Søger produktionsansvarlig

Søger produktionsansvarlig
Pr. 1. august 2014 eller snarest derefter
Brænder du for at arbejde med livemusik og teknik
- og kan arbejde med både frivillige og fastansatte ?
Er du den person med det rette know-how der kræves for at
begå sig på et professionelt spillested, hvor krav til kvalitet,
punktlighed og præcision er et must ?
Så er det måske dig vi søger !
Du har stor erfaring som lyd eller lystekniker, og gerne med grundlæggende
kendskab til begge områder, da du skal kunne fungere som
systemtekniker på både lyd & lys området.
Du er vellidt og respekteret i branchen, og ikke bange for ny digitalteknik.
Du kan lære fra dig, planlægge vagtplan for frivillige teknikere,
og samtidigt være mentor og lærermester for vores eventteknikerelev.
Du er praktisk anlagt, og altid parat til at gi´en hånd med, uanset hvor det kniber.
Du kan arbejde under pres og med deadlines der skal overholdes.
Du bliver personen der binder Fermaten sammen,
hvad angår teknik, husets generelle tilstand og almene løse opgaver.
Du skal være indstillet på fleksible arbejdstider i perioder.
Hvad kan du forvente af os ?
En fuldtidstilling med masser af frihed og ansvar.
Vi forventer meget af dig, men til gengæld vil du møde et levende
hus med masser af udfordringer, muligheder, og glade
engagerede mennesker der alle brænder for musikken.
Løn plus pension efter kvalifikationer.
Har vi fanget din interesse ?
Så send din ansøgning, vedhæftet CV og referencer til:
[email protected]
Har du spørgsmål til jobannoncen er du velkommen til kontakte spillestedsleder,
Alex Nielsen på tlf. 6093 0055 - Vi behandler henvendelser vedr. jobannoncen løbende.
Fermaten er det regionale spillested i Herning der afvikler ca. 130 årlige koncerter og events.
Huset drives af ca. 110 frivillige, 4 fastansatte og en eventtekniker elev.
I spidsen for huset står en veldrevet 8 mands bestyrelse
Fermaten • Smallegade 4 • 7400 Herning • www.fermaten.dk