INVITATION TIL BRUGERMØDE FOR DYRESTALDENE VED HEALTH Dato: 2. oktober 2013 Tid: kl. 14.00 – 16.00 Sted: Aulaen Nordre Ringgade 2 8000 Aarhus C Program 1. Præsentation af dyrestaldsudvalget 2. Fænotypering (projektmedarbejder på Institut for Biomedicin) 3. DAGMAR 4. Den nye dyrestald 5. Input til dyrestaldsudvalget Programmet er uddybet på de følgende sider Tilmelding Dyrestaldsudvalget byder brugerne på en kop kaffe i forbindelse med mødet, og vi har derfor brug for at kende deltagerantallet. Tilmelding foregår i webshoppen senest den 23. september. Tilmelding: https://auws.au.dk/Brugermoede AARHUS UNIVERSITET HEALTH UDDYBET PROGRAM 1. Præsentation af dyrestaldsudvalget 2. Fænotypering Dyrestaldsudvalget har eksisteret siden årsskiftet. Ellen Villadsen er ansat som projektkoordinator for Formålet med udvalgets arbejde er at sikre sam- fænotypering og har til opgave at kortlægge eksi- menhæng på tværs af fakultetets dyrestalde, der sterende fænotyperingsmulighederne ved Aarhus er organiseret under henholdsvis Institut for Biome- Universitet (AU) med henblik på at samle fænoty- dicin og Institut for Klinisk Medicin, med henblik på pering og derved skabe et Kompetence Center for at sikre høj standard for dyreforsøg ved Health. fænotypering. Dvs. kortlægge eksisterende ekspertise og kompetencer for fænotypering ved AU, Udvalget er sammensat af: Jens Christian Hedemann Sørensen, formand (udpeget af dekanatet) Anders Nykjær, Jens Leipziger og Jacob Bentzon (repræsentanter for forskerne, udpeget af Akademisk Råd) Kristjar Skajaa og Thomas G. Jensen, institutlederne for Institut for Klinisk Medicin og Institut for Biomedicin samle og synliggøre disse med henblik på vidensdeling og identifikation af synergier forskerne imellem. Ellen Villadsen er uddannet Cand. Scient. Molekylær- og cellebiologi fra Syddansk Universitet (2005) og har efterfølgende arbejdet i Storbritannien. Ellen har arbejdet med murine forsøgsdyr siden 2005 og har blandt andet været fænotyperingsmanager ved Mary Lyon Centeret, Medical Som observatører på udvalgets møder deltager: Frederik Dagnæs-Hansen og Birgitte Kousholt, de ansvarlige dyrlæger fra henholdsvis Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin Birgitte Lüttge, driftsleder fra Institut for Biomedicin Kirsten Brusgård, rådgiver i dekansekretariatet, varetager sekretariatsopgaven Dyrestaldsudvalget præsenteres på mødet. Research Council, for et stort Europæisk fænotyperingsprojekt (EUMODIC). Desuden har Ellen en MBA fra Oxford Brooks Universitet. Ellen har en bred erfaring og har arbejdet med brystcancer og stamceller, immunologi og autoimmun inflammation, hæmatopoietiske stamceller og karakterisering af mekanismer som regulerer deres skæbnebeslutninger og linjeudvikling indenfor det hæmatopoietiske system, og som allerede nævnt fænotyperingsmanager ved Medical Research Council udenfor Oxford. Ellen Villadsen fortæller om arbejdet. Side 2 af 4 AARHUS UNIVERSITET HEALTH 3. DAGMAR Genetisk modificerede dyr er hjørnestenen i molekylær medicinsk forskning, og de teknologiske muligheder indenfor feltet undergår i disse år en rivende udvikling. Den nationale facilitet DAGMAR (www.dagmar.au.dk) giver forskningsmiljøer ved AU og AUH adgang til de mest moderne transgene dyremodeller spændende fra C. Elegans, til zebrafisk, mus og grise. Visionen er at understøtte den translationelle forskning og innovation på bedste vis ved at skabe et unikt flow fra molekylærfysiolo- DAGMAR er sammensat af: Lektor Anders Olsen (C.Elegans) Professor Claus Oxvig (zebrafisk) Lektor Ernst-Martin Füchtbauer (mus) Professor Lars Bolund og lektor Charlotte Brandt Sørensen (genetisk design af grise) Lektor Knud Erik Larsen (grisemodeller for neurodegenerative sygdomme) Lektor Jacob Bentzon (grisemodeller for aterosklerose) Professor Henrik Callesen (produktion af grise) giske studier i zebrafisk og mus til præklinisk forskning i transgene minigrise. Centret ledes af Professor Anders Nykjær og med Jacob Bentzon som vicecenterleder. Produktionsdelen af DAGMAR for orm og zebrafisk er placeret på Institut for Molekylærbiologi og Ge- Anders Nykjær orienterer om DAGMAR på mødet. netik, Bartholinbygningen huser musene, og udvikling af grisene er tilknyttet afdeling for human genetik på Institut for Biomedicin og Foulum. Udover at være produktionsfacilitet, fungerer DAGMAR desuden også som sparingspartner for forskere, der ønsker at implementere studier på transgene dyr i deres forskning. Side 3 af 4 AARHUS UNIVERSITET HEALTH 4. Den nye dyrestald Dyrestalden i den nye biomedicinske bygning vil blive placeret i underkælderen (etage K) med adgang, omklædning, laboratorier, kontorer og kantine i kælderen (etage 0). Hovedparten af dyrestaldene samt serviceområdet vil blive placeret i underkælderen. Der er planlagt et samlet dyrestaldsrum på 537 m2 hvoraf 240 m2 vil være et lukket afsnit svarende til den nuværende barrierestald (SPF-afdeling) i Bartholinbygningens dyrestald. Nuværende areal og kapacitet er hhv. 690 m2, hvilket svarer til 7400 type II-bure i de fire nu- Dyrestalden vil bestå af: Lukket dyrestalde med IVC-reoler - 240 m2 Åben dyrestalde med IVC-reoler - 295 m2 Fire laboratorier. I alt 124 m2 Fire dyreadfærdsrum. I alt 40 m2 Fire GMO-laboratorier (kan også anvendes til adfærd). I alt 100 m2 Laboratorier specifikt til frysning, embryotransfer, fremstilling af genetisk modificerede dyr og tilhørende dyrestald på hhv. 24, 17, 34 og 26 m2 Automatiseret service område til rengøring og klargøring af bure - 214 m2 Autoklaver til sterilisering til lukket område og til affald Personalekantine, kontorer, lager mm værende dyrestalde. De nuværende stalde nedlægges, men der laves plads til korttidsforsøg i de Planerne for den kommende dyrestald på Institut renoverede bygninger. I den nye dyrestald vil alle for Biomedicin præsenteres. dyr skulle opstaldes i IVC reoler, og planlagt kapacitet vil blive svarende til 9600 type II-bure. Dette er 5. Input til dyrestaldsudvalget en kapacitets forøgelse på 30 %. Der er lagt stor vægt på arbejdsmiljø med indret- Deltagerne i brugermødet inviteres til at komme ning af skiftestationer til beskyttelse af personale med input til dyrestaldsudvalget. mod allergener samt automatisering af tømning og rengøring af bure i serviceområdet. Dyrestalden rummer store muligheder i fleksibilitet. Side 4 af 4
© Copyright 2024