PJD®3P Production Performance Program - 3P Stoptidsregistrering Lund Maskinfabrik A/S Kundereference Produktivitetsforbedringer Lund Maskinfabrik med 8 medarbejdere, er et moderne drejeri, som med cnc-maskiner og den nyeste teknologi inden for cnc, spåntagning, drejning og fræsning fremstiller kundespecifikke drejedele i høj kvalitet. Mange forskellige opgaver i små serier kræver fokus på optimal maskine udnyttelse. Derfor har de investeret i softwareværktøjet 3P Stoptidsregistrering, der hjælper til at øge produktiviteten ved fokus på stop og deres årsager. 3P Stoptidsregistrering opsamler stop (varighed og årsager) og præsenterer resultatet på grafisk form, så lederen af produktionen sammen med medarbejderne får et værktøj til at analysere og beslutte hvilke forbedringer, der skal iværksættes. Med 3P ved arbejdsceller og arbejdspladser samt storskærm til tavlemøder bliver der nu sat fokus på de daglige mål og resultater, hvilket skaber synlig produktivitet. Direktør Per Nielsen (billede t.v.) kan nu let målstyre produktionen og få kontrol over vigtig information, idet han hurtigt kan afsløre og analysere stop og deres årsager. ”Med 3P Stoptidsregistrering har vi nu konstant overblik over, hvor mange af driftens CNC-maskiner, der er stoppet. Det virker som en motivationsfaktor for medarbejderne, og de tager ansvar for deres egen produktivitet”, udtaler han. 3P Stoptids‐ registrering Medejer Bjørn Thomsen kan med 3P Stoptidsregistrering nu få et klart overblik over, hvor mange af virksomhedens maskiner, der lyser rødt: ”Det giver synlig produktivitet, der skal øge indtjeningen”. Billedet (t.h.) viser lærling Kenneth Clausen i produktionen, hvor han nemt og hurtigt kan optimere maskinen ved hjælp af tydelig visualisering af stop– og fejlårsager. Ifølge Per Nielsen er dette et vigtigt konkurrenceparameter for Lund Maskinfabrik. Er det nemt, bliver det gjort PJD®3P Production Performance Program - 3P Stoptidsregistrering Optimering via synlighed Når det gælder forretningsudvikling kommer man ikke langt med ”business as usual”. Forretningskravene i dag til produktion og supply-chain er: den rigtige vare i bedste kvalitet, produceret med lavest mulige omkostninger, med kort leveringstid og med mindst mulig lagerbeholdning! I PJD Production Performance er vores formål at skabe og levere højt specialiserede løsninger, der synliggør effektiviteten i produktion og i supply-chain således, at vores kunder har et dokumenteret grundlag for beslutninger, der kan forbedre forretningen. Det kalder vi ”production performance”. Vi indgår fra opgavens start som strategiske partnere og betragter os som dine kolleger. Vi følger enhver opgave helt til dørs. Vores kunder kommer fra mange brancher og er specialister på hver deres felt. Vidt forskellige, men dog med en vigtig fællesnævner: Det er virksomheder, der gør op med vanetænkning og erkender værdien af at tænke nyt. Automatisering af LEAN-processen - synlighed i produktionen med fokus på produktivitet og performance. 3P software-pakken, skærme ved arbejdsceller og storskærm til tavlemøde erstatter (stort set) den kendte LEAN-whiteboard tavle. Fordelen er at alle de kendte Lean-dokumenter nu er i elektronisk form, tilgængelige for alle i afdelingen og altid opdaterede med nyeste KPI. Resultatet er øget lønsomhed med glade og motiverede medarbejdere, der tager ansvar og ejerskab for egen jobfunktion og produktivitet, fordi der er synlighed i det de beskæftiger sig med. Lund Maskinfabrik - Fakta boks Virksomheden er beliggende i Horsens og har i mere end 30 år beskæftiget sig med den nyeste teknologi inden for CNC, spåntagning og fræsning til den danske og europæiske industri. Fra hver CNC-maskines ”lysfyr - rød/gul/grøn lampe” registreres automatisk, når ”lampen lyser rød = maskine stoppet”. 3P programmet opretter et ”stop” med start og slut tidspunkt, og operatørens opgave er efterfølgende at tilknytte en stopårsag. 3P programmet danner alle nødvendige rapporter/grafer, der giver mulighed for at analysere, beslutte og følge op med korrigerende handlinger. Referencer: 3P - automatisering af Lean, KPI/OEEdataopsamling: DANFOSS NORDBORG L3 – ANLÆG MII (implementeret primo 2006) Anlæg der producerer TR/1-ventiler til det amerikanske marked for ventiler til aircondition anlæg. DANFOSS NORDBORG L3 – ANLÆG MIII (implementeret primo 2008) Anlæg der producerer TU/TC-ventiler til markedet for køleventiler i køleanlæg. KAMSTRUP A/S Performance Management System med dataopsamling fra alle væsentlige produktionsmaskiner/enheder. DANFOSS DRIVES Graasten SMD-linier. Stoptidsregistrering, vedligeholder opfølgning og OEE. DANFOSS KOLDING - afd. 792xx Dataopsamling fra 8 produktions-celler til registrering/visning af produktivitet og KPI. DANFOSS KOLDING - afd. 758xx Dataopsamling fra 8 produktions-celler til registrering/visning af produktivitet og KPI. Integration med SAP/R3 for ordrestyring og tilbagemelding. CHEMINOVA Tappekolonne. Dataopsamling og produktionsregistrering på 5 tappekolonner. LINAK NewFactory - metalbearbejdningsfabrik. Produktionsstyring (MES), Dataopsamling og stoptidsregistrering. Kontakt os Vores softwarehus er placeret i Aarup på Fyn, hvor højt specialiserede softwareingeniører arbejder tæt sammen med erfarne specialister indenfor produktion og supply-chain med det formål at hjælpe vore kunder til at udvikle deres forretning gennem løsninger indenfor production performance. PJD Production Performance ApS Industrivej 8, 5560 DK-Aarup, tlf. 6343 3500, fax 63 43 35 15, www.pjdpp.dk Et datterselskab under PJD A/S www.pjd.dk
© Copyright 2024