og desinfektionsmaskine G 7881
2 Indhold: Indledning ............................................................................................................................ 5 Sammenfatning .................................................................................................................... 6 Indsatser centralt Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport ............................................................ 8 Skoletjenesten ............................................................................................................. 9 Pædagogisk Udvikling ............................................................................................... 10 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ........................................................................ 11 Den inkluderende skole i Esbjerg Kommune ............................................................. 12 Læsning..................................................................................................................... 13 Skolerne: Pædagogiske processer Bakkeskolen .............................................................................................................. 16 Bakkevejens Skole .................................................................................................... 19 Blåbjerggårdskolen .................................................................................................... 24 Boldesager Skole ...................................................................................................... 27 Bryndum Skole .......................................................................................................... 31 Danmarksgades Skole .............................................................................................. 35 Darum Skole.............................................................................................................. 39 Egekratskolen............................................................................................................ 43 Fourfeldtskolen .......................................................................................................... 45 Gredstedbro Skole .................................................................................................... 49 Guldager Skole.......................................................................................................... 53 Gørding Skole ........................................................................................................... 55 Hjerting Skole ............................................................................................................ 58 Kvaglundskolen ......................................................................................................... 62 Nordre Skole ............................................................................................................. 66 Nordvangskolen ........................................................................................................ 69 Nørremarkskolen ....................................................................................................... 71 Præstegårdsskolen ................................................................................................... 75 Rørkjær Skole ........................................................................................................... 79 Skads Skole .............................................................................................................. 83 Spandet-Roager Skole .............................................................................................. 86 Spangsbjergskolen .................................................................................................... 89 Sønderrisskolen ........................................................................................................ 93 Tjæreborg Skole ........................................................................................................ 96 Vadehavsskolen ...................................................................................................... 100 Valdemarskolen....................................................................................................... 104 Vejrup Skole ............................................................................................................ 108 Vester Nebel Skole .................................................................................................. 111 Vestervangskolen .................................................................................................... 114 Vittenbergskolen ...................................................................................................... 118 Ådalskolen ............................................................................................................... 122 Rammer og Resultater Antal elever ............................................................................................................. 128 Klassekvotient ......................................................................................................... 129 Antal spor ................................................................................................................ 130 3 Elever i SFO ............................................................................................................ 131 Elevfravær ............................................................................................................... 132 Elevfravær, fordelt på fase ...................................................................................... 133 Aflyste lektioner ....................................................................................................... 134 Karakterer................................................................................................................ 135 Overgangsfrekvenser .............................................................................................. 138 Udgifter pr. elev ....................................................................................................... 139 Undervisningsandel ................................................................................................. 140 Elever pr. lærer ........................................................................................................ 141 Antal planlagte timer ................................................................................................ 142 Udgifter til undervisningsmidler .............................................................................. 143 Antal elever pr. PC .................................................................................................. 143 Udgifter til kompetenceudvikling .............................................................................. 144 Den løbende evaluering .......................................................................................... 145 Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse ........................................ 146 Skole-hjem-samarbejdet.......................................................................................... 147 Linjefagskompetencer ............................................................................................. 149 Ledelsens dispositioner ifht. evt. mangel på kvalifikationer ..................................... 154 Specialundervisning Ressourcer til specialpædagogisk bistand .............................................................. 156 Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand ..................................................... 158 Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger ................................................... 159 Antal klager til Klagenævnet og kommunalbestyrelsen .......................................... 159 Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser/centerklasser ..... 160 Lærerkompetencer i specialklasser/centerklasser................................................... 162 Trivsel i specialklasser/centerklasser ...................................................................... 162 Dansk som andetsprog Antal tosprogede elever........................................................................................... 164 Tosprogedes karaktergennemsnit i afgangsprøven 9. Kl. ....................................... 164 Ressourcer til tosprogede........................................................................................ 165 Dansk som 2. sprog som dimension i undervisningen - Lærerkompetencer ........... 166 Dansk som 2. sprog som suppl. undervisning – Undervisernes kompetencer ........ 167 Tilrettelæggelsen af undervisningen ........................................................................ 167 Modtageklasser - Lærerkompetencer ...................................................................... 170 Modtageklasser - Tilrettelæggelsen af undervisningen ........................................... 170 Bilag Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens noter ................. 172 4 Indledning Hermed følger Esbjerg kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009. Skoleåret 2008/2009 er det første år, hvor skolepolitikken har været fuldt gældende for skolerne. Det betyder bl.a., at alle skoler har skullet arbejde med 1-2 af skolepolitikkens indsatsområder. I øvrigt er noget af det nye ved kvalitetsrapporten i år, mere entydighed i data, et mindre antal sider og et mere læsevenligt layout. Desuden har medlemmer af kommunalbestyrelsen efterspurgt bestemte specificeringer af opgørelserne (særligt faseopdeling), som er efterkommet i det omfang, det har kunnet lade sig gøre. Rapporten har sin baggrund i Folkeskoleloven § 40.a af 01.08.2006 og Bekendtgørelse nr. 162 af 22.02.2006, som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at: - styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Pædagogisk udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport. Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer. Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune. Oktober 2009 Skolechef Preben Jensen 5 Sammenfatning Pædagogiske processer. Denne kvalitetsrapport omhandler det første skoleår, hvor den nuværende skolepolitik har været gældende. Alle skoler har skullet udvælge 1-2 indsatsområder fra skolepolitikken at arbejde med. Næsten halvdelen af skolerne har direkte arbejdet med indsatsområdet ”Den inkluderende skole”. 5 skoler har allerede arbejdet så meget med området, at de anser det som en af deres væsentligste styrker. Herudover er der også skoler, som arbejder med meget beslægtede indsatser såsom AKT og trivsel. Skolerne er altså allerede godt i gang med det store arbejde vedrørende Den inkluderende skole, som også er et stort indsatsområde fra centralt/fælleskommunalt hold. Man kan sige, at der tales meget om inklusion, rummelighed og specialundervisning rundt i hele landet, og at Esbjerg Kommunes Skolevæsen gør noget ved det. Der arbejdes også med skolepolitikkens andre områder læringsmiljøer, undervisning, kompetenceudvikling og miljøbevidsthed, ligesom skolerne har egne indsatsområder. En del skoler har arbejdet videre med sidste års obligatoriske områder ”Helhedsskole” og ”Evaluering”, mens andre har helt egne indsatsområder. Deraf kan det ses, at Esbjerg Kommunes skolevæsen er et fælles skolevæsen med lokale variationer. Langt de fleste skoler har brugt deres mulighed for at beskrive to indsatsområder, hvilket bevidner, at skolevæsnet er udviklingsorienteret. På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende. Rammer og resultater: Oversigt over rapportens almene tal (skoleåret 2008/2009). Antal elever: Der går 12.931 elever i kommunens 31 skoler. På den mindste skole går 74 elever og 735 elever på den største. Klassekvotienten er gennemsnitligt 20,2. - 19 i indskoling (0.- 3. kl.) og 21 i overbygningen (7.- 9. kl.) SFO: 61 % går i SFO, men tallet varierer fra 33 % på èn skole og 70 % på en anden. Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 10,6 dage om året. 7 af dagene pga. sygdom. En elev i udskolingsårgangene er gennemsnitligt fraværende 12,6 dage. Aflysninger: Skolerne aflyser ikke timer i indskolingen, næsten ikke på mellemtrinnet og i overbygningen aflystes der 3.693 lektioner svarende til 20 lektioner pr. klasse. Karakterer: Eleverne får overordnet set lige så gode karakterer som resten af landet. Forholdsvist bedst i kristendomskundskab og dårligst i tysk og samfundsfag (ikke prøvefag for alle skoler). Videre uddannelse: 10 måneder efter de gik ud af 9. klasse, var 42 % af eleverne i gang med 10. klasse og 41% i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr. 52.800,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrupper og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt af udspecificere. Undervisningsandel: Lærerne underviser 41 % af deres arbejdstid, og tallet varierer med +/- 2 % på skolerne. Elev pr. lærer: Der er 11,7 elever for hver lærer. Tallet varier mellem 7,8 (incl. specialklasser) og 15,8. Timetal: Alle skoler underviser væsentligt mere end undervisningsministeriets minimumstimetal, og 21 skoler underviser endda mere end det vejledende timetal. Undervisningsmidler: Der bruges ca. kr. 2.300,- på undervisningsmidler på elev. PC: Der er 3,4 elev for hver nyere PC med internet. Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr. 17.557,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udviklingsarbejde på skolen. Evaluering: Så godt som alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside. Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i undervisningens tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau. Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde. 6 Indsatser, Centralt 7 Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport Opsummering af opfølgende samtaler i forbindelse med Kvalitetsrapporten. Det var positivt, at der blev skabt sammenhæng til første års kvalitetsrapport og samtalen omkring denne. De fokuspunkter, der blev sat sidste år, var også dem, der efterfølgende er blevet arbejdet med. Dette er med til at fastslå, at kvalitetsrapporten og opfølgende dialog tages alvorligt og er med til at skabe skoleudvikling. Generelt er der flyttet et fokus hen mod mål og resultater, hvilket opleves positivt, da det er med til at fastholde evalueringskultur også på dette område og niveau. Skolerne har været forpligtede til at arbejde med indsatsområderne Helhedsskole og Evaluering; således har indholdsdelen været præget af disse indsatser. Læsning blev også fortsat diskuteret i samtalerne, da dette indsatsområde stadigt er tydeligt på dagsordenen i skolevæsenet. Helhedsskole Der er mange steder lavet et stort stykke arbejde for at udvikle på indholdsdelen af helhedsskolen med henblik på at skabe rammer, der kan udvikle ’det hele menneske’. Samarbejde mellem to professioner, pædagoger og lærere, er en af udfordringerne i helhedsskolen, og en udfordring mange skoler tager meget alvorligt. Synliggørelse af de to professioners styrker og udvikling heraf er kernefeltet. Der er draget mange erfaringer på forskellige skoler og generelt kan peges på: Fast skemalagt samarbejdstid fremmer samarbejdets muligheder for succes Fleksible rammer fremmer samarbejdet Ledelsesmæssig opmærksomhed er fremmende for udvikling på området. Evaluering Der arbejdes på mange felter med hensyn til at udvikle og fastholde en evaluerings kultur i skolevæsenet. Områder som: Portfolio Aktionslæring Walkthrough Dokumentation bredt (elevplaner) Arbejde med fælles mål (bundtning af mål) er nogle af de meget forskellige områder som skolerne peger på, at de laver indsatser omkring. Der ligger på skolerne en vedvarende udfordring i at fastholde udvikling af evalueringskultur. Dette kan bl.a. ske ved, at der fortsat arbejdes med skolernes evalueringsstrategi og, at implementeringsfaserne omkring de forskellige indsatser i opbyggelse af evalueringskulturen stadig ydes opmærksomhed og støtte. Skolerne bød ind med deres forskellige opmærksomhedsfelter, og dermed er tegnet et billede af, at der ud over de fælles indsatser også er mange lokale projekter i gang på skolerne. Igen var det samtaler med skoleledelser, der er meget stolte af deres lokale skole, og som samtidig gerne indgår i den helhed som Esbjerg Kommunale skolevæsen udgør. Af mere generelt diskuterede emner kan nævnes, at inklusionen fylder på skolerne. Klasseledelse og relationskompetencer er felter, ledelserne peger på som udviklingspotentiale. Skoleintra er ved at blive godt integreret på skolerne og fremtræder som en naturlig del af skolernes kommunikationsredskaber. Faseopdeling af skoler bliver mere og mere anvendt og italesat som en måde, hvorpå man kan organisere sig mere fleksibelt. 8 Skoletjenesten Ministre og kongelige besøgte Skoletjenesten og Natur & Kulturformidlingscentret Myrthuegård . Skoletjenesten ved Esbjerg Kommune får mange gæster fra det ganske land, der vil opleve og få inspiration til, hvordan læring kan foregå udenfor skolens vægge. De besøgende er som regel skolefolk, museumsansatte samt politikere og embedsfolk fra andre kommuner, men i 2008 havde vi desuden også den glæde at få besøg af 2 ministre samt Regentparret. Og hvorfor kommer der så mange besøgende? Et af svarene er, at vi har haft tradition for at udvikle nye tilbud og deltaget i mange samarbejdsprojekter. I de sidste år har Skoletjenesten desuden indgået i mange nye partnerskaber, som er resulteret i nye og unikke undervisningstilbud. Et af disse samarbejdsprojekter er skoleprojektet ”Mit vadehav”, der er udviklet ved et samarbejde mellem natur- og kulturinstitutioner og skolevæsner i Vadehavsområdet, samt en række andre samarbejdspartnere, som har relation til Vadehavets Formidlerforum. Skoletjenesten og Pædagogisk Udvikling er en af de store drivkræfter i projektet, og Friluftsrådet, samt andre bidragydere støtter projektet, som har omdrejningspunktet med hjemmesiden www. mitvadehav.dk Formålet med Mit Vadehav er at give eleverne i Vadehavsregionen kendskab til, viden om og stolthed over at bo i netop dette område. Dette opnås gennem arbejdet med folkeskolens faglige mål. Samtidig håber vi også, at lærere og elever i resten af Danmark vil få glæde af Mit Vadehav. Nøgletal: ( kalenderåret 2008) 4.- 5. og 7.- 8. klasser i de fire Vadehavskommuner: Skoletjenesten: Antal besøg med Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kan tilmelde sig Natur- og Kulturvejledning: 750 undervisningsprojektet. Opgaverne til Mit Vadehav er til grupper med 19.439 elever i alt mange fag, og der er lagt vægt på, at der arbejdes 21.554 besøgsaktivitetsdage. (Nogle tværfagligt med emnet, samt at eleverne kommer ud og klasser overnatter). Antal besøg oplever naturen og kulturen, som er omkring dem i (selvhjulpne) 180 grupper 2.090 dagligdagen. Vi ønsker, at eleverne knytter bånd mellem elever/personer. det kendte miljø i skolens nærområde og Vadehavet. Vadehavet er ikke kun et udflugtsmål, det er en del af det Natur- og Kulturformidlingscentret sted, vi bor. Myrthuegård. Samlet antal besøg 80 klasser var tilmeldt i skoleåret 2008/2009, og deres med Natur- og Kulturvejledning (ikke lærere blev klædt godt på ved det obligatoriske 1 kun skoleklasser): 312 grupper med dagskursus, som blev afholdt 4 steder langs Vadehavet. 8.246 personer, nogle overnatter, så På åbningsdagen var der besøg af undervisningsministeren samt miljøministeren, der sammen med lokale aktører og skoleklasser fejrede dagen på behørig vis. Da regentparret var på besøg på Myrthuegård, var et af højdepunkterne mødet med nogle af de klasser, som arbejde med ”Mit Vadehav” i alt bliver det 9.105 besøgsaktivitetsdage. Hertil kommer ca. 4.000 personer som kommer til den årlige Marbækdag eller besøger Centrets udstilling. 9 Pædagogisk Udvikling Fra ekspert til proceskonsulent. Pædagogisk Udviklings arbejde i skoleåret 2008/2009 har, om noget, båret præg af omstilling fra ekspertrollen til proceskonsulenter. Omstillingen har været i gang i mere end et år, men særligt i det forløbne skoleår er det gået stærkt. Baggrunden for omstillingen skal findes i PU's egne og videnskabens erkendelser vedrørende det at skabe udvikling. For at skabe udvikling er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de behov og sammenhænge, der findes på de enkelte skoler for at skabe ejerskab og relevans. Derfor er en mere spørgende, udforskende og anerkendende tilgang god som indgangsvinkel til samarbejdet med skolerne. Det er som sagt ikke nyt for Pædagogisk Udvikling at bruge denne tilgang, men i det forløbne år har der været nogle særlige initiativer for at styrke denne tilgang. Der er blevet ansat tre nye konsulenter, med stor erfaring indenfor denne tilgang og hele konsulentteamet har været på kurser i coaching og procesarbejde ad flere omgange. Aktionslæring. Et af det forgangne års nye tilbud fra PU til skolerne er aktionslæring, der er et meget godt eksempel på, hvordan PU kan arbejde som proceskonsulenter. Aktionslæring er en metode til evaluering og udvikling af undervisningen, som tager udgangspunkt i de udfordringer, den enkelte lærer oplever. Gennem spørgsmål og samtaler i teamet og med konsulenten opnår læreren overblik over og bevidsthed om sin undervisning og sine handlemuligheder. Disse handlemuligheder afprøves som små eksperimenter, der overværes af teamet og konsulenten og giver igen anledning til frugtbare samtaler. De foreløbige evalueringer viser, at lærerne virkelig oplever, at de ”flytter sig”. Nogle lærere er skeptiske overfor at blive observeret af andre, men når de opdager, hvordan en tryg, ikke-dømmende professionel samtale om didaktik og pædagogik kan udspille sig udtaler alle sig meget positivt om metoden. Pædagogisk Udvikling er et team på 8 konsulenter +leder, der er ansat til at skabe udvikling i Esbjerg Kommunes Skolevæsen. Dette gøres primært ved kursus-virksomhed, netværk og ved at skabe processer ude på de enkelte skoler. 360 graders evaluering. Pædagogisk Udvikling har i løbet af året evalueret sine værdier, hvilket vil sige, at samarbejdspartnere er blevet spurgt: ”Efterlever PU sine værdier?”. Evalueringen har givet gode input til de konkrete samarbejder. På det generelle plan viser evalueringen, at PU kan blive endnu bedre til at efterleve værdien synlighed, og at PU er gode til at efterleve sine værdier om udvikling, forankring, sammenhæng, helhed, troværdighed og professionalisme. Aktiviteter 2008/2009 Netværk: PU står for 22 forskellige netværk (faglige og tværfaglige). Her holdes lærerne fagligt ajour, lærer nyt og sparrer indbyrdes. Via disse netværk er vi jævnligt i kontakt med mellem 400-500 lærere og pædagoger i årets løb. Kurser: PU har afholdt 54 kurser med i alt 871 deltagere. Kurserne er gratis for medarbejderne ved Esbjerg Kommunes Skolevæsen. Processer på skolerne: PU har været på 23 af skolerne for at skabe processer eller holde oplæg. Andet: PU er også ansvarlige på områder som: tosprogede, skolebibliotek, Kvalitetsrapporten, REFLEKS, Udeskole, UC-Vestsamarbejdet, Læsepolitikken og SkoleNyt. Se mere på www.paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk 10 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR) KUBE - Kompetenceudvikling i Billund og Esbjerg. 2-årigt kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde mellem PPR Esbjerg og PPR Billund. Forløbet finder sted fra januar 2008 - december 2009 Målet med projektet er i højere grad at kvalificere PPR-medarbejderne til at omsætte specialviden til pædagogisk praksis. Omsætningen skal finde sted på forskellige niveauer: individ- (sagsniveau), gruppe- og organisationsniveau. Specialcenteret. Specialcenteret er et afgørende omdrejningspunkt for samarbejdet mellem PPR og de enkelte skoler. Beslutningen er, at alle sager, hvor elever af den ene eller anden grund giver anledning til bekymring, skal behandles i et Specialcentermøde. Det primære formål med Specialcentermødet er at analysere, hvori vanskelighederne består og beslutte, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes samt koordinere den specialpædagogiske indsats. Målet er, at den langt overvejende del af eleverne modtager undervisning inden for rammerne af de almindelige fællesskaber. For at kvalificere dette arbejde, har PPR taget initiativ til at skabe netværk og uddannelsesmuligheder for "specialcenterformændene", -lærere på skolerne, der fungerer som koordinatorer på specialcentermøderne. Børnefokus. Børnefokus er Specialcenterets pendant på småbørnsområdet. Målet er at sikre en tidlig, forebyggende og kvalificeret indsats, så ekskluderende foranstaltninger minimeres. Dette sker gennem faste møder i daginstitutionerne. PPR er en central samarbejdspartner i Børnefokusmødet. AKT. Skolernes AKT-medarbejdere viser sig at være meget vigtige medspillere i kommunens inklusionsudviklingsproces. For at understøtte dette arbejde bidrager PPR med etablering af forskellige former for uddannelsesmæssige tiltag, herunder netværksdannelse og kursusdage. Fra det kommende skoleår vil et af PPRs indsatsområder være AKT-området, hvor fokus bliver nye initiativer med henblik på at støtte skolernes bestræbelser for at skabe en inkluderende skole. LP-modellen. Implementering af LP-modellen er et andet vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systematisk systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analysen af problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne. En del af implementeringen af LP-modellen omfatter et e-læringsforløb for alle involverede team, hvor skolens PPR-psykolog er vejleder i læringsforløbet. På nuværende tidspunkt er 10 af kommunens skoler (herunder 2 privatskoler) involveret i LP. STU (Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse.) Loven om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov trådte i kraft august ’07. UUS’ s specialrådgivere udarbejder uddannelsesplanen. PPR har i forbindelse med visitationen til denne uddannelse en væsentlig opgave. Der er udarbejdet en fast procedure, hvor indstillingen til visitationsudvalget suppleres med en PPR udtalelse. Derudover er PPR’s ledelse fast medlem af visitationsudvalget. Hjemmetræning: 1.oktober 2008 trådte et nyt regelsæt i kraft vedrørende børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Regelsættet gælder i forhold til servicelovens § 32. Det nye regelsæt giver forældrene ret til – under visse betingelser – at træne barnet i hjemmet. Lovens ændringer forudsætter høj grad af tværfaglig indsats, hvorfor medarbejdere og ledelse fra PPR er faste medlemmer af såvel udredningsteam, visitationsudvalg og opfølgningsteam. 11 Den inkluderende skole i Esbjerg Kommune Allerede i forbindelse med kommunalreformen blev der politisk truffet beslutning om, at folkeskolen i Esbjerg Kommune skulle arbejde ud fra den inkluderende tanke. Der er altså ikke tale om, hvorvidt der skal arbejdes inkluderende. I stedet lyder spørgsmålet: Hvordan gør vi det? Det er bestemt ikke nogen let opgave at skabe en skole, der inkluderer alle børn, men på skolerne i EK er der i de sidste par år sat ind med mange forskelligartede tiltag, som fremmer inklusionstanken. Skolechefen foranledigede i efteråret 2008 nedsættelse af en tværkommunal gruppe skolefolk, som skulle prøve at beskrive inklusionsfremmende ideer. Interessen for at være med i det arbejde var overvældende. Omkring 150 skolefolk ønskede at være med til at beskrive ideer. Der blev nedsat 6 arbejdsgrupper, som arbejdede med temaerne Nye metoder/Metoder der virker – Ledelsesopbakning – Forældresamarbejde – Efteruddannelse. Alle grupperne fik til opgave at udarbejde forslag til konkrete handlinger og initiativer, der kan understøtte og inspirere skolerne/skolevæsenet i arbejdet med at implementere Skolepolitikkens ”Vision for Den inkluderende skole”. Baggrunden for arbejdet er, at der er konstateret et behov for at understøtte medarbejdere og ledere i den videre inklusionsproces. Med det politisk vedtagne børnesyn i ”Den sammenhængende børnepolitik” er de overordnede rammer for arbejdet med at inkludere alle børn fastsat. Skolepolitikkens ”Vision for den inkluderende skole” har i forlængelse af den sammenhængende børnepolitik præciseret og rammesat de kommunale skolers forpligtigelse til at give alle elever en god skolegang. Hen over efteråret og frem til maj 2009 har arbejdsgrupper beskrevet et væld af forslag. Det er faktisk blevet til mere end 200 forskellige forslag. En styregruppe med skolechefen som formand forsøger herefter at systematisere – tematisere og prioritere de mange forslag. Planen er, at der både vil blive sat fælleskommunale projekter og skoleprojekter i gang i den kommende tid. Nogle af de ideer, som er i støbeskeen er Fælleskommunalt hjælpekorps Netbaseret videnbank Udarbejdelse af inklusionsstrategiplaner på de enkelte skoler Efteruddannelsestilbud for hele personalegrupper og team i bl.a. konfliktløsning, dialog i team, udvikling af børns sociale kompetencer Fleksible organisatoriske modeller, som fremmer den inkluderende tanke, afprøves Differentieret forældresamarbejde Forældre ”Hot line” til skolens AKT – medarbejder Udarbejdelse af kommunikationspolitikker på skolerne Udarbejdelse af principper for inklusion på den enkelte skole Forskellige former for frikvartersaktiviteter på de enkelte skoler Udeskoler/læringsmiljøer Endnu har styregruppen ikke taget endelig stilling til, hvilke tiltag der skal sættes i gang, men da arbejdet med den inkluderende skole er en fortløbende proces, som hele tiden kræver nytænkning, har man besluttet at nedsætte en inklusionstænketank, som sikrer, at der er fokus på området, og at nye ideer udvikles og igangsættes. I de fremtidige kvalitetsrapporter vil de konkrete initiativer blive beskrevet. 12 Læsning Kvalitetsmål for læseindsatsen i Esbjerg Skolevæsen På skoleledernes initiativ har PPR og PU udarbejdet en kommunal læseindsats, politisk behandlet i august 2009. På linje med andre indsatser i Skolevæsnet er der heri fastsat kvalitetsmål for læseindsatsen både på kommunalt niveau og på skoleniveau. På kommunalt niveau skal sikres en fortløbende evaluering af læseindsatsen, didaktisk videndeling og kompetenceudvikling samt en årlig ekstern evaluering af elevernes læsning, der sigter mod at placere Esbjerg kommune i den bedste fjerdedel målt på landsplan. Desuden igangsættes følgende opgaver, som senest implementeres i skolevæsnets læseindsats om 2 år: 0– 6 år, en beskrivelse af overgangen til skolestart, Overgang til ungdomsuddannelsen, It og læsning. På skoleniveau skal skolens leder sikre, at der udarbejdes en konkret handleplan for læsning med baggrund i kommunens strategiplan. Desuden forventes det, at skolen har mindst 1 uddannet læsevejleder (Bekendtgørelse om uddannelsen til læsevejleder i folkeskolen, ½ PD), har en funktionsbeskrivelse for skolens læsevejleder, og at skolens handleplan for læsning er tilgængelig på skolens hjemmeside. Ekstern læseevaluering Alle elever på 2., 3. og 4. årgang i kommunen er i februar 2009 prøvet med de standardiserede gruppeprøver OS120, SL60 og SL40. Esbjerg Kommunes samlede læseresultater på 2. klasse, - ligger for den bedste gruppe 7 % over landsnormen 3. klasse, - ligger for den bedste gruppe 8 % over landsnormen 4. klasse, - ligger for den bedste gruppe 1 % under landsnormen Læseresultaterne er uændrede for 2. og 4. kl., mens der er en forbedring på 2 % for 3. kl. Målsætningen om at ligge i den bedste fjerdedel i forhold til landsnormen er opfyldt for denne årgang. Resultaterne kan ses som et udtryk for, at der i Esbjerg Kommune arbejdes hensigtsmæssigt med fokus på den begyndende læseundervisning. Der er gode resultater, så længe der måles på læsning af enkelte ord, OS 120 og også i den letteste sætningslæsningsprøve SL 60. De mindre gode resultater i SL 40 kan tolkes som et udtryk for, at længere og mere komplicerede tekster bevirker, at flere elever kommer i læsevanskeligheder. Læsevejledere PPR læsekonsulenternes funktion er at arbejde med, at der skabes udviklingsmuligheder for alle elevers læseudvikling i den inkluderende skole. I dette arbejde er læsevejlederne på de enkelte skoler vigtige samarbejdspartnere, og videndelingen i læsevejledernetværket styrker dette arbejde. De fleste skoler med overbygning har nu to læsevejledere, mens de øvrige skoler har 1 læsevejleder. Der blev i foråret 2009 uddannet 18 læsevejledere efter den nye bekendtgørelse, og i efteråret 2009 forventes yderligere 15 uddannet. IT-støttet læsning I det forløbne år er der afviklet et projekt i fire 4. klasser med titlen: ”Målrettet inklusion med it og medier”. Det har givet væsentlige erfaringer med it-støttet læsning i hele klasser, og projektet fortsættes i det kommende skoleår. Læsning i alle fag Der er en stigende bevidsthed om at styrke arbejdet med læsning og læseforståelse i alle de tekstbårne fag i skolen. På læsevejledernes temadag i november blev der givet et oplæg derom, og flere skoler har det som særligt indsatsområde. Dansk i 1. klasse Der er afviklet kurser for dansklærere i 1. klasser med særligt fokus på en differentieret læseundervisning, der passer til den elevgruppe, der nu er i skolestarten. 13 14 Skolerne: Pædagogiske processer 15 Bakkeskolen Indsatsområde: Implementering af heldagsskole Mål for indsatsområdet. At forberede opstart af Heldagsskole fra og med skoleåret 2009/10, begyndende 12. aug. 2009 Skolens egen handleplan. For at nå målet, har skolen formuleret målsætninger for heldagsskolen, ligesom der er formuleret overordnede principper for den ekstra undervisnings indhold (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Der er taget initiativ til/igangsat samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere med henblik på at kvalificere heldagsskoletilbuddet. Der er etableret kontakt til skoler i Århus og København, der med udfordringer, der ligger tæt op ad Bakkeskolens, også arbejder med heldagsskole Der er afholdt informations- og dialogmøder for alle forældre ad flere omgange, lige som alle hjem er informeret på de, blandt skolens forældre, seks mest udbredte sprog. Skoleåret er planlagt således, at alle elever fra 0. – 6. kl. fra første skoledag hver dag undervises fra 8.00 til 16.00. Der er på skolen etableret følgegrupper for løbende at følge udviklingen og justere på skolens indsats. Skolens evalueringsudvalg har som opgave at evaluere på indsatsområdet. Skolens evalueringsplan. Indsatsområdet er endnu ikke evalueret. Tegn og foreløbige resultater. Foreløbig er skolen på rette vej, idet den planlagte indsats er effektueret og heldagsskolen i dag fungerer i praksis. Skolens slutevaluering. Resultater. Indsatsområdet betragtes i første omgang som værende fire-årigt. En egentlig slutevaluering vil derfor ske med udgang af skoleåret 2012/2013. Det er planlagt at gennemføre første evaluering af indsatsområdet medio Hvordan vil/har februar 2010, således at resultater fra evalueringen kan indgå i næste vi på vores skole skoleårs planlægning. evaluere(t) indsatsområdet? Evalueringen vil blive gennemført særskilt for alle skolens interessenter, herunder elever, forældre, lærere og samarbejdspartnere. Eller: hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Dog vil der, i løbet af hver af de fire skoleår, blive gennemført evalueringer for at beskrive status på indsatsområdet, og for at kvalificere indsatsen det følgende år. Det forventes, at indsatsområdet vil vise signifikant virkning (jf. de politisk beskrevne målsætninger) i løbet af indsatsår 3 og 4. 16 Vidste du at …. …Bakkeskolen har to skolehjemvejledere, der samarbejder med forældre og omgivende samfund til gavn for elevernes integration og trivsel? …Bakkeskolen har indgået samarbejdsaftaler med UC-Vest omhandlende udviklingsprojekter for læseindsats, skolehjemsamarbejde, undervisningsassistenter samt vikarer og praksisnær tilknytning? Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Fx det kreative, forældresamarbejde, faglighed el. a.. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Skolen er kendt for at skabe gode faglige resultater, særlig set i forhold til skolens sociale indeks, og for at arbejde målrettet med integration i praksis. Forældre og elever oplever en skole, der stiller høje faglig krav og har høje ambitioner på elevernes vegne. Dokumentation findes i form af opnåede eksamenskarakterer, læseprøver mm. Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Skolen har gennem længere tid satset meget på faggrupper, og har derigennem formået at fastholde et højt fagligt fokus trods store sociale udfordringer. Indsats i 2008/2009 Indsatsen er fastholdt i skoleåret 2008/09. Indsats over år Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? 17 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Implementering af heldagsskole” Indsatsområdet er klart og sammenhængende og er desuden meget omfattende. Mål og principper for heldagsskolen er angiveligt formuleret men ikke nævnt her. Skolen har nået indsatsområdets overordnede mål om opstart af heldagsskolen. Karakterer Karaktererne er generelt en hel del under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Fysik/Kemi og Dansk Orden, hvor karakteren er ca. 0,8 karakter lavere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Matematik Problemløsning, hvor karakteren er 3,3 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Bakkeskolen Lav klassekvotient Lille del af eleverne i SFO Højt elevfravær Få aflyste lektioner Lave karakterer Få elever for hver lærer Brugt mange penge på undervisningsmidler Højt socialt indeks ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 18 Bakkevejens Skole Indsatsområde: Trivsel. Mål for indsatsområdet. Målsætningen tager udgangspunkt i skolepolitikkens målsætning for ”Sundhed, tryghed og trivsel”. Det er skolens mål, at elever, forældre og personale behandler hinanden med respekt, således at alle skal være glade for at gå i skole. Det er desuden skolens mål at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, så skolen fremtræder som en institution, der lever op til de krav, der stilles pædagogisk. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens Skolen har nedsat et Trivselsråd. Trivselsrådet har udarbejdet to trivselsfoldere. Skolens pædagogiske udvalg har udarbejdet en Antimobbeplan. Elevrådet har arbejdet med trivsel og fundet et slogan til folderne: ”Det skal være fedt at gå på Bakkevejens skole”. Skolens arbejder med venskabsklasser i indskoling og mellemtrin. Skolen uddanner et antal elever til legepatrulje. Skolen arbejder med AKT-lærere i undervisningen. Skolen har nedsat et byggeudvalg, der arbejder med ideer til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Elevrådet indretter et værested, så udskolingens elever har et hyggeligt sted at opholde sig i pauserne. Skolen er med i de sundhedsfremmende skoler. Skolen har gennemført sin anden Undervisningsmiljøvurdering. Skolen har gennemført APV for personalet. Skolen starter i indeværende skoleår på LP-modellen, der bl.a. indeholder en kortlægning af skolens arbejdsmiljø. Trivselsrådet følger nøje skolens arbejdsmiljø. 19 evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Sikkerhedsudvalget sørger for gentagelse af Undervisningsmiljøvurderingen til kortlæggelse af arbejdsmiljøet for eleverne. Sikkerhedsudvalget gennemfører i dette skoleår en APV for personalet. Skolen foretager en kortlægning af elevernes arbejdsmiljø. Der er udtrykt stor tilfredshed med udgivelsen af skolens trivselsfoldere. Skolens anden Undervisningsmiljøvurdering viste, at eleverne gennemgående viste stor tilfredshed med skolen, og at mobning er et mindre problem. Forældre, elever og personale udtrykker stor tilfredshed med kantinens sortiment og arbejde. Det fysiske arbejdsmiljø er forbedret gennem renovering af et område i udskolingen samt renovering af et matematik/geografilokale. Skolen er nået langt mht. elevernes trivsel jfr. forrige punkt. Trivslen forventes bedret, når legepatruljen træder i funktion inden for de næste to måneder. Skolen følger udviklingen mht. til trivslen ved undervisningsmiljøvurdering og kortlægning til LP-modellen. Kantinen har nået målet mht. det sunde sortiment. Værested for udskolingens elever påregnes færdig i løbet af 1. semester. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Vidste du at …. … alle Bakkevejens Skoles indsatsområder tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Gennem ”tragtmodellen” sikres, at der er direkte link til de overordnede kommunale indsatsområder / skolepolitikken 20 Indsatsområde: Ressourceudnyttelse. Mål for indsatsområdet. Målsætningen tager udgangspunkt i skolepolitikkens målsætning for ”Sundhed, tryghed og trivsel”. Målet er at målrette og udnytte skolens ressourcer optimalt. I optimeringen indgår AKT, dansk som andetsprog og specialundervisning. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Samtale med alle klasselærere, som forud for samtalen har konfereret med deres team. Samtalen danner udgangspunkt for behovet for ekstra ressourcer til enkelte elever eller klasser, det være sig fagligt, socialt eller for børn med anden etnisk oprindelse end dansk. Skolens ledelse samt den ansvarlige lærer for klassesamtalerne laver det første udkast til ressourcefordeling. Stormøde med deltagelse af støttecenter, sprogcenter, AKT lærere samt ledelsen gennemgår alle elever og laver en plan for hver enkelt elev og klasse, således at de forskellige foranstaltninger ikke lapper over hinanden i skoleforløbet. Der laves således en prioriteret rækkefølge for ressourcetildeling for de enkelte elever og klasser. Der afholdes efterfølgende møder med de enkelte klasser og deres team, hvor ressourcetildelingen meldes ud og gennemgås. Der foretages justeringer, dersom der er forhold, som har ændret sig siden klassesamtalen. Ressourceplanen kan således træde i kraft fra skoleårets start. Ressourcelærerne afleverer skriftligt en målsætning samt en handleplan for deres indsatsområde, som de har lavet i samarbejde med klassens lærer eller team. To gange årligt indkaldes ressourcelærerne, og målsætning og handleplan evalueres for efterfølgende at sætte nye mål og lave nye handleplaner, -- eller følge op på de eksisterende. Detaljeret planlægning af ressourcetiltagene foregår i tæt samarbejde mellem ressourceperson og lærer. Tegn og foreløbige resultater. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Begrebet ”radiatorlærer” eksisterer ikke mere, idet planen er lagt fra skoleårets start. Ressourcen, som er målrettet, kan dermed sættes ind fra starten af skoleåret. Vi laver ikke ”overlap” fra de forskellige støtteforanstaltninger, idet vi har en prioriteret rækkefølge for indsatsområderne. Skolens slutevaluering. Resultater. Vi mener med den skitserede plan, at vi har nået målet for optimal udnyttelse af vores ekstra ressourcer, idet den er målrettet præcist de elever eller klasser, der har behovet. I forhold til den inkluderende skole giver denne model bedre arbejdsbetingelser og større fagligt udbytte for såvel lærere som elever. Skolens ledelse får på denne måde et godt overblik over de arbejdsbetingelser, personalet har i det daglige. Ligeledes giver det overblik over det elevklientel, der er på vores skole. Mange problemer bremses i opløbet, idet der sættes målrettet ind, og samtidig er de forskellige ressourcepersoner fleksible i forhold til skift, dersom målet er nået ét sted og behovet opstået et andet sted. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? 21 Skolens styrke(r) Det udvalgte styrkeområde er faglighed. Specifik læsning. Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Læsning er beskrevet under skolens indsatsområder i kvalitetsrapporten 2007-08. Hvordan kan det ’ses’? Eleverne på Bakkevejens Skole har et højt fagligt læseniveau. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Dokumentationen for skolens niveau er den kommunale evaluering, samt det, at vi internt gennemfører yderligere test for at vurdere læseindsatsen ”før og efter” satsning. De kommunale læsevejledere gennemfører årligt evaluering gennem test på faste klassetrin. Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Bakkevejens Skole har gennem en længere årrække udbygget indsatsen for at sikre, at eleverne har det højest mulige faglige niveau i læsning, Således er det centralt, at vi har en meget tidlig indsats, hvor elevernes standpunkt afklares. Herefter følger et nøje fastlagt kursusforløb. Som en del af læseindsatsen gennemføres derudover læsebånds-uger på alle klassetrin. Bakkevejens Skole har den klare holdning, at læsning er en central kompetence, som eleverne skal bruge i alle fag. Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Bakkevejens Skole har i 2008-09 uddannet yderligere 1 læsevejleder, så vi nu råder over tre uddannede læsevejledere. Derudover er to af læsevejlederne Logos certificerede. Støttecenteret (specialundervisningscenteret), som står for læseindsatsen, består af et team på fem lærere. Teamet har højt fagligt niveau gennem uddannelse og kurser. Herudover henvises til indsatsområdet Ressourceudnyttelse. 22 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Trivsel” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet og er desuden omfattende. En række tegn viser, at skolen er på rette vej. Indsatsområdet ”Ressourceudnyttelse” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet med konkretiserede mål, handlinger og evaluering. Målet er angiveligt nået. Karakterer Karaktererne er generelt noget under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Læsning, Restskrivning og Kristendomskundskab, hvor karakteren er højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Dansk Mundtlig og Skriftlig fremstilling, hvor karakteren er ca. 1,2 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Bakkevejens Skole Lave karakterer Lav undervisningsandel Lave udgifter til undervisningsmidler Lave udgifter til kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 23 Blåbjerggårdskolen Indsatsområde: Skolepolitikkens målsætning for den inkluderende skole Mål for indsatsområdet. Integration af: ADHD Kjersinggruppen Da Vinci Linjen i skolens virksomhed Da Vinci elever Skolens egen handleplan. Forfiner organisationen (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Holdningspåvirker Skolens evalueringsplan. Med hensyn til ADHD-gruppen og Kjersinggruppen afholdes årlige børnemøder, hvor alt omkring de enkelte børn kulegraves og evalueres. Hertil kommer årlige generelle evalueringsmøder. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Udvikler personalet Sikrer gode feed-back systemer Da Vinci Linjen er tilknyttet 2 forskere fra DPU, som med midler fra Undervisningsministeriet beskriver og evaluerer elementer fra Da Vinci projektet. Elev- og forældredialogen, herunder opbakningen, giver endelig projekterne den ultimative evaluering. I alle 3 projekter deltager PPR i evalueringen. Tegn og foreløbige resultater ADHD gruppens elever, forældre og personale befinder sig i øjeblikket i en konstruktiv driftsfase. (Tegn på, at skolen er Fra Kjersinggruppen kan der endnu ikke aflæses sikre tegn. 24 på rette vej.) Da Vinci Linjen er i gang og starter med en 7., 8. og 9. klasse. I alt 33 elever Skolens slutevaluering. Resultater. Slutevalueringer med målepunkter: Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? ADHD: Brugertilfredshed udtrykt via børnemøder Kjersinggruppen: Brugertilfredshed via børnemøderne samt vellykket udslusning. Da Vinci Linjen: Brugertilfredshed udtrykt gennem tilslutning med min. 16 elever pr. klasse. Vidste du at …. …. At alle børn på Blåbjerggårdskolen deltager i 4 lejrskoleophold. 25 Skolens styrke(r) Udviklingsorienteret. Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Skolen definerer sig selv som udviklingsorienteret, og personalet identificerer sig med denne opfattelse. Det indebærer, at man som ansat på skolen også påtager sig udviklingsbegrebet som en forpligtigelse og som et særligt kendetegn. Hvordan kan det ’ses’? Eksempler på udviklingsprojekter: Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Midtgård, Tusindårsskoven, Den internationale dimension, Fællesråd/lokalråd, Lokalbibliotek. Lokale åndehuller: Skateboardramper, Multibaner, Petanquebaner, Beachvolley. Evalueringssystemer: Skolestart/Skolefritidshjem Skolekantine Inklusion herunder specialpædagogisk område, LP metoden. ADHD Kjersinggruppen Da Vinci Linjen Arbejde og fokus, arbejde og fokus, arbejde og fokus…….. -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Arbejde og fokus, arbejde og fokus, arbejde og fokus….. -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Skolepolitikkens målsætning for den inkluderende skole” Indsatsområdet er omfattende og evalueringsplanen er konkret og tydelig. Skolen kan med fordel konkretisere mål og handleplan. For eksempel kan det konkretiseres, hvad begreberne ’integration’, ’forfine’ og ’udvikle’ betyder. Karakterer Karaktererne er generelt lidt under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Historie og Engelsk, hvor karakteren er ca. 0,5 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Dansk Orden hvor karakteren er 1,1 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Blåbjerggårdskolen Få aflyste lektioner Lav undervisningsandel Højt socialt indeks ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 26 Boldesager Skole Indsatsområde: Den Inkluderende skole Mål for indsatsområdet. Medarbejdere, forældre og elever forstår og anerkender skolens inklusionsstrategi Skabe klarhed over, hvad der skal til for at skabe tryghed for elever, ansatte og forældre i Den Inkluderende Skole Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Arbejdsgruppe nedsættes – som skal: Drøfte og udarbejde forslag til inklusionsstrategi/fælles retningslinjer, bl.a. vedrørende: Hvordan fremmer vi, at alle elever oplever skoledagen tryg og meningsfuld, hvor de oplever sig som en del af skolens fællesskab? Hvordan fremmer vi, at alle elever udfordres fagligt og socialt? Hvilke handlemuligheder er der i tilfælde, hvor der opstår konflikter mellem elever eller mellem elever og lærer-pædagog. Hvilke sanktionsmuligheder er der? Hvem handler i tilfælde af konflikter/klare ”kommandoveje”? Hvilke grænser er der for rummeligheden? Hvordan får forældregruppen større forståelse for Den Inkluderende Skole? Hvordan bliver de ansatte bedre til at tackle opgaverne i Den Inkluderende Skole? Hvilken hjælp er der at hente i almindelighed, og hvis ”alt går galt”? Skolens evalueringsplan. Udviklingsgruppen fremlægger forslag til fælles retningslinjer for Den Inkluderende Skole - senest i Pædagogisk Råd i april 2009 Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Inklusionsstrategien evalueres løbende ved klassesamtaler og overordnet i Pædagogisk Råd i skoleåret 2009/2010. Tegn og foreløbige resultater Vedtagelse af lokalt indstillingsskema til skolens specialundervisningscenter. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Et mere dynamisk specialundervisningscenter med tæt samarbejde med klasseteam. Tæt samarbejde med forældrene. Ansvarsplacering skole/forældre. Færre henvisninger til PPR. Vi løser opgaverne lokalt. Inklusionsstrategi fremlægges på Pædagogisk Rådsmøde i april 2009. Gældende fra skoleåret 2009/2010. Allerede i skoleåret 2009/2010 større forståelse for Den Inkluderende Skole. Endelig virkning kan påregnes i skoleåret 2012/2013. 27 Indsatsområde: Læringsmiljøer inde og ude Mål for indsatsområdet. Sætte fokus på læringsmiljøer, der tilgodeser mange måder at lære på Sætte fokus på fleksible, æstetiske og funktionelle læringsmiljøer Sætte fokus på læringsmiljøer, der styrker elevernes lyst til at eksperimentere, tilegne sig viden og praktiske færdigheder Sætte fokus på elevernes medansvar for læringsmiljøet Skolens egen handleplan. Efter den omfattende og afsluttede ombygning skal udviklingsgruppen arbejde med tiltag, der kan opfylde målene, bl.a.: (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Fornyelse/udskiftning af interiør i indskolingsområdet – over en årrække Udstillingsmuligheder Skabe til emnearbejde AV-midler Udearealer til praktisk arbejde (f.eks. smedning, gasbeton) Inddragelse af elevdemokratiet i forhold til læringsmiljøer Skolens evalueringsplan. Komme med forslag til læringsmiljøer. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Forslag i Pædagogisk Råd senest i april 2009. Tegn og foreløbige resultater Tegn aflæses i skolens fysiske/psykiske APV. Komme med forslag til prioritering/økonomi over en årrække. Løbende evaluering i Pædagogisk Råd og i skolens Sundhedsråd. Tegn aflæses i skolens undervisningsmiljøvurdering. Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Virkningen vil endelig kunne vurderes i 2012/2013. I skolens fysiske/psykiske APV og undervisningsmiljøvurderingen. 28 Skolens styrke(r) En styrkelse af de praktisk/musiske fag. Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Boldesager Skole har for 5. - 7.årgang en P-fagsordning. Hvordan kan det ’ses’? Eleverne vælger for det kommende skoleår P-fag. Eleverne undervises på mindre hold i de kreative fag: musik, håndarbejde, hjemkundskab, sløjd, billedkunst, drama, idræt. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? P-fagsordningen er løbende blevet evalueret i Pædagogisk Råd. Der udarbejdes hvert år informationsmateriale til elever og forældre. Eleverne har mulighed for at vælge forskellige P-fag i 1. og 2. semester. Vidste du at …. …Boldesager Skole nu er blevet renoveret for 34 millioner kr. En skole oprindelig bygget i 1922 fremstår nu som en flot moderne fremtidssikret 2-sporet skole. 29 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Den inkluderende skole” Indsatsområdet har klare og sammenhængende mål, handleplan og evaluering. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Særligt arbejdsgruppens kommissorium er klart og omfattende beskrevet, mens det med fordel kan uddybes, hvordan arbejdsgruppen skal arbejde for at løse kommissoriet. Indsatsområdet ”Læringsmiljøet inde og ude” Indsatsområdet har klar og sammenhængende mål, handleplan og evalueringsplan. Skolen kan med fordel forfine evalueringen, så den mere specifikt retter sig mod indsatsområdets mål som supplement til APV og UMV. Karakterer Karaktererne er generelt noget højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Geografi, Historie og Matematiske færdigheder hvor karakteren er mere end 1,3 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Fysik/Kemi, hvor karakteren er 1,1 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Boldesager Skole Høje karakterer Mange undervisningstimer Lave udgifter til undervisningsmidler Lave udgifter til kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 30 Bryndum Skole Indsatsområde: Lektier Mål for indsatsområdet. At undersøge og afdække holdninger og viden om lektier samt efterfølgende drøftelse. Deraf at kunne udlede en fælles tilgang og holdning på Bryndum Skole i forhold til lektier Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Der nedsættes et udvalg med ansvar for at afdække holdninger og forventninger til lektier ifht. elever, forældre og skolens pædagogiske medarbejdere. Der indsamles data som behandles, så der kan udledes generelle konklusioner og handlingspunkter til videre drøftelse. De indsamlede svar ifht. handleplanen drøftes og vurderes i såvel pædagogisk råd som med inddragelse af skolebestyrelsen. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Lektieudvalget har samlet resultater/kommentarer fra undersøgelsen i en rapport. Lektier drøftes i de forskellige pædagogiske sammenhænge på skolen. Skolens slutevaluering. Resultater. Det er lykkedes af få indsamlet brugbare data (holdninger og forventninger). Nåede vi målene? Det er lykkedes at udlede generelle betragtninger til senere drøftelse. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Den konkrete drøftelse i pædagogisk råd og skolebestyrelsen vil foregå i skoleåret 2009-2010. 31 Indsatsområde: Specialpædagogisk bistand Mål for indsatsområdet. At skabe et forum af kompetente undervisere, der står inde for, at ethvert barn på Bryndum Skole får et både nødvendigt og tilstrækkeligt tilbud, når det har faglige og tilpasningsmæssige vanskeligheder. (Var også indsatsområde i 2007-2008) At skabe sammenhæng mellem SU og den almindelige undervisning. At indsatsen sker med udgangspunkt i barnets behov og udviklingsmuligheder. At der skabes/sikres rummelighed på skolen. At gøre udnyttelsen og koordineringen af ressourcerne så effektiv som muligt At alle indsatsområder samles og koordineres. Skolens egen handleplan. To lærere på fuld tid i Centret med ansvar for den forebyggende specialundervisning. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) To lærere skal forestå den specialpædagogiske bistand i 3. – 5. klasserne. To lærere varetager AKT funktionerne på alle klassetrin To lærere til varetagelse af læsevejledningen. Holddannelse i overbygningen. Initiativer vedr. specialpædagogisk bistand i matematik. Skolens evalueringsplan. Projektet er iværksat 1. august 2006. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? På fasemøder i ”indskoling, mellemtrin og overbygning” er der foretaget kvalitativ evaluering, der er fremlagt for arbejdsgruppen til yderligere drøftelse. Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Punkt 1-4 er opfyldt (dog er AKT-funktionen, punkt 4, fordelt på flere end 2 personer). Løbende evaluering i Centret. Der vil fortsat skulle evalueres såvel kvantitativt som kvalitativt på dette indsatsområde. Det sker dels gennem de kommunale læseprøver, interne prøver og test samt via kvalitative evalueringer (fasemøder etc.) Punkt 5 er i begrænset omfang implementeret Punkt 6 – en ansvarlig er udpeget til mellemtrin/overbygning Der er etableret flere tiltag til hjælp for elever i AKT-vanskeligheder. Ressourceanvendelsen ifht. støttetimer er gjort mere fleksibel, da timerne fordeles/prioriteres via Centermøder, og tildeles i kortere perioder end et skoleår. Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Der foreligger ikke en afsluttende evaluering. Området er særdeles omfattende, og svært at afgrænse. De elever der er startet med den intensive indsats i skolestarten skal op i 3. - 4. klasse, før vi kan se, om indsatsen giver positivt resultat. Det er nu ved at være aktuelt, og eksempelvis skolens læseresultater er flotte. 32 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Bryndum Skole ønsker at være et godt sted at lære og et godt sted at være. Skolens styrker er et højt fagligt niveau i undervisningen med stor opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel i tæt samarbejde med forældrene. Bryndum Skole er meget bevidst om det udvidede sundhedsbegreb. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Fagligt viser blandt andet skolens læseprøver, at det faglige niveau er højt. I dagligdagen vægtes leg og bevægelse Fagligt – er der arbejdet meget målrettet med ”tidlig indsats” i forhold til elevens udbytte af undervisningen og trivsel. I forhold til trivsel har der været fokus på idræt, leg og bevægelse samt ”Takt og Tone”, der fokuserer på vores omgangsformer og rum for hinanden. Afsat 2 fuldtidsstillinger til ”tidlig indsats” i forhold til dansk/læsning. Der er arbejdet mod større fleksibilitet i den støttende undervisning på alle klassetrin. Fortsat arbejdet med ”takt og tone”, der fokuserer på elevernes medansvar. 33 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Lektier” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Sammenhængen mellem mål, handlinger og evaluering er præget af systematik. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Indsatsområdet ”Specialpædagogisk bistand” Indsatsområdet er omfattende. Målene er ambitiøse, og der er tegn på, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel konkretisere sammenhængen mellem mål og handlinger, dvs sandsynliggøre at handlingerne fører til de opstillede mål. Karakterer Karaktererne er generelt lidt under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Fysik/Kemi, hvor karakteren er 1,4 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Engelsk og Historie, hvor karakteren er mere end 1,2 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Bryndum Skole Høj undervisningsandel Få PC’er i.fht. elever Lave udgifter til kompetenceudvikling Lavt socialt indeks ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 34 Danmarksgades Skole Indsatsområde: Udeskole Mål for indsatsområdet. Fokus på Udeskole med afsæt i Vision for læringsmiljø inde og ude Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Medarbejderne anvender læringsmiljøer, der tilgodeser mange måder at lære på Medarbejderne inddrager skoletjenestens tilbud Medarbejderne inddrager det omgivende samfunds natur- og kulturtilbud Ledelsen indgår aktivt i pædagogisk sparring Ledelsen skaber rum og er med til at sikre rammer for læringsmiljøer Skolebestyrelsen og alle forældreråd på skolen får kendskab til og støtter skolens udeskoleprojekt Der planlægges fælles udeskoleuge i uge 18 for helhedsskolen i samarbejde med PU og skoletjenesten Intern videndeling – dele gode ideer/viden med hinanden løbende bl.a. på skolens intranet Igangsættelse af udviklingsgrupper i samarbejde med PU og skoletjenesten Skolens udeskoleudviklingsgruppe planlægger evalueringen i detaljer Evaluering på målene Evaluering på handleplaner i efteråret 2009 Udeskole er et punkt i PLUS-samtalen Fælles udeskoleuge evalueres i helhedsskolen i august 2009 Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Flittig brug af kolonihaven til undervisning Flere og flere henlægger undervisningen uden for skolens rammer Som sundhedsfremmende skole udvikler/beskriver vi faget Sundhed, bevægelse og udeliv i helhedsskolen både i 2008/09 og i 2009/10 Nye læringsmiljøer udvikles Der er aftalt foreløbig evaluering på projektet i foråret 2010 35 Indsatsområde: Læsning i alle fag på alle klassetrin Mål for indsatsområdet. Danmarksgades Skole skal være en ”Læsefremmende skole”, hvor læsning er en central og synlig del af skolens hverdag for elever, forældre og medarbejdere. Skolens egen handleplan. Læseprojekt (2. og 3. årgang) IT som værktøj i forbindelse med læsning Forældreinformation (herunder oplæg på forældremøde i 1. klasserne samt ved forældrerådenes fællesmøde) Læsevejlederne deltager i skole-hjem samtaler efter behov Løbende tests Højtlæsning (ældre elever læser højt for yngre i december måned, ”Julelæsning”) Læsebånd for alle skolens elever (undtagen 9. klassetrin) Klasselæsekonferencer (herunder vejledning af kolleger og gennemgang af børn med særlige behov ) Alle læsetiltag kommunikeres til skolens medarbejdere, børn og forældre via skolens lokale blad, besøg i klasser eller på Pædagogiske Rådsmøder Udvidet læseaftalen på biblioteket, så der nu arbejdes med ugentlige læsekontrakter fra 4. til 7. klassetrin. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Der evalueres i overensstemmelse med trinmål og slutmål på de enkelte klassetrin på klasse/læsekonferencerne Skolens læsebånd evalueres i efteråret 2009 Læselyst og øget udlån evalueres i forbindelse med Læsebånd Løbende test af forskellige klassetrin Afgangsprøver Foreløbige resultater og tegn: Gode læseprøve-resultater Hyppig brug af læsevejlederen Læsevejlederne mærker større interesse for læsning generelt både blandt ledelse, kolleger, børn og forældre Læsevejlederne er selv blevet mere synlige Alle medarbejdere er godt på vej med indsatsområdet ”Læsning i alle fag på alle klassetrin” Skolen opnår gode læseresultater ved de kommunale læsetests Da mange af de nævnte initiativer og mål stadig er under gennemførelse, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at slutevaluere. Det er en løbende proces. En slutevaluering på ovenstående mål og handlinger forventes ved slutningen af skoleåret 2009/2010 36 Skolens styrke(r) På Danmarksgades Skole udvikles mange dygtige læsere Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Det fremgår af de kommunale læsetest fra de seneste år samt af afgangsprøvekaraktererne i læseprøven Der er tradition for høj faglighed og et særligt fokus på læsning på Danmarksgades Skole - herunder et mangeårigt læseprojekt på 2. og 3. klassetrin Se venligst skolens indsatsområde og handleplan for læsning ovenfor Vidste du at … …Alle elever i helhedsskolen på Danmarksgades Skole har faget Sundhed …Alle hjem med barn i 1. klasse tilbydes hjemmebesøg 37 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Udeskole” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Både handleplan og evalueringsplan er omfattende. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel konkretisere, hvad der skal til for at målene er nået. Indsatsområdet ”Læsning i alle fag på alle klassetrin” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Indsatsområdet er desuden omfattende. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Karakterer Karaktererne er generelt noget højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Læsning, hvor karakteren er 2,3 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Dansk Orden, hvor karakteren er 2 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Danmarksgades Skole Stor del af eleverne i SFO Højt elevfravær Høje karakterer Få elever for hver lærer Få PC’er i.fht. elever Brugt mange penge på undervisningsmidler Højt socialt indeks ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne 38 Darum Skole Indsatsområde: Helhedsskole Mål for indsatsområdet. Overordnet, at vi fortsætter de gode erfaringer med Helhedsskolen, sådan som vi har arbejdet med den de sidste 4 år. At børnene gives gode muligheder for aktivt at kunne udvikle deres intellektuelle, praktisk-musiske, motoriske, personlige og sociale kompetencer. At eleverne får tid til fordybelse At det pædagogiske personale gennem et nyttigt samarbejde bevidst arbejder med elevernes læring og udvikling Skolens egen handleplan. At vi tilrettelægger en afvekslende skoledag med udgangspunkt i vores viden om læringsstile (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) At vi i skoleårets planlægning aktivt medtænker brugen af ”verden udenfor”, eksempelvis via ture ud af huset, deltagelse i diverse arrangementer samt besøg af gæster udefra. At vi holder teammøder, hvor både lærere og pædagoger deltager for gennem et tæt samarbejde at sikre helhed og kontinuitet omkring arbejdet med klassen og den enkelte elev i klassen. At vi ser værdi i et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolens evalueringsplan. Vi drøfter jævnligt i vore klasseteam muligheder og struktur for helhedsskolen. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Pædagogisk Udvalg er styregruppe for evaluering af Helhedsskolen via Tegn og foreløbige resultater Pædagogerne udarbejder og gennemfører selvstændige projekter og forløb over tid, eksempelvis udeskole og social træning. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Evaluering i pædagogisk råd Inddragelse af skolebestyrelsen Der er opbygget et velfungerende team-samarbejde mellem lærere og pædagoger. Pædagogerne inddrages konstruktivt i det tværfaglige samarbejde med lærerne f.eks. i studieuger og emnearbejder. Samarbejdet giver eleverne god mulighed for fordybelse. Skolen har prioriteret muligheden for aktiviteter ud af huset. Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Målene er opfyldt og initiativerne er integreret som en naturlig del af hverdagen og arbejdet i Helhedsskolen. 39 Indsatsområde: Evaluering Mål for indsatsområdet. At Darum Skole over de kommende år får udviklet en brugbar og nyttig evalueringskultur samt udarbejdet en strategi for evaluering. Skolens egen handleplan. At ledelse samt mindst én nøgleperson deltager i REFLEKS 2. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) At arbejdet med afprøvning af forskellige evalueringsmetoder fortsætter eksempelvis portfolio og logbog. At vi fortsætter evalueringen af arbejdet omkring elevplaner. At vi inden sommerferien præsenterer portfolio som fælles evalueringsmetode. At vi inden sommerferien evaluerer arbejdet med Elevplaner med henblik på endelig fastlæggelse af metode/skabelon. Skolens evalueringsplan. Der er i de enkelte klasseteam arbejdet med evaluering og afprøvning af forskellige metoder. Hvordan vil/har vi evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Vi har deltaget i REFLEKS 2. Flere har deltaget i kursus om portfolio og på forskelligt niveau inddraget det i evalueringen af undervisningen. Flere har benyttet portfolio som dokumentationsmateriale i forbindelse med skole-hjemsamtaler. Der har været en indbyrdes erfaringsudveksling og en formidling fra lærerne som har deltaget i kursus omkring portfolio. Formidlingen har fundet sted på pædagogiske rådsmøder. Skolen har igennem de sidste 3 år arbejdet systematisk med brugen af elevplaner, og arbejder nu på den endelige form gældende for Darum Skole. Arbejdet forventes færdiggjort august 2009, og efterfølgende tages i brug i skoleåret 2009/10 Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Elevplaner er en integreret del af undervisningen. Skolen udvikler stadigvæk på brugen af portfolio, og på at få portfolio integreret som en naturlig del af lærernes arbejde med evaluering. 40 Skolens styrke(r) Samarbejde og tryghed. Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Der er stort fremmøde og opbakning til forældremøder og klassearrangementer Skolens størrelse gør, at alle elever kender hinanden. Det gør skolen til et trygt miljø at færdes i. Meget nært samarbejde med lokalsamfundet eksempelvis Idrætsforeningen, FDF og Kirken. Det nære samarbejde mellem børnehave og skole skaber en tryg overgang for børnene ved skolestart. Skolens placering nær skov, vadehav og åbent land i øvrigt giver gode muligheder i undervisningen. Der er en god omgangstone på skolen. Hvordan kan det ’ses’? Der et stort fremmøde til alle arrangementer på skolen. Der er altid en god stemning og megen snak. Præsten og øvrige personer fra lokalsamfundet kommer på skolen som en naturlig del. Eleverne er vant til at arbejde sammen på tværs af årgange. Børnehaven tager del i skolens liv eksempelvis idrætsdage, skolekomedie, juleafslutning, børne-centerdag mm. Nærområdet bruges tit i undervisningen. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Skolebestyrelsen har udarbejdet en kontaktforældre-mappe til vejledning af kontaktforældrene i deres arbejde for at højne niveauet af skole/hjem samarbejdet. Der er lagt vægt på forebyggende arbejde for at fremme trivslen blandt forældre og børn – samt klassens trivsel. Skolebestyrelsen har ved samtlige forældremøder deltaget med indlæg om trivsel og for at forebygge mobning. Der er i alle klasser blevet arbejdet med trivsel og omgangstone. Der er igennem mange år arbejdet med Børnecenter tanken. Der er arbejdet med at skabe trygge overgange og kontinuitet i børnenes hverdag. Indsats i 2008/2009 -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Der er gjort det samme som hidtil med udgangspunkt i god og tydelig kommunikation. 41 Vidste du …at Darum Skole og børnehave har de bedste udearealer i form af legeplads, boldbaner, skov, mark og vadehav indenfor cykelafstand, og at det bruges flittigt i alle sammenhænge? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Helhedsskole” Der er god sammenhæng mellem mål handlinger og evaluering. Både områdets målsætning og handleplan er omfattende, og der er tydelige tegn på, at skolen har nået sine mål. Skolen kan med fordel tydeliggøre, hvad der er særligt for dette indsatsområde og for dette skoleår. Eksempelvis uddybe på hvilken måde udvikling af elevernes kompetencer og personalets samarbejde adskiller sig fra sædvanlig omhu på området. Indsatsområdet ”Evaluering” Der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Nogle handlinger, tegn og resultater fremstår klare, mens andre med fordel kan konkretiseres for større overblik. Det fremstår klart, hvad skolen har opnået, og hvad der skal arbejdes videre med. Det fremgår ikke om skolen opfatter områderne som skolepolitiske indsatsområder. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Darum Skole Stor del af eleverne i SFO Lavt elevfravær Mange elever for hver lærer 42 Egekratskolen Indsatsområde: Udespecialskole Mål for indsatsområdet. At få etableret en ny specialpædagogisk foranstaltning i Esbjerg kommune Skolens egen handleplan. Arbejdsgruppe bestående af DUS, PPR og skolen arbejdede med skolens nye koncept for en specialudeskole efteråret 2008. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Arbejdet stoppede januar 2009, da det ikke viste sig muligt at finansiere et nyt projekt. Skolens evalueringsplan. Et nyt koncept for en Specialudeskole præsenteret og drøftet i pædagogisk råd og i skolebestyrelsen Projektet taget op igen i DUS efteråret 2009. Resultatet af overvejelserne i DUS var, at finansiering stadig ikke var mulig. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Der er udarbejdet et fuldt færdigt koncept for en ny socialpædagogforanstaltning. Konceptet kan rekvireres hos os. Nåede vi målene? Arbejdsgruppen på skolen har fået stor og ny indsigt/faglig viden i processen. Den faglige opkvalificering har selvsagt også haft en positiv afsmitning i det daglige på nomalundervisningsområdet. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Vidste du at …. .. udebørn er sunde børn, så derfor flytter vi dele af skoledagen ud i lokalområdet. …alle vore elever er hver uge i udeskolen. En anderledes læring, hvor der er plads til faglig fordybelse, nysgerrighed, oplevelser, udfoldelse, fantasi og leg. 43 Skolens styrke(r) Udepædagogik Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Kan ses på elevernes ugeskemaer, idet alle klasserne deltager 3-4 timer ugentligt i vores udeskole året rundt. Kan ses i skolens publikationer. Kan også ses i skolens fysiske omgivelser – bålsteder, højbede, skovområde med skovhytte osv. Indsats over år Opstart 2006 Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Nedsættelse af arbejdsgruppe, kurser og udvikling af undervisningsmaterialer Indsats i 2008/2009 Fast udeskolekoordinator Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Der undervises i princippet i alle fag i vores udeskole 3-4 lektioner ugentligt Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Udespecialskole”. Indsatsområdet er klart målsat og selvom det endelige mål ikke er nået, er der resultater i form af udvikling af lærerkompetencer og undervisning. Skolen kunne med fordel uddybe hvorfor man ville etablere en ny specialpædagogisk foranstaltning. Det fremgår ikke, om skolen har haft et skolepolitisk indsatsområde. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Egekratskolen Lav klassekvotient Lavt elevfravær Lav undervisningsandel Få elever for hver lærer Mange PC’er i.fht. elever Brugt mange penge på undervisningsmidler Brugt mange penge på kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 44 Fourfeldtskolen Indsatsområde: Undervisningen Mål for indsatsområdet. Give eleverne optimale muligheder for læring gennem en styrkelse af den faglige læsning. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Læsningen er alle fags moder, derfor vil en målrettet læseindsats styrke elevernes læring i alle fag. Tiltag: Læsebånd for alle elever hver dag i 25 min. i 4 mdr. Læsetest hvert år for 1. - 8. årg. med efterfølgende vejledningsmøde med årgangens lærere og én af skolens læsevejledere. Læseskub for xx årg. Øget fokus på de store elevers læsekompetence. Internt kursus i faglig læsning for alle lærere Videreuddannelse af skolens to læsekonsulenter Skolens evalueringsplan. Følge elevernes resultater i de standardiserede læsetests Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t)? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Væsentlig forbedring af 4. årgangs læseresultater. 69 % af årgangen placerede sig i den øverste og næstøverste kategori af 7 mulige. Den fulde virkning af læseindsatsen bl.a. vil kunne aflæses i resultatet af 9. klasses læseprøve i år 2014. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? 45 Indsatsområde: Undervisningen Mål for indsatsområdet. En klar sammenhæng mellem de nye trinmål, årsplaner, løbende evaluering og elevplaner Skolens egen handleplan. Årsplaner for alle fag lægges på forældreintra senet 15.09. Interne kurser i den fortsatte udbygning af portfolio. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Interne lærerkurser i de nye trinmål og årsplanlægning med tilbud om skabeloner til planlægningen. Skolens evalueringsplan. Medarbejdersamtaler og teamsamtaler, hvor portfolio er et fast punkt. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t)? Årlig evaluering af indsatsen på pæd. råd. Tegn og foreløbige resultater Ved den årlige evaluering var der stadig en vis skepsis hos nogle medarbejdere i forhold til portfolio som evalueringsmetode, men overordnet tilfredshed med metoden. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Anvender portfolio på alle klassetrin Kvaliteten af årsplanerne er forbedret i løbet af det sidste år, men der stilles ingen formelle formkrav. Mål, årsplaner, løbende evaluering og elevplaner er forskellige sider af samme sag i løbet af 2011. Vidste du at …. …Fourfeldtskolen den 12. september 2009 har eksisteret i 40 år og kun haft 2 skoleinspektører i denne periode? 46 Skolens styrke(r) Fourfeldtskolens værdigrundlag kendes på ordene åbenhed, engagement, trivsel og faglighed. Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Hvordan kan det ’ses’? Værdiordene er primært skabt af skolebestyrelsen med pæd. råd som fødselshjælper. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? De enkelte klasser udarbejder egne værdiord, som ophænges i klassen underskrevet af elever, lærere og skoleinspektør. Indsats over år Medarbejdergruppen har udarbejdet ideer til implementering af værdiordene på elev-, forældre-, lærer/pædagog- og ledelsesniveau. Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Alle møder evalueres i forhold til værdiordene. Synliggørelse af skolens værdigrundlag: Flag med skolens profil og værdiord Vinduer ved skolens hovedindgange påmales værdiord Visitkort med logo, værdiord, tlf.nr. og e-mail Folder til nye elever med værdiord 47 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Undervisningen – faglig læsning” Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan. Evalueringsplanen er omfattende med test i alle klasser hvert år. Der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evalueringsplan, men skolen kunne med fordel tydeliggøre denne sammenhæng ved at konkretisere, hvori indsatsområdets kerne ”faglig læsning” og evaluering af denne, adskiller sig fra andre læseindsatser og evaluering. Indsatsområdet ”Undervisningen – sammenhæng ml. trinmål, årsplan m.m.” Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan. Særligt portfolio er omfattende både mht. handlinger og evalueringsplan. Såfremt portfolio i særlig grad skal ’binde’ trinmål, årsplaner og elevplaner sammen, er der god sammenhæng i indsatsområdets mål, handlinger og evalueringsplan. Men skolen kan med fordel beskrive dette tydeligere. Karakterer Karaktererne er generelt tæt på landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Dansk Læsning og Retskrivning, hvor karakteren er ca. 0,9 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Dansk Orden og Skriftlig fremstilling, hvor karakteren er mere end en karakter lavere end landsgennemsnittet I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Fourfeldtskolen Høj klassekvotient Lav undervisningsandel Mange elever for hver lærer Få undervisningstimer ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne 48 Gredstedbro Skole Indsatsområde: Helhedsskolen Mål for indsatsområdet. At være klar til at starte helhedsskole pr. 1/8 2008, herunder at have formuleret værdier og strategier til implementering af disse værdier. Skolens egen handleplan. Skolen har en løbende plan for indførelse af helhedsskolen. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolebestyrelsens godkendelse af principper og indhold. Samarbejdsmøder mellem Helhedsskolen og SFO. Endelig planlægning vedr. personale, indhold og organisation. Skolens evalueringsplan. Skolen har gennemført en spørgeundersøgelse vedrørende det første år med Helhedsskole vedr.: Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Hvordan personalet har oplevet det og Tegn og foreløbige resultater Eleverne er generelt blevet glade for helhedsskolen. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? hvordan har eleverne oplevet det. I starten oplevede eleverne, at dagene var lange. Personalet har været glade for ordningen, men synes også det har været hårdt i perioder. Vi nåede at være klar til start med helhedsskolen pr. 1. august 2008. Værdier og handleplaner blev formuleret og ført ud i livet. En del af handleplanerne og organisationen er for det nye skoleår blevet revurderet, så indhold og placering på dagen er ændret. Indhold kører som valgmuligheder og aktiviteterne er primært placeret over middag. Skolefusionen fra 3 til 1, indførelse af faseskolen, opstart af helhedsskolen og byggeri, der vil strække sig fra 2009 til 2011 har sat og vil fortsat sætte sit stærke præg på skolens dagligdag. Skolens elever og personale klarer forvandlingen fantastisk godt. 49 Indsatsområde: Projektplan for udvikling af evalueringskultur på Gredstedbro skole Mål for indsatsområdet. At kvalificere undervisningen og elevens læring At øge elevens ansvar og engagement At øge elevens selvindsigt og selvværd At opnå enighed hos elev og lærer om undervisningens mål Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Hver af de tre faser indskoling, mellemtrin og udskoling beslutter sig for evalueringsformer, der passer til elevernes alder og udviklingstrin og opfylder målet. Hver fase beskriver sine egne evalueringsformer (efterår 2008) Evalueringsformerne skrives ind i klassens udviklingsplan(skoleåret 2008/09) Ledelsen følger op på evalueringskulturen i teamsamtaler(skoleåret 2008/09) Alle klasser har i deres årsplaner beskrevet, hvordan de vil evaluere udvalgte undervisningsforløb. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Det var målet, at alle klasser blev tilbudt en klasseteamsamtale. Det blev ikke nået i forårstravlheden. Disse samtaler gennemføres i efteråret 2009. Disse samtaler vil fremover foregå som en fortløbende proces uafhængig af skoleår. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? 50 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Gredstedbro Skole er kendt for at være anerkendende og imødekommende for alle, men ikke over for alt! Gredstedbro Skole lægger stor vægt på elevernes faglige udbytte og fysiske udfoldelse. Gredstedbro Skole lægger stor vægt på at delagtiggøre forældrene i et aktivt forældresamarbejde. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? At alle elever oplever skolen som et godt sted at være. Der tilbydes eleverne mange motionstimer og gode frikvartersaktiviteter. Forældrene inddrages aktivt i tilrettelæggelsen i skolehjemsamarbejdet. Indsats over år Vi har gennem årene haft fokus på relationsarbejdet. Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Flere timer med fysisk aktivitet. Etablere faciliteter for fysisk aktivitet. Der holdes særlige møder med klasseforældrerådene. Forældre inddrages i det praktiske arbejde med udvidelse af lege/aktivitetsfaciliteter. Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Ved fortsat at leve op til skolens målsætning meget konkret. Alle nytilkomne elever/forældre skal først til en samtale og indgå kontrakt med leder og lærer, inden eleven kan starte på skolen. Forældrearbejdet intensiveres via nyformulering af målsætningen for området. Vidste du at …. …alle nytilkomne elever/forældre skal til en samtale og indgå kontrakt med leder og lærer, inden eleven kan starte på skolen! 51 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Projektplan for udvikling af evalueringskultur” Indsatsområdet er omfattende, klart beskrevet og med god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på, at skolen er på rette vej, men slutevalueringen måtte udskydes. Skolen kan med fordel i handleplan og evalueringsplan uddybe, hvad der skal til for at vurdere om evalueringsformer opfylder målet eller ikke opfylder målet. Indsatsområdet ”Helhedsskole” Indsatsområdet er tilsyneladende omfattende evalueret, og der er reageret på evalueringen. Skolen kan med fordel lave mere systematik, uddybning og konkretisering i beskrivelsen af indsatsområdet. For eksempel er det uklart, hvilke mål og handlinger der skulle realiseres i skoleåret 2008/2009. Karakterer Karaktererne er generelt noget højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Dansk Mundtligt, hvor karakteren er 2,3 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Retskrivning, hvor karakteren er 0,8 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Gredstedbro Skole Høje karakterer Høj undervisningsandel Få undervisningstimer ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne 52 Guldager Skole Indsatsområde: Inklusion Mål for indsatsområdet. Målet er at skabe bedre inklusion Skolens egen handleplan. Guldager Skole har med opstart medio 2008 indgået en 3-årig aftale med Professionshøjskolen University College Nordjylland om anvendelse af LP-modellen. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Opfølgning på resultaterne af D.C.U.M.’s Termometerundersøgelser LP-modellens kortlægningsundersøgelser Øget fokus på området hos Eleverne Personalet Forældrene I skoleåret 2009/10 fortsættes der med indsatsområdet, og der laves nye undersøgelser ved hjælp af: D.C.U.M.’s Termometerundersøgelser LP-modellens kortlægningsundersøgelser Vidste du at …. …Guldager Skole er kendetegnet ved anerkendelse, gensidig tillid og respekt? 53 Skolens styrke(r) Guldager Skole er kendetegnet ved Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. et ”alle kender alle”-miljø et godt forældresamarbejde et godt arbejdsmiljø Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Ad 1): Ved observation af miljøet Ad 2): God opbakning ved diverse arrangementer og en høj møde frekvens Ad 3): Jfr. resultatet af undersøgelsen ”Danmarks bedste arbejdsplads for mig” med en svarprocent på 100. Indsats over år - Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 - Et højt informationsniveau et anerkendende miljø samarbejde medinddragelse ved at sørge for, at der er ”kød” på de møder, der indkaldes til ved at fokusere på det positive Do. -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Inklusion” Der er god sammenhæng i beskrivelsen af indsatsområdet. Evalueringsplanen er klar og omfattende. Målet dækker tilsyneladende en tre års periode, og skolen kan med fordel uddybe mål, handlinger og resultater for skoleåret 2008/2009. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Guldager Skole Lavt elevfravær Mange PC’er i.fht. elever ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 54 Gørding Skole Indsatsområde: Gørding skole som Idrætsskole. Mål for indsatsområdet. At beskrive en model for implementering af Gørding skole som Idrætsskole. Skolens egen handleplan. En arbejdsgruppe med deltagelse af lærere og pædagoger har udarbejdet en model for implementering af Gørding skole som idrætsskole på 0. - 2. årgang i skoleåret 2009/10. Modellen er fremlagt til drøftelse og beslutning i skolens relevante fora. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Arbejdsgruppen følger løbende processen med implementering i skoleåret 2009/10. Klasserne fra 0. – 2. årgang undervises i starten af dette skoleår efter arbejdsgruppens beskrivelser. Processen med beskrivelsen af modellen er færdig, og implementeringen af modellen er påbegyndt med starten af dette skoleår. I løbet af skoleåret følger arbejdsgruppen op på effekten af indsatsen. 55 Vidste du at …. …Gørding skoles madordning hver dag kan levere en varm ret til max. 18 kr? Skolens styrke(r) …at alle klasser har mulighed for at brug vores En velfungerende ”Helhedsskole”,”udeskole” i Lourup? Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. (Indskoling) herunder udskudt klassedannelse for 0. klasserne. 0. klasserne dannes først omkring efterårsferien. Der er et velfungerende samarbejde mellem pædagogerne og lærerne. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Forældre og børn oplever en bedre overgang mellem skole og SFO. Personalet oplever at klasserne er blevet mere harmoniske. Der er blevet mere tid og ro i klasserne. Dokumentation findes på skolens hjemmeside, referater fra pædagogiske rådsmøder, indskolingsmøder og forældremøder Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Inden starten på ”Helhedsskole” var der nedsat en arbejdsgruppe, der blev afholdt pædagogisk weekend om temaet, Gørding skole startede med ”Helhedsskole” i 2000, der er afsat tid til samarbejde i klasseteam, årgangsteam og årgangsteam for lærere og pædagoger, fælles forældremøder og klassemøder, SFO lederen er ledelsesrepræsentant i forhold til indskolingen, fælles lokaler, fælles personalefaciliteter etc. Der er i skoleåret 202008/09 desuden afsat ressourcer til en evaluering af ”Helhedskolen” blandt personalet. Resultatet af evalueringen forventes færdig medio september 56 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Gørding skole som idrætsskole” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Evalueringen viser, at skolen har nået skoleårets mål. Skolen kan med fordel uddybe, hvad man ønsker at få ud af at lave idrætsskole – også med henblik på evalueringen. Det fremgår ikke, hvilken del af skolepolitikken indsatsen hører under. Karakterer Karaktererne er generelt noget under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Retskrivning, hvor karakteren er 0,9 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Fysik/kemi, hvor karakteren er 2,3 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsenet har Gørding skole Høj klassekvotient Lille del af eleverne i SFO Lave karakterer Lav undervisningsandel Mange elever for hver lærer Mange undervisningstimer Lave udgifter til undervisningsmidler ”I forhold til…..” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerner. 57 Hjerting Skole Indsatsområde: Læringsmiljøer inde og ude Mål for indsatsområdet. Se Skolepolitikken 2008/09 side 11 Undervisningen foregår i miljøer, der styrker elevernes lyst til at eksperimentere, reflektere og tilegne sig viden og praktiske færdigheder. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Vi ønsker at skabe gode læringsmiljøer på skolen samt benytte lokalområdet, stranden, skoven samt skoletjenestens tilbud. Desuden vil vi have en sundhedspolitik, der indebærer mulighed for, at eleverne kan spise på skolen. Der udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering i 2009, så eleverne medinddrages i ansvaret omkring det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Skolen har en trivselserklæring siden 2007 med en antimobbeerklæring. Vi vil have særlig fokus på udskolingsområdet, især 8. & 9. klasse. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe i 2009/10 med det kommissorium, at det skal være attraktivt og udbytterigt at afslutte sin skolegang på Hjerting skole. Der vil blive foretaget en evaluering af udvalgets arbejde i slutningen af det kommende skoleår i pædagogisk råd samt i skolebestyrelsen. Opgørelse over klasseaktiviteter i efteråret 2008 samt 2009. Brugen af skoleintra/hjemmeside med fotos der dokumenterer, at vi er på vej. Udarbejdelse af elevernes undervisningsmiljø i 2009 samt en ny APV for medarbejderne i 2009. Medinddragelse af forældre og holdningsbearbejdelse af eleverne. Når processen er slut med udgangen af skoleåret 2009/10, foretages en samlet evaluering i elevråd, pædagogisk råd, medudvalg, samt i skolebestyrelsen. Desuden vil en trivselsundersøgelse kunne supplere den endelige vurdering samt være et udgangspunkt for forslag til nye tiltag, der kunne styrke læringsmiljøet. 58 Indsatsområde: Den Inkluderende Skole Mål for indsatsområdet. Se Skolepolitikken 2008/2011 side 13 Skolens egen handleplan. Skolens elever modtager som udgangspunkt et kvalificeret undervisningstilbud på egen skole. Skolens kultur og undervisning giver plads til forskellighed og plads til det enkelte barn. Trivsel, tryghed, omsorg og respekt er nøgleord i det daglige arbejde. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Ledelsens samarbejde/dialog med de forskellige ressourcepersoner, teamkoordinatorer og den enkelte lærer, elev/forældre giver mulighed for at evaluere inkluderingen på skolen. Ledelsens tilsyn med undervisningen giver mulighed for at komme i direkte dialog med den enkelte lærer omkring målene for inkludering og at få et kendskab til særlige behov samt indsatsområder. Undervisningen er præget af glæde og kendt struktur. Eleverne trives og udvikles og har indsigt og respekt for hinandens forskelligheder. Medarbejderne tager hensyn til børn med særlige behov, og at der udvises omsorg. Forældrene udviser åbenhed, tolerance, samarbejdsvilje og forståelse for inkludering frem for ekskludering. Medarbejderne oplever, at ledelsen og eksterne medarbejdere i kommunen er aktive medspillere og støtte. Årlig drøftelse og evaluering i skolens specialcenter med signaler videre til pædagogisk råd samt skolebestyrelsen. En drøftelse af den fortsatte udvikling og tilpasning af den pædagogiske praksis, så flest mulige børn undervises med udgangspunkt i den almindelige klasse. I skoleåret 2008/09 har vi kunnet inkludere samtlige elever. 59 Skolens styrke(r) Fokus på elevernes faglighed, udvikling og trivsel. Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Det er værdifuldt, at børnene møder omsorg og respekt, føler sig trygge, udvikler sig i et sundt miljø, og at de oplever voksne, der vil børnene deres bedste. Et skole-hjemsamarbejde i gensidig tillid og respekt, og at såvel personale, forældre som elever påtager sig et ansvar for elevernes udbytte af undervisningen. Hvordan kan det ’ses’? I den daglige kontakt mellem børn og voksne. Trivselsundersøgelse årligt på 4. og 7. årgang. Elevernes undervisningsmiljøvurdering (foråret 2009). APV-undersøgelse for skolens ansatte (foråret 2009). Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Lærernes teamsamarbejde er udbygget og styrket. Vægt på vigtigheden af et godt arbejdsmiljø og dermed trivsel for alle ansatte. Skolen er fra 2009 desuden en sundhedsfremmende skole og dermed fokus på trivsel, alsidig personlig udvikling, livskvalitet, livsstil, kost og motion. I skoleåret 2008/09 har skolen haft fokus på INKLUSION og elevernes LÆRINGSMILJØ. Desuden har vi i skoleåret 2008/09 og tidligere arbejdet på at Hjerting skole er en sundhedsfremmende skole. Vi er nu klar med det sidste tiltag i form af en sundhedspolitik fra skoleåret 2009/10. Vidste du, at …. …Hjerting søgte om at få en skole før skoleloven af 1739. Alt tyder på, at Hjerting skole dermed kunne åbne sine døre for ungdommen helt tilbage i 1726. 60 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Den inkluderende skole” Indsatsområdet er sammenhængende beskrevet og målet er nået. Skolen kan med fordel tydeliggøre/konkretisere, hvordan der er arbejdet og evalueret på området. Indsatsområdet ”Læringsmiljøer ude og inde” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Særligt mål, tegn og evalueringsplanen er omfattende og viser, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel konkretisere handleplanen. Karakterer Karaktererne er generelt noget højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Kristendomskundskab og Engelsk, hvor karakteren er mere end 1,3 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Historie og Geografi, hvor karakteren alligevel er højere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Hjerting Skole Høje karakterer Lave udgifter til kompetenceudvikling Lavt socialt indeks ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 61 Kvaglundskolen Indsatsområde: Sundhed, tryghed og trivsel Mål for indsatsomr ådet. Mål: At der skabes rammer som sikrer at den enkelte elev har optimale muligheder for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Delmål: At alle elever er fysisk aktive hver dag At alle elever har mulighed for at få sund mad At alle elever anerkendes, lærer at indgå i fællesskabet og om nødvendigt at løse konflikter At udsatte børn og unge hjælpes tidligt så små bekymringer ikke bliver til store problemer Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Idrætsskole: Vi er udvalgt som en af skolens 5 idrætsskoler og har udarbejdet en særlig handleplan for at implementere, gennemføre og evaluere dette. Sund mad: Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til omlægning af vores kantine, således der vil blive et bedre og sundere tilbud, end det vi har nu. Alt efter behov vil vi også arbejde med indførelse af en morgenmadscafé Trivsel: Vi har nedsat en gruppe, der har ansvaret for elevernes trivsel, herunder elevrådene, uddannelse af legepatruljer samt forbedring af skolens udearealer. Respekt og selvværd: I helhedsskolen har indholdet i pædagogtimerne fokus på elevens alsidige, personlige udvikling, og der er udarbejdet læseplaner for 3 områder: mig og de andre, mig og bevægelse, mig og naturen. Pædagogerne i indskolingen er i gang med et kursusforløb omkring konflikthåndtering især for de tosprogede elever. Projektet er støttet af Integrationsministeriet og hedder ”Wolla, jeg smadrer dig”. P.t. får alle elever på 6. årgang et kursus i konflikthåndtering. 62 Der er elevmæglere for 0. – 4. årgang. 5. – 9. årgang kan henvende sig til skolens voksenmæglere. Det er tanken at der skal trækkes en rød tråd gennem de forskellige tiltag, således at alle børn og voksne på Kvaglundskolen hele tiden arbejder med respekt for hinanden, har en anerkendende tilgang til hinanden og løser egne konflikter på en konstruktiv måde. Tidlig indsats: Skolen har i samarbejde med familieafdelingen et projekt, der skal sikre tidlig indsats omkring udsatte børn og unge. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for dette. Projektet er 2-årigt. Skolens evaluerings plan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsomr ådet? Idrætsskole: Der er i forbindelse med projektbeskrivelsen udarbejdet en evalueringsplan. Sund mad: Gruppen udarbejder en evalueringsplan, hvor en tilfredshedsundersøgelse hos brugerne skal indgå. Projektet forventes tidligst klar til opstart i 2009/10 Trivsel: Der foretages løbende evaluering, og gruppen gennemfører i samarbejde med elevrådene en undervisningsmiljøvurdering, som ligeledes vil fungere som evaluering på diverse tiltag. Respekt og selvværd: Pædagogernes timer i helhedsskolen evalueres kort i indeværende skoleår og mere omfattende næste skoleår. Der er en arbejdsgruppe som står for dette og den vil løbende foretage evaluering og justering. Projektet omkring konfliktløsning for 2-sprogede er toårigt. Der er udarbejdet en evalueringsplan, hvori der indgår ekstern evaluering. Elevmægling, voksenmægling og konflikthåndteringskurser evalueres løbende. Tidlig indsats: I forbindelse med projektbeskrivelsen er der udarbejdet en evalueringsplan, hvori der indgår ekstern evaluering midtvejs og til slut. Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Da de fleste områder først er startet op efter sommerferien 2008, er der ikke foretaget egentlig vurdering af indsatsen endnu. Dog har elevmægling og konflikthåndteringskurser kørt i flere år, og her er der tydelige tegn på, at det virker. Der er mange tilkendegivelser fra både elever og forældre om, at elevmæglerne har en positiv indvirkning på frikvartererne. Vi kan ligeledes registrere, at flere konflikter bliver løst af eleverne selv eller med hjælp fra mæglere og dermed ikke optager undervisningstid i timerne. Elevernes undervisningsmiljøvurdering er gennemført med et rigtig fint resultat. Bl.a. kan nævnes, at langt de fleste elever føler sig trygge på skolen. Der blev januar 2009 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i helhedskolen. Den viste gennemgående stor tilfredshed med indholdet i pædagogtimerne. Skolens slutevaluering. Da flere af de nævnte tiltag er flerårige, har det ikke være muligt allerede i 2008/09 at foretage en slutevaluering. 63 Skolens styrke(r) Inklusion og Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. konflikthåndtering Fx det kreative, forældresamarbejde, faglighed bl.a. Kvaglundskolen udmærker sig på mange områder, men vi er især gode til inklusion og konflikthåndtering Hvordan kan det ’ses’? Vi formår i udpræget grad at inkludere alle elever helt eller delvist. Vi har et meget veludbygget AKT* system og supp./spec.* system, der støtter op normalundervisningen. Dette gør tilsammen, at inklusion bredt defineret lykkes på vores skole. Vi arbejder målrettet med konflikthåndtering blandt eleverne, bl.a. er vores elevmæglere en stor succes, og samlet betyder det, at vi på trods af, at vores skole har et meget blandet elevgrundlag, kan konstatere, at konflikter som oftest løses på en konstruktiv måde. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? *AKT = adfærd – kontakt – trivsel *Supp./spec. = supplerende dansk undervisning og specialundervisning Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? En netop afsluttet elevundervisningsmiljøvurdering peger på succes, idet meget få elever føler sig mobbet, langt de fleste føler sig forstået af deres lærere, og at de bliver undervist på en måde, som tager hensyn til deres individuelle behov. Der er arbejdet målrettet både med inklusionsstrategier og handleplaner for området. AKT og supp./spec. undervisning er løbende evalueret, og der er iværksat nye tiltag for hele tiden at optimere indsatsen. Konflikthåndteringskurser og uddannelse af elevmæglere er en løbende proces. Senest er et projekt omkring konfliktløsning i helhedsskolen startet op, og elevmæglerne udvider deres indsats til også at omfatte legepatruljer. Vi har ansat en afdelingsleder til at varetage koordinationen af AKT og supp./spec.uv., for derved at sikre, at den enkelte elev hele tiden får det rigtige tilbud, samt at sikre udvikling på området. Desuden er al AKT samlet på et område i skolen, og er derved en integreret del af normalskolen. 64 Vidste du …. …at konflikter der vedrører nationalitet er yderst sjældne på Kvaglundskolen trods 42% to-sprogede elever? …at Kvaglundskolen har dejligt store klasselokaler på 80 – 100 kvadratmeter? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Sundhed, tryghed og trivsel” Indsatsområdet har meget omfattende og sammenhængende målsætning, handleplaner og evaluering. Beskrivelsen af indsatsområdet er klart undtagen målsætningen, men eftersom omfattende evalueringsplaner er lag,t må det formodes, at heri findes konkretiseret angivelse af, hvad der skal til, for at målet er nået. Karakterer Karaktererne er generelt noget under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Kristendomskundskab, hvor karakteren er 0,8 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Matematiske færdigheder, hvor karakteren er 2,5 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Kvaglundskolen Højt elevfravær Mange aflyste lektioner Lave karakterer Højt socialt indeks ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 65 Nordre Skole Indsatsområde: Kompetenceudvikling Mål for indsatsområdet. Det pædagogiske personale: Arbejder med planlægning, koordinering og evaluering af den daglige undervisning både individuelt og i teams Samarbejder med ledelsen om løbende at lære nyt, udvikle nye kompetencer og at dygtiggøre sig Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Obligatoriske udviklingsplaner med målsætning og evaluering inden for alle fag/årgange Gør brug af vejledere og konsulenter Fælles og individuel opkvalificering via relevante kurser/efteruddannelser og pædagogiske arrangementer. Videndeling PLUS-samtaler Rundgang med opfølgningssamtale Udviklingsplaner med målsætning og evaluering inden for alle fag/årgange Anvendelse af portfolio Stor motivation blandt medarbejderne for pædagogisk udvikling Den enkelte medarbejders kompetenceudvikling evalueres ved PLUS-samtalen Dokumenteret høj faglighed og fokus på elevernes alsidige, personlige udvikling Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? 66 Vidste du at …. ...Nordre Skole hvert år har en Nordre-For-Alledag, hvor vi arbejder med trivsel, samvær og nærvær. Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Hvordan kan det ’ses’? Udvikling, videre uddannelse og kontinuerlig igangsættelse af nye pædagogiske tiltag Stor søgning på kurser, udvalg og pædagogisk arbejde. Både faglig og personlig opkvalificering Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Tiltag i form af fælles pædagogiske kurser Økonomisk støtte til personlige efteruddannelser Udvidet samarbejde med PU Cooperativ learning, aktionslæring Førleder kurser og personlig diplom uddannelse Den værdsættende samtale 67 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Kompetenceudvikling” Indsatsområdet har omfattende og sammenhængende mål, handleplaner og evaluering. Særligt elementet udviklingsplaner er beskrevet konkret og klart, mens andre dele med fordel kan konkretiseres. Karakterer Karaktererne er generelt lidt højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Retskrivning og Kristendomskundskab, hvor karakteren er mere end en hel karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Historie og Biologi, hvor karakteren er mere end en hel karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Nordre Skole Høj klassekvotient Stor del af eleverne i SFO Få aflyste lektioner Lave udgifter til undervisningsmidler ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne 68 Nordvangskolen Indsatsområde: Inklusion Mål for indsatsområdet. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. På baggrund af kommissorium har en arbejdsgruppe ved interviewmetoden udarbejdet oplæg til inklusionsstrategi for Nordvangskolen. Pæd.råd har ligeledes besvaret de Qvourtropske 5 sætninger. Den endelige startegiplan vedtaget i SB vil udgøre evalueringen. Oplæg til drøftelse i Pæd.råd – svar på inklusionsspørgsmål. Se punktet evalueringsplan Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Vidste du, at .. på Nordvangskolen bliver eleverne på flere årgange undervist i udeskole på hele skoledage og at vi på Nordvangskolen har vores eget ”stryge orkester”. 69 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Ideerne om indretning af læringsrum, undervisningsdifferentiering og skolepædagog Indretningen især i blokken for skolestart. Undervisningsdifferentiering INKA på 7. og 8. årgang og skolepædagogen som indsats i AKT – elever med særlige behov. - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Afsat lærerressourcer og økonomi til indretning af læringsmiljøer, timer til INKA og fastholdelse af skolepædagog. Indsats i 2008/2009 Fokus på inklusionsstrategi og udarbejdelse af denne. -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Inklusion” Der er udarbejdet oplæg til strategiplan, der behandles i relevante fora. Beskrivelsen af indsatsområdet er meget kort og kan med fordel uddybes og konkretiseres. Karakterer Karaktererne er generelt noget højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Restskrivning og Matematik Problemløsning, hvor karakteren er ca. 2 karakter højere end landsgennemsnittet. Det eneste sted, det ser dårligt ud, er i Fysik/Kemi, hvor karakteren er ca. 1,5 karakter lavere end landsgennemsnittet I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Nordvangskolen Mange aflyste lektioner Høje karakterer Få PC’er i.fht. elever Lave udgifter til undervisningsmidler ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne 70 Nørremarkskolen Indsatsområde: Den inkluderende skole. LP - modellen Mål for indsatsområdet. At skabe et hensigtsmæssigt læringsmiljø i skolen Skolens egen handleplan. Alle pædagogiske medarbejdere er i gang med et treårigt uddannelsesforløb i et forskningsprojekt med CVU-Nordjylland (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) I det kvalificerede teamsamarbejde arbejdes der med/ øves der på LP- modellen. Et to-timers møde hver 14. dag. Skolens evalueringsplan. Uddannelsesforløbet er slut med udløbet af skoleåret 2010-11. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Indtænker- og implementerer LP- modellen i den daglige interaktion i læringsmiljøet. Jævnlig kontakt med CVU-Nord.(Herunder oplæg til pædagogiske arrangementer) Jævnlig mødedeltagelse fra Kommunens Tovholder. (Skolepsykolog Anne Line Dam Hansen) Der evalueres løbende i teams Der evalueres løbende i Tovholdergruppen Der evalueres i PR i slutningen af skoleåret. Der evalueres i SB i slutningen af skoleåret. Hvert år laver CVU-Nord elektronisk spørgeskemaundersøgelse med fokus på elevers trivsel i skoledagen. Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Vi er på skolen begyndt at internalisere LP – modellen. Vi handler efter den i det daglige arbejde og tænker ubevidst LP i de daglige lærings- og adfærdsproblemer, der opstår. Vi har flere konkrete eksempler på gavnlig- og synlig effekt af arbejdet. Skolens slutevaluering. Resultater. Selve uddannelsesforløbet er slut med udgangen af skoleåret 2010-11. Nåede vi målene? Implementeringen er begyndt under uddannelsesforløbet, og evalueringen vil herefter være fortløbende, og en egentlig slutevaluering vil ikke foreligge, idet det også her er en vedvarende dynamisk proces. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? 71 Indsatsområde: Den Inkluderende Skole – Undervisning og Læring. KOMPAS Mål for indsatsområdet. At gøre NMS til en endnu bedre skole med en tydelig retning og pædagogisk profil Skolens egen handleplan. Gennem skoleåret 2008-09 har skolen på forarbejde af PU udarbejdet et pædagogisk projekt, KOMPAS, der gennem Klasseledelse, Omsorg, Metode, Personlighed, Anerkendelse og Struktur, styrker klasseledelse og professionelt udtryk med henblik på den Inkluderende Folkeskole. Pædagogikken skal implementeres i skoleåret 2009-10 (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Dokumentation gennem ledelsens ”Walk Through.” Lærertilkendegivelser Elevtilkendegivelser Spørgeskemaer for medarbejdere, elever og forældre. Det daglige læringsmiljø Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Vi er startet med det fællespædagogiske projekts udmøntning fra august 2009, og vores delmål for dette skoleår er: Projektbeskrivelsen kan ses på skolens hjemmeside. At metoden automatiseres og internaliseres af alle voksne og børn. At der er konstateret en effekt af indsatsen At projektet på baggrund af erfaringer og evalueringer er tilrettet og klar til fase 2 næste skoleår. Skolens slutevaluering. Resultater. Vi vil evaluere løbende, og en egentlig slutevaluering vil ikke foreligge, idet det er en fortløbende, dynamisk proces. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Vidste du at …. …alle børn på Nørremarkskolen hver morgen deltager i 20 minutters morgenmotion hvor de løber eller går en tur omkring skolen, afsluttende med et stykke frugt og lidt at drikke. 72 Skolens styrke(r) Integration af IT i undervisningen Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Nørremarkskolen har gennem en årrække brugt intranet. Fra skoleåret 2004-05 indførte vi KMD’s system, men efter en prøvetid på tre år, fandt vi systemet for omstændeligt og kom på Skoleintra-systemet. Det blev fuldt implementeret fra marts 2007 (personale- elev- og forældreintra) og fungerer nu som hovedkommunikation i både den interne- og eksterne kommunikation. Elevintra-delen bruges på alle plan i undervisningen. Skolen har udarbejdet en kommunikationspolitik, hvor IT har en central placering. Alle medarbejdere har som arbejdsredskab adgang til en bærbar computer, digitalkamera samt USB-stik. Vi har 12 smartboards, hvor de ni er installeret og bruges som det vigtigste formidlingsredskab i undervisningen, en dækning på 50%. Indsats over år - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Skolen har gennem mange år haft IT som indsatsområde. Personalet har været på kurser og ressourcepersoner er blevet uddannede som vejledere. Skolens maskinpark er hele tiden blevet vedligeholdt og udskiftet løbende. Vi har pt. 144 lærer- elev- og administrations PC’ere. Vi stræber mod fuld dækning af Smartboards i starten af skoleåret 2013-14. Holdt interne kurser. Udarbejdet kommunikationspolitik Suppleret maskinparken løbende 73 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Den inkluderende skole. LP-modellen ” Indsatsområdet er sammenhængende beskrevet og er omfattende. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Evalueringsplanen er omfattende derved, at der evalueres i mange fora, men skolen kan med fordel konkretisere, hvad og hvordan man vil evaluere. Indsatsområdet ”Den Inkluderende Skole – Undervisning og Læring. KOMPAS” Skolen har formuleret målsætning og projektbeskrivelse med klare fokuspunkter. Evalueringsplanen er omfattende. Beskrivelsen af indsatsområdet retter sig en del mod det nye skoleår, og derfor kan skolen med fordel uddybe, hvad der er gjort for at arbejdet med projektplanen i 2008/09 modsvarer de relevante udfordringer. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Nørremarkskolen Mange PC’er i.fht. elever Brugt mange penge på kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne 74 Præstegårdsskolen Indsatsområde: Undervisning – læseindsats Mål for indsatsområdet. At skolens elever på 3. årgang læser på niveau med Esbjerg Kommunes gennemsnit. Skolens egen handleplan. Tidlig læseindsats i børnehaveklassen ved læsevejlederen. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Tidlig læsehjælp (Reading Recovery) i første klasse. 24 ugers differentieret læseundervisning på små hold på både 2. og 3. årgang. Intensiv supplerende danskundervisning til 2-sprogede elever på 0.-3. årgang. Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Test på alle årgange. Møder mellem ledelse, læsevejleder, specialcenterformand , leder af 2-sprogscenter og de enkelte team. Tæt samarbejde med kommunal læsekonsulent. Resultaterne har været stigende igennem hele forløbet. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Målet er nået. Den nuværende 3. årgang er de første elever, som har gennemløbet hele forløbet. Resultaterne var langt bedre end målsætningen idet: Eleverne på 3. årgang ligger nu både over kommunens gennemsnit og over landsgennemsnittet. 75 Indsatsområde: Inklusion Mål for indsatsområdet. At elever med bevægehandicaps, som går i normale klasser, oplever sig som en del af skolens fællesskab. Skolens egen handleplan. Der udarbejdes undervisningsplaner med sociale mål for at lære eleven at begå sig i fællesskabet. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Netværksmøder for personalet. Efteruddannelse af personalet. Fokus på IT-relevant undervisningsmateriale. Der dannes netværk på tværs af klasser mellem elever og personale i et særligt indrettet miljø/lokale for de bevægehandicappede. Skolens evalueringsplan. Interviews med eleverne. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Observationer af elevernes trivsel i klasserne. Tegn og foreløbige resultater Forøget trivsel for eleverne. Iagttagelse af interaktionen mellem alle handicappede og ikke handicappede elever. Forhøjet social status i klassen. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Foreligger ikke endnu, da indsatsen er påbegyndt primo 2009. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? 76 Skolens styrke(r) Inklusion Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Skolen arbejder systematisk med fleksible rammer for inklusion – årgangslærere i skolestarten, projektklasse, AKT, støttecenter, 2-sprogscenter, integration af fysisk og psykisk handicappede elever i de almindelige klasser. Lærerne oplever en hurtig indsats ved akutte problemer – omdirigering af resurserne. Særlig fokus på udsatte elever i pauserne med forhøjet tilsyn og Legepatrulje. Vi ekskluderer et meget lille antal elever. Indsats over år Konstant fokus på området med efteruddannelse. Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Konstant fokus på området i pædagogisk udvalg og i de enkelte team og hos den enkelte medarbejder. Indsats i 2008/2009 Se ovenstående – en fortsat proces. Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Etablering af et særligt miljø/klasselokale til de integrerede handicappede elever, så deres fællesskab og sociale samvær styrkes via forskellige aktiviteter på tværs af årgange. Stor ledelsesinvolvering. Tæt samarbejde med PPR, sundhedsplejen og familierådgivningen. Vidste du at …. …Præstegårdsskolens 3. årgang placerer sig over både kommunens gennemsnit og landsgennemsnittet i læsning. …Præstegårdsskolen er kursusudbyder og arrangør indenfor specialpædagogik. 77 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Undervisning -- Læseindsats” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Indsatsen har været omfattende i indskolingsfasen. Målene er nået og resultatet er endda bedre end målsætningen. Indsatsområdet ”Inklusion” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Dele af handleplan og evalueringsplan er konkret, mens skolen med fordel kan konkretisere andre dele. F.eks konkretisere hvad ’fokus på’, ’observere trivsel’ og ’efteruddannelse’ dækker over. Karakterer Karaktererne er generelt noget under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Tysk Mundtligt, hvor karakteren er 2,8 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Engelsk Skriftligt, hvor karakteren er 4,3 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Præstegårdsskolen Lille del af eleverne i SFO Højt elevfravær Lave karakterer Høj undervisningsandel Få elever for hver lærer Få undervisningstimer Brugt mange penge på undervisningsmidler Højt socialt indeks ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 78 Rørkjær Skole Indsatsområde: Idrætsskole Mål for indsatsområdet. At Rørkjær Skole gennem arbejdet som idrætsskole, bliver dynamisk skole, præget af glæden ved aktivitet og bevægelse. At skolen og om rådets foreninger får et øget samarbejde. At skolen lever op til begrebet ”en sund skole” Øget parathed og koncentration i undervisningen. Kvalitet i idrætsundervisningen Skolens egen handleplan. Åben hal for 6.-7.årgang – 2 dage om ugen – Lærere som igangsættere. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Morgenløb/ aktiviteter: 1 til 2 gange ugentlig Idræt som P-fag i 7.årgang Øget idræt i 6.årgang Etablering af et Idrætsudviklingsudvalg med både lærere og pædagoger. Forældreinformation om projektet og skolens målsætninger. Deltagelse i og etablering af et samarbejde med de øvrige idrætsskoler. Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Spørgeskemaer til interessenter. Kvalitative interviews Aktivitetstal fra foreningerne. At handlingerne i handlingsplanen bliver igangsat. At elever og forældre i samtaler giver udtryk for, at initiativerne her allerede år 1 har betydet en positiv forskel. Idrætsskoler i Esbjerg Kommune får betydning gennem de næste år med yderligere initiativer. Derfor vil der blive fulgt løbende op på projektet. Justering af målene og efterfølgende fastlæggelse af evalueringsformerne – vi ønsker at inddrage eksterne evalueringspartnere. 79 Indsatsområde: Den inkluderende skole Mål for indsatsområdet. Undervisningen organiseres så der tages højde for elevernes forskelligheder. Der er faste rammer og struktur. Vi udnytter parallellagte timer til at lave holddeling. Vi har en tydelig rollefordeling mellem lærere og pædagoger klarere mål. Eleverne har forståelsen for, at elever lærer på forskellige måder og behandles forskelligt. Eleverne tager udgangspunkt i hinandens positive sider øget selvværd. Eleverne udvikler sociale kompetencer, så de lærer at respektere hinandens forskelligheder og oplever fælles ansvar for nærmiljøet. Medarbejderne tager udgangspunkt i en anerkendende pædagogik. Relationerne og samspillet er basis for at finde handlemuligheder. Vi tilstræber åbenhed overfor hinanden, så vi ikke føler os eller er alene. Vi er synlige voksne. Skolens egen handleplan. Informationsniveauet er højt, både mundtligt, via opslag og i Personaleintra. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) SU-møderne er det sted, hvor den enkelte lærer/pædagog/et team kan få råd og vejledning i forhold til de ting, der er svære i hverdagen. Legepatrulje videreføres. INKA projektet er gældende i 0.- 2.årgang. Der afholdes forældreaften for 0. årgang: Hvordan får vi fællesskabet til at fungere. Skolens evalueringsplan. Trivselsundersøgelser for elever – efteråret 2008 – med efterfølgende handleplan udarbejdes i samarbejdet med elevrådet. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Der gennemføres og udarbejdes handleplan på baggrund af resultaterne af personaletrivselsundersøgelsen DBA. Tegn og foreløbige resultater De besluttede handlinger er igangsat. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Skolebestyrelsen gennemfører telefoninterviewrunde forår 09. Den inkluderende skole opleves mere som en udfordring end som en belastning – der arbejdes positivt og forebyggende i AKT arbejdet. Personalet oplever arbejdsglæde og initiativlyst: De gode historier fortælles – nye pædagogiske initiativer igangsættes. INKA projektet evalueres igen i foråret 2008. I øvrigt evalueres i forhold til de opstillede ønskescenarier (mål) hvert forår i 2008 og 2009. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? 80 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Skolen er bl.a. kendetegnet af at forfølge nogle overordnede temaer: Plads til forskellighed. Med 34 klasser er der på Rørkjær Skole rig mulighed for at initiativer kan sættes i gang og fortsætte over tid. Ansvar for hinanden – ansvar for fællesskabet, som skal medtænkes i såvel faglige aktiviteter som sociale aktiviteter. Skolen har et aktivt sundhedsråd, og vi arbejder med et bredt sundhedsbegreb på skolen. Kost, men også trivsel og velvære. Initiativer, hvor elever har relationer med andre: morgenløb 0. årg. - venordninger mellem klasserne – legepatrulje – åben hal – læsevenner – projekt Cirius med elevudveksling i Europa. Skolens arbejde med inklusion begynder i skolestarten, hvor INKA projektet betyder en samlet handleplan for at skabe et godt undervisnings- og klassemiljø. Indholdet, herunder forældreinddragelse er beskrevet i INKA arbejdet. Faglig nytænkning: Skolen er medlem af netværk for innovative skoler i Danmark: NEIS. Innovative projekter p.t.: Opfinderspirene 3.årg. – Edison 7.årgang – Businessclass 10.årgang – Struktureret indsats for bedre læsere: Reading Recovery inspireret kursustilbud i skolestarten – Læsebånd – Læsevenprojekt i samarbejde med 6 andre skoler i DK. Hvordan kan det ’ses’? Billeder og små artikler i dagspressen/ på skolens hjemmeside fortæller om forløbene. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Mange af projekterne er beskrevet i små foldere henvendt til forældre og netværksdeltagere. Indsats over år I skoleårets planlægning afsættes der tid til aktiviteterne og til arbejdet i planlægningsfasen. - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Skolens infohæfte indeholder ligeledes beskrivelser. Skolebestyrelsen støtter arbejdet. Se ovenfor. 81 Vidste du at …. Rørkjær skole er sundhedsfremmende skole med sundhedsråd – en skolebod med tilbud om et sundt måltid hver dag til elever og ansatte – frugtordning – trivselsdage – legepatrulje og åben hal i frikvarterer. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Den inkluderende skole” Indsatsområdet er omfattende. Særligt målene er omfattende. Det er tegn på, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel skabe større sammenhæng mellem mål og handleplan, ligesom målene med fordel kan konkretiseres med henblik på evaluering. Indsatsområdet ”Idrætsskole” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Særligt handleplanen er konkret, og evalueringsplanen er omfattende. Karakterer Karaktererne er generelt lidt højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Retskrivning, Matematiske færdigheder og Fysik/Kemi, hvor karakteren er ca. 2 karakterer højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Tysk og Samfundsfag, hvor karakteren er ca. en karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Rørkjær Skole Lavt elevfravær ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 82 Skads Skole Indsatsområde: Mål for indsatsområdet. Vision for den inkluderende skole. Inklusion sikret gennem fortsat udvikling af skolens teamstruktur samt styrkelse af skolens læringsmiljø gennem implementering af LPmodellen. ”Der skal ske en fortsat udvikling af teamarbejdets indhold i 2008-09 gennem arbejde med LP-modellen, som kan virke understøttende for den videre progression i udvikling af teamarbejdet.” (Kvalitetsrapporten 2007) Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Afholdelse af pædagogisk arrangement vedrørende LP-modellen (2008). Uddannelse af team, tovholdere og koordinator i tankegangen bag LPmodellen (2008). Møder i LP–teams`ene, ca. hver anden uge (2008 ). Opsamling og peptalk ved Jens Andersen efter år 1 med LP–modellen (2009). Nye principper for fagfordelingen med fokus på parallellægning (2009 ). Klassekonferencer i specialcenteret med tilknyttede specialcenterlærere (2008 ). Afholdelse af pædagogisk arrangement → er sket. Uddannelse af team-tovholdere og koordinatorer → er sket. Møde i LP-teamene ca. hver anden uge er programlagt → er sket. Opsamling og peptalk er planlagt med Thomas Nordahl i efteråret 2009 med de 5 andre skoler → er sket. Nye principper for fagfordeling med fokus på parallellægning → er sket.2009 Klassekonferencer i specialcenteret med tilknyttede speciallærere 2008.→er sket. Specialundervisningslærere som 2-lærere. Højnelse af det faglige niveau på skolen i læsning. Mindre ”brandslukning” hvor forældrene må inddrages. Specialundervisningslærerne arbejder på bestemte årgange. Refleksion i teamene. Begyndende anvendelse af LP-modellen når man i teamene møder nye opgaver. Der er skabt mulighed for øget holddeling Specialundervisningslærerne er ofte benyttet som 2. lærere på årgange. Færre elever på kontoret endnu ikke konstaterbart. Læseresultaterne er bedre. Mindre ”brandslukning”. Fagene bliver i høj grad parallellagt i skemaerne. Specialundervisningslærerne arbejder på bestemte årgange. Teamarbejdet er organiseret i LP-teams. LP-arbejdet uddannelsesforløb er tilendebragt. LP-arbejdet er rammen for løsninger på opgaver. Reflektionerne sker i skolens årgangs/LP-teams. 83 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Velfungerende Helhedsskole. Godt kollegialt samarbejde. Faglighed er højt prioriteret. Udvikling af undervisningen. Frivillig musik. IT udvikling. Undersøgelse omkring indskolingen. APV understøtter dette. Faseopdelingen og dermed fagligt kompetente medarbejdere opleves af lærervejlederne og i forbindelse med prøverne i 9. årgang. Indførelse af LP-modellen med vidensdeling og refleksion. Fleksibel IT løsning i undervisningen og skoleintra. Massiv elev- og forældredeltagelse til koncerter og musiklejrskole. Bevidst ansættelsesstrategi. Stærk bevidsthed omkring skolens kompetenceregnskab. Faseopdeling af skolen i 3 faser. Teamudviklingssamtaler med årgangs/LP-teams. Ledelsens samtale med koordinatorer. Ledelsen gennemfører Walk Through med efterfølgende opfølgningssamtaler. Ledelsens samtaler med LP-koordinatorer. 84 Vidste du at …. …på Skads Skole er fagligheden blevet styrket ved at skolen er blevet faseopdelt …Skads skole har ”Danmarksrekord” i lejrskoler …1/4 af Skads Skoles elever går til frivillig musik. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Vision for den inkluderende skole” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet, og indsatsområdet er omfattende. Der er tydelige tegn på, at skolen er på rette vej. Karakterer Karaktererne er generelt lidt under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Læsning, Retskrivning, Biologi og Geografi, hvor karakteren er ca. 0,3 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Dansk Orden og Dansk Mundtligt, hvor karakteren er ca. 0,7 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Skads Skole Få aflyste lektioner Høj undervisningsandel Få undervisningstimer Lavt socialt indeks” I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel 85 Spandet-Roager Skole Indsatsområde: Inklusion Mål for indsatsområdet. At alle elever føler sig som en vigtig del af Spandet-Roager Skole Skolens egen handleplan. Der afsættes dagligt 30 min. til trivselstid. Tiden er placeret 7.458.15 – med det formel at sikre en roligere start på dagen. Der fokuseres primært på det sociale liv i klassen. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolen har en fuldtidsskolepædagog ansat. Der er til hende et fast skema, som hun selv laver i samarbejde med lærerne for 14-dages perioder. Skemaet annulleres ved akutte situationer. Desuden deltager hun i udvidet skole/hjemsamarbejde omkring særlige elever Der anvendes fleksible læringsmiljøer, og den enkelte elevs læringsstil bliver tilgodeset Vi vægter muligheden for 2-lærerordning højt Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Efter et år vil vi evaluere på Trivselstiden – bliver den brugt optimalt, og har den en effekt på klassens og den enkelte elevs trivsel på skolen. Evalueringen vil foregå via spørgeskemaer til henholdsvis lærerne og eleverne. Gennem løbende samtaler evalueres med skolepædagogen ang. hendes arbejde med særlige elever Gennemgang af årsplanerne skulle gerne vise en øget undervisning byggende på læringsstile Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Antallet af elever tilknyttet skolepædagogen er faldet fra 40-30 Der er større ro i og omkring de enkelte klasser Den enkelte lærer føler, der er mere tid og ro til det faglige arbejde. De føler sig aflastet ved problematiske elever Positive tilkendegivelser fra forældre specielt i forbindelse med det udvidede skole-/hjemsamarbejde Læringsstile bliver tilgodeset i den daglige undervisning på alle klassetrin Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Inklusion er en løbende proces, som vi skal arbejde med i årene fermover. Slutevaluering er derfor ikke aktuel. Det er vores mål, at der jævnligt igangsættes nye tiltag mod en mere inkluderende skole. Alle indsatser evalueres for på den måde at sikre ,vi fastholder og udvikler det, som virker og har en positiv effekt. 86 Vidste du at …Spandet-Roager Skole er rigtig god til at tilrettelægge undervisning med læringsstile. …Spandet-Roager Skoles team fungerer bedre og bedre. Indsatsområde: Udarbejdelse af værdigrundlag Mål for indsatsområdet. At få formuleret et værdigrundlag, som alle skolens ansatte føler sig som en del af og ansvarlig overfor Skolens egen handleplan. Der blev igangsat et grundigt forarbejde (pædagogisk lørdag) for skolens lærere + pædagoger samt Dialogkredsen. Dagen skulle bl.a. bidrage til begrebsafklaring og forventninger til processen. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Udkastet blev efterfølgende behandlet på teammøder og i Dialogkredsen, inden det endeligt blev godkendt af alle involverede. Gennemgang af årsplaner og arbejdet i teamet som begge gerne skulle afspejle begyndende implementering af værdigrundlaget Tegn og foreløbige resultater Alle lærere/pædagoger kender og kan henvise til skolens værdigrundlag. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Alle lærere/pædagoger føler ejerskab til det. Skolens slutevaluering. Resultater. Værdigrundlaget tages løbende op, hvor det behandles i hvorvidt omfang, vi føler, vi lever op til det, og i hvilke situationer/områder det går rigtig godt ,og hvor vi stadig skal lære. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? En større evaluering vil ikke være mulig før efter et år, hvor der ses på, i hvorvidt omfang værdigrundlaget afspejler sig i årsplaner, samt det daglige arbejde i teamet og i klassen. Den endelige evaluering kan ikke foretages før om flere år. Før kan man med rimelighed ikke forvente en egentlig implementering af det i skolens kultur 87 Skolens styrke(r) Inklusion Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. At se på den enkelte elev Hvordan kan det ’ses’? Vi er endnu ikke nået til at få evalueret de forskellige områder og kan derfor ikke fremlægge dokumentation. Der er brug for, at de nedenfor nævnte områder skal have længere tid til at fungere, før en evaluering vil være fornuftig og brugbar, og før en evt. effekt kan måles. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Dette vil ske i løbet af skoleåret 2009/10 Indsats over år Etablering og fastholdelse af en Lege-patrulje - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Ansættelse af en fuldtids skolepædagog Indsats i 2008/2009 Der er afsat 30 min daglig Trivselstid -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Forskellige kurser omhandlende i læringsstile, udeskole, elever med særlige Der er afsat et ekstra beløb til indkøb af læringsstilsmaterialer. Udarbejdelse af Værdigrundlag Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Inklusion” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Dog kan skolen med fordel overveje, om målet kan uddybes/formuleres, så der er tættere sammenhæng med handlings- og evalueringsplanen. Indsatsen er omfattende, og der er tydelige tegn på, at skolen er på rette vej. Indsatsområdet ”Udarbejdelse af værdigrundlag” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. En større evaluering kan først foretages om år, men skolen kan med fordel nu uddybe og konkretisere evalueringsplanen. F.eks.konkretisere hvad ’gennemgang af arbejdet i teamet’ betyder. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Spandet-Roager Skole Lav klassekvotient Mange undervisningstimer Mange PC’er i.fht. elever Brugt mange penge på undervisningsmidler Brugt mange penge på kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne 88 Spangsbjergskolen Indsatsområde: Mål for indsatsområdet. Teamsamarbejde 1. årgang Følge og beskrive et teamsamarbejde Hvad skal til for at optimere og opkvalificere teamsamarbejdet, redskaber, metoder og erfaringer dokumenteres Pilotprojekt opkvalificerer undervisningen og forbedre arbejdsmiljøet. Hvad skal til for at kunne holddele med succes Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det, at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Et udvalg på 4 lærere og 2 pædagoger alle 1. årgang Klasse team Opgaver der skal løses i fællesskab i klassen o Klassens mål o Klassens bog o Tværsuger o Evaluering: Port folio, elevplaner elevsamtaler o Forældresamarbejde, forældremøder, skole/hjemsamtaler Årgangsteam: Årgangsbog Holddeling: blande børn i de 2 klasser Parallel lægge to-lærertimer (4 lærere i 5 timer) Overlaps timer ligger parallel 2-3 perioder/projekter af et hvis antal ugers forløb Læsekursus ”Kend hinanden” dag Beskrive hvad der er vigtigt, at få aftalt inden samarbejdet i et team går i gang. Evaluering af det første årgangsteammøde Forslag til indhold i ”Kend hinanden” dag. Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi evaluere(t)? Projektet følges af EP ved 2 møder før jul og 2 møder efter jul. Tegn og foreløbige resultater Tegn på ”at vi er på rette vej”: (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes. EP og JN ligger datoerne fast på teammødedatoerne. Beskrivelser i Klassens bog Fagligt udbytte vedr. holddeling Teamet reflekterer sammen Gode historier fortælles Mål, evalueringer, erfaringer og eksempler samles skriftlig sidst på skoleåret. Udvalgets medlemmer evaluerede målene for indsatsområdet og udfærdigede et ”Erfaringspapir” der blev præsenteret på Pædagogisk Rådsmøde i foråret 2009 til brug for teamsamarbejdet i skoleåret 2009/2010 89 Indsatsområde: Vision for den inkluderende skole: udskoling i specialklasserækken Mål for indsatsområdet. - at formulere mål for udskolingen i specialklasserækken - at fastlægge en organisation, hvor de professionelle samarbejder om den bedste opgaveløsning -at fastlægge tegn og evaluering for den ændrede organisation Skolens egen handleplan. Et udvalg, på 4 personer (heraf 1 koordinator) nedsættes i skoleåret 2008/2009 (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Udvalget formulerer mål for udskolingen Udvalget beskriver organisation (struktur, pædagogik, samarbejdsmønstre mv.) Orienterer ledelsen undervejs i forløbet. Opstiller praksis – herunder opgavefordeling – hvem gør hvad hvornår. Formulerer tegn på, at organisationen virker, når den i 2009/10 implementeres. Fremlægger i pædagogisk råd i efterår og forår Fremlægger i bestyrelse i efterår og forår. Skolens evalueringsplan. Ledelsen deltager i udvalgte møder. Hvordan vil/har vi evaluere(t)? I 2009/10 evaluerer vi om eleverne når de mål, der er opstillet for den ændrede udskolingsorganisation Tegn og foreløbige resultater Udvalg nedsættes (tegn på, at skolen er på rette vej.) Organisationen vedtages i forår 2009. Skolens slutevaluering. Resultater. For første gang fik vi ikke en 10.specialklasse i 2009/10, dvs den planlagte organisering, der byggede på 9. og 10.kl kunne ikke realiseres. I stedet bruges de grundlæggende ideer i arbejdet med udvalgte elever i specialklassegruppen, der næste år omfatter 6.9.årgang, men tilpasset de ændrede organisatoriske forhold. Om dette virker, kan så først afklares i løbet af 2009/10 Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Udvalget evaluerer arbejdet i marts/april 2009 Fremlæggelse i pæd. råd og bestyrelse sker 90 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Rummelighed og inklusion med faglighed både i relation til elever og medarbejdere. Stabile klasser hen over skoleforløbet Fagligt udbytte også til de svage elever. Flexjob og fastholdelse af seniorer. Arbejde med inklusion og personalepolitikken. - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Arbejdet med inklusionsstrategi, læsestrategier og anerkendende kommunikation. 91 Vidste du -at eleverne på Spangsbjergskolen oplever deres skole som rar, hyggelig og spændende -at medarbejderne på Spangsbjergskolen har en høj bevidsthed om at arbejde bruger- og borgerorienteret. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Teamsamarbejde på 1. årgang” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Særligt handleplanen er konkret og velegnet til brug i evalueringen. Der er tegn på, at skolen er på rette vej og evalueringen bruges fremadrettet. Indsatsområdet ”Vision for den inkluderende skole: udskoling i specialklasserækken” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Målene er nået, men planen kunne ikke implementeres som oprindeligt planlagt. Karakterer Karaktererne er generelt noget højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Tysk, hvor karakteren er 1,6 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Geografi, hvor karakteren er 0,5 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Spangsbjergskolen Stor del af eleverne i SFO Højt elevfravær Højt socialt indeks ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 92 Sønderrisskolen Indsatsområde: Miljøbevidsthed Mål for indsatsområdet. At skabe en praktisk og handlingsorienteret undervisning med aktiv elevinvolvering, samt med inddragelse af familier. At elever erfarer og oplever miljø og klima som vedkommende og spændende undervisning både på lokalt og globalt plan. At eleverne får naturoplevelser, der er relevante for de områder årgangen arbejder med. Medarbejderne informeres overordnet omkring miljøproblematikker primært i Danmark, og er herved med til at skabe miljøbevidsthed i organisationen og i forhold til elever og hjem. Ledelsen deltager aktivt i skolens miljøarbejde. Det grønne Flag vender tilbage på skolens flagstang.. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) At der afholdes Åbent Hus i miljø ugen for hele lokalområdet At naturen og miljøundervisning er implementeret i alle årgangens årsplaner, med særlig vægt på uge 40 At der afholdes en kursusdag for lærere med forfatter og miljøekspert Kjeld Hansen. At skolens miljøundervisning og brug af skoletjenestenstens tilbud sikres på alle relevante årgange. At der sker en miljøbevidsthed hos elevernes familier gennem arbejde med konkrete emner omkring: 1)Klima på menuen, 2)Kørselsregnskaber, 3)El spare kampagne, 4)Besparelser på indkøbsposer Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? I elevportfolioerne er der hos alle eksempler fra miljøarbejdet. Samtlige teams har foretaget interne evalueringer af deres miljøarbejde og lagt det på intra. Miljøudvalget har foretaget den endelige interne evaluering Forældrerepræsentanter har deltaget i ekstern evaluering Friluftsrådet har evalueret skolens samlede miljøarbejde. Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. De enkelte teams har lagt relevante evalueringstanker på intra, som nu vurderes af nye årgange med henblik på implementering. Forældre har med 2/3 positive besvarelser sagt at der er ændret adfærd efter arbejde med miljøkontrakter. 61% svarer at familierne taler mere miljø i familierne, når man har underskrevet en miljøkontrakt. Medarbejderne udtrykte tilfredshed med kursusdag med Kjeld Hansen Tilfredshed med samarbejdet med Skoletjenesten Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil 93 virkningen kunne vurderes? Skolen fik tegnet noget over 100 miljøkontrakter med familierne. Friluftsrådet gav en meget positiv tilbagemelding på skolens miljøarbejde, og det resulterede i at borgmester Johnny Søtrup overrakte skolen det 8. grønneflag 26.8.09. Skolen har ønsket en særlig sammenhæng mellem Miljø ugen i efteråret og Kulturugen i foråret. Dette blev prøvet for første gang i 2008-09. Erfaringerne herfra skal implementeres og udvikles i skoleåret 2009-10. Ledelsen følger dette tæt ved at være medlemmer af såvel Miljøråd og Kulturudvalg Vidste du at .. …Sønderrisskolen har 60 minutters lektioner? …Sønderrisskolen har modtaget Det grønne Flag 8 gange fra Friluftsrådet, som den eneste skole i vores del af landet? 94 Skolens styrke(r) En udviklingsorienteret skole, Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Skolen er lokalområdets skole. Hvordan kan det ’ses’? Skolen er efter flere års pause igen blevet indehaver af Det grønne Flag fra Friluftsrådet. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Skolen giver hvert år alle børn musiske og kulturelle oplevelser, samt fastholder traditioner om fødselsdag, Luciadag, Syng dansk Dag. - der særligt vægter det grønne islæt og kulturen. Skolens mangeårige arbejde med trivsel og evaluering Skolen arbejder med anerkendende pædagogik på alle planer, som en konsekvens af trivselsarbejdet. Skolen er medarrangør af Sønderris dage. Skolen er aktiv i områdets SSP-arbejde og tager ofte initiativer til at hjælpe f.eks. idrætsklub, Natteravne, Midtgård, Guldager sogn eller andre lokale aktører. Indsats over år - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Interne kurser i medarbejdergruppen omkring: Miljø, anerkendende pædagogik og børns udvikling og læringsparathed på forskellige aldersklasser. Indsats i 2008/2009 Forberede arbejdet med at etablere faseopdelt skole fra 2010/11 - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Etablere anderledes lektions og pauselængder fra 2009/10. Er i dialog med bl.a. Idrætsforening om Sønderris dage august 2010. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Miljøbevidsthed” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet, og indsatsområdet er desuden omfattende. Særligt evalueringsplanen er grundig, og målene er i høj grad nået om end enkelte mål ikke er nævnt under slutevaluering. Karakterer Karaktererne er generelt lidt højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Restskrivning, Læsning og Engelsk, hvor karakteren er ca. en karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Dansk Orden, hvor karakteren er 1,8 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Sønderrisskolen Stor del af eleverne i SFO Få aflyste lektioner Få undervisningstimer Mange PC’er ifht. elever Brugt mange penge på undervisningsmidler ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 95 Tjæreborg Skole Indsatsområde Sundhed, trivsel Tjæreborg Skole som idrætsskole 2009- 2012 Idræt og sundhed Mål for indsatsområdet. Projekt idrætsskole skal stå på to ben: sundhed og bevægelse. Udvælge og udfylde den ramme for idrætsskole, som passer til skolens faciliteter og muligheder – en Tjæreborgmodel Udarbejde et oplæg til en sundhedspolitik tilpasset rammen for idrætsskolen Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Med ledelsen som tovholder nedsættes en arbejdsgruppe på 12 personer bestående af idrætslærere, pædagoger, sundheds- og motorikvejleder. I alt 12 personer. Arbejdsgruppens opgave er: - at udarbejde en oversigt over igangværende idræts- og sundhedsaktiviteter - tilføre projektet nye initiativer, som kan igangsættes i skoleåret 2009/10 - tage initiativ til og afvikle et pædagogisk arrangement den 27. marts 2009 om sund mad i skolen og kostpolitik - Implementere og informere skolens interessenter om projektet - aftale gruppens opgave, sammensætning og mødeaktiviteter i skoleåret 2009-2010 Skolens evalueringsplan. 2008/09- arbejdsgruppen med ledelsen som initiativtager evaluerer proces, indhold og resultat af 1.del ved udgangen af maj 2009. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Evalueringsform interviewrunde med følgende spørgsmål: Tegn og foreløbige resultater Flg. sættes i gang i skoleåret 2009/10 (Tegn på, at skolen er på Ledelsen som tovholder? Arbejdsformer herunder Golden Grid? Gruppens arrangement? Nåede gruppen arbejdsopgaverne? 2010 – evalueres processen med udarbejdelse af en sundhedspolitik - 1 ekstra idrætstime på 4, 5. og 6. årgang Udarbejdelse af en kostpolitik Udvidelse af åben hal – ordningen ”Løbebånd” fase 1 og 2 96 rette vej.) - Revidering af årsplaner i faget idræt Måle og notere elevernes kondital på idrætsudtalelsen Idrætsdag for hele skolen Legepatrulje Turneringsleder i fase 3 Kortlægning af skolens humane og materielle, idrætslige kompetencer Skolens slutevaluering. Resultater. Vil forløbe internt og eksternt. Internt primo 2012. Eksternt i løbet af 2012 i samarbejde med den kommunalt nedsatte Eller: Hvornår vil arbejdsgruppe på området virkningen kunne vurderes? Indsatsområde: Den inkluderende skole Mål for indsatsområdet. Ved udgangen af skoleåret 2008/09 skal der på Tjæreborg Skole være påbegyndt en tydelig og konkret inklusionsstrategi indenfor rammerne af Skolepolitikken 2008 - 2011 Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Indleder et samarbejde med PU, der tilbyder assistance som oplægsholdere og proceskonsulenter Oktober 2008, fælles opstart v/Rasmus Alenkær November 2008, hver fase vælger et ”spot” at arbejde videre med November - marts arbejder faserne med konkrete tiltag i forhold til valg af ” spot”. Proceskonsulenter fra PU tilknyttes Faserne fremlægger på et fællesmøde, deres valgte projekter for hinanden og beskriver fasens arbejdsform fremadrettet. Forår 2009 - evaluerer PU og ledelsen indsatsområdet April 2010 – slutevaluering Hvordan vil/har vi evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Fase 1 – har valgt og arbejder med KASA Fase 2 – har valgt og arbejder med KASA Fase 3 – har valgt og arbejder med InKa på 7. årgang Øget samarbejde i faserne mellem både klasse- og faglærere Delevaluering foretaget i samarbejde med PU, maj 2009, bekræfter, at skolen er påbegyndt en konkret inklusionsstrategi i form af arbejdet med KASA i fase 1 og 2 og InKa i fase 3. Slutevaluering maj 2010 97 Vidste du at …. … alle elever på Tjæreborg Skole kommer på ekskursion eller lejrskole i 2., 4., 6. og 8. klasse? Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? I lokalsamfundet opleves skolen som en veldrevet skole, der prioriterer fagligheden højt. Sideordnet fungerer skolen som et lokalt kulturcenter, der understøtter et velfungerende foreningsliv. Foreningskontor på skolen, har fungeret siden 1994 Skolens (fag)lokaler bruges i stor stil efter skoletid. Dokumentation ( Bookingoversigter) Tjæreborg Skole, som idrætsskole Skolen som folkeskole: Fokus på trivsel, faglighed og forældresamarbejde. Skolen som kulturcenter: Konstruktivt samarbejde med det lokale forenings- og idrætsliv i byen Gode rekrutteringsmuligheder har resulteret i et vellykket generationsskifte med ansættelse af 10 nye medarbejdere august 2008 Infoforløb, mentorordning, udarbejdelse af informationsmateriale til nye medarbejdere Samarbejde om etablering af multibane (indviet 1/7 2008) Samarbejde om projektering af en multihal, der forventes klar til ibrugtagning i december 2010 98 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Den inkluderende skole” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Målet om, at strategi skal være udarbejdet, er nået. Skolen kan med fordel uddybe evalueringsplanen. Indsatsområdet ”Sundhed og trivsel. Tjæreborg Skole som idrætsskole 2009-2012” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Indsatsområdet er omfattende. Både handleplan evalueringsplan og tegnene er konkrete. De viser, at skolen nåede årets mål og er på rette vej mod næste skoleår. Karakterer Karaktererne er generelt lidt højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Dansk Mundtligt, hvor karakteren er 0,9 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Tysk, hvor karakteren er 0,7 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Tjæreborg Skole Høj klassekvotient Stor del af eleverne i SFO Mange elever for hver lærer Lavt socialt indeks ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 99 Vadehavsskolen indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet. At sikre de politiske målsætninger og visioner for kompetenceudvikling. At anerkendelse er kulturen og afsæt for refleksion, vidensdeling og læring. At konkrete redskaber, rammer og kompetenceløft giver tryghed og fremmer sociale- og faglige mål. Skolens egen handleplan. At have fokus på de individuelle kompetenceplaner. Faglig opkvalificering af den enkelte medarbejder via fælles kompetenceforløb. At skabe ejerskab og fælles grundlag for skoleudviklingsprocesser. At udarbejde mål for refleksion, vidensdeling og kollegiale ”forstyrrelser”. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Fegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Afholdelse af 2 årlige forældresamtaleforløb. Ledelsesdeltagelse i teammøder med efterfølgende refleksion og opfølgning. Gennemførelse af Walk trough (”markvandring”) med efterfølgende opfølgning. Gennemførelse af årlige plussamtaler og efter ønske coaching forløb. Kollegial supervision. Teammøder afholdes med fokus på aftalte indholdselementer. Anerkendelse og den gode historie opleves i fælles sammenhænge. Ejerskab, engagement og jævnlige drøftelser af fælles projekter. (KASA) Tryghed og overskud i forbindelse med fælles udviklingstiltag. Medarbejderforståelse for markvandring som refleksion og udvikling af egen undervisning Skolens mål indeholder såvel faglige som kulturelle forandringer, hvorfor slutevalueringen er en løbende proces. Konkret målbare mål: KASA-projektet er implementeret som en struktureret ramme i arbejdet med elevernes sociale kompetencer. Teamene gennemfører refleksion og supervision på egen praksis. Markvandring er gennemført med stor tilfredshed. Intranettet er et integreret redskab for skolens interne kommunikation og samarbejde. LP-modellen implementeres i skoleåret 2009/2010. 100 Skolens indsatsområde: Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø for alle. Mål for indsatsområdet. At medarbejdere og ledelse er aktive medspillere i etablering og vedligeholdelse af et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Slutevaluering. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? At udvikle og vedligeholde en åben, omsorgs- og respektfuld omgangstone. At medarbejdere og ledelse udviser en professionel og tydelig tilgang til skolens opgaveløsninger. At der udvises en høj grad af uddelegering af veldefinerede opgaver. At personalegruppen har ejerskab til det pædagogiske felt. At ledelsen giver en anerkendende og positiv feedback. At fastholde Vadehavsskolen som en attraktiv og god arbejdsplads. Opfølgning på kommunikationsformer. Refleksion, supervision og ”forstyrrelser” på egen undervisning. Daglig temperaturmåling. Gennemførelse af årlige plussamtaler. Udsendelse og behandling af APV og UVM i skoleåret 2009/2010 Bevidstheden om at en åben og anerkendende tilgang har en positiv effekt på den daglige undervisning. Ejerskab, engagement og jævnlige drøftelser af fælles tiltag udviser tryghed og overskud. Tydelig ledelse giver tryghed og tillid. KASA-projektet med udviklingen af tydelig klasseledelse opleves positivt. Intranettet er medvirkende til at skabe en forenkling og gennemsigtighed i kommunikationsstrukturen. Kommentaren ”tak for en god dag” hører til almindeligheder. APV og UVM undersøgelse gennemføres i skoleåret 2009/10. 101 Vidste du at… Vadehavsskolen hver dag starter dagen med 20 minutters ”trivselstid” med fysiske aktiviteter, gode snakke og læsebånd. Skolens styrke(r) Velfungerende AKT indsats. Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Hvordan kan det ’ses’? Der gennemføres en akut og en forebyggende indsats i forhold til elevernes sociale kompetencer. Indsatsen gennemføres enten som klasseundervisning, på mindre hold eller som enkeltmandsundervisning. (girafsprog, social træning, taktil massage mv.) Lærerteamet udarbejder bekymringspapir/handleplan inden en aktuel indsats iværksættes. Indsatsen har betydet en større tryghed og åbenhed overfor elever og ansatte. Efter endt forløb deltager AKT-medarbejderen i den normale undervisning med efterfølgende feedback og refleksion. Legalisering af kollegial vejledning I specielle tilfælde har AKT-teamet haft undervisning med elever over en længere periode. (holddannelse) AKT-teamet er aktive i forhold til skole-hjemsamarbejdet. AKT-teamet er behjælpelige som forandringsagenter i forhold til kulturforandringer. (inklusion, anerkendelse og klasseledelse) Fx hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Skolen modtager over en to årig periode 10 ugentlige lektioner fra UVM som en del af KASA-projektet. I skolens timeramme er der afsat et tilsvarende timetal. Frihed i opgaveløsningen med en struktureret og tæt ledelsesopfølgning. Kompetenceudvikling af lærergruppen og AKTmedarbejderne. Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? o o o Fokus på en tydelig klasseledelse. Alle arbejder med KASA-projektet som indsatsområde. I skoleåret 2009/10 implementeres LP-modellen. 102 Skolens nye legeplads Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Kompetenceudvikling” Dele af indsatsområdet er klart beskrevet. Særligt evalueringsplanen er klar, omfattende og i sammenhæng med målene. Skolen kan med fordel konkretisere mål, handleplan og tegn, så det fremgår tydeligere, hvad indsatsområdet konkret består af. Indsatsområdet ”Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø for alle” Beskrivelsen af indsatsområdet er sammenhængende. Skolen kan med fordel konkretisere mål, handleplan og tegn. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Vadehavsskolen Lavt elevfravær Mange elever for hver lærer Brugt mange penge på kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 103 Valdemarskolen Indsatsområde: Helhedsskole Mål for indsatsområdet. Fortsat udvikling af indhold, struktur,mål og rammer for helhedsskolen. Skolens egen handleplan. Nedsættelse af styregruppe (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Struktureret mødevirksomhed for lærere og pædagoger i 0. – 3. årgang. Medvirken af ekstern konsulent. Udarbejdelse af skriftlig evaluering – og af fremadrettet forslag til afvikling af helhedsskole i følgende skoleår. Skolens evalueringsplan. Helhedsskolen er evalueret løbende blandt involverede medarbejdere. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Desuden i Pædagogisk Råd marts 2009 og i skolebestyrelse april 2010. Begge steder med fokus på såvel erfaringer – som det fremadrettede: Hvordan forbedrer vi? Tegn og foreløbige resultater Der er udarbejdet oplæg for planlægningen af helhedsskole i skoleåret 202009/10. Oplægget beskriver bl.a. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Ændret start på skoledagen, ændret skoledag, ændrede ringetider Fokus på læsning og på motion Ny ledelsesstruktur og ændret samarbejdsstruktur Skolens slutevaluering Tankerne i ovennævnte oplæg indgår konkret i planlægningen af skoleåret 2009/10. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen vil kunne vurderes? Helhedsskolen evalueres igen forår 2010 104 Indsatsområde: Evaluering – ”Aktionslæring” Mål for indsatsområdet. At kvalificere undervisningen. At ”Aktionslæring” indgår i skolens evalueringskultur. Skolens egen handleplan. Aktionslæring præsenteres og afprøves i lærerteams på mellemtrinnet. - Medvirken af eksterne konsulenter. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Uddannelse af egne proceskonsulenter til at være ansvarlige for aktionslæringsforløb.. Skolens evalueringsplan. Er evalueret blandt konsulenter og deltagere. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Metoden og erfaringer fremlagt i Pædagogisk Råd efterår 2008 og forår 2009 Positive erfaringer blandt deltagerne. 1 forløb var planlagt efterår 2008. Yderligere forløb afvikledes forår 2009. Ønske fra øvrige kolleger om at kunne deltage. Skolens slutevaluering Resultater. Nåede vi målene? virkningen vil kunne vurderes Målsætning om, at alle skolens lærere kender og anvender aktionslæring senest i skoleåret 2010/11 Yderligere forløb – og inddragelse af flere lærere – er planlagt for skoleåret 2009/10 Evalueres igen forår 2010. 105 Skolens styrke(r) Det musiske. Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Obligatoriske og frivillige undervisningstilbud, oplevelser for alle elever. Idræt. krop, motion og bevægelse. Trivsel og social sammenhængskraft. Er kontaktskole for UC-Vest - samarbejde om faglighed og pædagogik. Hvordan kan det ’ses’? Mange aktiviteter i skoleåret, der underbygger det musiske og det idrætslige. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Fokus på tryghed, trivsel og samarbejde Indsats over år Musiske og idrætslige aktiviteter for eleverne vægtes højt. Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Anvendelse af resurser til understøttelse af skolens profil og styrkeområder. Indsats i 2008/2009 Skolen er udpeget som idrætsskole af Esbjerg Kommune. Udarbejdelse af sundhedspolitik. Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Mange lærerstuderende. Ansættelse af lærere med relevante faglige kompetencer. Videreuddannelse med samme fokus. Etablering af legepatrulje, afvikling af trivselsuge. Aftale om fremtidigt samarbejde med UC-Vest om praktik. Indsatser med fokus på evaluering og på undervisning. Vidste du at … … på Valdemarskolen har alle klasser en venskabsklasse, som man læser, leger og lærer sammen med. … på Valdemarskolen har alle de yngste elever daglig undervisning i idræt, motion og bevægelse. 106 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Helhedsskole” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Resultatet er nået og peger fremad mod skoleåret 2009/10. Skolen kan med fordel uddybe sine mål. Indsatsområdet ” Evaluering – Aktionslæring” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Der er tydelige tegn og resultater, der viser, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel uddybe, hvordan handlingsplanen medfører aktionslæring indgår i evalueringskulturen. Karakterer Karaktererne er generelt noget under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Geografi og Dansk Orden, hvor karakteren er som/højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Dansk Mundtligt og Matematik Problemløsning, hvor karakteren er mere end 1,2 karakter lavere end landsgennemsnittet I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Valdemarskolen Lille del af eleverne i SFO Mange aflyste lektioner Mange undervisningstimer Få PC’er ifht. elever Lave udgifter til undervisningsmidler Lave udgifter til kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 107 Vejrup Skole Indsatsområde: Undervisning Mål for indsatsområdet. Alle lærere kender og kan benytte portfolio som evalueringsmetode Skolens egen handleplan. Opstart september 2008 med konsulenter fra Pædagogisk Udvikling. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Studiegrupper efterår 2008 – afprøvning i forsk. fag. Opsamling januar 2009 med konsulenter fra Pædagogisk Udvikling. Derefter pilotprojekt 2. klasse – skole/hjemsamtaler med portfolio. Skolens evalueringsplan. Fremlæggelse januar 2009 af afprøvede forløb sammen med konsulenter fra Pædagogisk Udvikling. Tegn og foreløbige resultater Alle elever har præsentationsmapper til portfolio – alle lærere kan benytte metoden som evalueringsværktøj. Skolens slutevaluering. Resultater.? Portfolio er i brug – portfolio og cafeform i skole/hjemsamtaler i indskolingen er i gang. Vidste du, at … børnetallet er stigende i Vejrup Skoles distrikt? 108 Indsatsområde: Sundhed, tryghed og trivsel Mål for indsatsområdet. Bedre spisepauser og bedre frikvarterer med mere aktivitet. Stor og lille ven – alle passer bedre på hinanden. Skolens egen handleplan. Ny pausestruktur med dagligt 2 pauser på 40 minutter med indeholdt spisepause. Frugtordning i alle klasser. Sanering af skole bod. Plan for tildeling af aktivitetsområder til de enkelte klasser i pauserne. Ny legeplads og brug af idrætsforeningens multibane. Fortsættelse af store elever som legepatruljer. Uge med tema Trivsel med stor og lille ven. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Tilbagemelding fra elevrådet – svar i undervisningsmiljøundersøgelse. Tegn og foreløbige resultater Få pausekonflikter – alle børn har 2 daglige spisepauser, hvor de skal være i spiselokalet – alle børn ude i frikvartererne i sommerhalvåret – flere børn leger sammen på tværs af klasser Skolens slutevaluering. Resultater. Færre konflikter – mere aktivitet i pauserne - tid til at lege – mere tid til madpakker og frugt – mere leg mellem elever fra forskellige klasser. 109 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Hvordan kan det ’ses’? Fx Hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Nærvær – alle kender alle – hurtig ændring af retning – ”ingen supertanker” Udtalelser fra forældre og børn undervisningsmiljøundersøgelse Der har været fokus på trivsel – se potentialet i den enkelte elev og plads til alle. Fortsat tæt kontakt til børn og forældre – tæt samarbejde – lokalkendskab til familierne. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Undervisning” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Resultaterne viser, at målet er nået. Indsatsområdet ”Sundhed, tryghed og trivsel” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Resultaterne viser, at målet er nået. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Vejrup Skole Lav klassekvotient Lille del af eleverne i SFO Høj undervisningsandel Mange PC’er ifht. elever Brugt mange penge på kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 110 Vester Nebel Skole Indsatsområde: Vision for undervisning. Mål for indsatsområdet. Skolen præges af en samarbejds- og evalueringskultur. Skolens egen handleplan. Vi har iværksat en række kurser i samarbejde med Pædagogisk Udvikling. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) I forbindelse med udeskolen har personalet været på kursus i brugen af udeskolemodellen, i en konkret spejling af Vester Nebels nærområder. Herefter vil skolens teams indarbejde en konkret målsætning for den enkelte klasse/elev. Skolens evalueringsplan. Udeskolen evalueres i samarbejde med Pædagogisk udvalg den 24. marts, samt på skolens pædagogiske rådsmøde og skolebestyrelsesmøderne. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Skolen implementerer ”Udeskolen” og medarbejderne forstår og anerkender denne som læringsstil I forbindelse med portfolio køres der kursus 8. september i samarbejde med Pædagogisk Udvikling. Portfolioen evalueres og videreudvikles i samarbejde med Pædagogisk Udvikling den 14. januar. Udeskolens indhold vil fremgå af de enkelte klassers årsplaner. I og omkring skolen vil det ses, at eleverne opholder sig meget mere ude. Forældrene vil til skole-/hjemsamtalerne blive præsenteret for den nye evalueringsform. Ledelsen giver teamene karakter på baggrund af handleplan og evalueringsplan. Resultaterne danner baggrund for dialog og refleksion mellem skolens ansatte og ledelse, samt de ansatte imellem. Da arbejdet netop er sat i proces, vil en endelig slutevaluering først kunne laves i uge 14 og 15. 111 Skolens styrke(r) Nærhed. Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. På den lille skole er der ikke langt mellem mennesker. Alle kender alle, så man er ikke alene. Uanset hvor stille og ubemærket man bevæger sig rundt på skolen, er man set. Dette gælder fagligt, socialt samt menneskeligt. Afstanden fra handling til beslutning er ikke lang. Eksempelvis da vi besluttede at lave en brugerundersøgelse af hele skolens virksomhed. Hvordan kan det ’ses’? Vi har på skolen lavet, dels en brugerundersøgelse henvendt til forældrene og en brugerundersøgelse henvendt til eleverne. Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? De mindre elever har klart givet udtryk for, at den tryghed de oplever på skolen, måske er den væsentligste faktor for deres velbefindende. De store elever gav udtryk for et ønske om tilladelse til brug af mobiltelefon. Efter behandling i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse blev retningslinerne for mobiltelefoni på skolen vedtaget. Eleverne udtrykte herefter glæde ved, at blive hørt og blive taget alvorligt i deres ytringer. Indsats over år Skolebestyrelsen og skolens ansatte har over længere tid arbejdet med værdisætninger. - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Der er i skoleåret, nedsat arbejdsgrupper, der analyserer de enkelte indsatsområder. Disse er; trivsel, fleksibilitet, professionalisme, kommunikation, åbenhed, samarbejde og arbejdsglæde. projektet vil være implementeret endeligt i 2012. 112 Vidste du, at 88 % af børnene er glade for at gå på Vester Nebel Skole? Vidste du, at de sidste 12 % er dem der har vores største opmærksomhed? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Vision for undervisning” Personale på skolen har været på kursus i udeskole og har planlagt kommende aktiviteter til skoleåret 2009/10. Skolen kunne med fordel have uddybet beskrivelsen af aktiviteterne i skoleåret 2008/09. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Vester Nebel Skole Lav klassekvotient Lavt elevfravær Få elever for hver lærer Mange undervisningstimer Mange PC’er i.fht. elever ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 113 Vestervangskolen Indsatsområde: Biologi Mål for indsatsområdet. At udvikle optimale tiltag, således at vi får større udbytte af faglig læsning. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Der arbejdes i biologiteamet med de lærere, der underviser i overbygningen. Den faglige læsning planlægges i fællesskab, således at elevernes faglige sprogkompetence styrkes. Sideløbende hermed styrkes fagets eksperimentelle dimension i forhold til nye fælles mål. Skolens evalueringsplan. Der vil være løbende skriftlige evalueringer. Hvordan vil/har vi evaluere(t)? Tegn og foreløbige resultater Teamet er etableret. Læreplaner er under udarbejdelse. Forventes færdig i løbet af skoleåret 2010/11 (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Effekten af det påbegyndte arbejde forventes at kunne måles skoleåret 2010/11 Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? 114 Indsatsområde: Den inkluderende skole Mål for indsatsområdet. Fortsat at udvikle skolens tiltag og undervisningstilbud til de elever på Vestervangskolen, der har specielle behov. Målet er, at eleverne i højere grad føler en tilknytning til skolen og at de kan indgå i det fællesskab, som er i klasserne og på skolen. Desuden er det målet, at skolens tiltag indenfor området fører til, at der bliver mere ro i klasserne og derved mere tid til læring. Skolens egen handleplan. Skolen har besluttet at fortsætte arbejdet med projektet KASA. Projektet er siden 2008/2009 blevet udvidet således, at KASA nu kører i flere klasser. På skolen har vi ligeledes besluttet at videreføre vores akutgruppe og den såkaldte Frikvartersoase. Disse startede på forsøgsbasis sidste år, og bliver nu en fast del af skolens inklusionspolitik. I forhold til elever, der har opholdt sig i enten Frikvartersoasen eller akutgruppen, vil der blive udarbejdet en handlingsplan for det videre arbejde med eleven. Elevens forældre bliver orienteret. Slutteligt er der indenfor indsatsområdet mulighed for at få tilknyttet en AKT-lærer (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi evaluere(t)? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej. KASA bliver fortsat evalueret i samarbejde med PPR og et særskilt forskerteam. I skolens forskellige teams bliver elever med særlige behov jævnligt diskuteret, mens skolens lærere ofte møder til rådgivningsmøder, hvor skolens ledelse, skolepsykolog og AKTvejleder er tilstede Skolens forsøgsordning med Oasen og akutgruppen har virket tilfredsstillende. På skolen oplever vi desuden, at der er flere elever, der har et massivt behov for ekstra hjælp, og at det eleverne skal have hjælp til ofte er meget andet end hjælp til det faglige. Karakteren har ændret sig og der er et øget behov for individuelle løsninger. KASA har i øvrigt bevirket, at der er mere ro i timerne og at flere elever bliver rummet i klassen. Skolens slutevaluering. Det er skolens indstilling, at inklusion er et udviklingsprojekt, der fortsat skal arbejdes med på skolen. Resultater. Nåede vi målene? Det er skolens erfaring, at indsatsområdet kræver et særdeles godt samarbejde med forældrene til elever med særlige behov. Derfor har skolen i indeværende skoleår valgt at have forældresamarbejdet som et indsatsområde. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Desuden igangsættes et nyt projekt, under navnet: Projekt ”bevidste handlinger”. Projektets mål er, at skolens lærere i de forskellige teams opkvalificeres i at gøre deres handlinger i forhold til inklusion mere systematiske. Det er skolens vurdering, at vi arbejder godt med inklusion og fortsat er på rette vej. 115 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Hvordan kan det ’ses’? Skolens styrke er rummelighed -både i forhold til elever og i personalegruppen. Alle er åbne for forandring og yderst fleksible. Der er høj grad af gensidig respekt, og samarbejdet generelt på skolen fungerer rigtig godt. Personer, der har brug for job prøvning er altid velkomne på VV. Der tages hånd om både elever og personale i krise. Tallene i ”Danmarks bedste arbejdsplads for mig”. Et godt psykisk arbejdsmiljø – dokumenteret i APV fra november 2008. Fx hvem Nummer 2 i kampen om at blive årets rummelige virksomhed 2008. Skolen har oplever hvad? i august 2009 fået en grøn smiley for sit arbejdsmiljø. Hvilken dokumentation findes? Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Inklusion har været skolens primære indsatsområde de sidste 2 år. Der er afsat ressourcer til arbejdet. Teamarbejdet er optimeret. Der arbejdes hele tiden på arbejdsmiljøet for både elever og personale. Indsats i 2008/2009 Planlagt et projekt, hvor psykolog og AKT koordinator deltager i teammøder med et projekt ”bevidste handlinger”. -for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Afholdt møde vedrørende stressforebyggelse. Givet plads til 5 job prøvninger. Afholdt møde om det psykiske arbejdsmiljø. Afholdt møde om inklusionsmuligheder. 116 Vidste du at …. …Vestervangskolen er præget af samarbejdsvilje og god personalepleje At gensidig respekt er en selvfølge på Vestevangskolen Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Biologi” Det er klart beskrevet, hvad skolen vil. Skolen kan med fordel uddybe, hvad der er gjort på området. Indsatsområdet ”Inklusion” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet og er omfattende. Særligt handleplanen er konkret, og evalueringsplanen omfattende. Skolen kan med fordel konkretisere evalueringsplan, tegn og resultater. Tegn og resultater viser, at skolen er på rette vej. Karakterer Karaktererne er generelt lidt under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Skriftlig fremstilling og Fysik/Kemi, hvor karakteren er højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Dansk Orden, hvor karakteren er 1,5 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Vestervangskolen Mange aflyste lektioner Høj undervisningsandel Brugt mange penge på kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 117 Vittenbergskolen Indsatsområde: Inkluderende skole Mål for indsatsområdet. I 2011 er Vittenbergskolen en inkluderende skole. Undervisningen tilrettelægges så alle elever udfordres optimalt og oplever de er en del af fællesskabet. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Opbygning af AKT-indsats Uddannelse af AKT medarbejdere Deltagelse i fælleskommunalt IT-baseret støtte til læsesvage elever. Udvikle samarbejde på tværs af årgange, mhp. Øget mulighed holddeling og undervisningsdifference. Walk Through med fokus på anerkendende kommunikation. Alle medarbejdere skal via ”Golden grit” udfylde hvad skal bevares, udvikles, afvikles og undgås omkring AKT indsatsen i maj måned – som grundlag for planlægning næste skoleår. UVM skal afspejle at eleverne trives på Vittenbergskolen. Elevrådet inddrages i evaluering – fokusgruppe interview. Andelen af elever der ”henvises til AKT” var faldende i 2. halvdel af skoleåret i forhold til 1. halvdel. Antal af konflikter var faldene i 2. halvår i forhold til 1. halvår. Lærere oplever at der går mindre tid med konflikter og andet – og mere tid til undervisning. Alle elever – både specialklasser og normalklasser deltager i fælles aktiviteter som: hjerteløb, skolekomedie, julearrangement. Observationer i klasser viser at medarbejderne er anerkendende i deres kommunikation og undervisning. Der dannes ikke små specialgrupper! Skolens slutevaluering. Resultater. Der er valgt at arbejde 2 år med indsatsområdet. Så slut evalueringen er ikke klar endnu. Nåede vi målene? Vi vil lave slut evaluering med fokus på: Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Forældrenes oplevelse af inklusion på Vittenbergskolen Elevernes oplevelse via spørgeskema Medarbejdernes, via tilbagemeldinger i medarbejdersamtaler. 118 Indsatsområde: Helhedsskole Mål for indsatsområdet. Skabe helhed i børnenes hverdag. Udvikle trygge, glade og nysgerrige børn med lyst til at lære. Udvikle ”det hele menneske”, både fagligt og socialt. Udvikle selvstændige børn, der kan træffe egne valg. Udvikle sociale kompetencer, være ansvarlig i forhold til sig selv og andre og kunne agere i flok. Udvikle og udnytte de to personalegruppers forskellig faglighed til børnenes bedste. Skabe en struktur og kultur der styrker et ligeværdigt samarbejde. Styrke det praktiske/musiske område, udeliv, fællesoplevelser, krop og bevægelse. Opprioritere teamsamarbejde i årgangsteam. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi evaluere(t) indsatsområdet? Der blev ved skoleårets start nedsat en arbejdsgruppe, bestående af pædagoger og lærere. Gruppen arbejder ud fra ovenstående målsætning med at planlægge og skabe rammerne for en struktur, der tilgodeser de forskellige ønsker og udfordringer med jævnlige møder. Denne gruppe er bestående af både pædagoger og indskolingslærere, der i fællesskab har planlagt mødestruktur, ringetider, skemastruktur. Alt dette er præsenteret for samtlige medarbejdere i indskolingen og skolebestyrelsen. Evaluering vil løbende blive foretaget på årgangsteamene, samt indskolingsmøder. Der vil løbende komme tilretninger, da det er nyt for os alle. Næste skoleår vil vi lave en ”bruger” evaluering, hvor vi inddrager, elever og forældre. Tegn og foreløbige resultater Der er øget samarbejde mellem lærere og pædagoger (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Ved bedre lærer/pædagog timer er der bedre mulighed for at støtte op om det enkelte barn, og dermed give mere målrettet undervisning/socialtræning. Klassens årsplan er lavet i fællesskab Via lærer/pædagog timer har der været flere ud af huset aktiviteter og bedre mulighed for fælles oplevelser. Via lærer/pædagog timer har der været bedre mulighed for at give børnene større mulighed for medbestemmelse. Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Vi er rigtig godt på vej, men arbejder stadig videre med vores mål. Evalueringsplan: Ud fra UVM dybere undersøge elevernes trivsel i helhedsskolen. Forældre evaluering i foråret 2010. Via f.eks. fokusgruppe interview evalueres på medarbejdernes samarbejde. 119 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for/profil. Vittenbergskolen er en skole med store musiske og kreative traditioner Hvordan kan det ’ses’? Morgensang hver morgen Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Årlig skolekomedie hvor både normal og specialklasser deltager. Spildansk aften for forældre og elever Deltagelse i kor stævner ”Frikvarters band” (elevband) Lærerorkester. Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Vi ansætter og uddanner vores faglærere med kompetencer indenfor disse områder. Vi har drama som fast del i undervisningen på 7 årgang. Der afsættes tid til udvikling og afvikling af skolekomedie hvert år. Tæt samarbejde mellem drama - billedkunst og musik. Indsats i 2008/2009 Vi har investeret i nyt lydanlæg Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Vi har udsmykket gangarealerne med ”selvproduktion”. Vi har et ”forskønnelsesudvalg” I skolekomedien i 2008/09 deltog såvel center- som specialklasseelever, vi havde bla en pige med rollator på scenen 120 Vidste du, at .. på Vittenbergskolen er vi stolte, af det arbejde vi laver og vidste du også at Vittenbergskolens elever rummer hinandens mange forskelligheder? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Inkluderende skole” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet og er desuden omfattende. Særligt handleplan, evalueringsplan og tegn er konkrete. Der er tydelige tegn på, at skolen er på rette vej. Indsatsområdet ”Helhedsskole” Indsatsområdet har omfattende målsætning, og der er angiveligt skabt rammer for indfrielse af disse. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel konkretisere, hvordan målene nås. Karakterer Karaktererne er generelt tæt på landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Engelsk, hvor karakteren er 0,5 karakter højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Kristendomskundskab og Dansk Mundtligt, hvor karakteren er 0,7 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Vittenbergskolen Høj klassekvotient Lav undervisningsandel Lave udgifter til kompetenceudvikling ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 121 Ådalskolen Indsatsområde: Undervisning. Faglighed. Holddeling. Mål for indsatsområdet. At eleverne når et højere fagligt niveau Skolens egen handleplan. I skoleåret 2008/2009 sættes en ekstra lærer på matematik, engelsk og tysk på 8. og 9. årgang samtidig med at timerne parallellægges. Det vil give lærerne mulighed for holddeling. Det er lærernes faglige skøn på årgangen, der skal afgøre efter hvilke kriterier, holddannelsen skal foregå. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Evalueringen skal foregå i bestyrelse, ledelse, lærere og elever. I bestyrelsen: Holddeling på som et punkt på et møde foråret 2009 I ledelsen: Løbende, men konkret i foråret 2009 med henblik på en beslutning om evt. videreførelse i skoleåret 2009/2010. Lærerne: Et møde med holddeling som et punkt, hvor erfaringer og anbefalinger videregives afholdes primo 2009. Eleverne: Lærerne skal løbende igennem skoleåret gennem samtaler og observationer holde sig ajour med elevernes holdning til holddannelse. Tegn og foreløbige resultater (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Selvom ikke alt er forløbet helt som planlagt, har alle involverede parter været meget positive overfor tiltaget. Der har været afholdt møder iblandt personalet, hvor det klart er kommet til udtryk, at muligheden for holddeling har mange fordele – især fagligt, men også socialt. Det blev endvidere fremhævet, at holddeling gør inklusion langt nemmere. Også eleverne har udtrykt stor tilfredshed. På baggrund af de gode erfaringer, er det besluttet, at Ådalskolen også i skoleåret 2009/2010 vil forsøge sig med holddeling. Der er således ikke tale om nogen ”slutevaluering” – også dette skoleårs erfaringer vil indgå i det videre arbejde. 122 Indsatsområde: Undervisning Evaluering Systematik Mål for indsatsområdet. At opbygge en operationel evalueringskultur på skolen, som er kendetegnet ved klarhed, overskuelighed og systematik Skolens egen handleplan. For at få skabt konsensus omkring evalueringens hvad, hvordan og hvornår på Ådalskolen kommer skolens Pædagogiske Team med et konkret oplæg. Dette oplæg skal drøftes i bestyrelsen, i ledelsesteamet og i Pædagogisk Råd med henblik på en endelig beslutning: Sådan foregår evalueringen på Ådalskolen i praksis. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår vil virkningen kunne vurderes? Når den konkrete plan har fungeret i ca. et år (ultimo 2009 / primo 2010) skal den systematiske evalueringsplan evalueres med henblik på eventuel revideringer. Denne evaluering skal foregå i bestyrelse, ledelse og i Pædagogisk Råd. Der er vedtaget en meget klar og systematisk evalueringsmodel, som konkret er udmøntet i en mappe til hver lærer. Denne mappe indeholder en meget overskuelig oversigt over hvilke evalueringstiltag, der skal finde sted hvornår på de enkelte klassetrin – som et minimum. De foreløbige resultater virker lovende – denne vurdering bygger på den almindelige snak i huset. En mere systematisk evaluering vil foregå i bestyrelse, ledelse og Pædagogisk Råd i slutningen af 2009 / begyndelsen af 2010. 123 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til /kendt for / profil. Ådalskolen har rigtig mange styrkesider, men her er valgt blot én: Udvikling af undervisningen. Hvert år gennemtænkes, planlægges og søsættes nye tiltag. Hvordan kan det ’ses’? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Indsats over år - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Indsats i 2008/2009 - for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Medarbejdere og elever har oplevet: Store forbedringer af de fysiske rammer, så undervisningsmiljøet er fremmet Holddeling i overbygningen Oprettelse af lektiecafé At skolen har deltaget i og vundet landsdækkende konkurrencer indenfor science Eksperimenterende valgfag Udeskole for især de små Mange besøg på skole, hvor gæster udefra står for undervisningen Osv., osv. Der er fra bestyrelsens, ledelsens og medarbejdernes side bevidst opbygget en kultur, hvor der lægges op til nytænkning og udvikling. I praksis vil det sige, at man pr. definition er positiv overfor nye tiltag – hvis ellers de kan holdes indenfor bl.a. de økonomiske rammer. Der ikke lavet særlige indsatser for at opbygge og vedligeholde denne styrke. Den er en del af kulturen. Som hvert år er der givet grønt lys for mange spændende og udbytterige projekter – jfr. ovenstående. 124 Vidste du at …. … Ådalskolen har landets mest inspirerende og moderne faglokaler til bl.a. naturfag? .. . Ådalskolens medarbejdere hvert år stiller med 2 hold til Esbjerg Stafetten? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet ”Undervisning, Evaluering, Systematik” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet og er omfattende. Særligt handleplanen er konkret og omfattende. Der er tydelige tegn på, at skolen har nået sit mål. Indsatsområdet ”Undervisning, faglighed, Holddeling” Indsatsområdet er klart og sammenhængende beskrevet. Der er tydelige tegn på, at skolen er på rette vej. Karakterer Karaktererne er generelt noget under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Geografi og Engelsk, hvor karakteren er højere end landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i Tysk, hvor karakteren er 2,3 karakter lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de andre skoler i skolevæsnet har Ådalskolen Højt elevfravær Mange aflyste lektioner Få undervisningstimer Få PC’er i.fht. elever ”I forhold til…” vil sige at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 125 126 Rammer og resultater 127 Antal elever Antal elever pr. 5. september 2008 0. - 3.kl 4. – 6. kl. 7. – 9. kl. 10. kl. I alt Bakkeskolen 164 108 141 Bakkevejens Skole 200 183 244 Blåbjerggårdskolen 148 150 110 408 Boldesager Skole 191 179 161 531 Bryndum Skole 163 143 189 495 Danmarksgades Skole 121 82 66 269 Darum Skole 83 56 139 Egekratskolen 39 35 74 Fourfeldtskolen 255 215 200 Gredstedbro Skole 156 103 77 Guldager Skole 65 59 Gørding Skole 155 116 168 439 Hjerting Skole 214 198 207 619 Kvaglundskolen 184 147 142 473 Nordre Skole 236 197 187 620 Nordvangskolen 224 134 132 490 Nørremarkskolen 142 104 Præstegårdsskolen 157 133 154 Rørkjær Skole 279 199 191 Skads Skole 122 111 116 Spandet-Roager Skole 44 36 Spangsbjergskolen 179 117 132 428 Sønderrisskolen 182 156 157 495 Tjæreborg Skole 203 148 135 486 Vadehavsskolen 114 87 Valdemarskolen 161 136 Vejrup Skole 51 43 94 Vester Nebel Skole 49 28 77 Vestervangskolen 219 176 234 Vittenbergskolen 170 145 263 578 Ådalskolen 179 165 158 502 4.849 3.889 3.820 I alt 413 86 93 713 763 336 124 246 444 66 735 349 80 201 256 35 93 373 588 722 12.931 128 Klassekvotient Antal elever pr. klasse gennemsnitligt pr. 5. september 2008. 0. - 3.kl 4. – 6. kl. 7. – 9. kl. Bakkeskolen 16,4 15,4 15,7 Bakkevejens Skole 16,7 20,3 24,4 Blåbjerggårdskolen 18,5 25,0 22,0 21,5 Boldesager Skole 23,9 19,9 20,1 21,2 Bryndum Skole 20,4 23,8 21,0 21,5 Danmarksgades Skole 17,3 20,5 16,5 17,9 Darum Skole 20,8 18,7 19,9 Egekratskolen 9,8* 11,7* 10,6 Fourfeldtskolen 21,3 23,9 22,2 Gredstedbro Skole 19,5 20,6 15,4 Guldager Skole 16,3 19,7 Gørding Skole 22,1 19,3 24,0 22,0 Hjerting Skole 21,4 22,0 20,7 21,4 Kvaglundskolen 18,4 24,5 20,3 20,6 Nordre Skole 21,5 21,9 23,4 22,1 Nordvangskolen 20,4 22,3 18,9 20,4 Nørremarkskolen 17,8 17,3 Præstegårdsskolen 17,4 19,0 19,3 Rørkjær Skole 21,5 22,1 21,2 Skads Skole 17,4 18,5 19,3 Spandet-Roager Skole 11,0* 12,0* Spangsbjergskolen 22,4 19,5 18,9 20,4 Sønderrisskolen 20,2 22,3 22,4 21,5 Tjæreborg Skole 22,6 24,7 22,5 23,1 Vadehavsskolen 19,0 17,4 Valdemarskolen 17,9 19,4 Vejrup Skole 12,8* 14,3* 13,4 Vester Nebel Skole 12,3* 9,3* 11,0 Vestervangskolen 19,9 22,0 21,3 Vittenbergskolen 21,3 24,2 23,9 23,1 Ådalskolen 19,9 20,6 22,6 20,9 Gennemsnit 19,2 20,5 21,0 10. kl. 0. – 10. Kl. 15,9 21,5 23,3 20,4 22,4 18,7 17,7 17,6 18,5 22,0 21,6 18,4 11,4 18,3 21,3 17,5 23,3 21,5 19,6 21,2 20,2 *Der foretages samlæsning på skolerne. Det medfører, at det reelle antal elever, der undervises sammen, er højere end den angivne klassekvotient. 129 Antal spor Gennemsnitligt antal spor pr. fase pr. 5. september 2008 0.- 3.kl 4. – 6. kl. 7. – 9. kl. Bakkeskolen 2,5 2,3 3,0 Bakkevejens Skole 3,0 3,0 3,3 Blåbjerggårdskolen 2,0 2,0 1,7 Boldesager Skole 2,0 3,0 2,7 Bryndum Skole 2,0 2,0 3,0 Danmarksgades Skole 1,8 1,3 1,3 Darum Skole 1,0 1,0 Egekratskolen 1,0 1,0 Fourfeldtskolen 3,0 3,0 3,0 Gredstedbro Skole 2,0 1,7 1,7 Guldager Skole 1,0 1,0 Gørding Skole 1,8 2,0 2,3 Hjerting Skole 2,5 3,0 3,3 Kvaglundskolen 2,5 2,0 2,3 Nordre Skole 2,8 3,0 2,7 Nordvangskolen 2,5 2,0 2,3 Nørremarkskolen 2,0 2,0 Præstegårdsskolen 2,3 2,3 2,7 Rørkjær Skole 3,3 3,0 3,0 Skads Skole 1,8 2,0 2,0 Spandet-Roager Skole 1,0 1,0 Spangsbjergskolen 2,0 2,0 2,3 Sønderrisskolen 2,3 2,3 2,3 Tjæreborg Skole 2,3 2,0 2,0 Vadehavsskolen 1,5 1,7 Valdemarskolen 2,3 2,3 Vejrup Skole 1,0 1,0 Vester Nebel Skole 1,0 1,0 Vestervangskolen 2,8 Vittenbergskolen 10. kl. (klasser) 4 4 3 4,0 2 2,7 3,7 4 2,0 2,0 3,7 Ådalskolen 2,3 2,7 2,3 I alt klasser 252 190 182 17 130 Elever i SFO Elever fra 0. - 3. kl. som er optaget i SFO pr. 5/9 2008. Antal elever Antal elever %-del af elever 0. - 3. kl. 0. - 3. kl. i 0. - 3. kl. indmeldt i SFO i alt indmeldt i SFO Bakkeskolen 70 164 43 Bakkevejens Skole (incl. Hunderup) 99 200 50 Blåbjerggårdskolen 104 148 70 Boldesager Skole 132 191 69 Bryndum Skole 105 163 64 Danmarksgade 89 121 74 Darum Skole 60 83 72 Egekratskolen 22 39 56 Fourfeldtskolen 169 255 66 Gredstedbro Skole 84 156 54 Guldager Skole 45 65 69 Gørding Skole 72 155 46 Hjerting Skole 120 214 56 Kvaglundskolen 108 184 59 Nordre Skole 167 236 71 Nordvangskolen 124 224 55 Nørremarkskolen 84 142 59 Præstegårdsskolen 56 157 36 Rørkjær Skole 186 279 67 Skads Skole 81 122 66 Spandet-Roager Skole 26 44 59 Spangsbjergskolen 138 179 77 Sønderrisskolen 137 182 75 Tjæreborg Skole 157 203 77 Vadehavsskolen 58 114 51 Valdemarskolen 64 161 40 Vejrup Skole 17 51 33 Vester Nebel Skole 30 49 61 Vestervangskolen 126 219 58 Vittenbergskolen 114 170 67 Ådalskolen 118 179 66 2.962 4.849 61 I alt 131 Elevfravær Elevfravær fordelt på fraværsformer. Gennemsnitligt elevfravær fordelt på fraværsformer opgjort som gennemsnitlig antal dage pr. elev. Periode: 01.08.2008 til 31.07.2009 Normal uv. alle fraværsformer Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Bakkeskolen 13,42 7,73 2,85 2,84 Bakkevejens Skole 8,05 5,69 1,44 0,92 Blåbjerggårdskolen 12,20 8,05 2,25 1,90 Boldesager Skole 11,82 8,04 2,74 1,04 Bryndum Skole 7,88 5,28 2,02 0,58 Danmarksgades Skole 16,49 11,30 3,84 1,36 Darum Skole 5,45 3,49 1,83 0,13 Egekratskolen 4,53 2,93 1,20 0,39 Fourfeldtskolen 9,44 6,92 2,15 0,37 Gredstedbro Skole 9,01 6,52 1,80 0,69 Guldager Skole 7,12 4,45 2,61 0,06 Gørding Skole 9,21 6,43 2,41 0,37 Hjerting Skole 8,34 5,22 3,00 0,12 Kvaglundskolen 15,19 7,63 2,99 4,57 Nordre Skole 9,43 7,10 2,13 0,19 Nordvangskolen 8,99 5,86 3,05 0,08 Nørremarkskolen 7,84 5,44 1,82 0,57 Præstegårdsskolen 15,51 9,59 3,19 2,72 Rørkjær Skole 6,25 3,89 1,15 1,21 Skads Skole 11,33 7,89 3,12 0,32 Spandet-Roager Skole 7,50 4,90 1,97 0,63 Spangsbjergskolen 15,71 10,04 3,46 2,21 Sønderrisskolen 9,84 6,13 2,78 0,93 Tjæreborg Skole 9,69 6,53 2,98 0,19 Vadehavsskolen 7,04 4,89 1,96 0,20 Valdemarskolen 9,17 6,27 2,23 0,67 Vejrup Skole 11,61 7,79 2,36 1,46 Vester Nebel Skole 5,96 4,19 1,70 0,06 Vestervangskolen 11,76 7,43 2,94 1,39 Vittenbergskolen 10,78 7,68 2,70 0,39 Ådalskolen 13,17 9,27 3,61 0,29 Gennemsnit 10,63 7,05 2,61 0,98 132 Elevfravær, fordelt på faser Gennemsnitligt elevfravær fordelt på faser opgjort som gennemsnitlig antal dage pr. elev. Periode: 01.08.2008 til 31.07.2009 0.- 3.kl 4. – 6. kl. 7. – 9. kl. Bakkeskolen 13,04 13,07 14,03 Bakkevejens Skole 6,35 5,94 9,05 Blåbjerggårdskolen 11,57 11,66 16,01 Boldesager Skole 10,85 10,93 13,94 Bryndum Skole 6,10 7,47 9,79 Danmarksgades Skole 14,64 14,67 21,79 Darum Skole 4,71 6,54 Egekratskolen 4,51 4,42 Fourfeldtskolen 8,94 9,27 8,97 Gredstedbro Skole 8,01 9,09 10,77 Guldager Skole 7,83 6,34 Gørding Skole 7,98 7,77 11,35 Hjerting Skole 8,56 7,93 8,83 Kvaglundskolen 12,45 16,65 17,30 Nordre Skole 8,49 8,90 11,22 Nordvangskolen 8,77 7,99 9,83 Nørremarkskolen 7,42 8,33 Præstegårdsskolen 15,01 12,91 16,81 Rørkjær Skole 10,81 10,51 12,47 Skads Skole 6,36 6,81 9,36 Spandet-Roager Skole 4,41 8,50 Spangsbjergskolen 13,41 10,73 18,77 Sønderrisskolen 9,20 8,51 11,77 Tjæreborg Skole 7,74 10,36 11,76 Vadehavsskolen 6,99 7,28 Valdemarskolen 6,17 7,89 Vejrup Skole 11,90 11,26 Vester Nebel Skole 5,31 7,11 Vestervangskolen 10,64 Vittenbergskolen 10.kl 6,34 11,62 9,92 12,19 4,60 12,57 15,76 1,86 8,51 8,13 13,82 Ådalskolen 10,86 14,18 13,40 Gennemsnit 9,41 9,78 12,65 133 Aflyste lektioner Antal lektioner der aflystes med den konsekvens, at eleven fik fri fra skole. Excl. specialklasserne. 0.- 3. kl. 4.- 6. kl. 7.- 9. kl. 10. kl. i alt Bakkeskolen 0 6 65 Bakkevejens Skole 0 48 222 Blåbjerggårdskolen 0 22 41 63 Boldesager Skole 0 38 166 204 Bryndum Skole 0 17 139 156 Danmarksgades Skole 0 2 120 122 Darum Skole 0 6 6 Egekratskolen 0 0 0 Fourfeldtskolen 0 22 117 Gredstedbro Skole 0 21 137 Guldager Skole 0 0 Gørding Skole 0 0 203 203 Hjerting Skole 0 49 134 183 Kvaglundskolen 0 26 340 366 Nordre Skole 0 0 75 75 Nordvangskolen 0 135 168 303 Nørremarkskolen 0 28 Præstegårdsskolen 0 61 217 Rørkjær Skole 0 0 224 Skads Skole 0 18 75 Spandet-Roager Skole 0 0 Spangsbjergskolen 0 22 154 176 Sønderrisskolen 0 29 21 50 Tjæreborg Skole 0 27 76 103 Vadehavsskolen 0 4 Valdemarskolen 0 0 Vejrup Skole 0 10 10 Vester Nebel Skole 0 0 0 Vestervangskolen 0 0 284 Vittenbergskolen 0 33 188 221 Ådalskolen 0 92 200 292 I alt 0 716 3.693 71 12 76 282 215 158 0 28 278 20 244 93 0 4 327 46 2 156 373 286 4.565 134 Karakterer Karaktergennemsnit: Prøvefag: Bundne prøvefag 9. kl., Afgangsprøve (FSA) 2008. Dansk Dansk Læsning Dansk Retskrivning Dansk Skriftlig fremstilling Dansk Orden Dansk Mundtlig Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Hele landet 6,6 6,4 6,9 5,6 5,1 6,1 6,5 5,8 7,1 6,3 6,0 6,6 7,0 6,4 7,6 Esbjerg Kommune 6,7 6,4 7,0 6,0 5,5 6,5 6,1 5,5 6,8 5,7 5,4 6,0 6,8 6,2 7,5 Bakkeskolen 4,5 4,2 4,9 4,3 4,6 4,0 4,9 4,0 6,0 5,4 5,1 5,8 5,4 5,3 5,6 Bakkevejens Skole 6,7 5,0 8,2 6,1 4,3 7,7 5,3 3,3 7,3 5,0 3,7 6,3 6,2 3,8 8,7 Blåbjerggårdskolen 6,2 5,6 7,0 5,8 5,1 6,7 6,7 5,7 8,0 5,2 4,6 6,1 7,0 6,1 8,0 Boldesager Skole 7,6 7,5 7,8 6,2 5,7 6,9 7,5 6,9 8,3 7,0 7,2 6,9 7,3 6,6 8,1 Bryndum Skole 6,2 6,2 6,3 5,4 5,4 5,3 6,1 5,6 6,7 6,0 6,1 5,8 6,3 6,5 6,1 Danmarksgades Skole 8,9 10,2 7,6 7,3 7,7 7,0 7,2 8,2 6,2 4,3 4,7 4,0 7,0 8,1 5,9 Fourfeldtskolen 7,4 7,0 7,7 6,6 6,0 7,2 5,4 4,9 5,8 4,7 4,3 5,1 7,2 7,1 7,3 Gredstedbro Skole 7,0 7,0 6,9 4,8 4,3 5,5 7,1 6,5 8,0 7,3 6,5 8,5 9,3 9,3 9,3 Gørding Skole 6,8 6,1 7,4 6,5 5,4 7,4 5,0 3,2 6,6 5,3 4,5 5,9 5,6 3,5 7,4 Hjerting Skole 7,2 6,9 7,6 6,3 5,7 7,0 7,4 6,7 8,2 7,0 6,5 7,5 7,3 6,0 8,9 Kvaglundskolen 6,1 6,8 5,3 5,6 5,8 5,3 5,8 6,1 5,5 4,3 4,4 4,1 6,3 6,9 5,7 Nordre Skole 7,3 7,2 7,4 7,0 7,1 6,9 5,9 5,9 5,8 6,1 6,3 5,9 7,7 7,4 7,9 Nordvangskolen 7,5 7,9 6,8 7,5 8,1 6,7 7,1 7,4 6,7 7,7 7,9 7,3 7,8 7,6 8,1 Præstegårdsskolen 5,3 4,8 5,6 4,7 4,3 4,9 5,7 4,7 6,2 5,3 4,6 5,7 7,0 6,5 7,2 Rørkjær Skole 6,8 6,3 7,3 6,9 6,4 7,3 6,0 5,4 6,4 5,8 5,3 6,1 6,7 7,2 6,3 Skads Skole 6,8 5,0 7,7 5,8 5,5 6,0 6,3 5,0 6,9 5,5 5,2 5,7 6,3 4,0 7,5 Spangsbjergskolen 8,0 6,6 8,7 7,0 5,2 7,9 6,6 5,6 7,2 6,2 6,1 6,2 7,8 6,1 8,8 Sønderrisskolen 7,6 7,5 7,8 7,0 7,2 6,8 6,8 7,0 6,6 4,5 4,6 4,3 6,6 6,4 6,9 Tjæreborg Skole 6,9 6,6 7,3 5,8 5,1 6,6 6,2 5,3 7,4 5,9 5,7 6,1 7,9 7,0 8,9 Valdemarskolen 5,9 6,1 5,7 5,1 5,1 5,1 5,6 5,7 5,6 6,6 6,5 6,7 5,7 5,8 5,6 Vestervangskolen 6,5 6,5 6,5 5,5 4,7 6,3 6,6 5,9 7,3 4,8 4,8 4,8 6,8 6,3 7,4 Vittenbergskolen 6,4 5,4 7,2 5,6 4,2 6,8 6,1 4,8 7,3 5,8 5,7 5,9 6,3 4,9 7,5 Ådalskolen 6,4 5,8 7,0 5,0 4,3 5,7 5,1 3,9 6,2 4,9 4,0 5,8 6,4 5,5 7,1 Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 2008. http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb 135 Karaktergennemsnit: Prøvefag: 9. kl., Afgangsprøve (FSA) 2008 Bundne prøvefag: Matematik, Fysik og Engelsk Matematik Matematiske færdigheder Matematik Fysik/kemi Engelsk Problemløsning Praktisk/mundtlig Mundtlig Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Hele landet 6,9 7,2 6,5 6,0 6,1 5,9 5,7 5,6 5,8 6,8 6,6 7,1 Esbjerg Kommune 7,0 7,3 6,6 5,9 6,0 5,7 5,6 5,5 5,7 6,8 6,6 7,0 Bakkeskolen 4,5 5,6 3,3 2,7 3,7 1,6 4,9 5,6 3,6 4,0 4,6 3,0 Bakkevejens Skole 6,3 5,1 7,6 5,1 3,8 6,6 4,7 3,2 5,9 5,6 3,8 7,1 Blåbjerggårdskolen 6,9 7,3 6,5 5,5 5,8 5,0 5,5 5,3 5,8 5,9 5,7 6,1 Boldesager Skole 8,8 9,1 8,5 7,0 7,1 6,9 4,6 4,3 4,9 7,3 7,5 7,1 Bryndum Skole 7,3 8,0 6,5 6,2 6,7 5,7 7,1 7,5 6,6 5,2 5,6 4,8 Danmarksgades Skole 7,0 9,0 5,0 6,6 8,7 4,6 7,1 9,3 4,9 7,9 10,8 5,0 Fourfeldtskolen 7,0 7,5 6,4 6,1 6,4 5,8 5,4 5,3 5,5 7,3 7,9 6,7 Gredstedbro Skole 8,3 8,1 8,5 6,7 6,9 6,4 6,7 7,5 5,5 7,7 7,9 7,4 Gørding Skole 6,3 6,6 6,1 6,3 6,6 5,9 3,4 2,5 4,2 5,9 4,6 7,1 Hjerting Skole 7,7 7,4 8,1 7,0 6,7 7,5 6,2 5,2 7,5 7,6 7,3 8,1 Kvaglundskolen 4,4 5,7 2,8 5,4 6,5 3,9 4,7 5,2 3,9 5,5 6,4 4,3 Nordre Skole 7,0 7,8 5,9 5,6 6,3 4,6 5,6 6,3 4,8 7,4 6,5 8,6 Nordvangskolen 8,5 9,6 6,6 7,9 9,4 5,6 4,2 4,6 3,7 8,0 8,2 7,8 Præstegårdsskolen 5,3 6,2 4,9 4,3 5,6 3,8 3,9 3,8 4,0 6,3 5,4 6,7 Rørkjær Skole 7,9 8,4 7,4 6,2 6,4 6,1 6,7 6,5 6,9 6,9 6,8 7,0 Skads Skole 6,4 6,9 6,2 5,5 5,6 5,4 5,6 4,2 6,3 6,5 5,8 6,8 Spangsbjergskolen 6,6 6,4 6,7 6,0 5,4 6,3 7,1 7,2 7,0 8,0 7,4 8,3 Sønderrisskolen 7,4 7,7 6,9 5,5 5,2 5,8 6,0 6,0 6,1 7,8 7,3 8,5 Tjæreborg Skole 7,6 7,4 7,7 5,8 5,3 6,6 5,0 3,8 6,7 7,3 6,4 8,4 Valdemarskolen 6,3 7,3 5,4 4,0 4,6 3,5 5,4 5,6 5,2 6,2 7,1 5,3 Vestervangskolen 6,9 7,3 6,4 5,9 6,2 5,7 5,9 6,2 5,6 6,3 6,0 6,6 Vittenbergskolen 7,3 7,3 7,4 6,1 5,4 6,6 6,1 5,8 6,4 7,3 6,6 7,8 Ådalskolen 5,7 5,5 5,9 4,9 4,7 5,1 5,7 4,8 6,5 7,0 6,7 7,3 Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 2008. http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb 136 Karaktergennemsnit: Prøvefag: 9. kl., Afgangsprøve (FSA) 2008 Prøvefag til udtræk: Engelsk, Tysk, Historie, Samfundsfag, Kristendomskundskab, Biologi og Geografi Engelsk Tysk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Biologi Geografi Skriftlig Mundtlig Mundtlig Mundtlig Mundtlig Skriftlig Skriftlig Alle Dren ge Piger Alle Dren ge Piger Alle Dren ge Piger Alle Dren ge Piger Alle Dren ge Piger Alle Dren ge Piger Alle Dren ge Piger Hele landet 7,0 7,1 6,8 5,5 4,9 6 6,5 6,6 6,4 6,7 6,6 6,8 7,0 6,7 7,3 6,0 6,2 5,8 7,1 7,4 6,7 Esbjerg Kommune 7,1 7,3 7 4,9 3,5 5,8 6,5 6,6 6,4 5,8 5,7 6 7,3 7,0 7,7 6,0 6,2 5,7 7,1 7,3 6,8 Bakkeskolen 6 6,6 5,4 3,6 3,9 3 4,5 4,7 4,2 3,8 4,3 3,2 Bakkevejens Skole * * 6,4 3,4 7,9 Blåbjerggårdskolen 7,5 7,3 7,7 6,9 6,6 7,4 Boldesager Skole 7,7 8,1 7,3 7,9 7,7 8,3 Bryndum Skole 6,9 6,8 7 5,2 5,7 4,4 4,9 Danmarksgades Skole Fourfeldtskolen * * Gredstedbro Skole 7,4 7,2 7,6 Gørding Skole 7,4 7,9 7 Hjerting Skole 8,8 8,6 9,2 Kvaglundskolen 6,6 7,6 5,2 2,0 7,7 5,5 7,4 3,6 5 3,2 6,8 6,7 8,7 9,4 7,7 Præstegårdsskolen 2,7 * * Rørkjær Skole Skads Skole * * Spangsbjergskolen * * * 8,3 5,8 9,3 4,1 3,3 4,5 4,8 * 5,4 7,1 * 7,6 Sønderrisskolen Tjæreborg Skole 7,3 5,9 9,0 Valdemarskolen 6,4 6,8 6,0 4,8 4,5 2,5 0,9 3,8 Vittenbergskolen 5,2 3,0 6,4 3,2 2,0 4,6 * 7,4 5,8 5,8 5,9 5,6 5,2 4,6 7,8 8,8 7,3 6,7 8,9 3,8 5,3 4,2 5,9 6,9 6,3 7,5 7,1 7,9 6,1 5,9 6,5 5,1 6,7 6,4 7,0 5,6 6,1 5 8,5 8,8 8,1 5,5 5,9 5,1 6,6 7,3 5,9 7,3 8,7 6,0 7,5 7,3 7,7 6,9 6,8 7,0 * 5,2 6,7 4,3 5,8 6,6 5,2 6,8 6 7,4 6,4 5,8 * * 6,2 7,6 6,3 6,7 4,9 6,1 8,1 6,7 6,0 5,1 Vestervangskolen * 5,5 * 5,4 Nordvangskolen 6 5,8 6,8 5,7 Nordre Skole Ådalskolen 5,7 7,1 7,4 6,5 6,1 5,6 6,1 5,2 6,8 6,3 7,3 8,4 7,6 9,8 6,8 7,0 6,5 7,2 7,4 6,8 7,8 8,6 7,0 5,5 6,3 4,4 6,8 8 5,4 9,0 7,8 10,6 4,8 5,6 3,8 7,2 7,5 6,8 7,4 8,5 5,6 6,2 6,4 6,0 6,4 6,7 6,3 6,3 7,5 5,8 5,9 6,7 5,2 7,3 8,2 6,8 6,4 5,5 6,7 7,4 7,4 7,3 6,9 4,5 8,1 6,5 6,3 6,6 6,6 7,6 6,1 7,7 7,6 8,0 5,8 5,6 6 7,8 7,4 8,4 6,3 6,0 6,6 6,4 6,5 6,2 6,4 8,6 4,9 6,4 5,6 7,4 5,8 6,1 5,5 7,1 7,5 6,7 5,6 5,3 6 6 6,3 5,3 6,8 6 6,9 5,9 5,6 6,4 6,8 8,5 6 6,1 5,3 6,8 6,3 6,2 6,5 5,8 5,1 6,2 7,5 7,5 7,6 5,9 4,2 6,6 5,5 5,8 5,3 7,2 7,5 6,8 5,2 4,7 5,8 Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 2008. http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb *Få elever. Gennemsnit ikke udregnet pga. anonymitetshensyn. 137 Overgangsfrekvenser Elever gået ud af 9. klasse i juni 2008. Deres status april 2009. Skemaet er udtryk for personernes status det øjeblik, statistikken blev trukket, og ikke en varig tilstand. Bakkeskolen Bakkevejens Skole* Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades Skole Fourfeldtskolen* Gredstedbro Skole Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nordvangskolen Præstegårdsskolen Rørkjær skole* Skads Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen** Tjæreborg Skole Valdemarskolen* Vestervangskolen* Vittenbergskolen Ådalskolen I alt Gennemsnit Reelt antal elever gået ud af 9. kl juni 2008 Antal registrerede elever. I gang m. ungdomsudd. eller 10. Kl I gang m. 10. kl. 40 61 55 38 58 31 55 51 37 55 81% 80% 88% 86% 75% 19 56 22 37 55 35 44 27 42 58 32 55 46 40 74 79 68 59 1100 16 64 21 32 53 33 41 27 36 81 29 42 40 40 70 90 67 52 1068 I gang m. Erhvervsudd. I gang m. Gymnasial udd. Anden aktivitet end ungdomsudd. 42% 55% 43% 38% 33% 26% 5% 10% 14% 7% 13% 20% 35% 35% 35% 3% 9% 10% 14% 5% 16% 11% 2% 0% 20% 88% 80% 76% 84% 91% 82% 90% 78% 89% 83% 90% 88% 85% 93% 86% 73% 93% 83% 25% 39% 24% 66% 30% 27% 66% 26% 14% 48% 59% 43% 3% 43% 53% 41% 64% 38% 0% 14% 19% 13% 11% 21% 5% 0% 28% 14% 7% 14% 25% 18% 7% 11% 12% 8% 63% 27% 33% 9% 49% 33% 20% 52% 47% 21% 24% 31% 58% 33% 26% 21% 16% 37% 6% 3% 5% 0% 2% 9% 5% 0% 8% 11% 7% 0% 5% 3% 10% 0% 6% 2% 6% 17% 19% 9% 8% 9% 5% 22% 3% 6% 3% 12% 10% 5% 4% 27% 1% 15% 83% 42% 12% 29% 5% 11% Andet *Skoler med 10. kl. Disse skolers tal er behæftet med stor statistisk ulempe. Ulempen er, at når en elev afbryder 10. kl. registreres dette som ”Andet” i denne statistik ud for den pågældende 10. kl. skole, selvom eleven gik i 9.kl. på en anden skole. **Vedr. Sønderrisskolen er status opgjort august 2009. Reelt antal elever gået ud af 9. kl juni 2008: Tallet er blot orienterende, da det af statistiske årsager er nødvendigt at bruge ”Antal registrerede elever” som beregningsgrundlag videre i tabellen. Antal registrerede elever ved den pågældende skole dækker ikke præcist de elever, der gik ud af 9. kl. på den pågældende skole. Hvis eleven en kort periode har været gået i 10. kl., er eleven registreret under 10. klasses-skolen. Desuden er eleven slet ikke registreret i denne statistik, hvis vedkommende er flyttet udenfor UU Sydvestjyllands område. I gang med 10. Klasse dækker alle dem, der er i gang med folkeskolen. Som regel er de i alm. 10. kl., men det kan i enkelte tilfælde dreje sig om specialklasser, 9.kl. eller ”andet”. Anden aktivitet end ungdomsuddannelse dækker over elever, der er i gang med arbejde, produktionsskole, ophold i udlandet, 11.13. skoleår, kommunal foranstaltning/projekt eller er tilmeldt uddannelse. Andet er elever, der er kategoriseret under afsluttet, afbrudt eller ledig. Afsluttet betyder ikke, at hele uddannelsen er afsluttet, men kan fx dreje sig om et grundforløb i uddannelsen. Afbrudt betyder, at den unge er i vejledningsforløb. 138 Udgifter pr. elev Bakkeskolen Bakkevejens Skole incl. afd. Hunderup *) Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades Skole Darum Skole *) Egekratskolen *) Fourfeldtskolen Guldager Skole *) Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nordvangskolen Nørremarkskolen *) Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen Tjæreborg Skole Vadehavsskolen *) Vejrup Skole *) Vester Nebel Skole *) Vestervangskolen Ådalskolen Regnskab 2008 Netto (1.000 kr.) 33.829 42.060 21.301 23.211 21.649 23.011 7.437 7.427 30.390 5.902 21.270 27.712 25.859 26.270 19.792 14.401 55.884 29.282 16.027 30.069 26.185 21.101 10.504 7.198 5.979 35.601 34.031 Elevtal 2007/08 477 760 435 537 508 318 146 94 762 124 434 634 480 608 476 269 598 744 349 512 506 480 216 113 82 740 575 Nettoudgift pr. elev 70.900 55.300 48.900 43.200 42.600 72.300 50.900 79.200 39.900 47.600 49.000 43.700 53.900 43.200 41.600 53.600 93.500 39.400 45.900 58.700 51.800 44.000 48.700 63.600 73.200 48.100 59.200 Bemærkninger Inkl. specialklasser Inkl. specialklasser og modtagekl. mmmnnnnmomodtagemodtageklas Inkl. specialgrupper se Inkl. center, excl. tale-høre lærere Inkl. specialgrupper Inkl. modtageklasser Inkl. center og modtageklasser Inkl. specialklasser og modtagekl. mmodtageklasser Inkl. specialgrupper Inkl. specialgrupper Inkl. modtageklasse Inkl. center, special- og modtagekl. modtageklasse Skoler med fælles ledelse og økonomi: Jernved Skole *) Kongeådal Skole *) Gredstedbro Skole Ribe nord 1.971 2.349 15.774 20.094 39 37 275 351 51.200 62.900 57.300 57.300 Lukket pr. 1. august 2008 Lukket pr. 1. august 2008 Inkl. modtageklasse Farup Skole *) Valdemarskolen Ribe midt 2.620 27.230 29.850 38 586 624 69.100 46.400 47.800 Lukket pr. 1. august 2008 Spandet-Roager Skole *) Vittenbergskolen Ribe syd 5.098 44.709 49.807 85 656 741 59.800 68.200 67.200 723.133 13.69 1 52.800 Sum Inkl. center- og specialklasser Regnskab 2008 HF 03.22.01 excl. fællesudgifter- og indtægter Udgiften pr. elev varierer meget blandt andet på grund af følgende faktorer: - Centerklasser, specialklasser, specialgrupper og modtageklasser har højere personalenormering end almindelige klasser. - Gennemsnitslønnen for lærerpersonalet er afhængig af antal tjenestemandsansatte og overenskomstansatte på den enkelte skole. - Mer-/mindreforbrug i forhold til skolens ramme for Budget 2008 (Anvendelse af overførselsadgang/lånemulighed af kommende års Budget). - Skoler (markeret med *), som p.g.a. elevtal eller struktur ikke udløser et tilstrækkeligt timetal til elevernes undervisning i h.t. Folkeskoleloven, tildeles efter individuel vurdering timer fra Skolevæsenets centrale pulje. - Der tildeles en særlig ressource til Bakke-, Kvaglund- og Præstegårdsskolen på grund af et stort antal tosprogede elever. - Social profil, hvor der tages hensyn til skolens elevtal, andel børn af enlige forsørgere, andel modtagere af midlertidige ydelser, andel modtagere af varige ydelser, andel af indvandrere og efterkommere 7-17 år og tilflyttede i % af befolkningen 0-17 årige. Eksempler på udgifter og indtægter, som ikke er medtaget: SFO, Skoletjeneste, feriekoloni, PPR, PU, UU, befordring, mellemkommunale betalinger, lokaleleje og leasing, konsulenter inkl. talehøre, skolescene, sangerdyst, skolepatrulje, lederuddannelse, pensionsudgifter mm. Udgifterne kan ikke udspecificeres på specialundervisning eller faser p.g.a. af den decentrale økonomistyringsmodel. 139 Undervisningsandel Ugentlige Procent arbejdstid, Antal lærere undervisningslektioner anvendt på 2008/2009 (á 45 min.) undervisning pr. lærer Bakkeskolen 42,0 55,6 23,4 Bakkevejens Skole 40,2 62,5 22,4 Blåbjerggårdskolen 38,6 31,3 21,5 Boldesager Skole 40,6 37,6 22,6 Bryndum Skole 42,3 34,9 23,6 Danmarksgades Skole 41,6 33,1 23,2 Darum Skole 41,8 7,8 23,3 Egekratskolen 38,9 7,8 21,7 Fourfeldtskolen 39,1 48,6 21,8 Gredstedbro Skole 46,0 23,2 25,6 Guldager Skole 41,0 9,0 22,9 Gørding Skole 40,0 28,5 22,3 Hjerting Skole 41,9 43,9 23,4 Kvaglundskolen 41,0 43,6 22,9 Nordre Skole 41,7 43,1 23,2 Nordvangskolen 40,6 33,3 22,6 Nørremarkskolen 41,8 16,8 23,3 Præstegårdsskolen 42,0 68,8 23,4 Rørkjær Skole 41,1 51,8 22,9 Skads Skole 42,8 23,4 23,9 Spandet-Roager Skole 40,9 7,0 22,8 Spangsbjergskolen 40,4 45,8 22,5 Sønderrisskolen 40,7 36,5 22,7 Tjæreborg Skole 40,6 32,2 22,6 Vadehavsskolen 41,2 12,3 23,0 Valdemarskolen 41,3 44,9 23,0 Vejrup Skole 42,3 8,8 23,6 Vester Nebel Skole 40,7 8,6 22,7 Vestervangskolen 42,4 52,8 23,6 Vittenbergskolen 38,9 65,0 21,7 Ådalskolen 41,2 52,1 23,0 Gennemsnit 41,1 I alt 22,9 1.070,6 Procent arbejdstid, anvendt på undervisning (netto arbejdstid: 1.672,4 t.) pr. 1.8.2008. Undervisningsprocenten er udelukkende beregnet på lærernes arbejdstid. Antal lærere er beregnet efter fuldtidsårsværk. Derudover er der ansat lærere i fleksjob samt kombinationsstillinger. 140 Elever pr. lærer Gennemsnitligt antal af elever pr. lærer/ børnehaveklasseledere beregnet på baggrund af bhv.kl. - 10. kl. (inkl. specialklasser, centerklasser, modtageklasser) Antal lærere Elever pr. lærer (og bhv.kl.l.) 59,4 Elevtal 5/92008 461 Bakkeskolen 55,6 Antal bhv.kl. ledere 3,8 Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades Skole Darum Skole Egekratskolen Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Guldager Skole Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nordvangskolen Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spandet-Roager Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen Tjæreborg Skole Vadehavsskolen Valdemarskolen Vejrup Skole Vester Nebel Skole Vestervangskolen 62,5 31,3 37,6 34,9 3,0 2,0 2,0 2,0 65,5 33,3 39,6 36,9 745 408 531 495 11,4 12,3 13,4 13,4 33,1 7,8 7,8 48,6 23,2 9,0 28,5 43,9 43,6 43,1 33,3 16,8 68,8 51,8 23,4 5,2 1,0 1,0 2,6 2,5 0,9 2,4 2,0 1,9 3,0 2,9 2,1 5,0 3,0 2,0 38,3 8,8 8,8 51,2 25,7 9,9 30,9 45,9 45,5 46,1 36,2 18,9 73,8 54,8 25,4 320 139 74 763 341 124 439 619 473 620 490 261 572 735 349 8,4 15,8 8,4 14,9 13,3 12,5 14,2 13,5 10,4 13,4 13,5 13,8 7,8 13,4 13,7 7,0 45,8 36,5 32,2 12,3 44,9 8,8 8,6 52,8 1,0 3,8 2,0 1,9 1,7 1,9 1,0 1,0 3,9 8,0 49,6 38,5 34,1 14,0 46,8 9,8 9,6 56,7 80 505 495 486 201 588 94 77 725 10,0 10,2 12,9 14,3 14,4 12,6 9,6 8,0 12,8 Vittenbergskolen Ådalskolen 65,0 52,1 3,0 2,6 68,0 54,7 653 550 9,6 10,1 1.070,6 74 1.145 13.413 I alt Gennemsnit I alt 7,8 Inkl. specialklasser Inkl. specialklasser og modtageklasse Inkl. specialgrupper Inkl. center Inkl. modtageklasser Inkl. center og modtageklasser Inkl. special- og modtageklasser Inkl. specialgrupper Inkl. specialgrupper Inkl. modtageklasser Inkl. center, specialklasser og modtageklasse 11,7 Tallene er beregnet på baggrund af indberetning til UNI-C , okt 2008, vedr. skoleåret 2008/09 (fra skema "Ressourceforbrug") Antal lærere er beregnet efter fuldtidsårsværk Derudover er der ansat lærere i fleksjob samt kombinationsstillinger. Det er ikke muligt at faseopdele denne tabel. 141 Antal planlagte timer Normalundervisningen - bhv. kl. - 10. kl. Tallene fremhævet med kursiv i kolonnen "Skolens planlagte årlige……", viser, at de planlagte årlige undervisningstimer er over/eller lig med UVM. vejledende timefordelingsplan vedr. 2008/2009. 4.- 6. kl.: Minimumstimetal: 2.230 4.- 6. kl.: Vejl. timetal: 2.445 Bakkeskolen Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades Skole Darum Skole Egekratskolen Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Guldager Skole Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nordvangskolen Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spandet-Roager Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen Tjæreborg Skole Vadehavsskolen Valdemarskolen Vejrup Skole Vester Nebel Skole Vestervangskolen Vittenbergskolen Ådalskolen I alt Simpelt gennemsnit 4.- 9. kl.: Minimumstimetal: 4.750 4.- 9. kl.: Vejl. timetal: 5.235 Bhv. kl. 1.- 3. kl. 4.- 6. kl. 7.- 9. kl. 600 600 600 750 720 2.220 2.250 2.250 2.490 2.310 2.400 2.460 2.463 2.640 2.655 2.760 2.790 2.806 2.910 2.700 810 750 600 657 967 600 960 600 600 900 600 600 600 630 630 2.280 2.250 2.430 2.310 2.719 2.205 2.880 2.205 2.250 2.370 2.270 2.220 2.160 2.325 2.355 2.580 2.460 2.550 2.310 2.310 2.445 2.688 2.385 2.460 2.370 2.430 2.490 2.430 2.430 2.340 2.801 1.050 600 660 600 600 930 840 630 600 2.736 2.295 2.192 2.220 2.360 2.400 2.430 2.280 2.430 2.670 2.430 2.311 2.460 2.570 2.520 2.473 2.670 2.430 750 600 21.633 2.565 2.190 72.847 2.460 2.370 76.660 698 2.350 2.473 2.609 2.730 10. kl. 980 909 2.944 2.820 2.790 2.790 2.850 2.670 2.900 2.735 1.140 Skolens planlagte årlige undervisningsI alt timer i alt bhv. kl.-10.kl. 4. - 9. kl. 7.980 9.080 8.119 8.790 8.385 5.160 5.250 5.269 5.550 5.355 8.471 5.460 5.580 8.795 8.725 5.250 9.472 8.010 8.100 8.430 8.150 5.310 7.860 9.425 8.060 5.381 2.460 2.550 4.919 5.040 2.445 5.632 5.205 5.250 5.160 5.280 2.490 5.100 5.330 5.075 2.670 5.280 5.132 5.370 2.570 5.505 2.473 2.670 5.205 5.250 5.070 141.096 2.985 870 2.775 930 6.456 8.295 7.984 8.190 5.530 9.705 5.743 5.580 9.165 2.790 2.700 64.436 4.829 8.565 7.860 240.525 2.802 966 2.850 2.821 2.910 Tallene er opgjort pr. 5. september 2008 på baggrund af indberetning til UNI-C i oktober 2008, vedr. skoleåret 2008/09 (fra skema "Undervisningstid - elevernes planlagte klokketimer pr. år"). 142 Udgifter til undervisningsmidler og antal elever pr. PC Udgift: Antal elever Udgift pr. elev undervisningskr. midler - kr. Antal PC’er Elever pr. PC Bakkeskolen 461 1.642.900 3.564 150 3,1 Bakkevejens Skole 745 1.318.257 1.770 256 2,9 Blåbjerggårdskolen 408 761.161 1.866 149 2,7 Boldesager Skole 531 861.000 1.621 111 4,8 Bryndum Skole 495 1.400.000 2.828 40 12,4 Danmarksgades Skole 320 1.100.885 3.440 61 5,2 Darum Skole 139 278.000 2.000 47 3,0 Egekratskolen 74 251.600 3.400 38 1,9 Fourfeldtskolen 763 1.410.000 1.848 197 3,9 Gredstedbro Skole 341 786.600 2.307 80 4,3 Guldager Skole 124 335.600 2.706 58 2,1 Gørding Skole 439 561.700 1.279 110 4,0 Hjerting Skole 619 1.120.000 1.809 154 4,0 Kvaglundskolen 473 928.316 1.963 164 2,9 Nordre Skole 620 882.654 1.424 150 4,1 Nordvangskolen 490 650.000 1.327 80 6,1 Nørremarkskolen 261 753.000 2.885 144 1,8 Præstegårdsskolen 572 1.741.400 3.044 152 3,8 Rørkjær Skole 735 1.734.600 2.360 208 3,5 Skads Skole 349 673.561 1.930 117 3,0 80 242.000 3.025 40 2,0 Spangsbjergskolen 505 1.520.000 3.010 160 3,2 Sønderrisskolen 495 1.850.000 3.737 240 2,1 Tjæreborg Skole 486 966.276 1.988 104 4,7 Vadehavsskolen 201 433.700 2.158 84 2,4 Valdemarskolen 588 996.000 1.694 109 5,4 Vejrup Skole 94 280.000 2.979 55 1,7 Vester Nebel Skole Spandet-Roager Skole 77 200.000 2.597 45 1,7 Vestervangskolen 725 1.858.800 2.564 235 3,1 Vittenbergskolen 653 1.400.000 2.144 192 3,4 Ådalskolen 550 1.410.000 2.564 100 5,5 13.143 30.106.010 2.291 3.828 3,4 Total / gennemsnit Antal elever: Alle elever inkl. fx specialundervisning og modtageklasser. Skolens udgifter til undervisningsmidler: Dvs udgifter til alt hvad der bruges på selve undervisningen fx bøger, kopier, papir, redskaber/værktøj (fx PC’er), tavler, lejrskole, o.lign. Det dækker ikke over udgifter til møbler, løn, bygninger, administration, kompetenceudvikling o.lign. Antal PC’er: Antal nyere computere (under fem år gamle) med internetopkobling. 143 Udgifter til kompetenceudvikling Udgifter til kurser Udgifter til udvikling I alt kr.: Antal lærere Udgifter pr. lærer (gennemsnit) Bakkeskolen 515.000 440.000 940.000 55,6 16.906 Bakkevejens Skole 245.000 518.000 763.800 62,5 12.221 Blåbjerggårdskolen 293.624 240.400 534.024 31,3 17.061 Boldesager Skole 243.000 198.000 441.000 37,6 11.729 Bryndum Skole Danmarksgades Skole 175.000 212.000 387.000 34,9 11.089 288.400 178.400 466.800 33,1 14.103 Darum Skole 106.200 146.700 252.900 7,8 32.423 Egekratskolen 60.400 172.400 232.800 7,8 29.846 Fourfeldtskolen 155.000 728.000 883.000 48,6 18.169 Gredstedbro Skole 70.000 249.600 319.600 23,2 13.776 Guldager Skole 60.100 60.000 120.100 9 13.344 Gørding Skole 303.300 420.000 723.300 28,5 25.379 Hjerting Skole 460.000 110.000 570.000 43,9 12.984 Kvaglundskolen 270.855 684.800 955.655 43,6 21.919 Nordre Skole 803.235 291.600 1.094.835 43,1 25.402 Nordvangskolen 298.096 437.900 735.996 33,3 22.102 Nørremarkskolen 571.027 183.600 754.627 16,8 44.918 Præstegårdsskolen 456.700 905.500 1.362.200 68,8 19.800 Rørkjær Skole 258.000 462.200 720.200 51,8 13.903 Skads Skole Spandet - Roager Skole 258.012 115.402 373.414 23,4 15.958 159.590 100.600 260.190 7 37.170 Spangsbjergskolen 459.000 256.000 715.000 45,8 15.611 Sønderrisskolen 518.200 215.000 733.200 36,5 20.088 Tjæreborg Skole 321.340 203.070 524.410 32,2 16.286 Vadehavsskolen 334.300 157.800 492.100 12,3 40.008 Valdemarskolen 345.500 179.600 525.100 44,9 11.695 Vejrup Skole 256.000 86.000 342.000 8,8 38.864 62.800 54.000 116.800 8,6 13.581 Vestervangskolen 848.300 724.500 1.572.800 52,8 29.788 Vittenbergskolen 310.900 487.400 798.300 65 12.282 23.781 Vester Nebel Skole Ådalskolen I alt 802.600 436.400 1.239.000 52,1 9.982.779 8.828.372 18.796.951 1070,6 Gennemsnit 17.557 Udgifter til kurser: kursusafgifter + løn for kursustid og kørselstid (kr. 200,- pr. time). Udgifter til udvikling: Timer fra 155-timerspuljen brugt til kompetenceudvikling. Timerne ganges med kr. 200,- pr. time. Følgende tæller ikke med: Timer brugt på individuel forberedelse (minimum 45 timer iflg. overenskomsten) og (team)samarbejde (minimum 40 timer iflg. overenskomsten). Arbejde i fx udviklingsgrupper tæller med. Antal lærere er beregnet efter fuldtidsårsværk Derudover er der ansat lærere i fleksjob samt kombinationsstillinger. 144 Den løbende evaluering Tilrettelæggelse efter principper/metoder. Skolen har principper og/el metoder vedr. den løbende evaluering. Hvert team har principper og/el metoder til den løbende evaluering. Hver lærer afgør selv sin måde at foretage den løbende evaluering. Bakkeskolen Ja Nej Nej På skolens kontor, lærerværelset og biblioteket Bakkevejens Skole Ja Ja Ja På nettet Blåbjerggårdskolen Ja Ja - Boldesager Skole Ja Ja Nej På Lærerintra Bryndum Skole Ja Nej Ja Évalueringsstrategien Danmarksgades Skole Ja Ja Nej Skolens hjemmeside Darum Skole Nej Ja Ja Nej Egekratskolen Ja Ja Ja Nej Fourfeldtskolen Ja Ja Nej Skolens hjemmeside Gredstedbro Skole Ja Nej Ja Intranettet Guldager Skole Ja Ja Ja Referat fra pædagogisk råd Gørding Skole Ja Nej Ja Skolens intranet Hjerting Skole Ja Ja Nej Skoleaftaler 2008/09 Kvaglundskolen Ja Nej Ja Skolens hjemmeside Nordre Skole Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Nordvangskolen Ja Ja Ja Nej Nørremarkskolen Ja Ja Nej Skolens Intranet Præstegårdsskolen Ja Nej Nej Skolens hjemmeside Rørkjær Skole Ja Ja Nej Skolens hjemmeside og infohæfte Skads Skole Ja Ja Nej Skolens hjemmeside Spandet–Roager Skole Ja Ja Ja Spangsbjergskolen Ja Ja Nej Skolens hjemmeside Sønderrisskolen Ja Ja Nej Intranet Tjæreborg Skole Ja Ja Nej Nej Vadehavsskolen Ja Ja Ja I skolens værdigrundlag. Valdemarskolen Ja Nej Nej Nej Vejrup Skole Ja Ja Ja Nej Vester Nebel Skole Ja Ja Ja Nej, men snart på hjemmesiden. Vestervangskolen Ja Ja Nej Nej Vittenbergskolen Ja - Nej Intra Ådalskolen Ja Ja Nej Skolens hjemmeside. Er principperne tilgængelige? Hvor? Skolens hjemmeside 145 Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse Tilrettelæggelse efter principper/metoder. Skolen har principper Hver lærer afgør selv Hvert team har og/el metoder vedr. sin måde at inddrage principper og/el inddragelse af eleven eleven i metoder vedr. i undervisningens undervisningens inddragelse af eleven tilrettelæggelse. tilrettelæggelse. i undervisningens tilrettelæggelse. Er principperne tilgængelige? Hvis ja, hvor? 1 Bakkeskolen Nej Nej Ja På skolens kontor, lærerværelset og biblioteket Bakkevejens Skole Nej Nej Ja Nej Blåbjerggårdskolen Ja Ja - Boldesager Skole Nej Nej Ja Nej Bryndum Skole Nej Ja Ja Nej Danmarksgades Skole Nej Nej Ja Nej Darum Skole Nej Nej Ja Nej Egekratskolen Ja Ja Ja Nej Fourfeldtskolen Nej Nej Ja - Gredstedbro Skole Nej Nej Ja Nej Guldager Skole Ja Nej Ja Ref. fra pæd. råd Gørding Skole Nej Nej Ja Nej Hjerting Skole Nej Nej Ja Nej Kvaglundskolen Nej Nej Ja Nej Nordre Skole Ja Ja Ja Nej Nordvangskolen Nej Nej Ja Nej Nørremarkskolen Ja Nej Ja Skolens hjemmeside Præstegårdsskolen Nej Nej Ja - Rørkjær Skole Ja Ja Ja Skolens infohæfte/ hjemmeside Skads Skole Ja Ja Nej På hjemmesiden Spandet-Roager Skole Nej Ja Ja Spangsbjergskolen Nej Nej Ja Nej Sønderrisskolen Ja Ja Nej Intranet Tjæreborg Skole Ja Ja Nej Nej Skoleintra-Skole/hjem ”Samtalemappe” Vadehavsskolen Ja Ja Ja Metoder fremgår af skolens værdigrl. Valdemarskolen Nej Nej Ja Nej Vejrup Skole Ja Ja Ja Nej Vester Nebel Skole Nej Nej Ja Nej Vestervangskolen Nej Nej Ja Nej Vittenbergskolen - - Ja - Nej Nej Ja Nej Ådalskolen 146 Skole-hjem-samarbejdet Der oprettes forældreråd/ kontaktforældre i hver klasse Forældre er velkomne til at overvære/være med i undervisningen Forældre-intra el. lign. anvendes Skolebestyrelsen har fastsat principper for skole-hjemsamarbejdet Skolebestyrelsen har fastsat principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte Er principperne tilgængelige? Hvis ja, hvor? Bakkeskolen Nej Ja Ja Ja Ja På skolens kontor, lærerværelset og biblioteket Bakkevejens Skole Ja Ja Ja Ja Ja På nettet Blåbjerggårdskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Boldesager Skole Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Bryndum Skole Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Danmarksgades Skole Ja Ja Nej Ja Ja Skolens hjemmeside Darum Skole Ja Ja Nej Ja Nej Nej Egekratskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Fourfeldtskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Gredstedbro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Intranettet Guldager Skole Ja Ja Ja Ja Ja I mappe Gørding Skole Ja Nej Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Hjerting Skole Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Kvaglundskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Nordre Skole Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Nordvangskolen Ja Ja Ja Ja Nej Skolens hjemmeside Nørremarkskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Præstegårdsskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Rørkjær Skole Ja Ja Ja Ja Ja infohæfte Skads Skole Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Spandet-Roager Skole Ja Ja Ja Ja Ja (Vittenberg) Spangsbjergskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Sønderrisskolen Ja Ja Ja Ja Ja Intranet Tjæreborg Skole Ja Ja Ja Ja Ja Orienteringsmappen Vadehavsskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Valdemarskolen Ja Ja Ja Ja Nej Skolens kontor Vejrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Vester Nebel Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Vestervangskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Vittenbergskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Ådalskolen Ja Ja Ja Ja Ja Skolens hjemmeside Skolens hjemmeside / Skolens hjemmeside 147 Skole-hjem-samarbejdet - fortsat Hvor mange gange om året afholdes forældremøder for den enkelte klasse Bakkeskolen Hvor mange gange om året afholdes skole-hjem samtale (evt. med barn) Hvor mange sociale arrangementer (for bl.a. forældre) afholdes i hver klasse om året? Hvor mange gange om året udarbejdes og afleveres elevplaner til hjemmet? 1-2 2 0-4 1 Bakkevejens Skole min.1 2 min. 1 min. 1 Blåbjerggårdskolen 1 2 1-2 2 1-2 2 2 1 Bryndum Skole 1 2 2 2 Danmarksgades Skole 1 2 1-3 1 1-2 2 2-3 1 Egekratskolen 1 2 1 2 Fourfeldtskolen 1-2 2 1-3 1-2 Gredstedbro Skole 1-2 2 1-2 1-2 Guldager Skole 1 2 2 2 Gørding Skole 2 2 1-3 1 Hjerting Skole 1-2 2 2 1 1 2 1-2 1 1-2 2 1-2 2 Nordvangskolen 2 2 min. 1 2 Nørremarkskolen 1 2 2 1 min. 1 min. 2 min. 2 min. 2 1-2 2 2-4 1 Skads Skole 1 2 1-2 1-2 Spandet- Roager Skole 1 2 1-2 1 Spangsbjergskolen 1 2 2 1 Sønderrisskolen 1-2 ca. 2 1-3 1 Tjæreborg Skole 1 2 1-2 1 Vadehavsskolen 2 2 1-2 1 Valdemarskolen 1-2 2 varierende 1 Vejrup Skole 1 2 2 1 Vester Nebel Skole 1 2 1-3 1 Vestervangskolen 1 2 2-3 1 Vittenbergskolen 1-2 min. 2 min. 1 1 2 2 1-3 1 Boldesager Skole Darum Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Ådalskolen 148 Linjefagskompetencer Antal klasser i alt indberettet til uni-c i perioden 1/4 - 22/4 2009. Linjefag betyder at klassen undervises af lærer med linjefag i det pågældende fag. Indberettet af skolerne til uni-c i perioden 1/4 - 22/4 2009. Svarende til linjefag: betyder at klassen undervises af lærer med kompetencer svarende til linjefag. Det vil her sige en lærer, der er uddannet fra et lærerseminarium (men ikke i det pågældende linjefag), har erfaring med faget i minimum 840 timer (et halvt årsværk) og har et minimum 30 timers sammenhængende kursus om faget inklusiv fagdidaktik. Indberettet af skolerne direkte til forvaltningen juni - august 2009. Billedkunst Biologi Dansk Engelsk Fransk Fysik-kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendom Matematik Musik Natur-teknik Samfundsfag Sløjd Tysk 12 4 1 7 9 9 0 0 23 13 3 7 18 15 0 3 0 0 0 0 9 9 0 0 9 0 2 7 18 10 0 8 6 6 0 0 7 7 0 0 23 20 0 3 20 0 2 18 23 10 0 13 14 12 1 1 14 4 0 10 6 1 0 5 8 7 0 1 9 8 0 1 12 3 0 9 10 10 0 0 31 18 12 1 27 21 4 2 1 1 0 0 12 3 9 0 10 2 0 8 21 10 0 11 3 3 0 0 6 6 0 0 27 14 6 7 22 4 0 18 31 14 14 3 12 10 2 0 15 6 6 3 8 1 6 1 6 6 0 0 13 11 2 0 10 7 3 0 5 0 5 0 17 11 6 0 13 9 0 4 0 0 0 0 4 0 1 3 5 2 3 0 13 6 7 0 4 4 0 0 6 3 3 0 17 11 6 0 14 2 12 0 17 3 14 0 12 11 1 0 12 0 0 12 2 1 1 0 6 6 0 0 5 5 0 0 12 12 0 0 8 8 0 0 23 22 1 0 19 19 0 0 0 0 0 8 8 0 0 8 6 2 0 19 4 13 2 3 3 0 0 3 3 0 0 23 23 0 0 20 3 5 12 23 18 3 2 15 15 0 0 15 0 13 2 5 2 2 1 3 3 0 0 8 8 0 0 10 8 3 9 8 0 1 21 17 4 0 17 17 0 0 0 0 0 0 9 9 0 0 9 5 1 3 17 8 2 7 2 2 0 0 4 4 0 0 21 21 0 0 18 4 12 2 21 20 2 12 12 0 0 12 7 3 2 6 0 6 0 4 4 0 0 9 6 0 3 Bakkeskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Bakkevejens Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Blåbjerggårdskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Boldesager Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Bryndum Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer 149 Billedkunst Biologi Dansk Engelsk Fransk Fysik-kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendom Matematik Musik Natur-teknik Samfundsfag Sløjd Tysk 14 9 4 1 4 4 0 0 19 14 1 4 12 12 0 0 0 0 0 0 4 4 0 0 4 4 0 0 10 8 0 2 1 0 0 1 2 0 0 2 19 12 1 6 19 0 5 14 19 8 0 11 15 11 0 4 15 3 0 12 3 1 0 2 1 1 0 0 4 4 0 0 0 0 1 0 0 0 0 2 0 1 3 6 1 0 6 0 0 0 5 0 0 5 0 0 0 0 6 5 2 4 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 1 0 3 3 3 0 0 3 0 0 3 6 3 1 2 6 3 3 0 6 2 3 1 6 4 3 6 0 5 1 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0 0 0 15 9 0 6 9 6 0 3 31 11 0 20 25 22 0 3 0 0 0 0 13 8 0 5 9 7 0 2 21 10 0 11 6 5 0 1 6 1 0 5 27 24 0 3 24 3 0 21 31 10 0 21 18 12 0 6 18 4 0 14 10 1 0 9 6 4 0 2 12 9 0 3 9 5 1 3 5 5 0 0 16 10 3 3 12 10 2 0 0 0 0 0 5 5 0 0 5 0 0 5 12 1 0 11 4 4 0 0 2 0 0 2 16 9 0 7 14 1 13 0 16 9 5 2 11 11 0 0 11 0 5 6 3 3 0 0 1 1 0 0 5 4 0 1 5 4 1 0 0 0 0 0 6 5 1 0 4 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 0 3 1 1 1 0 0 1 1 0 0 6 2 4 0 6 3 2 1 6 5 1 0 6 0 6 0 6 0 6 0 0 0 0 0 1 0 1 0 0 0 0 0 Danmarksgades Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Darum Egekratskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Fourfeldtskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag* Svarende til linjefag Andre kompetencer *ej uni-c. Gredstedbro Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Guldager Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer 150 Billedkunst Biologi Dansk Engelsk Fransk Fysik-kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendom Matematik Musik Natur-teknik Samfundsfag Sløjd Tysk 10 7 2 1 7 2 4 1 19 16 3 0 15 14 0 1 0 0 0 0 7 7 0 0 7 7 0 0 15 8 1 6 4 3 0 1 2 1 0 1 19 19 0 0 16 2 3 11 19 16 3 0 11 0 11 0 12 3 5 4 4 2 0 2 4 4 0 0 7 5 1 1 14 12 2 0 10 10 0 0 27 21 6 0 22 22 0 0 0 0 0 0 10 10 0 0 10 5 5 0 22 13 6 3 6 6 0 0 6 6 0 0 27 26 0 1 24 3 6 15 27 23 4 0 17 15 0 2 17 7 4 6 7 5 0 2 6 6 0 0 10 10 0 0 12 3 6 3 7 5 1 1 21 13 7 1 16 15 3 0 0 0 0 7 7 0 0 7 3 2 2 16 9 7 0 3 3 0 0 3 1 0 2 21 17 2 2 18 8 11 21 15 6 0 14 5 10 14 1 12 1 4 0 4 0 3 3 0 0 7 7 1 14 6 0 8 8 6 2 0 25 15 10 0 19 17 0 2 0 0 0 0 8 6 1 1 8 6 0 2 19 8 0 11 8 5 0 3 6 6 0 0 25 13 0 12 22 3 0 19 25 16 5 4 17 15 0 2 17 9 5 3 5 2 0 3 6 6 0 8 7 1 0 12 3 9 0 7 4 3 0 21 9 11 1 16 13 2 1 0 0 0 7 7 0 0 7 4 3 0 16 7 9 0 6 3 3 0 7 3 4 0 21 14 7 0 21 7 14 0 21 15 6 0 14 13 1 0 14 4 10 0 4 3 1 0 6 3 3 0 7 5 2 0 10 6 4 0 0 0 0 0 12 4 7 1 8 5 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 8 4 4 0 2 1 1 0 2 1 1 0 12 8 4 0 12 0 10 2 12 1 10 1 12 8 2 2 12 2 10 0 0 0 0 0 2 2 0 0 0 0 0 0 11 8 21 18 0 8 8 18 5 5 21 18 21 14 14 5 5 8 Linjefag 6 0 17 14 0 5 1 6 4 5 12 2 17 10 3 1 5 5 Svarende til linjefag 0 2 4 1 0 3 0 1 0 0 2 0 1 2 2 0 0 0 Andre kompetencer 5 6 0 3 0 0 7 11 1 0 7 16 3 2 9 4 0 3 Gørding Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Hjerting Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Kvaglundskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Nordre Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Nordvangskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Nørremarkskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Præstegårdsskolen Antal klasser i alt i faget 151 Billedkunst Biologi Dansk Engelsk Fransk Fysik-kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendom Matematik Musik Natur-teknik Samfundsfag Sløjd Tysk 16 13 2 1 9 9 0 0 31 19 12 0 24 23 0 1 0 0 0 0 12 12 0 0 9 7 1 1 21 19 2 0 9 9 0 0 9 9 0 0 31 28 2 1 28 0 24 4 31 27 0 4 19 16 3 0 19 4 9 6 9 5 0 4 9 9 0 0 12 10 0 2 9 7 0 2 6 6 0 0 17 12 5 0 14 14 0 0 0 0 0 0 6 6 0 0 6 5 0 1 14 2 0 12 4 2 0 2 6 0 0 6 17 13 0 4 15 4 0 11 17 11 2 4 11 2 0 9 11 1 0 10 4 3 0 1 6 2 0 4 6 6 0 0 0 0 6 2 0 0 0 1 3 3 5 0 6 0 3 0 3 0 10 8 0 2 7 5 0 2 19 8 6 5 15 13 0 2 0 0 0 0 7 5 1 1 7 5 0 2 15 3 0 12 4 4 0 0 4 4 0 0 19 13 0 6 17 2 15 0 19 12 1 6 12 6 2 4 12 4 0 8 5 0 4 1 6 4 0 2 7 5 0 2 12 4 8 0 7 4 3 0 21 14 7 0 17 17 0 0 0 0 0 7 7 0 0 7 5 2 0 17 14 3 0 2 2 0 0 2 2 0 0 21 13 8 0 18 5 13 0 21 15 6 0 12 7 5 0 14 6 8 0 4 2 2 0 3 3 0 0 7 7 0 0 11 10 1 0 6 6 0 0 19 10 9 0 15 11 4 0 0 0 0 0 6 4 2 0 6 6 0 0 15 5 3 7 6 6 0 0 8 2 6 0 19 12 6 1 17 6 7 4 19 9 10 0 13 13 0 0 13 5 8 0 4 4 0 0 4 4 0 0 6 5 1 0 9 5 2 2 0 0 0 0 10 2 6 2 7 7 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 7 4 0 3 2 2 0 0 4 0 0 4 10 10 0 0 10 1 1 8 10 0 5 5 10 7 3 0 10 5 3 2 0 0 0 0 5 5 0 0 0 0 0 0 Rørkjær Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Skads Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Spandet-Roager Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Spangsbjergskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Sønderrisskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Tjæreborg Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Vadehavsskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer 152 Historie Hjemkundskab Idræt Kristendom Matematik Musik Natur-teknik Samfundsfag Sløjd Tysk 14 14 0 0 14 3 10 1 8 0 7 1 4 4 0 0 13 10 2 1 4 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 0 4 0 1 1 0 0 2 0 2 0 6 4 2 0 6 0 5 1 6 2 4 0 6 4 2 0 6 0 6 0 0 0 0 0 2 2 0 0 0 0 0 0 5 3 2 0 3 3 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 0 2 1 1 1 3 2 2 0 0 5 5 0 0 5 0 6 5 4 4 5 2 3 0 5 0 2 3 0 0 0 0 2 2 0 0 0 0 0 0 11 2 9 0 31 21 10 0 25 20 5 0 0 0 11 10 0 1 21 16 0 5 8 8 0 0 11 11 0 0 28 19 7 2 23 4 19 0 31 19 12 0 16 14 2 0 16 7 0 13 10 3 0 11 7 0 4 8 8 0 0 13 13 0 0 10 8 2 0 11 7 4 0 23 6 5 12 19 5 17 0 0 0 0 11 6 0 5 11 0 4 7 19 1 13 5 2 0 0 2 4 1 2 1 22 4 3 15 12 0 0 12 23 6 11 6 12 8 3 1 12 3 5 4 6 4 3 4 4 0 0 11 5 6 0 12 3 7 2 7 7 0 0 21 17 4 0 18 17 0 1 0 0 0 0 7 1 6 0 7 3 2 2 17 5 9 3 3 2 1 0 3 1 1 1 22 15 5 2 19 4 11 4 22 19 2 1 15 14 1 0 15 1 9 5 4 2 2 0 2 2 0 0 7 6 1 0 28 18 10 0 24 23 1 0 2 2 5 2 3 0 0 0 0 6 5 1 0 4 4 1 0 0 0 0 13 10 0 3 Håndarbejde Geografi 28 15 12 1 12 2 10 0 Fysik-kemi 22 2 20 0 Fransk 28 21 7 0 Engelsk 8 4 5 Dansk 5 5 0 0 Biologi 22 8 13 1 Billedkunst 12 3 10 0 13 9 4 0 12 8 4 0 Valdemarskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Vejrup Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Vester Nebel Skole Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Vestervangskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer 9 Vittenbergskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer Ådalskolen Antal klasser i alt i faget Linjefag Svarende til linjefag Andre kompetencer 153 Ledelsens dispositioner ifht. evt. mangel på kvalifikationer Skolernes svar på spørgsmålet: Har omfanget af ”undervisning, der varetages af lærere med linjefag eller kompetencer svarende dertil” givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner i relation til bestemte fag (herunder spec. pæd. og dansk som 2. sprog)? Hvis ja, hvilke? Bakkeskolen Bakkevejens Skole Uddannelse af en læsevejleder, to matematik, en fysik (denne dog ikke færdig pga. barsel). Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Skolen har i skoleåret 2010/2011 planer om at uddanne fysiklærer - linjefag i fysik/kemi. / I skoleåret 2008/2009 har skolen to lærere på heldagskursus: Diplomudd. – læsevejleder. Bryndum Skole Vi forsøger at fastholde en efteruddannelses- og ansættelsesstrategi, hvor skolens faglige behov sikres på såvel kort som langt sigt. Danmarksgades Skole Vi har valgt nyansatte ud fra de linjefag, som skolen manglede. Darum Skole Egekratskolen Nej. Fourfeldtskolen Nej. Gredstedbro Skole Sende lærere på kursus og forsøge at ansætte personale med de "rigtige" kompetencer. Guldager Skole Uddannelse af læsevejleder, engelskvejleder & matematikvejleder, samt en lærer på linjefag i matematik. Derudover to lærere på specialpædagogisk kursus. Kursusvirksomhed; bl.a. har vi to lærere på 2. modul i spec. lærerudd. Desuden kompetencer i fag som tysk, dansk, engelsk m.m. Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Der er udarbejdet en 3-årig uddannelsesplan for de fag, der mangler linjefagslærere. Nordre Skole Vi har efterfølgende fået ansat + uddannet en lærer i linjefaget natur/teknik. Nordvangskolen Nej. Nørremarkskolen Vi har i indeværende skoleår uddannet to matematiklærere (linjefag) samt en læsevejleder (diplom). Præstegårdsskolen Der er uddannet lærere til at varetage undervisningen i modtageklasser - dansk som 2. sprog. En lærer er uddannet i biologi som ekstra linjefag. Rørkjær Skole Skads Skole Skolen har sendt to lærere på efteruddannelse i skoleåret 2008-2009. En i linjefagsuddannelse i biologi og en uddannes som læsevejleder. Spandet- Roager Skole Spangsbjergskolen Medarbejder uddannet i linjefaget geografi. Sønderrisskolen Vi har haft ressourcer til at få linjefagsuddannet en biologilærer, samt en læsevejleder. Tjæreborg Skole Skolen har i de sidste par år gennemført et generationsskifte, og har i den forbindelse, så vidt det har været muligt, fået ansat personer med de for skolen rigtige linjefag. Desuden har en medarbejder gennemført biblioteksuddannelsen. Vadehavsskolen Læsevejlederuddannelse (pd) - AKT-uddannelse - Klasseledelse. Valdemarskolen Ja. Har ansat lærere med linjefag: Dansk for 2-sprogede, fysik, musik. Har efteruddannet i fysik og musik. Overvejer brugbar løsning for tysk. Vejrup Skole Ja - vi har en lærer på linjefagsuddannelsen i matematik i 35 uger – fuldtid. Musikundervisningen i 6. kl. har været skubbet sammen i projektuger pga. manglende musiklærer. En lærer - læsevejlederuddannelse. To pædagoger - AKT-kursus . Tre lærere - linjefag (geografi/musik/natur/teknik). Interne kursusforløb. Lærere på linjefag / kompetenceudviklingsgrupper. Overvejelser vedr. rekruttering. Tre medarbejdere på linjefagsuddannelse i skoleåret 2008/2009 i mat. og en medarbejder på uddannelse (PD) naturfagsvejleder. Vester Nebel Skole Vestervangskolen Vittenbergskolen Ådalskolen 154 Specialundervisning 155 Ressourcer til specialpædagogisk bistand Ressourcer udmeldt til skolerne i budget 2009 (1/1 - 31/7 2009) Skolens egne specialundervisningsressourcer Årlige klokke/arbejds-timer Årlige arb. timer omregnet til ugentlige undervisningslektioner (á 45 min) Socialt indeks Bakkeskolen 4.826 160,9 Bakkevejens Skole 3.923 130,8 83,8 Blåbjerggårdskolen 3.206 106,9 118,7 Boldesager Skole 3.634 121,1 102,8 Bryndum Skole 2.500 83,3 58,7 Danmarksgades Skole 2.487 82,9 133,5 Darum Skole 1.158 38,6 62,9 930 31,0 73,3 Fourfeldtskolen 3.940 131,3 71,3 Gredstedbro Skole 2.281 76,0 86,1 Guldager Skole 1.138 37,9 70,5 Gørding Skole 2.649 88,3 78,2 Hjerting Skole 3.101 103,4 63,4 Egekratskolen Hunderup Helhedsskole 209,3 451 15,0 67,0 Kvaglundskolen 4.573 152,4 166,1 Nordre Skole 3.512 117,1 78,9 Nordvangskolen 2.864 95,5 77,1 Nørremarkskolen 1.971 65,7 99,5 Præstegårdsskolen 4.183 139,4 157,4 Rørkjær Skole 4.939 164,6 107,3 Skads Skole 2.084 69,5 68,4 Spandet-Roager Skole 979 32,6 79,8 Spangsbjergskolen 3.193 106,4 111,0 Sønderrisskolen 3.068 102,3 85,7 Tjæreborg Skole 2.686 89,5 69,3 Vadehavsskolen 1.499 50,0 73,5 Valdemarkskolen 3.845 128,2 98,2 Vejrup Skole 1.008 33,6 70,4 967 32,2 80,6 Vestervangskolen 4.160 138,7 84,4 Vittenbergskolen 3.585 119,5 89,9 Ådalskolen 3.491 116,4 103,9 88.830 2.961,0 Vester Nebel Skole I alt Ovenstående ressourcer anvendes ikke til specialklasser og centrale specialforanstaltninger. Ugentlige undervisningslektioner er arbejdstimerne omregnet. Skolens egne specialundervisningsressourcer er beregnet på baggrund af følgende parametre: - en grundtildeling - skolens elevtal - social Indeks (social profil), der er baseret på følgende parametre: andel børn af enlige forsørgere, andel af modtagere af midlertidige ydelser, andel modtagere af varige ydelser (folkepension, førtidspension, efterløn/herunder overgangsydelser), andel indvandrere og efterkommere 7-17 år, tilflyttede i pct. af befolkningen 0 – 17- årige. 156 Ressourcer til specialpædagogisk bistand, -fortsat Endvidere er der afsat ressourcer til centrale foranstaltninger Specialklasser Årlige kl.-/arbejdstimer Lærer Ugl. undervisningslekt. á 45 min. Årlige kl./arbejdstimer Pædagoger Bakkeskolen 8.526 284,2 943 Bakkevejens Skole 6.666 222,2 943 Spangsbjergskolen 10.631 354,4 943 Vittenbergskolen 6.703 223,4 1.503 Ådalskolen 2.760 92,0 0 I alt 35.286 1.176,2 4.332 Lærernes arbejdstimer er ressourcer beregnet på baggrund af UVM vejledende timetal Øvrige tilbud Årlige kl.-/arbejdstimer Lærer Ugl. undervisningslekt. á 45 min. Årlige kl.-/arbejdstimer Pædagoger Blåbjerggårdskolen 4.368 145,6 21.840 Hjerting Skole 1.176 39,2 4.704 Sønderrisskolen 2.520 84,0 10.080 Tjæreborg Skole 1.176 39,2 4.704 I alt 9.240 308,0 41.328 157 Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand, der ikke er centrale specialforanstaltninger Decentral specialpædagogisk bistand, dvs. ikke specialcenter/-klasser og grupper. Der benyttes holddeling (Høj grad = 10 % af tiden fx ca. 2 timer om ugen eller 4 uger om året for en klasse) Den specialpædagogiske bistand udføres primært forebyggende Skolen råder over et passende antal lærere med særlige kompetencer indenfor og tid til rådgivning vedr. den specialpædagogiske bistand. Den specialpædagogiske bistand gives i klassen Den specialpædagogiske bistand foregår i skolens støttecenter. Har skolen et støttecenter? Den specialpædagogiske bistand foregår udenfor elevens normale skoletid. Den specialpædagogiske bistand gives uden for klassen. Bakkeskolen I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I ringe grad Bakkevejens Skole I nogen grad I nogen grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad Blåbjerggårdskolen I ringe grad I nogen grad Ja I nogen grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad Boldesager Skole I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Bryndum Skole I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I ringe grad Danmarksgades Skole I ringe grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Darum Skole I ringe grad Slet ikke Nej I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad Slet ikke Egekratskolen I nogen grad Slet ikke Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Fourfeldtskolen I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Gredstedbro Skole I nogen grad I ringe grad Nej Slet ikke I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Guldager Skole I nogen grad Slet ikke Ja I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Slet ikke Gørding Skole I ringe grad I nogen grad Ja I høj grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad Hjerting Skole I høj grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I ringe grad I høj grad I ringe grad Kvaglundskolen I nogen grad Slet ikke Nej I nogen grad I ringe grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Nordre Skole I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Nordvangskolen I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I høj grad Nørremarkskolen I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I høj grad Præstegårdsskolen I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad Rørkjær Skole I nogen grad I nogen grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad Skads Skole I høj grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I høj grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Ja Spandet-Roager skole I ringe grad I ringe grad nej Spangsbjergskolen I ringe grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad Sønderrisskolen I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Tjæreborg Skole I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Vadehavsskolen I nogen grad Slet ikke Ja I nogen grad I ringe grad I høj grad I nogen grad I høj grad Valdemarskolen I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Vejrup Skole I ringe grad Slet ikke Nej Slet ikke I høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Vester Nebel Skole I nogen grad Slet ikke Nej I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad Vestervangskolen I nogen grad I nogen grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I ringe grad I nogen grad Vittenbergskolen I ringe grad I ringe grad Ja I ringe grad I høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ådalskolen I nogen grad I ringe grad Ja I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Skolerne har haft følende svarmuligheder: I høj grad. I nogen grad. I ringe grad. Slet ikke. 158 Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger Centerklasser: Børn hvis udvikling kræver vidtgående hensyntagen eller støtte. Danmarksgades Skole Præstegårdsskolen 51 103 Vittenbergskolen 49 Ådalskolen 23 I alt 226 Øvrige tilbud: Adfærd, kontakt og trivsel Blåbjerggårdskolen Hjerting Skole 28 7 Sønderrisskolen 14 Tjæreborg Skole 6 I alt Total antal elever i kommunens specialforanstaltninger 55 457 Andre kommuner: Elever i andre kommuners specialforanstaltninger. Specialklasser 21 I vidtgående specialundervisning 12 På opholdssteder med intern skole 33 I Region (Fredericiaskolen) Total 1 67 Antal klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning: 7 klager. Antal klager til kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskolelovens § 51, stk. 1.: Ingen klager. 159 Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser/centerklasser Skolerne er blevet bedt om: Beskriv tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser. Antal elever, hold-/klassedannelse, varighed, mål, hvad kendetegner hverdagen og lignende (max 4000 tegn) Bakkeskolen Skolen har en fuld specialklasserække. En lærer står for koordineringen. Klasserne har typisk 4-7 elever, og der er udarbejdet klare mål for undervisningen, herunder den enkelte elevs undervisning. Arbejdet i specialklasserne er karakteriseret ved, at arbejdet oftest foregår i mindre "bidder" tilpasset de enkelte elevers behov. Bakkevejens Skole Specialklasserne på Bakkevejens Skole er delt op efter faserne i den faseopdelte skole. Eleverne er placeret i klasser efter deres cpr. nummer. I indskolingen går der pt. 8 elever, i mellemtrinnet 8 og i udskolingen 13 elever. Indskolingen har ugentlige lektioner fra 8-14, her er eleverne delt på to hold efter deres faglige og sociale kompetencer. Mellemtrinnet har lektionsantal svarende til normalområdet, her er eleverne ligeledes er delt på flere hold svarende til deres kompetencer. Udskolingen har minimumsantal lektioner svarende til normalområdet, og delt på samme måde som de to andre faser efter kompetencer, men også med fælles fag. Hverdagen er kendetegnet ved forudsigelighed og struktur med en undervisning, der tager udstrakt hensyn til den enkelte elev. I hele dagligdagen tages der udgangspunkt i den anerkendende pædagogik, hvor der laves individuelle aftaler og kontrakter med den enkelte elev. Målet med undervisningen er at opbygge sociale kompetencer, som skal danne grundlag for faglig indlæring og forberedelse til livet efter skolen. Danmarksgades Skole Der er ca. 60 elever i specialundervisningscenteret. Det er en småbørnsgruppe med 8 elever, 2 børnehaveklasser med 20 elever og 6 klasser fra 1. - 3. klassetrin med 5 - 6 elever i hver klasse. Eleverne kommer fra hele Esbjerg Kommune. De går her i max 2 - 4 år. Målet er udslusning til hjemskolen eller til andet specialpædagogisk tilbud. Undervisningen følger skolens fagrække for de pågældende klassetrin suppleret med daglig talehøreundervisning. Klasselæreren er talehørelæreruddannet. Eleverne er i skole fra kl. 8 - 14 hver dag. Præstegårdsskolen Elever med bevægelsesmæssige vanskeligheder, som kan følge en normal undervisning går i skolens almindelige klasser, hvortil der er tilknyttet specialpædagogisk bistand i form af personlig hjælp og støtte i undervisningen, ergo/fysioterapi og sygepleje/sundhedspleje. I 2008/09 er der 11-9 elever der går i normale klasser fra 0. til 8. Klasse. Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder går i klasser med 3-7 elever, som er sammensat efter alder, udviklingsniveau, samspilsmuligheder eller behov for specielt undervisningsmiljø. A klasser for elever som har autisme, og elever som kan drage nytte af undervisningsmetoden. I 2007/8: 3 klasser, 14 elever. 160 C klasser for elever med de sværeste handicaps, der har brug for særlig hensyn, hjælpemidler og særlige fysiske rammer. I 2008/09 : 2 klasser, 8 elever Obs klasse for begynderelever i børnehaveklasseåret (undtaget svært handicappede og elever med autisme). I 2008/09: 1 klasse, 5 elever / B-klasser 7-10 år, I 2008/09: 3 klasser, 17 elever. M-klasser 10-14 år, I 2008/09 3 klasser, 20 elever. U–klasser 14-17 år, I 2008/09: 3 klasser, 22 elever. I alt 14 klasser, 96 elever. Klasserne organiseres i afdelinger, som samarbejder på tværs af klasserne. Ressourcerne tildeles efter skøn, således at A og C klasser får den største tildeling, og til øvrige klasser tildeles der flest ressourcer til de yngste. Teamet som varetager opgaverne i klasserne består af lærere og pædagoger. Klassen vil altid blive tildelt lærertimer til alle klassens timer. Spangsbjergskolen Alle de tildelte ressourcer til specialklasser anvendes fleksibelt efter følgende principper: Værdi: At skoleforløbet er et særligt tilbud rettet mod elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og at undervisningen tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs potentiale. Mål: Når eleverne forlader skolen, har de udviklet sig fagligt, personligt og socialt i en sådan grad, at de er i stand til at mestre tilværelsen bedst muligt. Principper: • Eleverne organiseres i grupper: Lillegruppen: Børnehaveklassen, 1. og 2. klasse Mellemgruppen: 3. – 5. klasse Storegruppen: 6. – 8. klasse Udskolingsgruppen: 9. – 10. klasse Organiseringen i grupperne kan gøres anderledes, hvis pædagogiske grunde taler for det. • Til hver gruppe er tilknyttet et lærerteam, som planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. Det tilstræbes, at teamet består af så få lærere som muligt, og der arbejdes med delt klasselærerfunktion. • Teamet udarbejder individuelle undervisningsplaner, som omhandler hele eleven. Disse planer evalueres årligt sammen med Pædagogisk Psykologiske Rådgivning. • Undervisningen foregår på små hold dannet på tværs af årgangene i gruppen. • Undervisningen veksler mellem teoretiske fag, værkstedsfag samt idræt/svømning. • I forhold til Folkeskoleloven er der udvidet antal timer til idræt, svømning, og værkstedsfag. Værkstedsfagene dækker: håndarbejde, sløjd, billedkunst, hjemkundskab og musik. • Der er skemalagt en ugentlig dag, hvor en del af undervisningen foregår uden for huset. Vittenbergskolen Specialklasser: 26 specialklasseelever + 8 tidl. specialklasseelever er fordelt på 6 hold. 1 indskolingsgruppe med 4 elever, 1 mellemgruppe med 7 elever, 1 klasse tilknyttet en normalklasse med 4 elever, 3 overbygningsklasser med 7 elever i hver. Indskolingsgruppen har som en del af helhedsskolen 30 timer pr. uge. Mellemgruppen har minimumstimetallet, da klassen ikke magter flere timer. Øvrige har det vejledende timetal. 161 Der er lærer – og pædagogteams tilknyttet hver klasse, som ud fra klassens og den enkelte elevs potentialer tilrettelægger fælles årsplan og en individuel handleplan for eleverne. Der arbejdes udfra den vejledende timefordelingsplan med en øgning af de praktisk/ musiske fag. Til klasserne er tilknyttet timer til AKT og individuel undervisning, for at kunne tilgodese elevernes individuelle undervisningsbehov, som kan variere i løbet af året. Centerklasser: 48 elever er fordelt i 3 hovedgrupper. De sværest handicappede på afdelingen på Kastanie Alle rummer 12 elever fordelt på 3 grupper. På Haulundvej 3 er de 20 yngste elever fordelt på 5 klasser, og de 16 ældste elever fordelt på 4 klasser. På Haulundvej 3 samlæses klasserne parvis. Personaleressourcer – lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere fordeles ud fra et skøn, idet de mest fysisk handicappede har brug for megen hjælp til alle funktioner, udadreagerende elever har brug for individuel støtte af hensyn til dem selv, de øvrige elever og personalet, og de yngste har brug for støtte for at kunne fungere og indlære. Der er lærer– og pædagogteams tilknyttet hver klasse, som ud fra klassens og den enkelte elevs potentialer tilrettelægger fælles årsplan og en individuel handleplan for eleverne. Den meget store spredning i elevernes mål og handleplaner betyder en grundig planlægning i klassen og på tværs af klasser. Enkelte elever deltager i enkelte timer i normalskolen. 4 lektioner om ugen inddeles eleverne på tværs af klasserne for at samle elever mellem lignende målsætninger. Fysioterapeuter og talepædagog arbejder individuelt og på hold med udvalgte elever. Ådalskolen Centerklasserne er en specialafdeling med et kombineret special- og fritidstilbud. Der er 25 elever fordelt i 4 team fra bh. kl. til 10. klasse. Struktur er kendetegnet i en hverdag, hvor der arbejdes med social træning og undervisning i alm. fag. Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse I forhold til alle eleverne under ét, hvordan trives eleverne i specialklasser/centerklasser i skolen? Bakkeskolen I tilfredsstillende omfang I samme grad Bakkevejens Skole I tilfredsstillende omfang I samme grad Danmarksgades Skole I tilfredsstillende omfang I samme grad Præstegårdsskolen I tilfredsstillende omfang Bedre Spangsbjergskolen I meget tilfredsstillende omfang I samme grad Vittenbergskolen I tilfredsstillende omfang I samme grad Ådalskolen I meget tilfredsstillende omfang I samme grad 162 Dansk som andetsprog 163 Antal tosprogede elever Pr. 5. september 2008 - 0. – 10. kl. Skole navn: I alt Bakkeskolen 355 Bakkevejens Skole 77 Blåbjerggårdskolen Heraf i modtageklasse Skole Navn: I alt Heraf i modtageklasse Nordvangskolen 11 Nørremarkskolen 34 15 46 Præstegårdskolen 217 25 Boldesager Skole 53 Rørkjær Skole 86 Bryndum Skole 13 Skads Skole 4 Danmarksgades Skole 31 Spandet-Roager Skole 6 Darum Skole 1 Spangsbjergskolen 73 Egekratskolen 0 Sønderrisskolen 21 Fourfeldtskolen 54 Tjæreborg Skole 17 Gredstedbro Skole 18 Vadehavsskolen 6 Guldager Skole 0 Valdemarskolen 47 Gørding Skole 8 Vejrup Skole 2 Hjerting Skole 31 Vester Nebel Skole 1 Kvaglundskolen 194 Vestervangskolen 112 Nordre Skole 13 Vittenbergskolen 21 Ådalskolen 65 Tosprogede elever i alt 1.617 4 5 19 4 9 81 Ved tosprogede elever, forstås elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, evt. gennem skolens undervisning, lærer dansk. Alle tosprogede elever modtager undervisning i Dansk som andetsprog enten som en dimension i den almindelige undervisning, som supplerende undervisning udenfor den almindelige undervisning eller i en modtageklasse. Tosprogedes karaktergennemsnit afgangsprøven 9. kl. FSA 2008 Engelsk Antal elever (Engelsk) Dansk Antal elever (Dansk) Matematik Antal elever (Matematik) Bakkeskolen 6,5 6 4,4 15 5,1 15 Bakkevejens Skole 1,3 3 2,2 3 2,0 3 Kvaglundskolen 5,8 9 5,4 9 4,0 9 Præstegårdsskolen 3,3 8 4,8 8 3,8 8 Vestervangskolen 5,2 10 4,0 10 4,1 10 Ådalskolen 5,5 4 4,4 4 3,8 4 Vittenbergskolen 5,5 4 5,1 4 8,1 4 Gennemsnit 5,0 4,5 4,5 164 Ressourcer til tosprogede Tallene er fra Budget 2009 Ressourcerne er fordelt på følgende måde: Ressourcer til særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog Ressourcer til særlig indsats i forbindelse med antallet af tosprogede elever og Beregnet på baggrund af elevtal pr. 5/9 2008. undervisningens kvalitet på Bakkeskolen, Årlige undervisnings (klokke) timer Bakkeskolen Bakkevejens Skole Kvaglundskolen og Præstegårdsskolen. Ugentlige undervisningslekt. á 45 min Se skema til højre 664,0 22,1 Årlige undervisnings (klokke-)timer Ugentlige undervisningslekt. á 45 min Bakkeskolen Kvaglundskolen 7.679 4.167 256 139 Præstegårdsskolen I alt 3.603 15.449 120 515 Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole 205,6 307,6 6,9 10,3 Bryndum Skole Danmarksgades Skole 74,4 180,4 2,5 6,0 12,8 0 0,4 0,0 343,6 32 11,5 1,1 Ressourcer til modtageklasser Guldager Skole Gørding Skole 0 48,8 0,0 1,6 Hjerting Skole Kvaglundskolen 129,2 Se skema til højre 4,3 Bakkevejens Skole Årlige undervisnings (klokke-)timer 743 Ugentlige undervisningslekt. á 45 min 25 Nordre Skole Nordvangskolen 65,6 86,8 2,2 2,9 Gredstedbro Skole Nørremarkskolen 840 1.710 28 57 186,4 Se skema til højre 6,2 Præstegårdsskolen Spangsbjergskolen 3.360 2.453 112 82 967 967 32 32 11.040 368 Darum Skole Egekratskolen Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spandet-Roager Skole 589,6 19,2 19,6 0,6 Vestervangskolen Ådalskolen I alt 12,8 0,4 362,4 65,6 12,1 2,2 Tjæreborg Skole Vadehavsskolen 46,8 23,2 1,6 0,8 Valdemarskolen Vejrup Skole 381,6 4,4 12,7 0,1 Vester Nebel Skole Vestervangskolen 2 939,2 0,1 31,3 Bakkeskolen Vittenbergskolen Ådalskolen 82,8 368,8 2,8 12,3 Kvaglundskolen Præstegårdsskolen 1.512 1.008 0,9 0,6 Vestervangskolen 1.680 1,0 Spangsbjergskolen Sønderrisskolen I alt 5.234,8 Ressourcer til tosprogede medarbejdere Årlige undervisnings (klokke) timer 1.680 Stillinger 1,0 165 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen Lærerkompetencer Skolen råder over et passende antal lærere med kompetencer og tid til rådgivning vedr. undervisning i dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. Alle lærere der underviser i dansk som andetsprog som dimension i undervisningen er kompetente til dette. 355 I høj grad I høj grad Bakkevejens Skole 73 I nogen grad I høj grad Blåbjerggårdskolen 46 - - Boldesager Skole 53 Slet ikke Slet ikke Bryndum Skole Danmarksgades Skole 13 - - 31 Slet ikke Slet ikke Darum Skole 1 Slet ikke - Egekratskolen 0 - - Fourfeldtskolen 54 I høj grad I høj grad Gredstedbro Skole 13 I høj grad I høj grad 0 I høj grad I høj grad Antal tosprogede eksklusiv modtageklasser Bakkeskolen Guldager Skole Gørding Skole 8 - - Hjerting Skole 31 Slet ikke I høj grad 194 I høj grad I høj grad Nordre Skole 13 I nogen grad I nogen grad Nordvangskolen 11 I ringe grad I nogen grad Kvaglundskolen Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spandet-Roager Skole 19 I høj grad I nogen grad 192 I høj grad I høj grad 86 I høj grad I høj grad 4 - - 6 I ringe grad I ringe grad Spangsbjergskolen 54 I høj grad I høj grad Sønderrisskolen 21 I ringe grad I ringe grad Tjæreborg Skole 17 Slet ikke Slet ikke Vadehavsskolen 6 - - Valdemarskolen 47 I nogen grad I nogen grad Vejrup Skole 2 - - Vester Nebel Skole 1 Slet ikke - Vestervangskolen 108 I høj grad I høj grad Vittenbergskolen 21 I ringe grad Slet ikke Ådalskolen 56 I høj grad I høj grad 166 Dansk som 2. sprog som supplerende undervisning Undervisernes kompetencer. Hvor stor en procentdel af (de planlagte) undervisningstimer i dansk som andetsprog, som supplerende undervisning varetages af lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil Bakkeskolen 100 Bakkevejens Skole 100 Boldesager Skole 0 Danmarksgades Skole 50 Fourfeldtskolen 100 Hjerting Skole 100 Kvaglundskolen 100 Nordre Skole 100 Nørremarkskolen 60 Præstegårdsskolen 100 Rørkjær Skole 100 Spangsbjergskolen 100 Sønderrisskolen 0 Vadehavsskolen 90 Valdemarskolen 75 Vestervangskolen 85 Ådalskolen 100 Tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolerne er bedt om: Beskriv tilrettelæggelsen af undervisningen: Antal elever, holddannelse/enkeltmand, sprogcenter, varighed, samarbejde lærer-team og lign. (max 4000 tegn). Bakkeskolen Da skolen har næsten 80% tosprogede elever, indgår DSA som et fast element i undervisningen. Bakkevejens Skole Dansk som andetsprog som supplerende undervisning: Vi har omkring 60 tosprogede elever på Bakkevejens skole fordelt på 0.- 9. årgang, der modtager DSA undervisning via skolens sprogcenter. Ressourcerne er fordelt, så vi har 2 DSA-lærere i indskolingen, 1 på mellemtrinnet og 1 i udskolingen. Dsa-lærerene ”ruller” over årgangene/klasserne og tilrettelægger undervisningen i samarbejde med klassens/årgangens lærere. DSA som supplerende undervisning foregår både ved holddannelse, i klassen og på tværs af årgangen – og som enkeltmandsundervisning. Boldesager Skole Undervisningen foregår i skolens specialundervisningscenter. Danmarksgades Skole Antallet af elever, der har brug for Dansk som andetsprog varierer. Undervisningen tilrettelægges på mindre hold og gives i perioder. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med klasselæreren og teamet omkring de involverede klasser. Fourfeldtskolen 5 elever. Holddannelse/enkeltmandsundervisning. 167 Hjerting Skole Skolen har kun ganske få 2-sprogede elever, og har derfor kun afsat 2 ugentlige lektioner som supplerende undervisning. Læreren har et lille hold på ca. 3 elever. Nordre Skole 5 elever på hold. Nørremarkskolen Der er på skolen supplerende undervisning i form af holddeling og lektiehjælp. Ved holddeling indgår tosprogede elever sammen med andre på mindre hold af 2-12 stk. Holdene er sammensat ud fra forskellige kriterier som fagligt niveau, sociale kompetencer, interesser, læringsstile mm. Ved lektiehjælp er eleverne på hold af 3-5 stk. Lektiehjælp foregår efter normal undervisnings ophør. Lektiehjælp gives primært til de elever, der udviser motivation herfor. Præstegårdsskolen Information om sprogstøttecenteret. Præstegårdsskolen har ca. 35 % 2-sprogede elever. Til behovsgruppen, der p.t. udgør ca.15%, tilbydes der supplerende undervisning i dansk som andet sprog fra sprogstøttecenteret følgende: Læseprojekt. I forbindelse med skolens niveaudelte læseundervisning i 2. og 3. klasse, er der på 2. årgang et hold for de svageste tosprogede elever. Holdet er på 6-8 elever, og læseundervisningen tager udgangspunkt i ”Dansk som andetsprog”. Der undervises i 4 timer om ugen. Supplerende undervisning i eller udenfor klassen. På 4. – 9. klassetrin varetages undervisningen af en lille gruppe lærere, der er linjefagsuddannede med dansk som 2. sprog eller tilsvarende kompetence. I skolestarten, 0. – 3. klasse er den supplerende undervisning lagt i hænderne på hver årgangs sporlærer (en ekstra lærer med 15 ugentlige timer til støtte-, hold-, / special- og supplerende undervisning). Undervisningen i dansk som andetsprog skal foregå som en dimension i undervisningen. Sprogstøttelærerens timer lægges sammen med dansk/matematiklektioner. Tilrettelæggelsen og sprogstøtten planlægges ud fra klassens målsætning. Fra skoleåret 2008 – 09 udarbejdes årsplanerne ud fra en sammenkobling mellem f.eks. de dansk-faglige mål og tilsvarende mål for dansk som 2. sprog. Målsætningsskemaerne foreligger for 2., 4. og 6.klassetrin. Klassens dansk/matematiklærer er forpligtede på at aflevere ugeplaner/månedsplaner til sprogstøttelærerne. I eller på hold udenfor klassen arbejdes der med generel forøgelse af ordforråd, forforståelse af ord og begreber til klassens emnearbejder, grammatik, matematiske begreber, læseforståelse, udvikling af skriftsprog samt almene forskelle og ligheder i elevernes flerkulturelle verden. Fra 4. klasse og opefter kan undervisningen foregå udenfor skoletiden, hvor timerne lægges i forlængelse af elevernes almindelige skema. Kursusundervisning. Eleverne i 4. – 9. klasse, der modtager supplerende undervisning, tilbydes et eller flere intensive danskkurser: Læseforståelseskursus: 15 lektioner på 3 uger. Målet er, at eleven lærer forskellige læseforståelsesteknikker og dermed får lettere ved at arbejde med skønlitterære og faglige tekster. Skriftsprogskursus: 15 lektioner på 3 uger. Hver elevs skriftsprog vurderes og herudfra tilrettelægges en målrettet undervisning i skriftlig fremstilling. Sproglydskursus: 15 lektioner på 3 uger. Kurset henvender sig til de elever, der har problemer med at opfatte, skelne og udtale de mange danske sproglyde. 168 Eksamenskursus: På 9. årgang tilbydes et 10 lektioners eksamensforberedende kursus med fokus på forståelse af opgaveformuleringer. Sprogtilegnelse i børnehaveklasserne: Børnehaveklasselærerne og sprogstøttelæreren arbejder efter et specielt tilrettelagt sprogtilegnelsesmateriale. Materialet er udarbejdet, så de sproglige elementer integreres i klassernes emnearbejder. Målet er at skærpe elevernes sproglige opmærksomhed og sikre dem et godt, sprogligt og begrebsmæssigt fundament som basis for bogstav- og læseindlæringen. Enkeltmandsundervisning for elever med sprog-/talevanskeligheder: Tosprogede elever, der har udtalte sprog-talevanskeligheder på andetsproget, kan efter nærmere undersøgelse (testning) få taleundervisning som ene-timer, 1-2 lektioner om ugen i en periode. Sprogtest/sprogbeskrivelse: Alle 2-sprogede børnehaveklasseelever, der har behov for det, bliver i slutningen af skoleåret sprogtestet. Dette materiale følger eleven i 1. klasse, til hjælp for de modtagende lærere og årgangslæreren. De tosprogede børn, der skal gå eller går i almindelige klasser samt børn fra de internationale klasser, der tænkes overflyttet til almindelige klasser, tilbydes en vurdering af deres skrift- og talesproglige niveau og udviklingstrin. Rørkjær Skole En kombination af enkeltmandsundervisning/ holdundervisning/ lektiecenter - forebyggende sprogstøtte i skolestarten. 24 lektioner pr. uge. Spangsbjergskolen Skolen har dansk som andetsprog som supplerende undervisning. Denne undervisning tilrettelægges i sammenhæng med faglig specialundervisning og planlægges og forestås af dettes lærerteam, da nogle af de elever, der får supplerende danskundervisning tillige modtager faglig specialundervisning. Undervisningen foregår enkeltvis, i klassen eller på hold alt efter, hvad der organisatorisk bedst tilgodeser elevernes behov. Ressourcerne ligger altså sammen med ressourcerne til faglig specialundervisning, der i alt omfatter ca 4000 årlige timer – skønsmæssigt anvendt til supplerende dansk: 600 timer. Tilrettelæggelsen sker i samarbejde med lærerteamet i elevens klasser. Ca. 50 elever har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Sønderrisskolen Individuel undervisning - hold undervisning og støtte på klasse. Der sker en ligelig fordeling. Vadehavsskolen Der er tale om ganske få elever, hvor undervisningen gives som enkeltmandsundervisning. Undervisningen sker i samarbejde med lærerteamet, og drejer sig stort set om, at eleverne får en større forståelse for nuanceringsgraderne i det danske sprogbrug. Valdemarskolen 10 - 15 elever modtager periodevis undervisning. Oftest med 1 - 4 elever på holdet. Vestervangskolen Der undervises ca. 40 elever i sprogcentret. Varigheden fastsættes ud fra den enkelte elevs behov. Allerede i forbindelse med indskrivning til børnehaveklasse tages sprogscreeningerne ind til bedømmelse af behov for specialkurser, og der tilbydes rådgivning til klassens lærere. På de følgende klassetrin følges der op med sprogscreeninger, rådgivning, særlig undervisning og tilbud om lektiecafé. Lærerne i sprogcenteret er organiseret i et team, der afholder månedlige rådgivningsmøder. I møderne deltager en fra skolens ledelse, klasselærere til de elever, der er på mødet, sprogscreenere og koordinatoren for tosprogsundervisningen. Ådalskolen Skolen har en særlig uddannet lærer, hvis ansvar er at stå for dansk som 2. sprog. Arbejdet består dels i indlæring af det danske sprog samt begrebsafklaring. 169 Modtageklasser Lærernes kompetencer. Hvor stor en procentdel af (de planlagte) undervisningstimer i modtageklasser varetages af lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil. Bakkevejens Skole 100 Gredstedbro Skole 80 Nørremarkskolen 80 Præstegårdsskolen 70 Spangsbjergskolen 100 Vestervangskolen 100 Ådalskolen 100 Tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolerne er bedt om: Beskriv tilrettelæggelsen af undervisning i modtageklasser. Antal elever, hold/klassedannelse, varighed, mål, hvad kendetegner hverdagen og lignende (max 4000 tegn). Bakkevejens Skole Modtageklasser: Eleverne har modtageklassen som stamklasse. Alle elever er derudover tilknyttet en normalklasse, som de gradvist bliver udsluset i. Undervisningen i modtageklassen tager udgangspunkt i elevernes behov. En tydelig og forudsigelig struktur danner rammen for undervisningen. 3 Dsa-lærere dækker alle timer i modtageklassen, hvilket gør det muligt at have et tæt samarbejde omkring eleverne. Mål for undervisningen: • at blive aktive sprogbrugere • at få et socialt netværk • at kunne følge jævnaldrende fagligt, i det omfang det er muligt • at være tilknyttet og blive udsluset i en normalklasse • at få kendskab til og en bevidsthed om kultur, ligheder/forskelle. Gredstedbro Skole Der er pt. 5 elever i modtageklassen. Pt. er eleverne ude i de respektive klasser. Det lader til at gå godt, men uden massiv støtte, vil de ikke kunne klare det. Fordelen er, at eleverne lærer de danske elever at kende, samt at de lever sig ind i klasselivet og brugen af det danske sprog. Nørremarkskolen På Nørremarkskolen har vi 2 modtageklasser: M1 – hvor der pt. går børn i alderen 6 -9 år, samt M2 - hvor der er elever i alderen 9 -13 år. Vi har pt. 17 elever. Nyankomne elever modtages ved et ”intromøde” på skolen, hvor forældrene giver oplysninger om barnets tidligere tilværelse/skolegang m.m., og læreren oplyser om den kommende skolegang på Nørremarkskolen. Der laves diverse praktiske aftaler vedr. skema, transport, pasning osv. Eleverne går i modtageklassen i cirka 2 år. Herefter udsluses eleven til distriktsskolen, eller fortsætter i sin tilknytningsklasse på Nørremarkskolen. De første par måneder går eleverne udelukkende i M-klassen i mindst 20 timer ugentligt. Men så hurtigt eleven magter det, tilknyttes han/hun til en normalklasse i et antal timer, oftest i praktisk/ musiske fag. Senere integreres eleven gradvist i evt. engelsk eller matematik. I kraft af tilknytningen til normalklassen udvides elevens ugentlige timetal således til alderssvarende timetal. I det vi prioriterer integrationsprocessen højt, deltager modtageklasse eleverne så vidt muligt i normalklassen på alle særlige dage. Undervisningen i modtageklassen må nødvendigvis favne bredt, og for en stor del være individuel, idet eleverne er meget forskellige mht. aldersspredning, modenhed, kultur, familie og skolemæssig baggrund, samt opholdets varighed i Danmark. Eleverne har individuelle skemaer. De kommer og går til og fra deres tilknytningsklasse. Derfor er der helst kun 2 lærere med mange lektioner tilknyttet hver af de to modtageklasser, således at lærerne kan have et godt overblik over undervisningen og den enkeltes skoledag, samt have et tæt forhold til børnene. Den primære opgave i undervisningen i modtageklassen er selvfølgelig de sproglige kompetencer, mundtlige som skriftlige, men der lægges også stor vægt på at få 170 eleven på niveau i f.eks. matematik og engelsk, så snart det er muligt. Ydermere prioriteres det højt at give børnene større almen viden om deres omverden og det samfund, de nu indgår i. For at integrationen skal lykkes godt, er det desuden en stor opgave at styrke de sociale kompetencer og hjælpe børnene til at få en god og stimulerende fritid. Præstegårdsskolen Præstegårdsskolen har 4 modtageklasser for elever mellem 12 og 19 år. Elevtallet varierer, idet der er løbende optag og udslusning. Dette fordrer stor fleksibilitet i personalegruppen og konstant tilpasning af undervisningstilbuddet. Kendetegn: Eleverne kan have påbegyndt skolegang i hjemlandet eller er analfabeter. Eleverne er forskellige med hensyn til nationalitet, kultur, religion og skolebaggrund. I øjeblikket er der 14 nationaliteter og 17 forskellige sprog i elevgruppen. Undervisning: Undervisningen tilrettelægges ud fra fællesmål i dansk som andetsprog. Eleverne har pt. et ugentligt timetal på 30 lektioner indenfor folkeskolens fagrække. Såfremt det er sprogligt muligt indgår eleverne i praktikforløb på og udenfor skolen og brobygningsforløb mm. I hverdagen tages afsæt i elevgruppens forudsætninger, og der arbejdes på, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer. Der arbejdes på at skabe sammenhold i elevgruppen på tværs af forskelligheder. Der tages hånd om elevernes fritid i den udstrækning, det er muligt, og hvor forældrene ønsker, at skolen skal medvirke hertil. Der lægges vægt på dansk kultur, traditioner, omgangsformer. Eleverne udsluses fra modtageklasserne til almindelig skolegang, ungdomsuddannelser, danskuddannelser, arbejde eller anden form for arbejde/skoletilbud. Spangsbjergskolen Skolen har to modtageklasser, 0. F (svarende til bhv. - 1. kl.) og 3. F (svarende til 2 - 3.årg.). Elevtallet varierer, men er på 10-12 elever pr. klasse. Eleverne undervises i deres modtageklasse med henblik på så hurtigt som muligt at kunne deltage i undervisningen i en normalklasse, men bliver derudover også på sigt tilknyttet en normalklasse. Når evalueringen viser, at eleverne sprogligt (med supplerende dansk) kan deltage i en almindelig klasse, overflyttes de dertil, enten på Spangsbjergskolen, eller (typisk) i deres oprindelige skoledistrikt. Varighed af tilknytningen til modtageklassen er ca. ½ - 1½ år. Undervisningen fokuserer på dansk tale- og skriftsprog og begrebsdannelse, men der undervises også i de andre skolefag, så eleverne kan følge en normalklasse. Vestervangskolen Der undervises 4 elever i modtageklassen. Undervisningen forestås af lærere med ekstra kompetencer som: talepædagogik, arabisk, tyrkisk og kurdisk, hvilket giver det bedst mulige grundlag for at registrere nødvendige indsatsområder og at iværksætte det bedst mulige forældresamarbejde. Der arbejdes på grundlag af et holistisk menneskesyn med henblik på aktivering af alle læringsveje: motorik, musik, billedkunst, sløjd, dansk, matematik og It. Hverdagen kendetegnes af en målrettet faglig undervisning med skyldigt hensyn til elevernes opdragelse og tilpasning til det danske skolesystem. Ådalskolen Skolen har en fremmedsprogs klasse/børnehaveklasse med 5-6 elever. I undervisningen lægges der vægt dels på dansk undervisning og dels begrebsafklarelse. Når eleverne er klar til det, vender de normalt tilbage til deres distriktsskole. 171 Bilag Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens krav Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 1195 af 30/11/2006 Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen Forvaltningens noter I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter § 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) § 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens § 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Dialogen er fremmet ved inddragelse af skoleledere før, under og efter udarbejdelsen. Desuden ved høring i bestyrelserne. Rapporten er offentligt tilgængelig senest d. 31/12 2009 172 § 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Skolepolitikken er inddraget i rapporten. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Rapporten er dækkende i det den redegør for alle forhold efterspurgt i bekendtgørelsen og har givet skolerne mulighed for at beskrive 2 indsatsområder og et styrkeområde. Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. § 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre oplysninger end de i §§ 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Der findes ingen særskilt bekendtgørelse. § 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende skoleår. Ikke alle oplysninger vedr. skoleåret 2008/2009 kunne frembringes. Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling. Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Rapporten er i øvrigt primært tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen krav. Særlige kommunalt besluttede indsatsområder i form af skolepolitikken er inddraget i rapporten. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår er ikke inddraget, da de findes i overskuelig form i de tidligere kvalitetsrapporter. Alle oplysninger vedrørende skoleåret 2008/2009 har ikke været tilgængelige. I stedet er tal fra tidligere skoleår brugt. Det har ikke været nødvendigt Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt at bruge skøn. vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold, jf. §§ 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn. § 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. § 5. Skolernes faglige niveau er en bred betegnelse for kvaliteten af det arbejde, der gøres på skolerne. Det er vurderet ud fra skolernes beskrivelser af deres pædagogiske processer og kvantitative data. Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. § 6. Angivet i rapporten. Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i §§ 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. Angivet i Rapporten. 173 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau § 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Angivet i rapporten. Skolerne har selv angivet et styrkeområde og forvaltningen har angivet mulige forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af 1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, Alle skolers beskrivelser af den kommunalt besluttede skolepolitik er vurderet. 2) den specialpædagogiske bistand og I rapporten beskrives: - tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand - Hvordan eleverne klarer sig. - ressourcer brugt på specialpædagogisk bistand. - Undervisernes kompetencer i specialklasserne. 3) undervisningen i dansk som andetsprog. I rapporten beskrives: - tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog, - karaktergennemsnit for tosprogede i folkeskolens afgangsprøve i engelsk, matematik og dansk. - ressourcer brugt på dansk som andetsprog. - undervisernes kompetencer i undervisningen i modtageklasser. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. §§ 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. For hver skole er skolens beskrivelse af indsatsområderne beskrevet. Herudover er det for hver skole angivet hvis kvantitative data vedr. skolen, er blandt de højeste eller laveste blandt alle skolerne. De kvantitative data, der anvendes til dette er: socialt indeks, udgifter til undervisningsmidler, elevfravær, andel elever i SFO, klassekvotient, elever pr. PC, 174 udgifter til kompetenceudvikling og antal planlagte timer. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. De tilgængelige oplysninger er fyldestgørende for opfyldelsen af bekendtgørelsens krav. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport § 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Rammebetingelser § 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. I rapporten er opfølgning på sidste års rapport angivet. Sidste års rapport gav ikke anledning til at formulere handlingsplaner i bekendtgørelsens forstand. Rammer og mål (skolepolitikken) er angivet i rapporten. Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af, 1) hvilke klassetrin skolen udbyder, Angivet i rapporten. 2) antal af spor pr. klassetrin, Angivet i rapporten. 3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og Angivet rapporten. 4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Angivet rapporten. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis Angivet i rapporten. Skolernes udgifter pr. elev er dog ofte ikke sammenlignelige, da en række sær-udgifter ikke kan trækkes ud. 1) specialpædagogisk bistand og Angivet i rapporten. 2) undervisning i dansk som andetsprog. Angivet i rapporten. Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det 175 samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) antal af elever pr. klasse, 2) antal af elever pr. lærer, 3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, 4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, Angivet rapporten. Angivet rapporten. Angivet rapporten. Angivet rapporten. 5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, Angivet rapporten. 6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og 7) planlagte timer, jf. lovens § 16. Angivet rapporten. Angivet rapporten. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: 1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. 2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Angivet i rapporten. Angivet i rapporten Angivet rapporten. Angivet rapporten. Angivet rapporten. Angivet rapporten. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) § 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Angivet i rapporten (skolepolitikken) 176 Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af 1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, Angivet i rapporten. Angivet i rapporten. 2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om Angivet i rapporten. anvendelsen af elevplaner, 3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og 4) undervisningen i dansk som andetsprog. Angivet i rapporten. Angivet i rapporten. Resultater m.v. § 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om Angivet i rapporten. 1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver, 2) resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens § 55 b, og Der er ikke testet i skoleåret. 3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning Kommunen anvender af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder læseprøver. Angivet i (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. rapporten. Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 51, stk. 1. Angivet i rapporten. Oplysninger om tosprogedes karakterer er angivet i rapporten. Oplysninger om hvordan elever i specialklasser klarer sig i skolehverdagen er angivet i rapporten. Angivet i rapporten Yderligere midlertidige indholdskrav § 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning Der foreligger ingen særskilt bekendtgørelse. 177 af særlige fokuspunkter. Udformning af kvalitetsrapporter § 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er nævnt i §§ 510. Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Forvaltningen har bestræbt sig på dette. Det har ikke været muligt udforme rapporten så oplysningerne kan følges over flere år, primært af hensyn til overskuelighed. Der henvises til tidligere års kvalitetsrapport. Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, skal foregå på Der er ikke testet i skoleåret. en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Tidsfrister § 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. § 3. Rapporten er sendt i høring hos skolebestyrelserne i perioden d. 7/9 – 26/10 2009. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke offentliggøres. § 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens § 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens § 40 a, stk. 3, 3. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, 178 må dog ikke offentliggøres. Ikrafttræden: § 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007. Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. § 3. Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen, Direktør /Mads Bentzen Redaktionelle noter Der er udstedt følgeskrivelse nr. 9166 af 28. februar 2007 til denne bekendtgørelse. 179
© Copyright 2024