1. No category

Udkast til et nyt principprogram
for Enhedslisten
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
1
Kære medlem af Enhedslisten
Hermed får du udkastet til nyt principprogram for Enhedslisten.
Udkastet skal nu diskuteres i Enhedslisten, og vi skal på vores næste årsmøde vedtage et nyt principprogram.
På årsmødet i 2013 besluttede vi, hvordan vi skulle arbejde hen mod et nyt principprogram, som så skal vedta­
ges på årsmødet i 2014. Årsmødet besluttede at:
Et vigtigt mål for programmet er, at det skal være tilgængeligt for medlemmer og interesserede, også selvom
man hverken har lang politisk skoling eller akademisk uddannelse som forudsætning. Derfor skal programmet
også være væsentligt kortere og skal derfor heller ikke indeholde selvstændige afsnit om hvert enkelt politik­
område, men i stedet fokusere på de overordnede politiske principper og inddrage politikområder, når de kan
anskueliggøre eller eksemplificerer vores principper. Programmet skal maks. være 10 sider.
Programmet skal fastholde partiets socialistiske revolutionære politik og skal bestå af 3 dele:
ƒƒ En beskrivelse af de grundlæggende principper, som vi mener et socialistisk samfund skal bygge på.
ƒƒ En kort analyse af det kapitalistiske samfund i dag.
ƒƒ En beskrivelse af hvordan Enhedslisten arbejder for samfundsforandringer.
Hovedbestyrelsen nedsatte en skrivegruppe på fem personer (Pia Boisen, Stine Brix, Per Clausen, Michael Voss
& Mikkel Warming), som har udarbejdet udkastet ud fra disse retningslinjer.
Hovedbestyrelsen har diskuteret udkastet til program. Vi har ikke stemt om ændringsforslag, og HB-medlem­
merne har derfor ikke taget stilling til, om de er enige i alle dele af forslaget. Hovedbestyrelsen er opmærksom
på, at bl.a. feminismeområdet er svagt repræsenteret i udkastet. Men vi finder det vigtigt at få startet debatten
i partiet, og vi mener, at udkastet er et godt udgangspunkt.
Hovedbestyrelsen har heller ikke taget stilling til de to steder i udkastet til principprogram, hvor skrivegrup­
pen har opstillet to muligheder, enten i form af to forskellige forslag til tekst, eller i form af et ekstra afsnit, som
skrivegruppen ikke er enig om.
Et andet sted i dette nummer af Rød+Grøn fortæller skrivegruppen mere om den måde, programudkastet er
blevet til på, hvilke valg og fravalg der er foretaget. Og du kan læse mere om, hvorfor der er to steder, hvor skri­
vegruppen har opstillet flere muligheder.
Nu skal debatten i gang. Så snart kommunalvalget er overstået, håber vi, at alle afdelinger arrangerer med­
lemsmøder, hvor principprogrammet skal diskuteres. Medlemmer af HB og især skrivegruppens medlemmer
kommer meget gerne ud i jeres afdeling og lægger op til debat. Vi skal debattere på netforum og andre inter­
netfora. Der kommer debatseminarer i både øst- og vestdanmark i januar måned. Til at behandle programud­
kastet mere grundigt arrangerer vi en delegeretkonference i marts 2014. Her skal de delegerede debattere og
fastlægge hovedlinjerne i principprogrammet, så vi på årsmødet i maj kan få en god og grundig debat, inden vi
vedtager det endelige nye principprogram.
Vi glæder os til en god debat!
Mange kammeratlige hilsner Hovedbestyrelsen
2
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
Principprograms-kalender
1. november 2013
Første forslag til revideret principprogram udsendes til alle
Enhedslistens medlemmer med Rød+Grøn.
12. januar 2014
Åbent debatseminar for alle medlemmer – Øst, i København.
18. januar 2014
Åbent debatseminar for alle medlemmer – Vest, i Århus.
3. februar 2014 kl. 12.00
Frist for indsendelse af ændringsforslag til principprogrammet
– på mail til [email protected]
12.-20. februar 2013
Møder i alle lokalafdelinger med valg af delegerede til
delegeretkonferencen.
21. februar 2013 kl. 12.00
Frist for tilmelding af delegerede til delegeretkonferencen.
9. marts 2013
Delegeretkonference om principprogrammet.
16.-18. maj 2014
Enhedslistens 25. årsmøde.
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
3
Hvad er
Enhedslistens principprogram?
1
2
3
4
5
6
Principprogrammet er det ideologiske grundlag for
Enhedslisten. I det fastlægger vi vores visioner og
ideer om socialismen, vores opfattelse af det kapi­
talistiske samfund, vi lever i, vores strategi for at
nå frem til socialismen og vores principper for det
daglige politiske arbejde.
7
8
9
10
11
12
13
14
17
18
19
20
27
Det er ikke et krav for at være medlem, at man er
enig i alle dele af Principprogrammet, eller at man
til hver en tid forsvarer hver eneste sætning. Men
det er Enhedslistens program, og derfor forsvarer
Enhedslistens medlemmer programmet, når de
har tillidsposter for eller i Enhedslisten.
4
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
23
24
25
26
30
31
32
Samfundet omkring os ændrer sig hele tiden. Som
parti får vi nye erfaringer. Gennem diskussioner
bliver vi klogere. Derfor har vi – efter to års debat vedtaget dette program som erstatning for det, vi
vedtog i 2003.
33
35
36
37
38
39
40
41
42
Det er vigtigt, at Enhedslistens medlemmer ken­
der og jævnligt diskuterer Principprogrammet.
Hvis man kan genkende sig selv og sine grund­
holdninger i Principprogrammet, hører man hjem­
me i Enhedslisten.
21
22
29
34
Ud fra disse principper formulerer vi delprogram­
mer om særskilte emner (klima, boligpolitik, EUpolitik og meget andet), hverdagens politiske
forslag samt kampagne- og aktivitetsplaner. Prin­
cipprogrammet udstikker målet og retningen. Alt
det andet er forskellige metoder til at virkeliggøre
visionerne og principperne i programmet.
15
16
28
43
Heller ikke dette program kan vare evigt. Derfor er
det til debat fra dagen efter, at vi har vedtaget det.
Vi vil diskutere det med folk uden for partiet, og vi
vil diskutere det indbyrdes. Når vi på et tidspunkt
vurderer, at partiet er i stand til at lave et bedre
principprogram, vil der blive sat en ny programdis­
kussion i gang. Den proces vil blive afsluttet med
nyt principprogram vedtaget af et årsmøde i En­
hedslisten. Indtil da er dette principprogram En­
hedslistens grundlag.
Enhedslistens principprogram
udkast oktober 2013
44
45
46
47
48
49
50
51
Frihed i fællesskab
Verden kan forandres. Undertrykkelse og sult be­
høver ikke eksistere på vores Jord. Arbejdsløshed
og boligmangel kan vi gøre noget ved. Som vores
historie har vist, er vores samfund skabt af men­
nesker, og derfor kan mennesker også forandre
det.
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
66
67
68
69
70
71
74
75
76
77
78
79
85
86
87
88
90
91
92
Men ikke alle har villet fremskridtet. Der er en
grundlæggende modsætning mellem de menne­
sker, økonomiske og politiske kræfter, der tjener
penge på andre mennesker og på at udnytte vores
naturressourcer, og så på alle os, der får løn for vo­
res arbejde, og som har gavn af fælles løsninger på
vores problemer. Derfor er der modsatrettede inte­
resser og kamp mellem de forskellige klasser om,
hvordan samfundet skal udvikles.
93
94
95
96
97
98
99
100
Mennesker kan forandre
102
Historien har vist, at vi kan forandre verden, når vi
er mange, der sammen arbejder for det. Enhedsli­
sten består af mennesker, der har sluttet sig sam­
men for at skabe et bedre samfund til fordel for
den brede befolkning. Et samfund, hvor demokra­
tiet gælder alle dele af samfundet, og hvor solidari­
teten omfatter alle. Et socialistisk samfund.
101
Menneskelivet kan være godt. Det oplever de fle­
ste af os med større eller mindre mellemrum. Især
trives vi i hverdagens fællesskaber med familie,
kolleger og venner. Vi bliver klogere, gladere og
bedre af at være sammen med andre på arbejds­
pladsen, i skolen og i fritiden.
72
73
at få behandling. Fællesskab og fælles løsninger er
fundamentet for de fremskridt, vi som mennesker
har nået.
83
84
Men det behøver ikke være sådan.
64
65
81
82
89
Når uligheden vokser og vores miljø ødelægges,
skyldes det, at vores samfund i dag er indrettet og
styret efter, hvordan der skabes mest mulig profit.
Hvor formålet med at producere mad, tøj, bygge
boliger og skabe nye teknologier er at tjene penge
og skabe overskud til ganske få personer frem for
at opfylde de behov, vi har som mennesker. Det er
jagten på profit til de få, der kendetegner det kapi­
talistiske samfund, vi lever i.
62
63
80
103
104
105
106
107
Vi vil sætte mennesket frit. Frit for alle former for
undertrykkelse. Frit for fattigdom og frygten for
økonomisk nød. Frit til at udvikle sig, frit til at væl­
ge sin livsbane og livsstil og frit til at blande sig i
samfundets udvikling.
108
109
Det er sammen med andre mennesker, at vi hele
tiden udvikler os. Det er, når mennesker organise­
rer sig sammen, at vi bliver stærke nok til at sikre
ordentlige løn- og arbejdsforhold og understøt­
telse, hvis vi mister arbejdet. Det er sammen med
andre mennesker, at vi har skabt skoler og syge­
huse, hvor det er gratis for almindelige mennesker
Frihed i fællesskab
110
111
112
113
114
115
116
Frihed forudsætter samtidig et stærkt fællesskab.
Et fællesskab, hvor alle kan udfolde sig uanset
køn, seksualitet, handicap, etnicitet eller religion,
og hvor alle mennesker har lige muligheder. Frihed
forudsætter et solidarisk fællesskab, som sikrer
hvert enkelt menneskes basale behov såsom mad,
tøj, et sted at bo, uddannelse og mulighed for at
forsørge sig selv. Uden beskyttelse i et fællesskab
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
5
117
118
119
120
121
122
er friheden til at leve sit liv, som man ønsker det,
ikke reel. Hvis man er bange for at blive hjemløs,
eller hvis konsekvensen ved at miste sit arbejde er
en social katastrofe, finder man sig i overgreb og i,
at arbejdsgivere stiller urimelige krav til, hvor me­
get og hvordan man skal arbejde.
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
135
136
137
138
139
140
141
142
143
145
147
148
149
150
151
152
155
156
157
158
159
160
161
162
163
Kapitalisme
står i vejen for
frihed, tryghed og
demokrati
172
173
175
176
177
178
179
180
182
183
184
185
186
Kapitalisme fører til krig og global
udbytning
Den kapitalistiske økonomi skaber ikke bare ulig­
hed mellem mennesker i de enkelte lande. Den
skaber også stor global ulighed. Historisk har de
vestlige lande gennem kolonisering og senere
gennem ulige handelsrelationer tilegnet sig store
værdier fra den 3. verden. Denne magt over og ud­
nyttelse af lande i den 3. verden kaldes imperialis­
me – og den eksisterer fortsat i dag, hvor værdier
føres fra Syd til Nord som et resultat af såkaldte fri­
handelsaftaler.
187
188
189
190
191
193
194
195
Stridigheder mellem kapitalistiske stormagter om
adgangen til arbejdskraft, markeder og naturres­
sourcer har gennem historien ført til to store ver­
denskrige og et utal af blodige konflikter. Også i dag
fører kampen om adgangen til vigtige ressourcer
som olie eller kontrol med nye markeder til konflikt
og krig – ofte med enorme menneskelige omkost­
ninger.
196
197
198
199
200
202
203
204
205
Kapitalisme forhindrer folkestyre
I den kapitalistiske økonomi bliver samfundets
rigdom fordelt skævt mellem menneskene. Det
skyldes, at kapitalismen er et klassesamfund, hvor
de, der ejer produktionsmidler som virksomheder,
jord og naturressourcer, tilegner sig frugten af
lønmodtagernes arbejde. I det kapitalistiske klas­
sesamfund ophobes rigdom og dermed magt hos
en stadig mindre del af befolkningen.
206
207
208
209
210
211
212
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
Enhedslisten er imod kapitalisme – ikke fordi kapi­
talismen har skabt rigdomme, men fordi den kapi­
talistiske økonomi grundlæggende er udemokra­
tisk, skaber ulighed og utryghed og ødelægger det
økologiske grundlag på kloden. Derfor arbejder vi
for, at kapitalisme erstattes af en socialistisk øko­
nomi, hvor det er menneskenes behov - ikke jag­
ten på profit - som er omdrejningspunktet for sam­
fundet.
174
201
Kapitalisme har skabt vidundere større end Ægyp­
tens pyramider, som Karl Marx og Friedrich En­
gels skrev i Det Kommunistiske Manifest i 1848.
Som økonomisk system har kapitalismen skabt
en enorm teknologisk udvikling og øget forbrugs­
mulighederne blandt almindelige mennesker i
den rige verden. Og i særdeleshed blandt de men­
nesker, som ejer og kontrollerer virksomheder og
naturressourcer, har kapitalismen skabt en enorm
rigdom.
164
6
170
192
153
154
169
181
Det er vores vision. En reel frihed for mennesker
i stærke fællesskaber. Det forudsætter et andet
samfund end det kapitalistiske, hvor de få, der til­
hører en lille elite, bliver rige på alle andres arbejde,
og hvor magt og rigdom derfor koncentreres hos et
lille mindretal. Det forudsætter et socialistisk sam­
fund, hvor det er de almindelige mennesker, som
igennem et udfoldet demokrati i fællesskab for­
valter den værdi, som skabes, til gavn for det store
flertal.
144
146
167
168
171
Frihed forudsætter, at mennesker kan bestemme i
deres eget liv. At vi sammen bestemmer ikke bare
over frugten af vores arbejde, men også over, hvil­
ke ting der skal laves i vort samfund. Frihed forud­
sætter, at vi ikke skal være bange for den luft vi
indånder, det vand, vi drikker, og den mad, vi spi­
ser. Derfor skal vores miljø beskyttes og bevares.
Fællesskab er også at tage hensyn til vores børn
og deres fremtid.
133
134
165
166
Denne ulighed står i modsætning til et reelt demo­
krati, fordi alt for mange afgørende beslutninger
bliver truffet af mennesker, som ingen har stemt
på. Det er det, vi oplever, når finansmarkederne
kan true lande og regeringer til at føre en politik til
skade for almindelige mennesker. Kapitalismen er
213
214
215
216
217
også kendetegnet ved, at demokratiet stopper ved
indgangen til de private virksomheder. Indenfor
har medarbejderne lidt eller ingen indflydelse på,
hvordan arbejdet organiseres, og hvordan fortje­
nesten fordeles og forvaltes.
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
Jagt på profit står over menneskenes
behov
247
248
249
250
251
252
253
254
257
258
259
260
267
268
269
Jagten på profit er også baggrunden for, at spe­
kulation fylder stadig mere i verdensøkonomien.
Hvis afkastet ved ren papirspekulation er større
end afkastet ved at investere i vareproduktion,
bruges kapitalen til spekulation. For de få, som
ejer kapital, har det medført enorme afkast, selv­
om spekulationen ofte er dybt samfundsskadelig.
For eksempel har spekulation i fødevarepriser ført
til hastige prisstigninger med katastrofale kon­
sekvenser for verdens fattigste, og spekulation i
boliglån har medført tvangsauktioner og hjem­
løshed. Spekulation forværrer de tilbagevendende
økonomiske kriser, som har efterladt enorme reg­
ninger til den brede befolkning i form af arbejds­
løshed, fattigdom og statsgæld.
278
270
271
272
273
275
276
279
280
281
282
283
284
285
286
287
Kapitalisme er afhængig af en fortsat og i princip­
pet uendelig vækst. Det fører til, at kapitalisme
driver rovdrift på natur og mennesker. På en klode
med begrænsede ressourcer er det ikke miljømæs­
sigt bæredygtigt. Det forbrug af naturressourcer
og belastning af naturgrundlag, som verdens rige
lande har i dag, overstiger naturens bæreevne.
289
290
291
292
294
295
296
Kapitalismens ekspansion sker også geografisk.
De mest afsides egne af kloden inddrages i den
kapitalistiske verdensøkonomi. Usynlige og tilsy­
neladende ustyrlige bånd binder verden sammen
og det enkelte menneskes livsvilkår styres af be­
slutninger truffet tusindvis af kilometer væk. En
dårlig dag på børsen i Tokyo fører til arbejdsløshed
i Pandrup.
297
298
299
300
301
302
303
Den nuværende organisering af økonomien bety­
der også, at der drives rovdrift på de menneskelige
ressourcer. De fleste har på egen krop mærket, at
arbejdstempoet på arbejdsmarkedet er enormt.
Evige krav om at arbejde hurtigere og producere
Kapitalismen koloniserer stadig flere livsområder. I
takt med, at konkurrencen øges, bliver stadig flere
områder underlagt jagten på profit. Det ses i form
af kommercialiseringen af menneskelige relatio­
ner, når omsorg bliver en vare, eller i kulturlivet,
hvor undergrundskulturer kommercialiseres på
ingen tid. Det ses ved den enorme mentale magt,
kapitalisme har, hvor mennesker tillægges kunsti­
ge behov og reduceres til forbrugere uden fokus på
faktiske behov eller bæredygtighed. På den måde
tillægges mennesker også stereotype sociale rol­
ler, der alle passer ind i kapitalismens markedsfø­
ring og masseproduktion af konsumvarer.
288
293
Konstant vækst truer mennesker
og miljø
Det stadig stigende behov for råstoffer og energi
kombineret med behovet for profit fører til stadig
mere risikable former for naturudnyttelse som
olieboringer i Arktis eller et landbrug baseret på
sprøjtegifte. Omkostningerne ved følgevirknin­
gerne på klima og natur bæres ikke af kapitalen,
men af almindelige mennesker.
274
277
255
256
265
Under kapitalismen er formålet med investeringer
altid at opnå profit. Det er ikke menneskers behov,
der bestemmer, hvilke produkter der skabes, el­
ler hvad der investeres i. Eksempelvis forskes der
langt mere i udvikling af skønhedsprodukter til
forbrugerne i den rige del af verden end i de syg­
domme, der dræber hundredtusinder i den fattige
del af verden.
245
246
263
264
mere betyder, at mange mennesker i dag er stres­
sede eller nedslides. Samtidig holdes en stor del af
befolkningen uden for arbejdsmarkedet, fordi de
enten ikke kan få et job eller ikke kan holde det nu­
værende arbejdstempo.
266
229
230
261
262
304
305
306
307
Kapitalisme fører til kriser
og arbejdsløshed
Kapitalismen præges af stadigt tilbagevendende
kriser, som fører til massearbejdsløshed, nedlæg­
gelse af virksomheder, fattigdom og angreb på ar­
bejdernes rettigheder. Selvom kriserne fremstår
forskelligt er de alle grundlæggende en konse­
kvens af kapitalismens indbyggede modsætnin­
ger, hvor jagten på den størst mulige profit er sty­
rende.
308
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
7
309
310
311
312
313
314
315
316
317
318
319
320
321
322
323
324
325
326
I krisetider skærpes kapitalinteressernes forsøg på
at forringe velfærd, arbejderrettigheder og miljø­
hensyn i konkurrence med andre lande. Til dette
bruges rå kapitalmagt, hvor kapitalen presser fol­
kevalgte politikere til forringelser med trusler om
udflytning af arbejdspladser og massefyringer.
Men også internationale institutioner som EU og
Den Internationale Valutafond (IMF) er med til at
lægge et pres, der forringer velfærd og sociale ret­
tigheder. EU og IMF løfter beslutningerne ud af de
demokratiske rum, væk fra almindelige menne­
sker og hen, hvor kapitalen står stærkere, end den
traditionelt gør for eksempel i de skandinaviske
lande med historisk set stærke arbejderbevægel­
ser. Derfor er kapitalismemodstand også kampen
mod institutioner som EU og IMF. EU og IMF er
samtidig redskaber for de rige kapitalistiske landes
dominans over resten af kloden.
327
328
329
330
331
332
333
335
337
338
341
342
343
344
345
346
347
348
349
350
351
Kapitalisme
i Danmark
353
355
356
8
363
364
365
366
367
368
369
370
371
372
373
374
376
377
378
Fremskridt er skabt i kamp
Gratis adgang til skole og sundhed, ret til forsørgel­
se under arbejdsløshed, sygdom og barsel og ind­
skrænkninger i virksomhedernes muligheder for
at forurene. Det er eksempler på fremskridt, som
er opnået i Danmark. Sådan har det ikke altid væ­
ret. Engang stod alle, der fik løn for at gå på arbej­
de, alene hver for sig mod den mægtige arbejds­
giver. Arbejdsgiveren kunne derfor skalte og valte
med arbejdstid, løn og arbejdsforhold. For flertallet
betød det et liv i fattigdom og uden indflydelse på
eget liv.
379
381
383
384
385
386
388
389
390
391
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
Meget er lykkedes siden da. Vi har frie og demo­
kratiske valg, hvor alle voksne kan stemme. Kvin­
der og mænd har langt mere lige vilkår i Danmark
end i de fleste andre lande. Det er gratis at gå i sko­
le, og alle kan komme på sygehuset. Men tingene
kommer ikke af sig selv – alle sejre er kommet,
fordi arbejderbevægelsen og socialistiske partier
har demonstreret, strejket, gennemført vellykke­
de kampagner, haft fremgang ved valg og vundet
andre vigtige konflikter mod de økonomiske og po­
litiske kræfter, der tjener penge på vores arbejde.
392
393
394
395
396
397
398
399
400
Det er denne konstante kamp mellem klasserne
om, hvordan Danmark skal udvikle sig, som har
ført til, at Danmark er et mere demokratisk, trygt
og solidarisk samfund i forhold til mange andre
Arbejderbevægelsen og de socialistiske parti­
er opstod, fordi arbejderne fra anden halvdel af
1800-tallet og frem opdagede, at de havde fælles
interesser og var stærkere i fællesskab.
380
387
Det danske samfund er et kapitalistisk samfund,
men den konkrete udformning af kapitalismen kan
se meget forskellig ud. Det afhænger af produk­
tionens sammensætning, de økonomiske forhold,
af kultur og historie, men først og fremmest af de
politiske styrkeforhold. Den politiske kamp om ud­
viklingen i samfundet – klassekampen – foregår
overalt i samfundet. Den udkæmpes i aktive bevæ­
gelsers arbejde for at begrænse kapitalens magt og
opnå sociale og demokratiske forbedringer, i folke­
ting og byråd og i statslige og kommunale institu­
tioner.
352
354
361
362
382
339
340
359
360
lande. Arbejderbevægelsen og venstrefløjen har
vundet markante sejre, men vi har også oplevet til­
bagegang og forringelser af velfærd og sociale ret­
tigheder. I øjeblikket vokser uligheden i Danmark,
og de solidariske ordninger er under markant pres.
375
Som socialister er vi imod kapitalisme. Det er ulig­
heden, fattigdommen, miljøødelæggelsen, den
enorme magtkoncentration af kapitalmagt og alle
de andre følger af kapitalisme, som er årsagen til,
at vi ønsker at erstatte den kapitalistiske økonomi
med et socialistisk demokrati.
334
336
357
358
401
402
403
404
Nogle gange har arbejdsgiverne og de borgerlige
partier haft interesse i at udbygge velfærden, for
eksempel for at sikre en veluddannet og veldisci­
plineret arbejdskraft, der kan bidrage til vækst i
økonomien og virksomhedsejernes profit. I andre
perioder har frygten for, hvilke mere radikale for­
andringer en stærk venstrefløj ellers kunne få op­
bakning til, været medvirkende til, at der blev skabt
sociale fremskridt. De økonomiske konjunkturer
har også sat en ramme for, hvornår det var muligt
at opnå fremskridt, og hvornår der har været tilba­
geslag.
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
424
425
426
Arbejderbevægelsens sejre har ikke været fuld­
stændige. Selvom uddannelse formelt er gratis,
er uddannelsessystemet således stadig præget af
social ulighed og i alt for høj grad indrettet efter er­
hvervslivets ønsker og behov. Og fremskridt for li­
gestillingen mellem kønnene er ikke bare et resul­
tat af kvinde- og arbejdsbevægelsens krav om lige
rettigheder, men også et resultat af arbejdsgiver­
nes behov for at få kvinderne ud på arbejdsmarke­
det som lønarbejdere.
Det danske kapitalistiske samfund er altså et re­
sultat af kampe, konflikter og aftaler mellem for­
skellige politiske, økonomiske og sociale kræfter
og interessegrupper. Det ændrer ikke ved, at ar­
bejderbevægelsens sejre – velfærdssamfundet – i
sin kerne har udvidet demokratiet. Gennem ud­
viklingen af sundhedsvæsenet, den sociale sektor
og ældreplejen har velfærdssamfundet skabt en
tryghed, som sammen med det store uddannel­
sesløft i de seneste 100 år har givet det enkelte
menneske mere frihed og bedre mulighed for i hø­
jere grad at blande sig i udviklingen af samfundet.
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
443
445
446
447
448
449
450
451
452
455
456
457
I dag er vores sejre under massivt pres. Under dæk­
ke af den økonomiske krise arbejder stærke kræf­
ter på at rulle arbejderbevægelsens sejre tilbage.
De arbejdsgivere og borgerlige partier, der tidli­
gere har haft interesse i at sikre brede dele af be­
folkningen et vist velfærdsniveau, og som derfor
har søgt kompromisser med arbejderbevægelsen,
ønsker nu at omfordele samfundets midler til virk­
somhedsejerne gennem skattelettelser, løntilba­
geholdenhed og forringelser af solidariske løsnin­
ger. Samtidig ønsker man – og har held til – at skabe
usikkerhed og frygt for arbejdsløshed for at holde
krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold nede.
459
460
461
462
463
464
465
466
467
Samtidig angribes de kollektive løsninger, hvor alle
bidrager til og har ret til støtte fra det offentlige.
I stedet introduceres individuelle løsninger, fx i
form af forsikringer, hvor den enkelte har ansvaret
for at forsikre sig mod arbejdsløshed og sygdom.
På den måde skabes store forskelle mellem dem,
der er på arbejdsmarkedet og kan forsikre sig, og
dem, der ikke har mulighed for det, og som derfor
må nøjes med de ringeste tilbud og muligheder.
468
469
470
471
472
473
474
476
477
478
479
Presset på samfundsorganiseringen skyldes den
globalisering af økonomien, som blandt andet EU
er udtryk for. Når arbejdskraften kan og skal flyde
frit mellem grænser, bliver det ganske enkelt svæ­
rere at opretholde kollektive ordninger for alle i
et bestemt land. Samtidig har stærke politiske og
økonomiske kræfter klare interesser i at afvikle
den kollektive velfærdsstat for gennem individu­
elle forsikringsordninger at skabe ulighed og frygt,
som kan bruges til at forhindre mennesker på og
uden for arbejdsmarkedet i at stille for høje krav.
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
Selve grundlaget for velfærdssamfundet er under
angreb. Arbejderbevægelsens oprindelige grund­
tanke var, at mennesket som individ har en vær­
di i sig selv, og samfundet skal bidrage til at give
mennesker muligheder. Stærke kræfter ser kun
mennesker som soldater i den internationale kon­
kurrence, der kun er noget værd i kraft at deres
arbejde. Siden 1980’erne har disse kræfter været
i offensiven og arbejder for at udvikle en konkur­
rencestat, hvor mennesket ses som et egoistisk
væsen, der skal have pisk for at komme i arbejde.
Den er på den baggrund, at vi ser en række af de
tilbageskridt, forringelser og såkaldte »reformer«,
som er gennemført i de seneste årtier uanset hvil­
ke partier, der har siddet i regering.
458
475
Velfærdssamfundet er under pres
442
444
453
454
491
492
493
Midt i det massive pres mod de fælles løsninger
sker der stadig fremskridt. Aktive bevægelser
har eksempelvis opnået store fremskridt for min­
dretals rettigheder. Uanset om det er mennesker
med psykiske lidelser og handicap eller seksuelle
mindretal, er der sket store fremskridt i såvel det
grundlæggende menneskesyn som i den konkrete
behandling af mennesker, der lever på andre må­
der end flertallet. Det er også værd at bemærke,
at afviklingen af sociale og kollektive rettigheder
foregår væsentligt langsommere i Danmark end i
mange andre lande, fordi det ind imellem er lykke­
des at skabe modstand mod forringelser.
494
495
496
497
498
499
500
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
9
501
502
503
504
I principprogramskrivegruppen var der to
forslag til det følgende afsnit. Derfor skal der
vælges mellem enten afsnit A (linie 506 550) eller B (linie 552 - 592).
505
506
507
508
509
510
511
512
515
516
517
518
519
520
521
522
523
524
»De fleste af de sociale rettigheder, vi har opnået
de seneste 100 år, bliver administreret af stat, re­
gioner eller kommuner. På samme måde har det
offentlige – i perioder – taget ansvaret for uddan­
nelse, sundhed, el, varme, renovation, trafik og
kommunikation.
527
528
531
532
533
534
535
536
537
538
539
540
541
562
563
564
565
566
567
568
569
570
571
572
578
575
576
577
579
580
581
582
Det danske samfund har gennem opbygningen af
en relativt stor offentlig sektor vist, at det kan lade
sig gøre at producere og skabe ting, uden at det
sker for profit. I Danmark sker fordelingen i nogle
tilfælde ud fra behov og ikke efter betalingsevne.
Folkeskolerne, de kommunale plejehjem og DSB’s
togdrift drives ikke ud fra et profitmotiv. Selvom
alle disse ting sker inden for de kapitalistiske ram­
mer og derfor også direkte eller indirekte bidrager
til at skabe overskud for virksomhedsejere, så ta­
ges der i den offentlige sektor samtidig udgangs­
punkt i menneskenes og samfundets fælles behov.
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
I vores samfund er der altså steder, som viser, at
det kan lade sig gøre at producere på andre måder
end den kapitalistiske. Ligesom der findes bevæ­
gelser og fællesskaber, hvor andre behov end pro­
fitten bestemmer. Uanset om det er dele af den
offentlige sektor, konkrete fællesskaber eller be­
vægelser, så adskiller de sig fra markedet ved at
være mere demokratiske og give flere mennesker
mulighed for indflydelse på, hvad der sker.
583
584
585
586
587
588
589
590
10
547
559
»Vi bekæmper alle forsøg på at skabe større utryg­
hed og ulighed, for der er stadig mange solidariske
og kollektive dele af det danske samfund, der er
værd at bevare. Men vi vil mere end at bevare de
sejre, vi har opnået gennem historien. Vi vil udvide
fællesskabet og demokratiet og udvikle samfun­
det i en socialistisk retning.
560
På den anden side sætter kapitalismen og kapi­
talejernes økonomiske magt stadig rammerne for
den offentlige sektor og begrænser muligheder­
ne for demokratisk indflydelse. Udviklingen på fi­
nansmarkederne påvirker statens økonomi. Hvis
politiske flertal vil begrænse kapitalejernes frihed
eller overskud, er de hurtige til at true med at flyt­
te investeringer og arbejdspladser til udlandet. Jo
mere folkevalgte politikere forsøger at udvikle den
offentlige sektor til fordel for arbejderbefolknin­
gen, jo mere støder de på kapitalismens begræns­
ninger.
548
545
546
557
558
B: Kimen til et nyt samfund
573
Enhedslisten er altid en aktiv del af kampen for
at bevare de velfærdsgoder og andre resultater, vi
har opnået og for at frigøre dem fra de begræns­
ninger og forvridninger, de udsættes for i det sam­
fundssystem, vi lever under. Dette arbejde kan
skabe grundlaget for at ændre samfundet grund­
543
555
556
574
542
544
554
Denne kamp handler både om indholdet i den of­
fentlige service og om hvorledes den offentlige
sektor styres.
529
530
læggende. Her ligger spiren til et nyt samfund, et
socialistisk samfund.«
551
552
561
Når den slags aktiviteter overtages af staten, for­
bedrer det mulighederne for, at det kommer almin­
delige mennesker til nytte. Offentlige aktiviteter
skal ikke levere overskud til private ejere. På den
måde er de ikke under konstant pres for at give
mest muligt overskud – eller blive lukket. Som ud­
gangspunkt er det ikke private individer og aktie­
markedet, der afgør, hvordan de skal administre­
res; det er folkevalgte politikere. Der foregår en
mere åbenlys demokratisk politisk kamp om den
offentlige sektor.
525
526
550
553
A: Velfærden og staten
513
514
549
591
592
593
594
595
596
Her gemmer sig kimen til et andet samfund. Vi
kan se, at tingene kan være anderledes, og at der
er dele af vores samfund, hvor vi kan ane socialis­
me. Det giver konkrete muligheder for at udvide de
rum, hvor demokrati dominerer frem for profitjagt.
Og det giver inspiration i arbejdet for et samfund,
hvor økonomien er underlagt demokratisk kontrol,
og hvor menneskers behov er i centrum for pro­
duktionen. Et socialistisk demokrati.«
597
598
599
600
Et socialistisk
demokrati
601
602
603
604
605
606
607
608
609
610
611
612
613
614
617
618
619
620
621
622
623
624
625
626
627
628
629
630
631
632
Den socialisme, vi arbejder for, udvider demokra­
tiet. Den bevarer alle de demokratiske rettigheder
og muligheder, vi har opnået under kapitalismen.
Den indfører flere og nye demokratiske rettighe­
der, og den gør de rettigheder, der ofte kun eksi­
sterer på papiret til virkelighed, fordi socialismen
afskaffer mindretallets udemokratiske magt over
de afgørende samfundsbeslutninger. Frie og hem­
melige valg til folkevalgte forsamlinger samt de
individuelle frihedsrettigheder - såsom retten til
at ytre sig og organisere sig - er grundprincipper,
som skal fastholdes og udbygges. Socialisme inde­
bærer også, at demokratiet udvides til at omfatte
økonomiske beslutninger og arbejdslivet. Samtidig
vil et socialistisk samfund give helt nye mulighe­
der for at indføre direkte demokrati.
635
636
637
638
639
640
641
642
643
644
651
652
653
654
655
656
657
658
659
660
661
662
664
Et nyt og reelt demokratisk samfundssystem
forudsætter grundlæggende ændringer i ejen­
domsretten over produktionsmidlerne, som virk­
somheder og naturressourcer, hvor kollektive
ejendomsformer bliver dominerende. Derfor ar­
bejder vi for, at offentlige myndigheder, medarbej­
dere, lokalsamfund og andre sammenslutninger af
mennesker i et helt andet omfang end i dag skal eje
og drive virksomheder. Den kapitalistiske udbyt­
ning, hvor de få lever af de manges arbejde, skal
afskaffes. Det er afgørende, at samfundsbærende
sektorer ejes og kontrolleres af fællesskabet. Det
betyder, at den økonomiske magt forvaltes af be­
folkningen og dens valgte repræsentanter.
665
666
667
668
669
670
671
672
673
674
675
676
677
En demokratisk økonomi betyder også et demo­
kratisk arbejdsliv. Arbejdspladsen skal være ken­
detegnet ved demokrati, og alle mennesker skal
have en forfatningssikret ret til medbestemmelse
på arbejdspladsen. Demokratisk styring af økono­
mi betyder ikke kun mere indflydelse til den enkel­
te. Socialisme giver mulighed for, at produktionen
indrettes og planlægges, så vi kan sikre os mod
underminering af jordens ressourcegrundlag og
nedslidning af mennesker. Socialismen giver mu­
lighed for, at vi kan træffe bevidste demokratiske
beslutninger om, hvordan vi vil producere.
678
679
680
681
I dag træffes helt centrale beslutninger om øko­
nomi hen over hovedet på befolkningen. Det sker,
selvom beslutninger om produktion, udflytning
af arbejdspladser og investeringer i nye teknolo­
gier har enorme konsekvenser for mennesker og
natur. Også på arbejdspladsen er demokratiet sat
ud af kraft med lille eller ingen indflydelse til med­
arbejderne. Et socialistisk demokrati kan give den
enkelte langt mere indflydelse på egne livsvilkår
og samtidig sikre et reelt demokrati, hvor flertal­
let i befolkningen har magten til at træffe vigtige
samfundsmæssige beslutninger – lokalt, nationalt
og globalt. Frem for som i dag, hvor den økonomi­
ske magt er koncentreret hos en lille elite af multi­
nationale selskaber, banker, aktionærer og speku­
lanter, som ingen nogensinde har stemt på.
650
663
Demokratisk økonomi
633
634
647
648
649
Et fremtidigt socialistisk samfund hverken kan el­
ler skal beskrives i detaljer, men skal udvikles og
formes af de mennesker, som lever i det. For En­
hedslisten er socialisme ikke en færdig opskrift
på et samfund, men en række grundlæggende
principper for, hvordan det enkelte menneske kan
blive mere frit og få langt større indflydelse på sit
eget liv. Socialisme er et svar på de store proble­
mer, som følger af kapitalisme i form af manglende
demokrati, kriser, undergravning af miljøet, ulig­
hed og krig. I et socialistisk samfund har alle reelt
lige muligheder for at leve det liv, de ønsker, i re­
spekt for andre mennesker og for naturen.
615
616
645
646
682
683
684
685
686
687
688
Allerede i kampen mod kapitalismen ser vi nye de­
mokratiske måder at organisere sig på. Disse demo­
kratiske organiseringer udgør kimen til socialistisk
demokrati. Efter en grundlæggende samfundsom­
væltning vil der være mulighed for i langt større
omfang at udvikle et direkte demokrati, hvor be­
folkningen deltager mere direkte i beslutningspro­
cessen. Boligkvarterer, arbejdspladser og offent­
lige institutioner vil i langt større omfang være
styret og organiseret direkte af befolkningen.
689
690
691
692
Et samfund med lige muligheder
Også under socialisme vil der være modsætninger
og uenigheder. Derfor er det afgørende at fasthol­
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
11
693
694
695
696
697
698
699
700
701
702
de og udvide de demokratiske rettigheder, der fin­
des i dag. Disse demokratiske rettigheder kan gives
et langt mere konkret indhold, når den økonomi­
ske ulighed begrænses, men det er fortsat funda­
mentalt at sikre ret til organisering af mindretal i
befolkningen og ret til at arbejde for en tilbagerul­
ning af de socialistiske landvindinger. Frihed be­
tyder også, at de, der mener noget andet end fler­
tallet, skal have deres fulde frihed til at ytre sig og
arbejde politisk for deres synspunkt.
703
704
705
706
707
708
709
710
711
712
713
714
715
716
717
719
721
722
723
724
727
728
729
730
731
732
733
734
Vejen til et
socialistisk
demokrati
737
740
12
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
739
749
750
752
753
754
755
756
757
758
759
760
761
762
Diskussioner, bevægelser og kampe for krav, der
kan løse arbejderklassens og andre undertryktes
problemer, vil møde modstand fra den minoritet i
samfundet, der for alvor nyder godt af kapitalis­
mens undertrykkelse og uretfærdighed. Det er
den modsætning, der ligger bag en lokal konflikt
om udlicitering: Skal de ansattes arbejdsvilkår
og den offentlige velfærd forringes, for at rengø­
ringsgiganten kan opnå større profit? Det er også
den modsætning, der ligger bag, når de store mul­
tinationale koncerner presser regeringerne til at til
at tillade en fortsat ødelæggelse af jordens klima
og bæredygtighed på trods af en bred folkelig for­
ståelse for, at det er ved at være sidste udkald.
763
764
765
767
768
769
770
771
Det er styrkeforholdet mellem disse klasser, som
er afgørende for, hvordan samfundet udvikler sig.
Velfærdssamfundet er skabt som følge af arbejder­
klassens politiske og faglige organisering, ligesom
de seneste års angreb på velfærden er et resultat
af, at arbejdsgivere og virksomhedsejere har fået
mere magt og flere penge, mens fagbevægelsen
og arbejderklassen samlet set er blevet svækket.
772
774
775
776
En grundlæggende forandring af samfundet i so­
cialistisk retning forudsætter, at styrkeforholdet
mellem klasserne ændres markant til arbejder­
klassens fordel.
777
778
779
780
781
782
783
De daglige kampe hænger sammen
med kampen for socialisme
Danmark er som andre kapitalistiske lande et klas­
sesamfund, hvor størstedelen af samfundets pro­
duktion er ejet af et lille mindretal, som på grund
738
747
af dette ejerskab har enorm indflydelse på sam­
fundets udvikling. Over for denne klasse af ejere
står en stor og broget klasse af lønmodtagere, som
lever af at sælge deres arbejdskraft. I stort set alle
politiske spørgsmål vil disse to klasser stå med
modstridende interesser. Det ser vi fx i diskussio­
nerne om løn, arbejdstid og pensionsalder.
748
773
Enhedslistens daglige arbejde foregår både uden­
omsparlamentarisk som en aktiv del af politiske
bevægelser og civilsamfund og i parlamentariske
forsamlinger som byråd, regionsråd og folketing.
Vi arbejder sammen med andre progressive kræf­
ter for at forsvare de sejre, som arbejderbevægel­
sen tidligere har vundet og for at opnå flere de­
mokratiske rettigheder, bedre leveforhold og mere
solidaritet.
735
736
745
746
766
725
726
743
744
751
Når vi taler om frihed, er det ikke kun frihed for
dem, der har råd. Derfor er en langt større grad af
lighed en forudsætning for reel frihed. Det kræver
en omfattende omfordeling fra dem, der har mest,
til dem, der har mindre. Men ulighed og ufrihed
handler ikke kun om penge eller klassetilhørsfor­
hold. Også køn, etnicitet, handicap, seksualitet og
meget andet er udgangspunkt for diskrimination
og undertrykkelse. Det er undertrykkelsesformer,
som vi arbejder imod i det nuværende samfund. En
socialistisk organisering af økonomien fjerner ikke
disse undertrykkelsesformer. De kræver fortsat
politisk kamp uanset, hvilken samfundsorganise­
ring befolkningen vælger.
718
720
741
742
784
785
For Enhedslisten hænger arbejdet for aktuelle for­
bedringer således tæt sammen med kampen for et
socialistisk demokrati. Når vi i en fagforening ar­
bejder for ordentlige løn- og arbejdsforhold, er det
ikke kun for at give almindelige mennesker et bed­
re liv. Tryghed er nødvendig, hvis man skal have
reel mulighed for at kunne blande sig i, hvordan
samfundet er skruet sammen.
786
787
788
På samme måde arbejder Enhedslisten konstant
for at udvide demokratiet for at give mennesker
789
790
791
792
793
794
795
796
797
798
større mulighed for indflydelse på eget liv. Hvad
enten det er forældres mulighed for indflydelse
på deres børns vuggestue, vores mulighed for at
være medbestemmende på arbejdspladsen eller
vores mulighed for at have en lønkonto i en bank,
der ikke eksisterer for profit. Vi tror på, at jo mere
mennesker får mulighed for at bestemme over
eget liv, desto bedre bliver samfundet, og desto
klarere vil vi kunne se, hvordan samfundet kan
forandres til et mere demokratisk sted at leve.
799
800
801
802
803
804
805
806
807
810
811
812
813
814
815
816
817
818
819
Vi er overbevist om, at chancen for at opnå for­
bedringer og afværge forringelser er størst, hvis
mennesker med fælles interesser organiserer sig
sammen for at kæmpe for deres rettigheder. Der­
for deltager Enhedslisten i at opbygge politiske be­
vægelser, og vi arbejder for, at de bliver så aktive
og demokratiske som muligt.
821
823
824
825
826
827
Det er gennem de kampe og de sejre, vi som men­
nesker selv tager del i, at vi oplever, at det er mu­
ligt at forandre verden og skabe et bedre samfund.
Det er også gennem disse kampe, at vi opdager de
begrænsninger, som kapitalismen sætter for vo­
res demokrati og for at opbygge et mere retfærdigt
og lige samfund. De nye demokratiske strukturer,
som opstår i politiske bevægelser og organisatio­
ner, bærer også kimen til et socialistisk demokrati,
hvor en aktiv befolkning tager langt mere direkte
del i udformningen af samfundet.
829
831
832
833
834
835
836
841
842
843
844
845
846
Vi arbejder for en socialistisk og
demokratisk revolution
Selvom Enhedslisten hver dag arbejder for at gen­
nemføre selv de mindste forbedringer, så er vi
overbevist om, at så længe vi lever i et klassesam­
fund med kapitalistisk økonomi, vil der være ulig­
hed, fattigdom, ødelæggelse af natur og en enorm
magtkoncentration af kapital, som undergraver de
folkevalgte organer.
848
849
850
851
852
853
854
855
857
858
859
860
861
862
Derfor arbejder vi for en grundlæggende foran­
dring af Danmark, hvor kapitalisme erstattes af et
socialistisk demokrati. Det er det, vi kalder for en
revolution. Med sådan en omvæltning overtager
flertallet af befolkningen den faktiske demokrati­
ske mulighed for at styre samfundet fra den mino­
ritet, som i dag har den økonomiske magt.
863
Enhedslisten arbejder også for at samle og styrke
de bevægelser og kræfter, der gennem alliancer
kan fremme den fælles kamp. Som parti tager vi
derfor ikke del i at spille forskellige grupper ud mod
hinanden ved at indgå studehandler til fordel for
en gruppe, men på bekostning af en anden. Split­
telse er gift for kampen for socialisme.
865
866
867
Principprogramskrivegruppen kunne ikke
opnå konsensus om det følgende afsnit (linie
870 – 878). Derfor skal der tages stilling til,
om dette afsnit skal indføjes:
869
870
871
872
873
874
875
876
Folkelig mobilisering og folkelige bevægelser er
kernen både i kampen for socialisme og i den dagli­
ge forsvarskamp, men socialisme vokser ikke spon­
tant ud af de forskellige bevægelsers kampe. Socia­
listiske partier spiller en vigtig og nødvendig rolle.
I den daglige kamp skal Enhedslisten virke som in­
spirator og organisator i de folkelige bevægelser og
komme med forslag, som peger ud over den ram­
Hvordan en sådan omvæltning af det økonomiske
system i Danmark konkret vil forme sig, er umuligt
at forudsige. Men det er afgørende, at befolknin­
gen tager magten over samfundets økonomiske
centre, således at flertallet får demokratisk mu­
lighed for at styre de økonomiske prioriteringer i
samfundet.
864
868
828
830
me, som kapitalismen sætter for samfundet i dag.
856
820
822
839
840
847
Folkelig bevægelse er afgørende
808
809
837
838
877
878
»Ved en sådan samfundsomvæltning vil En­
hedslisten arbejde for, at de ansatte overta­
ger kontrollen med virksomhederne fra de nu­
værende ejere, og at de ansatte i samarbejde
med brugerne demokratiserer de offentlige
institutioner. Vi mener, at det aktive befolk­
ningsflertal skal styre processen gennem de
bevægelser og organiseringer, der er opstået un­
dervejs.«
879
880
881
882
883
884
Det er helt fundamentalt for Enhedslisten, at kun
et overvældende flertal i befolkningen kan gen­
nemføre et brud med kapitalismen, og dette fler­
tal skal manifestere sig ved folkeafstemninger og
fuldstændig frie valg til repræsentative forsam­
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
13
885
886
887
888
889
890
linger. På samme måde er det indlysende, at et
flertal i befolkningen gennem demokratiske valg
til enhver tid kan ændre samfundet i andre ret­
ninger. Men flertallets beslutninger skal også re­
spekteres af den økonomiske elite, som mister den
magt og de privilegier som den har i dag.
891
892
893
894
895
896
897
898
901
902
903
904
905
906
907
908
909
910
911
912
913
914
915
916
919
920
921
922
923
924
925
926
Enhedslisten arbejder for en fredelig og åben ver­
den, hvor alle mennesker kan leve et liv uden frygt
for krig og fattigdom. Kampen for en retfærdig ver­
den og for socialismen er en global kamp, og derfor
er internationalt arbejde og opbygning af alliancer
på tværs af landegrænser helt afgørende for En­
hedslisten. Overalt, hvor det er relevant, sætter vi
fokus på det internationale perspektiv.
932
Arbejderklassen og undertrykte i Danmark har
mere til fælles med de samme grupper i Bangla­
desh, USA eller Sverige end med storaktionærerne
i danske banker og koncerner. Derfor bekæmper
vi pression og de krigseventyr, der har til formål
14
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
929
930
931
940
941
Internationalt samarbejde mellem forskellige
fremtidige socialistiske demokratier vil desuden
kunne skabe bedre forudsætninger for at skabe
en verden uden fattigdom og krig, og hvor vi sam­
men passer på vores fælles planet.
942
943
944
945
946
948
949
950
951
952
Afslutning
I dette program præsenterer vi vores visioner for
det samfund vi ønsker og arbejder for. Men vi nø­
jes ikke med at drømme og ønske. Hver eneste dag
arbejder Enhedslistens medlemmer for at styrke
fællesskabet og skabe et mere retfærdigt sam­
fund. Uanset om det er i byråd, folketinget, fagbe­
vægelsen, i boligområder eller i skolebestyrelser.
For os hænger tingene sammen. Vore visioner gi­
ver retning for den daglige kamp.
953
954
955
956
957
958
959
960
961
962
963
964
965
Internationalt fællesskab
927
928
937
938
947
Kampen for socialisme er en proces, som kun kan
drives frem af en aktiv og organiseret befolk­
ning. Ud over at et flertal af befolkningen tilken­
degiver sin støtte til en socialistisk forandring af
samfundet, vil det være en forudsætning for en
socialistisk samfundsforandring, at befolkningen
organiserer sig, diskuterer og tager aktivt del i
udformningen af samfundet i en helt anden grad
end i dag. Det kan være i kraft af nye demokratiske
fora og ved, at allerede velkendte organer som for
eksempel beboerråd, forældrebestyrelser og fag­
lige klubber får langt mere indflydelse end i dag.
Udviklingen af et socialistisk samfund vil på den
måde være en radikal udvidelse af demokratiet,
som kun kan finde sted, hvis befolkningen tager
rettigheder og pligter i forhold til at lede et sam­
fund på sig.
917
918
935
at styrke kapitalismens magt på kloden. Og derfor
opfordrer vi til fælles organisering og aktivitet på
tværs af landegrænser og international solidaritet.
936
939
Enhedslisten står vagt om de personlige friheds­
rettigheder og demokratiet. Vor kamp er en kamp
for udvidelse af demokratiet for alle borgere. Det
betyder, at de grundlæggende demokratiske fri­
hedsrettigheder er ukrænkelige i alle situationer
– både på vej mod et socialistisk samfund og i et
socialistisk samfund.
899
900
933
934
Enhedslisten er en samling af mennesker der øn­
sker at gøre verden bedre – og vi er aktive for at nå
det mål. Vi er anderledes end de fleste andre par­
tier. Vi tror på at det er medlemmerne der skal be­
stemme, og vi har et levende partidemokrati med
højt til loftet og mange diskussioner. Vi er ikke et
parti for karrieremagere og levebrødspolitikere.
Alle Enhedslistens ansatte og folketingsmedlem­
mer tjener det samme som gennemsnittet for en
metalarbejder i København, og vi har en rotations­
ordning, der betyder at vores folkevalgte skal ud
og prøve et liv udenfor folketinget og rådhusene.
966
967
968
969
970
Det er ikke partiet, Enhedslisten, der kan skabe et
mere retfærdigt samfund. Kun sammen med an­
dre aktive mennesker kan vi skabe forandringer.
Kun i fællesskab kan vi forandre verden.
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten
15
Enhedslistens principprogram
tilhører os alle
Kom og bidrag til debatten
12. januar 2014
Åbent debatseminar for alle medlemmer
– Øst, i København
18. januar 2014
Åbent debatseminar for alle medlemmer
– Vest, i Århus
12.-20. februar 2013 Møder i alle lokalafdelinger med valg af delegerede
til delegeretkonferencen
9. marts 2013
Delegeretkonference om principprogrammet
16.-18. maj 2014
Enhedslistens 25. årsmøde
Debatter online på Enhedslistens netforum eller på modkraft.dk
HUSK: Den 3. februar 2014 kl. 12.00 er der frist for indsendelse af ændringsforslag
til principprogrammet – på mail til [email protected]
16
Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten