Klik her for at se dagens resultater

Sommerferien nærmer sig…
Jeg vil gerne ønske alle en god sommerferie og sige tak for et godt
samarbejde i skoleåret 2013-2014.
I løbet af et skoleår er der jo mange fantastiske oplevelser. Jeg synes skolens
ansatte gør et stort arbejde for at skabe en spændende og lærerig hverdag for
skolens elever. En af mine store oplevelser var at følge arbejdet under temaugen ”Fra vugge til grav” - hvor kreativiteten var stor og elevernes innovative
kompetencer blev styrket og udfordret. En spændende uge med mange
elementer af den hverdag, vi kommer til at møde fra august 2014, når den nye
skolereform bliver hverdag, også på Rørkjær skole.
Reformen har 3 formål: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.
At mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. At
styrke trivslen i og tilliden til folkeskolen. Personale og ledelse vil gøre alt for
at intentionerne bliver opfyldt !
Næste skoleår har lærerne fået en ny arbejdstid med fuld tilstedeværelse og
arbejde på skolen. Lærernes primære arbejdstid er inden klokken 17 og det
betyder, at det meste skole-hjemsamarbejde, herunder samtalerne, skal
lægges inden kl. 17. På Rørkjær skole bliver forældremøderne i augustseptember dog som hidtil aftenmøder, og alle lærere kan derudover være med
mindst en gang mere med forældre. Lærerne kan nu kun træffes i arbejdstiden på skolen. Desuden kan der kommunikeres via forældreintra og der kan
ringes til skolens kontor fra kl. 7.30 - 15.00. På det første forældre-møde vil vi
fortælle lidt mere om det nye i skolereform og arbejdstid.
På personalesiden siger vi farvel til Lone Larsen og Sanne Cramon, der følger
10.klasserne til Blåbjerggårdskolen. Vi har lærere, der går på pension - enten
fra august eller til oktober: Hanne Svane, Lena Schmidt Hansen, Frits Andersen og Erik Broch Petersen. Susanne Johansen har søgt et års orlov. Vi får også
nye lærere: Iben Ludvigsen og Melek Ôzkan. Velkommen til de nye og en stor
tak for indsatsen gennem de mange år til dem, der forlader os - og også en
stor tak til de vikarer, der har været her i dette skoleår.
God sommer til alle.
Per Lauridsen, skoleleder.
SIDSTE SKOLEUGE/ 1. DAG EFTER FERIEN
Der er normal skolegang til og med onsdag den 25.juni, hvis
andet ikke er aftalt med klasselæreren.
Bøgerne afleveres og udleveres efter aftale med
lærerne – senest onsdag den 25. juni 2014.
TORSDAG DEN 26. JUNI 2014: ”UD I DET BLÅ” Aktiviteter ved skole og i Rørkjær-området med temaet:
”FÆLLESSKAB OG SAMARBEJDE” se nærmere info i intra.
Dagen slutter i klassen: ca. 12.45 - 13.00.
SFO’en er åben.
HUSK FORNUFTIG PÅKLÆDNING/ EVT. REGNTØJ
ALLE FÅR GRILLPØLSER/SAFT
- lille madpakke - drikkevarer må gerne medbringes -
FREDAG DEN 27. JUNI 2014:
SIDSTE SKOLEDAG
8.00:
I klasserne. De sidste ting flyttes.
Skoleskema udleveres.
9.30:
God sommerferie til alle.
Fælles i skolegården.
Derefter: 0.-3. fortsætter til kl. 11.30/el. 13
med pæd.
Se skrivelse.
ONSDAG DEN 13. AUGUST 2014:
SKOLEN STARTER IGEN..
8.00:
Mødetid i klassen med klasselærer for
alle elever - dog møder 1.klasse kl. 8.30
9.30:
Samling i skolegården.
10.00:
Klasserne følger normalt skema - se
Informationshæftet
2004/05
udleveres 1.skoledag..
skrivelse
på forældreintra