1. No category

December 2013
December 2013.
Side 1.
Forord……………………………………………………………………………………………
side 2-3
Vejledning……………………………………………………………………………………..
side 4
0. – 3. klassetrin…………………………………………………………………………….
side 5
4. – 6. klassetrin…………………………………………………………………………….
side 6
7. – 10. klassetrin…………………………………………………………………………..
side 7
Vejledningsbilag A (Klassens regler)………………………………………………
side 8-9
Vejledningsbilag B (Tackling)…………………………………………………………
side 10
Vejledningsbilag C (Konflikthåndtering)………………………………………..
side 11-15
Indstillingsskema til Pusterummet………………………………………………..
side 16
AKT – funktionsbeskrivelse……………………………………………………………
side 17
Gode links……………………………………………………………………………………..
side 17
Litteratur……………………………………………………………………………………….
side 18
”Relationskompetence – en guide til bedre samspil”
Side 2.
Dette katalog skal fungere som en håndsrækning til alle medarbejdere i forhold til at
få overblik over, hvilket forebyggende arbejde, som skal og bør laves med børn og
unge på Hotherskolen.
Kataloget giver også idéer til materialer og forløb.
Det forebyggende arbejde består i at arbejde med børn og unge på det sociale plan
– at udvikle deres kompetencer både i forhold til sig selv, men også i forhold til det
forpligtende fællesskab. Det handler også om at skabe relationer mellem
mennesker.
Vi ved, at det er bedre at forebygge end at brandslukke og ved at vide konkret, hvad
der skal gøres og hvem der gør det, opnår vi en større sammenhæng i vores arbejde
– både i det daglige, men også i planlægningen.
Det er en af Hotherskolens målsætninger, at have løbende fokus på det
forebyggende arbejde og trivsel generelt. Med en tidlig indsats, er der større chance
for at tage udfordringerne i opløbet og med en hurtig reaktion på social mistrivsel,
kan en negativ spiral nemmere vendes til en positiv.
Hotherskolens AKT-vejledere står gerne til rådighed, hvad enten det handler om
hjælp til forløb, materialer eller en konkret håndsrækning i det daglige forebyggende
og regulerende arbejde.
Alle ansatte ved, at der i det daglige arbejde i klasserne og på årgangene, foregår
masser af godt arbejde i forhold til uddannelse, opdragelse og dannelse af Hotherskolens elever og dette katalog skal forstås som en forlængelse af det.
Nogle gange kan vi blive i tvivl, om vi når at pleje alle de sociale aspekter godt nok –
vores hverdag er præget af kravene fra højere instanser om høj faglighed,
målbarhed og resultater. Indimellem kan det være nødvendigt at gøre status over de
ting, som kommer til at flyde i baggrunden, men som i virkeligheden støtter op om
den sociale træning og som vi udøver i stor stil i vores hverdag.
Side 3.
Dagligt ser vi os selv lave grupper i undervisningen, hvor vi prøver at skabe sunde
relationer mellem børn – det er ikke altid let og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer
det.
Dagligt ser vi os selv gå vagt, hvor vi sikrer at reglerne for samværet på skolen
overholdes – det er ikke altid let og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det.
Dagligt ser vi os selv udveksle oplevelser og erfaringer med kolleger omkring elever
eller elevgrupper. Vi aftaler strategier og handlinger – det er ikke altid lette elever
og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det.
Dagligt ser vi os selv forsøge at inkludere vanskelige elevtyper i undervisningen. Vi
har gjort os tanker inden vi træder ind i klassens lokale og vi har overvejet – det er
ikke altid let og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det.
Og sådan kan eksemplerne fortsætte. Hotherskolen er en rummelig skole med plads
til mange elevtyper, hvilket vi bør være stolte af. Men vi ved også, at der er klasser
og elever, som ”rammer kanten” og hvor en indsats udefra er nødvendig for at alle
kan komme videre. Her skal hjælpen stadig være at hente – vi kan ikke forebygge
alt, men meget.
Vi glæder os til at hjælpe og vejlede.
AKT-teamet Hotherskolen.
Side 4.
Kataloget er inddelt i 3 afsnit:
0. – 3. klasse
4. – 6. klasse
7. – 10. klasse
I hver fase er der et generelt overblik over ting/ områder, som medarbejderne skal
være opmærksomme på at huske at diskutere/ vælge ud fra/ planlægge i årets
start og løbende på teammøder/ årgangsmøder/lærermøder.
Der er derefter listet op, hvilke ting som er skal-opgaver og hvilke, som er børopgaver.
På nogle årgange, er der lagt arrangementer eller faste forløb, hvor AKT enten selv
arrangerer eller skal inviteres – det vil tydeligt fremgå.
Dernæst er der vejledende bilag til nogle af de forskellige materialer m.m.
Derudover findes en beskrivelse af AKT- vejledernes funktion samt skemaet til
indstilling af elev til Pusterummet.
Til sidst finder du en liste over de bøger Pusterummet indtil videre har købt. Vi
vejleder gerne hvis du søger noget specielt og modtager altid gode ideer til nye
bøger med et smil. En lille samling gode links finder du også i kataloget.
Side 5.
0. - 3. klasse
Den forebyggende indsats omhandler primært:
1. Socialisering & fællesskab
2. Sammen mod mobning/ forældreinddragelse
3. Tween-kultur
Klasse-teamet skal:



Sørge for at lave en koordineret årsplan hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med klassens
trivsel samt årets sociale arrangementer.
Sørge for – i fællesskab med eleverne og evt. forældrene – at udarbejde ”Klassens regler”, samt
jævnligt at evaluere dem. (se vejledningsbilag A).
Sørge for at klasserådet etableres.

Særligt for 0. årgang:
AKT-vejlederen inviteres til første forældremøde til en kort præsentation af AKT.

Særligt for 2. årgang:
Klasselærer finder sammen med AKT –vejlederen en dato i efteråret til en fælles AKT- dag om
konflikthåndtering. (Se vejledningsbilag D). Samtidig findes dato til AKT-aften for forældrene med
foredrag om tween-kultur i foråret . AKT arrangerer.


Generelt samarbejde med AKT hvor der må være behov for AKT’s hjælp.
Arbejde med klassens trivsel.
Teamet bør:

Halvårligt udfylde den sociale cirkel for at få overblik over egne relationer til eleverne
(se Relationskompetence – en guide til bedre samspil.) Den findes på Intra under vigtige
dokumenter.

Oprette en klasselog for klassen på intra

Jævnligt drøfte klassens og den enkelte elevs trivsel.
Direkte involvering fra AKT:




AKT skal inviteres til det første forældremøde i 0. klasse, hvor forældrene bliver gjort
opmærksom på funktionerne og arbejdsområderne.
AKT dag på 2. årgang – AKT lærer + team planlægger i fællesskab.
Foredrag om tween-kultur for 2. årgangs forældre. AKT arrangerer og udfører, klassens lærere
kan deltage hvis de ønsker det.
AKT vil gerne være behjælpelig i teamets arbejde med klassens regler, hvis teamet måtte ønske
det. Det er teamet, som tager initiativ.
Side 6.
4. – 6. klasse
Den forebyggende indsats omhandler primært:
1. Konflikthåndtering.
2. Sammen mod mobning/ forældreinddragelse.
Teamet skal:

Sørge for – i fællesskab med elever og evt. forældre – at udarbejde ”Klassens regler”
(se vejledningsbilag A).

Planlægge og lave et forebyggende forløb om mobning, gerne med hjælp fra AKT. Brug f.eks.
”Er du med mod mobning – 40 veje til bedre trivsel” (se litteraturlisten) eller DVD om mobning
fra DCUM (spørg AKT).

Sørge for at lave en koordineret årsplan hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med klassens
trivsel samt årets sociale arrangementer.

Have generel fokus på konflikthåndtering (se vejledningsbilag D + B).

Generelt samarbejde med AKT hvor der må være behov for AKT’s hjælp.

Arbejde med klassens trivsel.
Teamet bør:

Halvårligt udfylde den sociale cirkel for at få overblik over egne relationer til eleverne
(se Relationskompetence – en guide til bedre samspil.) Den findes på Intra under vigtige
dokumenter.

Oprette en klasselog for klassen på intra.

Jævnligt drøfte klassens og den enkelte elevs trivsel.

Særligt for 6. årgang: lave et tema om rygning.
Direkte involvering fra AKT:

AKT vil gerne være behjælpelig i teamets arbejde med klassens regler, hvis teamet måtte ønske
det. Det er teamet som tager initiativ.
Side 7.
7. – 10. klasse
Den forebyggende indsats omhandler primært:
1. Konflikthåndtering.
2. Rusmidler.
3. Sammen mod mobning/ forældreinddragelse.
4. Teenage-adfærd.
Teamet skal:

Sørge for – i fællesskab med elever og evt. forældre – at udarbejde ”Klassens regler”
(se vejledningsbilag A).

Planlægge og lave et forebyggende forløb om mobning, gerne med hjælp fra AKT. Brug f.eks.

”Er du med mod mobning – 40 veje til bedre trivsel” (se litteraturlisten) eller DVD om mobning
fra DCUM (spørg AKT).

Sørge for at lave en koordineret årsplan hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med klassens
trivsel samt årets sociale arrangementer.

Have generel fokus på konflikthåndtering (se vejledningsbilag D + A).

Generelt samarbejde med AKT hvor der må være behov for AKT’s hjælp.

Arbejde med klassens trivsel, f.eks. gennem materialet Tackling.
Teamet bør:

Halvårligt udfylde den sociale cirkel for at få overblik over egne relationer til eleverne
(se Relationskompetence – en guide til bedre samspil).

Oprette en klasselog for klassen på intra.

Jævnligt drøfte klassens og den enkelte elevs trivsel.

Særligt for 7. årgang: lave et tema om alkohol samt hurtigt fastsætte en fælles alkoholpolitik
sammen med forældrene.
Direkte involvering fra AKT:

AKT vil gerne, i et vist omfang, være behjælpelig i teamets arbejde med klassens regler, hvis
teamet måtte ønske det. Det er teamet, som tager initiativ.
Side 8.
Vejledningsbilag A
Klassens regler – et sundt fællesskab.
I alle fællesskaber, er der behov for at have fælles spilleregler – et sæt rammer, som alle er
forpligtet i forhold til. Det er vigtigt at eleverne er aktivt med til at formulere reglerne.
Klassens regler bør revideres en gang eller to årligt.
Klassens regler laves ALTID i samarbejde med eleverne.
Alternativ 1
Arbejdsgang:
Man kan vælge at tage afsæt i ”Kammeratskab” og ”undervisning”
Sæt lidt klassisk musik på og lad eleverne tegne lidt til imens de tænker på først det ene
ord (næste ord gemmes til runde 2).
Dette tilgodeser både spontane og refleksive elever, så flere senere kommer til orde
omkring reglerne.
Lad ”seancen” tage ca. 10 min.
Saml op på tavlen. Lad eleverne byde ind på spørgsmålet ”Hvad er godt kammeratskab?”
– ca. 10-20 min.
Skriv de mest væsentlige ord over på et stort papir og hæng det op i klassen, det hænges
synligt i et par dage.
Ca. et par dage senere…
Lav samme ”øvelse” blot med det andet ord in mente.
Ca. et par dage efter…..
Opsamling:
Start med at hænge ”Kammeratskabsplanchen” op på tavlen. Spørg om nogen har tænkt
noget nyt, som mangler at stå på tavlen. Føj evt. til.
Gør det samme med ”Undervisningsplanchen”.
Afhængig af klassetrin kan eleverne selv være med til at sammenfatte og udpinde de
endelige regler. Men øvelsen går i al sin enkelthed ud på, at få sammenfattet ordene i
regler.
Udarbejd 3-4 regler… ikke mere.
Side 9.
Alternativ 2 – egnet til de større klasser. Fra 6. og opefter.
Start med at skrive flg. Spørgsmål på tavlen:
Hvad skal der, fra elevernes side, til for at sikre det bedste udbytte af undervisningen?
Hvad skal der til for at klassen er et godt ”værested”?
Udlever 4 gule memolapper til hver elev.
Bed dem skrive et ord på hver seddel (eller en meget kort sætning), som besvarer spørgsmålene
– 2 til hvert spørgsmål.
Sæt eleverne i grupper á 4 elever og bed dem gruppere deres udsagn.
Fælles på tavlen – grupperne melder ind med deres overskrifter.
Samme grupper prøver nu at samle udsagnene fra tavlen i grupper. Dernæst prøver de at
komme med forslag til hvad udsagnsgruppernes overskrifter kunne være.Forslag til overskrifter
skrives på tavlen.Samles til en 3-5 nøgleord, som bliver udfærdiget som små ”huskesætninger”,
som fungerer som klassens regler.
Side 10.
Vejledningsbilag B
Tackling er et undervisningsmateriale til sundhedsundervisning på 7-9. klassetrin. Det
kombinerer træning af personlige og sociale kompetencer med undervisning om tobak, alkohol
og stoffer. Materialet udvikles ud fra et amerikansk program, og er baseret på international
forskning om effektiv forebyggende undervisning.
Materialet består af en masse billeder og kommunikationsopgaver, som lægger op til at
eleverne for en forståelse for andres virkelighed.
Tackling kan bruges i sin helhed eller man kan vælge kapitler ud, som man så kan lægge vægt på.
Den bedste effekt opnås dog, hvis man bruger materialet fra start til slut.
Man kan også køre et tværfagligt forløb med materialet (fx over en uge) eller man kan drysse
det ud over en længere periode.
Der er udgivet ”Tackling 1” og ”Tackling 2” og ”Tackling 3”(6./7., 7./8. og 8./9.)
Det danske materiale er blevet evalueret af Statens Institut for Folkesundhed. Evalueringen
viser, at materialet er anvendeligt i den danske grundskole og at det giver de unges
sundhedsadfærd et lille skub i en positiv retning.
Materialet er udviklet i årene 2003-2007 i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen,
skolebogsforlaget Alinea, Statens Institut for Folkesundhed og 6 amter.
Materialet kan købes hos Alinea.
Side 11.
Vejledningsbilag C - Konflikthåndtering
Antagelserne bag:
Girafsprog er et redskab til at skabe bedre relationer mellem mennesker. At kunne give udtryk
for egne følelser og behov og forstå andres følelser og behov er vigtigt for etableringen af ærlige
og nære forhold. Når man bliver mødt med kritik eller bliver skudt noget i skoene, føler man sig
angrebet. Det bedste forsvar er selv at angribe, så den mest almindelige reaktion på
beskyldninger er at give igen. Nogle viger dog tilbage og finder sig i kritikken med skår i
selvværdet til følge. Når man kommunikerer ikke-voldeligt, lytter man til, hvad der bliver sagt og
erfarer, hvilket behov der ligger til grund for udtalelsen. Når eleverne ved, hvilke signaler og
hvilket ordvalg der kan udløse og optrappe en konflikt, får de muligheder for at ændre signaler i
en konfliktsituation.
At kunne kommunikere ikke-voldeligt og undgå at optrappe en konflikt fører til færre konflikter
og større trivsel på en skole.
Formål:
Formålet med at lære eleverne Girafsprog er at forebygge konflikter og forhindre de konflikter,
der trods alt opstår, i at eskalere. Girafsprog er et redskab, der hjælper eleverne til at kunne
udtrykke sig bedre, skabe større forståelse for deres synspunkter og fungere bedre i sociale
sammenhænge.
Gennem girafsprog lærer eleverne:

at lytte til egne behov, følelser og ønsker – og at give udtryk for dem

at iagttage den andens behov, følelser og ønsker

at bevare dialogen ved at stille spørgsmål til den andens følelser, behov og ønsker
Eleverne lærer at undgå:

at angribe

at forsvare sig mod det, den anden siger

at trække sig ud af samtalen, lukke den eller afvise den anden
Side 12.
METODEBESKRIVELSE
Hvad er ”set-up’et” eller konteksten?
Girafsprog kan anvendes på alle niveauer i skolen. I forbindelse med enhver konflikt er
girafsprog anvendeligt. Girafsprog kan bruges i enkelte klasser og i konkrete konfliktsituationer,
og det kan bruges som et væsentligt element i et større socialtræningsprogram. – Mange af de
egenskaber, der forbindes med sociale kompetencer, indgår i Girafsprog som fx evnen til at lytte
og udvise empati samt evnen til at styre sine umiddelbare følelser.
Girafsprog kan også anvendes ved forældresamtaler og endelig som pædagogisk metode til
analyse af en konfliktsituation med det formål at finde ind til uudtalte behov hos eleven.
Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin
Læreren gennemgår forskellen på ulve- og girafsprog.
Optrappende sprog – ulvesprog:

bebrejder

kritiserer

vurderer

generaliserer

fortolker den andens motiver
Optrappende sprog gør konflikten værre, fordi man gennem sproget anklager den anden ved at
tale i ”du-sprog”. Fokus flyttes fra en problemstilling til, at det er den anden, der er problemet.
Ulven benyttes som metafor, fordi ulven forbindes med at angribe, snerre og være glubsk.
Tegn på ulvesprog er:

at sige ”Det er rigtigt, men…”

at bruge ”altid” og ”aldrig”

at skyde skylden på den anden

at fokusere på fejl i fortiden

at afbryde

at stille ledende spørgsmål

at kigge væk eller op

at have en truende/afvisende kropsholdning

at tromme med fingrene osv.
Nedtrappende, afspændende sprog – girafsprog:

bliver på egen banehalvdel

lytter

respekterer den anden som person

giver plads til andre opfattelser og værdier end ens egne

tager ansvar for egne følelser og behov
Side 13.
Girafsprog er med til at afspænde konflikten, fordi sproget er et ”jeg-sprog”, der ikke anklager
den anden. I stedet holdes fast på sagens kerne og man søger at finde ind til begges
behov/ønsker. Giraffen benyttes som metafor, fordi giraffen har et stort hjerte og et godt
overblik takket være den lange hals.
Tegn på girafsprog er:

at lytte til ende

at være interesseret

at stille åbne spørgsmål

at udtrykke egne ønsker

at være konkret

at fokusere på nutid og fremtid

at gå efter problemet og ikke personen
Eleverne trænes i Girafsprog ud fra IVK-modellen (Rosenbergs model for ikke-voldelig
kommunikation)
IVK-modellen består af fire trin:
1. FAKTA (Jeg fortæller, hvad jeg oplever/sanser)
o
Jeg kan se…
o
Jeg kan høre…
o
Jeg kan mærke…
2. FØLELSE (Jeg siger, hvordan jeg har det)
o
Jeg bliver glad fordi...
o
Jeg bliver ked af det fordi…
o
Jeg bliver vred fordi…
3. BEHOV (Jeg fortæller, hvad jeg kunne tænke mig/har behov for)
o
Jeg har brug for…
4. ANMODNING (Jeg beder om det, jeg har brug for)
o
Vil du godt…
o
Kan jeg bede dig om…
Side 14.
Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden.
Fra ulv til giraf
På klassen eller i grupper kan eleverne finde eksempler på ulve- og girafsprog. Eksemplerne kan
være nogle, som eleverne har oplevet/hørt, finder på, eller som de kender fra medierne.
Eleverne kan lave øvelser, hvor de omformulerer ulvesætninger til girafsprog.
Nedenstående eksempel illustrerer øvelsen.
Eksempel på ulvesprog:
”Nu kommer du igen for sent – det gør du altid. Man kan da heller ikke regne med dig!”
Omformuleret til girafsprog efter IVK-modellen:
Fakta: ”Vi havde aftalt at mødes for en time siden. Når du ikke kommer til den aftalte tid…
Følelse: ”bliver jeg urolig og bekymret, for der kan være sket dig noget. Jeg bliver også
irriteret…”
Behov: ”fordi jeg har brug for at kunne planlægge min tid og trygt stole på de aftaler, vi laver.”
Anmodning: ”Vil du ringe eller sende en SMS, hvis du er forsinket en anden gang?”
Øvelsen kan også laves, hvor giraffen lytter og spørger ind til den andens ulveudsagn, fx:
Fakta: ”Når jeg kommer for sent til vores aftale”
Følelse: ”bliver du så irriteret”
Behov: ”fordi du gerne vil kunne planlægge din tid og respekteres for det?”
Faktaøvelse
I mindre grupper får eleverne udleveret billeder/illustrationer. Opgaven går ud på kun at
beskrive billedets faktuelle indhold uden at tolke på stemninger, situationer, budskaber osv.
Hensigten er at træne elevernes evne til at forholde sig objektivt – en evne, der er central i
forhold til ikke-voldelig kommunikation, hvor det at kunne beskrive fakta tit er første skridt på
vej mod en løsning af en konflikt.
Ord for følelser og behov
I grupper finder eleverne frem til forskellige ord for følelser og behov. Ordene gennemgås på
klassen for at afklare, hvad der er følelser, og hvad der er behov. Afslut med at lave plancher
med ord, der er knyttet til henholdsvis følelser og behov.
Eksempel:
Følelsesord: Glad, trist, bekymret, spændt, usikker, vred, træt, frisk, forvirret, lykkelig osv.
Behov: At være anerkendt, at modtage respekt, at opleve ro, at føle klarhed, at være påskønnet,
at få kontakt, at have plads, at høre til, at være med, at få forståelse, at opleve retfærdighed
osv.
Side 15.
Rollespil
Læreren og/eller eleverne formulerer en situation, som eleverne i grupper på 2-4 personer skal
spille. Ud fra situationsbeskrivelsen får to af eleverne tildelt en rolle hver. Eksempelvis kan to
piger være uenige om, hvem der skal synge eller danse, eller hvor de skal lege. En eller to elever
tager tid og observerer, hvornår der tales girafsprog eller ulvesprog. Til sidst taler alle i gruppen
sammen om, hvordan det var at lave rollespillet, og hvordan giraf- og ulvesproget virkede på
dem og den rolle, de spillede. (Se evt. også metodebeskrivelsen: Drama mod Mobning)
Andre øvelser i girafsprog kan findes i Goddag, giraf af Janne Hejgaard (Landtryk, 2000)
Målgruppen er heri 0.-7. klassetrin. Se endvidere websitet: www.brugkonflikten.dk
Side 16.
Dato:_____________
Elevens navn:______________________________________________________________
Klasse:________________
Indstillende lærer:__________________________________________________________
Beskriv årsagen/årsagerne til indstillingen:
Hvad har lærer/teamet selv forsøgt i forhold til barnet?:
Er der lavet indstilling eller underretning på barnet?
Beskriv hvordan kommunikationen har været med hjemmet:
Hvilken hjælp forventes af pusterummet?:
Side 17.
AKT – vejlederne
Nøgleord: Trivsel, relationer, skoleparathed, skolehjemsamarbejde, mobning, voksenroller,
anerkendelse, rummelighed, samarbejde, klassers sociale liv, pubertet, særlige behov,
pædagogik, handleplaner.
Hotherskolen arbejder med en anerkendende og en relationskompetent tilgang til børn og unge.
Overordnet set, er AKT - medarbejderne skolens beredskab i forhold til børn med adfærds-,
kontakt og/ eller trivselsproblemer. Det kan dreje sig om et enkelt barn, grupper eller klasser.
Opgaven består herefter i at hjælpe sådan, at der er bedst mulig trivsel. Den pædagogiske
indsats kan foregå i klassen, ved samtaler, i frikvarterer eller en kombination af flere. Arbejdet
kan også, i yderste grad og sjældent, udmøntes i undervisning af elever i nødskema.
AKT – medarbejderne kan også indgå i større pædagogiske forløb, såsom arbejdet med
klasseledelse m.m.
Pusterummet er AKT’s center og fungerer både som møderum, grupperum, aktivitetsrum, evt.
eftermiddagscafé for teenagere m.m. Elever må ikke opholde sig alene i Pusterummet med
mindre andet er aftalt med en AKT vejleder.
AKT vejlederen kan f.eks. hjælpe med vanskelige elevsamtaler, sparring om en
elev/klassen/forældre, holde foredrag for forældregruppen, forebyggende arrangementer,
elever med en udfordrende adfærd, vanskelige forældresamtaler, indadvendte elever, elever
med dårligt selvværd, gruppeproblemer, forældre/barn konflikter, underretninger, indstillinger,
samarbejde med børne-familiegruppen og meget mere. Spørg hellere en gang for meget end en
gang for lidt.
Hvis en enkelt elev ønskes indstillet til Pusterummet udfyldes ”Indstilling til Pusterummet”.
Indstilleren indhenter accept fra forældrene.
Herefter indkalder AKT-vejleder teamet til en samtale om eleven hvor en strategi fastlægges og
en evaluering planlægges.
Gode links:
www.sammenmodmobning.dk
www.dcum.dk
www.klassetrivsel.dk
www.godskole.dk
www.konfliktloesning.dk
Side 18.
Litteratur (Pusterummet har alle titlerne til udlån):
”Fortabt i skolen” Ross W. Greene.
Et godt og modigt bud fra en amerikansk ph.d på, hvordan vi tackler børn med særlige udfordringer. Indeholder
masser af praktiske eksempler. Indeholder skema over manglende kognitive færdigheder. En absolut ”must read” bog
for alle der arbejder med børn.
”Klasseledelse – Nye forståelser og handlemuligheder” Bl.a. Rasmus Alenkær.
En samling gode indlæg fra forskere, foredragsholdere m.m. om udfordrende børn, klasseledelse m.m. Bl.a. indlæg af
Rasmus Alenkær (Klasseledelse i et inkluderende perspektiv). En god bog som man kan udvælge fra. De forskellige
indlæg kan sagtens læses adskilt.
”Professionelt relationsarbejde – En værktøjskasse til refleksion over relationer” Anne Linder.
Som titlen selv siger, en værtøjskasse til læreren, teamet, årgangen, afdelingen eller skolen. En rigtig god og let
anvendelig værktøjskasse til den eller dem som vil arbejde bevidst med sig selv og det professionelle relationsarbejde.
Lægger stærkt op til et team som har lyst til at prøve sig selv af og prøve noget nyt. Et godt og gennemarbejdet
værktøj. Prøv det!
”Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel” DCUM.
DCUM’s bibel om bedre trivsel i skolen. Indeholder masser af gode ideer, praktiske eksempler, masser om
teambuilding, konflikthåndtering, mobbestop, trivselsøvelser og meget mere. En bibel for alle årgange i arbejdet for
den gode trivsel. En super god og let anvendelig bog som der sagtens kan plukkes ud fra. Kan altid købes meget billigt
på DCUM’s hjemmeside. Læs den!
”Eleven som aktør” Thomas Nordahl.
Nordmanden, forfatteren, forsker og faderen til LP-modellen Thomas Nordahl skriver om hvordan elevernes
forskellige læringsstrategier og handlinger i skolen kan forstås. Med baggrund i sin egen og andres forskning skriver
han bl.a. om hvordan lærerne kan forholde sig til elevernes handlinger, med vægt på bl.a. relationelle forhold,
klasseldelse undervisningsstrategier og udvikling af sociale kompetencer. En vigtig bog!
”En overlevelsesguide – for børn med ADHD” John F. Taylor.
En længeventet bog om ADHD – til børn! Bogen er humoristisk skrevet og er beregnet til børn, forældre og pædagoger
som gerne vil vide lidt mere om hvad ADHD egentlig er, og hvordan man klarer sig godt alligevel. Bogen fortæller i et
ligetil sprog om medicinering, kost, skolen, venner, følelser m.m. En super bog til børn der får konstateret ADHD.
”Styr dig lige – Urolige børn og unge i skole og hjem med og uden ADHD” Anne-Merethe Hallas
Møller.
En rigtig god bog om urolige børn, både med og uden ADHD. Bogen kan læses af både forældre og pædagoger – kort
sagt alle som har med urolige børn at gøre. Indeholder bl.a. praktiske eksempler, Om hjernens funktioner, hvad er
ADHD, motorik, ADHD som handikap, læringsvanskeligheder, selvudvikling, skældud m.m. En god og vigtig bog for alle
der støder på udfordrende børn.
”Tweens” Pia Beck Rydahl.
Bogen om den moderne børnegruppe fra 8-13 år som hverken er barn eller teenager, men tween (kort for in
between). Bogen er humoristisk skrevet i et let sprog og er en øjenåbner for både professionelle og forældre. Bogen
har masser af gode praktiske ideer til, hvordan man hjælper sin tween til at finde rum til ro. En absolut læseværdig
bog til alle der har med børn at gøre.