københavns universitet københavns universitet Dominerende egenværdi. Positive matricer 1 Dominerende egenværdi 2 Positive matricer 3 Overgangsmatricer 4 Lesliematricer Matematik og modeller 2012 Henrik L. Pedersen Institut for Grundvidenskab og Miljø Institut for Matematiske Fag www.matdat.life.ku.dk/mat-model/ 7.5.2012 Dias 1/28 7.5.2012 Dias 2/28 københavns universitet københavns universitet Sætning Dominerende egenværdi Definition Lad λ1 , . . . , λn være egenværdierne for n × n matricen A (hver opskrevet et antal gange som svarer til multipliciteten). Egenværdien λ1 kaldes • dominerende, hvis |λ1 | > |λi | (i = 2, . . . , n) • svagt dominerende, hvis |λ1 | ≥ |λi | Lad A være en diagonaliserbar matrix med en dominerende egenværdi λ1 og tilhørende egenvektor q1 . Lad v0 ∈ Rn og sæt vt = At v0 . Så findes et tal c så 1 vt → c q1 , t → ∞ λt1 (Løst sagt siger sætningen, at vt ≈ c λt1 q1 for store værdier af t) Bevis Vi har en basis bestående af egenvektorer q1 , . . . , qn så (i = 2, . . . , n) v0 = c1 q1 + . . . + cn qn t Opgave Er en svagt dominerende egenværdi automatisk dominerende? Er en dominerende egenværdi automatisk svagt dominerende? 7.5.2012 Dias 4/28 vt = A v0 = c1 λt1 q1 + . . . + cn λtn qn Divider nu med λt1 1 λt λt vt = c1 1t q1 + . . . + cn nt qn t λ1 λ1 λ1 t λn = c1 q1 + . . . + cn qn → c1 q1 + 0 + . . . + 0 = c1 q1 λ1 7.5.2012 Dias 5/28 københavns universitet københavns universitet Positive matricer Perron-Frobenius sætning Sætning: Perron-Frobenius Definition En n × n matrix A kaldes • ikke-negativ (A > 0), hvis alle elementer er ≥ 0, PF 1 Hvis A er positiv så har A en positiv og dominerende egenværdi λ1 med en tilhørende positiv egenvektor q1 . Endvidere gælder: for given v0 findes der et tal c så • positiv (A 0), hvis alle elementer er > 0. Opgave Hvad er forskellen på positive og ikke-negative matricer? Vigtige eksempler: 1 1 vt = t At v0 → c q1 λt1 λ1 t→∞ PF 2 Hvis A er ikke-negativ så har A en ikke-negativ og svagt dominerende egenværdi λ1 med en tilhørende ikke-negativ egenvektor q1 PF 3 Hvis A er ikke-negativ og der findes m så Am er positiv så gælder konklusionerne i PF 1 om A. • Overgangsmatricer • Lesliematricer Bemærk Perron Frobenius sætning er et ret dybtliggende resultat; matricen A behøver ikke at være diagonaliserbar 7.5.2012 Dias 7/28 7.5.2012 Dias 8/28 københavns universitet københavns universitet Vigtige typer af ikke-negative matricer: overgangsmatricer • A er en overgangsmatrix. • Første søjle i A indeholder sandsynlighederne for at en rask forbliver Definition En matrix Eksempel: epidemimodellen rask, bliver syg, dør eller bliver helbredt. p11 .. P= . pn1 ··· .. . ··· p1n .. . pnn • A har egenværdierne 0.7, 0.8 og 1 (dobbeltrod). • λ1 = 1 er en positiv og svagt dominerende egenværdi. • Egenvektorer til egenværdien 1 er alle vektorer af formen 0 0 0 0 0 0 s 1 + t 0 = s , 0 1 t er en overgangsmatrix hvis pij ≥ 0 og summen af alle elementer i hver søjle er lig 1 Bemærk s, t ∈ R • Ofte fortolkes pij som sandsynligheden for overgang fra tilstand j til tilstand i. • At summen af alle tallene i søjle j er 1 betyder at overgangen fra tilstand j skal ske til en af de mulige tilstande 1, . . . , n. 7.5.2012 Dias 10/28 Spørgsmål Er 1 altid en (svagt) dominerende egenværdi for en overgangsmatrix? 7.5.2012 Dias 11/28 københavns universitet københavns universitet Overgangsmatrix Vigtige typer af ikke-negative matricer: Lesliematricer Sætning Lad P være en overgangsmatrix. • λ = 1 er en svagt dominerende egenværdi for P • Hvis der findes m så Pm 0, så findes for given v0 et c sådan at t vt = P v0 → c q, hvor q er en egenvektor hørende til egenværdien 1 Definition: Lesliematrix Matricen M er en Lesliematrix b0 p0 M=0 .. . 0 Ligevægt for matrix • En vektor v 6= 0 er en ligevægt for en matrix A hvis Av = v • Sætningen ovenfor giver: Enhver overgangsmatrix P har en ligevægt (Hvis q er en egenvektor hørende til egenværdien 1 så gælder Pq = q.) hvis b1 0 p1 .. . ··· ··· ··· .. . bn−1 0 0 .. . 0 ··· pn−1 bn 0 0 .. . pn hvor b0 , . . . , bn , p0 , . . . , pn−1 er positive tal og pn ≥ 0 (Matricerne optræder i forbindelse med aldersopdelt populationsvækst. Da kaldes tallene b0 , . . . , bn fødselsrater og p0 , . . . , pn overlevelsesrater.) 7.5.2012 Dias 14/28 7.5.2012 Dias 12/28 københavns universitet københavns universitet Aldersopdelt populationsvækst Aldersopdelt populationsvækst Ligninger x0,t+1 = b0 x0,t + b1 x1,t + . . . + bn−1 xn−1,t + bn xn,t I en dyrepopulation opdeles hunnerne efter alder i n + 1 klasser x0,t antal 0 årige i år t x1,t antal 1 årige i år t vt = . .. . . . xn,t x2,t+1 = .. . antal ≥ n årige i år t Fødselsrater 0 årige får b0 hununger 1 årige får b1 hununger .. . Overlevelsesrater 0 årige har sandsynlighed p0 for at overleve 1 årige har sandsynlighed p1 for at overleve .. . n årige får bn hununger n årige har sandsynlighed pn for at overleve 7.5.2012 Dias 15/28 x1,t+1 = p0 x0,t p1 x1,t xn,t+1 = pn−1 xn−1,t + pn xn,t . vt+1 = Mvt , hvor Ligninger på matrixform 7.5.2012 Dias 16/28 b0 p0 M=0 .. . b1 0 p1 .. . ··· ··· ··· .. . bn−1 0 0 .. . bn 0 0 .. . 0 0 0 pn−1 pn københavns universitet københavns universitet Lesliematrix Eksempel 1: To aldersklasser Sætning Hunkaniner i to klasser: model Lad M være en (n + 1) × (n + 1) Leslie-matrix. Da gælder Mn+1 0. Dermed har M en positiv dominerende egenværdi λ1 , en positiv egenvektor q1 , og for given v0 findes der c så der gælder (med vt = Mt v0 ) 1 vt → c q1 t → ∞ λt1 • x0,t : antal 0-årige hunkaniner i år t • x1,t : antal (mindst) 1-årige hunkaniner i år t • vt+1 = x0,t+1 2.0 = x1,t+1 0.7 1.5 x0,t = Mvt 0.4 x1,t Hunkaniner i to klasser: krystalkugle Vi kan forudsige, at • bestanden af unge såvel som gamle hunner vokser med en faktor + Vi vil illustrere denne sætning ved at gennemgå to konkrete eksempler på modeller for aldersopdelt populationsvækst med brug af R. 7.5.2012 Dias 17/28 (eller vækstrate) 2.5 med tiden • fordelingen af bestanden af unge og gamle hunner med tiden nærmer sig en bestand med 3 gange så mange unge som gamle hunner 7.5.2012 Dias 18/28 københavns universitet københavns universitet Hunkaniner i to klasser: egenværdier og -vektorer Den dominerende egenværdi for matricen 2.0 1.5 M= 0.7 0.4 er λ = 2.5 og q = Derfor gælder 3 1 er en tilhørende egenvektor. 1 2.5t 3 x0,t →c . x1,t 1 Dette giver x0,t+1 x0,t x0,t x1,t 7.5.2012 Dias 19/28 = = x0,t+1 /2.5t+1 c ·3 → 2.5 = 2.5, t → ∞ t x0,t /2.5 c ·3 x0,t /2.5t c ·3 3 → = = 3, t → ∞ x1,t /2.5t c ·1 1 2.5 R-kode: fremskrivning i modellen > > > > > M <- matrix(c(2.0,0.7,1.5,0.4),2) v0 <- c(100,0) V <- matrix(v0,2) v <- v0; for (k in (1:6)) {v <- M%*%v; V <- cbind(V,v)}; V [,1] [,2] [,3] [,4] [,5] [,6] [,7] [1,] 100 200 505 1262.0 3155.05 7887.620 19719.051 [2,] 0 70 168 420.7 1051.68 2629.207 6573.017 > V[1,3]/V[1,2] [1] 2.525 > V[1,4]/V[1,3] [1] 2.49901 7.5.2012 Dias 20/28 københavns universitet københavns universitet R-kode: Udvikling i bestanden > # udregning af succesive kvotienter ved for-loekke > for (k in 1:6) {print(V[1,k+1]/V[1,k])} [1] 2 [1] 2.525 [1] 2.49901 [1] 2.500040 [1] 2.499998 [1] 2.5 > # alternativ udregning af succesive kvotienter, 1.koordinat > V[1,(2:7)]/V[1,(1:6)] [1] 2.000000 2.525000 2.499010 2.500040 2.499998 2.500000 > # udregning af succesive kvotienter, begge koordinater > V[,(2:7)]/V[,(1:6)] [,1] [,2] [,3] [,4] [,5] [,6] [1,] 2 2.525 2.499010 2.500040 2.499998 2.500000 [2,] Inf 2.400 2.504167 2.499834 2.500007 2.500000 > eigen(M)$values [1] 2.5 -0.1 københavns universitet københavns universitet Eksempel 1: Konklusioner x0,t+1 → 2.5 x0,t for t → ∞ (vækstraten i det lange løb er 2.5) • R: Det ser også ud til at > # udregning af forholdene mellem 1. og 2. koordinater > V[1,]/V[2,] [1] Inf 2.857143 3.005952 2.999762 3.000010 3.000000 3.000000 > Q <- eigen(M)$vectors > Q [,1] [,2] [1,] 0.9486833 -0.5812382 [2,] 0.3162278 0.8137335 > # normalisering af egenvektor, andenkoordinat lig med 1 > Q[1,1]/Q[2,1] [1] 3 > 7.5.2012 Dias 22/28 7.5.2012 Dias 21/28 • R: Det ser ud til at R-kode: Forhold mellem klasserne x0,t →3 x1,t Dominerende egenværdi, egenvektor og fremskrivninger • Lad v0 = (x0,0 , x1,0 , . . . , xn,0 )> • Beregn vt = (x0,t , x1,t , . . . , xn,t )> vha vt = Mt v0 • Hvad betyder resultatet λ1t vt → c q1 ? 1 Perron Frobenius: Konsekvens 1 Væksten i klasserne tilnærmer dominerende egenværdi for store t: for t → ∞ (fordelingen mellem klasserne i det lange løb er tre gange så mange unge som gamle) x0,t+1 ' λ1 , x0,t x1,t+1 ' λ1 , x1,t ... , xn,t+1 ' λ1 xn,t • Matematisk begrundelse: Den dominerende egenværdi for M er 2.5 og 3 1 er en tilhørende egenvektor 7.5.2012 Dias 23/28 Perron Frobenius: Konsekvens 2 Fordelingen mellem klasserne tilnærmer en tilhørende egenvektor q1 for store t: > x0,t xn−1,t 1 ,..., ,1 = vt ' q1 xn,t xn,t xn,t 7.5.2012 Dias 24/28 københavns universitet københavns universitet Eksempel 2: Tre aldersklasser • x0,t : antal 0-årige hunkaniner i år t • x1,t : antal 1-årige hunkaniner i år t • x2,t : antal 2-årige hunkaniner i år t • ingen ældre kaniner Aldersspecifikke fødselsrater b0 = 0.4, b1 = 1.1, b2 = 0.6 Aldersspecifikke overlevelsesrater p0 = 0.8, p1 = 0.5, p2 = 0 Fører til modellen vt+1 = Mvt med 0.4 1.1 0.6 x0,t 0 og vt = x1,t M = 0.8 0 0 0.5 0 x2,t 7.5.2012 Dias 25/28 københavns universitet > > > > > # # > N <- 10 M<-matrix(c(0.4,0.8,0,1.1,0,0.5,0.6,0,0),3); v0<-c(100,0,0) V <- matrix(v0,3) v <- v0; for (k in (1:N)) {v <- M%*%v; V <- cbind(V,v)}; bestemmelse af dominerende egenværdi ved succesive kvotienter V[,(2:(N+1))]/V[,(1:N)] [,1] [,2] [,3] [,4] [,5] [,6] [,7] [,8] [1,] 0.4 2.6 0.9692308 1.4031746 1.2036199 1.273233 1.247762 1.256330 [2,] Inf 0.4 2.6000000 0.9692308 1.4031746 1.203620 1.273233 1.247762 [3,] NaN Inf 0.4000000 2.6000000 0.9692308 1.403175 1.203620 1.273233 [,9] [,10] [1,] 1.253553 1.254398 [2,] 1.256330 1.253553 [3,] 1.247762 1.256330 7.5.2012 Dias 26/28 københavns universitet Eksempel 2: Konklusioner # bestemmelse af egenvektor # ved forholdet mellem 1., 2. og 3. koordinater > for (k in (1:N)) {print(V[,k]/V[3,k])}; [1] Inf NaN NaN [1] Inf Inf NaN [1] 2.6 0.8 1.0 [1] 6.3 5.2 1.0 [1] 3.400000 1.938462 1.000000 [1] 4.222222 2.806349 1.000000 [1] 3.831222 2.407240 1.000000 [1] 3.971729 2.546466 1.000000 [1] 3.919003 2.495524 1.000000 [1] 3.937191 2.512661 1.000000 > 7.5.2012 Dias 27/28 • Dominerende og positiv egenværdi λ1 ' 1.25 • Tilhørende positiv egenvektor 3.94 q1 ' 2.51 1.00 • Sammenligning λ1 og q1 bestemt direkte vha. R: > eigen(M)$values [1] 1.2542086+0.0000000i -0.4271043+0.0945392i -0.4271043-0.0945392i > Q <- eigen(M)$vectors > Q[,1]/Q[3,1] [1] 3.932598+0i 2.508417+0i 1.000000+0i > 7.5.2012 Dias 28/28
© Copyright 2024