INVITATION TIL BRUGERMØDE FOR DYRESTALDENE
VED HEALTH
Dato: 2. oktober 2013
Tid: kl. 14.00 – 16.00
Sted: Aulaen
Nordre Ringgade 2
8000 Aarhus C
Program
1. Præsentation af dyrestaldsudvalget
2. Fænotypering (projektmedarbejder på Institut
for Biomedicin)
3. DAGMAR
4. Den nye dyrestald
5. Input til dyrestaldsudvalget
Programmet er uddybet på de følgende sider
Tilmelding
Dyrestaldsudvalget byder brugerne på en kop kaffe i forbindelse med mødet, og vi har derfor brug
for at kende deltagerantallet.
Tilmelding foregår i webshoppen senest den 23. september.
Tilmelding: https://auws.au.dk/Brugermoede
AARHUS UNIVERSITET
HEALTH
UDDYBET PROGRAM
1. Præsentation af dyrestaldsudvalget
2. Fænotypering
Dyrestaldsudvalget har eksisteret siden årsskiftet.
Ellen Villadsen er ansat som projektkoordinator for
Formålet med udvalgets arbejde er at sikre sam-
fænotypering og har til opgave at kortlægge eksi-
menhæng på tværs af fakultetets dyrestalde, der
sterende fænotyperingsmulighederne ved Aarhus
er organiseret under henholdsvis Institut for Biome-
Universitet (AU) med henblik på at samle fænoty-
dicin og Institut for Klinisk Medicin, med henblik på
pering og derved skabe et Kompetence Center for
at sikre høj standard for dyreforsøg ved Health.
fænotypering. Dvs. kortlægge eksisterende ekspertise og kompetencer for fænotypering ved AU,
Udvalget er sammensat af:



Jens Christian Hedemann Sørensen, formand (udpeget af dekanatet)
Anders Nykjær, Jens Leipziger og Jacob
Bentzon (repræsentanter for forskerne, udpeget af Akademisk Råd)
Kristjar Skajaa og Thomas G. Jensen, institutlederne for Institut for Klinisk Medicin og
Institut for Biomedicin
samle og synliggøre disse med henblik på vidensdeling og identifikation af synergier forskerne imellem.
Ellen Villadsen er uddannet Cand. Scient. Molekylær- og cellebiologi fra Syddansk Universitet
(2005) og har efterfølgende arbejdet i Storbritannien. Ellen har arbejdet med murine forsøgsdyr siden 2005 og har blandt andet været fænotyperingsmanager ved Mary Lyon Centeret, Medical
Som observatører på udvalgets møder deltager:


Frederik Dagnæs-Hansen og Birgitte Kousholt, de ansvarlige dyrlæger fra henholdsvis
Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk
Medicin
Birgitte Lüttge, driftsleder fra Institut for Biomedicin
Kirsten Brusgård, rådgiver i dekansekretariatet, varetager sekretariatsopgaven
Dyrestaldsudvalget præsenteres på mødet.
Research Council, for et stort Europæisk fænotyperingsprojekt (EUMODIC). Desuden har Ellen en MBA
fra Oxford Brooks Universitet.
Ellen har en bred erfaring og har arbejdet med
brystcancer og stamceller, immunologi og autoimmun inflammation, hæmatopoietiske stamceller
og karakterisering af mekanismer som regulerer
deres skæbnebeslutninger og linjeudvikling indenfor det hæmatopoietiske system, og som allerede
nævnt fænotyperingsmanager ved Medical Research Council udenfor Oxford.
Ellen Villadsen fortæller om arbejdet.
Side 2 af 4
AARHUS UNIVERSITET
HEALTH
3. DAGMAR
Genetisk modificerede dyr er hjørnestenen i molekylær medicinsk forskning, og de teknologiske muligheder indenfor feltet undergår i disse år en rivende udvikling. Den nationale facilitet DAGMAR
(www.dagmar.au.dk) giver forskningsmiljøer ved
AU og AUH adgang til de mest moderne transgene
dyremodeller spændende fra C. Elegans, til zebrafisk, mus og grise. Visionen er at understøtte den
translationelle forskning og innovation på bedste
vis ved at skabe et unikt flow fra molekylærfysiolo-
DAGMAR er sammensat af:
 Lektor Anders Olsen (C.Elegans)
 Professor Claus Oxvig (zebrafisk)
 Lektor Ernst-Martin Füchtbauer (mus)
 Professor Lars Bolund og lektor Charlotte
Brandt Sørensen (genetisk design af grise)
 Lektor Knud Erik Larsen (grisemodeller for
neurodegenerative sygdomme)
 Lektor Jacob Bentzon (grisemodeller for
aterosklerose)
 Professor Henrik Callesen (produktion af
grise)
giske studier i zebrafisk og mus til præklinisk forskning i transgene minigrise.
Centret ledes af Professor Anders Nykjær og med
Jacob Bentzon som vicecenterleder.
Produktionsdelen af DAGMAR for orm og zebrafisk
er placeret på Institut for Molekylærbiologi og Ge-
Anders Nykjær orienterer om DAGMAR på mødet.
netik, Bartholinbygningen huser musene, og udvikling af grisene er tilknyttet afdeling for human genetik på Institut for Biomedicin og Foulum.
Udover at være produktionsfacilitet, fungerer
DAGMAR desuden også som sparingspartner for
forskere, der ønsker at implementere studier på
transgene dyr i deres forskning.
Side 3 af 4
AARHUS UNIVERSITET
HEALTH
4. Den nye dyrestald
Dyrestalden i den nye biomedicinske bygning vil
blive placeret i underkælderen (etage K) med adgang, omklædning, laboratorier, kontorer og kantine i kælderen (etage 0). Hovedparten af dyrestaldene samt serviceområdet vil blive placeret i
underkælderen. Der er planlagt et samlet dyrestaldsrum på 537 m2 hvoraf 240 m2 vil være et
lukket afsnit svarende til den nuværende barrierestald (SPF-afdeling) i Bartholinbygningens dyrestald. Nuværende areal og kapacitet er hhv. 690
m2, hvilket svarer til 7400 type II-bure i de fire nu-
Dyrestalden vil bestå af:
 Lukket dyrestalde med IVC-reoler - 240 m2
 Åben dyrestalde med IVC-reoler - 295 m2
 Fire laboratorier. I alt 124 m2
 Fire dyreadfærdsrum. I alt 40 m2
 Fire GMO-laboratorier (kan også anvendes
til adfærd). I alt 100 m2
 Laboratorier specifikt til frysning, embryotransfer, fremstilling af genetisk modificerede dyr og tilhørende dyrestald på hhv. 24,
17, 34 og 26 m2
 Automatiseret service område til rengøring
og klargøring af bure - 214 m2
 Autoklaver til sterilisering til lukket område
og til affald
 Personalekantine, kontorer, lager mm
værende dyrestalde. De nuværende stalde nedlægges, men der laves plads til korttidsforsøg i de
Planerne for den kommende dyrestald på Institut
renoverede bygninger. I den nye dyrestald vil alle
for Biomedicin præsenteres.
dyr skulle opstaldes i IVC reoler, og planlagt kapacitet vil blive svarende til 9600 type II-bure. Dette er
5. Input til dyrestaldsudvalget
en kapacitets forøgelse på 30 %.
Der er lagt stor vægt på arbejdsmiljø med indret-
Deltagerne i brugermødet inviteres til at komme
ning af skiftestationer til beskyttelse af personale
med input til dyrestaldsudvalget.
mod allergener samt automatisering af tømning
og rengøring af bure i serviceområdet. Dyrestalden
rummer store muligheder i fleksibilitet.
Side 4 af 4