1. No category

LISBJERG
1
57761
INDHOLD
3
3
5
9
13
MØNSTERBEBYGGELSEN FBAB-LISBJERG
DGNB som fleksibelt styringsredskab
Integreret design PRO 1.2
FBAB-LISBJERGS BIDRAG TIL EVOLUTIONEN
Skridt 1: Træbaseret byggesystem TEC 1.5
Skridt 2: Reversibel byggeteknik TEC 1.6
Skridt 3: Klimatilpasset typologi ECO 2.2
Skridt 4: Ejerskab og fællesskab SOC, ECO
Skridt 5: Overskud SOC, ECO
Integreret design PRO 1.2
BEBYGGELSESKVALITETER
Bebyggelsesplanen Intensivt landskab - den indre have Ekstensivt landskab – ydersiden Fælleden Bo-grupper Slangen Bæredygtig parkering i konstruktion Cyklisme LANDSKAB OG FRIAREALER
Udnyttelsesgraden Geografiske ændringer Grønne tage Zoner for privat og fælles ophold Fælles belagte opholdsarealer Fælles grønne opholdsarealer Facadebegrønning Lavt vedligeholdelsesbehov Diffusionsåbne overflader Solorientering Vindforhold Kriminalprævention
LAR
Integration i landskabet Recipienter Vandrensning Dimensionering Drikkevandsinteresse Regnvandsmængder Nedbørsdata BOLIGERNE
Boligsammensætning Boligkvaliteter Fleksibilitetsprincipper Råhus-koncept Tilvalg / tilkøb Fleksibilitetsprincipper Tilgængelighed Fælleshus Øvrige fælles arealer 57761
SOC 1.6
SOC 1.6
SOC 1.6
SOC 1.6
SOC 3.3
SOC 3.3
ENV 1.1
SOC 2.3
ENV 2.3
ENV 2.3
SOC 1.6
SOC 1.6
SOC 1.6-7
SOC 1.6, ENV 2.3
SOC 1.6
SOC 1.6
SOC 1.6, ENV 2.3
SOC 1.6
SOC 1.6
SOC 1.7
SOC 1.6
SOC 1.6
ENV 2.3
ENV 2.3
ENV 2.3
ENV 2.3
ENV 2.3
28
34
38
38
41
41
42
BYGGESYSTEMET
Råhuset Kompositdækkene
Teknisk fleksibilitet 1.6
Robusthed af materialer og bygning Nedtagning og genanvendelse Klimaskærmens kvalitet MATERIALER
Revolutionerende principper
Materialeindvinding Patinering Træ til udvendig beklædning 1.1-2.3
Materialeliste Tætning Miljørisici TEC 1.5
TEC 1.5
ECO 2.1, TEC
ECO 2.2
TEC 1.6
TEC 1.3
ENV 1.3
SOC 3.3
ECO 2.2, ENV
TEC 1.3
TEC 1.3
ENV 1.2
TOTALØKONOMI OG DRIFT
Bygningsrelaterede levetidsomkostninger Vedligeholdelse og rengøring ECO 1.1
TEC 1.5
ENERGI
LCA miljø Energikoncept LCA primærenergi Yderligere Energitiltag Fleksible tekniske systemer ENV 1.1
ENV 1.1
ENV 2.1
ENV 1.1
TEC 1.4
ANDRE RESSOURCER
Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ENV 2.2
INDEKLIMA
Helhedsorienteret indeklima SOC
Gode temperaturforhold SOC 1.1
Høj luftkvalitet SOC 1.2
Dagslys SOC 1.4
Visuel komfort SOC 1.4
Lydforhold TEC 1.2
Styring af indeklima SOC 1.5
ØKONOMI
Økonomisk overslag
SOC 3.3
SOC 3.3
ECO 2.1
SOC 3.3
SOC
ECO 2.1
SOC 2.1
SOC 3.3
SOC 3.3
2
Mønsterbebyggelsen FBAB-Lisbjerg
Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig (FBAB) bliver ikke udviklet på én gang og med én bebyggelse. FBAB-Lisbjerg bliver et skridt på evolutionens vej. Men hvilke nye skridt skal det
ambitiøse byggeri så tage? Fra at være en energibesparende
korrektion af byggeskikken i 70'erne er bæredygtighedsbegrebet blevet stadig mere avanceret og rummeligt. Et af de
hidtil bedste værktøjer til at opsamle viden og erfaringer er
DGNBs vejledninger og evalueringer. Det er en væsentlig
præmis for anvendelsen, at samtlige parametre ikke kan
optimeres på samme tid. Dermed er der plads til at bygherre,
brugere og rådgivere kan lægge en strategi for bebyggelsen,
der er tilpasset stedets og sagens særlige vilkår.
Vi respekterer således DGNB som et værktøj til benchmarking, og som det mindst ringe evalueringssystem for
bæredygtighed, der er til rådighed. Men DGNBs vægtninger
er ikke endegyldige sandheder, og det kan sagtens være
mere produktivt at anfægte de vedtagne vægtninger end at
spekulere i, hvordan man opnår flest mulige points.
Vores forslag til en sagsspecifik strategi baserer sig på
manifestet fra konkurrencens fase 1. Vi insisterer her på, at
redegørelsen for bebyggelsens bæredygtighed simpelthen er
beskrivelsen:
Skridt 1: Træbaseret byggesystem
Kernen i forslaget - det afgørende evolutionære skridt –
består i synergien imellem det tekniske potentiale og den
sociale identitet. Det CO2-optimerede råhussystem WoodStock® tilbyder således en rumlig tilpasningsdygtighed og
materialer, der bliver smukkere som følge af alder, brug, slid
og forandring. Vi bryder med 60 års betontradition. (ENV 1.13, ENV 2.1, ECO 2.1)
Skridt 2: Reversibel byggeteknik
Det selvsamme tekniske potentiale sikrer, at bebyggelsens
materialer kan bortskaffes uden at skabe affald. Det betyder,
at såfremt bebyggelsen - trods ambitionen - ikke skulle opnå
den højest mulige kulturelle status gennem en fremtidig
fredning, vil det være muligt at bjerge og genanvende de ressourcer, der er investeret i fremstillingen af komponenter og
materialer. (TEC 1.6)
' Bæredygtighed er ikke et aspekt.
Det er hele historien, hvori alle sider af
sagen bliver belyst – boligkvaliteterne,
fællesskabet, pengene, og alle
reglerne.'
I DGNB-forstand betyder dette fokus, at der satses på særligt
høje præstationer indenfor kategorierne ENV 1.3, ENV 2.1,
ECO 1.1, ECO 2.2, SOC 1.1-6, SOC 3.3, TEC 1.4-6.
Alle beskrivelsens afsnit referer derfor til DGNB-systemets
punkter. Da DGNBs rækkefølge imidlertid ikke nødvendigvis
stemmer overens med den optimale måde at kommunikere
indholdet på, er DGNB-koderne anført ud for afsnittene.
Helheden fremgår af indholdsfortegnelsen.
FBAB-LISBJERGS BIDRAG TIL EVOLUTIONEN
Vi giver et bud på en fremtidssikret og generelt anvendelig
bolig- og bebyggelsestype, baseret på nutidens teknologi,
økonomi og lovgivning. FBAB-Lisbjerg bliver den første
demonstration - en lille mønsterbebyggelse, der skal tage et
lillebitte skridt på evolutionens vej mod en bedre byggeskik.
Forslaget præsterer højt på alle de målbare og velbeskrevne
enkeltparametre; energiforbrug, dagslys, carbonfootprint
osv. At optimere disse er helt nødvendigt, ikke særligt svært,
men slet ikke tilstrækkeligt. Derfor sigter forslaget især
imod langtidsholdbarhed som en overordnet strategi for
ressourcebeskyttelse. Holdbarhed er et uhyre komplekst parameter, der opstår i samspillet mellem tekniske, sociale og
kulturelle faktorer. Vi tror, at vi kan bidrage med de følgende
skridt til udvikling af en bedre byggeskik:
3
Skridt 3: Klimatilpasset typologi
Bygningstypologien udformes med henblik på at skabe
synergi mellem tekniske og kulturelle faktorer. Tagudhæng og
husdybde udgør gamle og velkendte former. Velkendte, fordi
de er udsprunget af regional geografi og klima. Det regner og
sner, så facaden har brug for beskyttelse for at holde længst
muligt. Det er koldt og mørkt, så husene er dybe nok til at
være energimæssigt effektive, men ikke så dybe, at dagslysforholdene kompromitteres. ( ECO 1.1, TEC 1.5, SOC 3.3)
Skridt 4: Ejerskab og fællesskab
Der gøres brug af de bedste principper for at fremme
beboernes tilknytningsforhold og ejerskab: Tilrettelæggelse
af bebyggelsens rum så alle beboerkategorier og aldre kan
finde sine nicher på skalaen mellem fælles og privat kombineret med rig mulighed for selv at præge bolig og friarealer.
Anlægsbesparelser styrker beboernes frihedsgrad, når flest
mulige arealer har flere funktioner samtidigt, som det er
tilfældet med adgangsvejenes shared-space princip. (ECO
1.1, SOC 3.3)
Skridt 5: Overskud
Bygningstypologien, materialerne og selvforvaltningen giver
reducerede udgifter til vedligeholdelse, og således frigives
ressourcer til andre formål, der kan øge beboernes livskvalitet og råderet yderligere, f.eks. værksted, drivhus, leg,
sport, geder, huslejesænkning. (ECO 1.1, SOC 3.3)
Integreret design PRO 1.2
Teamet har arbejdet med en integreret designproces for at
opnå en høj standard for form, funktion, æstetik, energi, miljø
og bæredygtighed. I de foregående afsnit er bygningernes
form, funktion og æstetik beskrevet, mens der i de kommende afsnit beskrives, hvorledes bygherres visioner for
energi, miljø og bæredygtighed implementeres. Retningslinjerne i ”Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus Kommune” er
velkendte og stemmer fint overens med teamets arbejdsmetoder.
For at præstere højt i DGNB-systemet kræves stor opmærksomhed på korrelationerne mellem de mange kriterier. For at
opnå det ideelle forhold mellem komfort, miljøpåvirkninger,
energiforbrug og totaløkonomi foretager designteamet
løbende parametriske analyser af designparametrenes
betydning for adskillige kriterier. Det er således ikke muligt at
præstere i top på samtlige parametre, hvorfor der lægges op
til sparring med bygherre med hensyn til forudsætninger, krav
og ønsker. Konceptet tillader, at bygherren i høj grad kan
præge projektet gennem den integrerede designproces.
57761
Fælleshus
dispositionsplan 1:1000
57761
4
1
4
2
3
bebyggelsens rum
bo-grupperne
slangen
boliger og servicefunktioner i slangen
gade. En bred grøft til regnvandsnedsivning samt en række
seljerøn adskiller gaden fra skolestien. En lille træbro gør det
muligt at krydse grøften.
Fælleden SOC 1.6
Fælleden mod Lisbjergs stærkt fortyndede randzone er
en pause i perlerækken af bebyggelser. Vi foreslår, at den
beplantes næsten skovagtigt langs fjernvarmetracéet, og anvendes som naturidrætslegeplads' til både børn og voksne.
Som sådan vil den supplere de store boldbaner i området
med træningsfaciliteter til cross-fit, klatring og ghetto-workout
til fremme af en uformel, kreativ, prisbillig og af-institutionaliseret idrætskultur. For børnene er der også rig mulighed for
gemmeleg og / eller bygge huler i krattet langs den offentlige
sti. Her kan man også med lidt held plukke modne brombær
sidst i august. Den offentlige sti - Naturstien - foreslås grusbelagt igennem naturlegepladsen.
Bebyggelseskvaliteter
'Vi vil redde Lisbjerg fra at blive endnu
en forstad:
Vi vil flytte byen ud på landet!
Landet uden betonfliser og motorplæneklippet græs.'
Fælleshus
topografi, adgang
5
Bebyggelsesplanen SOC 1.6
Lisbjergs letbanestation bliver det nye fælles knudepunkt.
Herfra fordeler boulevarden bebyggelserne, der ligger
som perler på en snor, herunder den eksisterende Lisbjerg
landsby.
Når man frem til FBAB-Lisbjerg ophører forstadens hverkenby-eller-land og erstattes med FBABs både-by-og-land. Her
er græsset er højt, og blomsterdufte, fugle og insekter fylder
luftrummet med liv. Samtidig finder man intense byrum med
korte afstande mellem facaderne, en snoet og skrå gade
med kig til landskabet og det indre haverum.
Dispositionen fra 1. fase er fastholdt, således at fælleshuset
er placeret mod boulevarden ved indkørslen til bebyggelsen.
På begge sider af fælleshuset kan man køre eller gå ind i
bebyggelsen, som består af fire bo-grupper med ca. 20 boliger i hver. Adgangsvejen følger terrænet og binder bo-grupperne sammen i en super-lokal ringforbindelse – en kringlet
Intensivt landskab - den indre have SOC 1.6
Bebyggelsens bevægelse omringer en indre fælled – et
stort fælles haverum, der kan dyrkes, beplantes og befolkes
anderledes intenst end det omkringliggende landskab. Hvis
beboerne vil, kan det blive meget vildt, meget frodigt eller
begge dele.
Haven tilplantes med spiselige frugter og bær efter beboernes valg. Der udlægges lodder til private køkkenhaver.
Ekstensivt landskab – ydersiden SOC 1.6
På ydersiden af bebyggelsen sikres udsigten af lav beplantning og græs, der klippes enten af geder eller en landmand
et par gange om året. Omkring boligernes terrasser kan beboerne vælge at klippe græsset hyppigere selv efter behov,
eller de kan klippe småstier i græsset. Vores opfordring er,
at fraskrive sig brugen af motorplæneklipper, som en garanti
for en frodig og landlig karakter. Romantisk? Ja meget, men
er det ikke på tide, at der bliver plads til romantik i vores
velfærdssamfund?
Bo-grupper SOC 3.3
Hver af bo-grupperne består af tre huse med i alt 20 boliger.
Husene er opført med samme byggesystem, men er typologisk forskellige: 1. Rækkehus – længetypologi, og 2. Opgangshus – punkthustypologi. Begge indeholder forskellige
boligtyper i et og to planer og med adgang fra opgang eller
balkon. Rækkehusblokken får elevatoradgang ved hjælp af
en gangbro fra det ene opgangshus.
57761
57761
6
TRAFIKDIAGRAM
EVT. PRIVAT
OPHOLDSDIAGRAM
ALMEN
3 P (1 H)
20 pl
3 P -EL
3P
20 pl
3P
3P
3 P (1 H)
20 pl
2P
3P
20 pl
allé
5P
shared space
2P
semiprivat zone
(pergolaorm med terrasser,
værksteder, skure, parkering)
sti
parkering på terræn
parkering, overdækket
evt. nedkørsel til p-kælder
fælleshus med vaskeri
og genbrugscentral
samt opholdsterrasser
shared space
7P
private terrasser og haver
cykelparkering i skur
Fælles have
grøn rabat
Slangen SOC 3.3
Bo-grupperne, og husene indenfor dem, er bundet sammen
af en 'slange' indeholdende alle bebyggelsens sekundære
funktioner. Plus lidt mere: Parkeringspladserne er integreret i
slangen, dels hvor den udgøres af en halv underetage, dels
som carporte. Denne disposition gør det muligt at løse kravet
om parkering i konstruktion på en bæredygtig måde - i modsætning til en parkeringskælder, der vil være kostbar og ressourcekrævende. Slangen indeholder endvidere depotrum,
små værksteder, fælleshuset. Hvor der ikke er et funktionelt
indhold, bliver slangen til en pergola, der afgrænser det indre
haverum.
7
Bæredygtig parkering i konstruktion ENV 1.1
En parkeringskælder bygget af tonsvis af stålarmeret beton
i et område med lav bebyggelsestæthed er jo bare ikke en
bæredygtig løsning. Energiforbruget til materialer og processer kan vanskeligt retfærdiggøres.
Det kan lade sig gøre at finde en parkeringsløsning, der
integrerer de ønskede parkeringspladser i konstruktion for
FBAB-Lisbjergs del af grunden. Såfremt det ikke lader sig
gøre indenfor konkurrenceområdet som helhed opfordrer vi
til, at kravet om fuld bygningsintegration af P-pladser på det
resterende område genovervejes ved ændringen af lokalplanen.
Cyklisme SOC 2.3
Bebyggelsen er koblet på hele Århus' cykelstinet via Boulevarden og skolestien. Internt er trafikken integreret og
fartgrænsen på 15 km/t gælder principielt også for cyklister.
I slangen placeres to overdækkede cykelstativer pr. bolig.
Her står de tæt på boligernes indgange. Cykelstativerne
suppleres af muligheden for at låse kostbare cykler fast til
bygningen i umiddelbar tilknytning til boligen ved at altaner
og adgangsveje udføres med tilstrækkelig bredde og rundstålværn, der egner sig til formålet.
57761
NT AT
IV
ME
AL . PR
T
EV
pløjemark
ny træbeplantning
biller
fluer
den såkaldte FÆLLED
Lisbjergs udkant
naturidrætsleg
3P
4P
EN
D
VAR
LE
BOU
lt
a
f
as
NATURSTIEN
3P
FÆLLESHUS
20 boliger
leg
udendørs køkken
BO-GRUPPE 1
lille plads
asfalt, græsarmering
3P
3P
skraldesug
evt. private boliger
SL
AN
køkkenhaver, privat dyrkede jordlodder
BO-GRUPPE 4
blomster
asfalt, græsarmering
lille plads
frugttræer
bærbuske
leg
GE
N
6P
3P
kringlet
gade
20 boliger
3 3PP
BO-GRUPPE 2
lille plads
asfalt, græsarmering
DEN FÆLLES HAVE
ft
grø
frugttræer
bærbuske
blomster
leg
enggræs
4P
køkkenhaver, privat dyrkede jordlodder
bro
leg
t
skraldesug
kringlet
gade
græshopper
frøer
sværmere
gedehamse
edderkopper
pindsvin
spætter
egern
tusindben
myg
ekstensivt: enggræs / geder
knæhøjt græs
OL
ES
TI
EN
gr
øf
enggræs
SK
6P
evt. private boliger
turf, skærehøjde 22 mm
slåningsfrekvens ca. 2 gange daglig
BO-GRUPPE 3
lille plads
situationsplan 1:500
57761
bro
græshopper
firben
sommerfugle
biller
edderkopper
pindsvin
fasaner
harer
enggræs med geder el
slåningsfrekvens 2 gange årligt
myrer
regnorm
vendeplads græsarmering
8
Landskab og friarealer
Det ringformede adgangskoncept og bebyggelseskompositionens åbenhed giver naturligt gode forudsætninger for at
friarealerne gradueres med et meget stort antal nuancer på
skalaerne belagt-grønt og privat-offentligt. Dette følges op af
en bevidst beplantningsstrategi, hvor beplantningen udnyttes til at underbygge de sociale nuancer. Artsdiversiteten
og oplevelseskvalitet øges herved. Regnvandet udnyttes
både funktionelt og til at skabe rekreative kvaliteter, dels i
haverummet, dels som afgrænsning af bebyggelsen ved
hjælp af grøfter.
Udnyttelsesgraden ENV 2.3
Bebyggelsen indtager nyt land, men dens fodaftryk minimeres ved at halvdelene af stueetagerne ikke har terrændæk. Dvs. at ca. 1/3 af bebyggelsen opføres på punktfundamenter.
Tætheden er høj, ca. 110%, men der er et vist potentiale til at
øge tætheden yderligere:
Det er i høj grad parkeringsnormen, der dikterer udnyttelsesgraden. Et fremtidigt scenarie, hvor den letbanen
er etableret og frekvensen øges, kan man forestille sig at
nedjustere parkeringskravet og inddrage parkerings andel af
stueetagerne til andre formål.
Geografiske ændringer ENV 2.3
Bygningerne følger terrænet, og derved undgås det så vidt
muligt at ændre det på glacialmorænens naturlige form.
9
Der er ingen miljømæssige ændringer forbundet med
bebyggelse af grunden, men da den eksisterende vegetation er ekstensiv og monokulturel kan biofaktoren forøges
dramatisk igennem en bevidst landskabs- og beplantningsstrategi. Således foreslås træbeplantning af den
såkaldte fælled mod landsbyen, samt omfattende beplantning af bebyggelsens indre rum og fælles grønning.
Med forslagets mere divergente beplantning, og ekstensive
vedligeholdelsesstrategi, kan det endvidere forudses, at
der vil opstå biotoper for såvel en flora som en fauna, som
i dag ikke kan finde en niche i stedets monokulturelle miljø.
jtracéet og gennem belægningsskift. Trafikformerne er ikke
separeret, i stedet anvendes en 'shared-space'-strategi. Der
er fuldt overblik i forbindelse med parkering og gennemkørsel, men sammenblandingen af ophold og parkering skaber
den nødvendige årvågenhed. Sådan som boliggaderne i
de eftertragtede Kartoffelrækker på Østerbro i København
fungerer.
Adgangsarealernes udformning sikrer muligheden for et levende og befolket nærmiljø samtidig med, at det belagte areal
minimeres. De trafikerede arealer suppleres med trafikfrie
nicher, hvor der kan placeres borde og bænke.
Grønne tage SOC 1.6
Bebyggelsens tagflader er begrønnede, hvor det er synligt,
dvs. på 'slangen' af carporte, depoter og fællesrum. Der
bruges sedum, fordi det har smukke farver, og ikke kræver
en tung konstruktion.
Fælles grønne opholdsarealer SOC 1.6, ENV 2.3
Det fælles haverum beplantes udnyttes til såvel rekreation
som produktion af spiselige planter, frugter og bær, der kan
supplere beboernes husholdning. Frugttræer, bistader og
buske kræver meget lidt vedligeholdelse, og er derfor egnet
til fælles dyrkning. Grøntsagsavl derimod kræver intensiv
pleje, hvilket gør det oplagt at udlodde dyrkningsretten på
små felter efter beboernes egne forvaltningsprincipper.
Beplantning, havelodder og private og fælles opholdsterrasser opdeler haverummet i mange små flader og nicher.
Zoner for privat og fælles ophold SOC 1.6
Alle boliger har altan eller terrasse, der er stor nok til at
tillade ophold og frodig beplantning.
Stueetagen rummer alle bebyggelsens sekundære og
fælles funktioner: Fælleshus, værksteder, depoter, parkeringspladser til cykler og biler.
Fælles belagte opholdsarealer SOC 1.6-7
Adgangsarealerne er udformet som legegader. Farten er
chikaneret ned til 15 km/t gennem forskydninger i ve-
Facadebegrønning SOC 1.6
Facaderne kan ikke beplantes, da tagudhæng og gesimser
holder soklen fri for vand. Dog er der udspændt rundstål mellem tagudhæng, altanforkanter og terræn, der gør det muligt
at integrere bygning og beplantning.
Lavt vedligeholdelsesbehov SOC 1.6
Adgangs- og friarealerne tilrettelæges omhyggeligt med henblik på at sikre bedst mulig understøttelse af fællesskaber, og
lavest mulige driftsomkostninger. Der anvendes således robuste og højtvoksende græsarter i bebyggelsen. Arealer der
skal sneryddes indskrænkes til et minimum, og der anvendes
ikke planteskadelig tøsalt.
Beboerne beplanter og vedligeholder selv udearealerne
gennem udlodning af havestykker til dyrkning og i øvrigt efter
beboerdemokratisk anviste retningslinjer. Grøfter og regnvandsbede til nedsivning skal renses årligt – gerne i fællesskab.
Beboerne kan naturligvis i stedet vælge at betale for at lade
dele af arbejdet udføre af en gartner eller et privat servicefirma.
Diffusionsåbne overflader SOC 1.6, ENV 2.3
Minimeringen af belagte arealer, grønne tage på slangen,
langt græs fremfor klippet, er alt sammen med til at forbedre
bebyggelsens mikroklima – for mennesker, dyr og planter.
Udearealerne indrettes spartansk og ad hoc med løst inventar, idet husene 'møblerer' området. Legepladser udføres
som naturlegepladser for både børn og voksne. Lyskilderne
placeres lavt og overvejende på bygningerne. Det er hensigten, at stjernehimlen skal kunne ses fra FBAB-Lisbjerg.
57761
Alment byggeri
Konkurrenceområdet
Hele kilen
Solorientering SOC 1.6
Boligerne grupperer sig omkring fælles adgangsarealer.
Derfor er de orienterede i alle retninger, men alle boliger har
vinduer til mindst to sider. Orienteringen af private terrasser
er således forskellig, dog er der ikke nordvendte opholdsarealer. Den lette adgang til havearealet giver stor fleksibilitet i
brugen af friarelerne, idet man altid har mulighed for at finde
so, skygge eller læ i bebyggelsen.
En tredjedel af tagfladerne har orientering direkte mod syd
med en hældning på 10 grader, hvilket muliggør montering af
op til 1500 m2 PV-paneler.
Fælleshuset og ungdomsboligerne er placeret tættest på indgangen til bebyggelsen, således at færrest mulige uvedkommende har behov for at færdes i bebyggelsen.
Dimensionering ENV 2.3
For at kunne benytte LAR til bortledning af regnvand er følgende parametre undersøgt:
Geoteknik:
I henhold til geoteknisk rapport er området egnet til benyttelse af LAR. Grundvandspejlinger har vist lavt liggende
vandspejle og boreprøver viser overvejende forekomst af
smeltevandssand. Boringerne i området viser overvejende
forekomst af smeltevandssand
Vindforhold SOC 1.6
Beliggende på en bakketop på åbent land er bebyggelsen, alt
andet lige, udsat for en betydelig vindbelastning. Disse vilkår
ændres dog drastisk, når hele Lisbjergplanen er realiseret.
Simuleringer ved den fremherskende vestlige vindretning
viser dog, at bebyggelsen i perioden indtil hele planen er
realiseret stort set vil være i stand til at skabe læ for sig selv.
Kriminalprævention SOC 1.7
Placeringen i bo-grupper med indgangene mod hinanden
fungerer kriminalpræventivt gennem passiv overvågning.
Det naboskab, der samtidigt understøttes gennem det fælles
adgangsrum, forstærker den gensidige omsorg.
Der er vinduer i alle facader og på alle etager. Parkeringspladser til biler og cykler er tæt integreret med adgangs- og
udeophold, og ligger således ikke øde hen om natten.
Belysningen er placeret på bygningerne, der virker som
reflektorer, og således både markerer rummets afgrænsning
og de mellemliggende flader.
57761
LAR
Integration i landskabet SOC 1.6
Bebyggelsens tagvand ledes til terræn hvor det, i bebyggelsens midte, optages i en slynget, grøn og græsklædt grøft.
Grøften etableres i åbne dels lukkede forløb. Tagvandet
ledes via grøften til et mindre overløbsbassin med stor rekreativ værdi. Ved skybrud reguleres vandstanden i bassinet
(søen) ved et overløb, som sikrer at vandstanden forbliver at
være mellem 10 - 25 cm.
Recipienter SOC 1.6
Grøften og søen etableres med udgangspunkt i terrænets
fald, tværs over byggefeltet. Således etableres søen i
byggefeltets naturlige lavpunkt. Afvanding af køreveje og de
tilstødende parkeringsarealer etableres således at vejvandet
ledes til regnvandsbrønde som optager regnvandet og leder
det ud i den grønne grøft i bebyggelsens periferi. Grøften
etableres med en beplantning bestående af ´tørstige` træer,
enggræs og urter. Planterne og træerne skal kunne tåle både
våde og tørre perioder. Langs skolestien etableres ligeledes
en trærække, som sammen med grøften vil kunne definere
bebyggelsens ydre afgrænsning mod det omgivende landskab / de kommende bebyggelser i området.
Vandrensning ENV 2.3
Vejvandet ledes igennem en specialudviklet filter-muld, der
er medvirkende til at rense vejvandet for tungmetaller og
miljøfremmede stoffer inden det ledes videre til landskabets
åer og vandløb.
Drikkevandsinteresse ENV 2.3
Boliger er beliggende i indvindingsområde med særlig drikkevandsinteresse. Hvilket ifølge retningslinier fra Aarhus
Kommune gør, at nedsivning af regnvand umiddelbart kun
kan tillades efter en forudgående rensning og dokumentation
af, at vandets kvalitet overholder grundvandskvalitetskriterierne. Naturstyrelsen vurderer midlertidigt, at nedsivning af
tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Derudover vurderer naturstyrelsen, at rensning af
vej- og overfladevand inden nedsivning, f.eks. ved dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Løsningen kan benyttes, hvor
grundvandsressourcen er meget sårbar. Det vurderes at
nedsivning af regnvand fra befæstede arealer godt kan ske,
da omfang af parkeringspladser er begrænset.
VINDSIMULERING
Regnvandsmængder ENV 2.3
Arealer:
Tagvand: 1. 920 m2, Befæstelsesgrad 1
Befæstede arealer:
Asfalt: 2.850m2 , Befæstelsesgrad 1
Beton belægning: 1.300m2, Befæstelsesgrad 0,8
Hydrologisk reduktionsfaktor : 1
Nedbørsdata ENV 2.3
Dim. middelintensitet: (T=5): 166 [L/s ha], der tages udgangspunkt i overløb en gang pr. 5år.
Sikkerhedsfaktor: 1,65
Afstrømningstid: 10min
Dim. Intensitet inkl. sikkerhedsfaktor[i5 år, 10min]: 274 l/s ha.
Dim. Regnmængde:
Tagvand, Qdim: 53 l/s
Asfalt, Qdim: 78 l/s
Betonbelægning, Qdim: 36 l/s
Nødvendigt volumen(10min regnhændelse):
Tagvand, Qdim: 31,8 m3
Asfalt, Qdim: 46,8 m3
Betonbelægning, Qdim: 21,6 m3
Total volumen, i henhold til SVK_LAR dimensionering ~90m3
ved en regnhændelse på 5 år. De viste sø og grøftelementer
svarer til, at der etableres lavninger i områder med et ekstra
volumen på 20 m3 til sikring mod overløb, svarende til en
10års regnhændelse.
10
21. JUNI
21. MARTS/
21. SEPTEMBER
21. JUNI
klokken 9
klokken 12
klokken 16
klokken 18
SKYGGEDIAGRAM
VANDDIAGRAM
TAGVAND_ledes til grøn grøft og regnvandssø
OVERFLADEVAND_ledes til vandrende
OVERFLADEVAND_ledes til åben, grøn grøft
NATURLIGT TERRÆNFALD
Åben, grøn grøft
Vandrende
Rørført grøft
Vandrende
Vandrende
Åben, grøn grøft
Regnvandssø
Åben, grøn grøft
Vandrende
11
Åben, grøn grøft
Rørført grøft
Åben, grøn grøft
57761
Bogruppe 1, 3. sal
Bogruppe 1 stueplan
Fleksibelt:
byttebørs
værksted/
depot
depot
køkken
elevator
storskrald
toilet
Fælleslokale
Bogruppe 1, 2. sal
Bogruppe 1, 3. sal
fraktioner
TRAPPEHUSTYPE
cykler
vaskeri
cykler
OGRUPPE
4v
gangbro kan
udvides her
skur
RÆKKEHUSTYPE
vaskestativ
SKUR, TERRASSER/OPHOLD, PARKERING, SHARED SPACE)
Fleksibelt
værksted/
depot
gangbro kan
LILLE PLADS
ophold
leg
adgang
gangbro
Bogruppe 1, 1. sal
Bogruppe 1, 2. sal
4/5v
Bogruppe 1, 3. sal
fælleshus 1. sal
kontor / toiletter
DEN FÆLLES HAVE
leg
ophold
frugttræer
havelodder
masser af smådyr
gangbro kan
udvides her
OPHOLDSAREALER BOGRUPPE
FÆLLESHUS
asfalt med
rumlestriber
3/4v
SEMIPRIVATE ZONER (VÆRKSTED/SKUR, TERRASSER/OPHOLD, PARKERING, SHARED SPACE)
gangbro kan
udvides her
gangbro kan
udvides her
PRIVATE TERRASSER OG HAVER
gangbro kan
udvides her
gangbro kan
Bogruppe 1 stueplan
3/4v
vandrende
gangbro kan
udvides her
3v
Bogruppe 1, 1. sal
Bogruppe 1, 2. sal
FÆLLES FÆLLED
leg
ophold
idræt
skovagtig beplantning
masser af smådyr
Bogruppe 1, 3. sal
fælleshus 1. sal
kontor / toiletter
gangbro kan
udvides her
gangbro kan
udvides her
gangbro kan
udvides her
SLANGEN:
pergolaer
depoter
værksteder
cykel-P
bil-P
gangbro kan
udvides her
gangbro kan
udvides her
gangbro kan
planudsnit bo-gruppe 1:200
OPHOLDSAREALER BOGRUPPE
57761
FÆLLESHUS
SEMIPRIVATE ZONER (VÆRKSTED/SKUR, TERRASSER/OPHOLD, PARKERING, SHARED SPACE)
PRIVATE TERRASSER OG HAVER
12
Bogruppe 1 stueplan
Bogruppe 1, 1. sal
fælleshus 1. sal
kontor / toiletter
Bogruppe 1, 2. sal
Bogruppe 1, 3. sal
snit i bo-gruppe 1
Boligkvaliteter
Boligsammensætning SOC 3.3
Boligtypernes fordeling kan konfigureres i samarbejde
med boligselskabet i et bearbejdet program. I forslaget
vises en konfiguration, der sigter imod en stor diversitet af
beboere. Fordelen ved dette er, at bebyggelsen kan blive
mere demografisk repræsentativt sammensat, samt at man
har en chance for at flytte til en anden type bolig indenfor
bebyggelsen, hvis behovet eller lysten opstår. Der er derfor
vist et relativt høj andel af boliger i to plan med intern trappe.
Såfremt der f.eks. ønskes en stærkere tilgængelighedsprofil
kan andelen af et-plans boliger øges.
Den viste konfigurering af bebyggelsen er en ud af mange
mulige, men den er bearbejdet således at den stemmer nøje
overens med programmet hvad angår boligtal, boligstørrelse og boligtype. Ved yderligere bearbejdning er bebyggelsesprincippet åbent på følgende niveauer:
• Modulstørrelse
• Modulantal
• Bygningsstørrelse
• Bygnings antal
• Etageantal
• Sammensætning imellem bygningstyper
• Sammensætning mellem boligtyper
13
Boligkvaliteter SOC 3.3
Boligplanerne er udformet således, at der er et antal
kvaliteter, der genfindes i samtlige boliger, nemlig:
•
Direkte adgang til fælles friarealer
•
Adgang til privat udeophold
•
Gennemlysning: udsigt i mindst to retninger
•
Gode entréforhold, der skærmer for vinden
•
Store generelt anvendelige rum
•
2,7 m loftshøjde
•
Stort opholdsrum med mulighed for opdeling
•
Stærk materialevirkning og enkel detaljering
•
Velfungerende og rigelige køkkener og baderum
•
Depotrum i boligen
•
Teknisk ukompliceret mulighed for ændring i rumdelingen
Herudover kan det fremhæves, at alle boliger er unikke. Der
findes ikke to ens.
Råhus-koncept SOC 3.3
Det foreslås som en mulighed, at boligerne ved førstegangsudlejning tilbydes som såkaldte 'loft-apartments' eller
'råhusboliger', dvs. at de består af en tom etage, som man
selv indretter med skillevægge. Badeværelset er helt færdigt,
men køkkenet er reduceret til det absolut nødvendige for
at indhente en ibrugtagningstilladelse. Ved at udarbejde
Tilgængelighed SOC 2.1
Boligerne opfylder udendørs og indendørs alle bygningsreglementets krav om tilgængelighed. Rækkehusboligerne
i to etager kan ikke præstere fuld tilgængelighed på alle
arealer pga. den interne trappe. Dog er rækkehustyperne udformet så bad og køkken altid er på indgangsetagen. Fordelen ved at have flere boligtyper er en større beboerdiversitet.
Det skal understreges, at byggesystem og boligkoncept kan
figureres med en større andel af boliger der er tilgængelige
på fuldt niveau såfremt det prioriteres.
Fælleshus SOC 3.3
Bebyggelsen rummer muligheden for at indeholde et antal
fælles faciliteter, som udgangspunkt 175 m2, men arealet
kan evt. udvides over tid. Fælleshus rummer det programmerede mødelokale, men også andre funktioner. F.eks. en
'byttecentral' – en slags fælles depotrum, hvor den enkelte
husstandes overflødiggjorte genstande kan byttes eller
foræres bort, fremfor at ende som storskrald. Fælleshuset
indeholder køkken, udendørskøkken og grillplads til fællesspisning.
Øvrige fælles arealer SOC 3.3
I hver bo-gruppe er der mulighed for at indrette et lille værkstedsrum med vask og afløb, en slags fælles bryggers - til
cykelreparation, rengøringsopgaver og gør-det-selv aktiviteter.
57761
fælleshus 1:200
møbleringsscenarier
plan
gangbro
gangbro
parkering
parkering
cykler
værksted
depoter
RÆKKEHUS 4 etager
skolestien
57761
RÆKKEHUS 3 etager
TRAPPEHUS 3 etager
med elevator
‘SLANGEN’
parkeringfælleshus
TRAPPEHUS 4 etager
med elevator
Boulevarden
facader mod gade / terrænsnit 1:250
14
Bogruppe 1
ALMEN
AREALDIAGRAM
Bruttoareal: 4004 m2
EVT. PRIVAT
Blok 01
001
002
003
004
005
006
007
008
009
Bruttoareal: 5121 m2
BLOK 2
3 etager
733 m2
BLOK 1
4 etager
844 m2
Ungdomsbolig
2-3 rums bolig
Ungdomsbolig
Ungdomsbolig
2-3 rums bolig
Ungdomsbolig
Ungdomsbolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
Fælleslokaler, pedelkontor, gæstelejlighed samt WC
310 m2
BLOK 3
3 etager
576 m2
010
011
012
013
014
015
016
BLOK 4
3 etager
729 m2
BLOK 5
3 etager
644 m2
Fælles haver
2580 m2
Shared space
(50% af 2140 m2)
1060 m2
4+ rums bolig
4+ rums bolig
2-3 rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
i alt
BLOK 6
2 etager
478 m2
340 m2
Shared space
Tilvalg / tilkøb SOC
Der udarbejdes et tilkøbskatalog til bebyggelsens boliger.
Tilkøb kan f.eks. være ekstra altan, drivhuskarnap (udestue),
franske altaner, ekstra skabe, forøget køkkenbordslængde,
vaskeskab, hylder i badeværelse, plantekasser osv.
Fleksibilitetsprincipper ECO 2.1
Boligernes fleksibilitet tager udgangspunkt i mulighederne for
at placere baderum og køkken i relation til en lodret installationskerne. Installationskernen placeres centralt i boligen,
hvilket giver størst mulig fleksibilitet, fra det meget kompakte
til den helt åbne plan.
Placeringen af boligadskillende vægge bestemmes ud fra
ønsket om bestemte boligstørrelser, mens placering og
montering af lette vægge i boligen bestemmes og udføres af
017
018
019
020
021
022
SAMLET
Bogruppe 2
844,3 m²
102
108
89
98
113
111
112
m²
m²
m²
m²
m²
m²
m²
732,9 m²
023
024
025
026
027
028
029
m²
m²
m²
m²
m²
m²
576 m²
101
107
88
108
109
109
108
m²
m²
m²
m²
m²
m²
m²
729 m²
Blok 05
030
031
032
033
034
035
4+ rums bolig
2-3 rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
i alt
112
74
114
114
115
115
m²
m²
m²
m²
m²
m²
644 m²
Blok 06
036
037
038
039
040
Køkkener kan opgraderes i størrelse eller flyttes indenfor en
givet afstand fra installationskernen.
‘Boligen er en levende organisme, der
ikke kan adskilles fra sin beboer’
4+ rums bolig
4+ rums bolig
2-3 rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
i alt
Store boliger er på forhånd forberedt til opdeling i mindre
enheder, bl.a. ved at give ekstra plads for installationer og
ved at give plads for ekstra indgangsdøre.
Det centralt placerede baderum opbygges i letbeton, der kan
kompletteres med let opbygning på yderside, til at opfylder
brand og lydkrav til eventuelt boligskel.
i alt
76
90
115
110
77
110
Blok 04
beboeren.
Lette vægge tilbydes som systemvægge i massivtræ, der
består i 30 cm’s moduler der er lette at sætte op i på forhånd
givne placeringer.
2-3 rums bolig
2-3 rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
2-3 rums bolig
4+ rums bolig
2-3 rums bolig
4+ rums bolig
4+ rums bolig
2-3 rums bolig
4+ rums bolig
i alt
I alt 4+rums
I alt 2-3 rums
I alt ungdomsboliger
25 stk
10 stk
5 stk
Fælleslokaler m.m.
Bruttoetageareal i alt
15
213 m²
Blok 03
Bebyggelsesprocent: 110 %
Grundareal: 8260 m2
Bruttoareal: 9125 m2
Friareal: 3650 m2 (40%)
indretningsscenarier kan varme- og ventilationsanlægget
deles op i det maksimale antal enheder, så der ikke optræder
indretninger, der ikke har mulighed for rumstyret temperaturregulering. Når beboerne indretter og færdiggør lejligheden
selv, får de en lavere husleje. Alternativt kan der tilbydes
færdigindrettede boliger på normale vilkår.
m²
m²
m²
m²
m²
m²
m²
m²
m²
Blok 02
Shared space
Shared space
Fælles have
1930 m2
i alt
50,1
85,1
47,1
49,7
93,5
49,7
46,2
105
104,9
Heraf udgør adgangsarealer
71
107
106,1
86
107,9
m²
m²
m²
m²
m²
478 m²
2720 m²
829 m²
243 m²
Gennemsnit
109 m²
83 m²
49 m²
213 m²
4004 m²
281 m²
57761
Bo-gruppe 1, planeksempel for 20 boliger
57761
16
17
57761
57761
18
Bo-gruppe 2, planeksempel for 20 boliger
19
57761
57761
20
21
57761
Type A: rækkehuset
basiskonstruktionen
standardboligen
57761
22
referencer
2 konfiurationer af type A
23
57761
57761
24
Type B: trappehuset
25
57761
Type C: ungdomsboliger
Oversigt over tilvalgsmuligheder
57761
26
Trappehus, alternative scenarier
27
57761
Byggesystemet
Råhuset TEC 1.5
Råhussystemet er baseret på massivtræ, som har en lav
primærenergi og en høj genbrugsværdi. Da elementerne er
fuldt adskillelige sikres både fleksibilitet over tid og adskillelse
efter endt levetid.
Teknikken er simpel, velkendt og gennemprøvet. Mest i
nabolandene Sverige og Norge, men også i Danmark. Der er
forskelige variationer af teknikken, men vi tager det bedste
fra alle, og kalder det for et byggesystem: WoodStock.
Fordelene er blandt andet følgende:
•
Søjle-bjælkekonstruktionen minimerer den bærende
konstruktions masse, og giver et godt brutto/nettoforhold.
•
Fremstillingsprocessen er industrialiseret, hvilket
gør det muligt at optimere kvalitet, montage og pris.
•
Kuldebroer i facader kan minimeres, og teknikken
er almindeligt anvendt i passivhusbyggeri. Herved reduceres
opvarmningsbehov og trækgener.
•
Lavere konstruktive krav til fundamenter, hvilket
betyder yderligere reduceret primærenergi og lavere anlægsomkostninger.
•
Bedre indeklima, fordi træ fungerer som fugtbuffer.
Dampspærre kan undværes, da træelementerne fungerer
som dampbremse.
•
Den demonterbare byggeteknik giver mulighed for
større brugerindflydelse, og genbrug af komponenterne på
højeste genanvendelsesniveau, dvs. uden tab af funktionelle
og tekniske egenskaber.
57761
•
Teknikken er simpel og manipulerbar med almindeligt håndværktøj, hvilket understøtter fleksibilitet og gør-detselv byggeri.
•
Maling og overfladebehandlinger kan om ønsket undgås, hvilket minimerer såvel miljøpåvirkninger som vedligeholdelsesudgifter.
•
Mindre spild i produktions- og konstruktionsfasen,
da restprodukter kan genanvendes.
•
Nedhængte ubrændbare lofter, som er nødvendige
af hensyn til brand, giver et naturligt føringslag for ventilationkanaler.
•
Tyndt betonlag til lyddæmpning og fastgørelse af
forskydningslåse kan genanvendes som betonfliser (efter
chokoladepladeprincippet)
Træ/beton kompositdæk udføres ved at der nedslidses fladstål som forskydningslåse i trædelen, som er den nederste
del i konstruktionen, hvorefter der udstøbes et lag beton med
et svejst net placeret i midten. De nedslidsede forskydningslåse sikrer samvirkning mellem træ og beton. Nogle fordele
ved træ/beton kompositdæk er, at man kan lave større
spændvidder med lavere konstruktionshøjde, og at man giver
huset noget egenvægt til gunst for husets stabilitet og forankringsbehov. Derudover giver dækkene den fleksibilitet at det
er muligt at placere lejlighedsskel frit uden hensyntagen til at
dækkonstruktionen skal adskilles for at undgå lydkobling fra
en lejlighed til en anden lejlighed.
Bindingsværkprinicip; variation af facadekassetter
Kompositdækkenes konstruktion og holdbarhed TEC 1.5
Kompositdækkene er konstrueret med træ i undersiden,
til optagelse af trækspændinger, og beton i oversiden til
optagelse af trykspændinger. Overgangen mellem beton
og træ placeres i tværsnittets statiske tyngdepunkt, således
at samlingen mellem træ og beton, ikke påvirkes af bøjningsspændinger, men kun af forskydningsspændinger.
Forskydningsforbindelsen mellem træ og beton udføres af en
såkaldt fladstålslås, der består af et stykke fladstål der halvt
nedskæres på tværs af træets fiberretning. Den øvre halvdel
af stålet indstøbes i betondelen, og optager således forskydningsspændingerne mellem de to materialer.
Kompositdækkets holdbarhed afviger ikke fra de anvendte
materialers holdbarhed, som var de indbygget hver for sig.
Samlingen med fladstål, der forbinder de to materialer, fungerer som et bredt søm, og har samme holdbarhed som en
sømsamling.
I Tyskland er fladestålslåse blevet undersøgt og testet, og
man har anvendt træ/beton kompositdæk igennem de sidste
25 år. Anvendelsen af kompositdæk er i dag almindelig, og
anvendes også i dæk for træbroer, og er i den forbindelse
indarbejdet i DS/EN 1995-2 Trækonstruktioner-Del 2: broer.
I Danmark er træ/beton kompositdæk udført siden 2001,
således i 2013 i et etagebyggeri på Blegdammen i Køge, se
fotos.
Teknisk fleksibilitet ECO 2.1, TEC 1.6
Da bebyggelsen opføres som almene boliger er arealudnyttelsen naturligt høj, som følge af de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer.
På trods af, at programmet ikke foregriber en fremtidig
konvertering til andre formål end boliger, foreslås en etagehøjden på 20 cm over minimumskravet, da udgifterne
skønnes at være beskedne i forhold til den boligkvalitet, der
opnås. Med en rumhøjde på 270 cm distancerer man sig fra
gennemsnittet, optimerer dagslysindfaldet, og skiller sig ud
som 'herskabelig'.
Byggesystemet WoodStock® er et 2 vejs søjle-bjælkesystem, som tillader en bygningsdybde på op til 16 m. De
viste boligtyper har bygningsdybder på hhv. 10 og 13 m, de
dybeste med dagslysindfald fra tre sider.
Bygningsdybden, i kombination med placeringen af skakter og badeværelser, muliggør en meget stor planmæssig
fleksibilitet:
Standardboligerne i type A kan således opdeles i to boliger,
og de kan slås sammen til bofællesskaber, se DIAGRAM
Konstruktivt sikrer WoodStock® som 2-vejs konstruktion den
størst mulige fleksibilitet. Det maksimale spænd er 8 m, og
har dermed en kapacitet, der i boligbyggeri rigeligt matcher
betons.
Ved at systemets lodrette bæringer er søjler maksimeres den
rumlige fleksibilitet.
Den demonterbare byggeteknik sikrer, at komponenterne kan
28
Bindingsværksprincip - kassetter i konstruktiv ramme
nedtages og genanvendes til samme formål, dvs. uden tab
af tekniske eller funktionelle egenskaber. Det gør i princippet
bygningen flytbar og genanvendelig i sin helhed.
Indeklimamæssigt opnås en høj fleksibilitet igennem decentral ventilation, hvor hver bolig har sit eget anlæg, således at
ændringer af lejligheder kan foretages uhindret af installationsføringer.
Varme og elinstallationer forberedes ligeledes for opdeling
og sammenlægning med et minimum af installationsomlægninger.
Tætning TEC 1.3
Bygningen udføres lufttæt så den opfylder 2020 krav for lufttæthed.
Bygningen tætnes med tætningslister, som eksempelvis
Trelleborg bygningstætningslister, tape og i minimalt omfang
fugemasse.
Facadeelementerne samles på fabrik til færdige elementer
og tætnes i samlingerne med tætningslister. Tætning mellem
facadeelementerne og råhuset udføres med tape. Der tapes
på ydersiden af facadeelementet mod råhuset.
Tætning med fugefolie udføres i samlinger mellem facadesøjler og etagedæk som vist på detaljer.
Byggeteknisk snit, detaljeringsgrad 1:20
29
57761
D
I hver modullinje indstøbes der ankre. På disse ankre
Ikan
hverder
modullinje
indstøbes
der ankre. På disse
monteres
kuldebroisolerende
koblinger
ankre
kan der
monteres
Schöck koblinger til f.eks
(Isokorb)
til f.eks.
et altanophæng
et altanophæng
Ved dørnicher etableres tætning imellem bundstykke
og PE-folie klemprofil af gummi. Pe-folie tapes til
OSB plade
DØR
Hvor der ikke er nicher etableres tætning imellem
beton og ramme på facadekassette
ALTAN
Plankeparket
Plan 2 - blok 03
6240
Gulvspånplade
Massivtræ
Beton
Isokorb-kobling
Massivtræ
Der tapes
tapes imellem
facadekassette
ogfacadekassette
OSB plade
Der
med fugefolie
mellem
og
OSB-plade
Nedhængt loft cementspånplade
PåPå
indvendig
kassetteskal
ilægges
en papbaseret
indvendigside
side af
af kassette
der ilægges
en
papbaseret dampbremse,
somDB+
Proclima DB+
dampbremse,
som Proclima
Træbeklædning
Papiruldisolering
57761
KASSETTE
Lodret detalje ved dækforkant med altan 1:5
30
2
Ved samlinger mellem facadekassetter og
dør- og vinduespartier anvendes klemprofil
af gummi
For tætning mellem
facadekassetter og søjler
anvendes tape
Træbeklædning
Papiruldsisolering
TERRASSEDØR
Massivtræsøjle
D
D
KASSETTE
Ved samlinger i
facadekassetter anvendes
gummiprofiler
På indvendig side af kassette skal der ilægges
en papbaseret dampbremse, som Proclima DB+
Vandret detalje i samling mellem facadesøjle, kassette og vindue 1:5
2
31
57761
2
massivtræelementer
søjler+spær
hybride dækskiver:
massivtræ
beton
D
søjler + bjælker
Slids skæres i gulvspån således at
varmerør kan føres op på begge sider
af evt. skillevæg
Fleksibelt skillevæg system
2
stabiliserende skakt af beton
søjler + bjælker
terrændæk
terrændæk
57761
Vandret detalje i samling mellem facadesøjle, kassette og vindue 1:5
32
Samling mellem væg og loft
D
Samling mellem vægelementer
Samling mellem væg og gulv
Fleksibelt skillevægssystem af simple massivtræelementer
33
57761
Patineringsstudier på Woodstock-systemet
Materialer
Revolutionerende principper
FBAB-Lisbjergbebyggelsen opviser intet mindre end tre mindre revolutioner på materialefronten:
1: Andelen af beton som byggemateriale er drastisk reduceret, fordi råhuset primært er af træ. Bygningerne får herved
et langt lavere carbonfootprint end ved traditionel materialevalg. (ENV 1.1)
2: Overfladebehandlinger er afskaffet i anlægsfasen. (ENV
1.2)
3: Elastiske og plastiske fugematerialer er erstattet af tætningslister, expansionsfuger og tætningsfolie. (ENV 1.2, ENV
1.3)
Materialeindvinding ENV 1.3
WoodStock er et byggesystem baseret på 80% træandel
(vægtmæssigt) i konstruktionen. Skillevægge og facadebeklædning udgøres også af træ. Fundamenter og terrændæk af beton er minimeret som følge af at parkering og
uopvarmede birum udgør halvdelen af stueetagen.
Træ til udvendig beklædning ECO 2.2, ENV 1.1-2.3
Andelen af træbeklædning på facaden kan ikke fastlægges præcist før der er indledt en konkret dialog med de
lokale brandmyndigheder. Det er dog forslagets hensigt,
at søge den størst mulige andel af facaden træbeklædt.
Brandtrykimprægnering er dog udelukket af miljømæssige
57761
grunde. Samtidig er det hensigten at sikre den længst mulige
levetid uden vedligeholdelse. Forslaget viser derfor forskellige scenarier for facadebeklædning, der alle bygger på
konstruktiv træbeskyttelse gennem tag- og gesimsudhæng.
Det forudsættes, at der anvendes kerneved af vejrbestandige
regionalt hjemmehørende træsorter: Gran, lærk, thuja, robinnie, douglas.
Patinering SOC 3.3
Når træet er beskyttet af udhæng patinerer det ujævnt.
Flader udsat for vandpåvirkning bliver sølvgråt. Tørre flader
bliver mørkere og brunere. Lejlighedsvis vandpåvirkning af
tørre flader kan give skjolder. Ikke nedbrydende mikroorganismer tager bolig i træets overflade afhængigt af solorientering og fugtpåvirkning. Derved opstår der pletvis mørkfarvning. Trænedbrydende mikro- og makroorganismer som
svampe og alger vil ikke kunne overleve med de anvendte
beskyttelsesprincipper. Patineringen er således alene et
kosmetisk anliggende. Det er en del af modningsstrategien
at facadeudtrykket ændres med tiden, og at materialets liv
afspejles, dvs. skjolder, sortfarvning og affarvning er en del af
facadens ornamentik.
Supplement / alternativer til træ TEC 1.4
Facaden afspejler byggesystemet, og er således inddelt i
felter, der er udfyldt med forskellige partier med beklædning
og vinduesåbninger. Det lodrette og vandrette 'bindingsværk'
ud for dækforkanter og søjler beklædes med træ. Udfyldningen kan udføres med alternative materialer, f.eks. lette
beklædningsplader ophængt med et demonterbart montagesystem. Den konstruktive træbeskyttelse vil også være
levetidsforlængende for andre materialer.
Materialeliste TEC 1.3
Alle materialer vælges med udgangspunkt i det bedst mulige
forhold mellem totaløkonomi og miljø- og komfortmæssige
faktorer.
Øvrig facadebeklædning og dækundersider af let facadeplade, (f.eks. Rockpanel natur, naturskifer eller stålplade).
Gesimsudhæng af bukket stålplade.
Tagbeklædning 0,6 mm pandeplader af varmgalvaniseret stål
på lægter.
Gulve af gulvspånplade på strøer belagt med plankeparket af
fyrtræ.
Fundamenter af beton og letklinkerbeton.
Konstruktivt system og skillevægge af massivtræ.
Lofter af lyse cementspånplader på strøer.
Vådrumsvægge af letbeton, vådrumsbehandlet og flisebeklædt.
Altangange og trapper (flugtveje) af varmgalvaniseret stål.
Vådrumsgulv af beton med afretningslag og flisebeklædning.
Altandæk til ophold af massivtræ beskyttet af tagpap og
belagt med terrassebrædder af kebony-fyr.
Facadeelementer af papiruldsisoleret sandwichkonstruktion
af massivtræ.
Dæk af massivtræ og beton.
Tagelementer af trækassetter beklædt med OSB plader på
begge sider.
Tagudhæng, dæk og spær af massivtræ.
Facadebeklædning (minimum 20%) af vejrbestandig træsort
(f.eks. gran, lærk, douglas).
Vinduer udføres som passivhusvinduer med maksimal uværdi på 0,8 for hele elementet, og udført af kuldebroisoleret
træ på begge sider af ramme og karm, dog Kebony-fyr udvendigt (30 års garanti).
Ruder: to-lags superlavenergiruder, som en mere robust, lettere og visuelt bedre løsning end tre-lagsruder.
Lette bygninger og terrasser i terræn af tømmerkonstruktion i
gran lærk eller douglas beklædt med kebony-fyr.
34
Patineringsstudier på Woodstock-systemet
Klimaskærmens kvalitet TEC 1.3
Boligernes klimaskærm skal passivt hjælpe beboerne til at
nedsætte varmebehovet i bygningen og samtidig være delagtig i at der opretholdes et godt indeklima i boligen. Derfor
isoleres alle vægge med min. 250 mm isolering, hvormed
der er sikres et balanceret niveau mellem varmetab, anlægsøkonomi og bygningsudtryk. Vinduerne udføres med
effektive 3-lags lavenergiruder. En grundig analyse skal vise
et optimalt niveau for rudens g- og U-værdi idet der både
skal tages hensyn til boligens dagslysadgang, varmetilskud
og –tab, termiske indeklima samt energiforbrug.
Miljørisici ENV 1.2
Næsten alle anvendte materialer er naturmaterialer, og træ
er fra regionale skove. De processer, som udvinding og fremstilling kræver, dokumenteres som EPD-bilag ved certificeringen.
35
Robusthed af materialer og bygning ECO 2.2
Facaderne indeholder bærende søjler af træ, der brandinddækkes. Mellem søjler og facadebjælker opstår et felt til
udfyldning med lette isolerede partier og vindueselementer.
Sammenkoblingen foregår med simple boltsamlinger, der
muliggør en hurtig demontering i et driftsscenarie, herunder
EOL-situationen.
Facaden udføres som præfabrikerede isolerede elementer
med træskelet, som også foreslås beklædt med træ med højt
harpiksindhold (lærk, douglas, thuja) – idet der anvendes
gesimsagtige udhæng, der er godkendt som brandstop.
Dette udhæng beskytter endvidere imod vandpåvirkning,
og derfor overflødiggøres en overfladebehandling af træet,
hvilket er miljø- og driftsmæssigt stærkt
Nedtagning og genanvendelse TEC 1.6
Mængden af permanente og ikke demonterbare bygningsdele er minimimeret, og omfatter blot fundamenter og terrændæk.
Alle øvrige konstruktioner er udført med henblik på demonterbarhed uden destruktive indgreb. Samlingerne er synlige
og/eller veldokumenterede.
Sekundærkonstruktioner består af håndterbare formater eller
elementer, der er sammensat af håndterbare dele, f.eks.
isolerede partier og vindueselementer.
Der anvendes parallelle montagetekniker frem for serielle,
så hver komponent kan udskiftes individuelt, f.eks. beklædningsbrædder.
Konstruktionen er lagdelt i overensstemmelse med komponenternes levetid, således at de kan udskiftes uden indgreb i
bygningslag med længere levetid.
Der anvendes så få forskellige materialer som muligt: Træ,
beton, stål, glas.
Byggesystemet anvender alene reversible mekaniske samlinger (skruer, bolte, fjedre og klæbefolie) og ingen støbte og
kemiske samlinger (lim, fuger).
Der anvendes ingen vanskeligt separerbare kompositmaterialer eller laminater.
57761
Facadeeksempel med
alternativ beklædning af mørke cementfiberplader
57761
Facadeeksempel med tydelig bindingsværksmotiv, maks. 20% træbeklædning
36
Facadeeksempel med stor andel af træbeklædning
37
57761
57761
38
Gesimsudhæng som konstruktiv træbeskyttelse
Optimering af dagslys og energiforbrug til opvarmning
Totaløkonomi
Energi
Bygningsrelaterede levetidsomkostninger ECO 1.1
Der er ikke udført en DGNB-LCC beregning på byggeriet.
Der er dog grund til at fremhæve nogle generelle indikationer
på at en lang levetid er opnåelig, nemlig:
•
Tilpasningsdygtighed: Planløsningernes og byggeteknikkens evne til at ændres efter omskiftelige behov.
Desuden generelt anvendelige rumstørrelser og ekstra rumhøjde.
•
Let adgang til at skifte de komponenter, der først
forældes: Tekniske installationer, køkkener og vinduer.
•
Relativ lav anskaffelsespris i kombination med en
høj designprofil skaber merværdi.
•
Lave vedligeholdelsesudgifter pga. det rustikke
materialevalg, de manglende overfladebehandlinger og konstruktive beskyttelse af facade og vinduer.
•
Høj komfortværdi og selvforvaltning skaber tilhørsforhold og omsorgsfuld omgang med bebyggelsen.
LCA miljø ENV 1.1
På driftssiden gør isoleringsgraden, byggesystemets tæthed,
tilstedeværelsen af fjernvarme samt en lav overfladefaktor
det muligt, at bebyggelsen kan opføres som Lavenergiklasse
2020, dog ikke uden et beskedent tilskud fra PV-paneler.
Vedligeholdelse og rengøring TEC 1.5
Rengøring og vedligehold af boliger udgør en stor del af bygningers omkostninger i levetiden. Derfor skal dette arbejde
lettes mest muligt således der kan opnås et højt rengøringsniveau og dermed nedsat risiko for astma og lignede allergier.
I boliger udføres gulvbelægningen af træ, som anses for at
være sundhedsmæssigt tilfredsstillende og samtidig ikke
medvirker til ophobning af støv og lignende, idet der ikke
kræves udlægning af faste gulvtæpper.
Desuden er der valgt radiatorer med min. 150 mm ben, ligesom toiletter udføres væghængte for optimale muligheder for
rengøring herunder.
39
Energikoncept ENV 1.1
Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig ønskes som minimum udført som Lavenergibygning 2015 uden brug af
aktive tiltag. For at opnå dette har teamet gjort brug af Trias
Energetica-modellen som en del af den integrerede designproces. I det første af tre trin optimeres passive tiltag, såsom
klimaskærm, vinduer, kompakthed, naturlig ventilation og
dagslys. Dernæst implementeres de aktive tiltag i form af
bl.a. energieffektive ventilationsanlæg. I sidste trin integreres
de vedvarende energikilder, såsom solceller, hvorved der til
slut opnås et højeffektivt og arkitektonisk spændende bygningsdesign.
Ved valg af materialer og tekniske løsninger i den resterende designfase kan der arbejdes med at inddrage LCA- og
LCC-analyser for at sikre det optimale beslutningsgrundlag.
Derved inddrages ikke tiltag, der minimerer energiforbruget,
men forøger CO2-udledningen væsentligt, eller hvor der ikke
er en fornuftig totaløkonomi.
I søjlediagrammet ses udviklingen i bygningens energiforbrug
i løbet af designprocessen.
1.
Optimeret orientering og kompakthed
2.
Optimering af klimaskærm med lette træskeletfacader og øget tæthed
3.
Decentrale ventilationsaggregater med korte
føringsveje samt høj tæthed
4.
Beskedent solcelleareal for at opnå BK2020
Nogle fordele ved de lette træskeletfacader er, at der kan
opnås lave U-værdier ved beskedne vægtykkelser og
linjetab ved fundamenter og samlinger mellem vinduer/døre
reduceres betragteligt. Tidligere LCA-analyse af fire typiske
ydervægskonstruktioner pegede på trækonstruktionen som
værende den mest bæredygtige løsning. Endeligt har vores
designteam erfaringer fra andre massivtræ-projekter, som
overholder passivhus-kravet til tæthed, hvilket er det halve af
BK2020.
LCA primærenergi ENV 2.1
På materialesiden betyder anvendelsen af et byggesystem
baseret på massivtræelementer, at bygningernes netto-carbonaftryk vil være negativt. De anvendte træbaserede materialer har en høj renhed og lav forarbejdningsgrad, hvilket gør
dem mindst 95% fornybare.
På grund af det lave energiforbrug ved fremstilling af massivtræ (svensk leverance) får bebyggelsen en meget lav
PEtot-værdi. Hertil kommer at andelen af vedvarende energi
er meget høj i svenske træprodukter. Selvom træ har meget
lave niveauer for primærenergi, er den bærende konstruktion
ikke desto mindre optimeret gennem anvendelse af søjler
frem for skiver til lodret bæring.
Yderligere Energitiltag ENV 1.1
Afhængig af bygherres ønsker kan der integreres yderligere
energitiltag i projektet.
•
Solcelleanlæg for at opnå BK2020
Det mest rentable tiltag for at opnå klassifikation som
BK2020 er etablering af et ca. 15 m² stort solcelleanlæg på
taget af hver boligblok.
•
Varmegenvinding af brugsvand
Brugsvandsforbruget udgør en betragtelig andel af bygnin-
gens energiforbrug, hvorfor en løsning med varmegenvinding vil være oplagt. Iht. gængse markedsprodukter vil man
kunne opnå en besparelse på ca. 40 % af forbruget til varmt
brugsvand ved at genvinde varme fra brusebade til beholder
og koldt bruservand. Indledende LCC-analyser indikerer dog
en begrænset rentabilitet.
•
Bæredygtig fjernvarmeaftager
AffaldVarme Aarhus har givet udtryk for at være åbne for nye
tiltag i forbindelse med brug af fjernvarme. Man har tidligere
arbejdet med muligheden for at udnytte den lave returvarme
i samspil med en varmepumpe. Løsningen anses dog ikke
at være samfundsmæssig bæredygtig på længere sigt, da
det kun vil være enkelte aftagere, som kan benytte sig af
løsningen. Udføres i stedet en ”passiv” fjernvarmeaftager i
form af en små buffertanke i hver lejlighed, kan belastningen
på fjernvarmenettet udjævnes, hvilket vil resultere i mindre
stikledninger, lavere varmetab og ikke mindst en mere effektiv fjernvarmeproduktion. Løsningen ses som en del af
fremtidens Smart Grid og vil være gunstig for fjernvarmeproduktionen, men vil have en negativ effekt på energirammen grundet varmetab fra buffertankene.
•
Smart-House
Undersøgelser viser, at elforbruget i moderne boliger er
stagnerende, til trods for at apparaturer og udstyr bliver mere
energieffektivt. Dette skyldes, at vores hjem fyldes med mere
udstyr, som bruger strøm både i brug og i standby tilstand.
Med moderne stikkontakter og lampeudtag fra produktet
Zensehome er det muligt at reducere en stor del af dette
forbrug. Kontakterne udføres med indbygget strømmåler
og styringsprocessor, således at kontakten kan kodes til at
slukke alle standby-apparater. Det tilhørende software gør
det muligt at følge med i husets strømforbrug og visualiserer,
hvilke aktiviteter i huset, der sluger mest strøm. Ligeledes er
57761
LE 2010
LE 2015
LE 2020
Tiltag for minimering af energiforbrug
FBAB-Lisbjerg
Varme og ventilationsprincip for rækkehustype
Indeklima
det fra en mobilapplikation muligt trådløst at slukke specifikt
udstyr fra arbejdet eller slukke alt forbrug, når huset forlades.
Smart-House tænkes desuden være en del af fremtidens
Smart Grid, da strømslugere såsom opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler kan tændes, mens el-prisen er lav.
Derved udnyttes eksempelvis overskydende vindmøllestrøm
om natten til gavn for el-forsyningen og samfundet.
Fleksible tekniske systemer TEC 1.4
Det fleksible byggeprincip stiller store krav til de tekniske
systemer. Placeringer af armaturer, kanaler, radiatorer mm er
gennemtænkt således at systemernes ydeevne kan tilpasses
ændrede behov og indretninger. Skakte placeres centralt
således der er mulighed for opdeling i flere boligenheder.
Dertil er størrelsen på både skakte og teknikrum forberedt for
udvidelser ved kun at udnyttes ca. 80 %.
Afmåling af vand og varme er forberedt for, at en stor bolig
kan opdeles til to mindre eller omvendt. Der vil være målere i
begge skakte.
Såfremt det er én stor bolig sendes signal fra den
”sekundære” måler til den ”primære”, så forbruget kun skal
aflæses på den primære måler i boligen.
Ved en løsning med opdeling til to boliger er rør og målere
allerede forberedt, så afmåling kan foregå direkte i hver bolig.
Radiatorer placeres ved eller under vinduer for at sikre
varmetilførelsen hvor der er størst brug for den. Frem og
retur til radiatorene føres under strøgulv og føres op ved
facadesøjler, i en halv meter bred udsparring i undergulvet,
således at rørene kan rykkes til den ene eller den anden
side af søjlen, afhængig af ønsket radiatorplacering. Dette vil
ligeledes sikre en stor fleksibilitet i boligen med stor mulighed
57761
for at flytte vægge – hvilket betyder at hver radiator overdimensioneres lidt for at tage højde for de ekstra m² klimskærm der kan være i nogle situationer. Radiatorer udlægges
endvidere for lavtemperatur fjernvarme for at tage højde for
fremtidens fjernvarmeforsyning.
for at sikre fleksibilitet føres ventilation i flexrør over nedhængt loft fra centralt placeret ventilations aggregat, til
indblæsnings- og udsugningsarmaturer som er monteret i
nedhængt loft.
Der skal etableres en løsning der er fleksibel og fremtidssikker. Det skal derfor være muligt at ændre indretningen mht.
flytning af vægge mv., dette giver store krav til installationerne, herunder også el installationerne. For at løse ovenstående udfordring vælges der er at anvende et par nye og
’intelligente’ installationsprincipper:
Styringssystem:
Der etableres et styringssystem med EnOcean systemet
som er en kommunikantionsprotokol hvor signaler sendes
og modtages trådløst. Dette giver mulighed for at afbrydere
for lyset kan placeres hvor det ønskes uden at skulle tage
hensyn til kabler eller ledninger. EnOceans store force er,
at der ikke er batterier i trykkene, signalerne bliver derimod
genereret ved den energi der opstår når trykket aktives. Signalet der sendes er en 32 bit datastreng, hvilket medfører at
hvert tryks adresse er unik og der derfor ikke er usikkerhed
om signaler fra nærliggende lejligheder kan forstyrre kommunikationen.
Til at styre el installationen er der er tænkt anvendt et intelligent styringssystem som KNX. KNX er en åben kommunikationsprotokol hvor der er mange leverandører, der kan
leverer komponenter pt. 336 forskellige producenter. En af de
mange fordele der er ved KNX er at det er muligt at sammenkoble komponenter fra forskellige leverandører og dermed
skabe de systemer der er brug for i de enkelte installationer.
Intelligensen er placeret i de enkelte komponenter og der
etableres en forbindelse mellem hver komponent. Det er
muligt at etablere enkelte løsninger til meget store komplicerede løsninger.
Lampeudtag: Der udføres en installation med lampeudtag,
hvor der er placeret en KNX komponent bagved, denne styrer hvornår lyset tænder og slukker. KNX komponenten gør
at det er muligt programmere hvilken afbryder der skal aktivere lampestedet. Lampeudtagene kan modtage EnOcean
signaler og kan derfor programmeres til at blive aktiveret af
en vilkårligt afbryder/ tryk.
Afbrydere for lys: Systemet opbygges med trådløse og batterifrie afbrydere, dvs. at der ikke er ledningsforbindelse til
afbryderen, sys
ANDRE RESSOURCER
Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ENV 2.2
Bygnings- og bebyggelsesprincippet rummer gode muligheder for at nedbringe drikkevandsforbruget ved opsamling
af regnvand. Erfaringsmæssigt er prisen dog meget høj. Det
foreslås at satse på nedsivning af regnvand gennem minimering af faste belægninger og forsinkelsesforanstaltninger.
Det er en mulighed at etablere rodzoneanlæg i forbindelse
med regnvandsrecipienterne til rensning af gråt spildevand.
Helhedsorienteret indeklima SOC
I et langtidsperspektiv må de ambitiøse energimål ikke gå
forud for det gode indeklima. Indledningsvis sikres overholdelse af bygningsreglementets krav til termisk og atmosfærisk
indeklima samt dagslys, hvorefter der vil foregå en prioritering af hvilke indeklimakriterier (sociale kvaliteter), der vægtes
højest. Her kan man støtte sig op ad DGNB-ordningens
fordelingstal.
Som beskrevet ovenfor vil helhedsvurderinger og parametriske analyser ligge til grund for designvalg, indledende
dimensionering samt valg af tiltag. I det følgende beskrives
de koncepter og tiltag, der tages i betragtning i den videre
proces.
Designdiagrammet illustrerer resultatet af en parametrisk
analyse for en sydvendt facade. Den viser sammenhænge
mellem vinduesprocenten og det nødvendige luftskifte (åbningsareal) for at opretholde et godt termisk indeklima ved
brug af forskellige tiltag. Hertil kan afhængigheden med energiforbruget skildres på en sekundær akse, mens betydningen
for økonomi og materialer vurderes kvalitativt for hvert tiltag.
Gode temperaturforhold SOC 1.1
Kravene til det termiske indeklima for boliger klassificeret
som lavenergibygning 2015 er, at indetemperaturen ikke
må overskride 26 °C med mere end 100 timer pr. år og 27
°C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. Disse høje
krav til det termiske indeklima imødekommes på forskellig vis
afhængig af rummets orientering og skyggeforhold. Således
anvendes for kritiske rum en kombination af følgende
virkemidler:
Udhæng og skyggende altaner, der skygger for den højtstående sol i varme sommerperioder.
40
Fast solafskærmning enkelte steder
Varme og ventilationsprincip for trappehustype
Decentrale og effektive ventilationsanlæg med sommerdrift
og bypass. Sommerdriften muliggør øget luftskifte til at fjerne
overskudsvarmen i dagtimer, hvor beboere er på arbejde
eller i skole og derfor ikke kan kontrollere udluftningen via
oplukkelige vinduer.
Naturlig ventilation kan optimeres i forhold til åbningsarealer
og med hensyn til vejr og sikkerhed, så det bliver muligt at
ventilere om natten og mens brugerne er ude af huset. F.eks.
med indadvendte, bundhængte vinduer.
Vinduer, der både er side- og bundhængte, giver fleksibilitet i
forhold til åbningsgrad og natventilation.
Blottede konstruktioner af massivtræ, som kan optage varmen om dagen og afkøles om natten.
Udvendig solafskærmning af miljøvenlige langtidsholdbare
trælameller, der kan skydes for vinduet, som blokerer solvarmen uden for rummet uden at hindre den naturlige ventilation.
Differentiering af glas i forhold til orientering, så sydvendte
facader udføres med lidt solafskærmende glas, mens høj
lystransmittans foretrækkes i øvrige facader.
Udhæng og altaner er hensigtsmæssige i forhold til at give
skygge for de kritiske sydvendte rum samt yder ly, hvis omskifteligt vejr forekommer, mens der udluftes.
Ønskes endnu højere krav til det termiske indeklima eller
højere prioritering af dagslys og udsyn, kan der tilkøbes
jordkøleslanger for at køle boligerne yderligere via mekanisk
køling.
på tag og indtag ved facader, således den rene friske luft
ikke opblandes med forurenet luft. Luftkvaliteten afhænger
også af byggematerialer, hvorfor trækonstruktionerne er et
fornuftigt valg grundet dets minimale afgasning og formidable
evne til at sikre et stabilt fugtniveau i boligerne.
I perioder vil indeluften tilføres betydelige mængder vanddamp fra madlavning, bad og tørring af vasketøj. Da høj
luftfugtighed i boliger er en af de væsentligste årsager til en
lang række luftvejssygdomme, bør den tilføjede vanddamp
bortventileres. Det foreslås derfor at dimensionere ventilationsanlæggene med en vis overkapacitet samt at installere
fugtfølere i badeværelserne, så ventilationsmængden øges
for at hindre for høj luftfugtighed. Overkapaciteten giver en
fleksibilitet for brugerne, som kan booste ventilationen i hårdt
belastede perioder – eksempelvis ved festlige lejligheder
med mange mennesker.
Høj luftkvalitet SOC 1.2
Luftkvaliteten sikres med et passende basisluftskifte
svarende til bygningsreglementets krav, hvor afkast placeres
41
Dagslys SOC 1.4
Opfattelse af lys er subjektivt, og mennesket reagerer forskelligt på lys afhængig af alder og køn. Der findes således
ikke en entydig definition af godt dagslys, men i bygningsdesignet tilstræbes at overholde kravene til Bygningsklasse
2020, hvor det korrigerede glasareal udgør mindst 15 %
af gulvarealet. Dertil kommer hensynstagen til rummets
orientering og funktion, hvor vinduesstørrelser, udhæng og
afskærmning tilpasses herefter. Som beskrevet indledningsvist undersøges dagslyset i sammenhæng med det termiske
indeklima og energibehov gennem parametriske analyser.
Der arbejdes med udhæng og udvendig afskærmning for
at muliggøre større vinduer og mere diffust lys. Derved
fås en mere jævn fordeling af lys i rummet, og der skabes
større udsyn til omgivelserne. Bevarer brugerne de blotlagte
træoverflader sikres samtidig varme og diffuse refleksioner.
Byggesystemet og det åbne kompositionsprincip muliggør
dialog med bygherre om fordele og ulemper ved forskellige
dagslysprincipper. Mens høje vinduer giver et godt længdeperspektiv til både nær og fjernt, kan brede højtliggende ruder
trække lyset længere ind i rummene. Og termiske forhold kan
for sydvendte rum til dels tilgodeses med lettere solafskærmende glas, hvorved areal og udsyn kan øges forholdsmæssigt. Et sådant tiltag bør samtidig vurderes samtidigt effekten
på energibehov, materialeforbrug og økonomi.
Visuel komfort SOC 1.4
Bygningerne ligger på en bakketop og har vinduesstørrelser
og placeringer, der giver fremragende lysforhold. Husdybden
i kombination med etagehøjden giver endvidere et meget
dybt dagslysindfald. Da skillevægge udføres i massivtræ, er
der mulighed for at lade træet stå ubehandlet, hvilket vil reducere det absolutte dagslysniveau. Heroverfor må afvejes, i
en helhedsvurdering, det velvære, der for mange mennesker
er forbundet med tæt kontakt med et naturmateriale. En
lysnende overfladebehandling med meget lav miljøpåvirkning
kan udføres med lud og sæbe med kaolin.
Udsynet fra boligerne er præget af beliggenheden omkring
små pladser og bebyggelsens grønne rum. Fra de fleste
boliger, hvis ikke fra alle, vil man have meget lange kig ud i
landskabet såvel som en forgrund præget af vegetation og
livet i bebyggelsen.
Beliggenhed og facadeudformning gør sig også gældende i
forbindelse med sollys. Overopvarmning undgås i høj grad
pga. tagudhæng og gesimser. Simuleringer vil eftervise om
der enkelte steder er behov for særligt glas.
Lydforhold TEC 1.2
Generende støj udefra, herunder især trafikstøj, minimeres
i høj grad af de velisolerede konstruktioner. Men byggeprincippet giver mulighed for opdeling af grundplanen i flere
boligenheder og den fleksible indretning må ikke gå udover
det akustiske indeklima. Det skal derfor sikres at der opnås
et acceptabelt støjniveau boligerne i mellem. Bygningsreglementet krav kategoriseres som klasse C, men det er muligt
at højne niveauet og opnå klasse B med opførelse af lette
gipsvægge med 2x90 mm isolering. Gulvopbygningen samt
gulvbelægningen forberedes herfor ved at indlægge betonunderstøtning mellem strøer, hvor en eventuel skillevæg
kan placeres. Placering af boligernes installationer, armaturer
mv. forberedes ligeledes for denne opdeling, således opdelingen kan udføres uden større omlægning af kanaler og rør.
Styring af indeklima SOC 1.5
Lavteknologi er vejen til robusthed i det almene boligbyggeri. Automatik, manualer og displays med avancerede
indstillinger hører ikke hjemme her. Med fravalget af såkaldt
intelligente løsninger er der naturligvis optimeringer, der ikke
kan foretages, men det opvejes rigeligt af besparelserne på
reparationskrævende isenkram, som alligevel har en kort
teknologisk forældelsestid. Der er emhætte og ventilation
med varmegenvinding. Herudover kan vinduerne åbnes.
57761
Økonomi
Kalkulationen beregner en overslagspris for de 40 boliger
samt et fælleshus iht. programmet.
Der er anvendt V&S priser 2014, 1. kv.
Overslagsberegningen inkluderer 10 % til uforudsete
udgifter, men ikke LAR. Derudover synes der at være et
råderum for tilkøb på en god million. I den forbindelse kunne
det prioriteres at lade boligerne udføre med de ovennævnte
energibesparende el-installationer som Zensehome eller
EnOcean.
Prisen på Zensehome er således ca. 25.000 pr. bolig,dvs. 1
mio i alt. En anden mulighed er at prioritere udearealerne og
satse på frodighed gennem beplantning, vandingsanlæg og
LAR-foranstaltninger. Og måske kan man trimme projektet
så meget, at der kan blive råd til begge dele.
Forudsætningen er endvidere, at boligerne er færdiggjort
til standardniveau, dvs. at evt. prisreduktioner som følge
af ‘lofts-apartment’-konceptet ikke er indregnet. En lavere
pris på køkkener og vægge, og evt. også gulve og lofter,
vil kunne skabe et rådighedsbeløb, der kan anvendes til
huslejereduktion.
Yderligere råderum vil over tid kunne skabes over besparelser på driften som følge af den facadebeskyttende byggeteknik og privatisering af ansvaret for friarealerne.
57761
42
ØKONOMIOVERSIGT FBAB-LISBJERG FASE 1
Beregning af anskaffelsessum
Familieboliger og fællesareal
Ungdomsboliger
Energitillæg
Anskaffelsessum alt inklusive
antal
40
Anskaffelsessummens fordeling
Grundudgifter
Omkostninger
Entrepriseudgifter inkl. moms, budget
Terrænarbejder
Bygningsarbejder
Installationer
antal
Terrænregulering
Kloakering
Forsyninger
Mobilsugeanlæg
Hårde belægninger
Bløde belægninger
Beplantning, afsat
Småbygninger i terræn
Udeinventar, afsat
LAR, ikke finansieret!
Terrændæk
Fundamenter, punkt
Fundamenter, linje
Konstruktioner, betonvægge
Konstruktioner, massivtræ
Konstruktioner, facade
Konstruktioner, etagedæk
Konstruktioner, tag
Trapper i opgange, beton db.løb
Trapper/gangbroer, stål
Altaner massivtræ
Terrasser
Kuldebroisoleredefacadekonsoller
Facader, isolerede elementer
Facader, beklædning
Vinduer og terrassedøre
Yderdøre
Tagbelægning
Plankegulve på strøer
Undergulv, spånplade
Gulvopbygning vådrum
Interne trapper af fyrtræ
Skillevægge, vådrum
Skillevægge, flytbare
Indvendige døre
Inspektionslemme i skakter
Snedkerarbejde
Lofter
Vådrumsbehandling
Køkkener
Spildevand
Sanitet
Vand
Varme
Ventilation
El, elevatorer
El, bygninger øvrigt
El, terræn
I alt
Byggeplads
UFO
Entrepriseudgifter eks. moms i alt
Moms
40
40
7
4
26
18
320
239
41
12
206
41
41
42
40
41
2
42
6%
10%
25%
320
1.016
516
274
380
1.812
2.035
2.144
1.937
2.035
2.035
1.937
3.600
3.600
246
786
1.812
3.600
4.004
4.004
4.004
4.004
4.004
14.400.000
11.574.000
53.396.000
á
i alt
m3
75
stk 1.350.000
stk 300.000
stk 350.000
m2
350
m2
125
stk
5.000
m2
4.500
stk
2.000
112.500
1.350.000
300.000
350.000
490.000
300.000
200.000
1.440.000
80.000
m2
stk
lbm
m2
m2
m2
m2
m2
stk
stk
stk
stk
stk
m2
m2
stk
stk
m2
m2
m2
m2
stk
m2
m2
stk
stk
stk
m2
stk
m2
m2
m2
m2
stk
stk
m2
stk
1.050
780
835
990
1.100
411
550
1.025
64.400
150.000
20.000
7.000
1.200
850
450
6.500
8.500
270
450
370
250
25.000
710
350
2.770
1.200
7.500
350
15.000
30.000
80
200
159
500
40.000
320.000
410
2.500
2.112.500
2.510.000
1.066.800
402.480
228.790 1.698.070
376.200
1.993.200
836.385
1.179.200
1.985.425
450.800
600.000 7.421.210
520.000
126.000
384.000
1.729.750
915.750
1.553.500
348.500
522.990
1.620.000
1.332.000
61.500
300.000
558.060
634.200
570.620
49.200
307.500
1.260.000
630.000
1.200.000 14.623.570
320.320
800.800
636.636
2.002.000
1.640.000
640.000
1.641.640
105.000 7.786.396
36.151.746
2.169.105
3.615.175
41.936.025
10.484.006
52.420.032
Disponibelt
975.968
Uforudsete udgifter, budget
43
1.400
2.400
beløb
70.349.960
5.655.000
4.440.000
80.444.960
13.349
mængde enhed
1.500
1
1
1
Entrepriseudgifter inkl. moms, kalkuleret
Byggeriets finansiering
Kommunal grundkapital
Realkredit
Beboerindskud
Finansiering i alt
pris
18.740
22.620
1.110
4.000
Kategori
Grundarbejder
m2
3.754
250
4.000
4.004
1.000.000
10%
88%
2%
8.044.496
70.791.565
1.608.899
80.444.960
57761