Seniorrådgiver Hanne Jersild, WWF Danmark

Affaldsforbrændingsanlæg
Grønt regnskab 2012
Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Nordforbrænding miljøberetning 2012 1
1. Miljøpolitik
Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed. Formålet er på et højt fagligt
niveau at drive en effektiv, miljørigtig, klimavenlig og konkurrencedygtig
forsyningsvirksomhed indenfor miljø-, affalds- og energiområdet i nært samarbejde med
interessentkommunerne.
Nordforbrænding vil:
• sikre løbende forbedringer af miljøet i vores aktiviteter
• overholde miljølovgivningen og reducere og forebygge forurening
• fremme miljørigtig affaldshåndtering
• fremme ressourceeffektiv energiproduktion og fjernvarmedistribution
• fremme god ressourceudnyttelse til gavn for klimaet
• give medarbejdere muligheder for at tage miljø- og klimahensyn i driften
• bidrage til information om miljø, affald og energi til vores omgivelser
2. Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger.
Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger, er reguleret i
miljøgodkendelsen og af regelværket for affaldsforbrændingsanlæg. I figur 1. ses et
flowdiagram med de forskellige in- og output illustreret.
Figur 1. I nedenstående flowdiagram er de forskellige in- og output illustreret.
Røggasser
Støj
Brændbart
affald
Produktion
af energi
Energi
Vand
Hjælpestoffer
Restprodukter
Slagger
Spildevand til kloak
1
Nordforbrændings grønne regnskaber har fra 2003 -2009 fulgt den samme systematik og overholdt de formelle krav beskrevet i
”Bekendtgørelsen om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab”1. Regnskaberne er samtidig lagt ind på
Nordforbrændings hjemmeside. De grønne regnskaber skal nu følge ”Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af
miljøoplysninger” nr. 210 af 3. marts 20101. Det betyder, at der fra 2010 indberettes elektronisk og det grønne regnskab består af
basisoplysninger, nærværende miljøberetning og en miljødatadel.
2
Ved affaldsforbrænding er der særligt fokus på emissioner til luft og udnyttelse af
energien. De væsentligste data er i datadelen i det elektroniske grønne regnskab.
3. Miljømål i forhold til de væsentlige miljøforhold
Nordforbrænding søger konstant at reducere miljøbelastningen fra de forskellige
aktiviteter, blandt andet ved en bedre udnyttelse af energi, rå - og hjælpestoffer, samt
ved reduktion af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø.
Miljømål 1: - at reducere emissioner til luft
Nordforbrændingen arbejder løbende med at nedbringe emissionerne og overholde
kravene i miljøgodkendelsen. Det er særligt emission til luft, der er i fokus. Herunder
som det beskrives nærmere i afsnit 5:
1.1 Forebyggelse af CO emission
1.2 Forbedring af neutralisering af røgen
1.3 Forebyggelse af støvemission
1.4 Reduktion af NOx emission
1.5 Tiltag, der virker på flere forhold
Miljømål 2 – at forbedre energiudnyttelsen
Det er et miljømål at forbedre energiudnyttelsen ved forbrænding af affald. Dette sker
gennem en optimering af forbrændingsprocessen og gennem en øget afsætning af
fjernvarme. I den sammenhæng arbejdes der på at udvide fjernvarmenettet og for derved
at øge afsætning af fjernvarme, specielt om sommeren, så bortkøling kan reduceres.
Vedr. energiudnyttelse af affald har målet i 2012 været:
- at udvide fjernvarmenettet iht. udvidelsesplanerne og øge antallet af tilsluttede boliger
- at reducere køling af produceret varme, der ikke kan afsættes i nettet.
Miljømål 3: at fremtidssikre Nordforbrænding
Vedrørende fortsat forbedring og fremtidssikring vil Nordforbrænding etablere en
miljø- og energieffektiv ovnlinje 5 til erstatning for de tre ældste ovnlinjer. Her har årets
mål være at forberede projektet, med bl.a. miljøbeskrivelse, ansøgning om
miljøgodkendelse og beskrivelse til VVM, hvor det dokumenteres at der bliver tale om
et nyt anlæg der er mere miljøvenligt og energieffektivt end de tre ældre ovnlinjer, der
skal erstattes.
Miljømål 4: at indføre miljøledelse
Det er et mål at indføre miljøledelse for derigennem at fastholde fokus på miljø.
3
4. Indsats og resultater samt overensstemmelse med miljømål.
Driften har i 2012 fokuseret på en fortsat stabil drift af ovne og
røggasrensningsanlæggene af hensyn til overholdelse af miljøkravene. Fokus på
nedbringelse af emissioner har båret frugt, hvilket blandt andet ses af, at der ikke har
været overskridelser af den såkaldte døgnmiddelværdi for røggasemissioner i 2012.
Miljømål 1: at reducere emissioner til luft
Indsatsen er beskrevet nærmere i afsnit 5 (Redegørelse for virksomhedens løbende
miljøteknologiske forbedringer). Endvidere er arbejdet med at efteruddanne
medarbejderne og styrke fokus på miljø, at sikre vidensdeling bl.a. via miljøledelse.
Målet at reducere emissionerne i 2012 i forhold til 2011 er opfyldt, hvilket bl.a. ses af
tabellerne i afsnit 6, hvor det ses, at de gennemsnitlige emissioner pr kubikmeter røg er
faldet for nogle af parametrene og at antallet af døgnmiddel overskridelser er reduceret
til nul. Endvidere kan reduktion i virksomhedens emissioner i kilo ses i datadelen i det
elektronisk indberettede grønne regnskab. Arbejdet fortsættes i 2013.
Miljømål 2: at forbedre energiudnyttelsen
Målet for udbygning af fjernvarmenettet i 2012 er nået. I Birkerød er der i 2012 tilsluttet
et opvarmet areal svarende til ca. 800 boliger. Der er også arbejdet med at følge
varmeproduktion og afsætning tættere, og hermed har målet om reduktion af bortkøling
af produceret varme også kunnet opnås, hvilket ses i tabel 3 i afsnit 5. Arbejdet
fortsættes i 2013.
Miljømål 3: at fremtidssikre Nordforbrænding
Målet med forberedelse af en ny ovnlinje 5 er nået for 2012, og der er i processen taget
højde for og dokumenteret, at det nye anlæg vil være mere miljøvenligt og
energieffektivt en de ovnlinjer, der skal erstattes. Der er indhentet tilbud på leverancer,
og kontrakterne ligger klar til underskrift, når de forskellige myndighedsgodkendelser
falder endeligt på plads, hvilket forventes at ske i første kvartal af 2013.
Miljømål 4: at indføre miljøledelse
Målet, at indføre miljøledelse og opnå certificering af forbrændingsanlægget, er nået i
2012. Nordforbrænding begyndte tilbage i 2011 arbejdet med at indføre miljøledelse for
virksomheden, i første omgang med fokus på affaldsforbrændingsanlægget. Et arbejde
der resulterede i, at anlægget nu er blevet miljøcertificeret af Dansk Standard efter
DS/EN ISO 14001:2004. Certifikatet blev overrakt af Dansk Standard Certificering på
morgenmødet for Nordforbrændings medarbejdere den 7. december 2012.
Det systematiske arbejde med ledelse og medarbejdere, gennem miljøledelse, har
sammen med investeringer i de ældre ovnlinjer været med til at forbedre miljøet på
forbrændingsanlægget væsentligt. Arbejdet fortsættes i 2013.
4
5. Redegørelse for virksomhedens løbende miljøteknologiske forbedringer.
I det følgende gives en oversigt over miljøteknologiske forbedringer i 2011 for de
forskellige mål:
1. Mål: Reduktion af emissioner til luft:
Nogle af de tiltag, der er gennemført i henhold til miljøhandlingsplanerne, er:
1.1 Forebyggelse af CO emission
I 2012 er der arbejdet med reduktion af
emissionen af CO (kulmonooxid) i
røggassen. Blandt andet er der i 2012
programmeret en ”boosterknap”, der
kan aktiveres fra kontrolrummet.
Herved aktiveres sekundærblæseren i
en kort periode. Dermed tilføres ekstra
luft i efter-forbrændings zonen så
eventuelle såkaldte ”varme” COére
brændes af2.
1.2 Forbedring af neutralisering af syre i røgen ovnlinje 1-3
Røgen renses for sure gasser bl.a. ved at tilsætte kul, kalk, og recirkuleret
restprodukt til neutralisering af røggassen. I 2012 er foretaget en ombygning af
røggasrensnings-systemet med blandt andet en bedre styring af kul- og
kalktilsætningen for at optimere rensningen for sure gasser, specielt SO2
(svovldioxid).
Neutralisering af syren er i 2012 yderligere sikret ved forbedringer i tilførsel af
kul og kalk. Tilførslen er gennemgået for udbedring af de steder, hvor der af og
til er set opblokninger, bl.a. er udtaget ved dosseringssneglene nu udformet
anderledes.
For at forebygge emission af SO2 er der i 2012 endvidere lavet en ekstra
kalktilgang til absorberen på anlæg 4. Det betyder, at operatørerne kan skifte til
den anden kalktilførsel, hvis der skulle opstå blokering af kalktilførslen her,
således at god rensning kan opretholdes. Endvidere er der i 2012 opsat ”Shock
blastere” som skal forhindre brodannelse i siloen med kalk til absorberen.
Væskeniveauet i absorberen er endvidere reduceret således, at risiko for
fugtighed i tilgangen mindskes og dermed reduceres risikoen for opblokninger i
tilførslen af kalk til absorberen.
1.3 Forebyggelse af støv
Der er støv i røggassen, som bliver renset med et posefilter. Der er i 2012
foretaget en forbedring ved omprogrammering af SRO (Styring, Regulering og
Overvågningssystemet), så den automatiske funktion af filtret ikke afbrydes ved
en eventuel genstart af SRO anlægget. Endvidere er spjæld på posefiltret på
ovnlinje 4 blevet renoveret.
2
”Varme” COére opstår ved høj temperatur og ved lavt iltoverskud i dele af forbrændingen på risten.
5
1.4 Reduktion af NOx emission
Der renses for NOx (kvælstofilter) på alle 4 ovnlinjer. Processen er følsom
overfor svingninger i forbrændingstemperaturen. Derfor er der for at forebygge
NOx i 2012 foretaget en justering af anlægget således, at rensning også er
effektiv ved lavere temperaturer bl.a. ved at dossering kan ske fra alternative
lanser i ovnen, hvis der i perioder ses lavere temperaturer.
I forbindelse med den årlige vedligeholdelse af ovn 4 er der endvidere skiftet en
del løst murværk i kedlen. Løst murværk kan været med til at forhøje
temperaturen og dermed give en dårligere varmeudnyttelse og mindre effektiv
NOx rensningsproces. Nyt murværk er således med til at sikre en effektiv NOx
rensning.
1.5 Tiltag, der virker på flere forhold
Der er gennemført miljøledelse på forbrændingsanlægget. Medarbejderne har
været aktivt involveret i at udvikle miljørigtige procedurer og har udvekslet
erfaringer. Miljøledelse er således et tiltag, der virker på flere miljøforhold.
Udskiftning af sugetræksblæserhjulet på ovnlinje
4 er eksempel på et teknisk tiltag, der medvirker
til forbedring af flere miljøforhold.
Udskiftningen betyder således et lavere
energiforbrug, mindre støj og mindre risiko for
ikke-planlagte stop. Der er endvidere foretaget
støjdæmpning af køler på tag og af
ventilationsindtaget til turbinebygningen.
Der er arbejdet med vandbesparelser i driften,
bl.a. er der opsat vandure på tilførsel af vand til
slaggekøling.
Nyt sugetræksblæserhjul
2. Mål: Forbedring af energiudnyttelsen
For at udnytte energien i affaldet bedst muligt arbejdes der løbende på
udbygning af fjernvarmen. Nordforbrænding har i 2012
leveret varme svarende til ca. 19.000 husstande og strøm
svarende til forbruget i ca. 10.000 husstande.
I driften af forbrændingsanlægget er der i 2012 bl.a.
arbejdet med forbedret styring af fjernvarme-centraler og
afsætning af varme, så køling reduceres. Der er opnået elbesparelser bl.a. ved opsætning af frekvensomformer på
absorberpumpe, ved at tætne utætheder i trykluftsystemet,
ved at udskifte sugetræksblæserhjulet og ved at opsætte
termostatventiler på kaloriferer.
Frekvensomformer sparer el
3. Mål: Fremtidssikring - ved forberedelse af ny ovnlinje 5
Der er i forberedelsen af ovnlinje 5 i udbudt entrepriser, hvor leverandører skal
leve op til høje krav til energieffektivitet og miljøkrav.
6
4. Mål: Indførsel af miljøledelse
Indførsel af miljøledelse har
medvirket til at forbedre
miljøet, bl.a. ved hjælp af de
årlige miljøhandlingsplaner.
Affaldsforbrændingsanlægget
opnåede i 2012 certificering
efter den internationale
standard for miljøledelse ISO
14.001.
Bestyrelsesformand Morten Slotved og
Lead-auditor Erik Møhl fra Dansk Standard.
Lead-auditor Erik Møhl,
Miljøkoordinator Birgit Friis og Adm.
Direktør Tonny Juul Jensen
Overrækkelse af certifikat til Nordforbrænding ved morgenmøde den 7. december 2013
7
6. Redegørelse for udvikling for udvalgte miljøforhold
I miljødatadelen i den elektroniske indberetning ses data for både in- og output fra
forbrændingsprocessen.
Det er særligt emissionerne til luft, der er fokus på - også i kravene i miljøgodkendelsen.
I tabel 1 ses de gennemsnitlige emissionskoncentrationer. Det ses at disse er under
grænseværdierne for både halvtimes værdier og døgnværdier.
Tabel 1: Gennemsnitlige koncentrationer i røggassen fra Nordforbrændings kontinuerte målinger
Udledt gennem Skorstenen kontinuerte målinger *
Saltsyre (HCl)
Støv
Svovldioxid (SO2)
Nitrogenoxider (NOx) ovn 1-3
Nitrogenoxider (NOx) ovn 4
Kulilte (CO)
Enhed
2007
2008
2009
2010
2011
2012
3
5
5
3
3
3
3
3
1
8
228
173
1
24
101
167
1
17
43
145
1
10
79
143
1
8
1
8
150
180
5
8
9
10
7
3
mg/Nm
mg/Nm
mg/Nm3
mg/Nm3
mg/Nm3
3
mg/Nm
3
Total Organic Carbon (TOC)
mg/Nm
0,26
0,25
0,22
0,28
0,30
0,30
* De viste koncentrationsværdier er beregnede gennemsnitskoncentrationer (årsmiddel) ud fra de målte
halvtimesværdier. Konfidensinterval er ikke fratrukket værdierne.
** Miljøgodkendelsens og Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens grænseværdier som døgnmiddelværdi
er: Saltsyre 10 mg/Nm3, Støv 10 mg/Nm3 , Svovldioxid 50 mg/Nm3, Nitrogenoxider: 200 mg/Nm3 ,
Kulilte 50 mg/Nm3, Total Organic Carbon 10 mg/Nm3. For halvtimes middelværdier er grænseværdierne:
Saltsyre 60 mg/Nm3, Støv 30 mg/Nm3, Svovldioxid 200 mg/Nm3, Nitrogenoxider: 400 mg/Nm3, Kulilte
100 mg/Nm3, Total Organic Carbon 20 mg/Nm3.
Der registreres én døgnmiddel overskridelse hver gang én af de 7 parametre, der måles
kontinuert, ligger over den i miljøgodkendelsen givne døgnmiddelværdi. Her er det
valgt, at vise udviklingen i antallet af overskridelser af døgnmiddelværdi med år 2010
som indeks 100. Det ses i tabel 2, at der er opnået et fald i på 68 % fra 2010 til 2011, og
et fald til nul i 2012.
Tabel 2: Udvikling i døgnmiddeloverskridelser
Udledt gennem Skorstenen kontinuerte målinger *
De 7 parametre der måles
kontinuert
År
Døgnmiddel
overskridelser
2010
indeks
2011
indeks
2012
indeks
100
32
0
Energiudnyttelsen er forbedret, som det ses i tabel 3. Tabellen viser en mærkbar
reduktion af den mængde varme, der har måttet lukkes ud som bortkølet varme, når
fjernvarmenettet i en given situation ikke har kunnet aftage tilstrækkelig varme. Der er
opnået en reduktion på 37 % fra 2010 til 2011. Fra 2011 til 2012 er den bortkølede
varme mere end halveret, svarende til yderligere 37 % reduktion i forhold til 2010.
Tabel 3: Reduktion af bortkølet varme
Bortkølet varme
2010
indeks
2011
indeks
2012
indeks
100
63
26
8