Kære alle! Grundlaget for skolereformen er de nye målsætninger fra undervisningsministeriet. Måden skolereformen implementeres her på Østerild skole er, ved at vi tager udgangspunkt i de nationale målsætninger, skolens værdigrundlag og den nyeste evidens og forskning om læring og trivsel. Målsætningen fra undervisningsministeriet er grundlaget for ændringer i folkeskolen tager afsæt i de 3 overordnede mål for den danske folkeskole. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. - og Østerild skoles værdigrundlag: Østerild skoles værdigrundlag bygger på Thisted Kommunes overordnede værdigrundlag, som tager udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn. Østerild skole udvikler sunde og livsduelige børn, der er i stand til at navigere i et samfund i evig og hurtig forandring. Skolen skal være et sted, hvor eleverne føler sig trygge og udvikler sig til åbne, frie og tillidsfulde individer med respekt og tolerance over for anderledes tænkende. Eleverne skal blive gode til at udnytte egne ressourcer for derigennem at opleve selvværd og ligeværd. Skolen skal være et sted, hvor elevernes nysgerrighed stimuleres, således at de får lyst til at lære, undersøge og eksperimentere samt udvikle deres musiske og kreative evner. Eleverne skal opleve medansvarlighed over for egen udvikling, fællesskabet og materielle værdier. Skolen skal være åben for dialog og gennem et højt informationsniveau give forældrene de bedste muligheder for at følge med i barnets skolegang. Samarbejdet mellem skole og hjem skal præges af fælles ansvar. Skolen skal sikre kvalitet i sin virksomhed og bibringe eleverne et optimalt fagligt niveau. Skolen skal være åben udadtil og desuden være et naturligt samlingspunkt i lokalområdet. Både skolens medarbejdere og elever kommer at opleve en stor forandring i dagligdagen bla. ved, at vi skal være i skole flere timer. Lærerne kommer at have al sin arbejdstid på skolen. Derfor har vi indrettet arbejdspladser for alle lærere på skolen. Eleverne kommer til at være i skole flere timer hver uge: Indskolingselever Mellemtrinselever Lærere 30 timer – heraf er 2 timer frivillig fordybelsestid (lektiecafe) 33 timer – heraf er 3 timer frivillig fordybelsestid (lektiecafe) 40 timer Nordjyllandstrafikselskab er endnu ikke færdige med at planlægge busruterne, så derfor kan vi ikke sige præcis hvornår skoledagen stater og slutter, men vi ved at: 0. – 3 klasse Vil komme til at gå i skole fra ca. 8 -14 hver dag. 4 gange om ugen er den sidste ½ time den frivillige fordybelsestid (lektiecafe) 4. – 6. klasse Vil komme til at gå i skole fra ca 8 -14 om onsdagen og fredagen. De øvrige tre hverdage vil de have skoletid fra ca 8 -15, hvor den sidste time hver dag er fordybelsestid (lektiecafe) Skolen er i gang med at forandre de fysiske rammer på skolen. For at skabe de bedste rammer for læring har vi prioriteret at have fokus på at modernisere gangarealerne i indskolingen, som i højere grad skal inspirere til læse og gruppearbejde. Skabe et inspirerende matematikmiljø på en del af gangarealet og sætte fokus på geografisk viden på læseøen i biblioteket. m. v. Sprogfag: Eleverne kommer at læse engelsk fra første klasse, og tysk fra femte klasse. Dansk, matematik og historie: Der gives mere tid til dansk, matematik og historie, ligesom der indføres ekstra timer som skal understøtte undervisningen. Eleverne skal dagligt have motion og bevægelse i skolen. Bevægelse og motion imens de lærer. Den understøttende undervisning skal give flere muligheder for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev, gennem tværfaglig undervisning, projektarbejde, faglig fordybelse, kost, motion og bevægelse, og fokus på den enkelte elevs læring ud fra dennes behov. Håndværk og design : De praktisk-musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. Derfor indføres et nyt fag Håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde. Madkundskab: Er det nye navn for hjemkundskab. I faget skal der i fremtiden indgå timer kun til teori. Det betyder, at eleverne ikke skal lave mad i alle timerne Folkeskolen giver os mulighed for at arbejde med flere fokusområder: Den åbne skole: Skolen skal i højere grad samarbejde med eksterne interessenter, og være en åben skole for det lokale område. Vi skal sikre et godt samarbejde med Thisted kommunes musikskole, ungdomsskole, kultur- og fritidsliv, ungdomsuddannelserne og erhvervsliv. IT i undervisningen: Vi er en skole med interaktive tavler i alle klasseværelser, åbent gratis Wi-Fi for alle elever, vi abonnerer på flere e-læringsportaler og har mange computere til rådighed for alle elever. Alle lærere har en computer til rådighed, og vi bruger IPads i undervisningen. Elever med særlige behov har mulighed for at blive støttet i oplæsning, skrivning ved hjælp af skolens computere eller personlige computere. Det stiller selvfølgelig krav på uddannelse af lærere, som hele tiden løbende dygtiggør sig indenfor brug af IT i undervisningen, både på kurser og ved videndeling mellem kollegaer. Holddannelse: Der gives i reformen meget større muligheder for fleksible holddannelser, og at eleven i større grad har undervisning i andre hold end i stamklassen. Det har vi på Østerild skole allerede taget hul på ved at samlæse flere klasser. Det betyder, - at vi allerede har gjort os erfaringer med hvad der skal til, for at fleksible holddannelser bliver en succes. Der foretages altid en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af såvel klassen som sådan som den enkelte elev. Dette gøres for at sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling og, at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse. For en større grad af fleksibel holddannelse forudsættes større grad af tværfagligt samarbejde og samarbejde i lærerteamene. Idræt, motion og bevægelse: På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse skal både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter i undervisningen som fx hente diktat, hoppe matematik og tabeller, hoppe dansk på tasteturet eller de 120 ord, Det kan også planlægges som et morgenløb, boldspil eller lignende, eller i større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. For at styrke fokus på bevægelse og motion samt idrætsfagets status og elevernes faglige udbytte af faget, - indføres en afsluttende prøve i idræt på 9. klassetrin. Understøttende undervisning: Hele skoledagen er undervisning. Undervisningen skal sikre, at eleverne når de høje faglige ambitioner i Fælles Mål. Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. I undervisningen indgår den understøttende undervisning i fagopdelte fag, samt i undervisningsopgaver, som skal understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen. Her på Østerild skole har vi taget udgangspunkt i at meget forskning har sat fokus på, at det er godt for børn at dagen starter genkendeligt. Derfor vil vi starte alle almindelige skoledage i stamklassen. Hvor vi sammen med eleverne skaber et overblik over dagens aktiviteter og samtidig får sag godmorgen til alle. Ligeledes har vi, som vi gør nu og som et stort ønske fra både lærere og bestyrelse valgt, at den understøttende undervisning også skal bruges til at holde morgensang hver dag. Vi mener at en fællessamling med informationer og sang er med til at give eleverne en god dannelse. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen og, at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Med folkeskolereformen kommer der fra Undervisningsministeriet nye læringsmål og nye elevplaner. På nuværende tidspunkt er undervisningsministeriet ikke så langt med læringsmålene i dansk og matematik, at de bliver færdigt til 1. august. 2014. Derfor er det frivilligt for alle skoler, om man allerede fra 1, august 2014, vil starte op med at undervise ud fra de ikke færdige nye målsætninger, eller vil fortsætte med de gamle indtil alle målsætninger i dansk og matematik er færdige. Læringsmålene i de øvrige fag er ikke lovet færdige før efter skoleåret 2014-15. Hvor langt undervisningsministeriet er med de nye elevplaner vides endnu ikke. Med folkeskolereformen er den store udfordring, at vi ikke skal have mere af det samme, men at vi nytænker, hvordan vi driver skole. Drømmen er en levende og lærende skole, med tydelig lokal forankring, som tager udgangspunkt i den enkelte elev og giver de optimale muligheder for at udvikles både fagligt som socialt. Vi er i gang med processen, hvis mål er at skabe en ny skole, og forandringer tager tid. Derfor har vi / vil vi inddrage personale, elever, forældre, skolebestyrelse, lokalområdets interessenter, politikere og forvaltning m.v., da disse er en bidragsgivende del af processen. Men vi er langt fra færdige endnu. At udvikle folkeskolen tager tid, nået vil kunne ses og mærkes allerede efter den 1. august 2014, andet vil komme i løbet af skoleåret og noget først i de kommende år. Vi er overbeviste om, at fremtiden byder på mange nye muligheder, der kan være medvirkende til at skabe den bedste skole for alle elever. Det er en proces og det er vigtigt at vi husker på at: En god skole, hvor elever trives, lærer og dannes, er ikke noget vi kan beslutte, men noget vi skaber i fællesskab, hver eneste dag. Her er plads til alle, men ikke alt.