28 qp M E TA L B E A R B E J D N I N G : Nr. 15 I 2013 S PÅ N Eksportsats på udstyr til naturfag I 1954 så skolelærer Søren Frederiksen potentialet i fremstilling af bedre instrumenter til naturfag i grund- og gymnasieskoler. Forretningen er i dag en gedigen succes herhjemme, og nu vil firmaet Frederiksen satse yderligere på eksport. Af Thore Dam Mortensen [email protected] Hvad har den fremadstormende spåntagende underleverandør LPM Production A/S at gøre med den traditionsrige producent af undervisningsudstyr anvendt i så godt som hvert eneste naturvidenskabslokale på danske skoler, A/S Frederiksen? For det første ligger virksomhederne et stenkast fra hinanden i byen Ølgod. For det andet er det hos den hæderkronede naturfagsudstyrsspecialist, at LPM-ejer og -direktør, Kurt Andersen tog sine første spåner i lære som maskinarbejder. For det tredje satser de to virksomheder i øjeblikket hårdt på at øge eksporten. Om det er lærdommen fra Frederiksentiden, der siden har inspireret Kurt Andersen til selv at udvikle en succesfuld spåntagende gesjæft med øjnene fast rettet mod det store udland, er et godt spørgsmål. Sikkert er det, at A/S Frederiksen som så mange andre virksomheder igennem Danmarkshistorien har opbygget en forretningen på et fundamentet, der blandt an- det baserer sig på mandskab med gode evner inden for metalbearbejdning samt generelt kompetente medarbejdere på tværs af fagområder. Og i dag er det metalforarbejdende firma nærmest blevet en institution i skoleverdenen med næsten 60 års udvikling, produktion og salg af undervisningsudstyr med høj pædagogisk værdi til naturfag i folke- såvel som gymnasieskoleregi. Det er nemlig, ifølge virksomheden, efterhånden lykkedes at erobre intet mindre end omkring 70 procent af markedet i Danmark. Så skolelærer Søren Frederiksens drøm om at levere forbedret udstyr til skolernes undervisning i specielt fysik er i den grad blevet til virkelighed. NY DIREKTØR Men selv om det går godt, kan der stadig være plads til forbedringer. Aktuelt er der således kommet frisk kræfter til på direktionsgangen. Her er Jens Vangkilde, der har erfaringer fra stillinger i virksomheder som Akzo Nobel A/S, Grønvold & Schou A/S og Philips Consumer Lighting A/S, blevet ansat Produktionen startede skolelærer Søren Frederiksen i en garage. Og i dag udvikler, fremstiller og sælger virksomheden undervisningsudstyr til skoler i ind- og udland. Ifølge Jens Vangkilde (billedet), så er det meget få fysiklokaler i dagens Danmark, der ikke har et eller flere produkter fra Ølgod-virksomheden. som den kun anden direktør i firmaets historie, der ikke kommer ud af Frederiksenfamilien. I dag går 40 procent af virksomhedens produktion til eksport til omkring 60 lande, men står det til direktøren og virksomhedens ejere, så skal der satses yderligere på salg uden for landets grænser de kommende år. ”Vi vil gerne udnytte den gode udvikling, vi har haft herhjemme til yderligere at styrke eksporten,” understreger Jens Vangkilde, og fortsætter: ”Selvom det internt i firmaet ser godt ud med den eksportandel, vi allerede har opnået, så er der i et globalt perspektiv god plads til yderligere vækst.” ”Det gælder særligt i forhold til vores egenudviklede og -producerede produkter, som vi de senere år har kunne konstatere en øget interesse for i udlandet.” Disse mål er en af hovedårsagerne til, at valget faldt på ham, som ny direktør, mener han: ”Jeg kommer med kommerciel erfaring fra salg i udlandet kombineret med viden om at arbejde med store relativt komplekse varesortimenter.” På spørgsmålet om, hvad der særligt skal slås på, når salgsfodarbejdet skal intensiveres ud omkring i verden, er svaret fra Jens Vangkilde kort: ”Navnet! Vi er superkendte inden for vores varekategori på så godt som alle markeder. Så det er brandet Frederiksen, Denmark, med egenudviklede produkter - der skal matches med de rette distributører med videre, for at vi kan opnå vores nye mål.” Firmaet har tre ben i form af egenproducerede produkter, handelsvarer og indretning af naturfagslokaler. Det er producentens egne instrumenter, der satses på for at øge eksporten.
© Copyright 2024