Tema: Krig og fred Vi lever i en konfliktfyldt verden, hvor der bevæbnes og beskydes i en grad, der ikke er set i 70 år. Og mens dilemmaerne bliver flere og militærbudgetterne vokser, må der kæmpes hårdt for hver eneste bevilling til forskning i fred og konfliktløsning. Side 14-21 februar 2015 nr 65 Medlemsblad for Enhedslisten +Tema: Krig og fred s14-21 indhold Vi lever i en konfliktfyldt verden, hvor der bevæbnes og beskydes i en grad, der ikke er set i 70 år. Og mens dilemmaerne bliver flere og militærbudgetterne vokser, må der kæmpes hårdt for hver eneste bevilling til forskning i fred og konfliktløsning. Dette nummer Måneden der gik s3 Troværdighed er valgets valuta s6 Vi skal ikke lade os skræmme s7 Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Rune Lund, Karl VogtNielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Tobias Clausen, Iðunn Haraldsdóttir Art Director: Maria Prudholm Grafiker: Eks-Skolens Trykkeri OPP er en dyr løsning s8 Kort nyt s9 + Det Danmark, vi kender s4-5 Socialdemokraternes kampagne Det Danmark du kender skal minde os om svundne tider, hvor partiet og arbejderbevægelsen gennem gradvise reformer forbedrede levevilkårene for de mange og tog de udsattes og sårbares parti. Det er imidlertid et ganske andet socialdemokrati, vi har set de sidste tre år. Den græske vej til forandring s10 Demonstration i Frankfurt s11 Tyskere i mindretal s12 Fravær plager Landskontoret s24 Kort nyt fra Ø-landet s25 Debat og annoncer s26-31 Aktivistfabrik ’15 s32 + Gør plads for naturen s12-13 Den danske natur er fortrængt til små pletter i landskabet, og arter og naturtyper trues af udryddelse. Det er på tide at give naturen pladsen tilbage og sikre arternes levesteder. Samtidig er det nødvendigt med en grøn omstilling af landbrug og fiskeri, så vores produktion understøtter naturen i stedet for at modarbejde den. Kontakt: [email protected] ISSN: 1903-8496 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: 33 93 33 24 Næste deadline: 11. februar kl. 9.00 Debatindlæg: må højst fylde 2.000 tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: [email protected] eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: IOM Iraq (CC BY-ND 2.0) Oplag: 8.800 Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Frygt står i vejen for forandring Mange mennesker er utrygge i dag. Usikre på, om de kan beholde deres arbejde. Bange for, hvordan livet skal opretholdes uden løn eller dagpenge. Andre tør ikke går ud om aftenen, fordi der rundt om hjørnet og i skyggerne kan være grupper af unge, og hvad nu hvis… Frygt betyder ofte, at man skærmer sig selv. Finder forklaringer, der fjerner frygten fra én selv, og derfor betyder frygt tit, at man sparker på andre, nedad, fordi det nemmest. Så arbejdsløshed bliver et problem, der skyldes, at arbejdsløse ikke gider at arbejde. Godt hjulpet på vej af tv-stationers underholdningsprogrammer, og historier om ”dovne” arbejdsløse. Flygtningedebatten er præget af frygt. De etablerede partier kappes om at være hårde og stramme. Selvom flygtninge på Ærø klappes ind af lokale beboere, så bliver spørgsmålet om dem for mange til flere ”fremmede”, der underbyder lønningerne og tager jobbet. Og flygtninge bliver til flere ”unge”, der kan hænge i grupper rundt om hjørnet og måske lave kriminalitet. Særligt Dansk Folkeparti profiterer på utrygheden, og derved banes vejen for Lars Løkke. 2 Rød+Grøn februar 2015 Vi er nødt til at flytte debatten, så den ikke kun handler om flygtninge og indvandrere. Vi skal forholde os til, og blive talerør for de problemer, som skaber utryghed for mange. Helt grundlæggende spørger mange sig selv: ”Hvordan skal fremtiden blive for mig og min familie? Hvad sker der, hvis jeg bliver arbejdsløs? Er den mad, jeg får, sund (og billig)? Har mine børn det godt i skolen, og lærer de noget?”. I nogle områder er flere utrygge – bange for kriminalitet, for indbrud og hærværk. Og mange frygter terror fra islamistiske grupper efter det forfærdelige angreb i Paris. Hvis vi skal skabe blot et glimt af håb, så skal vi have konkrete løsninger og klare svar på den utryghed, mange føler. Svar, som ikke opleves som utopiske fantasier, eller som først kan virkeliggøres som led i store samfundsforandringer. Vi skal anerkende utrygheden som reel, også når det handler om kriminalitet i bestemte boligområder. Vi skal slå Dansk Folkeparti af banen ved at tale med og for mennesker, der er utrygge. Fordi større tryghed er med til at give håb, og kun gennem håb kan vi skabe forandring. »Frygt betyder ofte, at man skærmer sig selv. Finder forklaringer, der fjerner frygten fra én selv, og derfor betyder frygt tit, at man sparker på andre, nedad, fordi det nemmest.« Mikkel Warming Medlem af Hovedbestyrelsen Måneden der gik Pariserne på gaden for at støtte ytringsfriheden. Billedet Den gode nyhed Enhedslisten størst i København. Ifølge en ny valgprognose, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har foretaget for Altinget, står Enhedslisten til at overhale Socialdemokraterne i København og dermed blive det største parti i hovedstaden. I prognosen står Enhedslisten til at få godt hver femte stemme i København. Det vil udløse fire københavnske mandater til Folketinget, mens Socialdemokraterne må nøjes med tre mandater. Foto: Matthieu. K/ Flickr Citatet »Ja, jeg nåede det lige et minut i lukketid.« Den dårlige nyhed Terror i nord og syd. I januar angreb terrorister redaktionen bag den franske satiriske ugeavis ’Charlie Hebdo’ og dræbte 12 mennesker. Få dage forinden dræbte militser fra terrororganisationen Boko Haram hundredvis af mennesker i den nigerianske by Baga. Kronprinsens svar til en journalist, der i Herning den 10. januar spurgte, om han var nået over Storebælt, inden broen blev lukket på grund af stormen Egon. I virkeligheden havde kronprinsen dog krydset broen, efter den var blevet lukket, mens alle almindelige mennesker måtte vente til kl. fire om natten med at krydse Storebælt. Rød+Grøn februar 2015 3 Aktuel politik Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen/Flickr, cropped (CC BY-NC-SA 2.0) Det Danmark, vi kender Socialdemokraternes kampagne Det Danmark du kender skal minde os om svundne tider, hvor partiet og arbejderbevægelsen gennem gradvise reformer forbedrede levevilkårene for de mange og tog de udsattes og sårbares parti. Det er imidlertid et ganske andet socialdemokrati, vi har set de sidste tre år. Ulighed Lole Møller, Rød+Grøn Socialdemokratiet opgav tidligt at arbejde for et afgørende brud med kapitalismen til fordel for de små skridts politik. Blot samfundskagen voksede, ville der – om alt gik vel – også tilfalde hver og én et større stykke af samfundskagen. Socialdemokraterne har ikke for alvor ønsket at udfordre de økonomiske magthavere, men de har i lange perioder været frontløbere i kampen for sociale reformer. Rettigheder afløste almisser. Der skulle være tryghed for alle og et fint4 Rød+Grøn februar 2015 masket socialt sikkerhedsnet skulle opfange alle, der af den ene eller anden grund fik brug for fællesskabets støtte. Asociale reformer Det er nok sådan, Thorning og Corydon ønsker, vi skal tænke om Danmark og socialdemokraterne. Men det er nu ikke lige det, der falder én ind, når de seneste tre års reformpolitik passerer revy. En veritabel tsunami af fattigdomsskabende reformer har forringet mange menneskers levevilkår. Reformerne har haft dybtgående konsekvenser for dem, der er ble- Læs mere om fattigdom og ulighed •• ”Rapport om fattigdom” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: www.ae.dk/analyser/fattigdommen-vokser-fortsat-i-hver-4-kommune •• ”Ulighedens Danmarkskort” af tænketanken Cevea: www.cevea.dk/files/materialer/analyser/ ulighedens_danmarkskort_2013_-_et_overblik.pdf •• Socialpædagogernes analyse af kvaliteten i kommunernes socialpolitik: www.socialtindeks.dk •• ”Afskaf fattigdommen” – Enhedslistens bud på social genopretning: www.enhedslisten.dk/files/tryghed-hvidbog-revideret.pdf »Den almindelige betydning af ordet ’reform’ handler om at forandre noget til det bedre. De reformer, regeringen har gennemført, har haft karakter af nedskærings- og spareplaner. Altså falsk varebetegnelse!« vet berørt og som har mistet deres forsørgelsesgrundlag helt eller delvist. Fattigdommen og uligheden er vokset. Danmark er blevet mere skævt. Det gælder både fordelingen af de disponible indkomster og formuefordelingen. Det dokumenteres i en lang række analyser og rapporter. Konkurrencestatens ofre Den almindelige betydning af ordet ’reform’ handler om at forandre noget til det bedre. De reformer, regeringen har gennemført, har haft karakter af nedskærings- og spareplaner. Altså falsk varebetegnelse! Vi har fået tudet ørerne fulde om regeringens tunge ansvar. Ansvar over for hvem? Den nødvendige politik har vist sig at skulle bæres af de mest udsatte: de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne og de syge. Samtidig har nedskæringerne ramt servicen ude i kommunerne. I toppen af samfundet skorter det nemlig på bæreevnen, man har bestandig brug for at få lettet byrder. Aldrig med pisk og tvang, men altid med belønning i form af skattelettelser og andre økonomiske incitamenter. Regeringen er mest optaget af at sikre optimale betingelser for konkurrencestaten, som Bjarne Corydon beskriver som en velfærdsstat på et højere niveau. Konkurrencestaten er blevet selve forudsætningen for opretholdelse af velfærdsstaten. Markedets funktionsevne har førsteprioritet, mens velfærden er udgiftstung og en belastning for konkurrenceevnen. Man skærer paradoksalt nok ned på velfærden for at redde den, og mennesker måles på deres evne til at opfyl- Opgør med velfærdsmyterne de konkurrenceøkonomiens krav. Markedsværdi bliver lig med menneskeværd. Det enkelte menneske anerkendes kun som en fuldgyldig borger for sit produktive arbejde. Det er blevet hverdagskost at stemple mennesker uden for arbejdsmarkedet som dovne og arbejdssky nasserøve og efterfulgt af et kontrol- og disciplineringsregime, der bygger på princippet om noget-for-noget, med eftertryk på pligter frem for rettigheder. I morgen er du overflødig Vi mødes med stribevis af argumenter, der skal overbevise os om nødvendighedens politik: Der sker en benhård, kynisk økonomisk prioritering af, hvem der skal have hjælp. Hjælpen afhænger af konkurrencestatens nytteetiske kalkule: Den, der skal hjælpes, er den, det kan betale sig for staten at hjælpe! Kun de stærkeste klarer sig i konkurrencestaten. Med digteren Erik Knudsens ord: Ingen fortid, ingen fremtid, dine venner er konkurrenter, dit job, hvor længe har du det, i morgen er du overflødig, i morgen skal du skiftes ud, du har levet dit liv, dit korte markedsliv. Et Danmark, vi kan være bekendt Markedsorienteringen er på fremmarch. Fortsættes der ad den vej, vil uligheden og polariseringen øges. Så kan vi se frem til mere af samme skuffe, nemlig lavere sociale ydelser, der vil øge gabet mellem overførselsindkomsterne og mindstelønnen, begrænset ret til offentlige ydelser og mere privatisering og udlicitering. Den voksende fattigdom og ulighed er kommet på højt op på den politiske dagsorden. I den valgkamp, der er lige på trapperne, skal vi med Jeppe Aakjærs ord være ”de riges ris og de fattiges værner”, så mennesket kommer før markedet og vi kan være Danmark bekendt. Vi har ikke råd til at have så mange på overførselsindkomst. Der sidder seks mand på en flåde, men der er kun proviant og plads til tre. Hvem skal kastes overbord? Og efter hvilke principper? Hvem har krav på hjælp? Den handicappede, den arbejdsløse eller børnene? Den øvelse har man netop gennemført i tv-programmet Farvelfærd. Men den præmis skal vi ikke acceptere, for det er et politisk valg. Vi har råd til at sende syv kampfly til Mellemøsten. Vi har råd til at indkøbe nye kampfly for milliarder kr. Vi kan undlade at give skattelettelser. Der kan findes andre finansieringskilder: mere effektiv skatteopkrævning, stop for skattely, skat på finansielle transaktioner mm. Forsørgerbyrden lyves større, fordi alle puttes i samme ” sorte gryde”. Vi hører igen og igen om 800.000, der lever på ”passiv” forsørgelse, selv om nogle er på barsel og andre arbejder på livet løs i fleks- og skånejob, i revalidering, i jobrotation, i virksomhedspraktik og på løntilskud. 60.000 er midlertidigt syge, men ellers i arbejde. 220.000 har ingen erhvervsevne og er på førtidspension. Ifølge professor og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen levner det os med et resttal på ca. 350.000. Der bliver flere ældre.”Ældrebyrden” vil få den offentlige velfærd til at kollapse. Udgifterne skal imidlertid dels dækkes af fremtidens indtægter fra produktionen, dels har stadig flere arbejdsmarkedspensioner med sig ind i pensionisttilværelsen. Alle, der kan selv, skal klare sig selv og forsikre sig selv. Hjælpes skal kun de grupper, der har mest behov. Det er en gedigen del-og-hersk strategi. Hvem er de svage, og hvor går den nedre grænse for retten til hjælp? Med sådan en strategi er vi tæt på at definere et særligt fattigdomsklientel med værdigt og uværdigt trængende og holde ophørsudsalg over de universelle ydelser. Illustration: Thomas Kruse (udsnit) Rød+Grøn februar 2015 5 Aktuel Politik Troværdighed er valgets vigtigste valuta Politiske løftebrud, snyd, grådighed og en politisk klasse, som befinder sig længere og længere fra virkeligheden har gjort troværdighed til en vigtig politisk valuta i den kommende valgkamp. Og her står Enhedslisten stærkt. Folketingsvalg ’15 Pelle Dragsted, Politisk rådgiver Nå man skal sætte sit kryds, handler det selvfølgelig først og fremmest om, hvilket parti man er mest politisk enig med. Men det spiller også en rolle, hvem man finder mest troværdig og tillidsvækkende. Sådan har det nok altid været. Men spørgsmålet om troværdighed og ærlighed spiller netop nu en større rolle for vælgerne end tidligere – både i Danmark og i resten af Europa. Løftebrud Det store fokus på troværdighed skyldes ikke mindst de mange løftebrud, som den siddende regering og SF har foretaget efter sidste valg. Det er åbenlyst for enhver, at regeringen har ført en politik, der ligger meget langt fra, hvad de gik til valg på. Man sagde, man ville bekæmpe uligheden, men uligheden vokser. Man sagde, man ville prioritere velfærd frem for skattelettelser, men skar i velfærden for at få råd til selskabsskattelettelser. Frustrationen rammer ikke bare Socialdemokratiet, men også SF, som i deres tid i regeringen deltog i en række ulighedsskabende reformer, indgrebet overfor skolelærerne og meget andet kritisabelt. Men også de Radikale er udsatte. Morten Østergaards accept af at stramme asyl-reglerne, så flygtninge ikke kan få deres børn til Danmark, har med god grund skuffet mange radikale vælgere. Enhedslisten står således ret unikt i den røde blok, som et parti der hele vejen i gennem har holdt fast 6 Rød+Grøn februar 2015 i den politik, som vi gik til valg på. Og målinger placerer da også vores parti og politiske ordfører i toppen af troværdighedsskalaen. Det giver en god platform for en valgkamp, at befolkningen ved, at de kan stole på, at Enhedslisten mener det samme før og efter valgdatoen. Særligt hvis de øvrige partiers løftebrud kommer i fokus under valgkampen. Politikerprivilegier Men den voksende politikerlede i befolkningen handler ikke kun om løftebrud. Den handler også om en oplevelse af en politisk klasse, som befinder sig længere og længere Foto: R+G/Finanslov 2014 pressemøde væk fra befolkningen, og som har helt andre standarder for sig selv end for den almindelige dansker. Det virker med god grund provokerende på mange, at politikerne med den ene hånd sætter pensionsalderen op, mens de med den anden sikrer sig selv en tidlig og økonomisk gavmild pension. Ligesom det virker mærkeligt, at Morten Østergaard kræver strammere rådighedsregler, mens han selv kan hæve eftervederlag med fuld løn i mindst to år, uden at skulle står til rådighed for noget som helst. Også i forhold til denne frustration står Enhedslisten stærkt. Vi er kendt for i mange år at have bekæmpet politikernes privilegier og vil i den kommende periode tage nye initiativer på området. Men måske endnu vigtigere: Vi viser med vores egne regler, at vi er anderledes, og at vi ikke er en del af en politisk klasse, der fjerner sig fra befolkningen. Vores politikere lønnes som almindelige metalarbejdere, vi har en rotationsregel, som sikrer, at vores politikere kommer ud i virkeligheden, og vi har fuld åbenhed om hvem, der støtter os økonomisk. Det er også kvaliteter, som skal gøres tydelige i den kommende valgkamp. Foto: Ben Ledbetter/Flickr (CC BY 2.0) Vi skal ikke lade os skræmme Terrorangrebet i Frankrig var et anstød mod en af de grundpiller, vores samfund er gjort af: retten til at tænke og tale frit. Herhjemme har den politiske rygmarvsreaktion strakt sig til forslag om indførsel af nødret. Men handler vi i affekt, risikerer vi at skade den selvsamme frihed, vi kæmper for, mener Enhedslisten. Terror Simon Halskov, Rød+Grøn Det bestialske terrorangreb, der kostede 17 mennesker livet i Paris, har forfærdet mennesker på hele kloden. Heriblandt Enhedslistens politiske ordfører Johanne SchmidtNielsen, der er dybt chokeret over attentatet og grundlaget for det. – Der findes ikke ord, der beskriver, hvor hæsligt det er, at nogle mennesker kan finde på at gå ind på en redaktion og henrette medmennesker. Og så oven i købet på grund af nogle tegninger, siger hun og uddyber: – Nu og her viser vi bedst solidaritet med ofrene ved at love hinanden, at vi aldrig nogensinde vil underlægge os truslerne fra usle ekstremister. Vil begrænse ytringsfriheden Terrorangrebet i Frankrig affødte hurtigt politiske krav om strammere lovgivning. Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard har foreslået, at der skal indføres nødret, så almindelig lovgivning kan sættes ud af kraft. Justitsminister Mette Frederiksen er på vej med forslag, der skal give efterretningstjenesten nye beføjelser. Og på højrefløjen har flere debattører ligefrem talt om at fratage visse grupper deres ytringsfrihed. Men det er den forkerte vej at gå, mener Johanne Schmidt-Nielsen. – Når partier og debattører på højrefløjen går så vidt som til at snakke om nødret, der skal sætte almindelig lovgivning ud af kraft, eller om at indskrænke ytringsfriheden, så er der virkelig grund til at råbe vagt i gevær. Det er lige præcis i situationer som denne, at det er afgørende, at vi står fast på vores åbne og frie demokrati, forklarer hun. – Efter angrebet på World Trade Center blev der taget alt for mange beslutninger i affekt og uden en grundig diskussion, siger hun og nævner myndighedernes ret til at følge med i alle danskeres digitale korrespondancer. – De muligheder er heldigvis indskrænket igen. Men det viser, at der er grund til at holde tungen lige i munden, mener hun. Johanne Schmidt-Nielsen understreger, at hun ikke nødvendigvis modsætter sig at tildele flere ressourcer til efterretningstjenesten. – Men det skal ikke ske i panik, eller fordi vi som politikere begynder at konkurrere om, hvem der kan komme med de mest vidtgående forslag. Det skal ske på et sagligt grundlag, påpeger hun. Ingen panikløsninger Vi skal turde se på rekrutteringen Først og fremmest advarer Johanne Schmidt-Nielsen mod at træffe vigtige beslutninger, mens man er i følelsernes vold. Under partilederrunden på DR kort efter massakren var der stort set enighed om, at man slet ikke bør diskutere, hvad der kan ligge til grund for radikaliseringen og de terrorhandlinger, vi har oplevet, fordi det kan opfattes som en slags undskyldning for terror. Johanne Schmidt-Nielsen advarer imod, at vi som samfund undlader at reflektere over, hvorfor nogle unge tiltrækkes af ekstremismen. – Det er slet ikke til diskussion, hvem der har ansvaret for massakren. Det har naturligvis de personer, der trykkede på aftrækkeren. Samtidig må vi som samfund spørge os selv, hvordan vi undgår, at fanatikere kan rekruttere unge mennesker til at begå disse frygtelige forbrydelser, siger hun og uddyber: – Det handler om at forstå, hvordan politiske og sociale forhold kan gøde jorden for ekstreme bevægelser og ideologier. Det er nødvendigt at stille de spørgsmål for bedre at kunne bekæmpe terrorismen. Ligesom vi da bør forholde os til, at den ulovlige Irakkrig efterlod landet i et kaos, som har næret Islamisk Stat. Rød+Grøn februar 2015 7 I stat, kommuner og regioner fremmes brugen af offentligt-private partnerskaber under dække af at ville spare penge. Men disse projekter er en form for privatisering, der koster den offentlige sektor dyrt. lægsinvestering. Kongstanken er, det offentlige i stedet for en stor investering i dag kan sprede omkostningerne over 20-30 år. Via en kontrakt med en privat part kan risikoen endvidere lægges over på den private part. Samtidig kan effektiviteten øges ved at pålægge den private part en række forpligtelser, f.eks. vedligehold eller miljøstandarder. Derved kan OPP-projekter ifølge teorien spare den offentlige sektor for store anlægsudgifter på den korte bane og dermed give rum for andre investeringer samtidig. Men det er en myte, at OPP er billigere end offentligt styrede byggeprojekter. Privatisering Anders Hadberg og Karl Vogt-Nielsen Offentligt-private partnerskaber (OPP) er en udvidet for form for udlicitering eller privatisering, hvor den offentlige sektor hyrer et privat firma til både at designe, opføre og/eller drive offentlige bygninger og anlæg. I stedet for en totalentreprise, hvor det offentlige er bygherre, så betaler det offentlige i stedet typisk en afgift eller leje i hele kontraktperioden. Ofte bruges langvarige, uopsigelige kontrakter på 2030 år, som gør OPP til en stabil pengemaskine for private selskaber, og binder stat, kommuner og regioner til udgifter langt ud i fremtiden. Myten om OPP Kommune: ”Ikke flere OPP-skoler!” I regeringsgrundlaget står der, at OPP skal fremmes for at frigøre midler til flere og andre investeringer. OPP fremføres som et billigt alternativ til en offentlig an- For nok sparer det offentlige nogle udgifter på kort sigt til f.eks. opførelse af en bygning, men på længere sigt overhaler de løbende udgifter besparelsen. -1.000.000 -900.000 -800.000 -700.000 -600.000 -500.000 -400.000 -300.000 -200.000 2037 2038 2035 2036 2033 2034 2031 2032 Offentligt styret Kilde: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 8 Rød+Grøn februar 2015 2030 2029 2027 2028 2025 2026 2023 2024 2021 2022 2019 2020 2017 2018 2015 -100.000 OPP Det er en myte, at OPP er billigere end offentligt styrede byggeprojekter. For selvom anlægsudgifterne var sparet, så var kommunen bundet til en uopsigelig 30-årig kontrakt med langt højere driftsomkostninger end resten af kommunens skoler. Det fik borgmesteren til at stoppe for flere OPP-skoler i Herning. Et andet eksempel er det OPPprojekt, som et flertal i Folketingets finansudvalg netop har godkendt. Her skal der opføres og drives nye bygninger til staten i København til 2,8 mia. kr., inkl. en overtagelse af bygninger efter 20 år. Hvis det offentlige selv havde stået som bygherre, ville projektet have kostet 2,1 mia. kr. Altså en merudgift på. 33 procent, fordi lejeudgiften for det offentlige er mere end dobbelt så høj som de driftsomkostninger, det offentlige ellers ville have. Den umiddelbare besparelse overhales markant af 20 års lejeudgifter. Kontroversiel regnemetode Men hvorfor så vælge OPP-projektet? Det skyldes, at der foretages en omregning af de årlige udgifter til ”nutidsværdi”. En såkaldt diskontering af fremtidige udgifter, så disse fremstår som væsentligt mindre i dag. Samme argumentation, som før krisen blev brugt til at lokke boligkøbere til at belåne over skorstenen, fordi inflationen æder gælden op. Men diskontering er en kontroversiel idé, som intet har med virkeligheden at gøre, hvilket Venstreborgmesteren i Herning måtte sande. Når man som medlem af Enhedslisten støder på et OPP-projekt, det være sig et traditionelt OPP-projekt eller finansiel leasing, så skal man være opmærksom på at få gravet til bunds i sagen. -1.100.000 Det måtte Venstres borgmester i Herning, Lars Krarup, sande, da Vildbjerg Skole som et af de første OPP-projekter blev overtaget fra Trehøje Kommune ved kommunesammenlægningen i 2007. Sådan kan man bekæmpe OPP Udgifter til OPP-projekt (Kalvebod Brygge) og offentligt styret bryggeprojekt, 2015-2038. (i tusinde kroner) 2016 Aktuel politik Offentligt-private partnerskaber er en dyr løsning Man kan med fordel undersøge: •• Hvad er de samlede udgifter til OPP-projektet overfor et traditionelt projekt – med og uden diskontering (nutidsværdi-beregning)? •• Hvilke antagelser er gjort for at kunne beregne udgifterne til hhv. OPP- og det traditionelle projekt; er der f.eks. en antagelse om, at OPP-projektet er mere effektivt end et traditionelt? •• Hvilke forpligtelser ligger der i OPP-kontrakten, og hvor lang en periode bindes udgifterne? •• Hvad er forskellen i driftsudgifter, og hvad kunne vi ellers have fået for disse driftsmidler? Læs mere om problemerne ved OPP på Enhedslistens netforum og i det kommunalpolitiske nyhedsbrev. Kort nyt Hovedløse besparelser på beredskab Børn skal have ret til voksentid Vigtigt valg til Trygfonden Det statslige beredskab står overfor store besparelser. Det er en konsekvens af Vækstplanen fra foråret, hvor regeringen sammen med Venstre og Dansk Folkeparti aftalte at skære 125 mio. kr. for at finansiere skattelettelser til erhvervslivet. Enhedslistens beredskabsordfører Nikolaj Villumsen frygter, at besparelserne vil gå hårdt ud over de danskere, der vil blive udsat for stadig voldsommere vejr. – Det er mig ganske enkelt uforståeligt, at man sparer på beredskabet i en tid, hvor vi fra Nordjylland til Bornholm rammes af ødelæggende storme, oversvømmelser og skybrud. Vi burde prioritere beredskabet frem for at beskære det, påpeger Nikolaj Villumsen og kalder besparelserne for bestillingsarbejde fra Finansministeriet. – Der er ingen beredskabsfaglige overvejelser bag. Det er ikke rimeligt, at borgerne skal lide under det i fremtiden. DR-programmet 21 Søndag har dokumenteret, at på trods af de ekstra penge, Enhedslisten og regeringen har sat af til daginstitutionsområdet i finanslovene for 2012 og 2015, er der blevet færre voksne i daginstitutionerne. Det får Enhedslisten til at foreslå minimumsnormeringer. – Når pædagoger er alene med 16 børn, går det ud over omsorgen. Man kan jo ikke på én gang skifte tre bleer, sætte plaster på, trøste barnet med hjemve, sprogstimulere og nå den gode samtale med forældrene, påpeger Rosa Lund. Konkret foreslår hun, at der højst må være tre børn per voksen i vuggestuer og dagplejer og seks børn per voksen i børnehaver. – Landets klasselærere må højst stå med 28 elever ved årets start. Det har vi sikret ved lov. På samme måde skal vi have regler, der garanterer personale nok til at give gode og trygge forhold i vores børnehaver og vuggestuer, slutter hun. Den 20. januar starter valget til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Hovedstaden. Valget er ikke ligegyldigt, for Tryghedsgruppen støtter hvert år sociale projekter som TrygFondens redningstårne, førstehjælpskurser og forskningsindsatser. En række stærke kræfter med tilknytning til dansk aktionærforening arbejder målbevidst på at opsplitte Trygfonden. Herefter vil de lade store dele af fondens formue gå til store landbrug eller virksomheder. Derfor har en række unge kandidater fra venstrefløjen og studenterbevægelsen oprettet Facebook-gruppen ’Bevar TrygFonden’. Alle, der har forsikringer i TRYG eller Nordea Liv & Pension, er stemmeberettigede til valget, der finder sted fra 20. januar til 3. februar. Stemmeberettigede vil modtage brev i postkassen. Nej til måleri og mistillid Moderniseringsstyrelsen og konsulentvirksomheden McKinsey har præsenteret en model for såkaldt ’god arbejdsgiveradfærd’ overfor de 185.000 statsansatte. Reelt er planen dog at kontrollere de ansatte endnu mere. I følge en plan, McKinsey har udarbejdet for Moderniseringsstyrelsen, skal de statsligt ansatte i højere grad vurderes gennem resultatmålinger og lønnes efter deres præstationer. Men måleri og mistillid skaber ikke en mere effektiv offentlig sektor, mener både faglige organisationer og Enhedslisten. – Kontrol, måltal og spørgeskemaer æder af medarbejdernes tid, og det koster mange penge, når vi ansætter flere og flere bureaukrater, der skal kontrollere andre ansatte, siger Enhedslistens gruppeformand Stine Brix. Nedlæg Moderniseringsstyrelsen Ønsket om mere kontrol og måleri af de ansatte i den offentlige sektor har fået Stine Brix til at foreslå, at man ganske enkelt nedlægger Moderniseringsstyrelsen, da den modarbejder sit eget grundlag: at sikre produktiviteten i det offentlige. – Moderniseringsstyrelsen er arnested for nogle af de værste problemer, vi lige nu oplever i den offentlige sektor. Det værste eksempel er selvfølgelig folkeskolereformen og tvangsændringen af lærernes arbejdstid. Men det er kun toppen af isbjerget, siger hun. Folkeskolereformen er et skrækeksempel på Moderniseringsstyrelsens virke, mener Enhedslisten. Foto: R+G Rød+Grøn februar 2015 9 Foto: Theophilos Papadopoulos/Double Trouble/Flickr (cropped) Internationalt Den græske vej til forandring Den 25. januar skal grækerne til valg. Ved redaktionens slutning står venstrefløjspartiet Syriza til at blive valgets helt store vinder og kan således danne den første socialistiske regering i eurozonen. Men vejen til forandring kan blive svær, for partiet er oppe imod både finanssektoren og EU. Grækenland Tobias Clausen, Rød+Grøn Situationen i Grækenland er meget alvorlig. Konsekvenserne af de massive nedskæringer, som landet gennem de seneste år er blevet påført af EU, IMF og Den Europæiske Centralbank, har sat sine tydelige spor det græske samfund. Næsten en million grækere er i dag uden adgang til sundhedsvæsnet, hjemløsheden og fattigdommen er eksploderet og over halvdelen af alle unge i landet er uden et arbejde. Samtidig er landets i forvejen enorme statsgæld vokset og væksten udeblevet seks år i træk. Samlet set har udviklingen betydet, at 25 procent af den samle10 Rød+Grøn februar 2015 de græske økonomi i dag er skåret væk. Den kompromisløse nedskæringspolitik har affødt store protester blandt befolkningen, protester som Syriza, Grækenlands svar på Enhedslisten, i særlig høj grad har anført. Med udskrivelsen af parlamentsvalget har grækerne fået mulighed for at vælge en anden vej – og ved redaktionens slutning tyder det på, at den græske befolkning vil gå efter den mulighed ved at bringe Syriza til magten. Opgør med skatteunddragelse Syriza, der ligesom Enhedslisten startede som en valgalliance mellem flere forskellige venstrefløjs- Det går Syriza til valg på •• Den humanitære krise i landet skal stoppes ved at bruge 15 milliarder kroner til at støtte fattige grækere med de mest basale behov, som bl.a. elektricitet, mad og husly. •• Der skal sættes gang i væksten i samfundet gennem offentlige investeringer og bekæmpelse af skatteunddragelse med en skattereform, der indfører et effektivt og progressivt skattesystem, hvor landets rigeste beskattes hårdere. •• Der skal skabes 300.000 arbejdspladser i det offentlige og private, og lønmodtagernes faglige rettigheder skal styrkes ved at genoprette systemet for kollektive overenskomster. •• Det græske demokrati skal udbygges ved at give lokale myndigheder mere magt og etablere nye demokratiske institutioner, der skal øge folkelig deltagelse i lovgivningsprocessen; f.eks. gennem retten til at kræve folkeafstemninger på centrale politikområder. partier, men som i 2012 formelt blev stiftet som et egentligt parti, har i lang tid stået til at blive Grækenlands største parti med en opbakning på mellem 32 og 38 procent at stemmerne. Partiet går til valg på at ville sætte gang i økonomien igen gennem offentlige investeringer og ska- be 300.000 arbejdspladser. Og så vil Syriza afhjælpe den humanitære krise, der har ramt landet, ved at bruge 15 milliarder kroner til at støtte landets fattigste med at få opfyldt basale behov som elektricitet, mad og husly. Derudover skal grækerne have mere direkte demokrati, og der skal gennemføres en Sparepolitikken har ikke virket Græsk statsgæld i procent af BNP (2008-2014) / Kilde: Eurostat 180 170 160 Aktion og demonstration 150 140 130 120 110 100 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Arbejdsløshedsprocent i Grækenland (2008-2014) / Kilde: Eurostat 25 20 15 10 5 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Græsk valgmatematik skattereform, som gør op med årelange skatteunddragelser fra særligt Grækenlands rigeste. I det græske valgsystem er indbygget en udemokratisk valgregel, der betyder, at valgets største parti får 50 ekstra pladser i det 300 sæder store parlament. Reglen, som Syriza i øvrigt ønsker afskaffet, betyder, at ét parti kan sikre sig et absolut flertal, hvis blot de får 35-40 procent af stemmerne. Låneaftaler skal genforhandles Øverst på Syrizas dagsorden står et opgør med EU’s sparepolitik og et krav om en genforhandling af de kontroversielle låneaftaler, som skiftende græske socialdemokratiske og konservative regeringer har indgået med EU og IMF. Således ønsker partiet bl.a. en afskrivning af en stor del af den græske gæld, som man opfatter som illegitim og umulig for Grækenland at betale tilbage. Hvorvidt det vil lykkes at genforhandle en aftale med EU og IMF, er der meget forskellige vurderinger af. Men en ny venstrefløjsregering vil uden tvivl komme under massivt pres fra finanssektoren, EU-eliten og IMF, der vil gøre, hvad de kan for at modarbejde Syriza. Trusler, økonomisk pression og kapitalflugt er nogle af de redskaber, som den økonomiske elite kan tage i brug og allerede har truet med for at presse en ny græsk regering til at makke ret. Hvad er plan B? Syrizas officielle politik er, på linje med størstedelen af den græske befolkning, at man ikke ønsker, at Grækenland skal forlade euroen. Spørgsmålet er imidlertid, hvad Syriza gør, hvis ikke EU vil nedskrive gælden og imødekomme partiets krav. I en sådan situation vil Syriza stå i et vanskeligt dilemma: Ved at presse for hårdt på for et brud med EU risikerer partiet at støde den græske befolkning, og hermed også regeringsmagten, fra sig. Men hvis partiet ikke presser hårdt nok på for et brud med EU’s politik, vil det være umuligt at løse Grækenlands sociale krise. Og det kan føre til – hvad mange frygter – en socialde- mokratisering af Syriza. Spørgsmålet er derfor: Hvad er partiets plan B? Vil man stå fast på ikke at betale gælden tilbage og dermed risikere at blive smidt ud af euroen? Brug for international solidaritet Det græske valg og de mulige efterfølgende forhandlinger påvirker hele Europas venstrefløj. Tvinges en Syriza-regering i knæ, kan det komme til at præge hele den europæiske venstrefløj mange år ud i fremtiden, ligesom en succes for den græske venstrefløj vil være et kæmpe skridt i kampen for at skabe bedre vilkår for lønmodtagere i hele Europa. På vejen til en forandring af Grækenland får Syriza brug for al den støtte, de kan få fra resten af den europæiske venstrefløj. Den europæiske koalition bag Blockupy-Frankfurt markerer åbningen af Den Europæiske Centralbanks nye bygninger med en stor protestaktion. Onsdag den 18. marts indvies det nye hovedkvarter for Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Den dag er planlagt til at være fælles aktionsdag for flere hundrede organisationer i Europa. På selve dagen vil demonstranter slå en uigennemtrængelig ring om bygningen, og gøre dagen til en protestdag. ”Vi indtager deres fest og forvandler den til et udtryk for mellemfolkelig modstand mod den europæiske krisepolitik og dens katastrofale konsekvenser for især befolkningerne i Sydeuropa”, som det hedder i invitationen til Frankfurt. Få dage efter afholdes en almindelig demonstration i Frankfurt med samme budskab: ”Den Europæiske Centralbank spiller en central rolle i den berygtede trojka, som er ansvarlig for hårde nedskæringer, stigende arbejdsløshed og nedbrydningen af sundhedssystemer i Grækenland og andre EU-lande. Sammen med EU-kommissionen og EU’s Ministerråd har Centralbanken arbejdet for nedskæringer, privatiseringer og usikre arbejdsmarkeder”. Aktionen og demonstrationen vil tiltrække aktivister fra hele Europa, og der er også organiseret fælles afgange fra Danmark til en overkommelig pris, 250 kroner. Både SUF, Enhedslisten og andre er på banen. For yderligere oplysninger, kontakt [email protected]. Rød+Grøn februar 2015 11 Miljø og klima Gør plads for naturen Den danske natur er fortrængt til små pletter i landskabet, og arter og naturtyper trues af udryddelse. Det er på tide at give naturen pladsen tilbage og sikre arternes levesteder. Samtidig er det nødvendigt med en grøn omstilling af landbrug og fiskeri, så vores produktion understøtter naturen i stedet for at modarbejde den. Natur Maria Reumert Gjerding, miljøpolitisk rådgiver Naturen og dens vrimmel af arter og liv har en eksistensberettigelse i sig selv. Som mennesker er vi også en del af naturen, og det er naturen, som opfylder vores basale behov for mad, rent vand, ren luft, materialer til udvikling af medicin og de råvarer, vi bruger til at producere forbrugsgoder. At naturens økosystemer fungerer godt er helt afgørende for vores velfærd og velstand – og i sidste ende for vores overlevelse som art. Landbruget er altdominerende Denne erkendelse, der burde være åbenlys, er desværre trængt i baggrunden af årtiers fokus på effektivitet, vækst og intensiv produktion bl.a. indenfor fiskeri og landbrug. Landbruget dominerer det danske landskab, og knap to tredjedele af landet bliver brugt til landbrugsproduktion. Intet andet land i Verden er så domineret af landbrug som Danmark. Resultatet er, at naturen og biodiversiteten er under hårdt pres. Naturen er fortrængt til små spredte pletter i landskabet, og arter og naturtyper er truet af udryddelse. Landbrugets forurening ødelægger ikke alene naturen på land. Også de havområder, der er Danmarks internationale særkende, ødelægges af forurening fra næringsstoffer, med iltsvind og fiskedød til følge. Sprøjtegift forurener vandløb og drikkevand, og den ensidige satsning på højt ydende sorter gør landbrugsproduktionen sårbar overfor sygdomsangreb. Samtidig forringes næringsværdien. Også fiskeriet har i løbet af de seneste år undergået en voldsom forandring væk fra skånsomme, selektive fangstredskaber til naturødelæggende trawl med høj bifangst, der medfører ødelagt natur og kollapsede fiskebestande. Mere og bedre natur Enhedslistens naturpolitik handler om at vende tilbagegang i biodiversitet til fremgang. Det skal først og fremmest ske ved at sikre arternes 12 Rød+Grøn februar 2015 levesteder og give naturen pladsen tilbage. Men lige så vigtigt er det, at både landbrug og fiskeri undergår en omfattende grøn omstilling til en produktion, der understøtter en natur rig på biodiversitet frem for konstant at stå i modsætning hertil. Vores naturpolitik går på to ben. For det første skal den eksisterende natur sikres omgående beskyttelse og forbedres som levested for truede arter. Dernæst skal landbrugsjord omlægges til natur, så naturen får meget mere plads. Det er Enhedslistens vision, at der i Danmark er store sammenhængende naturarealer, der kan give plads til vilde dyr som ulve, elge og vildsvin. For at forbedre naturarealerne som levesteder er der områder, der skal plejes (f.eks. ved græssende kvæg), mens arealer som skov har brug for at ligge urørt hen. I de danske skove foregår der i dag skovdrift (træproduktion), hvilket er problematisk for biodiversiteten, fordi omtrent halvdelen af de truede arter i de danske skove er knyttet til gamle træer og dødt ved. Skal skovene bidrage til at vende tilbagegangen i biodiversiteten, er det ikke kun nødvendigt med mere skov. Det er også nødvendigt, at skov ligger urørt som naturskov. Biodiversitetsgårde Økologisk produktion uden brug af pesticider er en forudsætning for Foto: Poul Werner-Dam/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0) Det er Enhedslistens vision, at der i Danmark skabes plads til store sammenhængende naturarealer, der kan give plads til vilde dyr som ulve, elge og vildsvin. Her ses Klosterheden ved Risbæk. et varieret landskab. Men dele af det økologiske landbrug må også revideres og udvikles. På finanslov 2015 fik Enhedslisten afsat midler til såkaldte biodiversitetsgårde. Det er landbrug, hvor der afsættes plads til den vilde natur, og hvor gamle danske husdyrracer og kornsorter kan bevares og trives. Forarmelsen af biodiversiteten gælder nemlig ikke kun den vilde natur, men også landbrugets dyr og planter. De gamle racer og sorter har ikke været udsat for det konventionelle landbrugs målrettede forædling og avl med højere udbytte, flere smågrise og mere kød som mål. Disse racer og sorter har samtidig høj næ- Enhedslistens vision for naturen •• Naturovervågningen styrkes, så der skabes bedre viden om status for truede arter og deres levesteder. Der udarbejdes forvaltningsplaner for truede arter. •• Fredninger bruges til at sikre beskyttelse af den resterende natur og værdifulde landskaber. •• Skovområder udlægges til urørt skov. I visse skovområder bruges græssende dyr til at sikre lysåben skov. •• Landbrugsarealer omlægges til natur. I første omgang omlægges 200.000 hektar lavbundsjord og 200.000 hektar højbundsjord til natur. Kommunerne pålægges at udpege disse arealer i overensstemmelse med Naturplan Danmark. •• Landbrugsproduktionen omlægges til økologisk produktion. Græssende kvæg hjælper naturplejen. •• Der etableres biodiversitetsgårde med gamle danske husdyrracer og plantesorter. •• På havet etableres en lang række fredede områder, og bundtrawl forbydes. ringsværdi – hvilket betyder, at de er sundere – og højere smagskvalitet. Det er årsagen til, at det er gårde med disse husdyr og sorter, der leverer til Danmarks bedste restauranter. Biodiversitetsgårde skal bruges til at bevare vigtige naturtyper. Mange værdifulde danske naturtyper er et produkt af landbrugsmæssig drift fra den ældre landbrugskultur. Det gælder for heder, enge og overdrev, der også den dag i dag er afhængige af samspillet med landbruget f.eks. fra græssende dyr. Uacceptabelt pres på naturen Store, sammenhængende naturarealer vil kræve planlægning på tværs af kommunerne. Det skal udpeges nye naturarealer, opkøbes landbrugsarealer og gennemføres naturgenopretningsprojekter, som vi har set med Skjern Å og Fiilsø. Også for havnaturen er omgående fredninger og naturgenopretning nødvendigt. Råstofindvinding skal begrænses til områder, der ikke påvirker fiskebestandene, og det ødelæggende trawlfiskeri skal forbydes i de indre farvande og erstattes med naturskånsomt fiskeri. Den årelange konflikt mellem naturen og landbruget må ophøre. Det konventionelle landbrug kan kun opretholdes og være ’konkurrencedygtigt’ ved at lægge et uacceptabelt pres på naturen. Derfor er det åbenlyst, at denne landbrugsform ingen fremtid har. En bæredygtig landbrugsproduktion er en, der understøtter natur og biodiversitet. Hvad har regeringen gjort? Naturfond I samarbejde med to private fonde har regeringen etableret Naturfonden. Formålet med Naturfonden er at opkøbe arealer og genoprette natur. Naturplan Danmark Naturplan Danmark indfører et grønt Danmarkskort, der har som mål at skabe sammenhængende naturarealer. Kortet skal danne grundlag for kommunernes planlægning og udpegning af nye naturarealer. Bedre beskyttelse af § 3-områder Regeringen har indført forbud mod at sprøjte og gøde på de beskyttede § 3-områder og har øget bødestraffen for at overtræde forbuddet. Rød+Grøn februar 2015 13 Tema Krig og fred Vi lever i en konfliktfyldt verden, hvor der bevæbnes og beskydes i en grad, der ikke er set i 70 år. Og mens militærbudgetterne vokser, må der kæmpes hårdt for hver eneste bevilling til forskning i fred og konfliktløsning. Simon Halskov, Rød+Grøn Ikke siden 2. Verdenskrig har udenrigspolitik fyldt så meget i nyhedsbilledet. Årsagen er først og fremmest et uhørt antal krige og konflikter; værst ramt er Syrien, Afghanistan, Sydsudan, Irak og Nigeria, hvis man ser på det årlige antal dræbte. Ukraine, Palæstina og Den Centralafrikanske Republik er andre eksempler på blodige konflikter, der ikke lader til at stoppe, så langt øjet rækker. Og det er desværre det generelle billede: Der lader ikke til at blive færre men snarere flere krige i de kommende år, blandt andet på grund af tiltagende ressourceknaphed, drastiske klimaforandringer og en voksende global ulighed. Det vil i stigende grad tvinge verdenssamfun- det, dermed også Danmark, dermed også Enhedslisten, ud i svære overvejelser om, i hvilken grad og hvordan, vi skal engagere os og kæmpe for fred. Svære dilemmaer Enhedslisten er selvsagt modstandere af krig og mener, at krig må og skal være den absolut allersidste udvej. Derfor er Enhedslisten også kendt som det mest krigshadende parti i Folketinget. Nogle af vores medlemmer er dybt engagerede i fredsarbejde, og en del betragter sig selv som pacifister, der aldrig ser krig som en udvej – end ikke en sidste udvej. Der har dog været situationer, hvor Enhedslisten har sagt god for brug af militær magt, hvilket altid har medført store diskussioner i vores parti. Også her adskiller Enhedslisten sig fra alle de andre partier, der næsten altid danner fælles Der lader ikke til at blive færre men snarere flere krige i de kommende år, blandt andet på grund af tiltagende ressourceknaphed, drastiske klimaforandringer og en voksende global ulighed. front, når mulige militære engagementer er på dagsordenen i Folketinget. I flere tilfælde har Enhedslisten undervejs ændret holdning til dansk militær deltagelse i internationale konflikter, fordi betingelserne har ændret sig; typisk fordi det FN-mandat, der lå til grund for beslutningen, er blevet brudt. Tør stå alene I spørgsmål om krig eller fred spiller Enhedslisten solistrollen som det parti, der altid appellerer til, at tingene tænkes helt igennem. Det parti, der tør ændre holdning undervejs. Og det parti, der tør stå alene. Alene er vi også, når vi ønsker at bruge flere penge på freds- og konfliktforskning, og når alle de andre vil bruge svimlende 30 milliarder kr. på nye kampfly. Sidstnævnte er i hvert fald en af de kampe, vi i Enhedslisten er enige om at tage i det nye år i forsøget på at gøre verden fredeligere. Konfliktkort Krige med over 10.000 dræbte årligt. Krige og konflikter med 1.000-9999 dræbte årligt. Konflikter med mindre end 1.000 dræbte årligt. Grafik: Future Trillionaire (CC BY-SA 3.0) 14 Rød+Grøn februar 2015 Foto: hdptcar/Flickr (CC BY-SA 2.0) Rød+Grøn februar 2015 15 Txt ??? Tema Et nyt våbenkapløb er i gang Foto: Number 10/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0) For et kvart århundrede siden faldt Berlinmuren. Siden blev Sovjetunionen, og dermed Warzawapagten, opløst. Der var en historisk chance for nedrustning i Europa og varig fred. Men nu er et nyt, farligt våbenkapløb gået i gang. Mikael Hertoft, Rød+Grøn I november 2013 var der i Litauens hovedstad Vilnius et møde mellem EU og EU’s østlige partnerskabslande: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine. Det var dette møde, der udløste den ukrainske krise – og samtidig pustede liv i militær oprustning i både øst og vest. Målet var at få underskrevet partnerskabsaftaler med landene. EU’s partnerskaber er ikke aftaler mellem jævnbyrdige, men et redskab til at underlægge landene EU’s tekniske, politiske og økonomiske spilleregler. Der var tale om skinforhandlinger, der højst kaster undtagelser af sig eller udsætter indførslen af regler. Lokkemaden for befolkningen er drømmen om en levestandard som i Vesteuropa, som den ser ud i idylliserende tv-programmer. Der er løf16 Rød+Grøn februar 2015 ter om lettelse af visumregler. Reelt er EU’s dagsorden at opløse de fleste tariffer og toldbarrierer og sørge for kapitalens fri bevægelighed over grænserne. Det begrænser samtidig de østlige landes mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik og skaber fattigdom i landene. Lukning af grænser mod øst Når grænsen mod vest bliver gjort mere gennemtrængelig for varer og personer, bliver den samtidig mere uigennemtrængelig mod øst. Grænsebommene bliver ikke ophævet – de bliver flyttet. I det gamle Sovjetunionen var der tidligere en integreret økonomi og befolkninger med mange forbindelser. Der er f.eks. ikke bare russere i Ukraine men også massevis af ukrainere (og moldovere, armeniere mfl.) i Rusland. Det største marked for fødevarer fra Moldova er Rusland. EU’s ekspansion er en smertefuld nedbrydning af det fællesskab og den integration, der også var en del af Sovjetunionen. Dette fører til konflikt mellem Rusland og EU, og også internt i Ukraine. Vi taler om en konflikt mellem to kapitalistiske systemer, hvor konkurrencen om markeder fører til militære spændinger. Dansk og norsk oprustning I september besluttede NATO at ruste op i øst med en ”hurtig reaktionsstyrke”, som Danmark skal bidrage til. Det blev samtidig besluttet, at medlemslandene skal øge militærbudgetterne. Det danske folketing besluttede i efteråret at bruge en halv milliard kroner til at opruste danske fregatter med missiler i Østersøen. I 2015 står beslutningen om milliardindkøb af nye danske kampfly på dagsordenen. Valget falder formentlig på det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter (JSF), som Norge allerede har besluttet at købe 52 eksemplarer af. Det hele til en pris på 66,2 milliarder norske kroner. Den norske våbenfabrik Kongsberg er i gang med at udvikle et nyt krydsermis- sil, der kan fyres af fra JSF mod mål på havet og landjorden. JSF vil kunne flyve langt ind i Rusland og derfra affyre topmoderne krydsermissiler, der kan manøvrere, har lav synlighed på radar og flyve 100-300 sømil. Krydsermissilerne bliver i dag udviklet til konventionelt sprængstof, men vil i morgen kunne flyve med atomvåben. Det er meget stærke og truende angrebsvåben. Rusland svarer igen Rusland forsøger at følge med i våbenkapløbet. Landet øger sine militærbudgetter og sælger våben til bl.a. Kina, Indien og Iran. Dette er afgørende for Ruslands egen militære styrke. For Rusland, som for andre lande, så er våben til eget brug kun en omkostning. En omkostning, som Rusland ville have svært ved at bære. Men når våbnene bliver solgt til andre lande, finansierer de landets eget forbrug af våben. Yderligere bliver militært udstyr, f.eks. fly, kommunikation og missiler, udviklet i samarbejder med Kina og Indien – lande med stor teknologisk viden. Derved kan Rusland modernisere sit militære isenkram. Våbenkapløbet er i gang. De glemte konflikter Krig og katastrofer præger i særlig høj grad nyhedsbilledet i disse år. Der er dog nogle katastrofer, der få mere opmærksomhed end andre, og det er ikke altid størrelsen, der tæller. Rød+Grøn giver tre eksempler på afrikanske konflikter, der får alt lidt opmærksomhed. Simon Halskov, Rød+Grøn Få dage inden det opsigtsvækkende terrorangreb i Paris fandt et andet og mere omfattende terrorangreb sted i det uroplagede Nigeria. Omkring byen Baga myrdede terrorbevægelsen kaldet Boko Haram (der betyder ”vestlig uddannelse er forbudt”) flere hundrede mennesker (de første meldinger gik på et dødstal på 2.000). Baga og 15 andre byer blev brændt ned til grunden. I april vakte Boko Haram også international fordømmelse, da de bortførte 276 skolepiger. Det lykkedes 57 af pigerne at slippe fri, mens resten ifølge Boko Haram er blevet tvangsgift. Boko Harams erklærede mål er at etablere et islamistisk styre i Nigeria, hvis befolkning består af både kristne og muslimer. Landet har i mange år været plaget af en religiøs konflikt, der har ført til massakrer begået af begge sider. Under konflikten ligger også en kamp om ressourcerne i Nigeria, der er verdens syvende største olieproducent. Magtkamp i Sydsudan Stik øst for Nigeria foregår en anden blodig konflikt. Efter mere end 50 års kamp lykkedes det i 2011 be- folkningen i Sydsudan at opnå selvstændighed. To år senere udbrød imidlertid en magtkamp mellem præsident Salva Kiir og vicepræsident Riek Machar, der repræsenterer to forskellige etniske grupper, Dinka og Nuer. En væbnet konflikt brød ud mellem de to grupper, og borgerkrigen har indtil videre fordrevet to millioner mennesker fra deres hjem. Hertil kommer, at en sultkatastrofe truer, trods nødhjælpsorganisationers ihærdige indsats. FN’s World Food Programme vurderer, at en million sydsudanesiske børn under fem år lider af alvorlig underernæring. Angriber nødhjælparbejdere I Sydsudans nabo mod vest, Den Centralafrikanske Republik, er den årelange konflikt mellem landets muslimske og kristne befolkning eskaleret siden et kup i marts 2013. Trods flere tusind fredsbevarende styrker (bl.a. udsendt af FN) og forsøg på at etablere våbenhvile, fortsætter blodsudgydelserne, som særligt rammer den muslimske befolkning, i Den Centralafrikanske Republik. – Der er stadig hundredtusinder på flugt, og der bliver slået mennesker ihjel hver eneste dag. Der er desuden mange steder, vi som nødhjælpsarbejdere ikke kan komme, fordi der bliver begået målrettede angreb på os, forklarer Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors. Så sent som i december blev en Røde Kors-medarbejder dræbt i Den Centralafrikanske Republik. Også journalister bliver angrebet, hvilket er blandt årsagerne til, at der er få reportager fra det krigsramte land. Foto: Sikkerhedsvagt i Sydsudan Steve Evans, /Flickr (CC BY-NC 2.0) Rød+Grøn februar 2015 17 Txt ??? Tema Foto: Mojomogwal/Flickr (Cropped /CC BY-NC-ND ) Enhedslisten i krig Enhedslisten er modstandere af krig og mener, at krig altid må og skal være den absolut allersidste udvej. Derfor er Enhedslisten kendt som det mest krigshadende parti af alle partier i Folketinget. Der har dog været situationer, hvor Enhedslisten har godkendt brug af militær magt. Mikael Hertoft og Rune Lund, internationalt ansvarlige i Hovedbestyrelsen Støtte til mineryddere i Afghanistan (2002) I 2002 vedtager Folketinget enstemmigt, og dermed også med Enhedslistens stemmer, at Danmark skal deltage i den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan (ISAF). Sikkerhedsstyrken skal i seks måneder hjælpe den midlertidige afghanske administration og FNansatte med at opretholde sikkerhed og orden. Forud for vedtagelsen har Danmark tilbudt en opklaringseskadron på ca. 200 soldater, samt et minerydningshold og et mindre antal stabsofficerer, i alt ca. 50 soldater. Regeringen skrev i bemærkningerne til forslaget, at det var forventningen, at der kun vil være behov for minerydningsholdet. På denne baggrund besluttede Enhedslisten at stemme for. Enhedslistens opbakning til beslutningen skaber intern kritik, som går på, at vi i realiteten bakker op om den militære indsats, selvom udmeldingen er, at der kun er tale om støtte til minerydning. Da mandatet for ISAF skal forlænges og udvides militært i december 2003, stemmer Enhedslisten imod forslaget sammen med SF. Forud for beslutningsforsla18 Rød+Grøn februar 2015 get har Folketinget vedtaget, at Danmark skal deltage i den amerikansk ledede militære operation. Her stemmer Enhedslisten nej, og det har været holdningen til militær deltagelse i Afghanistan siden. Libyen: Støtte til bombning for at forhindre massakre (2011) I forlængelse af oprørene i de arabiske lande i foråret 2011, opstår der borgerkrig i Libyen. I marts 2011 er der frygt for, at diktatoren Gaddafi vil gennemføre en massakre på civile i oprørsbyen Benghazi. På baggrund heraf giver Hovedbestyrelsen mandat til, at Folketingsgruppen kan støtte afsendelse af seks F-16 fly for at forhindre en mulig massakre. Efter 12 dages krig trækker Enhedslisten sin støtte til krigen, da det står klart, at krigen, som føres af NATO, handler om at vælte Gaddafi, og ikke kun om at forhindre en massakre i Benghazi. Støtten til de 12 dages krig fører til en meget intens debat i Enhedslisten, herunder på årsmødet i 2011, hvor Hovedbestyrelsen kun er 13 stemmer fra at blive underkendt for afgivelsen af mandatet til Folketingsgruppen. Året efter vedtager årsmødet med noget nær konsensus en status over Libyen-krigen, der fastlægger stramme kriterier for, hvornår Enhedsli- sten kan støtte militære interventioner. Det hedder blandt andet, at ”før en militær indgriben kan komme på tale som en absolut sidste udvej for at skabe sikre zoner for flygtninge, forhindre alvorlige overgreb som etnisk udrensning, folkemord og forbrydelser mod menneskeheden, må der arbejdes på at finde politiske løsninger”. På årsmødet i 2012 gør Enhedslisten status over krigen, blandt andet ved at skrive, at ”de deltagende lande misbrugte under NATO-kommandoen hurtigt FN-mandatet til meget aggressivt at støtte den ene side i en borgerkrig og til at gå efter et regimeskifte, som det tidligere er set i Irak og Afghanistan”. Hercules-fly til Mali (2013) Enhedslisten stemmer imod, at Danmark skal bidrage i den militære operation mod oprørere i det nordlige Mali, da vi mener, at FN og politiske løsninger skal på banen frem for et yderligere fokus på at forsøge at ”løse” konflikten militært. Vi ønsker desuden, at Danmark skal bidrage med humanitær hjælp. Men da FN efterfølgende etablerer en fredsbevarende mission, bakker Enhedslisten op om udsendelse af Herculesflyet samt et mindre antal militære rådgivere. Det skaber debat i partiet, da nogle medlemmer fremfører, at Enhedslisten dermed blandt andet støtter den tidligere kolonimagt, Frankrig, i et nykolonialistisk projekt. Våben til kurderne i Irak og Syrien (2014) På baggrund af terrorgruppen Islamisk Stats militære offensiv og fremgang i Irak og Syrien, fremlægger regeringen forslag om, at Danmark skal støtte den irakiske regering med at flyve våben og humanitær hjælp til Kurdistan i det nordlige Irak. Da støtten udelukkende er til kurderne i det nordlige Irak, vælger Hovedbestyrelsen at godkende, at Folketingsgruppen kan støtte forslaget. Et mindretal i Hovedbestyrelsen stemmer imod vedtagelsen. Flyet har indtil videre som forventet kun fløjet med våben og humanitær hjælp til kurderne i det nordlige Irak. Enhedslisten foreslår endvidere, at Danmark bør sende våben til kurderne i Syrien, så kurderne kan bekæmpe Islamisk Stat. Det er specielt i og omkring byen Kobane i det nordlige Syrien, at kampen står. Samtidig med, at Enhedslisten vil støtte kurderne, afviser vi at støtte udsendelse af de syv F-16 fly, der bomber Islamisk Stats stillinger. Det skyldes blandt andet, at Danmark i praksis agerer luftvåben for Iraks sekteriske regering og militser, der langt hen ad vejen er lige så brutale og barbariske som Islamisk Stat. Det skal tilføjes, at Enhedslisten ikke er modstandere af udsendelse af soldater til fredsbevarende missioner under FN-kontrol. Læs mere om Enhedslistens holdning til FN, fredsarbejde og konfliktløsning på: www.enhedslisten.dk/node/69890 Foto: Mustafa Khayat/Flickr (CC BY-ND) Borgerkrig i Irak og Syrien: Freden kræver indsats på tre fronter En varig fred i Irak og Syrien må bygge på en demokratisk inklusion af alle befolkningsgrupper i regionen. Den ustabile situation og krigshandlingerne skal derfor løses politisk. Men truslen fra Islamisk Stats etniske udrensning i både Irak og Syrien kræver en akut indsats, både humanitært og militært. Nikolaj Villumsen, forsvars- og udenrigsordfører Der findes ingen simpel løsning på borgerkrigen i Syrien og Irak, og det internationale samfund må handle både humanitært, militært og politisk. Beskyttelsesudstyr og våben til kurderne Vi er nødt til at støtte og bevæbne de demokratiske kræfter, der kæmper mod IS for at forsvare deres befolkning. Vi skal samtidig sikre humanitær hjælp og støtte til de millioner af mennesker, der er tvunget på flugt. Og så må vi styrke en politisk udvikling for fred, inklusion og demokrati. Danmark transporterer våben til de kurdiske styrker, som kæmper mod IS i Nordirak. Meldingen fra de kurdiske styrker er, at de lette våben er en hjælp, men at der også er brug for mere moderne våben og beskyttelsesudstyr, som hjelme og veste, fordi IS er tungt bevæbnet. Vi bør sikre, at der bliver leveret det udstyr, der er brug for. Efter samme logik bør vi levere våben til de kurdiske styrker i Syrien. De har i mindst lige så høj grad brug for hjælp, blandt andet i Kobanê, hvor de fortsat kæmper for at holde stand mod IS. Tyrkiet har forbudt levering af våben til kurderne i Syrien, men det bør ikke stoppe Danmark. Millioner af mennesker er på flugt fra IS. Alene i Nordirak bor ca. 1,7 mio. flygtninge, de fleste i teltlejre. Situationen er akut, især på grund af vinteren. Der mangler mad, varme og medicin i både Syrien, Irak og Tyrkiet. En særlig problemstilling er Tyrkiets blokade, som forhindrer humanitær hjælp i at komme frem til befolkningen i de kurdiske områder i Syrien. Vi har et menneskeligt ansvar for at sikre den nødvendige hjælp nu. Akut hjælp til flygtningene Situationen betyder også, at flere søger asyl i Europa. Også her har vi et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er på flugt fra IS eller Assad-styret. Finansiering og støtte til IS fra bagmænd i bl.a. Tyrkiet, Golfstaterne og Saudi Arabien skal undersøges og sanktioneres. Der skal lægges pres på Tyrkiet for at ophæve den blokade, der forhindrer hjælp, mad, våben og medicin til kurderne. Samtidig bør Danmark arbejde for, at PKK slettes fra EU’s terrorliste. PKK har vist sig som en afgørende allieret i kampen mod IS, og er en central del af fredsprocessen i Tyrkiet. Gå efter bagmændene Afgørende er det også, at Danmark støtter FN’s fredsbestræbelser i Syrien, og at alle relevante parter i regionen inddrages. I de kurdiske områder i Syrien er en mangfoldig og demokratisk revolution i gang, bygget på inklusion af alle befolkningsgrupper og køn. En model, der måske kan være til inspiration for fremtiden i hele Syrien og Irak. Rød+Grøn februar 2015 19 Txt ??? ??? Tema Foto: Andreas Bro Det skal starte med fredsarbejdet Mens der postes milliarder af kroner i Danmarks militær, må Enhedslisten kæmpe for hver eneste million, der afsættes til fredsarbejde og forskning i konfliktløsning. Christian Juhl, udviklingsordfører En martsaften i 2011 havde jeg lovet at debattere Enhedslistens ’ja’ til at sende bombefly til Libyen. Det var ikke nemt. Jeg var uenig i beslutningen men havde sagt ja alligevel. Hurtigt trak vi dog støtten, da det viste sig, at koalitionen både ville beskytte civilbefolkningen i Benghasi og af med Gadaffi – sidstnævnte i strid med FN-grundlaget. Ja’et skabte intern debat, og på årsmødet i 2011 var der kun et lille flertal bag beslutningen. Årsmødet i 2012 vedtog et nyt grundlag om FN, fredsarbejde og konfliktløsning. 20 Rød+Grøn februar 2015 Den ikke-militære konfliktløsning skulle styrkes, og militæret først bruges som sidste mulighed. Årsmødets beslutning har efterfølgende været et værdifuldt kompas for stillingtagen om militær til Mali, Centralafrika, Irak og våben til kurderne. Konfliktløsning atter på banen I Danmark har vi engang haft et institut for freds- og konfliktløsning. Det blev lukket af de borgerlige. Herefter har Danmark brugt mere end 20 milliarder på udvikling af militæret, men ikke en krone på forskning i ikke-militær konfliktløsning. Ønsket om igen at få et sådant institut var baggrunden for det krav om midler til konfliktforskning, Enhedslisten stillede i forhandlingerne om finansloven for 2012. Det lykkedes at sikre en bevilling på 32 mio. kr. til forskning i ikke-militær konfliktløsning. Bevillingen er delvist omsat i forskning på det nye Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC) på Københavns Universitet. Mere forskning, mere aktivitet Fredsbevægelsen er i disse år ikke overvældende stærk. Men der findes fredsgrupper og tænketanke, som holder fredsfanen højt. Under efterårets forhandlinger om finansloven for 2015 var vi enige om at søge bevillingerne fra 2011 forlænget og øget. Det lykkedes ikke. Men vi fik forhandlet os til en bevilling på 12 mio. kr. med fokus på folkelige aktiviteter. Pengene kan søges af danske og udenlandske organisationer og grupper, der står bag aktivitet, debat og oplysning om ikke-militær konfliktløsning. Lige nu arbejder Enhedslisten på højtryk sammen med ministeriet for at få pengene ud at arbejde, før det kommende folketingsvalg – og den deraf følgende risiko for et nyt sort flertal. Andre lande har stærke institutter, der forsker i fred og konfliktløsning. En del lande bidrager med udviklingsbistand. Men selvom tallene lægges sammen, er de små i forhold til de mange milliarder, der bruges på militær. Hvis vi skal kunne give bedre forslag til løsning på verdens mange konflikter – og undgå krige – skal der både mere forskning og mere aktivitet til. Kampfly trumfer velfærd Alle andre partier end Enhedslisten er klar til at bruge 30 milliarder kroner på kampfly – og det i en krisetid, hvor vi konstant oplever nedskæringer i velfærden. Med et folketingsvalg lige om hjørnet er det oplagt at konfrontere de andre partier med den håbløse prioritering. Eva Flyvholm, EU- og forsvarspolitisk medarbejder Det er planen, at partierne bag forsvarsforliget senest i sommeren 2015 skal vælge, hvilken type, de nye kampfly skal være. Valget står imellem det tysk-franske Eurofighter og de to amerikanske fly, Boeings F18 Superhornet og Lockheed Martins F35 Joint Strike Fighter (JSF). JSF regnes som favorit, da Danmark i en årrække har været med i udviklingen af flyet og allerede har investeret over en mia. kr. i projektet. Det forventes, at Danmark vil købe 30 fly til en mia. kr. stykket. Regnes flyets levetidsomkostninger med, ender det med en samlet udskrivning på op mod 150 mia. kr. Fem millioner hjemmebesøg Fredsforskning på finansloven I finansloven for 2012 fik Enhedslisten afsat 32 mio. kroner (over fire år) til fredsforskning. Det førte bl.a. til oprettelsen af Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC) på Københavns universitet, med Ole Wæver i spidsen. Siden har mere end 200 studerende engageret sig i området. Med finansloven for 2015 lykkedes det Enhedslisten at få oprettet en ny pulje på 12 mio. kr. til fredelige løsninger på internationale konflikter. Formålet er at styrke ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter og -analyser, så alternativer til krig og militære konflikter kan komme bedre frem i den offentlige debat og politiske beslutningsprocesser. Puljen kan søges af civilsamfundsorganisationer og tænketanke, som beskæftiger sig med internationale forhold og konfliktløsning. Enhedslisten arbejder vedvarende for at få flere penge til fredsarbejde og konfliktforskning. For prisen på bare ét kampfly kunne vores ældre få næsten fem millioner besøg fra hjemmeplejen. Eller vi kunne skabe 1000 grønne job årligt gennem energirenoveringer af vores skoler og boliger. Vi kunne for prisen på ét kampfly få 33 havvindmøller, der ville kunne dække Aalborgs energiforbrug i 20 år. Eller vi kunne ansætte 2.170 ekstra lærere i folkeskolen i et år. Militærfagligt er der stor usikkerhed om, hvad Danmark overhovedet skal med nye kampfly. For det første er Danmarks luftvåben meget lille. Til sammenligning med de planlagte 30 danske fly står USA til at købe over 2000 JSF. For det an- det er fascinationen af det klassiske kampfly forældet. Det er mange militærforskeres vurdering, at de fleste nye krige nærmere kræver specialiserede landtropper. For det tredje har der været flere udmeldinger, bl.a. fra NATOs tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, om, at der slet ikke er brug for, at flere lande køber kampfly. Og de nuværende F-16 kan stadig bruges til at overflyve dansk luftrum og Arktis, evt. med en lille opsupplering. lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet, i et interview i Ingeniøren. Wikileaks har afsløret et stort pres fra Washington på Norge for at købe Joint Strike Fighter. Der er ifølge Ringsmose ingen grund til at tro, at det ikke også er tilfældet i København. Den amerikanske militærindustri er et kæmpe maskineri, og Lockheed Martin, der producerer JSF, er en betydelig magtfaktor i USA. USA presser på I Enhedslisten har vi bedt om at få at vide, om repræsentanter fra den amerikanske ambassade har mødtes med Forsvarsministeriet for at diskutere kampflykøbet. Det har vi ikke kunnet få oplyst. Vi kan i det hele taget ikke få oplyst, hvem Forsvaret mødes med, hvad kriterierne for valget af fly er, og hvordan de aftaler, der bliver indgået, kommer til at se ud. Købet af kampfly udstikker retningen for Danmarks fremtidige udenrigspolitik. Enhedslisten mener, at Danmark skal væk fra den militaristiske udenrigspolitik og i stedet finde tilbage på FN-sporet. Derfor er det ikke kampfly, der er brug for. Danmark bør i stedet deltage i fredsbevarende missioner i FN-regi, arbejde med freds- og konfliktløsning og støtte demokratiske kræfter, der trods alt er at finde ude i Verden. Indkøbet af nye kampfly handler også først og fremmest om Danmarks politiske og militære bånd til USA. – Alliancen med USA er en vigtig forudsætning for anskaffelsen, men politikerne ønsker ikke at diskutere det i offentligheden. De er bange for, at det kan forplumre indkøbet, vurderer Jens Ringsmose, Det kan du gøre •• Ræk poten op til politiske debatter og spørg, hvorfor de skærer på velfærden og samtidig vil bruge 30 mia. kroner på kampfly. •• Skriv læserbreve, evt. med lokale eksempler på, hvad man kan få for et kampfly. •• Uddel Enhedslistens kampfly-postkort på cafeer, skoler mm. •• Besøg Enhedslisten.dk/kampfly og læs mere. Vi skal tilbage på FN-sporet Rød+Grøn februar 2015 21 Rundt i Ø-landet Mindretallene blomstrer Alt for ofte koster det konflikt og krig, når lande af nationale eller økonomiske grunde bliver uenige om grænserne. Alt for ofte fortsætter konflikterne efter grænsedragningen, fordi der ikke er lavet aftaler, der inkluderer mindretallene. Sådan endte det ikke i Slesvig. Mindretallene på begge sider af den dansk-tyske grænse udvikler sig positivt i disse år. for at indlede om året, der gik på Christiansborg, ligesom det er blevet til deltagelse i mindretallets årlige kulturuge. Endelig lykkedes det at formidle en aftale med Folketingets præsidium, så alle Folketingets medlemmer nu har adgang til de to mindretals aviser, Der Nordschleswiger og Flensborg Avis. Tættere samarbejde Foto: Jonfr/Wikimedia Commons Slesvig Christian Juhl Far ville ikke tale med tyskerne. Det var altid mig, der skulle. Altid mig, der måtte gå ud til vores lille bod med hjemmeavlede kartofler og jordbær, hvis en kunde nede fra sommerhusene talte tysk. Han ville trods alt gerne sælge til dem. Jeg må huske at fortælle, at jeg er født otte år efter 2. verdenskrigs afslutning. Vi boede 500 meter nord for den gamle Kongeå-grænse fra før 1920 i den lille landsby Hejlsminde. Store dele af fars familie havde boet i den del af Sønderjylland, der blev tysk efter nederlaget 1864. Vi legede heller ikke med hjemmetyskernes børn. Da jeg kom i Folketinget i 2011, var det nærmest et tilfælde, at jeg blev partiets repræsentant i kontaktudvalget for det tyske mindretal i Sønderjylland, eller, som mindretallet selv kalder det, Nordslesvig. Tilskud haltede efter Efter 1920, hvor den danske grænse blev trukket efter afstemning i 22 Rød+Grøn februar 2015 alle kommuner i Nord- og Sydslesvig, blev det aftalt, at Tyskland og Danmark skulle give mindretallene ret til at udøve sprog og kultur. Heraf følger, at mindretallene kan stille op til valg, drive børnehaver, skoler, biblioteker, kulturforeninger og efterskoler på lige fod med de regler og med samme tilskud, som gælder for andre institutioner. I slutningen af 2012 viste det sig, at det tyske mindretals tilskud til skolerne var haltet bagefter de danske kommuneskolers tilskud. Da mindretallet gjorde opmærksom på dette, opstod der en strid mellem Venstre og Socialdemokraterne om, hvordan det skulle løses. Ligesom med kartoflerne og jordbærrene fik jeg en formidlende rolle. Aftale vakte glæde Ministeren var med på at foreslå, at mindretallet skulle have et ekstra beløb på 3,5 millioner kr. til 2014, og et tilsagn om en forhandling om, hvordan tilskuddene skulle beregnes fremover. Normalt forhandles den slags mellem partierne, men jeg er mest stemt for, at den slags forhandles mellem de berørte parter. Efter nogle måneders grundige analyser og forhandlinger viste det sig, at mindretallet havde ret til et beløb, der lå over deres egne forventninger. Der var stor glæde over resultatet, og både regeringen og Venstre støttede løsningen. Sagen medførte et tættere samarbejde og mere erfaringsudveksling. Oveni blev jeg inviteret til mindretallets nytårskur i Sankelmark Mindretallene både nord og syd for den danske grænse udvikler sig i disse år. Det tyske mindretal gik godt 60 procent frem ved kommunevalgene sidste år, og de er nu repræsenteret i Haderslev, Åbenrå, Tønder og Sønderborg. Opbakningen er nu så stor, at det ikke længere kun er vælgere med tilknytning til mindretallet, der stemmer på Slesvigsk Parti. Hertil kommer, at skolerne er i fremdrift. Mange langt ud over mindretallet indmelder deres børn i deres skoler. Begrundelsen er ofte, at det er en god ballast for unge i grænselandet at kunne mestre både dansk og tysk. Det samme sker for det danske mindretal i Sydslesvig. Kvindeudvalget holder seminar 28. februar til 1. marts i København K Det årlige udvalgsseminar i Kvindeudvalget. Emner: Kapitalisering af kroppen, feministisk økonomi og den postmoderne familie. Overnatning kan arrangeres. Mere information og tilmelding til [email protected]. Vi er fortsat imod prostitution Den 10. januar holdt Enhedslisten en delegeretkonference, som skulle beslutte partiets linje i spørgsmålet om prostitution. Konferencen fastholdt partiets modstand mod prostitution, men besluttede også med det snævrest mulige flertal, at partiet er imod at forbyde købesex. Prostitution Mikael Hertoft, Rød+Grøn ge vedtagelse blev stemt igennem med et noget større flertal. Enhedslistens årsmøde i 2014 besluttede at igangsætte endnu en diskussion om partiets linje i spørgsmålet om prostitution, da der fra flere sider var utilfredshed med den hidtidige vedtagelse. Tre udvalg, Queerudvalget, Kvindeudvalget og Socialpolitisk udvalg har bidraget til en fælles skriveproces, og i hele efteråret er der holdt mange afdelingsmøder om emnet, med et bredt panel af deltagere. Særligt diskussionen om, hvorvidt Enhedslisten er for eller mod sexkøb, har været central. På konferencen blev det spørgsmål afgjort med det snævrest mulige flertal – 67 stemmer imod et forbud, 66 stemmer for – mens den endeli- Meget snæver afgørelse Hele vedtagelsen munder ud i en serie konkrete forslag til, hvordan prostitution og følger af prostitution skal bekæmpes, baseret på støtte, oplysning og hjælp til prostituerede og støtte til prostitueredes egen organisering. Gunna Starck fra Kvindeudvalget er ikke tilfreds med udfaldet af konferencen. – Papiret stritter i alle retninger. Nu har vi ikke nogen prostitutionspolitik. Legitimiteten af udfaldet er yderst tvivlsom, og jeg mener ikke, vi kan leve med dette papir, siger hun. Mette Grimstrup fra Queerudvalget konstaterer, at stemningen var god på konferencen, til trods for, at prostitution er et emne, der ofte bringer folk op i det røde felt. – Det er selvfølgelig ærgerligt, at afgørelsen var så snæver, men jeg er glad for, at vedtagelsen trods alt fik et noget bredere flertal. Afgørelsen var efter min mening rimelig klar: at man i Enhedslisten ser pro- stitution som et socialt problem, der skal løses med sociale tiltag og ikke politi, siger hun. Forretningsudvalget drøftede vedtagelsen fra delegeretkonferencen på sit efterfølgende møde og vil anbefale, at spørgsmålet om vores prostitutionspolitik ikke tages yderligere op på årsmødet. Udpluk fra vedtagelsen ”Enhedslisten er imod prostitution og arbejder for at afskaffe prostitution. Enhedslisten arbejder for at afskaffe den ulighed, der eksisterer mellem køn, sociale klasser og etniske grupper, samt den fattigdom, som både nationalt og internationalt, direkte eller indirekte, er årsag til, at mennesker ender i prostitution. Denne vigtige indsats har dog et langsigtet perspektiv, og den skal derfor suppleres med en indsats, der forholder sig til de aktuelle problemstillinger omkring prostitution, som det folder sig ud i Danmark i dag. Både af hensyn til de mennesker, der er i prostitution, men også fordi prostitution er tæt forbundet med racisme, sexisme, kriminelle nationale og internationale netværk, undertrykkelse samt egentlig menneskehandel.” ”Det er helt afgørende, at indsatsen skal bekæmpe prostitutionsmarkedet og ikke mennesker i prostitution.” ”Der bør ikke indføres forbud mod sexkøb i straffeloven, da dette vil marginalisere sårbare mennesker i prostitution yderligere, og er ødelæggende for en skadesreducerende tilgang.” Rød+Grøn februar 2015 23 Rund6 i Ø-landet Landskontoret hårdt ramt i 2014 Der har på Enhedslistens Landskontor været et uforholdsmæssigt stort personalefravær sidste år. Et så stort fravær, at det faktisk strider mod al statistisk sandsynlighed. Landskontoret Henrik Kjær, sekretariatsleder på Landskontoret På Landskontoret er der i alt 17 medarbejdere. Heraf er de otte på fuld tid, således at vi sammenlagt er ca. 14,5 årsværk – eller rettere: burde være det. For i det forgangne år har 12 medarbejdere af den ene eller den anden årsag haft massivt fravær. I alt har ca. 5,5 årsværk manglet på Landskontoret i 2014. Nye små socialister Fraværet er begrundet både i glædelige begivenheder og i sygdom, dog heldigvis mest førstnævnte. Således har der i 2014 været seks medarbejdere, der har oplevet familieforøgelse. Dermed også seks medarbejdere, der i større eller mindre omfang har været på barselsorlov. Det er selvfølgelig glædeligt, at Landskontoret på den måde kan bidrage til at befolke verden med små socialister, selvom det bestemt har givet udfordringer i forhold til opgaveløsningen på Studiestræde. Herudover har vi desværre også været ramt af sygdom, herunder langtidssygdom (to måneder eller derover). Fem medarbejdere har været i en situation, hvor sygdom har medført fravær i en længere periode. Hertil kommer, at vi også har et par medarbejdere, der er blevet “demokrati-ramte”. De er nemlig blevet valgt til offentlige hverv, hvilket har medført, at de enten er blevet frikøbt eller gået ned i tid for at varetage hvervet. Fremgang giver sved på panden Det massive fravær er sket i en periode, hvor Enhedslisten har oplevet en meget stor aktivitetsfremgang, hvilket på mange måder har 24 Rød+Grøn februar 2015 øget opgavemængden og presset på Landskontoret. Alene den store succes, Enhedslisten fik ved kommunalvalget, har medført en forøgelse af opgavemængden. Når der indkaldes til møder og træf for de kommunalt og regionalt valgte, så kommer der ikke længere 10-16 personer men 150 – 170 personer, der alle skal have rejserefusion, bespisning og mødefaciliteter. At vi afholder langt flere kurser, og at der er kommet mere liv i vores faglige arbejde og i flere af vores udvalg er alt sammen positivt – men også det øger opgavemængden på Landskontoret. Flittige vikarer Fraværssituationen er løbende blevet fulgt af Forretningsudvalget, bl.a. med henblik på at sikre, at de vigtigste opgaver fortsat blev varetaget. Der har derfor været seks vikarer på Landskontoret i 2014, svarende til ca. 3,14 årsværk (til at dække ca. 5,5 årsværks fravær). Disse vikarer blev ansat for dække funktionerne økonomi, EU-valgkamp (herunder folkeafstemning om patentdomstolen) årsmødeforberedelse og -afvikling, rengøring og afvikling af kursus- og uddannelsesaktiviteter. Selvom det er lykkedes at få ansat nogle dygtige og flittige vikarer, har det alligevel givet afbræk i opgaveløsningen, både fordi en række af funktionerne ikke er blevet dækket ind fuldt ud, og fordi det jo altid tager tid at komme ind i arbejdet. Det mange fraværsramte ansatte har betydet, at der er opgaver, vi ikke har været (og fortsat ikke er) fuldt på omgangshøjde med, og at der er opgaver, vi har måttet prioritere fra, indtil ressourcerne igen er til stede – hvilket vi alle ser meget frem til. Skolestruktur en varm kartoffel på Bornholm Flere års tilbagegang i befolkningstallet på Bornholm har lagt sit naturlige pres på de basale velfærdsydelser, herunder også mulighederne for at opretholde skoler i de mindre byer. Siden 2004 er der lukket fem folkeskoler på solskinsøen. Enhedslisten har argumenteret for, at lukningerne tydeligvis ikke har løst problemet. Fødselstallet er fortsat nedadgående, og andelen af børn, der starter i privatskole, er blevet større. Et forslag om at slå ring om skolerne og iværksætte initiativer, der kan gøre det mere attraktivt at være børnefamilie på Bornholm, er indtil videre faldet på gold jord. En række forældre har udtænkt et alternativt scenarium, hvor en ud af tre skoler i Rønne lukkes, mens resten af øens skolestruktur opretholdes. Forslaget har mødt politisk modstand, men takket være Enhedslistens opbakning er forældrenes forslag blevet gennemregnet, og TV2 Bornholm har gennemført en meningsmåling, der viser, at 61 procent af bornholmerne støtter helt eller delvist op om forældrenes forslag til struktur. Forældrene er meget aktive og har bl.a. afholdt fakkeltog og paneldebatter. Den endelige beslutning bliver taget den 26. februar. El-busser på vej til Odense Enhedslistens byrådsmedlem Brian Skov Nielsen har banet vejene i Odense for nye hybridbusser, som senere skal suppleres med rene elbusser. Det er den største el-satsning i den kollektive trafik nogensinde – ikke bare i Odense, men i hele Danmark. Sammen med den kommende letbane og en elektrificering af alle kommunens biler, bliver Odense som en græsgrøn plet på den vårlige fynske ø, for nu at udtrykke det frit ef- ter Carl Nielsen. Med omlægningen til el sparer kommunen 14,6 mio. kr. om året. De penge kan bruges til flere investeringer i den kollektive trafik. – Jeg er faktisk pissestolt af, at det er lykkedes at overbevise resten af By- og Kulturudvalget om det vigtige i at satse på fremtiden. Vi skal væk fra diesel, og industrielt gylle er ikke vejen frem. El er fremtiden, og Odense er på vej, fortæller Brian Skov Nielsen. Flere sagsbehandlere i Assens De ni sagsbehandlere i Børne- og Ungeafdelingen på Assens Rådhus løb stærkt – rigtig stærkt. Otte kolleger var flygtet fra arbejdspladsen de seneste år, sagerne hobede sig op og borgerne var utilfredse. Enhedslistens byrådsmedlem Malene Rye Andersen tog sagen op, men Venstre-borgmesteren nægtede at fremlægge fakta. Efter en tur i Fyns Stiftstidendes vridemaskine, hvor tillidskvinden fortalte om forholdene, måtte borgmesteren til sidst erkende, at der var alt for mange sager og at Arbejdstilsynet ligefrem havde udstedt påbud. Malenes vedholdende indsats resulterede i tre ekstra sagsbehandlere. Samtidig besluttede byrådet, at politikerne skal have oplyst antal sager per sagsbehandler årligt, og at de straks skal informeres, hvis der bliver udstedt et påbud. Alle partier stemte for – undtagen Venstre. Ny lokalafdeling i Aarhus I december blev Enhedslisten Aarhus Øst stiftet. Afdelingen har 106 medlemmer og dækker postnumrene Risskov, Egå, Lystrup, Hjortshøj og Skødstrup i Aarhus Kommune. En arbejdsplan, nye vedtægter og en fem personers bestyrelse er på plads. Det er den foreløbige kulmination på en lang proces med debatter og inspiration fra andre opdelte afdelinger. – I Enhedslisten har vi ikke normer for, hvor stor en ideel afdeling er, og hvornår man bør opdele afdelinger, men debatten bør tages mange steder, mener Søren Egge Rasmussen fra Hjortshøj, som er en af drivkræfterne bag den nye afdeling. Allerede nu spirer den politiske aktivitet i Aarhus Øst. – Det er spændende at prøve at forny en politisk kultur og opleve, at nye og gamle medlemmer har lyst til at være med. Når nye initiativer opstår, kommer der også en pionerånd, som gør mere muligt. Mødeindkaldelse til stiftende generalforsamling i Aarhus Øst blev hurtigt bragt ud på cykel af fire medlemmer. En god løsning, når man starter uden penge, fortæller Søren. Nye afdelinger skal godkendes af Hovedbestyrelsen. Aarhus Øst regner med at blive godkendt på hovedbestyrelsesmødet den 31. januar. I mellemtiden har de allerede taget hul på en arbejdsplan, der skal skaffe 10 procent flere medlemmer i løbet af et halvt år og sikre et brag af en valgkamp. Deadlines for årsmødet 2015 Enhedslistens næste årsmøde afholdes den 5.-7. Juni. Årsmødet vil bære præg af, at det afholdes samtidigt med grundlovs-jubilæet – 100-året for indførelse af stemmeretten for kvinder m.fl. •• 1 7. februar kl. 12: Deadline for opstilling til Hovedbestyrelsen og urafstemning om folketingskandidater. •• 20. februar kl. 12: Deadline for hovedforslag, indkomne forslag og ændringsforslag til vedtægter. •• 1.-19. april: Delegeretmøder i afdelingerne. •• 20. april kl. 12: Deadline for tilmelding af delegerede. •• 23. april kl. 12: Deadline for ændringsforslag til hovedforslag, indkomne forslag og ændringsforslag til vedtægter. •• 28. maj kl. 12: Deadline for ændringsforslag til dagsorden og forretningsorden. •• 5.-7. juni: Enhedslistens årsmøde. Rød+Grøn februar 2015 25 Debat Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen Om Enhedslisten Hvilket partidemokrati ønsker vi? Helge Bo Jensen, Albertslund, medlem af Hovedbestyrelsen Et udvalg under HB har fået den særprægede ide, at det giver EL vanskeligheder, at der er mindretalsbeskyttelse ved valg til HB. Det blev endda fremført på sidste HBmøde, at flertallet også har behov for beskyttelse. Som bekendt består mindretalsbeskyttelsen først og fremmest i, at man på årsmødet kun kan stemme på 13 af de 25, der skal vælges til HB. Det betyder, at et lille flertal ikke kan sætte sig på hele HB, men kun på den del, der svarer til deres opbakning i partiet. Det er denne bestemmelse, nogle medlemmer af HB vil ændre. Er det virkelig så langt vores vision om demokrati rækker – at få ensrettet ledelsen. Og skal det så også gælde ved valg af delegerede i lokalafdelingerne, at mindretal ikke skal repræsenteres? Organisationsudvalget skriver, at mindretalsbeskyttelsen medfører: ”at sammensætningen af HB flere gange har vist sig, at være væsentlig anderledes end sammensætningen af delegerede til årsmødet, når man ser på stemmetallene ved de politiske spørgsmål i henholdsvis HB og på årsmødet”. Som jeg husker de sidste 10-20 år af Enhedslistens historie, så har det snarere været omvendt. Der har været mange tilfælde, hvor det har vist sig, at et mindretal i HB har været i bedre overensstemmelse med årsmødets flertal, end flertallet i HB. Det gælder f.eks. i forhold til vores EU-modstand og opstilling på Folkebevægelsens liste, i en lang række nøglespørgsmål i vores partiprogram herunder statens rolle, holdningen til militæret, holdningen til EU, feminisme og meget andet. Så hvad er det for eksempler, der henvises til, hvor mindretallet i HB har været for stærkt repræsenteret ift. årsmødet – og hvad er i øvrigt problemet? Som bekendt kan et mindretal, uanset hvor stort det er, næppe få vedtaget en politik, hverken i HB eller på årsmødet. Kære venner, kunne vi ikke enes om at have større demokratiske ambitioner end at starte en diskussion om hvordan man begrænser mindretalsbeskyttelsen og giver flertallet mere magt? Generalforsamling i Politisk Økonomisk Udvalg 1. februar kl. 11-16. Studiestræde 24, København For alle medlemmer fra nær og fjern. Nye interesserede kan starte her, og gamle medlemmer kan genstarte her. Vi gør status over det igangværende arbejde med ”Svar på krisen”, forslag til Enhedslistens erhvervspolitik mv., og vi lægger planer for det kommende år. Der er rejserefusion. Frokosten betaler vi selv. Så meld gerne til i forvejen. Vel mødt! [email protected] eller Margit Kjeldgaard 31909891. 26 Rød+Grøn februar 2015 Afdelingerne som tænketanke Jørgen Manniche, Helsingør Denne idé behøver måske en koordination på årsmødet for at blive fastholdt. Vi er kommet igennem principprogrammets overordnede åbne socialistiske mål og veje. Men medlemmer siver alligevel til nu 9.000, for hvor er den socialistiske medindflydelse og diskussion om enkeltideer i vor brede liste? Er det bl.a. nogle af de ivrige, socialt sindede og mest kreative, der dog ikke har overskud til ledelsesarbejde over hele det politiske spektrum, vi er ved at miste, trods vor ellers ret flade struktur med medlemsmøderne som grundlag for andet end godkendelsesforum og valgprocedurer? Altså lad os reservere noget af medlemsmøderne til rundegange/brainstorme for idéer og tanker, som efterfølgende kræver drøftelser, undersøgelser og videre udvikling, så de kan offentliggøres som forslag/handlinger lokalt/nationalt/eller internationalt. Jeg forstiller mig en masse opgør rundt om mod den strukturelle, sociale, kulturelle eller direkte vold og miljøvold i vort samfund – en masse grønne debatter og ideer, revolutioner – tiderne skifter, og vi skifter udviklingen, sætter ansvar, kreativitet (stof til læserbreve/sange/ illustrationer/teater/nye arbejdspladser) i gang, viden om skolerne, behovene, mulighederne. Og det bare ved, at dagsordenen ikke hver gang er overfyldt med punkter foreslået af de få, nærmest til underretning. Vi vil sætte små udvalg hos os selv i gang og i byrådene ikke bare drøfte forslag på de andres og administrationernes præmisser. Borgere fra flere kredse vil opfatte enhedslistens form for fællesskab og demokrati som lydhørende, og revolutionerende, båret af behov med bæredygtig fremtid i. Ny boligboble i 2015? Margit Kjeldgaard, Helsingør Kommer der en finanskrise i 2015, spørger Rune Lund i sidste Rød+Grøn, og han giver tre eksempler fra Enhedslistens politik på hvordan vi kan undgå en ny Finanskrise. Han springer bare hen over boligboblen, som gik forud for Finanskrisen i Danmark og han fortæller ikke hvordan Enhedslisten vil forhindre en ny op- og nedtur på boligmarkedet. Det er naturligvis godt, at EL er imod flekslån og afdragsfrie lån, fordi lånene er risikable og først skal betales ude i fremtiden. Men omkostningerne ved at eje en bolig blev også lave – og fik boligpriserne til at eksplodere – fordi folketinget indførte et skattestop på ejerboliger i 2001. Med skattestoppet forsvandt det finanspolitiske redskab, hvor man betaler mere i skat når priserne er høje og mindre i skat når priserne er lave, og dermed begrænser op- og nedturene i økonomien. Både nye lån og skattestop fik ejerboliger til at stige langt mere end hos vores naboer, Sverige og Tyskland. Og allerede i 2006 og 2007 begyndte priserne at falde, altså før den såkaldte Finanskrise i 2008. Den borgerlige regering havde travlt med at fortælle at krisen kom udefra, at den var helt uden skyld i, at byggeriet gik i stå, arbejdsløsheden steg, boliger kom på tvangsauktion og folk begyndte at spare op i stedet for at låne og bruge penge på forskud. Problemet er, at Enhedslistens politik ”Ingen skat på det at bo”, ikke kan forhindre en ny boligboble og en ny krise i Danmark. Enhedslisten siger godt nok, at man skal betale skat af gevinsten ved salg, men det er først til sidst, så skatten vil ikke lægge en dæmper på prisstigninger på ejerboliger. Indtil boligejere flytter i lejelejlighed eller bæres ud med benene først, kan de disponere over deres egne penge og den udskudte skat. På den måde vil de få endnu flere penge til at købe bolig for. Det vil lejere ikke. Det er smadder godt, at EL er blevet aktiv i boligpolitikken, men de fleste mennesker bor altså i ejerbolig og uligheden øges mellem ejere og lejere. Dagpengekampen er en ommer! Hans Jørgen Vad, Aarhus, kontaktperson for Enhedslistens faglige netværk for folkeskolelærere Det har været en blandet fornøjelse at følge SFs, men bestemt også Enhedslistens ageren i dagpengespørgsmålet – ikke mindst ifm. efterårets finanslovsforhandlinger. For nu at tage SF først, så sprang de jo op som en løve efter sommerferien med annoncekampagner og en flot tæller på hjemmesiden, som viste, at den 12. november ville 50.000 have mistet deres dagpenge. En smule ubekvemt, når det var planlagt, at den nye finanslov skulle offentliggøres den 13. november – med SF’s støtte uden det mindste, som ville hindre de 50.000 i at stige til over 60.000 i 2015. Derfor helt forståeligt, at SF fik fjernet tælleren fra hjemmesiden får dage forinden! At SF så igen har lagt den ud (og lige nu pr. 6. januar har rundet 52.000) vidner om en vis frimodighed (for ikke at sige frækhed) – eller tiltro til folks dårlige hukommelse? Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, som ikke på noget tidspunkt har bakket op om dagpenge- forringelserne – hvilket burde give os et kæmpe forspring ift. SF. Derfor var det helt uforståeligt, at SF fik lov til at løbe med al opmærksomheden i flere uger efter sommerferien. Men dog særdeles godt tænkt at udfordre SD ved at rejse genoptjeningskravet i Folketinget den 4. november – før indgåelsen af FL. Men desværre blev det slet ikke udnyttet. Hverken pressemæssigt, da der ikke kom en lyd ud om det fra EL’s side. Men heller ikke ift. fagforeningerne, hvor det ellers var en oplagt anledning til at sende deputationer til Borgen fra alle landsdele. For det kræver jo bare, at folk informeres om det – men det skete heller ikke. Det var som om, at den gode hånd, som fik ideen, blev modarbejdet af en dårlig, som sagde: Ro på, ro på bagsmækken! Og desværre er det stadigt den dårlige, som har overtaget, og ikke føler sig udfordret af, at SF igen har sat sig på dagpengespørgsmålet. Det skal ændres markant op til det kommende valg, hvis ikke SF stille og roligt skal overhale os igen. Det er ikke ideerne, der mangler – men viljen til at bruge dem. Forslag til det politiserede parti Jean Thierry, Nordvest, medlem af Hovedbestyrelsen I øjeblikket taler vi om organisationsudvikling i Hovedbestyrelsen. I den proces skal vi overveje, hvordan vi bedst kan understøtte vores mål: et socialistisk samfund. Et godt bud kan være organisering og politisering af hele samfundet og partiet bredt. Her er seks forslag fra mig: 1. Vi skal satse på en bedre organisering af basis, både i Enhedslisten, men især i hele samfundet, på arbejdspladser, i fagforeninger, på uddannelsesinstitutioner, i boligområder. 2. Enhedslistens HB skal være vores effektive politiske ledelse, både internt og udadtil. Et middel er, at HB’s beslutninger, bl.a. omkring stemmeafgivning i Folketinget, tager form af pressemeddelelser, som udsendes fra mødet, så der er ikke er tvivl om partiets holdning, eller usikkerhed om formidlingen. 3. Vi kan undgå, at manglende udenomsparlamentarisk aktivitet ses som begrundelse for manglende parlamentariske resultater og i stedet hele tiden spørge os selv, hvordan vi kan bruge parlamentariske midler i Folketinget (og til dels i kommuner og regioner) til at understøtte udenomsparlamentariske krav, aktivitet og organisering. 4. Vi skal politisere opstillingen til spidskandidater til Folketinget og valg til HB ved at opstille 8-10 politiske spørgsmål, som kandidaterne skal svare på. På den måde kan valgene blive mere politiske og formodentlig også mere repræsentative. 5. For at politisere Enhedslisten yderligere kan vi gøre det til en opgave for HB, at sikre, at hele partiapparatet arbejder så effektivt som muligt for at realisere Principprogrammet. Det kan være relevant at have et skriftligt oplæg med evaluering af organisationens og Folketingsgruppens resultater på dagsordenen måske tre gange om året. 6. Vi kan bruge organiseringen af partiet og samfundet lokalt til at skabe Folkets Finanslov med inspiration fra Latinamerika og fra den høringsproces vi havde for et par år siden. Fremover med et meget konkret resultat i form af et finanslovsforslag. Finanslov 2015 aftale, partidemokrati, troværdighed Viggo Jonasen, Jo Falk, Jan Olesen, Solveig Munk, Poul Krogsgaard, Gro Nielsen, John Graversgaard, Hans Jørgen Vad, Marie Lassen og Helle Storgaard, Aarhus ”En finanslov er både en opsamling på det foregående års politik og et budget for det kommende. Hvis der i årets løb er gennemført det nødvendige brud, vil det slå igennem i finansloven. Omvendt vil en finanslov uden markante forbedringer afspejle, at regeringen følger den gamle kurs. Derfor stemmer Enhedslisten kun for en finanslov, der markerer et sådant brud. Og derfor stemmer vi under ingen omstændigheder for en finanslov, som indeholder forringelser, som ikke indeholder markante forbedringer og som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen. Det betyder, at ethvert større forlig med højrefløjen, der medfører forringelser, vil afføde øgede krav fra Enhedslisten, således at finansloven samlet set er et brud med regeringens politik.” Det var klar tale fra Enhedslistens årsmøde 2013. Det er lige så klart, at finanslovaftalen for 2015 lever ikke op til årsmødevedtagelsen. Finanslovaftalen leverer en del forbedringer, lapper, som sættes på nogen af de huller, som regeringen tidligere – sammen med VKOL – har klippet i de sociale, sundhedsmæssige og servicemæssige sikkerhedsnet. Finanslovaftalen tier om de forringelser, som regeringens ”kommuneaftale” og ”regionsaftale” fra i sommer medfører, alene på grund af strammere kommunal økonomi i 2015. Løseligt anslået er de mindst lige så store som finanslovsaftalens påtænkte 2015-forbedringer. Er forbedringerne markante? Ikke med de målestokke, som vi i Enhedslisten normalt bruger. Mener Frank Aaen og Johanne Schmidt-Nielsen, at finanslovforliget er et brud med regeringens hid tidige politik? Mon dog? Mener Bjarne Corydon det? Næppe. Årsmødet vedtog, hvordan vi stemmer, når regeringen ikke vil bryde med højre-politikken. Finanslovaftalen leverer ét brud: HB’s og Folketingsgruppens brud med vor årsmødevedtagne politik. Troværdighed er, at medlemmer og vælgere kan tro på, at HB og folketingsgruppe efterlever årsmødevedtagelser. Træf for aktive i elev- og studenterråd 21. – 22. februar (tid og sted følger) Er du aktiv i dit elev- eller studenterråd? Så tag på træf med SUF og Enhedslisten den 21. – 22. februar og få viden om socialistisk uddannelsespolitik, vær med til at politikudvikle, bliv bedre til at organisere dine klassekammerater og medstuderende – og til at skabe politiske handlefællesskaber. Det er gratis at deltage, transportudgifter vil blive refunderet. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Mere info og tilmelding via mail til Line Hjarsø på [email protected] senest mandag den 2. februar. Rød+Grøn februar 2015 27 Debat Et jordskredsvalg? Om folketingsvalg Allan Krautwald, Svendborg Spørgsmål til kandidater Mille Stockner, Høje Taastrup Kære kammerater. Vi har snart urafstemning og valg til HB. Jeg har lavet 15 spørgsmål til kandidater, der stiller op – både for at lære ukendte kandidater at kende og generelt forsøge at politisere afstemningen. Spørgsmål bliver lagt på Netforum og i EL’s Facebookforum for medlemmer (Stol på det røde Ø), når kandidatsiderne kommer op. Kan kun opfordre så mange som muligt til at stille vores kandidater spørgsmål. De første 11 spg. skal kun besvares med ja/nej. A-D kan uddybes. 1) Var det en god idé, at EL indgik i en Finanslov i 2014 uden at opnå forbedringer på dagpengeområdet 2) Fokuserer EL nok på udenomsparlamentarisk arbejde 3) Bør EL arbejde for at få en skarpere antiracistisk og antifascistisk profil 4) Bør EL gøre opmærksom på EU’s ansvar for forringelser og på vores EU-modstand, hver gang vi har mulighed for det? 5) Skal de forlig EL indgår i kommuner, regioner og Folketinget overholde princippet om ’for den mindste forbedring, mod den mindste forringelse’ 6) Støtter du forslaget om at begrænse/afskaffe mindretalsbeskyttelsen ved valget til HB gennem at øge antallet af kandidater, man kan stemme på? 7) Skal HB og Folketingsgruppen være mere opmærksomme på at sikre, at alle vedtagelser og forlig er i overensstemmelse med EL’s Principprogram? 8) Var det rigtigt af EL i 2014 at stemme for at sende militære transportfly til Irak 9) Skal EL i fremtiden støtte militære aktioner styret af imperialistiske stormagter, som fx i Libyen i 2011 10) Er det udemokratisk at fløjte i protest, når Helle Thorning, Frank Jensen og andre regeringspolitikere taler i Fælledparken 1.maj? 11) Skal EL prioritere økonomisk og praktisk støtte til lokalafdelingerne højere end opbygningen af den centrale partiorganisation A) Hvordan sikrer EL sig at vores organisation og HB bedre understøtter lokalafdelingerne B) Hvordan kan EL bedre styrke aktivisme og bevægelsesarbejde? C) Hvordan inddrager vi feminisme i vores politik? D) Hvordan kan EL sætte socialistisk grøn omstilling i stedet for kapitalistisk vækst Få besøg af en folketingspolitiker 1. maj Deadline for at ønske besøg til et 1. maj arrangement er fredag den 20. februar kl. 12.00. Erfaringsmæssigt er der altid rigtig mange ønsker om besøg. Derfor er udgangspunktet for planlægningen, at vi udvælger talere blandt de folketingsmedlemmer, der er valgt i jeres egen kreds. Skemaet på enhedslisten.dk/1majtaler2015 udfyldes elektronisk eller printes og sendes udfyldt med almindelig post til Enhedslisten, Att. Bettina Engler, Christiansborg, 1240 København K. 28 Rød+Grøn februar 2015 Det kommende folketingsvalg har potentiale til at blive et nyt jordskredsvalg. I lighed med valget i 1973 har vælgerne i stort omfang mistet tilliden til de gamle etablerede partier. Den situation skal EL udnytte og derfor skal vi i valgkampen markant fremføre vore egne løsninger og droppe talen om, at trække regeringen mod venstre. Det mest indlysende tema for EL i valgkampen vil være den øgede ulighed, vi oplever i samfundet pga. regeringens mange skævvridende re former – og det bliver selvfølgelig et hovedtema for os. Vi har indtil nu ydet en god indsats omkring konsekvenserne af dagpengereformen, men ”glemt” mange af de andre reform ramte, sygedagpenge modtagere, fleksjobbere og førtidspensionister, senest i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Vi må fremlægge en samlet uligheds bekæmpende pakke, som indeholder løsninger ikke alene for dagpengemodtagerne, men også for de øvrige reformramte. Jeg håber allerede folketingsgruppen er i gang med at fremsætte en række nye forslag. Desværre er vælgernes hukommelse tilsyneladende kort og derfor er vi i skarp konkurrence med DF og SF på det her område. Så det nytter ikke noget, at vi nøjes med forsigtigt at ”pippe” lidt op om det i en kommentar til statsministerens nytårstale, når SF’s formand går mere konsekvent ud. Vi burde stå stærkt hvis jordskredet sætter ind ved valget. Vi har gode politiske løsninger og med f.eks. Johanne, Pernille og Finn i spidsen for valgkampen står vi med et af de bedste hold. Antiracisme Styrk den antiracistiske og antifascistiske profil i Enhedslisten Jeanne Toxværd, Gentofte, medlem af Hovedbestyrelsen Racisme legitimeres og styrkes gennem den politiske debat, hvor der både fra Folketingets talerstol og i pressen advares mod indvandring, asylansøgere og formodet kriminalitet blandt borgere af anden etnisk herkomst. Stigmatisering og legitimering af racisme er basis elementer i fascismen, og det skal mødes med modstand! Som Victor Klemperer skrev om det 3.riges retorik: ”Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.” D. 21. marts er FN’s internationale antiracistiske dag, og med den stigende stigmatisering og skærpede retorik om flygtninge og indvandrere til Danmark, bør Enhedslisten over hele landet bakke op om arrangementer og demonstrationer. Statsministerens og regeringens nye ”ideer” om flere udnyttejob til borgere indvandret eller flygtet til Danmark, der blev lanceret i nytårstalen er uacceptable og det har været dejligt at opleve fagforeningerne tage afstand til dette! Alle demokratiske partier har et ansvar for at bekæmpe racisme og fascisme, og som socialistisk parti har vi et særligt ansvar i kampen for at ændre de samfundsforhold der er årsagen til at disse udemokratiske tendenser får lov at vokse. Enhedslisten skal have styrket sin antiracistiske og antifascistiske profil og svare igen når DF og Socialdemokraterne kæmper om at være det parti der kan gøre livet mest uudholdeligt for borgere der er flygtet eller indvandret til Danmark. Det danske samfund skal ikke lukke sig om sig selv, men åbne op og inkludere mangfoldighed. Mangfoldighed skaber dynamik og er en styrke i udviklingen af et samfund. At der findes en ensartet dansk kultur er en myte, der forstærker reaktionære kræfters argumenter i den politiske debat. Sæt X i kalenderen den 21.marts – Ingen fascister i vores gader! Gør anti-racismen aktiv Jesper Juul Mikkelsen, Amager Vest På FN’s dag mod racisme, lørdag den 21. marts, siger vi fra overfor den voksende racisme og fascisme på tværs af Europa. Det yderst højre og nogle steder fascistiske organisationer får voksende opbakning i hele Europa, herunder Dansk Folkeparti i Danmark. Indvandrere og flygtninge får skylden for den voksende fattigdom og de nedskæringer vi oplever og det har betydet vækst for den yderste højrefløj og betydet mere racisme. Over hele kloden pustes der til frygten og hadet til muslimer og islam, der er blevet skabt et klima af islamofobi, der har ført til voldelige angreb på muslimer og moskeer, senest med nedbrændingen af 4 moskeer i Sverige. Antisemitismen er også et voksende problem. Og racismen mod vores afrikanske medborgere er fortsat et problem, et eksempel er Dan Parks udstilling af racistiske ”kunst” som blev støttet af Dansk Folkeparti. Men vi er mange, rigtig mange der har fået nok af politikere der bruge syndebukke for at aflede den voksende utilfredshed. Og samtidig frygter vi at det kan ende helt galt – Vi vil ikke tillade en gentagelse af 1930ernes fascistiske massebevægelses sejrsgang. På tværs af Europa er man begyndt at organisere sig i mod racismen og de fascistiske organisationer. Den 21. marts 2015 vil vi på tværs af grænser gå på gaden. Vi vil bruge dagen til skabe mere sammenhold og organisering mellem de mange mennesker som er imod den tiltagende racisme. Det giver håb og styrke til alle anti-racister at vi den dag i by efter by og i land efter land står sammen. Vi vil gå sammen på tværs af religion, hudfarve og organisationer og sammen bygge en stærk bevægelse. Vi vil fejre mangfoldighed og sige klart og tydeligt at indvandrere er velkommen her. Vi håber at du, din organisation eller din gruppe vil tage initiativ til at gøre anti-racisme synlig i din by den dag – sammen er vi stærke. Mere info på Racismefriby.dk og på Racismefriby på facebook. Diverse Stop tvangsdigitaliseringen Ole Nielsen, Gladsaxe, kontaktperson for Ældrepolitisk udvalg Ældrestyrken, Enhedslisten i Gladsaxe og Faglige Seniorer i Storkøbenhavn udtaler: Vi hilser den tekniske udvikling velkommen. Den gør på mange måder livet lettere og rigere. Vi er ikke maskinstormere! Men vi er heller ikke tilhængere af den kynisme, der nu udvikler sig på IT- og digitaliseringsområdet. Ikke alle har været så heldige at vokse op i et samfund med gode og langvarige grunduddannelser og med undervisning i IT. Selv de, der var med fra computernes indførelse, kan i dag have svært ved eller er ude af stand til at følge med i den hurtige udvikling, der sker på hele det elektroniske område. Alligevel tvinges denne generation til at skulle kommunikere digitalt med det offentlige, også dem, der har bedt sig fritaget efter de regler, det offentlige selv har formuleret. Retter de gamle ikke ind, kan de risikere at miste deres boligstøtte. En sådan behandling af vores ældre medborgere er fuldstændigt urimelig og uværdig. Den generation, der her er tale om, har været med til at opbygge vores velfærdssamfund. Den generation skal ikke ydmyges og stresses, fordi staten ønsker besparelser. Vi må forlange, at regeringen omgående retter op på dette cirkus, så trygheden for vore gamle og svage kan genoprettes. Vi vil derfor opfordre Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten til at ændre lovgivningen på dette område. Ingen ældre og gamle i vores samfund skal gå og være nervøse for at blive sat helt udenfor og miste deres rettigheder. Det gør de, når man fratager dem muligheden for at få indsigt i egne sager og for at tage til genmæle, fordi de ikke er i stand til at bruge nutidens tekniske apparater. Stop tvangsdigitaliseringen og lav lempelige overgangsordninger, som er tilpasset alle landets borgere. Bevar muligheden for dialog og skriftlig kommunikation for dem, der ønsker det og har behov for det. Alt andet er dybt krænkende og i strid med fundamentale menneskerettigheder. Tvangsdigitaliseringen er intet mindre end et overgreb mod en stor gruppe af landets borgere. Forkortet af redaktionen Skal vi ikke styre formuerne, vi selv ejer? Magnus Skovrind Pedersen, Ydre Nørrebro Nogle steder styrkes folkelige kræfter, andre steder svækkes vi. Et af de steder, vi bør gøre en større indsats, er der, hvor vi har demokratisk magt over store formuer. Det var tydeligt, da en række dygtige medlemmer i akademikernes pensionskasser tidligere på året forsøgte, at få pensionsformuerne ud af kul- og olieselskaber. Man tabte knebent. Tryghedsgruppen, der styrer TrygFonden, har samme demokratiske struktur. Alle forsikringstagere i Nordea og TRYG kan kontrollere den omtrent 37 mia. kr. store formue. Og 20. januar starter valget for medlemmer i Hovedstaden. Der er over en million almindelige forsikringstagere, men de færreste gør brug af indflydelsen. Resultatet er, at Tryghedsgruppens valgte ikke repræsenterer medlemmerne. Lige nu sidder der ikke en eneste person under 40 år i Tryghedsgruppens 70 personer store repræsentantskab. I Københavnsområdet sidder der lige nu seks direktører, to medlemmer af Dansk Aktionærforening, to socialdemokrater, en håndfuld kendisser og flere professionelle bestyrelsesmedlemmer. Valget er vigtigt, da man skal tage stilling til, om foreningen skal privatiseres. De 37 mia. vil de store medlemmer have fingre i. Derfor stiller en lang række finansfolk op. Men den største medlemsgruppe er i virkeligheden den almindelige dansker, som ikke får væsentlig meget ud af en opsplitning. Vi har brug for repræsentanter, der kan redde Trygfonden fra at blive opløst. Derefter skal vi sikre, at de man- ge penge bruges på sociale initiativer og virksomheder, der gør en forskel og ikke alene arbejder for højeste profit. Derfor har jeg og en række andre unge kandidater taget initiativ til kampagnen ’Bevar TrygFonden’. På længere sigt er der brug for, at vi ikke alene lægger pres på andre mennesker, der forvalter fællesskabets midler ved at demonstrere og kritiserer. Der er brug for, at vi også selv sætter os ved mødebordene. Der er brug for at vi tager magten over vores fælles ejendom. Bestil en folder om frihandel Enhedslisten har netop udgivet en læs-og-forstå folder om TTIP, som afdelingerne kan bestille hjem efter behov. Stop frihandelsaftalen med USA! Folderen kan også findes på enhedslisten.dk/tema/stop-frihandelsaftalen-med-usa. Som del af Enhedslistens uddannelsesrække om EU, kan afdelingerne også få oplægsholdere ud til at tale om TTIP – og kampen imod. Skriv til [email protected]. Rød+Grøn februar 2015 29 Debat Støt op om kampen for at bevare TrygFonden Mads Wilmann, Nørrebro Park, kontaktperson for Sundhedsudvalget, Rosa Lund, Nørrebro Park, folketingsmedlem, medlem af Hovedbestyrelsen, Pelle Dragsted, Frederiksberg, og Karl Vogt-Nielsen, Amager Øst Den 20. januar starter et vigtigt – men desværre ukendt valg. Det er valget til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Hovedstaden, og her stiller et medlem fra Enhedslisten op. Valget er nemlig ikke ligegyldigt, da Tryghedsgruppen administrerer en formue på 37 mia. kr. Heraf går 550 mio. kr. hvert år til at sikre TrygFondens sociale projekter. Men en række stærke kræfter i repræsentantskabet arbejder nu målbevidst på at opsplitte foreningen og lade pengene gå til medlemmerne. Det kunne lyde retfærdigt, men de fleste penge vil gå til pengestærke forsikringstagere med store landbrug eller virksomheder. Spørgsmålet er derfor, om alle medlemmerne ønsker at omfordele pengene frem for at sikre en institution i det danske samfund, der har været til gavn for det store flertal og ikke kun de rigeste? Vi opfordrer derfor alle, der har en forsikring i Tryg eller Nordea, til at stemme til valget, som finder sted fra den 20. januar til den 3. februar. Tryghedsgruppen går langt for at sikre, at deres investeringer forbedrer vilkårene for de svageste. Det sker blandt andet via Den Sociale Kapitalfond, der støtter socialøkonomiske virksomheder. Initiativer som dette er vigtige at bevare. Og derfor har Magnus Skovrind Pedersen sammen med en gruppe kandidater startet kampagnen Bevar Trygfonden. Den håber vi, at du vil støtte. Kendte venstreorienterede kandidater som Lars Olsen og Knud Foldschack stiller også op. De skal nok komme ind, da mange af de 400.000 stemmeberettigede kender deres navne. Men da der ikke er mulighed for at danne valgforbund til valget, er det vigtigt at tænke sig om en ekstra gang, før man sætter sit kryds. Stemmer vi alle på de mest kendte kandidater, spilder vi vores stemmer. Vi opfordrer derfor til, at man også stemmer på Magnus. Han vil desuden være en af de ganske få kandidater under 40 år. Magnus vil styrke Trygfonden, så den både bevares og forbedres – så pengene ikke går til de rigeste mennesker i landet. Enhedslistens Kulturudvalg har på møde d. 10. december 2014 drøftet situationen vedr. nedlæggelsen af Danmarks Radios Underholdingsorkester (RUO). Vi har noteret os med glæde, at et flertal i Folketinget ønsker orkestret bevaret, og at flertallet har bedt Kulturminister Marianne Jelved at fremlægge forslag til sikring af orkesters økonomi indenfor det for nylig indgåede medieforlig. Vi undres over, at kulturministeren umiddelbart efterfølgende har meldt ud, at hun ikke ønsker at gøre som flertallet har bestemt, og det til trods for at Folketingets flertal har peget på forskellige muligheder, samt at ministeren selv tidligere i forløbet har foreslået løsninger, der dog ikke kunne sikre ROU i sin nuværende form. Enhedslistens Kulturudvalg forventer naturligvis, at landets kultur30 Rød+Grøn februar 2015 Ditlev V. Petersen, Syddjurs I R+G Nr. 64 omtales to steder nogle årsager til krisen: At højrefløjens politik ledte til krisen (p. 17) og at EL’s politik kan føre til, at vi undgår en ny krise i 2015 (p. 20). Vi bør ikke stikke blår i øjnene på befolkningen og heller ikke i vore egne øjne. Kriser fremkaldes af kapitalismens økonomi, som en regnorm danner muld. Det kan ingen politik ændre meget på, men man kan ændre tidspunktet eller omfanget af krisen. Jeg vil ikke terpe kriseteori, det tillader pladsen ikke. Den kapital, der investeres i ny arbejdskraftbesparende teknologi (der produceres flere og billigere varer) kan efterhånden ikke forrentes tilfredsstillende, for købekraften står ikke mål med produktiviteten. Noget af produktionen kan afsættes i andre lande, gerne østland og udviklingslande, men det er ikke nok. Dele af kapitalen investeres derfor ikke eller anbringes i finansielle spekulationer, en tilsyneladende værdiskabelse, minister gør, hvad Folketingets flertal bestemmer, og at hun respekterer og kæmper for landets kunstneriske arbejdspladser og fødekæden i vores musikliv. Hvorfor uddanne musikere på konservatorier og samtidig nedlægge professionelle arbejds-pladser? Med nedlæggelsen af ROU er Danmark blevet et stykke værdifuld musikkultur, men også et meget håndgribeligt stykke public service fattigere. Nedlæggelsen er en konkret kulturel forarmelse. Enhedslistens Kulturudvalg mener, at Kulturminister Marianne Jelveds konsekvente negligering af Folketings flertal, og hendes hårdnakkede afvisning af at overhovedet at finde dialog og løsninger, samt den åbenbare respektløshed hun, som minister i sin håndtering af hele sagen har udvist overfor et af landets bedste orkester, gør hende uværdig til at bestride et embede som kulturminister. Den nødvendige tillid til hende findes ikke længere. der slet ikke er produktionsbasis for. Sådan noget som boligboblen gav nogle arbejdere (dem der ejede et hus) mulighed for at belåne dette (så kunne finanskapitalen forrentes) og gav dem ekstra købekraft. På den måde kunne produktionen holdes kørende en tid trods lille eller ingen lønstigning. Krisen blev udsat i flere år, men braget blev også større (meget forenklet). Vi kan pille ved bobler og spekulation (hvis vi er meget stærke), men vi kan ikke undgå de grundlæggende kriser, før vi gør noget ved kapitalismen. Vi kan afbøde virkningerne og vi kan gøre noget ved spekulationsforretninger, der bestemt ikke gør tingene bedre. Jeg vil henvise til Isi Grünbaums lærebog (”Guldbogen”): Kapitalismens Politiske Økonomi. Den er kortfattet og forholdsvis nem at gå til. Den er svær at få fat i, men bibliotekerne må kunne skaffe den. Den har ikke det nyeste med, som kapitalen har udviklet sig til, men den grundlæggende model for kriser holder. Sortmaling af Eritrea John Graversgaard, Aarhus Ingen tillid til Jelved Bo Basbøll og Arne Würgler, på vegne af Enhedslistens Kulturudvalg Krisers årsager I RG nr. 64 står at Eritrea ”skønmales”. Men Enhedslisten bør ikke dæmonisere Eritrea.! Eritrea vandt sin frihed i 1991 efter 30 års krig. Eritrea har betalt store ofre for sin selvstændighed og måtte igen forsvare sig i grænsekrigen 1998-2000 hvor Etiopien med USA’s accept forsøgte at erobre Eritrea. I 2000 blev fredsaftalen underskrevet, men freden er ikke gennemført i praksis, da Etiopien fortsat har besat Eritreas territorium. Og Eritrea er udsat for fabrikerede påstande af den etiopiske regering. Med USA’s dominerende indflydelse i FN’s sikkerhedsråd blev der vedtaget grundløse sanktioner mod Eritrea. Det er et bevidst forsøg på at gøre Eritrea fattig og svag. Og medierne dyrker et negativt billede af Eritrea og beskytter Etiopien, som er vestens favorit i området. Et land med over 85 mio. mennesker mod Eritreas 5 mio. Efter landet blev frit er der gjort kæmpe fremskridt i landbrug og sundheds- og uddannelsesmæs- sigt. En lang række af FN’s Milennium mål er nået. Eritrea nævnes som ”The threat of an example”. Men der er ikke udfoldet den demokratiske udvikling som freden kunne bringe. Eritreas regering ser landet truet som nation, og man må forstå mange handlinger ud fra dette. Eritrea er nødt til at have et højt militært beredskab. Man skal forstå at militærtjeneste er centralt for at forsvare landet og alle borgere er velorienteret herom. Danmark har sendt en ”fact finding mission” til Eritrea og Etiopien. Man har fremlagt materiale som sætter spørgsmål ved tidligere rapporter. Bl.a. om årsagerne til flugt (bl.a. fattigdom), risikoen ved at vende tilbage og omfanget af politiske fanger. Men missionens rapport kritiseres nu af folk som aldrig har sat sine ben i Eritrea. Mon det er fordi den danske rapport har sat spørgsmålstegn ved det ensidige billede af Eritrea? Et billede som bryder med USA’s udenrigspolitik. Forkortet af redaktionen Enhedslisten havde den 16. januar 9.067 medlemmer Ordinær generalforsamling i Enhedslisten-København 21. marts. HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, Islands Brygge. Københavnsbestyrelsen inviterer medlemmer af Enhedslisten i København til ordinær generalforsamling. Fernisering En flygtning i Danmark Fredag d. 30. Januar kl. 16-18. Studiestræde 24, Mødelokalet i stuen. Mogens Høver udstiller billedserie inspireret af Bertolt Brechts Svendborgdigte og skuespiller Marianne Knorr fortolker Brecht i ord og toner. Der bydes på snacks og et enkelt glas vin. Alle er velkomne. Arr. Enhedslisten og Husfonden Hold dig orienteret på Enhedslisten-Københavns hjemmeside, hvor vi i løbet af januar og februar lægger mere information om tilmelding, dagsorden, frister for forslag og opstilling mv. kbh.enhedslisten.dk/generalforsamling2015 Landsmøde i uddannelsespolitisk udvalg 28. februar kl. 12-18. Studiestræde 24, 1. sal, København. Kursusrække: Bliv klogere på EU 3. 10. 17. og 24. februar kl. 17-18.30. Studiestræde 24, København. Forsød din februar måned med en kursusrække, hvor du kan blive klogere på Enhedslistens EU politik og de varmeste emner på dagsordnen. Vi går efter fyraftensmøder i hyggelig stil. 1)Introduktion til Enhedslistens EU-politik 2)Hvad betyder EUs økonomiske politik for din hverdag? 3)Hvor grønt er EU – om kemikalier og miljø 4)Derfor er EU-USA frihandelsaftalen en skidt ide Kursusleder: Eva Flyvholm Tilmelding: [email protected] Pris: Gratis For hvem: Alle i Enhedslisten, SUF og omegn Vi forsøger at starte introduktionsforløb og kurser flere steder i landet, skriv til [email protected], hvis du er interesseret i oplæg, eller vil være med til at starte noget op. Kom med til landsmøde i uddannelsespolitisk udvalg lørdag den 28. februar. Tilmeld dig mødet via mail til kontaktperson Michael Cholewa-Madsen på [email protected] senest d. 18. februar. Der ydes rejserefusion efter gældende regler. Dagsorden: • Beretning fra koordineringsgruppen • Vedtagelse af kommissorium • Vedtagelse af arbejdsprogram 2015 • Valg af koordineringsgruppe • Valg af kontaktperson • Vedtagelse af mødekalender 2015 • Forventningsafstemning med uddannelsesordfører Rosa Lund • Beslutning vedr. afholdelse af Uddannelsespolitisk konference 2015 • Drøftelse vedr. kontakt til andre udvalg • Eventuelt Debatmøder: Byen som politisk platform 29. januar og 19. februar kl. 19-21. Studiestræde 24, 1. sal, København. Info- og planlægningsmøde om Palæstina Marathon 2015 3. februar kl. 18- 21. Studiestræde 1. sal, København. Møde for interesserede og deltagere i Palæstina Marathon den 27. marts i Bethlehem. På dagsordenen: • Den aktuelle situation i Palæstina • Film • Information om løbet • Information og gode råd om fly, hotel og indrejse • Aftale om fælles ture og arrangementer Tilmelding og yderligere oplysninger: Dorte Sørensen,[email protected] Byer har altid skubbet samfundene igennem historien. Byer har været arnesteder for opbrud og ændringer. Her har menneskers drev, nysgerrighed og fortvivlelse udløst handlekraft, som har næret vores fantasier om, hvordan verden også kunne være. I disse debatmøder peges på byers vilkår i en epoke domineret af kriser og på byens potentiale som politisk platform. Og det debatteres, hvordan dette perspektiv ser ud for Enhedslisten i København anno 2015. Oplægsholder: Peter Schultz Jørgensen, byplanlægger. Peter har arbejdet med byudvikling og kultur- strategier i flere byer og har skrevet bogen “New York & kampen for byen” og artikler til aviser og tidsskrifter, senest serien “Byen som politisk platform”. Gæsteforelæser på RUC m.fl. Ordstyrer: Lars Hedegaard Nielsen, byplanlægger v. Roskilde Kommune. Alle medlemmer er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendigt. Rød+Grøn februar 2015 31 Rød+Grøn Studiestræde 24, 1. 1455 København K Post Danmark 40 mm Magasinpost SMP UMM Id nr: 42332 Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis: Post Danmark CityMail Danmark Aktivistfabrik 2015 Anbefales: Adresseændring o.lign. Telefon: xx xx xx xx udgivers telefon nr. Der er valgmuligheder imellem at undlade at skrive noget eller at benytte en af følgende varianter. Ved til køb på 10 øre pr. indleveret adresse, retuneres uanbringelig post ved tilføjelse af følgende tekst “Retuneres ved varig adresseændring” Kom med på aktivistfabrik a: Udsendt via: (Max linier gerne 8 pkt.) Viden og værktøjer til2ildsjæle fra hele landet – 7.- 8. februar i København Portoservice ApS Postboks 9490, 9490 Pandrup Efter en pause er Aktivistfabrikken nu klar til at gentage tidligere års succeser, som ikke mindst skyldtes ELLER de mange veloplagte deltagere. Weekendens program er bygget op af korte oplæg, workshops, grupb: Udgiver: pearbejde og praktiske øvelser. Aktivisme og politisk Navn: Adresse: Postnr. + deltagelse står i centrum. Oven i hatten er der en biograf, hvor du kan nyde politiske og aktivistiske film. Velkomst med Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører. Workshops: Varm op til valgkamp • Få din historie i pressen • Mobilisér nye medlemmer • Hold brændende taler • Kritik af kapitalismen • Latinamerikas venstrebølge • Skriv mails, der bliver læst • Enhedslistens rødder • Tjek på webkartoteket • Byråd og lokal bevægelse – få flere med • Bente Hansen: Om Karl Marx’ tanker • Hold gode møder • Ideologien i sproget og Gramsci • Tjek på den lokale hjemmeside • Skriv gode læserbreve International solidaritet: Sidste nyt fra: Kurdistan (med Søren Sønderga- by: evt. telefonnr.: evt. email: ard) • Palæstina (Palestine Marathon) • Cuba (Mogens Leo Hansen) • Colombia (Christian Juhl) • Sverige (Vänsterpartiet) Tilmeldingsfrist: 1. februar Forhåndstilmeld dig på www.enhedslisten.dk/kurser15. Se mere info på www.enhedslisten.dk/aktivistfabrik15 eller på Facebook: Aktivistfabrik15 Post Danmark forbeholder sig Overnatning: Mangler du overnatning i Købenretten til at påføre aftagelig havnsområdet, kan du få hjælp fra Landskontoret. stregkode label i dette felt. Kontakt [email protected]. Deltagergebyr: 400 kr. – din lokalafdeling koordinerer tilmeldinger og betaler. (Der er rejserefusion) Ny i Enhedslisten »Jeg har meldt mig ind i Enhedslisten, fordi Danmark efterhånden er styret af de store kapitalistiske virksomheder. Der betyder meget for mig, at vi i fællesskab kæmper for mere solidaritet og en stærk offentlig sektor.« Kenneth Schönemann 29 år, Sydsjælland-Møn 32 Rød+Grøn februar 2015 135 mm Id nr.: xxxxx 30 mm
© Copyright 2024