1. No category

DRT
Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune december 2011
Nr. 4
Hvor kommer juletræet fra?
Tilbud om træning
12
Avanceret affaldssortering 20
eDoc i luften 30. januar
32
Kommunaldirektørens klumme
Per Ullerichs, kommunaldirektør
Slut med stop!
Det ansættelsesstop, indkøbsstop og
kursusstop vi har levet med siden maj
måned i år slutter samtidig med at vi
skyder nytår ind. Kigger du efter på vores hjemmeside under job kan du se på
antallet af jobannoncer, at vi fylder hullerne i medarbejderstyrken ud og ansætter igen fra starten af januar.
Især ansættelsesstoppet har trukket
store veksler på bestemte fagområder,
mens andre dårligt har været mærket
af situationen. Men set over én kam har
stoppet siden den 26. maj betydet en
dokumenteret besparelse i år på cirka 10
mio. kroner. Det har hjulpet rigtig godt
til i vores kamp for at undgå strafafgifter
for overforbrug og det betyder også, at
vores økonomiske albuerum fremover vil
stort set være intakt.Vi er næsten bogstavelig talt kommet helskindede gennem
stormen ved fælles hjælp.
Uanset forskellig belastning under de tre
stop, vil jeg sige jer alle sammen tak for
det I har formået at løfte i det forgangne
år.
Tak for et godt år.
Det har været og er fortsat ekstremt
vigtigt for os ikke at havne i den onde
cirkel, hvor strafafgifter år efter år fører
til stadig mindre økonomisk råderum.Vi
skal selv have kontrollen med vores økonomi og opgaveløsning – og ikke være
dikteret udefra.
En rigtig glædelig jul og et godt nyt år i 2012.
2
Den Røde Tråd nr. 24 - 2011
Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning 2011
Valhøj
Islev
Oversigtskort - udbygningsplan fase 1
Højnæs
Potentielle områder, 1. fase
Indhold
Hvor kommer juletræet fra?
4
Erhvervsudvikling
6
Mer' fjernvarme
8
Københavns spisekammer
10
Tilbud om træning
16
Lejligheden i Berlin
18
Avanceret affaldssortering
20
Ledermåling
22
Nyt fra Personale & Udvikling
24
Kort og godt
26
Muddermålet
28
Digital forvaltning
30
eDoc i luften 30. januar
32
Elevkampagne med facebook
Bliv holdspiller hos os
- vi har brug for dig
34
Få dig en spændende,
allround uddannelse.
Bliv en af tre nye kontorelever, der får en
to-årig praktisk
uddannelse med i alt
15 ugers skoleophold
på handelsskole og
betalt studietur til
Bruxelles.
n – og s e j o
åd
de
nnoncen p
ba
Scan ko
Du skal begynde den 3. september 2012
in mobil
Få mere at vide:
Se hele jobannoncen på nettet - rk.dk under ’Job’
SMS ’rk elevjob’ til 1280 - og få link direkte til jobannoncen
Skan koden - og se hele jobannoncen på din mobil
Skan koden og se jobannoncen på din mobil
Hent ’Scanlife’ som app til din smartphone - eller send
en SMS med teksten ’scan’ til 1220, så får du et link til
download på mobilen.
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
3
Foto: Ole Jeppesen, Teknisk Forvaltning
4
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Hvor kommer juletræet fra?
Af Tine Sand Gybeck og Ole Jeppesen
Teknisk Forvaltning
Her får du historien om juletræet og helt specielt Rødovres
juletræ 2011.
Danmarks første juletræ blev - så vidt man
ved - tændt på det sydsjællandske gods
Holsteinborg i 1808. Juleaften i 1811 blev
det første københavnske juletræ tændt
i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge
doktor Martin Lehmann. Københavnerne
var forberedte på, at noget usædvanligt var
i gære, idet man et par dage forinden havde
båret et stort grantræ indenfor i stuen.
Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige
københavnere konstatere, at Lehmanns
havde stillet træet op inde i stuen og sat
tændte lys på grenene. Martin Lehmann
var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen
barndom. Der gik kun ganske få år før det
bedre borgerskab i København havde taget
skikken til sig – og siden er juletræet blevet
en fast tradition i både de små hjem og på
torve og pladser i byens rum.
Rødovres juletræ
Årets juletræ kommer fra Gribskov og når
du læser denne artikel, står træet flot pyntet på rådhuspladsen. Det blev omhyggeligt
udvalgt under kyndig vejledning fra skovløber Jesper Vedel først i oktober, hvor re-
daktionen var en tur i skoven sammen med
landskabsarkitekten og to gartnerformænd.
Og efter mere end 30 år i skovens fred og
ro, måtte træet sige farvel for at blive hele
Rødovres juletræ.
Dyreste juletræ til Berlin
Skovdistrikt Nordsjælland har mange års
erfaring i produktion og levering af store
juletræer til torve og pladser. Det primære
marked er Nordsjælland og Storkøbenhavn, men de leverer også til udlandet
– særlig Tyskland. I år bliver der omsat for
over 1 mio. kroner torvetræer. Skovdistriktets dyreste juletræ kostede 492.000 kroner og blev købt af Sony-centret i Berlin.
Men så er hver enkelt gren også pakket ind,
for at minimere transportskader.
Det perfekte træ
grenkrans skal begynde det rigtige sted.
Det smukkeste træ er altid et kompromis.
Ekstragrenen
Juletræer i torvestørrelser bliver altid leveret med ekstragrene, og hvorfor nu det?
Det er en voldsom udfordring at lægge et
15-20 meter højt træ forsigtigt ned mellem alle skovens andre træer, forsigtigt at
trække det ud af skoven og op på en lastbil.
Og senere at få det rejst igen og få det
forankret sikkert i jorden – Pu.. ha.. Ja, når
man når dertil, så ser man at nogle grene
er knækket under transporten eller at
træet har stået så tæt på sine nabotræer, at
det er blevet tyndere i den ene side. Så er
det godt, at man har fået ekstragrene med,
som gartnerne er eksperter til at sætte på,
så man næææsten ikke kan se, at man altid
er nødt til at hjælpe naturen lidt på vej.
Det perfekte træ findes ikke.Vi ved vist
alle, hvor svært det er at finde det helt
perfekte træ til juleaften. Når man skal op
i torvestørrelse kræver det endnu mere af
de vækstbetingelser træet har haft: Stammen skal være lige, højden skal være den
rette, symmetri og proportioner skal være
i orden, formen skal være rigtig, afstanden
mellem grenkransene skal være lige tilpas,
toppen skal være enkel og lige, og nederste
Fakta om Rødovres juletræ
• Årets træ er 16 meter højt og vejer knap tre ton
• Træet kræver en ballast på otte ton beton, som er støbt ned i jorden, for at det kan tåle decemberstormenes rusk
• Træet er næsten altid en rødgran og det bliver tændt fredag før første søndag i advent
• Træet er dyrket uden brug af pesticider og kunstgødning
• Træet bliver taget ned igen dagen før nytårsaften.
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
5
Erhvervsudvikling – e
Af Gitte Junker Andersen og Anne-Mette Kirk
Teknisk Forvaltning
Ja! Og det betyder faktisk mere
for os alle sammen, end vi går
rundt og er klar over. Hvis erhvervslivet går i stå – så går vi
også i stå.
Det er vigtigt for byen, at der er balance
mellem erhverv og bolig med attraktive
arbejdspladser og gode boligområder. Byen
bliver levende når mennesker, der arbejder og bor her, fylder byens rum og gader.
Derfor skal det være attraktivt at drive og
udvikle virksomhed i Rødovre, og her har
vi som kommune et stort ansvar for at
skabe gode udviklingsmuligheder for erhvervslivet. Det er et ansvar vi tager meget
alvorligt.
Ny erhvervspolitik
I sommer offentliggjorde kommunen en
ny erhvervspolitik med mål og visioner
og fokus på seks temaer, som er udpeget
i samarbejde med Rødovre Erhvervsråd.
Politikken er rettet mod erhvervslivet –
både de virksomheder, der allerede bor i
Rødovre, og de nye virksomheder vi kan
lokke til Rødovre. Derfor har vi arbejdet
målrettet for at få gjort politikken kort og
overskuelig, så virksomhederne hurtigt kan
få overblik over, hvad det er vi vil.
Kun en start
Vi havde inviteret to virksomheder, der har
erfaringer med at tage unge, der har fået
en skæv start, ind i virksomheden - og få
Erhvervspolitikken er kun starten. Nu
skal den følges op
af konkrete handErhvervspolitik
lingsplaner, der skal
Læs erhvervspolitikken og de seks temaer på
realisere visioner og
mål og det kræver et
rk.dk:
tæt samarbejde med
kommunens borgere,
• Bolig- og erhvervsudvikling
erhvervsdrivende,
• Erhvervsområder
Rødovre Erhvervsråd
• Infrastruktur
og alle øvrige interesseparter. Det kræver,
• Arbejdsmarked og vækst
at vi samarbejder
• Fremme iværksætteri
bredt på tværs af
• Virksomhedsservice
forvaltningerne.
Erhvervs-topmøde
I oktober blev et af erhvervspolitikkens
temaer ført ud i livet. Erhvervsrådet inviterede til deres årlige topmøde for erhvervslivet i Rødovre. Emnet var unge i arbejde i
forlængelse af Jobcentrets Børne- og Ungekonference. Både kommune og erhvervsliv
har et ansvar for, at de unge får en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet.
nogle gode håndværkere ud på arbejdsmarkedet i den anden ende.
Et af indslagene var en tredjeårslærling, der
netop havde fået chancen i en Rødovre
virksomhed på trods af svære odds. En
rigtig succeshistorie!
Rødovre Erhvervsråd
Rødovre Erhvervsråd er det formelle samarbejdsforum mellem erhvervslivet og Kommunalbestyrelsen i Rødovre. Det er stedet, hvor politikerne får indtryk, nye ideer og tilbagemeldinger om erhvervspolitikken i kommunen. Det er også her det lokale erhvervsliv tager stilling til nye initiativer
fra kommunen og kommer med ønsker og krav til erhvervspolitikken. Rådet er høringsberettiget
og bliver derfor taget med på råd i kommunens erhvervspolitiske beslutninger.
Erhvervsrådet er sammensat af tre politikere, tre fra fagorganisationerne og fem erhvervsfolk,
hvoraf de to repræsenterer Rødovre Erhvervsforening. Borgmester Erik Nielsen er formand for
Erhvervsrådet og el-installatør Leif Jensen fra Rødovre Erhvervsforening er næstformand.
6
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
– er det spændende?
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
7
Mer´ fjernvarme
8
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Af Ole Jeppesen
Teknisk Forvaltning
Med udbygningsplanen for Rødovre Kommunale Fjernvarme
er rammerne nu på plads for de
kommende års udvidelse af ledningsnettet.
I første omgang er der fokus på erhvervsområderne Højnæs,Valhøj og Islev med
i alt cirka 350 potentielle nye kunder og
en investering på godt 100 mio. kroner. På
sigt er det planen, at hele Rødovre så vidt
muligt skal have den miljørigtige og billigere
fjernvarme.
Ny varm mand
Fjernvarmeforsyningen har ansat Ole Michael Hansen til at stå for opgaven. Han
er 44 år og uddannet Civilingeniør fra
Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.
Med en baggrund som bygherrerådgiver,
projektleder og projektudvikler hos rådgivende ingeniørfirma Rambøll og tidligere
Wissenberg A/S har han kompetencerne til
at gabe over den store udbygningsopgave.
stisk indtryk af de gode samarbejdsrelationer, der er i Teknisk Forvaltning. Med min
baggrund i ikke-offentlige virksomheder
har jeg naturligvis haft en række udfordringer med at gennemskue de administrative
procedurer og den politiske bevågenhed,
der følger med jobbet i et kommunalt
forsyningsselskab. Og det har været en
fornøjelse gang på gang at møde mine nye
kollegaers åbenhed og ærlige vilje til at
hjælpe mig med den nødvendige viden”,
fortæller Michael, og han fortsætter:
”Det er en af mine opgaver at lave opsøgende arbejde overfor de potentielle nye
fjernvarmekunder, og det er fantastisk at
møde deres interesse for at skifte til den
billigere og mere miljøvenlige fjernvarme.
Her er det også en stor hjælp, at den kommunale fjernvarmeforsyning gennem 25 års
kundeservice har fået så godt et renomé,
som det er tilfældet. Når vi nu skal i gang
med rørarbejdet omkring de pågældende
erhvervsområder, så får vi naturligvis nogle
udfordringer med blandt andet trafikken.
Men jeg ser frem til et godt samarbejde
med at tackle alle disse udfordringer”.
”I det første halve år har jeg fået et fanta-
”Det er en af mine opgaver at lave opsøgende arbejde overfor
de potentielle nye fjernvarmekunder, og det er fantastisk at møde
deres interesse for at skifte til den billigere og mere miljøvenlige
fjernvarme. Her er det også en stor hjælp, at den kommunale
fjernvarmeforsyning gennem 25 års kundeservice har fået så
godt et renomé, som det er tilfældet. Når vi nu skal i gang med
rørarbejdet omkring de pågældende erhvervsområder, så får vi
naturligvis nogle udfordringer med blandt andet trafikken. Men
jeg ser frem til et godt samarbejde med at tackle alle disse udfordringer”.
Oversigtskort - udbygningsplan fase 1
Potentielle områder, 1. fase
Islev
Valhøj
Højnæs
Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning 2011
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
9
Arbejdslivet på Røngården 1915
Melonplukning i drivhus på Fortly 1920
Københavns spisekam
- en historie om gartn
Af Morten Løgitmark
Lokalhistorisk Samling
I 1901 var der fem gartnerier i
kommunen. I 1934 var antallet
vokset til 47, heraf 20 på Islev
Mark og 27 i Rødovre.
Det var nærheden til Københavns Grønttorv kombineret med den frugtbare jord,
der gjorde Rødovre egnet til gartnerivirksomhed. Allerede i starten af 1900-tallet
havde området længe spillet en vigtig rolle
i den københavnske mælkeforsyning, og nu
skulle kommunen også forsyne storbybefolkningen med grøntsager og blomster.
Små gartnerier
De fleste gartnerier i kommunen var små.
10 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
I 1934 var der kun tre gartnerier, der var
større end tre hektar. Det største var Fortly på hele 17 hektar, der ligesom et andet
stort gartneri, Røngården, var beliggende i
Islev. I Rødovre lå Chr. Asmussens gartneri
på 4 hektar med den største arbejdsstyrke
– 26 fastansatte. Syv af gartnerierne var
rene blomstergartnerier, mens 10 udelukkende dyrkede grøntsager. Tre af dem
havde en omfattende eksportvirksomhed.
I de første år blev der hovedsagelig dyrket
afgrøder på friland, men drivhusenes og
mistbænkenes antal steg, og det gjorde det
muligt at udnytte jorden mere intensivt.
Rødovregartnerne var dygtige og fik ofte
præmier for deres produkter.
Gartneren kørte selv af sted med varerne,
som blev solgt på de københavnske torve,
især Grønttorvet. Nogle gartnerier havde
lastbiler og personbil til rådighed, mens de
små gartnerier ofte måtte nøjes med hestetrukne vogne.
Arbejdsstyrken varierede også kraftigt.
Ofte var det gartnerfamiliens egne medlemmer, der arbejdede i virksomheden
sammen med et antal medhjælpere og
arbejdsmænd, der kunne variere fra en til
to og op til 10 i sommersæsonen. Blev der
dyrket jordbær, var der tit 10-20 plukkere
ansat.
Gartner Albert Jørgensen ved sit arbejdsbord på Røngården 1904
ammer
rtnerier i Rødovre
Røngården
På Røngården var gartnerens hustru og
søn i arbejde, og resten af arbejdsstyrken
bestod af en formand og fire medhjælpere
samt fire arbejdsmænd. Røngården havde
også høns og grise og under 1. verdenskrig
en ko, da mælkeforsyningerne var knappe.
Husholdningen var naturligvis selvforsynende med grøntsager og kartofler. Heste
var stadig en vigtig trækkraft, og gården
dyrkede egne afgrøder af byg og hø som
foder. Derfor havde Røngården også et
tærskeværk og en hakkelsesmaskine.
Arbejdsdag fra 6 til 18
Før 2. verdenskrig mindede husførelsen på
et gartneri meget om husførelsen på en
bondegård. De ansatte boede på gartneriet
og fik kosten her. Flere gartnerier var da
også indrettet i tidligere bondegårde.
Arbejdsdagen begyndte klokken seks med
morgenmad halv seks og frokost med
smørrebrød klokken otte, middagspause
fra 12 til 13 med ’solid landbokost’ - mange
kartofler og grød - og dagen sluttede klokken 18.
steg kraftigt, og gartnerne havde svært
ved at klare de stigende ejendomsskatter.
Det pressede gartnerierne til at flytte til
billigere jord længere væk fra København.
A. Knudsen, det sidste større gartneri i
Rødovre lukkede med åbningen af Rødovre
Centrum i 1966. Og da Svend Poulsens
blomstergartneri på Tårnvej, kendt for
Poulsen-roser, lukkede i 1974, var det slut
med gartnerier i Rødovre.
En epoke slutter
Efter 2. verdenskrig blev hestene afløst af
traktorer, og opvarmningen af drivhusene
blev billigere, så man nu kunne dyrke tre
eller fire kulturer og have sæson hele
året. Men samtidig begyndte den kraftige
byudvikling af kommunen - jordpriserne
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
11
10 år med Personaleforeningen
i Rødovre Kommune
Af Kim Erik Andersen
Organisationskonsulent i SOC
PiRK blev oprettet i 2001, på
baggrund af virksomhedskonferensen samme år. Foreningen,
som primært har et socialt tilsnit, har været inde i en rivende
udvikling og tæller i dag 560
medlemmer.
lemmerne, og endelig var der enighed om,
at det er det sociale, der binder folk sammen. Derfor ønskede man, at personaleforeningen skulle have et socialt tilsnit.
Foreningen blev dannet på en stiftende
generalforsamling den 27. november 2001,
hvor den fik navnet PiRK – Personaleforeningen i Rødovre Kommune”.
Ved jubilæumsfesten, der blev holdt lørdag
den 8. oktober i Loen på Rødovregård, deltog 84 medlemmer. Bestyrelsen havde sat
alle sejl til, for at dette arrangement skulle
være noget helt særligt eller noget ud over
det sædvanlige. Og uden at prale vil jeg nok
mene, at det blev en fest, der sent vil gå i
glemmebogen”.
Interview med formand Rikke Aller:
Hvordan har udviklingen været i PiRK?
Hvordan ser fremtiden ud?
Hvad er historien bag oprettelsen af PiRK?
”På virksomhedskonferencen i maj 2001
var der mange medarbejdere, der havde et
stort ønske om at få skabt en fælles identitet - en fælles kultur – for alle ansatte i
Rødovre Kommune. Mange oplevede problemer med manglende kendskab til kolleger uden for deres egen nærarbejdsplads,
og det blev set som en hindring for god
og effektiv kommunikation på tværs af den
kommunale arbejdsplads. Et af de mange
resultater fra virksomhedskonferencen var
derfor at få løbet en personaleforening i
gang”.
Hvorfor en personaleforening?
”Personaleforeningen skulle ikke være en
konkurrent til hverken sportsklubben eller
kunstforeningen – men et supplement.
Det skulle være en forening med egne arrangementer, men også gerne en forening
der kunne arbejde sammen med de andre
foreninger om fælles arrangementer. Personaleforeningen kunne stå som formidler
af gode tilbud og rabatordninger til med-
12 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
”Der er nu gået 10 år siden vores lille
forening kom til verden. Stille og roligt har
den vokset sig større og stærkere, og det
er klart mit indtryk, at foreningens sociale
liv har været med til at flytte barrierer. Vi
er én fælles arbejdsplads”.
”Mange rabatordninger, tilbud og firmaaftaler er indhentet og indgået i årenes løb.
Der er blevet afholdt adskillelige arrangementer, nogle i samarbejde med kommunens andre foreninger, men i særdeleshed i
PiRKs eget regi. Bestyrelsen yder en utrolig
stor indsats for foreningen. Derfor er det
”I dag tæller PiRK ikke mindre end 560
medlemmer. Det er rigtig flot, men vi ser
naturligvis gerne, at endnu flere har lyst
til at melde sig ind i foreningen og deltage
i mange af de sociale arrangementer, vi
laver”.
”Jeg er blevet gjort opmærksom på, at
mange nyansatte ikke er opmærksomme på
eller får kendskab til kommunens foreninger. Tilmelder man sig kurset ’introduktion
for nyansatte’, får man en velkomstpakke,
hvor der blandt andet ligger pjecer om
alle tre foreninger. Men jeg vil da også opfordre til, at man - når man får en ny kol-
”I dag tæller PiRK ikke mindre end 560 medlemmer. Det er
rigtig flot, men vi ser naturligvis gerne, at endnu flere har lyst til
at melde sig ind i foreningen og deltage i mange af de sociale
arrangementer, vi laver”.
også en fornøjelse, at såvel ledelsen som
medlemmerne bakker så flot op om de arrangementer, der bliver stablet på benene.
Uden denne opbakning ville foreningen
ikke være blevet til det, den er i dag”.
Hvordan fejrede I jubilæet?
lega - orienterer om både sportsklubben,
kunstforeningen og personaleforeningens
eksistens”.
Du kan få yderligere oplysninger om indmeldelse i foreningen hos foreningens sekretær Margit
Lund, e-mail: [email protected] eller telefon 36 37 71 30 eller hos foreningens formand Rikke Aller,
e-mail: [email protected] eller telefon 36 37 70 04.
PiRK står også for hjemmesiden www.pirk.dk, hvor du kan hente mere information.
Årets DHL-stafet for kommunens medarbejdere blev arrangeret af PiRK og sportsklubben i samarbejde.
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
13
Der er sgu dejligt her
Af Niels-Erik Dam
Bofællesskaberne i Rødovre
To nye bofællesskaber er dukket op af ruinerne af det gamle
Rødbo på Slotsherrens Vænge.
De hårde vintre og våde somre
har gjort det svært at overholde
fristerne, men det er lykkedes. I
dag er 30 beboere flyttet ind.
På førstesalen af nybygningen på Slotsherrens Vænge har Social- og Psykiatriafdelingen indrettet 30 nye boliger fordelt på
to bofællesskaber. Det ene fællesskab er
en dagbemandet afdeling og det andet en
døgnbemandet afdeling. Hovedparten af
beboerne kommer fra de nedslidte bofællesskaber på Næsbyvej og Espevangen og
fra boenheden Længen på Nyholms Allé.
14 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Lejlighederne
De nye et-værelses lejligheder er ikke lige
store, men er alle mellem 63 og 70 kvadratmeter inklusive andel i fællesarealer.
De er indrettet med en stor stue-soveværelse og et stort toilet og badeværelse. I
Østfløjen er lejligheden også forsynet med
et lille te-køkken. Lejlighederne er holdt i
lysefarver og er møbleret af beboerne selv.
Der er også taget hensyn til beboernes
alder med et fællesskab af yngre beboere
og et af lidt ældre.
Fællesarealer
Bofællesskaberne er opdelt i mindre grupper, som har deres egne fællesarealer, der
dog stadig er så åbne, at beboere fra de
andre grupper nemt kan kigge indenfor.
De centrale samlingspunkter er køkken/
alrummene, der er placeret sådan, at køkkenet, spiseafdeling og opholdsstue går ud
i ét kun adskilt af den gennemgående fælles
gang.
Afdelingerne er også udstyret med vaskerum, så beboerne kan få vasket deres tøj.
Der er udsigt til haveanlæg fra næsten alle
vinduer. Haveanlæg med mange bænkegrupper, så der bliver mulighed for udendørs
hygge i de varme måneder.
Projektet
Der er lagt meget arbejde i byggeriet. Der
har været mange møder i styringsgruppen
bag byggeriet, men der er også planlagt ned
i mindste detalje og forstander Carsten
Fender har været med i arbejdet hele vejen. Lige fra de første planlægningsmøder til
tømning af flyttekasser og opvask af nyindkøbt porcelæn.
Men hvad siger brugerne om det nye sted?
Povl Erik, der er flyttet ind fra
Tårnvej 97, fortæller: ”Der er sgu
dejligt her. Jeg nyder naturen og gåturene i området. Og så hygger jeg
mig med de andre beboere. Her er
mere fredeligt end på Tårnvej. Det er
også dejligt at jeg kan lukke døren
til min lejlighed og være mig selv ind
imellem.
Min søster synes også, her er dejligt”.
”Jeg mangler stadig lidt møbler. Jeg
har været ude på Roskildevej og
kigge på en stol, der kan vippe, når
jeg ser fjernsyn, men den er meget
dyr. Men her er altså dejligt”.
Charlotte – tidligere Espevangen
”Jeg kan godt lide at bo her. Her er
flere at snakke med.Vi boede kun
fire sammen på Espevangen. Her er
vi mange flere. Det var hårdt arbejde
at flytte, men Lene, Leila og Anni
hjalp mig med at pakke. Det er også
godt, at vi selv kan gå over i klub 9.
Vi behøver ikke at køre med bus
mere. Jeg håber, at chauffør-Steen
stadig har noget at lave, når han
ikke skal køre os mere”.
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
15
Tilbud om træning
Af Gitte Petersen
Personale og Udvikling
Motionsordningen i Vestbad blev
desværre lukket i august grundet en afgørelse fra SKAT, som
dømte træningen skattepligtig
for medarbejderne. Men nu har
vi forhandlet en alternativ mulighed for motion på plads:Træn
med rabat i Workout Fitness
Club og Loop cirkeltræning.
Fra 1. november har du ret til rabat på
træning i Workout Fitness Club på Egegårdsvej og Loop Cirkeltræning på Højnæsvej. Som medlem af et af de to fitnesscentre kan du træne for 179 kroner om
måneden, når der bliver betalt via PBS. Du
bliver meldt ind ved at henvende dig i centrenes reception med din nyeste lønseddel
og billedlegitimation.
I Workout Fitness Club kan du træne ubegrænset og frit bruge alle centerets faciliteter. Du kan styrketræne, konditionstræne
og være med på forskellige træningshold
som fx spinning og zumba. Holdplanen
finder du på centrets hjemmeside www.
16 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
workout2000.dk.Vær opmærksom på, at
det koster et oprettelsesgebyr på 150
kroner, når du melder dig ind.
I Loop Cirkeltræning har du mulighed
for ubegrænset cirkeltræning i centrets
åbningstid med fokus på både styrke- og
konditionstræning. Du er velkommen til at
få en gratis prøvetime med en introduktion
til cirkeltræning for at finde ud af om det
er noget for dig. Når du er medlem, kan
din ægtefælle eller samlever også træne for
179 kroner om måneden. Se Loop Cirkeltrænings hjemmeside på www.loopfitness.
dk.
Flere aftaler
Vi arbejder på at få firmaaftaler med Fitness.dk og SATS, der har centre i hele
Storkøbenhavn. Aftalerne bliver offentliggjort på Komposten i løbet af december
og januar.
Du er velkommen til at høre mere hos
Gitte Petersen på telefon 36 37 76 56.
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
17
Nyt fra Feriefonden
Feriefondens lejlighed i Berlin har
skiftet adresse.Vi har nu fået en
rigtig lækker lejlighed i Kopernikus
Strasse i Friedrichshain. Lejligheden
ligger på 1. sal og er udstyret med to
soveværelser, et spisekøkken - alrum,
en stor stue med sovesofa, to badeværelser og en altan. Lejligheden er
renoveret og fremstår som helt ny.
Friedrichshain lå i det oprindelige
ØstBerlin, og i dag er det et spændende og originalt område med masser af liv med små skæve butikker.
Lige i nærheden ligger den atmosfærefyldte og hyggelige Simon Dach
Strasse, der er kendt for de mange
hyggelige cafeer, restauranter og barer, hvor priserne generelt er lavere
end i det øvrige Berlin.
Se mere her: http://komposten/topmenu/personale/feriefonden/
18 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Lejligheden i Berlin
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
19
Avanceret affaldssortering
Af Thomas Jørgensen
Teknisk Forvaltning
Én til marmeladeglas, en til konservesdåser, en til aviser, en til
kartoffelskræller, en til plastik og
en til resten. I foråret 2013 får
borgerne i Rødovre tre spande
til seks forskellige typer affald.
simpelthen nødt til at tænke anderledes,
for det er fremtidens måde at behandle
skrald på – vi tillader os bare at være lidt
forud. Som det er i dag, ryger det hele til
forbrænding, men vi får biogas ud af det i
stedet, og vi får genanvendt en lang række
materialer.
Fra foråret 2013 skal borgerne i Rødovre
holde tungen lige i munden, når de skal ud
med skraldet. Kommunen skifter nemlig
den velkendte affaldsbeholder med plads til
én slags affald ud, så hver husstand får tre
skraldespande med plads til seks forskellige
typer affald i alt.
Rygraden i systemet
“Og med så grundig sortering bliver vi en
forgangskommune på affaldsområdet”, siger
borgmester Erik Nielsen.
”Selvom det er lidt mere bøvlet, så er vi
20 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Rygraden i det nye system er, at affaldet
skal sorteres ved hver enkelt husstand,
som får tre affaldsbeholdere hver, med
plads til i alt seks forskellige typer affald
samt mulighed for en beholder til haveaffald. Det betyder, at der kan genanvendes
3.500 tons affald mere end i dag, samt at
miljøet bliver sparet for 2.100 tons CO2
om året. Det svarer til 300 borgeres årlige
C02 udledning.
Nye kontrakter
De nuværende kontrakter for indsamlingen
af affald udløber i 2013, og derfor har vi set
på, hvordan vi kunne forbedre affaldsindsamlingen til gavn for både miljø, borgere
og skraldemænd.Vi har også skullet tage
højde for blandt andet fremtidige krav fra
EU og skraldemændenes arbejdsmiljø.
Krav fra EU og Arbejdstilsynet
Et nyt EU-direktiv stiller krav om, at medlemslandene inden 2020 skal øge genanvendelsen af papir, metal, plastic og glas fra
husholdninger til minimum 50 procent. Det
kan kun lade sig gøre, hvis affaldet i hver
enkelt husstand bliver sorteret i et helt
andet omfang, end vi kender det i dag.
Det er desuden et krav fra Arbejdstilsynet,
at arbejdsmiljøet for skraldemændene også
bliver tænkt med ind i den nye affaldsordning. I dag er papir, glas og metal en del af
storskraldsordningen og står på fortovene
i Rødovre, så skraldemændene skal løfte
det fra under knæhøjde og op i ca. to
meters højde. Fremover skal papir, glas og
metal placeres i beholderne, som står ved
husstandene, så skraldemændene slipper
for at løfte det.
Uhensigtsmæssig ordning i
dag
I det eksisterende affaldssystem har hver
husstand i dag én affaldsbeholder med
plads til én type affald. Derudover er der
afhentning af storskrald og haveaffald hver
uge. Det betyder, at hver husstand hvert år
får besøg af 260 lastbiler, samt at en stor
del af det genanvendelige affald sendes til
forbrænding.
Ændringen kort fortalt
Fra og med foråret 2013 får hver husstand tre beholdere med plads til i alt seks
forskellige typer affald, så papir, glas, metal,
plast og bioaffald skal sorteres særskilt, i
forhold til det forbrændingsegnede affald.
Derudover kan husstandene vælge at få
en beholder til haveaffald. Samtidig bliver
afhentningen af storskrald ændret til kun at
blive hentet hver 2. uge. Ligeledes ændres
afhentningen af haveaffald til hver 2. uge
pånær i juni, juli og august, hvor det hentes
hver uge og i december, januar og februar,
hvor der ikke hentes haveaffald.
Tyvstart
Det nye system for affaldsindsamlingen
bliver ”tyvstartet” i foråret 2012, når kommunen laver en såkaldt pilotordning, hvor
75 frivillige husstande prøver systemet af
med i første omgang to beholdere pr. husstand.
Stort planlægningsarbejde
I Teknisk Forvaltning skal vi bruge det næste halv andet år på at planlægge og sætte
gang i det nye affaldssystem samt starte en
pilotordning op.Vi får blandt andet travlt
med pilotordning, gennemføre tre EUudbud, informere om ordningen, spørge
7.500 hustande om de vil have en beholder
til haveaffald, finde plads til opbevaring og
samling af 30.000 beholdere, uddele 30.000
beholdere og registrere beholderne på
hver enkelt husstand.
Så vi har rigeligt at gøre frem til startskuddet for den nye ordning, som er mandag
den 29. april 2013.
Det får vi ud af det
Den nye ordning betyder ikke voldsomt
meget for Rødovre Kommune som arbejdsplads, men det kommer til at betyde
meget for borgerne i Rødovre.
Miljøbelastningen fra affaldshåndteringen i
kommunen bliver meget mindre – blandt
andet fordi der bliver udledt 2.100 tons
mindre CO2 mindre og forbrændt 3.500
tons mindre affald.
Borgerne får en bedre service med de nye
beholdere til de typer affald, som normalt
er i en husstand – og vi får generelt færre
lastbiler på vejene. Antallet af lastbiler, der
kommer forbi en almindelig villa, falder
med cirka 100 stk. om året.
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
21
Ledelsesevaluering
Af Allan Jørgensen
Personale og Udvikling
Kommunens ledelsesgrundlag
blev sat i søen i slutningen af
2009. Det blev udarbejdet af alle
ledere i fællesskab, og det er udtryk for en fælles opfattelse af,
hvad god ledelse er.Værdierne i
ledelsesgrundlaget er ambitiøse,
og de kan variere fra leder til
leder afhængig af, hvor i organisationen lederen befinder sig.
For at hjælpe den enkelte leder med at få
kortlagt sine egne kompetencer i forhold
til ledelsesgrundlaget, er alle ledere fra
direktion til institutionsleder samt udvalgte
souschefer og afdelingsledere blevet evalueret eller målt. Det er foregået i samar-
bejde med analyseinstituttet Interresearch,
som har stået for afvikling af undersøgelsen
og bearbejdning af data.
indført en kultur, hvor det at give feedback
bliver brugt konstruktivt”, fastslår personale- og udviklingschef Bettina Zinckernagel.
Det handler om at få indført en kultur, hvor det at give feedback
bliver brugt konstruktivt”
Personale- og udviklingschef Bettina Zinckernagel.
”Det er vigtigt, at arbejdspladserne bruger
lederevalueringen som et afsæt mod udvikling af bedre ledelse og ikke et redskab til
at slå hinanden i hovedet med. Evalueringen er et situationsbillede og kan derfor
aldrig stå alene. Det er i den efterfølgende
dialog med egen leder og medarbejdere, at
lederen skal finde ud af, hvilke kompetencer der skal styrkes. Det handler om at få
Hanne Hodel, der er leder i hjemmeplejen,
har været igennem en lederevaluering:
”Jeg har brugt min lederevaluering i mit
lederteam til at sætte ord på, hvordan ledelsesgrundlaget skal bruges hos os som et
strategisk værktøj, men jeg har også brugt
målingen i forhold til mine medarbejdere
for at få helt på det rene, hvordan de ser
mig som leder”.
Ledelsesevalueringen udspringer af virksomhedskonferencen i 2007
• 174 ledere er evalueret ultimo 2011
• Hver eneste leder får sendt en rapport med resultater
• Ledelsesevalueringen bliver gentaget efter max. tre år
Du kan hente drejebogen til ledelsesevaluering på Komposten
22 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
23
Nyt fra Personale & Udvikling:
24 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Læs om dine rettigheder og forpligtelser ved sygdom i familien.
Ret til frihed med løn ved
børns hospitalsindlæggelse
Som forældre til børn under 14 år, har du
ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i
op til fem arbejdsdage pr. barn indenfor
12 på hinanden følgende måneder, når dit
barn bliver indlagt på hospital. Det gælder
også, hvis barnet under indlæggelsen er i
hjemmet.
Retten er betinget af at tjenestefriheden
for begge forældre tilsammen ikke overstiger fem arbejdsdage inden for 12 på hinanden følgende måneder – og at du viser
dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
Pasning af alvorligt syge børn
under 18 år
Som forældre til alvorligt syge børn under
18 år har du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, når betingelserne
for at få dagpenge efter § 26 i barselsloven
er opfyldt. Kommunen kan dog begrænse
retten til tjenestefrihed til én måned pr. år
pr. barn. Herudover kan du aftale yderligere tjenestefrihed.
Pasning af børn med nedsat
funktionsevne mv.
Når du forsørger et barn under 18 år
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse, kan du have
tjenestefrihed, der svarer til et antal arbejdstimer, som den kommune. hvor du
bor yder tabt arbejdsfortjeneste til. Den
tabte arbejdsfortjeneste bliver ydet efter §
42 i lov om social service.
Rødovre Kommune har mulighed for, at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr.
barn. Herudover kan du aftale yderligere
tjenestefrihed.
Pasning af døende i hjemmet
Du kan få bevilget plejevederlag i henhold
til § 119 i lov om social service for at passe
en nærtstående, der ønsker at dø hjemme.
Når der bliver bevilget plejevederlag, har
du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med
sædvanlig løn.
Efter lov om social service er Rødovre
Kommune berettiget til at få udbetalt det
beløb, som du ville være berettiget til i
plejevederlag.
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
25
Kort og godt:
Aktivering af indvandrere virker
Ikke-vestlige indvandrere, som er på kontanthjælp, har nemmere ved at få et job, når de har været i aktivering.
Indvandrere fra Østeuropa, Mellemøsten, Asien og Afrika, som er på kontanthjælp, får hurtigere et rigtigt job, når de har været i aktivering. En ny analyse fra AKF viser, at især løntilskudsjob i en privat virksomhed eller i det offentlige er en effektiv måde at få sluset indvandrerne ind på arbejdsmarkedet på.
Mandlige indvandrere, der har været i løntilskud, får et job 15 måneder hurtigere end indvandrere, der ikke har været i aktivering. Kvinder får job 10 måneder hurtigere, når de har været i løntilskud.
Kendskab til det danske arbejdsmarked
”Det skyldes muligvis, at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked, har et mindre netværk og har begrænsede
danskkundskaber. Derfor kan de have særlig god gavn af aktivering. Specielt en form for aktivering, som bringer dem i direkte kontakt
med arbejdspladserne. Det kan også have betydning, at arbejdsgiverne via aktiveringen får bedre kendskab til indvandrerne og deres
kvalifikationer”, siger forskningsleder i AKF, Eskil Heinesen, som står bag undersøgelsen.
Kilde: nyhedsbrev fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) den 7. juli 2011
Bliver de ældre hægtet af?
430.000 danskere over 65 år har ifølge Ældre Sagen aldrig brugt internettet. Derfor bliver de digitale krav en kæmpe udfordring, når
kommunikation med kommunen fra 2015 skal foregå via internettet. Ældre Sagen er dybt bekymret.
Ældre Sagen er ikke imod digitalisering som sådan, men: ”Vi tror ikke, at man kan gøre alt digitalt i 2015. Det betyder, at en hel del mennesker afskæres fra kommunikation med det offentlige.Vi er imod, at man tvinger dem, der ikke er klar til at gå på internettet, til at
bruge noget, som de ikke har råd til eller kan finde ud af”, siger Claus Blendstrup, der er konsulent i Ældre Sagen.
”Borgmester Erik Nielsen, der er formand for KLs arbejdsmarkeds-og erhvervsudvalg afviser, at en hel generation bliver svigtet: ”Det er klart, at vi bliver nødt
til at finde løsninger, der hjælper folk, der ikke kan komme på nettet - enten i
hjemmet eller hos Borgerservice. Og det vil stadig være muligt at henvende sig
fysisk, ligesom mange ældre gør i dag. Men de der kan og vil, skal over på den
digitale løsning”.
Kilde: BT den 17. oktober 2011
Færre voksentimer til børnene
Det er sværere for børn at få fat i en voksen i landets vuggestuer og børnehaver,
end det var for 25 år siden.
Antallet af personaletimer pr. barn er nemlig faldet med godt en tredjedel i løbet
af de sidste 25 år.
Fra 1985 til 2011 er bemandingen i børnepasningen faldet med cirka 15 procent, når man måler på, hvor mange timer personalet har pr. barn. Men i samme
periode er der tilført mange ekstra opgaver til de ansatte i landets vuggestuer,
børnehaver og skolefritidsordninger. Det betyder, at det reelle fald i voksentimer
pr. barn er helt oppe på 36 procent. Det viser nye beregninger, som Bureau 2000
har foretaget for FOA og Ugebrevet A4.
Kilde: Ugebrevet A4 – oktober 2011
26 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Mænd tænker mest
Tænketanke som CEPOS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Concito præger i stigende grad politikudviklingen herhjemme, ligesom
deres stemme ofte bliver hørt i den offentlige debat. Men syv tænketanke er overbefolket af mænd både i bestyrelser, på chefplan og
blandt medarbejderne. Ærgerligt, for flere kvinder ville nuancere og kvalificere tænketankenes bud på fremtiden, mener professor på
Institut for ledelse på Aarhus Universitet og ekspert i bæredygtig ledelse Steen Hildebrandt. Han kalder ubalancen mellem mænd og
kvinder i danske tænketanke for slående.
”Det er klart, at det ser underligt ud med den skævhed mellem mænd og kvinder i tænketanke. Det er både ærgerligt og uheldigt for
deres arbejde. Så kan der være 77 forklaringer på, hvorfor der ikke er kvinder med ledelseserfaring og med de formelle kompetencer
i orden, men uanset hvad, så bortforklarer det ikke, at kvinderne er i undertal i tænketankene. Mænd og kvinder tænker forskelligt og
ofte vil de pege på forskellige løsningsmodeller. Det vil nuancere og kvalificere arbejdet i tænketankene, hvis der var en mere ligelig
kønsfordeling”, understreger Steen Hildebrandt.
Kilde: Ugebrevet A4 den 15. november 2011
Det hårdeste job
En ny undersøgelse viser, at især tjenere, bagere og rengøringspersonale har en forhøjet risiko for at blive så nedslidte, at de ender som
førtidspensionister eller efterlønnere.
Hvem har det hårdeste job – en advokat eller en rengøringsassistent?
At dømme efter slitagen er det rengøringsassistenten efterfulgt af tjenerne og bagerne, som bruger nætterne på at sørge for frisk morgenbrød.
Det fremgår af detaljerede beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har gennemgået nedslidningen i hvert eneste fag. Risikovurderingerne er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks data fra 2004 til 2008.
Helt i top som Danmarks absolut mest nedslidende fag ligger rengøringsfaget. Her har de ansatte hele 138 procent større risiko for at
ende arbejdslivet som førtidspensionist i forhold til gennemsnitsbranchen.
Lige efter følger ansatte i restauranter, der har en forhøjet risiko på 123 procent for at blive uarbejdsdygtige. For bagerfaget på tredjepladsen er der en forhøjet risiko på 119 procent for at ende på førtidspension – i forhold til gennemsnittet.
I den anden ende af skalaen finder man advokater, revisorer og ingeniører, som stort set aldrig ender på førtidspension. De danske
advokater har hele 72 procents lavere risiko end gennemsnittet for at ende som førtidspensionister.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik i perioden 2004 – 2008
Vi spilder tre timer hver uge på jobbet
Computernedbrud, slap mødekultur og anden unødig ventetid på danske arbejdspladser koster hvert år samfundet en stor pose penge
i tabt fortjeneste og skrantende produktivitet. Faktisk oplever lønmodtagerne i Danmark i gennemsnit, at ni procent af deres regulære
arbejdstid bliver spildt, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har stået for. Det svarer til mindst tre ugentlige spildtimer for en
fuldtidsansat, og den tabte arbejdstid koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner.
Kilde Ritzau den 19. oktober 2011
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
27
Muddermålet:
En lille kontamineret fjer i øret
En kontamination er en sammenblanding af to eller flere faste udtryk til et tredje, der rummer lidt fra
hvert af de oprindelige udtryk. Her får du lidt sammenblandinger og forkerte ordvalg:
Kontaminationer •
Hun havde en lille fjer i øret (Hun havde en lille fjer på/Hun havde en kæp i øret)
•
De hypper deres egne kæpheste (De hypper deres kartofler/De rider deres kæpheste/De fejer for egen dør)
•
Han følte sig som en hund i en glasbutik (Han følte sig som en hund i et spil kegler/Han følte sig som en elefant i en glasbutik)
•
Det er en skrue uden lige (Det er en skrue uden ende/Det er en frækhed uden lige)
•
Vi kunne lugte ugler i mosen (Vi fornemmede, at der var ugler i mosen/Vi lugtede lunten)
•
Firmaet skal ud af den onde spiral (Firmaet skal ud af den onde cirkel/Firmaet skal ud af den nedadgående spiral)
•
Hun er ikke født bag en vogn (Hun er ikke født i går/Hun er ikke tabt bag (af) en vogn)
•
Han er stadig grøn bag ørerne (Han er stadig grøn/Han er stadig våd bag ørerne)
•
Personalet blev tæret for kræfter (Personalet blev tappet for kræfter/Det tærede på personalets kræfter)
•
Med den ene hånd siger man A, og med den anden B (Når man har sagt A, må man også sige B/Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør)
Forkert ordvalg •
Der var knuder på tråden (Der var kurrer på tråden)
•
Fuglene snuppede uden dødsforagt maden fra løverne (Fuglene snuppede med dødsforagt maden fra løverne)
•
Det er ikke fair at skære alle hundeejere over en kamp (Det er ikke fair at skære alle hundeejere over en kam)
•
Han lovede hende gule og grønne skove (Han lovede hende guld og grønne skove)
Kilde: tjeksproget.dk efterår 2011
28 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
29
Digital forvaltning – d
Af Per Ullerichs
Kommunaldirektør
Det nye ESDH-system, eDoc,
afløser Cirius som værktøj for
cirka 800 medarbejdere. Det
bliver samtidig en løftestang for
den nødvendige digitale udvikling – en udvikling som lederne
på vores mange arbejdspladser
bliver frontløbere og ambassadører for.
at dele viden internt, vi kan øge retssikkerheden for borgerne og vi kan skabe bedre
integration og kommunikation mellem
de administrative systemer, de borgerrettede og de webbaserede systemer.Vi kan
standardisere mange opgaveløsninger og
arbejdsprocesser og tænke dem i sammenhæng - og på den måde gøde jorden
for mere effektive digitale arbejdsgange og
bedre service for vores borgere.
Ingen tvivl om, at det nye eDoc-system
bliver et rigtig godt og fremtidsorienteret
værktøj, der vil være med til at skubbe på
den nødvendige digitale udvikling i vores
organisation.Vi får bedre muligheder for
Strukturreformen slog allerede i 2007 fast,
at den digitale mulighed skal være borgerens førstevalg. Siden er regeringen og KL i
flere omgange blevet enige om, at kommunerne skal effektivisere ved i langt højere
30 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
grad at digitalisere arbejdsgangene.
Kommunerne står i de kommende år
med nogle heftige udfordringer: Færre
ressourcer, og borgernes forventninger
om højere kvalitet og mere fleksibilitet i
velfærdsydelserne. Det skal vi finde svar på,
samtidig med at vi fastholder og udvikler
den gode kommunale service - og et af de
vigtige redskaber er og bliver digitalisering.
Moderniseringen med eDoc er et led i den
nødvendige satsning i Rødovre.
Digital ledelse
Den teknologiske udvikling kommer rullende i højt tempo og helt af sig selv, men
– digital ledelse
det gør den digitale forvaltning ikke tilsvarende. Det betyder, at vi skal fokusere på
digital ledelse, der sådan set ikke adskiller
sig fra de andre ledelsesdiscipliner, men
som stiller krav til nytænkning og omstilling
af arbejdsgange til de nye digitale muligheder, der kan matche forventningerne til
vores ressourceforbrug. Lederne får en
yderst central rolle som frontløbere og
ambassadører for den digitale udvikling i
kommunen.
Stadig flere ledelsesbeslutninger handler
om digitalisering – og det ledelsesmæssige
fokus på digitalisering gælder både vores
egne digitale satsninger og den fælles kommunale digitaliseringsstrategi, der sætter
mål for, hvordan kommunerne og dermed
alle landets borgere, kan og skal få øget
gavn af de store investeringer i digitalisering.
Kernepunkterne i strategien er blandt andet fælles beslutninger om it-investeringer,
øget brug af fælles standardiserede løsninger og arbejdsprocesser og beslutninger
om, hvordan vi høster gevinsterne ved
digitaliseringen. Parathed til at investere
i it på trods af de stramme økonomiske
vilkår kommunerne står overfor, er endnu
et punkt i strategien. Bliver der ikke investeret, vil der heller ikke være gevinster at
hente.
ESDH = Elektronisk Sags- og
Dokument Håndtering
eDoc-system bliver leveret af
it-virksomheden Fujitsu.
Det er vigtigt, at vi er parate til at løfte de
nye udfordringer, derfor vil du stadig oftere
støde ind i tre sider af samme sag: digital
forvaltning - digital ledelse - og eDoc.
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
31
eDoc i luften 30. januar
Af Jens Kromann
Digitaliseringsafdelingen
Afløseren for det gamle sags- og
dokumenthåndteringssystem
Cirius er ved at blive kørt i stilling til den 30. januar. Undervisningen er i fuld gang og den
fortsætter hele januar.
Alle forvaltninger har etableret egne forandringsteams, der arbejder tæt sammen
med eDoc-projektteamet om at planlægge
overgangen til det nye system eDoc. Ikke
alene skal vi konvertere mere end 100.000
Ciriussager med over 300.000 dokumenter,
så vi kan arbejde videre med dem i eDoc,
men det vil også betyde nye måder at arbejde på og mange nye muligheder. Også
et kæmpearbejde med at planlægge undervisningen for mere end 800 brugere har
været en udfordring.
Brugerkurser
Det første hold brugerkonsulenter på 15
er kommet gennem det første kursus på to
dage. Samme tur får så et andet hold brugerkonsulenter lidt senere. Derefter skal
12 af dem gennem et instruktør-modul,
som skal klæde dem på til at undervise alle
andre i brugen af eDoc. Éndagskurserne
32 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
for de resterende godt 800 kommende
eDoc-brugere løber af stablen fra anden
uge i januar og fire uger frem. Instruktørerne skal primært undervise medarbejderne
tæt på deres eget fagområde.
Go-live og konvertering
”Hvis alt går godt er den 30. januar vores
definitive ’go-live’-dato – det er her vi skal
sagerne. Når vi så runder den 30. januar, så
kan du finde dine sager i det nye eDoc”.
”Problemet med at gemme sager og dokumenter i de 14 dage konverteringen varer
er vi i gang med at løse. Det bliver uden
tvivl en løsning, hvor vi gemmer i en bestemt struktur på netværksdrev, så sagerne
efterfølgende er nemme at importere i
eDoc. Men det informerer vi nærmere om
”Lige nu er vi i gang med prøvekonverteringer fra Cirius til eDoc
– og vi tester løbende hele eDoc-systemet for at minimere fejlene
op til den 30. januar”. Digitaliseringschef Suhail Sethi
begynde at bruge det nye system”, fastslår
kommunens digitaliseringschef Suhail Sethi.
”De mange ekesisterende Cirius-sager,
som vi jo skal kunne arbejde med i det nye
system, bliver konverteret til eDoc-sager
cirka 14 dage før vores startdato – altså
fra midten af januar. Fra det tidspunkt kan
du ikke længere gemme sager i Cirius eller
skrive i sagerne, men du kan fortsat kigge i
senere”.
”Lige nu er vi i gang med prøvekonverteringer fra Cirius til eDoc – og vi tester
løbende hele eDoc-systemet for at minimere fejlene op til den 30. januar”.
Support
Når man sætter et stort, nyt system i drift,
er det vigtigt at du kan få hjælp, hvis du lø-
ber ind i problemer eller kommer i tvivl.Vi
skal have en god supportfunktion på plads.
”Første led i den kæde er de 36 instruktører og brugerkonsulenter, vi selv har
uddannet og som jo arbejder lokalt. De er
klar til at hjælpe, når vi starter op den 30.
januar. Kan de ikke klare problemet eller
svare på spørgsmålene, så går stafetten
videre til vores ’servicedesk’, hvor vi også
har en række medarbejdere siddende klar
ved telefonerne og tasterne. Går de også
kolde, så er næste led i kæden de såkaldte
systemadministratorer – og i sidste ende
er leverandøren Fujitsu også med på sidelinjen. Så vi har en hel supportorganisation
bag os, når startskuddet lyder den 30. januar”, fortæller Suhail Sethi.
”Det hele kører sådan set efter planen,
men jeg er da ikke blind for at enhver
start på et omfattende nyt system givetvis
vil give anledning til begynderproblemer
både af menneskelig og teknisk art. Men
vi glæder os til at få ’født’ det nye system
og komme i gang med at bruge det. På
længere sigt vil det give os nogle gevaldige
gevinster med hensyn til at nå vores mål
om højere grad af digital forvaltning og
medarbejdertilfredshed”.
Digitaliseringschef Suhail Sethi
Billederne er fra undervisningen af brugerkonsulenterne i eDoc
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
33
Elevkampagne med facebook
I januar måned går vi i luften med vores kampagne for at finde kvalificerede kontorelever til en toårig allround uddannelse indenfor offentlig administration.
B
-
Kampagnen kører med trykte annoncer både i Rødovre Lokal Nyt og i gratisavisen Urban, hvor du kan få mere at vide ad flre forskellige kanaler: Se jobannoncen på vores hjemmeside rk.dk, send en SMS og få et link på mobilen eller skan den viste kode og få elevannoncen direkte på din mobil. De trykte annoncer dukker op i starten af januar.
Facebook-boost
Med elevplads.dk fra det unge Ålborgfirma XYW har vi en
aftale om dels almindelig netannoncering og dels ’facebookboost’.
Facebook ved nemlig alt om dig som bruger – din alder, din
bopæl, uddannelse, interesser etc. – og når du er online og
klikker rundt inde på facebook, ser du en lang række små
bannerannoncer, der kort fortalt består af overskrift, billede
og en kort annoncetekst. Du ser kun de annoncer, der er
rettet mod den målgruppe din facebook-profil passer på
med hensyn til alder, bopæl, interesser etc.
På markedsførings-dansk hedder det at segmentere budskabet i forhold til den ønskede målgruppe. Det er effektivt,
og det viser med al tydelighed, hvorfor facebook også er en
kommerciel succes. Klik på banneret og du ryger direkte til
jobannoncen.
Video og radiospots
På nettet
Du kan også se den udvidede version
af annoncen på rk.dk, ofir.dk, jobindex.
dk, jobnet.dk, offentlige-stillinger.dk,
elevportalen.dk, praktikpladsen.dk,
elevplads.dk og jobjunction.dk. Netannoncerne kan du se fra kort før jul.
34 Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
Vi producerer også en kort videosekvens, hvor
to elever fortæller om deres oplevelser og to
tidligere elever, som nu har job i kommunen.
Sekvensen bliver vist dels i forbindelse med
jobannoncen på vores egen rk.dk og dels på
jobportalen jobjunction.dk.
Endelig sender vi radiospots i januar på Radio
Rødovre, som henviser til jobannoncen på
rk.dk.
F
Bliv holdspiller hos os
- vi har brug for dig
Få dig en spændende,
allround uddannelse.
Bliv en af tre nye kontorelever, der får en
to-årig praktisk
uddannelse med i alt
15 ugers skoleophold
på handelsskole og
betalt studietur til
Bruxelles.
– og s e j
o
åd
n
de
nnoncen p
ba
Scan ko
Du skal begynde den 3. september 2012
in mobil
Få mere at vide:
Se hele jobannoncen på nettet - rk.dk under ’Job’
SMS ’rk elevjob’ til 1280 - og få link direkte til jobannoncen
Skan koden - og se hele jobannoncen på din mobil
Skan koden og se jobannoncen på din mobil
Hent ’Scanlife’ som app til din smartphone - eller send
en SMS med teksten ’scan’ til 1220, så får du et link til
download på mobilen.
Den Røde Tråd nr. 4 - 2011
35
Den Røde Tråd
Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune
Ansvarshavende redaktør:
Per Ullerichs
Kommunaldirektør
Lokal 7002
Redaktionsgruppen:
Jens Kromann (redaktør & foto)
Digitaliseringsafdelingen, FF
Lokal 7114
Lene Bøger (layout)
Digitaliseringsafdelingen, FF
Lokal 7025
Jubilæer
Kim Erik Andersen
Social- og Sundhedsforvaltningen
Lokal 7346
Ole Jeppesen
Teknisk Forvaltning, RKR
Lokal 7206
Peter Rysz Jensen
Kulturafdelingen, BKF
Lokal 7630
Gitte Petersen
Personale & Udvikling, ØPF
Lokal 7656
Marie Drost Aakjær
Lokalhistorisk Samling, BKF
Lokal 8720
Tryk:
Rosendahls Schultz Grafisk A/S
Oplag:
4.300
Papir:
130g Multiart Silk
Red. slut:
6. december 2011
Næste nr.
udkommer:
Marts 2012
Deadline:
1. februar 2012
25 år
40 år
1.1.12
Lisabella Helena Østergaard
Rødovre Jobcenter
Teamleder
1.1.12
Janne Prip
Plan og byggesagsafdelingen
Specialist
1.2.12
Lone Vibeke Røssel
Social og Psykiatriafdelingen
Faglig konsulent
1.2.12
Miriam Dorothy Holst
Skovmoseskolen
Pædagogmedhjælper
16.2.12
Britta Warnar Clausen
Dagplejen
Dagplejer