1. No category

FORSLAG til vandhandleplan
for Assens Kommune
Maj 2012
FORSLAG til Vandhandleplan
for Assens Kommune
Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord
Vandplanperiode 2010 – 2015
Vanddistrikt Jylland og Fyn
2
KOLOFON
Titel:
Vandhandleplan for Assens Kommune
Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord
Vandplanperiode 2010 – 2015
Vanddistrikt Jylland og Fyn
Emneord:
Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogrammer, vandplaner,
vandhandleplan, Lillebælt/Fyn, Odense Fjord.
Udgiver:
Assens Kommune
Kontaktadresse:
Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens
www.assens.dk
Mail: [email protected]
Kort:
Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside.
Kortmaterielet er også gjort tilgængeligt for Assens Kommune via følgende link: Kort Info for
vandhandleplaner (klik på Miljø og Natur > Vandmiljø i venstre side af skærmen)
Sprog:
Dansk
År:
2012
Udarbejdet januar 2012 til april 2012 af Assens Kommune i samarbejde med Assens Forsyning og
de øvrige fynske kommuner.
Forsidefoto: Turup Møllebæk, forløb på lavbundsareal
Fotograf: Gunilla D. Ørbech
Resumé:
Vandhandleplanen for Assens Kommunes indeholder en beskrivelse af kommunens planer for
realisering af den statslige vandplans indsatsprogram.
Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner.
Vandplanerne skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvand i udgangspunktet
opfylder miljømålet ”god tilstand” inden udgangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de
enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen.
Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes
indsatser på et mere detaljeret niveau.
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
FORORD....................................................................................................................................5
2.
1.1 Vandhandleplanens offentlighedsfase ...........................................................................6
RESUMÉ AF DE STATSLIGE VANDPLANER ....................................................................7
3.
2.1 Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn ...........................................................................7
2.2 Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord ...........................................................................8
HANDLEPLANENS INDHOLD.............................................................................................9
4.
BAGGRUND OG MILJØMÅL ..............................................................................................11
5.
4.1 Miljømål...........................................................................................................................12
4.2 Virkemidler .....................................................................................................................13
HANDLEPLANENS INDSATSER .......................................................................................14
6.
PRIORITERING AF INDSATSERNE..................................................................................16
7.
BESKRIVELSE AF INDSATSERNE ....................................................................................20
8.
7.1 Overfladevand- vandløb, søer og vådområder ...........................................................20
7.2 Spildevand.......................................................................................................................28
7.3 Grundvand ......................................................................................................................31
7.4 Akvakultur.......................................................................................................................32
7.5 Øvrige indsatser i kommunen ......................................................................................32
FORHOLD TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING ..................................................34
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
Kommuneplan ................................................................................................................34
Råstofplanen...................................................................................................................37
Spildevandsplanen.........................................................................................................38
Vandforsyningsplanen ..................................................................................................39
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ..................................................................39
Relation til Natura 2000-handleplanerne .................................................................39
Bilag
Bilag 1 - Oversigtskort med angivelse af samtlige indsatser i Assens Kommune
Bilag 2 - Vandplanernes indsatsprogrammer for hhv. Lillebælt/Fyn og Odense Fjord
Bilag 3 - Udvikling af vandplanernes indsatsprogrammer for Assens Kommune
Bilag 4 - Vandoplandsplaner for vådområdeindsatsen
Bilag 5 - Oversigt over kommuneplanens nuværende rammeområder, hvor der ifølge vandplanerne
skal ske en indsats
4
1. FORORD
Et af Assens Kommunes største aktiver er netop naturen og vores lange kyststrækning – og vi er
stolte af det! Vi ved, at både borgere og besøgende sætter stor pris på dét, som vi har at tilbyde lige
udenfor døren. Den smukke ådal ved Brænde Å, de flotte kystlandskaber ved Helnæs, Sønderby
Klint mv., den varierede natur på Baagø, de mange fine vandløb, rige muligheder for lystfiskeri,
gode badestrande og meget mere.
Assens Byråd har i januar 2012 vedtaget Vision 2018 for Assens Kommune. En af grundpillerne i
Vision 2018 er bosætning og livskvalitet – vi vil gøre hele kommunen til et endnu mere attraktivt
sted at bo og trives. En meget vigtig parameter i den sammenhæng er vand og natur.
Assens Byråd lægger stor vægt på at værne om vores vandmiljø og den nære natur. Med
indsatserne i vandplanerne vil vi prioritere de helhedsorienterede projekter. Vi ønsker bl.a. at
styrke og sammenkæde eksisterende natur, øge de rekreative muligheder med f.eks. afmærkede
stier, løberuter, fugletårne, shelterpladser og lignende.
Denne vandhandleplan redegør for, hvordan Assens Kommune vil realisere indsatsprogrammerne i
de statslige vandplaner. Vi har længe set frem til at komme i gang med det konkrete arbejde, som
skal forbedre tilstanden af vores overfladevand og grundvand. Indsatserne vil også give en mere
varieret natur til gavn for både folk og fæ.
Assens Kommune har areal inden for to hovedvandoplande. Kommunen er derfor omfattet af to
vandplaner for hhv. hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord.
Det ligger Byrådet på sinde, at hele dette store og spændende arbejde med realisering af
vandplanernes indsatser vil blive gennemført med fokus på dialog og inddragelse af kommunens
borgere!
Lars Kristian Pedersen
Fmd. for Miljø- og Teknikudvalget
5
1.1 Vandhandleplanens offentlighedsfase
Forslag til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes
offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen
tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden
den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse – dvs. senest den 22. december 2012.
Tidslinje for vedtagelse af vandhandleplanen kan ses på figur 1.
Figur 1: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse
Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det
fremgår af Miljømålslovens § 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelse
af handleplanen og det konkrete indhold af høringsfasen er derfor også begrænset. Prioritering af
indsatsen samt tidsplan er til debat, mens vandplanerne fastslår, at alle indsatser skal
gennemføres. Assens Kommune lægger stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere
m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og
gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan.
For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer1 § 3, stk. 2 gælder, at hvis planer
og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering,
hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig
påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger,
er der ikke tale om en ny plan. Vandhandleplanen for Assens Kommune skal ikke miljøvurderes i
henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Forslag til Assens Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Assens Byråd den 30. maj 2012.
Byrådets Forslag til vandhandleplan vil blive fremlagt til offentlig høring i minimum 8 uger frem til
den 17. august 2012.
Bemærkninger og indsigelser til denne vandhandleplan skal inden den 17. august 2012 sendes til
Assens Kommune på mail-adressen [email protected]
eller med posten til
Assens Kommune
Miljø & Natur
Rådhus Allé 5
5610 Assens
1
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009)
6
2. RESUMÉ AF DE STATSLIGE VANDPLANER
for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord
Dette resumé indeholder tekstpassager fra de statslige vandplaner.
Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor
Assens Kommune er omfattet af vandplan 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord. Vandplanerne
og deres indsatsprogrammer indeholder bindende retningslinjer overfor myndighedernes fysiske
planlægning og administration - herunder i relation til konkrete sager. Desuden findes et teknisk
baggrundsnotat til hver enkelt vandplan, som indeholder en uddybende beskrivelse af vandplanens
datagrundlag og, hvordan datagrundlaget er anvendt.
På landsplan skal indsatsen i første planperiode fra 2010 – 2015 sikre, at der sker en reduktion i
udledningen af kvælstof til vandmiljøet med ca. 9.000 ton pr. år, op til 5.300 km vandløb skal have
ændret vedligeholdelse eller restaureres og ca. 40.000 ejendomme i det åbne land skal rense deres
spildevand bedre. For at nå målene skal der blandt andet også etableres op til 13.000 hektar
vådområder og udlægges 50.000 hektar randzoner langs vandløb og søer.
Assens Kommunes samlede areal er 511 km2 – heraf ca. 411 km2 i hovedvandopland 1.12
Lillebælt/Fyn og ca. 100 km2 i hovedvandopland 1.13 Odense Fjord.
2.1 Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn
Vandplanen dækker ca. 993 km2 og dækker derved ca. 28 % af Fyn og øerne. I oplandet bor ca.
83.000 indbyggere. I oplandet findes 537 km målsatte vandløb og 10 søer større end 5 ha.
Vandplanen berører kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Nordfyns, Odense samt
Ærø.
Indsatsprogrammet for Hovedvandopland Lillebælt/Fyn omfatter følgende:
Vådområder og P-ådale
Etablering af op til 152 ha vådområder til kvælstoffjernelse og oversvømmelse af 8 ha med henblik
på fosfor-fjernelse.
Vandløb
Ændret vedligeholdelse på 93 km vandløb, fjernelse af 57 faunaspærringer, restaurering af 3,3 km
vandløb samt genåbning af 10 km rørlagte vandløb.
Søer
Restaurering af én sø (Sønderby Sø) vha. virkemidlet fosforbinding i sedimentet.
Punktkilder
Forbedret spildevandsrensning på yderligere 32 ejendomme samt forbedring af ca. 11
regnbetingede udløb.
Link til vandplanen for Lillebælt/Fyn:
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/1154D14B-7DD1-4945-B855620A4D1FB132/0/1_12_LillebaeltFyn.pdf
7
2.2 Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord
Vandplanen dækker ca. 1.190 km2 og dækker derved ca. 34 % af Fyn og øerne. I oplandet bor ca.
246.000 indbyggere. I oplandet findes 728 km målsatte vandløb og 15 søer større end 5 ha.
Vandplanen berører kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg,
Odense samt Svandborg.
Indsatsprogrammet for Hovedvandopland Odense Fjord omfatter følgende:
Vådområder og P-ådale
Etablering af op til 432 ha vådområder til kvælstoffjernelse og oversvømmelse af 9,3 ha med
henblik på fosfor-fjernelse.
Vandløb
Ændret vedligeholdelse på 149 km vandløb, fjernelse af 54 faunaspærringer, ingen
vandløbsrestaurering samt genåbning af 5 km rørlagte vandløb.
Søer
Restaurering af én sø (Nr. Søby Sø) vha. virkemidlet fosforbinding i sedimentet.
Punktkilder
Forbedret spildevandsrensning på yderligere 130 ejendomme samt forbedring af ca. 32
regnbetingede udløb.
Link til vandplanen for Odense Fjord:
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E29AE587-D7B9-490B-B30651CC46EE1A83/0/1_13_OdenseFjord.pdf
8
3. HANDLEPLANENS INDHOLD
I denne handleplan redegøres nærmere for, hvordan vandplanerne for hovedvandopland 1.12
Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Assens
Kommunes geografiske område.
Planen indeholder en prioriteringsrækkefølge og et tidspunkt for igangsættelse af de enkelte
indsatser. Indsatserne skal påbegyndes/gennemføres i perioden 2012 - 2015. Ifølge vandplanerne
skal der være opnået fuld målopfyldelse inden udgangen af 2015. Vandhandleplanen indeholder
desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning - blandt andet kommuneplan,
vandforsyningsplan, spildevandsplan og råstofplan.
Planen informerer også om, hvordan offentligheden efter reglerne i sektorlovgivningen vil blive
inddraget i forbindelse med gennemførelse af de forskellige vandplanindsatser.
Udpegningen af lokaliteter for de konkrete indsatser er baseret på statsligt kortmateriale og er
derfor ikke præciseret yderligere i denne plan. Det skyldes, at handleplanen ikke må foregribe
lodsejeraftaler eller afgørelser.
Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at se vandplanerne, herunder at indhente
informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau.
Figur 2 viser udbredelsen af hhv. hovedvandopland Lillebælt/Fyn og Odense Fjord, som strækker
sig over flere kommunegrænser.
Assens
Kommune
Assens
Kommune
Figur 2: Kort med angivelse af hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord.
Oplandet strækker sig over flere kommunegrænser.
9
Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Assens Kommune har derfor indgået et
tværkommunalt samarbejde med især nabokommunerne, men også de øvrige fynske kommuner i
forbindelse med udarbejdelsen af denne handleplan.
10
4. BAGGRUND OG MILJØMÅL
EU’s Vandrammedirektiv
Den 22. december 2000 trådte EU’s Vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har til formål at sikre,
at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet
vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken
bag Vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats.
Implementering af EU’s Vandrammedirektiv i dansk lov er sket i december 2003 med
Miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som
retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og
recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf.
Planlovens § 3, stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv. Landsplandirektivet var gældende
indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne i henhold til
Miljømålsloven.
Statens vandplaner
For at formålet med Vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle
vandområder i Danmark. Vandplanerne fungerer som det overordnede administrative grundlag for
dansk vandforvaltning.
Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for
gennemførelse af vandplanernes indsatsprogrammer.
Miljømålsloven fastsætter bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf.
Miljømålslovens § 3, stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale
handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale
handleplan”.
Alle de 23 statslige vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for
de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen.
Vandplanerne og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal
gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne.
Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og
vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i
Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den
anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte
vandområde skal have, og har derefter opsat et indsatsprogram for at nå målopfyldelse i 2015 - hvis
miljømålet ikke allerede er opfyldt.
Kommunale vandhandleplaner
Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner. Efter Miljømålslovens kapitel 11 skal den
kommunale vandhandleplan redegøre nærmere for, hvordan de statslige vandplaner og deres
indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder – hvordan og
hvornår målsætningerne i vandplanerne derved opfyldes.
Kommunernes Forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at
vandplanerne er offentliggjort og endeligt vedtaget senest 1 år efter. Vandhandleplanerne ligger
over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.
11
Vand- og Natura 2000-planerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig
planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.
4.1 Miljømål
Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand,
vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt potentiale” i
år 2015.
Afvigelser i forhold til
uforstyrret tilstand
Økologisk kvalitetsklasse
Kunstige eller stærkt
Naturlige vandområder
modificerede vandområder
Ingen eller kun ubetydelig afvigelse
Svag afvigelse
Høj økologisk tilstand
God økologisk tilstand
Mindre afvigelse
Større afvigelse
Alvorlig afvigelse
Moderat økologisk tilstand
Ringe økologisk tilstand
Dårlig økologisk tilstand
Højt økologisk potentiale
Godt økologisk potentiale
Moderat økologisk
potentiale
Ringe økologisk potentiale
Dårligt økologisk potentiale
Tabel 1: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio,
EQR)
Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. tabel 1 højst
være en svag afvigelse.
Vandløb
Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå God økologisk tilstand eller
Godt økologisk potentiale svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks),
jf. tabel 2.
Vandløb
Miljømål
Økologisk tilstand
Mål for
faunaklasse
Normale
Høj tilstand
7
6
5
4
5
6
5
4
God tilstand
’Blødbund’
Stærkt modificerede
Kunstige
God tilstand
Godt potentiale
Godt potentiale
Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI
Søer
Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer
målopfyldelse for den pågældende søtype.
12
Kystvande
For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende
vandområde.
Grundvand
En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for
grundvand, som fastsat i Vandrammedirektivet og udbygget i Grundvandsdirektivet, jf. Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand2.
Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i
grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand.
Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes
tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding.
Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over
5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj
økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion
indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.
I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er
enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen,
der accepterer en større %-vis reduktion end ovenfor angivet, hvor det ud fra et konkret kendskab
til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.
Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs.
forureningsmæssige, tilstand.
4.2 Virkemidler
Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens
virkemiddel efter virkemiddelkataloget3. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede
virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. Kataloget
indeholder en beskrivelse af hvert enkelt virkemiddel, forudsætninger og effekter, økonomi samt
gennemførelse.
Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i
virkemiddelkataloget varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes
af andre virkemidler, og på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde også fast. Kun
i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med
manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor
drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger.
Kommunen skal dog dokumentere, at et alternativt virkemiddel har samme miljøeffektivitet som
det virkemiddel, det skal erstatte.
Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen
det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for
kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af
vandhandleplaner.
Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvande
(BEK nr. 1433 af 6. december 2009)
3 Virkemiddelkatalog - Til brug for vandplanindsatsprogrammer for: Overfladevand, grundvand, sø- og
vandløbsrestaurering, spildevand, regnvand og dambrug. Udgivet december 2011. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
2
13
5. HANDLEPLANENS INDSATSER
med udgangspunkt i statens indsatsprogrammer
Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammerne for hhv. vandplan
1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne
og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, som skal til for at
leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske.
Der henvises til oversigtskort i Bilag 1 med angivelse af samtlige indsatser i Assens Kommune i
første vandplanperiode. Desuden henvises til Bilag 2, som viser vandplanernes indsatsprogrammer
for 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord.
Samlet indsatsprogram for Assens Kommune i hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense
Fjord ses i tabel 3.
4. Påvirkninger fra punktkilder
• Renseanlæg – forbedret rensning
• Spredt bebyggelse – forbedret
spildevandsrensning
• Regnbetinget udløb – bassiner
Fysisk påvirkning
+
22,6
Miljøfarlige
forurenende stoffer,
herunder pesticider
Fjernelse af faunaspærringer *
Vandløbsrestaurering *
Genåbning af rørlagte vandløb *
Sørestaurering
ca. 200 ha
0,2
Iltforbrugende
stoffer
•
•
•
•
8 ha
Fosfor
(tons/år)
1. Diffus påvirkning fra
næringsstoffer og pesticider –
landbrug mv.
• Oversvømmelse af ådale med henblik på
fosfor-fjernelse *
• Etablering af vådområder til
kvælstoffjernelse *
2. Vandindvinding – påvirkning af
overfladevande
• Flytning af kildepladser
• Kompenserende udpumpning
3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer
og marine områder
• Ændret vandløbsvedligeholdelse *
Kvælstof
(tons/år)
Påvirkninger som skal reduceres og
tilhørende virkemidler
Anvendelse af
Virkemidler
Samlet indsatsprogram for Assens Kommune – supplerende foranstaltninger
Hovedvandopland Lillebælt/Fyn og Odense Fjord
+
+
+
+
+
48 km
+
38 stk.
5,6 km
1 lokalitet
+
+
+
+
(Sønderby Sø)
-
0,3
0,07
5 udløb
0,09
0,02
(+ 8 udløb i
2. planperiode)
+
14
• Industri – forbedret rensning/afskæring
til renseanlæg
5. Akvakultur
• Ferskvandsdambrug
Indsatsprogram omkostninger i alt/år
-
Tabel 3: Samlet indsatsprogram for Assens Kommune i hovedvandopland Lillebælt/Fyn og Odense
Fjord (for de *mærkede indsatser er der afsat midler til kompensation/erstatning).
Som supplement til indsatsen for sørestaurering, så er det en forudsætning for gennemførelse af
restaurering, at Assens Kommune først reducerer fosfortilførslen til Sønderby Sø fra
separatkloakeret område. Fosfortilførslen skal reduceres svarende til indsatsbehovet for fuld
målopfyldelse. Jf. vandplan 1.12 for Lillebælt/Fyn, tabel 1.3.2b.
Hertil kommer dét arbejde, som er afledt af vandplanerne – herunder kommunens udarbejdelse af
vandløbsregulativer, helhedsorienterede tiltag (bl.a. i forbindelse med vandløbs- og
vådområdeprojekter) mv..
Det understreges, at de samlede årlige omkostninger i vandplanernes indsatsprogrammer (Bilag
2), er Statens bud på anslåede årlige omkostninger i planperioden.
På bilag 3 kan ses en tabel med angivelse af udviklingen i statens indsatsprogrammer for Assens
Kommune fra teknisk forhøring januar 2010 til de endelige vandplaner december 2011.
15
6. PRIORITERING AF INDSATSERNE
I dette afsnit beskrives kommunens prioritering af indsatserne med angivelse af forventet
tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning til opfyldelse af vandplanernes miljømål.
Assens Kommune har prioriteret indsatserne ud fra nedenstående kriterier.
Generelt:
Sammenhængende vandløbssystemer
Mest miljø og natur for pengene
Borgerhenvendelser
Sammenhængende vandløbssystemer
Assens Kommune lægger stor vægt på at prioriteringen af vandplanernes indsatser skal ske i
sammenhængende vandløbssystemer, således at man gennemfører en samlet indsats for et helt
vandløbssystem ad gangen. På denne måde håber vi, at det ikke bliver nødvendigt at skulle tage
kontakt til de samme lodsejere flere gange. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at færdiggøre hvert
enkelt projekt, når entreprenørmaskinerne er i området.
Mest miljø og natur for pengene
Der er 52 spærringer i Assens Kommune af forskellig type - herunder 14 rørlagte strækninger. I
prioriteringen fokuserer vi på, at fjerne de spærringer først, som åbner op til så mange
meter/kilometer godt vandløb som muligt. Dvs. vandløb, som opfylder miljømålet eller som er tæt
på målopfyldelse med gode faldforhold og gode fysiske forhold.
Desuden vil Assens Kommune tage hensyn til områder med vigtige naturtyper, dyr og planter –
bl.a. ved synergi med Natura 2000-planerne. Ligeledes vil vandløbsstrækninger med mulighed for
etablering af nye rekreative områder blive opprioriteret, hvorimod vandløbsstrækninger med
spildevandspåvirkning nedprioriteres til der er sket en forbedring af dette.
Borgerhenvendelser
I fastlæggelse af prioriteringsrækkefølgen indgår, hvor mange borgerhenvendelser der har været i
de enkelte vandløbsoplande. Hvis vandplanindsatserne samtidig kan medvirke til at afhjælpe et
problem med eksempelvis oversvømmelse vil disse blive opprioriteret.
Specifikt:
Fjernelse af spærringer - som udgangspunkt gennemføres projekter nederst i
vandløbssystemet først.
Store projekter (bl.a. vandmøller) – høj prioritet med gennemførelse hurtigst muligt.
Indsatsen i første planperiode omfatter tre større møller (Køng Mølle, Hattebæk Mølle og
Solvad Mølle). Assens Kommune har allerede igangsat undersøgelse af mulighederne for at
etablere faunapassage ved disse møller. Et andet eksempel på et stort projekt er genåbning
af den rørlagte del af Langedilafløbet.
Ændret vandløbsvedligeholdelse - prioriteres til sidst efter fjernelse af spærringer. Assens
Kommune ønsker, at se ændret vedligeholdelse som en samlet indsats, der igangsættes for
alle vandløb samtidig.
16
Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og tidspunkt for igangsættelse af
indsatserne i vandplanernes indsatsprogrammer:
Indsats
Foranstaltning
Forventet tidspunkt
for igangsættelse
VÅDOMRÅDER
Oversvømmelse af ådale med
henblik på fosfor-fjernelse
Etablering af vådområder til
kvælstoffjernelse
1 P-ådal ved Nordby Sø
4 vådområder
2012 - 2015 *)
2010 – 2015 *)
VANDLØB – samlet indsats fordelt på vandløbsoplande
Brændholtafløbet
Holevad Bæk
Rævedamsafløbet/Lille
Holmehave Bæk
Køng Mølle (Haarby Å)
Hallismosen/ Holmehave
Bæk
Voldtoftebækken
Turup Møllebæk/ VedtofteMellemballeafløbet
Sarup Møllebæk
Puge Mølle Å (øvre del)
Damrenden
Langmoserenden
Åsemosebækken
Brønserudafløbet
Langedilafløbet
0 spærringer, genåbning af 102 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 533 km**)
1 spærring, genåbning af 145 m rørlagt
strækning og ændret vedligeholdelse
på 2371 m**)
1 spærring, genåbning af 304 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 3186 m**)
En større møllespærring
5 spærringer, genåbning af 0 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 5813 m**)
2 spærringer, genåbning af 0 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 0 m
1 spærring, genåbning af 0 m rørlagt
strækning og ændret vedligeholdelse
på 0 m
0 spærringer, genåbning af 122 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 1048 m**)
1 spærring, genåbning af 0 m rørlagt
strækning og ændret vedligeholdelse
på 0 m
0 spærringer, genåbning af 115 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 3112 m**)
2 spærringer, genåbning af 0 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 4571 m**)
3 spærringer, genåbning af 0 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 957 m**)
1 spærring, genåbning af 0 m rørlagt
strækning og ændret vedligeholdelse
på 1011 m**)
1 spærring, genåbning af 355 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 0 m
2012
2012
2012
2012
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
17
Hattebæk Mølle
Solevad Mølle
Møllebækken
Kådekildegrøften
Spangebækken
Assensbølleafløbet
Magtenbølleafløbet
Viberenden
Haarby Å (øvre del)
Alenbæk
En større møllespærring
En større møllespærring
3 spærringer, genåbning af 236 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 0 m
0 spærringer, genåbning af 1090 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 237 m**)
0 spærringer, genåbning af 227 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 0 m
4 spærringer, genåbning af 718 m**
*)rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 87 m**)
0 spærringer, genåbning af 211 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 1400 m**)
0 spærringer, genåbning af 261 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 845 m**)
6 spærringer, genåbning af 224 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 0 m
4 spærringer, genåbning af 237 m
rørlagt strækning og ændret
vedligeholdelse på 1001 m**)
2013
2013/2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2015
2015
SØER
Søer – restaurering
1 projekt, Sønderby Sø (fosforbinding
i sedimentet)
2014
SPILDEVAND
Søer – reduktion af
fosfortilførsel fra
separatkloakeret område
Regnbetingede udløb –
bassiner
Regnbetingede udløb –
bassiner
Spredt bebyggelse –
”baseline” jf. spildevandsplan
1 projekt, Sønderby Sø (1-2 udløb)
2012/2013
Min. 5 udløb ved Glamsbjerg
(vandløbsopland Haarby Å)
Min. 9 udløb ved Glamsbjerg og
Vissenbjerg
Forbedret spildevandsrensning eller
kloakering af ca. 840 ejendomme
2012
2016-2018
(2. planperiode)
2010 - 2015
Tabel 4: Forventet tids- og prioriteringsplan for indsatser i Assens Kommune. Kort med
angivelse af vandløbsprioriteringerne ses på figur 3.
*) Der henvises til de til enhver tid gældende vandoplandsplaner (se bilag 4).
**) Ændret vedligehold vil ske samlet i 2015.
***) Den rørlagte strækning prioriteres til sidst, da det er et meget omkostningstungt
projekt, som ikke åbner op til ret meget vandløb.
18
Der er endnu ikke opnået enighed mellem KL og staten om aftalemodellen for gennemførelse af
vandløbsprojekterne. Der tages forbehold for, at prioriteringsrækkefølgen kan ændres på baggrund
af statens udmeldinger. Det bemærkes endvidere, at en endelig realisering og tidspunktet for
indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering.
Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Assens
Kommune forventer at påbegynde, så snart finansieringen er til rådighed. Indsatserne er til enhver
tid afhængig af de statslige tilskud samt tilskud fra EU.
Figur 3: Oversigtskort med angivelse af vandløbsprioriteringerne i Assens Kommune. I de
blå vandløbsoplande skal der ske flere indsatser, mens der i de grønne oplande kun skal ske
ændret vedligeholdelse.
19
7. BESKRIVELSE AF INDSATSERNE
Implementeringen af indsatsprogrammerne i vandplanerne betyder, at der skal ske nye tiltag på et
eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og
indeholder en mere detaljeret beskrivelse af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens
inddragelse efter sektorlovgivningen.
Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke
indsatser kommunen planlægger at igangsætte samt hvor langt kommunen er nået med de
igangværende. Lokalisering af de enkelte indsatser fremgår af statens kortmateriale samt
oversigtskortene i Bilag 1 og Kort Info.
For hvert indsatsområde redegøres desuden for, hvilke myndighedsafgørelser, der skal træffes efter
særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogrammer samt
oplysninger om offentlighedens inddragelse.
Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse
af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af
generelle virkemidler - bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner langs vandløb. Der
skal herudover ske en specifik reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af
vådområder (kvælstoffjernelse) og oversvømmelse af ådale (fosforfjernelse). Vådområder og ådale
skal etableres af kommunerne, som desuden også er ansvarlige for at gennemføre
vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger samt
sørestaurering.
7.1 Overfladevand- vandløb, søer og vådområder
7.1.1 Vandløb
I Danmark er der i alt fastsat mål for 22.000 km vandløb, og indsatsen i første planperiode
omfatter op til 5.300 km vandløb. Vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens4 § 3 er udpegede.
Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra
Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig
vedligeholdelse.
Der findes ca. 250 km offentlige vandløb i Assens Kommune, hvoraf ca. 40 km er rørlagt.
Derudover findes der et langt større, men ukendt, antal kilometer private vandløb. Langt
størstedelen af indsatserne i første vandplanperiode skal ske i de offentlige vandløb.
Vandplanens virkemidler
• Ændret vandløbsvedligeholdelse
• Genåbning af rørlagte vandløb
• Fjernelse af faunaspærringer/sikring af kontinuitet
• Vandløbsrestaurering/-regulering
I Assens Kommune er der ikke målopfyldelse af ca. 147 km vandløb. Målopfyldelse skal ske ved
hjælp af de i vandplanerne foreslået virkemidler. Indsatsprogrammet i vandplanerne for
Lillebælt/Fyn og Odense Fjord betyder, at der i Assens Kommune skal fjernes 38 spærringer
4
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24. september 2009)
20
fordelt på 15 vandløbsoplande og åbnes ca. 5,6 km rørlagte vandløb. Disse tiltag vil åbne op til ca.
70 km offentlige vandløb og en større mængde private - og derved skabe passage for fisk og
smådyr. Udover de to ovenstående virkemidler skal der ligeledes ske ændret vedligeholdelse af de
offentlige vandløb. Ændret vedligeholdelse skal i første planperiode ske på ca. 48 km vandløb
fordelt på 27 vandløbsoplande.
På figur 4, 5 og 6 ses kort med angivelse af de forskellige vandløbsindsatser i Assens Kommune
med tilhørende billedeksempel.
Figur 4:Kort med angivelse af de rørlagte strækninger i Assens Kommune, som skal
genåbnes i første planperiode. Desuden billede med eksempel på en rørlagt
vandløbsstrækning.
21
Figur 5:Kort med angivelse af de steder, hvor der skal sikres kontinuitet (fjernelse af
spærringer i vandløb) i Assens Kommune. Desuden billedeksempel med en spærring –
turbinehuset ved Haarby nedre Møllesø.
Figur 6:Kort med angivelse af de strækninger, hvor der skal gennemføres ændret
vandløbsvedligeholdelse inden udgangen af 2015. Desuden billede med eksempel på et
vandløb, hvor de ikke-vandstuvende planter har fået lov at blive i vandløbet.
22
Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres eller de fysiske
forhold forbedres. Projekterne forudsætter tilladelse efter § 17 i Vandløbsloven5 og efter
Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering6 og hvis de er omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 3 kræves også en tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven.
Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering
m.v..
Vandløbsregulativer
For alle de offentlige vandløb er udarbejdet et vandløbsregulativ, der bl.a. beskriver, hvordan
vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af selve vandløbet. Hvis
vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelserne ændres, så medfører det, at vandløbsregulativerne
skal revideres. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til
Vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante
interessenter.
Vandløbsregulativer fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a.
vedrørende krav til vedligeholdelse.
EU’s Vandrammedirektiv forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand,
hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan
det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet
på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger.
7.1.2 Søer
I hele Danmark er der i alt udpeget 18 søer til sørestaurering i første planperiode.
Vandplanens virkemidler
• Fosforfælding ved aluminiumtilsætning (immobilisering af fosfor i sedimentet)
• Biomanipulation ved opfiskning
Alle søer over 100 m2 er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Derfor
må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er
desuden omfattet af Vandløbsloven. Offentligheden vil blive inddraget ved dialog med berørte
lodsejere samt via sektorlovgivningens bestemmelser om offentlig høring mv..
Sønderby Sø
Vandplanen angiver, at der er en betydelig fosfortilførsel til Sønderby Sø pga. regnvandsbetingede
udledninger fra separatkloakeret område. Der skal kun gennemføres restaurering af søen (i form af
fosforfældning med aluminium), hvis der sker en reduktion i fosfortilførsel svarende til
indsatsbehovet for fuld målopfyldelse. Jf. tabel 1.3.2b i vandplan 1.12 Lillebælt/Fyn er
indsatsbehovet for fuld målopfyldelse 16 kg P/år, hvoraf landbruget skal fjerne 4 kg P/år. Dvs. der
resterer 12 kg P/år. Lokalisering af Sønderby Sø fremgår af figur 7.
I samarbejde med Assens Forsyning A/S arbejder Assens Kommune for, at der etableres
stoffjernelse på de regnbetingede udløb til Sønderby Sø, f.eks. via et eller flere regnvandsbassiner.
Vi er samtidig i dialog med Naturstyrelsen og Center for Sørestaurering (CLEAR) ved Syddansk
Universitet. Det er en udfordring at finde egnede arealer nær søen til placering af bassin(er). Der
arbejdes hen imod at kunne udføre en spildevandsløsning i 2013 og sørestaurering i 2014.
5
6
Bekendtgørelse af lov om vandløb (LBK nr. 927 af 24. september 2009)
Bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11. december 2007)
23
Sørestaurering i Sønderby Sø
Projektstart: 2014
Figur 7: Oversigtskort samt billede af Sønderby Sø ved Sønderby/Ebberup set fra syd.
Søen er den eneste sø i Assens Kommune, som skal restaureres.
Øvrige søer i kommunen
Søernes tilstand vil blive forbedret via vandplanernes øvrige indsatser – spildevandsrensning,
randzoner, fosfor-vådområder mv. samt ved kommunens løbende administration af
sektorlovgivningen.
7.1.3 Kvælstof-vådområder
Etablering af vådområder har til formål at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre
danske farvande. Desuden kan de bl.a. reducere CO2 udledning, fungere som forsinkelsesområder
for regnvand og give en rigere natur der, hvor de etableres.
Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og realisering hos Miljøministeriet. Ordningen
indgår i Landdistrikts-programmet. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt
administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010.
Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter.
Gennemførelsen af vådområdeprojekterne foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den
forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af
offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af Bekendtgørelse
nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter.
I hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn skal der ske en kvælstofreduktion på 17,2 tons pr. år ved
etablering af vådområder fordelt på en række delvandoplande (jf. tabel 2.5.2 i vandplanen). Dette
svarer til et arealudlæg på ca. 152 hektar.
I hovedvandopland 1.13 Odense Fjord er der tale om en kvælstofreduktion på 49 tons pr. år, hvilket
svarer til et arealudlæg på ca. 432 hektar.
24
For hhv. hovedvandopland Lillebælt/Fyn og Odense Fjord er nedsat en vandoplandsstyregruppe
(VOS) med politisk forankring i de involverede oplandskommuner7. Der er altså tale om et
tværkommunalt samarbejde, hvor prioritering og udpegning af projekter finder sted – dette
fremgår af en vandoplandsplan (VOP), som styregruppen har vedtaget. Vandoplandsplanen er et
projektkatalog, som løbende kvalificeres og ajourføres.
I Assens Kommune indgår fire projekter i VOP’en – et kort med lokalisering af projekterne kan ses
på figur 8.
Vådområdeprojekt Høsletbækken er under
realisering og forventes færdigt i 2013.
Høsletbækken
Aborg Minde
Maebækken og
Verninge Mose
Figur 8: Kort med lokalisering af vådområdeprojekter i Assens Kommune. Desuden billede
af vådområdeareal ved Høsletbækken inden realisering.
Jf. gældende vandoplandsplaner for vådområdeindsatsen i hhv. hovedvandopland Lillebælt/Fyn og
Odense Fjord er hovedstrukturen for indsatsen i Assens Kommune som følger:
Delvandopland
Projekt
N-reduktion
[ton N/år]
1.12 Lillebælt/Fyn
Bredningen
Høsletbækken
6,3
Under realisering /2013
1.12 Lillebælt/Fyn
Aborg Minde Nor
Aborg Minde
7,8
Idéfase / 2015
Hovedvandopland
Projektmodning
/forventet realisering
1.13 Odense Fjord
Odense Fjord
Maebækken
2,1
Under realisering /2014
m. Seden Strand
1.13 Odense Fjord
Odense Fjord
Verninge Mose
7,9
Forundersøges / 2014-15
m. Seden Strand
Tabel 5: Uddrag af N-VOP Lillebælt/Fyn, version 4.1 og VOP Odense Fjord, version 3.4.
7
Jf. aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen. Aftale indgået mellem
Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet den 27. november 2009.
25
Vandoplandsplanen er dynamisk, og der kan derfor ske løbende ændringer i planen med hensyn til
antallet af projekter, projekternes størrelse, kvælstofreduktion og evt. gennemførelse efterhånden
som vi får mere viden om projektarealerne gennem forundersøgelser, lodsejerdialog mv..
Vandoplandsplaner for kvælstof-vådområder i hhv. hovedvandopland Lillebælt/Fyn og Odense
Fjord kan ses på Bilag 4.
7.1.4 Fosfor-vådområder (P-ådale)
Der anvendes samme administrationsmodel som for kvælstof-vådområderne, og fosforvådområdeindsatsen varetages derfor af de nedsatte vandoplandsstyregrupper for hhv.
Lillebælt/Fyn og Odense Fjord.
Etablering af fosforvådområder i ådale opstrøms søer er et nyt virkemiddel, som ikke tidligere har
været anvendt i større skala. Periodevis oversvømmelse af vandløbsnære arealer i ådale kan fjerne
fosfor fra vandløbene, og dermed reducere fosfortilførslen til de søer, som ligger nedstrøms
vådområderne. Dette medvirker til, at vandkvaliteten i søerne forbedres. Jf. vandplanerne sker
etablering af fosforvådområder kun opstrøms specifikke søer, hvor målsætningen ikke forventes
opfyldt.
I hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn skal der ske en fosforreduktion på 160 kg pr. år ved
etablering af et fosfor-vådområde ved Nordby Sø (jf. tabel 2.5.2 i vandplanen). Dette svarer til et
arealudlæg på ca. 8 hektar. Nordby Sø ligger nord for Ebberup ved Assens. Se figur 9.
Projektet ved Nordby Sø er på idéfase-niveau, og der er på figur 9 angivet to mulige områder til
etablering af p-ådal ved Nordby Sø. En forundersøgelse af områderne skal vise, om et enkelt af de
to mulige områder kan leve op til fosforreduktionskravet eller, om det er nødvendigt at inddrage
begge områder i projektet.
I hovedvandopland 1.13 Odense Fjord er der tale om en fosforreduktion på 186 kg pr. år, hvilket
svarer til et arealudlæg på ca. 9,3 hektar. Fosfor-vådområdet skal etableres i oplandet til Nr. Søby
Sø ved Nørre Søby i Faaborg-Midtfyn Kommune.
26
P-ådalsprojekt ved Nordby Sø er på
idéfase-niveau og forventes færdigt i 2015.
Figur 9: Kort med mulig lokalisering af fosfor-vådområdeprojekt i Assens Kommune samt
billede med udsigt over Nordby Sø set fra Søren Nordbyes Vej.
Jf. gældende vandoplandsplan for forfor-vådområdeindsatsen i hovedvandopland Lillebælt/Fyn er
hovedstrukturen for indsatsen i Assens Kommune som følger:
27
Hovedvandopland
1.12 Lillebælt/Fyn
Delopland
Projekt
P-reduktion
[kg P/år]
Nordby Sø
Nordby Sø
160
Projektmodning
/forventet realisering
Idéfase / 2015
Tabel 6: Uddrag af P-VOP Lillebælt/Fyn, version 1.0.
Vandoplandsplan for fosfor-vådområdet i hovedvandopland Lillebælt/Fyn kan ses på Bilag 4.
Gennemførelsen af vådområdeprojekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den
forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af
offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter, jf. Bekendtgørelse nr. 349 af 11.
december 2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter.
7.2 Spildevand
Kommunerne skal i henhold til Miljøbekyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen udarbejde en
spildevandsplan, som indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning.
I hele Danmark er der for renseanlæg i alt identificeret 52 mindre anlæg, hvor der skal ske en
indsats over 1. og 2. planperiode (35 anlæg i første planperiode). For regnbetingede udløb (dvs.
overløb fra fælleskloak) skal indsatsen ligeledes gennemføres over 1. og 2. planperiode - heraf ca.
330 overløb i første planeperiode.
Spildevandsplan 2010 – 2014 for Assens Kommune
Planen beskriver den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen og er samtidig
kommunens retlige grundlag for administration af spildevandsområdet. Planen beskriver
endvidere de opgaver, som skal udføres af spildevandsforsyningsselskabet (Assens Forsyning A/S)
– det vil sige for takstfinansierede midler.
I Spildevandsplan 2010 – 2014 for Assens Kommune er de centrale omdrejningspunkter ”mest
miljø for pengene” og at sikre en god forsyningssikkerhed. I spildevandsplanen er opstillet 7
fokusområder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
EU’s Vandrammedirektiv og Miljømålsloven
Centralisering af spildevandsrensningen
Forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Tømningsordning for bundfældningstanke
Sanering og optimering med særlig hensyntagen til klimaændringer
Samarbejdet mellem Assens Kommune (myndighed) og Assens Spildevand A/S (drift)
Finansiering af aktiviteterne i Assens Spildevand A/S
Spildevandsplanen er endeligt vedtaget den 29. september 2010, og planen er udarbejdet under
hensyntagen til Udkast til vandplaner for Lillebælt/Fyn og Odense Fjord, januar 2010.
Kort resumé af spildevandsplanen
Spildevandsplanen indeholder bl.a. forslag om centralisering af renseanlægsstrukturen således, at
der på sigt er to centralrenseanlæg i Assens Kommune – Assens og Vissenbjerg Renseanlæg. I
indeværende planperiode nedlægges Ørsted og Helnæs Renseanlæg.
I Assens Kommune er der ca. 3.000 ejendomme i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig
kloak. Da spildevandsplanen blev vedtaget havde vi kendskab til, at ca. 750 ejendomme enten ikke
28
overholdt rensekravet eller at afløbsforholdene skulle undersøges nærmere – heraf skulle 297
ejendomme kloakeres og ca. 450 ejendomme have undersøgt deres afløbsforhold nærmere.
Antallet af ejendomme, som skulle have forbedret spildevandsrensning blev anslået til ca. 300.
Spildevandsplanens tiltag vil medføre en reduktion i udledningen af opspædet spildevand fra
overløbsbygværkerne i kommunen. Dette skal bl.a. ske ved separering af et antal fælleskloakerede
områder. Desuden er der udarbejdet en langsigtet kloaksaneringsplan for Assens by med fokus på
drifts- og miljømæssige forhold – herunder kapacitetsproblemer, nedslidte kloakker samt
påvirkning af recipienter.
Tillæg til spildevandsplanen
Efter vedtagelsen af spildevandsplanen i 2010 er der endvidere vedtaget et tillæg til planen (Tillæg
nr. 1 - Spildevandskloakering af 101 ejendomme i det åbne land). Tillægget omfatter primært
ejendomme i oplandet til Helnæs Bugt (hovedvandopland Lillebælt/Fyn).
Assens Kommune planlægger at udarbejde endnu et tillæg vedr. spildevandskloakering af
yderligere ca. 100 ejendomme i det åbne land (primært i oplandet til Helnæs Bugt og Aborg Minde
Nor i hovedvandopland Lillebælt/Fyn).
Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplaner og tillæg.
Den endelige plan/tillæg kan ikke påklages.
Vandplanens virkemidler
• Renseanlæg
• Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak
• Spredt bebyggelse - forbedret spildevandsrensning eller kloakering
Tabel 7 viser vandplanernes indsatser på spildevandsområdet i Assens Kommune.
Virkemiddel
Omfang
Søer – reduktion af fosfortilførsel med
regnbetingede udledninger fra
separatkloakeret område
1 projekt, Sønderby Sø
(1-2 udløb)
Renseanlæg
Ingen indsats
Regnbetingede udløb – bassiner eller
frakobling af regnvand ved regnbetingede
udløb
Regnbetingede udløb – bassiner eller
frakobling af regnvand ved regnbetingede
udløb
Tidspunkt,
igangsættelse
2012/2013
-
Minimum 5 udløb til Haarby Å
ved Glamsbjerg
Minimum 8 udløb til Haarby Å
ved Glamsbjerg
Spredt bebyggelse - forbedret
spildevandsrensning eller kloakering
Ingen indsats
Baseline spredt bebyggelse - forbedret
spildevandsrensning eller kloakering
Ca. 840 ejendomme
2012
2016 – 2018
(2. planperiode)
2010 - 2015
Tabel 7: Uddrag af indsatsprogram for Assens Kommune vedr. spildevand.
Renseanlæg
I Assens Kommune stiller vandplanerne ikke krav til yderligere indsats i forhold til renseanlæg.
29
Regnbetingede udløb
Ifølge vandplanerne skal Assens Kommune gennemføre en indsats på i alt 13 regnbetingede udløb
(11 udløb ved Glamsbjerg og 2 udløb ved Vissenbjerg). Indsatsen fordelt med 40 % i første
vandplanperiode og 60 % i anden vandplanperiode. Det svarer til en indsats på minimum 5 udløb
inden udgangen af 2015.
Ifølge Spildevandsplan 2010 – 2014 for Assens Kommune skal der tages hånd om de regnbetingede
udløb ved Glamsbjerg i indeværende planperiode. Assens Forsyning er i gang med at udføre
separatkloakering i Glambjerg, og indsatsen for alle udløb ved Glamsbjerg bliver således afsluttet
inden udgangen af denne vandplanperiode. Dvs. 85 % af den samlede indsats for både første og
anden vandplanperiode er planlagt gennemført inden udgangen af 2015.
Indsats for de to udløb ved Vissenbjerg udføres i anden planperiode, da det først kræver en
forbedring af datagrundlaget samt opstilling af en hydraulisk model for de to kloakoplande.
Figur 10 viser lokalisering af de 13 regnbetingede udløb, hvor der skal ske en indsats i henhold til
vandplanerne i første og anden planperiode.
Figur 10: Kort med lokalisering af indsats for regnbetingede udløb i Assens Kommune.
Desuden billede af sparebassin ved Turup Møllebæk – et sparebassin modtager spildevand
opblandet med regnvand..
Spredt bebyggelse (forbedret spildevandsrensning i det åbne land)
Vandplanerne stiller ikke krav om supplerende indsats på spildevandsområdet for spredt
bebyggelse i Assens Kommune.
Vi er i fuld gang med at gennemføre indsatsen i den gældende spildevandsplan for Assens
Kommune (dette kaldes ”baseline” – dvs. en indsats som forudsættes gennemført for at kunne nå
30
målene i vandplanerne). Ifølge vandplanerne skal spildevandsplanen redegøre for, at kommunen
gennemfører 5 påbud pr. 1.000 indbyggere om året – svarende til ca. 200 påbud om året i Assens
Kommune. For at have gennemført baseline-indsatsen mangler endnu ca. 300 ejendomme at få
forbedret deres spildevandsrensning (påbud) og ca. 540 ejendomme at blive kloakeret. Dvs. i alt ca.
840 ejendomme. Den manglende indsats skal være gennemført senest ved udgangen af 2015.
Af vandplanernes bilag 2 fremgår det, at minimumskravet til antal forbedrede ejendomme i Assens
Kommune er 775 ejendomme. Dette antal er baseret på oplysninger fra BBR. Der er imidlertid
nogle ejendomme, som ikke er korrekt registreret i BBR, og disse ejendomme skal også have
forbedret rensning, hvis der sker udledning fra disse ejendomme. Det er typisk ejendomme, som er
registreret med kode 30 i BBR, ”nedsivning uden tilladelse”. Alternativt kan registreringen være
kode 503 ”Øvrige renseløsninger: ældre nedsivningsanlæg med nedsivning til sivebrønd”.
Indtil videre har vi i 2011 meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning til ca. 150 ejendomme
og kloakeret 110 ejendomme. I 2012 planlægger vi at meddele påbud til yderligere ca. 50
ejendomme og kloakere ca. 160 ejendomme.
7.3 Grundvand
Der er ingen indsatser for grundvand i Assens Kommune i medfør af vandplanen i denne
planperiode.
Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens
drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad
der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner.
Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den
eksisterende indsatsplanlægning – som en grundlæggende foranstaltning.
Kommunernes grundvandsbekyttelse tager udgangspunkt i en sårbarhedskortlægning, som staten
udarbejder. I Assens Kommune er der i 2006 vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse af
Assens-området, som stort set omfatter alle vandværker i gamle Assens Kommune. Indsatsplanen
for Assens bliver revideret i 2012. I 2013 skal der udarbejdes indsatsplan for området Odense Vest,
som omfatter den væsentligste del de øvrige vandværker i kommunen.
Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og
godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne udsendes i
offentlig høring i 12 uger.
Vandplanens virkemidler
• Reduktion/flytning af kildepladser (ingen indsats i Assens Kommune)
• Kompensationsudpumpning til vandløb (ingen indsats i Assens Kommune)
Vandindvinding
Der er i første vandplanperiode kun krav om en indsats på Sjælland.
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Assens Kommune udpeger Boringsnære beskyttelsesområder for de almene vandværksboringer i
takt med, at vandværkerne får fornyet deres indvindingstilladelser.
Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner
Der er ikke egentlige vandsamarbejder mellem AssensKommune og de almene vandværker i
kommunen. Der er dog etableret et koordinationsforum samt et vandråd.
31
7.4 Akvakultur
Jf. vandplanerne skal der ikke gennemføres en indsats, da der ikke findes nogen dambrug i Assens
Kommune.
Alle dambrug skal miljøgodkendes, og senest hvert 10. år skal meddelte miljøgodkendelser
revurderes. I den forbindelse meddeles nødvendige påbud. Alle dambrug skal være miljøgodkendt
senest ved udgangen af 2012.
Gennemførelsen skal ske gennem miljøgodkendelse og påbud, jf. kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven
og tilhørende bekendtgørelser - særligt ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen. I forbindelse med
udarbejdelse af en miljøgodkendelse sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med
de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10.
Miljøstyrelsen udsendte i januar 2012 udkast til Bekendtgørelse om VVM af havbrug beliggende
længere end 1 sømil fra kysten. Når denne bekendtgørelse samt den bebudede ændring af
listebekendtgørelsen er vedtaget, så overtager staten myndighedsrollen vedr. miljøgodkendelse og
VVM-vurdering af havbrug beliggende mere end 1 sømil (1852 m) fra kysten.
7.5 Øvrige indsatser i kommunen
Klimatilpasningsplan
Kommunerne skal indenfor to år udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning, hvor
kommunerne skal beskrive deres samlede klimatilpasningsinitiativer. Her vil input fra de
kommunale vandhandleplaner også indgå. Assens Kommune forventer at udarbejde den lovpligtige
klimatilpasningsplan i løbet af 2013.
Risikostyringsplaner
I forhold til implementering af EU’s Oversvømmelsesdirektiv skal der udarbejdes
risikostyringsplaner i kommunerne. Områder med risiko for oversvømmelse vil blive håndteret i
kommunens kommende klimatilpasningsplan samt i kommuneplanen.
Miljøfremmede stoffer
Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfremmede stoffer i
første planperiode. Der vil blive indsamlet viden om emnet i første planperiode.
Badevandsprofiler
Assens Kommune har i 2010-2011, som en del af implementeringen af badevandsdirektivet,
udarbejdet badevandsprofiler for kommunens 12 offentlige badestrande. Disse profiler beskriver
bl.a. de fysiske forhold på stranden og ikke mindst badevandskvaliteten gennem de sidste fire år.
Endvidere beskriver profilerne, hvilke mulige forureningskilder der kan være i nærheden af
stranden - eksempelvis et vandløbsudløb eller et spildevandsudløb. Da kommunen nu har fået
overblik over mulige forureningskilder er det muligt at begrænse/stoppe disse kilder og hermed
forbedre badevandskvaliteten og altså vandkvaliteten af det kystnære marine områder.
På figur 11 ses et kort over de 12 offentlige badestrande i Assens Kommune.
32
Figur 11: Oversigtskort med de 12 offentlige badestrande i Assens Kommune.
Regionplan 2005
Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle af
retningslinjerne fra regionplanen er ikke inkluderet i vandplanerne.
Landdistriktsprogrammet
Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU’s landbrugspolitik. Hvilken
fordeling, der sker mellem medlemsstaterne vides ikke. Hvis Danmark får reduceret sin andel, vil
det kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge
vandplanerne.
Husdyrgodkendelser
De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser
efter Husdyrgodkendelsesloven8. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller
ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da
beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i
vandplanerne, vil vandplanerne og de kommunale vandhandleplaner ikke i sig selv kunne lægges til
grund for at ændre beskyttelsesniveauerne.
8
Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 4. december 2009)
33
8. FORHOLD TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING
I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000skovhandleplaner.
Efter Planlovens9 § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen:
Vandplanererne, Natura 2000-planerne og de kommunale handleplaner herfor. Derudover er den
kommunale risikostyringsplan samt Region Syddanmarks gældende råstofplan bindende for
kommuneplanens indhold, jf. Planlovens § 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, som har
ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur
12 viser plansystemet i Danmark efter strukturreformen pr. 1. januar 2007.
Figur 12: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)
8.1 Kommuneplan
Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for
lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen
kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er
bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige
arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne
og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne.
Vandplanerne giver anledning til en række justeringer af Assens Kommunes eksisterende
kommuneplan. Dvs. der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.
9
Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24. september 2009)
34
8.1.1 Retningslinjer i kommuneplanen
Retningslinjerne i kommuneplanen for Assens Kommune er ikke i strid med vandplanernes
indsatser i 1. planperiode. Der er dog en række temaer i kommunens hovedstruktur og temaplaner i
forhold til hvilke, det bør præciseres, at en kommende planlægning skal respektere og indarbejde
hensyn til vandplanerne og den kommunale vandhandleplan. Særligt i forhold til nogle af de
fladedækkende udpegninger i kommuneplanen er det formålstjenligt at sikre en oplysning om, at
planlægningen skal ske i respekt for de statslige vandplaner og den kommunale handleplan.
Arealer til byudvikling
Retningslinje 2.4.2 fastlægger, hvor der kan ske byudvikling. Byudvikling er tænkt både som
arealudlæg til boliger og erhverv, men også i temaplan 4.4 om placering af ferie-og fritidsanlæg
henvises der til retningslinjen som bestemmende for, hvordan arealudlæg hertil kan ske.
Ændring: Til retningslinje 2.4.2 tilføjes det, at udlæg af nye områder til byudvikling skal respektere
vand- og Natura 2000-planerne samt de kommunale vand- og Natura 2000-handleplaner.
Det overordnede vejnet
Retningslinje 3.1.5 fastlægger hvilke hensyn, der skal tages ved anlæg af nye veje.
Ændring: Til retningslinje 3.1.5 tilføjes det, at anlæg af nye veje skal ske i overensstemmelse med
vand- og Natura 2000-planerne samt de kommunale vand- og Natura 2000-handleplaner.
Placering af ferie- og fritidsanlæg
Retningslinje 4.4.1.4 Udvidelse af hoteller og kroer
Retningslinje 4.4.2.4 Generelle bestemmelser for nyanlæg og udvidelser af campingpladser
Retningslinje 4.4.3.1 Planlægning for turistanlæg uden overnatning
Retningslinje 4.4.4.2 Etablering og udvidelse af lystbådehavne
Retningslinje 4.4.5.3 Planlægning for golfbaner uden for den kystnære zone
I fortolkningsbidrag til ovenstående retningslinjer står, at der ved nationale eller regionale
interesser forstås de interesser, der er udtrykt i kommuneplanens retningslinjer for
miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse (herunder Natura 2000-områder, jævnfør også retningslinje
6.5.5), landskabsbeskyttelse, kulturmiljøbeskyttelse, trafik og trafiksikkerhed, kommuneplanens
arealreservationer til andre formål med videre.
Ændring: Til fortolkningsbidraget tilføjes det, at der ved nationale eller regionale interesser også
forstås de interesser, der er udtrykt gennem vand- og Natura 2000-planerne og de kommunale
vand- og Natura 2000-handleplaner.
Støjende aktiviteter
I retningslinje 4.5.3 står, at der skal tages hensyn til væsentlige nationale og regionale interesser
samt internationale naturbeskyttelsesinteresser.
Ændring: Samme fortolkningsbidrag som nævnt ovenfor, tilføjes retningslinje 4.5.3.
Planlægning, byggeri og anlæg i det åbne land
Retningslinje 6.1.6 fastlægger, hvilke hensyn i forhold til kommuneplanens øvrige retningslinjer,
der skal tages i forbindelse med landzoneadministrationen.
35
Ændring: Som fortolkningsbidrag til retningslinje 6.1.6 tilføjes, at der ved de hensyn, som skal
varetages efter retningslinjen, også skal sikres en overensstemmelse med vand- og Natura 2000planerne og de kommunale vand- og Natura 2000-handleplaner.
Skovrejsning
Retningslinje 6.10.1 fastlægger, hvilke hensyn, der skal tages ved plantning af skov. Som en del af
fortolkningsbidraget til retningslinjen står: ”Skovtilplantning skal endvidere respektere
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinier”.
Ændring: Til den ovenfor citerede del af fortolkningsbidraget til retningslinje 6.10.1 tilføjes det, at
skovplantning også skal ske i overensstemmelse med vand- og Natura 2000-planerne og de
kommunale vand- og Natura 2000-handleplaner.
8.1.2 Arealudlæg og fladedækkende temaer i kommuneplanen
Vandplanerne beskriver indsatser i områder, som i kommuneplanen er omfattet af følgende
udpegninger:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Områder til byudvikling udlagt via kommuneplanrammer
Planlagt fremtidig omfartsvej vest om Tommerup
Større sammenhængende landskaber
Særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder
Biologisk interesseområder
§ 3-områder
Naturområder af enten lokal. regional eller national betydning
Potentielle vådområder
Gyde- og eller opvækstområder for laksefisk
Skovrejsning
Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri
Fiskesø til lyst- og/eller erhvervsfiskeri (sørestaurering)
Referencesø for naturvidenskabelige studier (Fjernelse af spærring)
Spildevandsrensning – rensekrav SOP
Forbedret spildevandsrensning rensekrav SO
I forhold til den andel af ovenstående temaer, som har med beskyttelse at gøre, vurderes der ikke at
være konflikter med vand- og Natura 2000-planerne eller med handleplanerne. I forhold til de
temaer, som danner grundlag for konkret fysisk planlægning – f.eks. skovrejsning eller
lokalplanlægning, vurderes der ikke at være en konflikt, da de indsatser handleplanerne beskriver,
vil indgå som en del af grundvilkårene for den detaljerede planlægning på lige fod med øvrige
beskyttelsesinteresser og overordnet lovgivning.
Det vurderes uhensigtsmæssigt at skrive de konkrete indsatser ind i kommuneplanrammerne, da
indsatserne ved næste generation af vand- og Natura 2000-planer kan ændre sig, og dermed føre
til, at kommuneplanrammerne igen skal ændres. Herudover vurderer vi, at
kommuneplanrammerne ikke er i strid med vand- og Natura 2000-planerne, da der ved enhver
lokalplanlægning vil blive foretaget en konfliktsøgning, som fanger eventuelle
beskyttelsesinteresser - herunder indsatser beskrevet i den kommunale handleplan. Den
detaljerede lokalplanlægning vil ske i respekt for de beskrevne indsatsers følgevirkninger og
konsekvenser.
I bilag 5 ses en oversigt over de nuværende rammeområder, hvor der ifølge vandplanerne skal ske
en indsats.
36
Fokuspunkter
Skovrejsning ved Assens Nord
Assens Kommune er ikke omfattet af indsatser på grundvandsområdet i 1. generation af
vandplanerne. Det tidligere Fyns Amt vedtog dog i 2006 en indsatsplan for Assens Nord:
”Indsatsplan for grundvand, Assens 2006”. Som en del af denne indsatsplan indgår skovrejsning
ved Assens Nord. Det er planlagt, at indsatsplanen skal revideres i 2012-13.
I kommuneplanen er Assens Nord udpeget som perspektivområde til byvækst ud fra følgende
begrundelse: Der kan ikke byudvikles til boligformål syd for Assens pga. en udnyttelse af arealer
her til erhverv. Øst for Assens ligger et stort herregårdslandskab, der skal beskyttes. Derfor skal
byudvikling, når der er behov for det, ske nord for Assens.
Fremtidig udnyttelse af Assens Nord til byudvikling kan kun ske under hensyntagen til
grundvandsinteresserne i området.
Spærring ved fredet bro
Indsats med fjernelse af spærring i vandløb under en bro ved Byvejen i Køng, hvor der ifølge
vandplanen skal sikres kontinuitet skal ske i overensstemmelse med fredningen på broen over
vejen.
Omfartsvej vest om Tommerup
Anlæg af planlagt fremtidig vej ved Tommerup skal ske i overensstemmelse med indsats om
genåbning af vandløb. Dette vil være et fokuspunkt, såfremt etableringen af omfartsvejen
realiseres.
Hensyn der via retningslinjer allerede er indarbejdet i kommuneplanen, og som kan medvirke til at
fremme målene i vandplanerne kan ses i Bilag 5.
8.1.3 Lokalplaner
En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større
område eller en enkelt ejendom. En lokalplan kan for eksempel bestemme, hvad et område skal
bruges til, hvor der skal bygges nyt, eller hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes.
Det forventes at nødvendige anlæg for vandplanernes gennemførelse har et omfang og en karakter
der ikke er lokalplanpligtige i sig selv og vandplanerne derfor forventes at kunne gennemføres ved
dispensation jf. § 19 og § 20 i Planloven for de områder som allerede er lokalplanlagte, men ikke
indeholder bestemmelser specifikt møntet på åbning af vandløb mm.
Vandplanerne giver ikke anledning til ændringer i Assens Kommunes gældende lokalplaner.
8.2 Råstofplanen
Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede
planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale
råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning.
Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid
med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 12.
Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af
råstofplanen.
37
Vandplanerne 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord giver anledning til, at Region Syddanmark
skal foretage mindre ændringer i kortlægningen i den kommende Råstofplan 2012. Planen har
været i høring frem til den 27. februar 2012, hvor Assens Kommune har afgivet høringssvar – bl.a.
med udgangspunkt i de bindende krav i vandplanernes indsatsprogrammer.
I Forslag til Råstofplan 2012 er der konkret konflikt mellem vandplan for hovedvandopland 1.13
Odense Fjord (i form af to vådområdeprojekter) og interesseområdet for sand, grus og sten, som er
udlagt ved Tommerup Made. Størstedelen af det pågældende areal er i kommuneplanen for Assens
Kommune udlagt som lavbundsareal/potentielt vådområde og kommunen undersøger
mulighederne for at etablere et større vådområde på arealet med henblik på kvælstofreduktion til
Odense Fjord. Assens Kommune har i høringssvar af 27. februar 2012 til Regionen anmodet om, at
arealet udtages af råstofplanen.
Jævnfør vandplan 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord, skal der flere steder ske ændret
vedligeholdelse af vandløb og genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger.
Ændret vedligeholdelse af vandløb betyder ofte en reduktion eller ophør af vedligeholdelsen. Det
kan føre til hyppigere oversvømmelser af de omkringliggende arealer. Der skal bl.a. ske ændret
vedligeholdelse af Langemoserenden og Billesbølle Bæk, som løber gennem regionalt graveområde
for sand sten og grus.
Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger vil ofte resulterer i, at vandløbet får en større
udbredelse pga. genslyngning og brinkskråninger. Det vil betyde, at færre råstoffer kan udnyttes i
området. Der skal bl.a. ske genåbning af et rørlagt vandløb i kanten af et nyt graveområde ved
Trunderup. Området er på nuværende tidspunkt ikke udlagt som graveområde, men det er
foreslået som graveområde i Forslag til Råstofplan 2012. Ved Vissenbjerg skal der ligeledes ske
genåbning af et vandløb. Denne vandløbsstrækning løber gennem interesseområde for ler samt
forslag til interesseområde for sand, sten og grus.
De beskrevne indsatser i vandplanerne vurderes generelt ikke at have den store betydning for
råstofindvindingen. Dog er der i den gældende Råstofplan 2008 samt i Forslag til Råstofplan 2012
for Region Syddanmark en del konflikter mellem Råstofplanens udlæg af grave- og
interesseområder og de i vandplanerne udpegede vandløb. Disse konflikter skal der tages højde for
i den konkrete sagsbehandling ved ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer, og
konflikterne skal således håndteres efter gældende lovgivning på området.
8.3 Spildevandsplanen
Spildevandsplaner er ikke bindende for borgere og virksomheder, men angiver kommunens
strategi for en længerevarende periode indenfor spildevandsområdet.
Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for
bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre
den indsats, som er angivet i vandplanernes indsatsprogrammer for spredt bebyggelse,
regnbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af
indsatsen.
Vandplanerne giver ikke anledning til en ændring i kommunens eksisterede spildevandsplan, som
er udarbejdet under hensyntagen til Udkast til vandplaner, januar 2010.
38
8.4 Vandforsyningsplanen
Vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og virksomheder, men angiver kommunens
strategi for en længerevarende periode indenfor vandforsyningsområdet. Med
vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige
vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden.
Af Vandforsyningslovens § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger
vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de
enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i
tilstrækkelige mængder.
Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at
indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og
dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal
tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte
vandforsyningsanlæg skal have.
Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i
et område således, at der skal gennemføres en indsats, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette
betydning for vandforsyningsplanen.
På grund af mangelfuldt datagrundlag anvendes ressourceopgørelsen ikke til konkrete indsatser i
Assens Kommune i denne vandplanperiode.
8.5 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det
betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af
vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser.
Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanerne, som er udpeget som indsatsområder,
vedtage en indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse nr.
1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD)
og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge
den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på
baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse
af de pågældende vandressourcer.
En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at
beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket
virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning
som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker
etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem
kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale.
8.6 Relation til Natura 2000-handleplanerne
Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner. Af
afsnittet ”Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner” fremgår:
39
Ӥ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura
2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet
af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig
af et vandøkosystem.”
Lovens krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml.
Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for
vådområder.
Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner10 fremgår af afsnittet
”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”:
Ӥ 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner
til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår
vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.
Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og
kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale
Natura 2000-handleplaner.”
Dvs. der er i loven krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale
vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen (for så vidt angår vandbehov for
de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem).
Vandplanerne for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og for hovedopland 1.13 Odense Fjord er
vurderet i forhold til, hvorvidt de giver Assens Kommune anledning til at koordinere indsatsen med
de kommunale Natura 2000-handleplaner for Natura 2000-områderne Lillebælt (nr. 112), Odense
Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (nr. 114) og Maden på Helnæs og havet vest for (nr.
124).
Inden for Natura 2000-områderne nr. 112 og 114 i Assens Kommune er der i 1. planperiode
planlagt indsatser alene vedr. ændring af vedligeholdelse af fire vandløbsstrækninger. Den
ændrede vedligeholdelse er koordineret med Natura 2000-planlægning, idet vandhandleplanen
generelt understøtter de relevante naturtyper.
I Natura 2000-område nr. 124 er der i 1. planperiode ikke planlagt nogen indsatser i forhold til
vandplanen, hvorfor det ikke giver anledning til en koordinerende indsats.
10
Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr. 1117 af 25. november 2011)
40
BILAG
41
BILAG 1
Oversigtskort med angivelse af vandplanindsatserne i Assens Kommune. Der vises 4 kort, som
sammenlagt dækker hele kommunen.
42
43
44
45
BILAG 2
Indsatsprogram – supplerende foranstaltning
Hovedvandopland Lillebælt/Fyn
Miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder
pesticider
Samlede årlige omkostninger (1000
kr./år)
Iltforbrugende stoffer
3.426
Fysisk påvirkning
+
Fosfor
(tons/år)
Diffus påvirkning fra næringsstoffer og
pesticider – landbrug mv. 2)
• Randzoner – op til 10 m langs vandløb og søer*
• Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker
• Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i
visse perioder
• Forbud mod visse former for jordbearbejdning i
efteråret
• Ændring i normsystemet
• Oversvømmelse af ådale med henblik på
fosfor-fjernelse 3) *
• Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 3)
*
• Yderligere brug af efterafgrøder eller
godkendte
2. Vandindvinding – påvirkning af
overfladevande
• Flytning af kildepladser 4)
• Kompenserende udpumpning 4)
3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og
marine områder
• Ændret vandløbsvedligeholdelse 5) *
Kvælstof
(tons/år)
Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende
virkemidler
Anvendelse af
virkemidler
Effekter
Reduceret påvirkning af
overfladevande 1)
134
4,1
+
0,2
+
28
+
941
1.
6)
Fjernelse af faunaspærringer *
Vandløbsrestaurering 6)*
Genåbning af rørlagte vandløb 6) *
Sørestaurering
4. Påvirkninger fra punktkilder
• Renseanlæg – forbedret rensning
• Spredt bebyggelse – forbedret
spildevandsrensning 7)
• Regnbetinget udløb – bassiner 8)
• Industri – forbedret rensning/afskæring til
renseanlæg
5. Akvakultur
• Ferskvandsdambrug
Indsatsprogram omkostninger i alt/år
•
•
•
•
8 ha
Op til 152
ha
3.789 ha
17,2
49
1.595
0 m3
0 m3
93 km
+
662
57 stk
3,3 km
10 km
1 lokalitet
+
+
+
751
4
206
19
0 anlæg
32 ejd.
Ca. 11 udløb
0 anlæg
+
0,3
0,07
0,2
0,05
+
+
+
226
+
+
1.434
0 stk.
9.292
46
Indsatsprogram – supplerende foranstaltning
Hovedvandopland Odense Fjord
Miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder
pesticider
Samlede årlige omkostninger (1000
kr./år)
Iltforbrugende stoffer
3.755
Fysisk påvirkning
+
Fosfor
(tons/år)
Diffus påvirkning fra næringsstoffer og
pesticider – landbrug mv. 2)
• Randzoner – op til 10 m langs vandløb og søer*
• Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker
• Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i
visse perioder
• Forbud mod visse former for jordbearbejdning i
efteråret
• Ændring i normsystemet
• Oversvømmelse af ådale med henblik på
fosfor-fjernelse 3) *
• Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 3)
*
• Yderligere brug af efterafgrøder eller
godkendte
7. Vandindvinding – påvirkning af
overfladevande
• Flytning af kildepladser 4)
• Kompenserende udpumpning 4)
8. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og
marine områder
• Ændret vandløbsvedligeholdelse 5) *
Kvælstof
(tons/år)
Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende
virkemidler
Anvendelse af
virkemidler
Effekter
Reduceret påvirkning af
overfladevande 1)
146
4,4
+
0,2
+
32
+
2.675
6.
6)
Fjernelse af faunaspærringer *
Vandløbsrestaurering 6)*
Genåbning af rørlagte vandløb 6) *
Sørestaurering
9. Påvirkninger fra punktkilder
• Renseanlæg – forbedret rensning
• Spredt bebyggelse – forbedret
spildevandsrensning 7)
• Regnbetinget udløb – bassiner 8)
• Industri – forbedret rensning/afskæring til
renseanlæg
10. Akvakultur
• Ferskvandsdambrug
Indsatsprogram omkostninger i alt/år
•
•
•
•
9,3 ha
Op til 432
ha
5.935 ha
49
73
2.499
0 m3
0 m3
149 km
+
1.060
54 stk.
0 km
5 km
1 lokalitet
+
+
+
844
0 anlæg
130 ejd.
Ca. 32 udløb
0 anlæg
109
35
+
1,3
0,3
0,4
0,1
+
+
+
916
+
+
5.225
0 stk.
17.150
47
Note 1)
Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til
retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande
inkl. retention/tilbageholdelse i søer mv.
Note 2)
Målet for den samlede kvælstofreduktion er minimum 19.000 tons. Vandplanerne fastlægger den
konkrete indsats i forhold til 9.000 tons, mens der udestår en kvælstofreduktion på minimum 10.000
tons. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen på yderligere 10.000 tons vil
indgå som ét element i den kommende Natur- og Landbrugskommissions arbejde. Resultater fra et
udvalg nedsat af den tidligere regering, kvælstofudvalget, vil udgøre et input hertil. På baggrund af
Natur- og Landbrugskommissionens arbejde kan regeringen træffe beslutning om virkemidler og
tidshorisont for fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og herunder yderligere kvælstofreduktion.
I forbindelse med gødskningslovens implementering er effekten af en række tiltag mindsket. Denne
manko udlignes via en større effekt af andre Grøn Vækst initiativer.
Note 3)
Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet,
dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar.
• Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af
tabel 2.5.2.
• Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel 2.5.2.
Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha.
Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande
lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal.
Note 4)
I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i
hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og
vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ
påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden,
bortset fra den i tabel 1.3.1 angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode.
Note 5)
På finansloven er der afsat en årlig pulje til ændret vandløbsvedligeholdelse, der skal dække
kompensation til jordbrugere inden for rammerne af landdistriktsprogrammet og omkostninger til
udarbejdelse af konsekvensvurderinger i forbindelse med indsatsen. Der er tale om årlige
kompensationer. Indsatsen gennemføres inden for den økonomiske ramme. Omkostninger til
konsekvensvurderinger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger.
Note 6)
På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte
strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering
og erstatninger til lodsejerne. Indsatserne gennemføres indenfor den afsatte økonomiske ramme.
Udgifter til erstatninger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger.
Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i
forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af
spærringer.
Note 7)
I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud
over 1. planperiode, jf. bilag 2.
Note 8)
Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af
iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker.
Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er
det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag.
Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre
badevandkvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved
udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb.
48
BILAG 3
6. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og
pesticider – landbrug mv.
• Oversvømmelse af ådale med henblik på fosforfjernelse *
• Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse *
7. Vandindvinding – påvirkning af
overfladevande
• Flytning af kildepladser
• Kompenserende udpumpning
8. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og
marine områder
• Ændret vandløbsvedligeholdelse *
•
•
•
•
faunaspærringer *
Fjernelse af
Vandløbsrestaurering *
Genåbning af rørlagte vandløb *
Sørestaurering
9. Påvirkninger fra punktkilder
• Renseanlæg – forbedret rensning
• Spredt bebyggelse – forbedret
spildevandsrensning
• Regnbetinget udløb – bassiner
• Industri – forbedret rensning/afskæring til
renseanlæg
10. Akvakultur
• Ferskvandsdambrug
Teknisk forhøring
Januar 2010
Udkast til
vandplaner
Oktober 2010
Endelige vandplaner
December 2011
Udvikling i statens indsatsprogrammer for Assens Kommune fra teknisk forhøring januar 2010
til de endelige vandplaner december 2011:
8 ha
11,4 ha
11,4 ha
(ét
søopland)
(to søoplande)
(to søoplande)
ca. 200
ha
ca. 100
Ikke fordelt
0 m3
0 m3
0 m3
0 m3
0 m3
0 m3
48 km
145 km
145 km
38 stk.
0 km
5,6 km
1 lokalitet
116
105
33
3 lokaliteter
114
81
36
3 lokaliteter
0 anlæg
0 ejd.
0 anlæg
9 ejd.
0 anlæg
7 ejd.
5 udløb
16 udløb
19 udløb
0 anlæg
0 anlæg
0 anlæg
0 stk.
0 stk.
0 stk.
(Sønderby
Sø)
(+ 8 udløb i
2.
planperiode)
49
BILAG 4
Kvælstof-vådområder: Vandoplandsplan for 1.12 Lillebælt/Fyn, version 4.1
50
Kvælstof-vådområder: Vandoplandsplan for 1.13 Odense Fjord, version 3.4
51
Fosfor-vådområder: Vandoplandsplan for 1.12 Lillebælt Fyn, version 1.0
52
BILAG 5
Oversigt over kommuneplanens nuværende rammeområder, hvor der ifølge vandplanerne skal ske
en indsats.
Rammeområde
I rammeområde 1.1.BE.1
Indsats
Der løber et vandløb, hvor vandløbsvedligeholdelsen
ændres (Sandager).
I rammeområde 1.2.R.2, 1.2.R.3,
1.2.R.7 og 1.2.B.1
Der løber et vandløb igennem, hvor
vandløbsvedligeholdelsen ændres (Assens).
I rammeområde 1.3.BE.1
Der ligger en sø, der skal restaureres i 1.planperiode
(Sønderby Sø).
I rammeområde 2.1.R.20
Der løber vandløb, hvor vandløbsvedligeholdelsen
ændres (område ved Grønnemose udlagt til
forlystelsespark).
I rammeområde 2.2.B.8
Der løber et rørlagt vandløb, der skal genåbnes
(sydligste ende af Bred).
I rammeområde 2.2.B.6
Der løber et rørlagt vandløb, der skal genåbnes
(nordvestlige del af Vissenbjerg v. Gadsbøllevej).
I rammeområde 4.1.B.20
(Brunshuse)
Der løber et vandløb igennem, hvor
vandløbsvedligeholdelsen ændres (omfattet af
lokalplan BV 1.2).
Mellem rammeområde 4.1.E.1 og
4.1.E.2 i Snave
Der løber et vandløb, hvor vandløbsvedligeholdelsen
ændres.
I rammeområde 4.2.R.1
Der løber et rørlagt vandløb igennem, der skal
genåbnes (Haarby syd ved Strandgade).
I rammeområde 3.1.T.40
Der løber et vandløb langs den sydlige grænse, hvor
vandløbsvedligeholdelsen ændres (Holmehave).
I rammeområde 3.1.E.32
Der løber et vandløb langs den østlige grænse, hvor
vandløbsvedligeholdelsen ændres (Tommerup øst).
Hensyn der via retningslinjer allerede er indarbejdet i kommuneplanen, og som kan
medvirke til at fremme målene i vandplanerne:
Retningslinje 2.9.2 Byudvikling
Byudvikling skal ske med udgangspunkt i det ændrede klima i forhold til for eksempel øgede
regnmængder og afledningsproblemer. Risikoen for oversvømmelse og kysterosion skal vurderes
ved arealudlæg til byudvikling og enkelttilladelser til nybyggeri.
53
Retningslinje 2.9.3 Nedsivning af regnvand
Ved etablering af nye byområder skal der ske nedsivning af regnvand, med mindre dette ikke er
muligt på grund af grundvandsbeskyttelse, jordbunds- eller miljøforhold.
Retningslinje 2.9.4 Ekstreme nedbørssituationer
I nye og eksisterende byområder skal vurderes mulighederne for indplacering af arealer til
tilbageholdelse og eventuel nedsivning af regnvand (kontrollerede oversvømmelser) i tilfælde af
ekstreme nedbørssituationer.
Retningslinje 2.9.5 Oversvømmelsestruede områder
Oversvømmelsestruede områder bør friholdes for udlæg til ny bebyggelse (nærhed til kyster og
vandløb samt lavtliggende arealer).
54