Velkommen til konference om Litteracitetsundervisning for kursister inden for dansk som andetsprog på sprogcentrene på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tirsdag den 27. maj 2014 vil to af Nordens fremmeste eksperter inden for skriftkyndighed og litteracitet, Qarin Franker og Vigdis Rosvold Alver, holde forelæsninger om litteracitetsundervisning for andetsprogede kursister. Som opfølgning på formiddagens foredrag er der efter frokost tre workshops som alle har fokus på praksisfornyelser inden for litteracitetsundervisning. Konferencens deltagere får mulighed for at deltage i alle tre workshops. Se nærmere præsentation af foredrag og workshops i programmet. Som forberedelse til konferencen kan du læse skrivelse fra Nordisk Alfaråd om kompetenceområder for lærere inden for undervisning i litteracitet for voksne med andre modersmål end de nordiske. Der er desuden anden inspiration til læsning i programmet. Tilmeld dig til en fagligt spændende konferencedag. Deltagelse er gratis. Konferencen er etableret i samarbejde med Nordisk Alfaråd og Undervisningsministeriet. Tid: Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 9.50 – 16.30 Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV – lokale A 401 Tilmelding: sendes til Jessie Rønnest Thomsen på E-mail: [email protected] med oplysning om navn og arbejdssted. Tilmelding inden 22. maj. Tilmeldingen vil blive bekræftet. På gensyn den 27. maj 2014 Karen Lund DPU Aarhus Universitet og Peter Villads Vedel Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
© Copyright 2024