Slides - Den Danske Banekonference
Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse Hovedstruktur Regionalt perspektiv Fingerplan 2012 og den regionale udviklingsplan Regional Hovedstad Byudvikling Erhverv, handel og uddannelse Turisme og Kultur Transport - regionalt Klima Samarbejde med andre kommuner Redegørelse Regional Hovedstad De fire strukturer 1. Bystruktur Udlæg af arealer Byudvikling Redegørelse Byudvikling Byomdannelse Redegørelse Byomdannelse Sommerhuse Redegørelse Sommerhuse Redegørelse arealforbrug Beliggenhed af byformål Byroller Redegørelse Byroller Offentlige institutioner Redegørelse Offentlige institutioner Uddannelse Nyt Hospital Nordsjælland Redegørelse Nyt Hospital Nordsjælland Boliger Redegørelse Boliger Erhverv Redegørelse Erhverv Stationsnærhed Redegørelse Stationsnærhed Detailhandel Redegørelse Detailhandel Rækkefølgeplan Arkitektur og Bevaring Redegørelse 2. Grøn struktur Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Landområdet Byggeri og anlæg i landområdet Redegørelse Byggeri og anlæg i landområdet Transportkorridor Redegørelse Transportkorridor Kystnærhedszone Redegørelse Kystnærhedszone Natur Biologiske kerneområder/ spredningskorridor Redegørelse Biologiske kerneområder / spredningskorridor Økologiske forbindelser for løgfrø Redegørelse Økologiske forbindelser for løgfrø Tørre naturområder Redegørelse Tørre naturområder Naturkvalitetsplan Redegørelse Naturkvalitetsplan Natura 2000 - naturhandleplaner Redegørelse Natura 2000 naturhandleplaner Anden naturlovgivning Landskab, Kultur og Geologi Landskabelige værdier Redegørelse Landskabelige værdier Værdifuldt kulturmiljø Redegørelse Værdifuldt kulturmiljø Geologiske værdier Redegørelse Geologiske værdier 4 5 6 8 9 10 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 27 27 28 28 29 31 32 34 34 35 36 37 38 41 42 43 44 44 45 46 47 48 49 49 50 55 58 61 62 63 64 65 68 68 69 72 72 73 73 74 74 75 77 77 78 78 79 79 80 80 81 82 83 84 86 87 89 89 Friluftsliv Grøn Strukturplan Redegørelse Grøn Strukturplan Friluftsområder Redegørelse Friluftsområder Turisme, ferie og fritidsanlæg Redegørelse Turisme, ferie og fritidsanlæg Skov og landbrug Landbrug særligt værdifuld Redegørelse Landbrug særligt værdifuld Skovrejsning Redegørelse Skovrejsning 3. Blå struktur Hillerød Syd Grundvand og drikkevand Redegørelse Grundvand og drikkevand Sårbare områder Redegørelse Sårbare områder Indvindinger Redegørelse Indvindinger Vådområder Lavbundsarealer Redegørelse Lavbundsarealer Kvælstofvådområder Redegørelse Kvælstofvådområder Fosforvådområder Redegørelse Fosforvådområder Vandløb og søer Vandløb Redegørelse Vandløb Søer Redegørelse Søer Friluftsliv ved søer og vandløb Redegørelse Friluftsliv Dambrug Redegørelse Dambrug Regnvand Regnvand i byen og på landet Redegørelse Regnvand i byen og på landet Regnvand i nye byområder Redegørelse Regnvand i nye byområder 4. Infrastruktur og forsyning Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Trafik Overordnet trafikprioritering Redegørelse Overordnet trafikprioritering Kollektiv trafik Redegørelse Kollektiv trafik Stier Redegørelse Stier Trafiksikkerhed Redegørelse Trafiksikkerhed Trafikstøj Redegørelse Trafikstøj Trafikudlæg Redegørelse Vejudlæg Forsyning Højspændings og naturgasnet Redegørelse Højspændings og naturgasnet Varmeforsyning Redegørelse Varmeforsyning Biogasanlæg Redegørelse Biogasanlæg Vindmøller Redegørelse Vindmøller Spildevand Redegørelse Spildevand Elforsyning 90 90 92 93 94 95 96 98 99 100 101 102 103 104 104 105 106 106 107 108 108 109 109 110 110 111 111 111 112 113 115 115 117 117 118 118 119 119 120 121 121 122 122 123 124 124 125 126 127 127 128 130 130 131 131 134 134 135 136 136 136 137 138 138 140 142 143 145 146 2 / 162 Redegørelse Elforsyning Vandforsyning Redegørelse Vandforsyning Affald Redegørelse Affald Støjende anlæg Redegørelse Støjende anlæg Miljøvurdering og VVM Miljøvurdering rapport Screening og scoping Ikketeknisk resumé Vurdering af miljøkonsekvenser 0-alternativet Overvågning §9 stk. 2 redegørelse VVM 146 147 148 149 150 151 152 154 155 155 156 157 159 160 161 161 3 / 162 Om planen Kommuneplanens rolle og indhold En kommuneplan skal dække hele kommunens areal og være den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om overordnede mål for udviklingen og regler for arealanvendelsen. Kommuneplanlægning er et centralt niveau i opfyldelsen af Planlovens formål om, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering skal ske en hensigtsmæssig udvikling i arealanvendelsen, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtig grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre og plantelivet. Værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skal skabes og bevares, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og offentligheden skal i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplanen er bindeleddet mellem den overordnede statslige og regionale fysiske planlægning og bestemmelser om anvendelse mv. for den enkelte ejendom, som kan fastlægges i lokalplaner og ved enkeltafgørelser efter plan, natur, miljø, bygge og vejlovgivning. Kommuneplanen skal jævnfør Planloven indeholde overordnede mål for kommunens fysiske udvikling i et 12årigt perspektiv og retningslinjer for hvordan det åbne land må anvendes og skal beskyttes, og kommuneplanens rammer fastsætter hvordan hvert enkelt rammeområde i byområder må anvendes og er rammen for lokalplanlægning (enkelte rammeområder dækker områder i landområder og nogle retningslinjer gælder også i byerne). Der er en lang række emner der skal være en redegørelse til, hvori baggrunden for mål og retningslinjer beskrives. Kommuneplanen i forhold til Plansystemet Det danske plansystem er fastsat i Planloven. Det er bygget hierarkisk op således at vi i kommunerne skal holde os indenfor landsplanlægningen, som regeringen og folketinget udstikker. Så øverst er landsplanlægningen, der bl.a. udmøntes i Statslige Interesser (statens krav til kommuneplanlægningen) og i landsplandirektiver. Det vigtigste landsplandirektiv i Hovedstadsområdet bliver Fingerplan 2012 (afløser Fingerplan 2007), der fastsætter hvordan udviklingen må være i Hovedstadsområdet. Fingerplanens grundidé er, at byudviklingen skal ske langs Stogslinjerne, som fingre ud fra centrum af København, så den offentlige transport understøttes og de grønne kiler ind imellem fingerne og området udenfor fingerbyen friholdes for bebyggelse i størst muligt omfang. Kommuneplanen må ikke stride mod Fingerplanen. Kommuneplanen må heller ikke stride mod statens Vandplaner og Natura2000 planer eller regionens Råstofplan og skal støtte op om Den Regionale Udviklingsplan, der indeholder visioner for Region Hovedstaden. Hver kommune skal i den første del af en valgperiode udarbejde en planstrategi, og i den skal det besluttes, om kommuneplanen efterfølgende skal fastholdes eller revideres helt eller delvist. I Hillerød Kommune er der i april 2011 besluttet en Udviklings- og Planstrategi for Hillerød Kommune 20112015, som giver overordnede pejlemærker for kommunens udvikling. I Udviklings- og Planstrategien blev det besluttet, at der skal laves en fuld revision af den sidste Kommuneplan 2009-2021. Lokalplaner er det sidste niveau i planhierarkiet og fastsætter mere specifikt, hvordan et enkelt område kan udnyttes og udformes med vejadgang, beplantning, udseende og omfang af bebyggelse osv. Fuld revision af Kommuneplan 2009-2021 4 / 162 Beslutningen om at der skulle ske en fuld revision har baggrund i en række forhold. At et nyt hospital skal placeres syd for Hillerød giver store muligheder for Hillerød Kommune, og Hillerød Syd er i denne kommuneplan afgrænset og disponeret, så kommunen får mest muligt ud af den nye bydel og af koblingen til den eksisterende del af Hillerød by. Det nuværende hospitalsområde forventes at kunne omdannes til et attraktivt fremtidigt byomdannelsesområde, men der er ikke fastsat nærmere herom i denne kommuneplan, da hospitalsfunktionen forventes at forsætte frem til 2020, hvorimod forventningen om at nye muligheder i lovgivningen om detailhandel, via et landsplandirektiv, også kommer til at gælde i Hovedstadsområdet, er indarbejdet, så der kan etables store butikker i Møllebroområdet. Det åbne land var med i kommuneplanen for første gang i 2009 og var i høj grad en overførsel af retningslinjer fra regionplanen udarbejdet af det daværende Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og er i denne kommuneplan revurderet ud fra kommunens egen landskabskarakteranalyse. Et projekt, der fastlægger den grønne rekreative struktur på landet og i byerne og sikrer kobling til stiadgang og sammenhængende stisystemer er kommet med i denne kommuneplan og klimaindsatsen er forstærket. Udviklingen I Hillerød betyder, at der siden sidste kommuneplan er udarbejdet en række kommuneplantillæg, der nu er indarbejdet i denne kommuneplan, ligesom statens Vandplaner og Natura2000planer og kommunens tilknyttede handleplaner er forholdt til denne kommuneplan. Introduktion til den digitale kommuneplan Digital plan og personlig vejledning Hillerød Kommunes Kommuneplan 201325 findes kun i denne digitale udgave og altså ikke i en trykt papirudgave. Det sparer store papirmængder og udgifter til tryk og understøtter kommunens mål om, via internettet, at give borgerne fri og let adgang til oplysninger, herunder til Kommuneplanen. Løbende opdatering i form af kommuneplantillæg indarbejdes i kommuneplanen, så den altid er opdateret i det øjeblik, du søger i den. For dig der ikke har computer og netadgang, er der mulighed for at få hjælp ved henvendelse i vores borgerservice og på kommunens biblioteker. Hvordan finder man rundt i den digitale kommuneplan? På forsiden kan du i den øverste vandrette linje, eller via genvejsknapperne i midten, og på undersiderene i den venstre lodrette menuspalte, under Kommunen i hovedtræk danne dig det store overblik over Hillerøds geografiske opbygning. Det er også her, du kan læse om byrådets overordnede mål for kommunens udvikling, både i de kommende 12 år og på længere sigt både via tekst og kort. Her er kommunens udvikling også forholdt til det regionale perspektiv. Du kan i punktet Om planen læse om planens forhold til plansystemet og om planens opbygning. Når du er inde at læse om et emne, kan du via feltet 'Find det hurtigt' finde interne links til relaterede emner i denne kommuneplan. I feltet 'Vi anbefaler også' kan du finde eksterne links til andre hjemmesider eller dokumenter, der har relevans for emnet. Under de 4 strukturer Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og 5 / 162 forsyning finder du retningslinjer inden for hver enkelt struktur samt redegørelse herfor. For de fleste temaer følger et interaktivt retningslinjekort, hvori du kan zoome ind/ud og navigere rundt. Det er muligt via funktionen Kort at tænde og slukke for de forskellige lag. I menupunktet Hillerød Syd kan du læse om planerne for den nye bydel, der skal indeholde en ny S-togsstation og et nyt hospital. Emner fra Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og forsyning, der relaterer sig til den nye bydel kan læses både under strukturafsnittene og via punktet Hillerød Syd. I menupunktet Rammer, kan du se de generelle rammebestemmelser og den detaljerede angivelse af anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv. for de enkelte områder. Rammerne er retningsgivende for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner og er grundlag for sagsbehandling, hvor der endnu ikke er byplanvedtægt eller lokalplan. Under Miljøvurdering og VVM kan du se den lovpligtige vurdering af miljøpåvirkningen af Kommuneplan 201325's muligheder, særligt de nye udlæg til fremtidig byzone. Ønsker du en hurtig og samlet oversigt over, hvad der gælder for din ejendom, kan du i boksen 'Hvad gælder for mig' søge dig frem enten via adresse, matrikelnummer eller kort. Under Kort kan du endvidere kombinere alle temaerne fra kommuneplanen og sammensætte dit personlige kommuneplankort. Kortet kan gemmes som pdf. Hvis du ønsker oplysninger om bestemte emner i kommuneplanen, kan du søge i søgefeltet 'Søg' i øverste højre hjørne. Fra forsiden kan du også bruge genvejsknapperne i midten eller gå direkte til kortet via kortsymbolet i højre side. Fra forsiden kan du i høringsperioden sende dine kommentarer til kommuneplanen via funktionen 'Bliv hørt' i højre side. Du kan danne dig et overblik over kommuneplanens indhold ved at trykke på 'Sitemap' i nederste venstre hjørne, der er en slags traditionel indholdsfortegnelse. Farer du vild på hjemmesiden, kan du altid vende tilbage til 'forsiden' ved at trykke på det røde logo med hjerte og krone øverst til venstre. Print planen Printfunktionen er enkel og brugervenlig. Ved at bruge henholdsvis 'Print ud'- eller 'pdf'funktionen i øverste højre hjørne, kan du let udskrive enkeltsider eller særlige dele af kommuneplanen. Printfunktionen sammensætter pdffiler, som du enten kan gemme på din harddisk eller udskrive på en printer. Hillerød Syd Det er Hillerød Kommunes overordnede mål at udvikle Hillerød Syd som en ny bydel med lokal sammenhængskraft og regional tiltrækningskraft. Derfor skal Hillerød Syd udvikles som en bæredygtig bydel med et CO2 neutralt fodaftryk. I Hillerød Syd skal Nyt Hospital Nordsjælland lokaliseres ved Overdrevsvejen sammen med den nye S-togsstation mellem Hillerød og Allerød. Her samles Nordsjællands hospitaler i et samlet Hospital Nordsjælland, der skal sikre behandlingen af 310.000 borgere fra 2020 og frem. Nyt Hospital Nordsjælland bliver dermed det første større hospital i hovedstadsområdet med en egentlig stationsnær lokalisering. 6 / 162 I Hillerød Syd bliver det muligt for virksomheder, hospitalets besøgende og beboere i bydelen at nå centrum af København på kun 30 minutter, uanset om de vælger S tog eller el-bil. Den unikke tilgængelighed skal medvirke til at tiltrække virksomheder, der ønsker at lokalisere sig tæt ved det regionale hospital, som en del af biotekmiljøet i Hillerød eller som en nano-teknologi virksomhed eller greentech virksomheder med gode muligheder for at afprøve løsninger i den nye bydel i 1:1 og stadig være en del af hovedstadsregionen. Det arkitektoniske formsprog i den nye bydel skal afspejle, at kommunen ønsker at udvikle en helt ny bydel på nye arealer for og med fremtidens borgere. Det forpligtiger til at sikre, at bæredygtige tiltag indgår som en naturlig del af de arkitektoniske løsninger. Under kapitlerne Blå struktur, Grøn struktur og Trafik og infrastruktur fastsættes retningslinjer forområdets struktur for henholdsvis vandmiljø og overfladevand, natur samt trafik og forsyning (se link til disse afsnit under 'Find det hurtigt' i højre spalte). Retningslinjer HS.1.1 Som grundlag for fastlæggelse af kommuneplanrammer for lokalplanlægningen i Hillerød Syd, skal der udarbejdes en helhedsplan for bydelen. HS.1.2 Der skal lokaliseres et regionalt hospital til behandlingen af borgerne i Nordsjælland ved Overdrevsvejen. HS.1.3 Hospitalets primære funktioner, for personale og patienter, skal planlægges med en beliggenhed inden for det stationsnære kerneområde (højst 600 m fra station). HS.1.4 Der skal i forbindelse med lokaliseringen af det regionale hospital reserveres arealer til sikring af adgangsveje, parkering og øvrige fysisk infrastruktur, der er nødvendig for hospitalets funktion. HS.1.5 Boligbyggeri, inden for de stationsnære områder, skal opføres som etagebyggeri eller anden tæt boligbebyggelse. HS.1.6 I Hillerød Syd skal der indtænkes mulighed for opførelse af 50 100 boliger inden for planperioden, opført som støttet byggeri. HS.1.7 I Hillerød Syd skal der kunne lokaliseres mellem 600 og 3.000 boligenheder HS.1.8 Der skal kunne lokaliseres 500.000 m2 erhvervsbyggeri i Hillerød Syd. HS.1.9 Der skal kunne lokaliseres 50.000 m2 kontor- og servicebyggeri i Hillerød Syd. HS.1.10 Indenfor de stationsnære kerneområde (højst 600 m fra station) skal der lokaliseres byfunktioner af intensiv 7 / 162 karakter, herunder byggerier til kontor- og servicevirksomheder og offentlige institutioner med et etageareal på mere end 1.500 m2, herunder såkaldte domicilejendomme. HS.1.11 Inden for de stationsnære områder (600 1.200 m fra station) kan der lokaliseres tilsvarende byfunktioner som i det stationsnære kerneområde. Dog skal der redegøres for hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde, hvis der ønskes lokalisereret byggeri med et etageareal større end 1.500 m2. HS.1.12 I det stationsnære område ved Hillerød Syd skal der i særlig grad kunne lokaliseres virksomheder inden for brancherne medico, nanoteknologi, bioteknologi, greentech, IT og offentlig sundhedsvirksomhed. HS.1.13 På de ikke stationsære arealer (afstand til station større end 1.200 m) i Hillerød Syd kan der også lokaliseres erhverv inden for håndværk, fremstilling, service eller lignende og erhverv med en mere ekstensiv arealudnyttelse. HS.1.14 På arealer uden for de stationsnære arealer kan der opføres boliger som åbenlav eller tætlav boligbebyggelse. HS.1.15 Forud for planlægningen af Hillerød Syd, skal der ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser, inden for udpeget OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser). HS.1.16 Ved planlægning af Hillerød Syd skal ske en nærmere vurdering behovet for skoler, institutioner, idrætsfaciliteter, boliger for særlige grupper samt øvrig social og kulturel infrastruktur og i givet fald, hvordan et eventuelt behov opfyldes. Redegørelse Hillerød Syd Det har gennem længere tid været Byrådets ønske at etablere en ny station ved Overdrevsvejen, som en pendlerstation, der kunne aflaste Hillerød bymidte og Hillerød Station for pendlertrafikken og omstigning mellem bil og tog. Der er i flere omgange taget tilløb til en planlægning af en ny station mellem Hillerød og Allerød, med udsendelse af debatoplæg og udarbejdelse af visionsskitser til belysning af passagergrundlag og potentiale for byudvikling. Landsplandirektivet "Fingerplan 2007" angiver, at kommunens fremtidige byudvikling skal ske langs S-banen mod Allerød, i princippet skal ske i en afstand på 2 km fra banen, under den forudsætning, at der træffes beslutning om placeringen af en ny station mellem Hillerød og Allerød. Udnyttelsen af arealerne langs Sbanen syd for Hillerød er således den eneste mulighed for at sikre en fremtidig byudvikling i forbindelse med Hillerød by. En mindre del af denne kommuneplans nye udlæg til Hillerød Syd ligger ud over 2 km zonen, naturligt geografisk afgrænset af Lyngevej og lokalbanesporet. Den statslige beslutning om at samle de nordsjællandske hospitaler på et nyt regionalt hospital ved Hillerød, gav anledning til en analyse af placeringsmulighederne for et nyt hospital og dermed også placeringen af en ny station, idet det er et planmæssigt krav, at hospitalet placeres stationsnært. På baggrund af analysearbejdet har Region Hovedstaden besluttet at placere sit nye hospital nord for Overdrevsvejen tæt ved Sbanen. Fra statslig side er der fulgt op med en beslutning om at etablere en ny station umiddelbart syd for Overdrevsvejen. Den nye station vil blive betjent af både Sbanen og Lokalbanen (HillerødFrederiksværk 8 / 162 Hundested). Beslutningen om at placere stationen ved Overdrevsvejen indebærer, at der, som angivet i Fingerplanen, kan planlægges for en byudvikling, i forbindelse med 2 km båndet, syd for Hillerød, i form af en ny bydel omkring hospital og station. Det følger af Fingerplanens princip om stationsnærhed, at arealerne nærmest stationen skal udnyttes intensivt med tæt bebyggelse til større kontorer, institutioner og etageboliger, mens der i større afstand fra stationen kan bygges med en åben, mindre tæt, struktur for boliger og erhverv. Med henblik på at få ideer til byudviklingens skiftende skalaer og overgangene mellem den tætte del nær stationen og de mindre tætte områder i bydelen, samt ideer til samspillet mellem det store hospital og bydelen i øvrigt, er det tanken at afvikle en arkitekt/planlægningskonkurrence i løbet af 2013. På baggrund af de ideer der bliver præsenteret i konkurrenceforslagene og en bred offentlig debat, skal der udarbejdes en helhedsplan, der kan danne baggrund for den fremtidige byudvikling, kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen og endeligt den lokalplanlægning, der skal angive detaljerne for anvendelsen og udnyttelsen af bydelens etaper og kvarterer. De eksisterende rammer for erhvervsudbygningen i Hillerød er tæt ved at være fyldt ud. Det er derfor givet, at den nye bydel, ud over de stationsnære kontor og serviceerhverv, skal omfatte områder til andre former for erhverv. De nye erhvervsområder skal planlægges til at kunne rumme både nye og større virksomheder og give mulighed for, at Hillerøds mange eksisterende virksomheder kan udvikle sig og ekspandere. Region Hovedstaden planlægger Nyt Hospital Nordsjælland med et etageareal på 136.000 m2 og en behandlingskapacitet på ca. 500.000 patienter pr. år i ambulant eller dagbehandling. Hospitalet opføres i perioden 2016 2020 på baggrund af en projektkonkurrence, som regionen vil gennemføre i 20132014. Forud for planlægningen for byudviklingen syd for Hillerød er der en række forhold der skal belyses gennem forundersøgelser, analyser og lignende. Dels er der blandt andet forholdet til områdets rige natur og landskab, og dels er der den kendsgerning, at byudviklingsområdet er beliggende inden for område med særlige drikkevandsinteresser (ODS), hvilket forudsætter en kortlægning af beskyttelsesinteresserne i forhold til drikkevandsressourcerne, inden en byudvikling kan ske. Det nye hospital med mange ansatte og brugere vil i sig selv have stor betydning for områdets og Hillerøds trafikmønstre og afvikling. Herudover vil udviklingen af den øvrige bydel og etableringen af en ny station give store udfordringer til den kommende planlægning af Hillerød Syd. Kommunen i hovedtræk I dette afsnit fastsættes og beskrives de overordnede hovedtræk indenfor for Hillerød Kommunes afgrænsning. I punktet Regionalt perspektiv ses udviklingen for Hillerød Kommune i sammenhæng med Øresunds og Hovedstadsregionen, mens punktet Hovedstruktur handler om de store linjer for udviklingen indenfor kommunens grænser. Den overordnede struktur, der fastsættes under punkterne Regionalt perspektiv og Hovedstrukturen, udmøntes i retningslinjer for de enkelte emner i de 4 strukturafsnit; Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og forsyning samt i kommuneplanrammerne, der fastsætter bestemmelser for byområders anvendelse. 9 / 162 Hovedstrukturen Udviklingen i Hillerød Kommune bygger på Vision 2020 Hillerød Kommune: Grøn, sund og ansvarsfuld. I Hillerød Kommunes Udviklings og Planstrategi 2011 2015 er byrådets overordnede pejlemærker for Hillerød Kommune lagt fast, som et skridt på vejen til en langsigtet og helhedsorienteret udvikling, der styrker Hillerød Kommune som et godt sted at leve, bo og arbejde, uddanne sig, starte virksomhed og komme på Samlet hovedstruktur for Hillerød Kommune (klik på besøg som handlende eller turist. Strategien er opbygget kortet for større udgave) omkring 6 temaer: Kommunal service og livskvalitet, Regional Hovedstad, Infrastruktur og tilflytning, Uddannelse og job, Natur, kultur og oplevelser samt kommunen som arbejdsplads. Mange af strategiens mål og målsætninger retter sig mod kommunens borgere og den daglige drift og serviceopgaverne. Visionen og de mål og målsætninger fra Udviklings og planstrategien, der retter sig mod kommunen som fysisk, geografisk område har dannet grundlaget for denne kommuneplan, blandt andet de overordnede mål. De overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i Hillerød Kommune er: A. at Hillerød Kommune skal være en kommune i vækst, på et bæredygtigt grundlag B. at kommunens og Hillerød bys gode placering skal styrkes og udnyttes til erhvervsvækst og til tilgængelighed til regionale funktioner C. at byrollerne i kommunen skal fastholdes og styrkes og udbygningen af Hillerød by skal fortsætte efter "trekløver"modellen, så byen udvikles mod nordvest (Ullerød Nord) og mod syd (Hillerød Syd) D. at understøtte og udbygge brugen af offentlig transport og cykeltransport E. at drage nytte af og styrke de naturgivne og kulturhistoriske værdier i kommunen. Uddybning af de overordnede mål For mål A: I Hillerød Kommune skal der fortsat være en stærk byvækst, som kommunen igennem mange år har stået for. Både indenfor offentlige funktioner, erhverv, handel, kultur, uddannelse og boliger. Det sker på et bæredygtigt grundlag og med respekt for de naturgivne og kulturhistoriske værdier, der er indenfor kommunen. Derfor er der en balance mellem byfortætning og udvikling af nye områder, og der indtænkes miljørigtige løsninger. For mål B: Hillerød Kommune ligger strukturelt godt centralt placeret i det smukke Nordsjælland med et stort opland. Hillerød er knudepunkt for den offentlige transport i Nordsjælland, og der er nem adgang til Hillerødmotorvejen og andre overordnede veje. Derfor har kommunen nogle klare fordele som erhvervs- og handelsby. Hillerød er regionshovedstad for Region Hovedstaden, der fortsat er Danmarks vækstmotor nr. 1. 10 / 162 Hillerød by ligger som afslutningen og afrundingen af Hillerødfingeren i regionens fingerstruktur, der med S togslinjerne stråler ud fra København og lader grønne kiler strække sig langt ind i hovedstaden. Det udnytter vi i Hillerød Kommune ved aktivt at fastholde og styrke fordelene ved den centrale placering i Nordsjælland og den tætte forbindelse til hovedstaden og dermed Øresundsregionen. For mål C: I Hillerød Kommune skal Hillerød by, som det store bysamfund i den østlige del af kommunen, fortsat være omdrejningspunktet. Hillerød er omgivet af 11 mindre byer og 12 landsbyer med hver deres særlige karakter, der skal videreudvikles. Der er mindre erhvervsområder i de mindre byer, mens de store erhvervsområder fortsat skal være koncentreret i den sydvestlige del af Hillerød by og i dele af den nye bydel i Hillerød Syd. De 2 mindre og 2 helt små sommerhusområder skal fastholdes. På længere sigt ønskes sommerhusområdet, der er integreret i Nødebo by, overført til helårsbeboelse, med tiltag der sikrer, at det tilstødende Natura 2000 område ikke påvirkes negativt. Det rigt varierede landskab har sat sit præg på byernes udvikling og form. De store skove; Gribskov, St. Dyrehave, Freerslev Hegn samt Frederiksborg Slots placering ved Slotssøen har været bestemmende for "trekløverstrukturen", der også i fremtiden skal være den overordnede struktur for Hillerød bys udvikling. Udover byudvikling i den nordlige del af Skævinge og byafrundinger i Gørløse, Alsønderup, Uvelse, St. Lyngby og Meløse skal de væsentlige byudviklingsområder være Ullerød Nord og Hillerød Syd, da det er områder, der ligger indenfor "Hillerødfingerens" afgrænsning i Hovedstadsområdet. Store dele af det centrale og østlige Hillerød ligger mindre end 2 kilometer fra Hillerød Station, og den primære byomdannelse og fortætning skal ske indenfor 600 m afstand fra stationen. Ved en ny station, ved Nyt Hospital Nordsjælland syd for Hillerød, skal de nye stationsnære arealer udnyttes, så mange kommer til at arbejde og bo med let adgang til kollektiv transport. Hillerød Kommune har mange virksomheder og erhvervsområdet i Hillerød har let adgang til motorvej. Hillerød har via vejtrekanten (Isterødvejen, motorvejens forlængelse og Overdrevsvejen (rute 6)) god adgang til det overordnede vejsystem i Nordsjælland. Hillerød, Skævinge, Gørløse og Nr. Herlev har lokalbanestationer, og det giver mulighed for byudvikling af lokal karakter. Hillerød bymidte skal fortsat være hele kommunens hovedcenter med den største koncentration af butikker, kulturelle aktiviteter og uddannelser. Skævinge er sekundært kommunecenter. For mål D: Kommunens byudvikling tager udgangspunkt i at koncentrere bydannelsen tæt på stationerne, så arbejdsplads og besøgsintensive funktioner og tætte boligbebyggelser i størst muligt omfang kan dækkes med offentlig transport, og dermed mindske behovet for privatbilisme. Der arbejdes med tiltag, der skal sikre busser lettere fremkommelighed i byerne og for gode omstigningsmuligheder mellem cykel, bus og tog samt parkeringsfaciliter ved stationerne. Særligt den nye station i Hillerød Syd skal udvikles som en pendlerstation med gode parkeringsfaciliteter. Cykelstinettet udbygges 11 / 162 hele tiden, så cyklen over kortere afstande bliver et attraktivt transportmiddel frem for bilen. For mål E: Hillerød Kommune er på 214,7 km2. Skove udgør ca. 46,7 km2, og søer udgør ca. 16,1 km2 svarende til henholdsvis 21 % og 7,5 % af kommunens samlede areal. Skovandelen skal stige, og der er udlagt skovrejsningsområder, hvoraf 2 skovprojekter, som tilsammen udgør ca. 11 km2, er under realisering. Når de aktuelle skovprojekter plantes til, vil andelen af skov stige fra 21 % til 27 % af kommunens areal. Der findes kun enkelte større husdyrbrug, men en del mindre landbrugsejendomme, mange med hestehold. I kommunen er ca. 4 % af det samlede areal klassificeret som vigtige naturområder som eng, hede, mose og overdrev, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Kommunen rummer 2 internationalt beskyttede naturområder ved Arresø og Gribskov. Landskabet i kommunen er særdeles oplevelsesrigt på grund af variationen i terrænnet, værdifulde naturområder, synlige kulturhistoriske træk, landbrugets påvirkning af landskabet og forekomsten af de store skove og de to store søer; Arresø og Esrum Sø. Det skal vi værne om, og der skal i den sammenhæng videreudvikles en grøn rekreativ struktur, (gen)skabes vådområder og arbejdes for god adgang til natur og kulturhistoriske steder. Bl.a. som grundlag herfor er hele kommunen blevet gennemgået efter 'Landskabskaraktermetoden', og kommunen er herudfra blevet opdelt i forskellige områder med forskellig karakter, der skal fastholdes, eller hvor det er muligt, understreges. Se Hillerød Kommunes Landskabskarakteranalyse i boksen til højre. Kommunens landskabskarakter er her kortfattet beskrevet: Mellem Pøle Ådalen og Æbelholdt Ådalen, der begge er præget af flade lavbundsarealer, ligger et stærkt bakket dødislandskab omkring Tulstrup og Alsønderup. Mellem Skævinge og Hillerød er landskabet præget af et højtliggende bølgende terræn præget af landbrugsarealer, der går over i mere fladt og lavereliggende terræn i Havelse Ådalen og området mellem Skævinge og Arresø. I kommunens sydvestlige del er landskabet præget af den markante ås; Strø Bjerge. Det højtbeliggende landskab ved Lystrup Skov er gennemskåret af en tunneldal formet af istidens smeltevand. I den sydøstlige del af kommunen er landskabet svagt bølget og præget af intensiv landbrugsdrift. De store skovområder danner markante skovbryn og indeholder bl.a. en stor randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og op til Gadevang, samt mange småbakker, søer og lavninger. På længere sigt Kortet 'Samlet hovedstruktur for Hillerød Kommune' fastsætter den overordnede fremtidige struktur, der blandt andet afrunder "trekløverstrukturen" for Hillerøds byudvikling. Det vestlige kløverblad forudsættes udbygget med Ullerød Nord. Det sydlige kløverblad ønskes udviklet ud langs med Sbanen inden for en forlænget Hillerødmotorvejs afgrænsning. Således forventes arealerne syd for Novo ud mod motorvejsforlængelsen inddraget til byudvikling på sigt. Samtidig med udvikling af nye byudviklingsarealer skal eksisterende byområder også i fremtiden fortættes, særligt i de stationsnære områder i Hillerød, men også i de 11 mindre byer. Herunder forventes det nuværende hospitalsområde omdannet til nye anvendelser, når 12 / 162 hospitalsdriften flyttes til Nyt Hospital Nordsjælland, og den sydlige del af Sportskilen og den nordlige del af Golfbanen forventes på sigt at skulle indgå i den nye bydel Hillerød Syd. Hillerød Forsyning overvejer at nedlægge dele af kraftvarmeværket ved Overdrevsvejen og etablere en ny Energi, Klima og Miljøpark ved Solrødgård. Dette vil give mulighed for at ændre dele af det nuværende tekniske anlæg til nye byfunktioner i Hillerød Syd nær den nye S togsstation og moderne forsyningsanlæg med synergi mellem de forskellige forsyningsanlæg og mere CO2 neutrale processer. Endelig stillingtagen hertil sker efter bl.a. seismiske undersøgelser om potentialet for geotermisk varme i området. Redegørelse Hovedstruktur I forbindelse med Udviklings og Planstrategi 2011 har byrådet besluttet en række mål bl.a., at Hillerød skal være kendt som Nordsjællands førende erhvervs og uddannelsesby, at Hillerød skal være den foretrukne handelsby i Nordsjælland, og at Hillerød Kommune skal være et oplagt sted at bosætte sig. Hillerød Kommune skal planlægge langsigtet og bæredygtigt og have en infrastruktur, der understøtter sikker, bæredygtig og smidig transport. I Hillerød Kommune skal natur og kultur være mangfoldig og tæt på. Disse strategiske mål er i Kommuneplan 2013 omsat til overordnede mål for kommunens fysiske udvikling og til retningslinjer og rammeområdebestemmelser. Hensigten med hovedstrukturens regulering af byudvikling og byfortætning er først og fremmest at skabe miljørigtige lokaliseringsmuligheder i Hillerødfingeren i overensstemmelse med målsætningerne i den statslige planlægning, som bl.a. er udtrykt i Fingerplanen. Dette er også i overensstemmelse med byrådets strategi om at medvirke til at fremme udvikling og vækst i Hovedstads og Øresundsregionen, og klimastrategiens mål om at nedsætte CO2 udslip fra privatbilisme. Byudviklingen i Hillerød har generelt formet sig efter de naturgivne og kulturhistoriske forhold som et trekløver. Trekløvermodellen fastholdes med de 3 grønne kiler, der strækker sig helt ind til Hillerød centrum, da det giver let adgang til kultur, fritids og naturoplevelser for byens beboere og besøgende. Arealer udlagt til fremtidig byudvikling og infrastrukturanlæg forventes at være i overensstemmelse med Fingerplan 2012, ud fra de ønsker byrådet har indsendt til planen i forhøringsperioden. Med allerede planlagte byggemuligheder er den samlede rummelighed for nyt boligbyggeri, jf. opgørelse i redegørelse om arealforbrug, 1.800 boliger. Da målet jf. afsnit under bystruktur om boliger er mellem 2.400 og 4.800 boliger i planperioden 201325, er der brug for yderligere boligrummelighed i Hillerød Syd, for at kommunen kan fastholde den årlige øgning af befolkningstallet, som den har været siden kommunesammenlægningen i 2007, på i gennemsnit 370 personer om året. Se Bystrukturens afsnit om boliger. Alle arealer, der i Kommuneplan 2009 var udlagt til erhverv, er nu lokalplanlagt og under udbygning, og der er således brug for at skabe rummelighed til fortsat erhvervsudvikling. Den nye bydel i Hillerød Syd skal have høj koncentration nær stationen bl.a. med arbejdspladser med mange medarbejdere, herunder Nyt Hospital Nordsjælland, mens erhverv med mere ekstensiv karakter skal ligge længere fra stationen og i det nye erhvervsområde mellem motorvejens forlængelse og erhvervsområdet ved Rønbjerg Allé. Der er i kommuneplanen udpeget stationsnære områder og stationsnære kerneområder, hvor den primære byomdannelse og fortætning skal ske i Hillerød, og hvor den højeste koncentration af bybebyggelse skal ske i Hillerød Syd. En meget stor del af Hillerød by ligger indenfor 2 kilometer fra en station og har busforbindelser til stationerne i både Allerød og Hillerød. Herudover er der pendlerbusforbindelser fra stationen til skole og erhvervsområder længere end 2 km fra stationen. Grøn struktur og Blå struktur respekterer og forholder sig til Statens Natur- og Vandplaner og kommunens tilknyttede handleplaner. Opdelingen i de forskellige landskabskarakterområder er sket ud fra en analyse af det 13 / 162 geologiske udgangsmateriale, jordbundsforhold sammenholdt med arealanvendelsen og er den metode, staten kræver anvendt, når der skal ske ændringer i udpegninger i det åbne land. En grøn strukturplan er indarbejdet i Kommuneplan 2013, for at give mulighed for sammenhængende grønne områder understøttet af stisystemer, der giver let adgang til rekreative naturoplevelser. Fingerplan 2007, der forventes afløst af Fingerplan 2012, er et landsplandirektiv, som indeholder de overordnede retningslinjer for planlægning og udvikling af Hovedstadsområdet. Den kommunale planlægning må ikke stride mod principperne i landsplandirektivet. I Fingerplanen inddeles Hovedstadsområdet i 4 geografiske områdetyper: 1) det indre storbyområde, 2) det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de grønne kiler, og 4) det øvrige hovedstadsområde. Byfingrene defineres i princippet som en 2 kilometer bred zone på hver side af Sbanen (der forventes reguleret efter lokale hensigtmæssige afgrænsninger, fx så motorvejens forlængelse og lokalbanesporet bliver afgrænsningen i Hillerød Syd), og i den zone kan der i den kommunale planlægning udlægges ny byzone, når det respekterer overordnede interesser. I Hillerød Kommune er det Hillerød by samt Ny Hammersholt og Hammersholt landsby i 2 km zone langs S-togslinjen, der ligger i byfingerzonen, mens resten af kommunen, ligger i det øvrige hovedstadsområde, hvor der kun må ske byudvikling af lokal karakter. Denne Kommuneplan medtager arealer i Hillerød Syd der ligger ud over 2 km linjen, ud fra naturligt geografiske afgrænsninger (Lyngevej og motortrafikvejen). Fingerplan 2012 forventes at udpege, at en ny Stogsstation mellem Hillerød og Allerød skal placeres ved Overdrevsvejen. I fingerplanen forventes byafgrænsningen af Hillerød by revideret, så et areal mellem motorvejens forlængelse og erhvervsområdet ved Rønbjerg Allé kan overgå til byområde. Fingerplanen forventes ikke at give mulighed for at overføre sommerhusområder, herunder sommerhusområdet i Nødebo, til helårsbeboelse. Regionalt perspektiv Hillerød Kommune er placeret midt i Hovedstadsregionen og ligger en halv times kørsel fra Rådhuspladsen og 39 minutter i Stog fra Hovedbanegården i København. Som en af de stærke og attraktive oplandskommuner til 14 / 162 København, tæt knyttet til storbyen, er Hillerød Kommune Region Hovedstaden en selvstændig kommune med gode byområder, erhvervsliv og byliv. Hillerød har sin egen særlige identitet med kulturhistorie, natur og handel særligt repræsenteret med Frederiksborg Slot, de store skove og den levende og dynamiske bymidte i Hillerød by. Hillerød ligger i et trafikalt knudepunkt i "vejtrekanten" mellem hovedvej A6, Motortrafikvejen og lsterødvejen og som bindeled mellem lokalbanerne og S-tog, lige som byen er udgangspunkt for mange buslinjer. Hillerød har et stort geografisk handelsopland, og de korte og mellemlange uddannelsesinstitutioner tiltrækker studerende fra hele Nordsjælland. Den centrale placering og lokalisering af Nyt Hospital Nordsjælland og en ny station giver gode muligheder for at udnyttte den centrale beliggenhed i forhold til at tiltrække erhvervsvirksomheder og styrke Hillerøds position som regionalt handelscentrum, men forpligter også til at arbejde for en god tilgængelighed til hospitalet for alle borgere i Nordsjælland. En lang række af de opgaver, som kommunerne har ansvaret, for rækker udover kommunegrænsen. Det gælder både på naturområdet, hvor natur og vandhandleplaner udarbejdes i samarbejde med nabokommuner, i forhold til klimaindsatsen, og i forhold til at styrke regionens position på erhvervs og turismeområdet. Fælles for opgaverne er, at de skal løses dels i et samarbejde kommunerne imellem, dels i samarbejde med Staten og Region Hovedstaden. Hillerød Kommune indgår i forpligtende samarbejder på disse områder. Fingerplan 2012 og den regionale udviklingsplan Planlægningen i Hillerød Kommune skal være i overensstemmelse med den overordnede planlægning. De planer, der har indflydelse på, hvordan vi bruger vores arealer i kommunen er især Fingerplanen - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Derudover må kommunens udvikling ikke være i strid med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Byudviklingen skal derudover afvejes overfor interesser i forhold til natur, drikkevand, råstoffer og infrastruktur. Fingerplan 2012 Hillerød Kommunes beliggenhed i hovedstadsområdet giver nogle særlige udviklingspotentialer og muligheder for at udnytte Den Regionale UdviklingsPlan nærheden til København, men det giver også særlige forpligtelser. Planlægningen i hovedstadsområdet er, i kraft af at være et sammenhængende storbyområde, underlagt en strammere styring udtrykt blandt andet i Fingerplan 2012. Hillerød ligger i det ydre storbyområde og hensigten med fingerplanen her er, at byudvikling og byfortætning principielt sker i byfingrene i et 2 kilometer bælte på begge sider af Stogslinjen. Udnyttelsen af arealerne langs S-banen syd for Hillerød er således den eneste mulighed for at sikre en fremtidig byudvikling i forbindelse med Hillerød by. En mindre del af denne kommuneplans nye udlæg til Hillerød Syd ligger ud over 2 km zonen, naturligt geografisk afgrænset af Lyngevej og 15 / 162 lokalbanesporet. Med beslutningen om at placere et hospital og en ny Stogsstation ved Overdrevsvejen, får Hillerød Kommune nye stationsnære lokaliseringsmuligheder til boliger og erhverv, som opfylder de krav til byudviklingsområder, som opstilles i Fingerplan 2012. Der bliver mulighed for at udvikle et helt nyt byområde med nem adgang både til offentlig transport og til motortrafikvejen. Ved udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2013 er forslag til Fingerplan 2012, mod forventning, ikke offentliggjort, og den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013 er derfor afhængig af, at de forventninger Hillerød Kommune har til Fingerplan 2012 indfries. Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden Den regionale udviklingsplan 2012 er udarbejdet af Region Hovedstaden i samarbejde med Kommunekontaktrådet Hovedstaden og de 28 kommuner i regionen. Den overordnede vision for hovedstadsregionen er: "I 2020 har vi øget konkurrence og tiltrækningskraften så markant, at hovedstadsregionen er Nordeuropas forbillede indenfor bæredygtig vækst, viden og livskvalitet." For at nå det mål opstilles der i den regionale udviklingsplan visioner for følgende 4 områder: erhverv, trafik, uddannelse og klima. Der er allerede nu etableret flere samarbejder, som skal understøtte den fælles indsats på de 4 områder - en indsats som forventes intensiveret i den kommende planperiode. Det gælder samarbejde i "vækstforum Hovedstaden", hvor region, kommuner samt erhvervs- og uddannelsesinstitutioner sammen arbejder på at styrke erhvervsudviklingen i regionen. På trafikområdet har Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden indgået en regional trafikaftale i 2011 "Investeringer i fremtiden", hvor der peges på nødvendige investeringer i infrastrukturen med henblik på at forbedre fremkommeligheden og den geografiske sammenhæng i hele regionen. Alle talenter skal i spil, hvis regionens borgere skal have de kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet i dag og fremover. Derfor samarbejder Hillerød Kommune med Region Hovedstaden og de øvrige kommuner, regionen og de regionale uddannelsesaktører, for at skabe et mere rummeligt uddannelsessystem med boglige og praktiske uddannelser af høj kvalitet. Hillerød Kommune arbejder i arealplanlægningen aktivt for, at regionens konkurrence- og tiltrækningskraft øges, blandt andet ved at udlægge nye erhvervsarealer. Hillerød Kommune arbejder også aktivt i de regionale og tværkommunale samarbejder om erhverv, turisme og klima. Regional Hovedstad Hillerød er regionshovedstad i Region Hovedstaden. Vi har en lang række 16 / 162 uddannelsesinstitutioner, og unge fra hele Nordsjælland uddanner sig i Hillerød. Byen huser også hospital og store administrative virksomheder relateret til offentlig virksomhed fx. ATP og Region Hovedstadens administration. Kommunen har mange virksomheder indenfor produktion, videnskab og uddannelse. Byens erhvervsarealer er indenfor det seneste årti fordoblet, så planerne for et nyt sygehus og en ny station kan være med til at sikre, at Hillerød også fremover er et attraktivt sted at lokalisere sin virksomhed. Den centrale beliggenhed i Nordsjælland gør Hillerød til et attraktivt sted at etabelere virksomhed, og beslutningen om at placere et nyt hospital i Hillerød styrker byens position som centrum i Nordsjælland. Byudvikling Hillerød Kommunes centrale placering i Nordsjælland, nærheden til naturen og gode trafikforbindelser har været og skal fortsat være en del af det, der gør det atttraktivt at bosætte sig i Hillerød Kommune. Hillerød er en selvstændig by omgivet af smukke landskaber med søer og skove. Det er de ting tilflyttere nævner som væsentlige årsager til, at de bosætter sig i kommunen. De værdier skal fastholdes og udvikles, for at Hillerød fortsat kan være en attraktiv bosætningskommune i hovedstadsregionen. I den kommende planperiode udlægges store nye arealer til byudvikling. Beslutningen om at realisere en ny Stogsstation syd for Hillerød ved Overdrevsvejen og lokaliseringen af Nyt Hospital Nordsjælland her betyder, at der bliver mulighed for at udvikle de fremtidige stationsnære områder syd for Hillerød by. Området skal udvikles i overensstemmelse med principperne i Fingerplan 2012 - Landplandirektivet for hovedstadens udvikling. Fælles for både omdannelse og byudvikling i Hillerød Kommunes byer er, at det skal ske, så nye arealudlæg til byzone begrænses, og det skal lokaliseres optimalt i forhold til kollektiv trafik. Overordnede mål for byudvikling . Boligudbuddet i Hillerød Kommune skal tilgodese de forskellige behov, der er gennem et livsforløb og medvirke til, at Hillerød Kommune er en attraktiv bosætningskommune for alle aldre. . Der udlægges nye arealer til boliger syd for Hillerød by, centralt i forhold til offentlig transport. . Hillerød Kommune vil skabe muligheder for at tiltrække uddannelses og forskningsinstitutioner. . Byomdannelsen skal primært ske i stationszonen omkring Hillerød Station. . Hillerød Kommunes fysiske udvikling skal i den 12 årige planperiode ske ved omdannelse af eksisterende byområder og ved byudvikling på nye arealer syd for Hillerød i overensstemmelse med den overordnede planlægning for regionen. . Hillerød by skal videreudvikles som regionalt detailhandelscenter. 17 / 162 Erhverv, handel og uddannelse Hillerød er et attraktivt sted at lokalisere sig for virksomheder. Kommunen har mange virksomheder indenfor brancherne handel, bygge og anlæg og uddannelse. Herudover har kommunen flere biotekog medicovirksomheder med flagskibe som Biogen Idec, Novo Nordisk og Foss Electric. Byens erhvervsarealer er det sidste årti fordoblet, så planerne for Nyt Hospital Nordsjælland og en ny station vil være med til at fastholde Hillerød, som et godt sted at placere sin virksomhed. Beslutningen om at placere Nyt Hospital Nordsjælland ved Overdrevsvejen i Hillerød giver en helt særlig mulighed for erhvervsudvikling fremover. Hillerød er en del af Øresundsregionens koncentration af virksomheder i "Medicon Valley". Hillerød ønsker at skabe rammerne for, at Kommunens erhvervsprofil tegnes af medicovirksomheder den type virksomheder fortsat ønsker at placere sig i kommunen. Med det nye byområde nær Nyt Hospital Nordsjælland syd for Hillerød by, får vi et område, der er velegnet til lokalisering af videnstunge virksomheder og til deres underleverandører. Det medvirker til, at det fortsat er interessant for videnstunge virksomheder at komme til Hillerød, ligesom det vil være for andre virksomheder indenfor sundheds- og medico brancherne. Videnstunge virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Samling af en række uddannelser på sundhedsområdet omkring Hillerød Station er med til at sikre dette. En større koncentration af videnstunge virksomheder medvirker til, at det bliver interessant for forskningsinstitutioner at lokalisere sig i Hillerød. Hillerød er centrum for en række store administrative virksomheder. Nogle har ligget i byen længe, andre er kommet til, blandt andet i forbindelse med ny organisering af offentlige opgaver, fx. udbetaling Danmark. Hillerød ønsker fortsat at være en kommune, der er attraktiv for administrative virksomheder. Det sikrer vi blandt andet ved, at administrative virksomheder har mulighed for at etablere sig tæt på Hillerød Station. Hillerød by har butikker med et varieret udbud af specialforretninger og større detailkæder, og der er mulighed for udvikling af Møllebroområdet på kanten af bymidten. Byen har udnyttet sin centrale beliggenhed i Nordsjælland til at få en stærk position som handelsby. Overordnede mål for erhverv, handel og uddannelse . Hillerød Kommune vil fastholde den positive erhvervsudvikling ved at udnytte mulighederne for lokalisering af erhverv omkring den nye station ved Overdrevsvejen. . Hillerød Kommune vil udlægge områder til arealkrævende virksomheder udenfor det stationsnære område, og i tilknytning til stationen udlægges areal til arbejdskraftintensive virksomheder. . Den nye bydel Hillerød Syd skal være CO2 -neutral, og den skal indrettes, så der tages højde for konsekvenserne af klimaforandringerne. 18 / 162 . Hillerød Kommune skal fortsat have en central position som Nordsjællands regionale erhvervs og detailhandelscenter med et livligt handelsmiljø. . Hillerød Kommune vil styrke den eksisterende Hillerød bymidte ved fortætning og udvikling af Hillerøds gågademiljø. . Hillerød Kommune vil revitalisere ældre og nedslidte erhvervsområder i kommunen, så de matcher virksomhedernes behov. . 18 ha areal til erhverv i Tolvkarlevang skal overføres til byzone. . Hillerød Kommune vil skabe mulighed for at tiltrække udviklings og forskningsintitutioner til Hillerød Kommune. Turisme og Kultur Hillerød Kommune Turistdestination i Kongernes Nordsjælland Frederiksborg Slot er udgangspunktet for vores historie og udvikling. Herudover byder Hillerød Kommune på en storslået natur, en række levende kulturmiljøer og et byliv. De kvaliteter skal fastholdes, og Hillerød Kommune arbejder derfor aktivt for, at Natioanlparken Kongernes Nordsjælland bliver realiseret. Natur og kulturværdierne gør også kommunen til en attraktiv turistdestination. Derfor deltager Hillerød Kommune i det nordsjællandske turismesamarbejde i VisitNordsjælland, der er et samarbejde mellem Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner. Gennem VisitNordsjælland synliggøres kommunens seværdigheder og tilbud, og der pågår en række initiativer for at udvikle Kongernes Kulturaksen Nordsjælland som turistdestination, blandt andet udvikling af kystturisme og nye oplevelsesruter. Hillerød har i samarbejde med 25 øvrige kommuner og Region Hovedstaden indgået en fireårig kulturaftale med Kulturministeriet gældende for 20122015. Målet er at skabe en unik platform til at løfte kulturen i hovedstadsområdet. Hillerød har herudover med indsatsområdet "den musiske by" en aftale med Kulturstyrelsen om regionalt spillested Klaverfabrikken Live i perioden 2013 - 2017. Overordnede mål for turisme og kultur . Fastholde muligheden for at etablere et hotel i centrale dele af Hillerød by. . Indrette aktive byrum så der er mulighed for sociale og kulturelle aktiviteter i bymidten med henblik på at skabe en dynamisk og begivenhedsrig bymidte. . Sikre en sammenhængende stistruktur hvor kulturværdier indtænkes, herunder parforcejagtområderne i Gribskov og Store Dyrehave. . Når Nationalparken Kongernes Nordsjælland etableres, skal der oprettes støttefunktioner, herunder et sydligt indgangspunkt for nationalparken. . Et udbygget samarbejde om udviklingen af Hillerød Kommune som turistdestination sker i samarbejdet "Visit Nordsjælland". 19 / 162 . Fastholde og udvikle "kulturaksen" ved Frederiksgade. Transport - regionalt Hillerød Kommune trafikknudepunkt i Nordsjælland Hillerød ligger i hovedstadsregionen og er hovedstad i Region Hovedstaden. Hillerød er trafikknudepunkt i Nordsjælland, med togforbindelser både til København og mod øst og vest i regionen. Med placeringen af Nyt Hospital Nordsjælland og en ny station syd for Hillerød by, bliver fastholdelse og forbedring af disse forbindelser en forudsætning for, at regionens borgere får gode muligheder for at bruge offentlig transport til og fra sygehuset. Hillerød Kommune presser på for at få styrket Hovedstadsområdets infrastruktur, fordi det er vigtigt, så kommunen kan fastholde sin position som tilflytnings-, handels-, erhvervs- og uddannelseskommune. Overordnede mål for regional transport Overordnede toglinjer og veje . Der skal arbejdes på en forbedret overordnet trafikal infrastruktur, særligt forbedringer af S togsnettet, herunder en ombygning af Hillerød Station. En opgradering af S-banen ved ombygning af Hillerød Station, skal sikre mulighed for en forlængelse af Sbanens linje B fra Holte til Hillerød og dermed en højere frekvens på Hillerødbanen. . Trafikudlæg ved Hillerød Station til baneformål fastholdes for plads til ombygning, så lokalbanetog kan føres igennem og dermed sikre grundlag for bedre vilkår for lokalbanetog. . En ombygning af Hillerød Station skal sikre mulighed for opgradering af Lokalbanen med flere afgange på en linje fra Helsingør til Frederiksværk / Hundested, så der sikres en forbedret betjening af en ny station ved Nyt Hospital Nordsjælland. . Hillerød Kommune vil fokusere på en hensigtsmæssig afvikling af trafikken på tværs af kommunegrænser i Nordsjælland med henblik på at sikre god tilgængelighed for Region Nordsjællands borgere til det nye sygehus, herunder bedre omstigningsforhold til busser. . Udbygning af motortrafikvejen fra Allerød mod nord til motorvej for at imødegå daglige trængselsproblemer. . Udbygning af Isterødvejen og Amtsvejen, fra 2 spor til 2 + 1 spor med en forøget kapacitet mellem Frederiksværk, Hillerød og Helsingørmotorvejen. . Etablering af bedre og mere sikre vejforbindelser mod nord fra Helsinge til Gilleleje og østvest mellem Helsinge og Helsingør. . Udvidelse af Overdrevsvejen for at imødegå trængselsproblemer ved Nyt Hospital Nordsjælland. 20 / 162 Klima Klimaforandringer er kommet stadig mere på dagsordenen i de sidste 4 år. Hillerød Kommune har hvert år haft voldsomme regnskyl med oversvømmelser og vand i kældrene i kommunen. Så byerne i Hillerød skal indrettes, så de kan håndtere de stigende mængder regnvand byerne skal klimatilpasses. Derfor samarbejder Hillerød med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden i projektet "Klima, Kommuner og Vand" (KLIKOVAND) om fremtidssikrede løsninger. De voldsomme regnskyl betyder også, at vi i langt højere grad end tidligere skal have fokus på regnvandshåndtering, når vi planlægger nye byområder. Klimatilpasning er den del af klimaindsatsen, som retter sig mod konsekvenserne af klimaforandringerne. Forebyggelse er den anden del - Solceller på rådhusets tag det handler om at reducere energiforbruget. I regeringens energistrategi er det et mål, at Danmark skal være CO2 -neutralt i 2050. Det stiller krav til, at vores nye byområder skal være CO2 -neutrale. En stor del af energiforbruget stammer fra transport. Hillerød er trafikalt knudepunkt i Nordsjælland. Med både Stog og lokalbane. Etablering af Nyt Hospital Nordsjælland betyder, at der vil ske en stigning i transportbehovet til og fra Hillerød og Nordsjælland. Derfor arbejdes der på at forbedre forbindelserne, ikke kun Stog, men også lokalbanens forbindelser, med henblik på at sikre gode forbindelser til det nye sygehus. Bedre offentlig transport især i form af togforbindelser kan understøtte, at en større andel af pendlerne benytter offentlig transport fremfor privatbil. Hillerød Kommunes indsats på klimaområdet er fastlagt i klimastrategien fra 2009. Indsatsen i forhold til gennemførelse af klimastrategien retter sig mod de opgaver, der løses i kommunalt regi. Det betyder, at Hillerød Kommune indarbejder klimahensyn i planlægningen og i opgaveløsningen. Hillerød Kommune indgår i samarbejde med kommunerne i Region Hovedstaden, når der skal løses problemer, der involverer flere kommuner. Overordnede mål for klima . Hillerød Kommune medvirker til at gennemføre klimastrategien for Region Hovedstaden. . Hillerød Kommune indgår regionale samarbejder på de områder, hvor en indsats på tværs af kommunegrænser er nødvendig. . Klimatilpasning skal indgå som en integreret del af den kommunale planlægning med henblik på at afhjælpe og forebygge konsekvenserne af klimaforandringerne i forhold til arealanvendelse og infrastruktur. . Potentialet i at bruge lavtliggende, rekreative områder til at skabe klimatilpasningsanlæg skal udnyttes. . Der skal bygges højt og tæt ved stationerne for at sikre flest mulig en god tilgængelighed til offentlig transport. . Den nye bydel Hillerød Syd skal være CO2-neutral. 21 / 162 Samarbejde med andre kommuner Kommunerne løser en række opgaver, som kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser. Det gælder ikke mindst på de områder, hvor kommunen overtog opgaverne fra amterne ved kommunalreformen i 2007. I den forbindelse vil der i den kommende planperiode være fokus på vand og naturplaner, hvor man lige nu i alle kommuner er i gang med at udarbejde handleplaner. Fokus på konsekvenserne af klimaændringerne betyder, at Hillerød Kommune samarbejder med de andre kommuner i Region Hovedstaden om at gennemføre den regionale klimastrategi. Hillerød Kommune deltager også i det tværkommunale projekt "KLIKOVAND" om håndtering af regnvand i Region Hovedstadens kommuner. Projektet skal bidrage til, at der opbygges viden i de enkelte kommuner, så regnvandet kan håndteres. Regional Klimastrategi Hillerød som regional hovedstad og som center i Nordsjælland, med Nyt Hospital Nordsjælland, mange administrative virksomheder og store videnstunge virksomheder betyder, at Hillerød Kommune skal være opmærksomme på, at der bliver tilgængelighed for alle regionens borgere. Hillerød Kommune samarbejder med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden om at forbedre den kollektive transport og vejnettet med det formål at forbedre fremkommeligheden og den geografiske sammenhæng i hele regionen. Hillerød Kommune deltager i regionale samarbejder omkring både turisme og erhvervsudvikling, med henblik på at styrke Nordsjællands position som turistmål og fastholde, at Nordsjælland er en attraktiv lokaliseringsmulighed for virksomheder i Øresundsregionen. Overordnede mål for samarbejder med andre kommuner . Hillerød Kommune deltager i gennemførelsen af den regionale klimastrategi ved at indarbejde målsætninger og handlinger fra planen i den kommunale opgaveløsning. . Håndtering af regnvand i Hillerød Kommune indarbejdes i spildevandsplanen, og ved udformningen inddrages konsekvenserne for de kommuner, der ligger nedstrøms Hillerød Kommune. Koordineringen med de andre kommuner håndteres i projektet "KLIKOVAND". . Planlægning af infrastruktur til og fra Nyt Hospital Nordsjælland sker i samarbejde med de øvrige kommuner i regionen. . I samarbejde med kommunerne i Kommunekontaktrådet Hovedstaden, vil Hillerød Kommune arbejde for en forbedring af vejforbindelser og offentlig transport, med henblik på bedre fremkommelighed og geografisk sammenhæng i regionen. . Gennem samarbejdet Væksthus Hovedstaden vil Hillerød Kommune styrke regionens position som en attraktiv lokaliseringsmulighed for virksomheder. . Vand- og naturhandleplaner udarbejdes i samarbejde med de øvrige kommuner i regionenen. . Hillerød Kommune vil i samarbejde med kommunerne i hovedstsadsregionen udbygge cykelstinettet, så der i højere grad bliver sammenhæng mellem stierne og fx. 22 / 162 stationer. . Udvikle Hillerød Kommune som turistdestination i samarbejdet "VisitNordsjælland". Redegørelse Regional Hovedstad Forholdet til den overordnede planlægning Rammerne for kommunens udvikling - Fingerplanen Planlægningen i hovedstadsområdet er, i kraft af at være et sammenhængende storbyområde, underlagt en strammere styring. Det bærende grundlag for regionens udvikling er Fingerplanen, der blev udviklet for hovedstadsregionen i 1947. Hovedprincippet i Fingerplanen er, at byvæksten i hovedstadsområdet skal holdes indenfor "byfingrene", og at områderne mellem byfingrene friholdes som grønne kiler. Skelettet i fingerstrukturen udgøres af Stogsnettet og byvæksten koncentreres omkring stationerne med København som naturligt centrum. Fingerplanen har reguleret rammerne for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet i over et halvt århundrede med det ønske, at de fleste indbyggere i regionen skulle bo med højst 1 km til Stog og 1 km til grønne områder. Fingerplanen består i dag af Fingerbyens hånd med håndfladen (Storkøbenhavn) og byfingrene samt kommunecentrene udenfor hånden. Trafikken løber langs fingrene og på tværs i ringe, mens de grønne områder ligger i kilerne mellem fingrene og i de grønne ringe, der går på tværs af fingrene. Derudover må kommuneplanen ikke være i strid med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Visionen for udvikling af Region Hovedstaden er: "I 2020 har vi øget konkurrence og tiltrækningskraften så markant, at Hovedstadsregionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet". Den regionale udviklingsplan omhandler emnerne erhverv, uddannelse, internationalt samarbejde, kultur, forskning og miljø. Regionernes opgaver er først og fremmest sundhedsvæsenet, drift af institutioner på social og specialundervisningsområdet og i mindre grad regional udvikling, herunder erhvervsfremme, turisme, natur og miljø, beskæftigelse, uddannelse og kultur, udvikling i udkantsområder og landdistrikter, jordforurening og råstofkortlægning samt planlægning og kollektiv trafik. Fingerplan 2012 Landsplandirektiv for Hovedstadsområdet Planloven forudsætter, at den kommunale planlægning indenfor hovedstadsområdet skal ske på grundlag af en vurdering af området som helhed. Planprincipperne og vurderingen af forudsætningerne for udviklingen i hovedstadsområdet er fastsat gennem "Fingerplan 2012 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning", der udgør den helhedsprægede ramme for byudvikling, trafik, grønne områder og landskaber. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med landsplandirektivet Fingerplan 2012. Fingerplanens ene hovedopgave er at koordinere byudviklingen med trafiksystemet, så der opnås en by med kvalitet og et effektivt miljømæssigt bæredygtigt transportmønster. Den anden hovedopgave er at koordinere byernes udvikling med udviklingen af det rekreative landskab og den grønne struktur. Planen skal således dels sikre, at byudviklingen sker de rigtige steder, så trængslen ikke stiger, og vi nemt kan komme til og fra arbejde, samt at byerne ikke spreder sig ud i vores grønne områder. Kommunernes planlægning skal ske i overensstemmelse med principperne i Fingerplanen, og der er en række betingelser, som kommunerne skal imødekomme, når de planlægger for byudvikling og nye arealudlæg. Byudvikling og nye udlæg til byzone i Hillerød Kommune kan principielt kun ske i et 2 km bredt bælte på begge sider af Stogsbanen (det ydre storbyområde) mellem København og Hillerød. Det forudsættes, at byudviklingsinteressen er afvejet med andre interesser fx natur, landskaber, drikkevand m.v. Det betyder, at nye større arealudlæg til byzone i Hillerød kun kan ske på et begrænset areal syd for Hillerød by omkring en ny station ved Overdrevsvejen og ved S-banens krydsning af transportkorridoren. En mindre del af denne kommuneplans nye udlæg til Hillerød Syd ligger ud over 2 km zonen, naturligt geografisk afgrænset af Lyngevej og lokalbanesporet. Byudvikling i de øvrige områder skal være af lokal karakter og ske i tilknytning til 23 / 162 kommunecentre eller som huludfyldning eller afrunding af mindre eksisterende bysamfund eller lokalcentre. Byudvikling og byomdannelse af regional betydning forudsætter, at der i dialog med staten fastlægges rækkefølge for den kommunale planlægning. Kommuneplan 2013 er udarbejdet med udgangspunkt i Udviklings- og planstrategi 2011 for Hillerød Kommune. Planstrategien er byrådets samlede visioner og prioriteringer for den langsigtede udvikling af kommunen. Kommuneplanens hovedstruktur og principperne for den fremtidige fysiske udvikling af kommunen skal understøtte de fastlagte visioner i Udviklings og planstrategien. Byudvikling Hillerød Kommunes beliggenhed i hovedstadsområdet giver os nogle særlige udviklingspotentialer og muligheder for at udnytte nærheden til København, men giver også nogle begrænsninger i forhold til hvor vi kan placere vores byudvikling. Hillerød Kommune har i lighed med andre kommuner i regionen haft stor byggeaktivitet, den sydlige del af vores store byudviklingsområde Ullerødbyen er næsten udbygget, og vi skal til at udvikle og planlægge i den nordlige del. På lidt længere sigt vil vi få behov for nye arealer til boliger, og udlæg af større byudviklingsområder skal ske i overensstemmelse med principperne i Fingerplan 2012. Det betyder, at der kan udlægges nye arealer til byudviklig i Hillerød omkring den nye station. I de fleste øvrige byer er der allerede udlagt byudviklingsarealer, som ikke er udnyttet. Derfor kan der ikke forventes nye udlæg. Som følge af den nationale planlægning med placering af Nyt Hospital Nordsjælland og en ny station syd for Hillerød udlægges store arealer, både til arbejdskraftintensive erhvev i de stationsnære områder og dels til produktionsvirksomheder med stort arealbehov lidt længere fra stationen, men med god adgang til det overordnede vejnet. Erhverv og uddannelse Hillerød er et attraktivt sted at lokalisere sig for virksomheder. Kommunen har mange virksomheder indenfor produktion, videnskab og uddannelse. Men biotek- og medicovirksomheder, med flagskibene Biogen Idec og Novo Nordisk, tegner erhvervsprofilen. Hillerød Kommune har en høj erhvervsspecialiseringsgrad inden for medicinal og teknologi, og der er opbygget og videreudvikles uddannelser indenfor eller tæt knyttet til disse erhverv. Hillerød indgår i Øresundsregionens koncentration af virksomheder i "Medicon Valley". Byens erhvervsarealer er indenfor det seneste årti fordoblet, så der er tæt på "udsolgt". Umiddelbart er der en stor rummelighed, når man sammenholder det der er bygget med de byggemuligheder, der er på de eksisterende erhvervsarealer. En stor del af disse arealer er imidlertid ikke til rådighed for nyetablering af virksomheder, fordi de ejes af virksomheder for udvidelsesmuligheder, virksomheder som fx Novo Nordisk, Biogen og Foss. For at vi får mulighed for at fastholde den positive erhvervsudvikling, er det derfor nødvendigt, at der udlægges nye erhvervsarealer. Det er et mål for erhvervsudviklingen i Hillerød Kommune, at vi fortsat kan tiltrække videnstunge virksomheder, også dem med et stort arealbehov. Det nye ambitiøse byområde Hillerød Syd er oplagt til placering for disse brancher samt til deres underleverandører. Derfor skal erhvervsområdet syd for Hillerød udlægges med store grunde. Derudover skal der samtidig sikres grunde til mindre virksomheder, blandt andet ved at inddrage 18 ha i Tolvkarlevang samt at arbejde med at forny (revitalisere) de eksisterende erhvervsarealer, fx industrivænget. Kommunen vil i regi af ny erhvervsstrategi skabe opbakning med innovative tiltag for aktivt at tiltrække virksomheder til den nye bydel. I området omkring Hillerød Station er en række uddannelser ved at etablere sig. Uddannelserne tiltrækker unge fra hele regionen og styrker Hillerøds position som regionalt center i Nordsjælland. Kombinationen af etablering af uddannelser, placeringen af Nyt Hospital Nordsjælland og de virksomheder, der allerede er i kommunen, giver Hillerød mulighed for at tiltrække forskningsinstitutioner og virksomheder. Udlæg af erhvervsareal syd for Hillerød kombineret med en smidig, hurtig og effektiv sagsbehandling af både eksisterende og nye virksomheders ønsker om udvidelse og etablering, skal understøtte dette. Hillerød by huser en lang række administrative virksomheder. En stor del har ligget i byen i mange år, andre er kommet til i de senere år, senest er en af de 5 enheder i "Udbetaling Danmark" placeret i Hillerød, nemlig hos ATP. Ved kommunalreformen blev Hillerød regionshovedstad, og har derfor fastholdt de administrative arbejdspladser, som tidligere var i Frederiksborg Amt de hører nu til Region 24 / 162 Hovedstaden, hvis hovedsæde er placeret i den gamle amtsgård. Fortætningen omkring Hillerød Station og udlæg af nye stationsnære arealer ved Nyt Hospital Nordsjælland betyder, at vi har gode muligheder for fortsat at tiltrække administrative virksomheder. Hillerød Kommune regionalt center for detailhandel Hillerød bys bymidte har en bystrukturafgrænsning, der giver optimale vilkår for etableringen af større butikker. Det kan normalt være svært at finde egnede lokale bymiljøer, der både arkitektonisk kan håndtere store butiksenheder, og som samtidig har god adgang til vejnettet og den kollektive trafik. I Møllebroområdet indenfor bymidten er der mulighed for både at opføre de større butikker med respekt for det eksisterende bebyggede miljø og samtidig have optimal vejadgang til det overordnede vejnet og den kollektive trafik i Hillerød. Placeringen af de større butikker i udkanten af bymidten vil således både kunne understøtte handelslivet i kommunen og samtidig ske med respekt for de eksisterende forhold. Derudover er der i erhvervsområderne i den vestlige del af Hillerød over de seneste år lokaliseret en række virksomheder, som forhandler pladskrævende varer. Området tegner især bilforhandlere og senest har opførelsen af Bauhaus og Plantorama styrket Hillerøds position som regionalt handelsecenter. Det er et mål for detailhandelsstrukturen i Hillerød bys bymidte, at der skal være mulighed for at lokalisere butikker, der styrker bymidtens rolle som regionalt detailhandelscenter. Bymidten og dens butikker har hele Nordsjælland som opland, og denne position skal fastholdes og udvikles ved at give mulighed for større udvalgsbutikker. Der er udarbejdet en VVM (Vurdering af virkning på miljøet) for projekt for Møllebroområdet, men den er udløbet og en ny skal udarbejdes for et revideret projekt. Hillerød Kommune Turistdestination i VisitNordsjælland området Frederiksborg Slot er udgangspunktet for vores historie og udvikling, og herudover har kommunen en natur, en række kulturmiljøer og et byliv, der gør kommunen til en attraktiv turistdestination. Kommunens turismestrategi er at støtte mest muligt op om arbejdet i VisitNordsjælland, der er et samarbejde med Fredensborg, Gribskov og Helsingør kommuner. Her synliggøres hele kommunens repertoire af seværdigheder og tilbud, også i sammenhæng med nabokommuner, og kommunen indgår i konkrete projekter som kystturisme, udvikling af cykelruter, osv. Hillerød har en campingplads med en unik beliggenhed midt i byen, og der er i kommuneplanens rammer åbnet mulighed for, at der kan etableres et hotel på markedspladsen i nærheden af Slotsgade og Frederiksborg Slot og der kan eventuelt også indarbejdes et hotel i forbindelse med Møllebroprojektet. Byrådet støtter oprettelsen af Nationalparken Kongernes Nordsjælland og vil i den sammenhæng arbejde for at sikre god adgang samt støtte formidling omkring nationalparken, herunder også formidling i forbindelse med det unikke område udlagt til Parforcejagt og de kulturmiljøer, der er i Hillerød Kommune. Hillerød Kommune har i de senere år arbejdet målrettet på at styrke kulturlivet i byen. Det har givetvis været medvirkende til, at Klaverfabrikken nu er et regionalt spillested. Som regionalt spillested får Klaverfabrikken mulighed for en mere offensiv markedsføring, som kan være med til at synliggøre Hillerød. Udover status som regionalt spillested har klaverfabrikken også markeret sig på klimaområdet. De har arbejdet målrettet på at blive et CO2 neutralt spillested - og det lykkedes i 2011. Initiativet er blevet modtaget godt af brugerne og har givet inspiration til andre spillesteder både i Danmark og i udlandet. Hillerød Kommune Hele regionens hovedstad og trafikknudepunkt i Nordsjælland Hillerød er regionshovedstad, en position som bliver mere markant med beslutningen om at placere Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød. Det betyder, at det er nødvendigt at fastholde og udbygge den trafikale infrastruktur, så der bliver god tilgængelighed til hospitalet for alle regionens borgere. Hillerød er allerede nu det regionale knudepunkt for trafik i Nordsjælland. Hillerød Kommune er forbundet med lokalbaner mod nord og vest og med Stog mod syd. Den regionale infrastruktur får endnu større betydning fremover, når Nyt Hospital Nordsjælland syd for Hillerød by skal betjene hele Nordsjælland fra 2020. Sygehuset skal fuldt udbygget betjene 315.000 borgere, og bliver dermed den største arbejdsplads i Nordsjælland. Allerede nu er der trængselsproblemer på Hillerødmotorvejens forlængelse. Etableringen af sygehuset betyder, at en udbygning af motortrafikvejen til en egentlig motorvej bliver endnu mere aktuel. I forhold til den 25 / 162 kollektive trafik betyder etableringen af hospitalet, at behovet for hyppigere afgange på Sbanen bliver understøttet. Hillerød Kommune ligger i Øresundsregionen og er en del af knudepunktet mellem Skandinavien og Europa. Når Femern Bælt forbindelsen åbner i 2020 forventes mere end en fordobling af den samlede transport af personer og gods. På lidt længere sigt kan det blive aktuelt at etablere en ringforbindelse fra Helsingør ned gennem Nordsjælland i den eksisterende transportkorridor og videre ned gennem Sjælland. Konkret i forhold til den regionale infrastruktur har Hillerød Kommune, som medlem af Kommunekontaktrådet Hovedstaden, indgået en regional trafikaftale med Region Hovedstaden i 2011 - "Investeringer i fremtiden". I aftalen peger region og kommuner i enighed på nødvendige investeringer i infrastrukturen i regionen. Trafikaftalen udgør den regionale udviklingsplan på trafikområdet. I den aftale fokuseres på sammenhænge i Øresundsregionen og sammenhænge internationalt til og fra Øresundsregionen. Klima Som alle andre kommuner i landet har Hillerød oplevet konsekvenserne af ekstremregn i de senere år. Der har betydet oversvømmelser i byen, og dermed et behov for at se på, hvordan vi kan undgå de problemer fremover. Derudover er der stigende opmærksomhed generelt på, at energiforbruget som sådan er alt for højt. Det var baggrunden for, at byrådet i 2009 vedtog en klimastrategi for Hillerød Kommune, som ramme for indarbejdelse af klimahensyn i den kommunale planlægning og i vores opgaveløsning i bred forstand. Klimastrategien sætter mål for klimatilpasning hvordan sikres Hillerød Kommune mod de klimaforandringer, der ikke kan afværges, og hvordan forebygges klimaforandringer fx ved, at der bruges mindre energi. I Hillerød Kommunes Udviklings og planstrategi fra 2011 er klima et af de tværgående temaer. Det betyder, at alle medarbejdere i den kommunale organisation skal overveje, om opgaveløsningen kan gøres mere klimavenlig. Regeringen har derudover besluttet, at alle landets kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013. Klimatilpasningsplanen skal blandt andet give et samlet overblik og en tidshorisont på, hvordan Hillerød Kommune vil sikre infrastruktur og borgernes ejendom mod ekstremregn. På det regionale niveau har Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden samarbejdet om at udarbejde en regional klimastrategi. Byrådet har tilsluttet sig målsætningerne i planen, som skal gennemføres i de kommende år. I strategien er der fokus på konkrete projekter og 2 strategiske satsninger; elbiler og sikring af et sammenhængende energisystem i hovedstadsregionen. På tilpasningssiden har byrådet sat revisionen af kommunens spildevandsplan i gang. Også her er der fokus på klimatilpasning i forhold til regnvandshåndtering. Hillerød Kommune samarbejder med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden i projekt KLIKOVAND om at opdatere blandt andet lovgivningen omkring håndtering af regnvand, så den er i overensstemmelse med de forhold og den teknologi, der er relevant til løsning af regnvandsafledning og spildevandshåndtering under de mere ekstreme vejrforhold, vi har set de senere år. Alle kommuner skal udarbejde vand- og naturhandleplaner. Det betyder, at der nogen steder etableres søer. Hillerød Kommune vil være opmærksomme på, hvordan man kan udnytte mulighederne for at samtænke vandplaner og klimatilpasningsarbejde med vand som et rekreativt element både i byen og på landet. Den nye bydel Hillerød Syd skal være CO2-neutral. Ved nybyggeri stilles krav om, at regnvand skal bruges til tøjvask og toiletskyl. Et andet forebyggende initiativ er energirenovering af de kommunale bygninger over 4 år, hvor målet er at reducere udledningen af CO2 fra de kommunale bygninger med 35% inden 2020. Det mål er Hillerød Kommune allerede godt på vej til at nå. Et andet indsatsområde i forhold til at forebygge klimaforandringer er, at det i byudviklingen i Hillerød Kommune tilstræbes, at der fortættes i de stationsnære bydele, idet tæt bebyggelse bruger mindre energi og optager mindre plads samtidig med, at transporten bliver mere energiøkonomisk. 26 / 162 De fire strukturer Kommuneplanens mål og retningslinjer er opdelt i fire strukturer: Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og forsyning. Hensigten er at opdele planens emner i logiske sammenhænge for relaterede emner. Men der er selvfølgelig emner, der er svære at placere, fordi de har flere relationer. For eksempel er der under Blå struktur retningslinjer om beskyttelse af grundvand, mens der under Infrastruktur og forsyning er retningslinjer om den egentlige drikkevandsforsyning. I den digitale plan er det derfor flere steder muligt via boksen 'Find det hurtigt' at finde relaterede emner på tværs af strukturafsnittene. 1. Bystruktur Hvor skal vi bygge og bo? Bystruktur handler om, hvor byerne i kommunen ligger, hvor de skal udvikles, og hvilken (by)rolle de spiller. Her kan du se, hvilke nye arealer der med kommunenplanen udlægges til byudvikling de næste 12 år. Præsist hvor byudviklingen skal foregå i perioden fastlægges i en rækkefølgeplan, så alt byudvikling ikke sker på en gang. Det skal sikre, at kommunens økonomiske muligheder for at kunne levere den sociale og fysiske infrastruktur, som er en forudsætning for byudviklingen, er til stede. Hovedstruktur for Bystruktur (klik på kortet for større udgave) Hvor de mange anvendelser, byerne hver i sær skal rumme, kan lokaliseres, udgør indholdet i kommunens bystruktur. Det fastlægges, hvor erhverv, boliger, butikker, institutioner og mange andre byformål kan placeres. Udpegningen af beliggenheden af nye byformål sker på et grundlag, der opfylder målene om at styrke de individuelle byroller og styrke udviklingen af Hillerød by som regionalt vækstcenter. Af større udviklingsmuligheder, der gives under bystruktur kan fremhæves, at der udlægges stationsnære erhvervsudviklingsmuligheder i Hillerød Syd herunder arealer til Nyt Hospital Nordsjælland, at der kan udvikles nye boligområder i Ullerød Nord, Hillerød Syd og i Skævinge, og at Campusområdet ved Hillerød Station skal videreudvikles. Kvaliteten i det bebyggede miljø skal styrkes ved at stille krav til de arkitektoniske værdier. Nyt byggeri skal opføres med respekt for de bevaringsværdier, der er tilknyttet mange af bygningerne i byerne. Ikke ved at kopiere tidligere tiders arkitektur, men ved i materialevalg 27 / 162 og volumenovervejelser at forholde sig til de bevaringsværdige bygninger. Vores byer og landskaber skal opfordre til bevægelse, motion og leg. Se mere herom under Rammer. Udlæg af arealer Hillerød Kommunes fysiske udvikling skal, i den 12 årige planperiode frem til år 2025, ske ved omdannelse af eksisterende byområder og ved byudvikling på nye arealer. Omdannelsen skal primært ske i Hillerød by, hvor flere omdannelsesområder fortsat skal udvikles, så der kan skabes nye muligheder, hvor funktioner er ophørt og områderne er nedslidte, og der ønskes fortætning og forskønnelse. Byudviklingen på nye arealer kommer til at fylde meget i Hillerød i den kommende planperiode. Beslutningen om at realisere en ny Stogsstation i Hillerød Syd ved Overdrevsvejen og nødvendigeden af at lokalisere Nyt Hospital Nordsjælland her, medfører en forpligtigelse til at udvikle de fremtidige stationsnære områder. Fælles for både byomdannelse og byudvikling i Hillerød Kommunes byer er, at det skal ske så nye arealudlæg til byzone begrænses, og det skal lokaliseres optimalt i forhold til kollektiv trafik. Byudvikling Det er Hillerød Kommunes overordnede mål at skabe en ny bydel ved en byudvikling af områderne syd for Hillerød by. Beslutningen om at realisere en ny S-togsstation i Hillerød Syd ved Overdrevsvejen og nødvendigeden af at lokalisere Nyt Hospital Nordsjælland her, medfører en forpligtigelse til at byudvikle på de fremtidige stationsnære områder. Byudvikling på nye arealer bliver derfor nødvendigt i Hillerød i den kommende planperiode. Byudviklingen af Hillerød Syd sker på arealer, der principielt ligger i en 2 km zone fra den kommende Stogsstation og Sbanen mod København. Det er derfor målet, at byudviklingen her vil have en højere andel af kollektiv trafik end byudvikling på ikke stationsnære arealer. En mindre del af denne kommuneplans nye udlæg til Hillerød Syd ligger ud over 2 km zonen, naturligt geografisk afgrænset af Lyngevej og lokalbanesporet. Arealerne der udlægges til byudvikling i Hillerød Syd er betragelige i omfang. Ikke desto mindre sker arealudlæggene her for at udnytte de stationsnære arealer optimalt på bekostning af arealforbrug perifært placeret i hovedstadsområdet. Med en intensiv arealudnyttelse skal det sikres, at der kan 28 / 162 opføres mest muligt byggeri her, hvor afhængigheden af arealkrævende infrastrukturanlæg er lav. Retningslinjer 1.1.1 I Hillerød Syd udlægges 275 ha til et nyt byudviklingsområde (landzone til byzone) ved Overdrevsvejen. Forud for planlægningen af Hillerød Syd, skal der ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser, inden for udpeget OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser). 1.1.2 I Hillerød Vest udlægges 19 ha fra landzone til byzone ved erhvervsområderne ved Egespurs Allé som afrunding af bystrukturen. Forud for planlægningen af området ved Egespurs Allé, skal der ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser, inden for udpeget OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser). 1.1.3 I Hillerød by, ved Funkevej, udlægges enkelte ejendomme (ca. 0,4 ha) til byzone som en naturlig afrunding af den bymæssige bebyggelse. 1.1.4 I Gørløse udlægges et areal på 0,5 ha til byzone som følge af etableringen af omfartsvejen, der danner en ny grænse mellem by og land. 1.1.5 I Uvelse udlægges et areal på 5,3 ha til byzone som en naturlig afrunding af bystrukturen. Forud for planlægningen af området i den nordlige del af Uvelse, skal der ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser, inden for udpeget OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser). Redegørelse Byudvikling Hillerød har gennem de seneste år fortsat sin positive erhvervsudvikling. Derfor er der behov for at udlægge nye arealer til lokalisering af nye virksomheder og af lokale virksomheder i vækst. For at være i stand til at efterkomme ønsker om lokalisering af yderligere store virksomheder inden for medico, IT og lignende højteknologiske brancher, skal der udlægges arealer til fremtidige arealkrævende virksomheder. Det er herudover vigtigt, gennem nye arealudlæg, at sikre lokaliseringsmuligheder for mindre og mellemstore håndværks, service og fremstillingsvirksomheder, såvel nye virksomheder, der vælger at slå sig ned i Hillerød, som de mange lokale virksomheder, der i kraft af vækst har brug for ændrede eller mere rummelige fysiske rammer. 29 / 162 Konkrete arealvurderinger forhøring kommuneplanen Forud for arbejdet med udarbejdelsen af kommuneplan 2013 har der været indkaldt idéer og arealønsker til brug for dette planlægningsarbejde. I det følgende gives en kort vurdering af de konkrete arealønsker i forhold til kommuneplanen. Arealudlæg i Hillerød Syd var i Kommuneplan 2009 udlagt som perspektivarealer og udlægges i denne kommuneplan til områder til byudvikling, ca. 275 ha. En mindre del af dette areal ligger ud over 2 km zonen, naturligt geografisk afgrænset af Lyngevej og lokalbanesporet. Den langsigtede planlægning for Hillerød Syd omfatter også en del af den tidligere losseplads og en del af golfbanen, der ligger op til den kommende S-togs station. Arealerne er beliggende helt eller delvist inden for det stationsnære kerneområde. Den særlige beliggenhed medfører, at dele af golfbanen forventes omdannet byformål efter den 12årige planperiode. På grund af lossepladsens særlige miljøforhold forventes dette areal også først at skulle ibrugtages efter den 12årige planperiode. Ved Hammersholt fastholdes områderne i landzone. Perspektivarealer på 204 ha, udlagt i Kommuneplan 2009 ved transportkorridoren, tages ud af kommuneplanen som direkte følge af beslutningen om at placere Stogs stationen ved Overdrevsvejen. Arealønske om at overføre 10,4 ha til erhvervsområde ved Hammersholt imødekommes dermed ikke. Ved Rønnevang i Hillerød Vest foreslås udlagt 19 ha fra landzone til byzone ved erhvervsområderne ved Egespurs Alle som afrunding af bystrukturen og erhvervsområdet udlægges til mindre lokale virksomheder, der ikke har behov for stationsnær placering. (arealet var udlagt som perspektivareal i Kommuneplan 2009). Mågevej 2 fastholdes i landzone. Støjudbredelsen fra Hillerød Motorvejens forlængelse, Istedrødvejen og udfletningsanlægget gør det ikke muligt at opføre nye boliger pga. de store støjgener fra trafikken. Trafikken forventes desuden at ville stige, hvis planerne om at udvide til 4 spors motorvej gennemføres. Funkevej 31 forslås udlagt til byzone sammen med ejendommene Funkevej 27, 29 og 37. De fire ejendomme udgør en meget lille rest af et samlet bykvarter i Hillerød By, der tilsyneladende ikke er udlagt til byzonen. For at foretage en naturlig afrunding af Hillerød By udlægges de fire konkrete ejendomme til fremtidig byzone. Der er tale om et areal på ca. 0,6 ha. Arealer ved Markebækvej 5C, Skævinge Syd Vest fastholdes i landzone. Området er i regionens Råstofplan udlagt til graveområde for ler og klak og der eksisterer en stor rummelighed til nye boliger i Skævinge på allerede udlagte arealer, og der udlægges derfor ikke flere arealer i Skævinge til boligformål med denne kommuneplan. Arealer ved Hillerødvej 20, Tulstrup Nord fastholdes i landzone. Arealet ligger udenfor det ydre storbyområde i Fingerplan 2007, og da der ikke mangler rummelighed til nye boliger i i bysamfundene i den vestlige del af kommunen, kan arealet ikke inddrages til byzone. 30 / 162 Arealer ved Nejedevej og Rugbjergvej, Tulstrup Syd fastholdes i landzone. Arealet ligger udenfor det ydre storbyområde i Fingerplan 2007, og da der ikke mangler rummelighed til nye boliger i bysamfundene i den vestlige del af kommunen, kan arealet ikke inddrages til byzone. Arealer i Alsønderup Nord beliggende i byzone, udlagt til fritidsareal, fastholdes til dette formål. Det har tidligere været overvejet, om der kunne opføres boliger på dette areal, og om fritidsarealet kunne flyttes til et landzone areal i nærheden. Da erstatningsarealer til fritidsområdet liggger udenfor det ydre storbyområde i Fingerplan 2007, fastholdes fritidsarealet som i dag. I Gørløse forslås areal med matrikel nummer 8c Gørløse By, Gørløse svarende til et areal på ca. 0,2 ha udlagt til byzone. Overførelsen er nødvendig, fordi den nye omfartsvej rundt om Gørløse by har delt de pågældende arealer i to og sker som en naturlig afrunding af bystrukturen. Ved Meløse Erhvervsområde forslås det at ændre anvendelsen for rammeområde (tidligere 16E2) fra erhvervsformål i byzone til landzone. Arealet er aldrig blevet lokalplanlagt til erhvervsformål/byzone, og der eksisterer stadig rummelighed i det eksisterende erhvervsområde. Da området skal anvendes til skov og naturprojekt efter aftale med Miljømnisteriet ændres zonestatus til landzone. I Ny Harløse by forslås en enkelt ejendom midt i landsbyen fastholdt i landzone, men overført til landsbyafgrænsningen, der giver mulighed for boligformål i landzone. Ejendommen med matrikel nr. 4bc Harløse By, Tjæreby udgør 0,5 ha. Den tilstødende ejendom beliggende i landzone, matrikel nr. 4d Harløse By, med et areal på 3,3 ha landzone fastholdes i landzone med den nuværende anvendelse. Det vil være i strid med Fingerplan 2007´s retninglinjer om at begrænse nye arealudlæg til byformål uden for byfingrene og i strid med planerne for boligudbygningen i Hillerød Kommune. I Uvelse overføres et perspektivareal fra Kommuneplan 2009 på ca. 5,3 ha til fremtidigt byzoneareal, som en naturlig afrunding af bystrukturen. Byomdannelse Det er et mål at udnytte de arealer, byerne i Hillerød Kommune optager, på den mest hensigsmæssige måde. Det betyder, at udviklingen af kommunens byer først og fremmest skal søges realiseret gennem omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Dette skal medvirke til at mindske behovet for nye arealudlæg og sikre god udnyttelse af eksisterende teknisk og social infrastruktur, og understøtte målet om at skabe bedre byliv i vores byer. Hillerød Kommune skal bygge videre på de bygnings og bymiljømæssige kvaliteter, der er i byerne og udnytte dem, når der indpasses og tilføjes nyt til eksisterende byggeri og strukturer. Samtidig skal Hillerød arbejde for, at der på udvalgte steder kan opføres spektakulært byggeri. Der skal skabes tæthed, der giver grundlag for fx kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner og styrket byliv, handelsliv, kulturliv og brug af pladser, torve og rekreative arealer. Byomdannelse i bymidten og i bykernen i Hillerød by skal medvirke til at aktivere gårdrum og baggårde, skabe passager og tværgående forbindelser, så der kommer attraktive byrum, som inviterer til mere byliv, leg og bevægelse, men også til ro og refleksion. For Skævinge foreligger der en bymidteplan for byomdannelsen i byen. Hillerød Kommune skal skærpe opmærksomheden om 31 / 162 æstetiske og bæredygtige principper i bolig og erhvervsområder via fastsættelse af arkitektoniske retningslinjer. På centrale arealer ved gågaderne i Hillerød skal parkering og trafik mindskes, for at byliv og opholdsarealer kan prioriteres. Ved Hillerød Station skal byfortætning ikke udløse store parkeringskrav. I de generelle rammer er der fastsat nærmere herom. Retningslinjer 1.2.1 Omdannelse og fortætning skal primært foregå i områder udpeget til "Byomdannelsesområder" med fokus på fortætning på centrale og stationsnære områder. De primære byomdannelsesområder er Slotssøkarréen, Stationszonen omkring Hillerød Station og Møllebroområdet. 1.2.2 Omdannelse og fortætning i Skævinge skal tage udgangspunkt i 'Bymidteplan for Skævinge'. 1.2.3 Omdannelse og fortætning skal give mulighed for blandede byfunktioner, der omfatter kontor- og servicevirksomheder, restauranter og cafeer, offentlige institutioner, kulturelle og sociale funktioner flere boliger og i særlige tilfælde butikker, se afsnit om detailhandel. Redegørelse Byomdannelse I Hillerød Kommune er der en god tradition for at omdanne større og mindre områder og bebyggelser og få de nye bebyggelser til at spille sammen i helheder med de eksisterende bymiljøer. Omdannelsen af Nordstenfabrikken, der i mere end 100 år producerede landbrugsmaskiner i Hillerød, til indkøbscenteret Slotsarkaderne og kulturhuset Støberihallen er eksempeler fra starten af 1990'erne, men også omdannelsen indenfor de senere år af det gamle Elværk til Folkemuseum, Gallerierne på den gamle misssionhotelgrund og Slangerupgadeområdet med ny Føtex og Herluf Trolles Torv er eksempler på revitalisering af nedslidte områder, som er blevet opdateret i overensstemmelse med de behov der er i byen nu. I Hillerød er der udpeget en række byomdannelsesområder, hvor de tidligere aktiviteter er ophørt, og hvor områderne er under omdannelse med nye byfunktioner som etageboliger, kontorerhverv, uddannelser og detailhandel. Områderne er Slotssøkarréen, Stationszonen omkring Hillerød Station og Møllebroområdet. Nedenfor er hovedideerne og status for de enkelte byomdannelsesområder skitseret. Slotssøkarreen Hovedelementerne i Helhedsplanen er "Søfronten", "flowene" og "trafikken". "Søfronten" samler og styrer det bebyggede ud mod sø og slot. Uden at bryde den historiske struktur med de lange smalle grunde og sidehuse, "købmandsgårde" og en mindre tæt bygningsstruktur jo nærmere man kommer søen, danner den en rolig og respektfuld grænse mod byens slot. Søfronten skal ikke danne en ny forside, men danne en flot ramme ned mod Slotssøen. Søfronten skal være varieret både i forløb, højde og drøjde, så den ikke virker som en lukket bastion, men skal give mulighed for at kigge ind og ud af gårdrummene, der hvor den blot danner en lav mur, og give værdige rammer for de funktioner, der indtænkes som fx udstilling, værksteder, små butikker, caféer, scene m.v. Den skal "begrønnes", så den røde teglmur spiller sammen med det bløde, grønne løv. Søfronten er så stærkt et element, at ny bebyggelse bag den kan have et mere moderne udtryk. Helhedsplanen angiver retningslinjer for omfang og højde for ny bebyggelse. "Flowene" indfanger vigtige punkter i byen, hvor de allerede eksisterer, og de kan optage nye, hvor der er behov. De kan lede, opfange, sammenbinde på tværs af gågaden og give mulighed for helt nye oplevelser i bymidten. De kan være sprælske og farvestrålende og indeholde opholdsarealer, legemuligheder, (vand)kunst, spændende 32 / 162 belysning, tekst indstøbt i belægningen, siddetrappetrin, mobile haver m.v. De kan styre trafik, hvor det fx er hensigtsmæssigt at trække fodgængere væk fra ud og indkørsler fra Phuse. Formen er meget tilpasningsdygtig og kan udvides og indsnævres og omdannes lokalt efter de eksisterende forhold og nye behov. Flowene skal virke som katalysator på bylivet, så både den iscenesatte kultur og det spontane kan tage afsæt i flowenes elementer, der kan bruges som scener, ruter, siddepladser, udstillingssteder m.v. "Trafikken" skal underordne sig byens rum og liv. Gågaden i Slotsgade forlænges frem til Slotsbropladsen. Virkningen af den trafik der ikke kan fjernes fra gågaden mindskes ved at lave korte kørestrækninger afbrudt af strækninger, hvor man ikke må køre. Ny bebyggelse fortrænger nuværende privat parkering i gårdene. Ny bebyggelse får ikke mulighed for nye parkeringspladser. Terrænparkeringen på Fisketorvet nedlægges og parkeringen på Markedspladsen fastholdes (og kapaciteten øges som delvis erstatning for pladser på Fisketorvet) i en underjordisk og/eller indbygget pløsning, der gerne strækker sig under Slotsgade til en underjordisk parkering under Fisketorvet. Det skal undersøges, om der kan etableres Phus ved Klostervej. Turistbusparkeringen placeres i den sydlige del af Markedspladsen. I spidssituationer må busserne holde længere væk og kaldes frem for afhentning af passagerer. Hvis Slotsbroforpladsen, som ønsket, skal være bilfri kræver det ud/ombygning af Frejasvejkrydsene ved Frederiksværksgade og Herredsvejen, der er belastede og uheldsramte. Det er uhensigtsmæssigt, at kollektiv trafik/busser i rute fjernes fra den vestlige del af Bykernen. Busser kan kun i begrænset omfang vende ved Markedspladsen og ved Slotskroen. Der er ikke taget initiativ til gennemførelse af byudviklingsprojektet Slotssøkarreeen endnu. Private bygherrer kan, efter en lokalplanlægning, umiddelbart gennemføre enkeltstående udviklingsprojekter. Stationszonen Et større område omkring Hillerød Station udgør "Stationszonen". Her skal byomdannelsen ske gennem koncentration, fortætning og multianvendelse af funktioner. Her skal skabes et visionært inspirerende miljø med liv og puls, hvor mennesker mødes og udveksler idéer og viden og modtager ny information. Området mellem banen og Carlsbergvej er et moderne udannelses og serviceerhvervsområde med mulighed for mindre andele af boliger til studerende/unge samt butikker. Her skal "Campus Nordsjælland" lokaliseres. Det er en samling af flere af Professionsskolen UCCs uddannelser i Nordsjælland i et fælles byggeri. Området kan bebygges med tæt byggeri i flere etager på de mest centrale placeringer mod banen. Nye byrum skal styre bygningernes placering i området, de vil bl.a. omfatte én central campusplads, der skal være bydelens nye store strukturerende rum. Herfra udgår studiestræderne mod nord og syd. De er tænkt som en serie af mindre byrum og færdselsstræder. Området gennemkrydses af stiforbindelser og cykelnettet udvides med nye stier langs banen og på tværs til cykelstierne på Carlsbergvej. Selve Carlsbergvej skal ombygges, så der skabes bedre muligheder for de bløde trafikanter, og så biltrafikken afvikles ved lavere hastigheder. Ombygningen skal omfatte belægninger, signaler, belysning, grønne træk, og hævede flader. På skovsiden af Carlsbergvej skal byskolen og gymnasiet have mulighed for at udbygge deres aktiviteter. De to fodboldbaner bevares som udgangspunkt i området som rekreative og bygningsfrie kiler mellem by og skov. Dele af de udlagte arealer inddrages til vej og parkeringsarealer mod Carlsbergvej. Mellem fodboldbanerne kan der opføres sportshal, kontoradministration og parkering i konstruktion. Hillerød Station skal ombygges til en moderne trafikterminal ved at give mulighed for nyt byggeri med ny terminal og nye funktioner, der supplerer trafikfunktionerne. Nyt byggeri kan for eksempel udformes, så der bygges hen over busholdepladser. Centralt i den nye terminal skal være forbindelsen mellem øst og vestsiden af banen. Enten anlagt som en tunnel eller broløsning. Forbindelsen skal kunne anvendes af alle befolkningsgrupper og også muliggøre medbringelse af cykel. Nyt byggeri skal indeholde serviceerhverv og små butikker, der henvender sig til rejsende. I Vibekevejområdet, der støder op til stationen, kan der bygges tæt byggeri til boliger, serviceerhverv og en mindre dagligvarebutik. Samtidig skal anvendelserne understøtte udviklingen af livet på Vibekevej, som det centrale bindeled mellem gågademiljøet i Hillerød og stationen. Vibekevej skal opgraderes til en sivegade med blandede trafikformer og nye funktioner skal også understøtte dette. I den sydlige del af Stationszonen skal mulighederne for pendlerparkering styrkes, og derfor udvides parkeringsmulighederne, og der gives mulighed for opførelse af parkeringshus. 33 / 162 Med forskellige scenarier for udbygningstakten er konsekvenserne for trafikken af byomdannelsen vurderet. Med en udbygning med 110.000 etagemeter blandet kontor og uddannelsesbyggeri vil trafikken stige med op til 50 % på de centrale strækninger. Hvis denne trafik skal kunne afvikles, er det nødvendigt at investere i infrastruktur indenfor Stationszonen. Investeringerne omfatter infrastruktur, som styrker cyklen som alternativ til bilen for de lokale rejsende. Derudover skal der laves investeringer i omdannelse af eksisterende veje, så de trafiksikkerhedsmæssigt kan håndtere den ekstra trafik. Og der skal ske en tilpasning af centrale kryds i Stationszonen, så den nye trafik kan afvikles. For at sikre at udviklingen af Stationszonen sker afpasset i forhold til infrastruktur, miljø og økonomi etapeinddeles rammeområderne med rækkefølgeplanen. De første områder er igangsat. Planlægningen af de øvrige områder kan først igangsættes, når der er afsat økonomi på det kommunale anlægsbudget til de nødvendige infrastrukturinvesteringer. Den nuværende anlægsplan og forventningerne til fremtidige kommunale investeringer har placeret flere rammeområder sidst i den 12årige planlægningsperiode. Rækkefølgeplanen revideres hvert 4. år i forbindelse med kommuneplanlægningen og kan justeres i forhold til de kommunale muligheder for trafikale investeringer. Møllebroområdet Møllebroområdet ligger på kanten af Hillerødbykerne, men stadig indenfor bymidten og spiller en væsentligt rolle når besøgende kommer til Hillerød fra syd og vest. Området ligger i dag ubebygget hen, men skal udbygges så det kan fungere som en kobling mellem bymidtens handelsliv og erhvervsområderne i den vestlige del af Hillerød. Møllebro skal indeholde et samlet butiksområde, der forhandler særlig pladskrævende varer, med fokus på varegrupper indenfor møbler, indretning og byggeri, der ikke kan indpasses i bykernen og gågademiljøet. I udviklingen af Møllebroområdet skal det sikres, at der opnås optimale betingelser for både gående, cyklende og kørende trafik, ligesom der skal sikres god betjening med kollektiv trafik. Helhedsplanen for området fastlægger således principper for bygningsvolumener, grøn kile, facadelinjer, trafikstruktur osv. Centerets størrelse samt indhold medfører, at der er VVMpligt for anlægget. Andre områder Slangerupgadeområdet og Åmosevejområdet var i Kommuneplan 2009 udpeget som byomdannelsesområder, men er ikke medtaget som byomdannelsesområder i denne kommuneplan, da der fokuseres på de tre ovenstående områder, der er lavet helhedsplaner for. Der kan fortsat ske omdannelse i Slangerupgade- og Åmosevejområdet, og øvrige områder i eksisterende byområder efter de lokalplanrammer der gælder, men der er ikke krav om at det sker efter en helhedsplan. Sommerhuse Det er af regional rekreativ interesse at opretholde sommerhusområderne for at medvirke til at opfylde ønsker om en fritidsbolig til fridage og ferier. Kommuneplanens retningslinjer fastholder kommunens sommerhusområder som rekreative områder særligt ved de store søer til glæde for såvel sommerhusbeboerne som for kommunens og regionens øvrige indbyggere. Retningslinjer 1.3.1 De 4 sommerhusområder i Hillerød Kommune opretholdes som sommerhusområder, rekreative områder til ferie og fritidsformål. Redegørelse Sommerhuse Hillerød Kommune har 4 sommerhusområder, som alle er fuldt udbyggede; Lykkesholm, ved Nødebo, Pilevang og Lindholm syd for Lystrup. I forbindelse med revisionen af Fingerplan 2007 indsendte Hillerød Byråd forslag til 34 / 162 Miljøministeren om, at sommerhusområdet i Nødebo skulle overføres til helårsbeboelse, begrundet i områdets beliggenhed i direkte tilknytning til Nødebo by. Der er også andre sommerhusområder i Hovedstadsregionen, som ønsker helårsstatus. På den baggrund gennemgik Naturstyrelsen i 2011 samtlige indenlandske sommerhusområder i Hovedstadsregionenen med fokus på områdernes karakter og anvendelse, relation til bymæssighed og beliggenhed i forhold til særlige naturinteresser. Rapporten indgår som baggrundsmateriale ved revisionen af Fingerplan 2007. Du kan se rapporten 'Registrering og vurdering af indenlandske sommerhusområder i Hovedstadsområdet' på Naturstyrelsens hjemmeside. Det fremgår af rapporten, at sommerhusområdet i Nødebo adskiller sig fra de øvrige områder ved at ligge i forlængelse af Nødebo by. Derudover er der adgang til offentlig transport og dagligvarebutik indenfor ca. 500 meter. Området grænser op til et Natura 2000 område med særlige naturværdier. Overførsel af sommerhusområdet til helårsbeboelse har været et ønske fra sommerhusejerne i mange år og på baggrund af områdets særlige beliggenhed i tilknytning til Nødebo by, støtter Hillerød Byråd borgerne i deres ønske om helårsstatus. Miljøministeren forventes ikke at imødekomme dette ønske i Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2012, tværtimod fastholdes, at eksisterende sommerhusområder i Hovedstadsregionen skal opretholdes som rekreative områder til ferieformål. Derfor fastholdes alle sommerhusområderne i Hillerød Kommune til rekreative formål. Lovgivning vedrørende sommerhuse . En bolig i et sommerhusområde må ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, bortset fra kortvarige ferieophold m.v. . En ejendom i et sommerhusområde må ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål (jf. Planlovens kapitel 8, § 38a 40). Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse. . En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse. . En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde og har ejet ejendommen i mindst 8 år, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse. Redegørelse arealforbrug Overvejelser om det samlede arealforbrug til byformål i den 12 årige planperiode Erhverv Den eksisterende rummelighed, der er lokalplanlagt til opførelse af kontor og servicebyggeri, udgør ca. 60.000 m2 etageareal. Halvdelen af denne rummelighed er lokaliseret i Stationszonen og kan også anvendes til uddannelsesformål. Derudover eksisterer der en rummelighed, som følge af omdannelse af områder i Stationszonen, der vil kunne give mulighed for ca. 30.000 m2 etageareal kontor og servicebyggeri inden for planperioden. Til erhverv i øvrigt er der en rummelighed på ca. 50.000 m2 etageareal på allerede udlagte arealer. Der eksisterer i og ved Hillerød by en relativ stor rummelighed til udvidelse af fem specifikke større virksomheder på samlet ca. 450.000 m2 etageareal. Rummelighederne er lokalplanlagt, så de ikke kan udstykkes yderligere og kan alene anvendes som fremtidige udvidelsesmuligheder for de respektive virksomheder. Denne rummelighed er dermed ikke tilgængelig for andre virksomheder, der ønsker at lokalisere eller udvikle sig i kommunen, og indgår derfor ikke med samme vægt i overvejelserne om det samlede arealforbrug til byformål i den 12 årige planperiode frem til 2025. For at opfylde målet om at sikre udviklingsmuligheder for regionens erhvervsvirksomheder, herunder domicilvirksomheder, på stationsnære arealer eller arealer med en høj tilgængelighed til det overordnede vejnet, er der behov for at udlægge nye arealer, der svarer til ca. 50.000 m2 etageareal erhverv, hvert år i planperioden. Der skal derfor i alt udlægges nye erhvervsarealer svarende til et etageareal på 35 / 162 550.000 m2 fortrinsvist i Hillerød Syd. For at opfylde mål om at sikre stationsnære arealer til arbejdspladsintensive kontor og serviceerhverv, udlægges der sidst i planperioden mulighed for at opføre 50.000 m2 etageareal i de stationsnære kerneområder i Hillerød Syd. Boliger Der er i Ullerød mulighed for at opføre ca. 400 boliger inden for de lokalplanlagte områder fortrinsvist som etageboliger og rækkehuse. Derudover er der en rummelighed på ca. 700 boligenheder i den nordlige del af Ullerød, der ikke er lokalplanlagt endnu. I Hillerød by er der lokalplanlagt mulighed for ca. 100 boliger i Stationszonen. I Skævinge er der mulighed for at opføre ca. 100 boligenheder på allerede lokalplanlagte arealer samt omkring 400 boligenheder på allerede udlagte arealer. I Gørløse, Meløse, St. Lyngby, Uvelse og Alsønderup er der arealer udlagt til lokale boligudbygninger med en samlet rummelighed på ca. 100 boliger. I alt er der en rummelighed på ca. 1.800 boligenheder i Hillerød Kommune i planperioden frem til år 2025. Ifølge Hillerød Kommunes boligpolitik skal der hvert år opføres 200400 boliger svarende til 2.400 - 4.800 boliger i planperioden. Der skal derfor findes nye lokaliseringsmuligheder til mellem 600 - 3.000 nye boliger. Se hvordan lokaliseringsmuligheder for erhverv og boliger planlægges realiseret under "Beliggenhed af byformål". Beliggenhed af byformål I Hillerød Kommune skal byformålene have en beliggenhed indenfor bystrukturen, der sikrer og understøtter byernes roller i kommunen. Byernes arealer er værdifulde, og der opnås den bedst mulige udnyttelse af disse ved at arbejde med byfortætning på de eksisterende byarealer og ved nøje at sikre en hensigtsmæssig beliggenhed af byformål på nye byarealer. Beliggenheden fastlægges, så den opfylder målene om en god trafikal tilgængelighed, der passer til de enkelte byformål. Således skal det sikres, at der er en høj tilgængelighed med kollektiv trafik ved lokalisering af kontor og serviceerhverv med mange arbejdspladser eller besøgende, samt ved lokalisering af større offentlige institutioner. Dette skal særligt opfyldes ved at lokalisere sådanne byformål på de stationsnære arealer ved S-togs stationerne i kommunen. Byfortætning og hensigtsmæssig beliggenheden af byformål skal samtidig sikre, at der skabes de bedste forudsætninger for, at byerne i Hillerød kan betjenes med cykeltrafik. 36 / 162 Byroller Byerne i Hillerød Kommune har forskellige roller, der sikrer bysamfund i forskellige størrelser, der giver forskellige kvaliteter og dermed mulighed for, at borgerne indenfor kommunens grænser kan bo i et bysamfund, der svarer til den enkeltes ønsker og behov. Hillerød Kommune ønsker aktivt at bidrage til en bæredygtig udvikling af kommunen. Gennem bæredygtig byudvikling skabes innovative og miljørigtige bymiljøer for fremtidens borgere, service og erhverv. Hillerød Kommune vil fremme brug af vedvarende energi og ønsker, at nyt byggeri opføres ud fra bæredygtige principper med fokus på energibesparende foranstaltninger. Retningslinjer 1.4.1 I kommunecenter Hillerød skal de primære kommunale servicefunktioner, handel og erhverv, placeres. Det er her den primære byudvikling og fortætning skal ske. Hillerød bymidte skal have et pulserende byliv med blandede funktioner. 1.4.2 I Hillerød skal de store landskabskiler; Slotskilen, Kjeldsvangkilen og Præstevangkilen fastholdes og de indre grønne landskabsrum i Østbyen og Ullerødbyen udvikles, så der tilgodeses en større fauna og floradiversitet. 1.4.3 Landskabskilen Salpetermosekilen vil med udviklingen af Hillerød Syd blive påvirket af byudvikling og skal tilpasses i forbindelse med den nærmere planlægning af området. 1.4.4 Der skal sikres gode adgangsforhold i Hillerød til de store landskabskiler, og de indre landskabsrum skal danne rammen om aktiviteter for borgerne. 1.4.5 Skævinge fastholdes som sekundært kommunecenter med mulighed for detailhandel og byudvikling, og udviklingen af Skævinge bymidte skal ske efter de principper og retningslinjer, der fremgår af Bymidteplan for Skævinge. 1.4.6 Byerne (de mindre byer med byzonestatus) er Alsønderup, Gadevang, Gørløse, Meløse, Ny Hammersholt, Nødebo, Nørre Herlev, Skævinge, Store Lyngby, Tulstrup og Uvelse. Hver deres særegenhed skal styrkes. 1.4.7 Udbygning af byerne skal ske indenfor rammerne af eksisterende byudlæg og under hensyn til kvaliteterne i bymiljøerne, så de er klart afgrænsede. Der kan efter nærmere vurdering udpeges centralt beliggende rammeområder i byerne, hvor der kan ske en fortætning med tætlav eller etageboligbebyggelse i 2 3 etager, og hvor det lokale handelsliv og privat service kan koncentreres. 37 / 162 1.4.8 Udvikling i byerne skal ske som en afrunding af bysamfundene af lokal karakter. 1.4.9 Ny bebyggelse i de mindre byer skal tilpasses den enkelte bys struktur og skal sikre et befolkningsgrundlag for basal service som skole, daginstitutioner og lokalt handelsliv. Desuden skal ny bebyggelse være i overensstemmelse med rækkefølgebestemmelserne. 1.4.10 Nye boliger skal supplere eksisterende boligsammensætning, så der skabes en vifte af boligformer i de mindre byer. 1.4.11 Landsbyerne (de små byer med landzonestatus) er Borup, Freerslev, Hammersholt, Harløse, Lille Lyngby, Lystrup, Nejede, Ny Harløse, Sigerslevøster, Strø, Strølille og Tjæreby. 1.4.12 Landsbyer skal fastholdes i landzone, og der kan eventuelt ske "huludfyldning" med enkelte boliger i eksisterende husrækker, hvis det kan harmonere med landsbyens bebyggelsesstruktur. 1.4.13 Der skal arbejdes på at forbinde byerne og landsbyerne med de omgivende landskaber og byer med både rekreative stier og transport stier. 1.4.14 Der skal arbejdes for at fartdæmpe gennemfartsveje i byerne og landsbyerne, så det bliver mere sikkert at færdes og trygt at bo. Redegørelse Byroller Hillerød Kommune har en halv snes lokalråd i landsbyerne og i bysamfundene tættere på Hillerød. Flere lokalråd har udformet en landsbyvision, som er deres vision om, hvordan deres by skal bevares, udvikles og forbedres. Lokalrådene har igennem arbejdet inddraget borgerne i deres område til at komme med forslag til, hvordan deres område skal være. Visionerne tager udgangspunkt i de enkelte lokalsamfunds særlige kvaliteter, muligheder og udfordringer. Hillerød Kommune har pt ikke modtaget landsbyvisioner fra Gadevang, Meløse, Lille Lyngby og Store Lyngby. Nedenfor står de dele af visionerne, der har planmæssige referencer, listet op hver by og landsby for sig. Visionerne vil herefter være en del af grundlaget og et idékatalog for den videre planlægning i lokalsamfundene. De fuldstændige versioner af lokalrådenes landsbyvisioner kan findes i boksen 'Vi anbefaler også' øverst til højre. Freerslev Freerslev har et ønske om at trafiksikre Roskildevej, der deler byen i to, med bump og stærekasser. Gørløse Gørløse lokalråd ønsker en udvikling af byen med en forøgelse til max 2.500 indbyggere i år 2020, og den brede sammensætning af beboere er i fokus. Derfor er der et ønske om forskellige boformer som fx andelsboliger og oldekolle. Samtidig ønsker Gørløse at være en levende by med tæt tilknytning til de omkringliggende byer og landsbyer. Lokalrådet kommer med forslag til at fredeliggøre den gamle hovedvej og placere butik ved stationen og omfartsvejen, så der kan være mulighed for torvedage og ophold langs hovedvejen. 38 / 162 Derudover ønsker Gørløse at blive bedre forbundet med naturen, de omkringliggende byer og resten af kommunen med kollektiv transport og sammenhængende stisystem. I den sammenhæng ønsker lokalrådet også at få genoprettet vådområderne omkring Gørløse. Gørløse vil arbejde for bæredygtighed i byen med affaldssystem og fjernvarme. Gørløse lokalråd ønsker muligheder for nye idrætsfaciliteter som en idrætshal, multibane og kunstgræsbane for at styrke byens sundhed. Svæveflyveklubben er et stort aktiv i Gørløse, som lokalrådet gerne vil fastholde. Hammersholt Hammersholt lokalråd har et ønske om, at der kommer en landlig cykelsti langs Hammersholt Byvej til Allerød. Samtidig ønskes det at formindske den tunge lastbiltrafik gennem byen ved, at der bliver opstillet fartdæmpende cikaner på Hammersholt Byvej. Hammersholt ønsker fortsat at fremstå som en afgrænset landsby ved både at bevare den grønne kile imellem Allerød og Hammersholt samt bevare jordene omkring Hammersholt som landsbrugsområde. Børstingerød Mose er et værdifuldt grønt område i Hammersholts nære omgivelser, og beboerne vil støtte op omkring projekter som naturlegeplads eller andre rekreative ideer i området. Ny og Gammel Harløse og Tjæreby Harløse lokalråd ønsker en større ensartethed i løsningerne for trafikdæmpning og fartgrænser i og mellem landsbyerne og Harløsevej. Lokalrådet vil gerne inddrages i planlægningen af busruter, såfremt der skal ske ændringer i forhold til den nuværende situation. Lokalrådet har forslag til, hvordan det eksisterende gode netværk af stier omkring byerne kan forbindes bedre indbyrdes og med den omkringliggende natur såsom Freerslev Hegn. Ny Hammersholt Ny Hammersholt ønsker fortsat at fremstå som en afgrænset landsby med landbrug syd for byen, og dermed bevare den grønne kile mellem Hillerød Kommune og Allerød Kommune, så de geologiske landskabsformer i fremtiden ikke bliver sløret i området. Store Dyrehaves gode adgangsforhold langs de gamle stendiger ønskes bibeholdt i fremtidig planlægning, da byens kant mod skoven både er historisk og smuk. Ny Hammersholts centrum Slettebjerget er byens bynære grønne areal, hvor lokalrådet ønsker en udvikling af de tilknyttede faciliteter. Lokalrådet vil bibeholde Ny Hammersholt som en mangfoldig by tæt på Hillerød med mulighed for ældreboliger. Ny Hammersholt ønsker at få anlagt cykelsti mod Allerød Kommune og Nyt Hospital Nordsjælland, samtidig med at de nuværende cykelruter bliver bedre skiltet og tilgængelige for folk, der ikke er så kendte i området. Derudover ønsker lokalrådet, at der fortsat er gode og sikre trafikale forhold omkring byens institutioner og fritidsaktiviteter. Nødebo Nødebo bliver delt af Nødebovej, der er kommunens 6. mest trafikerede vej. Nødebos lokalråd ønsker en reducering af den unødige trafik gennem byen ved at få videreført trafikmotorvejen mod Gilleleje, fartdæmpe Nødebovej samt skabe opmærksomhed ved overgangene over vejen, så den bliver lettere at krydse, og byen dermed bliver mere samlet og tryg. Desuden ønskes en cykelsti til Grønnevang Skole via Stenholtvej og Jespervej. Nødebo ønsker ved hjælp af et naturvidenscenter at styrke sin placering tæt på Gribskov og Esrum Sø i forbindelse med den kommende Nationalpark 'Kongernes Nordsjælland'. Det skal skabe opmærksomhed om brugen af naturen samtidig med at opfordre til bevægelse og frisk luft. Desuden ønskes sommerhusområdet integreret i Nødebo som helårsbeboelse. Nørre Herlev Nr. Herlev ønsker en trafikal fredeliggørelse af landsbyen ved at finde en løsning for at 39 / 162 undgå den gennemkørende trafik og få en sikker løsning for at komme til og fra stationen. Derudover ønsker Nr. Herlev etablering af sikker skolevej fra stationen til skolen samt til Nyt Hospital Nordsjælland og Stogsstation. Lokalrådet ønsker et stisystem til Attemosen for at få en lettere adgang til Attemosen og skovrejsningen ved Gørløse. Lokalrådet ønsker en idrætshal ved Hanebjerg Skole og et forsamlingshus i den gamle stationsbygning. Derudover ønskes en generel forbedring af området ved Brødeskov Station og omkring branddammen, som er landsbyens samlingspunkt. Der er også et ønske om, at Nr. Herlev skal være en alsidig by med varierede boligtyper. Samt mulighed for adgang til skovarealet omkring byen. Sigerslevøster, Strø, Strølille og Borup Landsbyernes ønske er at være sammenhængende med Gørløse via cykel og gangstier, så det giver let tilgængelighed, der underbygger deres tætte tilknytning. Skævinge Skævinge vil gerne have fremhævet sin bystruktur med ringvejene, 1. ring bycentrum, 2. ring institutioner og idræt, 3. ring erhverv. Skævinge ønsker at fungere som et byeksperimentarium, hvor der er fokus på bæredygtighed og byudvikling, samtidig med at kulturværdierne bliver bevaret. Lokalrådet vil arbejde for bæredygtighed inden for bygninger, energi, regnvand, varme og affald. Skævinge har en drøm om at være i front. Skævinge lokalråd har desuden en vision om, at forholdene for idrætsparken bliver forbedret, og at der etableres skovrejsning, kondistier og forhindringsbaner i landskabet for at skabe et godt og sundt bymiljø. Yderligere vil Skævinge fremhæve muligheden for en fremtidig udvikling af området ved Strø Bjerge, så de bliver tilgængelige for borgere og besøgende. Derudover har borgerne i Skævinge tanker om at udvide deres plejehjem til at få status som sundhedscenter, der indeholder plejehjem, aflastningspladser, hospice og forskellige servicefunktioner. Tulstrup og Alsønderup Tulstrup og Alsønderup lokalråd ønsker, at deres byer ved yderligere byudvikling skal fortsætte med at være aktive bosteder, der har plads til unge som gamle. Det ønskes ved, at der bygges tætlav, gårdhavehuse, ældre og ungdomsboliger. Tulstrup og Alsønderups klare afgrænsning og friholdelse fra landskabet ønskes bibeholdt. Samtidig ønsker begge byer mulighed for at blive bedre forbundet med Arresø og Gribskov med gang og cykelstier, så de får større tilgængelighed til naturen. Derudover er specielt den grønne kile ved Lyngbakken og rekreative områder vigtige for Alsønderups borgere, hvor Tulstrup derimod ser muligheder i at få et bynært rekreativt grønt område, når graveaftalen med grusgraven vest for byen ophører. Inden for bygrænserne ønsker borgerne trafikdæmpning af gennemfartsvejene samt en forskønnelse af bytorvene, så det bliver trygt at færdes, og byerne får naturlige samlingssteder. Uvelse og Lystrup Uvelse og Lystrup ser sig selv som byer med en maks. hastighed på 40 km/t, der vil sikre gode vilkår for både bilister og bløde trafikanter. Lokalrådet har et ønske om, at byerne bliver bedre forbundet med de nærliggende byer og natur med cykelstier og gangstier især til De grønne bakker og sø ved Langebjergvej. Uvelse vil arbejde for og gerne være en del af planlægningen af udbygningen af byen på 100150 nye boliger, så ønsket om så bredt som muligt udbud af boliger kan blive muligt. Samtidig ønskes det også, at erhvervsområdet bliver udvidet, så byen kan fastholde sine virksomheder, da der er sket en stor omdannelse fra erhverv til bolig. 40 / 162 Offentlige institutioner Daginstitutioner Hillerød Kommunes børnefamilier skal sikres let adgang til gode velfungerende daginstitutioner i deres nærområder, så hente og bringe afstandene bliver korte, og muligheden for at bruge gang og cykel bliver så god som mulig. Retningslinjer 1.5.1 Børnefamilier skal i byernes boligområder sikres nærhed til daginstitutioner for at sikre sammenhængende nærmiljøer og fremme cykeltransport. 1.5.2 Ved planlægning af ny byudvikling skal der ske konkret vurdering af behov for og placering af de nødvendige institutioner. 1.5 Offentlige institutioner 1.5.3 Når der reserveres arealer til daginstitutioner skal der foretages en konkret vurdering af behovet for friareal. 1.5.4 Når der opføres nye daginstitutioner, skal det sikres, at de opføres i en multifunktionel form, så de kan tilgodese flere anvendelsesmuligheder og/eller brugergrupper. 1.5.5 I forbindelse med udviklingen af Ullerød Nord skal planlægningen sikre mulighed for lokalisering af 1 integreret institution til områdets fremtidige børnefamilier. Skoler Hillerød Kommunes skoleelever skal sikres adgang til gode velfungerende skoler så vidt muligt i deres nærområder, så hente og bringe afstandene bliver korte, og muligheden for at bruge gang og cykel bliver så god som mulig. Retningslinjer 1.5.6 Ved planlægning af Hillerød Syd skal der ske en nærmere vurdering af, hvordan det fremtidige skolebehov bliver, og hvordan det kan opfyldes. Boliger til særlige grupper Boliger til ældre, handicappede m.v. betragtes ikke som offentlige institutioner, men som boligformål på linje med andre boliger, og kan derfor placeres i områder udlagt til boligformål. Sundhedscenter Der skal opføres et fælles sundhedscenter for kommunens borgere, der skal gøre det muligt at samle alle funktionerne vedrørende sundhed under samme tag. Sundhedscenteret skal placeres centralt i Hillerød by med gode kollektive trafikale forbindelser, og hvor der kan opnås en 41 / 162 sammenhæng med eksisterende funktioner. Retningslinjer 1.5.7 Der skal lokaliseres et sundhedscenter ved Frederiksborg Centeret på Milnersvej (i Sportskilen). Kulturelle institutioner Der er ikke udlagt/udpeget nye arealer til kulturelle institutioner. Der er i de fleste centerrammeområder mulighed for kulturelle og sociale funktioner, og der vil i den fremtidige planlægning af Hillerød Syd blive mulighed for kulturelle institutioner. Se yderligere under afsnit om Turisme og Kultur. Sportskilen Ved Frederiksborgcenteret skal der forsat ske en samlet udvikling af idræts og kulturelle aktiviteter målrettet kommunens og regionens indbyggere. Nye funktioner kan lokaliseres i området i overensstemmelse med helhedsplanen for sportskilen. Sportskilen vil i fremtiden blive en vigtig forbindelse mellem Hillerød by og den nye bydel Hillerød Syd. Det skal derfor på sigt afklares, hvordan denne vigtige rolle opfyldes gennem etablering af veje, stier og bygninger i området. Retningslinjer 1.5.8 Helhedsplan for sportskilen skal danne udgangspunkt for den fortsatte udvikling af området. 1.5.9 Området skal indgå i planlægningen af Hillerød Syd, og der vil i den forbindelse blive udarbejdet et nyt grundlag for udviklingen af sportskilen, der tager højde for den nye byudvikling og koblingen mellem områderne. Eksisterende Hillerød Hospital I slutningen af den 12årige planperiode forventes det eksisterende Hillerød Hospital at skulle omdannes til nye funktioner. Dog forventes omdannelsen først at ske, efter den næste kommuneplan er udarbejdet i 2016-17. Hvordan området kan udvikles mere præcist, forventes derfor at blive behandlet mere indgående med den næste kommuneplan. Den psykiatriske del forventes dog at fortsætte med at ligge i området også efter den 12 årige planperiode. Retningslinjer 1.5.10 Det eksisterende hospital kan udvikles til hospitalsanvendelse inden for det gældende plangrundlag. Redegørelse Offentlige institutioner Daginstitutioner Hillerød Kommune har en forholdsvis jævn geografisk fordeling af institutioner til 42 / 162 børn. Udbygningen af nye byområder, og den dermed medfølgende øgede befolkningstilvækst, har bevirket, at der i nogle områder af Hillerød Kommune har været pres på de eksisterende daginstitutioner. Samtidig har det faldende børnetal i andre områder af Hillerød Kommune mindsket presset på tilsvarende andre daginstitutioner. Som konsekvens heraf er der i øjeblikket kun behov for et enkelt udlæg til en institution i Ullerød Nord. Ved den fremtidige byudvikling syd for Hillerød og eventuelt ved Skævinge vil der på lidt længere sigt skulle ses på behovet for at etablere nye institutioner i takt med udviklingen af områderne. I forbindelse med planlægningen af de enkelte områder vil behovet for nye institutioner blive vurderet. Sportskilen Sportskilen vil med udviklingen af Hillerød Syd og lokaliseringen af Nyt Hospital Nordsjælland umiddelbart syd for sportskilen betyde, at der skal arbejdes med, hvordan forbindelserne gennem området i fremtiden kan planlægges. Der vil være mange mennesker, der vil få deres daglige gang på det nye hospital. Det er derfor oplagt at skabe forbindelser fra det nye hospital og resten af Hillerød Syd gennem sportskilen og forbinde området med resten af Hillerød by. Samtidig vil det give beboere og arbejdspladser i Hillerød Syd en nem adgang til de rige rekreative værdier sportskilen indeholder både i dag og i fremtiden. I den fremtidige mere detaljerede planlægning af Hillerød Syd vil Sportskilens rolle derfor blive genovervejet nærmere. Du kan se helhedsplan for Sportskilen i boksen til højre. Uddannelse Hillerød er en lærende by med et bredt udbud af korte og mellemlange uddannelser og er naturligt uddannelsescenter for den nordlige del af regionen. Koncentrationen og udbuddet af forskellige uddannelsesretninger skaber gunstige vilkår for en fortsat udvikling af et regionalt uddannelsescenter med en god kollektiv trafikbetjening og et attraktivt og inspirerende miljø. Denne udvikling er fastholdt gennem etableringen af campusområdet indenfor Stationszonen ved Hillerød Station. Det er målet at videreudbygge et samlet uddannelsesområde her, som kan medvirke til at skabe et helt nyt byområde og et samlet lærende miljø. Det langsigtede mål for uddannelsesmiljøet i Hillerød Kommune er at tiltrække uddannelsesinstitutioner på universitetsniveau, og når campusområdet ved Hillerød Station er udbygget, at lokalisere uddannelsesinstitutioner ved det 1.6 Uddannelse eksisterende Hillerød Sygehus. Retningslinjer 1.6.1 Nye uddannelsesinstitutioner skal lokaliseres i campus området ved Hillerød Station. 1.6.2 Når campus området ved Hillerød Station er udbygget, skal der kunne lokaliseres yderligere uddannelsesinstitutioner ved det eksisterende Hillerød Sygehus. 43 / 162 Nyt Hospital Nordsjælland Region Hovedstaden samler sine hospitaler i Nordsjælland til et Nyt Hospital Nordsjælland, der skal sikre behandlingen af regionens borgere fra 2020 og frem. Nyt Hospital Nordsjælland skal være det første større hospital i hovedstadsområdet med en stationsnær lokalisering nær en ny Stogsstation ved Overdrevsvejen syd for Hillerød. Dette skal, kombineret med placeringen i Nordsjællands geografiske midtpunkt, sikre regionens borgere de korteste rejse- og udrykningstider, samtidig med at adgangen med kollektiv trafik til hospitalet får de bedst mulige forudsætninger for at tilbyde en bæredygtig transportmulighed. Retningslinjer 1.7.1 Der skal udlægges areal til at lokalisere et regionalt hospital, ved Overdrevsvejen, til behandlingen af borgerne i Nordsjælland. Forud for planlægningen skal der ske en kortlægning af områdets drikkevandsinteresser indenfor udpegede OSDområder (Områder med særlige drikkevandsinteresser). 1.7 Nyt hospital 1.7.2 Hospitalets primære funktioner, for personale og patienter, skal planlægges med en beliggenhed inden for det stationsnære kerneområde (afstand højst 600 m). 1.7.3 Der skal i forbindelse med lokaliseringen af det regionale hospital reserveres arealer til sikring af adgangsveje og øvrig fysisk infrastruktur, som er nødvendig for hospitalets funktion. Redegørelse Nyt Hospital Nordsjælland Region Hovedstaden har vedtaget en hospitalsplan, der blandt andet samler de nordsjællandske hospitaler på et nyt superhospital, Nyt Hospital Nordsjælland, syd for Hillerød. Hospitalet der skal betjene områdets ca. 310.000 indbyggere bliver opført med en ibrugtagning i 2020 / 2021, et etageareal på ca. 136.000 m2 og et grundareal på ca. 45 ha, hvoraf ca. 14 ha er forbeholdt fremtidige udvidelser. Det nye hospital forventes at få ca. 480 sengepladser og næsten 500.000 patienter pr. år i ambulant eller dagbehandling samt mere end 4.000 ansatte. Hospitalet placeres nær den nye station på Sbanen og Lokalbanen. Den korte gang og cykleafstand sker ad en attraktiv stiforbindelse mellem station og hospital. Hovedadgangen til hospitalet sker fra Overdrevsvejen. En alternativ adgang for udrykningskøretøjer og adgang for varelevering etableres for at sikre den bedst mulige tilgængelighed. Ud over ambulanceadgange sikres adgangen for akutpatienter ved etablering af helikopterlandingsplads (VVM pligtigt anlæg) på hospitalets ejendom. 44 / 162 Boliger Hillerød Kommune skal have en alsidig og attraktiv boligprofil, der understøtter et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt samfund. Her skal være plads til alle, og alle familietyper, i alle dele af livet. Der skal være særligt fokus på at tiltrække og fastholde unge studerende og erhvervsaktive. Boligerne og deres omgivelser skal appellere til engagement og integration og give borgerne tryghed. Der skal arbejdes for, at der fortsat er billige og fleksible boliger til borgere med særlige behov. Boliger til ældre, handicappede m.v. kan placeres i områder udlagt til boligformål, da de skal kunne inkluderes i alle boligområder. For at opretholde Hillerød Kommunes attraktion som bosætningskommune, skal den eksisterende boligmasse være tidssvarende og kvalitetspræget. Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i boligbyggeri skal søges bevaret, eller der skal gives mulighed for tilbageføring til den oprindelige arkitektur. Variation i boligmassen skal bl.a. sikres ved, at der er levende lokalsamfund med tilknyttede funktioner, så de er et attraktivt sted at flytte til. 1.8 Større nye områder til boliger I Hillerød Kommune skal der være et varieret udbud af familieegnede boliger, som kan være med til at fastholde og tiltrække kommende og nye småbørnsfamilier. Det skal sikres, at den voksende befolkningsgruppe af seniorer, der bor i relativt store boliger, har gode muligheder for at finde attraktive og fremtidssikrede boligformer. Gennem krav til boligstørrelserne i Hillerød bymidte skal der skabes bredere udvalg af boliger i bymidten, og der skal fortsat arbejdes for at fortætte de eksisterende byområder med boliger. Fortætningen med boliger i bymidterne i Skævinge og Hillerød byer skal særligt understøtte mål om at skabe liv uden for butikkernes åbningstider. Målet for boligudbygningen er, jf. boligpolitikken, at der skal opføres 200 400 nye boliger om året frem mod 2020. Det skal tilstræbes, at boligerne fordeles med 3035 % tætlav, 20 25 % etage og 40 45 % åbenlav boliger. Dog skal der på de stationsnære arealer tilstræbes en fordeling på 40 45 % etage og 20 25 % tætlav. Retningslinjer 1.8.1 Kommunen skal gennem salg af byggegrunde arbejde for, at der fortsat er blandede ejerformer (ejer, andel, leje, alment) i den nye boligmasse i kommunen. 1.8.2 Når der planlægges nye boligområder i Hillerød og i lokalsamfundene, skal der arbejdes for, at boligerne, hvor det er muligt, opføres som ældreegnede boliger. 1.8.3 45 / 162 Boligbyggeri, inden for de stationsnære områder, skal opføres som etagebyggeri eller anden tæt boligbebyggelse. 1.8.4 I Hillerød Syd skal der indtænkes mulighed for opførelse af 50 100 boliger inden for planperioden opført som støttet byggeri. 1.8.5 I Hillerød Syd skal der kunne lokaliseres mellem 600 og 3.000 boligenheder. 1.8.6 Inden for Hillerød Bymidte skal der ved nyt etageboligbyggeri være en høj andel af lejlighedsstørrelser omkring 80100 m2. 1.8.7 I Ullerød Nord skal der lokaliseres 700 boligenheder. Heraf skal der udvikles en andel på 50 100 tætlav boliger opført som støttet byggeri. 1.8.8 I Ullerød Nord skal der kun i begrænset omfang planlægges for etageboliger. 1.8.9 I Skævinge skal en boligbebyggelse med ca. 50 boliger udbydes til private udlejningsboliger eller andelsboliger. 1.8.10 I nye byområder i Hillerød og i lokalsamfundene skal der arbejdes med delområder, der opdeles i nabokvarterer (20-40 boligenheder). 1.8.11 I nye byområder i Hillerød og i lokalsamfundene skal der være planlægningsmuligheder for at eksperimentere med arkitektonisk nytænkning på udvalgte grunde eller kvarterer. Redegørelse Boliger Der er vedtaget en Tilflytningsstrategi og en Boligpolitik, der fastlægger, hvordan byrådet ønsker, at boligområdet i kommunen skal udvikles. Hillerød Kommunes styrker og forudsætninger som bosætningskommune Hillerød Kommune har en bred vifte af boliger i forskellige prisklasser. Der har i de sidste 10 år været en markant byudvikling med flere store og mange små nye erhvervs og boligområder. Man flytter til Hillerød primært på grund af naturen og de rekreative muligheder, men også på grund af nærheden til familie og venner og det relativt lave prisniveau. I Hillerød Kommunes boligpolitik tilstræbes, at der opføres 200400 boliger om året svarende til 2400-4800 boliger i perioden 2013-2025. Dermed vurderes det, at der kan opnås en balance mellem målet om vækst og variation af kommunens boligmasse samtidig med, at den kommunale service kan følge med. Skole og institutionsområdet er under omstrukturering med henblik på at sikre, at der fremover er skole og pasningstilbud af god kvalitet. Det forventes, at en overvejende del af de nye boliger vil blive opført i områder udlagt til nye byområder primært i Ullerød Nord, Gørløse, Skævinge og Hillerød Syd. Andre nye boliger vil blive opført eller indrettet i omdannelsesområder udpeget i kommuneplanen, primært i Slotssøkarréen og Stationszonen. Udviklingstendenser i forhold til boligønsker i Hillerød Kommune Oplysninger fra ejendomsmæglere i Hillerød Kommune tyder på, at der ikke 46 / 162 er ændringer i ønskerne til husstandsformer og/eller familieformer, men ændringer i ønsker til boligen, da flere ønsker, at boligen er i god stand, og flere ønsker en større bolig, da der ofte er 2 eller flere børn i husstandene. Der opleves også en øget interesse i etplans rækkehuse hos seniorer. Boligens omgivelser skal enten være rolig beliggenhed i form af et landsted eller en stille vej i et børnevenligt område eller helt centralt i byen tæt på offentlig transport, ikke "midt i mellem". Prisudviklingen på boliger har betydet, at det er blevet vanskeligere at sælge huse i mindre byer blandt andet ud fra bekymring for lukning af mindre skoler. De der sælger boliger er ældre par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, par der skal skilles, og par/børnefamilier der vil have noget større. Som oftest finder de en ny bolig i kommunen. Der kommer markant flere ældre i de kommende 20 år. Mange af de ældre vil flytte fra store og mellemstore boliger. Det betyder, at der i de kommende år vil være behov for flere små boliger, og det bliver nødvendigt at være opmærksom på, om stigningen af antallet af ældre, der fraflytter store boliger, får betydning for, hvilke boliger vi planlægger at give mulighed for at bygge. Du kan læse mere om boligpolitik, og de analyser der er gennemført i den sammenhæng, ved at klikke på linket 'Tilflytningsstrategi og boligpolitik' i boksen i højre side. Erhverv Hillerød Kommune har et mål om at tiltrække yderligere virksomheder ved at have arealudlæg til erhvervsformål, der kan tilfredsstille lokaliseringskrav fra de videnstunge erhverv, som trækker på den veluddannede arbejdskraft, der er til stede i Nordsjælland. Det er derfor målet at sikre udviklingsmuligheder for regionens erhvervsvirksomheder, herunder domicilvirksomheder. Herudover skal der sikres udviklingsmuligheder, der kan tilfredsstille de eksisterende lokale håndværks, service- og fremstillingsvirksomheders behov for arealer til ekspension samt sikre mulighed for at tiltrække yderligere virksomheder i disse kategorier. 1.9 Større nye områder til erhvervsformål Retningslinjer 1.9.1 Der skal kunne lokaliseres 500.000 m2 erhvervsbyggeri i Hillerød Syd. 1.9.2 Der skal herudover kunne lokaliseres 50.000 m2 kontor og servicebyggeri i de stationsnære områder i Hillerød Syd. 1.9.3 Indenfor de stationsnære områder skal der lokaliseres byfunktioner af intensiv karakter, herunder byggerier til kontor- og servicevirksomheder og offentlige institutioner med et etageareal på mere end 1.500 m2 . Dog skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde, hvis der ønskes lokalisereret byggeri med et etageareal større end 1.500 m2 uden for kerneområderne. 1.9.4 Uden for de stationsnære områder kan der lokaliseres 47 / 162 tilsvarende byfunktioner, men ikke med et etageareal større end max 1.500 m2 . 1.9.5 Inden for de stationsnære områder skal det være muligt at lokalisere særlige domicilejendomme. 1.9.6 I det stationsnære område ved Hillerød Syd skal der i særlig grad kunne lokaliseres virksomheder inden for brancherne medico, bioteknologi, nanoteknologi, greentech, IT og offentlig sundhedsvirksomhed. 1.9.7 På de ikke stationsnære arealer i Hillerød Syd kan der også lokaliseres erhverv inden for håndværk, fremstilling, service eller lignende og erhverv med en mere ekstensiv arealudnyttelse. 1.9.8 Forud for planlægningen af Hillerød Syd, skal der ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser, inden for udpeget OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser). Redegørelse Erhverv Indenfor erhvervområderne i den vestligste del af Hillerød er der opført så meget nyt erhvervsbyggeri i de senere år, at rummeligheden er reduceret til mindre end 60.000 m2 etageareal. Den aktuelle rummelighed forventes ikke at kunne dække efterspørgslen i planperioden. Herudover er der ikke, i de eksisterende erhvervsområder, et større sammenhængende areal for en ny stor virksomhed. Der er i perioden taget to større kontorbyggerier i brug. Dels på Munkeengen, mellem Roskildevej og Slangerupgade, dels ved Søndre Jernbanevej (tidl. beredskabskaserne), hvor den gamle hovedbygning har ændret anvendelse til administrative formål, suppleret med en nyopført kontorbygning. Se nærmere om redegørelse for arealforbrug her. For at være i stand til at efterkomme ønsker om lokalisering af yderligere store virksomheder inden for medico, IT og lignende højteknologiske brancher, skal der udlægges arealer til fremtidige arealkrævende virksomheder. Derfor udlægges der nye arealer til bl.a. erhverv i Hillerød Syd. Det er herudover vigtigt, gennem nye arealudlæg, at sikre lokaliseringsmuligheder for mindre og mellemstore håndværks, service og fremstillingsvirksomheder, såvel nye virksomheder der vælger at slå sig ned i Hillerød, som de mange lokale virksomheder, der i kraft af vækst har brug for ændrede eller mere rummelige fysiske rammer. Derfor er der udlagt et nyt areal til erhvervsformål ved Rønnevang i Hillerød Vest (Trekanten) og denne type virksomheder kan også udlægges i ikke stationsnære områder i de nye områder i Hillerød Syd. Den mulighed, som Kommuneplan 2009 angiver, for at udvide Meløse erhvervsområde (enkeltområde ML.E.2) er udtaget af Kommuneplan 2013. Arealerne er overgået til skovrejsningsarealer. Der kan ikke lokaliseres virksomheder med særlige beliggenhedskrav i Hillerød Kommune. 48 / 162 Stationsnærhed Stationsnærhed er et hovedprincip i byplanlægningen af hovedstadsområdet. Alle væsentlige byfunktioner, der medfører persontransport af et vist omfang, skal lokaliseres inden for de stationsnære arealer. Stationsnærhedsprincippet bidrager dermed til at skabe grundforudsætningerne om, at nem (og kort) adgang til den kollektive togtrafik øger andelen af rejsende, der vælger den kollektive trafik. Stationsnærhedsprincippet er derfor et vigtigt planlægningsprincip, der medvirker til at nedsætte CO2 bidraget fra transportarbejdet, nedbringer trængslen på vejene og bremser byspredningen på nye arealer i det samlede hovedstadsområde. I Hillerød Kommune gælder stationsnærhedsprincippet for den eksisterende Hillerød Station og for den kommende nye S togsstation i Hillerød Syd. Retningslinjer 1.10.1 Indenfor de stationsnære områder skal der lokaliseres byfunktioner af intensiv karakter, herunder byggerier til kontor- og servicevirksomheder og offentlige institutioner med et etageareal på mere end 1.500 m2 . Dog skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde, hvis der ønskes lokalisereret byggeri med et etageareal større end 1.500 m2. 1.10.2 Hvis der uden for de stationsnære områder kan lokaliseres tilsvarende byfunktioner, kan det ikke ske med et eatageareal større end max 1.500 m2. 1.10.3 Boligbyggeri, inden for det stationsnære område, skal være etagebyggeri eller anden tæt boligbebyggelse. 1.10.4 De stationsnære områder og kerneområder omkring den eksisterende Hillerød Station er afgrænset, som vist på kort i højre side. 1.10.5 De stationsnære kerneområder og områder omkring ny Stogsstation i Hillerød Syd skal fastlægges med udgangspunkt i cirkelslag på henholdvis 600 m og 1.200 m. Redegørelse Stationsnærhed Landsplandirektivet "Fingerplan 2007" for hovedstadsområdets planlægning fastholder stationsnærhedsprincippet som lokaliseringsprincip for større kontor og serviceerhverv, og det forventes videreført i revisionen af Fingerplanen. Omkring Hillerød Station er der en gældende afgrænsning af det stationsnære kerneområde, der principielt afgrænser et område med gangafstande på maks. 600 m fra stationen, og et stationsnært område der er principielt afgrænset i forhold til et cirkelslag på 1.200 m og den lokale bygeografi. Afgrænsningen er ikke ændret i forhold til afgrænsningen i Kommuneplan 2009. 49 / 162 Omkring ny Stogsstation i Hillerød Syd skal det stationsnære kerneområde afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationen på 600 m. Afgrænsningen af det stationsnære område kan række ud over det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i principielle 1.200 m cirkelslag. Såfremt der lokaliseres kontorbyggeri med mere end 1.500 etagemeter i det stationsnære område, men uden for det stationsnære kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som fx direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til og fra stationen mv. Detailhandel Hillerød er Nordsjællands regionale detailhandelscenter. Denne rolle skal opretholdes og forstærkes ved at fastholde en detailhandelsudvikling af Hillerød bymidte på regionalt niveau. I særligt udvalgte områder med høj tilgængelighed til det overordnede vejnet skal der lokaliseres butikker med pladskrævende varer. Bydelscentre og lokalcentre skal sikre den lokale dagligvareforsyning og udvikles under hensyn til den overordnede detailhandelsstruktur i kommunen. Retningslinjer I overensstemmelse med kravene i Planloven fastlægges retningslinjer og rammer for udbygningen af detailhandlen. 1.11.1 Beliggenhed og afgrænsning af bymidter, bydelscentre og lokalcentre fremgår af retningslinjekort, og af rammekort og rammebestemmelser for de enkelte områder. 1.11.2 Afgrænsningen af bymidten i Hillerød og Skævinge fastholdes uændret. 1.11.3 Arealrammer for det samlede butiksareal inden for de afgrænsede områder, maksimale butiksstørrelser for den enkelte butik i de afgrænsede områder og fastlæggelse af bestemmelser for øvrige butikker og butikstyper uden for de afgrænsede områder fremgår af nedestående skema klik på skema for større billede. 50 / 162 1.11.4 Eksisterende butiksarealer fremgår af nedenstående skema. Skema Eksisterende butiksarealer Hillerød Bykerne Hillerød Bymidte i øvrigt Møllebroområdet Skævinge Frederiksværksgade v/ Ullerød Brugs Fredskovhellet Ullerødbyen Egedamscentret Skansevej Jespervej Hillerødsholmsallé Sophienborg Milnersvej Gørløse Nødebo Uvelse Industrivænget (øst og vest) Butiksarealer 2007, m2 44.870 14.880 0 2.405 2.025 3.000 0 1.050 1.400 1.085 705 800 1.125 200 430 685 17.490 Skema 'Eksisterende butiksarealer ekskl. pladskrævende varegrupper, 2007'. De angivne arealrammer er fastlagt som bruttoetagearealer i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser og omfatter såvel nybyggeri som omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. 1.11.5 Centerstruktur for detailhandel Hillerød bymidte Hillerød bymidte skal tilbyde et butiksudbud på regionalt niveau, for kommunens borgere, turister og forbrugere i Nordsjælland. Sammen med udviklingen af bymidtens kulturelle kvaliteter og et løft af kvaliteten i byens rum skal butikslivet kunne understøtte en fortsat udvikling af bymidtens attraktionsværdi. Det er derfor vigtigt, at der i Hillerød bymidte er mulighed for en fortsat udvikling af 51 / 162 detailhandlen, således at der kan sikres et varieret og moderne butiksudbud inden for et koncentreret og overskueligt område, der har en let adgang for alle trafikarter. Hillerød bykerne med gågadeområderne skal være detailhandlens centrum med butiksenheder, der er med til at skabe såvel det brede som det specialiserede butiks og vareudbud. I bykernen kan der indrettes butikker på op til 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker sammen med mindre møbelforretninger (maks. 500 m2). For at sikre en fortsat udvikling af Hillerød bykerne som regionens detailhandelscentrum fastholdes den eksisterende ramme til nye udvalgsvarebutikker på 15.000 m2 . Rammen til nye dagligvarebutikker nedsættes til 1.000 m2 . Rammen til særligt pladskrævende butikker (møbler) fastholdes på 3.000 m2 . En del af Møllebroområdet ligger inden for bymidteområdet. Læs mere nedenfor. Møllebroområdet Møllebroområdet skal fortrinsvis reserveres til større butikker, som skalamæssigt ikke er egnede til en placering i bykernens gågademiljø. Møllebroområdet er hovedsageligt placeret indenfor bymidten med et mindre område placeret umiddelbart udenfor. I delområdet inden for bymidten kan der lokaliseres særligt større butikker hovedsageligt møbler. Hensigten er, at butikkerne skal være af et forretningssegment, der specifikt retter sig mod boligen og indretningen af denne. Området er derfor tiltænkt butikker med varer der omfatter: boligudstyr, køkkener, møbler, tæpper, gardiner, hårde hvidevarer, store elektronikvarer (tv og pc), badeværelser samt byggematerialer. Inden for det delområde, der ligger uden for bymidten, kan der alene placeres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, dog ikke møbler. I dette delområde kan også lokaliseres fælles parkeringsfaciliteter for butikkerne i hele Møllebroområdet. Der er i Møllebroområdet en ramme på 30.000 m2 til udvalgsvarer og 40.000 m2 til særligt store udvalgsvarebutikker og møbelbutikker. Der kan maksimalt indrettes 8 butikker med et butiksareal på 500 750 m2 . Der kan maksimalt indrettes 4 butikker med et butiksareal på 350 500 m2 . Udvalgsvarebutikker må i øvrigt ikke indrettes med et butiksareal mindre end 750 m2 . Der kan ikke lokaliseres dagligvarebutikker i Møllebroområdet. Gode adgangsforhold for gående og cyklister skal sikres. (I henhold til Planloven defineres møbelforretninger som udvalgsvarebutikker, hvis de ud over møbler sælger en vis andel udvalgsvarer. En stor møbelforretning på fx. 35.000 m2 vil derfor blive defineret som en udvalgsvarebutik på 35.000 m2, hvis den sælger over en vis mængde udvalgsvarer. Et eksempel herpå er møbelkæden Ikea's 52 / 162 butikker i Danmark) Hillerød bymidte i øvrigt Inden for bymidten i øvrigt kan der etableres mindre dagligvare og udvalgsvarebutikker, der primært betjener et mere begrænset lokalt opland end butikkerne i gågadeområderne. Hillerød stationsområde I stationsområdet kan der lokaliseres butikker, som forhandler dagligvarer samt mindre butikker med udvalgsvarer. Butikkerne skal tilbyde de mange rejsende i stationsområdet mulighed for daglige indkøb foretaget i tilknytning til deres rejse. Der udlægges ikke en ny ramme til butikker, men der findes én uudnyttet lokalplanlagt dagligvareenhed på 1.000 m2 og én på 550 m2 . Skævinge bymidte I Skævinge bymidte skal ligge butikker, der sikrer den lokale butiksforsyning for byen og de mindre bysamfund i umiddelbar nærhed. I forbindelse med den fortsatte byudvikling ved Skævinge skal det vurderes nærmere, om der kan udlægges yderligere dagligvareenheder i byen. I Skævinge bymidte kan der samlet set planlægges for nybyggeri og omdannelse til butiksformål inden for en ramme af 1.500 m2 til dagligvarer og 500 m2 til udvalgsvarer. Den maksimale butiksstørrelse for den enkelte butik fastsættes til 2.000 m2 for dagligvarer og 500 m2 for udvalgsvarer. Bydelscentrene i Hillerød I bydelscentrene, der er afgrænset i kommuneplanrammerne, kan der lokaliseres butikker, der har den enkelte bydel som sit opland. Butikkerne kan indeholde et mere bredt udbud af indkøbsmuligheder med god trafikal tilgængelighed for gående, cyklister og med kollektiv trafik. Der er tre bydelscentre i Hillerød: . ved Frederiksværksgade v/ Ullerød Brugs, . i Ullerødbyen (omkring Frederiksværksgade) og . ved Fredskovhellet. Bydelscenteret på Frederiksværksgade ved Ullerød Brugs har en samlet ramme på 5.000 m2 , den enkelte dagligvarebutik må være på maks. 3.500 m2 , og den enkelte udvalgsvarebutik må være på maks. 250 m2 . Bydelscenteret i Ullerødbyen har en samlet ramme på 3.000 m2 , den enkelte dagligvarebutik må maks. være på 1.500 m2 , og den enkelte udvalgsvarebutik må være på maks. 250 m2 . Bydelscenteret ved Fredskovhellet har en samlet ramme på 3.000 m2 , den enkelte dagligvarebutik må være på maks. 2.000 m2 , og den enkelte udvalgsvarebutik må være på maks. 250 m2 . Der må ikke lokaliseres butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Lokalcentrene I lokalcentrene, der er afgrænset i kommuneplanrammerne, lokaliseres butikker, der har det lokale boligområde eller mindre bysamfund som opland. Her kan der lokaliseres mindre dagligvarebutikker og små 53 / 162 udvalgsvarebutikker, der dækker det daglige behov for indkøb i et lokalområde. Butikkerne spiller en væsentlig rolle for dagligvareforsyningen i boligområderne og de mindre bysamfund. Der er udlagt lokalcentre ved: . . . . . . . . . Egedamscenteret, Jespervej (ved Møllebakken), Skansevej (ved Tamsborgvej), Hillerødholmsallé, Milnersvej, Sophienborg og i Uvelse, i Gørløse og i Nødebo. Lokalcentrene i Uvelse, ved Skansevej og Jespervej samt i Egedamscentret kan hver have et samlet butiksareal på maks. 1.500 m2 . Den enkelte dagligvarebutik kan være på maks. 1.000 m2 , og den enkelte udvalgsvarebutik kan være på maks. 100 m2 . Lokalcentrene ved Hillerødholmsallé og Sophienborg samt i Nødebo og Gørløse kan hver have et samlet butiksareal på maks. 1.000 m2 . Den enkelte dagligvarebutik kan være på maks. 1.000 m2 , og den enkelte udvalgsvarebutik kan være på maks. 100 m2 . Lokalcenteret ved Milnersvej kan opføres med et samlet butiksareal på op til 1.150 m2 . Den enkelte dagligvarebutik kan være på maks. 1.000 m2 , og den enkelte udvalgsvarebutik kan være på maks. 100 m2 . Lokalcenteret i Gørløse udlægges med 1.000 m2 til dagligvarebutik ved Gørløse station. Lokalcenteret er endnu ikke etableret. Butikker i øvrige byer Uden for centrene kan der etableres mindre enkeltstående butikker, der alene betjener en afgrænset del af en bydel eller en by. I Alsønderup, Gadevang, Nr. Herlev, Tulstrup, Ny Hammersholt, Store Lyngby og Meløse kan der etableres små butikker, der alene betjener disse områder. Dagligvarebutikker må maksimalt være 500 m2 . Butikker der forhandler udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer må maksimalt være 100 m2 . Butikker med salg af egne produkter I erhvervsområder, hvor der kan etableres produktionsvirksomheder, kan der i tilknytning til den enkelte virksomheds produktionslokaler tillades, at der indrettes mindre butikker til salg af egne produkter. Butiksarealet må normalt ikke overstige 20 % af virksomhedens samlede etageareal og må maksimalt være på 250 m2 . Butikker med pladskrævende varegrupper Butikkerne, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, betjener et regionalt opland og har en god trafikal tilgængelighed for individuel trafik, hvilket vil sige en lokalisering i umiddelbar nærhed til det overordnede vejnet. De butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er fortrinsvis lokaliseret inden for rammerne af erhvervsområderne i Hillerød Vest. Herudover kan der i Møllebroområdet ligeledes lokaliseres møbelbutikker. Industrivænget 54 / 162 Inden for området omkring Industrivænget ønskes der ikke en yderligere lokalisering af detailhandel. Der udlægges derfor ikke ny ramme til nye butikker. Rønnevang I området kan lokaliseres butikker, der har et regionalt opland, og som har behov for en høj tilgængelighed for individuel trafik. Inden for området kan der kun opføres eller indrettes butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer (undtagen møbelbutikker). Der kan ikke opføres særligt store udvalgsvarebutikker. Der udlægges ikke ny ramme I Rønnevang Nord og Syd. Tolvkarlevang I området kan lokaliseres butikker, der har hele regionen som opland. Lokaliseringen ved Tolvkarlevang ligger optimalt i forhold til regionens overordnede vejnet og har en høj trafikal tilgængelighed for individuel trafik. Der kan lokaliseres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper (undtagen møbelbutikker). Den eksisterende lokalplan giver dog mulighed for at opføre mindre møbelforretninger. Der udlægges ikke ny ramme. Redegørelse Detailhandel Hillerød har med sin centrale, geografiske placering hele Nordsjælland som sit potentielle handelsopland. Udviklingen indenfor detailhandlen i kommunen har de sidste år budt på etableringen af en række store regionale detailhandelsenheder. Det har medvirket til at styrke en udvikling, hvor Hillerød i dag fremstår som det naturlige regionale detailhandelscenter for Nordsjælland. Opland Oplandets størrelse varierer efter hvilken varegruppe der måles på. De fleste vil normalt købe dagligvarer i nærheden af bopælen, hvorimod udvalgsvarer ofte købes i større centre eller bymidteområder, hvor udvalget er størst. Mange foretager indkøb af udvalgsvarer på vej hjem fra arbejde og på større indkøbsture i weekenden. Hillerød Kommunes opland for udvalgsvarer og særligt pladskrævede varegrupper er derfor betydeligt større end oplandet for dagligvarer. Hvad angår udvalgsvarer er Hillerød i regional konkurrence med de større byer uden for det primære handelsopland. Nærheden til det centrale hovedstadsområde betyder en væsentlig konkurrence fra centerområderne i Lyngby og København City. I Nordsjælland er Helsingør en væsentlig konkurrent. Herudover er der konkurrence fra Hørsholm, Helsinge, Frederikssund, Frederiksværk og Allerød samt til dels fra Farum og Birkerød, der alle hører til gruppen af mellemstore handelsbyer. Den fremtidige udvikling i detailhandlen i Hillerød Kommune vil derfor være påvirket af konkurrencen med disse byer og af regionale udviklingstendenser som bosætnings og transportmønstre. I 2012 udfases de sidste søndagslukkedage, så det fremover kun vil være udvalgte søndag/helligdage, hvor butikkerne skal holde lukket. Dette forventes at styrke handlen og livet i Hillerød bymidte, der kan tilbyde en bred vifte af indkøbsmuligheder, som de handlende kan drage bedre fordel af, når de har god tid til at handle ind. Fremtidig forbrugsudvikling Den fremtidige udvikling i detailhandlen vil blive påvirket af befolkningstilvæksten og væksten i forbrug pr. husstand. Hillerød Kommune og omegn er i befolkningsmæssig fremgang, og en fremskrivning af befolkningsprognosen fortæller, at udviklingen fortsætter. På baggrund af de ændrede konjunkturer må der i de kommende år forventes en mere afdæmpet udvikling i såvel befolkningstilvæksten som i forbruget. 55 / 162 Detailhandel i Hillerød Kommune Hillerød Kommune har i 2012 gennemført en analyse af kommunens detailhandel for at kunne redegøre for, hvordan udviklingen i detailhandlen har formet sig. Hillerød by er fortsat kommunens ubestridte centrum for detailhandel, og kommuneplanens beskrivelser af detailhandelsudviklingen og resultater fremstår derfor, først og fremmest, opdelt i Hillerød bymidte og den resterende del af den nye kommune. Målet med detailhandelsanalysen er at skabe et overblik over de overordnede udviklingstendenser i detailhandlen i Hillerød Kommune for, på den baggrund at kunne opstille mål og retningslinjer for den fremtidige detailhandelsudvikling. Butiksstruktur Detailhandlen i Hillerød Kommune er karakteriseret ved en meget centraliseret butiksstruktur, hvor langt størsteparten af butikkerne er lokaliseret i Hillerød by. Ud af kommunens ca. 300 butikker er 194 butikker - svarende til omkring 63 % beliggende i Hillerød bymidte. Størstedelen af de resterende butikker ligger inden for Hillerød by. Her er en stor del af de store udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper lokaliseret i Industrivængeområdet, der tager sin begyndelse i relativ kort afstand fra bymidten (ca. 500 m). Dagligvarer Tekstil Bymidte Hillerød by i øvrigt Øvrig Hillerød Kommune I alt 28 20 11 59 62 2 2 66 Øvrige udvalgsvarer 97 43 6 146 Særlig plads krævende varer 7 28 1 36 I alt detailhandel 194 93 20 307 Antal butikker i Hillerød Med det store udbud af specialiserede varer inden for især beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, udgør bymidten og Industrivængeområdet tilsammen det absolutte centrum for detailhandlen i Hillerød Kommune. Kædetilknytning Butiksstrukturen i Hillerød Kommune er kendetegnet ved en blanding af enkeltejede, uafhængige udvalgsvarebutikker og kædebutikker. Tendensen viser, som i mange andre større og mellemstore danske byer, at flere og flere kæder vinder frem, og at butiksmiljøerne i de forskellige byer mere og mere ligner hinanden. Det store antal stærke kædebutikker giver butiksstrukturen i Hillerød Kommune en stor robusthed. Stærke kædebutikker har en positiv afsmittende effekt på både kundetilstrømning og investeringslyst. Omsætning og handelsbalance Detailhandelsanalysen estimerer en samlet omsætning i kommunens butikker på ca. 4,7 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen er opgjort inkl. de særligt pladskrævende varegrupper og inkl. forventet omsætning i Bilka, der åbnede marts 2012. Af denne omsætning ligger knap halvdelen i Hillerød bymidte og den øvrige halvdel i den øvrige Hillerød by. Omsætningen i butikker uden for Hillerød by udgør ca. 3 %. Dagligvarer Tekstil 458 899 140 1.497 477 34 1 512 Bymidte Hillerød by i øvrigt Øvrig Hillerød I alt Øvrige ud valgsvarer 1.009 340 4 1.352 Særlig plads krævende varer 128 1.271 0 1.400 I alt detailhandel 2.072 2.544 145 4.761 Omsætning 2010 Handelsbalancen også kendt som dækningsgraden opgøres som omsætningen i kommunens butikker set i forhold til borgernes samlede forbrug. Handelsbalance Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Særlig pladskrævende varer Total 2010 129 125 92 219 129 Handelsbalance 2010 Det kan ses, at den gennemsnitlige handelsbalance i Hillerød Kommune ligger på 129. 56 / 162 Det betyder, at omsætningen i kommunens butikker også stammer fra kunder, der kommer fra det øvrige Nordsjælland. Handelsbalancen var i 2006 132. De særligt pladskrævende varegrupper viser med en handelsbalance på 219 tydeligt, at der inden for varegrupper der bl.a. omfatter bilforretninger og Bauhaus kommer mange handlende fra et væsentligt større opland. Butiksarealer Bruttoetagearealet til butiksformål er opgjort på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger fra BBRregistret. Arealer fremgår af tabellen nedenfor. Dagligvarer Bymidte Hillerød By i øvrigt Øvrig Hillerød I alt 21.846 14.034 3.547 39.427 Øvrige ud valgsvarer og tekstil 68.145 30.245 2.379 100.769 Særlig plads krævende varer 3.977 51.245 250 55.472 I alt detailhandel 93.968 95.524 6.176 195.668 Butiksareal 2010 i m2 Arealbehov til detailhandel Vækstforventninger De senere års velstandsstigning har medført et støt stigende forbrug, som især har slået igennem i udvalgsvarehandlen. Det forudsættes, at en fortsat stigende velstand vil udmønte sig i et stigende forbrug omend mere afdæmpet end i den foregående periode. Generelt forventes der i Danmark en mindre vækst i dagligvarehandlen, men i Hillerød forventes åbningen af Bilka samt udviklingen med flere discountforretninger at medføre, at også væksten i dagligvarer i fremtiden vil være pæn. Væksten i detailhandlen i Hillerød Kommune er både skabt af indbyggerne i Hillerød Kommune og i Hillerød Kommunes handelsopland. På baggrund af befolkningsprognosen for Hillerød Kommune forudses en vækst i indbyggertallet og dertil forventes en vækst i indbyggertallet i det primære handelsopland udenfor kommunen i samme periode. Hillerøds beliggenhed centralt i Nordsjælland med kun få større konkurrerende byer inden for en rækkevidde af 2530 km afstand betyder, at Hillerød by kan forventes at bevare sin rolle som regionalt detailhandelscenter med et relativt stort handelsopland. Samtidig vil en fortsat styrkelse af detailhandlen i bymidten kunne øge Hillerøds tiltrækningskraft som handelsby med øget oplandseffekt til følge. I de kommende år vurderes det, at der fortsat er grundlag for vækst i detailhandelen i Hillerød Kommune. I forhold til foregående år må der forventes en mere afdæmpet vækst i forbruget samt en mindre årlig vækst i indbyggertallet i Hillerød Kommune og i det primære handelsopland. Da afdæmpningen er af generel karakter og ikke kun rammer Hillerød, forventes det, at Hillerød by kan fastholde og udvikle sin attraktion som regionalt detailhandelscenter. Det må på baggrund af ovenstående forventninger til udviklingen i detailhandlen forventes, at der også i fremtiden vil være et behov for yderligere arealer til butiksformål. Fortsat arealbehov til butiksformål Der er foretaget en vurdering af arealbehovet til butiksformål i perioden 20122024. Vurderingerne af arealbehovet er sket ud fra en fremskrivning af arealbehovet, baseret på forudsætninger om stigende befolkningstal og vækst i købte varemængder i Hillerød Kommune, og at det deraf afledte forbrug direkte vil kunne omsættes til et øget arealbehov til butikker. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i konjunkturer og ændrede oplandsforhold. Der er korrigeret for en forventet stigning i omsætningen pr. m2 inden for dagligvarer, mens der forventes en status quo i omsætningen pr. m2 for de øvrige varegrupper. Dagligvare I alt 2 46.200 m Udvalgsvare inkl. tekstil 138.000 m2 Pladskrævende I alt 75.400 m2 259.600 m2 Forventet nødvendigt butiksareal i 2024 Dagligvare I alt 7.000 m 2 Udvalgsvare inkl. tekstil 38.000 m2 Pladskrævende I alt 20.000 m2 65.000 m2 Forventet nødvendigt butiksareal i 2024 fratrukket eksisterende areal og afrundet 57 / 162 Uudnyttede butiksarealer I kommunen findes der i dag en række udlagte og lokalplanlagte butikker, der endnu ikke er opført. Disse indgår ikke i butikslisterne, men i vurderingen af det forventede arealbehov skal der tages højde for denne rummelighed. (lp = lokalplanlagt, kp=kommuneplan 2009). Dagligvarer Ullerødbyen 3.000 m2 (lp) Stationszonen 1.000 + 550 m2 (lp) Hillerød bymidte 2.500 m2 (kp) Skævinge 1.500 m2 (kp) Gørløse 1.000 m2 (kp) I alt 9.000 m2 Udvalgsvarer Bykernen 15.000 m2 (kp) Møllebro området 30.000 m2 (kp) I alt 45.000 m2 Særligt pladskrævende Møllebro området 40.000 m2 (kp) Tolvkarlevang Nord 10.000 m2 (lp) Rønnevang Syd 25.000 m2 (lp) I alt 75.000 m2 Konklusion på fremtidigt arealbehov til butiksformål Dagligvarer Der eksisterer lokalplanlagt rummelighed og udlagt rummelighed i den tidligere kommuneplan, der overstiger arealbehovet. Samtidig er der i Hillerød bymidte en situation på dagligvareområdet, hvor den tidligere Irma forretning står tom og Bilka er åbnet i Slotsarkaderne. Den situation medfører samlet, at den udlagte rummelighed til dagligvarer for bymidten nedsættes fra 2.500 m2 til 1.000 m2. Øvrige udlæg fastholdes, så der i alt udlægges en rummelighed på 4.000 m2 til dagligvarer. I den nordøstlige del af Jespervejkvarteret kunne der være et behov for et lokalcenter til dagligvarebutik, men der er ikke i denne kommuneplan fundet en egnet placering. Udvalgsvarer Arealbehovet til udvalgsvarer og den udlagte rummelighed i den tidligere kommuneplan svarer, med de usikkerheder der eksisterer i detailhandelsanalyserne, mere eller mindre overens, hvorfor dette ikke fører til at ændre de udlagte rummeligheder. Samlet konklusion på fremtidigt arealbehov Med denne kommuneplan udlægges 29.000 m2 mere butiksareal, end analyser af det fremtidige areabehov finder frem til. Det vurderede arealbehov til butiksformål, som følger af detailhandelsanalysen, er mindre end det samlede udlagte butiksareal i kommuneplanens hovedstruktur. Det er udtryk for, at Hillerød byråd ønsker at fremme detailhandelsudviklingen og styrke Hillerøds position som regionalt detailhandelscenter ved at udlægge udvidelsesmuligheder, der sikrer denne position. Det udlagte butiksareal skal også sikre, at der eksisterer en vis "buffer" af arealer til butiksformål for at sikre en fleksibel planlægning af detailhandlen, og for at rammerne for detailhandlen ikke hindrer en hensigtsmæssig vækst i kommunens udpegede centerområder. Særligt pladskrævende butikker, herunder møbler, indgår med en stor usikkerhed i arealbehovsanalysen. Gruppen af butikker omfatter bl.a. både, biler, bygge og plantemarkeder og møbelforretninger. Der er væsentlige usikkerheder forbundet med vurderingen af arealbehovet til disse butikker, der har store butiksarealer og en meget forskellig omsætning pr. m2. Der udlægges dog ikke yderligere rummelighed til detailhandel med Kommuneplan 2013 i forhold til det udlagte i den forrige Kommuneplan 2009. 58 / 162 Rækkefølgeplan Rækkefølgebestemmelserne giver kommunen mulighed for at styre, hvor væksten skal ske og med hvilken hastighed. Sammen med kommunens boligprognose er rækkefølgebestemmelserne et af byrådets vigtigste redskaber til at sikre, at udviklingen af kommunen sker i en afpasset takt i forhold til udbygningen af infrastruktur, kollektiv trafik og offentlig service. Byrådet kan afvise at udarbejde en lokalplan for et område, hvis det er i strid med kommunens rækkefølgebestemmelser. Kommunerne er forpligtiget til at tage stilling til, hvordan udbygningen af kommunen skal forløbe gennem den 12årige planperiode. Rækkefølgen for gennemførelsen af byudviklingen fastlægges i kommuneplanens rækkefølgebestemmelser og omfatter både den planlagte byomdannelse og den planlagte byudvikling. Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser indeholder ikke de byzoneområder, der senere forventes omdannet i forbindelse Hillerød Syd: Den sydlige del af Sportkilen (tidligere losseplads) og den nordlige del af golfbanen, da de vil blive behandlet i næste kommuneplan eller eventuelle kommuneplantillæg i forbindelse med planlægningen af Hillerød Syd. Ligeledes indgår det nuværende Hillerød Hospital ikke i rækkefølgeplanen, da en nærmere planlægning af omdannelsen af dette område først sker i næste kommuneplan. Rækkefølgebestemmelser er inddelt i tre planperioder af fire år, der følger kommuneplanperioden på 12 år og revisionsintervallet på 4 år. Rækkefølgebestemmelserne er revideret på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte byudviklingsarealer set i forhold til kommunens ønsker for den samlede byudvikling, vurderinger af nødvendig infrastruktur, boligprognosen herunder den generelle situation på boligmarkedet. For enkelte større byudviklingsområder i kommunen er der knyttet særlige forhold til rækkefølgebestemmelsers udformning. De kan læses herunder. Skævinge Byudviklingen omkring Skævinge forudsættter en etablering af en række infrastruktur anlæg. Rækkefølgebestemmelserne for Skævinge fastlægger, at der skal ske en byudvikling af de nordøstlige arealer først. Derefter kan byen udvikles mod nordvest. Således skal det sikres, at der sker en afpasset udvikling i forhold til anlægsinvesteringer og institutionskapacitet. Derfor forudsættes SV.B.23, SV.B.24 og SV.B.25 også først udviklet til sidst i perioden 20212024 * se tabel. Der er ikke medtaget konsekvenser for skole og institutionskapaciteten i Skævinge ved en hurtigere udbygning end forudsat med rækkefølgebestemmelserne. De skal i givet fald vurderes nærmere. Stationszonen (Hillerød Station) Byomdannelsen indenfor Stationszonen er betinget af anlæg af lokal trafikal infrastruktur. Derfor forudsættes dele af området udbygget før andre. De første områder er udvalgt på baggrund af trafikale kapacitetsanalyser og nærhed til Hillerød Station. Hillerød Syd Byudviklingens etaper i Hillerød Syd vil blive fastlagt mere detaljeret, når der findes et mere konkret plangrundlag for den nye bydel. De nuværende rækkefølgebestemmelser giver mulighed for, at den del af byudviklingen, der indeholder den mere arealekstensive del af erhvervsudviklingen, kan ske tidligt i planperioden. De stationsnære kerneområder, der skal indeholde arbejdspladsintensive erhverv, forudsættes udviklet sidst i planperioden. Det skal sikre kommunen mulighed for at tilvejebringe det økonomiske grundlag for infrastrukturinvesteringerne og sikre, at udviklingen indenfor Stationszonen ved den eksisterende Hillerød Station er nået længere, og udbygningsrummeligheden er udviklet. De arealer, der skal indeholde boliger, forudsættes udviklet, når udviklingen i Ullerød Nord er nået længere. Derfor placeres boliger i Hillerød Syd i den sidste 1/3 af planperioden. Retningslinjer 1.12.1 59 / 162 Rækkefølgebestemmelser Område Hillerød By Slotssøkarren SB.C.3, SB.C.4 Møllebroområdet SB.C.17, SB.C.25 Åmosevej SB.C.21 Hillerød Hospital (eksisterende) ØB.D.4, ØB.D.5 Ullerød Nord UL.B.11, UL.B.15 Erhvervsområde Rønbjerg Alle EO.E.5 Hillerød Syd Ved ny station HS.1, HS.2 og HS.3 Nyt Hospital Nordsjælland HS.D.2, HS.D.3 Nord for Overdrevsvejen HS.4 Syd for Overdrevsvejen HS.5 Solrødgård + tekniske arealer HS.D.5 Stationszonen Hillerød Station SB.C.44, S.BC.45, SB.C.46 Tikanten / Københavsnvej SB.C.39, SB.E.3 Vibekevej SB.C.29, SB.C.49 Carlsbergvej SB.C.51, SB.C.52 Skævinge Nordvest SV.B.11, SV.B.12 og SV.B.13 Nordøst SV.B.18, SV.B.19, SV.B.22 Nordvest SV.B14, SV.B.23, SV.B.24, SV.B.25* Alsønderup TS.AL.B.7 2013-2016 2017-2020 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Gørløse GL.B.8, GL.B.9, GL.B.10 GL.E.3 St. Lyngby SL.B.5, SL.B.6 og SL.B.7 2021-2024 x x x x Meløse ML.B.3, ML.B.4 x Uvelse UV.LS.B.6 x Se rammeområderne her. Lov om planlægning indeholder en mulighed for at korrigere rækkefølgeplanen i planperioden. Det drejer sig om frivillige udbygningsaftaler, der er aftaler grundejere kan indgå med byrådet omkring medfinansiering af en række nødvendige infrastrukturanlæg i forbindelse med en byudvikling. Hvis en privat grundejer bidrager til udgifterne til den nødvendige infrastruktur enten helt eller delvist, kan byudviklingen flyttes frem i rækkefølgebestemmelserne i kom muneplanen, og der kan udarbejdes en lokalplan for det aktuelle område med tilhørende udbygningsaftale. Lov om planlægning § 21b. 60 / 162 Arkitektur og Bevaring Når vi bygger i Hillerød Kommune, har vi fokus på den visuelle påvirkning af omgivelserne. Dette gælder både når vi planlægger og bygger, men i lige så høj grad når vi behandler vores facader og opsætter skilte. Hillerød Kommune er et attraktivt sted at slå sig ned, og vi skal turde stille krav til kvaliteten af vores omgivelser, så det i sidste ende højner brugen og værdien af vores kommune. Hillerød Kommune skal bygge videre på de bygnings og bymiljømæssige kvaliteter, der er i byerne og udnytte dem, når der indpasses og tilføjes nyt til eksisterende byggeri og strukturer. Samtidig skal Hillerød arbejde for, at der på udvalgte steder kan opføres spektakulært byggeri. Retningslinjer 1.13.1 Bygninger og kulturmiljøer med arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter skal bevares. 1.13.2 Bygninger registeret med høj bevaringsværdig i SAVE registreringen (bevaringskategori 1-3) er udpeget som bevaringsværdige. For bygningskategori 4 foretages en konkret vurdering i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning. 1.13.3 I planlægningen skal Frederiksborg Slots dominans i forhold til den omliggende by bevares. Det betyder, at der ved planlægning af byggeri og anlæg indenfor de udpegede indblikskiler lægges begrænsninger på bygningernes højde og dimensioner. Ved udarbejdelse af visualiseringer fra punkter i indblikskilerne, dokumenteres det, at byggeri placeret i "indblikskiler" til Slottet ikke hindrer udsigten til/fra Slottet. 1.13.4 I forbindelse med planlægningen af Hillerød Syd skal det nærmere fastlægges, hvordan indblik til Frederiksborg Slot kan sikres og indgå som en kvalitet i den kommende nye bydel. 1.13.5 Den nuværende temalokalplan nr. 322, der i dag omhandler facader og skilte, skal revideres, så den bedre kan medvirke til at sikre højere arkitektonisk kvalitet i Hillerød by. Det skal afklares nærmere, hvor stor en del af Hillerød by temalokalplanen skal dække, og hvilke nye emner der skal tilføjes. 1.13.6 Facaders detaljeringsgrad skal afstemmes efter bygningens beliggenhed og omgivelser. Bygninger med et klart arkitektonisk udtryk skal ved renovering tilstræbes udført i overensstemmelse med bygningens arkitektur og historie. Dette gælder særligt udpegede bevaringsværdige bygninger. 61 / 162 1.13.7 Skiltning skal begrænses til et minimum ud fra kriteriet, at skiltning primært har til formål at vise, hvilke firmaer der har til huse på adressen. Voldsom og utilpasset skiltning, der helt vil sløre en bygnings arkitektur, må ikke finde sted. 1.13.8 I nye byområder og i byomdannelsesområderne skal der være plads til at eksperimentere med arkitektonisk nytænkning på udvalgte grunde eller delområder. Redegørelse Arkitektur I Hillerød Kommune skal der være større fokus på den visuelle påvirkning arkitektur har på vores omgivelser. Vi skal forholde os til, hvordan nybyggeri indpasses i landskabet, og til hvordan nye bygninger indpasses og udformes med høj arkitektonisk kvalitet. Høj arkitektonisk kvalitet medvirker til øget livskvalitet, fordi arkitekturen skaber æstetiske og velfungerende rammer om vores liv. God arkitektonisk kvalitet handler ikke alene om bygningers udformning, det drejer sig i lige så høj grad om rummet imellem bygninger, hvor vi lever, handler, arbejder og færdes. Arkitektur bør tage udgangspunkt i beliggenhed og anvendelse, fx er gågaderne et sted hvor man færdes til fods, og derfor opleves bygningerne, byrummet og detaljen anderledes end på en indfaldsvej, hvor man i sin bil passerer hurtigere forbi, men begge steder opleves dagligt af mange, og der bør derfor tages stilling til kvaliteten af denne oplevelse. Der findes ikke et facit for, hvad god arkitektur er. Men i en vurdering af arkitektur kan man have fokus på følgende (de 5 F'er): Form: Arkitektur er at forme et rum, det kan være rum i bygninger, byen, eller landskabet. Funktion: Hvordan fungerer bygningen i forhold til anvendelsen og i forhold til området den er beliggende i? Der er fokus på, hvordan en bygning og dens materialer "ældes med ynde", så det sikres, at byggeriet i årene fremover vil fremstå med kvalitet. Fantasi: Arkitektur må gerne være visionær, fantasifuld og pirre vores nysgerrighed. Forståelse: Materialer og udformning i forening kan bidrage til en forståelse af bygningen/arkitekturen. Forbindelse: Det er vigtigt, at arkitekturen spiller sammen med tiden og stedet. Hver arkitekturopgave er en nyfortolkning af det særegne sted, hvor bygningen placeres og den periode, der bygges i. Der er fokus på, hvordan et byggeri bidrager til byrummet og bybilledet. Bevaring I den tidligere Hillerød Kommune blev alle bygninger som var opført før 1940 gennemgået i en SAVEregistrering, hvori den enkelte bygnings bevaringsværdi blev kortlagt. En sådan registrering er ikke foretaget i gammel Skævinge Kommune eller gammel Slangerup Kommune, og ligger derfor på kommunens ønskeliste. Der bør desuden tages stilling til bygninger, der er yngre end 1940, da der også her er bevaringsværdige eksempler på byggeri. Der er to dominerende bevaringsværdige og kulturhistoriske træk i strukturen i Hillerød; Slottet, stutteri og jagtskovene og industrialismens bygninger med de ældre boligområder, gågaderne og de tidlige offentlige bygninger. Slottet med tilhørende bygninger, slotssø, haveanlæg og slotshave er byens hjerte og et anlæg af national betydning. De fleste af slottets bygninger er fredede, og alle er registreret med de højeste bevaringsværdier i SAVEregistreringen. Dette bygningskompleks er et stort turistmål i Nordsjælland og en væsentlig del af Hillerøds identitet. I kommuneplanens generelle rammer er det fastsat, at bygninger registreret med høj bevaringsværdig (bevaringskategori 13) er udpeget som bevaringsværdige. I forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning vil det blive vurderet, om bygninger med middel bevaringsværdi (bygningskategori 4) er bevaringsværdige eller ej. 62 / 162 Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanens rammer, betyder det alene, at den skal søges bevaret, og at der kræves en offentlighedsprocedure, inden byrådet kan give tilladelse til en eventuel nedrivning. Slottets placering havde betydning for, at det tidligste Hillerød blev grundlagt fra starten af 1600-tallet. Gadenettet og bebyggelsesstrukturen i den oprindelige by er kulturhistoriske spor herfra, som stadig ses i dag. Slotsgade, via Torvet til Helsingørsgade, er stadig Hillerøds vigtigste gadeforløb. Det er i dag centrum for handelslivet og bylivet i Hillerød med den tætte og den relativt høje bebyggelse mod gaderummet og de lange smalle grunde mod søen, hvor bebyggelsen bliver mere åben og lavere. Centrum i byen var og er stadig dette gaderum. Der er kun få rigtigt gamle bygninger tilbage i den gamle bystruktur i bykernen. Som noget unikt er byens bebyggelse mod syd og øst holdt forholdsvis lav således, at Frederiksborg Slot i byens hjerte stadig kan ses langvejs fra. Hillerød Station og kvarteret omkring er typiske elementer i en stationsby med flere bevaringsværdige bygninger. Samtidig er området centralt i den planlagte renovering og omdannelse af stationen og de stationsnære områder. Det ældste Hillerød rummer flere bevaringsværdige boligbebyggelser. Hansensvej/Rolighedsvej, Tamsborgsvej, Godthåbsvej, Teglgårdslund, Slotsvænget/Holmegårdsvej og villakvarteret nordøst for Slotssøen er alle gode eksempler på tidstypiske boligbebyggelser. Bakkegade er en reminiscens fra Hillerøds tidligste bebyggelser med købstadshuse i 1 1½ etage fra slutningen af 1700tallet og første halvdel af 1800tallet. Gaden er dog ikke homogen på grund af senere opførte bygninger. Margrethevej/Vinkelvej/Langesvej med villabebyggelser i 1½ 2 etager er små murede huse med inspiration fra foreningen "Bedre byggeskik". I slutningen af 1800tallet blev nye offentlige bygninger opført i Hillerød. Det gamle sygehus (CFkasernen), det tidligere rådhus på Torvet (Dommerkontoret) og en ny kommuneskole ved Nordre Jernbanevej (ungdomsskolen). Alt i alt er der mange gode bygninger og områder fra industrialismens tid i bymidten. Det gælder specielt de mange bygningsfacader mod Slotsgade. Bykernen er p.t. omfattet af lokalplan nr. 322 for facader og skilte. Lokalplanen indeholder ud over bestemmelser om udformning af facader, skiltning, reklamering, markiser og flagning tillige eksempler på renovering af facader, skiltning og andre facadeelementer. Byfornyelse Hillerød Kommune skal løbende analysere de gældende byfornyelsesstøttemuligheder til byomdannelse (Helhedsorienteret Byfornyelse), samt forskønnelse af bevaringsværdige beboelsesejendomme og forbedring af nedslidte og utidssvarende boliger. P.t. er det ikke attraktivt for Hillerød Kommune at indgå i bygningsfornyelse efter Byfornyelsesloven pga. det lave rammebeløb. 2. Grøn struktur Hillerød Kommune rummer store naturmæssige og landskabelige værdier, der er med til at præge vores opfattelse af vores omgivelser, vores valg af bolig og vores brug af det åbne land. Det grønne har stor værdi for borgerne i kommunen, både for vores sundhed og for vores livskvalitet. Det er vigtigt for oplevelsen af de grønne værdier, at de også er tilgængelige. Skove, søer og naturområder er højt værdsatte fritidsfornøjelser, og 63 / 162 en gå eller løbetur i disse omgivelser er blandt de ting, Grønt hovedstrukturkort (klik på kortet for større udgave) der tæller højt i forhold til at gøre det let og attraktivt for befolkningen at bevæge sig mere. Derfor er tilgængelighed et vigtigt parameter i forhold til de grønne værdier. Hillerød Kommune arbejder aktivt for at Nationalpark 'Kongernes Nordsjælland' bliver realiseret, da det vil støtte og fremhæve de kulturelle og naturmæssige værdier i kommunen. Der er udarbejdet en Grøn Strukturplan med det formål at tydeliggøre de overordnede grønne rekreative områder i kommunen, samt at forbinde dem med hinanden i et sammenhængende stisystem. De grønne rekreative områder udgør hovedtrækket af kommunens største naturmæssige og landskabelige værdier. Kommunen har udarbejdet en landskabskarakteranalyse med det formål at få et større kendskab til det åbne land, specielt de landskabelige bevaringsinteresser. Dette har dannet basis for en revidering af de landskabelige værdier. Landskabskarakteranalysen skal danne grundlag for den videre forvaltning af kommunes landskab. Der er ligeledes i denne kommuneplan, foretaget en revidering af de jordbrugsmæssige interesser på basis af den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Hillerød Syd Hillerød Syd skal placeres i det, der i dag er åbent landbrugsland, beliggende på grænsen mellem by og land og op mod Store Dyrehave. Hillerød Kommune vil, i forbindelse med en helhedsplanlægning af Hillerød Syd, fastsætte sigtelinjer til slottet, således at der stadig er steder med udsigt til Hillerød by og Frederiksborg Slot fra Brødeskovvej. Ligeledes skal der fastholdes en skarp afgrænsning mellem by og land samt indre grønne kiler, der skal sikre tilgængelighed til de nærved liggende Lokaliteter omtalt i grønne retningslinjer om Hillerød Syd grønne områder, såsom Salpetermosen og Store Dyrehave. Retningslinjer HS.2.1 Der skal udarbejdes en helhedsplan for Hillerød Syd, der tager hensyn til de følgende retningslinjer. HS.2.2 Der skal sikres en skarp grænse mellem by og land. HS.2.3 Der skal udpeges indblikskiler til Frederiksborg Slot, hvor planlægningen skal sikre, at der ikke etableres anlæg, der hindrer indblik til slottet. HS.2.4 Ved kommende byudvikling skal det sikres, at der er en 64 / 162 rekreativ grøn sammenhæng mellem naturområdet Salpetermosen og vådområdet ved Favrholm, samt med Smørkildebakken og videre mod syd til området ved Brødeskov. HS.2.5 Nybyggeri skal indpasses skalamæssigt, så det spiller op til Salpetermoseområdet, byranden, og det åbne landbrugslandskab og skovbrynene fra de nærliggende skove. HS.2.6 Smørkildebakken skal friholdes som åbent afgræsset område, der friholdes for terrænbearbejdning samt anlæg, der slører bakkens terrænform. HS.2.7 Salpetermosen og Holmenes naturværdier skal styrkes og genoprettes gennem pleje af området. Der skal i området arbejdes med en rekreativ forbindelse til Hillerød via Sportskilen. HS.2.8 Frederiks d. II´s kanaler er et kulturhistorisk element i området, og en evt. genskabelse bør indgå som et rekreativt element i den kommende planlægning. Redegørelse Hillerød Syd Hillerød Syd skal placeres i det, der i dag er åbent land i form af fortrinsvis landbrugsland. Området rummer både landskabelige og biologiske værdier. Det er derfor nødvendigt, i forbindelse med det planforberedende arbejde omkring Hillerød Syd, at foretage en vurdering og en revidering af beskyttelsesinteresserne i området. Hillerød by er via landsplandirektivet Fingerplan 2007 fastsat til kun at kunne byudvikles i en 2 km bræmme langs Stogs linje, hvilket betyder, at byudvikling kun kan forekomme i området nær Stogs banen mellem Hillerød og Allerød. Grundlaget for en revidering af udpegningerne er, at etablering af Hillerød Syd med Stogs station og Nyt Hospital Nordsjælland vurderes at være et væsentligt samfundsmæssigt hensyn. Målsætningen for revideringerne af beskyttelsesinteresserne er, at de særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke tilsidesættes. Ifølge de statslige interesser anbefales det, at kommuner, der ønsker at ændre planlægningsgrundlaget for beskyttelsesområderne udpeget i Regionplan 2005, gennemfører det på baggrund af en landskabskarakteranalyse, som fremgår af den vejledning, Miljøministeriet udsendte i 2007. Hillerød Kommune har i 2011 udarbejdet en landskabskarakteranalyse for hele kommunen, bl.a. med det formål at kunne foretage en revidering af udpegningen af de landskabelige værdier. I 2011 er der ligeledes foretaget en registrering af beskyttede naturområder (Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper), samt internationalt beskyttede arter (Habitatdirektivets bilag 4 arter), indenfor den nye bydels afgrænsning. Det fremtidige byområde er omfattet af følgende beskyttelsesinteresser i Kommuneplan 2009, som er overført fra Regionplan 2005: Områder med biologiske værdier, landskabelige værdier, lavbundsområder, samt særlig værdifulde landbrugsområder. Endvidere indeholder området flere naturbeskyttede områder (§ 3 områder) og beskyttede diger efter Museumslovens § 29a. Derudover er en del af området omfattet af udpegningen 'uønsket skovrejsningsområde'. Størstedelen af Salpetermosen er desuden omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper, som sø, mose og eng. Stor vandsalamander, spidssnudet frø og flere arter af flagermus, som alle er optaget på habitatdirektivets bilag IV som strengt beskyttede arter, er registreret i Salpetermoseområdet. Beskyttelsesinteressen Lavbundsarealer beskrives i Blå Struktur. De øvrige beskyttelsesinteresser beskrives herunder. Biologiske værdier Området indeholder biologiske værdier og er en del af en større spredningskorridor, der bl.a. forbinder skovene Brødeskov og Store Dyrehave. En spredningskorridor er defineret som et sammenhængende strøg af habitater (naturområder), hvor igennem 65 / 162 dyr og planter kan sprede sig. I et landbrugsland er naturområderne ofte levende hegn, diger og gærder, læbælter og tillige vejrabatter, hvis de indeholder naturlig vegetation. Ved det aktuelle område er naturområderne også større og mindre mose og skovområder, blandt andet Store Hestehave, Brødeskov, Børstingerød Mose i Allerød Kommune og Salpetermosen. Trafikale anlæg vil ofte udgøre barrierer for spredning af dyr og planter, og der er flere trafikale anlæg, såsom Overdrevsvej og to jernbanetracéer indenfor området. Hovedformålet er at bevare en overordnet regional biologisk spredningskorridor mellem Hillerød og Allerød, der forbinder Brødeskov og Store Dyrehave. Den nuværende placering af spredningskorridoren er i konflikt med placering af ny station og nyt hospital. Der har været foretaget en besigtigelse og vurderingen er, at en justering af udpegningen overordnet set ikke nødvendigvis vil mindske kvaliteten af spredningskorridoren eller modarbejde spredningskorridorens formål. Den nuværende udpegning vurderes at være baseret på et ekstensivt og intensivt drevet landbrugslandskab med et større antal af naturområder såsom vandhuller og levende hegn, der fungerer som spredningsveje. Vurderingen er, at spredningskorridoren med fordel kan justeres mod øst, idet landskabet mod øst primært indeholder samme landskabselementer og variation af naturområder. Den del af udpegningen, der udtages af spredningskorridoren, er i dag afskåret fra den resterende del af spredningskorridoren af jernbane tracéet. Spredningskorridoren forskydes mod sydøst i en størrelse som tidligere, og har stadig det samme overordnet mål, at forbinde de store naturområder Brødeskov og Store Dyrehave og forløbe i et åbent landskab, der indeholder flere mindre naturområder, der kan fungere som spredningskorridor for plante og dyrelivet. En forskydning af spredningskorridoren har desuden den positive gevinst, at man får samlet korridoren på samme side af Overdrevsvejen. Derved får man fjernet de to barrierer for spredningen af dyr og planter i den eksisterende spredningskorridor, i form af Overdrevsvejen og lokalbanen. Dette tiltag vurderes at bidrage til en forbedring af spredningskorridoren. En del af det område, der inddrages i spredningskorridoren, vil rumme en evt. udvidelse af Hillerød Golfbane. Vurderingen er, at en anvendelse som golfbane kan understøtte en spredningskorridors hensigter i højere grad end en større dyrket markflade. Udvidelsen af golfbanen vil desuden medføre, at der skal etableres en underføring under jernbanen. Der skal i det videre arbejde ses på, om denne underføring tillige vil kunne fungere som faunapassage for visse dyrearter. Salpetermosen vil forblive et område med biologiske værdier (kerneområde). Salpetermosens forbindelse med spredningskorridoren vil ske via Sportskilen, der er et større udlagt natur og rekreativt område i byzone. På samme måde skal der i den kommende planlægning af området ses på fastlæggelse af grønne bånd i den fremtidige bebyggelse, der kan forbinde de beskyttede § 3 områder med hinanden, og som kan danne sammenhæng med den overordnede spredningskorridor og de mindre omkringliggende naturområder. Landskabelige værdier Ifølge landskabskarakteranalysen for Hillerød Kommune er landskabet ved Hillerød Syd en del af karakterområdet UvelseHillerød landbrugslandskab. Området er karakteriseret ved at være et sammenhængende intensivt landbrugslandskab i et svagt bølget terræn med spredte mindre vådområder på de lavere liggende arealer. Markfelterne er store og landskabet opleves åbent med lange kik. Bevoksningsstrukturen er kendetegnet ved spredte mindre beplantninger med nåletræer, høj beplantning omkring gårdene, skoven Brødeskov samt enkelte rester af levende hegn. Bebyggelsesstrukturen er præget af middelstore fritliggende gårde og tætliggende landsbyer. Der er flere tekniske anlæg i området, heriblandt kraftvarmeværket. UvelseHillerød landbrugslandskab er karakteriseret ved at grænse op til større skove og større byer. Den nordøstlige del af området er præget af nærhed til byerne Allerød og Hillerød, og har derfor flere forskellige anvendelsestyper og flere tekniske anlæg. Det område, der ønskes inddraget til byudvikling, har for størstedelen af området det strategiske mål, at det skal vedligeholdes jf. landskabskarakteranalysen. Salpetermosen, Smørkildebakken og Favrholm har det strategiske mål, at de skal beskyttes, da de vurderes at have en oplevelsesmæssig værdi og/eller fremstår intakte i forhold til landskabets oprindelse. Landskabskarakteranalysens generelle anbefalinger til planlægningen i det pågældende område er; . Generelt anbefales det at fastholde landbrugslandskabet og friholde det for byggeri, der ikke er landbrugsmæssigt nødvendigt, så det mellemstore skalalandskab bibeholdes . Nye store erhverv bør placeres i de udlagte erhvervsområder tæt på Hillerød by 66 / 162 . Salpetermosen og Holmenes naturværdier bør styrkes og genoprettes gennem pleje og bekæmpelse af invasive arter . Det anbefales at genskabe Frederik d. II´s kanalsystem øst for Brødeskov og formidle historien . Ved anlæg af ny bebyggelse og anlæg skal der sikres udvalgte indblikskiler til Hillerød By, hvor Frederiksborg Slot er synlig . Ved byudvikling omkring Overdrevsvejen bør udsigter til Slottet, samt grønne sammenhænge mellem naturområdet Salpetermosen og vådområdet ved Favrholm sikres. . Nybyggeri bør indpasses skalamæssigt, så det spiller op til Salpetermoseområdet, byranden, det åbne landbrugslandskab og skovbrynene fra de nærliggende skove. . Smørkildebakken bør friholdes for bebyggelse, terrænbearbejdning samt anlæg der vil kunne sløre bakkens terrænform. Smørkildebakken vil kunne indgå i den nye bydel som et grønt rekreativt naturområde. Retningslinjerne for ny bydel er fastlagt på baggrund af ovenstående anbefalingerne for området. Særlige værdifulde landbrugsområder Det forhenværende Frederiksborg Amt udpegede i forbindelse med Regionplan 2005 særlige værdifulde landbrugsområder i hele amtets opland, herunder Hillerød Kommune. Området hvor Hillerød Syd skal placeres har været delvis udpeget til særlige værdifulde landbrugsområder. Hillerød Kommune har revideret hele kommunens udpegning for særlige værdifulde landbrugsområder, dette er sket på baggrund af Hillerød Kommunes nyeste jordbrugsanalyse. Jordbrugsanalysen er udarbejdet på baggrund af Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 10. Den tidligere udpegning fulgte grænserne for grov og fin sandblandet lerjord. Hillerød Kommune har vurderet, at den tidligere udpegning ikke har taget hensyn til bl.a. de landskabelige forhold, husdyrtrykket og diverse beskyttelseszoner, hvilket kommunen finder nødvendigt for en egentlig udpegning. Se hele den nye udpegning under Skov- og Landbrug. I den nye bydel er udpegningen udtaget på trods af, at området stadig er udmærket landbrugsjord. Revideringen begrundes i, at placering af ny S-togs station og Nyt Hospital Nordsjælland vurderes at udgøre en større samfundsvæsentlig interesse. Øvrige naturbeskyttelsesinteresser Naturbeskyttelsesloven Hillerød Syd indeholder arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Det drejer sig om naturtyperne sø, mose, eng og overdrev. I 2011 er der foretaget en registrering af samtlige områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 i det nye byområde. Registreringerne kan ses på Danmarks Miljøportal. De beskyttede naturtyper udgør hovedsageligt større mose og søområder i Salpetermosen, søområdet nord for Favrholm samt sø, eng og overdrev ved Smørkildebakken. Desuden findes der en del vandhuller på de dyrkede markflader inden for det nye byområde. Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder bestemmelser om en generel beskyttelsesordning for naturtyperne. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper uden forudgående dispensation. Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, der ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. Det er kommunen, der er myndighed. Hvis det på baggrund af samfundsmæssige hensyn er nødvendigt at dispensere til forringende indgreb i beskyttede naturområder, er det normalt en forudsætning, at der fastsættes vilkår om kompenserende foranstaltninger som erstatningspleje eller etablering af erstatningsbiotoper. Generel beskyttelse af visse dyre og plantearter på Habitatdirektivets bilag IV I 2011 er der foretaget en registrering af arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Ved disse undersøgelser er det konstateret, at stor vandsalamander, spidssnudet frø samt flere arter af flagermus forekommer i det nye byområde. Alle disse arter er listet på habitatdirektivets bilag IV. Stor vandsalamander forekommer i et vandhul i Salpetermosen samt i et vandhul i Hestehaven. Spidssnudet frø er fundet i store dele af Salpetermosen, i søerne ved Favrholm, ved Smørkildebakken samt i et par vandhuller i den nordlige del af området. Flagermus er især udbredt i Salpetermosen, omkring Favrholm og i Hestehaven. Registreringerne kan ses på Danmarks Miljøportal. 67 / 162 Beskyttelsen af bilag IV arterne indebærer, at der ikke må gives tilladelse, godkendelse eller dispensation til planer og projekter, som vil kunne beskadige eller ødelægge yngle eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de pågældende dyrearter. Det vurderes, at dette kan sikres ved at indarbejde passende afværgeforanstaltninger i den kommende planproces for udviklingen af det nye byområde. Passende afværgeforanstaltninger kan fx være etablering af paddepassager. Landområdet Hillerød Kommune ligger centralt i Hovedstadsregionen. København kan nås på under en time, og der er mange naturmæssige ressourcer i området. De mange fordele ved at bo tæt på rekreative og bymæssige funktioner betyder, at der er et stort ønske om bosætning og erhvervsaktiviteter i de bynære landbrugsområder i kommunen, og der er pres på landområdet. Landområdet er den del af kommunen, som ligger udenfor eksisterende eller fremtidig byzone eller sommerhusområde. Landområdet er stort, og vi skal både sikre, at den gode landbrugsjord kan blive dyrket, at landsbyerne og mindre bebyggelser lever og er koblet sammen med de større byer via god infrastruktur samtidig med, at vi fastholder og styrker de landskabelige værdier i kommunen. Hillerød Kommune har derfor udarbejdet mål og retningslinjer, der sikrer, at vi beskytter og benytter landområdet, så der fremover også er plads til både jordbrugsproduktion, landskabs, natur og kulturværdier og friluftsliv for kommunens borgere. Byggeri og anlæg i landområdet Det er Hillerød Kommunes mål, at der er en klar grænse mellem by og land. Landområdet skal beskyttes og bevares som et attraktivt, åbent landskab, og aktiviteter, byggeri samt anlæg skal afstemmes i forhold til jordbrugsproduktion, råstofinteresser, beskyttelsesinteresser og friluftsliv. Kommunen har som mål at sikre, at byggeri og anlæg bliver tilpasset det omgivende landskab og byggeri. Eventuelle tekniske anlæg for alternative energiformer, terrænreguleringer, støjværn og lignende skal udføres under hensynstagen til landskabs, natur og kulturværdierne i det åbne land. I regionens Råstofplan reguleres råstofinteresserne. Retningslinjer 2.1.1 Landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, dvs. bebyggelse og anlæg der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Nødvendige trafik og forsyningsanlæg og lignende samt ikke bymæssige friluftsanlæg, der kan begrundes i et 68 / 162 væsentligt samfundsmæssigt behov, kan placeres i landområdet efter en afvejning med andre kommuneplanmæssige interesser. 2.1.2 Landsbyernes afgrænsning ud mod det åbne land skal fastholdes. Der må kun ske begrænset nybyggeri til lokalt behov indenfor landsbyafgrænsningen, og dette skal ske på grundlag af en lokalplan. 2.1.3 Ved placering af ny bebyggelse og nye anlæg skal der tages hensyn til karakteren og påvirkningen af det omgivende landskab, specielt til beskyttelsesinteresser og til den landskabstype og de skalaforhold, som præger det stedlige landskabsbillede, jf. landskabskarakteranalysen. 2.1.4 Ved nedrivning af eksisterende bebyggelse, om- eller tilbygning af eksisterende bebyggelse i landzone, skal der tages hensyn til de bevaringsværdier, som er registreret i kommunens SAVE-registrering. 2.1.5 Der må ikke udlægges jordbrugsparceller i Hillerød Kommune. 2.1.6 Terrænregulering skal ske under hensyn til karakteren og påvirkningen af det omgivende landskab, samt til landskabstype og de skalaforhold, som præger det stedlige landskabsbillede, jf. landskabskarakteranalysen. 2.1.7 Der må ikke etableres større støjvolde. I forbindelse med ældre, bymæssige bebyggelser langs kommunens hovedveje, kan der dog tillades etablering af støjvolde, hvis det kan dokumenteres, at støjen reduceres på de enkelte ejendomme, og at karakteren og påvirkningen af det omgivende landskab, beskyttelsesinteresser og skalaforhold i landskabsbilledet ikke svækkes. 2.1.8 Tekniske anlæg til alternative energiformer, såsom husstandsvindmøller samt solfanger og solcelleanlæg, må ikke svække karakteren af det omgivende landskab og skal tilpasses beskyttelsesinteresser og skalaforhold i området, jf. landskabskarakteranalysen. Redegørelse Byggeri og anlæg i landområdet Hvad er værdierne? De fleste landbrug i Hillerød Kommune er under 30 ha og kan betegnes som hobbylandbrug, da ejernes hovedindtægtskilde kommer fra byerhverv. Hvor der i nogle dele af landet er en tendens til affolkning af landområderne, er der i Hillerød Kommune, som i den øvrige Hovedstadsregion, den modsatte tendens, nemlig til urbanisering af landområdet. På grund af den centrale placering i Hovedstadsområdet og nærhed til naturområder ønsker mange byboere at slå sig ned i kommunens landområde. Både på nedlagte landejendomme, på mindre hobbylandbrug og i landsbyerne. De stigende energipriser motiverer borgerne til at ville nedrive gamle stuehuse og bygge nye i ny stil, opsætte husstandsvindmøller, anlæg for solenergi m.m. Stigende trafik på de store veje medfører ønsker om etablering af støjvolde langs de støjende vejanlæg. Flere ønsker at gøre brug af planlovens mulighed for at etablere bolig og erhverv i nedlagte driftsbygninger. Et stigende antal hestestutterier ønsker at etablere sig i kommunen med behov for flere bygninger til hestebrug. Jægere ønsker flere søer og områder, hvor 69 / 162 vildtet kan færdes og yngle. Bybefolkningen ønsker fritidsaktiviteter som motorcrossbaner, paintballbaner, rideanlæg, skydebaner, svæveflybaner m.m. Mange former for friluftsaktører som stavgængerere, løbere, mountainbikere og ornitologer har forskellige ønsker for anvendelsen af såvel det åbne landbrugsland, som af skovområder og øvrige naturområder. På den måde udsættes kommunens landområde for et massivt anvendelsespres fra mange forskelligartede aktører fra beboerne på landet, landbrugerne og til fritidsfolket. Man kan derfor sige, at landområdet i Hillerød Kommune i udpræget grad er et multifunktionelt landskab, med forskelligartede aktører, der har forskellige forventninger til anvendelsen af landskabet og dets udtryk. Det betyder, at kommunens landområde er dynamisk og levende, og til tider også konfliktfuldt på grund af de mange interessenter. Hvad er værdierne sårbare overfor? De mange forskelligartede brugere og ønsker til brugen af landområdet kan give anledning til interessekonflikter. Det er kommunens opgave at sikre en sund balance imellem de mange forskelligartede aktiviteter, så landområdet både beskyttes og bevares, samtidig med at aktiviteter, byggeri og anlæg er afstemt i forhold til jordbrugsproduktion, beskyttelsesinteresser og friluftsliv. Hvordan tages der hensyn til værdierne? Hillerød Kommunes hensigt er at fastholde den klare grænse mellem by og land ved i videst muligt omfang at fastholde landzonen som ubebygget landbrugsland med skov og natur. For at kvalificere dette mål vil kommunen indenfor planperioden udarbejde et administrationsgrundlag for landzoneadministrationen. Landzoneadministrationsgrundlaget vil blive baseret på den landskabskarakteranalyse, som Hillerød Kommune har udført i forbindelse med udarbejdelsen af denne kommuneplan, samt på Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration fra 2002. Landzoneadministrationsgrundlaget skal udstikke detaljerede retningslinjer for anvendelse, omfang, placering og karakter af byggeri og anlæg, herunder støjvolde og terrænreguleringer, tekniske anlæg mm. Retningslinjerne for Byggeri og anlæg i landområdet Retningslinjen om at friholde landområdet mest muligt for byggeri, der ikke har direkte tilknytning til landområdet, følger landzonebestemmelserne i planlovens kapitel 7. Der er mulighed for rekreativ anvendelse og etablering af friluftsanlæg i visse dele af beskyttelsesområderne, hvis anlæggene kan begrundes ud fra et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, og hvis det kan ske uden at forringe de landskabs, natur og kulturværdier, som beskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte, og i øvrigt ikke strider mod andre kommuneplanmæssige interesser. Der er mulighed for gennemførelse af overordnede, fastlagte forsynings og infrastrukturanlæg og mulige fremtidige anlæg, som transportkorridoren reserverer plads til, jf. Fingerplanen. Anlæggene skal kunne tilpasses, så der tages størst mulig hensyn til bl.a. beskyttelsesinteresser og landbrugsinteresser. Større trafik og forsyningsanlæg, som kommunen antager at ville påvirke miljøet væsentligt, kræver planlægning og vurdering efter VVMreglerne. Råstoffer Retningslinjer for anvendelse af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden findes i regionens Råstofplan hvori graveområder er udpeget. I disse områder kan der ikke udføres større byggeri eller nalæg før råstofferne er udnyttet. Det er kommunen der giver tilladelse til indvinding af råstoffer indenfor de udpegede graveområder. Der kan kun undtagelsesvis gives tilladelse til indvinding af råstoffer udenfor de udpegede områder, men kun hvis samfundsmæssige interesser taler for det, f.eks. i situationer, hvor der er tale om særligt værdifulde råstoffer, og kun når hensynet til øvrige beskyttelsesinteresser ikke taler imod. Dette skal ske på baggrund af en konkret vurdering i kommunen og kræver Region Hovedstadens godkendelse. Landsbyerne Retningslinjen for landsbyer følger landzonebestemmelserne i planlovens kapitel 7 og gælder alle landsbyer, husmandsudstykninger o.l. i såvel landzone som byzone, der indgår i eller grænser op til det åbne land i landområdet eller til de dele af byområdet, der kan karakteriseres som del af landområdet. 70 / 162 Begrænset nybyggeri ved landsbyer vil sige, at der er tale om få boliger, og enkelttilladelser indenfor landsbyafgrænsningen, og om byggeri, der kan indpasses i eksisterende bebyggelse. Kommunens landsbyer har generelt kulturhistorisk bevaringsværdi. Visse landsbyer er udpeget som særlige landsbyer fordi de i særlig grad er velbevarede og vidner om den kulturhistoriske arv. Landsbyafgrænsningen af Ny Harløse er med denne kommuneplan udvidet med 0,5 ha, så eksisterende gårdbygningsanlæg, fra nedlagt landbrug indgår i landsbyafgrænsningen. Se redegørelse til Byudvikling. Nedrivning, om-eller tilbygning af bygninger Retningslinjen om nedrivning, om eller tilbygning følger kommunens SAVE registrering. Retningslinjen om nedrivning, om- eller tilbygning er medtaget for at bevare de arkitektoniske værdier i bevaringsværdig bebyggelse med høj arkitektonisk værdi. Du kan læse mere om kommunens SAVE-registrering her. Retningslinjen om ny bebyggelse, om såvel anlæg og bebyggelse, der er nødvendig for landbrugsog skovbrugserhvervet som andet byggeri, følger landzonebestemmelserne i planlovens kapitel 7 og kommunens landskabskarakteranalyse. Jordbrugsparceller Retningslinjen om at der ikke må udstykkes jordbrugsparceller i Hillerød Kommune, følger bestemmelser i Fingerplanen. Terrænregulering Retningslinjen om terrænregulering følger planlovens kapitel 7 og kommunens landskabskarakteranalyse. I takt med den byudvikling, der finder sted i kommunen, opstår der behov for at håndtere overskudsjorden fra byggemodning af de nye byområder. Der er ofte et ønske om placering af overskudsjorden i landområdet, dels fordi der er tale om store mængder jord, som ikke kan placeres indenfor byzonearealerne, dels fordi det er en indtægtskilde for lodsejerne, og dels fordi landområdet er mindre lovreguleret end byzonen. Det er forbundet med udfordringer at udføre større terrænreguleringer i landområdet, da landskabet kan være sårbart overfor sløring og udjævning af de landskabelige karakteristika, og fordi større jordarbejder over længere perioder kan resultere i trafikale problemer i lokalområderne. Endelig kan større terrænarbejder skabe problemer med videreførsel af overfladevand på naboejendomme. Hillerød Kommune ønsker derfor ikke at tillade større terrænreguleringer i landzonen. Støjvolde Retningslinjen om støjvolde følger planlovens kapitel 7 og kommunens landskabskarakteranalyse. Mange ejendomme i landområdet støder op mod det overordnede vejnet og bliver, i takt med den stigende trafikmængde på vejnettet, mere påvirket af støj herfra. Derfor ønsker en del lodsejere at løse støjproblemet ved etablering af jordvolde. Hillerød Kommune betragter uplanlagte støjvolde langs vejnettet som en uønsket barriere i landskabet, og som udgangspunkt er kommunen derfor tilbageholdende med at tillade spredte støjvolde på enkelte ejendomme. Vi skønner, at der er andre muligheder for at udføre støjdæmpende foranstaltninger på støjplagede ejendomme. Bl.a. kan begrønnede støjhegn reducere støj, samtidig med, at disse elementer fremstår mere nedtonede i forhold til omgivelserne. Langs det overordnede vejnet i Hillerød Kommune, ligger der flere større bymæssige bebyggelser. Da støjgenerne i disse områder berører en større personkreds, kan kommunen tillade etablering af en støjvold ved netop disse større bebyggelser, hvis det kan dokumenteres, at en støjvold kan reducere støjpåvirkningerne med mindst 3 dB i området, og at kommunen skønner, at voldene ikke strider imod natur, landskabs og kulturværdierne i landområdet. Tekniske anlæg til alternative energikilder Retningslinjen om tekniske anlæg til alternative energikilder følger planlovens kapitel 7 samt kommunens landskabskarakteranalyse. De stigende energipriser motiverer mange ejere af ejendomme i landområdet til at ville 71 / 162 producere alternativ energi, og der er derfor stor interesse for opsætning af husstandsvindmøller, solfangere og solcelleanlæg. Hillerød Kommune ønsker, at denne type energikilder skal fremmes. Energikilderne må dog ikke medføre væsentlige gener for ejere af ejendomme i nærområdet og må ikke stride imod natur, landskabs og kulturværdierne i landområdet. Herudover skal det dokumenteres, at miljølovgivningens støjkrav er overholdt. Transportkorridor Hillerød Kommune ønsker at sikre en langsigtet arealreservation, som giver placeringsmuligheder for fremtidige, overordnede trafik og forsyningsanlæg. Der skal dog samtidigt tages hensyn til skoven ved Store Dyrehave og dens unikke parforcejagt system, således at der sker mindst mulig ændring i skoven. Retningslinjer 2.2.1 Der er reserveret areal til transportkorridoren til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg og lignende jf. Fingerplanen. 2.2.2 I transportkorridoren skal landzonearealer friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme, og som er opført i tilknytning til eksisterende bebyggelse. 2.2.3 Midlertidige bygninger og tekniske anlæg i landzone, der ikke tjener transportkorridorformål, kan placeres inden for transportkorridorens arealreservation, hvis de pågældende bygninger og anlæg pålægges klausul om erstatningsfri nedtagning. 2.2.4 Transportkorridoranlæg indenfor transportkorridorarealer, der har beskyttelsesinteresser vedrørende landskabs, natur og kulturværdier, skal i videst muligt omfang være placeret og udformet under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. Redegørelse Transportkorridor Kommunen administrerer arealanvendelse, byggeri og anlæg inden for arealreservationen gennem kommune- og lokalplaner, landzone- og byggetilladelser m.m. Transportkorridoren er principielt udlagt i en bredde på ca. 1 km. Den del af transportkorridoren, som ligger i Hillerød Kommune, berører et areal på ca. 134 ha og ligger i landzone, hvoraf den største del ligger i Store Dyrehave. Arealet er udlagt med henblik på en eventuel fremtidig motorvejsstrækning, Ring 5. Du kan læse mere om baggrund og principper for udlæg af transportkorridoren for fremtidige infrastrukturelle anlæg under kapitlet om Arealreservationer i boksen 'Find det hurtigt'. Bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af jordbrugsejendomme, er ikke omfattet af kommuneplanens bestemmelser om transportkorridorer. Midlertidige bygninger og anlæg kan placeres i transportkorridorerne, når der i forbindelse med landzonetilladelser tinglyses fjernelsesvilkår for de pågældende anlæg. Fjernelsesvilkåret medfører, at hvis der opstår et samfundsmæssigt behov for at anvende transportkorridoren til transportkorridorformål, skal de pågældende anlæg 72 / 162 fjernes uden udgift for det offentlige. Hillerød har som mål, at skoven Store Dyrehave, med det unikke parforcejagtsystem, bevares bedst muligt og vil arbejde for, at skoven i mindst mulig grad inddrages til transportformål ved en realisering af transportkorridoren. Kystnærhedszone Det er Hillerød Kommunes mål at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysten, ved generelt at begrænse byudvikling, byggeri, tekniske anlæg og ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Retningslinjer 2.3.1 Det kystnære landområde i kommunen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. Indenfor kystnærhedszonen, må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 2.3.2 Der må kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 2.3.3 Nye sommerhusområder må ikke udlægges. 2.3.4 Ferie og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie og fritidsbebyggelser. 2.3.5 Placering af tekniske anlæg i kystzonen kan kun accepteres, hvis en kystnær placering er påkrævet af funktionelle årsager, eller hvor placering af tekniske anlæg uden for kystzonen vil medføre uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger. 2.3.6 Eksisterende bygninger kan udnyttes til andre formål forudsat, at det sker indenfor de nuværende bygningsmæssige rammer. Redegørelse Kystnærhedszone Kommunen skal sikre, at den overordnede planlægning er i overensstemmelse med landsplandirektivet Fingerplanen og de planlægningsmuligheder for kystnærhedszonen, som fremgår af Fingerplanen. Kystnærhedszonen i Hillerød Kommune strækker sig fra Roskilde Fjord og 3 km ind i landet. Ca. 234 ha af kommunens vestlige landområde, vest for Lyngby skov og Strølille, er omfattet af kystnærhedszonen. Kommunen skal gennem lokalplanlægning og landzoneadministration sikre, at der kun 73 / 162 meddeles tilladelse til byggeri og anlæg af helt underordnet betydning i forhold til nationale planlægningsinteresser i kystområderne, der ellers skal friholdes for bebyggelse og anlæg. Der er i Hillerød Kommune ikke planlagt for tekniske anlæg, sommerhusområder eller ferie og fritidsanlæg indenfor kystnærhedszonen. Natur Naturbeskyttelsesinteresserne er knyttet til de vilde dyr og planter og deres levesteder i kommunen. Generelt gælder det, at kvaliteten af naturen aldrig har været så ringe, som den er nu, og at mangfoldigheden af arter aldrig har været mindre. Større sammenhængende naturområder er især vigtige for dyre- og plantelivet, idet de fleste arter er afhængige af store bestande for at overleve på længere sigt. Større sammenhængende naturområder, rummer desuden et rigt udbud af føde og af levesteder, som giver mulighed for stabile plante- og dyresamfund. Naturnetværk Den danske natur er i dag fragmenteret, og naturområder som fx søer, skove, overdrev, moser og enge er ikke bundet sammen af grønne korridorer eller indgår i større sammenhængende områder. En af de store udfordringer er således at få skabt større sammenhængende naturområder. Derfor er det et krav fra staten, at kommuneplanen indeholder udpegninger af naturområder og økologiske forbindelser, som udgør et naturnetværk. Formålet med naturnetværket er at sikre sammenhæng i naturen på tværs af administrative grænser. Kommunens naturnetværk udgøres af biologiske kerneområder, spredningskorridorer, EF fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder, tørre naturområder og økologiske forbindelser for løgfrø. Biologiske kerneområder/ spredningskorridor Hillerød Kommune vil beskytte og synliggøre særligt værdifulde naturområder. Områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv, skal bevares og forbedres. Hillerød Kommune vil sikre stor artsrigdom og bevare truede og sårbare arter og naturtyper via et sammenhængende naturnetværk, gennem planlægning, administration og naturforvaltning. På denne måde bidrager beskyttelsen til en bæredygtig udvikling til gavn for kommunens naturgrundlag samt for befolkningens oplevelsesmuligheder og for forskning og undervisning. Der skal skabes og genoprettes nye naturområder i samarbejde med offentlige og private investorer samt andre relevante aktører, og naturformidlingen og informationen om kommunens naturværdier 74 / 162 skal styrkes. Stor artsrigdom (biodiversitet) samt truede og sårbare arter skal sikres gennem udpegning af kerneområder og økologiske forbindelser. Retningslinjer 2.4.1 Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringerne kan dog ske som led i forbedring af områdernes naturværdi eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 2.4.2 Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer. 2.4.3 Inden for beskyttelsesområderne må der ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes under hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af naturværdierne. 2.4.4 Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af naturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for naturområder, der er særligt sårbare. 2.4.5 Der må ikke foretages ændringer, som overskærer de økologiske forbindelser, reducerer eller i øvrigt forringer de økologiske forbindelsers værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. 2.4.6 Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. Redegørelse Biologiske kerneområder / spredningskorridor Hvad er værdierne? Kommuneplanens biologiske kerneområder omfatter større sammenhængende områder med skove og søer samt eng, mose og overdrev. Kerneområderne omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3naturtyper. Kommuneplanen udpeger desuden spredningskorridorer og økologiske forbindelser for løgfrø, som forbinder kerneområderne med hinanden og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede områder i det åbne land. Nogle spredningskorridorer og økologiske forbindelser for løgfrø indeholder allerede naturområder, bl.a. beskyttede § 3naturtyper. Disse forbindelser, der allerede har en reel biologisk funktion, omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om 75 / 162 eksisterende skove og § 3naturtyper. Andre steder har forbindelserne begrænset naturindhold, og deres værdi er derfor her at reservere mulighed for fremtidig naturgenopretning og nye levesteder for dyr og planter. Hvad er værdierne sårbare overfor? Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg m.v. har betydet, at det åbne land er blevet indskrænket igennem mange år, og førnævnte er stadig en af de væsentligste faktorer til påvirkning af det åbne land og naturen. Især vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand. Naturtyper som enge og overdrev, og de planter og dyr der lever der, er gået meget tilbage. De tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og over for det faldende kreaturhold som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. En del af de allerede beskyttede eller fredede naturtyper og arealer risikerer at gro til og miste deres naturmæssige værdi, med mindre der foretages naturpleje. Udledning af spildevand kan være en trussel mod søer, vandløb og moser, mens påvirkning af kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper. Mange naturarealer påvirkes også, når der sker indgreb i tilgrænsende områder. Mange af de mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, er sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse (fx visse typer kær, moser og kildevæld). Ved anlæg af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel. I områder med ynglende fugle kan det være nødvendigt at forbyde færdsel i yngleperioden. De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et beskyttelsesområde er således afhængig af, hvordan der prioriteres imellem arter og naturtyper. Hvordan tages der hensyn til værdierne? Indenfor beskyttelsesområderne må der ikke gennemføres byudvikling, rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer eksisterende naturområder og levesteder. Endvidere må muligheden for at foretage naturgenopretning eller etablering af nye levesteder i områder, som er egnede hertil og som mangler naturindhold ikke forringes. Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder, spredningskorridorer og økologiske forbindelser for løgfrø, vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, fx faunapassager og erstatningsbiotoper. I forbindelse med indgreb i beskyttelsesområderne skal der med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer og de lovgivningsmæssige krav vedrørende naturbeskyttelse og landzoneadministration foretages en konkret vurdering af, hvilke naturtyper der berøres, om nødvendigt også af deres tilstand og konsekvenserne for de berørte arter og naturtyper. Kommunen kan aktivt medvirke til at forbedre naturværdierne ved naturpleje og naturgenopretning og ved at tilskynde ejere af landbrugsarealer til at udnytte tilskudsmulighederne til fx forbedring af vandhuller, skovrejsning og miljøvenlig jordbrugsdrift. Se redegørelse til Grøn strukturs afsnit om Hillerød Syd om revideringer af biologiske beskyttelsesinteresser i det nye byudviklingsområde. 76 / 162 Økologiske forbindelser for løgfrø Hillerød Kommune vil skabe og opretholde stabile bestande af løgfrøen ved at bevare og forbedre områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for løgfrøen. Retningslinjer 2.5.1 Indenfor de udpegede økologiske forbindelser for løgfrø skal der ved planlægning og administration tages hensyn til løgfrøen. Redegørelse Økologiske forbindelser for løgfrø Hvad er værdierne? Hillerød Kommune har valgt at tage udgangspunkt i de eksisterende og mulige levesteder for løgfrøen. Baggrunden for at vælge løgfrøen som grundlag for udpegningen er, at løgfrøen er sjælden i Danmark. Desuden regnes løgfrøen for at være den art af padder, som er gået mest tilbage. I Hillerød Kommune forekommer løgfrøen dog i små bestande i området omkring Alsønderup og Bendstrup, ved Lille Lyngby, omkring Meløse, samt ved Strø Bjerge. Bestandene i Hillerød Kommune udgør nogle af løgfrøens vigtigste levesteder i Nordsjælland. Andre arter af padder og øvrigt dyre og planteliv, som er knyttet til rene, solbeskinnede vandhuller, vil ligeledes blive begunstiget af de tiltag, som gennemføres for at tilgodese løgfrøen. Tiltag som kan tilgodese løgfrøen skal ske i samarbejde med de berørte lodsejere. Hvad er økologiske forbindelser for løgfrø? Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare naturværdierne og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter. Med henblik på at sikre spredningsmuligheder mellem naturområderne, som grundlag for stabile bestande af vilde dyr og planter, ønsker kommunen at fortsætte arbejdet med at sikre sammenhæng mellem levesteder og spredningsmuligheder. Løgfrøen er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, der omfatter en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både ynglesteder, rastesteder, fødesøgningssteder, overvintringssteder m.m. Af oversigt over statslige interesser i kommuneplanen fremgår, at kommunerne opfordres til, gennem planlægningen af økologiske forbindelser, at understøtte hensynet til den natur, som Danmark internationalt er forpligtet til at beskytte. Kommunerne kan således planlægge for økologiske forbindelser, der medvirker til at sikre, at yngle og rasteområder for bilag IVarter ikke beskadiges eller ødelægges. Målsætningen betyder ikke, at kommunen ikke kan eller vil gennemføre naturforbedrende tiltag til gavn for løgfrø og andre arter af padder udenfor de økologiske forbindelser for løgfrø. Hvordan tages hensyn til løgfrøen inden for de økologiske forbindelser for løgfrø? I eksisterende vandhuller med løgfrø er det vigtigt at sikre, at der ikke sker opvækst omkring vandhullet, da løgfrøen kræver varmt vand. Ligeledes kræver løgfrøen en god vandkvalitet, og der må derfor ikke ske udledning af næringsstoffer og udsætning af ænder. For at sikre løgfrøens bestand og udbredelse skal der genoprettes søer og etableres nye søer tæt på de eksisterende levesteder, og der skal sikres spredningsveje mellem søerne. 77 / 162 Tørre naturområder Hillerød Kommune vil bevare og forbedre tørre naturområder, hvor der er gode muligheder for et dyre og planteliv, som er karakteristisk for tørre naturområder. Målet er, at landbrugsarealer, som er udpeget som tørre naturområder, gradvist udgår af omdrift med henblik på, at områderne i fremtiden kan overgå til naturområder. Retningslinjer 2.6.1 Inddragelse af tørre naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet i området som helhed, skal undgås. 2.6.2 Formål der kan vanskeliggøre, at landbrugsjord som er udpeget som tørre naturområder på et senere tidspunkt udgår af omdrift, skal undgås. Redegørelse Tørre naturområder Hvad er tørre naturområder? Tørre naturområder er områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. Tørre naturområder kan også være områder, som kan genskabes som natur for at skabe større sammenhængende naturområder. Udpegningen af tørre naturområder kan være med til at forbedre forholdene for vilde dyr og planter og skabe naturoplevelser for befolkningen, både som elementer i landskabet og i forbindelse med en mulig adgang for friluftslivet. Hillerød Kommune har valgt at tage udgangspunkt i de tørre naturtyper, som er i tilbagegang i kommunen. De udpegede tørre naturområder er skrånende arealer, hvor jordbunden består af sand eller grus. Disse arealer er i dag ofte under landbrugsmæssig intensiv drift eller henligger som skov. Andelen af disse tørre naturtyper er især gået tilbage som følge af dyrkning og tilplantning. Hensigten med udpegningen af tørre naturområder er at sikre mulighed for at genskabe nogle af disse tidligere tørre naturtyper, gennem naturgenopretning og etablering af fx afgræsning eller høslæt. Der er udpeget arealer, hvor hældningen er mere end 6 grader. For at give en helhed i udpegningen, er der desuden i nogle tilfælde udpeget arealer med et mere fladt terræn, men som ligger i forbindelse med skrånende arealer, fx en flad bakketop. Skrånende arealer udgør naturmæssigt og landskabeligt værdifulde elementer, som giver terrænmæssig variation og rummer mulighed for etablering af områder med naturtyper, der forekommer på tørre, naturligt veldrænede arealer, der tillige ofte er næringsfattige. Den sandede og grusede jordbund holder dårligt på regnvand, og tilførte næringsstoffer udvaskes relativt hurtigt. Ofte vil der derfor være et lavt udbytte på arealerne. Skrånende arealer på sandet og gruset jordbund udgør derfor et potentiale for at rumme planter, som er tilpassede tørre og næringsfattige forhold. Denne type vegetation er karakteristisk for overdrev og hede. For plantearter, der er karakteristiske for overdrev og heder, er de rette betingelser blandt andet, at der skal være næringsfattige vokseforhold. Ofte har de arealer, der rummer potentiale for etablering af hede/overdrevsvegetation, været under omdrift og er i den forbindelse blevet tilført gødning. Derfor kan det være af stor betydning at foretage en udpining af jorden gennem et par år, eksempelvis i form af gentagne slåninger med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale. Hvordan tages hensyn til potentielle tørre naturområder? Alle tørre naturområder skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer senere naturgenopretning. Det bør undgås at intensivere drift og udnyttelse. Tilplantning bør undgås. Ekstensiv 78 / 162 landbrugsdrift som afgræsning og/eller høslet vil styrke muligheden for at øge naturindholdet. Naturkvalitetsplan Hillerød Kommune vil prioritere naturområdet ved at igangsætte en naturkvalitetsplanlægning (naturkvalitetsplan) til brug for at opnå en bedre naturkvalitet, med opstillede kvalitetsmål for hver naturtype og efterfølgende indsatsplaner. Retningslinjer 2.7.1 Naturkvalitetsplanen skal være et redskab til at vurdere naturens tilstand, opstille målsætninger og danne grundlag for at prioritere indsatsen på geografisk afgrænsede naturområder. 2.7.2 Havelse delområdeplan skal indarbejdes i den kommende naturkvalitetsplan. 2.7.3 Inden for områderne omfattet af Havelse delområdeplan, må der ikke foretages foranstaltninger, der hindrer eller besværliggør tiltag, som foreslås i projekter i område/delområdeplaner o.l., hvis arealerne er omfattet af kommuneplanens retningslinjer, udpegninger og reguleringsområde. Redegørelse Naturkvalitetsplan Formålet med en naturkvalitetsplan er at opnå en bedre naturkvalitet, som bygger på opstilling af kvalitetsmål for hver naturtype og efterfølgende indsatsplaner. Naturkvalitetsplanen kan bruges til at prioritere indsatsen i eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesområder, § 3 områder, potentielle nye naturområder og potentielle økologiske forbindelser, lavbundsområder m.v. Tiltag efter en naturkvalitetsplan skal ske ved lodsejernes frivillige medvirken. Kommunen vil bruge en naturkvalitetsplan i arbejdet med; . at prioritere de fremtidige naturopgaver i kommunen . at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i den kommunale planlægning og vurdere, hvor naturarealet eventuelt bør udvides og økologiske forbindelser etableres/forbedres, . at yde bedre information til borgerne om, hvor naturværdierne findes i kommunen og . at hente inspiration til at arbejde videre med større og mindre tiltag, der kan forbedre kommunens naturværdier. Det tidligere Frederiksborg Amt har udarbejdet en områdeplan for vandløbssystemet i Havelse Å (Havelse delområdeplan). Afgrænsning af indsatsområderne i områdeplanen fremgår af redegørelseskortet. Inden for beskyttelsesområderne må der ikke foretages foranstaltninger, der hindrer eller besværliggør tiltag, som foreslås i projekter i område/delområdeplaner o.l., hvis arealerne er omfattet af kommuneplanens retningslinjer, udpegninger og reguleringsområde. Kommuneplanen henstiller, at også foranstaltninger uden for beskyttelsesområderne respekterer planernes projektforslag. Havelse delområdeplan vil blive indarbejdet i den kommende naturkvalitetsplan. Naturpleje Kommunen har hovedansvaret for at udføre naturpleje. Lysåbne naturtyper som overdrev, enge og nogle moser og heder har igennem århundreder været afhængige af græssende husdyr og høslet. I dag er antallet af græssende dyr lille, og de gamle driftsformer er ophørt mange steder, hvorfor områderne gror til i træer, buske og 79 / 162 højtvoksende urter. Det betyder, at de lavtvoksende, lyskrævende planter og det tilknyttede dyreliv forsvinder, og dette plante og dyreliv udgør en meget stor del af den danske artsmangfoldighed. Naturpleje af disse områder er fremover helt afgørende for mange arters overlevelse. Kommunen har plejepligt på de fortidsminder, beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens § 3) og de Natura 2000 områder, som kommunen ejer. Desuden har kommunen adgang til at pleje fredede arealer i overensstemmelse med fredningens formål. Naturkvalitetsplanlægning kan være med til at prioritere indsatsen. Formidling Kommunen vil aktivt arbejde med formidling af naturværdier og tiltag på naturområdet. Derfor skal formidling indgå som en del af kommunens naturprojekter. Målet er naturoplevelser, som kan skabe glæde og bidrage til forståelse for og af naturens værdi. Formidlingen skal desuden øge de besøgendes forståelse for driften af naturområderne, herunder de eventuelle gener, som brugerne oplever på grund af driften. Natura 2000 - naturhandleplaner Målet med Natura 2000planlægningen er at stoppe den nationale tilbagegang af naturtyper og tilhørende plante og dyrearter indenfor Natura 2000områderne inden år 2015. Naturhandleplanerne skal sikre plejen af de udpegede naturarealer indenfor kommunens Natura 2000områder. Handleplanerne er udarbejdet i et samarbejde mellem Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune, Hillerød Kommune og Naturstyrelsen. Retningslinjer 2.8.1 Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske skade på naturtyper og levesteder eller de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne. 2.8.2 Sektorplaner, administration og tilladelser må ikke hindre eller vanskeliggøre anlæg eller pleje, som angivet i Naturhandleplanerne. Redegørelse Natura 2000 naturhandleplaner Administration af internationale naturbeskyttelsesområder De internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder, som er udpeget i overensstemmelse med EFdirektiver, omfatter en række af kommunens biologisk set bedste naturområder med levesteder og arter af betydning i europæisk sammenhæng. De indgår også i Natura 2000, et europæisk økologisk netværk af beskyttede naturområder, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i EU. Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke udlægges byzone eller sommerhusområder, planlægges nye vejanlæg og sideanlæg (servicestationer, materialepladser m.v.), planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg m.v. (fx flyvepladser, jernbaner, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og parker, lossepladser og andre anlæg for deponering). Før kommunen træffer afgørelse i administrationen af plan, natur og miljølovgivningen, skal kommunen foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Hvis kommunen vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det internationale 80 / 162 naturbeskyttelsesområde, under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Hverken indenfor eller udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder, må der ske planlægning eller administration, som kan føre til beskadigelse eller ødelæggelse af yngle eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter eller ødelæggelse af de plantearter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IV. Kommunen er, som den planlæggende myndighed, eller den myndighed der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse, forpligtet til at varetage hensynet til arter omfattet af bilag IV inden for de pågældende områder, som vil blive påvirket af planer og projekter. Natura 2000 - Naturhandleplaner Ifølge miljømålsloven skal der igangsættes en planlægning for kommunernes internationale beskyttelsesområder (Natura 2000 områder). Statslige Natura 2000 planer fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er på områdernes udpegningsgrundlag. På baggrund af de statslige Natura 2000planer har Hillerød Kommune udarbejdet Naturhandleplaner for henholdsvis Natura 2000områder nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov og Natura 2000område nr. 134 Arresø, Ellemosen og L. Lyngby Mose. Naturhandleplaner er udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland og de øvrige berørte nabokommuner og har været i offentlig høring fra 8. juni 2012 17. august 2012. Hillerød Kommune skal inden udgangen af 2015 sikre gennemførelse af de forvaltningstiltag, der fremgår af naturhandleplanerne. Herefter må hverken sektorplaner, administration eller tilladelser hindre eller vanskeliggøre anlæg eller pleje, som angivet i Naturhandleplanerne. Anden naturlovgivning Beskyttede naturområder Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder bestemmelser om en generel beskyttelsesordning for visse naturtyper. Beskyttelsen efter § 3 gælder for søer, vandløb, heder, moser, ferske enge og overdrev. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Beskyttelsesordningen er ikke til hinder for, at arealernes hidtidige (lovlige) benyttelse fortsættes. For eksempel kan den hidtidige driftsform, med hensyn til bl.a. omlæg, gødskning, sprøjtning og vedligeholdelse af dræn og grøfter fortsætte i samme omfang og med samme intervaller som tidligere. Kommunen er myndighed på naturbeskyttelsesområdet. Kommunen foretager således registrering af beskyttet natur og kan i særlige tilfælde give dispensation til tilstandsændringer i beskyttede naturområder. På Danmarks Miljøportal under arealinformation kan du se, om der er registreret beskyttet natur på din ejendom. Den generelle beskyttelse betyder, at et areal kan være omfattet af beskyttelsen, selvom det ikke er registeret af kommunen. Det er naturtilstanden på arealet, der afgør, om der er tale om et beskyttet naturområde. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Størrelsesgrænserne for de beskyttede naturtyper er fastsat til en fælles mindstegrænse på 2500 m2 i sammenhængende areal for alle de beskyttede naturtyper bortset fra søer, hvor størrelsesgrænsen er 100 m2. De beskyttede vandløb er udpeget af de tidligere amter. Bygge- og beskyttelseslinjer De smukkeste og mest markante landskabs- og kulturelementer er beskyttet med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer. Beskyttelsen omfatter sø og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og kirkebyggelinjen. Bestemmelserne skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved søer og åer og omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Det overordnede formål med bygge og 81 / 162 beskyttelseslinjerne er at sikre de landskabelige og kulturhistoriske værdier, deriblandt: . . . . sikre områder mod bebyggelser, tilplantning og terrænændringer m.v., sikre levesteder og spredningsmuligheder for planter og dyr, sikre de arkæologiske lag og sammenhænge mellem fortidsminder og sikre kirkernes omgivelser mod byggeri over 8,5 m. Kommunen er myndighed og kan i særlige tilfælde give dispensation fra bygge og beskyttelseslinjerne. På Danmarks Miljøportal under arealinformation kan du se, om din ejendom ligger inden for bygge- og beskyttelseslinjer. Fredninger Visse arealer er fredet i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 6. For de enkelte fredede områder gælder specifikke fredningsbestemmelser. Fredningsbestemmelserne kan have til formål fx at sikre en udsigt over et unikt landskab mod fx tilplantning og bebyggelse, at sikre at en bestemt naturtilstand fastholdes eller at begrænse offentlighedens færdsel af hensyn til dyre og plantelivet. Kommunen er tilsynsmyndighed på fredede arealer og har ret til at gennemføre naturpleje i fredninger, som et led i at opfylde fredningens formål. Kommunen kan rejse fredningssager og bliver desuden hørt af Fredningsnævnet i sager om dispensation fra fredningsbestemmelserne. På Danmarks Miljøportal under arealinformation kan du se beliggenheden af de fredede arealer i kommunen. Landskab, Kultur og Geologi De kulturhistoriske værdier, de geologiske værdier og de landskabelige værdier er vigtige for at give os selv oplevelsesmuligheder nu og i fremtiden. For at fastholde kommunen som et attraktivt sted at bo og besøge samt for at give mulighed for fremtidig forskning og dermed forståelse af det sted vi bor, dets identitet og historie. Rigdom og kvalitet i natur og landskab er afgørende for kommunens tiltrækningskraft i konkurrence med andre kommuner i hovedstadsregionen. Men også over kommunegrænser kan vi styrke oplevelserne af disse værdier, og derfor arbejder Hillerød Kommune også aktivt for, at 'Nationalpark Kongernes Nordsjælland' bliver en realitet. Landskaber med varierende geologiske formationer har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange geologiske landskabsdannelser er tillige iøjnefaldende og af stor landskabelig værdi. Områder med værdifulde kulturmiljøer er områder, hvor man skal være opmærksom på ikke at forringe de særlige kulturværdier, som findes inden for områderne. De værdifulde kulturmiljøer knytter sig til de fysiske spor i landskabet, der fortæller noget væsentligt om vores egen historie. Landskabelige bevaringsinteresser og landskabelige værdier er et vigtigt fundament i planlægningen af det åbne land. De landskaber og landskabskiler, der er mellem byerne, har stor betydning for den oplevelse man har af forskellen mellem land og by. Nærheden til værdifulde landskaber og smuk natur har betydning for Hillerøds borgere. Samtidig øges interessen for at placere sig på attraktive og markante beliggenheder, hvilket giver et stigende pres på det kvalitative landskab. De landskabelige bevaringsværdier knytter sig i høj grad til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet, og fremtidig planlægning er rettet mod en bevaring af de værdifulde landskaber og landskabselementer som fx åse, dale og bakker samt de 82 / 162 uforstyrrede landskaber, som er uberørt af byudvikling og tekniske anlæg. Formålet med at beskytte landskabs, kultur og de geologiske værdier i kommunens åbne land og grønne struktur er ikke at pålægge restriktioner for byudvikling og andre samfundsmæssige interesser. Men visse begrænsninger er nødvendige af flere grunde. Naturen og kulturlandskabet har længe været under pres. Mange landskabs, kultur og geologiske værdier kan ikke genskabes, når de først er forsvundet. Beskyttelsen af disse værdier sker til glæde for os alle, og derfor er det vigtigt, at der er en almen forståelse for værdierne. Landskabelige værdier Hillerød Kommune vil beskytte, styrke og pleje områder, der rummer væsentlige værdier knyttet til landskabet i det åbne land. Ved at beskytte og synliggøre de særligt værdifulde landskaber med støtte i vores arbejde med landskabskaraktermetoden, er der mulighed for at opleve smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb. Disse egnskarakteristiske og kulturhistoriske træk i landskabet skal styrkes, herunder områder hvor det er muligt at opleve landskabets geologi og dannelse. Hillerød Kommune vil sikre, at der stadig er større sammenhængende og uforstyrrede landskaber, hvor landskabets helhed fremstår sammenhængende og upåvirket af nærhed til byer og større tekniske anlæg. Retningslinjer Særlige landskabelige værdier 2.9.1 Indenfor områder med særlige landskabelige værdier, må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. 2.9.2 Tilstanden og arealanvendelsen må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer. 2.9.3 Der må ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling og placering af ren jord. 2.9.4 Hvis der placeres bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområderne, skal de placeres og udformes under hensyntagen til landskabskarakteranalysens anbefalinger for området, således at landskabsværdierne ikke forringes. 2.9.5 Der skal generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabsværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for naturområder, der er særligt sårbare. Landskabelige værdier 83 / 162 2.9.6 Indenfor områder med landskabelige værdier, må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, og såfremt det sker ud fra en konkret vurdering og i henhold til anbefalingerne i landskabskarakteranalysen. 2.9.7 Der må som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling og placering af ren jord. 2.9.8 Såfremt der placeres bygninger og anlæg inden for områderne, der skal vedligeholdes, skal disse placeres og udformes under hensyntagen til landskabskarakteranalysens anbefalinger for området, således at landskabsværdierne ikke forringes. 2.9.9 Der skal generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabsværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for naturområder, der er særligt sårbare. Landskabelige udviklingsområder 2.9.10 Indenfor landskabelige udviklingsområder skal ændringer ske i henhold til anbefalingerne for området jf. Landskabskarakteranalysen, eller såfremt der foreligger en gældende bestemmelse i en fredning eller lokalplan for området. 2.9.11 Landskabelige helheder, herunder kulturhistoriske sammenhænge, landskabstræk osv., skal i videst muligt omfang bevares. Større sammenhængende og uforstyrrede landskaber 2.9.12 De større sammenhængende og uforstyrrede landskaber skal friholdes for nye større tekniske anlæg såsom vindmøller, husstandsvindmøller, master over 30 m, kraftvarmeværker, biogasanlæg, råstofanlæg, samt større rekreative anlæg, der visuelt vil påvirke oplevelsen af det uforstyrrede landskab. Redegørelse Landskabelige værdier Hvad er de landskabelige værdier? De landskabelige værdier drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves. Nogle af kommunens landskaber er varierede og sammensatte af mange landskabselementer, fx skove, bakker, vandhuller og levende hegn. Andre landskaber er enkle med kun ét element, fx en stor søflade. Kommunen består, landskabeligt set, af mange forskellige egne. For at få kendskab til det åbne land og de bevaringsværdier det rummer, har kommunen udarbejdet en landskabskarakteranalyse, der fastlægger de forskellige karakterområder, som det åbne land rummer, samt deres karakteristika, styrke, tilstand og sårbarhed. Områdernes naturgeografiske og kulturgeografiske grundlag har præget landskabet, og de forskellige områder rummer forskellige landskabelige oplevelser og identiteter. Det har derfor betydning, at der sikres mulighed for at opleve variationen af forskellige landskaber med tydelige egnskarakteristiske træk. 84 / 162 De landskabelige værdier skal ikke kun ses som enkelte områder eller elementer, men i lige så høj grad også som en helhed og i en sammenhæng mellem enkeltelementer og naturgrundlaget, fx landsbyen og landsbyens dyrkningsflade og omgivende landskabstræk. Det er således både disse særligt værdifulde helheder og de særligt værdifulde enkeltelementer, som kommuneplanen skal beskytte. Hvad er værdierne sårbare overfor? Områder med landskabelige værdier er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Store ændringer kan medføre, at forskellene mellem de karakteristiske landskabstyper udviskes. Bymæssig bebyggelse, åbent beliggende erhverv og større fritidsanlæg ændrer ofte det omgivende landskabs karakter. Tekniske anlæg som fx højspændingsledninger og belysningsanlæg, oplyste skilte m.m. virker tit visuelt dominerende, selv på lang afstand. Nye skovplantninger kan sløre et områdes karakteristiske landskabstræk. Hvordan tages hensyn til værdierne? Det åbne land er inddelt i tre zoner. Særlige landskabelige værdier, landskabelige værdier og landskabelige udviklingsområder. Derudover er der lavet en udpegning af større sammenhængende og uforstyrrede landskaber. Inddelingen er sket med baggrund i landskabskarakteranalysen og ud fra en vurdering af landskabets karakteristika og særlige oplevelsesmuligheder, tillige med deres tilstand og sårbarhed overfor ændringer. Både særlige landskabelige værdier og landskabelige værdier bliver efterfølgende betegnet samlet som beskyttelsesområder. Områder med særlig landskabelig værdi er områder med en særlig tydelig karakter og/eller som indeholder særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Disse områder har den største beskyttelsesgrad og skal beskyttes mod forandringer, som kan svække eller udviske disse kvaliteter. Områder med betegnelsen "Landskabelige værdier", er områder hvor landskabets specifikke karakter skal vedligeholdes, eksempelvis ved at understøtte at en igangværende udvikling sker i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter. Landskabelige udviklingsområder er områder, hvor der kan ske ændringer. Med det menes der, at områderne kan ændres eller helt nyskabes ved at give plads til nye funktioner og landskabselementer, der kan give området en ny karakter og eventuelt visuelle oplevelsesmuligheder. Ændringer skal ske under hensyn til karakteren af det omkringliggende landskab og i harmoni hermed, samt jf. anbefalingerne for det pågældende område i landskabskarakteranalysen. Inden for de udpegede beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier. En analyse ud fra de særlige og karakteristiske landskabstræk bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg m.v. Der skal tages udgangspunkt i den udarbejdede landskabskarakteranalyse, herunder terrænforhold, udsigtsforhold, markante natur og dyrkningsarealer og bebyggelser. Hensigten er, at bygninger og anlæg ikke virker dominerende eller fremmede i landskabet. De områder der er kategoriseret som større sammenhængende og uforstyrrede landskaber omfatter større områder med betydelige landskabelige værdier, både i form af kystforland samt landskaber hvor kulturlandskabet med stjerneudskiftede byer er særligt velbevaret. De større sammenhængende landskabsområder er sårbare over for større tekniske anlæg, og skal derfor især friholdes for sådanne anlæg, med mindre hensynet til bevaring af landskabsværdierne kan løses på tilfredsstillende vis. Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byudvikling, anlæg og ændret anvendelse inden for beskyttelsesområderne altid sker en konkret vurdering af særligt værdifulde helheder og elementer, herunder omgivelserne, hvorfra de kan opleves eller blive påvirket. Det skal vurderes, om den planlagte ændring er uforenelig med de særlige værdier, eller om den pågældende bebyggelse, anlægget med flere, evt. kan gennemføres, hvis der tages særlige hensyn ved placering og udformning. Endelig skal offentlighedens muligheder for at opleve og få adgang til værdierne vurderes, hvor det er aktuelt. Kommuneplanens krav om en konkret vurdering i forbindelse med ændringer af tilstanden inden for beskyttelsesområder tilsidesætter ikke allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan, der fx muliggør bestemte anlæg. Kun hvis 85 / 162 ændringen går ud over fredningens eller lokalplanens rammer, skal der i disse tilfælde foretages en konkret vurdering i forhold til beskyttelsesinteresserne. Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for beskyttelsesområderne forudsætter, at der er tale om væsentlige samfundsmæssige hensyn. Det vil sige, at byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal kunne begrundes som nødvendigt ud fra almene interesser. Anlægget må ikke stride mod kommunale overordnede og tværkommunale interesser og hensyn og skal være omfattet af en beslutning fra en offentlig myndighed med en nærmere begrundelse for det samfundsmæssige behov for anlægget eller ændringen. Med samfundsmæssige hensyn forstås således ikke kun større samfundsmæssige nødvendige anlæg såsom trafik og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommunen vurderer er planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med landskabsværdierne i det konkrete beskyttelsesområde. Det betyder imidlertid også, at der i landzone uden for beskyttelsesområder, og alene ud fra et privat ønske, ikke kan gives tilladelse til fx rekreative anlæg eller placering af ren jord på landbrugsarealer. Rekreative friluftsanlæg kan bl.a. være begrundet ud fra almene interesser ved at være alment benyttede eller offentligt tilgængelige, ved at opfylde et samfundsmæssigt behov eller ved i øvrigt at tilgodese lokale almene hensyn. Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri eller indgreb ud fra samfundsmæssige hensyn, som vil forringe konkrete landskabsværdier væsentligt inden for et beskyttelsesområde, må der i givet fald foretages en afvejning i form af et kommuneplantillæg, som prioriterer anlægget højere end beskyttelsesinteresserne. Værdifuldt kulturmiljø Hillerød Kommune vil beskytte og synliggøre værdifulde kulturmiljøer og kulturspor, både fra ældre og nyere tid. De kulturhistoriske enkeltelementer og helheder i det åbne land skal beskyttes og sikres. Områder, der rummer væsentlige værdier knyttet til kulturhistorien i det åbne land, skal beskyttes, plejes og styrkes. Hillerød Kommune vil sikre, at kirkerne og kirkeomgivelserne, samt markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg, bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet. I samarbejde med relevante aktører, skal kvaliteten af vores værdifulde kulturmiljøer fastholdes og udvikles. Formidlingen om kommunens kulturmiljøværdier og informationen om kulturmiljøværdierne i kommunen skal styrkes. Retningslinjer 2.10.1 Inden for de udpegede værdifulde kulturmiljøer må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende kulturhistoriske helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringerne kan dog ske som led i forbedring af områdernes kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 2.10.2 Tilstanden og arealanvendelsen i de værdifulde kulturmiljøer må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer. 2.10.3 Inden for de værdifulde kulturmiljøer må der ikke 86 / 162 planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Der må ikke inddrages arealer til byudvikling og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for de værdifulde kulturmiljøer skal placeres og udformes under hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af kulturværdierne. 2.10.4 Inden for de værdifulde kulturmiljøer, skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af kulturværdierne. 2.10.5 Inden for de værdifulde kulturmiljøer skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver miljøgodkendelse, foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller ved fastsættelse af konkret tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes værdifulde kulturmiljøer. 2.10.6 I det øvrige landområde uden for de værdifulde kulturmiljøer skal kulturhistoriske helheder og sammenhænge i videst muligt omfang bevares. 2.10.7 Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. 2.10.8 I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg m.v. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Redegørelse Værdifuldt kulturmiljø Hvad er værdierne? Hillerød Kommune indeholder flere værdifulde kulturmiljøer, dvs. afgrænsede områder, hvor samspillet mellem natur og kulturgrundlag afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det kan for eksempel være en landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som det kan ses med levende hegn, sten eller jorddiger, vejforløb og gamle mose eller engarealer. Inden for områderne er der ofte også synlige spor fra oldtid til nyere tid, fx stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser og Frederiksborg Slot inde i Hillerød. Men der kan også være områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre værdifulde fund i jorden. Uden for de udpegede værdifulde kulturmiljøer findes der også spor og elementer, som har kulturhistorisk værdi, og som bør bevares. Det er især velbevaret bebyggelse, oprindelig vejstruktur og karakteristisk beplantning, eng, mose, overdrev som tillige har stor landskabelig værdi. De udpegede særlige landsbyer De udpegede særlige landsbyer udgør en særlig vigtig del af kommunens kulturmiljøer, fordi de er særligt velbevarede eller viser en særlig tydelig sammenhæng med de omgivende dyrkningsarealer. Kirkeomgivelser 87 / 162 Kirkeomgivelser er områder, hvor kirkerne og deres samspil med de omgivende arealer opleves særlig tydeligt. Der henvises til Bygge- og Beskyttelseslinjer for nærmere bestemmelser om kirkebyggelinjer. Beskyttede fortidsminder, sten- og jorddiger og kulturarvsarealer Flere af de kulturhistoriske spor og elementer er beskyttet direkte gennem lovgivningen. Det gælder eksempelvis sten og jorddiger og fortidsminder, som er beskyttet gennem museumslovens § 29a og § 29e. Andre er spor og elementer, der er beskyttet gennem fredninger. Oplysninger om alle kendte enkelte fortidsminder findes elektronisk i " Det kulturhistoriske Centralregister" på Kulturstyrelsens hjemmeside. Her findes også registreringen af "Kulturarvsarealer i Danmark", som omfatter bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, hvor der sandsynligvis gemmer sig værdifulde fund. Kulturarvsarealerne er en hjælp til bygherrer og myndigheder, så de i en tidlig fase kan se, om et areal har særlig arkæologisk betydning eller ej. Se den vejledende registrering af sten og jorddiger på Danmarks arealinformation. Hvad er værdierne sårbare overfor Mange kulturhistoriske spor i landskabet er forsvundet eller er i fare for at gå tabt. Områder med kulturhistoriske interesser fra oldtiden er ofte sårbare over for indgreb i form af dræning og dybdepløjning, da det ødelægger eventuelle fund i jorden. Desuden er de fleste kulturmiljøer sårbare over for fx større byggeri og anlæg, skovrejsning, beplantninger, terrænregulering, fjernelse af karakteristisk beplantning og levende hegn, omlægninger af gamle vejstrækninger samt ændring af bygningsanlægs placering og udseende. Hvordan tages hensyn til værdierne? Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byudvikling, anlæg og ændret anvendelse inden for områder med værdifulde kulturmiljøer, altid sker en konkret vurdering i forhold til de særligt værdifulde helheder og elementer. Herunder påvirkning af omgivelserne, hvorfra de kulturhistoriske bevaringsværdier kan opleves eller blive påvirket. Bygninger og anlæg må ikke forringe, men skal derimod harmonere med de værdifulde kulturmiljøer. En analyse ud fra de særlige og karakteristiske træk, fx bevaringsværdig bebyggelse, bebyggelsesmønster og byggetradition, ejendomsstruktur og egnstypisk beplantning skal indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg m.v. De må ikke virke dominerende og bryde helheden af landskabs og naturtyper og kulturhistoriske elementer. Endelig skal offentlighedens muligheder for at opleve og få adgang til værdierne vurderes i den konkrete sagsbehandling. Kommuneplanens krav om en konkret vurdering i forbindelse med ændringer af tilstanden inden for et område med værdifulde kulturmiljøer tilsidesætter ikke allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. Kun hvis ændringen går ud over fredningens eller lokalplanens rammer, skal der i disse tilfælde foretages en konkret vurdering i forhold til beskyttelsesinteresserne. Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for områder med værdifulde kulturmiljøer forudsætter, at der er tale om "væsentlige samfundsmæssige hensyn". Det vil sige, at byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal kunne begrundes som nødvendigt ud fra almene interesser. Anlæg m.v. skal således være omfattet af en beslutning fra en offentlig myndighed med en nærmere begrundelse for det samfundsmæssige behov for anlægget eller ændringen. Med "samfundsmæssige hensyn" forstås ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommunen vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med kulturværdierne i det konkrete område. Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri eller indgreb ud fra samfundsmæssige hensyn, som vil forringe konkrete kulturværdier inden for et område med værdifulde kulturmiljøer, må der i givet fald foretages en afvejning i form af et kommuneplantillæg, som prioriterer anlægget højere end beskyttelsen af de værdifulde kulturmiljøer. 88 / 162 Geologiske værdier Hillerød Kommune vil sikre, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgang og sammenhæng ikke sløres, men fremtræder intakte og tydelige i landskabet. Dette gælder både de nationale geologiske interesseområder samt de værdifulde geologiske områder. Retningslinjer 2.11.1 Inden for de udpegede nationale geologiske interesseområder, og de værdifulde geologiske områder, skal de karakteristiske sammenhængende geologiske helheder og enkeltelementer bevares på en sådan måde, at landskabets karakter og dannelsesformer ikke sløres. 2.11.2 Inden for de nationale interesseområder må der kun meddeles tilladelse til byggeri, anlæg, ændret arealanvendelse eller ændret tilstand af et areals karakter i øvrigt, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn. Herudover skal der foretages en konkret planmæssig vurdering af, om ændringen kan ske uden at skæmme eller sløre landskabets dannelsesformer eller forringe mulighederne for at opleve, undervise og forske i de geologiske processer. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes geologiske værdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 2.11.3 Indenfor de værdifulde geologiske områder, må der kun meddeles tilladelse til byggeri, anlæg, ændret arealanvendelse eller ændret tilstand af et areals karakter i øvrigt, såfremt det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at skæmme eller sløre landskabets dannelsesformer. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes geologiske værdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 2.11.4 Tilgængeligheden til de udpegede interesseområder og enkeltlokaliteter samt muligheden for at opleve og forstå områdernes geologiske værdier skal søges opretholdt eller forbedret. 2.11.5 Nye enkeltlokaliteter, i form af særligt værdifulde geologiske profiler, der afdækkes ved råstofgravning, skal søges bevaret og aktivt plejet i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Redegørelse Geologiske værdier Hvad er værdierne? Naturstyrelsen har foretaget en udpegning af de nationale geologiske interesseområder, dvs. af områder og lokaliteter, som vurderes at være unikke eksempler på dansk natur, geologisk set. De nationale geologiske interesser knytter sig i Hillerød Kommune til Strø Bjerge, der er en næsten 22 km lang bakkeformation, der strækker sig fra Arresø til Lystrup Skov ved 89 / 162 Slangerup. Strø Bjerge blev dannet, da isens afsmeltning for ca. 12.000 år siden efterlod disse, på steder op i mod 20 m høje bakker og er den længste, højeste og bedst bevarede åsformation på Sjælland. Åsen viser den geologiske udviklingshistorie lige fra istiden og helt op til i dag. Derudover er en mindre del af området kaldet Farum Naturpark indenfor kommunegrænsen ved Lystrup Skov. Området er et glacialt landskab, hvor det karaktergivende element er et netværk af tunneldale med åsrygge og langsøer. Landskabet mellem dalene tager ofte form af jævne plateauer med udbredte forekomster af grus. Dette tunneldalssystem kendes ikke fra andre steder i Danmark, hvorfor det har stort forskningsmæssigt potentiale. Ud over de nationale geologiske interesseområder, er der udpeget værdifulde lokale geologiske områder. Udpegningen er sket for at få særlig opmærksomhed på de geologiske værdier i disse områder, når der planlægges for det åbne land. Hvad er værdierne sårbare overfor? Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og fremmest om ødelæggelse ved bortgravning, råstofindvinding eller terrænreguleringer og jorddeponering m.v., som ændrer karakteristiske oprindelige landskabsformer. Men de geologisk værdifulde områder er også sårbare over for dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov, plantager og lignende, naturlig tilgroning med krat og træbevoksning samt dræning, der ændrer jordlagsstrukturen. Hvordan tages hensyn til værdierne? Inden for de udpegede nationale geologiske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri eller bygninger og anlæg, som ikke slører eller forringer oplevelsen af de særlige landskabsdannelser. Der kan normalt ikke gives tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger. En analyse ud fra de særlige og karakteristiske geologiske landskabstræk, terrænforhold og udsigtsforhold bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg eller andre indgreb, så de ikke virker dominerende eller forstyrrende. Friluftsliv I Hillerød Kommune er naturen tæt på og med en nærhed, der bidrager til et aktivt friluftsliv. Kommunens opgave er at støtte udviklingen af et friluftsliv, som fremmer sundhed og et mangfoldigt idrætsliv, samt stimulerer sanserne. Derfor arbejder kommunen for bedre adgang til det åbne land og på at skabe plads til et aktivt friluftsliv på mange niveauer. Kommunen skal skabe rammer for oplevelser for borgere, turister og erhvervslivet. Det kan være i form af en tur i skoven, en cykeltur på stinettet, en hverdagsløbetur i et nærliggende grønt område, eller bare at nyde stilheden, landskabet og nærheden til naturen. Dertil kommer den mere sportsbetonede side af friluftslivet, som kan kræve store arealer og et anlæg i det åbne land fx golfbaner, rideanlæg, friluftsscener m.m. Udviklingen af naturen kræver, at vi går sammen om det. Vi er alle aktører og de mange frivillige og foreninger på kultur, natur, idræts og fritidsområdet er med til at skabe, hvad Hillerød Kommune kan tilbyde af aktiviteter. Grøn Strukturplan Hillerød Kommune vil arbejde for en større sammenhæng mellem de store landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske samt rekreative værdier i kommunen og sammenbinde disse med et rekreativt stisystem. 90 / 162 Hillerød Kommune vil arbejde for, at alle får nem adgang til og har mulighed for at udfolde sig i naturen. Ligeledes vil vi sikre tilgængelighed mellem de rekreative muligheder i kommunens grønne områder samt fremme, at der fra byerne er adgang til det åbne land, til bynær natur og videre til de større natur og landskabsværdier i kommunen. De landskabelige kiler ved Hillerød by og de indre grønne kiler/landskabsrum skal fastholdes. Hillerød Kommune ligger naturskønt og Byrådet arbejder for, at endnu flere borgere benytter de mange muligheder, der er for bevægelse i naturen. Der er etableret sundhedsspor, orienterings, løbe og mountainbikeruter samt skattejagte og meget mere i regi af projekt 'Det grønne motionsrum'. Kommunen vil medvirke til at realisere et større sammenhængende rekreativt stisystem på tværs af kommunegrænser. Se 'Grøn Strukturplan En rekreativ plan for Hillerød Kommune 2012' i boksen 'Find det hurtigt' til højre. Retningslinjer 2.12.1 Områder indenfor den Grønne Strukturplan skal fastholdes og udvikles i forhold til områdets kvaliteter og med fokus på både rekreative værdier og natur og landskabsværdier. 2.12.2 Nye bynære natur og skovområder bør tilstræbes anlagt i relation til den Grønne Strukturplan eller sikres en sammenhæng dermed via etablering af stier. 2.12.3 De store landskabskiler ved Hillerød by samt de indre grønne kiler/landskabsrum skal fastholdes som ubebyggede natur/rekreative områder og plejes, så de tilgodeser en større fauna og floradiversitet. Der skal sikres gode adgangsforhold til de store landskabskiler, og de indre landskabsrum skal danne rammen om aktiviteter og rekreativ brug for borgerne. 2.12.4 Etablering af nye rekreative stier i det åbne land og mellem by og land skal ske med formålet at sikre sammenhæng og tilgængelighed og i henhold til den Grønne Strukturplan. 2.12.5 Planlægning af stiføringer og manglende stistrækninger (missing links) skal ske i samarbejde med nabokommuner, og der skal sikres en sammenhæng mellem det overordnede rekreative stinet og det øvrige stinet, også ud over kommunale grænser. 2.12.6 Det rekreative stinet skal indarbejdes som en del af det samlede cykel- og stinet, for derved at sikre muligheden for stiernes etablering. 2.12.7 Etablering af det regionale rekreative stinet skal ske i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier, og Hillerød Kommune skal medvirke til realisering og skiltning i henhold hertil. 2.12.8 Regionale rekreative stier skal have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses. Ved nye statslige vej og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg. 91 / 162 Redegørelse Grøn Strukturplan Det overordnede formål med at udarbejde en Grøn Strukturplan for det åbne land er at tydeliggøre de overordnede grønne rekreative områder i kommunen samt at forbinde dem med hinanden i et sammenhængende stisystem. Det grønne, og herunder den Grønne Strukturplan, skal forstås bredt og ud fra et rekreativt sigte. Den Grønne Strukturplan rummer de store helheder indenfor naturområder, geologiske interessante områder, områder med kulturhistoriske værdier, værdifulde landskaber og områder, der af anden årsag bidrager med et rekreativt sigte. Den Grønne Strukturplan skal ikke ses som en direkte arealudpegning, men som et overordnet princip for en grøn struktur. Det er hensigten, at den Grønne Strukturplan på sigt skal danne basis for en dialog med lokalrådene evt. via landsbyvisionerne om, hvorledes de enkelte byer kan sammenkobles med den overordnede Grønne Strukturplan. Kommunen ønsker at forbedre adgangen til kommunens landskaber og naturområder gennem et udbygget stisystem, hvor der kan motioneres, løbes, cykles osv. På baggrund af en Naturgruppe, der var nedsat i forbindelse med kommunalreformen, blev der udarbejdet en sammenfatning over friluftsoplevelser og gåture i Hillerød Kommune, eksisterende stier samt ønsker til nye faciliteter og stier. Dette har både resulteret i et friluftskort, der er at finde på kommunens hjemmeside, samt ønsker til kommende stier i det åbne land. Disse stier er for en stor del forsøgt indarbejdet i den Grønne Strukturplan. Der hvor den Grønne Strukturplan møder Hillerød by, skal der sikres sammenhæng mellem de tre landskabskiler, de indre grønne kiler og det omkringliggende åbne land. Det rekreative stisystem vil her skulle kobles op på tre ringstier i Hillerød by. De tre ringe består af Søringen, Byringen og Naturringen. Søringen løber rundt om Slotssøen. Byringen forbinder vores hverdagsliv såsom skolerne, større virksomheder, biblioteket, stationen osv. Naturringen griber fat om nogle af de naturområder, der ligger umiddelbart op ad Hillerød by, herunder landskabskilerne. Se også afsnit og redegørelse om stier i 'Find det hurtigt'. Samlet stiplanlægning Kommuneplanen indeholder et forslag til et samlet net af rekreative stier, hvor mål og retningslinjer for stier i kommunen ses i sammenhæng med stinettet i de omkringliggende kommuner og i sammenhæng med kommunes Grønne Strukturplan. Kommuneplanen fastlægger et samlet netværk af overordnede rekreative stier og et 92 / 162 finmasket net af underliggende rekreative stier, som er koblet med hele Hovedstadsregionen. De rekreative stier er en del af det samlede stinet i kommunen. Trafikstier beskrives i kapitlet om Infrastruktur og forsyning under Stier. Stier, medtaget i den Grønne Strukturplan, er både regionale rekreative stiruter, (lokale) rekreative stier samt planlagte og/eller ønskede stier. Kommuneplanen indeholder ikke retningslinjer for specielle rekreative stier som ridestier, handicapstier, rulleskøjtestier osv. Der henvises istedet til friluftskortet. De regionale rekreative stier lægger op til længere vandre eller cykelture. Den Grønne Strukturplan har ikke set på forhold mellem offentlige og private veje. Kommunen udfører og koordinerer skiltning af de rekreative stiruter, som vurderes at opfylde krav til sikkerhed og fremkommelighed. Kommunen detailplanlægger og realiserer stier i henhold til Vejloven og Naturbeskyttelsesloven. Kommunen planlægger og etablerer såkaldte "naturstier" som led i naturgenopretningsprojekter i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Der kan være sammenfald mellem naturstier, trafikstier og det rekreative stinet. Skiltning af stier skal følge "Vejregler for vejvisning på cykel og vandreruter". De rekreative stiers udformning Stierne skal være egnede for både cyklende og gående. Barrierer som store veje, baner og vandløb forhindrer tit, at stier kan skiltes og tages i brug, selvom stierne findes på begge sider. Kommunen bør planlægge for og anlægge passage af barrierer på en måde, der både er trafiksikker og ikke forringer stiens oplevelsesværdi med lange omveje, trafiklarm osv. På mindre trafikerede steder kan der være tale om midterhelle, lysregulering osv., mens der ved nye større veje og baner skal påregnes anlæg af tunnel eller bro. I byerne passerer stierne mange steder veje med tung trafik, hvor det er teknisk vanskeligt at etablere niveaufri skæringer. Her må stierne sikres bedst muligt. Staten opfordres til at tage højde for passage af eksisterende og planlagte rekreative stier i nye anlægsprojekter. Friluftsområder Hillerød Kommune vil arbejde for, at der gives mulighed for friluftsliv i det åbne land og i den bynære zone, hvor hensynet er det rekreative, så områderne friholdes for byfunktioner og støj, også fra andre friluftsanlæg. Vi vil arbejde for, at der er offentlig tilgængelighed til friluftslivet, og at vi får etableret et friluftsliv, der inspirerer til bevægelse. Kommunen vil via udpegning af bynære friluftsområder sikre, at der i tilknytning til Hillerød og Skævinge er områder, hvor friluftslivet er i fokus i umiddelbar nærhed til byen. Ligeledes vil vi sikre, at der er mulighed for, at beboerne i de tæt bebyggede byområder får mulighed for rekreation m.v. bl.a. i form af kolonihaver og nyttehaver. Hillerød Kommune vil indgå samarbejde med relevante aktører således, at vi i fællesskab kan fastholde og udvikle kvaliteten i vores natur, kultur og de oplevelser, vores kommune rummer, samt øge formidlingen heraf. Retningslinjer 2.13.1 Der er udpeget områder til lokale bynære fritidsformål ved kommunens større byer, Hillerød by og Skævinge by. I disse områder kan der planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene ikke bymæssige friluftsformål, samt for anlæg til det overordnede stinet i landområdet, jf. områdernes rammebestemmelser. 2.13.2 Som forudsætning for anvendelsen af de udpegede områder til friluftsformål, skal kommunen gennemføre 93 / 162 en helhedsplanlægning af området, som tager hensyn til landskabs, natur og kulturværdier, og som sikrer en klar grænse mellem by og land. 2.13.3 Bynære friluftsområder skal fastholdes i landzone. 2.13.4 Udlagte arealer til kolonihaver/overnatningshaver opretholdes. 2.13.5 Ved fornyet lokalplanlægning af kolonihaveområder skal det sikres, at nye havelodder ikke er større end 400 m2 i gennemsnit, og at de ikke anvendes til helårsbosætning. 2.13.6 Til nye kolonihaveområder og til kommunalt ejede kolonihaveområder skal der være adgang for offentligheden til fods på veje og stier i området fra kl. 8 til kl. 21 i perioden fra den 1. april til den 30. september. Redegørelse Friluftsområder Det åbne land i sin helhed har en rekreativ værdi for befolkningen. Generelt kan der udlægges områder til friluftsformål, hvor der stadig opretholdes en landbrugsmæssig anvendelse, som er forenelig med de rekreative interesser. Områder, der udlægges til rekreativ brug, ligger ofte i områder, der har en rekreativ oplevelsesværdi. De beskyttelsesinteresser der er i det åbne land, såsom landskabs, natur og kulturværdier, skal respekteres, bevares og om muligt styrkes. Rekreativ brug af vandløb og søer er beskrevet under den blå struktur. Kolonihaver Et kolonihaveområde er defineret som et areal, der omfatter mindst 5 havelodder. Begrebet kolonihaver omfatter både overnatningshaver, hvor der er mulighed for at opføre en bygning til eventuelt dag og natophold. Det svarer til de områder, der i daglig tale kaldes "kolonihaver". "Daghaver" eller "nyttehaver" er, hvor der alene er mulighed for at opføre en lille bygning til opbevaring af redskaber. Kommunen skal sikre, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. Arealerne skal ligge i cykelafstand fra en station (højst 4 km) og med god adgang for cyklister. Det skal ved lokalplanlægningen sikres, at nye havelodder ikke er større end 400 m2 i gennemsnit, samt at de ikke anvendes til helårsbeboelse. På det grundlag blev der i Kommuneplan 2005 udpeget arealer på i alt ca. 13,5 ha til nye overnatningshaver. Efterfølgende er ca. 6,2 ha ved Tirsdagsskoven lokalplanlagt og delvis taget i anvendelse til overnatningshaver. Der er udlagt ca. 14 ha ved Kulsviervej øst for Hillerød by og ca. 18,5 ha er udlagt i den vestlige del af byen, syd for Tirsdagsskoven mellem Rønnevang og Trollesmindealle. Størstedelen af arealerne er taget i anvendelse som kolonihaver. Ved Kulsviervej er der endnu et areal på godt 7 ha, der er lokalplanlagt med en anvendelse til kolonihaver, men som endnu ikke er taget i anvendelse til formålet. Dermed er der i og omkring Hillerød by, og i en afstand på mindre en 4 km fra stationen, udlagt større arealer, i alt ca. 32,5 ha, til fritidsformål i form af overnatningshaver. Fra de tæt bebyggede områder i byen, hvor beboerne i særlig grad kan have behov for et "privat" friareal i form af en kolonihave, er afstanden til de eksisterende og planlagte kolonihaver omkring 1.000 m. Til de planlagte, men endnu ikke anlagte kolonihaver ved Kulsviervej, er der let adgang for gående og cyklende beboere i Østbyen, fx i etageboligerne ved Østervang. De udlagte arealer forventes at kunne tilfredsstille efterspørgslen på overnatningshaver i planperioden. Alle kolonihaver, der bliver oprettet efter lovens ikrafttræden, bliver varige uanset, om de ligger i by- eller landzone. Samtlige af de eksisterende haver i kommunen blev permanente ved lovens ikrafttræden. Varige haver, som de kaldes i loven, kan ikke nedlægges, med mindre samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt. 94 / 162 Turisme, ferie og fritidsanlæg Det åbne land skal fortrinsvis opleves som et overvejende dyrket landbrugslandskab. Det er således kun fritidsanlæg, som ikke kan indpasses i byen, der kan lokaliseres i det åbne land. Målet er, at det åbne land indeholder en bred vifte af fritidsanlæg, der kan tilfredsstille behovet for fritidsaktiviteter og oplevelser, samt at friluftsanlæggene gøres offentlig tilgængelige og kan anvendes til flere former for friluftsaktivitet. Retningslinjer 2.14.1 Friluftsanlæg, der af areal eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet under hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs, natur og kulturværdier. 2.14.2 Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentlige tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. 2.14.3 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet i form af oplevelsesmuligheder langs søerne og i det øvrige landområde, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts, kultur eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv, fx mindre parkering, primitive teltpladser, shelters, kiosk, mindre udlejnings eller udskænkningssteder og naturformidling. 2.14.4 Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres udenfor zone 1 og 2. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre, besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. 2.14.5 I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større landskabeligt indgribende areal eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides. Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 i takt med, at de er efterbehandlet. Udenfor zone 1 og zone 2 kan der anlægges nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. 2.14.6 I zone 2 kan der anlægges nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs, natur og 95 / 162 kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og at der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer. 2.14.7 Udenfor zone 1 og 2 kan der anlægges nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet. Undtaget fra dette krav er dog udvidelser af eksisterende anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det er dokumenteret, at der ikke er risiko for grundvandsforurening. 2.14.8 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenoms arealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. 2.14.9 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker ved søer, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. 2.14.10 Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på max. 40 m2, når ejeren selv bor på ejendommen. 2.14.11 Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. 2.14.12 Nye vandrehjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs, natur og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne. 2.14.13 Mindre kulturelle anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger. Redegørelse Turisme, ferie og fritidsanlæg Det er vigtigt for bybefolkningens sundhed, at kommunen giver plads til et aktivt 96 / 162 friluftsliv. Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, til gengæld bidrager et aktivt friluftsliv til befolkningens livskvalitet. Der er dog også en anden sportsbetonet side af friluftslivet, som beslaglægger store arealer og forudsætter anlæg i det åbne land såsom; golfbaner, rideanlæg med lugtgener, spejder og jagthytter, friluftsscener, boldbaner, campingpladser, feriecentre, vandrehjem, besøgsgårde, sommerland og meget mere. En del af disse anlæg kan ikke finde plads i byområdet, fordi de fylder for meget, og der må derfor planlægges for, hvor anlæggene bedst kan placeres i landområdet. Retningslinjerne skal sikre, at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, placeres hensigtsmæssigt og kan sameksistere med andre aktiviteter uden for byområdet og under hensyn til, at der bevares uberørte områder til stille natur og landskabsoplevelser. Retningslinjerne og den tilhørende zoneinddeling hindrer ikke rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan o.l. I forbindelse med byudviklingen omkring Hillerød Syd er det planlagt at flytte en del af Hillerød Golfbane mod syd for at sikre et område til en ny Stogs station. Området, der i dag benyttes af mange til rekreative formål, vil fortsat være offentlig tilgængeligt og vil indgå som en del af en større overordnet grøn spredningskorridor mellem Brødeskov og Store Dyrehave. Dermed vil området også have funktion af bynært grønt område for den nye bydel Hillerød Syd. Flersidig anvendelse For at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede grønne områder og åbne landskaber, er det fremover et grundlæggende princip, at der så vidt muligt planlægges for en flersidig anvendelse af friluftsanlæg i det åbne land. Offentligheden bør have adgang til at benytte anlæg og bygninger af almen interesse, der skal tages hensyn til naturen, så anlæggene også bliver udflugtsmål, og der skal anlægges stier, som giver adgang til andre natur og landskabsområder. Gennemføres dette, kan friluftsanlæg til fx golf og ridning også bruges til aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil. Støttepunkter Kommuneplanen giver mulighed for at realisere fremtidige støttepunkter med formålet at fremme det almene friluftsliv. Områder der byder på landskabs, kultur og naturoplevelser, åer og søer, er steder, hvor støttepunkter kan blive attraktive og gavne friluftslivet. Støttepunkter indebærer kun beskedne anlæg; mindre parkeringsområder, primitive teltpladser, shelters, kiosk, mindre udlejnings eller udskænkningssteder og naturformidling. Derfor kan de ofte etableres uden at genere de landskabs- og naturværdier, som de besøgende kommer for at nyde. Støttepunkter skal have god stiadgang, og kan de nås med offentlig transport, er det en fordel. De kan med fordel indrettes i eksisterende bygninger eller ved friluftsanlæg i det åbne land, som har en form for betjening. Friluftsanlæg på land Retningslinjerne om friluftsanlæg på land handler primært om generel placering i landområdet af de areal eller bygningskrævende anlæg, som er særligt indgribende landskabeligt set, fx golfbaner og rideanlæg. Formålet med retningslinjerne er, at de store anlæg både placeres rigtigt og indrettes hensigtsmæssigt i forhold til fx beskyttelsesinteresser og flersidig anvendelse. Arealkrævende anlæg Kommuneplanen indeholder en zoneinddeling (zone 1 og zone 2) af landområdet afhængig af, om store friluftsanlæg kan sameksistere med andre interesser og aktiviteter udenfor byområdet. Retningslinjerne gælder for nye anlæg og ændring eller udvidelse af eksisterende anlæg. Kommuneplanen respekterer allerede fastlagte anlæg, som er muliggjort gennem fredning, lokalplan o.l. Zone 1 er en "forbudszone", hvor nye arealkrævende friluftsanlæg ikke kan placeres, fordi de er uforenelige med andre interesser såsom internationale naturbeskyttelsesområder for dyr og planter, eksisterende skov, råstofområder der ikke er udgravet, og arealer til transportkorridorformål. Zone 2 er en zone med bl.a. beskyttelsesinteresser. Her åbner kommuneplanen mulighed for at indpasse arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages hensyn til beskyttelsesinteresser, landbrug, skovrejsning, lavbundsarealer og andre kommuneplaninteresser, herunder de værdier, der er årsagen til udpegningen af beskyttelsesområdet. Det er en klar forudsætning, at der foretages en konkret vurdering, således at beskyttelsesområdernes landskabs, natur og kulturværdier ikke forringes. Det forudsætter endvidere, at eventuelle friluftsanlæg i zone 2 ikke griber ind i beskyttede områder såsom § 3naturområder, potentielle vådområder og fredede 97 / 162 områder m.v. Golfbane og store rideanlæg medfører intensiv brug af arealer, der ændrer landskabets karakter og oplevelsen. Derfor skal anlæggene tilpasses stedets terræn og beplantning. Naturtyper og beskyttelsesområder med unikke landskabs og kulturværdier må ikke tilsidesættes. I biologiske kerneområder og spredningskorridorer skal der tages særligt hensyn til dyrs og planters levesteder, og anlæggene skal medvirke til at forbedre levesteder ved etablering af våde områder og beplantning. På lavbundsarealer skal anlægget omfatte genopretning af vådområder eller andre naturområder. I kulturhistoriske og geologiske interesseområder skal anlæggene kunne indrettes uden at forringe de sammenhængende kulturmiljøer og dannelsesformer, der er årsag til udpegningen. På arealer med grundvandsressourcer eller vandløb må store friluftsanlæg indrettes på vilkår, der tager hensyn hertil. Store græsarealer til rideanlæg skal tage hensyn til § 3 naturområder fx ved græsning og gødningshåndtering. Ved etablering af nye golfbaner, som i gennemsnit bruger 5-10.000 m3 vand om året, skal der ved tilladelse til vandindvinding tilgodeses hensyn til nærliggende vådområder. I områder med drikkevandsinteresser skal der spares på vandet, fx ved at vande med genbrugsvand eller overfladevand. Ved vandingstilladelser til golfbaner og andre større friluftsanlæg i grusgrave, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar, skal der stilles krav om, at der ikke kan ske nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. I områder med kildepladszoner og nitratfølsomme indvindingsområder skal golfbaner etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider dvs., at der anvendes robuste græstyper, og at der udføres den pleje af golfbanerne, der kræver mindst forbrug af gødning og pesticider. I særligt værdifulde landbrugsområder skal der tages hensyn til landbrugets struktur, og i skovrejsningsområder skal skovplantning indgå i anlægget. I områder udenfor zone 1 og zone 2 kan etableres nye arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages hensyn til § 3naturområder, grundvandets særlige sårbarhed i tidligere grusgrave og eventuelt andre kommuneplanmæssige interesser i området. Friluftsanlæg ved sø Eventuelle nye anlæg forudsætter, at der foreligger et konkret projekt med oplysninger om placering, omfang, miljøpåvirkninger m.v. og at der udarbejdes kommuneplantillæg. Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning De fleste kulturelle anlæg, forlystelser og overnatningsanlæg bør placeres i byområdet, hvor udbuddet af service, oplevelser og trafikbetjening er stort. Museer, forlystelsesparker, teatre, hoteller, vandrehjem, campingpladser og autocamping skal normalt ikke placeres uden for byen. Dog er der tradition for, at museer og udstillinger, der har en speciel lokal tilknytning, sommerlande, historiske forsøgscentre, besøgsgårde med dyr, vandrehjem og campingpladser også kan indpasses i landområdet i det åbne land. Anlæg som sommerland og feriecentre er så store, at de normalt forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg med VVMredegørelse. Skov og landbrug Det statslige mål for skovrejsning er, at der i løbet af de næste 80100 år skal ske en fordobling af skovarealet i hele Danmark. Skovrejsningen skal primært ske i de områder af landet, hvor der mangler skov samt i bynære områder. Hovedparten af skovarealet i Hillerød Kommune er statsskov og ligger i den østlige del af kommunen. Hillerød Kommune ligger langt over landsgennemsnittet, og med 21 % skov ligger Hillerød Kommune inden for det landsdækkende mål om 2025% skov. Yderligere er der planlagt nye skovrejsnings og naturprojekter ved Skævinge og Gørløse, som skal bidrage med bynære skove i den vestlige del af kommunen. 98 / 162 Landbruget har en central rolle i forvaltningen og benyttelsen af det åbne land. Det er landbrugsdriften, der i høj grad har skabt de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier, som Naturbeskyttelsesloven søger at beskytte og bevare. Det er også disse værdier, som landbrugsdriften i fremtiden bør medvirke til at sikre samtidig med den landbrugsmæssige drift. Landbrugsjord er dog en begrænset ressource, og det er derfor vigtigt at værne om denne ressource. Hensynet til at bevare landbrugsjord skal ske i samspil med varetagelsen af natur og miljømæssige, landskabelige samt kulturhistoriske interesser, herunder kvaliteten og anvendelsen af vandet i vandløb og søer, sikring af drikkevandsinteresser, Vand- og Naturplaner, naturgenopretning og sikring af de beskyttede naturtyper samt sten- og jorddiger. Hillerød Kommune har udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, samt områder til større husdyrbrug. Hensigten er at sikre områder, hvor der fortsat er udviklingsmuligheder for de traditionelle jordbrugserhverv. Landbrug særligt værdifuld Hillerød Kommune ønsker, at de særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugsformål og fastholdes som hovedsagligt landbrugspræget, beboet åbent land. Samtidig ønsker Hillerød Kommune, at natur og miljøinteresser så vidt muligt tilgodeses i forbindelse med jordbrugsdriften. Kommunens landmænd skal have mulighed for at udvide deres dyrehold, såfremt placeringen af dyreholdet kan godkendes efter Husdyrloven (Lov om miljøgodkendelse m.m. af husdyrbrug) og i respekt for det omkringliggende landskab. Store husdyrbrug (over 500 dyreenheder) skal placeres indenfor de udpegede områder hertil. Retningslinjer 2.15.1 De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugs formål. 2.15.2 Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg m.v., skal der i kommune og lokalplanlægning i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering (afgrænsning), investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. 2.15.3 Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse, som fx boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. 2.15.4 Inden for særligt følsomme landbrugsområder (SFL områder) søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordninger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. SLFområderne er udpeget i Statens Jordbrugsanalyse, som du finder i boksen 'Vi anbefaler også'. 2.15.5 Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres 99 / 162 undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandplanen. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg m.v. som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 2.15.6 Anlæg til store husdyrbrug skal lokaliseres indenfor udpegningen til større husdyrbrug, og under hensynstagen til de landskabelige værdier jf. Landskabskarakteranalysen. Redegørelse Landbrug særligt værdifuld I forbindelse med Kommuneplan 2013 har Hillerød Kommune foretaget en fuld revidering af udpegningen af særlig værdifulde landbrugsområder på baggrund af følgende: . Den tidligere udpegning fra Regionplan 2005 er udelukkende basseret på jordens bonitet. Udpegningen er fuldstændig sammenfaldende med jordtypen; sandblandet lerjord. . Der er kommet nye landsdækkende analyser af jordbrugserhvervene, som den nye udpegning skal basseres på. . En del af den tidligere udpegning ligger i det område, hvor Nyt Hospital Nordsjælland skal bygges. Det har derfor været nødvendigt at lave en vurdering af, om udpegningen for området skulle revideres. Hillerød Kommune har udarbejdet en kommunal jordbrugsanalyse, som er baseret på de nyeste statslige jordbrugsdata; jordbrugsanalyser.dk, og dette har resulteret i en fuldstændig revidering af udpegningen. Der er i den kommunale jordbrugsanalyse for Hillerød Kommune blevet konkluderet følgende: . Hillerød Kommune er ikke en kommune med storskalalandbrug. Langt størstedelen af ejendommene i kommunen, hvorfra der drives landbrug, er mindre end 30 ha og drives som deltidslandbrug. . Der er 4 husdyrbrug i kommunen, som har mere end 75 dyreenheder. . De mindre husdyrbrug er spredt ud over hele kommunen. . Marklodderne er primært præget af planteavl. . Der er store marker i den vestlige del af kommunen, mens der i den nordøstlige del primært er små mindre marklodder i samspil med store naturinteresser. . Der er i kommunen enkelte malkekvægbesætninger og en del mindre kødkvægsbesætninger. Kødkvæget er en vigtig del af afgræsningen af naturarealerne. . Der er over de senere år sket en lille stigning i antallet af hestehold i kommunen, mens antallet af kvæg og svinehold har været faldende. . Mange af arealerne i kommunen er præget af beskyttelsesinteresser. Enten i form af naturbeskyttelse, grundvandsbeskyttelse eller beskyttelse af landskabet og kulturhistoriske værdier. . Det samlede billede af kommunen er, at den østlige del af kommunen er præget af skov og by, mens resten af kommunen er præget af landbrug og åbent land. Der tegner sig ikke noget klart billede af, om der er nogle områder i kommunen, hvor landbrug er mere dominerende end andre, hvis man ser bort fra områderne omkring Gribskov og St. Dyrehave. Der er på baggrund af jordbrugsanalysen ikke noget entydigt billede af, om der er områder i kommunen, hvor landbruget er vigtigere end andre, når man ser på landbruget som helhed. Det hele afhænger dog af, hvordan landbrug defineres. I Hillerød Kommune er der kun enkelte industrialiserede, konventionelle store bedrifter med dyrehold, og kommunen er derfor ikke en landbrugskommune, hvis man 100 / 162 sammenligner med andre arealtunge kommuner udenfor hovedstadsområdet. Derimod er Hillerød Kommune en typisk nordsjællandsk kommune i hovedstadsområdet, med ganske få fuldtidslandmand og i stedet mange fritids og deltidslandmænd. Landmændene i Hillerød Kommune har en vigtig rolle i form af naturforvaltere og kulturbærere, og er en vigtig faktor i arbejdet med at bevare det kulturlandskab, som karakteriserer det åbne land i kommunen. Hillerød Kommune anerkender, at dette multifunktionelle landbrug er vigtigt for kommunens kultur- og naturlandskab, og at landbruget i alle dets former fortsat skal spille en vigtig rolle med at forvalte og bevare det åbne land. Landbruget i kommunen spiller mange forskellige roller. Rollerne er hver især betydningsfulde for det omkringliggende landskab, og er derfor vigtige i det åbne land i hele kommunen. Der er dog områder, hvor kommunen helst ser, at områderne bliver drevet ekstensivt, enten for at bevare naturværdier eller for at bevare et åbent, mindre kulturlandskab med de tilhørende læhegn og terrænformationer. Hillerød Kommune har derfor vurderet, at udpegningen af de særlige værdifulde landbrugsområder skal indeholde de områder, hvor kommunen ønsker, at det intensive landbrug med store jordbrugsmæssige interesser og store sammenhængende marker kan dominere landskabet. Der er med andre ord ikke i udpegningen medtaget områder, hvor ekstensivt naturplejende afgræsning forekommer, og hvor det er nødvendigt, om end dette også kan kategoriseres som landbrug. Derudover er der områder, hvor der ikke bør ske intensiv dyrkning af arealerne. Dette er på lavbundsområderne, på de geologiske interesseområder (Strø Bjerge), i de sårbare naturområder samt i de områder, som er udpeget som potentielle skovrejsningsområder. I Hillerød Syd er udpegningen udtaget på trods af, at området stadig er udmærket landbrugsjord. Revideringen begrundes i, at placering af ny S-togs station og hospital vurderes at udgøre en større samfundsvæsentlig interesse. Store husdyrbrug I henhold til statens interesser i kommuneplanlægningen skal kommunen udpege områder til større husdyrbrug. De større husdyrbrug er defineret som anlæg (driftsbygninger) med plads til mere end 500 DE (dyreenheder). Udpegningen af hensigtsmæssige områder til disse husdyrbrug er sket med baggrund i gode transportmuligheder, områdets robusthed og de landskabelige interesser. I Danmark findes der på landsplan omkring 400 husdyrbrug med mere end 500 DE, og dette antal forventes at vokse. Tendensen er dog, at et fåtal af disse brug er og vil blive placeret i Nordsjælland. I Hillerød Kommune er der ingen nuværende husdyrbrug over 500 DE. Hillerød Kommune har på baggrund af viden om de eksisterende dyrehold, udviklingspotentialet i disse, transportmuligheder samt de landskabelige interesser vurderet, at der er to mindre områder i kommunen, hvor der på sigt kan etableres dyrehold på mere end 500 DE. Skovrejsning Hillerød Kommune ønsker at prioritere områder til skovrejsning for at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, når det kan ske i henhold til de landskabelige værdier, som er beskrevet i landskabskarakteranalysen. Målet er, at en øget skovrejsning fremmer biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante og dyreliv og giver øget mulighed for friluftsoplevelser omkring byområderne. Retningslinjer 2.16.1 De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov. 2.16.2 101 / 162 Indenfor de områder hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne), må der ikke plantes skov. 2.16.3 Indenfor det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov. Redegørelse Skovrejsning Hvem gør hvad Kommunen har efter Planloven ansvaret for at udpege områder, som ønskes tilplantet med skov, på grundlag af en afvejning i forhold til de øvrige areal og miljøinteresser og rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende har kommunen ansvaret for at udpege områder, hvor tilplantning med skov er uønsket af landskabelige, kulturhistoriske eller andre grunde. Det er Naturstyrelsen, der tildeler tilskud. Ifølge VVMreglerne skal skovrejsningsprojekter screenes. Hvis mere end 30 ha ligger i et område, hvor skovrejsning er uønsket, er skovrejsningen VVMpligtig. Hillerød Kommune vil i den næste planperiode, på baggrund af kommunens landskabskarakteranalyse, revurdere udpegning af vindmølleområder, råstofindvinding, arealer med højdebegrænsninger samt grundvandsinteresserne i kommunen. Skovene Staten besluttede i 1990, at skovarealet i Danmark skulle fordobles indenfor en trægeneration, det vil sige i løbet af de næste ca. 80100 år. I dag dækker skovene ca. 11 % af Danmarks areal og målet er fremover at plante 4.000 5.000 hektar ny skov om året, hvoraf halvdelen skal være statsskov og halvdelen private skove. Det vil resultere i, at vi vil have godt 20-25 % skov i Danmark. Skovrejsningsindsatsen målrettes blandt andet mod de områder af landet, hvor der mangler skov og mod bynære områder. Udover at forøge træproduktionen skal skovrejsningen fremme hensynene til friluftslivet, det vilde plante- og dyreliv og beskyttelse af drikkevands- og grundvandsressourcerne. Skovarealet i Hillerød Kommune udgør ca. 45,31 km2 (ca. 4.531 ha) ud af et samlet areal på 214,7 km2 (ca. 21.470 ha), hvilket betyder, at omkring 21 % af kommunens areal er skov. Udover de 21 % skov, der er i kommunen på nuværende tidspunkt, er der udlagt yderligere 12,70 km2 (ca. 1.270 ha) til positiv skovrejsning. Hvis alle positivområder bliver tilplantet med skov, vil skovarealet i Hillerød Kommune udgøre 27 % af kommunens areal. Hovedparten af skovarealet i Hillerød Kommune er statsskov og er centreret i den østlige del af Hillerød Kommune. De nye skovrejsnings og naturprojekter ved Skævinge og Gørløse vil bidrage med bynær skov i den vestlige del af kommunen. Udpegning af skovrejsningsområder Skovrejsningsindsatsen skal målrettes de områder af landet, hvor der mangler skov samt mod bynære områder. Skovrejsningen skal fremme hensynene til friluftslivet, det vilde plante- og dyreliv, samt til beskyttelse af drikkevands- og grundvandsressourcerne. Udpegning af områder, hvor skovrejsning er uønsket I de områder, hvor skovrejsning er uønsket, er baggrunden for udpegningerne at sikre kirkernes omgivelser samt værdifulde kulturmiljøer og landskaber herunder områder, hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder og områder, hvor hensynet til geologiske interesser er uforeneligt med skovrejsning. Der er også taget hensyn til dyrkningsjorde af høj kvalitet og områder, hvor der fx skal ske byudvikling. Endelig skal vindmølleområder af hensyn til optimal udnyttelse af vindenergien, friholdes for skovtilplantning, og der bør etableres en friholdelseszone for skovrejsning på 2 km fra vindmølleområder (jf. vejledning til amternes regionplanlægning 1999). Uddybning af retningslinjer Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord. Der plantes hovedsagligt løvskove med danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. Nåletræer plantes mest for variationen, vildtets og for frøforsyningens skyld. I mange 102 / 162 skovrejsningsprojekter genoprettes småbiotoper som vandhuller og græsningsarealer, og der bliver lagt vægt på den landskabelige indpasning fx understregning af terrænet, flotte udsigter m.v. En ny skov skal være på minimum 2 ha, men bør helst være større for at sikre en rentabel træproduktion. De nærmere regler for rejsning af ny skov findes i "Vejledning om tilskud til privat skovrejsning" udgivet af Naturstyrelsen. Udpegningerne af skovrejsningsområderne er inddelt i 3 områdetyper: Skovrejsningsområder (positivområderne), områder, hvor skovrejsning er mulig (neutralområderne) og områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne). I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov på landbrugsejendomme. I særlige tilfælde kan der gives dispensation. I Hovedstadsregionen er udpegningen af skovrejsningsområder sket med henblik på at: . beskytte grund- og drikkevandsressourcer, . forbedre forholdene for dyre- og plantelivet herunder fremme deres spredningsmuligheder, . øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byerne. Skovrejsnings og naturprojekter ved Skævinge og Gørløse Naturstyrelsen har sammen med den tidligere Skævinge Kommune, den tidligere Hillerød Kommune og Københavns Energi indgået en samarbejdsaftale om to skovrejsnings og naturprojekter ved Skævinge og Gørløse. Formålet med projekterne er at etablere to nye skov og naturområder, som varigt kan beskytte vigtige drikkevandsressourcer og sikre rekreative grønne områder til gavn for befolkningens friluftsliv og for naturen. I projektområderne forventes der etableret skov på lidt mere end halvdelen af arealerne, men en betydelig del af områderne skal også henligge som åbne arealer, dvs. enge, søer, moser o.a. Beslutningen om projektområdernes konkrete udformning sker i samråd med et brugerråd, der er nedsat til projektet. Områderne udgør ca. 1100 ha. Heraf bliver de ca. 720 ha til Skævinge Skov og de ca. 380 ha til Gørløse Skov. Købehavns Energi bevilger pengene til opkøb af ejendommene, efterhånden som de bliver til salg. Naturstyrelsen Nordsjælland står for opkøbene, tilplantningen og pasningen af arealerne fremover. 3. Blå struktur Nye naturområder, i form af vådområder og 10 meter bræmmer langs kommunens vandløb, giver borgerne nye rekreative arealer og muligheder for at færdes i naturen. Byrådet ønske at fremme en overordnet blå struktur, hvor man i fremtiden kan færdes langs vandløb og våde naturområder, fra Hillerød by til Arresø og Roskilde Fjord. Som et resultat af de globale klimaforandringer kan Hillerød Kommune forvente at opleve mere ekstremregn i Blåt hovedstrukturkort (klik på kortet for større udgave) fremtiden. Hvis ikke vi gør noget, medfører det flere oversvømmelser i byen og overløb med vand, der forurener vores vandløb og vådområder. Statens vandplaner stiller øgede krav til kvaliteten af vandmiljøet og vandet i naturens kredsløb. Samtidigt forurenes en stadig større del af hovedstadens grundvand med pesticider, så vi kan forvente at have langt mindre rent drikkevand i fremtiden. Hillerød Kommune ser det som udfordringer, der kræver nye løsninger. 103 / 162 Hillerød Syd Hillerød Kommune får store udfordringer, når kommunen skal udvikle en ny bydel i forbindelse med Nyt Hospital Nordsjælland med en ny station, flere tusinde nye boliger og erhvervsområder. En af de væsentligste udfordringer handler om, hvordan bydelens vand skal håndteres samtidig med, at kommunen lever op til de nye skærpede krav i vandplanerne og målsætningen om at skabe en CO2-neutral bydel. Grønt laboratorium Hillerød Kommune ser vandplanernes nye skærpede krav til vandmiljøet som en udfordring til at tænke nyt og finde nye løsninger og måder at planlægge en by. For at undgå væsentlige ændringer i vandets kredsløb, skal alt regnvand fra befæstede arealer nedsives. Bydelen skal udelukkende spildevandskloakeres, mens regnvand skal håndteres i landskabet og indgå rekreativt i bydelen. Byrådet ønsker, at den ny bydel etableres som et grønt laboratorium for vandteknologi og klimaløsninger, hvor kommunen og Hillerød Forsyning indgår samarbejder med cleantechvirksomheder (OPI) om at løse udfordringerne på nye måder. Retningslinjer HS.3.1 Det er en forudsætning for etableringen af Hillerød Syd, at der er udført en grundvandskortlægning, da området er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Retningslinjer om regnvand Se afsnittet regnvand i nye byområder. Grundvand og drikkevand Hillerød Kommune er grundvands og vandforsyningsmyndighed og står dermed for vandforsyningsplanlægning, tilsyn med drikkevandskvalitet og vandforsyningsanlæg. Derudover er det kommunen, der giver tilladelser til indvinding af grundvand til både drikkevand og afgrødevanding. 104 / 162 Hillerød Kommune vil gennem kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen øge opmærksomheden på de områder i kommunen, der er særligt følsomme i forhold til landbrugsmæssig udnyttelse både i forbindelse med brug af pesticider og tilførsel af nitrat. Hillerød Kommune vil arbejde for, at der sker en begrænsning af pesticidforbruget i kommunen. Det er derfor ikke tilladt at bruge pesticider på de jorde, som Hillerød Kommune ejer og/eller forpagter ud. Hillerød Kommune henstiller til borgerne, at der ikke benyttes pesticider i private haver i kommunen. Dette afsnit beskriver retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcen på baggrund af de statslige vandplaner, de afgiftsfinansierede grundvandskortlægninger samt de kommunale handle og indsatsplaner. Vandplanernes retningslinjer kan ses i Hillerød Kommunes Vandhandleplan. Redegørelse Grundvand og drikkevand I Hillerød Kommune indvindes der på vandværkerne årligt ca. 8 mio m3 grundvand, der benyttes til drikkevand. Heraf indvinder Københavns Energi godt 5 mio m3 til drikkevand. Derudover er der i Hillerød Kommune ca. 150 ejendomme, som har egen vandindvinding, og på ca. 20 ejendomme foregår der indvinding til vanding af afgrøder på enten friland eller i væksthus. Hillerød Kommune vil i 2014 udarbejde en vandforsyningsplan, som dækker hele kommunen. Hillerød Kommune udarbejder indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcen. En indsatsplan for et område udarbejdes første gang på baggrund af en afgiftsfinancieret kortlægning, der er foretaget af Naturstyrelsen. Efterfølgende skal indsatsplaner revideres hvert 5. år, eller hvis der er kommet nye oplysninger, som gør en revision af indsatserne nødvendig. Hillerød Kommune har på nuværende tidspunkt 3 delvandforsyningsplaner, der dækker kommunen. Én der dækker den gamle Skævinge Kommune, én der dækker den gamle Hillerød Kommune, og én der dækker området omkring Uvelse (del af den gamle Slangerup Kommunes Vandforsyningsplan). Da den ene af vandforsyningsplanerne planmæssigt udløber i 2014, vil det være naturligt at udarbejde en samlet plan for vandforsyningen i Hillerød Kommune. Indsatsplanerne for beskyttelsen af grundvandsressourcen udarbejdes af Hillerød Kommune. Indsatsplanerne laves på baggrund af en afgiftsfinansieret kortlægning. De afgiftsfinansierede kortlægninger bliver foretaget og betalt af Naturstyrelsen. Tidligere blev kortlægningerne foretaget af det daværende Frederiksborg Amt. Hillerød Kommune har ét år til at udarbejde en indsatsplan, efter der er modtaget en afsluttet kortlægning. Det er et lovpligtigt krav, at vandværkerne involveres i udarbejdelsen af den indsatsplan, der omfatter deres område. I forbindelse med indsatsplanarbejdet bliver der lavet aftaler om, på hvilken måde vandværkerne og kommunen skal arbejde videre med beskyttelsen af grundvandet. Derudover er det et krav, at der nedsættes et koordinationsforum bestående af politikere, naturforeninger, landbruget og andre interessenter til behandling af indsatsplanerne, inden de bliver forelagt Miljø og Teknikudvalget og Hillerød Byråd. Koordinationsforummet i Hillerød Kommune hedder Grundvandsrådet. Hillerød Kommune har udarbejdet indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i forlængelse af den afgiftsfinansierede kortlægning foretaget af tidligere Frederiksborg Amt og nu Naturstyrelsen. Indsatsplanerne dækker det meste af Hillerød Kommune. Det forventes, at Naturstyrelsen afslutter kortlægningen af den sidste del af Hillerød Kommune i 2015. 105 / 162 Sårbare områder Hillerød Kommune vil arbejde videre med at beskytte grundvandet og sætte fokus på de sårbare områder indenfor kommunen. Hillerød Kommune arbejder for at begrænse belastningen af områderne nær vandværkernes boringer (vandværkernes beskyttelsesområde) samt andre områder med særligt følsomme drikkevandsinteresser. Hillerød Kommune vil arbejde for, at vandplanernes foreslåede virkemiddel med at udpumpe rent grundvand for at undgå sommerudtørring af vandløb ikke kommer til anvendelse. I stedet vil kommunen give indvindingstilladelse med særlige vilkår til indvindinger, der kan give problemer med sommerudtørring af vandløb. I forbindelse med påbud om spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land vil Hillerød Kommune arbejde for, at der ikke sker forskelsbehandling for de tilbageværende ejendomme set i forhold til de ejendomme, der allerede har modtaget påbud om spildevandsrensning. Retningslinjer 3.1.1 Vandværkerne skal efterleve de aftaler der er og bliver lavet i indsatsplanerne for de respektive vandværker. 3.1.2 Vandværker og andre der ønsker at etablere en ny vandindvinding, eller andet der kan påvirke grundvandsressourcen, skal benytte kommunens grundvandsmodel til en vurdering af projektets påvirkning af området. 3.1.3 Områderne omkring vandværkernes indvindingsboringer skal sikres ved, at der foretages beregning af vandværkets BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder). Indtil denne beregning er foretaget, vil vandværkets tidligere kildepladszone være gældende som vandværkets beskyttelsesområde. 3.1.4 Inden for sårbare eller nitratfølsomme grundvandsområder samt vandværkernes beskyttelsesområder må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand, med mindre der kan gøres rede for, at nedsivning kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Redegørelse Sårbare områder Sårbare områder for grundvand og drikkevandsindvinding kan ses i forhold til flere forskellige komponenter. Generelt vurderes sårbarheden af grundvandsmagasinet på, hvor tykt et lerlag der er ovenover magasinet. Lerlagene over grundvandet spiller en vigtig rolle i vurderingen af den naturlige grundvandsbeskyttelse, fordi lerlagene kan virke som en barriere eller forsinkelse overfor nedsivning af forskellige typer af uønskede stoffer. Derudover sker der i lerlagene en naturlig nedbrydning af visse stoffer, nitrat, pesticider og klorerede 106 / 162 opløsningsmidler. Lerlagstykkelsen varierer meget i Hillerød Kommune. Beskyttelsen af grundvandet afhænger også af, om der indvindes grundvand fra det dybtliggende kalkmagasin eller fra et mere overfladenært sandmagasin. Vandplanerne viser, at der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen under Hillerød Kommune. Et sårbart område i forhold til drikkevandsindvinding er området omkring vandværkernes boringer. I tidligere regionplaner har der været defineret en kildepladszone omkring vandværket og boringerne. Denne zone er udgået i forbindelse med vandplanerne. Vandværkernes indvindingsoplande bliver defineret i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning, der udføres af Naturstyrelsen Roskilde. Der kan beregnes boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for vandværkernes boringer og på den måde danne grundlag for at lave beskyttelsesaftaler med omkringboende. Hillerød Kommune samarbejder med de omkringliggende kommuner om beskyttelse af grundvandsressourcen. Samarbejdet består bl.a. i deltagelse i erfamøder generelt på grundvandsområdet. Derudover har Hillerød Kommune en opdateret grundvandsmodel, der kan benyttes til vurderinger af nye tiltag, som kan påvirke grundvandsressourcen og den omkringliggende våde natur. Vandplanernes retningslinjer fremgår af Hillerød Kommunes Vandhandleplan. Indvindinger Hillerød Kommune vil give nye og forlænge eksisterende indvindingstilladelser til erhvervsdrivende, markvandere og lignende i forhold til enhedsforbrug for vanding af afgrødetype m.m. Retningslinjerne, der benyttes til meddelelse af vandindvindingstilladelse, fremgår af Hillerød Kommunes Vandhandleplan. Hillerød Kommune vil skabe overblik over, hvor mange ubenyttede brønde og boringer der er i kommunen. Ubenyttede brønde og boringer giver direkte adgang til grundvandsressourcen, og der kan utilsigtet ske en masiv forurening af ressourcen, hvis der sker et spild tæt ved. Hillerød Kommune vil derfor jf. Vandforsyningsloven påbyde lukning af brønde og boringer, der ikke længere benyttes til indvinding af drikkevand eller til lovlig indvinding til markvanding. Ejendomme, som indvinder til eget og andres forbrug fra egen boring/brønd, skal foretage en forenklet kontrol af vandet fra egen boring/brønd. Retningslinjer 3.2.1 Der kan kun meddeles nye og forlængelse af eksisterende tilladelser til indvinding af overfladevand fra søer og åer, hvis den naturmæssige påvirkning er ubetydelig. 3.2.2 Der skal i forbindelse med ansøgning om nye eller forlængelse af eksisterende indvindingstilladelser fremsendes dokumentation for, at den ønskede vandindvinding ikke påvirker overfladenære vandforekomster i området. Dette gøres ved, at der foretages en modellering af vandindvindingen i Hillerød Kommunes Grundvandsmodel. 107 / 162 Redegørelse Indvindinger Hillerød Kommune skal på baggrund af ansøgninger udarbejde forlængelse af eksisterende indvindingstilladelser til indvindere i kommunen. Tilladelserne skal indeholde vilkår for overholdelse af vandplanerne og vil nogen steder måske betyde en begrænsning af indvindingsmængden. I Hillerød Kommunes Vandhandleplan er det defineret, hvilken indvindingsmængde der forventes at være nødvendig for at kunne have vand nok til de forskellige former for afgrøder, virksomheder, personer m.m. Indvinding af drikkevand og vand til industrien kan påvirke de vandløb, der ligger i nærheden. Dette ses især i de indvindingsområder, hvorfra der oppumpes og eksporteres vand til forsyning af store bebyggede områder, og de områder der forsyner hovedstadsområdet (indvindes af Københavns Energi). De erhvervsdrivende, der indvinder vand til markvanding, kan også påvirke de vandløb, der ligger i nærheden. I denne forbindelse afgøres påvirkningen bl.a. af den benyttede indvindingsborings dybde. Hvis der indvindes fra en kort boring, som tager vandet fra mere overfladenære lag, vil der ses en større påvirkning af omkringliggende vandområder og naturtyper. Den årlige vandindvinding må ifølge vandplanerne ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Det er beregnet sådan, at den udnyttelige grundvandsressource svarer til 35 % af grundvandsdannelsen. Grundvandsstanden må ikke påvirkes så meget af menneskeskabte ændringer, at der sker en forringelse af tilstanden i tilknyttede vandområder, at de tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål, eller at der kan ske signifikant skade på tørre naturtyper, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten. Vandplanernes retningslinjer er gengivet som bilag i Hillerød Kommunes Vandhandleplan. Hvert vandværk i Hillerød Kommune indvinder vand fra mindst en boring. I vandværkernes indvindingstilladelser er det angivet, at der omkring hver boring skal etableres en beskyttelseszone på 10 meter. Staten har lovfastsat, at der skal etableres en 25 meters sprøjte, gødnings og gødskningsfri zone omkring vandindvindingsboringer. Hillerød Kommune skal via tilsyn på vandværkerne være med til at sikre, at der sker en beskyttelse af vandværkernes boringer. Det er det enkelte vandværk, der er forpligtet til at orientere ejere af matrikler og nabomatrikler om, at der er en 25 meters beskyttelseszone på ejendommen. Der kan ifølge loven ansøges om kompensation for zonen af den person, der har boringen liggende på sin ejendom. Derudover kan det enkelte vandværk lave frivillige aftaler med naboejere om at begrænse brugen af sprøjtemidler m.m. Hillerød Kommune fører tilsyn med, at der foretages vandanalyser af vand fra boringer og brønde, der benyttes til drikkevand. Det er et krav, at kommunalbestyrelsen tager stilling til analysefrekvensen for borgernes egne boringer. Der er tidligere taget en beslutning om, at vandet fra borgernes egne vandforsyninger skal analyseres hvert 3. år. Vådområder 108 / 162 Vådområder er udstrømningsområder for grundvand, eller områder som gennemstrømmes af overfladevand. Vådområder giver større afveksling i landskabet, bidrager til at skabe flere rekreative oplevelser i naturen, større artsrigdom (biodiversitet) og så kan de bidrage til at fjerne næringsstoffer, der ellers skaber algevækst og iltsvind i søer, fjorde og have. Andelen af vådområder er i mange år gået tilbage, som følge af intensiv afvanding, dyrkning og byudvikling. Hillerød Kommune ønsker at bidrage til at vende denne udvikling. Lavbundsarealer Hillerød Kommune ønsker at bidrage til, at flere lavbundsarealer i fremtiden genskabes til vådområder for at øge naturkvaliteten og undgå iltsvind og algeopblomstring i Arresø og Roskilde Fjord. De udpegede lavbundsarealer er særligt følsomme landbrugsområder, hvor der gives tilskud til ekstensiv drift med afgræsning og høslæt. Hillerød Kommune vil arbejde for at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, fordi det påvirker naturens tilstand, og fordi der ofte findes kulturhistoriske spor, der ødelægges ved udtørring. Hillerød Kommune prioriterer de lavbundsarealer naturmæssigt højest, som ligger inden for kommuneplanens biologiske kerneområder og spredningskorridorer. Hillerød Kommune reducerer de udpegede lavbundsarealer ved Sydbyen for at give mulighed for, at der kan anlægges et nyt hospital. Retningslinjer 3.4.1 Alle lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer senere genopretning til vådområde eller andre naturområder. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer eller fordyrer etablering af vådområder i lavbundsarealerne. 3.4.2 I lavbundsarealer skal landbrugsdriften søges ekstensiveret og vandstanden hævet med henblik på at reducere næringsstofudvaskningen, forbedre forholdene for de vilde dyr og planter og skabe vandreservoirer for at imødegå klimaforandringer. Redegørelse Lavbundsarealer De udpegede lavbundsarealer er lavtliggende områder, som tidligere var søer, moser, enge og fjordarme. Områderne er i dag typisk under landsbrugsmæssig drift. Hensigten med udpegningen af lavbundsarealerer er at sikre, at områderne kan bevares, så nogle af de tidligere våde naturtyper kan genskabes gennem naturgenopretningsprojekter. Genopretning af vådområder består i at genskabe den naturlige vandstand ved at regulere dræning, grøfter, oppumpning og opstemning. Dyrkning af energipil vil kunne 109 / 162 være medvirkende til omsætning af næringsstoffer i disse områder. Når et genopretningsprojekt er gennemført, må lavbundsarealerne ikke anvendes til normal intensiv landbrugsdrift igen. Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af ældre kort, oplysninger fra landbrugsministeriets arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. Hillerød Kommune har i forbindelse med denne kommuneplan ændret afgrænsningen af lavbundsarealerne ved sydbyen for at give plads til fremtidig byudvikling. Hillerød Kommune vurderer, at en udbygning af sydbyen med Nyt Hospital Nordsjælland, ny station og deraf følgende byudvikling er af væsentlig samfundsmæssig betydning, og at en reduktion af de udpegede lavbundsområder kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer i forbindelse med lavbundsområderne. Kvælstofvådområder Hillerød Kommune ønsker at bidrage til at reducere algevækst i Roskilde Fjord ved at skabe/genskabe vådområder i forbindelse med Havelse Å. Hillerød Kommune ønsker i samarbejde med Frederikssund og Halsnæs Kommuner at genskabe et vådområde ved Apholm og er ligeledes indstillet på, at der etableres et vådområde ved Attemosen. I de udpegede potentielt egnede vådområder kan der gives tilskud til ændret afvanding efter Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Retningslinjer 3.5.1 Der kan ikke gives tilladelse til konkrete bygge- og anlægsarbejder, der forhindrer genskabelse af et naturligt vandstandsniveau på lavbundsarealer, der er udpeget til at kunne genoprettes til vådområder. Redegørelse Kvælstofvådområder Vådområder er fugtige og våde områder, hvor vandspejlet typisk ligger under jordoverfladen. I perioder med nedbør kan vandspejlet være over jordoverfladen, fordi området oversvømmes af vand. Når et område oversvømmes afgasses kvælstof til luften. Kvælstof der ellers ville ende i Roskilde Fjord og virke som næring for alger, der forårsager iltsvind. Hillerød Kommune samarbejder, i forbindelse med de statslige vandplaner, med de øvrige kommuner i vandoplandet til Roskilde Fjord om, at etablere vådområder, som skal bidrage til at reducere udledningen af kvælstof til fjorden. I Hillerød Kommune er to lavbundsarealer udpeget som potentielt egnede vådområder i forbindelse med de statslige vandplaner. Det ene område ligger ved Apholm, på grænsen mellem Frederikssund, Halsnæs og Hillerød Kommune. Det andet ligger ved Attemosen nordøst for Gørløse. 110 / 162 Fosforvådområder Hillerød Kommune vil bidrage til et mere afvekslende landskab og en større artsrigdom i naturen ved at skabe/genskabe ådale i forbindelse med Pøle å, Æbelholt å og Lyngby å systemerne. Retningslinjer 3.6.1 Der kan ikke gives tilladelse til konkrete bygge- og anlægsarbejder, som forhindrer genskabelse af et naturligt vandstandsniveau på lavbundsarealer, der er udpeget til at kunne genoprettes til ådale. Redegørelse Fosforvådområder Forsforvådområderne er et væsentligt virkemiddel i vandplanerne til at undgå algevækst ved at fjerne fosfor fra vandet, inden det når ud til Arresø. Samlet set forventes et krav i vandplanernes 2. planperiode (2015-2021) om etablering af fosforvådområder (ådale) på ca. 177 hektar ud til Arresø. En del af fosfor vådområderne forventes at skulle etableres i Hillerød Kommune. Etablering af fosforvådområder i de udpegede lavbundsarealer skal bidrage til at opfylde vandplanernes målsætning om at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra gødskning og udledning til kystvandene og søer. Hillerød Kommune har valgt at udpege mulige forforvådområder allerede i denne kommuneplan for at bane vejen for vandplanernes 2. planperiode. Vandløb og søer Vandløbsinteresserne i Hillerød Kommune favner både afledning af vand og beskyttelse af mangfoldig flora og fauna. Det er en svær balance, hvor vandløb og søer i Hillerød Kommune gennem tiden er blevet belastet med udledning af forurenende stoffer og næringsstoffer fra byspildevand, landbrug samt spredt bebyggelse. Det har medført en negativ effekt på det alsidige plante og dyreliv i henholdsvis vandløb og søer. Yderligere er vandløbene blevet påvirket ved reguleringer, spærringer, rørledninger, vandindvinding og intensiv vedligeholdelse. I forbindelse med byudvikling er der ændret på de hydrauliske belastninger af vandløbene, så der kan forekomme oversvømmelser og nedbrydning af vandløbsbrinker. I søerne har næringstofbelastningen flere steder ført til øget algevækst, der forårsager bortskygning af bundplanter med iltsvind samt forringelse af dyre- og plantelivet i søerne til få dominerende arter. 111 / 162 Der er foretaget en forbedring ved reduceret udledning af forurenende stoffer og næringsstoffer fra byspildevand, landbrug og spredt bebyggelse, samt forbedring af de fysiske forhold og mere miljøvenlig vedligeholdelse, men der er fortsat behov for at forbedre vores vandløb og søer med henblik på at opnå et alsidigt dyre og planteliv. Der er krav fra de statslige vandplaner om, at vandløb og søer skal opfylde miljømålet om god økologisk tilstand samt sikre forebyggelse af eventuelle forringelser af vandområderne. Vandløb Hillerød Kommune vil forbedre vandløbene, så der er grundlag for et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Hillerød Kommune vil lave naturforbedrende projekter i vandløb, hvor der foretages en afvejning af de interesser, der knytter sig til vandløbene. Forbedring af fysiske forhold i vandløb kan gøres ved fjernelse af spærringer, reduceret grødeskæring og oprensning, åbning af rørlagte vandløb og ved genslyngning af vandløb tilbage til oprindelige forhold med en mere naturlig hydraulisk belastning. Hillerød Kommune vil forbedre vandkvaliteten ved at reducere den hydrauliske belastning, mængden af næringsstoffer og forurenende stoffer til vandløbene. Hillerød Kommune vil udover de kommunale vandhandleplaner for vandløb iværksætte naturforberende vandløbsprojekter samt undersøge og kortlægge de fysiske forhold samt flora og fauna. Hillerød Kommune vil udover indsatserne i den kommunale vandhandlingsplan sætte fokus på udledninger fra trafikbelastede arealer for yderligere at reducere tungmetaller, olie og benzin til vandløbene. Ligeledes vil der i planperioden blive arbejdet på klimatilpasning, således at mængden af overløb fra fælleskloak ikke øges udover vandplanernes kvalitetskrav til organisk stof for vandløb med god eller høj økologisk tilstand. Hillerød Kommune arbejder på at neddrosle udledninger til vandløb og separate regnvandsledninger til naturlig afstrømning. Retningslinjer Hillerød Kommune har, ud over de statslige retningslinjer, udarbejdet yderligere retningslinjer på spildevandsområdet for vandløb. Følgende retningslinjer skal indarbejdes i Hillerød Kommunes kommende Spildevandsplan 2013 for at sikre det administrative grundlag til at arbejde videre med kommuneplanens mål. For retninglinjer i øvrigt henvises til vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven m.m. 3.7.1 Forurenet vejvand skal i videst mulig omfang renses/filtreres langs vejen inden udledning til vandløb. 3.7.2 Tag- og overfladevand skal neddrosles til naturlig afstrømning ved udledning til regnvandsledning eller vandløb. 3.7.3 112 / 162 Anlæg, der leder ud til regnvandsledninger og vandløb, skal kunne håndtere en 5 årsregn uden overløb. Redegørelse Vandløb Hillerød Kommune vil bevare vandløb med et særligt værdifuldt dyre og planteliv og andre værdier så som naturhistoriske, kulturhistoriske og landskabelige. Hillerød Kommune forventer at gennemføre mange vandløbsprojekter i de kommende år for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene og opnå en øget biodiversitet (alsidigt dyre og planteliv). Bl.a. på baggrund af de statslige vandplaner. De statslige vandplaner er implenentering af EU´s vandrammedirektiv, hvor målsætningen er, at alle vandområder skal opnå god økologisk tilstand. I Hillerød Kommune er der målsatte vandløb, der ikke opfylder miljømålene fra vandplanen for hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjords 1. planperiode 2010-2015. Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der er fastlagt krav om nye tiltag på vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune. Hillerød Kommune skal på disse vandløb gennemføre indsatser for at opnå målsætningen om mere naturlige vandløb med øget biodiversitet og bedre vandkvalitet på de vandløb. For alle vandløb gælder bestemmelser for benyttelse og beskyttelse. Ifølge vandløbsloven er det bestemmelserne til afledning af vand og til foranstaltninger på vandløb, der skal foregå under hensynstagen til miljømæssige krav til vandkvaliteten. På vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 må der desuden ikke foretages ændringer i tilstanden af disse, ud over sædvanlig vedligeholdelse, uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven. For retningslinjer for alle vandløb henvises til vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven m.m. i forbindelse med vandløbsrestaurering, vandløbsregulering, ændret vedligeholdelse i åbne vandløb, indgreb i vandløbenes fysik, faunaspærring, renovering/omlægning af rørlagte vandløb, vedligeholdelse af rørlagte vandløb og dræn m.m. Hillerød Kommune er omfattet af 2 statslige vandplaner. Størstedelen af Hillerød Kommune er omfattet af vandplanen med hovedvandopland til Isefjord og Roskilde Fjord. En mindre del af Hillerød Kommune er omfattet af vandplanen med hovedvandopland Øresund. De statslige vandplaner indeholder retningslinjer med målsætningen om at opnå god økologisk tilstand i vandløb, bl.a. ved at reducere mængden af næringsstoffer og forurenende stoffer og den hydrauliske belastning i vandløb. I første planperiode, 20102015, er vandløbsindsatser i Hillerød Kommune kun omfattet vandløb fra vandplanen for hovedvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord. Målsætningen for de enkelte vandløbsstrækninger fremgår af de kommunale vandhandleplanerne, med prioritering af indsatskrav på udpegede vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune, på baggrund af de statslige vandplaner. For retningslinjerne for vandløb omfattet af vandplanerne henvises til de kommunale vandhandleplaner. For spildevandsområdet kan retningslinjerne ses under afsnittet Infrastruktur og Forsyning. Målsatte vandløb er kategoriseret efter, hvor god eller dårlig økologisk tilstand de er i. Den økologisk tilstand er fastsat ud fra smådyrsfaunaen, der bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste. Kravet om god økologisk tilstand er for de fleste vandløb sat til faunaklasse 5. De fleste vandløb i Hillerød Kommune er i dårligere tilstand end målsætningen i de statslige vandplaner. Målsætningen for de naturlige vandløb i Hillerød Kommune, der er omfattet af vandplanen om at opnå god økologisk tilstand, svarer til faunaklasse 5. Vandplanerne stiller krav om, at vandløbenes målsætning skal opnås ud fra virkemidler som ændret vedligeholdelse, fysisk forbedring, genåbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer. Indsatser der skal forbedre forholdene for et alsidigt dyre og planteliv i vandløbene. For vandløb omfattet af de statslige vandplaner med konkrete målsætninger og indsatskrav, henvises til de kommunale vandhandleplaner. For en stor del af vandløbene vil det være nok at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Der kan være tale om helt eller delvist ophør med vandløbsvedligeholdelsen. For nogle 113 / 162 vandløb vil det dog være nødvendigt at supplere den ændrede vedligeholdelse med vandløbsrestaurering med henblik på at opnå miljømålet. Vandløbsrestaureringen vil i første planperiode bestå af mindre restaureringstiltag, såsom udlægning af gydegrus og sten og bearbejdning af brinker og profil på egnede steder, mens egentlige genslyngninger kun undtagelsesvis kan komme i betragtning i forbindelse med åbning af rørlagte vandløb og omkring en tidligere spærring. For rørlagte vandløbsstrækninger skal disse åbnes, og i den forbindelse vil der skulle ske en større eller mindre restaurering af strækningen. Fjernelse af fysiske spærringer skal ske de steder, hvor der er en fysisk barriere for spredning af fisk og smådyr. Der er ikke krav om fjernelse af spærringer i 1. planperiode i Hillerød Kommune. For yderligere beskrivelse henvises til de kommunale handleplaner. Hillerød Kommune har i de kommunale vandhandleplaner lavet en prioritering af de statslige indsatskrav på vandløb. Prioriteringen af vandløb har ført til en rækkefølge med forventet tidspunkt for igangsættelse og udførelse af indsatserne på de vandløb, der er opstillet i vandplanen, på baggrund af en konkret vurdering ud fra valgte kriterier beskrevet i de kommunale vandhandleplaner. En endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. I Hillerød Kommune findes 3 af Nordsjællands bedste vandløb med høj økologisk tilstand, hvilket svarer til faunaklasse 7, hhv. Følstrup Bæk, Bremerholm Bæk og Skelbækken. Hovedparten af de målsatte vandløb har dog en moderat økologisk tilstand, hvilket svarer til faunaklasse 4. En mindre del af vandløbsstrækningerne har en ringe eller dårlig økologisk tilstand, faunaklasse 3 og 2. De væsentligste årsager til at vandløbene har en for dårlig tilstand er, at de stadig får tilført spildevand fra det åbne land, overløb fra fælleskloak og næringsstoffer fra landbruget. Samtidig er flere vandløb rørlagte eller har spærringer, der forhindrer passage for vandløbsfaunaen. Flere vandløb er rettet ud, så de er blevet unaturligt lige med dårlige fysiske forhold. Flere vandløb bliver vedligeholdt og oprenset for meget til, at der kan etableres et alsidigt plante- og dyreliv. Indsatsen for at reducere antallet af overløb fra urenset spildevand fra fælleskloak vurderes at ville forbedre kvaliteten af flora og fauna i vandløbene i vandplanperioden. Indsatsen bør i henhold til retningslinjerne i vandplan 20102015 prioriteres sideordnet ud fra vandløb med den højeste DVFImålsætning først. For at imødegå hydrauliske problemer i vandløbene arbejdes der på, at udledninger til vandløb og separate regnvandsledninger drosles ned til naturlig afstrømning, hvilket vil sige, at afledningen vil blive droslet ned til maksimalt 0,5 liter pr. sekund pr. reduceret ha, såfremt der ikke ligger en modelberegning på, at en anden størrelse udledning kan lade sig gøre. Med Spildevandsplan 2013 vil Hillerød Kommune gennemføre yderligere tiltag. Spildevandsplanen indeholder kortlægning af hydrauliske problemer fra regnvandsudledninger, kortlægning af forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet) fra spildevand i vand og sediment og klimatisk relaterede problemer på vandløbsområdet. Påvirkning fra spildevandsudledninger i vandløb er primært indholdet af spildevandets indhold af iltforbrugende organisk stof. Vandløb i Hillerød Kommune Der er omkring 120 km offentlige vandløb i Hillerød Kommune, dvs. vandløb der er regulativsatte, og som kommunen vedligeholder. At et vandløb er regulativsat betyder, at det er omfattet af et regulativ, der fastsætter fysiske forhold samt vedligeholdelse og pligter i vandløb. Regulativer indeholder således bestemmelser om vandløbs skikkelse og dimensioner, bygværker, bredejerforhold, vedligeholdelse, tilsyn, administrative forhold m.v. Hillerød Kommune har ikke nogen forbindelse til kysten, og er derfor afhængig af vandløbssystemerne over kommunegrænserne for at aflede overfladevand. Vandløb i Hillerød Kommune varierer fra små bække med gode fysiske forhold med godt fald, slyngning, stenet bund og en høj biodiversitet til afvandingskanaler med dårlige fysiske forhold, lige forløb med ringe fald, blød bund og en lav biodiversitet. Hillerød Kommune har 2 hovedvandløbssystemer, Pøle Åsystem og Havelse Åsystem. Pøle Å gennem Hillerød by, videre nordvest langs Gribskov og gennem dele af Gribskov Kommune for at ende i Arresø. Pøle Å er det vigtigste vandløb for afledning af vand fra 114 / 162 Hillerød by. Havelse Å afvander den sydlige del af Hillerød Kommune og har tilløb fra Allerød Kommune. Havelse Å har sit udløb i Roskilde Fjord. Desuden er der i Hillerød Kommune Æbeltholt Åsystemet, der afvander til Arresø, samt enkelte vandløb der afvander til Esrum sø, og dermed har udløb til Kattegat via Esrum Å. Endelig er der et enkelt vandløb, Karlebogrøften, der løber til Nivå og dermed har udløb til Øresund. Foruden de offentlige vandløb er der mange private vandløb inkl. grøfter og rørledninger i Hillerød Kommune. De private vandløb vedligeholdes af de respektive lodsejere. Søer Hillerød Kommune vil forebedre søerne, så de opnår et alsidigt dyre og planteliv. Mængden af næringsstoffer og forurenende stoffer i søer skal reduceres for at øge naturkvaliteten og for at undgå algeopblomstring og iltsvind om sommeren. Hillerød Kommune vil arbejde på at udføre naturforbedrende projekter, hvor søer indgår. Hillerød Kommune vil bevare og forbedre søerne med henblik på at opnå et alsidigt dyre- og planteliv. Hillerød Kommune vil bevare søer med et særligt værdifuldt dyre og planteliv og andre værdier så som naturhistoriske, kulturhistoriske, landskabelige eller badeanvendelse. Hillerød Kommune vil forbedre vandkvaliteten i de søer, der ikke lever op til målsætningen i de statslige vandplaner, så de opnår et alsidigt dyre og planteliv. Indsatsen på spildevandsområdet for Esrum Sø er udsat til 2. planperiode. Hillerød Kommune vil fremskynde kortlægning og måling på udledninger fra overløb fra fælleskloak i oplandet til søen, da søer vil være længst tid om at opfylde miljømålene i vandplanen. Retningslinjer 3.8.1 Trafikbelastet vejvand skal i videst mulig omfang renses/filtreres langs vejen, inden udledning til søer. 3.8.2 Der kan ikke udledes spildevand til søer/moser uden afløb. Redegørelse Søer Hillerød Kommune har målsatte søer i 2 vandplaner. For hovedvandopland Øresund og for hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. Søer skal mindst opnå god eller høj økologisk tilstand. Vandplanerne stiller krav om, at søers målsætning opnås ud fra virkemidler som ændret sørestaurering. De generelle retningslinjer i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven m.v., udgør reglerne for beskyttelse af søer. I tilknytning til disse bestemmelser er der i vandplanen beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til naturbeskyttelsesloven understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne for at opnå "god/høj økologisk tilstand" i søer. For retningslinjerne henvises til de kommunale vandhandleplaner. Retningslinjerne har bindende virkning overfor Hillerød Kommune og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for hovedvandoplandene. For spildevandsområdet kan retningslinjerne ses under afsnittet Infrastruktur og Forsyning. Hillerød Kommune har, ud over de statslige retningslinjer, udarbejdet yderligere retningslinjer på spildevandsområdet for søer. Retningslinjerne indarbejdes i Hillerød Kommunes kommende Spildevandsplan 2013 for at sikre det administrative grundlag til at arbejde videre med kommuneplanens mål. Retninglinjer i øvrigt henvises til miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven m.m. 115 / 162 De statslige vandplaner er implementering af EU´s vandrammedirektiv, hvor målsætningen er, at alle vandområder skal opnå god økologisk tilstand. Hillerød Kommune er omfattet af 2 statslige vandplaner 20102015. Størstedelen af Hillerød Kommune er omfattet af vandplanen med hovedvandopland til Isefjord og Roskilde Fjord. En mindre del af Hillerød Kommune er omfattet af vandplanen med hovedvandopland Øresund. De statslige vandplaner indeholder retningslinjer med målsætningen om at opnå bedre vandkvalitet af søer, bl.a. ved at reducere mængden af næringsstoffer og forurenende stoffer i søer. Vandplanerne stiller krav om, at søers målsætning opnås ud fra virkemidler som ændret sørestaurering. Ifølge de statslige vandplaner er opfyldelse af målsætningen for søerne i Hillerød Kommune udskudt til næste vandplanperiode på grund af manglende oplysninger om den nuværende tilstand. Kommunerne har udarbejdet handleplaner på baggrund af de statslige vandplaner, men idet der ikke er konkrete indsatser på søer i første planperiode til opnåelse af målsætningen om god økologisk tilstand, har Hillerød Kommune ikke foretaget en prioritering af indsatser. For yderligere oplysninger henvises til de kommunale vandhandleplaner. Mange søer er som udgangspunkt kategoriseret efter, hvor god eller dårlig en økologisk tilstand de er i. De fleste søer er i dårligere tilstand end målsætningen i de statslige vandplaner. Flere af søerne i Hillerød Kommune er blevet for næringsrige til, at der kan befinde sig et alsidigt dyre og planteliv som følge af dyrkning og byudvikling. Arresø har en dårlig økologisk tilstand, hvor Esrum Sø har en høj økologisk tilstand. Søerne får stadig tilført spildevand fra overløb fra fælleskloak og næringsstoffer fra landbruget. Særligt indsatsen for at reducere antallet af overløb fra urenset spildevand fra fælleskloak vurderes at ville forbedre flora og fauna i Esrum Sø i 2. planperioden. Esrum Sø har udledning fra overløb i Nødebogrøften fra fælleskloak, ligesom der er udledninger fra andre mindre overløb til Esrum Sø. Kortlægning og måling af overløbet fra fælleskloak til Nødebogrøften vil blive igangsat i 1. planperiode af vandplan 2010-2015. Især Strødam Engsø vurderes at få reduceret den direkte tilledning af organiske stof og miljøfarlige stoffer (miljøfarlige stoffer er omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet) fra reduceret overløb fra Hillerød By til Pøle Å inden 2019. Dermed reduceres den direkte tilførsel af slam til bunden. I en del søer og vandhuller er vandkvaliteten også dårlig på grund af øget næringstofbelastning i forbindelse med fodring af ænder. For at fremskynde en forbedret tilstand og opnå god økologisk tilstand i søerne, kræver det yderligere indsats med nedsat tilførsel af næringsstoffer fra tag og overfladevand samt fra landbrug såvel som restaureringer i søerne. Med Spildevandsplanen 2013 vil Hillerød Kommune gennemføre indsatser overfor tilførsel af spildevand fra det åbne land ligesom der med Landbrugsloven reguleres tilførsel af næringsstoffer fra landbruget i forbindelse med nye miljøgodkendelser. Søer i Hillerød I Hillerød Kommune ligger en del af Esrum sø, som er Danmarks vandrigeste sø, og en del af Arresø som er Danmarks største sø. I forbindelse med Pøle Å er der 3 ikke målsatte; engsøer Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge. Søerne ligger hhv. helt og delvist inden for Hillerød Kommune. Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge blev etableret i Pøle Å systemet i 90'erne med henblik på at tilbageholde en stor del af næringsstoffer til Arresø. Formålet var at forbedre vandkvaliteten i Arresø og Roskilde Fjord. Arresø har modtaget meget byspildevand, næringsstoffer fra landbruget samt spildevand fra spredt bebyggelse. Målinger i dag giver anledning til at tro, at de 3 engsøger ikke længere kan tilbageholde næringsstoffer, idet puljen af næringsstoffer i søerne er blevet for stor, så søerne i stedet frigiver næringsstoffer. Det er ikke hensigtsmæssigt for hverken engsøerne, Pøle Å, Arresø eller Roskilde Fjord. I Hillerød by ligger Teglgårdssøen og Frederiksborg Slotssø. Teglgårdssøen er del af et større system af søer, der bidrager med vand til Frederiksborg Slotssø, hvis vandstand reguleres for at fundamentet under Frederiksborg Slot, som er lavet af egestolper, altid står under vand. Der er foretaget en stor indsats for at fjerne tilførslen af byspildevand til Frederiksborg Slotssø, Teglgårdssøen og Arresø, men efter mange års tilledning indeholder søerne stadig store interne puljer af næringsstoffer ophobet i søbunden, der påvirker søernes tilstand i dag. 116 / 162 Friluftsliv ved søer og vandløb Hillerød Kommune ønsker at sikre borgernes adgang til at dyrke friluftsliv i et rent og hygeinisk vandmiljø. Benyttelsen af vandmiljøet skal ske under hensynstagen til naturgrundlaget. Friluftsområderne i vandmiljøet er udpeget på kort. Der er ikke planlagt ændringer i udpegningen af friluftsområder med tilknytning til vandmiljøet i denne planperiode. Hillerød Kommune vil i planperioden kortlægge de sundhedsmæssige aspekter, der er i forbindelse med overløb fra fælleskloak til vandmiljøet. Hillerød Kommune vil arbejde for som minimum at sikre den nuværende tilfredsstillende badevandskvalitet i badeområdet for Esrum Sø. Hillerød Kommune vurderer, at der ikke kan udpeges yderligere badeområder i søerne i denne vandplanperiode, da badeområder skal kunne leve op til en tilfredsstillende kvalitet inden 2015. Der forventes ikke en yderligere indsats for forbedret spildevandsrensning udover vandhandlingsplanens indsats i perioden 2014-2019. Retningslinjer Sejlads 3.9.1 Sejlads på søer sker efter tilladelse med enkelte ejere, hvis det ikke er i strid med beskyttelsesinteresser. 3.9.2 Sejlads uden motor på Pøle Å er kun tilladt fra Solbjerg Bro til udløbet til Arresø uden for fuglenes yngletid, dvs. fra 15. juli til 1. april. Vedrørende sejlads på Arresø og Esrum Sø henvises til Naturstyrelsens hjemmeside. Lystfiskeri 3.9.3 Lystfiskeri i søer og vandløb sker efter tilladelse med de enkelte ejere. 3.9.4 Lystfiskeri i Teglgårdssøen og øvrige kommunalt ejede gadekær/damme er tilladt ved erhverv af gyldigt fisketegn. Vedrørende lystfiskeri i Strødam Engsø, Solbjerg Engsø, Arresø og Esrum Sø henvises til Naturstyrelsens hjemmeside. Badevand 3.9.6 Der skal opsættes skilte med generel advarsel om, at badning frarådes ved opblomstring af giftige alger i forbindelse med badeområder. Redegørelse Friluftsliv Friluftsområderne i/ved/på vandmiljøet er i hovedtræk administreret enten af 117 / 162 Naturstyrelsen Nordsjælland eller Hillerød Kommune. Naturstyrelsen er lodsejer af de store søer Arresø og Esrum sø i Hillerød Kommune, hvor der er friluftsaktiviteter. Friluftsområderne tager udgangspunkt i landskab og natur, der rummer store oplevelsesværdier og er nogenlunde robust over for rekreative udfoldelser. Der er retningslinjer for benyttelsen af friluftsområderne for at varetage forskellige interesser, og der er retningslinjer for beskyttelsen af friluftsområderne for hensyn til både naturen, dyrelivet og borgeren. Særligt forstyrrelser i form af aktivitet og støj kan være et problem i yngelsæsonen for fugle. Arresø har bl.a. ynglende havørn, rørdrum, rørhøg og vinand. Esrum Sø har bl.a. ynglende vinand. Fiskeri med slæbende redskaber er desuden reguleret, da planter og dyr på søbunden kan ødelægges. Almindelig stangfiskeri vurderes ikke at have en negativ effekt. Badning kan give slid på plantelivet både på land og under vandet. Effekten af vandplanens indsats for at reducere antallet af overløb fra fælleskloak forventes at have en positiv effekt på det hygeiniske problem med bakterier og vira. Derudover vil den reducerede mængde næringsstoffer give anledning til færre opblomstringer af giftige alger og fedtemøg i vandmiljøet, hvilket forventes at forbedre vandmiljøet og de rekreative muligheder i næste planperiode. Hillerød Kommune vurderer, at vandplanens indsatser for et bedre vandmiljø generelt vil medføre en øget hygiejnisk vandkvalitet i vandløb og søer, og dermed sikre den generelle brug til rekreative formål i overensstemmelse med de kultur og naturmæssige udpegninger. Udpegning af badeområder medfører kontrol af badevandet i perioden juniseptember. En tilfredsstillende kvalitet måles på mikrobiologisk vækst, vækst af cyanobakterier, makroalger, kemiske stoffer, andre relevante organismer og affald. Såfremt der ikke er en tilfredsstillende kvalitet, kan der udstedes midlertidigt badeforbud. Badning frarådes ved skiltning i forbindelse med opblomstring af alger. Hillerød Kommune kan opsætte skilte andre steder end ved badeområdet, da hunde og børn ofte leger i vandkanten og er i risikogruppen for indtagelse af eventuelle giftige alger. Arresø har et generelt badeforbud på grund af giftige alger og en høj pHværdi i sommersæsonen. Hillerød Kommune har ét badeområde i Esrum Sø, hvor borgerne bader, og hvor der i den forbindelse er opsat borde og bænke. Esrum Sø har i perioder problemer med opblomstring af giftige alger, ligesom der kan være problemer med étårige alger. Problemerne med alger skyldes et højt næringsstofniveau i søen. Dambrug Hillerød Kommune ønsker ikke, at der skal etableres dambrug i tilknytning til søer, vandløb eller beskyttede områder i øvrigt. Hillerød Kommune vurderer, at dambrug kun kan lokaliseres i egnede erhvervsområder. Hvis der etableres dambrug i erhvervsområder, må driften ikke påvirke vandområderne i kommunen negativt. Retningslinjer 3.10.1 En tilladelse til etablering af dambrug kan kun opnås, hvis der ikke sker en væsentlig påvirkning af vandområder. Redegørelse Dambrug Regulering af dambrug sker efter bekendtgørelsen om ferskvandsdambrug. Derudover skal et dambrug godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og have vandindvindingstilladelse efter Vandforsyningsloven. Der er både naturinteresser, rekreative interesser og dambrugserhvervsmæssige 118 / 162 interesser knyttet til vandløb og søer, hvilket betyder, at der ofte vil være modstridende ønsker til benyttelsen af vandområderne blandt de forskellige interessenter. De væsentligste miljøpåvirkninger fra dambrugene er indvindingen af vand fra vandløb og kilder samt udledning af spildevand indeholdende næringsstoffer, organisk stof og miljøfremmede stoffer fra medicin. I dag reguleres dambrug på baggrund af deres udledninger til vandmiljøet eller som foderkrav. Hvad enten et dambrug reguleres efter udledning eller foder, skal miljøpåvirkningen fra et dambrug være minimal. Forekomsten af store mængder af organiske stoffer og næringsstoffer i spildevandet medfører dels et kraftigt iltforbrug dels en tilslamning af vandbunden, som forringer den biologiske vandløbskvalitet. Dambrugene kan imidlertid også medføre fysiske påvirkninger af de vandløb, de ligger tæt op ad. Det sker som følge af opstemning til vandindtag, regulering af den oprindelige vandløbsprofil, ekstraordinær vandløbsvedligeholdelse m.m. De fleste dambrug tager dog højde for, at naturligt forekommende fisk kan passere udenom opstemningen og dambruget (via faunapassager). Hillerød Kommune har ingen nuværende dambrug inden for kommunegrænsen. Langt størstedelen af søer og vandløb i kommunen er i dårligere tilstand end målsætningen i de statslige vandplaner, og derfor vil en øget miljøpåvirkning fra dambrug ikke være ønskelig. Teknologiudviklingen inden for dambrug gør, at man ved at recirkulerer alt vand kan undgå at skulle ligge vandløbsnært. Derved kan dambrug fremadrettet lokaliseres i erhvervsområder. Regnvand I Danmark betyder klimaforandringerne blandt andet perioder med store regnmængder inden for korte tidsintervaller. Ved ekstremregn kan der ske overløb fra kloaksystemet, som blandt andet er medvirkende årsag til forurening af vandløb, samt til oversvømmelser af huse og veje, da vores kloakker ikke er dimensioneret til de store vandmængder. Det er derfor vigtigt, at Hillerød Kommune tilpasser sig fremtidens klima ved at gøre plads til regnvandet, når det kommer i store mængder. Derved kan vi så vidt muligt sørge for, at vandet løber til planlagte bassiner og vådområder frem for at oversvømme vores huse og veje og forurene vores natur. Regnvand i byen og på landet Hillerød Kommune ønsker at skabe et mere grønt miljø i byen, hvor regnvandet genbruges rekreativt i stedet for at løbe i kloakken. Ved store regnskyl skal regnvandet kunne opsamles i bassiner og søer, inden det ledes videre til vandløbene. Hillerød Kommune vil arbejde på at lede regnvandet væk fra kloakken i de områder af byen, hvor kloaknettet er mest belastet, og hvor der er risiko for oversvømmelser. Hillerød Kommune vil fokusere på forsinkelse, opmagasinering og afledning af regnvand, så der kan laves foranstaltninger til, at risikoen for oversvømmelse af bebyggelse og afgrøder nedsættes. Hillerød Kommune vil udpege arealer til håndtering af regnvand som led i 119 / 162 klimatilpasning, som i videst muligt omfang skal indgå som rekreative elementer og naturområder i landskabet. Retningslinjer 3.11.1 Befæstede arealer (arealer med flise eller asfaltbelægning el.lign.) skal så vidt muligt begrænses og i stedet erstattes med grøn bevoksning eller belægninger og vejprofiler, der tillader nedsivning af regnvand. 3.11.2 Regnvand skal så vidt muligt ledes uden om kloakken og enten nedsives eller ledes til vandmiljøet. 3.11.3 Fremtidige kloakeringer af ejendomme skal så vidt muligt kun tilsluttes spildevand, mens regnvand håndteres lokalt. 3.11.4 Ved ekstremregn kan boldbaner og andre grønne arealer tages i brug som midlertidige forsinkelsesbassiner. De Statslige Vandplaners retningslinjer for regnvand findes i Hillerød Kommunes vandhandleplan. Redegørelse Regnvand i byen og på landet De store regnskyl forårsaget af klimaforandringerne kan give oversvømmelser, da vores kloakker ikke er dimensioneret til store mængder regn inden for korte tidsintervaller. Derfor skal regnvandet ledes uden om kloakken til områder, hvor der er mulighed for, at vandet bremses og opmagasineres ved fx at etablere regnvandsbassiner udformet som våde enge eller søer. Regnvand skal nedsives i det omfang det er muligt, men dårlig nedsivningsjord og høj grundvandsstand kan betyde, at det ikke er muligt, og derfor må der findes andre løsninger til at håndtere regnvandet. Ved ekstremregn er nedsivning af regnvand ikke tilstrækkeligt, da jorden ikke kan optage de store regnmængder, og derfor sker der en overfladeafstrømning til lavtliggende områder. Afledning af regnvand blev tidligere betragtet som et kvantitetsproblem, hvor det gjaldt om så hurtigt som muligt, at få vandet ledt væk fra de bebyggede arealer. Fremover skal regnvand i stedet betragtes som en positiv ressource i byen, som skal integreres i den fremtidige byplanlægning ved fx at bruge regnvandet til vanding og rekreative formål. I forbindelse med løsning af regnvandsproblematikken er det muligt at skabe nye store naturområder med rekreativ værdi. Vandløbene vil som sidegevinst ikke så ofte udtørre til gavn for planter, dyr og fisk, der lever i åløbene. 120 / 162 Regnvand i nye byområder Hillerød Kommune vil arbejde for, at nye boligområder planlægges, så oversvømmelse begrænses og oversvømmelse af bygninger helt undgås i fremtiden. Samtidig ønsker byrådet, at byområderne planlægges, så forurening af vandmiljøet og for kraftig gennemstrømning (hydraulisk belastning) af vandløbene undgås. Hillerød Kommune vil indarbejde rekreative regnvandsløsninger i nye bebyggelsesområder og så vidt muligt undgå at lede regnvandet i kloakken. Retningslinjer 3.12.1 Nye større boligområder (fx Hillerød Syd og Ullerød Nord) skal spildevandskloakeres, og regnvandet skal håndteres lokalt. Med nye større boligområder menes områder, hvor typen af kloakering ikke allerede ligger fast. 3.12.2 Oversvømmelsesområder (se skybrudskort) må ikke bebygges, og bebyggelse må ikke stå i vejen for vandets strømningsveje (se skybrudskort). 3.12.3 Kravet om at oversvømmelsesområder ikke må bebygges, og at bebyggelse må ikke stå i vejen for vandets strømningsveje, kan fraviges, hvis der laves en overordnet plan, som dokumenterer, at regnvandet håndteres på egen grund og ikke ændrer afstrømningen eller forringer regnvandshåndteringen på tilstødende arealer. 3.12.4 Ved nyt boligbyggeri skal der fastsættes bestemmelser om installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for toiletskyl og tøjvask. 3.12.5 Kravet om opsamling af tagvand kan fraviges, hvis byrådet i forbindelse med lokalplanlægningen vurderer, at miljømæssige forhold taler for, at bebyggelsen i stedet skal opføres med grønne tage eller hvis særlige arkitektoniske forhold nødvendiggør, at der anvendes materialer, som er uforenelige med anvendelsen af vand fra tage til toiletskyl. De Statslige Vandplaners retningslinjer for regnvand findes i Hillerød Kommunes vandhandleplan. Redegørelse Regnvand i nye byområder De store regnskyl forårsaget af klimaforandringerne kan give oversvømmelser, da vores kloakker ikke er dimensioneret til store mængder regn inden for korte tidsintervaller. Derfor skal regnvandet ledes uden om kloakken til områder, hvor der er mulighed for, at vandet bremses og opmagasineres ved fx at etablere regnvandsbassiner udformet som våde enge eller søer. Afledning af regnvand blev tidligere mest betragtet som et kvantitetsproblem, hvor det gjaldt om så hurtigt som muligt, at få vandet ledt væk fra de bebyggede arealer. Fremover skal regnvand i stedet betragtes som en positiv ressource i byen, som skal integreres i den fremtidige byplanlægning ved fx at bruge regnvandet til vanding og rekreative formål. 121 / 162 I forbindelse med løsning af regnvandsproblematikken er det muligt at skabe nye store naturområder med rekreativ værdi. Vandløbene vil som sidegevinst ikke så ofte udtørre til gavn for planter, dyr og fisk, som lever i åløbene. 4. Infrastruktur og forsyning Kommunens infrastruktur og forsyning er fundamentet for kommunens udvikling og selve kommunens grundstamme. Overordnet er det vigtigt at opfatte infrastrukturen og forsyningen som en samlet enhed frem for en række individuelle komponenter. Dette er vigtigt for at kunne udvikle et samlet system, der fungerer optimalt og som forventet. Hillerød Kommune har derfor fokus på infrastruktur og Hovedstruktur for Infrastruktur (klik på kortet for større forsyning i kommunen. udgave) I dette afsnit er det muligt at læse mere om Hillerød Kommunes planer, retningslinjer og redegørelse for infrastruktur og forsyning. Hillerød Syd Nyt Hospital Nordsjællands placering i Hillerød Syd, ny station ved Overdrevsvejen og den byudvikling de afleder, skaber mulighed for at planlægge en ny bydel fra bar mark. En mulighed for at tænke i nye tanker. Derfor vil vi specielt i trafikplanlægningen have fokus på den regionale tilgængelighed, herunder særligt på kollektiv transport, omstigningen mellem transportformerne (pendlerstation med gode parkeringsforhold) samt på de lette trafikanter, fordi Hillerød Kommune vil have fokus på trafikken som aktiv medspiller til at sænke CO2 udledning i kommunen. Hillerød Syd skal være en fremsynet bydel med bæredygtige trafikløsninger i sammenhæng med resten af byen, kommunen og række ud over kommunegrænserne. I Hillerød Syd er målet, at forsyningen skal være bæredygtig og CO2 neutral. Retningslinjer HS.4.1 Der skal skabes god kollektiv trafikbetjening af bydelen og de regionale funktioner med såvel bus som tog. HS.4.2 Der skal være mulighed for let omstigning mellem individuel og kollektiv transport så den nye station bliver 122 / 162 en oplagt pendlerstation. HS.4.3 Udviklingen af infrastrukturen skal ske i god sammenhæng til de tilstødende byområder. HS.4.4 Bydelens infrastruktur skal tage størst muligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og beskyttelsesinteresser. HS.4.5 Bydelens trafikale planlægning skal tage udgangspunkt i nye innovative, trafiksikre og bæredygtige løsninger. HS.4.6 Den primære trafikbetjening af hospital, station og bydelen i øvrigt skal ske fra Overdrevsvejen. HS.4.7 Der skal udvikles en forsyning af Hillerød Syd med bæredygtige løsninger for el, vand, varme m.v. Redegørelse Hillerød Syd Kollektiv trafikbetjening Hillerød Kommune vil sikre, at Nyt Hospital Nordsjælland og den fremtidige byudvikling i Hillerød Syd vil blive planlagt med den største fortætning af boliger og erhverv i det stationsnære kerneområde med 600 meters afstand fra den nye station. Dermed understøttes et grundlag for, at den kollektive transport har en høj prioritet for borgerne og brugerne af Hillerød Syd. Hillerød Syd skal i høj grad betjenes af kollektiv transport med en ny station syd for Overdrevsvejen, der både skal betjene Stog og Lokalbanen. Hillerød Kommune vil i den sammenhæng arbejde for en attraktiv forbindelse mellem station og hospital for de lette trafikanter for at underbygge vores ønske om, at borgere, brugere og ansatte foretrækker den kollektive transport. Ligeledes skal området og især hospitalet have gode busforbindelser til resten af Hillerød Kommune samt nabokommunerne. Gode sammenhænge Hillerød Kommune vil arbejde for, at Hillerød Syd får en god trafikal sammenhæng med resten af Hillerød by ved så vidt muligt at føre eksisterende veje og stier ned i området, så der skabes gode vilkår for at færdes internt mellem de forskellige bydele i Hillerød uden at skulle ud på det overordnede vejnet. Landskabelige kvaliteter Hillerød Kommune har udarbejdet en landskabskarakteranalyse, der udpeger kommunens landskabelige træk og kvaliteter, deriblandt i Hillerød Syd. Hoveddelen af området i Hillerød Syd er udpeget til at være landskabeligt karakteristisk, der bør vedligeholdes eller forbedres. Derfor vil Hillerød Kommune på baggrund af analysen arbejde for, at det trafikale netværk anlægges, så det så vidt muligt tager hensyn til områdets landskabelige kvaliteter. Helhedsplan/strategi Hillerød Kommune vil i forbindelse med udviklingen af Hillerød Syd udskrive en konkurrence om en helhedsplan for området, hvor et af fokuspunkterne vil være trafikken og inspiration til nye trafikløsninger med den kollektive transport i højsædet. Trafikal bæredygtighed Hillerød Kommune vil arbejde for bæredygtige trafikale løsninger i Hillerød Syd både indenfor den kollektive og private trafik, så det bliver en bydel, der med Nyt Hospital Nordsjælland vil fungere trafikalt både for borgere, brugere og besøgende. For at opnå dette vil Hillerød Kommune have busruter med praktisk placerede stoppesteder, bil og cykelparkering ved stationen samt et veludbygget vejnet. Overordnede trafikveje 123 / 162 Hillerød Kommune vil arbejde for, at de overordnede trafikveje skal give mulighed for en sikker og let adgang for udrykningskøretøjer til hospitalet fra Overdrevsvejen. Samtidig skal der sikres god adgang for billister, der kommer fra hele Nordsjælland til Nyt Hospital Nordsjælland. Forsyning Hillerød Forsyning overvejer at nedlægge dele af kraftvarmeværket ved Overdrevsvejen og etablere en ny Energi, Klima og Miljøpark ved Solrødgård. Dette vil give mulighed for at ændre dele af det nuværende tekniske anlæg til nye byfunktioner i Hillerød Syd nær den nye Stogsstation og moderne forsyningsanlæg med synergi mellem de forskellige forsyningsanlæg og mere CO neutrale processer. Endelig stillingtagen hertil sker efter bl.a. seismiske undersøgelser om potentialet for geotermisk varme i området. 2 Trafik Veje, stier og jernbaner, som byerne og landområderne er bundet sammen af, er udtryk for behovet for at transportere sig, og for den måde dagliglivets aktiviteter og byens bygninger og rum er organiseret på. Større spredning af byens funktioner og større sammensathed i den måde vi producerer og lever byens liv på stiller større krav til et veludviklet transportsystem. I takt med industrialiseringen, udviklingen af servicesamfundet og en arbejdsdeling der rækker langt ud over lokalsamfundet, har transportbehovet været stærkt stigende, og især vejnettet synes konstant at være bagud med hensyn til kapacitet. Hillerød har en unik geografisk placering lige i hjertet af Nordsjælland med motorvej til Købehavn og direkte togforbindelse til de øvrige nordsjællandske hovedbyer samt Stogs linje til København. Hillerød kombinerer således adgangen til natur, fred og friluftsliv med trafikal forbindelse til hovedstad og lufthavn med international atmosfære. Det er afgørende for betjening af de forskellige bysamfund i kommunen, at både den regionale trafik og trafikken internt i kommunen hænger sammen og fungerer effektivt. Trafikanter som færdes i Hillerød Kommune skal opleve trafiksikkerhed og fremkommelighed, uanset om det foregår til fods, på cykel, i bus eller i tog. Bilerne skal effektivt og sikkert komme frem til deres destination på det overordnede vejnet i de smukke omgivelser, som kendetegner Hillerød Kommune. Herudover er Hillerød Kommune underlagt de trafikale udlæg, der er foretaget i Fingerplanen. Overordnet trafikprioritering Hillerød Kommune vil aktivt påvirke det valg af transportmiddel, kommunens borgere og brugere træffer. Især skal den kollektive transport og de lette trafikanters forhold forbedres og styrkes, så der er attraktive alternativer til privatbilismen. Det hjælper til, at trængslen begrænses og miljøet tilgodeses, mens brug af cykel og færdsel til fods understøtter borgernes sundhed. Ved planlægning af trafikanlæg i det åbne land vil Hillerød Kommune tage hensyn til eksisterende bystruktur, naturen, de landskabelige værdier og udpegede kulturværdier samt undgå barrierevirkning. Retningslinjer 124 / 162 4.1.1 Der skal tages udgangspunkt i de gående og cyklister, når nye byområder og byrum planlægges, og når eksisterende veje, stier og byrum renoveres. 4.1.2 Trafiksikkerhedsrevision skal indarbejdes ved større udviklings og anlægsprojekter. 4.1.3 Tilgængelighed for alle skal indarbejdes ved større udviklings og anlægsprojekter. 4.1.4 Muligheder for fredeliggørelse af bymidten med henblik på forbedret bymiljø skal vurderes. 4.1.5 Der skal fokus på forbedringer af samspil mellem transportformerne ved etablering af cykelparkering ved stationer og stoppesteder samt ved etablering af "parkér og rejs" anlæg for biler ved stationer og øvrige trafikale knudepunkter. 4.1.6 Den fremtidige trafikvækst ved Hillerød Syd og Ullerød Nord skal indtænkes i udviklings og anlægsprojekter for at undgå trængselsproblemer. 4.1.7 Det skal sikres, at nye veje, broer og jernbane ikke ødelægger uerstattelig natur med udgangspunkt i landskabskarakteranalysen. Redegørelse Overordnet trafikprioritering Overordnet trafik Hillerød Kommune er kendetegnet ved, at Nordsjællands primære veje og baner går gennem kommunen, og at kommmunen har mange arbejdspladser og et stort opland for handel og by og servicefunktioner. Det betyder, at store trafikmængder føres tæt på eller gennem Hillerød by. Dette sammenholdt med biltrafikkens udvikling gør, at kommunen vil arbejde aktivt for at påvirke de valg af transportmidler, kommunens borgere og brugere træffer, for at begrænse trængsel og gener fra trafikken. Hillerød bykerne og lokalsamfundene ønskes i videst muligt omfang friholdt for gennemkørende trafik, og fremkommeligheden skal sikres med udgangspunkt i trafiksikkerhed og de lette trafikanters vilkår. Bussernes fremkommelighed skal sikres, mens den gennemkørende biltrafik i videst mulige omfang skal benytte de overordnede trafikveje rundt om byerne og de øvrige trafikveje. Ved at ændre trafikmønstre og påvirke valg af transportmiddel kan byområder fredeliggøres, og byrum omdannes til bedre at kunne rumme ophold og sociale aktiviteter. Byudvikling Ved byudvikling skal trafikplanlægningen inddrages fra start. Det skal give gode trafikale løsninger og styrke trafiksikkerheden og de lette trafikanters forhold. Det skal gøres attraktivt at færdes på cykel og til fods, så biltrafikken minimeres. Samtidig tages hensyn til de landskabelige værdier og lokale karakteristika. Hillerød Kommunes landskabsanalyse vil blive brugt som parameter i planlægningen af større byområder og anlæg i åbent land. Det skal sikres, at byudviklingsområder kan betjenes effektivt af kollektiv transport. Kollektiv trafik Hillerød Kommune vil sikre en høj brug af kollektiv trafik ved at have en høj bykoncentration ved stationerne for derved at opfordre borgere og pendlere til kollektiv transport og dermed være med til at nedsætte CO2 udledningen. Derudover vil kommunen, som regionalt trafikalt knudepunkt for kollektiv transport, arbejde for en ombygning af Hillerød Station til en moderne trafikterminal i forbindelse med en udbygning af Hillerødfingerens Sbane. Dermed vil Hillerød Kommune være med til at sikre en bæredygtig udnyttelse af infrastrukturen ved en optimering af skifteforhold mellem tog, bus, cykel og bil. Samspillet mellem de forskellige transportformer skal sikres og forbedres fx gennem etablering af cykel og bilparkering samt "parker og rejs"anlæg ved stationer og øvrige trafikale knudepunkter. Det er vigtigt, at trafikanterne ikke oplever skiftet mellem 125 / 162 transportmidlerne som en barriere, men oplever det som en attraktiv måde at transportere sig på. Det sikres ved at etablere parkeringsanlæg til både bilister og cyklister med kort gangafstand til kollektiv transport. Det skal indrettes, så trafikanterne føler sig trygge og sikre med bl.a. belysning. Trafiksikkerhed og tilgængelighed Hillerød Kommune vil arbejde for trafiksikre løsninger og sikre tilgængelighed for alle i forbindelse med trafikplanlægningen. Færdselsarealer skal indrettes trafiksikkert og således, at handicappede og andre bløde trafikanter tilgodeses bedst muligt. Ved større anlægs og udviklingsprojekter vil Hillerød Kommune gennemføre trafiksikkerheds og tilgængelighedsrevision af projekterne. Kollektiv trafik Hillerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland med gode trafikforbindelser til det øvrige Hovedstadsområde. Sbanen i Hillerødfingeren er rygraden i det kollektive trafiksystem og bakkes flot op af et effektivt lokalbanenetværk og en optimeret effektiv bustrafik. Som led i statens transportplan fra 2009 blev der igangsat undersøgelser af et overhalingsspor mellem Holte og Hellerup. Med realisering af et sådant spor kan rejsetiden reduceres. Overhalingssporet blev i første omgang ikke prioriteret økonomisk af staten. Såfremt et overhalingsspor ikke bliver etableret foreløbigt, er det Hillerød Kommunes klare ønske, at Hillerød Station ombygges, så stationen kan betjene endnu en toglinje til stationen. Det giver mulighed for hyppigere togafgang fra Hillerød Station mod København. Herudover er det Hillerød Kommunes klare ønske at ombygge Hillerød station således, at de nordlige og sydlige lokalbanespor kan kobles sammen. Hillerød Station er trafikknudepunkt for størstedelen af kommunen. Hovedparten af buslinjerne, som kører gennem kommunen, har stoppested ved stationen, og trafikstierne for cyklister har centrum ved stationen. Hele stationsområdet skal til stadighed opgraderes med henblik på at skabe de bedst mulige omstignings og venteforhold for passagererne. Målt i gangafstand fra bolig og arbejdsplads til busstoppested er størstedelen af byområderne rimeligt busbetjent. Der er dog behov for forbedring af betjeningen i den vestlige del af Hillerød. Der kan også være behov for forøgelse af turhyppigheden på visse linjer. I Hillerød Kommune vil den kollektive trafik blive prioriteret frem for øvrig trafik på vejnettet og dermed skabe et reelt, velfungerende og attraktivt alternativ til biltrafik. Retningslinjer 4.2.1 Der udlægges areal for placering af en ny station syd for Hillerød. 4.2.2 Den kommende station syd for Hillerød skal udformes som en attraktiv pendlerstation. 4.2.3 Hillerød Kommune vil aktivt arbejde for, at banenettet udbygges og opgraderes, samt at stationerne forbedres. 4.2.4 Hillerød Kommune vil i samarbejde med DSB, Movia og andre relevante parter udarbejde et terminalprojekt for Hillerød Station. 4.2.5 I forbindelse med eventuel indpasning af nye byfunktioner ved Hillerød Station skal gode vente og skiftemuligheder mellem Stog og busser sikres, ligesom der løbende skal skabes muligheder for opgradering af cykelfaciliteterne, således at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang, og som er placeret bedst muligt i forhold til skiftemulighederne. 4.2.6 Busbetjening skal løbende tilpasses behovene og tilrettelægges efter passagertal og potentialer for at sikre, at flere bruger den kollektive trafik. 126 / 162 4.2.7 I forbindelse med forbedring af busbetjeningen kan det komme på tale at anlægge særlige busbaner, som kun må benyttes af busser. Redegørelse Kollektiv trafik Hillerød Kommune vil i forbindelse med byudviklingsprojekterne sikre, at der fra projektstart indtænkes betjening af områderne med kollektiv transport. I alle byområder bør der maksimalt være en gangafstand på 400 m fra bolig til kollektiv transport. Den kollektive transport skal fremstå attraktiv blandt andet ved tidssvarende stoppesteds og stationsfaciliteter, "parker og rejs"anlæg, cykelparkering med mere. Bybusserne har en relativ høj benyttelse sammenlignet med tilsvarende byer. Dette skal fastholdes og gerne forbedres, og busserne skal sikres god fremkommelighed fx med brug af bussignaler i kryds, busbaner med mere. Hillerød Kommune vil lette omstigningen fra privat til kollektiv trafik for at forbedre miljøet, mindske trængsel og forbedre bymiljøet. Det kan blandt andet ske ved opgradering af busstoppesteder og bil- og cykelparkering ved stationer. For at sikre at busserne fortsat er bæredygtige, vil Hillerød Kommune fokusere på miljøvenlige og behovsoptimerede busser. Busdriften skal være effektiv og højklasset, hvor der er potentielt mange rejsende og pendlere, og busbetjeningen skal løbende tilpasses behovet og sammenbinde lokalsamfundene og Hillerød by. Hillerød Kommune vil arbejde aktivt for, at der sker en udbygning af Stogsnettet og lokalbanerne samt en ny Stogstation syd for Hillerød i overensstemmelse med i Fingerplanen. Herudover skal der ske en afhjælpning af flaskehalse på banenettet. Hillerød Kommune vil aktivt arbejde for, at banelinjerne udbygges og opgraderes, og stationerne forbedres. Hillerød Kommune vil aktivt arbejde for trafikanternes forhold og forbedring af skiftemulighed på Hillerød Station. Hillerød Kommune vil herudover arbejde for, at den ovennævnte station syd for Hillerød bliver en station med gode pendlermuligheder samt gode trafikforbindelser til resten af kommunen og til større byer i regionen. Dette betyder, at det er vigtigt, at stationen udformes med særligt fokus på adgangs og skifteforhold for pendlere. Stier Hillerød Kommune har igennem mange år arbejdet på at skabe fysiske rammer, der tilgodeser cyklisterne. Vi vil etablere og forbedre stisystemerne og sikre sammenhæng i kommunen og med de øvrige kommuner. Indsatsen, med at skabe fysiske rammer der tilgodeser cyklisterne, er et arbejde, byrådet ønsker skal fortsætte. Færdsel til fods og på cykel understøtter sundhed og fysisk aktivitet og bidrager til et godt miljø. Med udsigt til et stadigt stigende transportbehov, skal cykeltrafikken stimuleres yderligere i Hillerød Kommune for at begrænse væksten i biltrafikken og for at fremme en sund transportform. I forhold til bilen rummer cyklen en række fordele. Den er mindre pladskrævende en fordel i byen, hvor pladsen er begrænset og gavner miljøet, og for den enkelte trafikant kan den daglige cykeltur være vejen til forbedret sundhed og rekreative oplevelser. 127 / 162 Konkret har Hillerød Kommune de seneste år gennemført større stianlæg uden for Hillerød by. Dette arbejde vil fortsætte med vurdering af stiforbindelse mellem Nødebo og Hillerød samt Ny Hammersholt og Hillerød de næstkommende år (udlæg til stier fremgår af Trafikudlæg), men herefter vil fokus blive rettet mod Hillerød by og vigtigheden af at sikre et trafiksikkert og sammenhængende cykelstinet i byen. Bevægelsesstrategien sikrer nem adgang til at udfolde sig i naturen og i kultur-, fritids- og idrætslivet. Kommunens arbejde for en realisering af ringstierne, som er en del af bevægelsesstrategien, vil skabe et godt grundlag for at øge antallet af cyklister og gående. For information om de rekreative stier henvises der til Grøn strukturplan, som du finder i boksen 'Find det hurtigt' i højre side. Retningslinjer 4.3.1 Trafikstier og rekreative stier skal bindes sammen og supplere hinanden. 4.3.2 Hillerød Kommune vil tage udgangspunkt i de gående og cyklisterne, når nye byområder og byrum planlægges, og når eksisterende vej og stistrækninger og byrum renoveres. 4.3.3 Ved udbygning og tilpasning af trafikstinettet sikres trafiksikker udformning, god fremkommelighed og tilgængelighed for alle. 4.3.4 Der skal arbejdes på en realisering af Ringstierne. 4.3.5 Stier, der udgør en del af ringstierne, skal planlægges i henhold til fastsatte strategier for stierne og i sammenhæng med det øvrige stinet. 4.3.6 Hillerød Kommune vil opstille handlingsplan for, hvordan Hillerød by kan tilbyde et sammenhængende stinet. 4.3.7 Da trafikveje kan virke som en barriere for krydsende fodgængere og cyklister, skal denne barriere mindskes særligt, hvor der færdes mange lette trafikanter. 4.3.8 Rekreative områder skal have god tilgængelighed for gående og cyklister. 4.3.9 Synligheden af stiruter fremmes ved tydelig skiltning. Redegørelse Stier 128 / 162 I dag er cyklens andel i forhold til personbilen stadig lille. I Hillerød Kommunes cykelpolitik fremgår der dog et klart mål om, at flere skal cykle, og der skal cykles mere. Ved at prioritere cyklister og gående nedsættes miljøbelastningen og muligheden for motion og sundhed fremmes. Implementeringen af cykelpolitikken sker ved, at der udarbejdes en cykelhandlingsplan med konkrete forslag til handlinger. Hillerød Kommune vil arbejde for at øge andelen af cyklister og have mere bevægelse ind i borgernes hverdag. Det mål skal underbygges ved, at vi gennem vores trafikplanlægning vil opfordre til fysisk aktivitet med et trafiksikkert oplevelsesrigt og attraktivt stisystem, der med god tilgængelighed forbinder bydele, byerne imellem og by med land. Det samlede stinet i kommunen består af trafikstier og rekreative stier, og det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem de to systemer. Trafikstinettet er primært rettet mod at tilgodese behov for direkte ruter og har oftest et stort antal daglige brugere, som ønsker hurtig og sikker cykeltransport. Det stiller krav til udformning, fremkommelighed, vintervedligeholdelse og fx belysning. Trafikstierne benyttes fx til cykling mellem bolig, arbejdsplads, bymidten og de mindre bysamfund samt byfunktioner som Hillerød Station. Trafikstierne skal udformes med tilgængelighed for alle; herunder handicappede. Fremadrettet vil der være konkret fokus på at etablere cykelstier mellem Nødebo og Hillerød samt Ny Hammersholt og Hillerød. Herefter skal det sikres, at Hillerød by tilbyder et attraktivt sammenhængende cykelstinet, og det må derfor undersøges, hvor der skal sættes ind for at opnå dette. Udover disse trafikstier kan de lette trafikanter benytte de rekreative stier. Gående og cyklister en prioritet Hillerød Kommune vil arbejde for, at de trafikale forhold i Hillerød bykerne forbedres og udbygges således, at trafikafviklingen sker trafiksikkert og på de bløde trafikanters præmisser. Det giver de lette trafikanter gode oplevelser i byen, som vil smitte af på bylivet, fordi flere mennesker vil bruge og bevæge sig i byen. Byudviklingsprojekter vil også blive planlagt, så der tages udgangspunkt i cyklister og fodgængere. Sammenhæng mellem stier Hillerød Kommune vil arbejde for at udbygge og forbinde nettet af trafikstier, der fører cyklister og gående hurtigt fra A til B og således, at der gives forbindelser til de rekreative stier, der giver landskabelige oplevelser. Det betyder, at kommunen vil få et stinet, der både er sammenhængende og varierende i forhold til, hvordan den enkelte vil færdes. Let tilgængelighed til natur og rekreative områder Hillerød Kommune vil sikre let tilgængelighed til naturen og rekreative områder i kommunen via et godt og logisk stinet, så det derved fortsat er nemt at opleve Hillerød Kommunes skønne natur, både som en del af hverdagens transport samt ved særlige lejligheder. Bevægelse og aktivitet i hverdagens byrum Hillerød Kommune har udarbejdet en bevægelsesstrategi, med henblik på at indarbejde bevægelse i planlægning af hverdagens byrum, gaderum og stiforløb, så vidt det kan lade sig gøre. Strategien er blevet til som en del af Hillerød Kommunes mål for sundhed, hvor bevægelse og aktivitet i større grad skal blive en del af borgernes hverdag. I planlægningen af stier vil Hillerød Kommune derfor arbejde for, at hverdagens fysiske og kulturelle landskab inspirerer til bevægelse og skærper sanserne. Konkret arbejdes der på et projekt om tre ringstier i Hillerød by, som et udspring af bevægelsesstrategien. De tre ringe har hver deres målgruppe og formål, og der er derfor udarbejdet en strategi for hver sti. Beskrivelse af strategierne kan ses i strategiprogrammet for ringstierne. 129 / 162 Trafiksikkerhed Hillerød Kommune skal være en trafiksikker kommune. Gennem systematisk trafiksikkerhedsarbejde og trafiksikre løsninger skal det gøres trafiksikkert og attraktivt at færdes i Hillerød Kommune og vælge bilturen fra og istedet færdes på cykel og til fods. Hillerød Kommune vil fokusere på at lave trafiksikkerhedsprojekter med størst trafiksikkerhedsmæssig udbytte, og således redde menneskeliv og reducere antallet af tilskadekomne i trafikken. Kommunen har de seneste år gjort meget for at sikre cyklister og gåendes forhold, og dette arbejde skal fortsætte. Der skal sikres trafiksikker udformning i alle nye byudviklings og boligområder samt ved renovering af eksisterende veje, stier og skoleveje, som skal være let forståelige og trafiksikre for små og ikke så trafiktrænede cyklister og gående. Retningslinjer 4.4.1 Uheldsstatistik skal bruges aktivt til prioritering af trafiksikkerhedstiltag. 4.4.2 Der skal gennemføres en trafiksikkerhedsrevision af alle større udviklings og anlægsprojekter. 4.4.3 Trafiksikkerhed skal altid indtænkes i lokalplanlægning og fysisk planlægning. Redegørelse Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed skal være en integreret del af kommunens udvikling for at reducere antal dræbte og tilskadekomne i trafikken. Der skal tænkes trafiksikkerhed ind på alle niveauer både i forbindelse med prioritering, planlægning og anlæg. Der skal udarbejdes en trafiksikkerhedsplan, som kan fungere som et prioriteringsværktøj til at sikre, at ressourcerne anvendes målrettet og effektivt. Uheldsanalyser skal kortlægge, hvor der er størst behov for indsats ved at udpege de 'sorte pletter' og 'sorte strækninger' på kommunens veje og stier. Der skal laves konkrete forslag til indsats, løsninger og udformning for de mest uheldsbelastede veje og stier. Hillerød Kommune vil løbende gennemføre anlægsprojekter til at forbedre 130 / 162 trafiksikkerheden på kommunens veje og stier og vil samarbejde med andre myndigheder og instanser for sammen at forbedre trafiksikkerheden. Derudover styrkes trafiksikkerheden gennem trafikpolitikker, trafiksikkerhedskampagner, trafiktræning og undervisning i skolerne. Trafikstøj Støj er uønsket lyd og er til daglig irritation for mange mennesker. Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at den overvejende del af borgerne opfatter støjen som acceptabel, hvis grænsværdierne overholdes. Det er byrådets mål, at planlagte boligområder overholder vejledende støjgrænser. Derudover er det byrådets mål, at planlægningen forebygger konflikter mellem områder udlagt til støjende aktiviteter, herunder støjende fritidsaktiviteter og støjfølsomme områder som boliger, og dermed medvirker til, at andelen af støjbelastede boliger i kommunen falder. Retningslinjer 4.5.1 Støj skal så vidt muligt undgås eller dæmpes ved kilden. Støjende anlæg, virksomheder og aktiviteter skal placeres og drives, så de så vidt muligt ikke generer omgivelserne. 4.5.2 Ved udlæg af nye veje og ved udvidelse af eksisterende veje i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes. 4.5.3 Hvor Miljøstyrelsens vejledende regler om støj overskrides i forhold til eksisterende boliger og anden støjfølsom anvendelse, skal der så vidt muligt gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af støjgenerne. Redegørelse Trafikstøj Mange danskere er generede af støj fra biler, tog og fly. Vejtrafik er den væsentligste kilde til støjproblemer i Danmark. Ifølge Miljøstyrelsen er op imod hver tredje bolig i Danmark belastet med støj over den vejledende grænseværdi, og knap 8% af befolkningen er jævnligt generet af vejstøj i deres bolig. Støj er uønsket lyd og er til daglig irritation for mange mennesker. Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at den overvejende del af borgerne opfatter støjen som acceptabel, hvis grænsværdierne overholdes. Ved planlægning af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområder ikke overstiger 58 dB. For offentlig og privat administration, liberale erhverv m.v. er den tilsvarende støjgrænse 63 dB og for rekreative områder i det åbne land 53 dB. I forhold til jernbaner er de tilsvarende støjgrænser 64 dB, 69 dB og 59 dB. I Hillerød Kommune er det er Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjgrænser, der er udgangspunkt for planlægningen. I 2007 gennemførte Hillerød Kommune en støjkortlægning. Resultatet af støjberegningen fremgår af tabellen nedenfor, som viser antal boliger med støjbelastning på 50 dB op til 75 dB og derover. Kortlægningen viser, at 317 boliger med i alt knapt 480 personer er belastet med vejtrafikstøj over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Af disse er 152 boliger med 248 personer støjbelastet med et støjniveau over 68 dB. 131 / 162 Boliger Antal boliger, Lden 4,0 m 80 64 38 79 111 - Antal boliger, Lnight Støjinterval, db(A) Over 75 70-75 65-70 60-65 55-60 50-55 1,5 m 94 50 38 79 111 - Personer Antal personer, Lden Antal personer, Lnight Støjinterval, dB(A) Over 75 70-75 65-70 60-65 55-60 50-55 1,5 m 156 88 40 113 251 - 1,5 m 30 157 57 53 119 4,0 m 127 117 40 113 241 - 1,5 m 16 91 37 49 84 4,0 m 0 103 41 49 98 4,0 m 0 177 67 53 137 Støjbelastede boliger og personer Herredsvejen, Nordstensvej og Hostrupsvej, 2007 For at gøre støjhandlingsplanen mere dækkende har Hillerød Kommune i 2009 besluttet at inddrage et større vejnet i kortlægningen, så alle veje med mere end 8.000 biler i døgnet er omfattet. Hillerød Kommune er dermed på forkant i forhold til kravene. Nedenfor vises resultaterne med antal støjbelastede boliger og personer fordelt på støjklasser. Boliger Støjinterval, dB(A) Over 75 70-75 65-70 60-65 55-60 50-55 Personer Støjinterval, dB(A) Over 75 70-75 65-70 60-65 55-60 50-55 Antal boliger, Lden Antal boliger, Lnight 1,5 m 266 624 962 1.027 957 Antal personer, Lden 1,5 m 463 1.087 1.676 1.789 1.667 - 1,5 m 25 384 781 1.005 1.048 Antal personer, Lnight 1,5 m 44 669 1.360 1.751 1.826 For vejnettet bestående af de større kommuneveje i Hillerød viser kortlægningen, at 3.318 boliger med i alt 5.780 personer er belastet med vejtrafikstøj over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Af disse er 1.233 boliger med 2.148 personer stærkt støjbelastet med et støjniveau over 68 dB. Figur 1 viser et kort med facadestøj for boliger omkring de større kommuneveje. Figur 2 viser et kort over støj i hele kommunen, idet statsvejene er medtaget. 132 / 162 Figur 1 Støjbelastning, Lden, ved boligfacader langs de kortlagte større kommuneveje Figur 2 Støjbelastning, Lden, ved boligfacader langs de kortlagte stats og kommuneveje i Hillerød Kommune 133 / 162 Trafikudlæg Hillerød Kommune vil fortsat være tiltrækningspunkt for virksomheder og nye borgere. Det er derfor vigtigt at sikre, at tung trafik og gennemkørende bilister bliver ledt udenom bymidten, så denne forbliver attraktiv og ikke bliver fyldt af unødig trafik. I stedet skal udenbys trafik ledes ind i byen tæt på deres bestemmelsessted. Hillerød Kommune vil dermed sikre en nem adgang til og fra byerne for pendlere og arbejde for fortsat at have en god trafikal sammenhæng med resten af Nordsjælland og København. Retningslinjer 4.6.1 Der skal udlægges areal til opgradering af motortrafikvej 267 til motorvej. 4.6.2 Der skal udlægges areal ved Isterødvej, der skal have et 3. spor. 4.6.3 Der skal udlægges areal til Amtsvejen (FrederiksværkHillerød), så der kan tilføjes et 3. spor. 4.6.4 Der skal udlægges areal til Overdrevsvejens forlængelse mod Humlebæk. 4.6.5 Der skal udlægges areal til forbindelsesvej fra Månepletvej igennem Ullerød Nord langs Hillerødmotorvejen til Tulstrupvej. 4.6.6 Der skal udlægges areal til forlængelse af Carlsbergvej til Milnersvej. 4.6.7 Der skal udlægges areal til Transportkorridoren. 4.6.8 Der skal udlægges areal til stier fra Hillerød til henholdsvis Skævinge, Nr. herlev, Ny Hammersholt og Nødebo. Redegørelse Vejudlæg Infrastruktur udvikling - Stat Motortrafikvejen, Isterødvejen, og stationen syd for Hillerød er statsejet og skal derfor udarbejdes og gennemføres af Vejdirektoratet if. § 23 i Landsplandirektivet Fingerplanen. Hillerød Kommune vil arbejde for, at opgraderingerne og udvidelserne af de udpegede overordnede veje vil ske, så biltrafikkens fremkommelighed sikres på det overordnede vejnet. Samtidig med at tilgængeligheden til byområderne bibeholdes for de bilister, der har et ærinde. Derfor har vi udlagt tracéer til disse i denne kommuneplan. Infrastruktur udvikling Hillerød Hillerød Kommunes trafikplanlægning af kommunale veje vil primært være i kommunens nye byudviklingsområder Ullerød Nord og Hillerød Syd, hvor der skal planlægges et internt vejnet af forbindelsesveje og lokale veje. De skal i deres anlæg tage hensyn til både bilister og lette trafikanter, så begge får fremkommelighed og tilgængelighed prioriteret. Hver vejstræknings udformning vil i detailplanlægningen 134 / 162 blive vurderet i forhold til stedet. Derudover skal den trafikale betjening af byudviklingsområderne Ullerød Nord og Hillerød Syd i videst mulig omfang ske under hensyntagen til områdernes landskabelige kvaliteter. Vurderet ud fra landskabskarakteranalysen. Placeringen af de sekundære og interne veje i Hillerød Syd er ikke præcist udpeget, da det vil ske ud fra en nærmere undersøgelse af blandt andet de landskabelige værdier og den endelige udformning af Hillerød Syd. Derfor er der endnu ikke udlagt konkrete udviklingsprojekter for dem. Dette vil ske i kommuneplantillæg eller lokalplanlægning. Unødige biler ud af byen og nedsat udledning af CO2 lokalt Ud- eller ombygning af udvalgte overordnede trafikveje skal sikre bilisternes fremkommelighed og tilgængelighed, så vi kan undgå trængselsproblemer og unødig trafikstøj samt luftforurening inde i byerne. Hillerød Kommune vil arbejde for en udvidelse af Isterødvejen og Amtsvejen samt forlængelsen af Overdrevsvejen til Helsingørmotorvejen, fordi det vil betyde et mere glidende trafikflow til/fra og omkring Hillerød. Disse tiltag vil også være med til at sænke den lokale CO2 udledning i byen, og dermed skabe et bedre bymiljø for borgere og besøgende. Det vurderes også at have en betydning for at kunne tiltrække nye virksomheder og nye borgere til byen. Forsyning De senere års og kommende års udbygninger af erhvervs og boligområder stiller krav til forsyningsvirksomhederne i kommunen. Der skal sikres forsyning med vand, varme og energi. Spildevand og affald skal bortskaffes og behandles. Umiddelbart er der basis for et øget forbrug af el, vand og varme. I Hillerød Kommune vil forsyningsvirksomhederne dog forsøge at begrænse stigningen i forbruget, dels for at mindske miljøbelastningen, dels for at undgå at dyre nyetableringer bliver nødvendige. Derfor er der fokus på effektiviseringer, indførsel af nye teknologier, ressourcebesparelser, vedvarende energiløsninger m.m. Forsyningsområdet er dækket af sektorplaner, som indeholder den konkrete planlægning af forsyningen ud fra kapacitetsvurderinger, tekniske muligheder, økonomi, bæredygtig udvikling m.m. Kommuneplanen danner rammerne for sektorplanerne. Hillerød Kommune har yderligere udarbejdet en Klimastrategi 2009, hvori det er visionen at nedbringe kommunens CO2-udledning gennem blandt andet besparelser ved reduktion af kommunens energiforbrug samt gennem et samarbejde med Hillerød Forsyning. Retningslinjer for anvendelse af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden findes i regionens Råstofplan hvori graveområder er udpeget. 135 / 162 Højspændings og naturgasnet I Hillerød Kommune er der 2 store transformatorstationer til højspænding. De ligger henholdsvis udenfor Borup og Gørløse. I øjeblikket er de fleste ledninger til og fra anlæggene luftledninger, men med tiden skal de graves ned. I kommuneplanen fastlægges beliggenheden af større tekniske anlæg, så de arealer, der er nødvendige for at opretholde et tidssvarende forsyningsnet, er til rådighed. Retningslinjer 4.7.1. Der må ikke opføres bygninger til ophold for mennesker i en 2 x 20 meter zone fra transmissionsledninger. 4.7.2. Der fastsættes arealreservationer for følgende overordnede naturgasanlæg: Et areal til en transmissionsledning fra Helsingør til Lynge, gennem Store Dyrehave, i det der kaldes transportkorridoren. Redegørelse Højspændings og naturgasnet I Fingerplanen er der udlagt arealer til transmissionsledninger for el og gas. I Hillerød Kommune er der udlagt et areal til en naturgastransmissionsledning fra Lynge til Helsingør, som går gennem Store Dyrehave. Dette areal kaldes også for transportkorridoren. Ifølge Energinet.dk skal denne arealreservation fastholdes. Derudover er der udlagt arealer til højspændingsledninger. Udbygningen af el og gastransmissionsnettet fremgår af Energinet.dk's anlægsplan, som udarbejdes årligt og er tilgængeligt på energinet.dk. På lang sigt forventes det, at alle højspændingsledninger i luften skal lægges i jorden ved såkaldt kabellægning. I de kommende år er der ikke planlagt kabellægning i Hillerød Kommune, men i den langsigtede plan er der en forventning om, at størstedelen af højspændingskablerne på 400 kV i Hillerød Kommune bliver kabellagt inden 2030. Energistyrelsens målsætning er, at fremtidens infrastruktur skal tilrettelægges i en balance mellem hensynene til forsyningssikkerhed, udbygning med vedvarende energi, økonomi, miljø og elmarkedets funktion. Varmeforsyning Hillerød Kommune ønsker at bidrage til nedsættelse af CO2 udledningen gennem forskellige CO2 neutrale initiativer. Det skal ske gennem en øget CO2 neutral varmeproduktion fra biobrændsel og gennem nye (forsøgs)anlæg. De kommende år vil fokus være at undersøge mulighederne for anvendelse af geotermisk varme og centrale solfangeranlæg. Derudover ønsker Hillerød Kommune at fremme mulighederne for CO2 neutrale energianlæg hos enkelte husstande, såsom solcelleanlæg, mindre vindmøller, varmepumper m.m. Hillerød Kommune ønsker yderligere at nedsætte CO2 udledningen fra kommunens ejendomme gennem renoveringer og udskiftning af energianlæg. Hillerød Kommune vil arbejde for at opnå en energibesparelse hos forbrugerne, der som minimum 136 / 162 overholder det statslige krav om en reduktion på 1% af det samlede energiforbrug i forhold til niveauet i 2004. Det svarer til 2400 MWh om året. Retningslinjer 4.8.1. Der reserveres et arealudlæg til et nyt solfangeranlæg på mindst 3000 m2 i Østbyen. Anlægget placeres på en skråning ved sparebassinet på matrikel 50o. 4.8.2. Solfangere og andre alternative energikilder integreres i arkitekturen i Stationszonen. 4.8.3. Ved alle nye lokalplaner og ved renovering af kommunens ejendomme indtænkes mulighederne for centrale solfangere eller andre alternative energikilder. Solfangere kan enten placeres på taget af bygninger eller på jorden i nærheden af boligområder. 4.8.4. Kommunen ser gerne miljørigtig varme og elproduktion hos de enkelte husstande, og er derfor positiv overfor ansøgninger om foreksempel solfangeranlæg og jordvarme. 4.8.5. Der skal udarbejdes og godkendes varmeprojekter for nye byområder, inden lokalplaner for områderne vedtages. 4.8.6. Der skal ved alle etableringer, ændringer eller udvidelser af varmeforsyningsområder udarbejdes og godkendes varmeprojekter inden etableringen, ændringen eller udvidelsen finder sted. Redegørelse Varmeforsyning Indtil 1990 blev varmeplanlægningen i Danmark udført ved Landsplandirektiver, der blev fulgt op af regionplaner fra amterne, som så blev udmøntet i kommunale varmeplaner. Med varmeforsyningsloven i 1990 blev den kommunale varmeplanlægning gennem varmeplaner ophævet. Hensigten var, at varmeplanlægningen skulle udføres gennem varmeprojekter, kommuneplaner og lokalplaner. Godkendte varmeplaner fra før 1990 er gældende indtil de, for bebyggede områder, afløses af "projektforslag" (beskrevet i varmeforsyningsloven). For nye områder skal der altid laves projektforslag. Husstandene i Hillerød Kommune forsynes med enten fjernvarme, naturgas eller individuel opvarmning så som oliefyr, jordvarmeanlæg, pillefyr, halmfyr eller lignende. Derudover er der stadig en række ejendomme, som forsynes med elvarme. De største byer i kommunen er forsynet med enten fjernvarme eller naturgas, og det er primært ejendomme i det åbne land, der har egen varmeforsyning. I Hillerød Kommune forsynes 92 % af boligerne i fjernvarmeoplandet med fjernvarme. Det er en meget høj dækning. Fjernvarmen stammer først og fremmest fra det kølevand, der bruges i gasbaseret el produktion. Fjernvarmen er altså varmt vand, der har en funktion i en anden produktionssammenhæng, og fjernvarmenettet sørger for, at varmen fra denne produktion udnyttes frem for at gå til spilde. Det største energitab i fjernvarmenettet stammer fra varmetabet i rørledningerne. Dette spild arbejder forsyningsselskaberne i kommunen på at nedbringe. Fjernvarmen i Hillerød by produceres som overskudsvarme fra kraftvarmeværket på Hestehavevej og fordeles via 4 fjernvarmecentraler. På de koldeste dage om vinteren bliver en mindre del af varmen produceret på de 4 fjernvarmecentraler. På 2 af fjernvarmecentraler produceres der miljørigtig varme på træpiller og træflis. Anlæggene forventes med tiden at dække 15 % af forbruget i Hillerød. Kraftvarmeværket på Hestehavevej er ved at være gammelt. Det overvejes derfor, om det er rentabelt at renovere det, eller om der skal etableres et nyt kraftvarmeværk i Hillerød. Et eventuelt nyt kraftvarmeværk vil ikke få samme placering som det 137 / 162 nuværende, og der arbejdes derfor for at finde en ny placering af et eventuelt biofyret kraftvarmeværk. Skævinge og Gørløse forsynes fra 2 kraftvarmeværker. I Skævinge er anlægget og forsyningsnettet ejet af EONDanmark. Anlægget i Gørløse er også ejet af EON Danmark, men ledningsnettet er ejet af forbrugerne gennem et andelsselskab med begrænset ansvar (AMBA). Derudover er der et kraftvarmeværk ved Ll. Lyngby Skole, som betjener både St. Lyngby og Meløse, og som ejes og drives af forbrugerne. I Hovedstadsområdet arbejdes der på at sammenkoble fjernvarmenet på tværs af forsyningsområder, så forsyningsselskaberne kan udnytte hinandens overskudsvarme. Der er tilslutningspligt til den kollektive fjernvarmeforsyning, hvis det fremgår af en gammel varmeplan, et varmeprojekt, en lokalplan eller hvis det er deklareret på matriklen. Byområder der er etableret, før fjernvarmeværkerne blev bygget, har som udgangspunkt ikke tilslutningspligt i Hillerød Kommune, med mindre det er deklareret på grundene. Byområder, der er udbygget efter at værkerne er etableret, har som oftest tilslutningspligt. Lavenergihuse, der som minimum overholder kravene til lavenergihuse, som er defineret i bygningsreglementet og i varmeforsyningsloven, kan ved ansøgning om dispensation blive fritaget for tilslutningspligt, selvom de ligger i et område med tilslutningspligt. Ikke alle boliger i fjernvarmeområderne er tilsluttet den kollektive forsyning. Der laves jævnligt kampagner for at få flere boliger tilsluttet i Hillerød by. Disse kampagner vil fortsætte. Fjernvarmen har en meget konkurrencedygtig pris i Hillerød by, og derfor er der mange med oliefyr eller elvarme, som med fordel kan skifte. HMN A/S varetager naturgasforsyningen i de områder af kommunen, der har etableret naturgas. Ca. 65 % af husstandene i disse områder er tilsluttet den kollektive forsyning. Forsyningsselskaberne i kommunen arbejder løbende på at nedbringe varmetabet i forbindelse med leveringen af varme til modtagerne. Dette gøres dels ved at optimere temperaturen, og dels ved løbende renovering af ledningsnettet. I de senere år er der flere og flere grundejere, der ønsker at anvende jordens varme til opvarmning. Der er i 2011 givet 31 tilladelser til jordvarmeanlæg. Især i forbindelse med nybyggeri kan det være rentabelt at bygge disse anlæg, men også hvis oliefyret skal skiftes. Hillerød Kommune vil gerne omlægge produktionen af varme og el, så den baseres på CO2 neutrale energikilder. I Ullerødbyen har vi etableret 3000 m2 solfangeranlæg, der er koblet på fjernvarmenettet. Kommunen vil gerne etablere flere anlæg af denne type. Derudover har kommunen i de senere år bygget solcelleanlæg på en del af de kommunale bygninger. Hillerød Forsyning overvejer at nedlægge dele af kraftvarmeværket ved Overdrevsvejen og etablere en ny Energi, Klima og Miljøpark ved Solrødgård. Dette vil give mulighed for at ændre dele af det nuværende tekniske anlæg til nye byfunktioner i Hillerød Syd nær den nye Stogsstation og moderne forsyningsanlæg med synergi mellem de forskellige forsyningsanlæg og mere CO2 neutrale processer. Endelig stillingtagen hertil sker efter bl.a. seismiske undersøgelser om potentialet for geotermisk varme i området. Biogasanlæg Der er i Hillerød Kommune ikke potentiale for etablering af et fælles biogasanlæg, som er forsynet med husdyrgødning. Der er derfor ikke udlagt arealer til fælles biogasanlæg i denne kommuneplan. I kommunen er der dog etableret andre typer af biogasanlæg, som ikke er drevet af husdyrgødning. Det drejer sig om 2 forsøgsanlæg til flisforgasning. Hillerød Kommune ønsker at fremme brugen af biobrændsler, såsom anvendelse af flis. Redegørelse Biogasanlæg En del af den statslige energipolitiske målsætning for 2050 er, at hele Danmarks 138 / 162 energiforsyning skal være dækket af vedvarende energi i 2050. Derudover er det statslige mål, at 50 % af landets husdyrgødning kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. Ved udpegning af områder til biogasanlæg primært drevet af husdyrgødning, er der mange hensyn at tage. Der skal tages hensyn til placeringen i forhold til landbrugsejendomme som gødningsleverandører, naturbeskyttelse, naboer, adgang til veje og aftagere af varmen fra anlægget. Transportomkostningerne er en af de væsentligste driftsomkostninger ved biogasproduktion. Det er derfor afgørende for placeringen og dermed også økonomien for et anlæg, at transportomkostningerne minimeres mest muligt. Biogassekretariatet under Naturstyrelsen har opsat et kriterium for afstanden mellem et biogasanlæg og husdyrpotentialet. Biogassekretariatet har sat en radius på 1015 km fra et anlæg til husdyrbrug, som afstandskriterium af hensyn til transportøkonomien. Den vigtigste kilde til biogasanlæg, der er drevet af husdyrgødning, er gylle. Dette betyder også, at den husdyrgødning der produceres på heste og fårehold ikke er anvendeligt til biogasanlæg med den nuværende teknologi. Tabellen nedenfor viser sammenhængen mellem antal dyreenheder og størrelsen på et biogasanlæg. Anlægsstørrelse 1 2 3 4 5 Tons/døgn 50 200 500 1.000 1.500 DE 500 - 1.500 3.000 - 6.000 6.000 - 12.000 12.000 - 20.000 20.000 - 30.000 1.000 tons/år 10 - 30 60 - 120 120 - 240 240 - 400 400 - 600 Læs/døgn 1-4 7 - 15 15 - 31 31 - 51 51 - 71 Biogassekretariatet har udarbejdet dette skema med 5 anlægsstørrelser. Tallene i skemaet relaterer sig kun til husdyrgødning og ikke anden biomasse. Biogasanlæg kan være et lille gårdanlæg, som kun forsyner egen ejendom eller et fælles anlæg, som forsyner den kollektive varmeforsyning med suppleringsvarme. For at et almindeligt gårdanlæg er rentabelt for den enkelte landmand, kræver det, at der på ejendommen er mellem 5001500 DE (dyreenheder). Et større fælles biogasanlæg vil behandle 200 tons husdyrgødning (gylle) og anden biomasse pr. dag og derover. Dette svarer til, at der, hvis anlægget er drevet af ren husdyrgødning, skal være et eller flere dyrehold med samlet set mere end 10.000 dyreenheder, som producerer gylle indenfor en radius af 10-15 km. I Hillerød Kommune som helhed er der omkring 2.500 DE (dyreenheder) indenfor alle dyretyper. De fire største dyrehold i kommunen, som har køer og grise, har samlet set 810 DE. Dog forventes det at stige til lige knap 1000 DE i 2012. Disse fire ejendomme ligger inden for en radius af knap 6 km. Der er derfor i Hillerød Kommune umiddelbart kun potentiale for ét enkelt husdyrgødningsdrevet gårdanlæg for biogas og ikke for noget fælles biogasanlæg. Hillerød Kommune vil sammen med omkringliggende kommuner undersøge mullighederne for at sorteret husholdsningsaffald, slam m.v. kan bruges i forgasningsanlæg. 139 / 162 Vindmøller Udbygningen af vindmøller i Danmark er sket hurtigere end forudset, og samtidig er de opstillede møller blevet stadig større. Kravene til møllernes indpasning i forhold til landskabet, de kulturhistoriske elementer og de omkringboende m.v. er derfor også vokset. Som følge heraf udsendte Miljøministeriet et vindmøllecirkulære, som skærper kravene til planlægningen vedrørende vindmøller og fastslår, at der skal tages omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning. Retningslinjer for store vindmøller 4.9.1 Der kan kun kommune og lokalplanlægges for store møller inden for de udpegede vindmølleområder. I hvert udpeget vindmølleområde må der kun opstilles en gruppe på 3 møller. 4.9.2 Vindmøller i grupper på 3 skal placeres på en ret linje med samme indbyrdes afstand. 4.9.3 Vindmøller i grupper skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning, omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter. 4.9.4 Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 80 meter, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være 1:1. 4.9.5 Vindmøller over 80 meter eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller er VVMpligtige jf. VVM bekendtgørelsen bilag 1, punkt 38. 4.9.6 Der må ikke i kommune og lokalplanlægningen, inden for en radius af 500 meter omkring store vindmøller og omkring udlagte vindmølleområder, udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med mindre undersøgelser har godtgjort, at der ikke er uacceptable visuelle, miljømæssige eller sikkerhedsmæssige gener forbundet hermed. 4.9.7 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens højde. 4.9.8 Ved placering af store vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmølle eller fra et andet vindmølleområde, skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for uvæsentlig. 4.9.9 Eksisterende store vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder kan, under respekt for retningslinjerne for store vindmøller, udskiftes med nye og evt. større vindmøller. 4.9.10 Øvrige store vindmøller uden for de udpegede 140 / 162 vindmølleområder kan ikke udskiftes. 4.9.11 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 meter. 4.9.12 Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. 4.9.13 I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller både uden for og inden for de udpegede vindmølleområder bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysninger om de overordnede radiokædeforbindelser i kommunen kan fås ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen. Retningslinjer for husstandsvindmøller Kommunen er positivt indstillet overfor husstandsvindmøller på højst 25 meter i det åbne land, i det omfang det kan indpasses i landskabet. 4.9.14 Husstandsvindmøller kan kun opstilles uden for de udpegede vindmølleområder. Husstandsvindmøller må være op til 25 meter høje. 4.9.15 Husstandsvindmøller kan efter konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme. 4.9.16 Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering på baggrund af en landskabskarakteranalyse, såfremt landskabs, natur og kulturværdierne ikke forringes, jf. afsnittet Landskabs, natur og kulturværdierne i det åbne land. 4.9.17 Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i de internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Hvis der bliver placeret en husstandsvindmølle inden for en randzone på op til 800 meter fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets dyre og planteliv. 4.9.18 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt. Generelle retningslinjer for vindmøller 4.9.19 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 meter. 4.9.20 Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på 141 / 162 mindst møllens totalhøjde. 4.9.21 I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller både uden for og inden for de udpegede vindmølleområder bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysninger om de overordnede radiokædeforbindelser i kommunen kan fås ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen. Redegørelse Vindmøller Store møller Kommunen har ansvaret for at udpege områder til lokalisering af vindmøller, samt som myndighed at lokal og kommuneplanlægge for vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder. Udfra ændringer i afstandskravene fra vindmøller til offentlig vej samt øvrige parametre, er kommunens vindmølleudpegning gennemgået. Dette har ikke ført til ændringer af udpegningerne. Erfaringerne med store møller, der er placeret i morænelandskaber med småbakkede til jævnt kuperede landskaber (småskalalandskab), har ofte en betydelig fjernvirkning ud over det umiddelbart opfattelige landskabsrum, hvori møllerne er opstillet. Landskaberne i Hillerød Kommune er netop karakteristiske ved at være et småskalalandskab med små afstande mellem beboelser og bysamfund. Totalhøjden på 80 meter er derfor valgt som udgangspunkt, idet endnu større møller kan have nogle uheldige konsekvenser. På denne baggrund åbnes der op for, at møller med totalhøjde op til 80 meter kan tillades opstillet, hvis landskabspåvirkningen vurderes at være acceptabel på baggrund af en landskabskarakteranalyse. Ved tilladelse til opstilling af vindmøller, stilles der vilkår om, at møllen skal nedtages, hvis den har været ude af drift i mere end 1 år. Store vindmøller er møller med en navhøjde større end 15 meter. Totalhøjde maksimalt 80 meter. Totalhøjde på vindmøller måles til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Radiokæder Radiokæder, der indgår i en regional, interregional eller international telekommunikation, må ikke forstyrres af vindmøller. Vindmøller kan, hvis højden overstiger 20 meter, forstyrre transmissionen af radiosignalerne. Ved forslag til placering af nye radiokæder, skal kommunen høres. Materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller i nærheden af en overordnet radiokæde skal sendes til de relevante radiokædeoperatører, som findes tilgængelige på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Husstandsvindmøller Kommunen er myndighed, når der skal gives landzonetilladelse til opstilling af husstandsvindmøller. Opstilling af husstandsvindmøller kan kun ske uden for de udpegede vindmølleområder efter landzonetilladelse, eller på baggrund af en bonuslokalplan. Ved opstilling af husstandsvindmøller skal der tages størst mulig hensyn til nabobeboelse og til de øvrige regionale interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder hensyn til de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier samt hensyn til råstofindvinding og jordbrug. I forbindelse med landzoneadministrationen skal der altid foretages en konkret vurdering af nye husstandsvindmøller ud fra landskabelige forhold med en landskabskarakteranalyse. En husstandsvindmølle er en enkeltstående mølle med et rotorareal på 200 m2 eller derunder og med en totalhøjde på 25 meter eller derunder. Totalhøjde på vindmøller måles til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Støj 142 / 162 Vindmøller skal opstilles, så kravene om maksimalt lydniveau overholdes jf. bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Spildevand Et velfungerende spildevandssystem er et naturligt og nødvendigt krav for et udviklet samfund. Derfor er vores overordnede og grundlæggende mål for spildevandsplanlægningen i Hillerød Kommune at sikre bortskaffelse af spildevand og regnvand på en sådan måde, at befolkningens sundhedstilstand bevares, og miljøet tilgodeses. I spildevandsplanen tager Hillerød Kommune højde for kommende klimaforandringer med mere nedbør af højere intensitet. Der vil være fokus på at klimatilpasse kloaksystemet fx ved separering af fællessystemerne samt tilpasse veje og rabatter med videre til at kunne aflede regnvand under ekstremregn. Således er det kommunenes strategi, at man i takt med behovet for kloakfornyelse i overvejende grad ændrer fællessystemer til separatsystemer. For specifikke delmål henvises til Spildevandsplanen. Retningslinjer Retningslinjerne for spildevand tager udgangspunkt i de statslige vandplaner. 4.10.1 I oplandet til vandløb og søer må der kun ske udledning af spildevand, når der gennem rensning eller andre foranstaltninger er sikret, at den enkelte, hverken alene eller sammen med andre udledninger, kan have skadelig virkning på vandløb eller søer. 4.10.2 Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 4.10.3 Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand m.m. 4.10.4 Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. 4.10.5 Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (total areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). 143 / 162 4.10.6 Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 4.10.7 For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: A. Spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande i spildevandsplanen, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser eller vandløb skal som minimum gennemgå rensning svarende til angivne renseklasser. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af Spildevandsplanen fremgår de oplande, hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. B. Inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer og moser med et areal større end 100 m2, hvor det er dokumenteret, at målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, er tillige omfattet af supplerende krav til rensning for fosfor. 4.10.8 Udledning af spildevand fra særlig vandforurenende erhverv skal i videst mulige omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 4.10.9 Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. 4.10.10 Temperaturpåvirkninger i områder uden for en blandingszone, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes. 4.10.11 I Hillerød Kommunes planlægning for spildevandsindsatsen indgår følgende sideordnede prioriteringer: A. Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFImålsætning (faunaklasse), B. Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, C. Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3 i Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord. Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens §§ 16 og 19, 144 / 162 D. Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). 4.10.12 Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for 100 meter fra renseanlæg, og nye renseanlæg må ikke opføres nærmere end 100 meter fra boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Eksisterende renseanlæg indenfor de 100 meter må ikke udvide eller ændre processerne på anlægget, medmindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer. 4.10.13 Ved Hillerød Syd og andre nye byområder, skal der reserveres tilstrækkelige områder til regnvandsforsinkelsesbassiner samt oversvømmelsesarealer til håndtering af ekstremregn. Redegørelse Spildevand Hillerød Kommunes samlede areal er 214,4 km2. Over 50 % af kloakoplandet er fælleskloakeret, dvs. der ledes både regnvand og spildevand til kloak, mens de ny etablerede kloakker er henholdsvis separatkloakeret, dvs. spildevand og regnvand ledes til hver sin kloakledning, eller spildevandskloakeret, dvs. der ledes kun spildevand til kloak. I Hillerød Kommune er der 6 kommunale renseanlæg: Hillerød Centralrenseanlæg, som er størst, Skævinge Renseanlæg, Gadevang Renseanlæg, Hammersholt Renseanlæg, Uvelse Renseanlæg og Nr. Herlev Renseanlæg. De 6 anlæg har i 2011 behandlet ca. 8,0 mio. m3 spildevand og regnvand. Anlæggene er flere steder forsynet med forsinkelsesbassiner samt bygværker, som aflaster kloaksystemet under regnvejr ved at udlede opblandet regn- og spildevand. Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. Kapacitet Det eksisterende kloaksystem er dimensioneret efter landvæsenskommisionskendelser og anbefalinger fra Ingeniørforeningen, som bygger på antal hændelser med fuldtløbende rør. På grund af meget regn i 90´erne øgede Hillerød Kommune dimensioneringen af fælleskloaker. Der er fortsat behov for at have fokus på dimensioneringen og eventuelt øge den yderligere eller forsinke vandet i bassiner. Hillerød Kommune har de seneste år haft en tilvækst af store bioteknologiske medicovirksomheder. Hvis der fortsat sker en vækst i antallet af medicovirksomheder sammen med den forventede stigning i antallet af boliger, vil rensekapaciteten på Hillerød Centralrenseanlæg ikke længere være tilstrækkelig. Derfor har kommunen planer om etablering af et nyt renseanlæg på et areal sydvest for Hillerød i trekanten mellem motortrafikvejen, Roskildevej og Lyngevej. Byudviklingen, planlagte strukturelle ændringer i kloaksystemet og antal renseanlæg betyder, at kloakforsynignen iværksætter en analyse af forskellige muligheder for at tilpasse kloaksystemet og implementering af disse tilpasninger. Her er der blandt andet fokus på følgende områder og projekter: . I nye byområder skal der etableres separat kloaksystem. Disse anlæg skal udformes, så de både fungerer ved normale funktionskrav, samt er udformet så de er robuste nok til at kunne klare ekstremregn. . Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning har planer om etablering af et nyt renseanlæg på et areal sydvest for Hillerød i trekanten mellem motortrafikvejen, Roskildevej og Lyngevej. . Hammersholt Renseanlæg skal enten udbygges eller nedlægges og spildevandet overpumpes til nyt renseanlæg i Hillerød Syd. . I Uvelse planlægges der på, at kloaksystemet ændres til separatkloakeret, samt at Uvelse renseanlæg nedlægges. Spildevandet skal i stedet overpumpes til Skævinge Renseanlæg via Gørløse. 145 / 162 . I Nørre Herlev planlægges der, at kloaksystemet ændres til separatkloakeret, samt at Nørre Herlev renseanlæg nedlægges. Spildevandet skal i stedet overpumpes til nyt renseanlæg i Hillerød Syd. . Som alternativ til etablering af traditionelle regnvandsbassiner i byzone, vurderes mulighederne for at inddrage lavbundsområder i landzone fx. Strødam enge. For yderligere information henvises til Spildevandsplan for Hillerød Kommune, der forventes revideret i 2013. Elforsyning Hillerød Kommunes mål er beskrevet blandt andet i Klimastrategi 2009. Det er kommunens hensigt at fremme CO2neutral energiproduktion. Målet er, at hele elforsyningen er CO2neutral i 2030. Kommunen vil fortsat gå foran ved egne indkøb og bygninger. Bl.a. arbejdes på at etablere solceller på kommunale bygninger, hvor det kan lade sig gøre. Retningslinjer 4.11.1 Ved lokalplanlægning skal der skabes rammer for lokal etablering af vedvarende energikilder herunder fx. solceller og vindmøller. 4.11.2 Hillerød Kommune er positivt indstillet overfor etablering af lokale solcelleanlæg, vindmøller m.v. hos de enkelte husstande indenfor lovens rammer. 4.11.3 Solceller, solfangere og andre alternative energikilder integreres i arkitekturen i stationszonen. 4.11.4 Ved nyudstykninger og renovering af kommunens ejendomme indtænkes mulighederne for alternative energikilder. 4.11.5 Nordlige Skævinge, Ullerød Nord, Stationszonen og Hillerød Syd udpeges til områder, hvor der sættes særligt fokus på alternativ energiproduktion. Redegørelse Elforsyning Hillerød Kommune forsynes med el fra private operatører, hvoraf de to største leverandører er Dong Energy og Verdo Hillerød Elnet. Det er via aftaler med leverandører og distributører, at der skal stilles krav om mindre miljøbelastende energiproduktion og reducering af omkostninger og energitab. Borgeren kan frit vælge leverandør af hele sit elforbrug. Hvis borgeren ikke aktivt vælger et selskab, får man automatisk strøm fra det lokale elselskab. Det betyder, at selskabet er forpligtet til at levere el til de kunder i selskabets område, der ikke ønsker at skifte leverandør. Det betyder også, at der er en række operatører på markedet. Verdo Hillerød Elnet og Dong Energi foretager rådgivning om energibesparelser. Verdo Verdo Hillerød Elnet tager sig af drift og vedligehold af elnettet i Hillerød By, måling af elforbrug, energirådgivning og information samt opkrævning af statsafgifter. Blandt de aktuelle opgaver kan nævnes: Kabellægning af eksisterende luftledninger, renovering af transformerstationer samt etablering af fjernaflæsning af elmålere hos alle kunder. Der er ca. 14.000 husstande i forsyningsområdet, 140 transformerstationer, 99 km 10 kV kabler, 127 km lavspændingskabel og 38 km luftledning. Luftledningerne lægges fortløbende i jorden. Dong Energy Resten af kommunen forsynes med el fra Dong Energy. Dong Energy er opdelt i distributionsselskaber og produktionsselskaber. De varetager også tilpasning i forhold til behovet for el. Dong Energys distributionsselskab varetager også kabellægningen af en 146 / 162 række luftledninger i kommunen. Planerne fremgår af Dong Energys hjemmeside. Der er lokaliseret 4 kraftvarmeværker i kommunen, hvor der både produceres el og varme. Produktionen sker på baggrund af naturgas. Derudover er to forsøgsanlæg med elproduktion fra bioforgasning under opbygning. Hillerød Kommune har ingen aktiv myndighedsrolle i forbindelse med produktion og distribution af el. Men Hillerød Kommune er foregangseksempel med hensyn til energibesparelser og brug af vedvarende energi samt skabe rammerne for, at andre kan etablere lokale vedvarende energikilder. Vandforsyning Vandforsyningen har til opgave at levere vand til kunderne, at værne om drikkevandsinteresserne i de områder hvor drikkevandet indvindes, samt at rådgive om besparelser i vandforbruget. Der skal passes godt på grundvandet. Det er vores vigtigste levnedsmiddel. Det er kommunens mål at arbejde for, at der ikke anvendes mere vand end nødvendigt, og at indvindingen foregår under hensyntagen til naturinteresser. Vi vil sikre en drikkevandsforsyning som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand. Vi vil opretholde den decentrale indvindings og forsyningsstruktur. Vi ønsker genbrug af vand, og vandbesparende teknologi skal fremmes. De mere detaljerede mål er beskrevet i Hillerød Kommunes vandforsyningsplan fra 2005 og for den vestlige del af kommunen fra 2008. Retningslinjer Kommunen administrerer efter retningslinjerne i vandplanerne. Nedenfor er nævnt dem med betydning for vandforsyningen. 4.12.1 Ved meddelelse af tilladelser til drift af vandforsyninger skal det sikres, at indvindingen ikke er til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger for vandløb, grundvand m.m. jf. Vandplanens retningslinje 38. 4.12.2 Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god kvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet jf. retningslinje 42 i vandplanen. 4.12.3 Arealer omkring vandværksboringer og vandbehandlingsanlæg må ikke uden byrådets godkendelse inddrages til anden anvendelse. 4.12.4 Kommunen kan udlægge boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) rundt om vandforsyningsboringer for at undgå farer for forurening af vandforsyninger. Beskyttelsesområderne udlægges på baggrund af kommunens konkrete vurderinger af bl.a. trusler mod forsyningerne. 4.12.5 I miljøsagsbehandling, lokalplanlægning m.v. skal der foretages en grundig vurdering af drikkevandsinteresserne og risikoen for forurening af grundvandet jf. retningslinje 40. 147 / 162 4.12.6 Tilladelse til erhvervsvirksomheder til etablering af vandforsyning, som ikke er af drikkevandskvalitet, vil kun kunne ske på baggrund af en individuel tilladelse og en konkret vurdering. Ved vurdering skal der tages hensyn til de almene vandværkers interesser. 4.12.7 I områder hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at dække alle behov, prioriteres tilladelser til indvinding af vand til befolkningens almindelige vandforsyning højest, og hensynet til naturinteresserne herunder vandføring i vandløb, vandstanden i søer og vådområder næsthøjest. Når disse hensyn er tilgodeset, kan der i visse områder gives tilladelse til indvinding af vand til vanding i jordbruget og vandforbrugende industri m.v. jf retningslinje 39 i vandplanen. 4.12.8 Grundvandsindvindingen skal struktureres på en sådan måde, at vådområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, påvirkes mindst muligt. Redegørelse Vandforsyning Nationale vandplaner De statslige vandplaner udstikker retningslinjerne for vandindvinding sammen med de kommunale retningslinjer. Vandforsyningen i Hillerød Kommune har en decentral struktur bestående af almene vandværker og enkeltvindingsanlæg. I dag er der 3 vandværker ejet af Hillerød Forsyning og 16 private vandværker. 130 ejendomme har egen vandforsyning. Herudover er der 17 større enkeltindvindere (erhverv og vanding) og enkelte ejendomme, der får vand fra nabokommunerne. Der indvindes ca. 2,8 mio m3 vand fra de almene vandværker om året. Større enkelt indvindere som virksomheder, gartnerier m.v. med egen indvinding samt markvanding forbruger årligt 218.000 m3. Hertil kommer ejendomme i det åbne land, som skønnes at indvinde 25.500 m3. Københavns Energi indvinder store mængder vand i kommunen, som eksporteres til Københavns Kommune og mange af dennes omegnskommuner. Der eksporteres årligt knap 5,33 mio. m3 vand via Københavns Energi. Forbruget pr. døgn er ca. 180 l inklusiv forbrug i industrien, (beregnet ((3043500x1000 l/m3)/ 365 dage) /46000 indbyggere). Vandkvaliteten er generelt god på vandværkerne, mens den er mere svingende på ejendomme med egen vandforsyning. Kommunen arbejder for at skabe kontakt mellem ejere af ejendomme med dårlig vandkvalitet og de nærliggende vandværker, så ejendommene kan blive forsynet med vand af bedre kvalitet. Vandværkerne har pt. 57 vandboringer, og en del af disse ligger i byzone. Rundt om boringerne er der udlagt beskyttelseszoner. Det meste af Hillerød Kommune er udlagt som "områder med særlige drikkevandsinteresser" (OSD). Områder der er udpeget til OSD er udpeget på baggrund af grundvandsressourcen i undergrunden. Under Hillerød er der rigtig meget godt vand. Se vandforsyningsplanen via link i boksen i højre side. Disse områder kræver særlig kortlægning ved kommende lokalplanlægning og lokalisering af erhverv m.m., således at grundvandsressourcen sikres for fremtiden. De almene vandværker samt Københavns Energi har indgået et Grundvandssamarbejde, hvis formål er at sikre grundvandet mod forurening ved forebyggelse og beskyttelse. Derudover udarbejder kommunen indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i takt med, at der modtages kortlægning fra Miljøcenter Roskilde. Se afsnit i blå struktur for grundvandskortlægning. Kapacitet I vandforsyningsplanerne vurderes ikke alle vandværker at have tilstrækkelig kapacitet 148 / 162 til at imødekomme det fremtidige vandbehov. Dette gælder fx Gadevang, Gørløse, Harløse og Ullerød Vandværker. Da de fremtidige vandbehov er forbundet med en vis usikkerhed anbefales dog ingen foreløbige anlægstekniske ændringer på vandværkerne. Det anbefales derimod, at vandværkerne støtter hinanden ved etablering af forbindelsesledninger mellem vandværkerne. Flere vandværker kan øge kapaciteten, således at øget behov kan imødekommes ved fx en udbygning af bolig og erhvervsområder. Vandforbruget pr. person ventes ikke at stige, og kommunen vil fortsat arbejde på at nedbringe dette. Kort med ledningsanlæg kan ses i vandforsyningsplanerne. Hillerød Syd Hillerød Syd forventes at kunne blive forsynet fra det eksisterende vandværk på Frederiksgade. I forhold til den fremtidige forsyningssikkerhed for Nyt Hospital Nordsjælland, kan det blive aktuelt at arbejde med mulighederne for en backupledning fra fx. Københavns Energi´s Slangerup Vandværk. Hvis der bliver behov for nye indvindinger skal disse følge retningslinjerne i afsnit om Grundvand og drikkevand. Affald Hillerød Kommune tager udgangspunkt i problemerne omkring de stigende affaldsmængder og de deraf afledte konsekvenser. I 2013 bliver der udarbejdet en samlet affaldsplan for kommunen. Den eksisterende plan løber fra 2009 til 2012. Affaldsplanen indeholder en række mål og forslag til handlinger for de kommende 4 år. Den tager afsæt i regeringens nationale affaldshåndteringsplan og må ikke stride mod denne. Men da regeringens plan er forsinket til udgangen af 2012, er kommunernes planer forlænget et år, således at de kommende planer kan tage udgangspunkt i den nye nationale affaldshåndteringsplan. Regeringens plan bygger på affaldshierarkiet. For en detaljeret gennemgang henvises til Hillerød Kommunes affaldsplan via link i boksen i højre side. Hillerød Kommune vil arbejde for at forebygge dannelse af affald og arbejde ud fra affaldshierarkiet, som siger; forebyggelse, genbrug og genanvendelse, anden nyttiggørelse fx energiudnyttelse og til sidst bortskaffelse/deponering. Affaldshierakiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklusbetragtning. Derudover vil Hillerød Kommune arbejde for et affaldssystem, der er robust, serviceorienteret og fleksibelt samt styrke effektiviteten og kvaliteten i kommunens affaldsordninger. Herunder også arbejde for etablering af en bæredygtig genbrugsstation. Retningslinjer 4.13.1 Ved lokalplanlægning skal der tages højde for plads til affaldssortering i mindst 7 fraktioner ved tætlav bebyggelse og ejendomskarreer. Fraktionerne kan være pap, papir, plast, jern, glas, organisk affald og restaffald. 4.13.2 Ved udvikling af byområder/butikker m.m. skal der tages højde for plads til affaldshåndtering allerede i lokalplanlægningen. 4.13.3 Lokalplanerne skal desuden sikre, at affaldet kan bortskaffes forsvarligt, det vil sige uden, at renovationskøretøjet behøver at bakke, og i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler for håndtering af sække og vogne. 149 / 162 4.13.4 Anlæg til at modtage, behandle eller omlaste affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. 4.13.5 Der må ikke udlægges arealer således, at afstanden mellem forureningsfølsom anvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end de anførte, med mindre det ved undersøgelse godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. Affaldsanlæg Deponeringsanlæg Biogasanlæg Regionale komposteringsanlæg for haveaffald Komposteringsanlæg for andet end haveaffald Nedknusningsanlæg Komposteringsanlæg for haveaffald Affaldsforbrændingsanlæg Slamforbrændingsanlæg Slammineraliseringsanlæg Slamtørringsanlæg Afstandskrav (meter) 500 500 500 500 500 300 150 150 100 100 Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter, er ikke omfattet af ovenstående. Afstandskravene gælder for såvel nye som for ændringer i allerede eksisterende arealudlæg, herunder intensiveret arealanvendelse, fx hvor en ny lokalplan tillader opførelse af boliger på arealer, der tidligere var udlagt som friarealer i et boligområde. Afstandskravene gælder ligeledes ved nyetablering eller ved væsentlige udvidelser af eksisterende affaldsanlæg i forhold til arealer, der i kommune eller lokalplan er udlagt til forureningsfølsom anvendelse. Risikoen for lugtgener fra komposteringsanlæg forøges, hvis anlægget modtager andre fraktioner end haveaffald. Afstandskravene til de forskellige typer af komposteringsanlæg er derfor differentieret. 4.13.6 Affaldsplanlægning skal udarbejdes i overensstemmelse med regeringens gældende affaldsstrategi. Arealudlæg skal ligeledes være i overensstemmelse hermed. 4.13.7 Flysikkerhed der må ikke etableres affaldsanlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra en offentlig godkendt flyveplads, jf. Statens Luftfartsvæsen bestemmelser om civil luftfart BL 3-16, udgave 4, 31. januar 2004. Redegørelse Affald Hillerød Kommune er interessent i Vestforbrænding. De varetager en del af kommunens praktiske affaldsordninger i samarbejde med Hillerød Forsyning. I samarbejde med Vestforbrænding udarbejdes udbud, kampagner, overordnet planlægning m.m. Derudover har de som primær funktion at forbrænde affaldet med udnyttelse af varmen til fjernvarme. Pligter og rettigheder omkring affald fastsættes i regulativer for henholdsvis husholdninger og erhverv. Affaldsmængderne er trods en ihærdig indsats gennem flere år fortsat stigende både på landsplan og i Hillerød. Der vil fortsat arbejdes med udvikling af nye løsninger til affaldsbehandling og håndtering. Nye tiltag vil løbende behandles i affaldsplanen, som 150 / 162 er under revision. Affaldsplanen tager udgangspunkt i 3 mål: . Ressourcerne skal ud af affaldet, således de kan genanvendes i nye produkter. . Problemstofferne skal ud af affaldet , således at det ikke forurener det genanvendelige affald. . Kommunikation som skaber handling skal være med til at sikre, at alle borgere, institutioner og virksomheder bidrager til at nå målene. Eksisterende affaldsbehandlingsanlæg Affaldsbehandlingsanlæg hører under virksomheder, der er potentielt forurenende. Det er statens mål, at kommunerne i fællesskab udpeger tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og finder de bedst egnede placeringer. Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal i kommuneplanens rammer for lokalplaner forbeholdes de anlæg og virksomheder, der ikke kan placeres andre steder. I kommunesamarbejdet under Vestforbrænding drøftes, hvor der er mulige placeringer for affaldsanlæg. Der er ikke lokaliseret forbrændingsanlæg eller deponeringsanlæg for affald i kommunen med særlige beliggenhedskrav, og der påtænkes heller ikke udlagt arealer hertil. I Hillerød Kommune er der følgende affaldsbehandlingsanlæg: Hillerød Forsyning driver genbrugsstation for private og erhverv på Rønnevangsalle 5, 3400 Hillerød. Derudover er lokaliseret 3 virksomheder, der behandler affald i kommunen: . Hillerød Lastbilcentral, der modtager og sorterer blandet og brændbart affald og videresælger genanvendelige fraktioner. . Stark Entreprise v. Wilhelm Stark, der modtager og neddeler bygge og anlægsaffald, modtager og neddeler haveaffald, modtager og komposterer tang, modtager og kompostere hestegødning. . Tulstrup Kompost: Kompostering af haveaffald. Støjende anlæg For at forebygge konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelser både i landzone og i byzone, har Hillerød Kommune inddelt kommunen i forskellige zoner for disse aktiviteter. Derudover har Hillerød Kommune som mål, at nye støjende anlæg ikke må belaste eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse, og at der skal være områder i det åbne land, hvor det er muligt at opleve naturens stilhed. Derudover skal der også sikres en relativ stilhed i parker og grønne områder i byerne. Hillerød Kommune vil dog også tilgodese støjende virksomheders behov for egnede arealer og udpege lokaliteter, som er egnede til støjende fritidsaktiviteter. Hillerød Kommune vil sikre mulighed for etablering og udvidelser af infrastrukturanlæg af lokal, regional og national betydning. Retningslinjer 4.14.1 Når der udlægges landzonearealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i planområdet fra: . Veje og jernbanebroer . Støjende fritidsanlæg . Virksomheder. 151 / 162 4.14.2 Når der etableres nye veje eller jernbaner i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i kommuneplanlagte boligområder med anden støjfølsom anvendelse. 4.14.3 Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse. 4.14.4 Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i Zone A. 4.14.5 Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i Zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. 4.14.6 Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides udenfor Zone A, B og A/B, når de kan overholde de vejledende grænseværdier for støj fra friluftsanlæg. 4.14.7 Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af et landsplandirektiv og en VVM vurdering og efterfølgende kommuneplantillæg. Zone A er de områder, der er mest sårbare for støj, og hvor støjende friluftsanlæg derfor ikke kan placeres . Zone A/B er områder, hvor støjende friluftsanlæg efter en nærmere konkret vurdering undtagelsesvis kan placeres. Zone B er områder hvor støjende friluftsanlæg undtagelsesvis kan placeres. Områderne udenfor Zone A, B og A/B er områder, hvor støjende friluftsanlæg kan placeres. Redegørelse Støjende anlæg Et af planlovens formål er at forebygge støjgener. Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer, som sikrer, at der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i støjbelastede områder i kommunen. Kommunerne udarbejder i kommune og lokalplaner retningslinjer for støjbeskyttelse i landområder, byzone og i sommerhusområder. Staten og kommunerne udarbejder miljøgodkendelser af støjende anlæg og virksomheder. Myndighedskompetencen for de enkelte virksomhedstyper fremgår af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Støj, støjforebyggelse og grænseværdier Støj er uønsket lyd. Støj er til daglig irritation for mange mennesker. Støj fra vejtrafik er den form for støj, der generer flest mennesker, men også støj fra fly, skydning, jernbaner og motorsport kan være kraftigt generende. Støj opleves af mange mennesker som en af de største miljøbelastninger i byerne, men også udenfor byerne giver støj anledning til gener, både i forhold til boliger og i forhold til natur og landskabelig værdifulde områder. Støjgener opstår, når støjende og støjfølsomme aktiviteter er placeret for tæt på 152 / 162 hinanden. Støjforebyggelsen i kommuneplanlægningen bygger på at adskille støjende anlæg fra boliger og andre støjfølsomme funktioner. Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at en overvejende del af befolkningen opfatter støjen som acceptabel, hvis grænseværdierne overholdes. Det afhænger imidlertid af personen og situationen, hvilke lyde der opfattes som støj, ligesom det er væsentligt, om man selv har kontrol over støjen. Støj, der overholder grænseværdierne, kan derfor godt opfattes som generende. Uddybning af retningslinjerne Rekreative arealer omfatter arealer, som er udlagt til særligt rekreative formål, fx sommerhuse eller campingpladser, men også grønne kiler. Rekreative områder omfatter ikke det åbne land generelt eller beskyttelsesområder, selvom disse områder også anvendes til rekreative formål. I mange tilfælde er det nødvendigt med en konkret vurdering af, om et areal er omfattet af grænseværdierne for rekreative områder. Retningslinjerne gælder for nye anlæg, men også for udvidelser og væsentlige ændringer, der har betydning for støjen. Retningslinjerne omfatter støjfølsom anvendelse. Det er fx boliger, sommerhuse og andre rekreative formål. Veje Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, andelen af tunge køretøjer, hastigheden, vejbelægning, dæk m.m. og lader sig ikke eller kun vanskeligt regulere, når vejen først er anlagt. Det er derfor vigtigt, at der allerede i planlægningsfasen tages højde for støjen. Ved planlægning i landzone af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg, skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen fra trafikken i boligområderne ikke overstiger 55dB beregnet som døgngennemsnit. Den tilsvarende grænse for erhverv er 60 dB og for rekreative områder 50 dB. Ved planlægning af nye vejanlæg i landzone skal det tilstræbes, at de samme støjgrænser kan overholdes i de eksisterende eller planlagte områder til boligformål og anden støjfølsom anvendelse. Jernbaner Som for veje er det også i forbindelse med jernbaner vigtigt, at man i planlægningsfasen sikrer, at der ikke opstår støj eller vibrationsproblemer. Ved planlægning i landzone af nye boliger eller anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende jernbaneanlæg, skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområder ikke overstiger 60 dB, i områder for offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 65dB. I det åbne land og i forhold til boliger er grænsen 55dB, alle er beregnet som døgngennemsnit. Ved planlægning i landzone af nye jernbaneanlæg skal det tilstræbes, at de samme støjgrænser kan overholdes i eksisterende eller planlagte boligområder. Støjende fritidsanlæg Støjende fritidsanlæg opdeles i flyvepladser, motorsportsbaner, skydebaner og andre støjende fritidsanlæg. Andre støjende fritidsanlæg er fx letvægtsfly/modelflyklubber, vandskibaner og festivalpladser. Støj og andre miljøforhold omkring en del af de støjende fritidsaktiviteter reguleres igennem miljøgodkendelser. Lokalisering af nye støjende fritidsanlæg er desuden omfattet af retningslinjerne for arealer til fritidsformål. I Hillerød Kommune er der 2 flyvepladser og 2 skydebaner. Flyvepladser reguleres via planlovens §35 stk 1 og miljøbeskyttelseslovens § 33 under forudsætning af, at aktiviteten ikke vurderes at være omfattet af reglerne om VVMvurdering. Hillerød Kommune er opdelt i zoner, som sætter rammerne for, hvilke muligheder der er for at lokalisere støjende friluftsaktiviteter. Zone A er de områder, der er mest sårbare for støj, og hvor støjende friluftsanlæg derfor ikke kan placeres og omfatter: . Områder hvor støj generer den almene benyttelse. . Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000områder) hvor dyre og 153 / 162 fuglelivet forstyrres, og hvor støj vil ødelægge naturoplevelsen, samt et afstandsbælte på 500 meter udenom. . Beskyttelsesområder i øvrigt samt skov, hvor støj vil virke forstyrrende. Zone A/B omfatter: . Enkelte områder, hvor der må foretages en nærmere konkret vurdering af de støjmæssige forhold for at afgøre, om der kan lokaliseres støjende friluftsanlæg. Det er ikke muligt at opdele disse områder kortmæssigt i zone A eller B, da støjbelastningen ikke er kortlagt, men der kan foretages en konkret vurdering i forhold til det aktuelle anlæg og dets lokalisering. Er der tale om et område, der ikke er støjbelastet (zone A), skal området fortsat friholdes for støjende anlæg. Er der tale om et område, der i forvejen er støjbelastet, og som ikke kan støjbeskyttes, så området bliver fri for støj (zone B), er der generelt mulighed for at placere indendørs, støjende friluftsanlæg. Zone B er områder, hvor støjende friluftsanlæg undtagelsesvis kan placeres, afhængigt af anlægget og de konkrete interesser det pågældende sted. I zone B findes arealer, der grænser op til store trafikanlæg, store tekniske anlæg eller visse erhvervsområder, hvor støjende anlæg eventuelt kan placeres, og omfatter: . Transportkorridoren, hvor specielle arealer kan anvendes midlertidigt eller evt. permanent til støjende aktiviteter med begrænsede bygninger og anlæg. Områder udenfor Zone A, B og A/B er områder i landområdet uden beskyttelsesinteresser eller andre planinteresser, der kolliderer med støjende anlæg. Støjende friluftsanlæg kan placeres i disse områder udenfor de fastsatte zoner, hvis de kan overholde Miljøstyrelsens gældende vejledninger om "Skydebaner", "Støj fra motorsportsbaner" og "Støj fra flyvepladser". Virksomheder Etablerede virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den periode, som en miljøgodkendelse gælder. Derudover er de generelt ikke sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse. For at undgå sådanne konflikter er der udformet en retningslinje, der sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes i de støjfølsomme områder. Miljøvurdering og VVM Kommuneplan 2013 er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, idet planen fastlægger rammerne for den fremtidige arealanvendelse og udlægger areal til anlæg, der er omfattet af bilag 3 og 4 til loven. På baggrund af screening af kommuneplanforslagets indhold er det vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget. I dette afsnit redegøres også for, hvilke VVM pligtige anlæg der er lokaliseret i kommunen, samt hvilke VVM pligtige anlæg der forventes etableret som følge af forslag til kommuneplan 2013. 154 / 162 Miljøvurdering rapport Klik ind i rapportens afsnit i menuen til venstre. Screening og scoping I lov om miljøvurdering er det fastlagt, at miljøvurderingen skal belyse planer og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. På baggrund af screening af forslag til Kommuneplan 2013 for Hillerød Kommune er der foretaget en scoping, hvor de væsentligste konsekvenser af planen er identificeret. På den baggrund er det vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering, hvor der fokuseres på de væsentlige ændringer af de gældende kommuneplanrammer sammenholdt med den nuværende anvendelse af arealerne. Du kan se screeningsskemaerne her: Screeningsskema Kommuneplan 2013 Screeningsskema Regionalt perspektiv Screeningsskema Ny by Screeningsskema Bystruktur Screeningsskema Grøn struktur Screeningsskema Blå struktur Screeningsskema Infrastruktur og forsyning Følgende parametre indgår i miljøvurderingen: Byudvikling og byomdannelse: . Områder med biologiske og landskabelige interesser indgår i det nye byudviklingsområde syd for Hillerød by. Konsekvenser belyses med udgangspunkt i landskabskarakteranalysen . Befolkningens sundhed og levevilkår indgår som en parameter i forhold til udvikling af byens rum . Materielle goder og levevilkår for byens borgere vurderes i forhold til tilgængelighed til offentlig service . Den nye bydel syd for Hillerød placeres i et område for særlige drikkevandsinteresser. De planlagte aktiviteter vurderes i forhold til risikoen for grundvandsforurening . I den nye bydel planlægges for både boliger og erhverv. Konsekvenserne for forureningsfølsom anvendelse i områderne vurderes. Trafik: . Udbygning af det nye byområde syd for Hillerød vil generere mere trafik. Der foretages en vurdering af konsekvenserne i forhold til støj, trængsel og tilgængelighed til kollektiv trafik . Det nye byområde er af regional betydning. Der foretages en vurdering af konsekvenserne i forhold til trafik på regionalt niveau, med fokus på tilgængelighed og fremkommelighed for regionens borgere. Klimatiske faktorer: 155 / 162 . Ved planlægning af nye byområder ændres afløbsforhold. Det vurderes, om de områder der bebygges er klimatilpasset, så de kan håndtere de stigende regnmængder. . Byudviklingsområdet genererer et stort energi og ressourceforbrug. Rammerne for bebyggelse vurderes i forhold til reduktion af energi- og ressourceforbruget. Indkaldelse af bemærkninger til scopingen Scopingen er sendt i høring i nabokommuner, hos statslige myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening og Nordsjællands Folkemuseeum fra d. 25. juli til d. 15. august 2012 med henblik på, at en få tilkendegivelse af om der er behov for at inddrage yderligere parametre i vurderingen. I den forbindelse er der ikke kommet bemærkninger. Ikketeknisk resumé Kommuneplan 2013 fastlægger arealanvendelsen i Hillerød Kommune. I miljøvurderingen fokuseres på de miljømæssige konsekvenser af de væsentligste ændringer af den nuværende arealanvendelse. Kommuneplanen er en overordnet plan for arealanvendelsen. I forbindelse med yderligere konkretisering af de projekter der skal realiseres, vil der i forbindelse med lokalplanlægningen på byudviklingsarealerne syd for Hillerød blive udarbejdet yderligere miljøvurderinger, ligesom en del at projketerne vil udløse en VVM redegørelse (Vurdering af virkninger på miljøet). På det foreliggende grundlag er det således ikke muligt mere konkret at vurdere de fulde konsekvenser af planen, men miljøvurderingens identificering af væsentlige påvirkninger indgår i kommuneplanarbejdet, hvor de konkrete rammer for byudviklingen og lokalplanlægningen er fastlagt. Den væsentligste ændring af arealanvendelsen, og det der giver en væsentlig miljøbelastning, er byudviklingen syd for Hillerød by, hvor den største aktivitet er et nyt regionshospital og en ny station. Derudover planlægges arealer udlagt generelt til byudvikling, herunder til erhvervsudvikling, med henblik på at sikre erhvervsudviklingen i Hillerød Kommune i fremtiden. De væsentligste konsekvenser af ændringerne i arealanvendelsen som de fremgår af forslag til kommuneplan 2013 for Hillerød Kommune er: . øget trafik som følge af byudvikling . øget ressourceforbrug i udbygningsprocessen og når byområdet er færdigudviklet . konsekvenser for de områder med biologiske og landskabelige interesser der indgår i det nye byudviklingsområde syd for Hillerød by . området syd for Hillerød, hvor der planlægges byudvikling, er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Alternativet til byudvikling syd for Hillerød i forhold til et regionshospital vil være en ombygning og udvidelse af det eksisterende sygehus. Allerede nu er der massive trafikproblemer og en relativ dårlig tilgængelighed til Hillerød Sygehus. Udbygning og udvidelse af sygehuset vil øge trafikbelastningen af området og give øgede trængselsproblemer og mere lokal luftforurening. Den sydlige del af Salpetermosekilen, som arealmæssigt hænger sammen med Præstevangskilen, er i forslag til kommuneplan 2013 udlagt til byudviklingsområde. Det sker i forbindelse med lokalisering af ny station og nyt hospital. Baggrunden er, at de samfundsmæssige hensyn ved etablering af et sygehus vejer tungere end de landskabelige interesser i den sydlige del af Salpetermosekilen. Der fastholdes en grøn forbindelse mellem Salpetermosen og Præstevangkilen. Hillerød Syd placeres i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Derfor skal der ved konkretisering af planlægningen i området gøres rede for, hvordan grundvandet beskyttes i forhold til de planlagte aktiviteter. Planen resulterer samlet set i en øget miljøbelastning. På de områder hvor der kommer en øget miljøbelastning, er der indarbejdet afhjælpende foranstaltninger i retningslinjerne, fx stilles krav om lavenergibyggeri samt brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask ved opførelse af nye boliger. I byudviklingsområder skal der arbejdes med bæredygtighed i bred forstand, og det er et mål, at den nye bydel syd for Hillerød by skal være CO2 neutral. Imødegåelse af klimaforanderingerne indgår som en del af den konkrete planlægning, både ved revision af spildevandsplanen og i forhold til dimensioneringen af spildevands og regnvandshåndteringen i nye byområder. 156 / 162 Vurdering af miljøkonsekvenser Byudvikling og byomdannelse Hillerød Syd er det store nye udlæg af byudviklingsområder i forslag til Kommuneplan 2013. Byudviklingen omkring Hillerød by forventer vi, jf. Fingerplanen, fastsat til kun at kunne ske i en 2 km bræmme langs Stogs linjen, hvilket betyder, at byudvikling kun kan forekomme i området nær Stogs banen mellem Hillerød og Allerød. Hillerød Syd skal placeres i det, der i dag er åbent land i form af fortrinsvis landbrugsland. Området rummer både landskabelige og biologiske værdier. Det er derfor nødvendigt, i forbindelse med det planforberedende arbejde omkring Hillerød Syd, at foretage en vurdering og en revidering af beskyttelsesinteresserne i området. Grundlaget for at der kan ske en revision af udpegningerne er, at etablering af Hillerød Syd med Stogs station og nyt regionalt hospital vurderes at være et væsentligt samfundsmæssigt hensyn. Målsætningen for revideringerne af beskyttelsesinteresserne er, at de særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke tilsidesættes. Ifølge de statslige interesser anbefales det, at kommuner, der ønsker at ændre planlægningsgrundlaget for beskyttelsesområderne udpeget i Regionplan 2005, gennemfører det på baggrund af en landskabskarakteranalyse. Der foreligger en landskabskarakteranalyse for hele Hillerød Kommune, som vil være grundlaget for revidering af udpegningerne i forbindelse med byudviklingen syd for Hillerød. Den sydlige del af Salpetermosekilen, som arealmæssigt hænger sammen med Præstevangskilen, er i forslag til Kommuneplan 2013 udlagt til byudviklingsområde. Den konkrete ændring sker i forbindelse med lokalisering af ny station og nyt hospital. Baggrunden er, at de samfundsmæssige hensyn ved etablering af et sygehus vejer tungere end de landskabelige interesser i den sydlige del af Salpetermosekilen. Der fastholdes en grøn forbindelse mellem Salpetermosen og Præstevangkilen. Hillerød Kommune har i 2011 udarbejdet en landskabskarakteranalyse for hele kommunen bl.a. med det formål at kunne foretage en revision af udpegningen af de landskabelige værdier. I 2011 er der ligeledes foretaget en registrering af beskyttede naturområder (Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper), samt internationalt beskyttede arter (Habitatdirektivets bilag IV arter), indenfor afgrænsningen af Hillerød Syd. Det fremtidige byområde er omfattet af følgende beskyttelsesinteresser i Kommuneplan 2009, som er overført fra Regionplan 2005: Områder med biologiske værdier, landskabelige værdier, lavbundsområder, samt særlig værdifulde landbrugsområder. Endvidere indeholder området flere naturbeskyttede områder (§ 3 områder) og beskyttede diger efter Museumslovens § 29a. Derudover er en del af området omfattet af udpegningen uønsket skovrejsningsområde. Størstedelen af Salpetermosen er desuden omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper som sø, mose og eng. Stor vandsalamander, spidssnudet frø og flere arter af flagermus, som alle er optaget på habitatdirektivets bilag IV som strengt beskyttede arter, er registreret i Salpetermoseområdet. Fordi det nye byområde placeres, hvor naturinteresser bliver berørt, er der i forslaget til Kommuneplan 2013 allerede indarbejdet forslag til afhjælpende foranstaltninger. De præcise retningslinjer kan ses i kommuneplanens afsnit om Hillerød Syd. Eksempler på indholdet i retningslinjerne er: Sikre en skarp grænse mellem by og land, bevare indblikskilder til Frederiksborg Slot, sikre en rekreativ grøn sammenhæng mellem naturområderne og at der åbnes mulighed for, at Frederik d. II's kanaler kan genskabes og indgå som et kulturhistorisk element. Der er en spredningskorridor i området. Den er placeret, hvor den nye station og det nye hospital skal ligge. På baggrund af en besigtigelse er det vurderet, at spredningskorridoren med fordel kan justeres mod øst. Efter ændringen af spredningskorridoren vil den stadig opfylde sit formål, nemlig at forbinde Brødeskov og Store Dyrehave. Hillerød Kommune har et mål om at indtænke bevægelse i den kommunale planlægning, administration og drift med det formål at få fokus på flerfunktionalitet, både i forhold til anvendelse og udnyttelsesgrad af kommunens bygninger, anlæg, byrum og inventar. Hillerød Kommune har derfor udarbejdet en "Bevægelsesstrategi". Det betyder, at der i forbindelse med planlægning, udbud, konkurrencer, drift og administration kan blive stillet krav om indarbejdelse af bevægelsesfremmende tiltag i projekter, såfremt det vurderes at kunne medføre en bevægelsesmæssig gevinst. Ligesom der i byens rum vil blive stillet krav om flerfunktionalitet i forhold til 157 / 162 brugergruppe og anvendelse. Når vi omdanner i bymidten, har vi fokus på at aktivere gårdrum og baggårde, skabe passager og forbindelser, så der kommer attraktive byrum, der inviterer til liv og bevægelse. Byomdannelse og udvikling af byrum spiller sammen, giver en bedre by og på sigt kan det give en sundhedsmæssig gevinst for befolkningen. Nyt hospital Nordsjælland betyder, at borgerne i Hillerød Kommune får bedre adgang til højt specialiserede sundhedsydelser. Etablering af ny station, tæt på det overordnede vejnet, giver borgerne i Hillerød Kommune en bedre adgang til offentlig transport. Byudvikling med placering af et hospital betyder flere arbejdspladser og mere aktivitet. Det giver mulighed for, at flere borgere i Hillerød kan bo og arbejde i byen og styrker Hillerøds position som attraktiv bosætningsby. Etablering af en ny bydel giver udover nyt hospital og ny station også mulighed for at større virksomheder etablerer sig i området, og der planlægges for blandede funktioner med boliger, som er forureningsfølsom anvendelse, og erhverv på samme område. Det kan give en mere livlig bydel og kan være med til, at det opleves trygt at færdes i byen. For at undgå konflikter mellem forskellige funktioner på samme område, skal der ved planlægningen af hvilke erhverv der kan lokaliseres sammen med boliger foretages en vurdering af, om aktiviteterne kan ligge side om side, uden at der forekommer gener i form af fx støj og lugt. Et nyt byområde med nyt hospital og mulighed for etablering af store virksomheder betyder, at der kan blive behov for at opføre et nyt renseanlæg. Der er allerede i Kommuneplan 2009 udlagt et areal til etablering af renseanlæg nær Solrødgård. Hvis der skal etableres et renseanlæg, skal der forud for etablering udarbejdes en VVM redegørelse. Der blev i 2002, i forbindelse med etablering af Biogen Idec, udarbejdet en VVMredegørelse for et renseanlæg på det areal, der er udlagt til renseanlæg. Her var vurderingen, at det var muligt at etablere anlægget. Det forventes derfor, at der kan etableres et renseanlæg til håndtering af spildevand fra det nye byområde. Hvis der bliver behov for, at der skal etableres et nyt renseanlæg, vil der blive udarbejdet en ny VVMredegørelse, som belyser de konkrete konsekvenser for miljøet baseret på de aktuelle forhold. Etablering af Møllebrocentret giver, i sammenhæng med detailhandelen i Hillerød Bymidte, bedre handelsmuligheder, og detailhandelsstrukturen understøtter en lokal dagligvareforsyning. Det nye byområde syd for Hillerød by ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Derfor er der i retningslinjerne for Hillerød syd krav om, at der forud for en detailplanlægning skal ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser. Det betyder, at der i forbindelse med etablering af aktiviteter i området skal være fokus på at sikre, at aktiviteterne ikke medfører en risiko for forureningen af grundvandet, fx er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af det vand der nedsives, hvis der er tale om nedsivning af vand fra vejarealer. Trafik Resultatet af udviklingen af Hillerød Syd er, at der kommer mere trafik og ændrede trafikmønstre og bedre offentlig transport. Den nye stations beliggenhed i nærheden af det overordnede vejnet betyder, at der er gode muligheder for at den øgede trafikmængde relativt let kan afvikles. På baggrund af de forventninger der på nuværende tidspunkt er til udbygning af området, forventes det ikke, at de eksisterende byområder belastes væsentligt med støj. Der planlægges for god tilgængelighed for offentlig transport, idet forudsætningen for byudviklingen er, at der etableres en Stogsstation i området. Den vil have potentiale til at blive en pendlerstation på grund af den gode beliggenhed for det overordnede vejnet. Derfor øger den nye station også tilgængeligheden til offentlig transport for oplandet til Sbanen. Så udviklingen af det nye byområde har på det trafikale område både en positiv og en negativ effekt. Der arbejdes også på at ombygge Hillerød Station, så lokalbanerne kan føres igennem til den ny station syd for Hillerød, samt på en øget frekvens på Stog til og fra København. Samlet set øger disse initativer tilgængeligheden til offentlig transport for regionens borgere. Den konkrete vurdering af konsekvenserne af den øgede trafik ved udvikling af Hillerød Syd vil blive foretaget i en VVM-vurdering, hvor vejprojekterne er konkretiseret. Det vil ske både i forbindelse med etablering af ny station, nye vejanlæg og i forbindelse med opførelsen af det nye hospital. Derudover indgår der ved udarbejdelse af lokalplaner for de enkelte områder en vurdering af støjbelastningen fra trafikken. 158 / 162 Klimatiske faktorer Der er stigende opmærksomhed på skader fra ekstremregn og generelt fokus på, at energiforbruget som sådan er alt for højt. Derfor vedtog byrådet i Hillerød i 2009 en klimastrategi, som fastlægger de overordnede mål for klimaarbejdet i Hillerød Kommune. Her er rammer og mål for indarbejdelse af klimahensyn i den kommunale planlægning og i vores opgaveløsning i bred forstand. Klimastrategien sætter mål for klimatilpasning, hvordan sikres Hillerød Kommune mod de klimaforandringer, der ikke kan afværges, samt forebyggelse af klimaforandringer fx ved at der bruges mindre energi. Regeringen har derudover besluttet, at alle landets kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013. Klimatilpasningsplanen skal blandt andet give et samlet overblik og en tidshorisont på, hvordan Hillerød Kommune vil sikre infrastruktur og borgernes ejendom mod ekstremregn. Som alle andre kommuner i landet har Hillerød oplevet konsekvenserne af ekstremregn i de senere år. Det har betydet oversvømmelser i byen, og dermed et behov for at se på, hvordan vi kan undgå de problemer fremover. Ved planlægning af nye byområder vil håndtering af regnvand skulle dimensioneres efter de regnmængder, der forventes i fremtiden som følge af klimaforandringerne. Derfor vil der ved etablering af Hillerød Syd blive taget udgangspunkt i at regnvand skal håndteres i området, ved lokal nedsivning eller som et rekreativt element i bydelen. I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der udarbejdet et kort, hvor konsekvenserne af et kraftigt regnskyl er belyst. Af det kort kan man se, hvilke områder der er lavt beliggende. For Hillerød Syd fremgår det, at også i dette område skal der være fokus på håndtering af regnvandet. Derfor er der i retningslinjerne i forslag til Kommuneplan 2013 stillet krav om, at der i forbindelse med projektering af byggeri i området skal foreligge en plan for, hvordan regnvand kan håndteres. Et af de initiativer der er iværksat, hvor klimatilpasning indgår, er den igangværende revision af Hillerød Kommunes Spildevandsplan, som forventes afsluttet i efteråret 2012. Spildevandsplanen dækker hele kommunen, og den sætter mere konkret rammerne for, hvordan regnvandet skal håndteres i hele kommunen, med udgangspunkt i den nuværende infrastruktur til bortledning af spildevand. Alle kommuner skal udarbejde vand- og naturhandleplaner. Det betyder, at der nogen steder skal etableres søer. Hillerød Kommune vil være opmærksomme på, hvordan man kan udnytte mulighederne for at samtænke vandplaner og klimatilpasningsarbejde med vand som et rekreativt element både i byen og på landet. Hillerød Kommune samarbejder med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden i projekt KLIKOVAND om at opdatere blandt andet lovgivningen omkring håndtering af regnvand, så den er i overensstemmelse med de forhold og den teknologi, der er relevant til løsning af regnvandsafledning og spildevandshåndtering under de mere ekstreme vejrforhold, vi har set de senere år. Ligeledes på det regionale niveau har Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden samarbejdet om at udarbejde en regional klimastrategi. Byrådet har tilsluttet sig målsætningerne i planen, der skal gennemføres i de kommende år. I strategien er der fokus på konkrete projekter og 2 strategiske satsninger; elbiler og sikring af et sammenhængende energisystem i hovedstadstregionen. Et andet indsatsområde i forhold til at forebygge klimaforandringer er, at det i byudviklingen i Hillerød Kommune tilstræbes, at der fortættes i de stationsnære bydele, idet tæt bebyggelse bruger mindre energi, optager mindre plads og transporten bliver mere energiøkonomisk. Princippet om at bygge højt og tæt omkring stationerne er i overensstemmelse med de krav, som vi forventer bliver stillet i den kommende revision af fingerplanen. 0-alternativet Den væsentligste ændring af arealanvendelsen, der kan medføre en væsentlig miljøbelastning, er udviklingen af Hillerød syd, hvor den største aktivitet er et nyt regionshospital. Derudover planlægges arealer udlagt til byudvikling, blandt andet med henblik på at sikre erhvervsudviklingen i Hillerød Kommune i fremtiden. Alternativet til byudvikling syd for Hillerød, i forhold til et regionshospital, vil være en ombygning og udvidelse af det eksisterende sygehus. Allerede nu er der massive trafikproblemer og en relativ dårlig tilgængelighed til Hillerød Sygehus. Udbygning og udvidelse af sygehuset vil øge trafikbelastningen af området og give øgede 159 / 162 trængselsproblemer og mere lokal luftforurening. Arealerne i Hillerød Syd indeholder områder med landskabelige værdier, spredningskorridorer, landbrugsarealer og §3 naturområder. Hvis Hillerød Syd ikke udvikles, vil disse naturområder blive fastholdt i den nuværende tilstand. Hillerød Kommune ønsker at være en attraktiv bosætningskommune. Det indebærer, at der er mulighed for at bo i byen, men også at der er gode muligheder for at arbejde i byen. Derfor er der behov for at udlægge nye erhvervsarealer, så det sikres, at virksomheder kan etablere sig i kommunen. Vi har stadig en god rummelighed til boliger. Manglende nyudlæg af erhvervsområder vil betyde, at udviklingen af erhverv i Hillerød Kommune vil stagnere, og det kan betyde en øget pendling til andre kommuner. Hvis 0alternativet vælges vil det betyde, at Hillerød Kommune på lidt længere sigt ikke kan fastholde den positive erhvervsudvikling, og dermed går Hillerød glip af de arbejdspladser, som vil være resultatet af etableringen af et nyt hospital. Overvågning I Kommuneplan 2009 er der fastlagt indikatorer i forhold til vurdering af indarbejdelse af hensyn til miljø og bæredygtig byudvikling: . Status på indarbejdelse af energikrav i lokalplaner og for indarbejdelse af naturhensyn i lokalplaner . Status for integration af bæredygtighed i bred forstand i stationszonen omkring Hillerød Station . Redegørelse for fredeliggørelse af bymidten i Hillerød . Redegørelse for udvikling af byrum ved byudviklings og byomdannelsesområder . Status for de grønne landskabskiler. Status på indarbejdelse af energikrav i lokalplaner og for indarbejdelse af naturhensyn i lokalplaner Kravet om lavenergibyggeri er siden vedtagelsen af Kommuneplan 2009 indarbejdet i lokalplaner for nye bolig og erhvervsområder, jf. rammerne i Kommuneplan 2009. I afsnittet i lokalplanerne om forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse er kravet om lavenergibyggeri indføjet. De præcise formuleringer i de enkelte lokalplaner kan findes på Hillerød Kommunes hjemmeside følg link i boksen i højre side. Ved lokalplanlægning er der foretaget en vurdering af naturværdierne, hvor det er relevant. Oversigt over lokalplaner vedtaget i planperioden: Lokalplan nr. 370 371 372 373 375 376 377 378 379 380 381 383 384 386 Krav om lavenergibyggeri ikke relevant ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja Naturhensyn ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant ja ja ja ikke relevant ikke relevant ja ikke relevant ikke relevant ikke relevant ja Status for integration af bæredygtighed i bred forstand i stationszonen omkring Hillerød Station Integration af bæredygtighed i bred forstand er indarbejdet i den del af stationszonen, hvor der er udarbejdet en lokalplan. Der er dels arbejdet med lavenergibyggeri og integration af solceller i ny bebyggelse samt anvendelse af LED vejbelysning. Der er arbejdet med byrum og tryghed, og der er stillet krav i forhold til håndtering af regnvand. Redegørelse for udvikling af byrum ved byudviklings og byomdannelsesområder I stationszonen omkring Hillerød Station er arbejdet med udvikling af byrum en del af planlægningen. Det er målet, at der etableres attraktive byrum, som bruges i forbindelse med de aktiviteter, der kommer i området. Derudover arbejdes med byrum i 160 / 162 relation til bevægelse, projektet "Bevægelse i alle planer", hvor stisystemer synliggøres, og der arbejdes med, at der på cykelstier indlægges mulighed for bevægelse, samt at fremtidige byrum opfordrer til bevægelse. Redegørelse for fredeliggørelse af bymidten i Hillerød Der er ikke arbejdet med fredeliggørelse af bymidten i planperioden. Status for de grønne landskabskiler De grønne landskabskiler er fastholdt i planperioden. Overvågning Kommuneplan 2013: . Status på indarbejdelse af energikrav i lokalplaner og for indarbejdelse af naturhensyn i lokalplaner . Redegørelse for udvikling af byrum ved byudviklings og byomdannelsesområder . Status for de grønne landskabskiler . Redegørelse for statens overvågning af resultatet af vand og naturhandleplaner . Status på gennemførte vandog naturhandleplaner . Status på indarbejdelse af krav i lokalplaner om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvaskstatus for arbejdet med CO2 neutralitet og klimatilpasning i Hillerød Syd. §9 stk. 2 redegørelse Dette afsnit skal indeholde en redegørelse for, hvordan miljøhensyn er indarbejdet i planen samt belyse, hvordan indsigelser med relation til miljøforhold er behandlet. Redegørelsen udarbejdes ved den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013. VVM I kommuneplanen skal der gøres rede for de miljømæssige konsekvenser af anlæg omfattet af VVM pligt. Eksisterende anlæg På baggrund af VVM redegørelser er der udarbejdet kommuneplan tillæg for Peder Oxes Allé og Omfartsvejen omkring Gørløse. Kommuneplantillæggene er indarbejdet i kommuneplanen. I forbindelse med etablering at Biogen Idec blev der udarbejdet en VVM redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg og lokalplan for et renseanlæg til rensning af industrispildevand. Renseanlægget er ikke etsableret 3 år efter udarbejdelse af VVM redegørelsen, som derfor er bortfaldet jf. reglerne i planloven. På baggrund af en VVM redegørelse er der i erhvervsområde Trollesminde tilvejebragt kommuneplantillæg og lokalplan for etablering af Biogen Idec. Kommuneplantillægget er indarbejdet i kommuneplanen og rammerne for virksomhedens produktion er efterfølgende fastlagt i en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Banedanmark har udarbejdet en VVM redegørelse for udskiftning af signalanlæg på S banestrækningen Lyngby Hillerød. Projektet kræver ikke udarbejdelse af kommuneplantillæg. VVM anlæg i den kommende planperiode Planlægning og udvikling af Hillerød Syd vil i de kommende år resultere i, at der skal udarbejdes VVMredegørelser for en række anlæg. Både det ny hospital og formentlig 161 / 162 også den nye station har et omfang, som udløser en VVMredegørelse. Dertil kommer en række anlægsarbejder, som må forventes at påvirke miljøet i et omfang, der udløser en VVMredegørelse. 162 / 162
© Copyright 2025