Nr 07 Kolofonium m
ONKOLOGI Medicinsk kompendium s. 1925-1943 Forelæsninger ! GENERELT 60-70% har udbredt sygdom ved diagnosetidspunktet ➝ Nødvendigt med systemisk behandling Multimodal behandling: Hovedparten modtager både kirurgi, strålebehandling og systemisk behandling STAGING TNM-klassifikation Dvs. histologisk/makroskopisk GRADERING WHO og andre graderingssystemer Dvs. cytologisk ! PERFORMANCE STATUS (WHO) 0: Ingen symptomer 1: Lette symptomer 2: Ambulatorisk, sengeliggende <50% 3: Sengeliggende >50% 4: Livstruende PROGNOSE 1. Staging 2. Gradering ! 3. Patientens almentilstand (“Performance status”) 1. Øget kerne/cytoplasma ratio 2. Pleomorfi 3. Hyperkromasi 4. Mitoser MALIGNITETSKRITERIER ! ! ! Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester EPIDEMIOLOGI INCIDENS Database NORDCAN http://www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp Aldersstandardisering “Crude incidence” justeres til en fiktiv “World Standard Population” hvor en hver aldersklasse indgår med en fikseret vægtning Samlede incidens Jævnt stigende gennem de seneste år Antal af nye patienter med cancer/år i DK 1971: 17.000 2003: 34.000 (Eksl. hudcancer) Gennemsnitlige stigning i incidens: 1,5%/år i DK Hver 3. nulevende dansker vil få cancer i løbet af sin levetid “Livstidsrisiko” ! Værd at bemærke mhp udviklingen af de hyppigste cancere i DK siden 1943 (Se MK) Nedgang i incidens af ventrikelcancer Øvrige cancer har haft stigende incidens Lungecancer hos mænd er faldet siden 1990 Lungecancer hos kvinder er kraftige stigende (Flere kvinder der ryger) ! Incidensen af lungecancer hos kvinder er lavere end incidensen for mammcancer, men mortaliteten er højest ved lungecancer Hyppigst MÆND i 2011 1. Prostata 2. Lungecancer 3. CRC ! 4. Blærecancer 1. Brystcancer (5000/år i DK) 2. Lungecancer 3. CRC ! 4. Malignt melanom 1. Leukæmi 2. CNS-tumorer 3. Malignt lymfom 4. Neuroblastom 5. Bløddelssarkomer Hyppigst KVINDER i 2011 Hyppigste cancere hos BØRN Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester ! MORTALITET 15.000 dødsfald/år i DK ➝ Dvs. den næsthyppigste dødsårsag i DK Lungecancer er den hyppigste dødsårsag Højeste mortalitet hos mænd Gennemsnitlige fald i mortalitet: 1,5%/år Faldende international mortalitetsrate Skyldes øget behandlingseffektivitet Særligt faldende hos de yngre aldersgrupper, svarende til mere effektiv kemoterapi og stråleterapi af f.eks. leukæmi, lymfomer, børnetumorer og testiscancer 5-års overlevelsen 1984-1988: Mænd: 37%, Kvinder: 47% 1999-2003: Mænd: 46%, Kvinder: 55% PRÆVALENS Afspejler incidens og mortalitet Udgangen af 2003: 171.000 personer i DK i live med eller med tidligere cancer Muligvis 225.000 personer i DK dd. ! FORBYGGELSE 1. Primær 2. Sekundær Tidlig detektion = Screening 3. Tertiær Hæmning af sygdomsprogression ! ! ! Undgå sygdom, f.eks. ved rygestop Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester ! ÆTIOLOGI Betinget af ændringer i DNA-molekylet - Spontant eller pga. fysiske og kemiske faktorer Vigtige kemiske faktorer 1. Tobaksrygning Lungecancer, larynxcancer, mundhulecancer, blærecancer Larynxcancer, mundhulecancer ! 2. Alkohol IONISERENDE STRÅLING < 1% af human cancer kan forklares ved ioniserende stråling (Når man ser bort fra medicinsk anvendelse til behandling og diagnostik) 1. Lungecancer 2. Leukæmi Maksimal incidens i Hiroshima/Nagasaki 6-8 år efter atombombeeksplotionen 3. Hudcancer Radiologisk personale 4. Andre solide tumorer Latenstid på 10-12 år (Jvf. Hiroshima/Nagasaki) ! Inhalation af radioaktivt støv UV-STRÅLING Fra sollys og solarier 1. Basalcellecancer 2. Spinocellulært karcinom i huden 3. Malignt melanom ! KEMISKE KARCINOGENER I ARBEJDSMILØJET 2-4% af human cancer kan forklares ved kemiske karcinogener i arbejdesmiljøet 1. Lungecancer/Mesotheliom Asbest 2. Blærecancer Aromatiske aminer (Frisør, gummifabrik) Organiske opl. midler (Maler) PAH (Mekaniker) 3. Leukæmi Benzen DIÆTETISKE FAKTORER Væsentlig for visse cancertyper Forsat ukendte faktorer men japaner der flytter til USA får lavere incidens af ventrikelcancer, men højere incidens af CRC 1. CRC Generelt virker frugt og grøndt MULIGVIS beskyttende mod cancer Enkelte studier tyder på at selv beskeden, regelmæssig motion reducerer risiko for f.eks. mammacancer ! MULIGVIS animalsk fedt, stegt kød, mange kalorier MOTION Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester VIRUS 1. Hepatocellulært carcinom HBV, HCV 2. Cervix cancer HPV 3. Malignt lymfom Epstein-Barr virus 4. Sjælden leukæmiform i Japan og Caribien ! ! Human T-celle leukæmi virus (HTLV-1) Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester KLINISKE VÆKSTMØNSTRE VÆKSTMØNSTER Teori udviklet af Hanahan og Weinberg Afgørende faktorer 1. Selvtilstrækkelig mht vækstsignaler 2. Manglende følsomhed for antivækstsignaler 3. Evne til at undgå apoptose 4. Uendeligt delingspotentiale 5. Evne til angiogenese 6. Evne til invasion og metastasering ! Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester ! ONKOGENER Essentielle gener for den normale celles vækst og differentiering Gener RAS, MYC, ABL, ERB mm Mutation Blot nødvendig med mutation af ENE allel ➝ Tumor selvtilstrækkelig med vækstsignaler ! Essentielle gener for den normale celle for kontrol af vækst Gener p53, APC, retinoblastom, BRCA Mutation Nødvendig med mutation af BEGGE alleler ➝ Tumor med manglende følsomhed for antivækstsignaler TUMOR SUPPRESSORGENER ! 1. Mutation 2. Deletion 3. Translokation 4. Multiplikation ÆNDRINGER I DISSE GENER Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester CANCERTYPER CANCER OVERSIGT Sygdom Patogenese/Symptomer/Fund Diagnose Behandling Specielt DEFINITION Cancer i hoved-hals regionen frataget CNS, øjne og hud 1. NÆSE-BIHULE 2. LARYNX 3. THYREOIDEA 4. MUNDHULE- OG OROPHARYNX 5. RHINOPHARYNX 6. SPYTKIRTEL Udføres af ØNH METASTASER Sjældne Ofte lokal regional sygdom ! ! FOREKOMST 1.000/år iDK Stigende incidens med 3%/år HOVEDHALS CANCER RISIKOFAKTORER 1. Rygning 2. Alkohol 3. Træstøv 4. Læderstøv 5. Krom 6. Nikkel ! KIRURG OG/ELLER STRÅLING Kurativ behandling hos 50% ! TNM PET-CT ! ! ! NB! 4 nederste svarer til risiko for næsecancer (Se Arbejdesmedicin-noter) PATOLOGI Planocellulær carcinom LUNGE CANCER MAMMA CANCER Se Lunge-noter Se Endokrinologi-noter Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester FOREKOMST 600/år i DK ! ! ! ! ! OBJ Palp. af abdomen ! ! ! ! ! Ved diagnosetidspunktet har 75-80% metastaser BLODPR 1. CA-125 ÆTIOLOGI 2. Alfaføtoprotein Ukendt GU HISTOPATOLOGI Ofte adenocarcinom TRANSABDOMINAL UL OVARIE CANCER KIRURGI TNM I: Begrænset til ovarierne II: Udbredelse i det lille bækken III: Spredning uden for det lille bækken/intraabdominalt og/ eller lymfeknuder Fjernmetastaser til lever Udgår fra endothel omkring ovarie - Derfor også TRANSVAGINAL UL muligt at udvikle ovariecancer efter ovarieresektion CT DISPONERENDE FAKTORER 1. Hænger sammen med kvindens totale antal ægløsninger 2. Ingen børn 3. Genetik (10% er arvelig) ! SYMPTOMER Ofte asymptomatisk 1. Tryksymptomer 2. Kvalme, opkast 3. B-symptomer SYMPTOMER TIDLIGERE symptomer end ovariecancer OBJ Palp. af abdomen ! ! ! GU Udskrab ENDOMETRIE CANCER TRANSABDOMINAL UL TRANSVAGINAL UL CERVIX CANCER ! ! ! ! ! TESTIS CANCER PROSTATA CANCER ÆTIOLOGI HPV 16 og 18 Se Urologi-noter Se prostata-noter Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester ! OVERSIGT - TUMORMARKØRER PSA Tumortype Prostacancer Grænseværdi Normalt <4ug/L Også forhøjet ved: 1. Sygdom i prostata (BPH, prostatitis) 2. Infektion 3. Instumentering i urinveje (Kateter, cytoskopi mm) ! ALFA-FØTOPROTEIN Tumortype 1. Testiscancer 2. Ovariecancer Også forhøjet ved: 1. Cirrose og hepatocellulært carcinom NB! Anden lokalisation af germinal-celle-tumorer 1. Mediastinum 2. Corpus pineale 3. Retroperitonealt hCG Tumortype 1. Testiscancer 2. Ovariecancer Ektopisk produktion ses ved: 1. Lungecancer 2. Ventrikelcancer 3. CRC 4. Pancreascancer 5. Levercancer 6. Mammacancer 7. Melanom 8. Lymfom Markør Produceres af endothel- og endometriumceller Tumortype 1. Ovariecancer CA-125 Også forhøjet ved andre maligne tilstande 1. Lungecancer 2. Ventrikelcancer Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester 3. CRC 4. Pancreascancer 5. Mammacancer 6. Endometriecancer Også forhøjet ved andre benigne tilstande 1. Endometriose 2. Bækken-infektion 4. Inflammation i serøse hinder (F.eks. peritoneum) CA19-9 Tumortype 1. Pancreascancer 2. Cholangiocarcinom 1. CRC CEA Tumortype Også forhøjet ved andre maligne tilstande 2. Ventrikelcancer 3. Pancreascancer ! 1. Lungecancer M-KOMPONENT Markør Monoklonal overproduktion af ét helt immunglobulin af én og samme klasse, f.eks. IgM, IgG, IgA eller IgE Tumortype 1. Myelomatose 2. CLL 3. NHL ! ! Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester REGIONALE TUMORSYMPTOMER VED INVASIV VÆKST OG METASTASERING METASTASERING Ses hos 2/3 af alle cancer patienter 1. Hæmatogen spredning 2. Lymfogen spredning: Regionale lymfeknuder ➝ Venesystemet via lymfebaner ! 3. Lokal spredning 2. Lever 3. Knogle 4. CNS Hyppigste metastaseveje 1. Lunge OPDELING 1. Lungemetastaser Mamma Nyrer Sarkom 2. Levermetastaser MTK Pancreas - Men også mamma, lunge og nyrer 3. Knoglemetastaser Mamma (Osteolytisk) Lunge Nyrer Prostata (Osteosklerotisk) 4. CNS metastaser Mamma Lunge Melanom Nyrer ! ! ! Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester HUMORALT UDLØSTE TUMORSYMPTOMER, PARANEOPLASTISKE SYNDROMER ALMENSYMPTOMER FEBER Mekanisme Induktion af IL1 og TNF (Tumor necrotic factor) Karakter Non-infektiøs Cancer typer 1. Hodgkin lymfom (Hyppigst) 2. Nyrecancer 3. Cancersygdomme med levermetastaser (MTK, pancreas, mamma, lunge, nyrer) ! ANOREKSI OG VÆGTTAB - EVT. FØRENDE TIL KAKESI Mekanisme 1. Tumorceller inducerer/frigører dannelse af anorexigene polypeptider ➝ ↓ Appetit 2. ↑ Basalstofskifte Symptomerne forsvinder omgående ved effektiv antineoplastisk behandling Alle typer - Også cancertyper der IKKE involverer MTK Cancertyper ! TRYKSMERTER ! Tumorindvækst ENDOKRINE PARANEOPLASTISKE SYNDROMER Forekomst Hos 50% af cancerpatienter Genprodukter Kan have hormonkarakter, men alligevel være tilstrækkelig afvigende i struktur til at medbestemmes i standardessays for normale hormoner Hovedtyper af genprodukter 1. Biologisk aktivt hormon 2. Inaktivt hormon der kan HÆMME fysiologiske receptorer og andre processer 3. Genprodukt som selv kan fungere som receptor ! ! Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester SIADH - SYNDROM OF INAPPROPIATE ADH Synonym “Schwartz-Bartter syndrom” Forekomst 1. Småcellet lungecarcinom (10%) 2. Thymom 3. Duodenum carcinom ! 4. Pancreas carcinom Mekanisme ↑ Produktion af ADH enten fra: 1. Tumorvæv ! 2. Hypofysen (Lokal stimulation ved primære og sekundære CNS-tumorer) Symptomer 1. HYPOnatriæmi 2. HYPOosmolaritet 3. HYPERosmolær urin Urin-osm ! ! Udredning Kurativ behandling Terapi af primærlidelsen Symptomatisk behandling 1. Væskerestriktion (<0,5 L/d) 2. Furosemid NB! Thiazider er KONTRAINDICEREDE pga. deres effekt i prox. tubuli ! ! ! Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester EKTOPISK ACTH-PRODUKTION Forekomst 1. Småcellet lungecarcinom (Sjældnere end SIADH) Symptomer 1. HYPOkaliæmi 2. Metabolisk alkalose 3. Hypertension 4. HYPERglykæmi 5. HYPERnatriæmi Rettet mod primær tumor Behandling ! HYPERCALCÆMI Forekomst Cancer er den næsthyppigste årsag til hypercalcæmi Hyppig komplikation til malign cancer Ses hos 10-20% med avanceret cancer 1. Myelomatose (Dog sjælden cancer) 2. Mammacancer 3. Renalcellekarcinom 4. Lungecancer (Planocellulær) ! 5. Hovedhalscancer Mekanisme 1. Knoglemetastaser 2. Ektopisk PTH-lignende hormon ! 3. Prostaglandin eller polypeptider med osteoclast-aktiverende effekt Symptomer CNS: Konfusion/Koma, dårlige reflekser, muskelsvaghed GI: Anoreksi, abdominalsmerter, kvalme/opkast, obstipation ! Uro: Dehydrering, polyuri, polydipsi Behandling 1. Isoton NaCl (3-6 L/d) 2. Loop diuretika 3. Bisfosfonater (Hæmmer oestoclasten) (1-2 døgn før virkning) ! 5. Behandling af primær tumor HYPERURIKÆMI (↑Urat) Øget cellenedbrydning HYPOGLYKÆMI Tumor har så stor glucosemetabolisme at BS falder Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester Behandling 1. Iv. glucose 2. Evt. glukagon ! 3. Behandling af primær tumor ! LAKTATACIDOSE Tumor ved anerob metabolisering HYPERKALIÆMI ! Tumorlysesyndrom NEUROLOGISKE SYMPTOMER Forekomst 20-30% af alle cancer patienter Opdeling 1. Subakut cerebellar degeneration med ataksi 2. Demens 3. Subakut perifer neuropati 4. Polymyositis/Dermatomyositis Lunge, ventrikel, thymom 5. Myastenisk syndrom Lunge, ventrikel, thymom Lunge Lunge Lunge, MTK HÆMATOLOGISKE PARANEOPLASTISKE SYMPTOMER ANÆMI Årsag 1. Idiopatisk 2. Marvfortrængning 3. Blødning 4. Hæmolyse EPO Vil kun hos FÅ være nedsat ! POLYCYTÆMI Normal EPO produktion Foregår i nyrer og lever ! Tumorer fra disse organer kan opretholde en høj og ureguleret produktion ➝ Erytrocytose Årsag 1. Renalcellecarcinom 2. Hepatocellulær carcinom 3. Cerebellar hæmangioblastom Kræver sjældent behandling ! Behandling Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester ! Forsvinder ved effektiv antineoplastisk behandling NEUTROCYTOSE Mekanisme Tumorassocieret overproduktion af kolonistimulerende faktorer som f.eks. G-CSF, GM-CSF og Forekomst 1. Lunge 2. Pancreas 3. CNS-tumor Værdi Op til 100 x 10^9/l ! ! ! IL-3 TROMBOCYTOSE Mekanisme Samme som ved neutrocytose Værdi Op til 1000 x 10^9/l ! RENALE SYMPTOMER Symptomer Nefrotisk syndrom eller blot proteinuri Mekanisme Ved solide tumorer skyldes det ofte membranøs glomerulopati med aflejring af immunkomplekser bestående af tumorantigener og antistoffer ! DERMATOLOGISKE SYNDROMER 4 grupper 1. Pigmenterede lidelser Acanthosis nigricans (Ventrikel) 2. Erytemer Erythema gyratum (Mamma, Lunge) 3. Bulløse og urtikarielle lidelser Dermatits herpetiformis (Lymfom) 4. Diverse andre syndromer Dermatomyositis, hypertrikose, ichtyosis mm. ! LEDSYMPTOMER Typer 1. Polyarthritis - Kan stimulere RA 2. Hypertrofisk osteoartropati ! ! Non-småcellet-lungecancer Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester AKUTTE TUMORASSOCIEREDE BEHANDLINGSPROBLEMER TUMOR DER GIVER AKUT PROBLEMER PÅ DIAGNOSETIDPSUNKTET PGA. MEGET AGGRESIV VÆKST 1. Høj-aggresiv lymfom (Lymfocytblastom, Burkitt lymfom) 2. Akutte leukæmier 3. Germinative carcinom (Særligt non-seminom) 4. Anaplastiske thyreoideacancer 5. Småcellet lungecarcinom 6. Inflammatorisk mammacancer CNS ØGET INTRAKRANIELT TRYK Årsag ! ! ! Primær CNS tumor, metastaser, meningeal tumorinvolvering f.eks. ved leukæmi og lymfom Symptomer CNS symptomer (Træthed, hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelse, kvalme, kramper, konfusion, koma) Diangnose MR, CT, Oftalmoskopi, lumbalpunktur (Tumorceller i spinalvæsken) Behandling 1. Højdosis steroid (100-200 mg/d) 2. Osmoterapi 3. Elevation af hovedgærde Evt. kraniel stråling hvis tumor er følsom herfor ! MEDULLÆR TVÆRSNITSSYNDROM Definition Forekomst Opstræder hos 5-10% af alle onkologiske pt. Udvikling Udvikles over få uger Cancertyper 1. Knoglemetastaser (Lunge, mamma, prostata) 2. Myelomatose ! 3. Malign lymfom Symptomer 1. Thorakale rygsmerter (Altid første symptom) 2. Kraftnedsættelse 3. Nedsat sensibilitet 4. Cauda equina ! ! Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester Diagnose MR af columna Behandling 1. Højdosis steroid (150-300 mg x 2 dagl) 2. Akut neurokirurgisk intervention med laminektomi eller stabiliserende operation forfra (Hvis mulig) 3. Akut stråling (Både sekundært til kirurgi eller primært hvis kirurgi ikke er muligt) ! Stråling startes inden for 1 uge efter kirurgi ! Prognose for gangfunktion ! ! ! ! ! Dødsårsag Afhænger af sværhedgraden af de neurologiske udfald ved diagnosetidspunktet Langt hypigst pga. systemisk tumorprogression andre steder i kroppen Median overlevelse 3-6 mdr Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester KARDIOVSKULÆRT PERIKARDIETAMPONADE Årsag Direkte tumorindvækst i perikardiet Indirekte ved stråling Metastaser Se kardiologi-noter ! V.CAVA SUPERIOR SYNDROM - STOKES KRAVE Årsag 1. Ydre tryk på venen ! 2. Direkte indvækst af tumor i venen Symtpomer 1. Hovepdine 2. Hævet hoved 3. Dilaterede vener på hals og thorax ! 4. Brystsmerter Cancertype Tumor lokaliseret i hø. mediastinum superior 1. Lungecarcinom (Typisk småcellet) ! 2. Malignt lymfom Behandling 1. Småcellet lungecarcinom Kemoterapi 2. Thymoner Kirurgi, stråling, kemoterapi 3. Ikke-små-cellet lungecarcinom Stråling 4. Ikke maligne sygdomme Katetertrombose, trombolyse, AK-behandling Symptomtisk behandling 1. Stent-anlæggelse (Kræver ekspert) ! GI 1. Ileus (Mekanisk) 2. Perforation HÆMATOLOGISK 1. DIC 2. Trombocytopenisk blødning METABOLISK Se ovenstående noter Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester RENALT ! 1. Ureteroobstruktion ➝ Akut NI RESPIRATORISK 1. Luftvejsobstruktion Årsag ! Tumortryk eller indvækst (C. laryngis, hypopharyngis, thyreoidea) Symtomer 1. Stridor ! 2. Dyspnø Behandling 1. Højdosis steroid i.v (100 mg og gentaget efter et par timer) 2. Ilt på maske 3. Pleuraekssudat 4. Pneumothorax ! Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester BEHANDLINGSGRUNDLAG OG PRINCIPPER GENERELT 1/3 har lokaliseret sygdom 2/3 har metastaser og derved behov for multimodal behandling (Kirurgi, stråling, kemoterapi) MÅL FOR BEHANDLINGEN 1. Helbredelse 2. Forlænget sygdomsfri overlevelse 3. Minimering af symptomer ved sygdommen 4. Minimering af bivirkniner ved behandlingen DIAGNOSE Histologisk verificering ud fra en kirurgisk biopsi er nødvendig for opstart af behandling Filnålsaspirat kan være vejledende, men er IKKE tilstrækkeligt Histologisk klassifikation 1. Arkitektur 2. Infiltrationsmønster 3. Cellulær type 3. Differentieringsgrad Ofte suppleret med immunhistokemisk farvning KLINISK EVALUERING 1. Tid fra første symptomer 2. Sygdomsudbredelsen A. Klinisk undersøgelse B. Stadie (TNM-klassifikation) vurderes vha flg: 1. Rgt af knogler 2. Rgt af thorax 3. UL inkl. endoskopi og laparoskopi (Inkl. biopsi) 4. CT 5. MR 6. PET-CT 3. Tumormarkører ! 1. MEDIKAMENTEL BEHANDLING Se farmakologi ! 2. SYMPTOMATISK BEHANDLING Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester SMERTESTILLENDE 1. Morfin (Contalgin) 2. Bisfosfonater (Knoglesmerter) KVALMESTILLENDE 1. 5HT3 receptor antagonist (Serotonin): Ondansetron 2. Substance-P-antagonist: Aprepitant 3. Antipsykotika: Antidopaminerg, antikolinerg, antihistaminerg: Haloperidol 4. Antidopaminerg: Motilitetsstimulerende: Metoclopramid, Domperidon VÆSKETERAPI ELEKTROLYTERAPI ! ! Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester 3. STRÅLETERAPI GENERELT Behandling med ioniseret stråling 1. Elektromagnetisk stråling = Rgt. stråling (Gamma- eller fotonstråling) 2. Partikelstråling i praksis = Elektronstråling (Beta stråling, evt. protonstråling) ! (Protonstråling er effektiv til stråling i dybden, men derfor også meget følsom for bevægelse) Behandlingsformål 1. Kurativt behandling FORMÅL: 1. Helbredelse af pt 2. Så få akutte bivirkninger som muligt 3. Så få senskader som muligt UDFØRELSE: A. Stor dosis B. Stort strålefelt C. Mange behandlinger med lille interval 2. Palliativ behandling FORMÅL: 1. Forbedring af pt. livskvalitet UDFØRELSE: A. Lille dosis B. Lille strålefelt C. Få behandlinger Behandlingforløb ! ! Enhed for stråledosis Typisk 30-35 gange/pt Absorberet energi i vævet - Måles i J/kg = Gray (Gy) MEKANISME Beskadigelse af tumorvævet 1. Stråling rammer elektron og medfører at elektronen fyrer gennem vævet - Dvs. strålingen medfører frie elektroner i vævet 2. Denne elektron rammer tilfældige molekyler, f.eks. H2O-molekyle ➝ H2O-skade ➝ Fri radikal ➝ DNA-skade (Derfor skal pt. ikke spise antioxidanter, idet disse modvirker dannelse af frie radikaler) DNA-skaden skal helst medfører dobbeltstrengsbrud Respons på DNA-skaden Inden for de første 6 timer efter stråling har cellen mulighed for at reparere mange af enkeltstrengsbrudene Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester Der kan ske flg. med cellen: 1. Apoptose af tumorcelle 2. Apoptose næste gang cellen forsøger at dele sig 3. Cellen overlever og kan evt. fungere, men er ude af stand til at dele sig 4. Cellen kan dele sig nogle gange, men efter nogle celledelinger uddør alle eller nogen af døtrecellerne 5. Cellen har kun undergået mindre ændringer i DNA’et (Mutationer) at den fortsat kan dele sig på normal vis, men mutationerne kan vise sig lang senere som f.eks. forekomst af en kræftsvulst udgået fra en muteret celle (10-20 år efter stråling) Effekten af strålingen kan derfor ikke altid vurderes initialt Effekt at stråling Effekten af ilt Ved tilstedeværelse af ilt dannes organisk peroxid der hæmmer cellereparationen Dvs. ilt optimerer effekten af stråling I teorien burde hyperbar iltbehandling optimere strålebehandlingen, men trykkamrene er dog farlige mht. eksplosionrisikoen ! STRÅLEMETODE 1. Ekstern stråling (Teleterapi - Fra 1 meters afstand) (HYPPIGTST) Radioterapi med intensitetsmoduleret radioterapi (IMRT) IMRT opnås ved CT/MR/PET ➝ 3D dosisplanlægning ➝ Færre bivirkninger ! Ekstern stråling kræver meget energi 1. Lukkede kilder: Radioaktive nåle/kugler indsættes i tumor 2. Åbne: Radioraktivt væske indtages p.o/i.v og angriber tumor ! Intern stråling kræver mindre energi ! Kræver lokaliseret cancer, der ikke spreder sig for hurtigt 1. Hovedhalscancer 2. Cervixcancer 3. Blærecancer 4. Testikelcancer (Seminom) 5. Lymfom 6. CNS-tumorer hos børn 2. Intern stråling (Bradyterapi) STRÅLEOMRÅDER Tumorområde + Margen KRÆFTTYPER MED GOD RESPONS PÅ STRÅLING Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester STRÅLEHYGIEJNE 1 Gy = 1 sivert Angives normalt som milisivert (mSV) Pt. med cancer overstiger normale grænser for at opnå effektiv strålebehandling Strålegrænse for radiologisk personale Huderythem ➝ Senere tørhed af slimhinde 20 mSV /år Årlig baggrundsstråling 3 mSV/år BIVIRKNINGER VED STRÅLING Almene bivirkninger 1. Træthed 2. Vægttab 3. Anoreksi Lokale bivirkninger 1. Hudreaktion 2. Knoglemarvssuppresion 3. Strålepneumonitis med hoste og dyspnø ➝ Persisterende lungefibrose Særligt ved mamma- og lungecancer 4. Oesopahgitis Bestråling af oesophagus 5. Abdominalsmerter og diare Bestråling af større felter Bestråling af GI og GU cancer Sene bivirkninger 1. Nedsat lungefunktion 2. HYPOthyreoidisme 3. Strikturer 4. Reduceret højdevækst 5. Nedsat fertilitet 6. Sekundær neoplasi ! ! ! 4. KIRURGI Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester UKENDT PRIMÆRTUMOR - SAU Klassificering ud fra tumortype 1. Adenocarcinom (50%) Kvinde: Mamma, endometrie, ovarie Mand: Prostata Begge: Lunge, CRC 2. Udifferentieret carcinom (30%) 3. Planocellulær Kvinde: Cervix cancer Mand: Hovedhalscancer, oesophaguscancer 4. Neuroendokrin Dvs. tankegang indstilles på hvor primærtumor kan stamme fra Ligeledes prognostisk formål Prognostiske faktorer 1. God performance status (Ved grad 3 og 4 vil den systemiske behandling ofte være skadelig for pt) 2. Spredning 3. LDH (Høj LDH: Dårlig prognose) 4. BF (Høj BF: Dårlig prognose) Immunhistokemi Farvning mod specifikke antigener (F.eks. østrogenreceptor ved mamma cancer) Cytokeratin Markør der kan fortælle om tumor kommer fra epithel Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 8. semester
© Copyright 2024