1. No category

DRT
Den Røde Tråd
Valhøj Skole bevæger børnene
Side 26-27
Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune - Nr. 1 - marts 2011
Bygningsafdeling – efter klokken tre
side 4
Fra gnavere til kattekonger
side 10-11
Raske efterlønnere
side 6
Kommunaldirektørens klumme
10´erne
Per Ullerichs, kommunaldirektør
Mon ikke 10’erne bliver en naturlig måde
at omtale dette årti på? Vi lærte jo aldrig
at sige 00’erne om det gamle årti! Men
det er ikke blot tallene, der skifter.
Allerede nu ved vi, at der bliver meget
stor forskel på 00’erne og 10’erne. Ja
måske ligefrem en verden til forskel ….
I 00’erne skulle vi alle have samtalekøkkener. Nu lyder en af køkkenreklamerne
”Byg selv og spar momsen”!
I 00’ernes afdragsfrie højkonjunktur
glemte vi historien – som for eksempel
Kartoffelkur, ’Gang i 90’ erne’ og renter
omkring de 20 procent. Men historien
’kom frygteligt tilbage’ med finanskrisen
i 2008. For at undgå en økonomisk nedsmeltning brugte Folketinget overnight
sin pensionsbyrde-opsparing på bankpakkerne.
Så nu i 10’erne kæmper det offentlige
med underskud og gæld, og erhvervslivet kæmper med svag efterspørgsel og
negativ produktivitetsudvikling.
Hvad nyt? Spørger vi i kommunerne. Vi
har da ikke mærket noget til 00’ernes
glade kalas! Vi har hele tiden følt en
stram økonomi, og har sparet og effektiviseret!
2
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Det er både rigtigt og forkert. I 00’erne
havde Rødovre en vækst på omkring 2
procent om året. Det er først de seneste
år, hvor væksten er omkring -½ procent.
Men følelsen af en stram økonomi er
rigtig, fordi efterspørgslen steg mere end
vores økonomi. Det er især børnene og
de ældre, der er blevet flere af. Og flere
af opgaverne, vi fik med kommunalreformen, er siden vokset meget.
Fra strukturreformer til opgavereformer
For 10’erne forudsiger alle (inter)nationale økonomiske krystalkugler: Det bliver træls. Efterspørgslen efter vores ydelser stiger fortsat mere, end der bliver råd
til. Det er den ene store udfordring. Den
anden er, at rigtig mange medarbejdere
går på pension de kommende 10 år.
Trods ledigheden vil vi mangle medarbejdere!
00’erne var strukturreformernes årti:
Kommunalreform, politikredsreform,
retskredsreform, skattevæsenet og beskæftigelsesindsatsen. Med de to store
udfordringer, så bliver 10’erne opgavereformernes årti.
Vi skal finde nye løsninger på kendte
opgaver. Vejene til det bliver blandt
andet ny teknologi og samarbejde på
tværs af faggrupper. Og det handler
ikke kun om at digitalisere Rådhusets
borgerbetjening. Det handler også om
vores børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Vi bliver færre medarbejdere
pr. barn, elev, ældre og så videre. Og
det handler ikke kun om økonomi. Det
handler lige så meget om kollegaer. Når
vi ikke kan rekruttere nye kollegaer, skal
vi løse opgaverne på en ny måde. Alternativet er at løbe hurtigere – og det går
før eller siden ud over arbejdsglæden,
fagligheden – og borgerne!
Derfor varetager vi vores job og vores
borgere bedst ved at bidrage til effektivisering og innovation.
Indhold
Bygningsafdelingen - efter klokken tre
4
Park og natur frem i lyset
5
Raske efterlønnere
6
EU dominerer kommuners beslutninger
7
Sådan arbejder vi med trivsel
Bliv holdspiller hos os
8-9
Fra gnavere til kattekonger
10-11
Godt og Blandet
12-16
Genbrug på skoleskemaet
17
Livet som digital borger
18
Se komposten hjemmefra med NemID
19
Rollemodel, fyrtårn, ambassadør - og mor
20-21
Bliv holdspiller hos os
22-23
Nyt image til 1.200
24-25
Valhøj Skole bevæger børnene
26-27
TF-boks-jeopardy
28-29
Rødovre og Sundhed
30-31
- vi har brug for dig
Bliv en af tre nye
kontorelever, der får
en to-årig praktisk
uddannelse med i alt
15 ugers skoleophold
på Niels Brock og en
betalt studietur til
Bruxelles.
n – og s e j o
de
ba
nnoncen p
åd
Scan ko
Du skal begynde den 1. september 2011
in mobil
Få mere at vide:
Se hele jobannoncen på nettet - rk.dk under ’Job lige nu’
SMS rkjob elev til 1969 - og få et link til jobannoncen
Scan koden - og se jobannoncen på din mobil
God elevløn:
Under 25 år ca. 13.000 kr./måned og over
25 år ca. 19.500 kr./måned.
Hent programmet scanlife som app til din smartphone
eller send en SMS med teksten ’scan’ til 1220, så får du
et link til download på mobilen.
Den RøDe TRåD nr. 1 - 2011
3
Foto: Hanne Hindsgaul
Foto:
Bygningsafdelingen
efter klokken tre
Af Hanne Hindsgaul
Teknisk Forvaltning
Vejarbejde og skilte med 30
km - og ingen synlig aktivitet. Det er bare irriterende. Det
samme med Kommunalbestyrelsens mødesal, hvor overdækningen nærmest slog rod
for en tid.
Årsagen var, at den monarfoldug eller
undertagsdug, som lå over hele tagfladen, var blevet stiv og træt. Den havde
trukket samtlige tagbrønde skæve, og
vægten af sten på dugen inklusive jord,
mos og blade gjorde at inddækningerne
gav efter.
Men der er blevet arbejdet i det skjulte.
Bygningsafdelingen tager jer nu med på
en guidet tur over arbejdet med KB-salen
og mellembygningen.
På mellemgangen til KB-salen var Hjernene som bærer taget, så godt som
rustet over. Rådgiveren rådede os til, at
få dem udskiftet med det samme. Man
kan lige se overskriften: Mellemgang
kollapset, da borgmester og kommunalbestyrelse løb til møde!
En kæmpe dåseåbner
Et fredet rådhus
Det hele startede med, at inddækningerne omkring KB-salens tag havde åbnet sig. Lidt som om låget på salen var
blevet løftet med en kæmpe dåseåbner.
En inddækning er lavet i zink og det er
lidt lige som et isbjerg, hvor man kun ser
lidt af det.
Vi fik bestilt stiger, stadsarkitekt og håndværkere – og det viste sig at være værre
end forventet. Samtlige inddækninger
hele vejen rundt snoede sig som slanger.
De gabte og grinede af os, ikke et kønt
syn, når forventningen var at de skulle
klappe kaje og ligge fladt!
4
Stift og træt
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Rådhuset er et af arkitekt Arne
Jacobsens hovedværker og derfor er
det fredet. Det betyder, at alt skal
være som da rådhuset blev bygget
i 1950érne – og hvis det ikke sker,
så får vi arkitekturpolitiet – eller
Kulturarvstyrelsen på nakken. Vi skulle
altså sikre en løsning, som kom så
tæt på den oprindelige uden at gå på
kompromis med den byggetekniske
løsnings holdbarhed overfor vejr og
vind.
Stilladskaos
Det hele tog længere tid end beregnet,
så der blev rejst en totalinddækning
over KB-salen både for at sikre håndværkerne og kvaliteten af arbejdet og
tidsplanen. Og netop som vi glædede
os over, at det hele gik efter planen,
så gav hele stilladset efter for de store
snemængder og den kraftige vind, men
heldigvis i en weekend.
Resultatet var et virvar af forvredne,
knækkede, iturevne aluminiumsrør og
trapezplader. En gasflaske, som stod på
taget sivede svagt og lugten var ikke til
at tage fejl af. Godt at rådhuset ikke var
sprunget i luften – så ville Kulturarvstyrelsen godt nok være blevet sure!
Som julemandens værksted
Mens sneen faldt trindt, og de fleste var
på gaveindkøb med familien, blev der arbejdet på livet løs inde bag de nedhængte gardiner på stilladset. Inddækninger
blev tilpasset, justeret og afprøvet. Der
blev sendt bud efter stilladsarbejdere,
og tagdækkere til tagpap, blikkenslagersvende, fugeekspert, elektriker og en
bornholmsk tømrer blev hidkaldt, da der
var krise. Der var et rend næsten som i
julemandens værksted. Men vi blev færdige og stilladset blev fjernet. Nu mangler vi bare at læsse sten på KB-salens og
mellemgangens tagflader.
Park & Natur frem i lyset
Af Tine Sand Gybeck
Teknisk Forvaltning
Park og Natur i Teknisk Forvaltning bruger kommunens intranet, Komposten, for at fortælle
om de godt 50 medarbejderes
løbende arbejdsopgaver og
om hvordan det kan få betydning for dig.
I møder ofte gartnervæsnets medarbejdere ude i byen, på skoler og i institutioner, på gader og pladser. Men hvad er
det egentligt, vi foretager os og hvorfor?
Hvad sker der fx om vinteren, når sneen
og kulden ikke lige vælter ind over os?
Og hvad laver vi fx på netop jeres institution? Med ”Projekt Frem i Lyset” giver
vi jer, vores kollegaer i andre afdelinger
og forvaltninger, indblik i vores arbejdsopgaver og adgang til at finde informationer, der kan gavne jeres hverdag.
En ny tid for Komposten
I dag har vi rigtig gode muligheder
for at hente og dele viden – for at
kommunikere og formidle. Efter
omlægningen af intranettet eller
Komposten, forsøger vi med vores
projekt ’Projekt Frem i Lyset’, at
bruge nettet aktivt til at styrke
vores gode samarbejde med blandt
andet børneinstitutioner, skole- og
idrætsområdet.
Find ind til vores verden
Når du går ind på Kompostens forside,
finder du ”Forvaltningerne” i vinduets
øverste bjælke. Under Teknisk Forvaltning finder du ”Opgaver i Park & Natur”,
og herfra kan du bevæge dig ind i vores
verden. Der er et link til ’Driftsopgaver’
og et link til ’Anlæg og planlægning’.
De fleste informationer du støder på,
samler vi i forvejen til internt brug. Et
træ, vi skal vurdere i forhold til eventuel
beskæring eller fældning, kommer med
på vores beskæringsliste, som så er
grundlaget for vinterens beskæringsarbejde. Det er ikke vores mål at lave en
masse nyt, men at bruge og dele den
viden, som er nogle af forudsætningerne for at vi kan løse vores arbejdsopgaver under det grønne område.
Drift
Under driften finder du de aktuelle plante- og beskæringslister eller de helt konkrete planer for beplantningen af kommende sæsons blomstersøjler. Gartneropgaverne er organiseret og defineret efter
’Gartnerplan for Rødovre Kommune’, som
du også kan se i en digital udgave. Det
betyder, at du på et GIS kort kan finde
den institution, hvor du arbejder.
Alle institutioner og offentlige områder
er nævnt med et stednummer, og under
hvert nummer er det beskrevet, hvilke
typer af gartneropgaver, der bliver løst.
Du kan altså se, hvilke tilbagevendende
driftsopgaver, vi løser på din institution.
Planlægning og udvikling
Planlægning og udviklingsopgaver spænder over mange typer af administrative
opgaver. Du kan få svar på alt fra hvem
du skal kontakte, hvis jeres låge i børneinstitutionen er i stykker – til oplysninger
om det du skal tage højde for, når du
planlægger en legeplads eller skal sætte
nye legeredskaber op. Du kan også finde
eksisterende plejeplaner for bestemte
områder eller vores opgaveliste over
kommende anlægs- og udviklingsopgaver.
Hvad skal der ske?
Det er hensigten at projektet skal udvikle
sig, så vi fremover får endnu flere informationer fra vores verden på Komposten.
Cirka 50 medarbejdere er beskæftiget i ´det grønne
område´ i kommunen. De 44 løser de praktiske arbejdsopgaver ude på stederne, og seks medarbejdere arbejder med ledelsesopgaver, regnskab, planlægning og
udvikling
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
5
Raske efterlønnere
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
Efterlønsmodtagerne kommer ikke til at belaste samfundet i form af øgede sundhedsudgifter. De forbliver
raske, efter de har forladt
arbejdsmarkedet, viser ny
forskning fra AKF og Handelshøjskolen ved Aarhus
Universitet.
Efterløn er en samfundsmæssig og
økonomisk udfordring – i det mindste
som valgtema ved et kommende folketingsvalg. Nogle frygter, at de offentlige
sundhedsudgifter eksploderer, når de
såkaldt store årgange går på efterløn og
mister den sociale interaktion, status og
fysiske aktivitet, der er forbundet med
at være i job.
6
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Men forsker Henrik Lindegaard Andersen
dokumenterer nu i sin ph.d.-afhandling
fra AKF (Anvendt KommunalForskning) og
Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet,
at efterlønsmodtagere ikke oplever en
forringelse af helbredet, efter de har sagt
farvel til arbejdsmarkedet.
Vigtig ny viden
Afhandlingen viser, at livet på efterløn
ligefrem kan have en positiv virkning på
især mænds helbred. Mænd, der bruger
medicin mod for eksempel gigt, oplever
at deres behov for medicin falder, når
de går på efterløn. Det kan skyldes, at
de slipper for monotone bevægelser på
jobbet.
”Det er en god nyhed for samfundet, som
lige nu skal håndtere, at de store årgange
fra efterkrigstiden går på efterløn. Det er
vigtigt viden at kende, når nu politikerne
skal træffe store eller ingen beslutninger
om efterlønnen,” siger forsker Henrik
Lindegaard Andersen.
Hver tredje 60-årige på
efterløn
Omkring 34 procent af de arbejdsdygtige
danskere går på efterløn det år, de fylder
60. Derfor fokuserer analysen på, hvordan folks helbred ser ud i årene omkring
60-årsalderen, det vil sige fra de er 57 til
de er 66 år. Helbredssituationen er blandt
andet målt ved at undersøge deres indkøb af receptpligtig medicin.
Undersøgelsen er baseret på data fra de
såkaldt store årgange, der er født mellem
1936 og 1942.
Kilde:
AKF og Henrik Lindegaard Andersen (2010): The Impact
of Early Retirement on Health
EU dominerer kommuners beslutninger
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
En undersøgelse lavet for Sveriges Kommuner, som svarer til
KL, viser, at 60 procent af alle
sager, der bliver behandlet af
kommunalbestyrelser, enten
er reguleret af EU eller er influeret af EU-afgørelser på anden
måde. Tallet er måske tilsvarende højt i Danmark.
Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dagsordner i 30 af i alt 290 svenske kommuner. EU´s påvirkning omfatter
blandt andet levering af serviceydelser,
forbud mod støtte til virksomheder, vandforsyning, affaldshåndtering, fysisk planlægning, strategier for vækst, tilsyn med
fødevarer, dyrehold og den meget direkte
EU-styring af hele regionalpolitikken via
fonde.
I Danmark er der ingen aktuel undersøgelse af EU-reglernes betydning for dansk
lovgivning, men Marlene Wind, der er
lektor ved Center for Europæisk Politik
ved Københavns Universitet, mener at
mellem 70 og 80 procent af den danske
lovgivning kommer fra EU.
”Ofte bliver lovgivningen lagt frem som
dansk, mens den i virkeligheden kommer fra EU. Der bliver bare ikke henvist
til EU-direktiverne. Herudover har EUforordninger direkte indvirkning på dansk
lovgivning – uden at skulle godkendes
i Folketinget først. Også EU-domstolens
kendelser har omgående virkning i Danmark,” siger Marlene Wind.
Kilde:
Bladet Kommunen 09/2010
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
7
Sådan arbejder vi med trivsel
Alle arbejdspladser skal de kommende år arbejde med at nedbringe sygefraværet og øge trivslen. Det kan ske på mange forskellige måder afhængig
af de lokale arbejdsopgaver, kulturer og medarbejdersammensætninger
– og flere arbejdspladser har allerede gode erfaringer. Hovedudvalget og
Personale og Udvikling har været på lidt feltarbejde for at finde nogle af de
gode historier, der kan inspirere andre.
8
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Fotos: Ole Jeppesen
Smil på læben og sved på
panden
Af Gitte Petersen
Personale og Udvikling
Medarbejderne i en af hjemmeplejens lokalgrupper har
trænet sammen i otte uger.
Træningen har blandt andet
betydet færre ømme nakker
og skuldre, og træningen har
også været godt socialt.
Spændinger i nakken og ømhed i ryggen
er noget de fleste af os kender til. Det
gælder også medarbejderne i hjemmeplejens lokalgruppe 6. Ti medarbejdere
kørte et træningsforløb, hvor de trænede
sammen med en fysioterapeut fra sundhedsordningen efter arbejdstid i en time
om ugen gennem otte uger. Der blev
trænet på store bolde, så både musklerne og balancen blev udfordret.
”Jeg håbede på, at Rie havde magiske
hænder, men jeg fandt hurtigt ud af, at
det var mig selv, der skulle gøre arbejdet.
Men hun har været god til at motivere
mig,” fortæller Helge om sit første besøg. Han blev instrueret i en række øvelser, som han skulle lave dagligt, og over
de næste måneder gik han jævnligt til
behandling hos fysioterapeuten.
Nu næsten et år efter endt behandling,
oplever Helge af og til problemer med
ryggen, men nu kan han øvelserne, som
hjælper, når han mærker at der er brug
for det. Helge fortæller, at han også har
brugt sundhedsordningen, da han havde
problemer med slidgigt i knæene og ved
genoptræning af en brækket hånd.
”Det er rart at vide, at der er hjælp, når
behovet er der,”slutter Helge.
Medarbejderne fortæller, at træningen
har hjulpet på generne i nakke og ryg,
og at de er blevet inspireret til at øve
hjemme eller fx i Vestbad. Der var også
enighed om, at det var hyggeligt at
træne sammen. Det har givet gode grin
og det har været nemmere at komme af
sted, når man kunne følges ad.
"Et andet afgørende nøgleord i samarbejdet er evnen til at lytte og gå ind i
en konstruktiv og åben dialog. Vi er ikke
altid enige om alt, men vi er gode til at
se tingene fra den anden side af bordet,”
siger Bodil Kornbæk.
”Det er nok i de svære personsager, at
det er afgørende med en hurtig dialog
med lederen, så vi i fællesskab kan finde
den bedste løsning for medarbejderen og
for skolen,” mener Bodil Kornbæk.
Det allervigtigste når leder og tillidsrepræsentant skal opbygge et godt
samarbejde, er at de får afstemt, hvilke
forventninger de har til hinanden, og at
de er enige om, at det er et fælles ansvar at skabe en god arbejdsplads.
Fra Lada til Ferrari
Af Gitte Petersen
Personale og Udvikling
Hvis din krop var en bil, ville
den så være en sportsvogn,
der klarer enhver udfordring?
Eller en veteranbil, der får det
svært, når der bliver speedet
op?
Still going strong
Af Gitte Petersen
Personale og Udvikling
Mange år på arbejdsmarkedet kan mærkes på kroppen.
Helge Pedersen fra Tinderhøj
Skole fortæller, hvordan sundhedsordningen har hjulpet
ham til en bedre arbejdsdag.
"Jeg er den gamle mand på Tinderhøj
Skole" fortæller Helge Pedersen med et
glimt i øjet. Han har været ansat på skolen siden 1976 og de mange år, hvor den
lange ryg har bukket sig ned til de lave
skoleborde og de mange timers stående
arbejde, kan nu mærkes i den 63 år
gamle ryg.
Generne i ryggen har været tilbagevendende, og Helge har derfor i en årrække
gået til kiropraktor. Da han fik mulighed
for at bruge kommunens sundhedsordning, syntes han, at det kunne være
spændende at prøve en anden slags
behandling. Han forsøgte sig derfor med
en af sundhedsordningens fysioterapeuter for at se, om hun kunne hjælpe.
"Som leder er jeg sikker på, at det er
afgørende at have et godt samarbejde
med tillidsrepræsentanten. Vi er ikke
modparter men medspillere i et fælles
ønske om at skabe en god skole,”
fortæller Peter Hertz.
Det forsøgte medarbejdere i Teknisk Forvaltning at svare på, da de i samarbejde
med sundhedsordningen havde en event
med fokus på sundhed og fællesskab.
Tillid er et godt fundament
Af Camilla Badsted
Personale og Udvikling
Et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem leder og tillidsrepræsentant er vigtigt for de
gode arbejdsforhold og trivslen, samt håndteringen af de
udfordringer, der kan være på
en arbejdsplads. Det bekræfter
skoleleder Peter Hertz og tillidsrepræsentant Bodil Kornbæk.
De havde blandt andet mulighed for at
få et periodisk syn i arbejdstiden med en
sundhedsprofil, at være med til foredrag
og at købe sund mad i kantinen. Der var
også mulighed for at være med i forskellige konkurrencer, så der blev trampet
godt i pedalerne på kondicyklerne for at
sikre sejren til holdkammeraterne. I løbet
af ugen fik hele 108 medarbejdere lavet
konditest.
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
9
Fra gnave
Der er et liv efter arbejdet.
Denne artikel er den første i en ræ
Af Morten Heegaard
Miljøkontoret
Foto: Erling Krabbe
Foto: Stig Jensen
Morten arbejder i Teknisk Forvaltnings Miljøkontor, hvor han
blandt andet kæmper mod
de kommunale rotter. I slutningen af 2010 tog han til Ladakh, Indiens nordligste provins, som er en del af Himalayabjergene. Morten er først og
fremmest fuglekigger, men efter han blev jaget op i et træ af
en tiger på en tur til Thailand,
har han - næsten bogstavelig
talt - også været ’bidt af en gal
kat’. Her kan du læse hans beretning om jagten på kattenes
konge – sneleoparden.
I 2001 var jeg to uger i Tien Shan-bjergene i Kirgisien for at lede efter sneleoparder uden at det lykkedes, og det har
plaget mig en del siden. Så da nogle af
mine venner spurgte om jeg ville prøve
igen, så var svaret et klart ”ja tak!”.
Vi kontaktede et indisk turistbureau,
og via dem fik vi arrangeret en mindre
ekspedition til Rumbak-dalen i Hemis
National Park, der ligger i bjergene uden
for Leh.
Efter flere måneders planlægning fløj vi
til Delhi og dagen efter videre til Leh.
Byen er spændende og farvestrålende,
præget af buddismen og de mange tibetanere, der er flygtet hertil. Den ligger i
3.500 meters højde, så for at vænne os
til højden og undgå risikoen for højdesyge, blev vi her i et par dage.
Omsider blev det tid til at tage afsted på
det rigtige eventyr. Vi blev kørt i jeep et
stykke ind i natio­nalparken, hvor vejen
efterhånden blev til en sti. Herfra blev
Fotos: Morten Heegaard
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
vere til kattekonger
ække, hvor vi vil forsøge at gå tæt på forskellige medarbejderes fritidsinteresser.
vores udstyr fragtet videre på muldyr til
camp’en - vi skulle selv kun bære vores
egen turrygsæk med vand, ekstra tøj
mm. Der var cirka halvanden times vandring til lejren i 3.800 meters højde.
Camp’en var sat op dagen i forvejen og
bestod af nogle telte at sove i, et køkkentelt og et opholdstelt med borde, stole,
en solcelledrevet lampe og sågar en gasdrevet varmeovn, som var god om aftenen, når temperaturen faldt til et godt
stykke under frysepunktet. De fem hjælpere var hyggelige og hjælpsomme hele
vejen igennem, og guiderne fantastiske
til at finde spor og tyde dem. Dagene var
milde i solen, men der var køligt i skyggen – ikke meget over frysepunktet.
Om morgenen brugte vi den første lyse
time til at scanne bjergkammene og
skråningerne med vores kikkerter og
teleskoper, hvor der var gode chancer for
at finde dyret. Samtidig undersøgte vores
guider de nærmeste dale for friske spor.
Dagens program blev derefter lagt ud fra
deres iagttagelser. De første dage blev
der ikke fundet friske spor, så der lavede
vi ture ind i dalene omkring os.
Vi så selvfølgelig fugle. Kongeørn og lammegrib var almindelige deroppe, og der
var også en del Blåfår (Blue Sheep), som
er en del af Sneleopardens føde, men
det hele drejede sig jo om at se sneleoparden. På den fjerde dags morgen fandt
guiden friske spor i en sidedal, så optimismen var stor, da vi drog afsted til Tarbung Valley, hvor vi brugte dagen på at
lede og lede i kikkerterne. Netop da mørket var ved at sænke sig, var der en af
deltagerne som råbte: ”Der er den” - og
en af de andre var hurtig ved teleskopet
og så den forsvinde over bjergkammen.
Vi andre var for langsomme og kiggede
forgæves efter kattekongen.
I dagene efter besøgte vi andre sidedale,
og var oppe på en klatretur helt op i over
4.600 meters højde. Der blev ikke fundet
Sneleoparden lever i bjergene i det centrale Asien. Sneleoparden kan
veje op til 75 kg. Dens forholdsvis lange hale sikrer den balance på
selv stejle overflader. På grund af dens sky natur er bestandens eksakte størrelse ikke kendt, men det estimeres, at der lever mellem 35007000 individer i bjergegnene i Centralasien.
Foto: Erling Krabbe
friske tegn på aktivitet, og troen på succes bølgede op og ned for os, som ikke
havde set den endnu. Efter en uge fandt
guiden igen friske spor i Tarbung Valley
på morgenturen, så optimismen var igen
på fuldt blus, da vi fulgte sporene ind i
dalen.
Vi havde lige sat os og var begyndte at
kigge - og der var den. På vej tværs over
en klippeside. Fire af os så den, inden
den igen forsvandt. Nogle var vilde af
glæde – andre dybt frustrerede. Vi fortsatte længere ind i dalen, og her lykkedes det endnu en gang en af guiderne at
finde kattekongen.
Nu lå missen på den modsatte dalskråning cirka 400 meter væk, og i de
følgende par timer kunne vi følge den,
mens den lå og sov, slikkede sig, viste
sine lange spidse hjørnetænder frem i
et gab, gik omkring og sågar forsøgte at
snige sig ind på et par Blue Sheep.
Det var større end stort og en million
gange bedre end vi havde turdet håbe
på. Meget få mennesker har set denne
kattekonge, og de fleste bliver kun forundt et hurtigt glimt på afstand. Vi følte
os klart som de heldigste i hele verden,
da vi begav os tilbage til teltene, hvor
det blev fejret med whisky og kage, som
køkkenfolkene diskede op med.
Nu mangler jeg så kun jaguaren af de store katte – den
snød mig da jeg var i Brasilien
for et par år siden. Men mon
ikke jeg prøver igen en anden
gang?
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011 11
Sygefravær
Information fra Personale og Udvikling
Egen sygdom
Bliver du syg og er ude af stand til at
arbejde, har du ret til fravær med sædvanlig løn.
I Rødovre Kommune har vi forpligtet os
til at tale åbent om sygdom, så vi kan
arbejde aktivt med at få syge medarbejdere i gang igen.
Derfor er det vigtigt, at du får en dialog
med din leder
Syge- og fraværssamtaler
Telefonisk kontakt inden for de første
tre til fem fraværsdage, afhængigt af
sygemeldingens karakter.
Omsorgssamtale senest efter 14
dages sygefravær inden for tre måneder
eller tre sygemeldinger indenfor tre
måneder. Formålet er at finde ud af, om
det er muligt at gøre noget aktivt for at
få dit fravær ned.
Statussamtale senest efter fire ugers
sygefravær inden for tre måneder. Formålet er at finde ud af, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til dit arbejde.
12 Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Din pligt mht.
sygedagpengerefusion
Du har pligt til at være med til at din
arbejdsgiver kan få dagpengerefusion.
Derfor har du pligt til at underskrive og
returnere det oplysningsskema og de
blanketter du får. Du har også pligt til at
samarbejde med jobcentret fx dokumentere dit fravær, møde op til samtaler etc.
Muddermålet
Krøl tommelfingre for mig og ryst på skuldrene
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
Sammenblanding af talemåder er noget vi (næsten) alle oplever. Her har du en mindre samling af
brugte skæve talemåder:
Det er der, humlen ligger begravet
(Det er der, hunden ligger begravet/Det
er humlen ved det hele)
De fik det banket ind med skeer
(De fik det banket ind i hovedet/De fik
det ind med skeer)
De kaster alle tøjler over bord
(De kaster alt over bord/De slipper alle
tøjler)
Vi skal holde skruen oven vande
(Vi skal holde skruen i vandet/Vi skal
holde hovedet oven vande)
Jeg vil ikke sættes i båd med ham
(Jeg vil ikke sættes i bås med ham/Jeg er
i samme båd som ham)
Det skal vi ikke ryste på skuldrene
ad
(Det skal vi ikke ryste på hovedet ad/Det
skal vi ikke trække på skuldrene ad)
Hun tager det, som det kommer og
går
(Det kommer og går/Hun tager det, som
det kommer)
Jeg sidder og krøller tommelfingre
(Jeg sidder og krøller tæer/Jeg sidder og
triller tommelfingre)
Jeg stoler på ham til fulde og fem
(Jeg stoler på ham til fulde/Jeg er ved
mine fulde fem)
Han blev bleg om ørerne
(Han var bleg om næbbet/Han blev hed
om ørerne)
Det kan ikke hyle mig af pinden
(Det kan ikke hyle mig ud af den/Det
kan ikke vippe mig af pinden).
Han er helt til hundene
(Han er helt til rotterne/Han er gået i
hundene)
Tydelig tale
Maskinoversættelser fra engelsk, kinesisk eller andre eksotiske sprog til den danske sprøk, er tit totalt uforståelige og i bedste
fald ufrivilligt morsomme. Man sparer det menneskelige touch og lader computeren tage sig af sagen. Nedenfor har du et eksempel på tydelig maskintale fra den danske butik Computercity.
Titel: Sammendrag af anmeldelser for LASERJET PRO M1132
Sammanfattning: alaTest afhentede og undersøge 2 kritikken i LASERJET PRO M1132 af international
tidsskrifter og websites og lavede en sammenligning disse hen til 237 381 kritikken nemlig anden
Printere.
Læs alt
Bedömning: Ekspert sats indeværende fabrikat 80/100. Den beløb i vurderet kritikken nemlig indeværende fabrikat er ligeledes simpel hen til kalkulere en sikker alaScore.
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011 13
Hovedvejen
- ny og bedre søgning på rk.dk
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
Som du sikkert allerede ved, er navigationen på vores hjemmeside rk.dk baseret på en avanceret søgemaskine i stil med Google.
Den har nu fået navnet ’Hovedvejen - den hurtige vej til information og services’.
Selve søgemaskinen på forsiden er blevet mere ligetil og mere iøjnefaldende - og den er blevet garneret med en kort video om,
hvad meningen er og hvordan du bedst søger.
Mængden af materiale på hjemmesiden er efterhånden så omfattende, at en mere traditionel menustruktur ville blive helt uoverskuelig.
Prøv selv ’Hovedvejen’ på forsiden af rk.dk !
Telefon Nyt
Fra den 23. marts får kommunens telefoner ’Vis nummer-funktion’, som betyder, at borgerne eller andre som bliver
ringet op af kommunens medarbejdere,
kan se hvem der ringer.
Det gamle hovednummer
Kommunens nuværende hovedtelefonnummer 36 37 70 00 har fungeret siden
2003 – og det gamle hovednummer
36 70 41 11 har kørt parallelt, selvom
det ikke bliver brugt så meget mere.
Da det koster penge at opretholde
nummeret, har Direktionen besluttet
at nedlægge det med virkning fra den
23. marts. De første seks måneder er
der en henvisning fra det gamle til det
’nye’ hovednummer. Den 23. september
lukker også denne henvisning.
14 Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Nye ansigter i sundhedsklinikkerne
I løbet af december og januar har vi fået tilknyttet nye fysioterapeuter til kommunens sundhedsklinikker.
Det er nu Lina Holm Ingelsrud og Elina Svärd, der byder velkommen i klinikkerne på henholdsvis Medelbyvej ved Plejehjemmet
Ørbygård og i Gunnekær i Social- og Sundhedsforvaltningen.
Th. Lina Holm
Ingelsrud.
Tv. Elina Svärd.
Fotos: HealthCare Danmark
Kort og godt
Vi nævner tit ældresektoren
i den kommunale service,
nogle arbejder med begrebet ’ældrebyrden’. Så det
er vel på sin plads at vise
lidt ældrestatistik.
Hvor mange danskere er 65 år eller
mere?
888.984 danskere var 65+ i juli 2009
Stigning i antal 65+ére i de
kommende år?
Befolkningsprognoser 2009:
2020: 1.159.703 personer (heraf vil
3.227 være 99+ år)
2030: 1.372.982 personer (heraf vil
6.714 være 99+ år)
2040: 1.526.519 personer (heraf vil
13.610 være 99+ år)
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (PROG409)
Aldersfordelingen mellem 65+
mænd og kvinder?
Mænd: 372.201. Af disse var 103
personer 100 år eller derover. Den ældste
var 106 år.
Kvinder: 480.840. Af disse var 628
personer 100 år eller derover. Den ældste
var 108 år.
Hvor mange bor i pleje- og
ældreboliger?
I april 2009 boede der i alt:
8.900 i plejehjemsboliger
1.800 i beskyttede boliger
33.600 i plejeboliger
31.200 i almene ældreboliger og
300 i friplejeboliger.
Derudover boede 8.100 i andre boliger
for ældre.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken – opgjort 2008
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.
Kilde: netmagasinet bag tallene, 13.10.2009
Antal af demente personer i
Danmark?
Der er i Danmark mellem 70.000 og
80.000 mennesker med demens. Der
opstår cirka 15.000 nye tilfælde af
demenssygdom hvert år.
Hos 60-65-årige lider mindre end én
ud af 100 personer af demens, blandt
85-90-årige lider over 20 ud af hver 100
af demens.
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011 15
En lastbil på el
Af Thomas Jørgensen
Teknisk Forvaltning
Kommunens første ellastbil er
en realitet – købt med tilskud fra
Energistyrelsen.
Modec lastbilen har et batteri med
en kapacitet på 54 kilowatttimer, der
betyder at den kan køre op til 100
kilometer på en opladning. Lastbilen har
en eldrevet kran med en løftekapacitet
på omkring 1000 kilo.
Lastbilen bliver mest brugt til at samle
papir og glas fra genbrugscontainerne.
Vi har haft lastbilen i drift siden
august 2010 og der har ikke været
driftsforstyrrelser – tværtimod kører den
rigtig godt og specielt kranen har vist sig
meget brugbar. Brugerne af lastbilen er
også glade for at køre den, selvom det
har krævet lidt tilvænning.
Bilens lidt alternative udseende
vækker også en del opsigt, både på
genbrugspladsen, hvor den har fast
staldplads, og når den kommer rundt i
kommunen.
Vi vil meget gerne vise lastbilen frem,
så hvis du har lyst til at se eller høre
om lastbilen, er du velkommen til at
kontakte Miljøkontoret på telefon
36 37 72 23.
Foto:Thomas
Jørgensen
Foto:
Thomas Jørgensen
Jubilæer
40 år
25 år
April 2011
Kim Hemmer
Økonomimedarbejder
Rødovre Kommunale Fjernvarme
Per Johansen
Specialarbejder
Kloak
Bente Børglum
Dagplejer
Dagplejen
16 Den RøDe TRåD nr. 1 - 2011
Maj 2011
April 2011
Lisbeth Berthelsen
Dagplejer
Dagplejen
Birgit Dagmar Lindahl
Specialist
Social- og psykiatriafdelingen
Dorthe Gøricke Petersen
Personalekonsulent
Personaleafdelingen
Arne Madsen
Specialarbejder
Vejdrift
Maj 2011
Maj-Britt Thaulow
Lønkonsulent
Personaleafdelingen
Fotos: Vestforbrænding
Genbrug på skoleskemaet
Af Thomas Jørgensen
Teknisk Forvaltning
Skoleelever får sat genbrug på
skoleskemaet, når de besøger
genbrugsstationen, og når de
arbejder med de tre hæfter i
serien ’Fra yt til nyt - den geniale genbrugsstation’.
’Den geniale genbrugsstation’ omfatter
tre hæfter, som binder besøget på genbrugsstationen sammen med undervisningen på skolen. Hæfterne er beregnet
til elever i 0. til 6. klasse, og de er fyldt
med sjove aktiviteter, faglig læsning
og udfordrende opgaver. I hæftet ’Papir
skal genbruges’ til 5.-6. klasse arbejder
eleverne blandt andet med, hvor meget
papir, der er indsamlet i kommunen.
Fra yt til nyt
”Det er vigtigt, at eleverne lærer om
genbrug, og lærer at affald er en ressource. På genbrugsstationen og gennem
arbejdet med elevhæfterne får eleverne
ind på rygraden, at vi kun får fat i ressourcerne ved at sortere affaldet. Det
kan de så gå hjem og fortælle forældrene, så det breder sig som ringe i vandet,” fortæller miljøchef Johanne Bruun
fra Teknisk Forvaltning.
”Til hvert elevhæfte hører en lærervejledning, og det er muligt at arbejde
tværfagligt med hæfterne,” fortæller
Pernille Munkholm fra Vestforbrænding, som har lavet hæfterne for de 19
ejerkommuner.
Alle skolelærere i Rødovre Kommune kan booke besøg på genbrugsstationen
og bestille klassesæt med hæfterne via Teknisk Forvaltning. Ring til Thomas
Jørgensen på telefon 36 37 72 23 eller mail [email protected].
Du finder også hefterne på Vestforbrændings hjemmeside på:
http://www.vestfor.dk/web/kid/36
Hvis du vil vide mere om materialet, er du velkommen til at kontakte Pernille
Munkholm fra Vestforbrænding på telefon 44 85 76 20 eller via email:
[email protected]
Den RøDe TRåD nr. 1 - 2011 17
Livet som digital borger
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
Siden starten af februar i år er
det blevet nemmere at være
i digital kontakt med kommunen. Skrot åbningstiderne i
Borgerservice og gå direkte
på din personlige side på
kommunens hjemmeside
www.rk.dk. Nyskabelsen hedder ’Mit RK’ – din personlige
side og din egen digitale
Borgerservice, der er åben
24/7 hele året rundt.
”Vi skal naturligvis udnytte de mange
muligheder, som den nye teknologi
giver, men vi skal samtidig huske at
tage hensyn til de borgere, der aldrig
har brugt en computer eller været på
internettet. Der skal være plads til alle i
Rødovre.”
De mange muligheder
”På ’Mit RK’, kan du se et udvalg af dine
personlige oplysninger som borger i
Rødovre – oplysninger, som kun du kan
se med din NemID.
Du logger på ’Mit RK’ fra kommunens
hjemmeside www.rk.dk via den NemIDsignatur, som du sikkert allerede bruger
til din netbank. Hvis du er borger i Rødovre, kan du se det hele – er du ikke
rødovreborger, kan du kun se en mindre
del – men som medarbejder kan du altid
også se Komposten, vores intranet fra
enhver computer med netadgang.
24/7 – året rundt
”Det nye er jo, at du får det hele samlet
på ét sted. Du skal ikke logge ind og ud
af forskellige hjemmesider, når du vil
forlænge dit boglån på biblioteket, tjekke
dit barns skoleskema for næste uge og
bestille nyt sundhedskort via selvbetjening. Og hoveddøren til de nye digitale
herligheder er jo åben hele døgnet, syv
dage om ugen, året rundt,” siger Suhail
Sethi.
Vi vil være bedre
Plads til alle
De nye selvbetjeningsløsninger på rk.dk
er både en fordel for borgerne og for
kommunens pengekasse.
”Det giver borgerne mere frihed, så de
kan henvende sig, når det passer dem
– og samtidig giver det kommunen en
meget stor besparelse, hvis borgerne benytter den digitale borgerservice frem for
at ringe eller skrive. Det giver direkte en
højere effektivitet og færre omkostninger
i kommunen”, siger borgmester Erik Nielsen, som også understreger, at vi fortsat
skal tage hensyn til dem, der ikke bruger
computere i det daglige.
skifte folkeregisteradresse, bestille nyt
sundhedskort og masser af andre muligheder. Du kan også tjekke din e-boks og
læse post fra og sende sikker post til det
offentlige”, fortæller kommunens digitaliseringschef Suhail Sethi.
Du har også adgang til en lang række
digitale services som fx lån og reservationer på biblioteket, Forældreintra, hvis du
har børn i Rødovres skoler, by- og lokalplaner for dit boligområde, BBR-information og en lang række selvbetjeningsservices. Du kan give dit nyfødte barn navn,
skifte læge, tjekke din forskudsopgørelse,
”Vi arbejder naturligvis løbende på at
udvikle og udbygge mulighederne på
kommunens hjemmeside og den proces
vil vi gerne have brugerne med i. Vi kalder det ’Vi vil være bedre – hjælp os med
det’. Det er et elektronisk spørgeskema,
hvor brugerne hjælper os med at få rettet
og optimeret servicen på hjemmesiden.
Det håber vi naturligvis, at der er mange
der vil. Kort sagt tror vi på, at du får en
god oplevelse med din personlige digitale borgerservice fra Rødovre Kommune.
Så velkommen som digital borger i Rødovre,” slutter Kim Jensen, der er leder af
team ’Digital Udvikling og Kommunikation’ under Digitaliseringsafdelingen.
Problemer?
Hvis du har problemer med at logge ind på ´Mit RK´ kan det skyldes, at du ikke har sagt
ja til at bruge den NemID du har fået fra banken til de offentlige hjemmesider. Det
kan du råde bod på ved at gå ind på https://www.nemid.nu/ - og vælge "brug din
netbank-NemID til offentige sider". Du finder det i kolonnen "Få hjælp til at komme i
gang"
18 Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Se Komposten hjemmefra
med NemID
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
Nu kan du for første gang i verdenshistorien nå kommunens intranet,
Komposten, fra din hjemme-computer. Du skal bare gå på rk.dk og dér
logge ind på Mit RK med din NemID. Selv om du ikke er borger i Rødovre,
så bliver du genkendt som medarbejder i Rødovre Kommune.
Det eneste du ikke kan se hjemmefra er menupunktet ’Hvem – hvad –
hvor’, som viser billeder af de administrative medarbejdere i kommunen
og deres interne telefonnumre. Det har vi valgt at slå fra dels af
sikkerhedsmæssige grunde og dels fordi vi ikke endnu har afklaret en
eventuel visning i forhold til persondataloven.
Men under alle omstændigheder - god fornøjelse med Komposten!
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011 19
Rollemodel, fyrtårn, a
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
Elevvejlederne, der følger
kontorelevernes uddannelse i
kommunen meget tæt, er rollemodeller, fyrtårn, coaches,
kommunens ambassadører
– og ind imellem også ’mor’
for eleverne. Men de kan ikke
løfte opgaven uden kollegernes hjælp og støtte i hverdagen. Det er et fælles ansvar, at
eleverne får den bedst mulige
uddannelse.
Samtale med elevansvarlig Bettina
Vinterberg fra Personale og Udvikling, elevvejleder for 1. års elever,
Rikke Aller fra Borgmesterkontoret
og Sanne Sørensen fra Social-og
psykiatriafdelingen i SOC, der er
elevvejleder for 2. års elever.
Bettina:
Vi tager tre nye kontorelever ind hvert
år og eftersom det er en to-årig uddannelse, har vi hele tiden seks elever på
banen. En af grundene til at vi tager elever er, at en del ældre medarbejdere går
fra i de kommende år og der bliver konkurrence om arbejdskraften både fra det
private erhvervsliv og fra andre offentlige
institutioner. Desuden har vi et samfunds-
20 Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
mæssigt ansvar som offentlig institution
og som en af de største arbejdspladser i
lokalområdet. Vi vil gerne selv være med
til at uddanne de unge og forhåbentlig
også være i stand til at fastholde dem
som dygtige medarbejdere senere hen.
Rikke:
Jeg er vejleder for førsteårseleverne,
mens de er de fire måneder i Direktionsog Politisk Sekretariat i Fællesforvaltningen. De lærer blandt andet at skrive referater og oprette sager – og så vidt det er
muligt, bliver de introduceret til alle de
opgaver sekretariatet løser. Jeg synes, at
det er en herlig opgave at være elevvejleder – der er ikke to elever, der er ens.
Det sker også at vi vejledere kan få en
morrolle i forhold til eleven – det er jo et
tillidsforhold og vi kommer rigtig tæt på
deres liv. Især de helt unge er tit et sted
i deres udvikling, hvor de har brug for en
tæt coach. Der er måske nogle ting, der
lige skal rettes op på.
Jeg har arbejdet meget for, at alle hos os
tager et seriøst ansvar for elevernes uddannelse og er med til at sørge for, at de
får udfordrende og relevante opgaver. Og
det synes jeg er lykkedes ganske godt.
Mere generelt synes jeg, at kommunen,
som lokalområdets største arbejdsplads,
reelt burde tage minimum seks elever
ind om året. Som nævnt før, går en del
ældre medarbejdere fra i de kommende
år, så det er ikke ved siden af når vi skriver i annoncerne: ’Vi har brug for dig’.
Sanne:
Jeg synes at det er superdejligt at være
elevvejleder og har du lyst til at arbejde
med de unge, så finder du også plads til
det i hverdagen. Det er da også inspirerende, at der kommer nogle unge og
friske hoveder og stiller spørgsmålstegn
ved den måde du løser dine opgaver på.
Jeg synes, at den daglige planlægning
af elevernes aktiviteter kan være en
udfordring. Vores elever er jo alle meget
velformulerede og stiller store krav og
forventninger til deres uddannelse. Men
Rikke har givet mig ideen med at få lavet
helt konkrete ugeplaner for eleven. Det
tror jeg vil hjælpe meget – især hvis planerne er åbne for alle, så kollegerne også
kan trække med.
Bettina:
Ugeplanerne kan netop være med til at
holde kollegerne fast på, at der altså er
en elev som skal have meningsfyldte
opgaver hele tiden. Det er et fælles ansvar og i alles interesse, at vi får udlært
nogle dygtige unge mennesker, som vi
kan beskæftige senere hen.
Vi holder to årlige fælles elevvejledermøder, temadage og mødes derudover, når
vi har ting, der skal diskuteres eller problemer, der skal løses. En ny elevvejleder,
der måske føler sig lidt som ’Palle alene
i verden’, har en samtale med den elevansvarlige for at få afstemt de gensidige
forventninger.
Foto: Jens Kromann, FF
ambassadør – og mor
Ansvar
Det er Personale og Udvikling, der har det overordnede ansvar for elevuddannelserne og for at holde
tråden i hele uddannelsen. Den skal fx overholde Undervisningsministeriets krav.
Der er tre faste stationer det første år i kontorelevernes uddannelse. De er fire måneder henholdvis i
Økonomi og Analyse, Personale og Udvikling og i Fællesforvaltningens sekretariat. Det andet år kan eleverne ønske, hvilken af de fem faste specialepladser de vil have. På hele uddannelsen er der fem skoleophold på i alt 15 uger – inklusive både studieturen til Bruxelles og en afsluttende fagprøve.
Uddannelsesplan
Hver elev har en uddannelsesplan, der bliver fulgt gennem de to år uddannelsen varer. Planen sikrer at de
lærer at arbejde med personale- og lønadministration, budget og regnskab, strategisk udvikling og handlingsplaner, kommunikation og korrespondance, administration og sagsbehandling. Hver elevplads har
tilknyttet en elevvejleder i hver afdeling, der har det daglige ansvar for elevernes uddannelse.
Evaluering
Eleverne bliver bedømt undervejs i uddannelsen. Undervejs i hvert fire- eller seks måneders modul er der
en midtvejsevaluering, der oftest er en samtale med en vejleder – og en slutevaluering på papir, som både
vejleder og elev skal godkende.
Når eleverne er færdige med uddannelsen, bliver de som udgangspunkt tilbudt job i seks måneder. ’Som
udgangspunkt’ betyder, at det sker efter en konkret vurdering af Personale og Udvikling i samarbejde med
elevvejlederne.
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011 21
Bliv
holdspiller
hos
os
Bliv holdspiller hos os
- vi har brug for dig
Bliv en af tre nye
kontorelever, der får
en to-årig praktisk
uddannelse med i alt
15 ugers skoleophold
på Niels Brock og en
betalt studietur til
Bruxelles.
n – og s e j o
de
ba
nnoncen p
åd
Scan ko
Du skal begynde den 1. september 2011
in mobil
Få mere at vide:
Se hele jobannoncen på nettet - rk.dk under ’Job lige nu’
SMS rkjob elev til 1969 - og få et link til jobannoncen
Scan koden - og se jobannoncen på din mobil
God elevløn:
Under 25 år ca. 13.000 kr./måned og over
25 år ca. 19.500 kr./måned.
22 Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Hent programmet scanlife som app til din smartphone
eller send en SMS med teksten ’scan’ til 1220, så får du
et link til download på mobilen.
– vi har brug for dig
I januar måned var det igen tid til den årlige kontorelev-kampagne som kørte i både trykte og elektroniske medier.
Resultatet var over 300 ansøgninger til de tre elevpladser.
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
Stopeffekt
Annoncer
Digitale annoncer på otte forskellige netjobportaler, spots på Radio Rødovre, annoncer i aviserne Urban, Rødovre Lokal Nyt og i
ungdomsmagasinet Chili plus store plakater
på alle handelsskoler i hovedstadsområdet,
gav over 300 ansøgninger. Ansættelsesudvalget tog 25 til samtale og de tre heldige
er allerede fundet. De starter den 1. september 2011.
Rikke Aller, der både er kommunaldirektørens sekretær og elevvejleder,
var med til de godt 25 jobsamtaler og
hun fortæller, at mange af ansøgerne
fortalte, at de stoppede op ved vores
annonce fordi den var spændende,
anderledes og iøjefaldende. Døm
selv!
Kampagnen
Scankoder
Udover muligheden for at få sendt jobannoncen pr. sms, så testede vi samtidig de nye
scankoder, som i stigende grad dukker op i
trykte annoncer. Du installerer et miniprogram
på din mobiltelefon (smartphone), tager et
billede med mobilens kamera og så kunne
du her i vores tilfælde vælge mellem at se en
video med en af vores elever eller at få jobannoncen direkte på mobilen. Som nævnt er det
en helt ny teknologi på hastig fremmarsch,
men godt 30 enkeltpersoner benyttede muligheden i de tre uger kampagnen kørte. Sidste ansøgningsfrist var den 20. januar i år.
Elevkampagnen 2011 var et
samarbejde mellem Personale
afdelingen og Digitaliseringsafdelingens team Udvikling og
Kommunikation. Kampagneplan,
annoncelayout, annonceindrykninger, scankoder mm. blev
produceret ’inhouse’ = i digitaliseringsafdelingens Team Udvikling
og kommunikation
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011 23
Nyt image til
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
Godt 1.200 computere på det
såkaldte administrative net, skal
af effektivitets- og sikkerhedsmæssige årsager opgraderes
og have installeret et nyt image
med nye programmer i løbet af
foråret og forsomme-ren.
Tidligere når pc’erne skulle reinstalleres
eller have et nyt image, skulle samtlige
maskiner rent fysisk ind og vende hos
Team Drift og Support i Digitaliseringsafdelingen på rådhuset. Det betød et
kæmpearbejde for teamet og et stort
afbræk for den enkelte medarbejder i
dagligdagen og produktionstab for organisationen. Men denne gang kommer
Teamleder for Drift og Support,
Kim Bech Andersen (tv) og chef
for Digitaliseringsafdelingen Suhail
Sethi. Foto: Jens Kromann, FF
24 Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
det til at foregå langt mere effektivt og
ressourcebesparende fastslår digitaliseringschef Suhail Sethi:
Et løft
”Meningen med projektet er, at vi vil
løfte vores pc-platform til et højere niveau - gøre vores programmer langt
mere tidssvarende og effektive. Med et
nyt værktøj, CapaInstaller, kan Team Drift
og Support reinstallere pc’erne og distribuere ny software eller sikkerhedsopdateringer over nettet, for eksempel om
natten. Pc’en bliver hvor den er - du skal
bare sørge for, at din pc er tændt. Det vil
naturligvis altid foregå i samarbejde med
den enkelte forvaltning, afdeling eller
den enkelte bruger.”
Gammelt til nyt
”Vi har også sikkerhedsmæssige overvejelser med i det samlede billede.
Pc’ernes styresystem Windows XP er af
absolut ældre dato og bliver ikke længere
supporteret af Microsoft. Vores internetbrowser Explorer version 6, er udgået for
længst – og den kan efterhånden blive en
sikkerhedsrisiko. Virusangreb finder ofte
vej gennem internetbrowsere, der ikke
er sikkerhedsopdateret, og udviklingen
på Internettet går meget hurtigt. Vi er
faktisk der nu, hvor vi ikke kan åbne en
række forskellige internetsider med den
ældre browser, fx tdc.dk. Vores Lotus
Notes version 6.5 trænger også til en
overhaling og den opgraderer vi til den
nyere version 8.5.2, som har en del nye
1.200
Det er nyt
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Cirka 1.200 pc'er på det såkaldt administrative net skal opgraderes og have et nyt 'image'
De nye programmer = det nye image kan blive distribueret over nettet om natten
Windows XP bliver erstattet af Windows 7
Internet Explorer version 6 bliver afløst af version 8
Notes version 8.5.2 kommer til og afløser Notes version 6.5
Vi introducerer et nyt program i Notes – Sametime eller RK Messenger
90 procent af pc'erne har fået de nye programmer inden sommerferien
De resterende ti procent af pc’erne har specielle programmer – de følger efter
Der bliver produceret små instruktive videoer og vejledninger, som den enkelte bruger
kan støtte sig til, når der opstår tvivl, usikkerhed og spørgsmål om de nye programmer.
og mere effektive værktøjer. Det gælder
blandt andet et nyt program, Sametime,
som vi kalder RK Messenger, hvor du kan
tjekke om en bestemt kollega er online,
optaget eller til møde – du kan ’chatte’
med dine kolleger og lynhurtigt få svar
på et spørgsmål. Andre organisationer
oplever et reduceret behov for at sende
interne mails på helt op til 30 procent,
med brugen af Sametime,” fortæller
Suhail Sethi.
Effektivisering der rykker
”Med det nye værktøj, CapaInstaller,
slipper vi for det megacirkus det ville
være, hvis godt 1.200 pc’er skulle ind og
vende Digitaliseringsafdelingen. Samtidig betyder det en kæmpe aflastning af
brugerkonsulenterne, der ikke længere
skal gå fra pc til pc med en CD eller en
usb-stick i lommen og manuelt installere
nye programmer eller opgradere de eksisterende. Det er typisk forbundet med
et kolossalt forbrug af tid – og det koger
vi nu ned til en bestilling hos Team Drift
og Support, som så distribuerer softwaren
over nettet for eksempel i nattetimerne.
Det er effektivisering så det rykker – og
det er en del af vores fremtidsvision, at
det på et tidspunkt skal kunne klares af
brugeren selv med nogle få klik på computeren,” forklarer Kim Bech Andersen,
der er teamchef for Team Drift og Support
i Digitaliseringsafdelingen.
”Vi vil givetvis opleve nogle fagsystemer,
som ikke kan køre på den nye pc-platform, og dem må vi så lade være med
at røre ved i første omgang - vi parkerer
dem ganske enkelt og lader resten af
toget buldre videre. Det sker tit, at vi er
nødt til at vente på at nogle enkelte leverandører får opdateret deres programmer,” fortæller Kim Bech Andersen.
200 fagprogrammer
Lige nu er Digitaliseringsafdelingen i
tæt samarbejde med forvaltningerne i
gang med at sikre, at de knapt 200 pcbaserede fagprogrammer også fungerer
optimalt under Microsoft Windows 7 og
Microsoft internet browser 8. Medarbejderne skal kunne fortsætte deres daglige
arbejde uden nævneværdige produktionstab.
Vigtig testfase
Om det siger Suhail Sethi: ”Lige nu er det
ekstremt vigtigt, at det test-samarbejde
vi har med forvaltningerne virkelig
kommer i dybden. Hvis vi ikke får testet
til bunds, inden vi distribuerer de nye
programmer, risikerer vi at lægge produktionen ned og det vil virkelig ramme os
alle meget dybt. Men jeg er glad for at
konstatere et stort engagement hos en
bred flok af gode testfolk, der sørger for
konstruktiv feedback. Det er af afgørende
betydning, at vi løbende kan udvikle og
tilpasse softwarepakkerne, så overgangen
bliver så smertefri som muligt – noget
også forvaltningerne er interesserede i og
tager medansvar for. Men foreløbig tak til
alle for det store arbejde, der allerede er
lagt i sagen”.
Tidsplanen
Hvis alt går godt med test af programmerne, så begynder vi opgraderingen i
slutningen af april. Vores mål er, at cirka
90 procent af brugerne har fået det nye
image med nye programmer inden sommerferien. De sidste 10 procent pc’er har
nogle helt specielle programmer, som
ikke bare kan udskiftes med et snuptag.
Dem håndterer Team Drift og Support i en
senere fase sammen med de involverede
afdelinger.
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011 25
26 Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Fotos: Tenna Terney
Valhøj Skole bevæger børnene
Af Tenna Terney
Idrætskordinator på Valhøj Skole
På Valhøj Skole har vi siden
2009 arbejdet med at integrere
idræt, krop og bevægelse som
en fast del af skolens hverdag
og den daglige undervisning.
Skolen havde brug for et imageskift fra en skole, man var
begyndt at vælge fra - til en
attraktiv profilskole med fokus
på idræt og bevægelse.
I 2009 blev Valhøj Skole kommunens
idrætsprofilskole med en idrætslinje for
elever på 7., 8. og 9. klassetrin. Ideen
bag var at skolen skulle tilbyde eleverne
mulighed for at dyrke deres sport på højt
niveau og samtidig være en del af en
hverdag på en folkeskole. Der var også
stærkt brug for at forny Valhøjs image
fra at være ’skolen med flest tosprogede
elever’, som en del familier begyndte
at vælge fra – til en skole med fokus på
idræt og bevægelse, som ressourcestærke
elever ville vælge til.
Skoledistriktet blev samtidig ændret, så skolen
fik en ny elevsammensætning.
ført flere idrætstimer på mellemtrinnet.
Desuden arrangerer skolen hvert år ’Klubbernes dag’, hvor skolens samarbejdsklubber fortæller om deres sportsgren og
instruerer skolens elever. Skolen har også
en idræts-SFO.
Trine Mortensen, der er lærer i indskolingen fortæller: ”Vi bruger bevægelsesrummet med idrætspædagogen en time om
ugen og vi tænker mest mulig bevægelse
ind i undervisningen, Vi løber og læser fx
hver morgen i 20 minutter, vi har hoppebogstaver og løbevokaler, svømmehalsbesøg og ture til skøjtehallen. Hele skolen
er også med til OL, aktivitetsdage, sportsturneringer og ikke mindst sund frokost.”
Idrætslinjen
Et samarbejde mellem kommunen, Valhøj
Skole og de lokale idrætsklubber sikrer, at
træning og skolegang kan gå hånd i hånd
for idrætsklasserne.
Elite og bredde
Idrætsprofilen består af
både en elitedel og en
breddedel. Eliteidrætsdelen har betydet start af
en idrætslinje for elever
på 7. – 9. klassetrin og
breddedelen består i at
integrere bevægelse og
sundhed i den daglige
undervisning for alle
skolens elever.
Idræt og bevægelse - breddedelen
Begrebet idræt og bevægelse gennemsyrer hele skolen. Bevægelsesrummet,
der har tilknyttet en idrætspædagog,
bliver brugt af de små klasser til at lære
at læse og regne gennem forskellige
bevægelseslege. To gange om ugen tager
en skøjteinstruktør imod skolens klasser
i Rødovre Skøjtehal og der er også ind-
taekwondo, ishockey, skøjteløb eller
håndbold på højt niveau.
”Skiftet til Valhøj Skole er det bedste jeg
nogen sinde har gjort. Undervisningen er
anderledes og meget mere spændende
og det giver lyst til at tage i skole,” siger
Jonas Brix fra 7. klasse på idrætslinjen.
Hvor er vi nu?
En evaluering af projektet i efteråret 2010
har vist, at det går rigtig godt - både
for skolen som helhed og for eleverne i
idrætsklasserne. Skiftet i elevsammensætningen har betydet, at børnehaveklasserne er gået fra 60 procent af elever
med anden etnisk baggrund til cirka 35
procent.
”Vi hører aldrig mere om, at vi bliver fravalgt på vores elevgrundlag - forældrene
er tværtimod meget interesserede i vores
idrætsprofil. Generelt har det betydet meget for vores udskoling, at vi har fået en
gruppe elever, som har et
både sportsligt, fagligt og
socialt potentiale. Det smitter også af på de elever,
der ikke går i idrætsklasserne for det betyder færre
konflikter, nye rollemodeller
og større faglige ambitioner,” fastslår skoleleder Bo
Slemming.
En succes
På eliteidrætsdelen har vi et tæt samarbejde med fem idrætsforeninger:
Boldklubben Avarta, Rødovre Skøjte- og
Ishockey Klub, Rødovre Håndboldklub,
Hwarang Taekwondo og Rødovre og
Omegns Gymnastikforening, der alle stiller med instruktører på eliteniveau. Det
betyder, at eleverne i en idrætsklasse kan
vælge mellem springgymnastik, fodbold,
Overordnet set er idrætsprofilskolen blevet en succes, som i meget høj grad
skyldes det engagement
og den kæmpe indsats som
medarbejderne på Valhøj
Skole og de frivillige ledere
og trænere i samarbejdsklubberne har lagt i projektet. Det er kommet godt i vej, men er på
ingen måde færdigt – der er stadig mange udfordringer forude. En af dem går på,
hvordan vi får kombineret de større krav
til faglig indlæring med et øget tidsforbrug på idræt og bevægelse.
På Valhøj skole mener vi, at de to ting
hænger fint sammen, men det kræver
omstilling.
Den Røde Tråd nr. 1 - 2011 27
TF-Boks-jeopardy
Af Ole Plass Jensen
Teknisk Forvaltning
Hvis svaret er:
Kør ti styk 150 kubikmeter store
trækasser fra Jylland til Rødovre.
Hejs dem op i ti meters højde og
sænk dem ned på et stålstativ.
Træk kæmpeveksler på vej- og
kloak-kontorfolkenes tålmodighed ved at bede dem arbejde videre, mens der bliver bygget om
ørerne på dem. Lad en stor del
af kommunens markpersonale
klæde om og bade i nogle midlertidige skurvogne. Hvis det er
svaret, hvad var så spørgsmålet?
Det kan være svært at huske,
men som en anden arkæolog vil
jeg forsøge at afdække de forskellige lag, der kan føre tilbage i
tiden til hvad spørgsmålet var.
Ti lastbiler fra Jylland
Når der er kommet to bygninger til
Teknisk Forvaltning på Tæbyvej, kørt fra
Jylland på ti lastbiler i nattens mulm og
mørke, hejst op på taget af den eksisterende mandskabsbygning, må det være
fordi der er behov for en bygning – og
fordi det er det eneste sted, der er plads.
Det er jo ikke det nemmeste sted at stille
dem fra sig. Tidligere forsøg på at placere
en bygning på grunden er strandet på
pladsmangel.
Foto: Ole Jeppesen
Skulle det være halvfærdige moduler
kørt til fra det jyske, ville nogen måske
spørge. Nej, det skulle det vel ikke. Men
det viste sig alligevel at være den billigste måde at gøre det på. Modellen
har den fordel at kasserne er bygget på
en fabrik samtidig med at stålstativet er
blevet bygget på Tæbyvej. På den måde
er byggetiden blevet kortet af og den
daglige drift på materielpladsen generet
i mindre grad.
Et par spørgsmål mere
Behøvede I at genere Vej- og Kloaks i
forvejen hårdt belastede folk?
Vej- og kloakafdelingen er placeret direk-
te under den ene af de nye bygninger.
Stålstativet, de nye bygninger står på,
har ben der stikker ned i kontorområdet.
Så der har skullet laves fundamenter,
skæres huller i taget, flyttes vægge og
meget andet, der både har støvet og
larmet.
Var det nødvendigt at lade markpersonalet klæde om i midlertidige skurvogne?
Det kunne vel være undgået, men badeog omklædningsrum i mandskabsbygningen skulle renoveres og opdateres,
når vi nu var i gang. De trængte gevaldigt til det. At vand- og især afløbsinstallationerne i skurvognene frøs til i vinterkulden og sprang, er en helt anden og
ikke særlig lækker historie.
Hvorfor overhovedet udvide med kontorarbejdspladser på Tæbyvej i tider med
krav om besparelser, personalereduktioner og det, der er værre? Måske var
det netop ønsket om at effektivisere og
spare fx husleje på Gunnekær 28, der
førte til ideen om at familiesammenføre
Park & Natur og Bygningsafdelingen
med den øvrige TF-familie på Tæbyvej?
En ting står i hvert fald fast: Park & Natur
og Bygningsafdelingen flyttede til
Tæbyvej den 1. april 2011.
Efter at vi har gravet os tilbage, børstet
det sidste jord og aflejringer væk, står
vi tilbage med det, der var det relativt
enkle spørgsmål:
Foto: Ole Jeppesen
28 Den Røde Tråd nr. 1 - 2011
Kan det lade sig gøre at få plads
til yderligere 25 kontorarbejdspladser på Tæbyvej 77?
Fotos:
Jeppesen
Den Røde TrådFoto:
nr. 1Ole
- 2011
29
30 Den RøDe TRåD nr. 1 - 2011
Rødovre og sundheden
Af Jens Kromann
Kommunikationskonsulent
Hvert fjerde år tegner Region
Hovedstaden en sundhedsprofil – og profil nummer to
med detaljeret information om
sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i alle 29 kommuner i Region Hovedstaden er
nu klar.
Alkohol
Ifølge Marianne Halberg fra det nye ’Rødovre Sundhedscenter’, der åbnede den
16. marts i år i den gamle retsbygning på
Egegårdsvej 77, bruger kommunen sundhedsprofilen for Rødovre til at planlægge
det forebyggende sundhedsarbejde. Hun
fortæller videre, at sundhedsprofilen for
borgerne i Rødovre på de fleste områder
svarer til gennemsnittet for alle Region
Hovedstadens 29 kommuner.
Kost
I Rødovre har 24 procent af borgerne en
såkaldt risikabel alkoholadfærd. Samtidig
er der 1.800 borgere eller 26 procent,
som gerne vil sætte deres alkoholforbrug
ned. 73 procent af borgerne i undersøgelsen i Rødovre, ønsker alkoholforbud
i idrætsklubber og sportshaller og 76
procent vil gerne se et forbud på deres
arbejdsplads.
12 procent eller 3.400 af borgerne mener, at de har meget usunde kostvaner
uden meget frugt eller grønt. 56 procent
af dem ønsker at forbedre deres kostvaner. Der er dobbelt så mange mænd som
kvinder i gruppen. Mange Rødovreborgere vil også gerne have sundere rammer
i for eksempel skoler, fritidsordninger og
fritidsklubber med ønsket om forbud mod
salg af fastfood (84 procent), slik (65
procent) og sodavand (60 procent).
Fysisk aktivitet
32 procent af borgerne i Rødovre lever
ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling
om minimum 30 minutters fysisk aktivitet hver dag. Til gengæld ønsker 70
procent af borgerne at være mere fysisk
aktive.
Du kan læse mere om Rødovres sundhedsprofil på hjemmesiden rk.dk - søg på
'sundhedsprofil'
Kilder:RegionHovedstaden:'Uddragafsundhedsprofil
2010forRødovreKommune'-ogForskningscenterfor
Forebyggelse og Sundhed
Spørgeskema
Spørgeskemaet "Hvordan har du det?"
blev sendt ud til 95.150 tilfældigt udvalgte borgere i Region Hovedstaden.
De 2.450 spørgeskemaer gik til borgere i
Rødovre over 16 år - og 51,2 procent fik
udfyldt skemaet og sendt det retur. Der
var flere kvinder end mænd, der udfyldte
skemaet og andelen var størst blandt de
45-74 årige.
Vi ved at risikofaktorer som rygning, alkohol, kostvaner og fysisk aktivitet har
betydning for udvikling af kroniske sygdomme. Mange borgere ønsker at ændre
sundhedsadfærden og ønsker sunde rammer. Her er et nogle eksempler:
Rygning
19 procent svarende til 5.400 borgere i
Rødovre ryger. 68 procent af rygerne vil
gerne lægge tobakken på hylden og cirka
halvdelen vil gerne have hjælp til det. 81
procent af borgerne ønsker rygeforbud i
idræts-klubber og sportshaller. Siden sidste sundhedsprofil er antallet af dagligrygere faldet med 4,2 procent blandt de
25-79 årige. Der er lige så mange mænd
som kvinder, der ryger dagligt i Rødovre.
Foto: Jens Kromann, FF
Den RøDe TRåD nr. 1 - 2011 31
Den Røde Tråd
Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune
Ansvarshavende redaktør:
Per Ullerichs
Kommunaldirektør
Lokal 7002
Redaktionsgruppen:
Jens Kromann (Redaktør & foto)
Digitaliseringsafdelingen, FF
Lokal 7114
Lene Bøger (Layout)
Digitaliseringsafdelingen, FF
Lokal 7107
Kim Erik Andersen
Social- og Sundhedsforvaltningen
Lokal 7346
Ole Jeppesen
Teknisk Forvaltning, RKR
Lokal 7206
Peter Rysz Jensen
Kulturafdelingen, BKF
Lokal 7630
Gitte Petersen
Personale- og Udvikling, ØPF
Lokal 7656
Marie Drost Aakjær
Lokalhistorisk Samling, BKF
Lokal 8720
Tryk:
Rosendahls Schultz Grafisk A/S
Oplag:
4.300
Papir:
130g Multiart Silk
Red. slut:
Marts 2011
Næste nr.
udkommer:
Primo juni 2011
Deadline:
4. maj 2011
RØDOVRE KOMMUNE