Maj 2015 - Enhedslisten
Klimakrisen og den grønne omstilling Menneskets massive forurening og umådeholdne forbrug har bragt klimaet i en ubalance, der bliver særdeles vanskelig at genoprette. Løsningen er et samfund, der forstår at dele de sparsomme ressourcer og producere bæredygtigt – med andre ord: et grønt og rødt samfund. Side 10-21 maj 2015 nr 68 Medlemsblad for Enhedslisten Tema: indhold + Tema: Klimakrisen s10-21 Menneskets massive forurening og umådeholdne forbrug har bragt klimaet i en ubalance, der bliver særdeles vanskelig at genoprette. Løsningen er et samfund, der forstår at dele de sparsomme ressourcer og producere bæredygtigt – med andre ord: et grønt og rødt samfund. Dette nummer Måneden der gik s3 Corydon i ny Dong-skandale s5 Kort nyt fra Folketinget s5 Cuba ude af baggården s6 World Social Forum s7 Nytår i Kurdistan s8-9 Ungdomsvalgkamp s22 Kort nyt fra Ø-landet s23 Nyt fra Hovedbestyrelsen s25 + Del arbejdet – mere familietid s4 Ved at dele arbejdet kan vi på én gang give familierne mere tid og ro, og skabe plads til flere på arbejdsmarkedet. Det er omdrejningspunktet i Enhedslistens nye familieudspil. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Mikael Hertoft, Lole Møller, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Tobias Clausen, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund, Mikkel Lauritzen, Lars Hostrup. Art Director: Maria Prudholm Layout: Eks-Skolens Trykkeri og Maria Prudholm Kontakt: [email protected] ISSN: 1903-8496 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr./år Institutioner: 250 kr./år Medlemmer modtager automatisk bladet. Debat s26-29 Administration/ abonnement: 33 93 33 24 Annoncer s30-31 Næste deadline: 6. maj kl. 9.00 Hvad er meningen? s32 + Kampdag i valgets tegn s24-25 Traditionen tro samles arbejderbevægelsen rundt om i verden for at fejre sin internationale kampdag den 1. maj. Det gælder også i valgberedte Danmark, hvor Enhedslistens lokalafdelinger er klar med politiske aktiviteter, der spænder fra morgenmad til stand-up comedy.. Debatindlæg: Send til: [email protected] eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Enhedslisten Oplag: 9.000 Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Støt luftens helte En ny front i kampen mod social dumping er åbnet. Kampen står mellem en af Danmarks mindste fagforeninger, Flyvebranchens Personale Union (FPU) og Europas største luftfartsselskab Ryanair. Det er en kamp mellem et organiseret arbejdsmarked, hvor medarbejderne sammen forhandler lønnen med firmaet, og et uorganiseret arbejdsmarked, hvor chefen dikterer arbejdsvilkårene. Ryanair ønsker sig tilbage til en tid, hvor medarbejderne ikke var organiserede i fagforeninger, og overenskomster var en by i Rusland. De vil ikke acceptere medarbejdernes ret til at organisere sig og forhandle sammen. I stedet for forhandling dikterer de hver enkelt medarbejders løn- og arbejdsvilkår. Det giver kabinepersonalet en løn på ned til 10.000 kr. om måneden. De ansatte får ingen arbejdsmarkedspension. Ingen ret til ferie efter ferieloven. Ingen løn under sygdom og sidst men ikke mindst skal de betale 200 € for at sige op! De forhold er uacceptable, og derfor må Ryanair tvinges til at indgå overenskomst. Formålet med overenskomster er at sikre et bundniveau for løn- og arbejdsvilkår. Hvis 2 Rød+Grøn Maj 2015 Ryanair får lov til at underbyde andre, vil de dårligere vilkår smitte af på resten af det danske arbejdsmarked. Først vil det gå ud over os, som arbejder i andre ufaglærte brancher. Derefter videre til resten af arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at flypersonalet vinder konflikten. Selve FPU’s konflikt, og LO’s sympatikonflikt, kan først træde i kraft, når arbejdsretten har erklæret konflikten for lovlig. Det sker sandsynligvis først i juni måned, men allerede nu er det vigtigt at gå op imod Ryanairs gammeldags metoder. Vi kan alle sammen deltage i kampen. Vores repræsentanter i kommuner og regioner kan foreslå, at ansatte og valgte ikke flyver med uorganiserede flyselskaber. Faglige klubber og fagforeninger kan foreslå udtalelser til støtte for de flyansatte. Du kan deltage i FPU’s kampagne ”Luftens Helte”, og huske at vælge et selskab med overenskomst, når du skal købe sommerferie. Mangler du idéer til, hvordan du kan deltage i kampen for ordentlige arbejdsvilkår i luften, så tjek facebook.com/enhedslisten.faglig og faglig. enhedslisten.dk. »Ryanair ønsker sig tilbage til en tid, hvor medarbejderne ikke var organiserede i fagforeninger, og overenskomster var en by i Rusland. De vil ikke acceptere medarbejdernes ret til at organisere sig og forhandle sammen.« Rasmus Bredde Specialarbejder og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Måneden der gik Mens vi venter på Arbejdsrettens afgørelse i spørgsmålet om, hvorvidt LO må lave storkonflikt for at få Ryanair til at tegne overenskomst, støtter aktivister trofast op om kampen for ordentlige forhold i flybranchen.. Billedet Den dårlige nyhed Varm vinter. Temperaturen har i perioden december til februar ligget 1,73 grader over normalen på landjorden på den nordlige halvkugle. Det er den højest målte værdi i 136 år. Foto: Enhedslisten Citatet »Jeg har stemt for de to motorveje, idet jeg også tager ansvar for et mere socialt bæredygtigt Danmark«. Den gode nyhed Pensionskasser dropper sort energi. Med stor hjælp fra Enhedslistens medlemmer har generalforsamlingerne i pensionskasserne for arkitekterne, for danske civil- og akademiingeniører og for magistre og psykologer besluttet at droppe investeringer i kulselskaber. Flere generalforsamlinger afholdes efter redaktionens afslutning. Uffe Elbæk, Alternativet, efter han mødte kritik for at have stemt for at anlægge motorvej fra Snejbjerg til Holstebro Nord og for en udbygning af den Fynske Motorvej fra fire til seks spor. Foto: Wikimedia Commons Rød+Grøn Maj 2015 3 Aktuel politik Foto: Keoni Babra/Flickr Flere på arbejdsmarkedet – og mere tid til familien Mens mange forældre hver dag kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, er der tusinder, der kæmper for at få et arbejde. Ved at dele arbejdet kan vi på én gang give familierne mere tid og ro og skabe plads til flere på arbejdsmarkedet. Det er omdrejningspunktet i Enhedslistens nye familieudspil. Arbejdsmarked Mads Tanghøje, presserådgiver Danskerne er et af de folkeslag, der arbejder allerflest timer per familie, og forældre arbejder i gennemsnit en time mere end ikke-forældre. Sådan behøver det ikke være. Blandt de væsentligste forslag i et nyt familieudspil fra Enhedslisten er derfor ret til orlov eller deltid med dagpengedækning, bedre barselsrettigheder og bedre ret til at passe syge børn. Orlov eller deltid med dagpenge Hele 41 procent af danskerne ville ifølge en undersøgelse fra Wilke foretrække, at den ene forælder kunne gå hjemme med børnene, hvis det kunne lade sig gøre økonomisk. Men danske forældre har ikke ret til at gå på deltid. Under Nyrup-regeringen havde begge forældre i børnefamilier i en årrække ret til at gå på forældreorlov med dagpengedækning i 4 Rød+Grøn Maj 2015 op til ét år. Orlovsordningerne gav en dobbelt gevinst. Børnefamilierne fik mulighed for at få bedre tid og rum til familielivet, blandt andet ved at begge forældre kunne holde orlov på én gang. Samtidig fik flere ledige foden inden for på arbejdsmarkedet, når vikariatet skulle besættes. Derfor foreslår Enhedslisten, at forældreorloven genindføres i en ny udgave, hvor forældre får ret til at vælge imellem enten ét års forældreorlov til hver forælder eller at gå på deltid, mens de har børn i 0-6 års-alderen, med dagpengedækning for de resterende timer. Bedre barselsrettigheder Når det kommer til barselsrettigheder, sakker Danmark bagud i forhold til resten af Skandinavien. I Sverige har børnefamilierne ret til 69 ugers barsel. Hver af forældrene får øremærket ni uger, mens de øvrige uger kan anvendes frit. Danske forældre har altså mere end fire måneders kortere barsel end forældre på den anden side af sundet. Derfor foreslår Enhedslisten at give danske forældre ret til samme barselsperiode, som forældre i Sverige, og med samme øremærkning til hvert køn. første skridt er at sikre ret til ti dages fri ved barns sygdom. Mere tid til syge børn Omkostningerne ved at give børnefamilier mere tid er generelt lave, fordi staten kan spare dagpenge eller kontanthjælpsudgiften til den ledige, der træder i stedet for den forælder, der er på orlov eller deltid. Samtidig handler familieudspillet om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have i fremtiden. Hverken mennesker eller klima kan klare jagten på evig vækst, hvor alle skal hele tiden løbe hurtigere og forbruge mere. Derfor er der brug for et arbejdsmarked, som først og fremmest tager hensyn til mennesker og miljø. Familieudspillet giver nogle konkrete forslag til, hvordan vi trækker samfundet i den retning. En undersøgelse fra 2014 viser, at hver tredje forælder har afleveret et sygt barn i daginstitutionen. Mange forældre, der ikke bor i nærheden af bedsteforældre eller andre, der kan træde til, har store udfordringer med at finde pasning til deres syge børn. Det bliver ikke nemmere, når pensions- og efterlønsalderen stiger. Der er i dén grad behov for at forbedre forældres ret til at passe deres børn under sygdom. Derfor foreslår Enhedslisten, at danske forældres ret til at holde fri ved børns sygedage gradvist bringes på niveau med vores nabolande, der har meget bedre vilkår – Billig investering i fremtiden Danmark halter efter nabolande Danske børnefamilier har på en række områder væsentlig ringere vilkår end børnefamilier i Norge og Sverige. • Svenske forældre har ret til at gå ned på 75 procent arbejdstid. • Norske forældre har ret til at få fuld løn af deres arbejdsgiver i op til ti dage om året, hvis de har et sygt barn under 12 år derhjemme. Hvis man har mere end to børn, kan man få 15 dage fri. • Svenske forældre og andre omsorgspersoner har lov til at holde fri i 120 dage om året for at passe sygt barn, indtil barnet fylder 12 år. I de dage kan de modtage 80 procent af deres løn. Kort nyt fra Folketinget Danskerne imod indkøb af kampfly I løbet af de kommende måneder forventes Folketingets partier, fra SF til DF, at gennemføre danmarkshistoriens største offentlige indkøb, når Forsvaret skal købe nye kampfly for et tocifret milliardbeløb. Hverken Forsvarsudvalget eller den brede befolkning kan få at vide, hvordan forhandlingerne foregår, og hvilke kriterier og egenskaber, forligspartierne lægger vægt på, når de vurderer kandidaterne. Våbenindkøbet viser sig også at gå direkte imod befolkningens ønske. I en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Enhedslisten, erklærer 59,7 procent sig enige eller overvejende enige i, at Folketinget skal annullere indkøbet af nye kampfly for 30 milliarder kroner og i stedet bruge pengene på at renovere og forbedre vores skoler, daginstitutioner, plejehjem og hospitaler. – Befolkningens modstand understreger, at Folketinget bør udskyde indkøbet af nye kampfly. Vi har brug for en grundig offentlig debat om Danmarks fremtidige rolle i international politik, inden vi bruger milliarder på tungt krigsmateriel, lyder opfordringen fra Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen. Ny Radikal kynisme Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, foreslår op til folketingsvalget, at pensionsalderen hæves til 68 år i 2025. Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, finder udmeldingen både falsk og kynisk. – Det viser, at han ikke interesserer sig en døjt for de mange mennesker, som ikke kan blive på arbejdsmarkedet så længe, fordi de bliver nedslidt eller kommer ud for en arbejdsulykke. De mennesker har han allerede straffet flere gange ved en stribe hårdhændede reformer. Nu giver ham dem så lige et spark mere, siger han. Finn Sørensen kalder det en rigtig dårlig undskyldning, at der måske kommer et underskud efter 2020. – Det har Morten Østergaard og regeringen jo selv ansvaret for, bl.a. fordi de har sat grove nedskæringer af velfærd og social sikring højere end skabelse af reelle job og deling af arbejdet, påpeger han og fortsætter: – Skulle der endelig komme til at mangle lidt penge i 2020, så kan vi jo passende rulle nogle af de skattelettelser tilbage, som de velbjergede har badet sig i under den nuværende og den forhenværende regering. Tusinder af børn har en tung bagage Et sted mellem 10.000 og 12.000 børn i Danmark lever i fattigdom. Ser man på, hvor mange børn, der lever ét år i en familie med under 100.000 kr., når tallet op på 40.000 børn. Med disse og mange andre skræmmende tal i hånden, afholdt FOA høringen ”Lige muligheder for børn” på Christiansborg i april. Fattigdommen betyder ikke kun materielle afsavn. Mens det er mellem 85 og 90 procent af alle ikke-fattige børn, der består folkeskolens afgangsprøve, klarer kun 70 procent af de fattige skærene. Kun fem procent af overklassens børn har ikke bestået eller er i gang med en ungdomsuddannelse, når de er 25-26 år gamle. For underklassens børn er det hele 40 procent, der ikke er kommet ud over folkeskolens niveau. Enhedslistens børne- og undervisningsordfører Rosa Lund deltog i høringen, som hun betragter som en vigtig påmindelse om, at børn ikke har lige muligheder i dag. – Hvis vi skal skabe lige muligheder, og give alle børn friheden til selv at forme deres liv, så er det afgørende, at vi bekæmper fattigdom, påpeger hun. Corydon i ny DONG-skandale Aktiesalget i Dong var ifølge Kammeradvokaten i strid med EU’s udbudsregler. Den oplysning så finansministeren ifølge ny bog gennem fingre med – og undlod i samme stund at give beskeden videre til Finansudvalget. Simon Halskov, Rød+Grøn Ifølge et hidtil ukendt notat fra Kammeradvokaten til finansminister Bjarne Corydon havde Finansudvalget pligt til at stoppe salget af Dong-aktier til bl.a. den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, hvis det var muligt at få en højere pris. De nye oplysninger får Enhedslisten til at kalde Bjarne Corydon i samråd. – Det her ser ikke spor godt ud, hvis finansministeren bevidst har tilbageholdt en vigtig henvendel- se fra kammeradvokaten for Finansudvalget i dagene op til den endelige beslutning om at sælge DONG. Denne sag bliver mere og mere rådden, siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen og uddyber: – De nye oplysninger underbygger bare, at det her er skandaløst. Vi spurgte mange gange, om vi måtte få indsigt i, hvem der havde budt, og hvad de havde budt. Men det var lukket land. Vi fik hele tiden at vide, at det var en forretningshemmelighed. Alle advarselslamper lyste Først da de andre interesserede købere gik frem i medierne, fik Finansudvalget at vide, hvem der i øvrigt havde budt sig til. – Allerede dengang kritiserede vi, at vi ikke fik mulighed for at vurdere de forskellige bud. Det nye er, at kammeradvokaten betragtede salgsprocessen som så lukket, at den var i strid med Foto: Stig Stasig / Wikimedia Commons (R+G collage) EU-reglerne. Det er den oplysning, som Corydon øjensynligt har hemmeligholdt for Folketinget, forklarer Frank Aaen. Enhedslistens finansordfører mener dog ikke, at Corydon er den eneste med et forklaringsproblem. – Alle partierne bag aftalen, fra SF til LA, står med et enormt ansvar. Det skortede jo ikke på advarsler, men salget skulle absolut hastes igennem uden en grundig og åben debat, konkluderer Frank Aaen. Rød+Grøn Maj 2015 5 Internationalt Cuba er ude af baggården USA’s forbedrede forhold til Cuba og det forværrede forhold til Venezuela blev altoverskyggende på dette års amerikanske topmøde i Panama. Topmøde i Amerika Julie Wetterslev, Enhedslistens Latinamerika-gruppe Cubas præsident Raúl Castro og USA’s præsident Barack Obama mødtes den 11. april på det amerikanske topmøde i Panama. Det var første gang, Cuba var med til denne type topmøde, og det er første gang, de to landes præsidenter har mødt hinanden i mere end 50 år. Frem til i år har Cuba været ekskluderet fra at deltage på de amerikanske topmøder, hvor ledere fra hele Amerika mødes. Men ikke denne gang. Den cubanske delegation og Cubas præsident Raúl Castro var i den grad til stede på topmødet i Panama City, hvor højdepunktet blev mødet mellem Obama og 6 Rød+Grøn Maj 2015 Castro. Mødet var både længere og mere formelt end mange havde regnet med, og det cementerer, at USA og Cuba er på vej mod at genetablere de diplomatiske relationer, som blev brudt i 1961. Kupforsøg i Venezuela I løbet af Obamas regeringsperiode har forholdet mellem USA og Latinamerika ikke stået synderligt højt placeret på den amerikanske dagsorden, men Obamas administration har trods alt bemærket, at USA har mistet fodfæste i regionen, mens Rusland, Kina og Brasilien stormer frem med nye økonomiske aftaler i de fleste latinamerikanske lande. Obama har derfor ønsket, at dette års amerikanske topmøde skul- le stå som hans forsoning med landene i Latinamerika. Forbedringen af forholdet til Cuba skal formentlig ses som en spydspids i en ny tilgang til kontinentet, som ikke længere accepterer at blive opfattet som USA’s baggård. Ifølge Obama markerer dette års topmøde en ny æra for nordamerikansk engagement i Latinamerika, hvor forholdet mellem USA og det latinamerikanske kontinent er så godt som det nogensinde har været, og hvor USA ikke længere vil blande sig i de latinamerikanske landes interne affærer. Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, er formentlig ganske uenig i den vurdering. Han anklager USA for at have støttet et kupforsøg mod hans regering i februar i år, og for at føre økonomisk krig mod Venezuela. Samtlige regeringer i Latinamerika og Caribien har protesteret mod et amerikansk dekret fra marts, som anklager Ve- »Forbedringen af forholdet til Cuba skal formentlig ses som en spydspids i en ny tilgang til kontinentet, som ikke længere accepterer at blive opfattet som USA’s baggård.« nezuela for at være en sikkerhedstrussel mod USA. Obamas administration trak udtalelsen tilbage umiddelbart før topmødet, men det forhindrede ikke præsident Maduro i at bruge topmødet til at kræve, at amerikanerne skal undskylde over for Panamas befolkning for den amerikanske invasion af Panama i 1989. En ærlig mand Raúl Castro brugte også størstedelen af sin tale på topmødet til at udpensle USA’s historisk set inter- Det var et historisk øjeblik, da Cubas præsident Raúl Castro mødtes med Barack Obama og andre amerikanske ledere ved topmødet i Panama den 11. april. Foto: PresidenciaRD (CC BY-NC-ND 2.0) Foto: Amine GHRABI 2 (CC BY-NC 2.0) Aktivister vil udfordre den globale elite Enhedslisten var med, da 70.000 aktivister fra hele kloden samledes til World Social Forum i slutningen af marts. På dagsordenen var bl.a. kampen imod frihandelsaftaler, kampen for klimaretfærdighed og venstrefløjens diskussion om parlamentarisme versus bevægelsesarbejde. ventionistiske politik over for Latinamerika, og over for Cuba i særdeleshed, men han sagde i slutningen af sin tale, at Obama ikke kan drages til ansvar for tidligere amerikanske præsidenters politik. På deres bilaterale møde udtalte Raúl Castro desuden, at han anser Barack Obama for at være en ærlig mand, og roste ham for at sætte afskaffelsen af USA’ økonomiske blokade af Cuba på dagsordenen i den amerikanske kongres. Den 83-årige cubanske leder fik efter sigende den amerikanske præsident til at smile hele to gange under deres samtale. Hvis forhandlingerne skal føre til noget konkret, er det imidlertid nødvendigt, at USA snart fjerner Cuba fra sin liste over lande, der sponsorerer terrorisme, og at den økonomiske blokade over for Cuba ophæves. Det er forudsætningerne for, at forholdet mellem de to lande endeligt normaliseres. World Social Forum Mads Barbesgaard, udenrigspolitisk sekretær var det et idealistisk ønske om forandring og den optimistiske vilje til at gøre en forskel. Tunis satte i år rammen for World Social forum. Det gjorde Tunesiens hovedstad også i 2013, hvor forummet lokalt spillede en stor rolle for at vise støtte til den politiske proces, som Tunesien var i gang med i kølvandet på det arabiske forår. I år var de mange deltagere et vigtigt signal i lyset af den nylige terroraktion i Tunis’ Bardo-museum. I solidaritet med den tunesiske befolknings kamp mod anti-demokratiske kræfter indledtes forummet med en demonstration, der endte op foran museet. Poya Pakzad, der er politisk rådgiver på Mellemfolkeligt Samvirkes Mellemøsten- og Nordafrika-program, var taget til Tunis for at deltage i en række workshops, der handlede om netop det arabiske forårs efterspil. Han fik dog ikke lige det, han var på udkig efter. – Jeg skulle mestendels lægge øre til lange møder om klima og genbrug, uddannelsespolitik, hverdagssexisme og fri internet, forklarer han og uddyber: – Hvis ét ord kan beskrive hele begivenheden, så er det ’hektisk’. Diskussionerne var heftige, og folk var dybt uenige om tingene. Hvis der var en enhed i mangfoldigheden, så En fælles fjende De sidste to dage af det fire dage lange World Social Forum bød på en række workshops, der forsøgte at fremme alliancer mellem forummets mange forskellige bevægelser. Astrid Andersen, aktivist i Afrika Kontakt, fulgte det spor, der forsøgte at skabe alliancer mellem småbonde- og småfiskerbevægelser, der kæmper imod privatise- ring af hver deres ressourcer – land, vand og havene. – Her får de mange forskellige bevægelser, der kæmper for hver deres sag, mulighed for at finde fælles strategier. I praksis skal forventningen dog sættes lidt lavere, mener Astrid og giver en forklaring: – Jeg tror, det mest håndgribelige resultat, man kan tale om, er en øget bevidstgørelse blandt deltagerne om, at de forskelligartede bevægelser er i samme båd og har en fælles fjende: den politisk-økonomiske elite. Og det er jo en vigtig erkendelse i sig selv, påpeger hun. Kort om World Social Forum World Social Forum opstod som de sociale bevægelsers alternativ til det årlige World Economic Forum, hvor en lille international politisk-økonomisk elite mødes i den Schweizisk bjergby, Davos, for at diskutere globale problemstillinger. Som modsvar forsøger World Social Forum at samle repræsentanter for folk, der kæmper mod selvsamme elite og dennes nyliberale globalisering, så bevægelser kan diskutere, dele analyser og (ideelt set) planlægge fælles (mod)initiativer. ”World Social Forum beskrives bedst med et ord: Mangfoldighed. Netop mangfoldigheden i de globale bevægelser er vores styrke. Vores opgave lige nu er at integrere de internationale kampe mod den neoliberale globalisering. Forummet er et af vores stærkeste kort i den proces. Mobiliseringerne til COP-21 i Paris og modstanden mod TTIP bliver samlingspunkter for de kommende internationale kampe.” Asger Hougaard, Enhedslistens Internationale Udvalg Rød+Grøn Maj 2015 7 Internationalt Newroz tur retur I marts gennemførte Enhedslisten en uges studietur til de kurdiske områder i Tyrkiet i forbindelse med fejringen af det kurdiske nytår, Newroz. På tætteste hold oplevede vi den store mobilisering af de kurdiske masser – ikke mindst inspireret af kampen mod Islamisk Stat og sejren ved Kobane. Kurdernes kamp for frihed, mangfoldighed og ligestilling fortjener vores solidaritet. Søren Søndergaard, Enhedslisten Gladsaxe • Fotos: Deniz Benli Gruppebillede Med Enhedslistens flag i front er vi her fotograferet med sønderbombede Kobane i baggrunden. 80 procent af byen ligger i ruiner. Ind imellem ligger grænsen, som er godt bevogtet af det tyrkiske militær. Deres våben vender ikke ud mod Syrien, men ind i Tyrkiet mod deres egen kurdiske befolkning for at forhindre nødhjælp til Kobane. På billedet ses fra venstre Jette, Nikolaj, Bjarne, Søren, Asbjørn, Maj, en lokal YPG-soldat, Emil, Feramuz, Anne og Kim. Lasse og Deniz befinder sig bag kameraet. 8 Rød+Grøn Maj 2015 Kurdisk pige fejrer Newroz Newroz-festen i Suruz blev fejret på skråningerne ned til Kobane, som ligger lige på den anden siden af grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Det var en solidaritetshilsen til byens forsvarere, som lever under vanskelige vilkår. Først mange måneders isoleret kamp mod Islamisk Stat og nu en fortsat blokade fra Tyrkiet, som forhindrer mineryddere og genopbygningsmaterialer i at komme ind. Men Newzos er også en familiefest, hvor man fejrer forårets komme. Her en lille pige klædt i de kurdiske farver: gul, grøn og rød. Sightseeing Ud over de politiske møder og arrangementer fik deltagerne på studieturen også tid til lidt sightseeing. Her ses nogle af deltagerne foran bymuren i Amed, som Diyarbakir hedder på kurdisk. Denne bymur skulle efter sigende være den næststørste i verden, og de første spadestik kan dateres et par tusinde år tilbage i tiden. Delegationen besøgte også den historiske by Mardin med det flotte Deyrulzafaran-kloster, som var sæde for det syrisk-ortodokse patriarkat fra 1160 til 1920’erne. Emil springer På samme måde, som vi gør til Sankt Hans, tændes der bål til Newroz for at fejre lysets komme. Traditionelt tager nogle af de unge knægte det som en anledning til at demonstrere mod og kraft ved at springe over bålet. Et par yngre deltagere i delegationen tog udfordringen op ved Newroz-festen i Mardin – dog først efter at bålet var brændt noget ned. Her tager Emil tilløb, og han kom faktisk over, men lugtede af røg resten af dagen. Delegationen var på scenen, og Nikolaj høstede stort bifald ved at ønske godt nytår på kurdisk. Asya og kvinderne Forsvaret af Kobane mod angrebet fra Islamisk Stat blev ledet af Asya Abdullah, som er med-præsident for det syriske socialistiske parti, PYD. Hendes mod og udholdenhed under kampen har gjort hende til en heltinde blandt kurderne. Vi mødte en meget beskeden kvinde, som stille og roligt, men med stor styrke, fortalte om kampen og om perspektiverne for demokrati og ligestilling. Da det obligatoriske gruppebillede var blevet taget, insisterede hun på et billede alene med de kvindelige delegationsdeltagere. Newroz i Diyarbakir Newroz-manifestationen i Amed/Diyarbakir samlede omkring en million deltagere. Nogle sagde 1,5 million, men måske var der kun 999.998. Delegationen opgav i hvert fald at tælle efter. I centrum stod solidariteten med Kobane og Öcalans tale fra fængslet. Man kunne næsten høre en knappenål falde til jorden, da talen blev læst op på kurdisk og på tyrkisk. Öcalan fastholdt ønsket om en fredelig løsning, men insisterede på, at nu var det regimets tur til at komme med indrømmelser. Bolden ligger hos den tyrkiske præsident Erdogan, og den 7. juni venter valget i Tyrkiet. Kurdernes kamp fortsætter. March for Öcalan Årets Newroz-festligheder kulminerede med en kæmpemanifestation i Amed/Diyarbakir. Her ankom også en stor gruppe, som havde marcheret mange hundrede kilometer gennem de kurdiske områder under kravet om frihed for den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan. Han opfattes blandt kurderne på samme måde, som Nelson Mandela blandt de sorte i Sydafrika. Derfor skal der også findes en løsning for ham. Marchen er her fotograferet 30-40 kilometer uden for Amed, da vi passerede – i bil! Rød+Grøn Maj 2015 9 Tema Tema: Klimakrisen og den grønne omstilling Menneskets massive forurening og umådeholdne forbrug har bragt klimaet i en ubalance, der bliver særdeles vanskelig at genoprette. Løsningen er et samfund, der forstår at dele de sparsomme ressourcer og producere bæredygtigt – med andre ord: et grønt og rødt samfund. Foto: Climate Change, Agriculture and Food Security (CC BY-NC-SA 2.0) 10 Rød+Grøn Maj 2015 Svaret på klimakrisen er rødt og grønt I en tid, hvor oversvømmelser, tørke og orkaner bringer død og ødelæggelse over mennesker, dyr og planteliv i en grad, der aldrig er set før, er de færreste længere i tvivl: Vores massive forurening og umådeholdne forbrug har bragt klimaet i en ubalance, der bliver særdeles vanskelig at genoprette. Menneskeheden står over for et grundlæggende valg: Enten igangsætter vi en altomfattende, bæredygtig udvikling, eller også fortsætter vi med at tillade rovdriften af kloden i den evindelige jagt på økonomisk vækst. Første valgmulighed vil berige både klima og mennesker. Sidstnævnte vil føre til langstrakt elendighed og økologisk krise – og vil i yderste konsekvens true vores eksistens. Tyve års internationale topmøder og snak om klimaforandringer har ikke ændret på, at det globale udslip af CO2 stiger år for år. EU kan prale af, at udslippet er let faldende – men det er bl.a. fordi, en stor del af industriproduktionen er flyttet til Asien. Og mens man soler sig i rollen som klimaduks, leder lande som Danmark efter nye fossile brændsler, f.eks. i form af skifergas, der lokalt truer miljø og drikkevand og samtidig vil forstærke den globale opvarmning. imod lovgivning, der kræver, at de producerer på en måde, der er bæredygtig – dette til trods for et bugnende overskud i kassen. Kapitalismens umættelige appetit på klodens ressourcer viser sig også i form af en rovdrift på alt levende. I havene fører denne begærlighed til, at verdens fiskebestand er stærkt mindsket og arter truet af udryddelse, mens skovrydning forringer naturens muligheder for at optage den CO2, vi i stigende grad udleder. Der drives rovdrift på jorden af industrielt landbrug, og vand er i mange regioner en knap ressource. Socialismen er svaret på den økologiske krise, fordi socialisme bygger på et andet princip for samfundets produktion. Vi skal i fællesskab producere for at dække alles behov på en sådan måde, at naturen ikke ødelægges. Vores samfund skal ikke bygge på markedsprincipper, men fælleseje til jord, vand, råvarer, fabrikker, infrastrukturer og den finansielle sektor. Rovdrift på alt levende Læg låg på oliebrønden Klimaproblemerne bunder i det konstante behov for økonomisk vækst, som er kernen i kapitalismen. De enkelte virksomheder kæmper om den størst mulige profit, hvilket tvinger dem til at sætte andre hensyn til side. Derfor kæmper store, hæderskronede virksomheder også Løsningen på den økologiske krise er et samfund, der er i stand til at planlægge sin funktion og produktion ud fra en række økologiske mål. Samfundet må minimere forbruget af ressourcer og producere på en sådan måde, at det forbrugte kan recirkuleres. Øverst på dagsordenen Mikael Hertoft og Simon Halskov, Rød+Grøn er, at der lægges låg på de fossile brændstoffer, og at vi omstiller til 100 procent vedvarende energi hurtigst muligt. Vi spilder i dag utrolige ressourcer på transport. Vi transporterer mere og mere, længere og længere. Overfor kapitalismens verdensmarked sætter Enhedslisten regional selvforsyning. Dette princip vil sikre et minimum af spild og giver samfundet maksimum modstandskraft overfor kriser. Princippet om nærhed må også slå igennem i form af bæredygtige byer og landdistrikter, hvor der er tæt mellem hjem, arbejde og butikker. Antallet af biler må minimeres og erstattes af god, billig kollektiv transport og cykler. Rødt og grønt kompas Den grønne omstilling kræver handling både lokalt, nationalt og internationalt. Omstillingen kan ikke overlades til den enkelte virksomheds eller samfundsborgers velvilje. Den skal gennemføres på kollektiv og demokratisk vis, fordi demokratiet er en stærk produktivkraft, hvor mennesker bedst kan udfolde deres kreativitet i respekt for omgivelserne. Demokratiet er også en forudsætning for, at store beslutninger kan gennemføres med flertallets aktive støtte. En bæredygtig verden kan selvsagt kun skabes på internationalt plan. Men vi kan påbegynde den grønne omstilling på lokalt, regionalt og nationalt plan gennem fornuftige initiativer, som både vil skabe arbejdspladser og inspirere andre. En del af kampen er at genvinde retten til at træffe beslutninger selv, ikke mindst fra EU, så vi netop har mulighed for at stikke ud og vise de andre vejen gennem klimakrisen. De grønne, økologiske svar er det kompas, som socialismen må orientere sig imod – og samtidig er svaret på klimakrisen en rød politik, der sætter mennesker og natur over profit. Shit – den er gået i stykker! Du har en elektronisk dims, og lige efter garantien er udløbet, så går den i stykker. Det kan ikke betale sig at reparere den, og så hoster du op med pengene til en ny. Skrottet ender som forurening i bl.a. afrikanske ulande som Ghana. Problemet med elektronikvarer, der går i stykker, forældes og ikke kan repareres, er globalt. Produktionen af vores elektronik laves af internationale firmaer, der har fordelt produktionen i mange lande, hvilket gør det svært at stille krav til dem. Der er dog eksempler på, at det er lykkedes. Sydkorea og Kina stiller nu krav til producenterne af mobiltelefoner om, at de skal kunne bruge de samme opladere. EU har indgået en frivillig aftale med firmaerne og er ved at have en standard på dette område. Rød+Grøn Maj 2015 11 Tema Foto: UNDP in Europe and CIS (CC BY-NC-SA 2.0) Klimaforandringerne er kun lige begyndt Den menneskeskabte, globale opvarmning fører allerede til klimaændringer, som forringer livsbetingelserne for både mennesker og natur. Desværre har vi kun set toppen af isbjerget, uanset om det måtte lykkes at lægge låg på CO2-udledningen i morgen. Simon Halskov, Rød+Grøn Træer, der rives op med rode, og boligkvarterer, der rammes af ødelæggende vandmasser. Det er nogle af de konsekvenser af klimaforandringerne, vi oplever herhjemme i disse år. Det er imidlertid småting i forhold til de begivenheder, der udspiller sig andre steder på kloden. På sin samvittighed har den globale opvarmning blandt andet tørker, som fører til hungersnød, og tropiske orkaner, der ødelægger alt på deres vej. De voldsomme begivenheder varsler en fremtid, hvor klimaet vil udfordre menneskeheden i en grad, vi ikke har oplevet før. Det betyder 12 Rød+Grøn Maj 2015 imidlertid ikke, at man lige så godt kan lade stå til, for det kan sagtens blive endnu mere utåleligt at bo på Jorden. Hvor slemt må det blive? Siden industrialiseringen satte fart på afbrændingen af kul, olie og gas, er den globale middeltemperatur steget 0,8 grader. Denne temperaturstigning giver i sig selv udfordrende klimaforandringer, og med yderligere temperaturstigninger forværres tingenes tilstand selvsagt. Fortsætter vi med at udlede CO2 i samme grad som i dag, vil temperaturen være steget med op til 4,8 grader ved udgangen af dette århundrede, vurderer FN’s klimapanel. Spørgsmålet er, hvor slemt vi vil tillade det at blive. De fleste klimaforskere har sat en grænse, der hedder, at den globale temperatur i 2100 ikke må overstige to graders opvarmning i forhold til niveauet før industrialiseringen (omkring 1850). Den målsætning støtter mere end 100 lande op om. To graders-målet bygger på den vurdering, at en global temperaturstigning på over to grader vil skabe en selvforstærkende proces, som kan være ustoppelig. Blandt andet fordi polaregnenes permafrost vil smelte og dermed frigive store mængder metangas (som er en langt værre drivhusgas end CO2), som i dag er indkapslet i isen. Krydser man dette to graders tipping point, vil verdenshavene løbende stige og i sidste ende være 40 meter over det nuværende niveau, når al isen er smeltet. Ikke underligt er netop denne bekymring størst blandt de lavtliggende ø-stater, der derfor ønsker at bremse temperaturstigningen allerede ved 1,5 grader. Sure verdenshave Som om den globale opvarmning ikke var en rigeligt slem konsekvens af menneskehedens CO2-udledning, så har vores forbrug af fossile brændsler også skabt ”klimaændringernes onde tvilling”: havenes forsuring. Havene optager nemlig CO2 fra atmosfæren, hvilket påvirker vandets surhedsgrad i retning af en lavere pH-værdi. Forsuringen påvirker mange levende organismer i havene, hvis eksistens hænger nøje sammen med vandets pH-værdi. Bliver vandet for surt, risikerer vigtige dyrearter, der danner basis for hele fødekæden, at uddø, mener eksperter. Uden mad og drikke Den globale opvarmning skaber også problemer for vores fødeva- Fotos: Global Water Partnership (CC BY-NC-SA 2.0), Henry Patton/Flickr , U.S. Geological Survey/Flickr Klimaparlør »Siden industrialiseringen satte fart på afbrændingen af kul, olie og gas, er den globale middeltemperatur steget 0,8 grader. Denne temperaturstigning giver i sig selv udfordrende klimaforandringer, og med yderligere temperaturstigninger forværres tingenes tilstand selvsagt.« reforsyning. Som en direkte følge af ekstreme klimaforhold, såsom langvarig tørke, og plantebælter, der flytter sig, vanskeliggøres (hvis ikke ligefrem umuliggøres) fødevareproduktionen mange steder. Det lavere udbytte får fødevarepriserne til at stige, hvilket går hårdest ud over den fattigste del af Jordens befolkning. Især i tropiske udviklingslande kan klimaændringerne påvirke ernærings- og fødevaresikkerheden for sårbare befolkningsgrupper. Samfund, der har levet af de samme afgrøder og fangster i hundredvis af år, oplever i stigende grad, at klimaforandringerne tager fødevaregrundlaget fra dem. Mens nogle steder vil opleve hyppigere og voldsommere regnvejr, vil den globale opvarmning føre til vandmangel andre steder. Nogle klimascenarier forudser, at der i 2020 vil være omkring 75-250 millioner mennesker, der er stærkt berørt af vandmangel, mens tre-fi- re gange så mange mennesker vil mangle vand i 2050. Flugten fra klimaet Allerede i dag må mennesker flygte fra deres hjem på grund af klimaforandringerne. Og i takt med, at konsekvenserne af den globale opvarmning tager til, vil strømmen af klimaflygtninge stige betydeligt. Naturkatastroferne rammer især den fattigste del af Jordens befolkning, dels fordi mange fattige bor i de tropiske egne, hvor tørke, orkaner og tsunamier særligt rammer, og dels fordi de ikke har råd til at ruste sig i form af klimatilpasning. Således er den globale opvarmning dobbelt uretfærdig: Ikke alene er det de rige lande, der står bag den voldsomme CO2-udledning, der er skyld i klimaforandringerne; det er samtidig de fattige lande, der ikke har forurenet i nær samme grad, som primært rammes af katastroferne. CO2 CO2, også kaldet kuldioxid, er en luftart, der frigøres, når man afbrænder materiale, som indeholder kulstof. Det gør fossile brændstoffer og biomasse (som træ og halm), og derfor frigøres store mængder CO2, når vi bruger olie, kul, gas og biomasse som energikilder til f.eks. opvarmning og transport. Planter optager CO2 (ved fotosyntese) og omdanner det til ilt og plantemasse. Planter (ikke mindst verdens skove) spiller derfor en vigtig rolle i at oplagre CO2 og holde atmosfærens CO2-niveau nede. Udviklingen i Jordens skove og den måde, vi dyrker landbrug på, har derfor stor betydning for klimaets udvikling. Drivhuseffekten Solens lysstråler trænger gennem atmosfæren (ligesom lys, der trænger gennem drivhusets glas) og rammer jordoverfladen. Her absorberes lyset og omdannes til varme. Varmens stråler rettes mod rummet, men skyer og andre luftarter, bl.a. CO2, holder på varmen (ligesom drivhusets glas holder varmen inde). Det resulterer i en opvarmning af vores atmosfære, som er ganske nødvendig for livet på Jorden. Uden drivhuseffekten ville gennemsnitstemperaturen på Jorden være 33 grader koldere, hvilket ville umuliggøre liv, som vi kender det. Drivhuseffekten forstærkes imidlertid af menneskehedens CO2-udledning, hvis omfang er eksploderet i de seneste 50 år. Jo mere CO2, atmosfæren indeholder, desto mere holder den på varmen fra solen. Det resulterer i en global opvarmning, der blandt andet fører til afsmeltning fra gletsjere, en forøgelse af niveauet i verdenshavene, voldsommere vejr og et tab af biodiversitet. To graders-målet To graders-målet dækker over, at den globale temperatur i 2100 ikke må overstige to graders opvarmning i forhold til niveauet før industrialiseringen (omkring 1850). Mere end 100 nationer støtter op om til to graders-målsætningen, heriblandt Danmark. Flertallet af klimaforskere er enige om, at en global temperaturstigning på over to grader vil igangsætte en selvforstærkende afsmeltningsproces, som kan være ustoppelig – altså at klodens temperatur vil stige, uanset om hele verden har omstillet energiforbruget til at være CO2-frit. Derfor betegnes de to graders temperaturstigning som et tipping point, et vendepunkt i negativ forstand. Rød+Grøn Maj 2015 13 Tema Foto: Dettmer Ulrich (CC BY-NC-SA 2.0), Collage: R+G Tiden rinder ud – men der er håb endnu Selvom klimaprognoserne ser meget dystre ud, nærmer vi os en nødvendig enighed om, at verdens ressourcer er knappe. Det mener professor Katherine Richardson, der gennem hele sit voksenliv har forsket i klimaet. Anne Overgaard Jørgensen, Nørrebro Park En rådvild statsminister, der knalder løs med hammeren. Det er, hvad de fleste fremkalder på nethinden, når der tales om COP15 i København. Et tragikomisk billede på et klimamøde, der af mange opfattes som en eklatant fiasko, fordi det ikke endte med en fælles, ambitiøs, juridisk bindende sluttekst med tilslutning fra alle deltagerlande. Den konklusion er Katherine Richardson imidlertid ikke helt enig i. – Man skal se mødet i København i sammenhæng med den lange række af klimamøder, det er en del 14 Rød+Grøn Maj 2015 af. Og det, at verdens statsoverhoveder, heriblandt USA’s præsident Barack Obama, faktisk mødte op i København, viser en anerkendelse af, at klimaudfordringen kræver global enighed på tværs af landegrænser, fremhæver professoren, der op til COP15-topmødet sad i spidsen for regeringens klimakommission. Ridser i den grønne lak Mens klimapolitik tidligere måtte nøjes med en perifer rolle på den politiske scene, er klima nu et emne, der kan flytte magtbalancen mellem verdens stater, mener Katherine Richardson. – Men mødet i København viste desværre også, at klimapolitisk enighed er meget svær at opnå, fordi der ikke er noget overnationalt organ til at håndhæve den, påpeger hun. Trods det omdiskuterede topmøde i København, fremhæves Danmark stadig som foregangsland på klimaområdet. Og når det gælder om at fjerne brugen af fossile brændstoffer, udgør Danmark også den absolutte elite, mener Katherine Richardson. – Vi har sat os et ambitiøst og langsigtet mål om at fjerne brugen af fossile brændstoffer inden 2050. Desværre er der også ridser i vores status som grønt foregangsland, siger hun og forklarer: – Som et rigt land har vi en enormt høj klimabelastning, der ovenikøbet har været støt stigende de sidste par årtier. I Danmark har vi evnet at begrænse vo- res klimabelastning, når det gælder vores energiforbrug, men vores klimabelastning er til gengæld steget markant i transportsektoren. Ser man på det samlede billede, har vi stadig lang vej igen, siger hun. Spirende forståelse Vil Danmark fremover beholde den grønne førertrøje, skal vi ikke kun tænke i at nedbringe brugen af fossile brændstoffer, men lære at anvende en buket af energikilder, mener Katherine Richardson. – Vi skal forske og investere i energi fra vind og sol. Men vi skal også sammenkoble energikilderne på nye måder og udvikle teknologier, der kan eksportere overskydende strøm. I det hele taget skal vi indstille os på, at der hele tiden vil opstå nye udfordringer i forhold til energi, og vi skal blive bedre til at håndtere dem, mener hun. CO2-kontoen nærmer sig røde tal Der er international konsensus om, at den globale temperatur højest må stige to grader. Det vil sådan set også være slemt nok, da vi indtil nu kun har set starten på de konsekvenser, dette vil have. Men at holde temperaturstigningen herunder forudsætter, at der kun udledes en begrænset mængde CO2 yderligere til atmosfæren. Karl Vogt-Nielsen, klimapolitisk rådgiver »Sammen med finanskrisen har klimatopmødet så småt fået verden sporet ind på, at jordens ressourcer ikke er en uudtømmelig kilde. Forhåbentlig kan den erkendelse få verdens ledere til at handle.« Katherine Richardson På globalt plan har der siden klimatopmødet i København været en udbredt politisk erkendelse af, at klodens temperatur ikke må stige mere end to grader, hvis vi skal undgå fatale klimaforandringer. – Sammen med finanskrisen har klimatopmødet så småt fået verden sporet ind på, at jordens ressourcer ikke er en uudtømmelig kilde. Forhåbentlig kan den erkendelse få verdens ledere til at handle. Desværre er den politiske vilje endnu ikke til stede, konstaterer Katherine Richardson. Hun aner dog et paradigmeskifte i forhold til spørgsmålet om klodens ressourcer. Om det så er nok til at holde den globale temperaturstigning under to grader, finder hun yderst tvivlsomt. – Men der er i det mindste en spirende forståelse for, at vi må have en global og retfærdig forvaltning af jordens ressourcer, slutter hun. Skal vi holde temperaturstigningen under to grader, må hver enkelt verdensborger kun forurene atmosfæren med yderligere 125 tons CO2. Det lyder måske af meget, men for en gennemsnitlig verdensborger svarer det til 25 års nuværende udledning – herefter er det helt slut med at øge mængden af CO2 i atmosfæren. Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget vi belaster klimaet. En borger i Qatar forurener mest med 40 tons om året. En amerikaner bidrager med 16 tons, en russer med 13 tons, en kineser og en EU-borger begge med 7 tons. Disse lande vil derfor hurtig opbruge deres konto og skal gennemføre drastiske ændringer, hvis de ikke skal overskride deres pulje på 125 tons per borger. En borger i Qa- tar vil således allerede om fire år begynde at ”bruge” af den CO2, som andre verdensborgere ellers havde ret til at udlede. For en amerikaner sker det om otte år. Intet tyder heller på, at den vestlige verden eller Kina kan holde sig under grænsen. Udviklingslande skruer op for blusset Omvendt har en række tredjeverdenslande en lav udledning per indbygger. Selvom Indien er verdens fjerde største udleder af CO2, så bliver det kun til 1,9 tons per næse. Lande som Burkina Faso og Tanzania ligger nede på et ton per borger. Disse lande kunne således køre videre i rigtig mange år uden at opbruge deres konto. Men det har de ikke tænkt sig. De kræver rum til en udvikling, som vil øge CO2-udledningen – hvilket der også på verdensplan er enighed om, at de skal have lov til. Foto: Martin Abegglen/Flickr De rige lande skal reducere deres CO2-udslip langt hurtigere, hvis atmosfæren skal kunne rumme den øgede CO2-mængde fra udviklingslandene. Men når udviklingslandene fyrer op for CO2-forbruget, må de velhavende lande reducere deres forbrug endnu mere. De vestlige lande vil givetvis hævde, at fordi deres startniveau er så højt, bør de have en større CO2-andel per borger at gøre godt med. Omvendt kræver udviklingslandene, at de har ret til en udvikling, som kan betyde, at de ikke kan holde sig inden for kontoen. Der er således en grundlæggende interessekonflikt, som betyder, at loftet på de 125 tons CO2 per verdensborger næppe kan holdes. Det bedste vil naturligvis være, at udviklingslandene lærer af vores fejl og bruger energibesparende løsninger og opbygger rent vedvarende energisystemer fra starten. Det vil imidlertid kræve enorme investeringssummer og en international koordinering, som slet ikke er til stede i dag. For få midler til grøn omstilling I dag findes der ikke noget internationalt forum, som foretager en fordeling af CO2-kontoen, og hvor verdenssamfundet forpligter de enkelte lande til at give deres retmæssige bidrag til at holde temperaturstigningen under to grader. Dagsordenen på FN’s klimamøder er afgrænset til at finde ud af, hvordan man overhovedet kan forpligte hinanden, og hvorledes man håndterer det, når ingen vil forpligtes. Det mest sandsynlige scenarium for resultatet af det næste store klimatopmøde i Paris til december er, at man blot forsøger at få et overblik over de enkelte landes planer for udledningen af CO2. Der foregår i øjeblikket forhandlinger om en udviklingspulje, som skal finansiere klimarigtig omstilling og klimatilpasning for at imødegå skaderne af den globale opvarmning. Men midlerne er milevidt under behovet. Enhedslisten vil foreslå Danmarks nye klimaråd at se nærmere på en globalt retfærdig fordeling af CO2-kontoen og undersøge, hvad det vil betyde for Danmarks og EU’s energi-, klima- og udviklingspolitik. Rød+Grøn Maj 2015 15 Tema Kan man være grøn uden at være rød? De grønne visioner er næsten ens. Men hvor Alternativet betragter sig som et rent grønt parti, lægger Enhedslisten vægt på, at det grønne hænger sammen med det røde. Vi har mødt Enhedslistens Per Clausen og Alternativets Christian Poll til en snak om partiernes tilgang til klimakampen. Hvor finder I forskelle på Enhedslistens og Alternativets klima- og miljøpolitik? Christian: Jeg tror, den store forskel ligger i, hvordan vi ser på virksomhedernes rolle. Og på hvordan markedskræfterne skal spille sammen i klima- og miljøspørgsmål. Alternativet tror meget på, at virksomhederne og markedskræfterne har et fantastisk drive til at få skabt de nye løsninger, som skal bringe os ind i en mere bæredygtig fremtid. Per: At løse den klimaudfordring, vi står over for, kræver en fuldstændig ændring af vores måde at forbruge og producere på. Klimaforandringerne hænger jo sammen med et økonomisk system, hvor den dominerende drivkraft er ønsket om at tjene penge. Kan man så lave en dramatisk forandring af vores måde at producere og forbruge på, uden også at gøre grundlæggende op med de økonomiske incitamenter, markedskræfterne bygger på? Det tror jeg ikke, man kan. den, der går til bæredygtig omstilling. Derfor mener jeg, at man bør gå erhvervsstøtten konsekvent igennem og så sige, at lige meget hvilket formål, den tjener, så skal virksomhederne, der modtager støtten, opfylde nogle bæredygtighedskrav af en eller anden slags – ellers kan man ikke modtage støttekroner. Per: Den politiske virkelighed er bare, at den politik, Alternativet gerne vil føre sammen med erhvervslivet, har erhvervslivets dominerende kræfter ingen interesse i at støtte. De vil kæmpe benhårdt imod ethvert forslag om, at man skulle opfylde bæredygtige krav for at få erhvervsstøtte. Jeg er helt enig i, at man både kan og bør stille krav om bæredygtig omstilling, ikke bare i klima- og miljøsektoren, men i hele produktionskæden. Det har Enhedslisten også forsøgt at overbevise den nuværende regering om. Men uanset hvilken minister, vi snakker med, så kigger vedkommende på os, som om vi var slæbt ind med katten. For sådan tænker man slet ikke i de andre partier. Så det er primært synet på erhvervsliv og markedskræfter, der er forskelligt? Christian: I hvert fald ser jeg grundlæggende markedet som en god tjener. Men markedet skal ikke have lov til at bestemme alt, og i dag har det fået lov til at tage overhånd. Der er virksomheder, der er et marked, der er en dynamik, som skal have lov til at fungere, men den skal hjælpes på vej ved, at det gode bliver løftet frem, og det dårlige holdes tilbage. Hvis vi tager erhvervsstøtten, så er det meget svært at se, hvor stor en del af Hvis Alternativet bliver en del af næste folketingsforsamling, frygter I så ikke at blive mødt af den mur, Per beskriver? Christian: Nu ligger det i vores værdisæt, at vi vil søge løsninger på kryds og tværs. Og vi vil lytte til den anden. I stedet for at gå dogmatisk til f.eks. Venstre eller Liberal Alliance og tænke “Nåh, de mener nok sådan”, så vil vi lede efter de steder, hvor vi kan blive enige om noget. For det er jo ofte, når to vidt forskellige tankesæt mødes, at de nye, geniale løsningsforslag opstår. Simon Halskov, Rød+Grøn 16 Rød+Grøn Maj 2015 »Alternativet tror meget på, at virksomhederne og markedskræfterne har et fantastisk drive til at få skabt de nye løsninger, som skal bringe os ind i en mere bæredygtig fremtid.« Christian Poll Per: Jeg er sådan set enig i, at det er fornuftigt at undersøge alle muligheder for at komme igennem med noget, og ikke have en opfattelse af, at nogle er umulige på alle områder. Og når man kommer fra Enhedslisten, ender man også i løbet af 8-10 år med at have lavet aftaler med stort set alle Folketingets partier om et eller andet. En stor del af de mennesker, der interesserer sig meget for klima- og miljøpolitik, udviser begejstring for, at Alternativet er trådt ind på den politiske scene. Det gælder også medlemmer af Enhedslisten. Har de etablerede partier svigtet at bringe den grønne dagsorden på banen? Christian: Jeg tror bestemt, at noget af vores eksistensberettigelse Kort om Christian og Per Christian Poll er spidskandidat for Alternativet i Nordsjællands Storkreds. Han arbejder som miljøpolitisk rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening og har beskæftiget sig med miljø og bæredygtighed, lige siden han blev uddannet ingeniør i 1991. Per Clausen har været medlem af Folketinget siden 2005. Her har han bl.a. varetaget ordførerskaberne miljø, klima, energi, fødevarer, dyrevelfærd, landbrug og fiskeri for Enhedslisten. Per stiller, på grund af Enhedslistens rotationsregler, ikke op til næste folketingsvalg, men han fortsætter det politiske arbejde som kommunalbestyrelsesmedlem i Aalborg. Foto: R+G ligger i, at rigtig mange partier har neddroslet den grønne politik. Der er det jo, at Alternativet allerøverst på dagsordenen har en seriøs bæredygtig omstilling og fokuserer meget på den miljømæssige bæredygtighed. Og så tror jeg også, det handler om, at mange mennesker ønsker en ny politisk kultur. Når jeg snakker med folk på gaden, møder jeg ofte folk, der tænker: “Nåh, der er endelig nogen, der vil stoppe den børnehave.” Per: Enhedslisten er jo i den situation, at vi er et socialistisk parti, og derfor kommer snakken ofte til at handle om fordelingen af velstanden i samfundet. Derfor kan folk »Ser man på klimaudfordringen i al dens mangfoldighed, så findes der ingen områder, hvor der er større afstand mellem det, der er nødvendigt at gøre, og det, der er politisk vilje til at gøre.« Per Clausen godt opleve, at vi snakker alt for lidt om det grønne, selvom klima- og miljøområdet faktisk er der, hvor vi er kommet igennem med allermest i den snart forgangne valgperiode. Men vi starter sjældent med at sige, at den grønne udfordring er størst og vigtigst. Og det er en svaghed, for udover, at kapitalismen ødelægger mennesker og skaber social ulighed, så er en af de vigtigste grunde til, at vi er nødt til at bryde med kapitalismen, at den med sit behov for konstant vækst ødelægger naturen. Det interessante er, at de gange, jeg har diskuteret behovet for radikale samfundsforandringer og er startet med at nævne klimaudfordringerne, så kan folk i grunden godt se, at vi er nødt til at lave vores samfund grundlæggende om. De små og store klimaog miljøtiltag, Enhedslisten og Alternativet eventuelt lykkes med at lave i Folketinget, kan vi jo kun glæde os til. Men hvis man tænker i det helt store perspektiv, ser klimaudfordringen så ikke helt umulig ud? Christian: Vi kommer aldrig til at redde klimaet direkte ved, at lille Danmark laver noget om. Men vi kan blive de bedste til at vise vejen til et bæredygtigt samfund, og det mener jeg, vi har gode muligheder for at blive. Vi er allerede på vej til at vise verden, at man godt kan være et højtudviklet, højteknologisk land, med alle de ting, som danskerne har, bruger og gør, og så alligevel have 100 procent økologisk produktion og 100 procent vedvarende energiproduktion. Men vi kommer kun dertil, hvis vi understøtter de rigtige aktiviteter, i erhvervslivet især. Vi kan starte med at droppe det såkaldte skifergas-eventyr. Og så skal vi i gang med at afvikle udvindingen af fossil olie og gas i Nordsøen. Per: Skifergassen er et godt eksempel på, når den politiske verden virkelig bliver grotesk. Vi kan ikke få nogen andre partier til at støtte, at vi skal droppe skifergasboringerne. Det er jo fuldstændig ubegribeligt, hvad der driver socialdemokrater, radikale og SF’ere til at sige, at vi nok bliver nødt til at gennemføre boringer, som vi ved vil øge CO2-udledningen og bringe miljø og drikkevand i fare. I stedet for bare at sige “Det vil vi ikke. Der sætter vi alligevel grænsen!”. Det understreger bare, at hvis vi ser på klimaudfordringen i al dens mangfoldighed, så findes der ingen områder, hvor der er større afstand mellem det, der er nødvendigt at gøre, og det, der er politisk vilje til at gøre. Rød+Grøn Maj 2015 17 Tema Skifergas – nej tak Ved Dybvad i nærheden af Frederikshavn er det franske olieselskab Total i gang med at etablere en prøveboring efter skifergas. De mødes af protester fra både lokale og tilrejsende, der mener, at skifergasprojektet vil forstærke opvarmningen af jordkloden, forurene og true vores drikkevand. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Et næsten enigt folketing gav i 2010 Total tilladelsen til, sammen med statens egen Nordsøfond, at efterforske og udvinde skifergas fra den danske undergrund. De eneste modstandere i Folketinget var Enhedslisten, som mener, at vi i stedet skal satse på vedvarende energi: – Skifergas er et fossilt brændstof, og hvis vi skal udlede mindre CO2 end i dag, er vi nødt til at satse på vedvarende energi som vind, sol og geotermi. Ud fra en klimavinkel er det bindegalt at begynde at bore efter skifergas, fortæller Peder Hvelplund, der er folketingskandidat for Enhedslisten i Nordjylland. Drikkevand i fare Lokal modstand Nordjyske miljøforkæmpere startede allerede sidste sommer en pro18 Rød+Grøn Maj 2015 Grus i maskineriet I Nordsjælland har to kommuner, Allerød og Furesø, tilkendegivet, at de ikke vil tillade skifergasudvinding. Også i Frederikshavn har Enhedslistens byrådsmedlem Ida Skov forsøgt at få stoppet boringen, men uden held. Kun SF og nogle enkelte socialdemokrater stemte imod boringerne. Der er dog efterhånden en udbredt skepsis mod projektet lokalt, og borgmesteren i Frederikshavn har siden udtalt, at hun følte sig presset af staten til at give tilladelse til prøveboringen. – Jeg tror ikke, man kan nå at forhindre prøveboringen, men man kan være med til at skabe offentlig opmærksomhed på konsekvenserne af skifergasudvinding og på den måde være med til at presse politikerne både lokalt og på landsplan, vurderer Peder Hvelplund. Den nuværende boring forventes afsluttet på denne side af sommerferien. Men en reel udvinding • D eltag i Greenpeaces underskriftindsamling mod skifergas: www.greenpeace. org/denmark/da/hvad-dukan-gore/stop-fracking. • Spørg i valgkampen dine lokale kandidater, hvad de vil gøre for at forhindre skifergasudvinding. • Besøg de seje aktivister i protestlejren på Skævevej 100, Dybvad, Nordjylland. af skifergas kommer tidligst på plads om et år. – Hvis det ender med, at Total vurderer, at skifergasudvindingen er rentabel, kan vi risikere hundredvis af boringer i hele Nordjylland. Derfor er vi også i gang med at rejse sagen i min kommune, Hjørring, fortæller Hvelplund, som mener, at det er vigtigt, at man kæmper mod boringerne, både parlamentarisk og gennem folkelig modstand. -Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan gøre for at smide grus i maskineriet, slutter han. Foto: Louise Bilde Hvelplund Skifergas udvindes ved den kontroversielle metode fracking, som er forbudt i flere andre lande. Fracking går ud på, at man borer tre-fire kilometer ned i undergrunden, hvorefter man pumper en blanding af vand, sand og kemikalier ned i boringen under meget højt tryk. På den måde skaber man sprækker og revner i undergrundens skifersten, og således kan man frigøre og udvinde naturgas. Peder Hvelplund mener, at metoden er forbundet med stor fare for grundvandet. – Man borer direkte gennem grundvandlaget, og derfor er der stor risiko for, at der kommer kemikalier i vores drikkevand. Det er nogle slemme kemikalier, som man arbejder med: radioaktive, hormonforstyrrende, allergifremkaldende og kræftfremkaldende stoffer. Det er simpelthen tosset at sætte vores rene drikkevand og dermed vores helbred på spil på den måde, mener han. testlejr mod boringerne, som siden er blevet bakket op af folk fra resten af landet. Teltlejren, der ligger på en mark i nærheden af de planlagte boringer, har nu holdt stand i næsten 300 dage. Hver dag kl. 16.30 stiller de sig op med hjemmelavede skilte og synger protestsange foran boretårnet. Nu, hvor boringen er tæt på at gå i gang, er modstanden taget til. Aktivister har den seneste tid bl.a. forsøgt at blokere for de lastbiler, der skulle medvirke til projektet, og midt i april valgte aktivister fra Greenpeace i et døgns tid at besætte boretårnet for at råbe offentligheden op. Peder Hvelplund støtter op om protesterne. – Der er al mulig grund til at støtte de aktivister, der med fredelig, civil ulydighed forsøger at forsinke prøveboringen. Når politikerne svigter, er det godt, at befolkningen og civilsamfundet protesterer. Det kan du gøre Skal vi lade olien hvile i Nordsøen? Hvis vi skal undgå den frygtede to graders globale temperaturstigning, skal 75 procent af klodens kul, olie og gas blive liggende i jorden, fastslår FN’s klimapanel. Men hvem skal gå forrest som et godt eksempel og droppe deres berigende brændsler, hvis ikke en klimaduks som Danmark? Rød+Grøn spørger rød bloks klimaordførere om partiernes holdning til Danmarks sorte energi. Fotos: Arbyreed (CC BY-NC 2.0, FT.dk Radikale Venstre ønsker at begrænse brugen af og efterspørgslen på fossile brændsler i Danmark, EU og Verden. I Danmark går vi efter 100 procent frihed for fossile brændsler i 2050, men i EU og Verden er man ikke så ambitiøse. I Danmark skal vi også bruge noget fossilt indtil 2050. Derfor er der stadig efterspørgsel på olie, gas og andre fossile brændsler. Den efterspørgsel kan Danmark ligeså godt udbyde og tjene på. Udvindingen af olie og gas i Nordsøen skaber job og skatteindtægter til f.eks. togfonden. Andreas Steenberg, Radikale Venstre Danmark skal være fri af fossile brændsler senest i 2050. Derfor vil Socialdemokraterne fortsat sikre, at Danmark går forrest, når det gælder den grønne omstilling. Det er her, fremtidens arbejdspladser ligger. Men Danmarks forekomster af olie og gas er begrænsede i sammenligning med verdensmarkedet. Hvis tilstrækkelige mængder skal blive i undergrunden, er vi nødt til at lave en international aftale. Ikke lukke ensidigt ned for danske indtægter, der (hvis de bruges fornuftigt) blandt andet kan være med til at udvikle den grønne transport, som vi har gjort med togplanen. Jens Joel, Socialdemokraterne SF har rejst problemstillingen overfor klima- og energiministeren for over et år siden med et forslag om, at Danmark skal tage initiativ til en international traktat, der fastlægger bindende rammer for, hvor meget og hvordan alle lande på en retfærdig måde skal leve op til 75 procent-målet. Danmark som demonstrationsland til 100 procent vedvarende energi er det andet vigtige element for at vise verden, at det kan lade sig gøre. Det tredje handler om massiv satsning på teknologiudvikling, så vedvarende energi bliver billigere end fossile brændsler, og fossile brændsler dyrere, fordi miljøomkostningerne indregnes. Steen Gade, SF Enhedslisten taler for, at den olie og gas, staten har i Nordsøen, alene skal udnyttes som led i en overgangsfase til vedvarende energi. I takt med, at den vedvarende energi udbygges, skal udvindingen af olie og gas neddrosles. Samtidig burde vi for længst have stoppet jagten på nye fossile brændsler. Med en hastig omstilling til 100 procent vedvarende energi er det tåbeligt, at vi bruger ressourcer og kræfter på at finde nye forurenende kilder, heriblandt skifergas. Vi har foreslået at stoppe skifergasprojekterne, men her står Enhedslisten alene i Folketinget. Per Clausen, Enhedslisten Rød+Grøn Maj 2015 19 Tema Foto: Trey Ratcliff(CC BY-NC-SA 2.0) Geotermisk energi, som vi kender det fra Islands undergrund, vil kunne dække en stor del af vores varmeforbrug, suppleret af varmepumper og solvarme. Danmark kan være fossilfrit i 2040 Enhedslistens energi- og klimaplan sigter efter, at den grønne omstilling af vores samlede energiforbrug er gennemført i 2040. Det er ti år tidligere end energiaftalens mål. Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimarådgiver Allerede i 1994 udviklede Enhedslisten, kort efter partiets indtræden i Folketinget, en klima- og energiplan. Grundlaget for planen var dels klimabekymringen, dels et behov for at se på en model, som var uden en massiv satsning på biomasse. Vores plan skulle nemlig hænge sammen med ønsket om total omstilling til økologi i landbruget og mere natur. I modsætning til andre relativt progressive energiplaner dengang, kunne landbrug og natur derfor ikke bidrage med store mængder bioenergi i vores plan. Levedygtig plan Hvis man kaster et blik på vores ”gamle” plan, har den vist sig meget 20 Rød+Grøn Maj 2015 levedygtig; Enhedslistens seneste klimaplan fra 2009 afviger således ikke grundlæggende fra 1994-udgaven. Derfor har Enhedslisten gennem årene haft en solid og politisk stærk position i energi- og klimadebatten. Dette kom bl.a. til udtryk i grundlaget for den nuværende energiaftale fra 2012. I tiden før valget i 2011 brugte vi klimaplanen som grundlag for at samle den daværende opposition om et fælles udspil, ”KlimaDanmark 2050”, som forpligtede Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten til efter et valg at arbejde for en energivision, som skulle udfase fossile brændsler inden 2050. Resultatet heraf er den nuværende energiaftale, der dermed indeholder mange visioner fra vores klimaplan, men dog også inddrager bioenergi som et virkemiddel. Vi benytter vores deltagelse i energiaftalen til konstant at sætte et kritisk lys på bioenergi, og langsomt men sikkert er der kommet en mere skeptisk holdning til bioenergien. vinsten ved fremtidig billig vedvarende energi. Derfor skal posen rystes igen, og vi skal have finpudset vores politik. Men grundelementerne og målsætningerne holder stadig. Det mest ambitiøse parti Posen skal rystes Vi står nu foran igen at skulle foretage en revision af vores klima- og energiplan. Tingene udvikler sig til tider hurtigt på feltet. Vindområdet vokser hurtigere, end vi dengang forventede. Geotermien er kommet på banen, og solceller er langt billigere nu end forventet. Men også rammevilkårene ændrer sig løbende. EU blander sig massivt i vores klimapolitik, og liberaliseringsbølgen presser demokratiske aspekter i en forkert retning. Samtidig modarbejder staten en række grønne virkemidler, fordi der mistes indtægter fra afgifter, og erhvervslivet arbejder benhårdt på, at det kun er befolkningen og ikke dem, som skal betale for den grønne omstilling. De vil alene nyde ge- Enhedslistens overordnede strategi er, at Danmark skal være foregangsland og demonstrere for andre lande og deres NGO’er, at det kan lade sig gøre at omstille og udvikle sig fossilfrit. Som kritikere af en offensiv dansk klimapolitik korrekt påpeger, så betyder det danske CO2-bidrag intet i det store billede. Men kan vi gennemføre en omstilling, der kan være til global inspiration, vil effekten være markant. At omstillingen samtidig opdyrker danske arbejdspladser, vi skal leve af i fremtiden, er kun en ekstra gevinst. Enhedslistens klimaplan er mere ambitiøs end energiaftalen, og vi sigter på at nå i mål med omstillingen til 100 procent vedvarende energi allerede i 2040. Sådan kommer den grønne omstilling i mål Enhedslistens klimaplan går på to ben: For det første skal vi reducere vores energiforbrug markant. For det andet skal vi vælge de rigtige løsninger i omstillingen til 100 procent vedvarende energi. Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimarådgiver Siden Enhedslisten udarbejdede sin klimaplan i 2009, er danskernes energiforbrug faldet med 11 procent. For at nå i mål med den grønne omstilling inden 2040, skal vi yderligere sænke forbruget med 60 procent. Forbruget af el kan sænkes markant i belysning og køling i husholdninger, service og butikker. I industrien går det meget trægt med at udskifte forældede, energislugende pumper og ventilation. Både her og i mange produktionsprocesser der kan hentes betydelige energibesparelser. Imidlertid udskiftes kun anlæg, såfremt besparelsen kan hentes hjem på typisk to år. Her kan krav til optimering og en længere tidshorisont i investeringer bane vejen for store besparelser. Også varmeforbruget i bygninger kan reduceres markant. Teoretisk kan spares 80 procent, såfremt alt – især den ældre bygningsmasse – energirenoveres. Det vil dog kræve langt bedre motivation, rådgivning og nye attraktive finansieringsmuligheder. Transportens energiforbrug kan sænkes markant, hvis vi skifter til elbaseret transport og samtidig flytter især pendling fra bilisme til kollektiv og cykling. En reduktion af vores energiforbrug på yderligere 60 procent de næste 25 år er mulig, men det kræver politisk styring af samfundsudviklingen. Vedvarende energiproduktion Selvom sporet er sat for en omstilling til vedvarende energi, er det vigtigt, at vi benytter de rigtige spor. Og der er mange blindgyder. Vindkraft er en helt afgøren- Fire år med grønne resultater Den snart forgangne valgperiode har budt på mange skuffelser. På miljø- og klimaområdet er det dog lykkedes Enhedslisten at lave mange vigtige, grønne aftaler, der bringer Danmark tættere på målsætningen om at blive CO2-neutralt. De grønne resultater er i skrivende stund ved at blive samlet på en temaside, som du i nærmeste fremtid kan læse på www.enhedslisten.dk. de faktor i Enhedslistens plan. Da vi udformede klimaplanen i 2009, havde Danmark en vindkapacitet på 3.300 megawatt (MW), og vi sigtede efter 11.000 MW i 2040. Med energiaftalen forventer man at nå 7.000 MW allerede i 2023. Fortsættes denne udbygningstakt, vil vi nu kunne regne med mere end de 11.000 MW. Både land-, kyst- og havplacerede møller er med i vores plan. Solceller skulle med vores plan udgøre 25 procent af energiforsyningen, selvom de i 2009 leverede en forsvindende lille del af energiproduktionen. Siden er priserne på solceller faldet kraftigt, og potentialet for vores planlagte udbygning er nu ved at være til stede. Det kræver dog en udbygning svarende til 100 km2 solceller, hvad der svarer til ikke mindre end 100.000 typiske villaanlæg årligt de næste 25 år. Aktuelt er udsigterne hertil ringe, da regeringen blokerer for, at befolkningen og kommuner selv producerer deres strøm. Problemet er, at staten mister energiafgifter, når man laver sin egen strøm. Vi forventede også, at bølgekraft kunne bidrage væsentligt til elproduktionen i 2040. Dette er nok for optimistisk og skal dækkes af mere vind i stedet. På varmeområdet forventer vi i dag, at geotermi vil kunne dække en del af forbruget, suppleret af varmepumper og solvarme. Selvforsyning eller udveksling? Prisen på solceller er faldet kraftigt i de seneste år. Grundlaget for Enhedslistens vision om, at 25 procent af energiforsyningen skal komme fra solceller, er dermed ved at være til stede. Foto: Fortum (CC BY-NC-SA 2.0) Omstillingen til 100 procent vedvarende energi kræver store omlægninger i energisystemet. Et afgørende spørgsmål er, om vi i vid udstrækning skal sigte efter at være selvforsynende, suppleret med en udveksling via kabler som i dag, eller om vi skal udbygge kraftigt med flere udlandskabler og indgå i en udbygget energiunion på EU-plan. Enhedslistens hidtidige politik har været at sigte på maksimal selvforsyning og egenudnyttelse af den vedvarende energi. Det vil imidlertid kræve oplagring eller omdannelse af især vindkraften til perioder med lav vind, f.eks. ved at omdanne vindenergien til brint. Rød+Grøn Maj 2015 21 Rundt i Ø-landet Foto: Sebastian Morgner Så snart valget udskrives, er SUF klar til at kæmpe for, at Enhedslisten får et godt resultat. Her er SUF’erne i aktion med kys imod 24-årsreglen. Vores politik skal nå ud til alle unge Socialistisk Ungdomsfront (SUF) er i fuld gang med forberedelserne til ungdomsvalgkamp. Rød+Grøn har mødt aktivisterne Trine Simmel og Jonathan Tümmler fra SUF til en snak om, hvordan vi bedst når de unge, hvilke politikområder, der er vigtigst netop nu, og hvordan vi kan sikre et godt samarbejde mellem SUF og Enhedslisten. Ungdomsvalgkamp Anne Rehder, valgkampsmedarbejder Hvordan fører SUF valgkamp? Jonathan: Når valget bliver udskrevet, er SUF selvfølgelig klar til at kæmpe for, at Enhedslisten får et godt valg. I SUF står vi for at sikre, at vores fælles politik, når ud til alle unge i Danmark. Vi besøger uddannelsesinstitutioner over hele landet med aktivister, flyers og en klar opfordring til at stemme på Enhedslisten og blive aktiv i SUF. Hvad er de vigtigste ungdomspolitiske temaer i valgkampen? Trine: Vi vil rigtig gerne snakke om politik, som unge kan relatere til. Ting, der indvirker på deres liv, 22 Rød+Grøn Maj 2015 og som de har holdninger til. Det nytter ikke noget, at vi, som ungdomsorganisation, går ud og snakker om pensionsalder eller efterløn. Vi skal ramme de unge og tale deres sag, når de oplever uretfærdighed. Derfor vil vores temaer i ungdomsvalgkampen være uddannelse, lærepladser, ulighed, klimaet og antiracisme. Hvad glæder I jer mest til i valgkampen? Trine: At gå på gaden med en masse fede aktioner og at snakke med de unge på skolerne. Det er afgørende, at vi får markeret, at det er muligt at føre en alternativ politik. En politik, hvor vi ikke sparker nedad, hvor vi tager reelt ansvar for at løse alvorlige problemstillinger og hvor vi ikke bidrager til en fremmedfjendsk dagsorden. Hvordan kan SUF og Enhedslisten bedst hjælpe hinanden i valgkampen? Jonathan: Hvis SUF og Enhedslisten begge skal komme ud på den anden side af folketingsvalget med styrkede organisationer, kræver det, at vi står sammen. Derfor er det enormt vigtigt, at SUFs lokalgrupper og Enhedslistens lokalafdelinger snakker sammen både før, under og efter valget. Hvad gør man, hvis man gerne vil være med i SUFs valgkamp? Jonathan: Uanset om man ønsker at få tilsendt en plakat, besøge sit lokale gymnasium med et bundt flyers eller være aktiv i Enhedslistens ungdomsvalgkamp fra morgen til aften sammen med andre unge socialister, så kan man melde sig til som aktivist via SUFs hjemmeside. Trine Simmel er presseansvarlig og Jonathan Tümmler er frivilligleder i SUF under valget. Læs mere på socialistiskungdomsfront.dk/aktiv-i-ungdomsvalgkampen eller facebook.com/ungdomsfront. Valgkamp på uddannelsesstederne En gruppe af aktivister fra Enhedslisten organiserer valgkamp på de lange og mellemlange videregående uddannelser. Der er allerede nu valgkampsgrupper på mange uddannelsessteder. Hør mere, vær med eller bestil materialer rettet mod studerende på [email protected]. Grænseløse socialister Vibeke Syppli Enrum, regionsbestyrelsen Region Syddanmark På begge sider af grænsen mellem Danmark og Tyskland er problemerne grundlæggende de samme: arbejdsløshed, arbejdende fattige, fagbevægelsens kamp for ordentlige forhold, dårlig og dyr kollektiv transport, miljøproblemer og manglende hjælp til flygtninge. Oftest er løsningerne også ens. Alligevel arbejdede socialister hver for sig – bare fordi, der på landkortet er trukket en streg. Sådan er det ikke længere. Die Linke i Flensborg-området og Enhedslisten i Region Syddanmark har nu i mere end et år opbygget et tættere samarbejde. Med forberedende møder i Flensborg og Haderslev og senest et weekendseminar i Brøns, hvor ligheder og forskelle blev blotlagt – og hvor muligheder for samarbejde og fælles løsninger blev vendt og drejet. På seminaret var der blandt mange andre diskussioner og arbejdsgrupper møde mellem byrådsmedlemmer fra Flensborg og fra de sydjyske kommuner. Sidste år deltog Enhedslisten, da Die Linke i Flensborg genoptog traditionen med påskemarch imod krig (”Nie wieder Krieg”), for fred og afrustning. En march, som blev støttet af andre socialistiske organisatio- ner, fredsbevægelser, fagforeninger og kristne organisationer. I år var Enhedslisten medarrangør af marchen, og folketingsmedlem Lars Dohn og undertegnede var blandt talerne. Ryanair-konflikten, working poor og kampfly var nogle af emnerne. Fremadrettet vil vi styrke samarbejdet. Die Linke vil hjælpe med gadeaktioner i den kommende valgkamp, der hvor vi mangler folk på gaden. Vi vil holde et heldagsmøde i august, og til næste påskemarch vil vi bl.a. arrangere en spændende byvandring i arbejderbevægelsens og antifascismens Flensborg, efterfulgt af musik og fællesskab. Historisk boligaftale på vej i København Nej til almisser Lole Møller, Rød+Grøn Lolland er kommunen med de laveste indkomster, med flest arbejdsløse, med flest i registret for dårlige betalere og med det største antal ufaglærte med kort skolegang. Det blev dokumenteret, at fattigdommen har mange ansigter, da Enhedslisten Lolland samlede over 100 til debat med nogle af de organisationer, der dagligt arbejder med udsatte grupper. Der blev berettet om familier, hvor børnene lider betydelige afsavn, om enlige mødre, der slås med studiegæld, og om arbejdsløse, der har mistet dagpenge. Der fremkom ønsker om en bedre koordinering af organisationernes arbejde og om hjælp til gældssanering. Der blev rejst krav om gratis tandpleje og bedre revalideringsmuligheder. Med udsigt til 60007000 nye fattige på øen, som følge af regeringens fattigdomsskabende reformer, efterlystes en højere mindsteløn og en indkomst, der var til at leve af for dem, der stod uden arbejde. Der blev udvekslet idéer om etablering af grøntsagshaver, cykelforeninger og delebiler. Der vil blive presset på for at få arrangeret byrådstemadage om bekæmpelse af fattigdom. For investering i sociale forhold betaler sig. Simon Halskov, Rød+Grøn ellers gør det umuligt at bygge al- Enhedslisten vil sammen med et flertal i Københavns Borgerrepræsentation bruge 552 mio. kr. i kampen mod den stigende polarisering af landets hovedstad, hvor boligprisernes himmelflugt har skabt en splittet by med rigmandsghettoer og udsatte byområder. – For Enhedslisten er det helt centralt, at København fortsætter med at være en mangfoldig by, hvor studerende, socialt udsatte og mennesker med almindelige indkomster også har råd til at bo, forklarer teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og fortsætter: – Takket være krav fra Enhedslisten på Christiansborg kan København langt om længe stille krav om 25 procent almene boliger i nye lokalplaner. Samtidig kan vi øge støtten til almene boliger i de bydele, hvor grundprisernes himmelflugt mene boliger. I flere af kommunens nye attraktive bydele som Nordhavn, Sydhavn, Ørestad Syd, Islands Brygge, Nordøstamager og Carlsberg har det været meget svært for den almene sektor at få fodfæste på grund af de høje grundpriser. I forbindelse med finansloven for 2015 stillede Enhedslisten krav om, at kommunerne skulle have bedre redskaber til at sikre blandede beboelsesområder. Det har ført til en ændring af planloven, så kommunen i nye lokalplaner kan stille krav om, at 25 procent af boligerne skal være almene. I allerede lokalplanudlagte områder kan kommunerne fremover yde ekstra lån til den almene sektors køb af grunde. – Med den ændrede lovgivning, får vi nu endelig brudt markedsprisernes forbandelse over det københavnske boligmarked, siger Morten Kabell. Rød+Grøn Maj 2015 23 Rundt i Ø-landet Kampdag i valgets tegn Traditionen tro samles arbejderbevægelsen rundt om i verden for at fejre sin internationale kampdag den 1. maj. Det gælder også i valgberedte Danmark, hvor Enhedslistens lokalafdelinger er klar med politiske aktiviteter, der spænder fra morgenmad til stand-up comedy. 1. maj Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn Kampdag i arbejderbyen Aalborg I mange år har ”Socialisternes Hus” i Aalborg dannet fast ramme for byens venstrefløj. Traditionen tro afvikles her også fælles 1. maj-arrangementer, hvor alle husets organisationer deltager. – Vi mødes kl. 8 til morgenmad, og mon ikke også der bliver plads til en sang eller to af Oskar Hansen, lyder det fra Enhedslisten Aalborgs kontaktperson, Jeppe Andreassen. Efter morgenkomsammen mødes byens venstrefløj med de faglige organisationer i den såkaldte ”fagforeningsgård”, hvor de røde pølser og fadøllene er fundet frem til musik og taler. – Hele byens venstrefløj, fra socialdemokrater til kommunister, 24 Rød+Grøn Maj 2015 går i fælles 1. maj-optog gennem byen og ender i Kildeparken, hvor Enhedslisten har sin bod med propaganda, siger Jeppe og uddyber: – I år har LO lavet konceptet for arrangementet i Kildeparken om. Traditionelt har der været talere, men i år er det ændret til en paneldebat mellem folketingskandidater fra A, F og så vores egen Stine Brix, forklarer Jeppe. Kampdagen slutter, hvor den startede. Organisationerne i Socialisternes Hus inviterer således til 1. maj-fest for alle interesserede. – Der vil være taler, musik og kammeratligt samvær omkring en øko-øl eller to, afslutter Jeppe med et glimt i øjet. Sønderjysk stand-up Hvor Aalborgs venstrefløj går i fælles demonstration, forholder det sig lidt anderledes i Haderslev. – I de sidste 20 år har LO sammen med SF og Socialdemokraterne holdt deres eget eftermiddagsarrangement ved Tørning Mølle. Enhedslisten er aldrig blevet inviteret, og jeg tror heller ikke, vi ville deltage, hvis vi blev det, fortæller kontaktperson Mathias Christiansen. Uenigheden stikker dog ikke dybere, end at SF og Enhedslisten arrangerer fælles 1. maj-fest om aftenen. Det foregår i Bispens Café, hvor Enhedslistens Henning Hyllested og SUF’s Lasse Frøsig er blandt talerne. Udover det mere formelle politiske indhold vil der være røde slagsange, livemusik og humor. – Som noget nyt har vi år inviteret en lokal stand-up-komiker, Marianne Rom, som vil underholde med solide politiske undertoner. Og da vi har fri dagen efter 1. maj, trækker festen jo nok ud i år, lyder det optimistisk fra Mathias. Rød bastion i det sydfynske Svendborg er en rød højborg. Røde samlingspunkter som Den Røde Højskole og solide venstrefløjstraditioner har sikret, at 1. maj har plantet sine rødder solidt i den sydfynske muld. Enhedslisten deltager, sammen med SF og Socialdemokraterne, i LO-Sydfyns 1. maj-ar- Socialistisk 1. maj i København Enhedslisten København fejrer kampdagen med taler, boder, musik, demo, socialisme og højt humør. Vi starter på Blågårds Plads kl. 10.00 og i Fælledparken kl. 13.00. HOVEDBESTYRELSEN Foråret er endelig ankommet, og det betyder også, at årsmødet nærmer sig med hastige skridt. Lørdag den 28. marts var der hovedbestyrelsesmøde i København, det næstsidste i rækken før årsmødet. Udover at årsmødet fyldte meget på dagsorden, var der også plads til at kigge ud i verden, som på mødet var blevet begrænset til Europa. Klassekamp både i Grækenland og i luften Grækenland rangement, og selvom der på det seneste har været lidt knas på linjen mellem LO og Enhedslisten, vedbliver Enhedslisten at være med. – I år er arrangementet flyttet fra Krøyers Have til Torvet, hvilket skyldes omlægning i centrum, men vi regner med, at den gode 1. maj-stemning følger med, selvom træerne og græsset ikke gør. Vi vil i hvert fald præsentere partiet på fineste vis, bl.a. skal Pernille Skipper tale, siger kontaktperson, Marianne M. R. Paçarada. Det er dog ikke kun i forbindelse med LO-arrangementet der sker ændringer. – I år vil vi som noget nyt invitere vores medlemmer og vælgere på morgenmad i vores lokaler. Vi håber at se mange opstemte mennesker til kaffe og politisk peptalk af byrådsmedlem Steven Legéne, fortæller Marianne og fortsætter: – Efter morgenmaden håber vi at være nok til at hæve den røde fane og gå i samlet trop til torvet, som en slags erstatning for det optog, der i år er aflyst pga. omlægningen i byen. Senere fortsætter festlig- hederne sammen med SUF på spillestedet Harders, hvor der vil være røde sange, musik og taler ved folketingskandidat, Rune Lund, byrådsmedlem Gonzalo Carrillo samt SUF’s Karl Poulsen. Marianne Paçarada understreger, at der ligger en del aktivistisk rugbrødsarbejde bag et arrangement som 1. maj, og afdelingen gør derfor meget ud af at inddrage interesserede i arbejdet. På den måde skaber afdelingen initiativ og medansvar i arbejdsgrupperne omkring planlægningen. – På vegne af Enhedslisten Svendborg ønsker jeg alle afdelinger en god 1. maj – fællesskab fungerer, lyder den afsluttende salut fra den sydfynske. Langt de fleste af Enhedslistens afdelinger afholder 1. maj-arrangementer. Har du ikke hørt noget fra din lokalafdeling, så spørg din kontaktperson. Du kan finde kontaktinfo på enhedslisten.dk/ parti/lokalafdelinger. Det først punkt på dagsorden var den politiske situation, hvor fokus var på Grækenland. Nikolaj Villumsen, vores europaordfører i Folketinget, holdt oplæg om den græske situation. Udover Nikolaj var der også gæster fra Politisk-økonomisk Udvalg (PØU), som bidrog til den efterfølgende diskussion. Situation i Grækenland virker fastlåst i forhold til den Europæiske Union (EU) og Tyskland, som ikke ønsker at give Grækenland nogen som helst indrømmelser. I stedet bekæmpes de græske reformer, som vil forbedre livsvilkårene for den almindelige græker. Men samtidig med, at situationen virker fastlåst, sker der hele tiden nye ting. Der er frister for lån, som skal afbetales, eller nye lån, som skal betale de ældre lån. Det er glædeligt, at der fortsat i Grækenland er stigende opbakning til Syriza. Det er også vigtigt, at vi i Enhedslisten får sat Grækenland på dagsordenen i Danmark og får punkteret flere af de myter, som hersker om Grækenland. Det blev også besluttet at sende materialer ud til afdelingerne om Grækenland, som kan bruges i forbindelse med 1. maj eller til at lave offentlige møder. Ryanair, EU og årsmødet Udover de ovennævnte emner blev der også diskuteret Ryanair. Konflikten med Ryanair har den fulde opmærksomhed i organisationen, og der er intet som en fagligt konflikt, der kan styrke klassebevidstheden. Desværre træf arbejdsretten den beslutning, at de først måske vil komme med en afgørelse tirsdag den 12. maj. Der blev også nedsat en arbejdsgruppe, som skal gå i gang med udarbejdelsen af et nyt EU-delprogram og i 2016 forberede debatten, om hvorvidt Enhedslisten skal stille op til EU-parlamentsvalget. Både EU-delprogrammet og opstilling til EU-parlamentsvalget har Hovedbestyrelsen foreslået i arbejdsplanen for 2015-16, som skal op på årsmødet i år. Årsmødet blev som sagt også vendt på mødet. Regnskabet blev godkendt, dog uden klapsalver, og 1. udkast til Hovedbestyrelsens beretning blev også diskuteret. Beretningen bliver fremlagt på årsmødet og kommer med ud i Å rsmødehæfte 2. Til sidst fik vi godkendt kommissoriet for Landsdistriktsudvalget, som dermed skiftede navn fra Udvalget for landdistrikter, landsbyer og småøer til Landsdistriktsudvalget. Rasmus Østergaard Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Rød+Grøn Maj 2015 25 Debat Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen Om Enhedslisten Åbent spørgsmål til Hovedbestyrelsen Erik Thyge Nielsen, Frederikshavn For nogen år siden var der en voldsom debat i partiet vedrørende religiøsitet. Bølgerne gik højt. Og på et tidspunkt dannedes en antireligiøs gruppe på vel 200 – 300 medlemmer, der krævede, at religiøse medlemmer skulle ekskluderes. Hovedbestyrelsen greb dengang ind og proklamerede, at partiet ikke kan og vil blande sig i medlemmernes religiøse anliggender, at der som bekendt er tros, tale og trykkefrihed i Danmark. Men husker jeg ikke fejl var indtil flere daværende hovedbestyrelsesmedlemmer også medlemmer af den antireligiøse gruppe. Dengang havde partiet 4 pladser i Folketinget mod nu 12. Og det daværende medlemstal på mellem 2.000 og 3.000 er vel nu oppe på små 10.000? Opbakningen omkring vort parti er således vokset betydeligt. Og ifølge meningsmålingerne vil Enhedslisten få yderligere fremgang ved det forestående Folketingsvalg. Med henvisning til det røre og den usikkerhed, det skabte i det multietniske Enhedslisten, der er tilhænger af mangfoldighed og demokrati, da en muslimsk tillidsrepræsentant valgte at bære sit tørklæde, vil jeg gerne allerede nu før valget have afklaret følgende spørgsmål, som jeg retter til hovedbestyrelsen: Kan et medlem af Enhedslisten beklæde en tillidspost i partiet, hvis vedkommende ikke er marxist? ”Tak for fin service” Flemming Johansen, Virum Kære trafikborgmester Morten Kabell Jeg vil gerne sige tak for ”den fine service”, som Københavns Kommune udviser for borgere i pressede situationer. Jeg skulle i dag på Rigshospitalet med min hustru, som er syg af cancer. Måtte parkere på Juliane Maries Vej inde på en græsrabat, dvs. uden gene hverken for trafikken eller for trafiksikkerheden; men nok ikke lovmedholdeligt. Modtog en parkeringsbøde på 510 kr., løbenummer: 7179610642. Ingen kritik af parkeringsvagten, vedkommende udfører blot sit arbejde. Men eftersom parkeringsforholdene omkring Rigshospitalet er fuldstændig kaotiske, hvad kan man så gøre, specielt når man har med syge personer at gøre? 26 Rød+Grøn Maj 2015 Jeg havde meget gerne betalt parkeringsafgift på en parkeringsplads, men de findes ikke. Ligeledes er det muligt at få en parkeringsbillet af Rigshospitalet, men mit problem er ikke betalingen for at parkere, men at der ikke findes parkeringspladser bare i rimelig nærhed af Rigshospitalet. Det er imponerende dårlig borgerservice, at Københavns Kommune i denne periode med ombygning ved Rigshospitalet ikke kan dispensere fra de generelle regler – i hvert fald i de tilfælde, hvor man parkerer uden at genere nogen og ikke er til skade for trafiksikkerheden ogi en situation, hvor det vedrører syge borgere. Tak for din og kommunens omsorg. Med skuffet vælgerhilsen Flemming Johansen PS: Som borgmester valgt for Enhedslisten kan “omsorgen” undre. Giv de nye en varm velkomst Tenna Vebert Birk, Greve I Enhedslisten har vi efterhånden mange medlemmer, og det er rigtig dejligt. Der er rigtig mange der har lyst til at være med. Når det er sagt har jeg og andre opfattelsen af at vi halter temmelig meget når det omhandler at tage mod nye medlemmer. Jeg hører ofte fra nye medlemmer at de ikke føler de ved nok, og på den måde ikke tør blande sig i debatterne, og at det er rigtig svært at danne politiske relationer i Enhedslisten. I Greve/Solrød har vi debatteret dette. Vi har udvalgt en person fra bestyrelsen til at kontakte nye medlemmer. Ringe til dem og tale og opfordre til at komme og deltage, så de føler sig velkomne, uanset hvem de er og hvilken baggrund de har. Jeg vil gerne opfordre andre aktive medlemmer til at reflektere over dette, og hvordan vi alle kan gøre vores til at der er plads til alle, og de ikke behøver at være opvokset med en politisk baggrund for at være en del af vores fællesskab. Man kunne foreslå at vores kære hovedbestyrelse, måske kunne overveje at fremlægge nogle forskellige forslag til hvordan vi kan gøre det bedre og sende det ud til afdelingerne så de kan få nogle ideer. For det er altså også bare vigtigt at vi også tager os af det interne, ligeså vel som politikken udadtil. Vi siger nemlig ”fællesskab fungerer” og det skal det også gøre i vores parti. Er Redox under angreb fra Enhedslisten? Allan Krautwald, Svendborg Umiddelbart forekommer det utænkeligt at vi skulle komme i den situation, hvor EL tager afstand fra Researchkollektivet Redox, men det er ikke desto mindre det HB skal behandle for 3. gang på mødet den 2. maj. FU skriver i sin indstilling at 4 personer med tilknytning til Redox er dømt for at være i besiddelse af ulovligt indhentede oplysninger, at en person med tilknytning til Redox har været dømt for vold og at EL ikke støtter brug ulovligt indhentet materiale. Og endelig skal Redox tage afstand fra vold. 4 nuværende og tidligere medlemmer af Redox blev ganske rigtigt i 2010 dømt for at være i besiddelse af oplysninger, der var fremskaffet via hacking, men ingen blev dømt for hacking. Af andre medier, der har brugt lignende oplysninger, kan nævnes Informations brug af Snowdons lækkede oplysninger. Skal vi tage afstand fra Information? Det er korrekt at en person fra Redox for 6 år siden blev dømt for at være til stede ved et overfald – det havde intet med Redox´ arbejde at gøre og kan umuligt bruges som argument mod Redox i dag. At kræve at Redox skal tage afstand fra vold, svarer jo til spørgsmålet: ”Er du holdt op med at banke din kone”, når de ikke har medvirket eller opfordret til vold. Redox’ metoder og journalistiske praksis er helt lovlig, de er tilmeldt pressenævnet, er underlagt medieansvarsloven og har en ansvarshavende redaktør. En række andre danske medier bruger ofte Redox’ research i deres journalistik. Redox skriver selv i deres grundlag: ”Researchkollektivet Redox er en demokratisk organisation. Vi er venstreorienterede og kæmper for et demokratisk samfund, både hvad gælder organisering, rettigheder og økonomi. I vores konkrete politiske praksis betyder det, at vi kæmper for en udvidelse af de demokratiske frihedsrettigheder. Konkret kæmper vi for, at minoritetsgrupper ikke skal frygte overgreb fra fascistiske strømninger. For os handler demokrati om at give plads til alle, der giver plads til alle.” Det kan vi vel alle være enige i? www.enhedslisten.dk Om partiforeningsopdeling og om valg af medlemskab Peter Fjendbo, Louise Margrethe Pedersen, Helle Storgaard, Jan Olesen, Viggo Jonasen, Aarhus Som antagelig bekendt har Enhedslistens hovedbestyrelse godkendt udskillelse af en partiafdeling Århus Ø, omfattende (medlemmerne i) postnumrene Vejlby-Risskov, Egå, Lystrup, Hjortshøj, Skødstrup. Det er sket efter en proces med deltagelse af ganske få medlemmer fra Vejlby-Risskov og Egå. Da der var flest, var 8 til stede, af hvilke 5 stemte for udskillelsen og 2 imod, 1 undlod. Siden har i alt 11 medlemmer over for HB erklæret sig som modstandere af udskillelsen – men Hjortshøj-aktivisterne vandt HB afstemningen med 14 imod 7. Vi er en del, der anser udskillelsen som et problem. Dels mener vi, at Århus kommune er ét bysamfund – ikke to, hvoraf et nord-østligt er en selvstændig enhed. Dels mener vi, at hvis der endelig skal ske en opdeling i underafdelinger, bør det ske samordnet, med en fælles overordnet beslutnings- struktur for kommunale og andre fælles anliggender. Og dels mener vi, at indlemmelsen af Vejlby-Risskov og Egå i Hjortshøj gruppens afdeling medfører en betydelig svækkelse af Århus-afdelingen, både politisk og især økonomisk. Et væsentligt motiv for Hjortshøj-aktivisterne har jo været at få kontingentindtægterne fra de 72 medlemmer i Vejlby-Risskov og Egå i kassen. Det er fremgået af korrespondancen forud for udskillelsen, at man anså Hjortshøj-Lystrup-Skødstrup som en for ”svag” afdeling. Nu er beslutningen truffet. Det er stadig sådan, at man individuelt kan vælge, hvilken partiafdeling man vil være medlem af. Vi vælger medlemskab af Århus. Vi vil gerne med aktivitet og med kontingent bidrage til at opretholde en stærk Århus-afdeling og ikke mindst: til at bibeholde vore gode fælles lokaler i Mindegade. Man kan blot meddele sit valg til partikontoret: [email protected]. Årsmødet Enhedslisten – og vores egen økonomi Tage Christiansen, Gentofte Enhedslisten er skam blevet et ansvarligt parti, jævnfør deltagelse i og underskriver på flere finanslove. Det har så også kun kunne lade sig gøre ved en kraftig genfortolkning af vores årsmødebeslutninger. Men lad det nu lige ligge, for det er egentlig vores egen økonomi, jeg her vil forholde mig til. Enhedslistens økonomi hænger i laser for andet år i træk. Den direkte forklaring er FU, HB og mange ansattes måde på tilsyneladende tilfældig vis, at have fingrene i kagedåsen, uden hensyn til årsmødets budgetvedtagelse. Enhedslisten er vokset i de senere år, og det har selvfølgelig medført at organisationen også er vokset med mange ansatte og mange beslutningstagere. Ingen har dog tilsyneladende forholdt sig til, at det så også er nødvendigt at tilpas- se organisationsstrukturen tilsvarende. Vi bliver nu overdænget med undskyldninger og dårlige forklaringer, som desværre munder ud i, at en økonomimedarbejder har været langtidssyg!! Det er dog uanstændigt, sekretariatsleder, FU og HB står i kø ved håndvasken og opfordre alle os ude i afdelingerne til i år 2015 at udvise mådehold, og så skal det nok blive bedre i 2016. Når man skal forvalte beløb som nærmer sig 20 millioner, så kræver det selvfølgelig at man har et styringsredskab som f. eks. månedlig budgetkontrol i FU og HB, og en sekretariatsleder som ikke står med en medarbejderstab, hvoraf mere end halvdelen er på barsel eller anden langtidsfravær. Ikke at det har noget med det store barselsfravær at gøre, men noget tyder på, at der er gået indavl i Enhedslisten, og at medlemmerne så tager den tråd op på årsmødet. Erfaren jyde i Hovedbestyrelsen Peter Engsted, Finn Nielsen, Klaus Mejner og Casper Fryd Rækjær og Jørn Vedel Eriksen, bestyrelsesmedlemmer i Enhedslisten Herning Det er meget vigtigt, at hovedbestyrelsen sammensættes bredt målt i forhold til alder, køn, geografi, Lars Dohn har været aktiv i lokal- og partipolitik siden begyndelsen af 70erne. Han har været med i Enhedslisten fra starten, for selv om han var et overbevist medlem af DKP, så var han stor tilhænger af, at venstrefløjen skulle samles i Enhedslisten. Med engagement har han deltaget i en bred vifte af partiaktiviteter i Herning og på landsplan, og siden 2011 har han væ- ret folketingsmedlem. Det har han åbenlyst været rigtig glad for, og i dyb loyalitet over for partiet og partikammeraterne har han ydet sit bedste. Af personlige grunde genopstiller han ikke til Folketinget, men han er åbenlyst glad for opfordringen til at opstille til HB. Vi kan anbefale at stemme på Lars Dohn ved HB – valget på årsmødet. Det vil ikke blot komme Midt- og Vestjylland til gode, men han har nogle politiske erfaringer, som hele partiet vil få gavn af i HB. Han har mere end fyrre års erfaring fra arbejde i folkeskolen og DLF, og hans viden om boligpolitik er ganske stor. Han har i flere årtier været aktiv i LLO i Herning. Politikudvikling i praksis – hvordan får vi engageret flere? Pia Boisen, Lyngby, medlem af Hovedbestyrelsen Hovedoplægget til årsmødet er Enhedslistens organisatoriske arbejdsprogram for de næste 4 år. Debatten frem til og under årsmødet bliver sandsynligvis fokuseret på de områder, hvor Hovedbestyrelsen lægger op til vedtægtsændringer. Hvor tit skal vi have urafstemninger vedr. spidskandidater – og hvor mange spidskandidater skal årsmødet vælge? Hvor længe skal Hovedbestyrelsens valgperiode være og hvordan skal afstemningsreglerne være? Det er jo væsentlige spørgsmål, men de kommer let til at skygge for andre – og vigtigere – spørgsmål. Hvordan får vi engageret mange flere medlemmer i Enhedslistens politikudvikling? Og hvordan skaber vi liv og gejst i afdelingerne, så både mangeårige og nye medlemmer får lyst til at deltage og bidrage, når det gælder politikudvikling, bevægelsesarbejde, gadeaktioner og valgkamp? Det er ikke spørgsmål, der kan afklares ved håndsoprækning på årsmødet 2015 – der er brug for et langt, sejt træk, hvor vi finder veje til at udveksle erfaringer og gode ideer mellem medlemmer, afdelinger og udvalg. Et konkret eksempel: Hovedbestyrelsen har i samarbejde med Europapolitisk udvalg nedsat en arbejdsgruppe, der i 2015/16 er ansvarlig for udarbejdelsen af et EU-delprogram. Gruppen skal lave et udkast til tekst og sørge for at hele organisationen inddrages i en debat om delprogrammet. Men hvordan inddrager vi afdelinger og medlemmer helt konkret? Skal der udarbejdes et debatmateriale ud over selve programudkastet? Skal der produceres små videoer med debatoplæg til brug i afdelingerne? Skal vi tilbyde afdelingerne besøg af EU-kyndige debattører, der kan skyde debatten i gang? Regionale møder? Har du gode ideer eller indspark til processen vedr. delprogrammet om EU er du meget velkommen til at sende dem til mig på piaboisen@ mail.dk. Ellers ses vi på årsmødet, hvor vi forhåbentlig ikke blot skal snakke om vedtægtsændringer, men også om alt det, der giver et parti som vores saft og kraft. Doner billeder på foto.enhedslisten.dk Rød+Grøn Maj 2015 27 Debat Lad os tale om produktionspolitik Jean Thierry, Nordvest, medlem af Hovedbestyrelsen Det er værd at overveje, om vi ikke bør bruge Årsmødet til fremadrettet politisk debat, der kan være med til at vise, hvordan vi ønsker, at samfundet skal udvikle sig fremover. Forslaget til Socialistisk erhvervs- og produktionspolitik er en rigtig god mulighed for at diskutere og for at vise, hvordan vi gerne vil indrette samfundets produktion og give vores svar på spørgsmålet: ”Hvad skal leve af i fremtiden” og hvordan vi gør det bæredygtigt. Dermed er det yderst relevant i valgkampen og bør også derfor behandles på Årsmødet. Det er også et politikområde, hvor en stor del af befolkningen opfatter os som stående svagt, selv om det ikke er tilfældet. Det er endnu en grund til at sætte fokus på området. Uanset om det kommer til behandling så bør vi diskutere det op til ÅM, så vi får endnu flere gode idéer frem. Derimod er organisationspapiret med sin interne natur et lidt specielt hovedemne at have oppe på et Årsmøde, der sandsynligvis ligger lige før et valg, hvor vi burde være udadvendte. Prioriteringen har været til debat og afstemning i HB, og desværre var der ikke flertal for at fokusere på udadvendte emner i Årsmødets program. Desværre er der også yderst kontroversielle forslag i forbindelse med organisationspapiret. De handler om at give mulighed for at stemme på flere til HB-valget. Det vil give mulighed for at et lille flertal eller et stort mindretal kan sætte sig meget massivt på HB, f.eks. ved hjælp af stemmelister, og udelukke bestemte personer. Sidste år var der en stemmeliste fremme i forbindelse med ændringsforslagene til Principprogrammet. Den var bl.a. fremsat af et folketingsmedlem. Vi har set, hvordan opstilling og afstemning omkring folketingskandidaterne sidste år var præget af, at vi nærmest nødvendigvis vælger en hel liste, og at det derfor er muligt at udelukke nogle, der ellers har fået stemmer nok i urafstemningen. Det skal vi ikke have mere af. Vi bør styrke rotationsprincippet, vi er nogle, der har stillet et godt forslag omkring det. Diverse Nato er en sikkerhedstrussel Frederik Bindesbøll Ohsten, Helsingør Det udløste et mediehysteri af en anden verden, da Ruslands ambassadør Mikhail Vanin prøvede at forklare, hvad det vil indebære, hvis Danmark tilslutter sig USA’s såkaldte ”missilskjold”. Skjoldet går ud på at opsætte missiler tæt ved den russiske grænse. Enhver stat vil naturligvis opfatte det som en provokation. Dertil kommer, at enhver stats militær naturligvis opererer med krigsscenarier og slagplaner. Hvis Nato-landet Danmark indgår i et amerikansk missil-netværk tæt ved den russiske grænse, vil det naturligvis gøre disse installationer til et mål i Ruslands scenarier. Det kan ikke komme bag på et eneste tænkende menneske, alligevel gik den radikale udenrigs28 Rød+Grøn Maj 2015 minister Martin Lidegaard fuldstændig i selvsving. Hvis Danmark skal undgå at være et mål i en eventuel konflikt mellem USA og Rusland er det bedste, vi kan gøre, at melde os ud af Nato og bede USA om at pakke deres Thule-base sammen. At Putins styre i Moskva er ubehageligt, undertrykkende og tjener de russiske milliardærer på bekostning af almindelige russere, er ingen undskyldning for, at Danmark skal deltage i stormagternes intriger og magtkampe. De store milliard-beløb, som den danske stat bruger på krigseventyr, kampfly og Nato-militær kunne snildt bruges på at genoprette resterne af velfærdsstaten i stedet for krampagtigt at sikre Danmarks status som ”en brigade i den amerikanske hær”, som digteren Yahya Hassan rammende har udtrykt det. Styrk religionskritikken Uffe Rasmussen, Risskov Religion er ikke alene opium for folket. Religioner er også ideologier, for religioner har til alle tider blandet sig i verdslige anliggender. Højrefløjs kristne i USA, Buddhister på Sri Lanka, kalot-jøder i Israel, Ayatollaher i Iran og det muslimske broderskab i mellemøsten er blot nye eksempler på det. Og da man ikke kan afvise denne konstatering, må de samme principper gælde for kritik af – og hensyn over for – tilhængere af religioner, som overfor tilhængere af ideologier der forstår sig selv som verdslige. Havde Stalin-tilhængere et ansvar for forbrydelserne i Stalin-tiden? Eller havde nazi-tilhængere et ansvar for forbrydelser begået af Nazi-styret? Havde de kristne et ansvar for den brutale undertrykkelse af Amerikas urbefolkning? Har danskere et ansvar for Dan- marks angrebskrig i Mellemøsten? Jo; – i et vist omfang, selvom vi må fastholde den gode grundregel, at den/dem, der har magten, også har den centrale del af ansvaret – også selvom de ikke direkte har beordret de forbrydelser/skændigheder, der begås under deres ”system”. Men hvis man er tilhænger af en kritisabel ideologi, må man finde sig i kritik og tage til genmæle, uanset om man lokalt er en minoritet eller ej. Hvis Enhedslisten ikke styrker religionskritikken, risikerer vi at komme til at fremstå som et parti, der ser igennem fingre med magtmisbrug, undertrykkelse og fordummelse, blot det er forankret i – eller legitimeret med religionernes dogmer. En basal nødvendig kritik, der bør gentages jævnligt, er, at tro på, at hellige skrifter er dikteret af Gud (og dermed er en overmenneskelig sandhed), er i direkte modstrid med demokratiets grundlag Kampen for indlicitering og demokratisering Jens Otto Madsen, Thy-Mors, medlem af Hovedbestyrelsen og Enhedslistens valgkampsledelse Siden 90’erne er der gået en liberaliseringsbølge gennem den offentlige sektor – støttet af de forenede folketingspartier. Kun EL har konsekvent modarbejdet delvise eller hele privatiseringer af Post Danmark, Københavns Lufthavn, DSB Gods, DONG og NETS, der bl.a. styrer Dankortet. I begyndelsen af 2014 kom der imidlertid sprækker i den brede opbakning til privatiseringslinjen. Anledningen var regeringens planer om at sælge 19 pct. af aktierne til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. En bred protestbevægelse bredte sig. DF droppede støtten til salget, de tidligere S-ministre Poul Nyrup Rasmussen og Poul Nielsen advarede kraftigt mod salget, og der var uro i SF. Modstanden var dog ikke helt overraskende. I en Catinet-måling for EL i maj 2009 erklærede 53 pct. af de spurgte, at der burde indføres stop for privatiseringer. Hvorfor er folkestemningen vendt? Lad os igen bruge DONG som eksempel. Planerne om at privati- sere DONG har medført, at selskabet har prioriteret investeringer i kul, når det giver størst profit, frem for vedvarende energi og energibesparelser. Demokratiet er blevet udhulet i DONG, og de små forbrugere betaler markant højere priser, fordi man har omlagt el-betalingen, så en større andel betales via faste afgifter frem for via forbrug. Det kan folk godt gennemskue. Derfor er modstanden vokset. Ud over EL’s vigtige emner i valgkampen – fællesskab fungerer, den voksende ulighed, asylansøgere/flygtninges vilkår og klima- og energiproblemer – bør kampen for fuld indlicitering af de her nævnte virksomheder også rejses. Tiden er inde til at kræve samfundsovertagelse og demokratisering. Af to gode grunde: 1. Borgerne har krav på sikkerhed og tryghed, når det gælder vitale ydelser for hele samfundet. De skal ikke være afhængige af ustabilitet og jagt på profit, som er knyttet til privat ejendom. 2. For at styrke samfundets sociale og grønne mål og sikre demokratisk kontrol med vital viden og personfølsomme oplysninger. Derfor kræver vi indlicitering. Natur for alle, tak! Den ægte vare Gert Lundø Hansen, Viborg Syriza vandt, men hvordan kan de kalde sig socialister og samtidig gå ind for EU, der er kapitalistisk? Syriza gør ikke op med det kapitalistiske projekt, men tror at de kan reformere EU, hvilket er uladsiggørligt. Hvorfor tør partiet ikke gå op mod systemet, og hvorfor kan venstrefløjen i Europa ikke samlet gå op imod EU i stedet for at være splittede omkring EU-spørgsmålet? Det er klart, at KKE i Grækenland, der er modstander af EU, ikke re- formeres indefra uden at sluge en masse kameler. Enhedslisten er imod EU. Hvordan kan Enhedslisten tro på, at de såkaldte socialister opnår indrømmelser fra Trojkaen i EU? Vi har brug for stærke, modige socialister og en samlet europæisk venstrefløj, der kan samles om et fælles projekt, som befolkningerne bredt kan tilslutte sig. Mon det ikke er en af grundene til, at venstrefløjen står svagt i Europa? Hvis Syriza ikke kan stå fast, er jeg bange for, at højrefløjen i Grækenland står klar i kulissen, hvis Syriza svigter. 9. april oplevet på forskellig måde Henning Sørensen, Norddjurs Filmen ”9. april” afslører, hvad de fleste vist var klar over, at den symbolske modstand mod den tyske besættelsesmagt den 9. april 1940 var vanvid. Men den 9. april blev begyndelsen til den mentalitetsændring i vort folk, der har muliggjort den kulturnedbrydende og dyre oprustning, vort land har oplevet siden 2. Verdenskrig, og denne har igen ført til den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik, der om muligt er endnu mere tåbelig end begivenhederne den 9. april 1940. En mands oplevelse af 9. april 1940 fortjener at blive husket. I arresten i Lemvig sad den unge friskolelærer, Halvor Sørensen, der var idømt en fængselsstraf for ikke at ville efterkomme en indkaldelse til militærnægterlejren i Kompedallejren. Han ville på denne måde protestere optimalt mod den frihedskrænkelse, som den tvungne ”værne”-pligt er. Fra tidligt om morgenen hørte han vedvarende larm af flyvemaskiner, og kl. 7.00 kom fængselsbetjenten med morgenmad og fortale, at landet var blevet besat af Tyskland. Senere på formiddagen fik Halvor Sørensen besøg af stedets sognepræst, Povl Moustgaard, som han fik næsten dagligt, og præsten kunne fortælle den unge militærnægter mere om den tyske besættelse, og så sagde han: ”Du gør væsentligt større indsats for freden og fædrelandet end de, der faldt nede ved grænsen i nat.” Det hører med til historien, at hverken Halvor Sørensen eller Povl Moustgaard lod sig rive med af den militaristiske flodbølge, der blev en af besættelsens og krigens bitre frugter. De deltog begge i det organiserede pacifistiske arbejde så længe de levede. Da jeg i 1954-56 var i militærnægterlejr, konstaterede jeg, at der blandt nægterne var flere af Povl Moustgaards ”gamle” konfirmander. Vil du skrive for Rød+Grøn? Er du god til at researche og skrive? Og kunne du tænke dig at lave artikler til Rød+Grøn? Så send en lille præsentation af dig selv og et par artikler, du har fået bragt andre steder, til: [email protected]. Bent Jørgensen, Møn Ifølge en artikel i Politiken d.14 marts, så mener Søren Ryge ikke, som der tidligere er skrevet om i bladet, at det er et problem at komme ud i naturen, når man bor på landet, for man kan jo bare vælge sig et hus, der ligger ude i naturen, fjernt fra alfar vej, Man har vel øjne i hovedet skriver han, og kan se hvor man kommer til at bo. Det undrer da, at Søren Ryge ikke mener, at det må være en naturlig ting, at have let adgang til naturen, når man nu bor på landet, heraf mange i landsbyerne, for han skriver: ”Troen på, at politikere og andre beslutningstagere kan gøre landboernes adgang til natu- ren bedre end den er i forvejen, er en illusion”. Nej tværtimod, for netop en utrolig politisk slendrian blandet med nepotisme, i forhold til i stedet at beskytte adgangen til naturen, med de rette politikere, er en væsentlig del af problemet. I årenes løb, er tusindvis af stier og markveje blevet nedlagt, i takt med oprettelsen af kæmpe landbrug og støttet af kommunalbestyrelsers dispensationer og kiggen den anden vej, også over for ulovligheder, for hverken stier eller markveje med hævd, må nedlægges. Ifølge Danmarks Naturfrednings Forening, må alle benytte stier og markveje i det åbne land, men det nytter jo ikke stort, når de er nedlagt. Ansattes ret til at opstille til Folketinget Vedtægtsnævnet (Jette Gottlieb, Bue Nielsen og Gunna Starck) I apriludgaven af Rød+Grøn kritiserer Hans Jørgen Vad vedtægtsnævnet for at tillade, at ansatte i Enhedslisten, som falder for rotationsreglen, kan fortsætte som spidskandidater, indtil et årsmøde vælger en ny spidskandidatgruppe. Vads kritik ser ud til at bygge på misforståelser af vedtægtsnævnets argumentation, og vi skal derfor kort redegøre for denne. Ansattes mulighed for at opstille til Folketinget er behandlet i vedtægternes § 15, stk. 8, som vi af pladsmangel ikke kan citere her. Det er imidlertid uklart, om §15 stk. 8 refererer til muligheden for opstilling til urafstemningen om spidskandidater eller til hvervet som folketingsmedlem. For ansatte må derfor gælde det samme som for folketingsmedlemmer, nemlig at de kan opstille til urafstemningen om spidskandidater, hvis ikke de er faldet for rotationsreglen den dag, der er deadline for tilmeldingen til urafstemningen, og at den liste med spidskandidater, som besluttes af årsmødet (eventuelt ved en efterfølgende urafstemning), gælder, indtil et nyt årsmøde vedtager en ny spidskandidatliste. Vedtægtsnævnets fortolkning er i overensstemmelse med den praksis, Enhedslisten hidtil har fulgt. Johanne Schmidt-Nielsen blev således ikke frataget sin mulighed for at genopstille til Folketinget, da hun faldt for rotationsreglen den 14. november 2014. Efter vores opfattelse er det årsmødet, der vælger spidskandidater, og kun i nødstilfælde, hvor en kandidat trækker sig, udmeldes eller ikke længere opfylder valglovens krav til folketingskandidater, kan HB udpege. Vads fortolkning af vedtægterne vil flytte magt fra årsmødet til HB, idet HB skal udpege nye spidskandidater, når disse falder for rotationsreglen. Det er ikke godt med uklarheder i vedtægterne. Sagen her viser, at Enhedslistens regler om opstilling til Folketinget kan trænge til en præcisering. Vedtægtsnævnet har forelagt dette for FU. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.enhedslisten.dk Rød+Grøn Maj 2015 29 Debat Skolingslørdage i Enhedslisten Nordjylland – Ideologiskpolitisk kursus – kom og bliv klogere og gør andre klogere 20. juni og 8. august. Socialisternes Hus, Søndergade 12, Aalborg. I løbet af sommeren afholder Enhedslisten Nordjylland to skolingslørdage. Alle er velkomne, både nye som garvede medlemmer. I løbet af de to lørdage vil der være mulighed for at få en enkelt og frisk indføring i Enhedslistens rødder og socialistiske visioner. Emnerne for lørdagene vil være: • Enhedslistens rødder og værdigrundlag • Kapitalismeforståelse, klasser og stat • Klassekampene – politisk, økonomisk, ideologisk (hegemoni) • Kapitalisme-kritik – opgør med vækst-filosofien • Reform og revolution – den mindste forbedring og den mindste forringelse • Kampen om staten – herunder den offentlige sektors – og de offentligt ansattes særlige rolle og værdi Der kommer et mere fyldigt program senere sammen med tidspunkter og andet praktisk information. Kurdistan-solidaritet 19. maj og 15. juni kl. 19.30, Studiestræde 24 st. København. I januar blev Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe stiftet. Vi mødes en gang om måneden og er allerede i gang med en masse aktiviteter til støtte for kurdernes kamp i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. Men det er altid plads til én mere, som vil gøre en konkret solidaritetsindsats. Alle medlemmer af Enhedslisten er velkomne. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til gruppens kontaktperson Søren Søndergaard på [email protected]. Repræsentant til Kulturinstituttet Foto:Synne Tonil (CC BY-NC-SA 2.0) Solidaritets- og olivenplukketur til Palæstina Palæstina-udvalget arrangerer en solidaritetstur til Vestbredden især for folk, der ikke har besøgt Palæstina før. Vi skal opleve muren, bosættelserne, checkpoints og hvordan besættelsen trækker sine dybe spor overalt i hverdagslivet. Vi skal møde folk, der arbejder med at forsvare menneskerettighederne og for en anderledes fremtid i frihed. Vi skal besøge Jerusalem og Ramallah, Hebron og Betlehem. Der er masser af spændende muligheder for, hvem vi kan besøge. Her er et kort udpluk: • Jerusalems situation – politisk rundvisning. • Besøge palæstinensiske og israelske menneskerettighedsorganisationer • Military Court Watch, som er meget aktive for at sikre børnene en retfærdig behandling. • Møde med de israelske organisationer The Coalition of Women for Human Rights og Breaking the Silence • Den danske repræsentation og det danske hus • Vore samarbejdspartnere i DPID-projektet – et projekt for at styrke samarbejdet mellem ungdomsorganisationerne (og specifikt relationerne mellem de unge kvinder) i venstrefløjspartierne • Besøge en flygtningelejr og besøge en familie med et eller flere familiemedlemmer i fængsel • Besøge et checkpoint for de arbejdere, der har arbejdstilladelse i Israel. • Plukke oliven i en landsby i samarbejde med ISM eller f.eks. Rabbis for Human Rights • Besøge Nabisale – landsby nær Ramallah – sekulær – kvinderne inddrages – med ugentlige demoer. Det endelige program bliver lavet i samarbejde med deltagerne. Derfor indkalder vi efter sommerferien dem, der tilmelder sig rejsen, til et møde, hvor vi kan diskutere de forskellige muligheder. Enhedslisten skal udpege en repræsentant til Det Danske Kulturinstitut. Kulturinstituttet er en selvejende institution, som skaber dialog, udveksling og gensidig inspiration mellem Danmark og udlandet inden for et bredt kulturelt virkefelt (se dankultur.dk). Med på turen fra Palæstinaudvalget er Inge Galsgaard, Karen Henriksen og Yonatan Goldshtein (Yonatan er udover Palæstinaudvalget med i Jews against Genocide og bor hele efteråret 2015 i Hebron for at lære arabisk). Repræsentantskabet mødes en gang om året og man vælges for en fireårig periode. Næste møde er den 20. maj i Nordsjælland. Praktiske forhold: Flyrejse. Vi finder en god forbindelse, men man booker selv sin rejse. Lige nu koster en returbillet med SAS København – Tel Aviv under kr. 2.000 (10/10-18/10) Vil du være Enhedslistens repræsentant i Det Danske Kulturinstitut, så send en ansøgning til [email protected] senest 4. maj kl. 12, mrk. ’kulturinstituttet’. Forretningsudvalget vil derefter udpege Enhedslistens repræsentant den 6. maj. Enhedslisten havde den 17. april 8.677 medlemmer 30 Rød+Grøn Maj 2015 Vi bestiller hotel sammen, men man afregner selv. Prisniveauet for en overnatning er ca. 300-400 kr. per person i dobbeltværelse, noget dyrere, hvis man ønsker enkeltværelse. I sovesal kan en overnatning gøres for 100-200 kr. pr. nat. Derudover vil vi lave en fælleskasse til betaling af transportudgifter og evt. fællesmåltider. Har du lyst til at tage med, eller ønsker flere oplysninger, så skriv en mail senest d. 1. juli til [email protected] Luftkrigen er i gang Kampen for gode forhold i luftbranchen er i fuld gang. Det er vigtigt, at vi i Enhedslisten tager del og er med til at sikre, at Ryanair ikke får lov at tryne flypersonalet. Du kan løbende følge med i luftkrigen på Fagligt Landsudvalgs hjemmeside (faglig.enhedslisten.dk) og på facebook.com/enhedslisten.faglig. Kampagnen Luftens Helte arrangerer en række aktiviteter de næste måneder. Her er et udpluk: Tag med på Enhedslistens sommerlejr • 22. april: Frivilligmøde med fokus på events, strategi og spredning af Luftens Helte. Mødet holdes hos LO-Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11 i København. Tilmelding på: [email protected]. 18.-25.juli Strib Idrætsefterskole, Staurbyskovvej 6, Middelfart. • 1. maj: Massiv uddeling af flyers og balloner. Muligvis Luftens Helte-fest i København om aftenen. Som venstreorienteret i Danmark kan det være svært at få tilfredsstillet sin tørst efter viden. Enhedslistens sommerlejr forsøger at dække en lille del af dette underskud. • 6. maj: Debatarrangement med forskellige talere i København. Overskriften for sommerlejren er ”Demokrati, Historie og Socialisme” med udgangspunkt i hundredåret for 1915 grundloven og dermed den almene valgret. Programmet er ved at blive lavet, og udover foredrag/oplæg i overnævnte tema, kan du bl.a. opleve: • Internationalt tema med fokus på udviklingen i Grækenland og Spanien • Heldagsudflugt i lokalområdet • Ideologisk grundkursus (over to dage) • Aktivistworkshop • Debataften med medlemmer fra Hovedbestyrelsen og Folketingsgruppen • Bliv en god oplægsholder Pris: Voksne: .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2300 kr. Voksne, nedsat*:. . . . . . . . . . . . . . . 1150 kr. Børn: .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 800 kr. Pris for teltliggere (eget telt eller soveplads i et opholdsrum): Voksne: .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2100 kr. Voksne, nedsat*: . . . . . . . . . . . . . . 950 kr. Børn: .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 700 kr. * (pensionister og folk på overførselsindkomst) Se hele programmet og anden information på www.sommerlejr.nu • 12. maj: Nok en gang fejring af gode løn- og arbejdsvilkår foran arbejdsretten, da der igen er møde mellem Ryanair og den danske fagbevægelse. Arrangementet finder sted foran Arbejdsretten, Sankt Annæ Plads 5 i København. Bestil materialer til uddeling og find onlinegrafik på Luftens Heltes hjemmeside: www.flyvebranchen.dk/nyheder/luftenshelte Følg med i Luftens Helte-kampagnen på facebook.com/lufthelte Hvordan vil du have Rød+Grøn? Vil du foretrække at modtage medlemsbladet elektronisk? Modtager din husstand flere eksemplarer af Rød+Grøn, og kunne I tænke jer at nøjes med et blad om måneden? Så giv besked til [email protected]. Intromøde for nye medlemmer i Nordjylland 9. maj. Socialisternes Hus, Søndergade 12, Aalborg. Ældre medlemmer og interesserede er også velkommen til at deltage i mødet. Enhedslistens årsmøde 2015 Enhedslistens næste årsmøde afholdes den 5.-7. juni. Årsmødet vil bære præg af, at det afholdes samtidigt med grundlovs-jubilæet – 100-året for indførelse af stemmeretten for kvinder m.fl. Deadline for ændringsforslag til dagsorden og forretningsorden er 28. maj kl. 12. Program: 11.00-11.15Velkommen 11.15-12.15 Enhedslistens historie v. Per Clausen 12.15-13.00 Frokost 13.00-14.15 Diskussion om den aktuelle politiske situation 14.15-14.30 Pause 14.30-15.30 Vær aktiv i Enhedslisten Tilmelding til Rasmus Falck Østergaard på [email protected]. Rød+Grøn Maj 2015 31 Hvad er meningen? Post Danmark Bevar værnepligten 40 mm Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis: Post Danmark CityMail Danmark Hvorfor vil antimilitaristiske Enhedslisten ikke afskaffe værnepligten? – Det kan måske også ved første øjekast virke selvmodsigende. Men man skal tænke på, hvad alternativet er: en professionel hær, som består af mennesker, der er specialiseret i krig. Så længe vi har et militær, Anbefales: skal det have en folkelig forankring – ellers risikerer vi Adresseændring at få et forsvar bestående o.lign. af krigsgale mænd, der erTelefon: specialiseret i at slå folk så skal telefon man huske, udgivers nr. xx xx xx xx ihjel. Og at værnepligten også skaffer folk til det helt nødvendige beredskabskorps. Beredskabet er rygraden i større indsatser i forbindelse med f.eks. oversvømmelser er valgmuligheder imellem at ogDer katastrofer. undlade at skrive noget eller at Nogle af Forsvarets værnepligtige benytte en af følgende varianter. ender med at gøre militæret til en levevej og udsendes dermed også til krige, som Enhedslisten kæmper imod. Det system a: vi Udsendt (Max 2 linier med? gerne 8 pkt.) kan da ikkevia: være tilfredse ApS – Nej, Portoservice men derfor er det også så vigtigt at diskutere, 9490 hvilkePostboks opgaver, vi9490, gerne vil havePandrup Forsvaret til at løse. Enhedslisten ønsker jo en helt anden forsvarspolitik, ELLER der i langt højere grad støtter FN’s fredsbevarende Id nr.: xxxxx 135 mm Foto: Jeremy Sternberg (CC BY-NC 2.0) Fredselskende Liste Ø vil beholde værnepligten. Hvordan i alverden hænger det sammen? Rød+Grøn har spurgt forsvarsordfører Nikolaj Villumsen. Magasinpost SMP UMM Id nr: 42332 Ved til køb på 10 øre pr. indleveret operationer. Til sådanne FN-missioner skal man ofte adresse, retuneres uanbringelig bruge relativt mange soldater. Det er post endnu en god ved tilføjelse af følgende grund til, at en større, folkeligtekst hær er at foretrække frem for en lille,ved professionel gruppe. “Retuneres varig adresseændring” Hvad med Hjemmeværnet – går vi stadig ind for at afskaffe det? – Ja, det gør vi skam. Den militære del af Hjemmeværnet skal fuldstændig afvikles. Men så er der faktisk to dele af Hjemmeværnet, der laver noget fornuftigt, nemlig Politihjemmeværnet, der løser logistiske opgaver, f.eks. trafikregulering ved større begivenheder, og Marinehjemmeværnet, der laver miljøovervågningsopgaver. De to dele af Hjemmeværnet vil vi lægge ind under beredskabet. b: Udgiver: Navn: du kan Adresse: Tre ting, gøre i maj Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email: • Tilbring arbejdernes internationale kampdag i selskab med dine partikammerater. Hvis du ikke har fået info om dit lokale 1. maj-arrangement, så forhør dig hos din kontaktperson (find kontaktinfo på enhedslisten.dk/parti/lokalafdelinger). • Støt op om kampen for gode forhold i luftbranchen. Det er vigtigt, at vi i Enhedslisten tager del og er med til at sikre, at Ryanair ikke får lov at tryne flypersonalet. Du kan hjælpe ved at støtte op om kampagnen Luftens Helte – læs mere på www.flyvebranchen.dk/nyheder/luftenshelte og på facebook. com/lufthelte. Post Danmark forbeholder sig • Markér 70-året for Danmarks befrielse den 4. maj. Mange steder arrangeres fakkeltog og holdes retten til at påføre aftagelig taler, hvor også den fortsatte kamp mod nazisme, racisme og fremmedhad er på programmet. stregkode label i dette felt. Ny i Enhedslisten »Jeg har meldt mig ind i Enhedslisten, fordi jeg synes, det er det eneste rigtige arbejderparti, vi har. Den stigende ulighed, stigende fattigdom og udviklingen mod et koldt og kynisk samfund uden velfærd bekymrer mig, og den udvikling skal vi have vendt! Vi skal også i fællesskab have stoppet forurening og misbrug af jordens ressourcer og i stedet koncentrere os om at skabe et sundere og bedre miljø, som vi kan være bekendt at efterlade til vores efterkommere.« Britta Glinvad Kristensen, 50 år, bor i Frederikshavn 30 mm
© Copyright 2024