1. No category

Grønt Regnskab 2010
DanSteel A/S
Grønt regnskab 2010
April 2011
DanSteel A/S producerer tykke figurskårne stålplader til opbygning af vindmølletårne
Side 1 af 35
Grønt Regnskab 2010
Indholdsfortegnelse
Forord
3
1
DanSteel A/S
4
1.1
Fakta
4
1.2
Produktion
6
1.3
Godkendelser og udledningstilladelser
11
2
Ledelsens redegørelse
14
2.1
Miljøpolitik
18
2.2
Miljømål
19
2.3
Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet
20
2.4
Klager
21
3
Miljøforhold
22
3.1
Produktion, energi samt forbrug af råvarer
22
3.2
Affald
26
3.3
Udledninger til vand
29
3.4
3.4.1
3.5
4
Luft
32
OML-beregning (Operationelle Meteorologiske
Luftkvalitetsmodel)
Støj
34
35
Arbejdsmiljømæssige forhold
Side 2 af 35
35
Grønt Regnskab 2010
Forord
Nærværende grønne regnskab 2010 er udarbejdet som supplement til
det lovpligtige grønne regnskab der skal indberettes digitalt på
www.virk.dk, jf. bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Oplægget er
udarbejdet af miljø- og energichef Svend Andresen.
Miljøministeriet, Miljøcenter Roskilde, har vurderet oplysningerne i det
grønne regnskab for DanSteel A/S og i udtalelse af 5. maj 2010 er
regnskabet accepteret.
Det grønne regnskab er nr. 8 i rækken for DanSteel A/S og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside: www.dansteel.dk
***
Frederiksværk, den 24. juni 2011
Yury Tarasov
Administrerende direktør
Side 3 af 35
Allan T. Thomasen
Teknisk chef
Grønt Regnskab 2010
1 DanSteel A/S
1.1
Fakta
Virksomhed:
DanSteel A/S
Hjemstedsadresse: Havnevej 33
3300 Frederiksværk
Hjemstedskommune:Halsnæs
Matr. nr.:
60a Frederiksværk markjorde
CVR-nummer:
10 09 29 22
P-nr.:
1.002.313.890
Branchebetegnelse / Nace kode:
24.10.00 Fremstilling af råjern og råstål samt
jernlegeringer
Virksomheds tlf.:
47 77 03 33
Telefax:
47 77 03 02
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.dansteel.dk
Stiftelsesdato:
1. oktober 2002
Moderselskab:
NLMK Novolipetsk Steel
Bestyrelsesformand: Igor Sarkits
Direktion:
Yury Tarasov, adm. dir., Yuriy Bokachev, viceadm. dir.
Kontaktpersoner:
Teknisk Chef Allan T. Thomasen, [email protected]
Miljø- og energichef Svend Andresen,
[email protected]
Regnskabsår / Miljødataperiode:
01.01 – 31.12
Side 4 af 35
Grønt Regnskab 2010
Certificeringer / ledelsessystemer:
ISO 9001 Kvalitetscertificeret, DS/EN 16001 energicertificeret. Implementering af miljøledelsessystem
efter ISO 14001 pågår. Miljøcertificering er planlagt.
Listebetegnelse: DanSteel A/S er opført på listen over særligt forurenende virksomheder med betegnelsen:
A101, Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker (i)(s).
Tilsynsmyndigheder:
Miljøcenter Roskilde (miljøtilsyn og behandling af
ansøgninger om miljøgodkendelser)
Halsnæs Kommune (affald, jord, grundvand samt
afledning af spildevand til offentlig kloak)
Side 5 af 35
Grønt Regnskab 2010
1.2
Produktion
Produktionsflow på DanSteel A/S
Figur 1: Produktionsflow på DanSteel A/S
DanSteel A/S blev etableret i oktober 2002. Virksomheden købte de
eksisterende produktionsfaciliteter (pladevalseværk, profilvalseværk og
elektrostålværket) af konkursboet efter Det Danske Stålvalseværk A/S.
Produktionen i pladeværket blev opstartet i november 2002, mens profilvalseværket (kontiværket) blev solgt til Danscan Metal A/S i 2003 og
elektrostålværket til Danscan Steel A/S i 2004. Danscan Metal A/S blev
i 2006 købt af Duferco Danish Steel A/S. Danscan Steel A/S blev købt
af Vorskla Steel Denmark A/S i 2007 (pt. Sula Steel A/S).
I 2004 blev arbejdsstyrken på DanSteel A/S forøget til 390 medarbejdere, men igen reduceret til 374 medarbejdere i 2005. Ved udgangen
af 2007 var det samlede medarbejderantal oppe på 443, heraf 359
stålteknikere og faglærte samt 84 funktionærer. De samme tal for
medarbejdere i 2010 er 417, 328 og 89. Pga. den finansielle krise, som
også har påvirket DanSteel A/S, måtte vi desværre i 2009 og 2010
igen sige farvel til flere produktionsmedarbejdere. Antallet af skift blev
reduceret fra 4 til 3 og der blev indført en generel arbejdsfordeling.
Heldigvis var det muligt at overflytte flere stålteknikere til det nye figurskæringsanlæg. Her udskæres store stålplader præcist med acetylenbrændere på Europas største skærebord til opbygning af vindmølletårne.
DanSteel A/S producerer valsede plader ud fra indkøbte råmaterialer,
slabs, og der er planer for udvidelse af produktionen.
Se flowdiagram Figur 1 og 2 samt foto 1.
Side 6 af 35
Grønt Regnskab 2010
Foto 1. Den gamle valsestol er fyldt 50 år, men er fortsat i arbejde
Slabs er kontinuerligt støbte stålblokke på 30-45 tons, der er mellem
100 og 310 mm tykke, 1,5 til 2,7 m brede og 4 til 11,5 m lange. Siden
2009 er der modtaget slabs på 60 tons for at forøge udbytteprocenten.
DanSteel A/S får hovedsagelig slabs leveret fra moderselskabet, det
russiske stålværk Novolipetsk Iron & Steel Corporation (NLMK), som
Side 7 af 35
Grønt Regnskab 2010
producerer slabs på basis af råjern. Alle råmaterialer bliver transporteret på skib og losses i DanSteel A/S' egne havneanlæg.
Virksomhedens hovedprocesser er valsning af stålplader, normalisering, tilskæring samt sandblæsning og priming. De store slabs, kaldet
”moderslabs”, flammeskæres til små ”babyslabs”, der kan gå videre til
valsning. Slabsskæringen har hidtil udelukkende foregået i hal 104
med de to ”Messer” af ældre dato. I 2008 er der opført en hel ny
slabsskæringshal som en forlængelse af ovnhal V10. Det moderne
skærecenter har kørt siden december 2008 med succes. Se foto 2.
Skærecentret vil betyde besparelser arbejdsmæssigt og miljømæssigt,
idet naturgasforbruget reduceres og der bliver kortere transportafstand
fra slabslosningen, samt mindre ekstern støj.
Foto 2. I servicentret for figurskæring tilskæres pladerne i facon med buer der
kan bukkes og svejses til vindmølletårne. Her tilrettes de tykke plader præcist.
Babyslabsene opvarmes i to naturgasfyrede ovne til ca. 1.200º C,
hvorefter de valses til råplader ved flere gennemløb i et reversibelt valseværk. Når råpladerne har opnået de ønskede tykkelser, kontrolleres
tykkelsen i en ny tykkelsesmåler med radioaktiv Cs137, hvorefter pladerne ruller videre til varmretteren, hvor de tilrettes ved hjælp af en
række mindre valser. Herefter afkøles pladerne på kølebeddingen. I
2007 blev der installeret en ny Siemens VAI varmretter, som har givet
fine resultater med stålplader af høj kvalitet – en efterspurgt vare.
Side 8 af 35
Grønt Regnskab 2010
Efter afkøling klippes eller skæres pladerne i de ønskede dimensioner,
hvorefter en del efterbehandles i en normaliseringsovn (ekstra varmebehandling) og/eller koldretning. Da der er stor efterspørgsel på normalisering af stålplader vil hovedparten af pladerne fremover blive
normaliseret.
Figurskæringscentret i hal 123 skærer en væsentlig del af stålpladerne
med acetylen til buede elementer, der hos kunden direkte kan bukkes
og sammensvejses til koniske rør som opbygges til vindmølletårne.
Afklip af plader sælges som skrot, udskibes og genbruges som råvarer
i andre lande til stålfremstilling eller som halvfabrikata.
En del af de færdige plader sandblæses og rustbeskyttes ved priming
med zinkbaseret maling.
Under valsning og normalisering dannes glødeskaller på pladernes
overflader. Disse fjernes løbende under processerne ved påsprøjtning
af vand på pladernes over- og undersider. Glødeskallerne afhændes
som råmaterialer i ferro-alloy-industrien eller hos Rockwool. Kølevandet opsamles i et kølevandsreservoir, hvor opslemmet materiale og
metalpartikler bundfældes som slam, der kan afvandes og genanvendes industrielt.
DanSteel A/S producerede i 2010 i alt 380.811 tons valsede plader,
heraf 234.444 tons normaliserede, ud fra en slabsmængde på 456.608
ton dvs. med et udbytte på 83,4 %. Se tabel 1.
DanSteel A/S er ordreproducerende og de store kunder er skibsværfter
og vindmølleproducenter, som hovedsagelig er beliggende i værkets
nærområde, dvs. Tyskland, England og de nordiske lande. Transport af
DanSteel A/S’ færdige produkter sker især med skib, men også med
jernbane og lastbil. Andelen af transport med jernbane har varieret en
del siden 2006. I 2007 ophørte jernbanetransporten forårsaget af ændret lovgivning, men er atter genoptaget, idet der er fundet en privat
jernbanetransportør.
Side 9 af 35
Grønt Regnskab 2010
DanSteel A/S - 2010
N-gas
Oxygen
Modtagelse af
moderslabs pr. skib
Flammehøvling
af slabs i Hal 104
N-gas ~ 0,45 m³/t
LPG
1: N-gas 38,7 m³/t
2: N-gas 43,5 m³/t
Moderslabs leveres fra Rusland
flere gange ugentligt.
Op til 60 tons pr. slabs håndteres
Sortering og oplagring
DanSteel opskar i 2010
456.608 t slabs til babyslabs
Opskæring til babyslabs
i V10 evt. i Hal 104
Tykke slabs
150 - 310 mm
Tynde slabs
120 - 250 mm
Slabsovn 1
Babyslabs opvarmes til
1150 – 1200 °C
Slabsovn 2
Babyslabs opvarmes til
1100 – 1200 °C
Glødeskaller fjernes
i for-descalingsanlæg
El: ~ 17,2 kWh/t
Valsestol
Valsning af babyslabs til råplader
Tykkelsesmåling af plader
Varmretter
Varmretning af råplader
Tynde plader
< 40 mm
N-gas ~ 43,2 m³/t
Tykke plader
> 40 mm
Renklipning i ender
Deling af plader
Kølebedding eller stabling
for langsom afkøling
Normaliseringsovn
Pladenormalisering i ovn 1 og 2
Normaliseringsovn
Tykpladenormalisering i ovn 3
Eventuelt koldretning i rulleretter
Plader med buler
og bølger varmrettes
Langsom afkøling sikrer,
at brint diffunderer
ud af pladen
Normalisering forbedrer
stålets egenskaber.
234.444 t plader normaliseret
- svarende til 61,6 %.
Tykpladecenter blev taget i brug
medio 2010
Plader med buler
og bølger koldrettes
Renklipning og
deling af plader
Opskæring af tykke plader i
portalskæremaskine
Pladerne får den
færdige længde og bredde
Stempling, sandblæsning
og maling (priming) af plader
104.552 ton plader sandblæst og
primet - svarende til 27,5 %.
Omfatter forvarmning,
slyngrensning, maling og tørring
LPG
Figurskæring
i Hal 123
LPG
N-gas ~ 0,7 m³/t
Stempling, sandblæsning
og maling (priming) af plader
Afsendelse med skib, jernbane
og lastbiler af færdige plader
Figur 2. DanSteel A/S produktionsflow 2009 - 2010
Side 10 af 35
380.811 t stålplader produceret
- svarende til et udbytte på 83,4 %
Grønt Regnskab 2010
1.3 Godkendelser og udledningstilladelser
Miljøgodkendelsen af virksomheden DanSteel A/S er baseret på en revision af den tidligere miljøgodkendelse for Det Danske Stålvalseværk
A/S meddelt af Miljøklagenævnet i 1999. Denne blev revideret af Frederiksborg Amtsråd der den 21. november 2006 traf sin sidste afgørelse vedr. DanSteel A/S, inden overførselen til Miljøcenter Roskilde. Vilkårene i godkendelsen dækker udledninger til vand og luft, affald og
støj samt en lang række driftsforhold. Der er fastsat en række skærpede krav, bl.a. til emissionskontrol, som tilsendes tilsynsmyndigheden.
Liste over godkendelser og tilladelser der er meddelt til DanSteel A/S:
Miljøgodkendelse af DanSteel A/S. Første revision.
Frederiksborg Amt pr. 21. november 2006
Udvidelse af glødeskalsanlæg.
Miljøcenter Roskilde pr. 11. september 2007
§19 tilladelse til etablering af støjvold (Etape 1).
Frederiksværk-Hundested kommune pr. 17. september 2007
Etablering og drift af figurskæringsanlæg.
Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober 2007
Fastsættelse af emissionsgrænser for nyt afkast fra flammehøvl og
afkast fra flammeskæringsmaskiner (påbud).
Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober 2007
§19 tilladelse til etablering af støjvold (Etape 2) på DanSteel A/S.
Halsnæs Kommune pr. 26. maj 2008
Etablering og drift af en karteringsplads for jord.
Miljøcenter Roskilde pr. 3. juli 2008
Etablering og drift af et tykpladecenter.
Miljøcenter Roskilde pr. 6. januar 2009
Tilladelse til grundvandssænkning og udledning til kommunal kloak ved
byggegrube (tykpladecenter) i perioden 15. maj til 1. juli 2009.
Halsnæs Kommune pr. 4. maj 2009
Etablering af ny valsestol. Miljøcenter Roskilde har på baggrund af en
VVM-screening vurderet, at projektet med etablering af en ny valsestol
ikke vil påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt.
Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Miljøcenter Roskilde pr. 10. august 2010
Side 11 af 35
Grønt Regnskab 2010
Andre tidligere afgørelser, tilladelser og godkendelser der er meddelt til
Det Danske Stålvalseværk A/S og som fortsat er eller kan være juridisk
gældende for DanSteel A/S:
Kendelse angående Ret til vandindvinding fra Arresøkanalen for Det
Danske Stålvalseværk A/S i Frederiksværk.
Landvæsenskommissionen, pr. 25. november 1968
Tilladelse til afledning af spildevand fra ny central for olie- og kemikalieaffald på Det Danske Stålvalseværk A/S, matr. nr. 60a Frederiksværk Markjorder og 12ag Brederød. (Miljøcentret)
Frederiksværk Kommune pr. 1. marts 1994
Godkendelse af ny skrotgård.
Frederiksborg Amt pr. 18. marts 1997.
DanSteel A/S har lejet halvdelen af skrotgården af Danscan Steel A/S
Afgørelse vedr. godkendelse af Det Danske Stålvalseværk A/S.
Miljøklagenævnet pr. 21. september 1999
(Godkendelsen pr. 21. november 2006 er første revision og afløser
denne afgørelse)
Etablering af depot (grønt område) ved tennisbaner for let forurenede
materialer.
Frederiksborg Amt pr. 13. juni 2000
Følgende kan kort siges om godkendelserne:
Vandindvindingstilladelsen fra 1968 udløb i 2010 men blev forlænget
administrativt af Miljøstyrelsen ved lov, indtil de statslige vandplaner
er vedtaget og de kommunale handleplaner efter miljømålsloven er på
plads. Dvs. tilladelsen skal fornyes af kommunen sidst på året 2013.
Mht. indvindingstilladelsen på 8.000.000 m3 vand pr. år fra Arresø er
der i dag en udnyttelse på mindre end 1 mio.m3, men forbruget forventes at blive forøget igen når den nye valsestol etableres og med
den stigning i produktionen, som DanSteel A/S har planlagt at gennemføre over en årrække. Det Danske Stålvalseværk A/S har oprindeligt ikke fået skriftlig tilslutningstilladelse, jf. kapitel 4, men opfyldte
kommunens kloakeringskrav. 1. marts 1994 blev der meddelt tilladelse
til tilslutning af spildevand fra Olie- og Kemikaliecentralen til Frederiksværk kommunes kloaksystem. Processpildevand fra kølebedding og
slamklaringsbassin samt tag- og overfladevand med udløb til havnen
er medtaget i Frederiksborg Amts miljøgodkendelse af DanSteel A/S
fra 2006. I de nye vilkår stilles der krav om etablering af olieudskillere
på overfladevandet fra befæstede arealer ud fra en nærmere godkendt
plan inden 2015. I 2008 har DanSteel A/S fremsendt forslag til Miljøcenter Roskilde vedr. etablering af olieudskillere, lokalitet og tidsfølge.
Tidsplanen for etablering af olieudskillere er revideret i notat fra Miljøcenter Roskilde pr. 8. april 2011.
Side 12 af 35
Grønt Regnskab 2010
Frederiksværk-Hundested kommune meddelte en §19-tilladelse den
17. september 2007 til etablering af den første støjvold, opbygget af
lettere forurenet jord opgravet især i forbindelse med anlægsarbejde
ved nye projekter.
Halsnæs Kommune meddelte den 26. maj 2008 tilladelse til endnu en
støjvold, som skal være færdigetableret senest i 2012. Med godkendelsen af de to støjvolde kan der gennemføres støjbegrænsende tiltag til
glæde for naboer i husene langs Strandvejen i Frederiksværk. Samtidig
vil en del lettere forurenet overskudsjord fra anlægsprojekter på
DanSteel A/S kunne genanvendes indenfor egen matrikel.
Miljøcenter Roskilde godkendte en jordkarteringsplads den 3. juli 2008,
således at opgravet jord fra virksomheden midlertidigt kan placeres i
bunker med nummerskilte og undersøges for forureningsindholdet ved
laboratorieanalyser. Jorden klassificeres og lettere forurenet jord må
komme i støjvolden.
Den 6. januar 2009 meddelte Miljøcenter Roskilde godkendelse af det
nye tykpladecenter V20 og V21, hvor produktionen blev sat i gang medio 2010. Der er store forventninger til det 150 mio. kr. nye anlæg til
tykke plader i højkvalitetsstål. Se foto 3.
Foto 3. Tykpladenormaliseringsovnen fra Maerz blev sat i drift medio 2010.
Side 13 af 35
Grønt Regnskab 2010
2
Ledelsens redegørelse
DanSteel A/S er beliggende i et af Danmarks mest naturskønne områder med store rekreative værdier og ligger ydermere tæt på Frederiksværk by. Virksomheden er derfor sit ansvar meget bevidst i relation til
virksomhedens påvirkning af det omgivende miljø.
DanSteel A/S er ikke, som tidligere Det Danske Stålvalseværk A/S var,
en stålfremstillende virksomhed, der smeltede og støbte stålprodukter,
men udelukkende et valseværk, der fremstiller plader ud fra indkøbte
slabs. Som følge heraf er virksomhedens miljøpåvirkning væsentligt
reduceret set i forhold til Det Danske Stålvalseværk A/S’ miljøpåvirkning.
Ibrugtagningen i 2008 af det nye figurskæringsanlæg betegner et vigtigt skridt i arbejdet med vedvarende energiteknologi og DanSteel A/S
yder dermed en aktiv indsats for vores globale klima. Figurskæringsanlægget leverer bue-skårne plader til vindmøller og er i 2009 kommet
op på det forventede produktionsniveau. DanSteel A/S er i de sidste
par år blevet storleverandør af skårne stålplader til tårnelementer der
leveres til især havvindmøller. Havvindmølleparkerne ved Rødsand og
Horns Rev samt London Array er eksempler opbygget af stålelementer
fra DanSteel A/S. Det nye tykpladecenter er endnu et vigtigt skridt i
denne retning, da efterspørgslen vil være stigende på verdensmarkedet for tykke plader i kvalitetsstål, som bl.a. kan bruges til store vindmøller.
DanSteel A/S indsats i 2009 har bl.a. været færdiggørelsen af et nyt
slabsskæringscenter V10 foran slabsovnene som betyder en væsentlig
forbedring for produktionen. Slabsovn 1 fik installeret ny rekuperator,
hvilket i 2009 betød en væsentlig gasbesparelse. Endvidere er der nu
indført en ny PLC-styring på flere anlæg samt et nyt Level 3 planlægningssystem i pladeværket. I pladeværket blev der i 2008 gennemført
en stor fornyelse af tykkelsesmåleren, der nu kan måle pladetykkelser
meget mere præcist. Denne måler har med sine 3 radioaktive Cs137
kilder givet et væsentligt kvalitetsløft.
Der er udarbejdet en 5-årsplan der indebærer fortsatte og omfattende
investeringer. Formålet med planen er bl.a. at øge produktkvaliteten
og mulighederne for produktforædling samt at optimere produktionsflowet og derigennem opnå miljøfordele ved bl.a. at begrænse energiforbruget og støjemissionerne. 5-årsplanen revideres hvert år.
Side 14 af 35
Grønt Regnskab 2010
Figur 3. Den gamle valsestol har arbejdet godt i over 50 år, men kravet om
nye kvaliteter og bredere plader gør at den skal udskiftes. Den nye valsestol er
sat i ordre hos SMS Siemag i Tyskland og vil blive sat op medio 2012. Tegningen her afslører lidt af planerne for den nye valsestol, men der forestår et meget omfattende arbejde med at nedbryde det gamle og etablere det nye med
kortest muligt produktionsstop. Det er den største projekteringsopgave som
DanSteel A/S hidtil har kastet sig ud i.
På det miljømæssige område har der været fokus på alle miljøforhold
inkl. opdatering af affaldshåndteringen, afkastmålinger og spildevand
samt registrering af importerede råvarer i henhold til REACH reglerne.
Med sigte på at blive miljøcertificeret efter ISO 14001 skal miljøpåvirkningerne fra DanSteel A/S gennemgås grundigt og beskrives i en miljøkortlægning, da kortlægningen fra tiden under Det Danske Stålvalseværk A/S ikke kan anvendes efter opsplitningen i de 3 stålværker.
Miljøkortlægningen forventes færdig i 2011, samtidig implementeres
miljøledelsessystemet, hvorefter certificeringsaudit kan gennemføres.
Side 15 af 35
Grønt Regnskab 2010
Godkendelsen af DanSteel A/S blev meddelt den 21. november 2006,
og de nye spildevandsvilkår er blevet skærpet i en grad, så der ikke er
plads til svigt i rensningsforanstaltningerne. Overfladevandet har været
i fokus og et par olieudskilleranlæg til rensning af spildevandets olieindhold var planlagt til gennemførelse i 2009 og 2010, men er ikke
blevet færdige som forudsat pga. den alvorlige finanskrise. Flere olieudskillere vil blive etableret fremover, når DanSteel A/S igen er i normal produktion.
I 2006 blev der gennemført en risikovurdering af den opgravede jord,
som førte til en accept af, at jord af forureningsklasse 2 og 3 kan deponeres i støjvolde på virksomheden, idet Frederiksværk-Hundested /
Halsnæs Kommune meddelte §19-tilladelser til opførelse af støjvolde i
2007 og 2008. På denne måde gennemføres miljøbeskyttelseskravene
optimalt, idet der på samme tid kan gennemføres en jorddeponering
og en begrænsning af støjgener.
Miljøgodkendelsen i 2008 af en jordkarteringsplads til undersøgelse af
opgravet jord fra virksomheden gør det lettere og mere sikkert at
håndtere og slutdisponere jorden optimalt.
Afgørelsen fra Miljøcenter Roskilde i 2010 om at der ikke kræves en
særlig VVM redegørelse ved etablering af en ny valsestol lægger op til,
at der ikke skulle være særlige problemer med miljøgodkendelsen.
Men der er et større forarbejde i foråret 2011 med ansøgningen, der
bl.a. betyder en ny udledningstilladelse fra det spildevandsrenseanlæg
for procesvand (kølevand) der skal bygges, med yderligere skærpelser.
DanSteel A/S havde i 2010 en miljøopgave der fortjener et par ord.
Det gamle affaldsdepot med produktionsaffald fra tiden under Det
Danske Stålvalseværks tid blev ryddet og tømt. Miljøklagenævnet havde i 1999 afgjort at affaldsdepoterne ikke kunne være permanente,
dvs. at depoterne skulle nedtømmes 8 år efter klagenævnets afgørelse
(retsbeskyttelsesperioden). Imidlertid gik Det Danske Stålvalseværk
A/S konkurs i 2002. Da de 8 år var gået, besluttede Frederiksværk
Kommune i 2007 af hensyn til miljøbeskyttelsen selv at gå ind i en
fjernelse af affaldet ved en såkaldt ”selvhjælpshandling”, idet konkursboet ikke havde mulighed for dette. Der blev indgået aftale vedr. omkostningerne mellem kommunen og kurator samt Miljøstyrelsen. Med
COWI som rådgiver holdt Halsnæs Kommune licitation på opgaven den
16. september 2009. DanSteel A/S har egnede maskiner og derfor blev
opgavens omfang beregnet og et samarbejde etableret med NOAH i
Norge. NOAH har et depotområde for specialaffald i en nedlagt kalkmine på øen Langøya i Oslo Fjord. DanSteel A/S og shippingpartner Henriksen Shipping A/S gik herefter i samarbejde med RGS90 som hovedentreprenør, og vandt opgaven. Delopgave 1 bestod i fjernelse af
97.000 tons farligt affald til NOAH, inklusivt 2 slambassiner. Delopgave
2 bestod i fjernelse af 40.000 tons skeovnsslagge til genanvendelse.
Mængderne oversteg det forudsatte med ca. 50 %, men alligevel blev
opgaverne løst og afslutet indenfor de krævede 6 måneder.
Side 16 af 35
Grønt Regnskab 2010
DanSteel A/S har indgået aftale med Energistyrelsen og implementeret
et energiledelsessystem efter DS 2403 med certifikat fra Det Norske
Veritas i sommeren 2003. Virksomheden har i den forbindelse gennemført en række særlige undersøgelser som havde det formål at belyse
mulighederne for at reducere energiforbruget. I 2005 og 2006 blev
energiledelsessystemet videreudviklet for at opnå et mere overskueligt
system med en større tilgængelighed for alle. Energiledelsessystemet
blev recertificeret i december 2009 af DNV og certifikatet er herefter
gyldigt indtil 31. december 2012. Imidlertid blev der vedtaget en ny
energiledelsesstandard DS/EN 16001, som danske aftalevirksomheder
alle skal certificeres efter. DanSteel A/S er herefter blevet certificeret
efter den nye standard, der ligner den gamle, men er mere forpligtende mht. gennemførelse af handlingsplaner.
DanSteel A/S har som kvotevirksomhed en af Energistyrelsen godkendt overvågningsplan samt tilladelse til CO2 emission, og klimaet er
derfor samtidig kommet mere i fokus. Der er udarbejdet en klimastrategi som er offentliggjort på hjemmesiden. Der sættes mål for nedbringelse af CO2 belastningen pr. ton produceret stålplade.
På arbejdsmiljøområdet har der siden 2006 været et fald i antallet af
uønskede hændelser og antallet af ulykker er stort set uændret i 2010.
Ledelsen ønsker, at der skal være fokus på arbejdssikkerhed. Antallet
af ulykker skal reduceres. DanSteel A/S skal være en sikker virksomhed at arbejde på og med et arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne
mod fysisk såvel som psykisk nedslidning.
Virksomheden arbejder således med løbende forbedringer og gennem
fastsættelse af konkrete mål er det ledelsens opfattelse, at DanSteel
A/S også i fremtiden vil fremstå som en ansvarlig virksomhed.
Side 17 af 35
Grønt Regnskab 2010
2.1
Miljøpolitik
Miljøpolitikken er vedtaget af ledelsen på DanSteel A/S som virksomhedens miljøfundament og strategiske grundlag
Miljøpolitik
DanSteel A/S ønsker en høj miljøprofil og vil generelt arbejde aktivt med en forebyggende indsats for
et bedre miljø. Lokalt vil vi gennem resultater vise vore omgivelser, at vi tager vores miljøansvar alvorligt ved at mindske forureningspåvirkningen og foretage løbende forbedringer.
DanSteel A/S ønsker gennem sin miljøpolitik, at bidrage til en bæredygtig stålproduktion ved at udvikle
vores teknologier og arbejdsprocesser samt skabe nye og bedre løsninger i samarbejde med kunden.
Vi føler i DanSteel A/S et stort ansvar for vore medarbejderes og vore omgivelsers miljø. Derfor måler
vi på vores miljøpåvirkninger og søger til stadighed at nedbringe disse. Endvidere sørger vi for, at vores
arbejdsplads er sikker, og forsøger at forebygge uheld, nedslidning og arbejdsulykker.
DanSteel A/S forpligter sig til som minimum at efterleve den nationale og internationale lovgivnings
krav og bestemmelser inden for det eksterne miljø.
DanSteel A/S vil derfor
-
Begrænse påvirkningen af det omgivende miljø, herunder minimere emissionen af støj samt
skadelige stoffer til luft, vand og jord.
-
Anvende renere teknologi med fokus på fjernelse af miljøfremmede stoffer.
-
Begrænse energi- og ressourceforbruget ved procesoptimering samt energieffektivisering.
-
Medvirke til, at biprodukter og affald kan indgå i et genbrugskredsløb.
-
Opfordre sine leverandører til at anvende produktioner og systemer der er besparende på naturens ressourcer og sikrer størst mulig genbrug af restprodukter
DanSteel A/S skal til enhver tid fremstå som en pæn og ryddelig virksomhed, hvor alle medarbejdere
tager et medansvar for beskyttelsen af miljøet. DanSteel A/S skal have anlæg af grønne områder og
beplantning på arealer, der ikke har en for virksomhedens drift nødvendig funktion.
DanSteel A/S vil vise åbenhed i miljøspørgsmål og udarbejde planer og målsætninger, som sikrer, at
miljøpolitikken kan efterleves og som kan offentliggøres i selskabets grønne regnskab.
Side 18 af 35
Grønt Regnskab 2010
2.2
Miljømål
Miljøpolitikken udmøntes i konkrete miljøtiltag der så vidt muligt gøres
målbare. Nedenfor fremgår status og mål for 2010 og 2011.
Miljømål 2010
Status 2010 – Nye mål for 2011
Arbejdsmiljø
→ At minimere antallet og alvorlighed af arbejdsulykker og nedbringe ulykkesfrekvensen.
→ Målene for 2010 fastholdes således at antallet af
ulykker og ulykkesfrekvensen skal bringes ned i
2011.
Målet er nået i 2010.
Målet fastholdes i 2011.
Miljøcertificering
Målet er påbegyndt i 2010.
→ Implementering og certificering af et operationelt miljøledelsessystem i henhold til ISO 14001.
Målet færdiggøres i 2011, så vidt dette
er praktisk muligt.
Begrænsning af vandforurening
→ Fortsætte den positive udvikling med hensyn til
begrænsning af udledningen af forurenende stoffer
til vand og luft.
Målet er nået i 2010.
Målet fastholdes i 2011.
Etablering af olieudskillere ved udløb D
og R blev udsat pga. finanskrisen.
Den forsinkede tidsplan er accepteret.
Begrænsning af luftforurening
→ Fortsætte den positive udvikling med hensyn til
nedbringelse af emission af forurenende stoffer.
Målet er nået i 2010.
Målet fastholdes i 2011.
Investeringen i normaliseringsovn til
tykpladecenter nedbringer gasforbruget
og dermed CO2 emissionen.
Begrænsning af affaldsmængderne
→ Fortsætte den positive udvikling med hensyn til
nedbringelse af affald til deponi fra produktionen.
Målet er påbegyndt i 2009 og 2010.
Målet fastholdes i 2011.
Produktionsaffald forsøges genbrugt og
oparbejdet til vejmaterialer og isolering.
Grønne områder
→ Begrænse vedligehold af grønne områder ved
udlægning med naturlig blomstervegetation
Målet er påbegyndt i 2010.
Målet fastholdes i 2011.
Græsslåning foregår kun 1 gang årligt
på udvalgte områder.
Som det fremgår af ovennævnte skema fastholdes målene i 2011, da
disse er en del af en fortløbende udvikling og forbedringsproces på
værket. Derudover fastsættes ikke nye specifikke mål. Indsatsen i
2011 vil blive rettet mod at nå ovennævnte mål, og samtidig arbejdes
der med at opfylde vilkårene i den reviderede miljøgodkendelse.
Side 19 af 35
Grønt Regnskab 2010
2.3
Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet
DanSteel A/S’ miljøpolitik fastlægges af den administrerende direktør
og ledelsen. Ansvaret for at virksomheden overholder gældende vilkår
er placeret hos ledelsen af de enkelte afdelinger, som har ansvaret for
det praktiske arbejde med at efterleve myndighedernes krav. Miljø- og
energichefen har ansvaret for miljøovervågning og registrering af data,
igangsætning af tiltag samt rapportering, foruden kommunikation med
myndigheder. Projektlederne har ansvaret for at inddrage gældende
krav til miljø og energi i planlægningsfasen ved projekteringer samt
ved renovering af tekniske anlæg.
Arbejdslederne har pligt til at formidle virksomhedens miljøpolitik samt
gældende retningslinier til nye og gamle medarbejdere. Herunder skal
arbejdslederne sikre, at krav og vilkår overholdes mht. begrænsning af
forurening og gener fra støjende arbejde, korrekt håndtering af affald,
kemikalier og olieprodukter, samt udslip til luft og vandmiljø.
De fleste medarbejdere er i større eller mindre grad naturligt inddraget
i miljøarbejdet via det daglige arbejde og bliver her igennem bevidstgjort om, hvad man selv aktivt kan gøre for miljøbeskyttelsen. Som
eksempel kan nævnes håndteringen af affald, brug af energi, indkøb af
produkter og energiforbrugende maskineri mv.
Side 20 af 35
Grønt Regnskab 2010
2.4
Klager
Der har i 2010 været behandlet 7 klager fra naboer, der har klaget
over virksomhedens støjforhold, herunder transportstøj, maskinstøj og
vibrationer samt lastning af skib.
Virksomheden har et system til opsamling og registrering af eventuelle
klager. Klagerne bliver modtaget, registreret og behandlet af miljø- og
energichefen, som derudover også har ansvar for, at klagerne bliver
besvaret. Der er opnået en god dialog med naboerne og der holdes
møde på DanSteel A/S med naboerne, hvis behovet opstår.
Foto 5, 2010: I området ved den gamle port ud mod Strandvejen er der i henhold til den nye miljøgodkendelse etableret 2 støjvolde til nedbringelse af støjgener for omkringboende. Støjvoldene beplantes med lave buske og der sprøjtesås med en græs-blomsterblanding. De vilde ukrudtsplanter får lov at blomstre på volden, da det giver en varieret biotop og bliver til levested for insekter
og fugleliv.
Side 21 af 35
Grønt Regnskab 2010
3
Miljøforhold
3.1
Produktion, energi samt forbrug af råvarer
Af nedenstående tabel 1 fremgår de væsentligste forbrug af råvarer
samt produktionsmængderne i 2005 til 2010 samt væsentlige nøgletal.
Ved valsning af plader i valseværket benyttes indkøbte slabs som råmateriale. Naturgas benyttes til opvarmning af slabs og til efterbehandling af pladerne i normaliseringsovne samt til forskellige opvarmningsformål. El anvendes til valserne og andet procesudstyr samt i
mindre grad til opvarmning. Overfladevand fra Arresø bruges til køling
samt descaling af pladerne under valsning.
Forbrug, produktion og produktionsrest
*1
Enhed
2006
2007
2008
2009
2010
Slabs
Forbrug af slabs
Ton
560.799
634.511
590.234
253.551
456.608
Naturgas
Totalforbrug hele DanSteel
Nm3
32.879.126
35.807.544
34.465.858
17.400.094
30.876.046
Gas-forbrug pr. t valset plade
Nm3/ton
El
Vand
68,0
66,2
69,1
78,2
78,1
Tung proces
3
Nm
32.036.050
34.932.214
33.477.343
16.494.955
29.957.798
Let proces
Nm3
104.668
139.709
197.566
44.477
0
3
738.408
735.621
790.949
860.662
918.248
35.197
41.532
37.750
24.667
34.970
Varme
Nm
Totalforbrug
MWh
El-forbrug pr. ton valset plade
kWh/ton
75,3
79,8
78,0
116,8
91,8
Tung proces
MWh
26.126
23.449
29.796
17.818
27.674
Let proces
MWh
10.798
17.883
7.935
6.820
7.249
Procesvand fra Arresø
m3
610.585
600.742
993.342
757.382
770.550
Forbrug pr. ton valset plade
m3/ton
1,3
1,2
2,1
3,6
2,0
Ton
467.507
520.295
483.908
211.127
380.811
225.387
257.581
247.751
122.122
234.444
48,2%
49,5%
51,2%
57,8%
61,6%
*2
Produk-
Valsede plader
tion
Normaliserede plader
Ton
Normaliserede plader i pct.
%
Sandblæst og primede plader
Ton
177.482
153.012
131.524
70.898
104.552
Sandblæst og primede plader
%
38,0%
29,4%
27,2%
33,6%
27,5%
Produk-
Skrot
Ton
73.859
102.446
93.260
41.146
61.572
tionsrest
Skrot pr. ton valset plade
kg/ton
158,0
196,9
192,7
194,9
161,7
Glødeskal
Ton
13.161
13.193
13.388
7.884
15.057
Glødeskal pr. ton valset plade
kg/ton
28,2
25,4
27,7
37,3
39,5
Udbytte pct. plader af slabs
%
83,4
82,0
82,0
83,3
83,4
Tabel 1: Forbrug af råmaterialer samt produktionsmængder i 2005 til 2010
Bemærkninger til tabellen:
1) Slabsvægten er beregnet ud fra slabsdimensionerne (tykkelse x bredde x længde),
da specielt bredden varierer på en slabs, er vægten ikke helt korrekt.
2) Pladevægten er beregnet ud fra pladedimensionerne (tykkelse x bredde x længde),
den ønskede pladetykkelse (bestillingstykkelse) er altid af produktionstekniske årsager lidt mindre end den opnåede tykkelse og medfører afvigelser fra beregnet vægt.
Side 22 af 35
Grønt Regnskab 2010
Som det fremgår, har produktionen af valsede plader i årene 2006 2008 været på niveau med tidligere efter en nedgang i 2005. Udnyttelsen af slabs samt forbrug af naturgas, el og vand pr. ton produceret plade har de 4 år været på omtrent samme niveau. Derimod er
energiudnyttelsen mindre god i 2009, hvor den nedsatte produktion
giver sig udtryk i højere forbrug og større nøgletal pr. ton stålplade.
Energiarbejdet har dog givet gevinst, og nøgletallene er relativt gode,
idet de ville have været endnu dårligere set ud fra det usædvanligt
lave produktionsniveau.
Tabel 2 herunder viser fordelingen når de færdige stålplader skal
transporteres til kunden. I 2007 var der ingen jernbanetransport,
men i 2008 blev der igen fundet en godsbanetransportør. De totalt
transporterede tons svarer ikke helt til den oplyste årsproduktion,
idet lageret øges eller mindskes afhængigt af efterspørgslen på de
forskellige pladekvaliteter.
Transport færdigvarer, tons
Bil
2006
2007
124.397
2008
146.441
2009
2010
134.756
68.045
107.497
90.071
11.381
46.473
Bane
75.875
Skib
267.272
356.227
280.048
140.404
193.064
Tons i alt
467.544
502.668
504.875
219.830
347.034
Bil - Pct. fordeling
26,6%
29,1%
26,7%
31,0%
31,0%
Bane - Pct. fordeling
16,2%
0,0%
17,8%
5,2%
13,4%
Skib - Pct. fordeling
57,2%
70,9%
55,5%
63,9%
55,6%
-
Tabel 2. Transporterede mængder stål pr. lastbil, bane og skib i 2005 - 2010
Side 23 af 35
Grønt Regnskab 2010
Forbrug af øvrige stoffer
2006
2007
2008
2009
2010
kg
kg
kg
kg
kg
Vandbehandlingskemikalier (NALCO)
15.460
12.190
11.990
10.900
18.555
Olie (smøring, hydraulik)
70.100
121.300
87.040
47.820
46.403
Fedt (smøring)
11.000
8.700
10.440
6.500
4.149
359.000
426.481
446.520
260.000
424.333
41.000
0
0
0
0
2.000
3.002
1.500
1.500
1.510
234.801
198.489
238.000
64.900
83.017
3.600
4.908
3.800
1.900
1.796
Diesel
Fyringsolie
Benzin
Maling (priming af plader)
Opløsningsmidler
Stålsand (slyngrensning af plader)
LPG / Propan
71.000
62.048
51.874
64.789
37.220
Nitrogen, argon og mison gasser
Oxygen
Acetylen
113.490
1.064
3.094.210
3.745.366
4.423.064
2.153.265
4.749.427
500
14.940
24.320
17.750
-
Tabel 3. Forbrug af andre stoffer i produktionen. Flammehøvlen er renoveret i
2008 og kan afrense overfladen af slabs, hvilket øger forbruget af oxygen.
Der ses også et jævnt voksende forbrug af acetylen til figurskæring af stålplader på Europas største skærebord, som DanSteel A/S indviede sidst i 2007
Side 24 af 35
Grønt Regnskab 2010
CO2 Emission
2006
2007
2008
2009
2010
Tons CO2 indberettet til Energistyrelsen (CO2-kvoter)
74.295
80.675
77.677
39.256
69.766
Kg CO2 pr. ton produceret stålplade Nøgletal fra total gasforbrug
159
155
161
186
183
225.387
257.581
247.751
211.211
234.444
92
89
92
100
97
Tons normaliserede plader
Kg CO2 pr. ton normaliseret
plade Nøgletal i klimastrategien
Tabel 4. CO2 emissionen i totale tons og i kg pr. tons stålplade. Nøgletallet er
lavere ved høj produktion, da gassen udnyttes mere effektivt. Der blev opsat
en ny normaliseringsovn i 2006 i forlængelse af den eksisterende for at opnå
bedre kvalitet, derfor steg nøgletallet. I 2009 steg CO2 nøgletallet pga. den
usædvanligt lave stålproduktion.
Nøgletal – Energiforbrug
Indberettede til Energistyrelsen
2006
2007
2008
2009
2010
Gasforbrug pladeværk (Nm³ pr. ton)
til færdigproducerede stålplader
1
70,3
65,8
68,6
78,2
78,1
Elforbrug pladeværk (kWh pr. ton)
til færdigproducerede stålplader
2
77,0
76,6
77,0
116,8
92,0
Gasforbrug slabsovn 1 (Nm³ pr. ton)
til opvarmning af indlagte slabs
3
54,6
53,5
54,0
47,4
38,7
Gasforbrug slabsovn 2 (Nm³ pr. ton)
til opvarmning af indlagte slabs
4
37,8
35,9
37,1
42,8
43,5
Tabel 5. Nøgletallet er energiforbruget i forbrugte kubikmetre naturgas (Nm³)
pr. tons stålplade samt kilowatttimer.
Side 25 af 35
Grønt Regnskab 2010
3.2
Affald
DanSteel A/S opsamler affaldet i fraktioner. Mængderne er produktionsmængder og svarer ikke i alle tilfælde til bortskaffede mængder, da
der kan være et lager, som overføres fra år til år. Miljøcenteret OK
Centralen er containercentral for affald, idet en hel bygning er indrettet
i overensstemmelse med alle miljøregler til at modtage og opbevare
diverse affald, herunder olie- og kemikalieaffald.
Tabel 6.1 og 6.2 viser de indberettede mængder af produktionsaffald
og øvrigt industriaffald, opstillet som reglerne foreskriver for PRTR registret dvs. i farligt og ikke-farligt affald, jf. EAK koderne i affaldsbekendtgørelsens bilag. En lille del af affaldet har været eksporteret pga.
problemer med genanvendelse på modtageanlægget.
Affaldstype
Behandling
Enhed
2006
Farligt
Bortskaffelse
tons/år
127
162
154
55
91
Farligt
Nyttiggørelse
tons/år
462
618
391
182
305
Ikke-Farligt
Bortskaffelse
tons/år
914
724
839
359
381
Ikke-Farligt
Nyttiggørelse
tons/år
14.240
15.871
15.526
6.074
16.076
6,6%
5,1%
5,9%
6,2%
2,8%
93,4%
94,9%
94,1%
93,8%
97,2%
Affald i alt til deponi
Affald i alt til nyttiggørelse, recycling evt. forbrænding
2007
2008
2009
2010
Tabel 6.1. Indberettede mængder af produktionsaffald o.a. industriaffald i perioden 2006 til 2010.
Modtager
Behandler
Enhed
Farligt affald til
eksport:
Maxit Leca, Norge
Maxit Leca
Rælingen,
Årnæsvegen,
NO-2008 Fjerdingby
tons
Ikke farligt affald til
eksport:
NOAH A/S, Norge
NOAH A/S
Väte Vesfold,
Langøya, Norge
tons
2006
2007
2008
2009
2010
31
66
Tabel 6.2. Indberettede mængder af produktionsaffald eksporteret til tredieland.
Side 26 af 35
Grønt Regnskab 2010
Generelt er der produceret de samme mængder af de forskellige affaldsfraktioner set i forhold til produktionen. Mængden af glødeskaller
er stort set uændret. Den procentvise fordeling mellem genanvendt
affald og affald til deponi er vanskelig at opgøre, idet både farligt affald
og blandet affald til sortering efterfølgende opdeles i genbrugelige fraktioner og affald til bortskaffelse på deponi. Andelen af genbrugelige
materialer er stigende set ud fra kolonnen med %-fordeling, da mere
genanvendes.
Direkte afledte affaldsprodukter fra pladevalsning er:
•
Glødeskaller, iltet jern, dannet under opvarmning og valsning af
slabs. Glødeskallerne sælges til genbrug i ferro-alloy-industrien,
hvor Elkem i Norge i en årrække har aftaget de store mængder
”grønt affald”. Glødeskallerne skal sorteres i en 25 mm tromlesold
for diverse jernskrot før afsendelsen og bliver derfor betragtet som
et affaldsprodukt.
•
Slam opsamlet i kølevandssystemets reservoir (klaringsbassiner).
Processpildevandet er kølevand der tilføres fra Arresøkanalen og
som indeholder en del organisk materiale, der frafiltreres. Slammet
bundfældes med små partikler af glødeskaller i kølevandssystemets
reservoir efter tilsætning af et flokningsmiddel. Slammet blev af
Frederiksværk Kommune fritaget for afleveringspligt og genbruges i
produktion af lecaklinker hos især Saint-Gobain Weber.
•
Brugt ildfast materiale. Den ildfaste stenforing i ovnene slides og
udskiftes efter behov under sommerstoppet. Det ildfaste materiale
består af aluminiumoxider og Chamotte og stenene kan knuses og
genbruges som opfyld. Kun den rene Korund indeholder så meget
aluminium (80%) at den direkte kan genbruges til fremstilling af
nye ildfaste sten.
Pladeskrot er afklip fra råpladerne og regnes som en råvare (homogent
biprodukt) og er ikke registreret som affald. Pladeskrot udgør ca. 18 %
af den stålråvare, som modtages som slabs. Skrot sælges til genbrug
for stålfremstilling eller til mindre valseværker etc. og er dermed direkte råmateriale for andre stålprodukter.
Fra flammehøvling, sandblæsning og priming kommer:
•
Malingsrester (emballage og bøtter), som bortskaffes gennem
Dansk Special Affald og køres til Kommunekemi A/S forbrændingsanlæg i Nyborg. Fraktionen regnes fra 2008 sammen med:
•
Malingsslam, der opsamles i primeranlæggets vådfilter og som
bortskaffes i 200 l stålcontainere gennem Dansk Special Affald.
•
Filterstøv fra flammehøvling samt sandblæsning og rensning af
procesluft, som opsamles i støvfilter og bortskaffedes indtil juli
2009 til Frederiksværk Kommunale losseplads, herefter til deponi
hos AV Miljø i Avedøre. Forsøg med at genbruge det jernholdige filterstøv på et teglværk til indfarvning af forskellige teglsten er ikke
Side 27 af 35
Grønt Regnskab 2010
lykkedes. Men pt. forsøges støvet genanvendt ved opblanding med
klaringsslam, idet indholdsstofferne generelt er de sammme, bortset fra vandindholdet. Da klaringsslammet er for vådt til Leca kan
det konditioneres med filterstøvet, så der opnås en brugbar stabelbar konsistens. Vellykkede blandingsforsøg er gennemført. Støv
fra slyngrensningsanlægget kan dog også afsættes til jernhandlere
pga. det høje jernindhold (ca. 75%). Ca. det halve af omkostningerne spares ved at blande filterstøv og klaringsslam sammenlignet med deponering, men det forudsætter at DanSteel A/S kan levere et rent blandingsprodukt til Saint-Gobain Weber, helt uden
jernstykker eller andet affald iblandet.
Øvrigt industriaffald, herunder olie/vandblandinger:
•
Olie/vand kommer fra tømning af olieudskillere og oliefang. Der er
i Det Danske Stålvalseværk A/S' tid etableret et antal oliefang til
opsamling af olie fra områdets tidligere olietankanlæg. Oliefang og
olieudskillere efterses og skimmes for olie 1 til 2 gange pr. måned,
som aftalt med tilsynsmyndigheden. Olie/vand bortskaffes gennem
J.P. Kloakservice til Dansk Olie Genbrug, som også henter spildolie
fra autoværkstedet og sender olieaffaldet til oparbejdning i Tyskland. I tilfælde af et olieuheld eller en olielækage i produktionsanlægget vil oliespildet blive opsuget med det samme og bortskaffet
til SMOKA I/S på Prøvestenen. Der forekommer enkelte gange om
året mindre udslip af olie fra produktionen pga. utætheder eller
sprængte pakninger eller hydrauliksystemer. Olietilførsel til havnen
forhindres ved de jernskot der er opstillet ud for flere af udløbene.
Herved kan opsugning af olien sikres med absorberingsmaterialer
samt slamsuger.
•
Miljøcentret (OK Centralen) på DanSteel A/S modtager genrugsmaterialerne pap, papir, glas, plast, rent træ, beton, tegl o.a.
byggeaffald, samt div. metaller og elektronikskrot der opsamles i
containere. Her modtages og opbevares også div. farligt affald fra
produktionen, fx malerslam fra primerkabinen, opløsningsmidler,
malerbøtter, oliefiltre og-slanger. Alt affald køres til miljøgodkendt
oparbejdningsanlæg.
Overskudsjord:
•
Jord fra div. anlægsarbejder og udgravninger ved ledningsbrud
mv. forekommer, især i de sidste par år i stor mængde. Store projekter er gennemført eller under udførelse og jorden klassificeres
efter forureningsgrad. Klasse 4 jord må genfyldes omkring støbte
fundamenter og kl. 2 og 3 jord kan normalt bruges til opbygning af
støjvolde. Klasse 0 og 1 jord kan håndteres frit, men forekommer
kun få steder på DanSteel A/S, der ikke er kortlagt forureningsmæssigt men registreret som forurenet grund på vidensniveau 1.
Affaldshåndtering og bortskaffelse skal hvert år indberettes til Halsnæs
Kommune.
Side 28 af 35
Grønt Regnskab 2010
3.3
Udledninger til vand
Af nedenstående tabel fremgår udledning af vand, metaller, suspenderet stof, olie og COD for 2005 til 2010. Herudover fremgår vilkår med
hensyn til udledning af tungmetaller mv. pr. år samt den tilførte
mængde af tungmetaller mv. baseret på en analyse af Arresøvand foretaget i 2008. Procesvandet, som er kølevandet fra produktionen,
bundfældes i bassin ”Klara” og udledes til Roskilde Fjord via afløb E1.
Data er baseret på flowproportionale prøver, som udtages og analyseres en gang månedligt. Det skal bemærkes, at der i mange analyser
ikke er konstateret indhold af tungmetallerne bly, krom og cadmium,
hvorfor der i beregningen af den samlede udledning er anvendt den
analytiske grænseværdi, dvs. detektionsgrænsen. Den reelle udledning
af disse stoffer er således mindre end den, som fremgår af tabellen.
Som det fremgår af tabel 6 overholdes alle grænseværdierne i 2010.
I forhold til udledning pr. ton valset plade, se histogram 2, er der fra
2006 til 2009 et fald i udledningen af alle metaller, som steg igen i
2010, hvilket tilskrives det svingende produktionsniveau.
Stof
Enhed
2006
2007
2008
2009
2010
Vilkår2)
max
kg/år
Udledning til kloak
Udledning til recipient
Chrom (Cr)
kg/år
1,7
1,1
0,5
0,4
0,7
2,7
Kobber (Cu)
kg/år
4,0
4,0
6,6
1,9
3,7
5,0
Nikkel (Ni)
kg/år
6,2
5,6
4,4
2,5
3,5
36
Bly (Pb)
kg/år
1,0
0,6
0,6
0,3
0,2
25
Zink (Zn)
kg/år
19
10,2
8,7
6,6
6,7
363
Cadmium (Cd)
kg/år
0,020
0,018
0,030
0,010
0,019
12
Kemisk iltforbrug COD
kg/år
20.007
14.752
16.940
18.536
16.262
28.000
Total organisk kulstof (TOC)
kg/år
6.669
4.917
5.647
6.179
5.421
-
kg/år
8.116
4.100
4.016
5.521
4.426
6.200
kg/år
395
610
393
1.661
294
340
Suspenderet stof (SS)
Mineralolie
1)
Tabel 7: Udledning af tungmetaller mv. til afløb E1 og vilkår for DanSteel A/S.
Udlederkravene er overholdt i 2010. For yderligere detaljer, se link: BILAG 2.
1)
Fejl i olieværdierne der er målt i tilløbet til olieudskilleren før 2010
2)
Vilkår (acceptniveau) for spildevandsudledningen i miljøgodkendelsen.
Side 29 af 35
Grønt Regnskab 2010
Miljøcenter Roskilde har med henvisning til miljøgodkendelsen bedt om
en etableringsplan for anlæg af nye olieudskillere på virksomheden,
der løber frem til 2015. Etableringen af olieudskillere har ikke kunnet
forløbe som planlagt i 2009 og 2010 pga. den finansielle krise.
Separering af kloaksystemet i regnvand og spildevand har dog været
gennemført i planlagt omfang, således at udledning af olieprodukter til
havnen begrænses mere på sigt. Se foto 6.
Detaljerede oplysninger vedr. analyser af spildevandsudledningerne i
2010 tilsendes og kontrolleres af Miljøcenter Roskilde.
Foto 6. Tagvandet og overfladevandet i et stort område ved tykpladecentret
separeres i et nyt dobbelt kloaksystem.
Side 30 af 35
Grønt Regnskab 2010
Procesvand fra Arresø – Målere og afløb i 2010 – DanSteel A/S
Måler 3
Tilløb
søvand
S211
Pumpestation
Hermann
S212
Accelator
Damp
Damp
Måler 4
Sandfilter
Renseanlæg
SkylleVand 1
S247
Duferco Steel
Vorskla Steel
Damp
Måler 1 S214
S248
Måler 2
S218
Afløb X1+X2
DanSteel
Messer 1+2
Skæregrav
Klaringsbassin PLD
Skyllevand 2
Descaling m.m.
Arresøvand forbrug
DanSteel: 770.550 m³
Duferco:
39.318 m³
Vorskla:
- m³
Total:
809.868 m³
Signaturer procesvand
DanSteel
S213
”Klara”
Afløb D
Brandsikring
ved figurskæringsanlæg
Flammehøvlskompressor
Afløb E1
Kølevand:
366.833 m³
S128
sva
Måler 7
S151
Kølevand:
146.618 m³
Sandfilter
Måler 6
Vandmåler
S215
Kompressor St. pladeværk
S nr.
Kølevand: 266.124 m³
Afløb H
Afløb J
Afløb til havnen
Figur 3. Her vises flowet skematisk af Arresøvand fra pumpestation Hermann,
der bruges som kølevand af de 3 stålvirksomheder, hvor vandet genbruges og
cirkulerer i et stort system. Produktionen på Duferco Danish Steel A/S er normaliseret og Vorskla Steel Denmark A/S var i 2010 under konkursbehandling.
Forbruget af kommunalt vand, dvs. vandværksvand er hos DanSteel A/S målt
til 19.246 m3 i 2010. Vandet bruges hovedsageligt til badeformål og spædevand i kedler.
Side 31 af 35
Grønt Regnskab 2010
3.4
Luft
DanSteel A/S har 19 væsentlige punktafkast fra henholdsvis de 5 ovne,
portalskæremaskinen, flammeskæring, flammehøvl, figurskæreanlæg
og sandblæsningsanlæg samt 7 tagafkast fra halventilation i valsehallerne. Der foretages måling på afkastene i henhold til virksomhedens
egenkontrolprogram med det formål at dokumentere emissionen. Alle
afkast har fået foretaget målinger i enten 2008 eller 2009. Der har i
2010 ikke været foretaget emissionsmålinger. Af tabel 8 fremgår de
målte koncentrationer sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelsen.
Afkast
Støv
NOx *
Cd
Cd
Ni
Ni
mg/Nm3
mg/Nm3
mg/Nm3
g /h
mg/Nm3
g/h
Vilkår Målt
Vilkår Målt
Vilkår Målt
Vilkår Vilkår Målt
2008/
2009
2008/
2009
2008/
2009
Vilkår
2008/
2009
Slabsovn 1
710.1
20
0,84
400
220
0,07 <0,00007
0,5
0,25
<0,002
1,7
Slabsovn 2
718.1***
20
2,0
400
380
0,13
<0,0002
4,7
0,25
0,003
9,0
Normaliserings-
20 0,22*
400 600*
0,07 <0,00005
1,1
0,25
<0,004*
3,4
*
*
**
ovn 715.1
Normaliserings-
*
10
0,32
400
170
0,04 <0,00005
0,9
0,25
<0,002
5,5
2
1,8
-
-
0,01 <0,00004
0,3
0,08
0,0033
2,0
S&P – anlæg
402.8
5
0,63
-
-
0,01 <0,00007
0,3
0,11
<0,004
3,1
Flammehøvl
123.1
5
0,21
-
- 0,002 <0,00004
0,1
0,02
<0,001
1,3
Figurskæreanlæg, afkast
5
0,6
-
- 0,002 <0,00006
0,08
0,02
<0,002
0,8
5 0,61*
*
-
- 0,003 <0,00006
**
0,2
0,03
0,0029*
*
1,7
ovn 715.14
Portalskæremaskine 302.2
123.2
Flammeskærere 710.11
Normaliseringsovn 720.1
10
**
400
Flammeskæring 721.1
5
**
Flammeskæ-
5
**
0,07
**
0,7
0,7
**
7
-
- 0,014
**
0,35
0,14
**
3,5
**
-
- 0,008
**
0,20
0,08
**
2,0
5,0 0,32-
-
- 0,005 <0,00005
0,3
0,05 <0,001 -
2,8
ring 721.2
Haludluftninger
valsehal V8
708.1–7
1,6
<0,00007
<0,002
Tabel 8: Målte emissioner af partikler, tungmetaller og NOx i 2008 og 2009
sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelserne
Side 32 af 35
Grønt Regnskab 2010
Bemærkninger til tabellen:
*)
Koncentrationskravet gælder for NOx regnet som NO2 i den ufortyndede luftstrøm
fra anlægget, dvs. i røggas med 3 % O2 indhold. Anden referencetilstand kan kun
anvendes, hvis der er dokumenteret behov for fortynding af tekniske hensyn til
anlæggets drift. Fortynding til regulering af røggassens temperatur indgår ikke
blandt disse hensyn.
**) Målinger gennemføres efter ibrugtagning (evt. ændret placering)
***) Der er gennemført en PAH måling og VOC måling i 2009 på slabsovn 718.1 (PAH <
0,0002 ng/Nm3 TE), (VOC <0,5 mg/Nm3).
Målingerne foretages under normale driftsforhold. Der foretages måling
af luftmængde og partikler samt yderligere for ilt og NOx på ovnafkast.
Som det fremgår af tabellen overholder målingerne samtlige vilkår
bortset fra NOx for Normaliseringsovn 715.1. De fleste målinger ligger
langt under emissionsgrænserne og for cadmium og nikkel er hovedparten anført ved detektionsgrænserne, idet de parametre ikke blev
påvist ved målingen.
Overskridelsen af NOx grænseværdien er på ca. 50%. Årsagen til dette
vurderes at kunne være et usædvanligt sammentræf af mange plader,
som af produktionstekniske årsager er bakket ud af ovnen. Da gas- og
lufttilførslen ikke samtidig kan nedjusteres under denne manøvre,
medfører bakning af pladerne forhøjet temperatur i ovnen og hermed
øget NOx-dannelse.
I 2008 forekom der ligeledes en overskridelse og DanSteel A/S har
derfor i 2010 iværksat en undersøgelse af de forskellige ovnparametre
for at finde årsagen og en forklaring på de høje NOx værdier, herunder
sammenhængen med ovntryk, temperatur, ilt.
I henhold til vilkår blev der i 2008 foretaget PAH måling på afkastet fra
slabsovn 2, da dette afkast er tilkoblet S&P anlægget, hvor der sandblæses og primes. Driftsforholdene viste sig efterfølgende ikke at være
i orden, og ny måling blev derfor gennemført i 2009. Resultatet viser
at indholdet af PAH i afkastluften ligger under detektionsgrænsen
(0,0002 mg/NmV TE). I henhold til miljøgodkendelsens vilkår må emissionen af PAH i afkastet fra slabsovn 2 ikke overstige 0,005 mg
benz(a)pyrenækvivalenter/Nm3, såfremt virksomhedens emission af
PAH overskrider massestrømsgrænsen på 25 mg
benz(a)pyrenækvivalenter/h. Dette bekræfter virksomhedens vurdering af, at der ikke forekommer PAH-emissioner fra slabsovnene.
I forbindelse med PAH bestemmelserne er der udført målinger for VOC
i afkastet fra slabsovnen. På baggrund af den anvendte mængde primer under emissionsmålingerne, er der opstillet en massebalance for
VOC. Beregningerne viser at 99,9% af VOC’erne afbrændes i anlægget.
Der forekommer ikke lugtemission fra virksomheden.
Side 33 af 35
Grønt Regnskab 2010
3.4.1
OML-beregning (Operationelle Meteorologiske
Luftkvalitetsmodel)
I henhold til virksomhedens miljøgodkendelse er der i 2009 udført en
OML-beregning. OML-modellen anvendes til at beregne virksomhedens
bidrag til koncentrationen af forurenende stoffer i omgivelserne det såkaldte immissionskoncentrationsbidrag. Resultatet fremgår af tabel 9.
Tabel 9: Beregnet immissionskoncentrationsbidrag samt grænseværdi
Maksimal beregnet
immission
mg/m3
Maksimalt tilladelige
immissionskoncentrationsbidrag*
mg/m3
Partikler
0,003
0,08
NOx
0,083
0,125
Bly
0,00002**
0,0004
Cadmium
0,0000003
0,00001
Zink
Kviksølv
Nikkel
0,0001**
0,06
0,000005**
0,0001
0,000002
0,0001
Bemærkninger til tabellen:
*
**
B-værdi iht. luftvejledningen, nr. 2, 2001
I virksomhedens seneste miljøgodkendelse er der ikke længere krav om måling af
disse stoffer. Til orientering er resultatet af OML-beregning for disse stoffer anført
for 2004.
Som det fremgår af tabel 9, overholder virksomheden de i Miljøgodkendelsen anførte B-værdier for alle stoffer.
Beregningen i 2009 er udført på baggrund af emissionsmålinger foretaget på virksomheden i 2008 og 2009.
Side 34 af 35
Grønt Regnskab 2010
3.5
Støj
Der har i forsommeren 2009 været foretaget en beregning af virksomhedens støjbelastning baseret på de aktuelle og fremtidige støjforhold
pr. juli 2009 omkring DanSteel A/S. I miljøgodkendelsen i 2006 er der
meddelt nye skærpede støjgrænser som er gældende henholdsvis før
og efter 1. januar 2009. Det kræves endvidere at der skal foretages en
støjberegning og kortlægning hvert andet år for at eftervise, at de
skærpede støjgrænser kan overholdes. Beregningerne i 2009 viste at
de nye støjgrænser godt kan overholdes i referencepunkterne bortset
fra referencepunkt R5, hvor der er en overskridelse i aftentimerne.
DanSteel A/S har gennemført en række støjdæmpende foranstaltninger, herunder støjafskærmning med støjvolde, som sikkert kan opleves
som en støjforbedring. (Se foto 5).
De gamle Kiruna Trucks er under udskiftning og bliver pt. afløst af de
mere støjsvage Mafi Trucks, men da afløseren kræver ombygning af
træk og anhængere samt paller vil omstillingerne tage nogen tid. Der
bliver i 2011 igen foretaget en støjkortlægning af virksomheden.
4
Arbejdsmiljømæssige forhold
Ulykkesfrekvensen er faldet fra 40,3 i 2009 til 38,4 i 2010. Antal fraværstimer på grund af ulykker er faldet fra 1111 timer i 2009 til 666
timer i 2010. 41 medarbejdere har i 2010 været på ATEX kursus og 92
medarbejdere har gennemgået kursus i elementær brandbekæmpelse.
50 medarbejdere har gennemgået kursus i førstehjælp.
Ledelsen ønsker, at der skal være fokus på arbejdssikkerhed. Antallet
af ulykker skal reduceres. DanSteel A/S skal være en sikker virksomhed at arbejde på og med et arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne
mod fysisk såvel som psykisk nedslidning. Virksomheden arbejder således med løbende forbedringer og gennem fastsættelse af konkrete
mål er det ledelsens opfattelse, at DanSteel A/S også i fremtiden vil
fremstå som en ansvarlig virksomhed.
Side 35 af 35