1. No category

N IBE S KOLE
LÆSEPOLITIK
1. UDGAVE D ECEMBER 2011
M ÅL
FOR DE KOMMUNALE LÆSEPOLITISKE RETNINGSLINJER
I foråret 2011 udkom de læsepolitiske retningslinjer for
Aalborg Kommunale Skolevæsen.
Formålet med disse læsepolitiske retningslinjer er at skabe
et fælles grundlag for skolernes læsepraksis, således at
læsepraksis på den enkelte
skole er i overensstemmelse
med Fælles Mål 2009 og Fælles Skolebeskrivelse 2010.
Hensigten er, at de enkelte
skoler omsætter disse retningslinjer til en konkret
læsepolitik på den pågældende skole.
På Nibe Skole ønsker vi med
vores læsepolitik at redegøre
for vores forståelse af disse
retningslinjer og uddybe,
hvordan vi i den daglige undervisning på de enkelte klassetrin varetager læseundervisningen. Læsepolitikken er
således et redskab for skolens
lærere og pædagoger i deres
F ORMÅLET
hverdag sammen med eleverne.
Ligeledes tjener den også det
formål at oplyse forældre og
andre interesserede om, hvilket læsesyn vi har på skolen,
og hvordan vi helt konkret
underviser i læsning.
For hvert klassetrin er der
opstillet et formål samt en
række mål for læsningen i
dansk. Disse mål kan anvendes som pejlemærker, så det
er let at danne sig et overblik
over, hvorhen der styres, og
hvor langt eleverne er kommet i læsningens udvikling.
Handleplanens formål og mål
er vejledende, dog fastsat ud
fra Fælles Mål II, men må dog
ikke forstås således, at man
som lærer kan forvente, at
alle elever når målene til de
omtalte tidspunkter. Handleplanen tilbyder inspiration til
materialer, som kan fremme
læsningen, dog særligt med et
danskfagligt aspekt.
Nye ideer modtages gerne og
medtages eventuelt ved revidering af handleplanen, som
vi forestiller os sker i forbindelse med ny skoleplan eller
med nye ministerielle mål for
folkeskolen.
Handleplanen for læsning
lægger ikke specielt vægt på
den it-baserede læsning eller
på læseudviklingen for læsesvage børn.
Har man brug for hjælp til
dette kan man med fordel hen
-vende sig til skolens kompetencecenter.
Vi anbefaler, at alle læser
afsnittet om læsning; herefter
kan man koncentrere sig om
det klassetrin, man underviser
på, inden man til slut skal
læse om evalueringen læseprøverne og årsplanerne.
God læselyst
MED EN LÆSEPOLITIK
Vi underviser i læsning for at
sikre os, at eleverne gennem
hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som
grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling.
Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et
© Undervis.dk: Martin Holm & Mette Henriksen
niveau, der sætter dem i
stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning
funktionelt i deres læringsprocesser.
Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen af kulturteknikken læsning foregår i en
L ÆSEPOLITIKKEN
INDEHOLDER :

Betragtninger om læsning

Lix og læsehastighed

Anbefalinger til hvordan
undervisningen i læsning
kan varetages for hver
årgang

Forslag og ideer til undervisning omkring
læsning

Retningslinjer for test af
læsefærdigheder gennem
hele skoleforløbet

Procedurer for evaluering
af læseundervisningen
efter hvert klassetrin,
således at progressionen
fastholdes

Varetagelse af elever med
læsevanskeligheder
INDHOLD
O M LÆSNING
2
L IX / HASTIGHED
6
L ÆSNING OG IT 7
naturlig progression gennem
hele skoleforløbet.
Læsepolitikken skal fungere
som en hjælp for alle lærere;
som en rød tråd for læseundervisningen.
I NDSKOLINGEN
8
M ELLEMTRIN
14
S IDE 2
LÆSEPOLITIK
B ETRAGTNINGER OM LÆSNING
En god læsefærdighed består
helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse.
Afkodning forstået som den
færdighed, der sætter os i stand
til at se, at krusedullerne på
papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver
deres navne og lyde, og hvis
man sætter lydene sammen
opstår der ord – ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i
stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer
færdigheden at afkode.
Afkodning i sig selv har ingen
værdi. Først når vi opnår en
forståelse af det, vi afkoder, kan
man tale om, at vi læser.
Ovenstående er en rigtig, men
lidt unuanceret betragtning om,
hvad læsning er. På Nibe Skolevil vi derfor betragte det at være
i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den interaktive
læsemodel. I det efterfølgende vil
vi kort gennemgå indholdet af
modellen.
D EN
INTERAKTIVE
LÆSEMODEL
ILLUSTRERER
ALLE DE
OMRÅDER ,
DET ER
NØDVENDIGT AT
ARBEJDE MED ,
FOR AT OPNÅ
EN GOD
LÆSEFÆRDIGHED
V IDEN OM VERDEN
En grundbog om læsning,
mest for indskolingen - Vi
har den på biblioteket...
Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse
en tekst. Lidt abstrakt kan man
forestille sig vores viden som
struktureret i skemaer. Enhver
tekst kan ses som en invitation
til læseren om at aktivere et
skema. Ved læsning aktiveres
skemaer, som hjælper læseren
til at organisere det læste; og
efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det
læste. Hvis teksten indeholder
viden, vi allerede besidder i
forvejen, vil mange skemaer
blive aktiveret; det vil være
meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt
indholdet i en tekst er nyt for
os, og måske beskrevet i et
sprog, vi ikke er vant til, kan vi
komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i
disse tilfælde får vi et meget
lille udbytte af det læste.
Til viden om verden hører også
evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferen-
ser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han
spekulerede på, om han havde råd til
en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav
ingen lyd fra sig. Jonas satte sig
tungt ned på sin seng. Der står
ingen steder i denne tekst, at
Jonas ikke har råd til at købe en
bog, og at det gør ham trist til
mode. Det er læserens evne til
at gå bag om tekstens eksplicitte
udsagn, der er afgørende for
udbyttet af teksten.
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 3
V IDEN OM SPROG
Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af
en tekst.
Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en
sætning kan varieres, og det har
betydning for indholdet. Det er ikke
lige meget om ”drengen slår pigen”
eller om ”pigen slår drengen.” Det
er sværere at læse tekster med lange
sætninger end tekster med korte
sætninger. Det er sværere at læse
tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte
sætninger. Det er sværere at læse
tekster med passivkonstruktioner end
tekster uden disse. Alt dette betyder
ikke, at vi helt skal undgå tekster med
lange sætninger, med mange indskudte
sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere
skal være opmærksomme på disse
forhold og tage højde for det i vores
undervisning.
Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde
tråd gennem en tekst (kohærens) og
elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion)
Ved pragmatik forstås enkeltords
egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med
mange lange, svære og sjældne ord
er sværere at læse end tekster uden
disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en
anden sammenhæng – eller med en
anden betydning, end det normalt er
tilfældet. En søjle vil for de fleste af
os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en
matematiker er søjlen måske bare en
del af et diagram.
V IDEN OM TEKSTER
Elevens viden om tekster har også
betydning for den samlede læseforståelse.
Det er vigtigt for læseren at kunne
forudsige inden for hvilken ramme,
teksten skal forstås. De fleste læsere
har en forventning om, at hvis en
tekst begynder med ”Der var engang”
så vil resten af teksten holde sig
inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en
fornemmelse for, hvordan en tekst
er bygget op, den vækker forvent-
ninger til, hvad der skal ske i teksten –
og dermed en bedre forhåndsviden.
Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: ”At læse
bøger er at komme langt ud i den vide
verden og dybt ind i sig selv.” Informerende, faglitterære tekster har som oftest
til formål at informere, instruere,
klassificere, overbevise, berette eller
forklare.
Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens
evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil hensigtsmæssigt
at anvende – og dermed stor betydning for den samlede forståelse.
B OGSTAV - LYD OG ORDKENDSKAB
Bogstav-lyd kendskabet har direkte
med afkodningsfærdigheden at gøre.
Hvis læseren skal bruge for megen
energi på afkodningen, går det ud
over den centrale, meningsskabende
funktion.
Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af
læsningen. Ved ordbilleder forstås
den egenskab ved afkodningen, der
sætter læseren i stand til at genkende
hyppigt brugte ord alene ved ”ordets
udseende.”
Det er også helt selvfølgeligt, at en
læser med et stort ordforråd får et
markant større udbytte af en tekst, end
en læser med et lille ordforråd.
LUS er et rigtig godt redskab til at få sat ord og struktur på elevernes læseudvikling, primært i indskolingen
og på mellemtrinnet - den
har vi også på biblioteket...
S IDE 4
LÆSEPOLITIK
H UKOMMELSE OG METABEVIDSTHED
Læserens hukommelse for en
tekst deles almindeligvis i en
arbejdshukommelse og en langtidshukommelse.
Arbejdshukommelsen bruges til
at holde den røde tråd i en
tekst. En læser, der finder en
tekst uinteressant skal bruge
meget mere energi for at få
noget ud af teksten, end en
motiveret læser skal.
Langtidshukommelsen bruges
Læseforståelse - hvorfor og hvordan af Merete Brudholm ;
både om læsning af skøn– og
faglitteratur. For mellemtrinnet og udskolingen.
- Den har vi også på lærerbiblioteket...
Faglig læsning
af Elisabeth Arnbak er delt
op i en teoretisk del om
læsning og læring og en
praktisk del med masser af
ideer til den konkrete
undervisning i faglig læsning.
til at danne paralleller til andre
tekster af samme type, eller
med samme indholdsområde,
som læseren tidligere har stiftet
bekendtskab med.
Læserens metabevidsthed har
meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser
– og hvordan man ændrer stra-
tegi, hvis man ikke forstår det,
man læser.
En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større
udbytte af en tekst, end en
læser, der bare afkoder derudaf.
Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til
at tage højde for i vores læseundervisning.
L ÆSEFORSTÅELSE
Læseforståelse involverer både
sprog- og hukommelsesprocesser, som hos den aktive læser
arbejder sammen under læsningen. I selve læseprocessen uddrages og skabes mening i teksten, og der sorteres og vurderes i det læste. Læseren kombinerer det, man ved om emnet
fra tidligere med det, man
læser nu.
Den gode læser aktiverer ubevidst sin baggrundsviden, stiller
spørgsmål til teksten og anvender sin viden om teksttypen for
derved lettere at kunne forstå
den sproglige opbygning og
koblingerne i teksten.
Den svage læser derimod har få
læseforståelsesstrategier og
vælger ofte at læse videre i
teksten, selvom forståelsen
svigter. At læse bag om teksten
kræver dermed en vis forforståelse.
Læseren sammenholder, hvad
man allerede ved og forstår
med noget, man møder i teksten, og der er syv elementer,
der spiller sammen og udgør
den samlede læseforståelse.
Forforståelse:
Eleven skal bruge sin viden og
erfaringer om emnet for at
sikre forståelse af teksten og for
at kunne læse både på linjerne
og mellem linjerne.
Forforståelsen aktiveres f.eks.
ved at udvikle ordforråd, arbejde med mindmap eller fortællekort samt ved at skrive notater
eller finde nøgleords. Læs yderligere om før-læseaktiviteter i
kommende afsnit om procesorienteret læsning.
Ordforståelse:
Eleven skal have et alderssvarende ordforråd for at kunne
forstå de læste ord i forhold til
konteksten.
Afkodning:
Eleven skal kende forskellige
afkodningsstrategier, så nye og
ukendte ord kan læses, udtales
og forstås korrekt.
Sætningsopbygning:
Eleven skal have kendskab til
sprogets sætningsopbygning.
http://www.dansklf.dk/multimedia/Merete_Brudholm_-_Forst_r_du_hvad_du_l_ser.pdf
Viden om, hvordan sætninger
hænger sammen i en tekst, gør
det muligt at arbejde med forskellige teksttyper.
Hukommelsesknager:
Eleven skal bruge sin forforståelse for lettere at huske
det læste. Der skal desuden
læres strategier til at fastholde
det læste og f.eks. arbejdes
med nøgleord og notatteknik.
Genrekendskab:
Eleven skal vide hvilken tekst,
der læses. Om det er en skønlitterær tekst, en fagtekst eller
en argumenterende tekst er
afgørende for, hvordan holdninger og argumenter skal tolkes.
Metabevidsthed:
Eleven skal lære at være bevidst
om egne tankeprocesser under
læsningen. Eleven skal være
opmærksom på, hvornår han/
hun forstår, og hvad der skal
gøres, hvis teksten ikke forstås.
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 5
L ÆSNING I INDSKOLINGEN
Generelle betragtninger
Når man spørger børn, hvad
de skal lære, når de kommer
i skole, vil de fleste svare, at
de skal lære at læse. Et vigtigt mål for skolen er netop
at sørge for, at alle elever får
mulighed for en vellykket
læse/skriveudvikling.
I dag indgår læsning og skrivning i samtlige af skolens fag,
i stort set alle uddannelser,
på arbejdspladsen, i hjemmet
og i samfundslivet. Gode
læsekvalifikationer er altså et
krav fra det moderne samfund. Men læsning er ikke
mindst viden, oplevelser og
erfaringer. Dette gælder i
menneskets arbejds- og uddannelses liv, men også i
fritiden.
På Nibe Skole betragter vi
læsning og skrivning som
ligeværdige elementer i den
samlede læseudvikling. De
understøtter hinanden, og
begge dele skal udvikles løbende og igennem et helt
skoleliv. Derfor skelner vi
ikke imellem dem, og når vi
i nedenstående beskrivelse
skriver læsning, menes der
begge dele af læseudviklingen – altså både skrive- og
læseudviklingen.
Læsning er et sprog
Prøv at forestille dig bare én
dag ikke at kunne læse, ingen bustider, ingen skilte,
ingen tekst på arbejdet, ingen beskeder, ingen huskesedler, ingen tv-tekster osv.
Det ville være en meget
mærkelig dag!
Læsning er sprog og derfor
en livslang og dynamisk proces, der starter allerede før
skolestart. En proces hvor
menneskets aktivitet og nysgerrighed er vigtig, og en
proces hvor anerkendelse af
samme fra omverden er en
afgørende faktor.
Meget tidligt begynder børn
at lege med sproget. De laver lyde, efterligner tone og
rytme i de voksnes tale, de
aflæser fagter og ansigtsudtryk. Små børn nyder at lytte
til kendte børnerim og børneremser og at lege klappekage og erfare og opleve
gentagelser ved oplæsning.
Disse ting udvikler børns
sprog. Hver gang noget lykkes for barnet, udvikler det
sig. Barnets tidlige sproglige
udvikling er af afgørende
betydning for den senere
læseudvikling.
Forældreindflydelse
For at give barnet de bedste
muligheder for at lære at
læse og skrive, kan elevernes
forældre i samarbejde med
skolen hjælpe meget. Det er
rigtig godt, hvis barnet er
vant til at få læst op. Jo mere
højtlæsning et barn har været præsenteret for, jo større
lyst har det til selv at lære at
læse, og jo større forudsætninger for sprog har barnet,
og dermed en god bagage til
den videre læse/skrive udvikling.
Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige
redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig
mange ting i deres liv.
L ÆSEVANSKELIGHEDER
Nogle børn har større eller
mindre problemer med at
lære at læse. Nibe Skole har
gode erfaringer med at tilbyde en tidlig læseindsats i
løbet af 1. klassefor de børn,
vi mener, vil profitere af
dette.
Det drejer sig om børn, der
har haft vanskeligheder med
at tilegne sig individuelle
læsestrategier i klasseundervisningen.
Den overordnede strategi for
tidlig læsehjælp er en tidlig
opsporing af børn med særlige behov og en hurtig, fleksibel, intensiv og kvalificeret
indsats i forhold til disse
børn med inddragelse af forældrene i arbejdet.
Pjece som gives forældrene
ved indskrivningen til skolen.
Skovhusets pjece til forældrene som introduktion af
Læsefidusperioderne.
S IDE 6
LÆSEPOLITIK
L ÆSBARHEDSINDEX OG LÆSEHASTIGHED
LIX
betyder læsbarhedsindex og er en skala, der
måler en teksts læsbarhed. Jo større lixtallet
er, desto sværere regnes teksten for at være.
Vejledende lixtal
Læsekonsulenternes landsforening har lavet
en vejledende tabel ift.
Klassetrin:
1. klasse Lix 5-10
2. klasse Lix 10-15
3. klasse Lix 15-20
4. klasse Lix 20-25
5. klasse Lix 25-30
Lixtal kan være en god guide, når man skal
finde bøger med samme sværhedsgrad.
Problemer med LIX:

tager ikke højde for gentagelser af ord

tager ikke højde for den hjælp det er,
hvis sætningsstrukturen gentages

støtte i illustrationer inddrages ikke

mange tal og/eller forkortelser kan
gøre udregningen upræcis

tager ikke hensyn til læselighed som
skrifttyper m.v.
Nogle tekster er bevidst tilpasset et lavt lixtal ved at lave MEGET korte sætninger med
mange punktummer. (Det er ikke altid med
til at gøre teksten lettere)
6. klasse Lix 30-35
7. klasse Lix 35-40
8. klasse Lix 40-50
9. klasse Lix 50 +
Teksters læsbarhed:
Lix <24 Let tekst for alle læsere, f.eks.
børnelitteratur.
Lix 25-34 Let for øvede læsere, f.eks.
ugebladslitteratur og skønlitteratur for
voksne.
Lix 35-44 Middel, f.eks. dagblade og
tidsskrifter.
Lix 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger,
populærvidenskabelige værker,
akademiske udgivelser.
Lix>55 Meget svær, faglitteratur på
akademisk niveau, lovtekster.
Beregn selv lixtal
• Man kan beregne en teksts lixtal online på:
http://elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp
• I Word kan man automatisk få beregnet en
teksts lixtal: Vælg F7, vælg indstillinger,
markér ”Vis statistik for læsbarhed”
• Alternativt: kør en stavekontrol i dokumentet. Et vindue vil herefter angive
lixtallet.
Læsehastighed
er som udgangspunkt ikke så vigtig som læseforståelse, men læsehastigheden er ikke
ligegyldig. En elev, der afkoder hurtigt og
effektivt, vil have større overskud til at fokusere på indholdet af det læste.
Den aktive læser varierer automatisk læsehastigheden efter tekstens sværhedsgrad, og
derved vil hastigheden være svingende. Test
derfor hastigheden på en tekst, der ikke er
vanskelig at forstå.
Som vejledende udgangspunkt forventes læsehastighed på de enkelte årgange at
være følgende antal ord i min.:
· 2. klassetrin: 60 - 100 ord pr. min.
· 4. klassetrin: 120-150 ord
· 5. klassetrin: 150-170 ord
· 6. klassetrin: 170-200 ord
· 7. klassetrin: 200-225 ord
· 8. klassetrin: 225-250 ord
· 9. klassetrin: > 250 ord
Ideer til træning af læsehastighed kan bl.a.
ses i klassesættene
”Læs med”, ”Læs på” og “Læs til”.
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 7
K OMPENSERENDE IT
Kompencerende IT
På Nibe Skole har elever i læsevanskeligheder mulighed for at
anvende kompenserende ITprogrammer, således at de kan
deltage i undervisningen og
indhente viden på lige fod med
deres klassekammerater.
Igennem kompetencecenteret kan
der gives it-kurser til elever, og
forældre får mulighed for at få
introduktion på fyraftensmøder.
Programmer
Skolen har tegnet skoleaftale på
Mikroværkstedet med CD-Ord,
som er installeret på alle skolens
computere. Desuden kan alle
elever og forældre frit downloade
programmet derhjemme via
www.tjektasken.nu
Undervisning i kompenserende IT
Elever, som har behov for at anvende ovennævnte programmer,
får via kompetencecenteret et
CD-Ordkursus.
De bliver instrueret i at anvende
oplæsningsfunktionen til både
dansk og engelsk, brug af stavefunktionen samt forskellige mu-
ligheder for indstilling af programmet. Desuden laver kompetencecenteret jævnligt kurser for
hele klasser, så brugen af kompenserende IT kan medtænkes i
undervisningen.
CD-Ord for alle.
På Nibe Skole forsøges implementering af CD-Ord i alle klasser, således at alle elever kan drage fordel af værktøjerne. Det vil
betyde, at programmerne bliver
et kendt værktøj for alle elever,
og computeren bliver et redskab
til læring for alle – i forskelligt
omfang. Mens den gode læser
efterhånden vil foretrække at
læse teksten selv, vil andre elever
kunne fortsætte med at benytte
programmerne til at kompensere
for deres vanskeligheder og på
den måde få succesoplevelser
med skriftsproget på lige fod med
den gode læser.
Digitalt undervisningsmateriale
For at kunne udnytte oplæsningsprogrammet er det vigtigt, at
eleverne har adgang til digitale
tekster og bøger. Der er flere
muligheder for at finde scannede
materialer.
Materialebasen/Frederiksberg
På Skolekom findes en lukket konference (Materialebasen), som eleven
kan tilmeldes. Her findes rigtig meget scannet undervisningsmateriale.
Desuden er der mulighed for at blive indmeldt i
NOTA, hvor man gratis kan få adgang til lydbøger og e-bøger.
Betingelsen for indmeldelse
i såvel Materialebasen som NOTA
er, at man har dokumentation for
læsevanskeligheder.
Kompetencecenteret foretager indmeldelsen af elever til både Materialebasen og NOTA.
Alle lærere har mulighed for selv at
melde sig til Materialebasen for at få
adgang til listen over scannede materialer.
Kontakt KC for yderligere oplysninger.
Scanning af tekster
Lærerne kan endvidere selv scanne
tekster til oplæsning på skolens kopimaskine.
S IDE 8
LÆSEPOLITIK
L ÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN
F ASTE
TILTAG
I uge 11 og uge 43 afholdes motoriske screening + tegneiagttagelse +
sproglig vurdering og evaluering heraf med børnehaveklasselærer, ergoterapeut, motoriklærer og
kompetencecenterlærer.
F ORMÅL :
A T STYRKE
OG UDVIKLE
ELEVERNES
SPROGLIGE
FÆRDIGHEDER ,
AT GØRE
ELEVERNE
SPROGLIGT PARATE
TIL DEN
FREMTIDIGE
LÆSE – OG
SKRIVEINDLÆRING .
M ÅL -
Forældrene informeres på forældremøde om
deres betydning for læseindlæringen, og opfordres
til at læse/ billedlæse/
stimulere/ samtale med
deres barn.
Ved indmeldelsen udleveres pjecen:
”Lad sproget sprudle”
TRINMÅL EFTER
Have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd
At forstå , at en tekst er
opbygget af bogstaver og
ord
At ord er opbygget af bogstaver
Skelne vokaler og konsonanter
0.
KLASSE
At rime med ord
At anvende det mundtlige
sprog aktivt med begreber
og sætninger
At lytte aktivt til oplæsning og fortælling
At genfortælle et fiktivt
eller faktisk hændelsesforløb (med støtte)
At finde forlyden i lydrette ord
At kunne opdele i stavelser
AKTIVITETER
Sanglege
Sproglege
Højtlæsning
Dialogisk læsning
Har vi på lærerbiblioteket
I maj afholdes der klassekonference med børnehaveklasselærer, huslærer,
afdelingsleder, trivselslærer og kompetencecenterlærer, med opmærksomhed på de børn der har
haft vanskeligt ved at nå
trinmålene for de sproglige færdigheder
Værkstedsopgaver :

Lytteværksted

Skriveværksted

Forme bogstaver i modellervoks

Tegnehistorier

Rimeværksted
Forstå at skrift er en kommunikationsform
At forstå sammenhængen
mellem skriftens tegn og
talens lyd
Børnestavning
kunne skrive små ord og
sætninger
Kendskab til tastaturet på
computer og stifte bekendtskab med computerens mulighed for leg
med bogstaver og ord
Ugentlig udlån af bøger til
højtlæsning hjemme
Læsebøger tilgængelige
for de elever, der lærer sig
at læse i løbet af året
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 9
L ÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN
A NBEFALELSESVÆRDIGE
MATERIALER
Klasseværelset forsynes med mange
billedbøger
På vej til den første læsning
Stavetrappen
- og andet materiale
der inspirerer til at legeskrive og
læse.
Læsefidusen
Søren og Mette
Lydrette letlæsningsbøger
Magnetbogstaver
Papskilte
f.eks. Dingo og Alkalær
Brevpapir
Billedbøger til hygge og fri ”læsning”
Postkasse
Postkort
Huskesedler m.m
E VALUERING
Skole/hjemsamtaler
Elevplaner
Sprogvurdering - DLB
Tegneiagttagelse
T YPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU
Eleven har lyst til at læse.
Kan i et vist omfang pjatte
med ord og rim.
Eleven kender begreberne
bogstav, ord og sætning.
Eleven kan legeskrive” og
lidt senere børnestave.”
Eleven kan lytte aktivt til
oplæsning og fortælling.
Eleven kan genfortælle og
selv fortælle historier.
Eleven kan indgå i samtale
og dialog.
Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens
tegn og talens lyd.
Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3
alfabeter.
S IDE 10
LÆSEPOLITIK
L ÆSNING
F ASTE
I
1.
KLASSE
TILTAG
Skovhuset kører Læsefidusperioder 3 gange om
året á 6 uger. Eleverne er på niveaudelte læsehold.
De læsesvage elever tilbydes morgenlæsning med
skolepædagogen.
Enghuset arrangerer udskiftning af individuelle
læsebøger og afholder 1 læsekursus i foråret.
Fjordhuset arrangerer udskiftning af individuelle
læsebøger hver uge, og afholder læsekursus en
gang om året.
M ÅL
Forældrene informeres på et forældremøde om deres
betydning for læseindlæringen, og opfordres til at læse/
billedlæse/ stimulere/ samtale med deres barn.
Der laves læseaftaler med læsekort som bindeled mellem
skole og hjem.
I maj afholdes der klassekonference med børnehaveklasselærer, huslærer, afdelingsleder, trivselslærer og
kompetencecenterlærer.
FOR LÆSNING I DANSK , NYE FÆLLES MÅL
F ORMÅL :
At vise et sikkert
kendskab til bogstavernes form, lyd og
kombinationer
A T STYRKE
OG UDVIKLE ELEVERNES
SPROGLIGE
FÆRDIGHEDER .
A T GIVE
ELEVERNE
MULIGHED FOR AT
At kunne anvende
elementære læsestrategier
ERFARE ,
AT LÆSNING
OG SKRIVNING
KAN GIVE
OPLEVELSER OG VIDEN .
Læse enkle tekster
med forståelse
A T STIMULERE
ELEVERNES
At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste
At udvikle begyndende
læserutiner
Skrive små tekster som
eleven kan gengive for
andre ved hjælp af børnestavning
At være med til at udvælge bøger til selvstændig læsning
LÆSE OG SKRIVELYST .
A NBEFALINGER
TIL
AKTIVITETER
U NDERVISNINGSDIFFERENTIERING
Rim og remser
Repetition af sproglig opmærksomhed på lille hold
Læsekurser
Forskellig krav til skriftlige opgaver
Faglig læsning via emner
Genreforløb
Computere til elever med særlige behov
Kendskab til Word
Differentierede værksteder
Kendskab til computeren
via opgaver på Elevunivers
Morgenlæsning
Individuelle læsebøger
Niveaudelte hold
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 11
L ÆSNING I 1. KLASSE
A NBEFALELSESVÆRDIGE
Læs med Læsefidusen
Den første læsning 1
Dingobøger
til individuel læsning
Stavetrappen
MATERIALER
Selvkomponerede værkstedsmaterialer til lydtræning og skrivning
Biblioteksbøger
til fri læsning
Nyere billedbøger
T YPSIKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU
Eleven er ved at tilegne sig
læsefærdighed ved læsning
af tekster med få ord på
hver side, oftest med billeder, som teksten bygger
på.
EVALUERING
Elevplaner
Skole/hjemsamtaler
Klassekonference i maj.
IL-basis
OS-64
Læsemåleren
Den forståelsesbaserede
afkodning kræver stor
opmærksomhed og energi
i søgningen efter indholdet.
Eleven læser kendte ord i
tekster ved hjælp af ordbilleder.
Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye
ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv.
A RBEJDET
MED
LÆSNING
SKAL FRE MGÅ
AF
ÅRSPLANERNE
S IDE 12
LÆSEPOLITIK
L ÆSNING I 2. KLASSE
F ASTE
F ORMÅL :
A T ELEVEN
FORTSAT
HAR LYST TIL
AT LÆSE OG SKRIVE .
A T ELEVEN
KAN ANVENDE
LÆSNING OG SKRIVNING
I HVERDAGEN .
A T ELEVEN
FÅR OPLEVELSEN AF
AT LÆSNING
GIVER OPLEVELSER .
A T ELEVEN
BRUGER LÆSNING
TIL OPLYSNING
OG INFORMATION
TILTAG
Skovhuset kører Læsefidusperioder 3 gange om
året a 6 uger. Eleverne er
på niveaudelte læsehold.
De læsesvage elever tilbydes morgenlæsning med
skolepædagogen.
Enghuset afholder 2 læsekurser i forår og efterår.
Fjordhuset arrangerer
udskiftning af individuelle
læsebøger hver uge, samt
læsekursus forår og/eller
efterår
Forældrene informeres på forældremødet om
deres betydning for læseindlæringen, og bør opfordres til at læse/ billedlæse/ stimulere/ samtale
med deres barn. Der laves
læseaftaler med læsekort
som bindeled mellem skole og hjem.
I maj afholdes der klassekonference med børnehaveklasselærer, huslærer, afdelingsleder, trivselslærer og kompetencecenterlærer.
Kommende dansklærer er
tilknyttet undervisningen
2 timer om ugen i sidste
halvår.
A T BRUGE
SKIFT
SOM EGENTLIGT
KOMMUNIKATIONS -
M ÅL -
TRINMÅL FOR
2.
KLASSE
MIDDEL
At kunne anvende sikre og
automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord
At opnå at læse alderssvarende tekster med passende læsehastighed og præcision
At begynde at læse sig til
viden i faglige tekster
At få et begyndende kendskab til digitale tekster
At genfortælle indholdet
og udtrykke forståelse af
det læste
At skrive enkelte tekster om
egne oplevelser, skrive ud
fra fantasi, billeder, læste
tekster i enkle fiktive genrer.
At læse med begyndende
bevidsthed om udbyttet af
det læste
At få viden om sprogets inddeling i forskellige ordklasser.
AKTIVITETER
U NDERVISNINGSDIFFENTIERING
Rim og remser
Læsekurser
Faglig læsning i forbindelse med et emne eller i et
projekt
Genreforløb
Skrive i Word
Træne færdigheder via
computeren
f.eks. Elevunivers
Individuelle læsebøger
Niveaudelte hold
Forskellig krav til skriftlige opgaver
Computere til elever med
særlige behov
Differentierede værksteder
Morgenlæsning
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 13
L ÆSNING I 2. KLASSE
A NBEFALELSESVÆRDIGE
MATERIALER
Læs med Læsefidusen
Ignora
Den første læsning 2
Bogtyven
Dingobøger til individuel
læsning
Billedbøger
Selvkomponerede værkstedsmaterialer til lydtræning og skrivning
Stavetrappen
T YPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU
Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster.
Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen
opmærksomhed – læsningen går langsomt.
For de lidt bedre læsere på
dette klassetrin gælder, at
de selvstændigt kan læse
en ukendt tekst af et vist
omfang inden for egen
erfaringsverden.
Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og
læseren går i stå under
afkodning af ukendte ord
i den løbende læsning;
læsningen er endnu ikke
flydende.
A RBEJDET
MED
LÆSNING
I DE
FORSKELLIGE
FAG
SKAL FREMGÅ
AF
ÅRSPLANERNE
EVALUERING
Skole/hjemsamtaler
Elevplaner
OS-120
Mini - SL
Læsemåleren
National test i foråret
Klassekonference i maj
S IDE 14
LÆSEPOLITIK
L ÆSNING I 3. KLASSE
F ASTE
F ORMÅLET ER
AT STYRKE
ELEVENS LYST OG
INTERESSE
FOR AT LÆSE .
TILTAG
Forældrene informeres på forældremødet
om deres betydning for
læseindlæringen, og opfordres til at læse og samtale med deres barn om
det læste. Her udleveres
en skolens folder om læs-
ning, stavning og skrivning, og der laves læseaftaler evt. med læsekort
som bindeled mellem skole og hjem. Opfordringen
sættes også på
forældreintra.
I maj afholdes der klassekonference med lærer,
afdelingsleder, trivselslærer og kompetencecenterlærer.
P Å 3. KLASSETRIN
ÆNDRES LÆSNINGEN
FRA PRIMÆRT
AT VÆRE FOKUSERET
PÅ AFKODNINGEN
TIL I HØJERE GRAD
AT OMFATTE
FORSTÅELSESLÆSNING .
A T ELEVEN ANVENDER
LÆSNINGEN
GENNEM
OPSØGENDE OG
UDFORSKENDE
VIRKSOMHED
I ALLE FAG
OG PÅ TVÆRS
AF FAGENE .
M ÅL — TRINMÅL
Det talte sprog:
1. læse tekster op med
tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
Det skrevne sprog
– læse:
FOR
3.
KLASSETRIN
forskellige læseforståelsesstrategier
digitale tekster med god
forståelse
4. søge ordforklaring til
forståelse af ord og fagudtryk
9. læse sig til danskfaglig
viden
5. kende forskellige læseteknikker
6. tilpasse læsehastighed,
præcision og læsemåde til
formål, genre og sværhedsgrad
2. anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af
7. udtrykke forståelse af
kendte og nye ord i alders- det læste mundtligt og
svarende tekster
skriftligt
3. læse sprogligt udvik8. læse alderssvarende
lende tekster og bruge
skøn- og faglitteratur og
10. Læse med bevidsthed
om eget udbytte af det
læste
11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner
12. søge og vælge skønog faglitteratur på bibliotek og i digitale medier
13. læse lette og korte
norske og svenske tekster
T YPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU
Læseren læser nu flydende gier og udvider sin læsning
med god forståelse.
til også at omfatte bøger
Læseren har et fundament med at væsentligt større
af funktionelle læsestrate- omfang end tidligere.
Læseren foretrækker typisk stillelæsning.
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 15
L ÆSNING I 3. KLASSE
AKTIVITETER
D IFFERENTIERET
UNDERVISNING
Læsekursus á 3 uger
Individuelle læseaftaler
Fagligt læsekursus á 3 uger
Udarbejdelse af materialer i filform
Makkerlæsning
Genrekendskab
Fælles litteraturforløb
Brug af Cd-ord i skolen og
hjemme
Stavekurser
Udlevering af USB-stik til
transport af filer
Skrivekurser
Superbog.dk
Biblioteksbesøg
Tilmeldt Materialebasen
A RBEJDET
MED
LÆSNING
I DE
FORSKELLIGE
FAG
SKAL FRE MGÅ
AF
ÅRSPLANERNE
Indretning af læsehuler i
fællesområdet
F ORSLAG
TIL
M ATERIALER
Fælles læsebøger: Ny dansk i
tredje + Alle tiders dansk
Nordlys
Omme bag klædeskabet
Hver dag er fulde af historier
Ole Lund Kirkegaard: Gummi
Tarzan
H.C. Andersen - Eventyr
Arbejdsbøger til læsebøgerne
Ny skriftlig for 3.
Stav 3
EVALUERING
Skole/hjemsamtaler
Elevplaner
SL-60 + ST 3
Læsemåleren
http://www.undervis.dk/dan/faraolaesning/
Klassekonference i maj.
LÆSEPOLITIK
S IDE 16
L ÆSNING I 4. KLASSE
M ÅL
F ORMÅL :
AT
STYRKE
ELEVENS
LYST OG INTERESSE
FOR AT LÆSE .
D ER
ARBEJDES
FORTRINSVIS
VIDERE
MED
FORSTÅELSESLÆSNING .
AT
ELEVEN ANVENDER
LÆSNINGEN
GENNEM OPSØGEND E
OG UDFORSKENDE
VIRKSOMHED
I ALLE FAG
FOR LÆSNING I DANSK
-
NYE FÆLLES MÅL
Det talte sprog:
strategier
1. læse tekster op med
tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
4. søge ordforklaring til
forståelse af ord og fagudtryk
Det skrevne sprog
– læse:
6. tilpasse læsehastighed,
præcision og læsemåde til
formål, genre og sværhedsgrad
2. anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af
kendte og nye ord i alderssvarende tekster
3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge
forskellige læseforståelses-
5. kende forskellige læseteknikker
digitale tekster med god
forståelse
9. læse sig til danskfaglig
viden
10. Læse med bevidsthed
om eget udbytte af det
læste
11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner
7. udtrykke forståelse af
det læste mundtligt og
skriftligt
12. søge og vælge skønog faglitteratur på bibliotek og i digitale medier
8. læse alderssvarende
skøn- og faglitteratur og
13. læse lette og korte
norske og svenske tekster
OG PÅ TVÆRS
AF FAGENE .
D IFFERENTIERET
F ASTE
TILTAG
Forældrene informeres
på forældremødet om
deres betydning for
læseindlæringen, og
opfordres til at skabe
tid til læsning og samtale med deres barn om
det læste. Der laves
læseaftaler evt. med
læsekort som bindeled
mellem skole og hjem.
Opfordringen sættes
også på forældre-intra.
I maj afholdes der klassekonference med lærer, afdelingsleder,
trivselslærer og kompetencecenterlærer.
UNDERVISNING
Individuelle læseaftaler
Udarbejdelse af materialer i fil-form
Brug af Cd-ord i skolen og hjemme
Udlevering af USB-stik til transport af
filer
Superbog.dk
Læsekursus á 3 uger
Fagligt læsekursus á 3 uger
Genrekendskab
Fælles litteraturforløb
Stavekurser
Skrivekurser
Tilmeldt Materialebasen
F ORSLAG
A KTIVITETER
TIL
Fælles læsebøger:
Ny dansk i fjerde
Alle tiders dansk
PLOT 4
Læs til!
Tid til læseforståelse
Nordlys
Bent Haller:
Kaskelotternes sang
Biblioteksbesøg
M ATERIALER
Bodil Bredsdorff: Krageungen
Astrid Lindgren: Suser min lind, Alletiders Astrid
Arbejdsbøger til læsebøgerne
Skriftlig for 4
Stav 4
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 17
L ÆSNING I 4. KLASSE
G ENERELT
OM LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET
Når eleverne begynder på
mellemtrinnet forudsættes
det, at afkodningen for
langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en
progressiv læseudvikling
skal elevernes fokus nu
flyttes til de øvrige elementer af den interaktive
læsemodel – først og
fremmest skal eleverne
udvikle en aktiv læseindstilling.
For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at
læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt
ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt
kendskab til tekstbånd.
Læserens viden om verden, viden om tekster og
læserens aktive brug af sin
viden har også stor betydning for læseforståelsen.
Dertil kommer evnen til
at kunne danne inferenser,
dvs. at kunne læse mellem
linjerne og evnen til at
stoppe op i sin læsning i
mødet med noget svært
forståeligt.
EVALUERING
Skole/hjemsamtaler
Elevplaner
SL-40 + ST 4
Læsemåleren
National test i foråret
Klassekonference i
maj.
A RBEJDET
MED
LÆSNINGEN
I ALLE FAG
SKAL FRE MGÅ
AF
ÅRSPLANERNE
http://www.undervis.dk/dan/faraolaesning/
Findes på lærerbiblioteket:
S IDE 18
LÆSEPOLITIK
L ÆSNING I 5. KLASSE
M ÅL
F ORMÅL :
A T STYRKE
ELEVERNES
LYST TIL
OG INTERESSE
FOR AT LÆSE .
A T ELEVEN
ANVENDER
LÆSNING
GENNEM
OPSØGENDE ,
UDFORSKENDE
OG
KRITISK
VIRKSOMHED I
ALLE FAG
OG PÅ TVÆRS
AF FAGENE .
FOR LÆSNING I DANSK
-
FRA NYE FÆLLES MÅL
Det talte sprog:
strategier
og indlevelse
1. Læse tekster op med
tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt
bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
afpasset efter genre og
formål.
4. søge ordforklaring til
forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier
9. læse sig til danskfaglig
viden
Det skrevne sprog
– læse:
2. anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af
kendte og nye ord i forskellige teksttyper
3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge
forskellige læseforståelses-
5. kende forskellige læseteknikker
6. udvikle læsehastighed
og tilpasse læsemåde til
genre og sværhedsgrad
7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig
form
8. læse alderssvarende
skøn- og faglitteratur og
digitale tekster hurtigt og
sikkert med god forståelse
10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte
af det læste
11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur
12. søge og vælge skønog faglitteratur på bibliotek og internet til egen
læsning og opgaveløsning
13. læse lette og korte
norske og svenske tekster
A T ELEVEN
ANVENDER
LÆSNING
BÅDE I OG UDEN
FOR SKOLEN
A T ELEVEN
UDVIKLER EVNER
TIL AT
ANALYSERE
OG KRITISK
FORHOLDE SIG
TIL TEKSTER AF
FORSKELLIG ART .
EVALUERING
Skole/hjemsamtaler
Elevplaner
Læs 5 + ST 5
Klassekonference i maj
F ASTE
TILTAG
Forældrene informeres
på forældremødet om
deres betydning for læseindlæringen, og opfordres til at skabe tid til
læsning og samtale med
deres barn om det læste.
Der laves læseaftaler evt.
med læsekort som bindeled mellem skole og
hjem. Opfordringen sættes også på forældreintra.
I maj afholdes der klassekonference med lærer,
afdelingsleder, trivselslærer og kompetencecenterlærer.
D IFFERENTIERET
UNDERVISNING
Individuelle læseaftaler
Udarbejdelse af materialer i fil-form
Skriftlige opgaver laves som lyd på bånd, mobil eller
som lydfil
Brug af Cd-ord i skolen og hjemmet
Udlevering af USB-stik til transport af filer
Superbog.dk
Tilmeldt Materialebasen
Bøger på Cd, digitalt eller som mp3-filer
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 19
L ÆSNING I 5. KLASSE
A KTIVITETER
FARAO
Forudsige hvad teksten
handler om
Afklare ord og begreber
Resumere teksten
Argumentere for sit resumé
Opsamle - få overblik over hele
teksten
F ORSLAG
TIL
Individuelle læseaftaler
med 20 -30 min.
Læsning hjemme hver dag
Læsekursus f.eks.
Fra fællessamlingens,
Bogkassen.dk
og Superbog.dk
FARAO læsning
PUZZLE
Drama-læseteater
Skolekomedie
Biblioteksbesøg
M ATERIALER
Alle tiders dansk i femte
Ny dansk i femte
Leif Esper Andersen/ Cecil Bødker/ Jacob Weinreich/ Louis Jensen
EMU/Skoda/ann-berit.dk
Skolekom
Eventyr
Dansk direkte 5
Arbejdsbøger til læsebøgerne
Stav 5
http://www.undervis.dk/dan/faraolaesning/
Har vi på lærerbiblioteket
A RBEJDET
MED
LÆSNING
I ALLE FAG
SKAL FRE MGÅ
AF
ÅRSPLANERNE
S IDE 20
LÆSEPOLITIK
L ÆSNING I 6. KLASSE
M ÅL
F ORMÅL :
AT
ELEVEN
GENNEM
FORDYBELSE
I LITTERATUR
BEVARER
LÆSELYSTEN .
D ET
ER VIGTIGT ,
AT ELEVEN
FASTHOLDER OG
UDDYBER
GODE LÆSEVANER
OG
ANVENDER
LÆSNING
BÅDE I OG UDEN
FOR SKOLEN .
E LEVEN SKAL
KUNNE NÆRLÆSE
EN TEKST
MED HENBLIK PÅ
SENERE ANALYSE ,
F . EKS . L ÆSE SIG
IND I EN PERSON ,
EN BEGIVENHED
ELLER LIGNENDE
MED HENBLIK PÅ
AT KUNNE DRAGE
FØLGESLUTNINGER
HERAF .
EVALUERING
Skole/hjemsamtaler
Elevplaner
TL 1 + ST 6
Læsemåleren
National test i foråret
FOR LÆSNING I DANSK — FRA NYE FÆLLES MÅL
Det talte sprog:
1. Læse tekster op med
tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt
bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
afpasset efter genre og formål.
Det skrevne sprog læse:
2. anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af
kendte og nye ord i forskellige teksttyper
3. læse sprogligt udvik-
lende tekster og bruge
forskellige læseforståelsesstrategier
4. søge ordforklaring til
forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier
5. kende forskellige læseteknikker
6. udvikle læsehastighed
og tilpasse læsemåde til
genre og sværhedsgrad
7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig
form
8. læse alderssvarende
skøn- og faglitteratur og
digitale tekster hurtigt og
sikkert med god forståelse
og indlevelse
9. læse sig til danskfaglig
viden
10. læse med øget bevidsthed om eget udbytte
af det læste
11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur
12. søge og vælge skønog faglitteratur på bibliotek og internet til egen
læsning og opgaveløsning
A KTIVITETER
F ASTE
TILTAG
Forældrene informeres
på forældremødet om
deres betydning for læseindlæringen, og opfordres til at skabe tid til
læsning og samtale med
deres barn
om det læste. Der
laves læseaftaler evt.
med læsekort som bindeled mellem skole og
hjem. Opfordringen sættes også på forældreintra.
I maj afholdes der klassekonference med lærer,
afdelingsleder, trivselslærer og kompetencecenterlærer.
Individuelle læseaftaler med
20 -30 min.
Læsning hjemme hver dag
Læsekursus
f.eks. Fra fællessamlingens,
Bogkassen.dk og Superbog
FARAO læsning
PUZZLE
D IFFERENTIERET
UNDERVISNING
Individuelle læseaftaler
Udarbejdelse af materialer i fil-form
Skriftlige opgaver laves som lyd på bånd, mobil
eller som lydfil
Brug af Cd-ord i skolen og hjemme
Udlevering af USB-stik til transport af filer
Superbog.dk
Tilmeldt Materialebasen
Bøger på Cd, digitalt eller som mp3-filer
1.
UDGAVE
D ECEMBER 2011
S IDE 21
L ÆSNING I 6. KLASSE
F ORSLAG
TIL
M ATERIALER
Alle tiders dansk i sjette
Gys og gru
EMU/Skoda
Ny dansk i sjette.
Dansk direkte 6
Skolekom
Leif Esper Andersen/ Cecil
Bødtker/
Arbejdsbøger til læsebøgerne
Stav 6
Hjørdis Varmer/ Jacob
Weinreich/ Louis Jensen
http://www.undervis.dk/dan/faraolaesning/
A RBEJDET
MED
LÆSNING
I ALLE FAG
SKAL FRE MGÅ
AF
ÅRSPLANERNE