1. No category

Bangsbostrand Skole
Anette Nedermark
Skoleleder
Frederikshavn, den 2. oktober 2013
Høringssvar vedr. retninger for skolereformens udmøntning
Skolebestyrelsen på Bangsbostrand Skole har d. 23. september 2013 drøftet høringen vedr.
skolereformens udmøntning i Frederikshavn Kommune.
Høringsspørgsmål 1
-
Skolebestyrelsen mener, at det må være en politisk beslutning at vurdere, hvorledes
personalesammensætningen bør være jvnf. reformens intentioner. For at kunne give et
kvalificeret svar på personalesammensætningen er det vigtigt, at mål og indhold for den
understøttende undervisning først er defineret.
-
Vi har på Bangsbostrand Skole et meget velfungerende samarbejde mellem lærere og
pædagoger i indskolingen, hvor der bl.a. samarbejdes omkring sociale kompetencer,
skole/hjemsamtaler, fælles forældremøder og deltagelse af pædagoger i undervisningen
ifm. temadage og emneuger. Det er vores overbevisning, at dette samarbejde kan bevares
og videreudvikles ved implementeringen af folkeskolereformen, hvor de forskellige
personalegruppers kompetencer vil styrke den understøttende undervisning.
-
Når skolerne har fået tildelt ressourcerne til den understøttende undervisning, bør det
være op til den enkelte skole at beslutte personalesammensætningen på de enkelte
årgange – afhængigt af opgavens karakter.
Høringsspørgsmål 2
-
Vi anbefaler at fastholde pasning af børnene om morgenen mellem kl. 6.00 – 8.00, samt
at muligheden for pasning om eftermiddagen ikke indskrænkes, da mange forældre
fortsat vil have behov for pasning efter skole.
Søndergade 200, 9900 Frederikshavn, Tlf. 98 45 71 10
[email protected]
-
Vi ser SFO’en som et tilbud, hvor børnene har mulighed for selv at tage initiativ til at
udvikle relationer til kammerater i eget skoledistrikt under betryggende rammer med
professionelle voksne, som kan understøtte børnenes udvikling og ikke kun forestå
pasningen af børnene.
-
I forhold til fritidstilbuddet i SFO’en er det vigtigt at indtænke, at børnehavebørnene
starter i SFO’en 1. juni. Når de øvrige elever har en længere skoledag samtidig med, at
pædagogerne i højere grad deltager i undervisningen, vil det give en udfordring dels i
forhold til fysisk plads til de nye børn, samt personale til at forestå opgaven.
Høringsspørgsmål 3
-
Lektiecaféen bør ikke være en erstatning for forældrenes medansvar for lektier og
skolegang, og der bør være et forældresamarbejde vedr. brugen af lektiecaféen. Vi anser
det som problematisk, at tilbuddet kan til- og fravælges på daglig basis, eftersom det vil
forringe fordybelseseffekten og nærmere fremstå som et pasningstilbud.
-
Vi forestiller os lektiecafé som understøttende undervisning på årgangen, hvor det er
årgangens team, der varetager opgaven. Klassens faglærere på årgangen kender elevernes
faglige udfordringer og har derved kompetencerne til at skabe den nødvendige fordybelse
i de enkelte fag. Pædagogerne og pædagogmedhjælperne kan understøtte børnenes
læring i lektiecafeen, da de ofte har et andet kendskab til elevernes sociale kompetencer,
som kan være særdeles praktisk i forbindelse med elevernes forskellige læringsstile og
læringsstrategier.
-
Ved at organisere lektiecaféen på årgangen bliver det lærere og pædagoger, som kender
eleverne på årgangen, og derved kan den enkelte elevs behov opfyldes. Det er vigtigt, at
lektiecaféen understøtter alle elever, både de svage som kræver ekstra støtte og de
dygtige elever, som har brug for ekstra faglige eller sociale udfordringer.
-
I forhold til hvor mange der ønsker at tage i mod tilbuddet, er det af afgørende betydning,
at tilbuddet italesættes af lærerne som et attraktivt tilbud for alle. I og med at vi som
tidligere nævnt forestiller os, at organiseringen er i årgangsteamet, vil lærerne og
pædagogerne kunne motivere mange elever til at benytte sig af tilbuddet, og vi forestiller
os at 50 – 60 % af eleverne vil tage imod tilbuddet, forudsat at de nødvendige midler er
til rådighed.
Søndergade 200, 9900 Frederikshavn, Tlf. 98 45 71 10
[email protected]
Høringsspørgsmål 4
-
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Dette kræver
tillid til, at trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for
professionel viden og praksis. På baggrund af de nationale mål for folkeskolens udvikling
kunne det være udviklende med to lærere i en klasse eller en ekstra lærer tilknyttet et
årgangsteam i perioder for derved at kunne holddele på flere niveauer i
undervisningssituationen.
-
Pædagogiske medarbejdere kan have forskellige indfaldsvinkler til en elev, også på
mellemtrinnet og i overbygningen, da de pædagogiske medarbejdere ofte har et kendskab
til eleven fra tidligere. Det vil derfor være en god idé, at der inkluderes pædagogisk
personale i alle årgangsteam til at understøtte elevens alsidige udvikling og mindske
betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
-
Vi har på skolen gode erfaringer fra forsøg med undervisningsassistenter i
børnehaveklaserne, hvor det netop var pædagogisk personale fra SFO, der deltog i
undervisningen.
Afslutningsvis vil skolebestyrelsen gerne understrege vigtigheden af, at alle forældre løbende
bliver orienteret om processen vedr. implementeringen af den nye reform, således at de opnår en
forståelse for baggrunden for den markante ændring af folkeskolen.
På vegne af skolebestyrelsen
Anette Nedermark
Søndergade 200, 9900 Frederikshavn, Tlf. 98 45 71 10
[email protected]
Høringssvar vedr. folkeskolereformen
Udarbejdet af skolebestyrelsen, Elling Skole
29. september 2013
Høringsspørgsmål 1:
”Har I forslag til personalesammensætningen i den understøttende undervisning?”
Børn er forskellige og har forskellige behov. Der er et klogt menneske der har sagt, at for at kunne behandle
alle ens, så skal man behandle dem forskelligt! På Elling Skole, mener vi, at det er af afgørende betydning
for kvaliteten af den understøttende undervisning, at skolen har frihed til selv at sammensætte personalet –
fra dag til dag, så vi på bedst mulig vis kan løse de opgaver vi står overfor. Med andre ord, så foreslår vi, at
principperne og retningslinjerne personalesammensætningen, og dermed økonomien skal håndteres
decentralt på den enkelte skole med hensyntagen til de lokale rammebetingelser.
Dog kunne vi til dialogmødet godt fornemme, at den løsning ikke lå lige til højrebenet, og i ”Retning for
folkeskolereformens udmøntning i 2014” er der lagt op til en personalesammensætning med 50 % lærere og
50 % pædagoger i 5 – 7,5 timer ugentligt pr. årgang alt efter, hvilken årgang vi taler om. I indskolingen
virker det med den nuværende struktur umiddelbart som en god idé, da pædagogerne i forvejen kender
elevgruppen og ofte skal fortsætte med mange af eleverne efter skoledagen er slut. Det skal dog bemærkes,
at der eventuelt fremadrettet er en del elever, som ikke skal i SFO, hvilket dog er rigtigt svært at
gennemskue. Som bestyrelse laver vi umiddelbart den konklusion, at det er de samme pædagoger, der er
med i skolen og som fortsætter efter skoledagen er slut. Denne sammensætning er kun en god idé, hvis der
skabes muligheder, hvor begge personalegrupper er til stede på samme tid sammen med eleverne og har
mulighed for fælles planlægning i et team om den enkelte klasse eller årgang. Er disse muligheder ikke til
stede, vil den understøttende undervisning aldrig blive understøttende eller give en lektiecafé med mulighed
for fordybelse.
På mellemtrinnet og i udskolingen vil der for eleverne ikke være noget, når skoledagen er slut, så formålet
med at være 50 % lærere og 50 % pædagoger giver ingen mening i forhold til sammenhæng i elevernes
hverdag. Er det så meningen, at eleverne skal møde en ekstra person i 50 % af den tid, der er afsat til
understøttende undervisning? Hvis dette ikke er hensigten, så bliver 50 % fordelingen skæv, så indskolingen
får 100 % pædagogdækning i den understøttende undervisning, og de øvrige årgange 75 % lærere og 25 %
pædagog dækning, hvis ellers forholdet mellem mængden af klasser fordelt på indskolingen kontra
mellemtrinnet og udskolingen svarer til denne beregning. Det fremmer ikke helheden i hverdagen, eller
elevernes trivsel, at de skal forholde sig til en ekstra person i 1-2 timer pr. uge selvom de går i 4. – 9. klasse.
Desuden vil en lektiecafé varetaget af lærere give en bedre kvalificeret lektiehjælp, samt den
understøttende undervisning vil blive mere hensigtsmæssig, hvis den foretages af de lærere, der har haft
den øvrige undervisning. Undervisningen i et fag kan umiddelbart ikke deles op i teori og praksis, den
understøttende undervisning er en del af en samlet undervisning i et fag eller et emne foretaget af den
lærer, der har ansvaret for, at eleverne får lært det de skal. Men måske handler det slet ikke om at give den
bedste sammenhæng i elevernes hverdag eller bedste undervisning, måske handler det om, at
pædagogtimer er billigere end lærertimer, så det reelt er for at spare. Måske handler det om at bevare
arbejdspladser for pædagogerne, nu åbningstiden i SFO’erne bliver forkortet og mange af klubberne nedlagt
ifølge de papirer, som der var medsendt, oplægget til høringssvaret.
I forhold til personalesammensætningen virker det en smule absurd, at alle lærere skal være
linjefagsuddannet for at undervise i folkeskolen men samtidig må pædagoger godt varetage understøttende
undervisning, lektiecafé og fordybelse på alle klassetrin.
Side 1 af 3
Høringssvar vedr. folkeskolereformen
Udarbejdet af skolebestyrelsen, Elling Skole
29. september 2013
Høringsspørgsmål 2:
”Har I forslag til, hvordan vi også fremover imødekommer elevernes og familiernes behov for pasning før og
efter skoletid – jf. en længere skoledag og kortere tid i SFO og fritidsklub?”
Det er vigtigt at trygheden og nærheden ikke går tabt i de små oplandsbyer. Vi har brug for vores
fritidstilbud, så børnene kan blive i lokalområdet efter skoletid. Vi er meget modstander af tanken om
etablering af fritidscentre, og vi mener, at vi kan løse opgaven bedre ved at bibeholde vores pasningstilbud,
som det er i dag. Vi er overbevidste om, at en af konsekvenserne ved at sløjfe fritidstilbuddene i de mindre
byer vil være, at områderne bliver mindre attraktive for nytilflyttere, og at de ressourcesvage børn/familier
vil miste den nødvendige kontakt og tætte kontakt, som de har til fagpersonalet i dag.
Der er i den 2 årige periode, hvor lektiecafé er frivillig, nødt til at være åbent for såvel lektiecafé som SFO på
én gang, det koster ressourcer, men er en nødvendighed.
I en by som Elling er det ydermere et problem for nogle børn og deres familier, at det lokale klubtilbud
nedlægges. Hvordan foregår transport til en klub, hvis barnet har behov for pasning? Eller forventes det, at
børnene går hjem og er alene hjemme indtil mor og/eller far kommer hjem fra arbejde. Det vil mange børn
kunne, men mange andre vil have en udfordring, hvor barnet ikke vil trives og måske ligefrem kommer i
dårligt selskab. Måske burde der også her være mulighed for lokale hensyn, så klubben kunne følge
elevgruppen, som er på skolen, i dette tilfælde altså til og med 4. klasse.
Høringssvar 3:
Forslag til indholdet i lektiecaféen og faglig fordybelse, samt tilrettelæggelsen af disse tilbud.
Indholdet i en lektiecafé og faglig fordybelse eller såkaldt understøttende undervisning kan tilrettelægges
som et bredt tilbud, hvor der gives forskellige muligheder, der kunne være et klasseværelse, hvor der fx er:





Krav om totalt ro, og tilbuddet i lektiehenseende kunne være stillelæsning, altså læsetræning samt
udførelse af ”slavearbejde”, såsom at lave skriveøvelser, bøje ord eller lave regnestykker eller lave
det færdigt eleven ikke nåede i timen. Der ville være mulighed for at sidde ved skoleborde eller
ligge på madrasser o.l.
Et andet sted er der stille musik til samme type arbejde.
Et tredje sted er der it-arbejdsrum, hvor udstyr findes frem, og der skrives videre på historier med
mulighed for anvendelse af it-hjælpemidler som Intowords (=CDord), læses fag- eller skønlitterære
tekster med it-oplæsning, laves e-mat o.l.
Et fjerde sted er der adgang til konkrete hjælpemidler, så der kan bruges centikubes, spejle til
matematikopgaver, diverse spil til at træne fx tal, bogstaver eller hyppige ord mv.
Et femte bliver der tilbudt intens lektiehjælp, dvs. 1 lærer til fx 3 børn, så de børn, der kommer fra
familier, hvor lektier med barnet ikke kan honoreres, får den støtte andre børn oplever derhjemme.
Der kunne sikkert nævnes yderlige muligheder, disse ”rum” kunne tænkes på tværs af klassetrin, men
samtidig vil en evt. faseopdeling måske være på sin plads. Eller der vil evt. være perioder af året, hvor fokus
under lektielæsningen vil på de enkelte klasser i stedet for på ovennævnte indretning.
Side 2 af 3
Høringssvar vedr. folkeskolereformen
Udarbejdet af skolebestyrelsen, Elling Skole
29. september 2013
Skolebestyrelsen tænker at lektiecaféen bør give mulighed for, at eleverne får lavet deres lektier,
personaleressourcerne til dette er nok langt fra én voksen til 1-4 elever, som det er, når vi forældre laver
lektier med vores børn. Så det skal tydeliggøres for alle forældre, at lektier ikke kun kan honoreres ved, at
eleverne deltager i lektiecafé. Der bliver altså forskellige typer lektier, dem, der kan foretages i lektiecaféen
og dem, der skal laves hjemme. Der er også et ressourceproblem omkring it udstyr o.l., da mange lektier
foregår digitalt, men skolen ejer ikke nok udstyr til at alle kan have adgang i samme tidsrum.
Det at lektiecaféen skal være en mulighed for alle at bruge, gør at den sandsynligvis bliver indrettet i
skolen, når den obligatoriske del af skoledagen er slut. SFO’en vil samtidig skulle være åben, så de elever,
der ikke ønsker at deltage i lektiecafé, vil kunne gå derhen.
Høringssvar 4:
Andre konstruktive forslag og idéer til skolereformens udmøntning.
Skolebestyrelsen finder det hensigtsmæssigt, at det diskuteres, hvilken skole der ønskes i Frederikshavn
Kommune, inden der laves såvel budget som struktur på området. Folkeskolereformen giver mange
muligheder, men økonomien sætter samtidig mange begrænsninger. Dialog på alle niveauer, dvs. såvel
med forældre, elever, lærere, pædagoger som skoleledere og forvaltning er en nødvendighed, hvis der skal
opnås det bedst mulige resultat, og samtidig er lokale hensyn en nødvendighed, vi har en geografisk lang
kommune, hvilket der må tages hensyn til.
Økonomien gør, at omprioritering er en nødvendighed, lærerne skal undervise mere end tidligere, så må
der være noget andet de ikke skal, da forberedelse stadig er forudsætningen for en kvalificeret
undervisning.
Side 3 af 3
Buhlsvej 19 / Abildvej 20, 9900 Frederikshavn,
tlf.: 9845 8100 / 9845 8101
Frydenstrandskolen den 27. september 2013
Høringssvar vedr. Folkeskolereformen
Overordnet set bør den nye skolereform og realiseringen af den ses i lyset af hvilken skole, vi gerne
vil have i fremtiden.
Skolebestyrelsen på Frydenstrandskolen har drøftet det fremlagte materiale vedr. folkeskolereformens udmøntning i Frederikshavn Kommune og har nedenstående kommentarer til de fire høringsspørgsmål.
Ad. 1. Personalesammensætningen i den understøttende undervisning.
Personalesammensætningen i den understøttende undervisning vil være afhængigt af hvad der undervises i. Betragtes undervisning alene som fagfaglig undervisning i traditionel forstand, bør undervisningen forestås af personale med samme uddannelsesmæssig baggrund, som dem der nu er ansat
som lærere eller børnehaveklasseledere.
Vi mener at udgangspunktet bør have afsæt i de fagligheder vi p.t. har på skolen som helhed. D.v.s.
at pædagoger og støttepersonale også indtænkes i den understøttende undervisning. Dette vil understøtte et bredere undervisningsbegreb og give specielt fagfagligt svagere elever bedre muligheder
for at udvikle deres livsduelighed og evt. bryde en negativ social arv.
Hvis den understøttende undervisning på mellemtrinet og i udskolingen også kan varetages af pædagoguddannede vil helhedshensynet på eleven i højere grad end nu kunne tilgodeses med personale
der har kendskab til eleverne.
I denne sammenhæng bør eventuelle resursepersoner fra frivillige organisationer, andre uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet også indtænkes, men vi ser et problem i, at disse ikke er ansat under
aftalte overenskomster og derfor ligger uden for skolens styring.
Den endelige personalesammensætning bør derfor overlades til den enkelte skole.
Et væsentligt spørgsmål i denne forbindelse er, hvordan ”undervisning” skal / kan fortolkes i forhold
til hvem der kan forestå den. Dette gælder Ikke mindst når udviklingen af elevernes sociale kompetencer også medtænkes.
Ad. 2. Forslag til pasning før og efter skoletid.
Vi forventer som udgangspunkt det samme behov for pasning før og efter skoletid som nu. Usikkerheden i forhold til vores SFO ligger i, om forældrene på baggrund af et mindre pasningsbehov p.g.a.
længere skoletid finder alternative pasningsmuligheder efter skoletid.
Der ligger også en udfordring de første år i, at eleverne samme dag kan fravælge den faglige fordybelse / lektiecafé. Personalesammensætningen / - påsætningen ved den understøttende undervisning vil være afhængig af det skiftende behov for skole eller SFO tid. Dette ud fra en betragtning om,
at vi ikke kan lade børn der ikke deltager i den understøttende undervisning gå og vente på at SFO’en
åbner uden opsyn.
Buhlsvej 19 / Abildvej 20, 9900 Frederikshavn,
tlf.: 9845 8100 / 9845 8101
I forhold til de yngste elever (SFO 1) som vi har nu, vil forældrene sikkert ikke opleve ændringerne
som særligt store, hvis den understøttende undervisning implementeres med pædagoger. I forhold
til børn der går i klubtilbud (SFO 2) kan vi ikke udtale os om behovet. Vi vil kunne nyetablere et tilbud
til disse elever, hvis det er formålstjenligt.
Ad. 3. Indhold af lektiecafé og faglig fordybelse.
Der skal etableres tilbud, der støtter stærke og svage elever med hensyn til både faglighed og sociale
kompetencer. Ved fravalg af lektiecafé samme dag, vil der blive en udfordring for elever der skal i
SFO og elver der er bevilget kørsel til og fra skole.
Det er ikke muligt p.t. at give et kvalificeret bud på hvor mange elever der vil benytte sig af lektiecafe
/ faglig fordybelse.
Ad. 4. Gode ideer og konstruktive forslag.
-
-
I forbindelse med implementeringen af skolereformen bør der etableres fora for vidensdeling
skolerne imellem på alle led.
Der kan / bør tænkes mere ”ud af boksen” i forhold til den klassiske tankegang om klasser. På
nogle skoler er der gode erfaringer med rullende skolestart. Disse tanker kan indtænkes i det
nye begreb om stamklasser. Det er vigtigt for eleverne at have et udgangspunkt med kendt
personale og en kendt gruppe, men stamklasser behøver måske ikke at være bestemt af fødselsåret og datoen for sommerferiens start.
Vedr. den understøttende undervisning kan der eventuelt etableres samarbejde med frivillige organisationer f.eks. om uddannelse af unge instruktører.
Ovenstående synspunkter er primært tænkt ud fra eleverne i almen skoleområdet. Vi ønsker at der
også sættes fokus på specialklasserækkerne. Afhængigt at målgruppen vil det være nødvendigt at
gennemtænke implementeringen af skolereformen ud fra disse elevers perspektiv. For vores vedkommende drejer det sig om afdelingen for elever med ADHD og lignende problematikker (S/T klasserne) og afdelingen for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder (G-klasserne). I den
sidstnævnte afdeling er en stor del af personalet støttemedhjælpere. Denne gruppe er ikke meget
nævnt i høringsmaterialet.
Med venlig hilsen
Jakob Johnsen
Formand for skolebestyrelsen
Gærum skole og Kernehus høringssvar
vedrørende retninger for skolereformens
udmøntning.
Vi opnår en ensartethed, ved at blive behandlet forskelligt
og tage udgangspunkt i vores forskellighed.
Spørgsmål. 1: Har I forslag til personalesammensætningen i den understøttende
undervisning?
Gærum Fællesbestyrelse mener at det vil give størst mening, hvis vi lægger beslutningen herom ud på den
enkelte skole.
•
•
•
•
•
Frederikshavn kommunes skoler og omverdenen omkring dem er forskellige, beslutningen skal ses i
lyset af opgaven der skal løses. Løsningen skal derfor findes decentralt.
Hvis det er gæstelærer/konsulenter/virksomheder man vil bruge, kunne man lave samarbejde
skolerne imellem.
Vi skal give vores elever den bedste hjælp til deres skoledag, så de får lysten til at lære. Vi skal finde
hvor eleven er og give den understøttende undervisning på elevens niveau. Så derfor afhænger
undervisningen af hvad eleven har brug for.
Vi skal også huske på at vi skal tænke på hvad vi vil have og hvordan man opnår det med de
kompetencer man har til rådighed på de enkelte skoler.
Hvilken vej er det folkeskolen er på vej hen – er det de samme mål vi skal stile imod ?
Spørgsmål.2: Har I forslag til, hvordan vi også fremover imødekommer
elevernes og familiernes behov for pasning før og efter skoletid?
Gærum skole og kernehus vil jo gerne beholde fritidsordningen og ikke en SFO I, det begrunder vi med, at
det blandt andet vil betyde flere omkostninger for vores forældre.
•
•
•
•
•
I Gærum har vi et stort og ivrigt foreningsliv og med mange aktive børn.
I Gærum skal vi tænke alternativt, men der skal være tryghed og nærhed, men igen som nu prøve at
lave holdbare, bæredygtig og innovative løsninger på de forskellige enheder.
Vi vil tro at forældre vil vælge at børn fra og med 4 klasse, ikke vil vælge en efter skoletid pasning til
deres børn. Dette skal vi tænke ind i vores tilbud. Vi har brug for udvidet åbningstid morgen og
eftermiddag. Der skal være kvalitet i pasningen efter skoletid – hvad er det elever og forældre vil
have.
Vi har bygget en bro mellem skole og pasningsordning, men den kan udbygges. Det er den tryghed vi
kan tilbyde på Gærum skole og kernehus og her kan vi udbygge vores samarbejde med blandt andet
lektiecafeen udformet efter elevens behov.
Men kræver det kompetence løft for både lærer og pædagoger?
Spørgsmål 3: Har I forslag til indholdet af lektiecafeen og faglig fordybelse og
hvordan vi kan tilrettelægge disse tilbud?
•
•
•
I lektie caféen skal der være hjælp til selve lektielæsningen. Der skal være mulighed for uddybende
faglig fordybelse og hjælp til strukturering af opgaveløsning, projektarbejde, m.v. Men vi vil lægge op
til lokale varianter alt efter den enkelte enhed.
På Gærum skole har vi lektiecafe, fordelt på indskolingen, mellemtrin samt udskolingen. Den er
rimelig besøgt og vi har en klar forventning om, at kan vi skabe endnu bedre rammer vil den blive
benyttet endnu mere. Lektie cafeen skal medtænkes som en afslutning på skoledagen og være en
direkte forlængelse af den læring der er foregået i løbet af den" ordinære" skoledag. Vi skal derhen
hvor alle hjælper hinanden, så alle elever i klassen kan starte det samme sted ved næste timens
start.
Men hvad med forældre inddragelse hvis ikke det er lektier eleven og forældre skal samarbejde om.
Hvilket samarbejde eller kultur er det det så vi skal opbygge mellem elev, forældre og skolearbejdet
?
Spørgsmål 4: Har I andre gode og konstruktive forslag og ideer til
skolereformens udmøntning pr. 1. august 2014?
•
•
•
Fremadrettet kunne vi tænke os:
Bevægelsesbånd - de forskellige teams på forskellige tidspunkter af dagen eks. udskolingen som
afslutning på dagen med blik for de mange træningsforme.
Samarbejde på tværs af institutionerne - så der vil være mulighed for at tilbyde en bred vifte af
eksempelvis valgfag for de ældste elever.
Mere tema rettet projekter, så det undervisningen kan ses i en helhed eksempelvis Science faget
(naturfaglige fag).
Projekter ud af huset ca. hver måned mest for de ældste elever.
I alle spørgsmål er det vigtig at der bliver evalueret på de nye tiltag man foretager sig og man kan få lov at
handle derefter!
Den 30. september 2013
Med venlig hilsen
Fællesbestyrelsen for Gærum skole og Kernehus.
Hørby-Dybvad Skole
Kontor Dybvad: 98 86 42 38
Kontor Hørby: 96 89 80 00
Administration:
Ørnevej 6
9352 Dybvad
Frederikshavn Kommune
Børne- og Ungdomsudvalget
Rådhuset
9900 Frederikshavn
Pr. mail til [email protected]
Dybvad, den 26. september 2013
Høring vedr. retninger for skolereformens udmøntning
Skolebestyrelsen ved Hørby-Dybvad Skole har på møde d.d. behandlet det omfattende høringsmateriale om retninger for skolereformens udmøntning, og har følgende bemærkninger:
Høringsspørgsmål 1:
Bestyrelsen finder det af største vigtighed, at skolerne tillægges lokal råderet over
personalesammensætningen under hensyntagen til de specifikke forhold, der er gældende
for den enkelte arbejdsplads.
Høringsspørgsmål 2:
SFO-området bør nytænkes med oprettelse af enheder, der kan fungere sammen, således
at der skabes en rød tråd i hele forløbet omkring pasnings-, skole- og fritidstilbud/fritidsliv.
Vi ønsker især fokus på optimal udnyttelse af SFO-pædagogernes ressourcer og kompetencer. For Hørby-Dybvad Skoles vedkommende er det altafgørende, at vi kan fortsætte
dét frugtbare lærer-/pædagogsamarbejde, som vi har haft indarbejdet i skolens hverdag i
flere år.
Høringsspørgsmål 3:
Lektiecafé skal sende et signal om at være en del af skoledagen, hvor opgaver kan løses
på skolen og ikke hjemme. Bestyrelsen anbefaler at fjerne ordet ”lektie”, så der i stedet
lægges op til, at her er der tid og rum for, at man kan arbejde på forskellige måder med sit
eget stof-/materialevalg.
Der bør lægges vægt på caféen som en øvelsesfunktion frem for kontrolfunktion for, om
eventuelle lektier bliver lavet – og caféen skal kunne fungere som forældrenes sikring af, at
opgaveløsningen foregår under strukturerede rammer.
Faglig fordybelse kan foregå på et utal af forskellige måder og med forskelligt fokus – men
kunne eksempelvis tilrettelægges som læsebånd med faglig læsning og være spredt ud
over hele skoleugen.
Bestyrelsen ønsker ikke at begive sig ud i ikke understøttede gætterier omkring antallet af
elever/familier, der ønsker at benytte lektiecafeen på daglig basis.
www.hørby-dybvadskole.dk
Høringsspørgsmål 4:
Det er bestyrelsens opfattelse, at man ved at samle fagligheden omkring det enkelte barn
sikrer folkeskolereformens formål om, at flere børn trives bedre og lærer mere.
Vi opfordrer derfor til, at Udvalget i udmøntningen af reformen tilskynder så fleksible
muligheder for at organisere sig på som muligt, samt at man sikrer den førnævnte røde tråd
i arbejdet fra dagtilbud til ungdomsuddannelser – herunder med aktiv inddragelse af
foreningsliv, dag- og klubtilbud, ungdomsklubber m.v. i skolens dagligdag.
Skolebestyrelsen imødeser det fortsatte arbejde med udmøntningen af reformen i Frederikshavn
Kommune, og glæder sig til at være med til at sætte rammerne for fremtidens Folkeskole.
Med venlig hilsen,
på Skolebestyrelsens vegne
Henrik Hanghøj
Sysse Jørgensen
formand
skoleleder
Jerup Skole
Jerup den 26. september 2013
Børne- og Ungdomsudvalget
Høringssvar vedr. – retninger for skolereformens udmøntning
Skolebestyrelsen ved Jerup Skole har på mødet den 25. sepember 2013
drøftet ”HØRING vedr. retninger for skolereformens udmøntning”.
Skolebestyrelsen finder, at der har været en meget kort frist til at tage
stilling til et meget omfattende høringsmateriale.
Høringssvar til spørgsmål 1:
Skolebestyrelsen mener, at personalesammensætningen i den understøttende
undervisning skal besluttes på den enkelte skole.
Skolebestyrelsen mener, at det er meget vigtigt, at personalegrupperne
konstruktivt bruger hinandens ressourcer for at hæve kvaliteten.
Skolebestyrelsen mener, at det er vigtigt, at pædagoger og lærere arbejder
sammen om elevernes læring, men det er lærerne, som har det overordnede
ansvar for undervisningens tilrettlæggelse, gennemførelse og evaluering.
Høringssvar til spørgsmål 2:
Skolebestyrelsen mener, at det er vigtigt, at der fortsat er et pasningstilbud
til eleverne såvel før som efter skoletid uanset, hvor i kommunen man bor.
Det er afgørende for bosætning i lokalsamfundet, at der er et lokalt
pasningstilbud.
Hvis de små samfund skal kunne leve op til reformen, skal de
understøttende enheder være i området (SFO, klub, idrætsforening mv.).
SFO personalet kan varetage denne opgave evt. i samarbejde med personale
i børnehaven.
Lokalt foregår allerede et samarbejde med børnehaven Mariehønen om
morgenpasning og eftermiddagspasning. Vi forventer, at dette gode
samarbejde også fortsætter fremover.
Høringssvar til spørgsmål 3:
Skolebestyrelsen forventer ikke, at alle elever tager imod tilbuddet om
lektiecafe. Pt. deltager ca. 12 elever i skolens lektiecafe. Skolebestyrelsen
regner med, at ca 1/5 af eleverne vil tage mod tilbuddet efter august 2014.
Det er en god ide, at etablere lektiecafeen i forbindelse med skolens PUC,
og opgaven kan varetages af læreruddannet personale og pædagoger.
Høringssvar til spørgsmål 4:
Skolebestyrelsen har flg. kommentarer til spørgsmålet:
Man skal huske på, at der skal være midler til, at man lokalt kan løse
opgaven med reformen og den udvidede skoledag.
Søndergaardsvej 11, 9981 Jerup, tlf. 96 210 200
mail: [email protected]
Det skal slås fast, at det er vigtigt, at der er fritidstilbud i lokalsamfundet.
Dette vil virke forebyggende i forhold til fornuftige valg i fritiden og i
øvrigt.
På skolebestyrelsens vegne
Peter Tornvig Fruelund
Formand for skolebestyrelsen
Jerup Skole
Side2/2
Skolebestyrelsen
Frederikshavn Kommune
Børne- og Ungdomsudvalget
Nordstjerneskolen Frederikshavn
Frederikshavn d. 19. september 2013
Vedr. Høringssvar om retninger for skolereformens udmøntning.
Nærværende høringssvar indledes med en overordnet pointe, som måske er det vigtigste i hele vores svar.
Derefter kommer konkrete svar på de fire spørgsmål, efterfulgt af et afsnit om udfordringer, som vi ser
dem. Høringssvaret afsluttes med en refleksion over den igangsatte proces og hvordan den bør fortsættes.
Efter selve høringssvaret kommer endeligt et særstandpunkt fra et medlem af skolebestyrelsen.
Overordnet indstilling
I skolebestyrelsen på Nordstjerneskolen mener vi helt overordnet, at det er nødvendigt for at få
skolereformen til at blive en succes i Frederikhavn Kommune, at så meget som muligt lægges decentralt ud
til den enkelte skole. Kommunens skoler er ganske enkelt alt for forskellige i størrelse og omgivende
potentielle medspillere til, at det vil være fornuftigt at detailstyre fra centralt hold. Vi ønsker derfor som
det gennemgående princip, at der fra centralt hold blot opstilles bredde rammer med tilhørende
overordnede mål, men at udmøntningen sker lokalt på hver enkelt skole i et samarbejde mellem ledelse,
medarbejdere og skolebestyrelse. Dette giver desuden klart de bedste muligheder for at skabe ejerskab for
reformen hos alle involverede og for at forbedre strukturen løbende i takt med, at de praktiske erfaringer
supplerer og overhaler de teoretiske gætterier, vi må kunne foretage inden reformen bliver virkelighed ude
på skolerne.
Ad 1 – personalesammensætningen
Efter vores mening vil det rigtige være, at der fra centralt hold sker en tildeling af penge proportionelt med
antal elever på hver skole, men at skolerne decentralt selv beslutter, hvordan man bedst kan omsætte
penge til personer fordelt på personalegrupper. I den forbindelse ser vi alle muligheder for åbne, lærere,
pædagoger og måske endda noget helt tredje som supplement, afhængigt af lokale muligheder. Det kunne
være idrætstrænere med særlige kompetencer, en gymnasielærer til at udfordre de allerdygtigste osv.
Dette ligner i øvrigt det system som SFOerne har haft, hvor de selv har kunnet ansætte pædagoger og
pædagogmedhjælpere i det forhold som lokalt var optimalt, hvilket efter vores overbevisning har fungeret
fortrinligt. Hvis man fra centralt hold administrativt vil fordele ressourcerne ud fra en 50:50 model, er helt
sikkert ok, blot det på ingen måde bliver et krav, at skolerne skal ansætte i samme forhold, og midlerne i
øvrigt står mål med opgaven.
Ad 2 – pasning af elever i 0.-3. kl. efter skoletid
På Nordstjerneskolen ser vi SFO som det centrale omdrejningspunkt i forbindelse med pasning af de
mindste skolebørn efter skoletid. Vi ser f.eks. muligheder for, at lektiehjælpen for disse klassetrin sker i
SFOen, gerne i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi ser også SFO-personalet som oplagte til at
fungere som tovholdere med ansvar for driftsikkerheden i forbindelse med samarbejde med foreninger,
klubber og andre uden for skolen, når det gælder børnene i SFO alderen. Men allervigtigst er det, at der
bliver frihed til lokalt at finde den bedste løsning for lige netop den enkelte skole.
Skolebestyrelsen
Nordstjerneskolen Frederikshavn
Ad 3 – indhold i lektiecafe og faglig fordybelse
Efter vores mening er det vigtigt at skelne mellem lektiecafe/lektiehjælp og faglig fordybelse.
Lektiehjælpen er en relativt veldefineret opgave, som primært er reaktiv. Lærere med relevante faglige
kompetencer, evt. suppleret af pædagoger i SFO for de mindste klassetrin og måske endda særligt udvalgte
ældre, dygtige elever hjælper med de problemer med lektier i bred forstand, som der måtte være. I praksis
altså en relativt bundet opgave, som skræddersys lokalt ud fra muligheder og behov.
Den faglige fordybelse derimod vil vi gerne gøre proaktiv, alsidig og uden faste rammer. Her skal være plads
til både snæver faglig fordybelse i et konkret emne og til større tværfaglige projekter. I den forbindelse
ønsker vi, at alle fag skal kunne komme på banen og tænkt meget bredt. I praksis altså en meget fri opgave,
hvor kun fantasien sætter grænser. Vi ser i forbindelse med den faglige fordybelse også muligheder for, at
velegnede elever kan fungere som undervisere af andre elever i kortere eller længere forløb. Konkrete
eksempler kunne være: talenthold, nørdehold, fagklubber, kortere kursusforløb til at understøtte
undervisningen eks. tysk grammatik i starten af skoleåret og meget mere.
Mht. spørgsmålet om, hvor mange, vi tror, vil benytte lektiecafeen, ser vi os ikke i stand til kvalificeret at
besvare dette. Det kommer ganske enkelt til at afhænge af så mange pt. ukendte faktorer, at vi må afstå.
Når der forhåbentlig kommer endnu en høringsrunde, hvor der foreligger et mere detaljeret forslag, så
vender vi gerne tilbage til spørgsmålet. Det er dog sikkert, at det ikke bliver 100 % fremmøde, så økonomi
og organisering skal nødvendigvis tage højde herfor.
Ad 4 - andet
Som allerede nævnt ser vi helt klart nogle muligheder for aktivt at inddrage dygtige, ældre elever i en mere
aktiv rolle i f.eks. lektiecafe.
Vi ser også en mulighed for, at man på skolen har en medarbejder, der fungerer som koordinator af
fritidstilbud uden for skolen.
Især mener vi dog, at de gode ideer skal komme nedefra, og i øvrigt udvikles løbende ud fra lokale forhold,
så vi forventer, at medarbejderne bliver hørt også mht. dette.
Skolebestyrelsen
Nordstjerneskolen Frederikshavn
Udfordringer
Man kunne uden tvivl fylde digre værker med en opremsning af udfordringer og potentielle problemer i
forbindelse med udmøntningen af reformen, men det ville næppe være produktivt. Vi ønsker dog alligevel
at ridse de vigtigste udfordringer op, som vi ser dem, da løsning af disse er en forudsætning for, at
reformen kan blive en succes.








Økonomien er naturligvis helt afgørende, bl.a. i forbindelse med en markant nedgang i
forældrebetalingen til SFO.
Risikoen for dobbeltbemanding i forbindelse med den obligatoriske, men frivillige lektiecafe, hvis
det ikke organiseres fornuftigt.
Ansvar for børnene og driftsikkerhed, hvis ikke-ansatte står for nogle aktiviteter.
Specialklasser af varierende art må ikke glemmes, da disse ikke altid kan følge samme skabelon som
de øvrige klasser.
Fritidstilbud, når tiden er begrænset fordi skoledagen er blevet længere.
Risikoen for, at børnene mister nogle kompetencer i at begå sig i mange forskellige sammenhænge,
hvis de i højere grad kun er på samme sted, nemlig skolen.
At huske at inddrage forskellige læringsformer i bred forstand, herunder det praktisk som et
integreret element i skoledagen.
At turde lægge mere ansvar og flere beslutninger ud decentralt til ledelse, medarbejdere og
skolebestyrelse.
Processen
Vi takker naturligvis for muligheden for allerede så tidligt i processen at kunne deltage med ideer, men vil
gerne påpege, at det er absolut essentielt, at der desuden kommer en høring, når der foreligger et mere
konkret forslag. Denne høring kan således på ingen måde stå alene, men skal efterfølges af mindst én
høring yderligere inden næste skoleår.
Derudover er det vigtigt for os at påpege, at vi mener, at en større inddragelse af medarbejderne på
skolerne end blot gennem deres repræsentanter i skolebestyrelsen er en nødvendighed for at skabe et godt
resultat. Vi vil derfor gerne opfordre til, at medarbejderne inddrages meget aktivt i processen snarest, så vi
ikke ender i en situation, hvor de ikke føler ejerskab for reformens udmøntning lokalt.
Med venlig hilsen
Jan B. Sørensen
Formand for skolebestyrelsen
Nordstjerneskolen
Skolebestyrelsen
Nordstjerneskolen Frederikshavn
Særstandpunkt:
Kvalificeret arbejde kræver den rette uddannelse. Det er politisk besluttet, at lærerne skal have
linjefagskompetencer i deres undervisningsfag. Derfor giver det kun mening, at det er undervisere som
varetager undervisningsopgaver i både den fagdelte og understøttende undervisning, herunder lektiecafe.
(Den politiske aftale fra 7. juni 2013 s 18 pkt. 2)
Som medarbejder forekommer det besynderligt, at man undlader at inddrage de lokale med-udvalg i
høringssvarene. Med-udvalg som repræsenterer alle faggrupper, som skal udføre og levere varen ude på
skolerne, skal kunne se sig selv og føle sig inddraget hele vejen igennem processen.
Medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen
Søren Frost, TR Nordstjerneskolen
Ravnshøj Skole
26. september 2013
Til Børne- og Ungdomsudvalget
Frederikshavn Kommune
Høringssvar fra Ravnshøj Skoles bestyrelse
vedr. udmøntning af skolereform
Vedr. personalesammensætningen i den understøttende undervisning:
Ravnshøj Skoles bestyrelse mener, at understøttende undervisning skal varetages af fagligt
uddannet personale. Når der er tale om undervisning er det naturligt, at den varetages af lærere.
Ellers bør det være de bedst kvalificerede, der varetager understøttende undervisning.
Vedr. imødekommelse af elevernes og familiernes behov for pasning før og efter skoletid:
SFOén skal stadig være et tilbud efter skoletid.
Idet lektiecafé kun er et tilbud, mener vi, at der stadig vil være behov for en form for SFO II.
Vedr. indhold af lektiecafé, faglig fordybelse og tilrettelæggelse af disse tilbud:
Vigtigt, at der er plads til faglig fordybelse og ikke kun arbejde med lektier.
Vigtigt, at det varetages af kvalificeret personale, og at der er en bred vifte af faglighed.
Vigtigt, at der er stor frihed til, at den enkelte skole kan tilrettelægge og planlægge ud fra
elevernes niveau og behov.
Det forventes, at max 20 % af eleverne vil benytte lektiecaféen, hvis det kun drejer sig om
lektier. Måske vil andelen kunne øges, hvis der bliver mulighed for tematisk faglig fordybelse.
Vedr. forslag og idéer til skolereformens udmøntning:
Bestyrelsen finder det af stor vigtighed, at der plads til individuelle løsninger på de enkelte
skoler, og at mindre skoler tilgodeses, så der er samme muligheder som på store skoler.
Med venlig hilsen
Dorthe Normann Andersen
Bestyrelsesformand
på Ravnshøj Skole
Ravnshøjvej 155, Ravnshøj, 9900 Frederikshavn
Tlf.: 98 48 47 33
E-mail: [email protected]
Telefon: 98456801
Skoleleder
Birthe Borum
[email protected]
Skagen Skole
Skolebestyrelsen
Skagen d. 2. oktober 2013
Høringssvar vedrørende retninger for skolereformens udmøntning.
Indledningsvis syntes vi, at behandlingsperiode var for kort og vi forventer, at der kommer yderligere en høringsperiode, når udvalget har noget konkret.
Skolebestyrelsen ved Skagen Skole behandlede ovenstående på et ekstraordinært møde d. 24. september 2013.
Skolebestyrelsen har på baggrund af mødet nedenstående betragtninger:
Vi har dog følgende generelle bemærkninger:
a. Vi vurderer, at det er vigtigt, at der findes en god løsning, da Skagen Skole jo er den eneste mulighed i Skagen by, og at der derfor ikke i byen findes et alternativ, hvis der skulle ønskes ændret skolevalg.
b. Da skolerne i Frederikshavn Kommune ikke er ens, bør rammerne opstilles af udvalget. Så må det være op
til den enkelte skole at udfylde rammerne og fordele midlerne.
Høringsspørgsmål 1:
Har I forslag til personalesammensætningen i den understøttende undervisning?
Understøttet undervisning består af 2-3 timers lektiecafé/faglig fordybelse og mellem 2 og 5,7 timers understøttende undervisning. Frem til august 2016 er lektiecafé/faglig fordybelse frivillig.
Ifølge folkeskolereformen:
”Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau,”
”Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever”. Det betyder, at den personkreds, der skal varetage opgaven, skal være faglig kompetent også på 9. klasses niveau.
”Understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af
skoledagen”. ”Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye
tid til understøttende undervisning”. Kravene til personkredsen, der skal varetage opgaven er derfor omfattende både med hensyn til faglige kompetencer og samarbejdskompetencer. Med den tiltænkte økonomi til området (svarende til 50 % lærere og 50% pædagoger) vil vi ikke kunne leve op til forventningerne. En simpel
model: I 0- 5. klasse varetages den understøttende undervisning af pædagoger, hvor hver pædagog har 21,2
elever (den gennemsnitlige klassekvotient på Skagen Skole) at tage sig af pr. time. I 5. – 9. klasse gælder de
...
Skagen Skole
Skagavej 139 9990 Skagen
tlf. 98456800
samme vilkår. Her ansættes en lærer pr. 21,2 elever. ”Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage
pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med relevante kvalifikationer”.
Der er stor forskel på at blive inddraget og så at skulle forestå undervisning/læring.
Det er tanken at inddrage personer, klubber, erhvervsliv m.m. Det er nok utopisk, at disse samarbejdspartnere
blot overtager undervisnings- og tilsynsforpligtigelsen. Der vil være en forventning om voksendeltagelse fra
skolen.
Finansieringen er derfor et problem.
Høringsspørgsmål 2.
Har I forslag til, hvordan vi også fremover imødekommer elevernes og familiernes behov for pasning
før og efter skoletid – jf. en længere skoledag og en kortere tid i SFO og fritidstilbud?
Vi må konstatere, at et eftermiddagstilbud på 12 ugentlige timer samt et morgentilbud betyder en meget reduceret SFO. Økonomiaftalens afsæt med uændret forældrebetaling og uændret dækningsgrad anser vi for at
være urealistisk. Prisen for det kommende SFO-tilbud er for høj.
Det reducerede SFO-tilbud og det øgede skoletilbud vil kræve en regulering i ledelsestid til henholdsvis SFO
og skole set i forhold til mængden af opgaver og budgetter.
Hvordan imødekommer vi forældres behov for pasning i skolernes ferier?
Høringssvar 3:
Har I forslag til indholdet af lektiecaféen og faglig fordybelse og hvordan vi kan tilrettelægge disse tilbud?
Lektiecafé og faglig fordybelse udgør mellem 2 og 3 timer om ugen pr. klasse pr. år i hele skoleforløbet.
Et bud kunne være en vifte af tilbud, (lektiecafé, kurser på små hold, valgfag samt faglig fordybelse med særligt kompetente fagpersoner eller muligheden for fred alene i et hjørne af biblioteket). Eleverne har pligt til at
tilmelde sig et ”tilbud”, specielt hvis det kræver særlige kompetencer fra underviserens side. Tilbuddet kan
kombineres med, at personer med forskellige kompetencer kan konsulteres, og at eleverne efter behov kan
opsøge disse personer. Samtidig skal der være voksne til stede, som tager sig af almindelig rolig adfærd og
samtaler om det, der fylder.
Ordningen behøver ikke nødvendigvis placeres som afslutning på dagen, men kan organiseres forskelligt fra
fase til fase.
Hvor mange tror I vil benytte lektiecaféen?
1/3 del af skolens elever, primært yngre elever. Den længere skoledag skal eleverne også vænne sig til.
Høringssvar 4:
Har I andre gode konstruktive forslag og ideer til skolereformens udmøntning pr. august 2014?
Et behov for lærerarbejdspladser/faciliteter til teamsamarbejde.
2/3
Et behov for bevægelsesmulighed på alle skoler, der kan muliggøre at eleverne ”deltager i motion og bevægelse i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen.” Specielt ældre skoler vil her have et
problem med små klasselokaler og få fællesområder.
Et behov for en fornyet stillingtagen til skolestrukturen set i lyset af Frederikshavns Kommunens økonomiske
situation.
På vegne af Skagen Skoles Skolebestyrelse
Skoleleder
Birthe Borum
3/3
September 2013
Høringssvar fra Strandby Skoles bestyrelse vedr. retninger for skolereformens udmøntning
Høringsspørgsmål 1 - Personalesammensætning i den understøttende undervisning:
Vi har i skolebestyrelsen haft en debat om, hvem der skal forestå den understøttende
undervisning. Vi tager til efterretning, at finansieringen er 50/50 fordeling af lærer-pædagog timer,
men anmoder om, at man overvejer, at ledelsen på de enkelte skoler selv får lov at vurdere,
hvilken personalesammensætning der giver bedst mening i forhold til den givne understøttende
undervisning. Det vil give mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af ressourcen.
Høringsspørgsmål 2 – Forslag til hvordan vi også fremover imødekommer elevernes og
familiernes behov for pasning før og efter skoletid – jf. en længere skoledag og kortere tid i SFO.
Forskellige vinkler blev drøftet, men det er et faktum, at nogle forældre stadig har brug for pasning
på trods af en forlænget skoledag, og det skal også stadig være et ordentligt tilbud. Nogle familier
har endda brug for mere pasning, end det de kan få i dag. Vi forestiller os, at man flere steder
kunne lave fælles morgenpasning med børnehaverne, men det kræver at børnehaven ligger tæt på
skolen, og at der også er faciliteter til større børn. I Strandby ville det bestemt give nogle
muligheder, hvis man realiserede byggeri af en ny børneinstitution i forbindelse med skole og SFC.
Der ville både være en pædagogisk og en økonomisk gevinst ved overgang mellem børnehave og
skole.
I forhold til at lave et centralt klubtilbud, er vi som forældre bekymrede. Reformen lægger op til, at
der skal skabes større helhed i børnenes hverdag. Børnene skal være mere aktive, og vi synes, at
det er rigtig vigtigt, at de netop får mulighed for at være det lokalt. Reformen lægger op til større
lokal frihed og også bedre udnyttelse af de tilstedeværende lokale ressourcer. Et centralt
klubtilbud for eleverne fra 4. klasse og opefter underbygger ikke den tankegang i vores øjne. Vi ser
i højere grad mening i at arbejde mod et samlet skole/fritidstilbud, som f.eks kunne betyde en
teenagebygning som en del af den samlede løsning, der tidligere er beskrevet i et visionspapir for
institutionsbyggeri i Strandby.
Høringsspørgsmål 3 – Forslag til indhold af lektiecaféen og faglig fordybelse, og hvordan vi kan
tilrettelægge disse tilbud? Hvor mange tror I ville benytte lektiecaféen?
Vi drøftede afdelingsopdelte lektiecaféer – indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi tænker, at det
er vigtigt, at der bliver arbejdet med motivation og vi forestiller os, at der skal være et samarbejde
mellem faglærerne og de der står for lektiecaféen. Når lektiecaféen bliver obligatorisk, er det
vigtigt, at der er noget meningsfuldt at lave for alle elever. Man kunne sørge for, at forskellige fag
var dækket. Eksempelvis matematikcafé for udskolingen på en bestemt dag. Ligeledes tror vi, det
kunne være aktuelt at diskutere forskellige lektietyper på de enkelte skoler.
Så længe lektiecaféen er frivillig, skal den ligge i direkte forlængelse af undervisningen sidst på
dagen. Når lektiecaféen er obligatorisk, kan den godt ligge på andre tidspunkter.
Vi tror, at de børn, der skal i fritidstilbud senere på dagen vil benytte det frivillige tilbud, men de
børn der skal hjem bagefter, vil det kræve en ekstra indsats at motivere til et frivilligt lektietilbud.
Høringsspørgsmål 4 – Har I andre gode kreative forslag til skolereformens udmøntning pr.
august 2014?
Vi foreslår, at man overvejer et udvidet skolebodstilbud. De længere skoledage og det forstærkede
fokus på sundhed og bevægelse kræver, at man også forholder sig til, at der f.eks. ikke er
finansiering til bemanding af skoleboden, og at der langt fra er produktionskøkkener på alle skoler.
Vandautomater kunne også være en del af den indsats.
Desuden må man medtænke, at skolereformen kan betyde behov for ændringer i nogle fysiske
forhold, som vi ikke umiddelbart ser, at skolerne selv har økonomi til. Herunder kunne f.eks. også
være flere idrætsrekvisitter inde og ude, lektiecaféværktøj og lærerarbejdspladser for at nævne
nogle.
Beskrevet i reformaftalen er også forskellige kompetenceløft. Vi ser også fælles arrangementer og
kurser for skolebestyrelsen som en del af det brede kompetenceløft. Der kunne være brug for
fælles afsæt ude i de lokale bestyrelser for at kunne være en del af forældredrivkraften.
På bestyrelsens vegne
Helle Thaarup Christiansen
Sæby, den 30. september 2013
Til
Børne- og Ungdomsudvalget
Høringssvar vedr. retninger for skolereformens udmøntning.
Skolebestyrelsen på Sæby Skole ønsker hermed at afgive høringssvar vedr. retninger for skolereformens
udmøntning.
• Personalesammensætning i den understøttende undervisning
Skolebestyrelsen har behov for en afklaring på indhold, konsekvens, rammer og præmisser af og for den
understøttende undervisning.
Der opfordres til en varieret personalemæssig sammensætning, hvor der tages hensyn til de
kompetencer og rette uddannelser, der skal ligge til grund for den understøttende undervisning.
Gennemgående voksne i elevernes skoleliv er vigtigt.
Det er bestyrelsens oplevelse, at der er brug for et forholdsvist fast ansat personale.
Denne fordeling og sammensætning overlades til skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen.
Der er store forskelle på tilbud fra foreningslivet og erhvervslivet – og det er uklart, præcist hvordan
foreningslivet konkret kan tænkes ind i skoletiden, da de mange frivillige ikke er disponible pga. eget
arbejde!
Opmærksomhedsfelter:
Skolebestyrelsen opfordrer til en afklaring vedr. skoleledelsens ansvar i forhold til frivillige fra
eksempelvis foreningslivet og erhvervsfolk i den understøttende undervisning.
• Nytænkning af SFO- og fritidstilbuddene
Skolebestyrelsen opfordrer til fleksibilitet ang. åbningstider i SFO- og fritidstilbud.
Morgenpasning foreslås etableret i samarbejde med de nærliggende daginstitutioner.
Skolebestyrelsen udtrykker bekymring i forhold til den fremadrettede dækningsgrad, som konsekvens
af den forlængede skoledag/forkortede åbningstid i SFO-en.
Opmærksomhedsfelter:
Skolebestyrelsen opfordrer til en afklaring vedr. ferie og andre skolefridage.
Skolebestyrelsen opfordrer til en afklaring vedr. børnehaveklasseelevernes opstart 1. juni i
fuldtidstilbud i SFO-en.
Skolebestyrelsen opfordrer til en afklaring vedr. anvendelse og fortsat implementering af Mål- og
Indholdsbeskrivelse for SFO.
__________________________________________________________________________________________________________________
Sæby Skole
Brolæggervej 1
9300 Sæby
Tel.: +45 98 45 66 70
[email protected]
www.saeby-skole.dk
• Tilrettelæggelse af faglig fordybelse og lektiecafé
Frem til 2016, hvor lektiecaféen gøres obligatorisk, forventes det at ca. 75 af skolens samlede 385
elever vil benytte tilbuddet om lektiecafé.
Skolebestyrelsen opfordrer til, at den enkelte skole og bestyrelse udarbejder retningslinjer og
principper for lektiecaféens anvendelse, samt for den faglige fordybelse.
Det er vigtigt, at lektiebegrebet defineres.
Opmærksomhedsfelter:
Skolebestyrelsen opfordrer til en afklaring vedr. problematikken omkring frivillig deltagelse i lektiecafé
contra brug af SFO- og fritidstilbud – økonomisk konsekvens.
•
-
Andre muligheder og idéer
Mht. eksempelvis talentudvikling, innovation og valgfag opfordres der til at etablere et udvidet
samarbejde mellem skolerne.
Der bør ses på de fysiske rammer på de enkelte skoler mht. personalearbejdspladser, lektiecafé,
faciliteter til fysisk aktivitet mv.
Økonomiske opmærksomhedsfelter/konsekvenser:
Belastning af enhedens økonomi bør imødegås ved tilstrækkelig og realistisk ressourcetildeling, således at
det aktuelle timetal kan dækkes med den tildelte ressource til løn mv.
Der skal tages højde for forhøjede forbrugsafgifter.
Skolebestyrelsen ønsker at udtrykke bekymring for de ufinansierede tiltag i forbindelse med
implementeringen af skolereformen.
Skolebestyrelsen ser frem til en proaktiv proces, når de overordnede rammer er fastsat.
På skolebestyrelsens vegne
Lene Bering
formand
Aalbæk Skole
-
undervisning gennem 100 år
27.sept. 2013
Frederikshavn kommune
Center for Undervisning og tværgående ungeindsats
Høringssvar vedrørende retning for skolereformens udmøntning
1.
Det er vigtigt, at målet med den understøttende undervisning er kendt, inden man fastsætter
personalesammensætningen.
Det er vigtigt, at der gives ensartede muligheder på alle skoler, altså sådan at de rammer der gives, giver
både store og mindre skoler mulighed for at vælge en personalesammensætning, der giver mulighed for at
nå målene.
Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen (I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i
fagene samt undervisningsopgaver, som skal understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af
skoledagen) og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Vi er af den opfattelse, at al god
undervisning kræver fagdidaktisk viden."
2.
Man må sætte en resurse af til pædagogtid om eftermiddagen, sådan at det er muligt både at drive lektiecafe
og SFO, man kan her også tænke klubpædagoger ind.(Lektiecafe kan ikke ligge i SFO-regi, da der er
forældrebetaling)
Vi opfordrer til at børnene får mulighed for at benytte både lektiecafe og SFO.
Det bør være muligt at udvide SFO med børn fra 4. årgang.
Vi ser især udfordringer vedr. pasningsbehov i 0.-4. klasse samt i perioder med skolefri dage (der er 45
sådanne dage i skoleåret 2014/15).
3.
Tiden kan bruges til den enkelte elevs udvikling og faglige fordybelse, og det behøver ikke at hedde
lektiecafe.
Vi anbefaler, at lave en morgencafe med mulighed for morgenmad, lektiehjælp og faglig fordybelse og at
lektiebegrebets plusser og minusser revurderes.
4.
Der skal sættes nogle indholdsmål for skolevæsenet i Frederikshavn Kommune.
Man ønsker at opprioritere undervisning - hvad skal nedprioriteres?
Den udmeldte resurse skal give skolerne en reel mulighed for at opfylde målene.
Venlig hilsen
Per Hesthaven
Skoleleder
Tina Himmelstrup
Skolebestyrelsesformand
_______________________________________________________________________________________________
Aalbæk Skole · Engvej 8 · 9982 Aalbæk · tlf. 9845 7130
Børne- og Ungdomsudvalget
Frederikshavn kommune
30.09. 2013
Høring vedr. retninger for folkeskolereformens udmøntning
Der ønskes høringssvar på følgende punkter:
1. Personalesammensætningen i den understøttende undervisning
2. Nytænkning af SFO og fritidstilbuddene
3. Tilrettelæggelse af lektiecafe og faglig fordybelse
4. Andre muligheder og ideer.
Ungdomsskolens bestyrelse har ikke haft lejlighed til detaljeret at drøfte høringsmaterialet på et bestyrelsesmøde, men har via mail givet inputs, som er
samlet i dette høringssvar
Frederikshavn
Kommunes
Ungdomsskole
Hånbækvej 32 B
9900 Frederikshavn
Telefon 9845 9272
Fax 9842 1803
[email protected]
www.ungdomsskolen.frederikshavn.dk
Der er i høringssvaret primært fokuseret på de ændringer, der berører ungeområder omkring ungdomsskolens målgruppe mellem 12 og 18 år og set
mindre på forhold omkring yngre børn, og har således valgt at fokusere
høringssvarene, som primært vedrører høringspunkterne 1, 3 og 4.
Ungdomsskolebestyrelsen støtter på alle måder helhedstankegangen, men
det er på ungeområdet, at ungdomsskolens kompetencer og erfaringer bedst
kan komme i spil.
Blandt flere gode nyskabelser hilser vi især lovforslagets intentioner om en
mere åben skole velkomment med henblik på at indfri målene: alle børn og
unge får mulighed for at udfolde deres talenter og blive så dygtige, de kan,
uagtet social baggrund. Bestyrelsen vurderer, at det bedst vil kunne ske ved
at aktivere alle kræfter omkring børn og unge ved at skabe forpligtende
samarbejder i partnerskaber på tværs af institutioner, hvor det er den unge,
som er i centrum.
Ungdomsskolen bifalder især de nye tværgående initiativer: understøttende
undervisning, nye valgfag, partnerskaber i et bredere perspektiv både horisontalt og vertikalt, brug af mange forskellige undervisningserfaringer og kompetencer, samt en anerkendelse af de ikke målsatte folkeskolefag, som
nu kan blive dokumenteret på afgangsbeviset.
Ad 1/ : Personalesammensætningen i den understøttende undervisning
Understøttende undervisning kan foretages af lærere, pædagoger og andre
fagpersoner (f.eks. undervisere fra andre uddannelsessteder og personer fra
erhvervs- og foreningslivet.) Her kunne der godt iværksættes spændende
partnerskaber omhandlende udskolingsårgange mellem folkeskoler, Musikskolen, Ungdomsskolen og den mangfoldighed der i denne undervisergruppe med vægt på at de unge tilbydes noget andet end forlængelse af den traditionelle skoledag.
Ad 2/: Nytænkning af SFO og fritidstilbuddene.
Tages til efterretning.
Ad 3/: Tilrettelæggelse af lektiecafe og faglig fordybelse.
Da overgangen fra 9 kl. til erhvervsuddannelserne er nede på 6,8 % er der
blandt bestyrelsens medlemmer fremkommet forslag om at der i lektiecafeen
for 7-9. klasse. kan være et tilbud om karrierevejledning til erhvervsuddannelserne evt. med inddragelse af repræsentanter fra erhvervene. Der kan
være flere modeller på hvordan og med hvem, men det kan udvikles hvis
man beslutter sig for dette. Hvis andelen af unge der vælger en erhvervsuddannelse falder yderligere over de næste år, vil andelen af unge der tager
en videregående uddannelse stige og dermed skubbe yderligere til fraflytning fra området.
Der opfordres til at tænke lektiecafe og faglig fordybelse i det brede kontinuum. I og med det er frivilligt og dermed op til den unges egen motivation
om de vil deltage eller ej, skal her måske tilbydes en anderledes kombination af faglige elementer og mere udfordrende tiltag måske af mere nørded
ka-rakter- så det ikke bliver mere af det samme.
Ad 4/: Andre muligheder og ideer.
Hele valgfagsblokken, som i dag kan udbydes på 10. klasse, bliver i reformen beskrevet som mulighed fremadrettet for 7- 9. klasse. I forhold til folkeskolernes meget forskellige størrelser og geografi vil der blive stor forskel
på hvorledes nye valgfagsordninger, indenfor de eksisterende rammer og
tildelinger, vil kunne finde sted
Nye valgfagsordninger og tonede udskolingsforløb, her kunne Ungdomsskolen indgå som udfører af valgfag og tonede udskolingsforløb på tværs af
skoledistrikter, som reformen ligger op til. Dette kunne ske i tæt samarbejde
med de lokale ungdomsuddannelser, som 10. klassecenter i øjeblikket har
mange samarbejdsflader med. Talent-forløb, workshops og Camps på tværs
af skoler, aldre og skoleskemaer ved komprimerede forløb, f.eks.4-5 lange
dage fra kl. 15-20.00, to workshop henover en weekend så vil timerne til et
halvårligt valgfag være nået – frem for 16 torsdage gange 2 timer.
Muligheden for at ikke målsatte folkeskolefag nu kan blive dokumenteret på
afgangsbeviset, så fag og kurser, der gennemføres i kommunens ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, kan påføres eller
vedhæftes beviset, kan komme flere unge til gode og understøtte uddannelsesparathedsvurderingen.
P.b.v.
Anders Broholm
Finn Lillelund Christensen
Fmd. Ungdomsskolebestyrelsen
Ungdomsskoleinspektør
Side2/3
Høring vedr. retninger for skolereformens udmøntning
23/9 2013
Svar fra Bangsboklubbens bestyrelse
Høringsspørgsmål 1:
Pædagogerne skal i samarbejde med lærerne varetage den understøttende undervisning.
Vi har i forvejen lektiecafé med pædagogisk hjælp. Klubarbejde er innovativt, og der er tid til den faglige
fordybelse. Bangsboklubben har ideelle forhold til motion og bevægelse, og trivsel er vores varemærke.
Høringsspørgsmål 2:
Det er nødvendigt med fritidsklubber i nærområdet (af de store skoler), ligesom aftenklubber er et ”must” i
alle de store fritidscentre. Herudover er det vigtigt at fritidsklubberne er åbne for børn og unge der ikke
vælger lektiecafé. Fritidsklubberne skal have åben hele dagen på skolefridage.
Vi skal supplere skolen, så der hvor skolen ikke er en mulighed, skal der være et fritidstilbud der opfylder
familiens behov.
Høringsspørgsmål 3:
Vi mener, at der skal indgå pædagoger i lektiecafeerne, og at disse kunne varetages i klubbernes mere
hyggelige lokaler. Børnene får et andet miljø, der bryder med den lange skoledag.
Den lange skoledag vil have negativ indflydelse på antallet af børn der benytter lektiecafeen. Især børn med
skoletræthed vil fravælge lektiecafeen.
Høringsspørgsmål 4:
Hvis, pengene til skolereformen tages fra det forebyggende arbejde, vil det blive dyrt i andet regi. Find
pengene ved mindre kontrol og kolde hænder. Bevar kerneydelsen.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i Bangsboklubben
André Hentze
Børne- og ungdomsudvalget
Frederikshavn Kommune
Bødkergården, den 27. september 2013
Høring vedr. retning for skolereformens udmøntning.
Høringsspørgsmål 1:
Har I forslag til personalesammensætningen i den understøttende undervisning ?
For at tage ja-tak hatten på er vi på Bødkergården meget optaget af at skolereformen kommer til at fungere efter hensigten. Nemlig at øge…….indlæringen…..Derfor kunne vi se en
fantastisk mulighed i at samles med interesserede lærere og ditto pædagoger. Her kunne vi
udbygge samarbejdet yderligere, på måder man ikke ser, når faggrupper sidder hver for sig.
På denne måde kan vi nytænke samarbejdet mellem skolen og fritidsdelen.
Da der i dag, uden skolereformen, er børn der er skoletrætte, vil der i fremtiden være en risiko for, at dette forværres med de ekstra timer. Derfor foreslår vi, at børn der er tilmeldt Fritidshjem/Fritidscenter Bødkergården bl.a. kan søge den understøttende undervisning i Bødkergårdens regi. Således sikrer vi, at børn i risiko for skoletræthed, kommer i andre fysiske
rammer end skolens. Dette skal selvfølgelig ske i samarbejde/partnerskab med Torslev Skole, så vi ikke ”udvander” hensigten med de ekstra timer. Personalesammensætningen ser vi
som 50 % lærere og 50 % pædagoger. Det gør vi fordi, vi igen er bekymret for risikoen for
skoletræthed. Der er jo en kultur i begge faggrupper, og vi finder det vigtigt at pædagogikken vægtes højest.
Høringsspørgsmål 2:
Har I forslag til, hvordan vi også fremover imødekommer elevernes og familiernes behov for
pasning før og efter skoletid – jf. en længere skoledag og kortere tid i SFO og fritidstilbud ?
Bødkergården vil gerne bevare sit Fritidshjem (før- og efterskoletidspasning fremover), samt
etablere fritidscenter for Østervrå og omegns børn og unge op til 18 år.
Med et fritidscenter i Østervrå, bliver den geografiske fordeling af centre i den vestlige del
af kommunen tilgodeset.
Vi vil gerne styrke det forbyggende arbejde med børn og familier, samt optimere denne opgave i klubdelen. Vi vil gerne være den ”station” som en klub kan være, der er bindeled
mellem skole og hjem og fritidsaktiviteter.
Bødkergården vil gerne bevare sin fritidsdel, fordi det muliggør at vi kan fortsætte vores gode erfaringer med integration af en specialehandicapgruppe (børn fra skolealderen og opefter). Vi ser hver dag, hvor stort udbytte alle vores børn, både de handicappede og de ”alBødkergården
Brøndenvej 34
9750 Østervrå
Tlf. 98951370 / 98951211
E. mail: [email protected]
www.bodkergarden.dk
mindelige” børn har af dette samvær. De handicappede har dagligt mulighed for at spejle sig
i børn fra ”normal” området, mens børn fra ”normal” området lærer at omgås handicappede
og får forståelse for, at alle ikke kan det samme. Forældre får hjælp og vejledning til, hvordan de kan inkluderer børn med handicap i deres lokalsamfund og foreningsliv.
Bødkergården vil gerne bevare det miljøskifte vores nuværende ordning muliggør, da det
betyder at børnene efter skolegang kommer i andre omgivelser på Bødkergården, og dermed
kommer fra et skolemiljø og over i et fritidsmiljø, som Bødkergården repræsenterer.
Ved at etablere Fritidscenter kan vi fortsat bevare vores nuværende kontinuitet i forældresamarbejdet.
Høringsspørgsmål 3:
Har I forslag til indholdet af lektiecafeen og faglig fordybelse, og hvordan vi kan tilrettelægge
disse tilbud ?
Hvor mange tror I, vil benytte lektiecafeen ?
Vi vil gerne som Bødkergården indgå i et partnerskab med Torslev Skole omkring lektiecafe
for indskolingen og mellemtrinet som giver god sammenhæng til et evt. kommende fritidscenter på Bødkergården, samt vores nuværende fritidshjem.
Da lektiecafeen er et dagligt valg for det enkelt barn/famile vil de elever der ikke ønsker at
benytte sig af den mulighed for lektiehjælp, kunne benytte fritidscenterets aktiviteter og fællesskab. Dvs. ordinære fritidshjems/center aktiviteter. Dette fællesskab vil igen motiver flere
elever til at gøre brug af lektiecafeen, og dermed undgå marginalisering " lektiecafebrugere."
Hvis Bødkergården skal indgå i lektiecafe for udskolingen, kræver det endnu højere grad et
samarbejde med f.eks. faglærer, end det er nødvendig for indskoling og mellemtrin. Dog vil
en lektiecafe altid fordre et bredt samarbejde mellem Bødkergården og Torslev Skole.
Høringsspørgsmål 4:
Har I andre gode og konstruktive forslag og ideer til skolereformens udmøntning pr. august
2014 ?
Fordele, innovative muligheder og nye initiativer ved at lægge et fritidscenter hos Bødkergården:
Ved at bevare fritidsdelen på Bødkergården, kan vi styrke det forebyggende arbejde og videreføre det ind i en evt. klubdel. Vi ser klubdelen som bindeled mellem skolen, klub, idrætsog foreningsliv. Velfungerende unge er ofte en del af de forskellige fritidsaktiviteter. Lektiehjælp er med vores, ”ja-hat”, selvfølgelig en del af de fremtidige muligheder, vi har i flere
år haft lærer ansat på Bødkergården til løsning af skolerelaterede opgaver, herunder brobygning mellem børnehave og indskoling samt lektiehjælp for fritidshjembørnene.
Bødkergården
Brøndenvej 34
9750 Østervrå
Tlf. 98951370 / 98951211
E. mail: [email protected]
www.bodkergarden.dk
Kommunen sparer udgifter ved ansættelse og fyringer, (altså ansættelse på skolen og fyringer på Bødkergården). Derudover undgår man de menneskelige konsekvenser af en fyrringsrunde.
Ingen behov for at bruge af kommunens anlægsudgifter, da vi har ny renoverede lokaler til
formålet. (spar ikke 135.100,- p.a., hvis det koster 2.000.000,- i anlægsudgifter).
Der hvor lokalsamfundene stadig har flere og mangeartede kommunale/selvejende institutioner er det stadig interessant for fremtidige forældre at bosætte sig, og ikke mindst, er det
stadig muligt at låne i realkreditinstitutterne. Prøv at undersøge mulighederne for realkreditlån i alle Østervrås nabobyer, Thorshøj, Try, Brønden, Morild og Sæsing. Der er stadig fantastiske muligheder i Østervrå, og skal vi ikke lade det fortsætte.
Kære politikere og embedsansatte, lad os fortsætte det gode arbejde som vi har på Bødkergården nu, og lad os sammen udvikle området, til alles bedste.
Med venlig hilsen
Bødkergårdens Bestyrelse
Bødkergården
Brøndenvej 34
9750 Østervrå
Tlf. 98951370 / 98951211
E. mail: [email protected]
www.bodkergarden.dk
Kaj Bundvad Fritidscenter
Kaj
Jyllandsgade 6A, 9900 Frederikshavn
Tlf. 98 45 66 30
________________________________________________________________________________
Kaj Bundvad Fritidscenter 27. september 2013
Til
Børne –og Ungdomsudvalget
Frederikshavn Kommune.
Att.: Inger Dam
Høringssvar vedr. retninger for skolereformens udformning.
Bestyrelse og personale v/Kaj Bundvad Fritidscenter har på bestyrelsesmøde og MED
personalemøde d. 25. september 2013 drøftet nedenstående høringsspørgsmål.
Høringsspørgsmål 1: Har I forslag til personalesammensætningen i den understøttende
undervisning?
I forhold til personalesammensætningen i den understøttende undervisning, vil vi helt klart pege
på en 50/50 løsning. Nogle af pædagogernes stærke kompetencer er inklusion, relationsarbejde og
tilrettelæggelse af rammen for ro og koncentration. Vi tror på at samarbejdet mellem pædagoger
og lærere vil være med til at sikre et afvekslende og udbytterigt læringsrum, hvor det enkelte barn
har mulighed for at blive så dygtigt, som det kan.
Vi tænker at et tæt samarbejde, hvor pædagoger og lærere planlægger, udfører og evaluerer i
fællesskab vil give det bedste udbytte for den understøttende undervisning.
Vi håber, at der vil blive sat en politisk ramme for hvordan sammensætningen af pædagoger og
lærere skal være i den understøttende undervisning på den enkelte skole. Vi ser det som naturligt,
at der rekrutteres pædagoger fra klubberne til den understøttende undervisning i mellemtrinet og
i udskolingen.
Høringsspørgsmål 2: Har I forslag til, hvordan vi også fremover imødekommer elevernes og
familiernes behov for pasning før og efter skoletid – jf. en længere skoledag og kortere tid til SFO
og fritidstilbud.
Bestyrelse og personale tror på, at der fortsat vil være et eksistensgrundlag for Fritids –og
Ungdomsklubber i Frederikshavn kommune. Vi er et socialpædagogisk tilbud, hvor børn og unge
”træner” i at forvalte frihed under ansvar. Det er her børnene/de unge kan øve sig i at danne
relationer til børn/unge fra andre klassetrin og andre skoler. Vi mener, at klubben fremover kan
løse opgaver, som kan bygge bro mellem skole, fritid og foreningsliv. Her tænker vi bl.a. på
mentoropgaver eller fritidsguideopgaver, hvor en pædagog kan være bindeled både i forhold til
skole, men ikke mindst i forhold til foreningslivet.
Vi tænker at vores specialtilbud ”Oasen” vil blive særligt vigtigt idet børnene/de unge får et endnu
større behov for at ”træne” i relationsdannelse og danne netværk i en ofte kompliceret verden.
Kaj Bundvad Fritidscenter
Jyllandsgade 6A, 9900 Frederikshavn
Kaj
Tlf. 98 45 66 30
________________________________________________________________________________
Oasens eksistensberettigelse er at udvikle og træne børnene/de unge i selv at kunne lave en indre
struktur, som er yderst nødvendig for at kunne trives blandt mange.
Vi tror på at et arenaskift i løbet af dagen vil understøtte læring og dannelse i forhold til
relationsdannelse.
I vores specialtilbud har vi morgenpladser. Dette ser vi stadig som en nødvendighed idet
børnene/de unge fra Oasen har behov for støtte og struktur, så de har en indre ro og er klar til at
modtage læring når skoledagen begynder. Morgentilbuddet på Kaj Bundvad Fritidscenter
administrerer og giver samtidig medicin, så børnene/de unge er klar til skolestart.
Vi ser en udfordring i forhold til den forebyggende indsats specielt i forhold til skolefridage. Hvor
skal børnene/de unge være fra kl. 8.00 til klubberne åbner?
Høringsspørgsmål 3: Har I forslag til indholdet af lektiecaféen og faglig fordybelse og hvordan vi
kan tilrettelægge disse tilbud?
Hvor mange tror I, vil benytte lektiecaféen?
Vi tænker at der er mange uafklarede spørgsmål i forhold til den frivillige lektiecafé samt til
indholdet af den understøttende undervisning.
Vi tænker at det handler om at have indbydende fysiske rammer, som inviterer til fordybelse,
eksperimenter og koncentration. Vi tænker også at der skal gøres mange tanker i forhold til selve
formen. Hvad er det reelle indhold? Er det undervisning i traditionel forstand? – eller er
lektiecaféen selvstudie? Hvad er indholdet, hvis man ikke har lektier for? Hvad har man tænkt i
forhold til de bogligt svage børn/unge?
Vi ved, at relationen er den bærende i al motivation. Kan man motivere til koncentration og
fordybelse efter en lang dag? I givet fald hvordan?
En tanke kan være at lektiecaféen ligger på en anden matrikel. Her tænker vi at Kaj Bundvad
Fritidscenter kan byde ind med kvalitet og fordybelse, og udvide vores nuværende tilbud om
lektiecafé til at være brobyggende og understøttende i forhold til den nye skolereform.
Hvor mange tror I, vil benytte lektiecaféen?
Vi tænker at behovet for lektiecafé er forskelligt fra barn til barn. Vi har derfor ikke en reel
mulighed for at vurdere efterspørgslen. Med vores kendskab til børn og unge, kan vi dog være
tvivlende på om en frivillig lektiecafé vil være børnenes/de unges første valg.
Høringsspørgsmål 4: Har I gode og konstruktive forslag og idéer til skolereformens udmøntning
pr. august 2014?
A) Ønske om at der politisk tages beslutning om at rekruttere pædagoger til den understøttende
undervisning på mellemtrinet og i udskolingen fra Fritids –og Ungdomsklubber. Klubbernes
Kaj Bundvad Fritidscenter
Jyllandsgade 6A, 9900 Frederikshavn
Kaj
Tlf. 98 45 66 30
________________________________________________________________________________
personale er gearet til relationsarbejdet med unge, og vil derfor med fordel kunne bruges som
katalysatorer for at danne den bedste ramme for trivsel og dermed motivere til at modtage læring.
B) Lektiecafé på en anden matrikel. Vores overbevisning er at et arenaskift vil være fordrende for
motivation og fordybelse.
C) Arbejde hen imod pædagog faglig ledelse på skoler, så det gode samarbejde starter ved
ledelsen, som skal tage teten.
D) Ønske om en politisk retning i forhold til at samarbejdet mellem lærere og pædagoger bliver et
ligeværdigt og reelt samarbejde, hvor forberedelse, udførelse, evaluering og kompetenceudvikling
foregår i et samarbejde.
E) Vi har en stor bekymring vedr. den forebyggende indsats. Vi kan være bekymrede for at mange
børn/unge vil komme til at gå hjemme, og dermed være i en potentiel risikozone for afvigende
adfærd og social isolation. Vi tænker at det er vigtigt at holde sig for øje, at der i Fritids –og
Ungdomsklubberne er anstændige budgetter, som matcher den opgave, der skal løses. – Her
tænkes ikke mindst på opsøgende arbejde.
På bestyrelsens vegne
Christina Johannsen
Bestyrelsesformand.
Høringssvar vedr. retninger for skolereformens udmøntning
Fritidsklubben Solsikken
Vi ønsker at dette høringssvar læses med fokus på, at Solsikken er et fritidstilbud for børn og unge mellem
11-18 år, som har svære generelle (fysisk og psykisk) vanskeligheder. En målgruppe som med stor
sandsynlighed ikke opnår et fagligt udbytte af skolereformen, og som i forvejen er udfordret af det timetal,
der er i skolestrukturen på nuværende tidspunkt, hvor hovedpine og træthed ofte opleves efter endt
skoledag.
Vi henleder til, at Solsikken er det eneste fritidstilbud til disse børn og unge, hvor de har mulighed for at være
sammen med jævnaldrende. Derfor har tilbuddet meget stor værdi for den enkelte socialt, for barnets
udvikling og ikke mindst for, at barnet/den unge oplever en meningsfuld fritid.
Disse elementer er vigtige at fastholde, således at finansiering til skolereformen ikke kommer til at frarøve
disse børn og unge deres eneste tilbud, hvor de kan styrke sociale kompetencer, have en værdifuld fritid og
samtidig lære at blive så selvhjulpne som muligt i eget liv.
Disse høringsspørgsmål har vi efter bedste evne forsøgt at besvare, selvom der ikke er taget højde for, at vi
arbejder med en gruppe af de svageste børn og unge, som får meget svært ved at indgå i en skolereform,
som strukturen er fremlagt. Det er børn og unge som formegentlig ikke kommer til at kunne bo alene – eller
kommer til at kunne læse og stave.
Vores primære fokus at skabe værdi, livsglæde og give barnet/den unge hjælp til at indgå i et større
fællesskab med jævnaldrende.
1. Har i forslag til personalesammensætningen i den understøttende undervisning?
I bedes begrunde jeres forslag.
Områderne: innovation, trivsel, bevægelse og motion er elementer i den understøttende undervisning, der
med stor fordel kan varetages af klubben, hvor der er stor erfaring, kompetencer og faglighed til at løfte
opgaven på bedste vis.
Vi vil foreslå, at disse timer også fysisk flyttes til Solsikken, fordi klubben besidder de fornødne hjælpemidler
og faciliteter, der skal til for at inddrage hele målgruppen i den understøttende undervisning, f.eks. er der lifte
på legepladsen og i hallen, som gør det muligt for kørestolsbrugere at deltage i aktiviteterne på lige fod med
andre. Denne fleksibilitet bør udnyttes, da den ikke findes på skolen.
Trivsel er en vigtig faktor i den understøttende undervisning, og måske den vigtigste i relation til disse børn
og unge, som er udfordret på det sociale område. I klub-regi er vi specialiseret i at skabe trivsel for denne
målgruppe med udgangspunkt i den specialviden som er etableret på området, og med de muligheder vi har
for at give målgruppen rum og indflydelse på egen hverdag.
2. Har i forslag til, hvordan vi også fremover imødekommer elevernes og familiernes behov for
pasning før og efter skoletid – jf. en længere skoledag og kortere tid i SFO og fritidstilbud?
I bedes begrunde jeres forslag.
Med denne målgruppe er der et reelt pasningsbehov, da børnene og de unge ikke kan være alene om
morgenen eller efter skole.
Derfor ønsker Solsikken at bibeholde en fleksibel åbningstid, således at behovet hos børnene og deres
familier imødekommes med morgenpasning, fritidstilbud og aftenklub.
Åbningstider i Solsikken er i øjeblikket have dag 06.00 – 08.15 og 11.30 – 17.00 samt 4 aften klubber med 3
– 3,5 timers åben hver måned. Derudover er der ekstra arrangementer efter behov.
I alle skole ferier er der åben hver dag 06.00 – 17.00. Herudover er der en årlig koloni af flere dages
varighed.
Solsikken ønsker at holde åbent i alle ferier med udvidet åbningstid, hvor der også er et reelt pasningsbehov
i det tidsrum hvor forældrene er på arbejde.
3. Har i forslag til indholdet af lektiecafeen og faglig fordybelse og hvordan vi kan tilrettelægge disse
tilbud?
Hvor mange tror I, vil benytte lektiecafeen?
I bedes begrunde jeres forslag.
Lektiecafe er ikke et relevant tilbud for denne målgruppe. Derfor skal der være et tilbud i samme tidsrum som
målgruppen kan benytte sig af, da de ikke kan være alene. Det byder klubben gerne ind med.
4. har i andre gode og konstruktive forslag og ideer til skolereformens udmøntning pr. august 2014?
I bedes begrunde jeres forslag.
I Solsikken ønsker vi at indgå i et formaliseret samarbejde med skolen, hvor vi tager udgangspunkt i det
enkelte barn/den unge. Vi åbner gerne op for, at børnene kan komme tidligere i klub eventuelt med lærere,
hvor klubbens faciliteter kan bruges i undervisningsøjemed.
Lektiecafe er ikke et relevant tilbud for de børn og unge som går i Solsikken. De har heller ikke lektier for i
hverdagen på nuværende tidspunkt. I stedet for lektiecafe vil Solsikken tilbyde børn og unge i klubben nogle
redskaber og øvelser der styrker den enkeltes sociale kompetencer, hvilket der er større behov for hos disse
børn og unge. Herudover vil Solsikken fokusere på at gøre børnene/de unge så selvhjulpne som muligt, og
sikre dem et sted, hvor de kan være sammen med jævnaldrende.
Venlig hilsen
Pia Dalsager
Bestyrelsen i Solsikken
From:
To:
Subject:
Date:
Attachments:
Heidi Becker-Rasmussen
Inger Dam Jensen
Strandby Fritidscenter - formidling høringssvar udmøntning folkeskolereform
24. september 2013 20:57:31
Hvordan ser det gode børneliv ud i Strandby.pdf
ATT00001.htm
Fra: "SFC personale" <[email protected]>
Dato: 24. sep. 2013 09.08.31 CEST
Til: Byrådet - Børne- og Ungdomsudvalget
<[email protected]>
Cc: Lars Falk Hoffmann <[email protected]>
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Strandby fritidscenter.
Hvordan ser det gode børneliv ud i Strandby?
For ganske mange Strandby-børn består hverdagen af en skoledag kombineret
med et varieret tilbud af fritidsaktiviteter som sport, musik og spejder. Strandby
Fritidscenter er et vigtigt omdrejningspunkt i et ofte travlt børneliv. Klubben og
fritidsordningen tilbyder et værested med uendelige muligheder for aktiviteter,
der giver børn fælleskaber og venskaber på tværs af alder og klassetrin både
eftermiddag og aften. Personalet organiserer deres forskelligartede kreative og
praktiske evner i værksteder, udflugter og events inde og ude af huset, i hallen
og skov og strand. Aktiviteterne kommer op og stå med udgangspunkt i
børnenes interesser, hvilket betyder, at børnene selv opsøger voksenkontakt og
oplever at få medbestemmelse og ansvar for at få noget gennemført. Strandby
Fritidscenter har stor erfaring og succes med at samarbejde med skolen gennem
pædagogisk deltagelse i den understøttende undervisning i indskolingen og ved at
dele faciliteterne. Strandby Fritidscenter er i dag også med til at skabe
sammenhæng mellem skole- og fritid, idet personalet i stor stil stiller op til
fællesarrangementer med fx rideskole, floorball og spejdernes klatrevæg og
holder dørene åbne for FDF og når børn og unge samles på skolens område for at
have det sjovt på løbehjul og ramper.
Den nye skolereform lægger Fritidsordningen og Klubben ned
Vi bekymrer os for hvordan hverdagen for vores børn kommer til at se ud,
når skolereformen indføres pr. 1. august 2014. Børne- og ungdomsudvalget i
Frederikshavn kommune drøfter og beslutter netop nu det økonomiske
grundlag for skolereformens realisering. Der lægges op til at
Fritidsordningen på Strandby Fritidscenter overgår til SFO på Strandby
Skole. Dag- og aftenklubben lukker og børn fra 4. klasse henvises til Kaj
Bundvad Fritidscenter i Frederikshavn. Forældrebetalingen vil stige, mens
institutionens budget reduceres med minimum 50 %. Der vil ske en
reducering af personalet med 50%. Disse tal holder kun under forudsætning af
at medlemstallet, forældrebetalingen og dækningsgraden fortsætter uændret og
at 100% af eleverne vil benytte sig af det frivillige lektiecafe-tilbud i den nye
heldagsskole.
Som forældrebestyrelse i Strandby Fritidscenter stiller vi os tvivlende overfor
forslaget om at sende børn fra 4. klasse i pasningstilbud i Frederikshavn. At
samle de fleste af kommunens børn i færre institutioner, der ikke får ekstra
ressourcer tilført lyder ikke som en holdbar løsning og det er utopi at forvente at
forældrebetaling og medlemstal forbliver det samme. Vi kan nemmere forestille
os en realitet hvor børn ned til 9-10 år må overlades til en eftermiddag alene
hjemme uden opsyn, hvorfor børnelivet i Strandby forringes betragteligt,
og hvorfor der bliver flere og ikke færre af de såkaldte grå-zone børn.
Vi ønsker at beholde vores klub og det personaleteam,
der leverer uvurderlig timer i vores børns hverdag.
– Giv din mening til kende over for forvaltningen i Frederikshavn Kommune –
– Sæt din underskrift, næste gang du henter dit barn i Strandby Fritidscenter –
Høringssvar vedr. retninger for skolereformens udmøntning fra:
Sæby Fritids- og Ungdomsklub, Hans Aabelsvej 13, 9300 Sæby
Indledningsvist vil vi rette opmærksomheden mod beregningerne for disse forslag som forudsætter, at alle
børn/unge vælger at deltage i den frivillige lektiecafé. Af indlysende årsager kan man naturligvis ikke tage
udgangspunkt i, at alle børn/unge vil deltage i en frivillig lektiecafé. Derfor er det meget vigtigt at kunne
tilbyde børn og unge et reelt alternativ i det tidsrum, hvor der er lektiecafe, således at skolereformen ikke
rammer ressourcesvage børn, unge og familier ved at fratage dem et alternativ.
Dette høringssvar er udarbejdet med fokus på at sikre et stærkt socialpædagogiske tilbud, hvor
forebyggende arbejde, relationer, sociale kompetencer, nærvær, inklusion og tilgængelige voksne er i
højsædet.
1. Har i forslag til personalesammensætningen i den understøttende undervisning?
I bedes begrunde jeres forslag.
I den understøttende undervisning tager størstedelen af de beskrevne tiltag udgangspunkt i opgaver,
som allerede nu bliver løst i klub-regi, og med stor succes.
Det drejer sig om innovation, trivsel, motion og bevægelse, hvor medarbejderne i klubben har
lang erfaring med netop at løse den slags pædagogiske opgaver.
Ved at lade disse elementer af den understøttende undervisning integrere organisatorisk i klubben,
vil man samtidig kunne bruge de fysiske rammer og mange faciliteter, som allerede eksisterer i
klubberne; bl.a. sportshal, værksteder, multibane, udearealer til bevægelse osv.
Sæby Fritids- og Ungdomsklub vil gerne byde ind på den type opgaver i den understøttende
undervisning (innovation, trivsel, motion og bevægelse), hvor læring anskues i et bredere perspektiv
og dermed inkluderer den socialpædagogiske faglighed, som besiddes i klub-regi. Samtidig vurderes
det, at lektiecafe samt faglig fordybelse bør ligge i skole-regi, hvor den fornødne faglighed til at løse
de opgaver er.
Vi foreslår, at: innovation, trivsel, motion og bevægelse skal ligge sidst på skoledagen og fysisk
flyttes til klubben, hvor lektionerne varetages af klubbens pædagoger. Det vil give børn/unge et
miljøskift, som også kan bidrage positivt med fornyet energi.
2. Har i forslag til, hvordan vi også fremover imødekommer elevernes og familiernes behov for
pasning før og efter skoletid – jf. en længere skoledag og kortere tid i SFO og fritidstilbud?
I bedes begrunde jeres forslag.
For at imødekomme behovet for et fleksibelt socialpædagogisk tilbud, ønsker vi fremover at bevare
og udvide de aktiviteter, som vi har uden for den normale åbningstid.
Vi ønsker fortsat at holde åbent i alle ferier og bevare vores udvidede åbningstid i sommerferien fra
10:00-17:30, som vi har rigtig god erfaring med. Vi ønsker dette tilbud udvidet til alle ferier.
Vi gør opmærksom på, at vores nuværende åbningstid er beregnet fra 11:30-17:30 (men reelt fra
11:30-18:00), da den sidste halve time - efter aftale med forvaltningen - bruges til weekend- og
aftenarrangementer (biografture, casino-aftener, skøjtehal, åbent alle aftener i sommerferien osv.)
Vi vil gerne fortsætte med både at lave de forskellige arrangementer (bruge den ”halve” time), have
vores tre årlige koloniture af en uges varighed og have åbent i alle ferier. Herudover kunne det være
en mulighed at holde åben fra 17:30-18:30 og lave madordning rettet mod en bestemt målgruppes af
børn/unge.
I dag er der ikke mange personaler på arbejde fra kl. 11:30, og dem der møder ind på dette tidspunkt
bruger primært tiden til forberedelse, bage sundt brød og lave frugtbæger til børnene - samt til at
afholde diverse møder; f.eks. gadeteam, IT, praktik-møder, specialgruppemøder, personalemøder
mv.
3. Har i forslag til indholdet af lektiecafeen og faglig fordybelse og hvordan vi kan tilrettelægge disse
tilbud?
Hvor mange tror I, vil benytte lektiecafeen?
I bedes begrunde jeres forslag.
Langt størstedelen af de børn/unge som benytter vores klubtilbud, giver klart udtryk for, at de ikke
ønsker at benytte tilbuddet om frivillig lektiehjælp/lektiecafe, der anskues som en forlænget
skoledag, hvilket børnene/de unge ikke ønsker.
Idet der efter vores vurdering vil være rigtig mange børn og unge som ikke deltager i lektiecafeen, er
det vigtigt at kunne tilbyde et fritidstilbud i samme tidsrum. Derfor er vores input til lektiecafeen og
faglig fordybelse fokuseret på den socialpædagogiske og forebyggende indsats som bør foregå
sideløbende med den frivillige lektiecafe, således at børn/unge ikke havner i en situation, hvor de
ikke har et sted at gå hen.
Dette er beskrevet under spørgsmål 4 under formaliseret samarbejde.
4. Har i andre gode og konstruktive forslag og ideer til skolereformens udmøntning pr. august 2014?
I bedes begrunde jeres forslag.
De aktiviteter i den understøttende undervisning, som med fordel kan varetages i klubben, bør
afvikles sidst på skoledagen, således at trivsel, innovation, bevægelse, aktivitet og sport kan foregå i
klubben.
Idet den understøttende undervisning er for alle børn/unge, vil dem som ikke er tilmeldt klubben
naturligvis også kunne deltage i aktiviteterne i det pågældende tidsrum, hvor den understøttende
undervisning finder sted.
Efter den understøttende undervisning tilbydes der frivillig lektiecafe (på skolen).
Formaliseret samarbejde:
I det tidsrum, hvor der er frivillig lektiecafe på skolen, er det vigtigt at kunne tilbyde børn og unge i
fritidstilbudsalderen et alternativ.
Vores forslag er, at der skal indgås et formaliseret samarbejde imellem klubtilbud og skole, hvor
barnet/den unge selv kan vælge at benytte tilbuddet om klub (det skal være gratis i det tidsrum, hvor
der er lektiecafe) eller lektiecafe på skolen. Her vil vi henvise til, at pengene bør følge barnet, som
der står i høringsmaterialet.
Når lektiecafeen slutter, må klubben benyttes af de børn og unge som er meldt ind i klubben. Her vil
vi foreslå, at alle i aldersgruppen kan tilmelde sig, således at fritidstilbuddet bliver uden normering.
Derudover er det vigtigt at fortsætte og udvikle den forebyggende indsats, relationsarbejdet til de
unge, vores gadeteam, samarbejde med handelstands forening, turistkontor, havnen,
hoteller/campingpladser, foreningsliv osv.
Med venlig hilsen
Torben Johansen
Bestyrelsesformand
Sæby Fritids- og Ungdomsklub
Høringssvar vedr. retninger for skolereformens udmøntning
Sæby Fritids- og Ungdomsklub – Særlig klubtilbud (specialgruppen)
Indledningsvist vil vi rette opmærksomheden mod beregningerne for disse forslag som forudsætter, at alle
børn/unge vælger at deltage i den frivillige lektiecafé. Af indlysende årsager kan man naturligvis ikke tage
udgangspunkt i, at alle børn/unge vil deltage i en frivillig lektiecafé – slet ikke den type børn/unge med
indlæringsvanskeligheder og specielle behov, som i forvejen har mange vanskeligheder i skolen. Derfor er
det meget vigtigt at kunne tilbyde børn og unge med specielle behov et reelt alternativ i det tidsrum, hvor der
er lektiecafe, således at skolereformen ikke rammer ressourcesvage børn, unge og familier ved at fratage
dem et alternativ. Klubben har en afgørende rolle i det forebyggende arbejde, hvor børnene i specialgruppen
kræver særlig fokus. Disse børn har ikke andre fritidstilbud, og derfor skal de sikres en meningsfuld fritid ved
at bevare muligheden for at være sammen med andre jævnaldrende og voksne
I dette høringssvar er der nogle generelle ideer til udvidelse af klubtilbuddet, men med udgangspunkt i
specialgruppen som tæller 13 børn i alt (og ikke 5 som det fremgår af det medsendte talmateriale). Aftalen
med forvaltningen er, at klubben skal have 4-6 specialbørn. Samtidig kan klubben tage flere børn ind i
specialgruppen, dog uden at få ekstra midler fra kommunen. Klubben kan til enhver tid sige, at der ikke er
ressourcer til flere børn i specialgruppen.
Dette høringssvar er udarbejdet med fokus på at sikre et stærkt socialpædagogisk tilbud til børn med
specielle behov, hvor forebyggende arbejde, relationer, læring af sociale kompetencer, nærvær, inklusion og
tilgængelige voksne er i højsædet.
1. Har i forslag til personalesammensætningen i den understøttende undervisning?
I bedes begrunde jeres forslag.
I den understøttende undervisning tager størstedelen af de beskrevne tiltag udgangspunkt i opgaver, som
allerede nu bliver løst i klub-regi, og med stor succes.
Det drejer sig om innovation, trivsel, motion og bevægelse, hvor medarbejderne i klubben har lang
erfaring med netop at løse den slags pædagogiske opgaver.
Hos børn med specielle behov er det især vigtigt at understøtte den daglige trivsel og hjælpe med at udvikle
de sociale kompetencer, som ofte er en stor udfordring for børnene i specialgruppen. Det kræver plads, tid
og pædagogiske kompetencer for at undgå frustrationer hos barnet. Dette arbejde har klubben stor erfaring
med.
Ved at integrere dele af den den understøttende undervisning i klubben, vil man kunne bruge de fysiske
rammer og mange faciliteter, som allerede eksisterer i klubberne; bl.a. sportshal, værksteder, multibane,
udearealer til bevægelse osv.
Sæby Fritids- og Ungdomsklub vil gerne byde ind på den type opgaver i den understøttende undervisning
(innovation, trivsel, motion og bevægelse), hvor læring anskues i et bredere perspektiv og dermed inkluderer
den socialpædagogiske faglighed, som besiddes i klub-regi. Samtidig vurderes det, at lektiecafe samt faglig
fordybelse bør ligge i skole-regi, hvor den fornødne faglighed til at løse de opgaver er.
Vi foreslår, at: innovation, trivsel, motion og bevægelse skal ligge sidst på skoledagen og fysisk flyttes til
klubben, hvor lektionerne varetages af klubbens pædagoger. Det vil give børn/unge et miljøskift, som også
kan bidrage positivt med fornyet energi.
2. Har i forslag til, hvordan vi også fremover imødekommer elevernes og familiernes behov for
pasning før og efter skoletid – jf. en længere skoledag og kortere tid i SFO og fritidstilbud?
I bedes begrunde jeres forslag.
For at imødekomme behovet for et fleksibelt socialpædagogisk tilbud, ønsker vi fremover at bevare og
udvide de aktiviteter, som vi har uden for den normale åbningstid.
Vi ønsker fortsat at holde åbent i alle ferier og bevare vores udvidede åbningstid i sommerferien fra 10:0017:30, som vi har rigtig god erfaring med. Vi ønsker dette tilbud udvidet til alle ferier.
Vi gør opmærksom på, at vores nuværende åbningstid er beregnet fra 11:30-17:30 (men reelt fra 11:3018:00), da den sidste halve time - efter aftale med forvaltningen - bruges til weekend- og aftenarrangementer
(biografture, casino-aftener, skøjtehal, åbent om aftenen i sommerferien osv.)
Vi vil gerne fortsætte med både at lave de forskellige arrangementer (bruge den ”halve” time), have vores tre
årlige koloniture af en uges varighed og have åbent i alle ferier. Herudover kunne det være en mulighed at
holde åben fra 17:30-18:30 og lave madordning rettet mod en bestemt målgruppes af børn/unge.
I dag er der ikke mange personaler på arbejde fra kl. 11:30, og dem der møder ind på dette tidspunkt bruger
primært tiden til forberedelse, bage sundt brød og lave frugtbæger til børnene - samt til at afholde diverse
møder, f.eks. gadeteam, IT, praktik-møder, specialgruppemøder personalemøder mv.
3. Har i forslag til indholdet af lektiecafeen og faglig fordybelse og hvordan vi kan tilrettelægge disse
tilbud?
Hvor mange tror I, vil benytte lektiecafeen?
I bedes begrunde jeres forslag.
Ud fra vores kendskab til specialgruppen tror vi ikke, at der er nogen fra specialgruppen, som vil benytte
tilbuddet om frivillig lektiecafe, da mange af børnene i specialgruppen har generelle
indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær som gør de ikke kan overskue en længere skoledag.
Derfor er det vigtigt, at specialbørnene har et fritidstilbud i det tidsrum, således at de ikke havner i en
situation, hvor de ikke har et sted at gå hen.
Dette er beskrevet under spørgsmål 4 under formaliseret samarbejde.
4. Har i andre gode og konstruktive forslag og ideer til skolereformens udmøntning pr. august 2014?
I bedes begrunde jeres forslag.
De aktiviteter i den understøttende undervisning, som med fordel kan varetages i klubben, bør afvikles sidst
på skoledagen, således at trivsel, innovation, bevægelse, aktivitet og sport kan foregå i klubben.
Idet den understøttende undervisning er for alle børn/unge, vil dem som ikke er tilmeldt klubben naturligvis
også kunne deltage i aktiviteterne i det pågældende tidsrum, hvor den understøttende undervisning finder
sted. Efter den understøttende undervisning tilbydes der frivillig lektiecafe (på skolen).
Formaliseret samarbejde:
I det tidsrum, hvor der er frivillig lektiecafe på skolen, er det vigtigt at kunne tilbyde børn og unge i
fritidstilbudsalderen et alternativ.
Vores forslag er, at der skal indgås et formaliseret samarbejde imellem klubtilbud og skole, hvor barnet/den
unge selv kan vælge at benytte tilbuddet om klub (det skal være gratis i det tidsrum, hvor der er lektiecafe)
eller lektiecafe på skolen. Her vil vi henvise til, at pengene bør følge barnet, som der står i høringsmaterialet.
Når lektiecafeen slutter, må klubben benyttes af de børn og unge som er meldt ind i klubben. Her vil vi
foreslå, at alle i aldersgruppen kan tilmelde sig, således at fritidstilbuddet bliver uden normering også for
dem som går i specialklasse.
Derudover er det vigtigt at fortætte og udvikle den forebyggende indsats, relationsarbejdet til de unge, vores
gadeteam, samarbejdet med handelstands foreningen, turistkontor, havnen, hoteller/campingpladser,
foreningsliv osv.
Med venlig hilsen
Torben Johansen
Bestyrelsesformand Særlig klubtilbud Hans Aabelsvej
Thorshøj Idrætsbørnehus
Hjørringvej 222 a Thorshøj
9750 Østervrå
Tlf. 98 956082
Email: [email protected]
www.thorshojbornehus.dk
Thorshøj den 26. september 2013
Til
Frederikshavn kommune
Att: Børne- og Ungdomsudvalget.
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Høringssvar vedr. skolereformens udmøntning i Frederikshavn kommune!
Spørgsmål 1:
Indledningsvis må vi fra Thorshøj Børnehuset side give udtryk for frustration – da det er meget
uklart hvilke retningsliner Frederikshavn Kommunes Børne-ungeudvalget ønsker for folkeskolen og
hermed skolereformen.
Denne ramme/indholds-debat skal tages og udstikkes, før vi kan komme med et kvalificeret bud.
Der skal dog ikke herske tvivl om at det er vores klare holdning at skole skal være skole, der
varetages af lærer og fritidstilbuddet skal være fritid, som varetages af pædagoger.
Et udbygget samarbejde de to faggrupper imellem vil dog være nødvendigt og givtigt..
Thorshøj Idrætsbørnehus
Hjørringvej 222 a Thorshøj
9750 Østervrå
Tlf. 98 956082
Email: [email protected]
www.thorshojbornehus.dk
Thorshøj den 26. september 2013
Spørgsmål 2:
Thorshøj Børnehus bestyrelses forslag til en skoledag i Helhedsskolen:
Dagen starter morgen møder i Thorshøj børnehus.
Tager ”den eksisterende”
skolebussen til Torslev
Skole
Helhedsskole
Torslev skole Østervrå
Hvad er et godt børneliv i Thorshøj
Børnehus?
Fritid – ordret fri-tid tages bogstaveligt.
Nærvær / fordybelse for det enkelte barn.
”Ro og rammer”
til færdiggørelse af
hjemmeopgaver
frem til 2016
Udforske fantasi / eksperimenterende.
Uforstyrret leg enkeltvis eller i gruppe.
Pædagogerne opfanger hvad der rør sig i
børnegruppen – og tager initiativ til at
udforske emnet.
Da vi har fokus på Idræt – starter barnets
”fritid” med bevægelsesaktiviteter.
Thorshøj Børnehus er certificeret
Idrætsinstition – og vores rammer
(boldbaner, gymnastiksal) ligger op til
kropslig bevægelse.
Thorshøj Børnehus har et tæt samarbejde
med den lokale boldklub TTB. I form
Idrætsdage.
Thorshøj Idrætsbørnehus
Hjørringvej 222 a Thorshøj
9750 Østervrå
Tlf. 98 956082
Email: [email protected]
www.thorshojbornehus.dk
Thorshøj den 26. september 2013
Thorshøj Børnehus er en idræts institution, der gennem pædagogisk idræt skaber en kultur, hvor
læring foregår gennem fysisk aktivitet. Dette giver succes gennem kropslige aktiviteter – der fortsat
bliver ved med at være et redskab for læring.
Thorshøj Børnehus er en lille institution – hvor alle børn bliver set hver dag!!! Der er endvidere
familier, som bevidst vælger den lille institution.
Det vil være et stort tab for vores børn og familierne i området, hvis vi mister dette lokale tilbud.
Vi kan frygte at såkaldte resursesvage familiers børn ikke vil have mulighed for at benytte et
fritidstilbud, der ligger udenfor lokalområdet.
Netop disse børn vil komme til at mangle andre voksne og spejle sig i - og hermed miste
muligheden for at ændre det sociale mønster.
Spørgsmål 3:
Da vi endnu ikke kender rammerne, indhold og mål, er det meget svært at give et kvalificeret bud
på.
Med afsæt i den lokale skole ser vi blot 16 elever ud af 350 elever benytter tilbuddet om Lektiecafè.
Derfor faglig fordybelse frem for lektie-café.
Endnu en gang fratager ”systemet” forældrene ansvaret….
Spørgsmål 4:
Det er en vidtrækkende reform og vi forventer at bliver indbudt til flere høringsrunder.
Og vi appellerer til at politikkerne denne gang ser fremad – tænker længere end til 2016.
Lad os nu få nogen løsninger der holder!!! Endnu en gang appellerer vi kraftigt til videre dialog.
Med venlig hilsen
Thorshøj Idrætsbørnehus bestyrelse
Lene Andersen
Formand
Høringssvar vedr. Ungdomsgården Hånbæks rolle i den nye skolereform i
Frederikshavns kommune.
Forord:
Ungdomsgården Hånbæk er en traditionsrig fritids- og ungdomsklub, Klubben har 40 års erfaring med
arbejdet på børne og ungeområdet. Ungdomsgården har og vil forsat gerne yde en stor forebyggende og
socialpædagogisk indsats i dets nærområde. Men med det forslag, som er sendt til høring onsdag d. 25.
september 2013, ser det ud til, at Ungdomsgården vil miste grundlaget for at opretholde den indsats, der
gøres på nuværende tidspunkt. UGH vil blive reduceret med ca. 50% af dets budget og kan derved ikke
opretholde fuldtidsstillinger, og/eller halvdelen af personalet må afskediges. Det står i den skarpeste
kontrast til Frederikshavns kommunes overordnede SSP politik, som siger at den forebyggende indsats skal
være:



At udvikle og støtte initiativer, som medvirker til trivsel
og tryghed blandt børn og unge.
At inspirere til en helhedsorienteret forebyggende indsats igennem inddragelse af alle
relevante ressourcer i lokalområdet.
At inddrage børn og unge aktivt i kommunens forebyggende arbejde.
Kilde: http://www.sspfrederikshavn.dk/
Lokalområdet er nemlig vigtigt i denne sammenhæng Den lokale indsats med relationen som middel og
forebyggelse som mål giver rigtig god mening, og lader faggrupper gøre det, de hver i sær er bedst til. Den
lokale indsats giver barnet / den unge en forståelse for sammenhæng imellem skole og fritid, men samtidig
deler områderne i to, og giver barnet mulighed for et sundt dagligt arenaskift med mulilghed for et
pusterum fra skolens mange krav og forventninger.
Hvis halvdelen af UGH´s budget bliver overført til skolen, vil kvaliteten af den lokale forebyggende indsats
også falde. Men indholdet i dette katalog vil give et bud på, hvordan disse to verdener kan forenes og blive
til en helhed med kvalitet, med prof. personale i aktivitetstimerne og med stor erfaring på området. Den
forebyggende indsats vil blive endnu mere omfattende, end den var før skolereformen.
Udspillet fra kommunen, ift. overflytning af de økonomiske midler til skolen fra fritidsområdet, vil helt
naturligt hive tæppet væk under institutionen. Det vil fjerne grundlaget for at lave en kvalitetsfuld
forebyggende indsats på børne og ungeområdet, og fjerne grundlaget for 37 timers stillinger og derved vil
det dygtige og kompetente personale ikke finde stillingerne fyldestgørende ift. at have et fast arbejde, som
kan give et eksistensgrundlag for mennesker i et moderne samfund. Vi forudser også at personale ikke vil
finde udfordringer nok i 25 timers stillinger, og derved vil kvaliteten af relationsarbejdet blive ramt på
kvaliteten.
Vi kan godt se, at grundlaget for at Ungdomsgården Hånbæk skal skæres ned, så længe børnene ikke er i
huset før klokken 14.30/15.00. Men behovet for timerne forsvinder ikke. De skifter bare adresse. Dvs., at
børnene stadig efter skolereformens start har ret til fritid. Det er bare i skolen, så hvorfor flytter
Ungdomsgårdens faglige personale så ikke med?
Vi kan samtidig, når børnene kommer senere, få en meget bedre mulighed for forberedelse og afholdelse af
div. møder internt og med eksterne samarbejdspartnere, før der er børn i huset.
Selve ideen:
Vi foreslår, at UGH´s budget forbliver uberørt og forsat under UGH´s administration. Vi leverer indholdet i
aktivitetstimerne på Nordstjerneskolen, privatskolen og 10 klassecenteret. På denne måde udøver hver sin
faggruppe, lærer og pædagoger hver sin faglige kompetente indsat. De to faggrupper gør det, de hver især
er uddannet til og har erfaringer i. Derved får vi skabt en skole med meget stor faglig kvalitet. Pædagoger er
bedst til at skabe fyldestgørende aktiviteter, som både stimulerer børnenes sociale og kognitive
kompetencer. Vi kan skabe nogle aktivitetstimer, som vil være et godt afbræk i skoledagen, med arenaskift
og skift i det faglige personale. Relationen går stadig forrest, og den forebyggende indsats i lokalområdet vil
blive meget større og fyldestgørende, da vi vil få kontakt til en langt større børne- og ungegruppe end før.
Den unge vil kunne opleve at skole og fritidsklub taler sammen, arbejder sammen og skaber en tryg ramme
i deres liv.
Ungdomsgården Hånbæk vil kunne bidrage med alsidige aktiviteter lige fra sport, til musiske/kreative
aktiviteter. Aktiviteter som vil kunne højne standarden for børnenes indlæring, da det på en helt anden
måde bliver spændende at gå i skole. Vi ligger centralt i mellem tre skoler, Nordstjerneskolen, Privatskolen
og 10.klassecenteret. Man kan cykle fra alle tre skoler til UGH på under 10 min, og UGH er også i besiddelse
af to busser, så vi har også mulighed for at hente børnene. Børnene og de unge vil så få berøring med UGH,
som er en af Danmarks største fritids og ungdomsklubber, og vil kunne få et kæmpe netværk af andre unge
og få gavn af alle de muligheder, som der er i den gratis ungdomsklub om aftenen. De interessegrupper
som naturlig vil opstå i skoledelen – eksempelvis studiegrupper - vil have mulighed for at bruge vores
lokaler til at arbejde på projekter om eftermiddagen og om aftenen. Vi kan stille computere, div. udstyr og
lokaler til rådighed, og der vil være mulighed for at spare med andre unge og voksne i disse projekter. Om
eftermiddagen vil den reducerede forældrebetaling, få flere forældre til at melde deres barn ind i UGH´s
fritidsklub.
På denne måde arbejder de to største faggrupper i børnenes liv sammen, men stadig hver for sig.
Vi påtænker ikke, at alle aktivitetstimer skal foregå i UGH´s lokaler. Mange aktiviteter kan og skal foregå på
skolen og derved også skabe en dynamik og forandring fra dag til dag i børnene skoleliv. Vi er eksperter i at
arbejde med børns sociale liv igennem aktiviteter og vil kunne skabe nogle klasser med bedre harmoni og
forståelse for hinandens forskelligheder. Derigennem vil kvaliteten i læringen også blive bedre ved at de
sociale forstyrrende elementer i undervisningen mindskes. Læreren kan koncentrere sig om at udøve god
og kompetent undervisning, og pædagogen vil kunne forbedre den sociale kontekst i undervisningen
igennem aktivitetstimerne.
Ift. lektie Caféen, som ikke er obligatorisk – men som alligevel bestemmer institutionernes åbningstider,
lyder meget lidt gennemtænkt i pædagogiske øre. Skal børnene så cykle byen rundt indtil klubben åbner?
Vi påtænker, at lektie cafeen er hos os. De børn, som ikke ønsker at benytte tilbuddet om lektiehjælp i
caféen, vil også være velkomne indtil at klubben ”rigtigt” åbner efter lektiecafeen. På denne måde vil den
forebyggende indsats stadig være massivt tilstede i lokalområdet.
I UGH kan vi tilbyde:




















Klatrevæg.
Flot legeplads med rig mulighed for fysisk udfoldelse igennem leg.
Multibane som kan bruges til fodbold, Basketball, volleyball osv.
Bålplads.
Båd med både sejl og motor – maritim forebyggende arbejde.
Hoppepude og trampolin.
Klatretårn.
Drama- og teaterundervisning og scene. Stunt undervisning.
Gøjlerundervisning – jonglering, gå på knust glas, ligge på søm, lærer at trylle.
Kunst værksteder.
Graffiti undervisning med lovlig graffiti mur.
Glasværksted – glaskunst.
Bordtennis undervisning og mange bordtennisborde.
Stor sal til fælles lege.
Lektiecafé.
Håndarbejde.
Medie værksted – lave egne film på MAC computere og med huset fine udstyr. Lav eget musik, lave
lokalt børne og ungdoms tv. (se Kanal Frederikshavn under ”Børn og unge” hvor vores egen TV
station UGH TV har sin platform)
Rig mulighed for at tage ud af huset med busser. Vi har i alt plads 26 børn i alt i vores busser.
Musikstudie. Mulighed for at indspille egen produceret musik, lave CD’er med egen rap osv. Der er
også mulighed for at producerer egen elektronisk musik på Mac-computere.
Mange pc’ere med mulighed for at spille sammen. Ipads til bl.a. lektiehjælp.
På skolen kan vi tilbyde:




Pædagogisk støtte i undervisningen.
Sorg bearbejdelse/ sorggruppe – for børn som har mistet. Pædagog med speciale i ”Børn i sorg”.
Fælleslege på ude arealer.
Langt større pædagogisk berøringsflade og kan bidrage til flere pædagogiske råd og ”familie team
møder” særligt i de større klasser vil dette give et pædagogisk afkast – da vi ikke før er blevet
inviteret med til de møder, som omhandler de ældre børn/unge.
Dato: 30. september 2013
Mvh.
Bestyrelsesformand for Ungdomsgården Hånbæk, Anders Brandt Sørensen
Repræsentant for medarbejderne i Ungdomsgården Hånbæk, Mikkel Arne Egelund,
From:
To:
Subject:
Date:
Lene Marianne Thomsen
Inger Dam Jensen
Ungdomshuset Sct. Laurentius - Høringssvar
14. september 2013 13:50:17
Hej Inger
Da Ungdomshuset, Sct. Laurentius p.t. er uden bestyrelse er vi ikke en del af de
høringsberettigede parter i forhold til høringssvar vedr. retninger for skolereformens
udmøntning.
Institutionens synspunkter vil fremgå af vores faglige organisation BUPL´s høringssvar.
Med venlig hilsen
Lene M. Thomsen
Leder
Ungdomshuset, Sct. Laurentius
Kirkevej 29
9990 Skagen
Direkte: 98 44 48 88
Mobil: [email protected]
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Telefon: 9845 5000
www.frederikshavn.dk
Til
Inger Dam
Frederikshavn Kommune
[email protected]
29-09-2013
Dato:
Deres ref.:
Vor ref.:
34-F10/20072
Sagsbehandler:
FJG/-
Følgebrev høringssvar skolereformen
BUPL Nordjylland fremsender hermed høringssvar i forbindelse med udmøntning af
skolereformen i Frederikshavn Kommune.
Børne- og ungdomsudvalget har stillet 4 høringsspørgsmål, og beder om begrundede svar.
Vi har i vores besvarelse valgt at svare omfattende og uddybende, idet vi synes at
spørgsmålene er for vigtige at besvare i punktform.
Vi ser frem til yderligere dialog om udmøntning af reformen.
Venlig hilsen
Flemming Juul Gade
Faglig sekretær
BUPL Nordjylland
Tlf. 34 46 55 36 (direkte)
Mobil: 20 33 45 77
BUPL NORDJYLLAND • NIELS JERNES VEJ 8 B - 9220 AALBORG ØST
TELEFON 35 46 55 00 - FAX 35 46 55 01 - E-MAIL: [email protected] - www.bupl.dk/nordjylland
Høringssvar i forbindelse med skolereform i Frederikshavn kommune
BUPL Nordjylland ønsker med dette høringssvar at folde de kompetencer ud, som pædagogerne allerede
bringer ind i samarbejdet med lærerne. Kompetencer, hvis potentiale i endnu højere grad kan understøtte
folkeskolen, når reformen indtræder.
Der er tale om kompetencer, som i høj grad kan benyttes i forskellige funktioner på tværs af skoledagen og
på tværs af forskellige læringsarenaer. Kompetencer som kan understøtte og supplere den fagfaglige
undervisning og skabe et godt udgangspunkt for børnene almene udvikling såvel som faglige dygtiggørelse.
Pædagoger kan med andre ord bidrage til, at børnene bliver så dygtige, som de kan.
Helhed
Pædagoger tænker i og arbejder med helheder. Det vil sige, at alt det pædagoger foretager sig i forhold til
børn, bunder i en helhedstænkning. Det har over en længere årrække været muligt i Frederikshavns
kommune at folde disse, pædagogernes uddannelsesmæssige kompetencer, ud, især på de små klassetrin.
Og der er opnået en god effekt af dette. Denne effekt er opnået, fordi pædagogerne rent organisatorisk har
haft mulighed for at følge børnene på tværs af forskellige læringsarenaer. Med den nye skolereform kan det
lade sig gøre at folde dette potentiale yderligere ud, hvis der tænkes i nye organiseringer og funktioner.
Læring
Læring forudsætter ikke blot, at forstyrrelser i undervisningen kommes til livs, således at faglæreren har
mulighed for at lære fra sig. Læring forudsætter det, man kan kalde ’læringsro’. Læringsro handler om, hvor
meget ro det enkelte barn har til at koncentrere sig og rent faktisk omsætte undervisningen til læring.
Pædagoger har øje for dette aspekt. De er optagede af hvorfor, børn agerer på den ene eller anden måde,
og hvorfor de ikke synes at trives eller kunne optage undervisningen. Fordi pædagoger er sammen med
børnene på tværs af læringsarenaer og følger dem gennem strukturerede, selvforvaltende og sociale
læringsarenaer, og fordi de ofte har daglig kontakt til forældrene, så ved de hvad der rører sig, hvor børnene
har deres styrker, med hvad børnene trives, hvor de trives, med hvem de trives og også når der er mistrivsel.
Dysfunktionelt
børnefællesskab
og generel mangel
på trivsel
Læringsro
Trivsel og
sundt børnefællesskab
Ingen
læringsro
Pædagoger kan aktivt gå ind og bruge denne viden til at skabe læringsro og læringsparathed hos det enkelte
barn. Dette sker ved at flytte viden fra en kontekst eller en læringsarena til en anden. Det barn, der synes at
have svært ved at følge med rent fagligt, reagerer voldsomt, er fraværende i blikket eller ikke kan
koncentrere sig, er måske i en situation, hvor der sker en masse ’mellem linjerne’ i kammeratskabsgruppen,
eller har problemer og bekymringer i forhold til noget på hjemmefronten. Og den elev, der hele tiden
tiltrækker sig negativ opmærksomhed, ved at afbryde og lave sjov, kæmper måske i virkeligheden for accept
i en drengegruppe, hvor hierarkiet i høj grad baserer sig på at være en ’hård negl’, modig eller ’fremme i
skoen’. Disse børn vil ikke klare sig bedre, hvis man forsøger at løse problemet med speciallæringstiltag,
konsekvenser eller disciplin, for roden til problemerne er ikke af faglig eller adfærdsmæssig karakter, men
handler om noget andet, nemlig det sociale fællesskab, hvori læringen skal foregå. Dette er noget, som
pædagogen qua sin faglighed let kan rette fokus mod, hvis man beslutter sig for at bruge pædagogens viden
aktivt over hele skoledagen i arbejdet med eleven og gruppen af børn (se f.eks. ’Børnefællesskabers
betydning for læring’ og ’Pædagogers bidrag til skolen – diskuteret i lyset af børns liv på tværs af
undervisning og fritid’ af Anja Hvidtfeldt Stanek, Syddansk Universitet).
I forhold til høringsspørgsmål 2 er det af afgørende betydning, at klub, fritidshjem eller SFO bevarer en
pædagogisk faglig kvalitet, men en kvalitet som også understøtter skolens formål som helhed og arbejder i
forlængelse af reformindholdet.
Pædagog fagligt indhold i klub, fritidshjem
eller SFO er/kan blandt andet være:
•
•
•
•
Selvforvaltende aktiviteter i det
sociale fællesskab eller alene,
som observeres af pædagoger.
En stille snak i sofaen eller på
legepladsen med en nærværende
pædagog, som benyttes som en
form for systematisk
trivselsmåling.
Overlevering til forældre og
uformelle samtaler om
hjemmesituationen.
Deltagelse i de lokale
idrætsforeninger, hvor en
pædagog vejleder den frivillige i
forhold til tilgange til forskellige
børn, og observerer og hjælper i
forhold til det sociale miljø
omkring det børnene deltager i.
Dette indhold kan understøtte skolen på
følgende måder, og arbejdes på baggrund af i både
skole og klub, fritidshjem eller SFO:
• Pædagogen ved hvor fællesskabet ’måske’
spænder ben i forhold til arbejdet i
klasserne/holdene og i forhold til det enkelte
barns læringsro. Ligeledes ses ukendte styrker
hos børn socialt som individuelt, når der er ’fri
leg’ og kreativitet udvikles.
• Overblik over det enkelte barns trivsel og
mulighed for at gribe ind, således at en vis
læringsro og – parathed gøres mulig.
• Viden om hvorvidt forstyrrelser på
hjemmefronten har betydning for læringsro,
og mulighed for at overdrage information
ansigt til ansigt, også fra skoledelen.
• Bevægelse er godt for hjernen, og børn der
ellers ikke ville have deltaget i foreningslivet,
får mulighed. Endvidere oplever særligt
udfordrede børn små sejre, der kan omsættes
til generel motivation.
I forhold til høringsspørgsmål 1, mener BUPL Nordjylland, at man således skal have fokus på, at
understøttende undervisning rent faktisk også kommer til at understøtte den faglige læring, som den sigter
på. Der skal derfor indgå pædagoger i denne undervisning, for at bredden i de behov, som det enkelte barn
kan have for at opnå læringsro- og parathed kan mødes. Pædagogen kan her arbejde med og dele den
viden om det enkelte barn, som denne har adgang til gennem fritidsklub eller SFO og forældrekontakten.
For at opnå det bedst mulige udbytte af den understøttende undervisning er det absolut nødvendigt, at det
altid foregår på baggrund af et tæt samarbejde i team af lærere og pædagoger, hvor den understøttende
undervisning, og de behov de enkelte børn har i forhold til få ro til indlæringen, alternative redskaber til
indlæring eller blot ekstra saft og kraft til læreprocessen, tages op i bredden og danner grundlag for en fælles
udformning af didaktik og holddannelser.
En gruppe børn får til opgave at lave en
’levende’ model over fotosyntesen, og
samtidig beslutte en måde, hvorpå det
kan formidles bedst til deres
kammerater. De får hjælp af
biologilæreren til det tekniske og
teoretiske, hvorefter pædagogen
’brainstormer’ med dem i forhold til en
kreativ og interessant måde at formidle
det.
Børnene ’fremfører’ fotosyntesen for deres
kammerater som et drama på en meget humoristisk
måde. Faglæreren i håndværk og design hjælper til
med kostumetilblivelsen, og pædagogen med rent
konkret at fremføre dramaet. Peters højbed indgår
som rekvisit i dramaet, som selvfølgelig foregår
udendørs.
Pædagogen forestår den ekskursion til et
landbrug, der skal sætte saft og kraft på et
bestemt fagligt tema, der kan understøtte
flere forskellige undervisningsmæssige
behov hos børnene.
Peter, som har vanskeligheder i
matematik, har i fritidstilbuddet
vist interesse for landbrug og
dyrkning, hvorfor hans opgave i en
periode bliver at bygge et højbed
efter egne udregninger, og så frø til
blomster i en eller anden
geometrisk figur. Pædagogen
’coacher’ og støtter processen,
mens faglæreren med jævne
mellemrum superviserer.
I forhold til høringsspørgsmål 3 er det med BUPL Nordjyllands erfaring, afgørende, at lektiecaféen er et
tilbud, som dels adskiller sig fra undervisningen generelt, og dels er et tilbud hvor der i særlig høj grad
differentieres i forhold til børnenes behov. Nogle klubber, fritidshjem og SFO’er i Frederikshavn arbejder
allerede med former for lektiecaféer.
•
En lektiecafé med både pædagoger og lærere, kan tage
sig således ud:
• Grupper kan inddeles på forskellig vis, ud fra
den viden, der fra dag til dag overleveres,
f.eks. elekronisk om præferencer og tiltag med
gode effekter hos de forskellige børn.
• Den fagfaglige dybde og kompleksitet
tilgodeses hos de børn, der har behov herfor.
• Pædagogernes kendskab til eleverne på tværs
af skoledagen, bidrager til et mere nuanceret
kendskab til det enkelte barn, således at
alternative forløb i lektielæsningen kan
udformes af pædagogen.
•
•
•
•
Måske kniber det med
koncentrationen, fordi kroppen ’vil
noget andet’, og afbræk med fysisk
aktivitet, hver gang et nyt aftalt mål
nås, kan give afløb.
Et barn har behov for at få hjælp til at
’danne’ sig et mere uforstyrret rum.
Lektierne er blevet en sur pligt og
pædagogen lægger en plan sammen
med barnet for hvordan
lektielæsningen kan blive en god
oplevelse.
Måske er der behov for en rolig snak
om, hvordan det rent faktisk føles
godt, når det lykkes at blive færdig,
og at begrebet ’udholdenhed’
betyder det, man lige har gjort, og er
en god ting.
Et barn har behov for at få forklaret
noget omkring vinkler med afsæt i
den stærekasse, eleven netop har
bygget i fritidstilbuddet.
I forhold til høringsspørgsmål 4 mener BUPL Nordjylland, at det er oplagt at tænke pædagogerne ind i
mere tværgående funktioner i skolen. Dels for at give plads og rum til den fagfaglige del af undervisningen
og dels fordi pædagogerne qua deres arbejde på tværs af skoledagen har et overblik og specifikt kendskab
til børnene. Mange pædagoger arbejder allerede som inklusionsvejledere og i lignende funktioner på
skolerne i Nordjylland. Men også i ’klasselærerfunktionen’ har pædagoger meget at byde ind med. BUPL
Nordjylland har, ikke meget, men dog lidt erfaring med pædagoger, der udfylder ’klasselærerfunktionen’.
Grupper eller klasser behøver ikke være identiske med faglige undervisningsgrupper.
Inklusionsvejledere med kompetence i et generelt socialt inklusions blik på miljøet og
specialkompetencer i forhold til f.eks. bestemte diagnoser, kan:
• Observere hold/klasser, der hvor undervisere er kørt fast i ’Hvad problemet
egentlig er’.
• Give sparring i forhold til konkrete børn med konkrete vanskeligheder.
• Hjælpe med en didaktisk plan i forhold til elever med særlige udfordringer.
• Deltage i teammøder med et konsekvent inklusionsblik.
• Deltage i udviklingen af inklusionsindsatsen fremadrettet med et praktisk og
erfaringsmæssigt blik på inklusion.
Pædagogen i funktionen som ’klasselærer’ kan byde ind med disse
kompetencer:
• Pædagoger er uddannet til at arbejde med sociale fællesskaber.
• Pædagoger færdes på tværs af undervisning, lektie café og klub,
fritidshjem eller SFO, hvorfor de har indgående kendskab til den
enkelte elev og gruppen.
• Pædagoger har kommunikation med mange forskellige grupper af
mennesker, som en særskilt kompetence, hvorfor det er oplagt, at
de ikke kun agerer bindeled til forældre, men også til f.eks. PPR og
lærere, når det angår helheden af barnets sociale udvikling og
trivsel.
Et sidste punkt under høringsspørgsmål 4, som, BUPL Nordjylland mener, er særligt væsentligt, er at
man bør udnytte de ressourcer, der ligger i klubberne, pædagogiske såvel som praktiske.
Det kan den sociale klub og klubpædagogerne bidrage med i
samarbejdet med skolen:
• Klubben kan, i samarbejde med skolen og det lokale
samfund, skabe motivation, mestring og læring hos unge,
der er udsatte i forhold til ikke at få et ’normalt’
uddannelses- og arbejdsliv.
• Klubben kan på baggrund af dens mange faciliteter og
pædagogiske specialer iværksætte kreative eller mere
værkstedsrettede fag, der kan udnyttes i forhold til den
understøttende undervisning.
Aftaleteksten om folkeskolereformen lægger op til et større fokus på undervisningsmiljø og trivsel. Klubberne
og fritidscentrene har en lang række erfaringer i at arbejde med unges trivselsproblemer, de være sig
relateret til skole, hjem eller kammeratskabsgruppe. Pædagogerne her er vant til at se på tværs og tage
styring i forhold til de reelle og konkrete problemer – til at lave et slags ’udvidet trivselsarbejde’ på tværs af
tid og sted.
Det skal sikres at dette arbejde kan fortsættes i samarbejde med skolen, således at de unge med en række
af forskellige trivselsproblemer opnår mulighed for reel læring og at klassens miljø generelt påvirkes positivt?
Pædagogerne fra fritidscentre og klubber skal inddrages i dette trivselsarbejde, således at en rød tråd
mellem skoledagen og de unges færden i fritidslivet, sikres - også når der er problemer med den unges
generelle trivsel, f.eks. grundet misbrugs- og kriminalitetsproblematikker?
Det er helt tydeligt, at der, i aftaleteksten om folkeskolereformen, lægges op til en større grad af kobling
mellem teori og praksis, en udvikling af undervisningen, et bedre undervisningsmiljø, en større mulighed for
at danne valgfag. Reformen har også til formål at skabe en højere grad af motivation hos de unge og
udfordre dem så de bliver så dygtige, de kan.
Klubberne/fritidscentrene har en lang tradition for at skabe aktiviteter og læring på en mere konkret og
anderledes måde. Klubberne/fritidscentrene har således understøttet udvikling af kunstnerisk, musisk og
håndværksmæssigt talent gennem en årrække, både med velfungerende unge, men også i mere konkrete
projektforløb for f.eks. skoletrætte unge. Klubberne/fritidscentrene har derfor både de rent fysiske faciliteter til
at skabe anderledes læringsrum og undervisningsformer, og ligeledes en pædagogisk erfaring i at bane vej
for og motivere til en bestemt læring hos den unge.
Derfor skal der sikres betingelser for et konkret samarbejde, hvor både klubbens fysiske faciliteter og
pædagogiske erfaringer bliver en del af den nye skole!
Med skolereformen ønsker man at skabe et bedre grundlag for at få en større gruppe af unge videre i
uddannelsessystemet. Man ønsker blandt andet et mere målrettet og tidligere fokus på overgangen fra
folkeskolen til ungdomsuddannelserne blandt andet gennem en tidligere vejledning, en større bredde i
valgfag og generel en bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Endvidere ønsker man i højere grad at
inddrage forenings- og fritidslivet.
Klubberne/fritidscentrene har igennem mange år arbejdet med overgangen fra barn til voksen, forstået, at
klubberne på forskellig vis, gennem konkrete projekter og målrettet pædagogik, har trænet almindelige
kompetencer til at mestre hverdagslivet hos den unge, som det ser ud, når ansvaret for det ligger hos en
selv. Det vil sige, at der har været fokus på helt basale ting, som at deltage i foreningsliv, have et fritidsjob,
komme op om morgnen, skaffe sig en læreplads osv. Klubberne/fritidscentrene har været med til at skabe
succesoplevelser og målsætninger hos de unge i forhold til deres kommende uddannelses- og arbejdsliv.
Denne viden og disse kompetencer skal inddrages i et samarbejde med skolen omkring overgangen fra
folkeskolen til ungdomsuddannelserne, så også de socialt udsatte unge får den relevante hjælp til at mestre
et uddannelsesliv!
Konkluderende bemærkninger
Understøttende undervisning, kvalitet i klub, fritidshjem eller SFO (dvs. ressourcer), arbejdet med inklusion,
lekiecafé, sammensætning af grupper/klasser, elevplaner, samarbejdet med forældre, samarbejdet med
PPR og den rent didaktiske tilrettelæggelse af undervisning og læring, bør som udgangspunkt være baseret
på et samarbejde med mellem pædagoger og lærere. På den måde kan man skabe helheder for det enkelte
barn og sikre størst mulig trivsel og læringsro, og dermed bedst mulige faglige resultater.
I BUPL Nordjylland mener vi, at det allervigtigste i udformningen af den kommende skole er modet til at
tænke nyt men samtidig kigge på det, der allerede eksisterer af potentiale.
BUPL Nordjylland mener, at det er af højeste nødvendighed, at samarbejdet mellem de to grupper, lærere
og pædagoger prioriteres, og at der skabes et fælles sprog og forventninger omkring samarbejdet. Det er
nemlig på baggrund af det samarbejde, at børnene trives og kan rykke sig rent fagligt.
Rambølls evaluering af skolestartsforsøg har da også resulteret i, at
ordningen med pædagoger i undervisningen i indskolingen er gjort
permanent. Det tidligere ministerium for børn og undervisning konkluderer
ud fra Rambølls rapport, at ’pædagoger i undervisningen’ gør en forskel og
skaber forbedrede muligheder for at tilgodese:
•
Et sammenhængende børneliv
•
Børnenes trivsel i undervisningen
•
At undervisningens faglige mål for de yngste skolebørn i
højere grad tilrettelægges som en kombination af teoretisk
viden og praktiske kundskaber og aktiviteter
•
Forbedrede muligheder for inklusion af børn med
indlæringsvanskeligheder
Med andre ord, pædagoger er nødvendige for at skabe ro hos børnene, så de kan lære og udvikle sig fagligt
og socialt.
På vegne af BUPL Nordjylland
Flemming Gade
Faglig sekretær
Tlf. 35 46 55 36 (direkte)
Mobil: 20 33 45 77