36 31
37 37 32
36 35 37 37
35
34
33
34 34 33
33
32
33
32
31
31
31
31
31
31
31
31
30
30
29
28
27
28
27
26
25
24
23 25
22
47
-0,5
-0,9
-0,1
0,1
0,3
0,5 0,6
0,6 0,5
0,6 0,6
0,8 0,8
0,9 0,8
0,9 0,8 1,0
0,9
1,2
0,8
1,2 1,4
1,4
1,3
1,5 1,3
Hjørring
Odder
Egedal
Fredensborg
Rebild
Lemvig
Brønderslev
Hørsholm
Hedensted
Kolding
Thisted
Gribskov
Struer
Greve
Morsø
Esbjerg/Fanø
Brøndby
Jammerbugt
Roskilde
Horsens
Furesø
Sorø
Randers
Norddjurs
Svendborg
Slagelse
Albertslund
Frederikshavn/Læsø
Solrød
Skive
Ikast-Brande
Middelfart
Vejen
Nyborg
Varde
Langeland
Billund
Helsingør
Mariagerfjord
Stevns
Lyngby-Taarbæk
Sønderborg
Rødovre
Faxe
Vesthimmerland
Syddjurs
Glostrup
Fredericia
Køge
Aalborg
Gladsaxe
Aabenraa
Ringsted
Faaborg-Midtfyn
Herning
Haderslev
Hillerød
Hvidovre
Nordfyns
Herlev
Guldborgsund
Holbæk
Favrskov
Ærø
Assens
Lolland
Høje-Tåstrup
Ringkøbing-Skjern
Aarhus
Lejre
Frederikssund
Tønder
Vallensbæk/Ishøj
Silkeborg
Halsnæs
Kalundborg
Odsherred
Bornholm
Viborg
Vordingborg
Holstebro
Allerød
Frederiksberg
København
Rudersdal
Gentofte
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Når administration og ledelse på konto 6.53 medregnes, er der fortsat stor spredning i
produktiviteten på tværs af a-dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet
Jobcenter produktivitet
Fuldtidspersoner per årsværk
68
68
66
45 46
44 44 44 45
42 43 43
45 45 45 46
42
44
44
44 44
40 40 40 41
42 42 43 43 43
38 39
38 38
37 37
40 40 40 41 42
40
39
39
34 35 36
37 37 37 38 38 38 38
33 34 35 35 36
29 31 32 32
28
29 30
27
54
54 56 57
52 53
51 51
53 54
52
50
52
48
50 51 51 51
48 49
Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt derudover
administration og ledelse på konto 6.53
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Sammenhængen mellem produktivitet og effekt, når administration og ledelse på 6.53
medregnes årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge
Produktivitet og effekt 2013
Fuldtidspersoner per årsværk, procent point
Effekt 2013
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
15
55
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt derudover
administration og ledelse på konto 6.53
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
65
70
Produktivitet
Lolland 25,6
Langeland 24,5
Bornholm 22,9
Morsø 22,8
Frederikshavn/Læsø 22,6
Norddjurs 21,9
Odsherred 21,7
Guldborgsund 21,6
Slagelse 21,6
Kalundborg 21,3
Tønder 21,3
Esbjerg/Fanø 21,1
Vordingborg 21,0
Thisted 20,9
Randers 20,7
Fredericia 20,6
Nyborg 20,5
Skive 20,2
Vesthimmerland 20,1
Ærø 20,1
Aabenraa 19,9
Sønderborg 19,9
Hjørring 19,9
Haderslev 19,8
Mariagerfjord 19,8
Svendborg 19,7
Helsingør 19,6
Brøndby 19,5
Lemvig 19,3
Halsnæs 19,2
Rødovre 19,1
Jammerbugt 19,1
Nordfyns 18,9
Holbæk 18,9
Varde 18,9
Assens 18,8
Brønderslev 18,7
Vejen 18,6
Struer 18,5
Holstebro 18,4
Aalborg 18,4
Horsens 18,4
Faaborg-Midtfyn 18,3
Ringsted 18,3
Viborg 18,2
Albertslund 18,2
Faxe 18,2
Ringkøbing-Skjern 18,1
Kolding 18,1
Køge 18,0
Herning 18,0
Middelfart 17,8
Sorø 17,6
Billund 17,6
Silkeborg 17,4
Stevns 17,4
Hvidovre 17,3
Syddjurs 17,2
Ikast-Brande 17,0
Herlev 16,9
Aarhus 16,8
Vallensbæk/Ishøj 16,7
Frederikssund 16,6
Hedensted 16,4
Høje-Tåstrup 16,2
Gribskov 16,2
København 16,0
Odder 15,9
Rebild 15,7
Greve 15,5
Fredensborg 15,2
Gladsaxe 15,0
Favrskov 14,8
Glostrup 14,7
Roskilde 14,0
Solrød 13,6
Hillerød 13,2
Furesø 13,2
Lejre 13,1
Frederiksberg 12,7
Egedal 11,5
Hørsholm 11,0
Lyngby-Taarbæk 10,9
Rudersdal 10,6
Gentofte 9,90
Allerød 9,60
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Når administration og ledelse på 6.53 medregnes, fordeler de mest ressourceeffektive
jobcentre sig fortsat på tværs af alle klyngerne
Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt
forsørgelsesgrad (klynger)
.
1
40
0,9
2,0
56
2
53
52
48
38
36 38
0,3
0,0
2,3
52 51 54
45
38
-0,5
0,1 0,0
0,8
0,9
0,9
1,3 0,9 1,0 1,0
1,7
2,4
x Klynge
3
57
51
51
51
50
50
46 44
49
48
44
46
45 43 45
45 45
44 41 40
43 40 42
43 44 44 42
44 43 39 44
43
40
42
42
42
41
40
40
40
39
38
39
38 37
38
38
37
37
37
37
36
35
35
35
34
34
33
30
32
32
31
29
29
28
27
52
54
-0,1
53
-0,5
Beskæftigelseseffekt (pct. Point)
Produktivitet (Helårspersoner per årsværk)
4
-0,9
-0,4
0,0
0,1
0,2
0,3 0,1
0,3
0,2
0,4
0,2
0,5
0,5
0,6
0,5 0,5
0,9
0,9
0,9
1,1
1,1
1,1
1,1 1,1 1,2
0,9
1,3 1,4
0,9
1,4 1,3
1,4
1,5
1,4
1,7 1,8
1,6
2,1
2,3
2,3
Besøgte
5
6
66
7
68 68
51
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt derudover adm. og ledelse på konto 6.53
B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
56
-0,5
-0,9
-0,1
0,1
0,3
0,5 0,6
0,6 0,5
0,6 0,6
0,8 0,8
0,9 0,8
0,9 0,8 1,0
0,9
1,2
0,8
1,2 1,4
1,4
1,3
1,5 1,3
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Brug af overlevelsesgrad efter 39. uge som et alternativt effektmål ændrer ikke
nævneværdigt på jobcentrenes placering
Produktivitet og overlevelsesgrad
Fuldtidsperson per årsværk, procent point.
Overlevelsesgrad
46
44
42
40
38
36
34
32
30
18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52
Produktivitet
57
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
B) Linjen angiver gennemsnitlig overlevelsesgrad
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Brug af gennemsnitlig varighed som et alternativt effektmål ændrer ikke
nævneværdigt på jobcentrenes placering
Produktivitet og overlevelsesgrad
Fuldtidsperson per årsværk, procent point.
Gns. varighed
3,85
3,80
3,75
3,70
3,65
3,60
3,55
3,50
3,45
3,40
18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52
Produktivitet
58
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
B) Linjen angiver gennemsnitsværdien af den gennemsnitlige varighed
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Sammenholdes produktivitet og rammevilkår er der stor
varians og en umiddelbar svag negativ sammenhæng.
Forudsagt forsørgelsesgrad og produktivitet
Procent, Fuldtidspersoner per årsværk
Produktivitet
55
R2 = 0,01
50
45
40
35
30
25
20
15
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
Forudsagt forsørgelsesgrad
59
Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
Der er ikke taget højde for kontrolvariable.
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA og SFI
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Sammenholdes produktivitet og jobcenterstørrelse (målt på antal sager) er der stor
varians og en umiddelbar svag positiv sammenhæng.
Antal sager og produktivitet
Fuldtidsperson, fuldtidspersoner per årsværk
Produktivitet
46
44
42
R2 = 0,11
40
38
36
34
32
30
28
26
24
22
20
18
0
500
1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 5.500 6.000 6.500 7.000 7.500 8.000 8.500
Sager
Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk. Esbjerg/Fanø, Aalborg, Aarhus og København er taget ud som outliers.
Der er ikke taget højde for kontrolvariable.
60 Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
Gribskov
Jammerbugt
Rebild
Fredensborg
Morsø
Hjørring
Odder
Egedal
Lemvig
Brøndby
Skive
Brønderslev
Thisted
Nyborg
Billund
Furesø
Kolding
Solrød
Mariagerfjord
Helsingør
Struer
Hørsholm
Hedensted
Vesthimmerland
Syddjurs
Ærø
Frederikshavn/Læsø
Esbjerg/Fanø
Glostrup
Norddjurs
Greve
Horsens
Lejre
Langeland
Gladsaxe
Middelfart
Favrskov
Albertslund
Faaborg-Midtfyn
Stevns
Lolland
Ikast-Brande
Randers
Sorø
Fredericia
Vejen
Varde
Svendborg
Slagelse
Roskilde
Haderslev
Hvidovre
Faxe
Lyngby-Taarbæk
Allerød
Rødovre
Aabenraa
Aalborg
Herning
Herlev
Bornholm
Køge
Vordingborg
Sønderborg
Ringsted
Odsherred
Nordfyns
Halsnæs
Guldborgsund
Assens
Aarhus
Ringkøbing-Skjern
Frederikssund
Holbæk
Tønder
Hillerød
Vallensbæk/Ishøj
Gentofte
Høje-Tåstrup
Kalundborg
Viborg
Holstebro
Rudersdal
Silkeborg
Frederiksberg
København
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
7 ud af 9 frikommuner har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og de
fordeler sig på tværs af produktivitetsrangordningen
Jobcenter produktivitet
Fuldtidspersoner per årsværk
52
Frikommune
44 45
41 42
42
40
39
41 41
38 38
39
36 36 37 37
38
36
38
37
34 34 35 35 35
36 36 36 37
33 33 33
35 35 35
32 32 32 33 33
34
34
34
34
31
33
31
33
32 32 32 32 33 33
29 29 30 30 30
28 28 28
30 30 31
30
29
29
29
26 28 28 28
25 26 26
23 23
25
22 22 23 23 24
20
61
Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Der er ingen indikationer på, at jobcentre med høj produktivitet systematisk har højere
konto 5.90 udgifter per sag
Produktivitet og 5.90 udgifter
Fuldtidspersoner per årsværk, 5.90 udgifter per sag
5.90 udgifter/sager
45.000
R2 = 0,0003
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52
Produktivitet
62
Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk. Konto 5.90 udgifter per sag er beregnet med fuldtidspersoner på a-dagpenge,
kontanthjælp og sygedagpenge. Der er ikke taget højde for kontrolvariable.
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, Danmarks Statistik
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Sammenhæng mellem produktivitet og effekt, når produktiviteten opgøres på basis af
antal ordinære årsværk på ADP, KTH og SDP samt sager på ADP, KTH og SDP
Produktivitet og effekt 2013
Fuldtidsperson per årsværk, procent point.
Effekt 2013
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84
Produktivitet
63
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge
B) Effekt beregnet som forudsagt (2011) versus observeret (2013) forsørgelsesgrad på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse; KORA
Lolland 25,6
Langeland 24,5
Bornholm 22,9
Morsø 22,8
Frederikshavn/Læsø 22,6
Norddjurs 21,9
Odsherred 21,7
Guldborgsund 21,6
Slagelse 21,6
Kalundborg 21,3
Tønder 21,3
Esbjerg/Fanø 21,1
Vordingborg 21,0
Thisted 20,9
Randers 20,7
Fredericia 20,6
Nyborg 20,5
Skive 20,2
Vesthimmerland 20,1
Ærø 20,1
Aabenraa 19,9
Sønderborg 19,9
Hjørring 19,9
Haderslev 19,8
Mariagerfjord 19,8
Svendborg 19,7
Helsingør 19,6
Brøndby 19,5
Lemvig 19,3
Halsnæs 19,2
Rødovre 19,1
Jammerbugt 19,1
Nordfyns 18,9
Holbæk 18,9
Varde 18,9
Assens 18,8
Brønderslev 18,7
Vejen 18,6
Struer 18,5
Holstebro 18,4
Aalborg 18,4
Horsens 18,4
Faaborg-Midtfyn 18,3
Ringsted 18,3
Viborg 18,2
Albertslund 18,2
Faxe 18,2
Ringkøbing-Skjern 18,1
Kolding 18,1
Køge 18,0
Herning 18,0
Middelfart 17,8
Sorø 17,6
Billund 17,6
Silkeborg 17,4
Stevns 17,4
Hvidovre 17,3
Syddjurs 17,2
Ikast-Brande 17,0
Herlev 16,9
Aarhus 16,8
Vallensbæk/Ishøj 16,7
Frederikssund 16,6
Hedensted 16,4
Høje-Tåstrup 16,2
Gribskov 16,2
København 16,0
Odder 15,9
Rebild 15,7
Greve 15,5
Fredensborg 15,2
Gladsaxe 15,0
Favrskov 14,8
Glostrup 14,7
Roskilde 14,0
Solrød 13,6
Hillerød 13,2
Furesø 13,2
Lejre 13,1
Frederiksberg 12,7
Egedal 11,5
Hørsholm 11,0
Lyngby-Taarbæk 10,9
Rudersdal 10,6
Gentofte 9,90
Allerød 9,60
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Produktivitet, effekt og forudsagt forsørgelsesgrad, når produktiviteten opgøres ved
antal ordinære årsværk på ADP, KTH og SDP samt sager på ADP, KTH og SDP
Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt
forsørgelsesgrad (klynger)
1
69
48
0,9
2,0
64
2
61
49 51 50
44 42
0,3
0,0
2,3
62
57
48
49 44 48
43 45 46 46 47
43
42
41
41
39
34
32
56
0,1 0,0
0,8
0,9
0,9
1,3 0,9 1,0 1,0
1,7
2,4
59
-0,5
x Klynge
Produktivitet (Helårspersoner per årsværk)
3
67
-0,5
-0,1
Beskæftigelseseffekt (pct.-point)
4
60
59
58
57
48 56 58 59
51 57 52
54
48
50
47 52
49 51 50
48
48
46 45 48 48 47 44
46
46
42
41
41
38 38
37
-0,9
-0,4
0,0
0,1
0,2
0,3 0,1
0,3
0,2
0,4
0,2
0,5
0,5
0,6
0,5 0,5
0,9
0,9
0,9
1,1
1,1
1,1
1,1 1,1 1,2
0,9
1,3 1,4
0,9
1,4 1,3
1,4
1,5
1,4
1,7 1,8
1,6
2,1
2,3
2,3
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge
B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
Besøgte
5
6
82
75
7
81
74
68
62
61
53
52
52 51
45 47
44 46 42
40
33 35
33
31
62
-0,5
-0,9
-0,1
0,1
0,3
0,5 0,6
0,6 0,5
0,6 0,6
0,8 0,8
0,9 0,8
0,9 0,8 1,0
0,9
1,2
0,8
1,2 1,4
1,4
1,3
1,5 1,3
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Sammenhæng mellem produktivitet og effekt, når produktiviteten opgøres på basis af
samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH og SDP, mens
effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder
Produktivitet og effekt 2013
Fuldtidsperson per årsværk, procent point.
Effekt 2013
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
-3,0
-3,5
15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52
Produktivitet
65
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
B) Effekt beregnet som forudsagt (2011) versus observeret (2013) forsørgelsesgrad på alle ydelsesområder
C) Rød markerer besøgte jobcentrer
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse; KORA
Lolland 25,6
Langeland 24,5
Bornholm 22,9
Morsø 22,8
Frederikshavn/Læsø 22,6
Norddjurs 21,9
Odsherred 21,7
Guldborgsund 21,6
Slagelse 21,6
Kalundborg 21,3
Tønder 21,3
Esbjerg/Fanø 21,1
Vordingborg 21,0
Thisted 20,9
Randers 20,7
Fredericia 20,6
Nyborg 20,5
Skive 20,2
Vesthimmerland 20,1
Ærø 20,1
Aabenraa 19,9
Sønderborg 19,9
Hjørring 19,9
Haderslev 19,8
Mariagerfjord 19,8
Svendborg 19,7
Helsingør 19,6
Brøndby 19,5
Lemvig 19,3
Halsnæs 19,2
Rødovre 19,1
Jammerbugt 19,1
Nordfyns 18,9
Holbæk 18,9
Varde 18,9
Assens 18,8
Brønderslev 18,7
Vejen 18,6
Struer 18,5
Holstebro 18,4
Aalborg 18,4
Horsens 18,4
Faaborg-Midtfyn 18,3
Ringsted 18,3
Viborg 18,2
Albertslund 18,2
Faxe 18,2
Ringkøbing-Skjern 18,1
Kolding 18,1
Køge 18,0
Herning 18,0
Middelfart 17,8
Sorø 17,6
Billund 17,6
Silkeborg 17,4
Stevns 17,4
Hvidovre 17,3
Syddjurs 17,2
Ikast-Brande 17,0
Herlev 16,9
Aarhus 16,8
Vallensbæk/Ishøj 16,7
Frederikssund 16,6
Hedensted 16,4
Høje-Tåstrup 16,2
Gribskov 16,2
København 16,0
Odder 15,9
Rebild 15,7
Greve 15,5
Fredensborg 15,2
Gladsaxe 15,0
Favrskov 14,8
Glostrup 14,7
Roskilde 14,0
Solrød 13,6
Hillerød 13,2
Furesø 13,2
Lejre 13,1
Frederiksberg 12,7
Egedal 11,5
Hørsholm 11,0
Lyngby-Taarbæk 10,9
Rudersdal 10,6
Gentofte 9,90
Allerød 9,60
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Produktivitet, effekt og forudsagt forsørgelsesgrad, når produktiviteten opgøres ved
samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH og SDP, mens
effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder
Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt
forsørgelsesgrad (klynger)
1
66
2
-1,4
-1,4
3,0
2,7
-1,5
-0,5 -0,4
-0,8
-0,2
0,4
1,3 1,5
0,0
0,7
1,0
2,2 2,1
2,7
-0,1
0,5
0,8 0,7
0,9
1,2
1,0
2,1 1,9
1,3
1,7
1,3
1,7
3,0 2,8
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
x Klynge
Produktivitet (Helårspersoner per årsværk)
3
-2,0
-0,7
-0,3
-0,9
0,6
0,1
1,5 1,7 1,7
-1,2
-0,7
-0,6
0,2
0,5 0,6
0,7
Beskæftigelseseffekt (pct.-point)
4
-1,7 -1,2
-0,2
-0,8
0,3 0,5
0,8 0,8
0,4
1,5
1,6 1,1
-0,7
0,4 0,5
1,7
Besøgte
5
6
-0,3
0,0
0,4
1,0
1,0
1,2 1,2
1,4
1,4
7
52
45
44
42
42
41
41
39
41
37
40
38
39
38
36
38
36 37
37
35 36
36 38 37
35
36
34 36 35
35
35
35
32
34
34
34 33
34 33
32 34
30
33
33 33
30
33
33
33 32
32
32 33 32
32
29
31
31
31
30
30
30
30
28 29
29
29
29
28 28
28
28
25
28
26
26
26
25
24
23 22 23
23
23
22
20
-1,4
-0,2 -0,4
0,5
0,5
0,9
1,1 1,1
1,7 1,5 1,5
2,7
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Sammenhæng mellem produktivitet og effekt, når produktiviteten opgøres på basis af
samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH, SDP, FLX og LY,
mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder
Produktivitet og effekt 2013
Fuldtidsperson per årsværk, procent point.
Effekt 2013
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
-3,0
-3,5
24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57
Produktivitet
67
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
B) Effekt beregnet som forudsagt (2011) versus observeret (2013) forsørgelsesgrad på alle ydelsesområder
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse; KORA
Lolland 25,6
Langeland 24,5
Bornholm 22,9
Morsø 22,8
Frederikshavn/Læsø 22,6
Norddjurs 21,9
Odsherred 21,7
Guldborgsund 21,6
Slagelse 21,6
Kalundborg 21,3
Tønder 21,3
Esbjerg/Fanø 21,1
Vordingborg 21,0
Thisted 20,9
Randers 20,7
Fredericia 20,6
Nyborg 20,5
Skive 20,2
Vesthimmerland 20,1
Ærø 20,1
Aabenraa 19,9
Sønderborg 19,9
Hjørring 19,9
Haderslev 19,8
Mariagerfjord 19,8
Svendborg 19,7
Helsingør 19,6
Brøndby 19,5
Lemvig 19,3
Halsnæs 19,2
Rødovre 19,1
Jammerbugt 19,1
Nordfyns 18,9
Holbæk 18,9
Varde 18,9
Assens 18,8
Brønderslev 18,7
Vejen 18,6
Struer 18,5
Holstebro 18,4
Aalborg 18,4
Horsens 18,4
Faaborg-Midtfyn 18,3
Ringsted 18,3
Viborg 18,2
Albertslund 18,2
Faxe 18,2
Ringkøbing-Skjern 18,1
Kolding 18,1
Køge 18,0
Herning 18,0
Middelfart 17,8
Sorø 17,6
Billund 17,6
Silkeborg 17,4
Stevns 17,4
Hvidovre 17,3
Syddjurs 17,2
Ikast-Brande 17,0
Herlev 16,9
Aarhus 16,8
Vallensbæk/Ishøj 16,7
Frederikssund 16,6
Hedensted 16,4
Høje-Tåstrup 16,2
Gribskov 16,2
København 16,0
Odder 15,9
Rebild 15,7
Greve 15,5
Fredensborg 15,2
Gladsaxe 15,0
Favrskov 14,8
Glostrup 14,7
Roskilde 14,0
Solrød 13,6
Hillerød 13,2
Furesø 13,2
Lejre 13,1
Frederiksberg 12,7
Egedal 11,5
Hørsholm 11,0
Lyngby-Taarbæk 10,9
Rudersdal 10,6
Gentofte 9,90
Allerød 9,60
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Produktivitet, effekt og forudsagt forsørgelsesgrad, når produktiviteten opgøres ved
samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH, SDP, FLX og LY,
mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder
Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt
forsørgelsesgrad (klynger)
1
68
2
41 44
40
50
47
46 46
44
39 38
-1,4
3,0
2,7
38
-0,5 -0,4
42 40
36 38
37 38
35 35
-1,4
0,4
1,3 1,5
2,2 2,1
2,7
48 47
45
32
-0,2
0,0
0,7
1,0
41
37
34 35
30
-1,5
0,5
0,8 0,7
0,9
1,2
1,0
2,1 1,9
44
40
28
-0,8
-0,1
1,3
1,7
1,3
1,7
3,0 2,8
Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk
B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn
Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
x Klynge
Produktivitet (Helårspersoner per årsværk)
3
57
48
46 47
43
43
-0,7
-0,3
54
42 43
41 41
37
33
-0,9
0,6
0,1
1,5 1,7 1,7
53
-2,0
-1,2
-0,7
-0,6
0,2
0,5 0,6
0,7
Beskæftigelseseffekt (pct.-point)
4
55
49
43
45 46
44
44 45 43 40
44
41
41 40 41 41
38
37
35
28
25
30
-1,7 -1,2
-0,2
-0,8
0,3 0,5
0,8 0,8
0,4
1,5
1,6 1,1
-0,7
0,4 0,5
1,7
Besøgte
5
6
39
44
37
33
40
35 33
-0,3
0,0
0,4
1,0
1,0
1,2 1,2
1,4
1,4
7
55
47
49
41
33
27
49
46
42
41
30
35
-1,4
-0,2 -0,4
0,5
0,5
0,9
1,1 1,1
1,7 1,5 1,5
2,7
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL
Tidstrappen opgjort på baggrund af de 15 besøgte jobcentre svarer stort set til
tidstrappen opgjort på basis af surveyen
Opskalering af sagsområder ift. vægt i besøgte JC’er
Timer fordelt på årsbasis (vægtet gns. for de besøgte jobcentre)
Arbejdsår
1.924
Fraværende tid
417
Potentiel
arbejdstid
1.507
Sygefravær
78
Gennemsnitlig
arbejdstid
1.428
Interne møder
og uddannelse
174
Til rådighed for
jobcenteropgaver
1.255
Generel administration og ledelse
271
Adm. opgaver ifm.
sagsbehandling
151
Indirekte
sagsbehandling
Direkte
borgerkontakt
69
459
374
Opskalering af sagsområder ift. vægt i data fra survet
Timer fordelt på årsbasis (vægtet gns. for de besøgte jobcentre)
Arbejdsår
1.924
Fraværende tid
Potentiel
arbejdstid
Sygefravær
1.507
0
174
Til rådighed for
jobcenteropgaver
1.254
Generel administration og ledelse
270
Adm. opgaver ifm.
sagsbehandling
152
Indirekte
sagsbehandling
Direkte
borgerkontakt
0
1.428
Interne møder
og uddannelse
0
417
78
Gennemsnitlig
arbejdstid
Forskel**
Timer pr. år
464
368
* Beregnet ift. projektets scope - dvs. administration/ledelse, virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere
** Forskel på, om sagsområder opskaleres ift. data i spørgeskemaundersøgelsen eller på tværs af jobcentrene (gns. på tværs af sagsområder)
Kilde: Workshops på ADP (14 jobcentre), KTH (13 jobcentre) og SDP (13 jobcentre); spørgeskemaundersøgelse
0
0
+0
-1
-1
+1
+5
-6
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
70
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
4.1 PRIORITERINGSPOTENTIALER
Der er udviklet 30 forbedringstiltag, som til sammen dækker alle dele af omkostningsbasen med et
primært fokus på de store ydelsesområder (a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge)
Antal forslag pr. område (andel af samlet omkostningsbase i %)
Forbedringsområde
A
Regler og
procesbindinger
B
Anvendt
arbejdstid
C
Arbejdstilrettelæggelse
D
Organisering og
medarbejderkomepetecer
E
F
9
4
6
4
6
IT og
digitalisering
Øvrige
tjenesteydelser
Total
71
Antal
tiltag
1
30
A-dagpenge
Kontanthjælp
Sygedagpenge
LY/Fleks
Øvrige
sager
Adm. og
ledelse
Øvrig drift
(11%)
(23%)
(16%)
(7%)
(7%)
(26%)
(10%)
4
5
5
4
3
2
1
3
3
3
3
3
3
-
4
5
4
4
4
-
1
4
4
4
3
3
2
-
5
4
5
2
2
-
-
-
-
-
-
-
-
1
20
21
21
16
15
7
3
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og
forbedringsforslagene
Afsnit
Delafsnit
1
Metode
2
Kortlægning
Appendiks til
hovedrapport
3
Ressourceeffektivitet og
analysens robusthed
4
Forbedringsforslag
72
1.
2.
3.
4.
5.
Eksisterende datakilder
Operationalisering af centrale variable
Spørgeskemaundersøgelse
Jobcenterbesøg
Datavalidering
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug
Regler og proceskrav
Anvendt arbejdstid
Arbejdstilrettelæggelse
Organisering og medarbejderkompetencer
IT og digitalisering
Øvrige tjenesteydelser
1. Produktivitet og ressourceeffektivitet
2. Robusthedskontrol
1. Prioriteringspotentialer
2. Implementeringsforudsætninger
4.2 IMPLEMENTERINGSFORUDSÆTNINGER
Prioriteret bruttoliste af forbedringsforslag
Illustration af implementeringspotentialer og bindingstyper
Høj
Kategori
Forbedringsforslag
Regler og procesbindinger
A1a Rettidighedskrav om hver 4. uge SDP kat. 2
A1b Rettidighedskrav om kvartalsmæssig samtale
på ADP
A2 Rettidighedskrav om revurdering af borgere
visiteret til ledighedsydelse
A3 Fri ansøgning om førtidspension
A4 Øget kommunikation vedr. genvis. af KTH
A5 Snitflader til A-kasser
A6 Digitalisere håndtering af godtgørelser
A7 Forbedre blanketter
A8 Lægeerklæringer
A9 Tilpasning til ny regulering
Anvendt
arbejdstid
B1
B2
B3
B4
Arbejdstilrettelæggelse
C1 Performance management (ikke kvantificeret)
C2 Fælles sagsstamme for a-dagpenge og lette
KTH-sager (ikke kvantificeret)
C3 Bedre rammer omkring samtaleprocessen
C4 Bedre rammer for tilgang til sparring
C5 Styring af sager til rehabiliteringsmøder
C6 Kontaktstrategi
Organisering og
medarbejderkompetencer
D1a Medarbejderkompetencer (ikke kvantificeret)
D1b Utilstrækkelige IT-kompetencer
D2 Etablere en centraliseret indkaldelsesfunktion
D3 Øget Opgavespecialisering (ikke kvantificeret)
D4 Tilpasning af lønniveauer
IT og
digitalisering
E1
E2
E3
E4
E5
E6
Øvrig drift
F1 Rammer for indhentning af lægeerklæringer
B1
C3
B4
B3
C4
D4
E3
D1b
Potentiale
Mellem
A9
B2
F1
E4
A1b
E2
A2
E1
C6
A8
A7
D2
A5
C5
A6
A4
E6
A1a
A3
E5
Lav
Bindingstype
Kutyme/
ledelsesret
73
IT-investering
Love og
bekendtgørelser
”Normalisering” af arbejdstid
Reducere sygefravær
Reducere tidsforbrug på interne møder
Tilpasning ressourceanvendelse til adm. stab
Borgere skal verificere egne oplysninger
Give indblik i egen sag
Tilpasning af indkaldelsesbreve
Anvende digital check-in
Effektivisere CV-søgning
IT-understøtte produktion af ledelsesinfo.
4.2 IMPLEMENTERINGSFORUDSÆTNINGER
Oversigt over forbedringsforslag og prioriteringspotentialer
Forbedringsforslag
Prioriteringspotentialer i forhold til tidshorisont (DKK millioner)
32-47
(6%)
A1
A2
A3
A4
A5
A6
A7
A8
A9
33-56
(-7%)
192-287
(36%)
B1
B2
B3
B4
517-730
(100%)
D1
D2
D3
D4
326-452
(58%)
Kort sigt
(2015-2016)
C1
C2
C3
C4
C5
C6
Mellemlangt
sigt (20182019)
Langt sigt
(2020+)
Potentiel
eliminering
Fuld indfasning
E1
E2
E3
E4
E5
E6
5-16
7-15
7-16
18-26
83-113
43
57-76
42
9-13
9-13
25-37
13-25
3-7
5-10
Mellemlangt sigt
(DKK mio.)
7-11
15-20
18-27
53-59
Ikke kvant.
Ikke kvant.
13
16-32
Ikke kvant.
32-47
12-16
16-21
11-27
Eliminering
-33-56
~326-452
Langt sigt
(DKK mio.)
17-27
8-25
6-9
F1
~517-730
74
Kort sigt
(DKK mio.)
~192-287
~32-47