Læsepolitik… Frejlev Skole 2012 Læsepolitik ved Frejlev Skole 2010 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik? ........................................................................................................................................ 4 Pisa resultaterne i læsning Hvad er læsning? ............................................................................................................................................. 5 En udvidet læsemodel ..................................................................................................................................... 5 Viden om verden ............................................................................................................................................... 6 Viden om sprog Viden om tekster Grafem -‐ fonem kendskab Ordkendskab Hukommelse for tekst ....................................................................................................................................... 7 Metabevidsthed Den centrale meningsskabende funktion Multimodal læsning ......................................................................................................................................... 7 At skrive sig til læsning .................................................................................................................................... 8 Børnestavning ................................................................................................................................................... 8 Faglig læsning / læsning i alle fag .................................................................................................................... 9 Pædagogisk Læringscenter (PLC) ..................................................................................................................... 9 Fælles Mål / Hvad skal man kunne? ............................................................................................................. 10 Efter 2. klasse Efter 4. klasse Efter 6. klasse .................................................................................................................................................. 11 Efter 9. klasse LIX (Læsbarhedsindex) .................................................................................................................................... 12 Vejledende lixtal LET-‐Tal (læseegnethedstal) ............................................................................................................................ 13 Test og evaluering .......................................................................................................................................... 13 Nationale test ................................................................................................................................................. 13 De nationale test i dansk/ læsning -‐ tre profilområder ................................................................................. 13 Profilområdet Sprogforståelse ....................................................................................................................... 14 2 Profilområdet Afkodning ............................................................................................................................... 14 Profilområdet Tekstforståelse ....................................................................................................................... 15 Intern evaluering / test .................................................................................................................................. 15 Læseevaluering på begyndertrinnet ............................................................................................................. 15 DLB-‐kendskab (Dansk lyd-‐ og bogstavkendskab) ........................................................................................... 16 Ordlæseprøve 1-‐2 (Skriftsproglig udvikling) ................................................................................................... 16 ST (Pædagogisk analyse af stavning) .............................................................................................................. 16 Screening / nonordsstavning ......................................................................................................................... 17 SL (Sætningslæseprøver) ................................................................................................................................. 17 Evaluering ....................................................................................................................................................... 17 LUS (Læseudviklingsskema) ........................................................................................................................... 17 Fase 1: Den udforskende fase ........................................................................................................................ 18 Fase 2: Den ekspanderende fase Fase 3: Den litterære fase Vejledende målsætning ift. LUS / Ved slutningen af 0. / 1. / 2. / 3. / 4. / 6. / 9. klasse ................................. 19 Læsekontrakt .................................................................................................................................................. 20 Læsevanskeligheder ....................................................................................................................................... 20 Læseløft ......................................................................................................................................................... 21 Ordblindhed/dysleksi ..................................................................................................................................... 21 Hvor mange er ordblinde? ............................................................................................................................. 22 Hvad indebærer ordblindhed? ........................................................................................................................ 22 Kendetegn på ordblindhed ............................................................................................................................. 22 Kompenserende it .......................................................................................................................................... 23 Særlig indsats på 6. årgang it ......................................................................................................................... 23 Læsevejleder ................................................................................................................................................... 23 Om Læsepolitikken, Frejlev Skole 2012 ......................................................................................................... 24 3 Hvorfor Læsepolitik Gode læsekompetencer er i dag afgørende for såvel børn som voksnes evne til at navigere og deltage aktivt i et demokratisk videns-‐ og infor-‐
mationssamfund. Kompleksiteten og mængden af input en elev skal forholde sig til er øget markant de seneste årtier, hvilket stiller store krav til læ-‐
seundervisningen/læsetilegnelsen. Der har i de senere år været stor fokus på læsning i folkeskolen. PISA-‐programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD-‐
medlemslande. Formålet medprogrammet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informations-‐
samfund. PISA resultaterne er nationale gennem-‐
snitsresultater, og der kan derfor være stor for-‐
skel på læsekompetencer de enkelte skoler imel-‐
lem. På Frejlev Skole vægter vi læseundervisningen højt mhp. at ruste vore elever bedst muligt til livet i og udenfor skolen. Andelen af elever uden funktionel læsekompetence er i Danmark 16 % med en overvægt af drenge. Det er vigtigt at un-‐
derstrege at kun 2-‐5 % af befolkningen ifølge forskningsresultater har regulær ordblindhed/ dysleksi. Med den rette indsats vil procentdelen af funktionelle læsere derfor kunne højnes. PISA RESULTATERNE I LÆSNING På Frejlev Skole ønsker vi med en løbende og tidlig indsats at forebygge evt. læsevanskelighe-‐
der og stræbe efter en så høj andel af funktionel-‐
le læsere som muligt. Med denne læsepolitik ønsker vi at sætte fokus på relevante forhold desangående. Læsepolitikken henvender sig til såvel undervisere som forældre tilknyttet Frejlev Skole. Ønskes flere oplysninger er der sidst i do-‐
kumentet henvisninger til relevante links og ud-‐
dybende litteratur. Forældre, der har spørgsmål vedrørende læse-‐
standpunkt e.l. ift. eget barn, bedes i første om-‐
gang henvende sig hos dansklæreren/ klasselære-‐
ren. Denne kan evt. involvere skolens læsevejle-‐
4 der eller kompetencecenter, hvis der er behov for yderligere information. Hvad er læsning? tilegnes ved undervisning i skolen. Det kræver i høj grad vilje, motivation og tid af den lærende selv, samt et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Med andre ord kommer læsningen ikke af sig selv, men kræver en høj grad af egen indsats. Motivation er derfor et nøgleord i enhver læseproces. Den mest simple forklaring er, at læsning er den mening, der opstår ved afkodning og forståelse af en tekst. En formel kunne se således ud: Læsning = Afkodning x Forståelse (L = A x F). Mhp. god læsetilegnelse kan desuden knyttes en afgørende ekstra komponent: Motivation. Læs-‐
ning = Afkodning x Forståelse x Motivation (L = A x F x M). Læseforskere har fundet frem til, at det tager 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. Det er lang tid, og det er derfor vigtigt at under-‐
strege, at gode læsekompetencer ikke alene kan Læseforskningen har påvist, at man opnår læse-‐
færdigheder ved at kombinere færdighederne i sprogforståelse (at forstå sproglige meddelelser) og afkodning (at identificere skrevne ord). Det er en forudsætning for udvikling af gode færdighe-‐
der på begge områder, at eleven tidligt opnår visse basale kundskaber. En udvidet læsemodel L = A x F x M er en simpel formel. Læseforskeren Ehri sætter i sin læsemodel yderligere fokus på en række delkomponenter i læseprocessen. Hvis en tekst skal give mening (læseforståelse), kræver det således aktiv medvirken af læseren, der i pro-‐
cessen anvender sine forhåndskundskaber på områder som viden om verden, viden om sprog, viden om tekster, ordkendskab mm. Disse del-‐
komponenter har alle indflydelse på den gode læseudvikling. Kort sagt er det en fordel at have et stort begrebsapparat, en stor almen viden, genrekendskab osv., når man skal afkode en tekst mhp. meningsdannelse. Alle delkomponenter arbejder parallelt og samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt at styrke alle områder. Stærke og svage delkomponenter påvirker såle-‐
des det samlede læseniveau. Det er derfor en god investering jævnligt at tale om ord og vendinger, samfundsforhold, oplevelser og tekster i alminde-‐
lighed. Højtlæsning er som eksempel en god ind-‐
gangsvinkel til udvikling af ordforråd og genre-‐
kendskab. 5 Viden om verden: Viden om verden handler om den forforståelse, der er nødvendig for at kunne gå i dialog med en tekst. At kunne danne sig indre forestillingsbille-‐
der ud fra sin viden om verden er en del af læse-‐
forståelsen. Man kunne også anvende begrebet almen viden. Det er lettere at forstå en tekst, der tager udgangspunkt i en kendt verden / omver-‐
den / tid / kultur end en ukendt. Ældre tekster kan derfor være svære at forstå, ligesom tospro-‐
gede elever ofte får problemer på dette område. Det er ofte en god ide at aktivere elevens/barnets forforståelse inden en tekst læses. F.eks. ved at tale om billeder i teksten, forklare svære ord/begreber osv. Viden om sprog: Viden om sprog er et vigtigt område i læsetileg-‐
nelsen. Allerede i 0. årgang arbejdes flittigt med sproglig opmærksomhed, f.eks. bogstavernes Viden om tekster Det er vigtigt at have kendskab til genrer som eventyr, noveller, lyrik, fagtekster osv. Når en elev har kendskab til genrekonventioner skabes ”forventninger” til teksten. Dette aktiverer for-‐
forståelsen og gør det umiddelbart lettere at navn, form og lyd. Viden om sprog handler end-‐
videre om ordenes betydning, sætningsopbyg-‐
ning og sproganvendelse (semantik, syntaks og pragmatik). forstå en tekst. De fleste børn ved således, at indledningen: ”Der var engang…” er starten på et eventyr. Dog skal man være opmærksom på, at ”genrebrud” kan forekomme og virke ”forstyr-‐
rende”. Det er vigtigt i skoleforløbet at møde mange forskellige tekster. Gerne med suppleren-‐
de læsning hjemme (evt. højtlæsning). Grafem -‐ fonem kendskab ningsstrategi er et vigtigt fundament i enhver læseproces. Dette element omhandler evnen til at kunne af-‐
kode bogstaver, transformere dem til lyd, der samlet giver en udtale (et ord). En god afkod-‐
Ikke mindst i begynderundervisningen. Ordkendskab Det er vigtigt løbende at udvide sit ordforråd. Ordkendskab referer til den ”ordbog”, eleven opbygger i sin hukommelse. Jo større ordforråd, desto nemmere afkodning/forståelse. At udvide ordbogen i takt med den enkeltes parathed er en vedvarende proces, der ofte kræver differentieret undervisning. En erfaren læser skal således stimu-‐
leres med sværere tekster, mens en begynder, skal møde tekster, der er tilpasset ”zonen for nærmeste udvikling”. Dvs. være så tilpas udfor-‐
drende at eleven magter opgaven uden at miste motivation og mening. Det er således en god ide at en klasse ud over fælles læsebøger/tekster løbende arbejder med individuel læsning. 6 Hukommelse for tekst Når man læser en tekst er det vigtigt at kunne fastholde ”den røde tråd”. Teksthukommelse omhandler dette at kunne huske, hvad man alle-‐
rede har læst mhp. Videre tolkning og forståelse. For de fleste udvikles dette i takt med erfaring. Det hænder dog at elever der nok kan afkode (læse en tekst) ikke kan få den til at give mening. Dette kan skyldes at teksten er for svær eller at eleven f.eks. mangler ordkendskab, viden om verden mm. Metabevidsthed Mening opstår ikke af sig selv. Det kræver en aktiv meningssøgende læser. Det er ikke nok at afkode en tekst (teknisk læsning). Læseren skal være bevidst om, hvad læsning er, og hvad det kræver at kunne læse. Eleven skal være kritisk over for sin egen forståelse. Er den ikke tilfreds-‐
stillende, må eleven selv tage alternative læse-‐
strategier i brug, f.eks. gen-‐læsning eller stille spørgsmål til teksten. Det er vigtigt at besidde mange forskellige strate-‐
gier. Herunder også strategier til skærmlæsning.
Den centrale meningsskabende funktion Dette er summen af de forskellige delkomponen-‐
ter -‐ det samlede læseniveau. Hvis én eller flere delkomponenter er svage, påvirker det således elevens læseforståelse. Delkomponenterne ar-‐
bejder parallelt og samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt løbende at styrke alle områ-‐
der. De nationale test i læsning sammenholdt med div. interne læsetests kan give elever, foræl-‐
dre og lærere indblik i, hvor der er behov for en særlig indsats på klasseniveau eller individuelt. Multimodal læsning 7 Marianne Würtz, der er tilknyttet Nationalt Vi-‐
dencenter for læsning, har modificeret Ehris læ-‐
semodel, så den tilgodeser de multimodale tek-‐
ster (tekster med lyd, billede, film, hyperlinks osv.) via internet mm. MW påpeger at det kræver en særlig læsekompetence at navigere interak-‐
tivt, søge viden og information og kommunikere via de multimodale medier. Ikke mindst sætter det store krav til læserens kritiske tilgang til af-‐
senderens troværdighed., ligesom man skal være påpasselig med at stille brudstykker sammen til mening. Hertil kommer at dette at kunne anven-‐
de de multimodale medier kræver en vis viden om teknologi. Dette synes dog ikke generelt at være et problem for nuværende skoleårgange. At skrive sig til læsning Arne Trageton dokumenterer i sin bog ”At skrive sig til læsning” betydningen af at vende perspek-‐
tivet i læseundervisningen ”fra læsning til skriv-‐
ning” til ”fra skrivning til læsning” og understre-‐
ger endvidere at computeren giver eleverne i indskolingen den letteste adgang til at opleve sig selv som producenter af tekst. Frejlev Skole har licens til CD-‐Ord og en lang ræk-‐
ke andre undervisningsrelaterede programmer, der vha. elevernes Uni-‐login frit kan downloades til brug i hjemmet. Se hele programpakken på www.tjektasken.nu På Frejlev Skole arbejdes allerede fra 0./1. klasse jævnligt med skrivning. Dels vha. blyant/papir men ofte også vha. elektronisk tekstbehandling (Word) med mulighed for stavekontrol og hjæl-‐
peprogrammet CD-‐Ord, der løbende kommer med forslag til ord eller højtlæser det allerede skrevne. Dette er ikke ”snyd”, men en hjælp, der understøtter såvel skrive-‐ som læse-‐proces på individuelt niveau, hvorved produktet (teksten) ofte bliver mærkbart længere og mere nuanceret end uden. Word/CD-‐Ord styrker således delelementerne grafem/fonem-‐kendskab, ordkendskab og viden om sprog og dermed samlet set den centrale me-‐
ningsskabende funktion. Teksten bliver mere interessant og læsbar. Børnestavning Der er efterhånden i læsekredse enighed om, at dette at kunne kommunikere vha. skrift/tekst er en stor motivationsfaktor for den der skal lære at læse/skrive. Det er derfor vigtigt at lade eleven ”komme til orde”. Også selv om det ikke er kor-‐
rekt stavet i konventionel forstand. Man skal som voksen derfor tilpasse sin kritik efter barnets ni-‐
veau, og i høj grad rose og anerkende. Når en elev i 1. klasse f.eks. skriver: ”Da di kom ind der sto der et skelæt” (Da de kom ind stod der et skelet) vil det være dræbende at påpege alle fejl, da teksten jo giver god mening og helt korrekt er stavet som barnet hører orde-‐
ne. Børn der får lov at børnestave er ofte mere motiverede og får skrevet langt mere end ellers. 8 Herved opnår de ofte ganske hurtigt den erfaring, der gradvist gør dem i stand til selv at stave kor-‐
rekt. Var sætningen derimod skrevet af en elev på Faglig læsning / læsning i alle fag I den seneste revision af Fælles Mål for fagene er arbejdet med faglig læsning ændret, således at der ikke længere er tale om et danskfagligt arbej-‐
de alene. Hvert enkelt fag er nu er forpligtet på denne dimension af undervisningen i læsning. Elever, der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læs-‐
ning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læse-‐
rens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bear-‐
bejde og samle de forskellige typer af informatio-‐
ner. Den faglige læsning stiller derfor nye og anderle-‐
des krav til læseprocessen og dermed til læseun-‐
dervisningen. Der indføres efterhånden flere nye læseteknikker som punktlæsning, skanne-‐ og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. mellemtrin eller overbygning, ville der være an-‐
ledning til bekymring. En af vor tids vigtige læsefærdigheder er at finde ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og med et bestemt formål. At udvikle elevernes faglige læsning er et fælles-‐
anliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fag-‐
område i hele skoleforløbet. Man må især være opmærksom på, at den fag-‐
faglige læsning kræver en speciel indføring. F.eks. ved at nye begreber præsenteres inden læsnin-‐
gen, så det ikke er forståelse af disse, der bloke-‐
rer for elevens tilegnelse af fagligt stof. Pædagogisk Læringscenter (PLC) Frejlev Skoles bibliotek fungerer som et pædago-‐
gisk læringscenter (PLC) og er både et være-‐ og lærested for elever, lærere og pædagoger på skolen. PLC stiller undervisningsmidler / lærings-‐
midler til rådighed for undervisningen og vejleder i, hvordan man bruger dem. Læringsressourcerne er dels fysiske materialer -‐ eksempelvis bøger, brætspil, gulvspil, dels virtuelle -‐ eksempelvis elektroniske databaser og nettjenester. Lærings-‐
ressourcerne stilles til rådighed for lærernes un-‐
dervisning og den enkelte elevs alsidige, faglige udvikling og læring. PLC giver eleverne mulighed for at låne bøger med hjem til fritidslæsning, ligesom det tilbyder en række forskellige læseoplevelser, der stimule-‐
rer børns læsning og læselyst. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket og andre eksterne institutioner. På denne måde får eleverne tilgang til endnu flere læringsressourcer. På Frejlev Skole er PLC base for hhv. skolens bibliotekarer, it-‐vejledere, læsevejleder og naturfagsvejleder.
9 Fælles Mål / Hvad skal man kunne? §
Undervisningsministeriet (UVM) har opstillet følgende Fælles Mål for læsning: §
§
Efter 2. klasse: §
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at §
§
§
§
§
§
§
genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-‐fiktive børnebø-‐
ger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste udvikle begyndende læserutiner finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger. anvende sikre og automatiserede af-‐
kodningsstrategier til læsning af al-‐
mindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision Efter 4. klasse: §
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at §
anvende sikre og automatiserede af-‐
kodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstra-‐
tegier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og svær-‐
hedsgrad læse sig til danskfaglig viden læse med bevidsthed om eget udbyt-‐
te af det læste §
§
§
§
§
§
§
§
§
§
udvikle og vedligeholde hensigts-‐
mæssige læserutiner søge og vælge skøn-‐ og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster. udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn-‐ og faglit-‐
teratur og digitale tekster med god forståelse 10 Efter 6. klasse: §
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at §
beherske sikre og automatiserede af-‐
kodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige tekst-‐
typer læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstra-‐
tegier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læ-‐
semåde til genre og sværhedsgrad §
§
§
§
§
§
§
§
§
§
fastholde hovedindholdet af det læ-‐
ste i skriftlig form læse alderssvarende skøn-‐ og faglit-‐
teratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indle-‐
velse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigts-‐
mæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn-‐ og faglitteratur på biblio-‐
tek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster. Efter 9. klasse: §
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at §
§
§
§
§
§
§
§
§
beherske sikre og automatiserede af-‐
kodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læsetek-‐
nikker anvende varierede læsemåder af-‐
hængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn-‐ og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet §
§
læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læseruti-‐
ner med henblik på en langsigtet læ-‐
sekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn-‐ og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. 11 LIX (Læsbarhedsindex) LIX er en skala der giver et mål for en teksts læs-‐
barhed. Det opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af ord med mere end seks bogstaver. Jo større lixtallet er, desto sværere regnes teksten for at være. En formel vil se således ud: hensyn til hvordan teksten er bygget op (sæt-‐
ningskonstruktioner, ræsonnementer), andel af fremmedord og læserens baggrundsviden. I de fleste børnebøger er lixtallet dog reelt. Man kan beregne en teksts lixtal online her: Parametre: http://elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp O = antal ord i teksten P = antal punktummer i teksten L = antal lange ord (over 6 bogstaver lange) I Word kan man automatisk få bereg-‐
net en teksts Lixtal: Vælg F7 Vælg indstillinger Markér ”Vis statistik for læsbarhed” Formlen kan forstås som antal ord per punktum-‐
længde lagt sammen med procentdelen af de lange ord i teksten. Alternativt: kør en stavekontrol i do-‐
kumentet. Et vindue vil herefter angi-‐
ve lixtallet. NB: Et lavt lixtal giver ingen 100 % garanti for at teksten er letlæselig. Udregningen tager bl.a. ikke Vejledende lixtal Vejledende LIX skala >55 Meget svær, faglitteratur på aka-‐
demisk niveau, lovtekster. 45-‐54 Svær, f.eks. saglige bøger, po-‐
pulærvidenskabelige værker, akade-‐
miske udgivelser. 35-‐44 Middel, f.eks. dagblade og tids-‐
skrifter. 25-‐34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne. <24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur. Læsekonsulenternes landsforening har lavet en vejledende tabel ift. klassetrin. Klassetrin Anbefalet lixtal 1. klasse Lix 5-‐10 2. klasse Lix 10-‐15 3. klasse Lix 15-‐20 4. klasse Lix 20-‐25 5. klasse Lix 25-‐30 6. klasse Lix 30-‐35 7. klasse Lix 35-‐40 8. klasse Lix 40-‐50 9. klasse Lix 50 + 12 LET-‐Tal (læseegnethedstal) Let-‐tal kan fungere som et alternativ eller sup-‐
plement til lixtallet, der især i begyndertekster kan være unøjagtige. Der tages ikke højde for gentagelser, billeder osv., der kan have betydning for en teksts læsbarhed. Let-‐tal er bedst anvendelig til de letteste letlæs-‐
ningsbøger. Det laveste lettal for en bog er 5 og det højeste er 20. Til forskel fra lix tager let-‐tallet højde for ords gentagelser. Et hyppigt langt ord som f.eks. Læsefidusen, vil i lix resultere i et højt tal, selv om de fleste børn hurtigt genkender or-‐
det Læsefidusen. Fra ca. 2.-‐3. klasse vil lix være det bedst egnede redskab. Test og evaluering Der er mange måder at evaluere et barns læse-‐
standpunkt på. Undervisningsministeriet har på siden http://evaluering.uvm.dk/templates/velkomst_la
yout.jsf lavet en oversigt over forskellige evalueringsfor-‐
mer ift. Undervisning/læring. Herunder følger en kort gennemgang af udvalgte former. Nationale test Hver elev i folkeskolen skal gennemføre fire it-‐
baserede test i læsning i løbet af skoleforløbet. Disse obligatoriske test ligger i foråret i 2., 4., 6. og 8. klasse. Det er muligt at prøve en kort demotest via føl-‐
gende link: http://demo.evaluering.uvm.dk/ Læseundervisning skal give eleverne kundskaber (viden om sprog og kultur, tegn og regler) og fær-‐
digheder i at bruge denne viden, så eleverne gennem undervisningen bliver gode læsere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at testene kun måler elevernes præstation i læsning. En lang række centrale kundskaber og færdighe-‐
der i danskundervisningen (fx stavning, gramma-‐
tik, tegnsætning, kulturforståelse, litteraturkend-‐
skab, evnen til at formulere sig) testes ikke. De nationale test i dansk/ læsning -‐ tre profilom-‐
råder Testen er på lige fod med de øvrige værktøjer til evaluering et redskab, der skal sikre, at først og fremmest læreren (men også elev, forældre og skole), får et retvisende billede af den enkelte elevs og klassens faglige niveau inden for de om-‐
råder, testen omhandler. 13 Et af hovedformålene med testene er at bidrage til, at læreren ud fra testens resultater kan reflek-‐
tere over undervisningen i forhold til, hvad klas-‐
sen og de enkelte elever er henholdsvis gode og dårlige til, og om der er områder, der i undervis-‐
ningen af hele klassen og de enkelte elever skal fokuseres yderligere på ved undervisningens vi-‐
dere tilrettelæggelse. Testene i læsning er inddelt i tre profilområder, som lægger sig tæt op ad den opdeling, som læ-‐
seforskningen har påvist, er vigtig for en grund-‐
Profilområdet Sprogforståelse Sprogforståelse omfatter evnen til at gendanne et forestillingsindhold ud fra en tekst, dvs. til at opfatte en rimelig mening med en sproglig med-‐
delelse, uanset om den er skrevet ned eller er opfattet ved at lytte. En helt central komponent i sprogforståelse er ordkendskab/ordforråd, men også kendskab til sætningsopbygning, sproglige billeder, genrer, underforståede meninger mv. indgår, da det er komponenter, der er med til at danne et forestil-‐
lingsindhold. læggende forståelse af læseudviklingen. Inddelin-‐
gen i profilområder skal gøre det muligt at af-‐
dække og vise noget om årsagerne til den enkelte elevs og klassens læsefaglige niveau. De tre profilområder er benævnt: §
§
§
Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse I de nationale test afprøves profilområdet sprog-‐
forståelse med multiple choice-‐opgaver i ordfor-‐
råd (fx, hvad betyder "motivation"?) og i faste vendinger (fx, hvad vil det sig "at have en ræv bag øret"?), samt i at klikke på 2 af 5 billeder, der har ord, der lyder ens (fx krone, der både kan være en kongekrone og mønten enkrone). Man kan være dygtig til sprogforståelse uden at kunne læse skrevne ord. Profilområdet Afkodning Afkodning omfatter færdigheder i at identificere skrevne ord og bogstaver. Afkodning er – modsat sprogforståelsen noget specifikt for læsning. Hvis man ikke kan afkode (som ordblinde har problemer med), kan man heller ikke læse, selv om man måske udmærket kan forstå indholdet i teksten, hvis den læses op. I læseudviklingen i de første skoleår er afkodnin-‐
gen oftest den store udfordring for eleverne. Der sker erfaringsmæssigt en betydelig udvikling i de fleste elevers evne til præcis og fejlfri afkodning fra skolestart til mellemtrinnet, hvorefter det især er hastigheden i afkodningen, der udvikles. 14 Efterhånden når eleverne til et niveau, hvor af-‐
kodningen sker automatisk. Læseforskningen taler om automatisering af afkodningsfærdighe-‐
den, når eleven ikke længere behøver at bruge bevidst opmærksomhed på afkodningen, men kan koncentrere sig helt om sprogforståelsen i læsning. I de nationale test afprøves profilområdet afkod-‐
ning med multiple choice-‐opgaver, hvor alminde-‐
lig kendte ord og billeder skal parres (fx vises ordet blyant sammen med fire tegninger, hvoraf det ene viser en tegning af en blyant) og med ordkædeopgaver, hvor tre ord er skrevet sam-‐
men til et, som eleven skal skille ved at sætte lodrette streger ved klik med musen (fx ISBILKO IS¦BIL¦KO). Tiden, som eleven bruger på at besvare opgaven, registreres, og læreren vil efterfølgende kunne få oplyst, hvor megen tid eleven har brugt på opga-‐
ven, og sammenligne med hvad der er normalt for eleverne på klassetrinnet. Profilområdet Tekstforståelse Den samlede læsefærdighed -‐ tekstforståelsen -‐ betegner færdigheden i at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster. Læsning sker som nævnt gennem en sammenkobling af færdighe-‐
der i afkodning og i sprogforståelse (+ motivati-‐
on). Tekstforståelse dækker således over mange ting, bl.a. at opfatte tekstens mening, evnen til at re-‐
flektere over teksten, evnen til at læse mellem linjerne, inferens (logiske følgeslutninger) og gen-‐
rekendskab. uddrag af historie eller en brochure. Cloze-‐
opgaverne består af en tekst, hvor det et ord i en sætning skal vælges, fx "Hun blev glad når (sky-‐
en/himlen/solen/regnen) skinnede". Opgaverne, der er beregnet til elever i indskolin-‐
gen, er baseret på korte tekster og opgaver med billedvalg. Opgaver udformet til mellem-‐ og slut-‐
trinnet anvender især længere og lidt mere kom-‐
plicerede tekster, der stiller større krav til de sproglige og forståelsesmæssige kompetencer. Opgaverne til profilområdet "Tekstforståelse" er enten multiple choice-‐opgaver eller cloze-‐
opgaver. Multiple choice-‐opgaverne besvares ved afkrydsning af det/de rigtige svar på et eller flere spørgsmål til indholdet af en tekst, fx en artikel, Intern evaluering / test Læseevaluering på begyndertrinnet Frejlev Skole har tradition for løbende interne evalueringer i læsning. Disse vil fortsat benyttes sideløbende med de nationale test. ”Læseevaluering på begyndertrinnet” samler viden om læsning i et pædagogisk redskab, der følger klassen og den enkelte elev gennem den første læse-‐ og staveudvikling fra skolestart til slutningen af begyndertrinnet. Materialet foku-‐
serer bl.a. på ordkendskab, bogstavkendskab og forlyd.
Følgende standardiserede test benyttes: 15 DLB-‐kendskab (Dansk lyd-‐ og bogstavkendskab) Klassetrin Test DLB-‐ kendskab, som står for dansk lyd og bogstav kendskab, går ind og undersøger kendskabet til bogstaverne. Børn med vanskeligheder på dette felt får selvsagt ofte vanskeligheder med læse-‐
indlæringen. De kan f.eks. have svært ved at sammenkæde lyd og bogstav til ord, at få læsnin-‐
gen automatiseret, at forstå det læste, at læse højt, at udtrykke sig skriftligt og stave korrekt. Ordlæseprøve 1 SL60 (Ordlæseprøve 2) ST3 Ordlæseprøve 1-‐2 / Skriftsproglig udvikling Ordlæseprøve 1-‐2 fokuserer på elevens afkod-‐
ning. Skriftsproglig Udvikling er et normeret prøvesy-‐
stem. Det vil sige, at alle prøveresultater vil kun-‐
ne sammenlignes med en landsdækkende norm for elever på de klassetrin, prøverne kan tages på. Der indsamles normer både forår og efterår, så prøverne kan anvendes, når det bedst passer ind i skolens årsprogram. 1. klasse 3. klasse Screening: Nonordsstavning aug./maj Prøveresultaterne opgøres i rigtighedsprocent og hastighed, så de kan vise den gradvise udvikling fra usikker til sikker og fra sikker til automatiseret ordlæsning. Læseevaluering DLB-‐kendskab 2. klasse Ordlæseprøve 2 ST2 DLB-‐kendskab er udviklet i dansk Videnscenter for Ordblindhed. Det er et iagttagelsesmateriale i form af en gruppeprøve, som børnehaveklassele-‐
deren står for. Gruppeprøven tages i foråret, så børnehaveklasselederen får yderligere indsigt i det enkelte barns lyd-‐ og bogstavkendskab og skriftsproglige udvikling og kan overlevere dette til den kommende dansklærer. Ord og sætninger samt teksternes begrebsverden er almindeligt kendte for 6-‐12-‐årige børn, men der forekommer også mindre kendte ord og be-‐
greber for at sikre prøvernes ’følsomhed’, dvs. mulighed for også at skelne de allerdygtigste og svageste læsere i klassen. Prøveresultaterne kan derfor bruges til differentieret og præcis plan-‐
lægning af læse-‐ og staveundervisningen. 0. klasse 4. klasse SL40 ST4 5. klasse ST5 6. klasse ST6 7. klasse ST7 ST (Pædagogisk analyse af stavning) ST-‐prøverne er et effektivt diagnostisk materiale til beskrivelse af såvel klassens som den enkelte elevs stærke og svage sider, når det gælder stav-‐ ning. Hermed bibringes læreren et overblik over, hvilke undervisningsområder der eventuelt kræ-‐
ver særlig indsats. ST-‐prøverne indeholder opgaver i de forskellige stavediscipliner – diktat, orddeling, store bogsta-‐
ver, sammensatte ord osv. Prøverne findes i en afpasset udgave til hvert klassetrin mellem 2. og 9. klasse. De er konstrueret med henblik på at analysere de typer fejl, eleverne begår. Der skel-‐
nes mellem forskellige fejltyper, som svarer til 16 undervisningsområder, læreren er bekendt med. Prøven tager for hver fejltype stilling til, om klas-‐
sens/elevens standpunkt ved denne fejltype er alderssvarende, eller i hvilken grad standpunktet er bedre eller dårligere i forhold til andre klasser. Screening / nonordsstavning I 3. klasse anvendes en nonordsstaveprøve fra DVO (Dansk Videnscenter for ordblindhed), der har til formål at synliggøre evt. tegn på dyslek-‐
si/ordblindhed. Er der tegn på dysleksi foretages yderligere 3 test: fonologisk subtraktion, højtlæs-‐
ning af rigtige ord, samt højtlæsning af nonord. SL (Sætningslæseprøver) SL-‐prøverne er udviklet til at vurdere børns sæt-‐
ningslæseevner og læseudvikling med henblik på planlægning af undervisningen, herunder også undervisningsdifferentiering, og henvisning til specialundervisning. Prøverne er beregnet til børn fra 3. til 4. klasse, men kan også anvendes i specialundervisningssammenhænge med ældre elever. SL-‐prøverne består af en let prøve, SL60, og en lidt sværere prøve, SL40. SL60 indeholder 60 op-‐
gaver, og SL40 indeholder 40 opgaver. Alle opga-‐
ver består af en tekst på en eller to udsagn og fem svarmuligheder i form af billeder. Det billede, der mest præcist afspejler indholdet i teksten, skal afkrydses af eleverne. I prøverne vurderes både læsehastighed og rigtighedsprocent / læse-‐
forståelse. Evaluering Prøverne evalueres ved klassekonferencen, som afholdes i april/maj. Skolens læsevejleder foreta-‐
ger forinden en samlet vurdering af resultaterne, og tager kontakt til skolens Kompetencecenter, hvis det skønnes, at der er behov for yderligere individuelle test/screening af elevernes læse-‐
kompetencer. Kompetencecenteret udarbejder alt efter resultatet herefter handleplaner for ele-‐
ver med særlige behov. Skolens Kompetencecenter er endvidere behjæl-‐
pelig med læsetest i 1. kl. før jul med henblik på udvælgelse af elever til ”læseløftundervisning” efter jul. LUS (Læseudviklingsskema) LUS kan bruges til at beskrive og bedømme børns læseudvikling, og hvilke læsefærdigheder de har. LUS kan sammenholdt med andre evaluerings-‐
former give et billede af en elevs læseudvikling ift. forventningerne på det pågældende klasse-‐
trin. På Frejlev Skole anvendes LUS udelukkende som supplement til de øvrige evalueringsredskaber. Oftest under vejledning af læsevejlederen, da det samlede personale ikke forventes at have grund-‐
læggende kendskab til metoden. 17 LUS består af tre faser med 20 udviklingstrin og dækker skoleforløbet fra 0. til 9. kl. Det er op til den enkelte dansklærer, om denne vil bruge LUS som evalueringsredskab. Fase 1: Den udforskende fase Fase 1: Den udforskende fase 2. Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, hvordan man skifter linje. 1. Læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn. Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side. Ofte med billeder, som teksten bygger på. Den forstå-‐
elsesbaserede afkodning kræver stor energi og opmærksomhed i søgningen efter indholdet. Fra og med punkt 11 har læseren tilegnet sig funktio-‐
nelle læsestrategier og konsoliderer nu sin læse-‐
færdighed ved læsning af længere tekster med færre billeder. Fokus på afkodningen mindskes gradvist. 3. Har opdaget og viser, at det skrevne ”kan m an sige”. 4. Læser kendte ord i teksten ved hjælp af ordbil-‐
leder. – Helordslæsning. 5. ”Lister nye ord ud” ved hjælp af ord, der ken-‐
des i forvejen. 6. Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten – korrigerer undertiden sig selv. 7. Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt under afkodningen af teksten – selvkorrektion er sædvanlig. Fase 2: Den ekspanderende fase Læseren har nu et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til bøger med et større omfang, hvor det udelukkende er teksten, der bærer indholdet. 8. Kan erstatte en tale – lytte situation med en skrive – læse situation. 9. Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord. Efter opnået kvalitet i den løbende læsning, op-‐
træder i denne fase 3 nye læsemåder: søgelæs-‐
ning i pkt. 14, at udføre og vise forståelse gennem handling, instruktionslæsning i pkt. 16, at få overblik og gå i dybden og overblikslæsning i pkt. 19. Fase 3: Den litterære fase Man er litterært læsende, når man kan læse tek-‐
ster med et abstrakt og hypotetisk indhold. Det indebærer, at læseren forstår ord og udtryk, som ikke svarer til en bogstavelig formulering i teksten og forstår hypotetiske ræsonnementer, dvs. at man kan uddrage slutninger om forhold, der lig-‐
ger uden for ens egen konkrete erfaringsverden. Den litterært læsende formår selvstændigt at sætte sig ind i sagprosa og litterære tekster i for-‐
skellige genrer og forstår brugen af metaforer og andre sproglige virkemidler. 10. Anvender og skifter m ellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. 11. Støtter sig fortsat til indholdet for at forstå teksten under anvendelsen af funktionelle læse-‐
strategier, læsningen går langsomt, afkodningen kræver megen opmærksomhed. 12. Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsning er endnu ikke flydende, afkodningen kræver fort-‐
sat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende tekst. 18 Vejledende målsætning ift. LUS Fase 2: Den ekspanderende fase §
§
§
§
§
§
Ved slutningen af 0. kl.: Eleven er nået til LUS pkt. 6. – bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten. Ele-‐
ven korrigerer ofte sig selv. Ved slutningen af 1. kl.: Eleven er nået til LUS pkt. 10. – anvender og skifter mellem formålsbestemte stra-‐
tegier i en efterhånden funktionel læs-‐
ning af enkle tekster – kan læse en let tekst med gode billeder. 13. Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem. 14. Søgelæsning: Finder hurtigt ønskede oplysnin-‐
ger både i kendt og ukendt tekst. 15. Læser flydende med god forståelse – fore-‐
trækker stillelæsning. 16. Instruktionslæsning: Læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopga-‐
ve i flere led og viser forståelse gennem handling. 17. Tv-‐tekster: Forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af undertek-‐
ster. Ved slutningen af 2. kl.: Eleven er nået til Lus pkt. 12 – læser selv-‐
stændigt en ukendt tekst af et vist om-‐
fang inden for egen erfaringsverden, læs-‐
ningen er endnu ikke flydende, afkodnin-‐
gen kræver fortsat opmærksomhed, læs-‐
ningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende tekst. 18. Bogsluger: Læser m eget, læser af lyst. 18 a. Læser m ed udbytte såvel skønlitterære bog-‐
serier i et større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheder til forskellige for-‐
mål. 18 b. Har let ved at læse, læser fortrinsvis ung-‐
domsbøger med personskildringer, m iljøbeskrivel-‐
ser og indre monologer. Ved slutningen af 3. kl.: Eleven er nået til LUS pkt. 15 – læser fly-‐
dende med god forståelse – foretrækker stillelæsning. 18 c. Udvider sin læsning til forskellige genrer med større kompleksitet inden for voksenlitteraturen, magter at læse flere bøger parallelt. Ved slutningen af 4. kl.: Eleven er nået til LUS pkt. 16 – instrukti-‐
onslæsning, læser en instruktion, ar-‐
bejdsbeskrivelse, opskrift eller matema-‐
tikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. 19. Dybde-‐ og overblikslæsning: Kan i en allerede læst tekst hurtigt få fat på nøglerne til tekstens indhold og struktur. §
Ved slutningen af 6. kl.: Eleven er nået til LUS pkt. 18 a – ”bogslu-‐
gerfasen”. Læser med udbytte såvel skøn-‐
litterære bogserier i et større omfang som faglige tekster og kan anvende læse-‐
færdigheden til forskellige formål. Ved slutningen af 9. kl.: Eleven er nået til LUS pkt. 19 -‐ dybde og overblikslæsning. Kan i en allerede læst tekst, hurtigt få fat på nøglerne til tek-‐
stens indhold og struktur. 19 Klasse LUS LIX 1. kl. Pkt. 10 5-‐10 2. kl. Pkt. 12 10-‐15 3. kl. Pkt. 15 15-‐20 4. kl. Pkt. 16 20-‐25 5. kl. Pkt. 17 25-‐30 6. kl. Pkt. 18 a 30-‐35 9. kl. Pkt. 19 50-‐60 Fase 3: Den litterære fase 20. Litterær læsning, litterat: Har udviklet en funk-‐
tionel og selvstændig læsning, forstår, anvender og reflekterer over skrevne tekster, udvikler sin viden og sit potentiale via en hypotetisk og ubunden tænkning. < Oversigten til venstre giver et vejledende bille-‐
de af de relevante LUS punkter sat ift. LIX og klas-‐
setrin. Læsekontrakt En del børn holder op med at læse skønlitterære bøger efter 6. kl. De har ikke været igennem ”bogslugerfasen” og er ikke nået til pkt. 18. De vil dermed ikke udvikle deres læseniveau og får svært ved at klare de krav, der stilles til læsning i overbygningen. De udvikler heller ikke deres læ-‐
sehastighed, hvilket får betydning for deres lek-‐
tielæsning. Her kan det være en god ide at lave aftaler om læsning 20-‐30 min. om dagen. Dansklæreren kan evt. oprette en ”læsekontrakt” i elevintra. Læsevanskeligheder Viser det sig, på baggrund af ovenstående test, den daglige observation mm., at en elev ikke læ-‐
ser alderssvarende, kan der være flere grunde. En forudsætning for en god læseudvikling er som tidligere nævnt elevens egen motivation, ligesom en stabil opbakning i hjemmet er vigtigt. Mang-‐
lende modenhed/skoleparathed kan også være en indvirkende faktor. På Frejlev Skole vægter vi den interne indsats ift. elever med læsevanskeligheder højt. Kompeten-‐
cecenteret / læsevejlederen / dansklæreren kan således allerede i 1. klasse vurdere om en elev har brug for et ”læseløft”. 20 Læseløft Læseløftet har hentet inspiration i den New Zea-‐
landske model Reading Recovery af Marie M Clay. Programmet har været grundigt afprøvet i flere lande bl.a. Australien, Canada og USA med gode resultater. Langtidsstudier viser, at børn der har svært ved at lære at læse i det første skoleår, er i højrisiko for at blive svage læsere i 4 klasse. Det er derfor vigtigt med en tidlig indsats, hvor der er tid til, at den enkelte elev får en intensiv under-‐
visning. Læseløftet kan tilbydes de elever der i midten af første klasse ikke er kommet godt i gang med den skriftsproglige udvikling. De 6 punkter er: §
§
§
Det enkelte barn tilbydes individuel undervisning ½ lektion 4 x ugentligt. Typisk i 16 -‐ 20 uger. §
Forældre medinddrages. §
Læreren laver dagligt iagttagelser og fører log-‐
bog. §
Genlæsning af én eller flere kendte bø-‐
ger. Genlæsning af gårsdagens nye bog med læseevaluering. Individuelt tilrettelagt detaljearbejde. ( bogstaver / lyd) Historieskrivning – lytte efter ordenes ly-‐
de for at gengive dem. Puslehistorie – sætningen opbygges og nedbrydes. Læsning af en ny selvvalgt bog. Eleven hjælpes til at få kontrol over eget arbejde. Der arbejdes med de samme temaer i læsning og skrivning, der bygger på barnets interesser. Læreren skal inden for den ½ lektion iagttage barnet ud fra følgende: Læseløftet skal ikke ses som specialundervisning, men som en foranstaltning, der har til hensigt at undgå senere behov for specialpædagogisk støt-‐
te. Læseløftet foregår i et fast struktureret pro-‐
gram, der består af 6 punkter som gentages dag-‐
ligt. Hvad der vægtes mest afhænger af den en-‐
kelte elev. §
§
§
§
§
§
Bogstavkendskab. Læsning af ord. Skrivning af ord. Viden om skriftsproglige begreber. Læseiagttagelser. Høre lyde i ord Ordblindhed/dysleksi Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstav-‐
følger til sproglyde. Ofte -‐ men ikke altid -‐ finder man andre i familien med læsevanskeligheder, en forælder, en bror eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive. Er der i hjemmet/skolen mistanke om dysleksi, vil Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) blive kontaktet med henblik på en udredning. Skolen kan ikke selvstændigt konkludere dysleksi. 21 Hvor mange er ordblinde? 7 procent af voksne danskere opfatter sig selv som ordblinde. Udenlandske undersøgelser vur-‐
derer, at 2 -‐ 5 procent af befolkningen er ordblin-‐
de, alt efter hvor man sætter grænsen for ord-‐
blindhed. Hvad indebærer ordblindhed? Ordblindhed er et kommunikationshandicap, som har store konsekvenser for håndtering af skrift-‐
sprog (læse, stave og skriftlig formulering). It baserede læse-‐ og staveprogrammer kan være afgørende nødvendige for mennesker med ord-‐
blindhed. Udover dette kan ordblindheden have konse-‐
kvenser for andre sproglige områder end det rent læse-‐ og stavetekniske, f.eks. problemer med syntaks i skrift og tale, problemer med formule-‐
ring i forskellige genrer og problemer med for-‐
skellige dele af læseforståelse og faglig læsning. Hertil kommer følgevirkninger af ordblindhe-‐
den: begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, mangel på selvtillid og et betydeligt større tids-‐
forbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formulering at gøre. Kendetegn på ordblindhed Tidlige kendetegn i småbørnsalderen er fx. §
§
§
§
§
§
§
Kendetegn i 1. klasse er fx: Dysleksi i familien Forsinket taleudvikling Ordmobiliseringsvanskeligheder Udtalevanskeligheder Viser ingen interesse for bogstaver i sit navn eller i bøger Dårlig hukommelse for rim og remser Dårlig lytteopmærksomhed §
§
§
§
§
Kendetegn i børnehaveklassen er fx: §
§
§
§
Vanskeligheder med at lære alfabetet Vanskeligheder med at omsætte bogsta-‐
ver til lyd Vanskeligheder med at omsætte bogstav-‐
følger til ord Vanskeligheder med at genkende ord i læsning Vanskeligheder med stavning Kendetegn i senere klasser er fx: Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske bogstaver og tal Vanskeligheder med at huske ord Vanskeligheder med at dele ord i mindre dele §
§
§
§
§
§
Læsevanskeligheder (afkodning af tek-‐
sten) Stavevanskeligheder Forståelsesvanskeligheder Sociale vanskeligheder Følelsesmæssige vanskeligheder Adfærdsmæssige vanskeligheder 22 Kompenserende it Kompenserende IT forstås her som informations-‐ og kommunikationsteknologi, der er udviklet eller tilpasset til at kompensere for elevers evt. læse-‐
vanskeligheder. Mange programmer til pc mm. kan dog også med fordel anvendes i den alminde-‐
lige undervisning. Elever i indskolingen kan såle-‐
des skrive/læse sværere tekster end ellers ved brug af programmer som CD-‐Ord m.fl. og dermed løfte niveauet for deres kunnen. Målgruppe: Primært elever med læse-‐ og stavevanske-‐
ligheder i dansk, engelsk og tysk. Metode: Eleverne får et kursus nogle timer udenfor klas-‐
sen i programmets funktioner: §
§
§
Oplæsning Brug til skrivning og stavning Indscanning af materialer Elevens lærere får også instruktion i program-‐
mets funktioner og skal indtænke brugen af kompenserende it i det daglige arbejde. Programmet er tilgængeligt på skolens com-‐
putere. Skolen har en skoleaftale, således at eleverne kan få det installeret på egen computer hjemme.
Indsatsområde: At lære elever med læse-‐ og stavevanskeligheder at anvende programmet CD-‐ord, så de bliver selvhjulpne i det daglige arbejde. Programmet kan bruges til oplæsning af tekst fra Nettet og egne indscannede og skrevne materialer. Lige-‐
ledes er det en hjælp ved skrivning og stavning. Særlig indsats på 6. årgang Frejlev Skole har fra skoleåret 2012/2013 bevilget en ekstra lektion til 6. årgang. Denne er målrettet undervisning i hhv. it og faglig læsning. Undervis-‐
ningen fokuserer på læseteknikker, der har til hensigt at give bedre forståelse for fagtekster. Herunder skærmtekster. Undervisningen varetages af skolens læse-‐ og it-‐
vejleder. Læsevejleder Frejlev Skoles læsevejleder samarbejder med skolens Kompetencecenter/GPS-‐Hus ift. elever med læsevanskeligheder. Læsevejledere har her-‐
udover også mere fokus på læsning generelt. Læsevejlederen kan således: §
§
§
§
§
Vejlede og rådgive klassens/årgangens lærere om læsefremmende aktiviteter og materialer Vejlede og rådgive klassens /årgangens lærere ift. læse-‐ og skriveudviklingen Vejlede og rådgive skolens ledelse ifm. valg af skolens indsatsområder for læs-‐
ning Vejlede i afvikling/evaluering af gruppe-‐
prøverne samt de Nationale test Henvise elever med læsevanskeligheder til Kompetencecenteret/GPS-‐Huset 23 Om Læsepolitikken, Frejlev Skole 2012 Læsepolitikken ved Frejlev Skole er en guide til forældre, lærere, lærerstuderende og andre med interesse for læsning og læseundervisning. Dele af Politikken tager udgangspunkt i de af Undervisningsministeriet fastlagte rammer for læseundervisningen. Andre områder udspringer af metoder og synsvinkler, vi lokalt har valgt på Frejlev Skole. De ministerielle krav og de tilgængelige ressourcer er til stadighed foranderlige. Læsepolitikken ved Frejlev Skole er derfor til revision årligt mhp. at kunne give så reelt et billede som muligt. Læsning er et fokusområde i Folkeskolen, og der vil utvivlsomt fortløbende være mange meninger om em-‐
net. Vi håber denne Læsepolitik har skabt overblik, velvidende at læsning er et emne, selv de bedste læse-‐
forskere har svært ved at skabe konsensus omkring. Ønskes yderligere information kan vi anbefale National Videnscenter for Læsnings hjemmeside, der har flere gode links til uddybende litteratur mm. www.videnomlaesning.dk Rigtig god læsning Lærere i Kompetencecenteret Lisbeth Henriksen Vibeke Nørskov-‐Kjær Læsevejleder Allan Yde Christensen Frejlev Skole 2012 24