1. No category

Center for autisme og specialpædagogik
CAS bladet
20. december 2013
Årgang 2, nummer 4
Afrunding af et kvalitetsrigt år i CAS
Kære medarbejdere og ledere i CAS
Årets afslutning nærmer sig, og jeg ser
tilbage på et år med mange udfordringer, nye tiltag, udvidelse af centeret og
et øget fællesskab.
fremadrettede arbejde med akkreditering er med til at styrke vores kvalitet, og jeg har en stor tiltro til, at alle
CAS’ dygtige medarbejdere kan løfte
vores niveau til endnu større højder.
Tilbageblikket er med stor positivitet,
og en stolthed over at alle medarbejdere har haft fokus på og leveret en
indsats af høj kvalitet. Der har været
et synligt ønske om at skabe de bedst
mulige forhold for vores borgere. Det
skal alle have stor tak for. Jeg glæder
mig meget til at se samme fantastiske
iver i 2014.
Faglighed i CAS har været et fokus,
der i 2013 har været arbejdet struktureret med. Der har været god tilslutning til forskellige netværk på
tværs af CAS, f.eks. CSC-netværket.
Endvidere har mange botilbud planlagt, eller allerede startet, et medicinnetværk efter samme ønske om at
opnå det bedst mulige for borgerne.
2013 var året, hvor der blev arbejdet
videre med implementeringen af akkreditering, og det afstedkom, at
samtlige botilbud blev akkrediteret
med forbehold. Et resultat som jeg, på
CAS’ vegne, er meget glad for. Det
Der har ydermere været afholdt flere
temadage med praksisrelevante emner. Her kan bl.a. nævnes autismekurset, seksualitet og handikap, samt
afværgekurser – alle med stor tilslutning og engagement fra medarbejdere. Disse aktiviteter vil også i 2014
2
være prægende for CAS´ arbejde med
faglighed.
Foruden faglighed på tværs af CAS,
har vi i år ligeledes skabt fællesskab i
et socialt islæt. Det sås ved det årlige
DHL-løb og den efterfølgende sommerfest, hvor ikke mindre en 100
medarbejdere deltog.
Mit håb for CAS i 2014 er, at der ses
endnu mere fællesskab, faglig vidensdeling og kompetenceudvikling på
tværs af botilbuddene. Således at
2014 også bliver et år, hvor CAS leverer god og høj kvalitet til vores
borgere og fortsætter med at gøre
det endnu bedre.
Med ønsket om en god jul og et godt
nytår!
Mvh. Lasse
4
8
I dette nummer:
Afholdelse af sundhedscafé i CAS
S. 2
Datoer for sundhedscaféer 2014
S. 3
Fem principper for tillid i SOF
Opstart og indvielse af CAS 4
Akkreditering
Budget 2014
Medarbejder spørgetime
S.
S.
S.
S.
S.
3
4
5
5
6
Temadag om pædagogisk sundhedsvirke
Mangfoldighed i CAS 4
S. 6
S. 7
Evidens og dømmekraft
S. 8-9
CenterMED
Interview af ny TR og AMR-repræsentant
Handicappens historie 4
Året der er gået - i billeder
Korte nyheder
S.
S.
S.
S.
S.
10
11
12-13
14-15
16
CAS bladet
Afholdelse af sundhedscaféer i CAS
Skrevet af Sarah Juul Larsen
og centersygeplejerske, Christina Blixt Jensen
Sundhedstjek på Amagerfælledvej
Onsdag d. 20. november
2013 blev der afholdt sundhedscafé på Amagerfælledvej, hvor mange havde taget
en kollega under armen og
fundet vej til caféen, parate
til at gennemgå et sund- Billedet er taget på Emblasgade, hvor mange medarbejdere kom
hedstjek. Her blev der bl.a. forbi til et sundhedstjek.
foretaget lungefunktionsSundhedscafé i CAS 4
imod
igen
ved
næste
test, blodsukkermåling, måI CAS 4 blev sundhedscaféafholdelse.
ling af blodtryk osv.
en afviklet onsdag d. 11.
Der
var
grin
og
god
Cirka 55 medarbejdere fra
december 2013. Det var
stemning
og
mange
ytreCAS 1, 2, 3 og 5, satte også
første gang for medarbejde
en
indre
motivation
fødderne på CAS´s nyindderne på det nye botilbud,
og
iver
for
konkurrence,
købte bodyage-måler, der
og omkring 20 medarbejmed
sig
selv,
for
at
jubl.a. måler vægt, fedtprodere kom forbi til et sundstere
småting,
der
vil
cent, muskelmasse og fedt
hedstjek. Alle var engagegive
en
bedring
ved
næomkring indre organer. De
rede, og blandt de unge
ste
måling.
Desuden
var
fleste var overrasket over
medarbejdere gik der sport
en
borger
fra
CAS
3.3
at deres bodyage faktisk var
i at følge hinandens resultataget
med
”sin”
pædayngre end de havde antaget,
ter. På en afdeling blev der
gog
til
sundhedstjek,
og flere gav udtryk for at
f.eks. indsamlet resultatpahvor
der
kom
motivede syntes det var et godt
pirer i en fælles mappe, så
rende
klapsalver
efter
initiativ, som de ville tage
man ved næste sundhedshver måling.
café kan sammenligne egne
resultater, og se om der er
sket ændringer. På CAS 4
vakte det stor begejstring
med nyheden om at sundhedscaféen afholdes flere
gange i 2014.
Side 2
Årgang 2, nummer 4
Sundhedcaféer i 2014
På baggrund af den store
tilslutning til de netop
overståede sundhedscaféer, er det planen at alle
medarbejdere får muligheden for jævnligt at få foretaget et sundhedstjek.
kan ses til højre.
Her vil centersygeplejerske, Christina, og HR
koordinator, Sarah, være
behjælpelige med målinger af bl.a. blodtryk, bodyage, fedtprocent, muDerfor afholdes der sund- skelmasse, blodsukker,
hedscafé hver 3. måned. iltmætning i blodet og
De næste arrangementer lungefunktionstest.
afholdes på de datoer som
Sundhedscafé 2014
D. 19. marts fra kl. 9-15.00 på Amagerfælledvej
D. 2. april fra kl. 9-13.00 på Emblasgade 1 (CAS 4)
D. 18. juni fra kl. 9-13.00 på Emblasgade 1
D. 25. juni fra 9-15.00 på Amagerfælledvej
Fem principper for tillid i SOF
Det er ved at være et år siden,
at arbejdet med den store tillidsreform i Socialforvaltningen gik i
gang. Mere end 1000 medarbejdere har bidraget til en analyse
af, hvad det er for barrierer for
tillid, vi har i SOF.
Hertil udtaler adm. direktør i
SOF, Annette Laigaard, følgende:
”Da vi så resultaterne fra analysen af tillid i SOF, var vores instinktive reaktion i direktionen
straks at lave en handleplan og
Siden da har direktionen drøftet, sætte en masse aktiviteter i gang.
hvorledes der skulle reageres på Men vi bed fristelsen i os. I stedet
udfordringerne.
har vi formuleret de fem principI samarbejde med forvaltningsle- per for, hvor vi gerne vil have ordelsen og styregruppen for til- ganisationen til at bevæge sig hen.
lidsreformen, er der blevet udar- Vejen derhen finder vi kun ved, at
bejdet nedenstående fem prin- alle går med.”
cipper for tillid i SOF.
Hvad kan vi i CAS bruge de
 Tæt på borgeren – med
5 principper til?
inspiration fra omverdeMange af tillidsreformens aktivinen
teter skal skabes og føres ud i
 Mere hvad – mindre hvorlivet lokalt. Derfor skal alle ledan
dere i den kommende tid, sam Større lokalt ledelsesrum men med deres medarbejdere,
sparke liv i principperne på de
 Balance mellem risiko og
enkelte botilbud/afdelinger og
regler
drøfte hvad principperne bety Mere feedback og læring
der for vores måde at arbejde på.
Derudover vil det give god mening
at drøfte hvorledes vi, på de enkelte botilbud, kan omsætte principperne til noget, der giver mening i
vores hverdag.
Du kan klikke ind på KKintra og se
en række små og interessante film
med SOF´s direktion, hvor de fortæller om hvert af de fem principper.
Genvej: KKINTRA – I FOKUS –
TILLIDSREFORMEN
Side 3
Opstart og indvielse af CAS 4
Skrevet af Sarah Juul Larsen
I starten af oktober måned åbnede
det nye botilbud, CAS 4, som er placeret på Emblasgade 1, Østerbro.
CAS 4 består af 27 1-værelses lejligheder, fordelt på 3 etager. Huset er
udformet som et rundt byggeri, med
trægulve, store vinduespartier og
altaner mod den indre gårdhave. En
sidegevinst ved den runde udformning er, at man slipper for at ”skidt
samler sig i hjørnerne”.
venteliste og kommer hjemme fra
forældrene. Derfor har der været
mange samtaler med de pårørende,
da de jo er usikre på hvilke forhold,
der møder deres børn. Her har det
været vigtigt med et godt samarbejde,
for på bedste vis at støtte de unge
mennesker. Mange forældre og pårørende har deltaget aktivt i indretningen af fællesrum og lejligheder på de
tre etager.
Mangfoldig medarbejdergruppe
Officiel indvielse af Emblasgade
Der kom over 650 ansøgninger til det
nye botilbud, og da der skulle udvælges heriblandt, blev man enige om at
sammensætte en mangfoldig medarbejdergruppe. Her valgte man f.eks.
at ansætte en tidligere bedemand og
en ejendomsmægler (læs mere på s.
7). Det er således et spændende miks
af fagligheder, som har været medvirkende til at skabe nogle spændende
vinkler på arbejdet.
Torsdag d. 12. december blev der
holdt officiel indvielse af CAS 4. På
udearealet foran bygningen, blev der
serveret gløgg og æbleskiver, og der
var en rigtig god julestemning. På dagen holdt socialborgmester, Mikkel
De nye medarbejdere skulle møde
hinanden for første gang d. 1. oktober. På dagen blev der holdt velkomsttaler, sociale ”lege” og fællesspisning. Stemningen var rigtig god og
der blev stiftet gode bekendtskaber. I
de efterfølgende uger var det nyansatte personale på besøg hos de borgere der skulle flytte ind på Emblasgade. De fleste af borgerne har stået på
Side 4
”De 27 lejligheder her, det er jeres hjem.
For de fleste af jer har hjemme tidligere
været hos jeres forældre. Så gode, så
trygge, så vante omgivelser, det kan en
kommune ikke skaffe. Det vi kan tilbyde
jer, og det vi håber og tror, det er muligheden for at I kan skabe jeres egen
hverdag. En hverdag med nye relationer,
naboskaber, venskaber og jeres egne
valg. Alt det der hører med til at skabe
ens eget hjem.
Men det kræver en fælles indsats fra jer
alle. Fra alle jer der bor her, om at I
gerne vil skabe jeres eget hjem, og at I
gerne vil være sammen med de andre
mennesker i huset. Blive gode venner,
naboer, måske kærester – hvem ved.
Hvis alle er indstillet på det – også jer
familie, pårørende og jer der arbejder
her, så er jeg sikker på, at her bliver
ligeså rart at bo, som man tror og forestiller sig det, når man kommer og besøger jer.
Mikkel Warming holder tale
Mange beboere, pårørende, medarbejdere og folk fra forvaltningen, var dukket op
for at fejre åbningen af CAS 4.
Warming, en tale som var målrettet
husets nye beboere. Til højre kan du
læse et udsnit af talen:
Jeg vil gerne takke jer alle for at dette er
lykkedes. De her boliger viser nemlig, at
ting i København kan forandres og forbedres, når mange nok skubber på. Vi,
og om ganske få dage hedder det I, kan
meget mere end mange tror, og meget
mere end vi får kredit for. Så tillykke til
alle der har fået nye lejligheder. Jeg håber I bliver glade for dem.”
Akkreditering
Skrevet af Sarah Juul Larsen efter
interview med konsulent Trine Isling,
UCAS
des opfattelse af audits i CAS,
samt hendes oplevelse ved selv
at være auditor.
torerne. Det er fedt når man
bliver mødt med åbenhed og
imødekommenhed.
Så er alle audits overstået i CAS,
og det har været en spændende og
lærerig proces. Det er positivt, at
alle vores botilbud er blevet
’akkrediteret med forbehold’. Der
er blevet lagt mange kræfter i arbejdet med akkreditering, og vi er
kommet et langt stykke vej. Blandt
de auditorer der har været på
besøg, har der været en klar fornemmelse af at ledere og medarbejdere i CAS, er udviklingsorienterede og de har kunnet mærke
perspektivet for læring.
Hvad er dine tanker omkring audits i CAS?
Audit er overstået, men vi er
ikke færdige med akkreditering.
Vi er blevet akkrediteret med
forbehold, og vi skal således
fordybe os i nogle områder det
næste stykke tid. Det glæder
jeg mig til at vende tilbage til.
I forbindelse med hele akkrediteringsforløbet, som har fundet sted
i SOF, har vores konsulent fra
UCAS, Trine Isling, været ledende
auditor. Jeg har spurgt ind til hen-
Jeg håber det har været spændende og lærerigt for alle medarbejdere i CAS – og måske
knapt så slemt som man kunne
forestille sig på forhånd. Jeg har
i hvert fald hørt mange positive
tilkendegivelser herinde i Forvaltningen, og det gør mig rigtig
stolt og glad.
Jeg bliver stolt over at have så
mange dygtige kolleger i eget
center – ledere som medarbejdere. De bliver fremhævet i
særlig høj grad for deres stærke faglighed og store engagement. Det er også rart at høre,
at alle har taget vel imod audi-
Hvad har det givet dig at
være auditor?
Det har været en spændende
rejse for mig, at bevæge mig
rundt på fremmed grund. Jeg
har været ude på udsatte og
psykiatri-området, hvor jeg har
været ”den nye” og nysgerrige.
Mit håb er, at jeg kan bringe
mange af de spændende indtryk
med hjem i CAS. Ude godt –
hjemme bedst!
Budget 2014
Skrevet af Jonas Tranberg
CAS’ budget for 2014 ligger nu fast. I tabellen nedenfor kan du se, hvordan Centrets budget er
fordelt på botilbud. Det er fornuftige budgetter som sikrer grundlaget for, at CAS også i 2014
kan fortsætte det høje kvalitetsniveau i arbejdet med borgerne.
I forbindelse med overførslen af afdelingerne på Amagerfælledvej fra CAS 5 til CAS 1 og CAS 2,
er der selvfølgelig også overført driftsbudgetter.
Punktet ”Administration, ledelse og tværgående funktioner” indeholder, udover ledelse og administration, en stor del af de tværgående driftsudgifter på Amager. Dette indbefatter bl.a. driften af køkkenet samt husleje og energiforbrug på alle centrets adresser.
Side 5
CAS bladet
Medarbejder spørgetime
I 2014 vil vi fortsat afholde
medarbejder spørgetime,
hvor alle medarbejdere kan
komme og stille alle former
for spørgsmål til timeopgørelser, lønsedler samt mødeskemaer til vores løn- og
personalemedarbejdere.
stillet på denne dag – så
kom forbi og bliv klogere
på de ting som generer
dig i det daglige. Det eneste du skal medbringe er
de lønsedler, mødeskema- Emblasgade:
er eller timeopgørelser,
Onsdag d. 22. januar fra kl.
som du ønsker at stille
13-16.00
Det kan f.eks. være du har spørgsmål til, da vi ikke
brug for at få forklaret, har printer til rådighed.
Amagerfælledvej:
hvornår du får 17-06 tillæg, Spørgetimerne vil både
Onsdag d. 12. februar fra kl.
eller hvornår du optjener blive afholdt på Amager13-16.00 i caféen
forskudt tid. Ingen spørgsmål fælledvej 199 og Emblaser for dumme til at blive gade 1.
Temadag om pædagogisk sundhedsvirke
Skrevet af Anne Christensen og mer Cand.kur. Carsten Juul Nogle af emnerne for dagen
er:
Christina Blixt Jensen, UCAS
Jensen.
PRAKTISK INFO
Dato: Onsdag d.
29.01.2014
Tid: kl. 09.00-15.00
Sted: A-huset,
Amagerfælledvej
Tilmelding: Senest d.
14.01.2014
Medbring: Case fra
hverdagen, der også er
sendt elektronisk senest
d. 14.01.2014
Pædagogisk sundhedsvirke er,
for nogle, måske et ”gammelt
begreb”, men dermed ikke
uvæsentligt. I 2014 vil der,
generelt set, fortsat blive lagt
vægt på det tværfaglige blik,
hvormed borgernes behov og
interesser varetages.
I dette lys er der derfor, fra
forvaltningens side, lagt energi
i at tilbyde sparring og viden
ved eksterne foredragsholdere, under emnet ”Sundhed i Under temadagen vil der
socialt arbejde”.
blive lagt vægt på de dilemI CAS har vi valgt, at takke ja maer, der kan opstå i den
til tilbuddet og forme det som daglige praksis når pædaen temadag. Dagen vil blive en gogfaglig viden skal anvenkombination af oplæg, case- des sundhedsfagligt og omarbejde med kobling til oplæg- vendt.
gene og sparring/debat efterfølgende. Som oplægsholdere
og guide igennem dagen kom-
Side 6
For netop at gøre det praksisnært og for at skabe relationen til den hverdag, der
er lokalt, bedes hver afdeling havde forberedt cases.
Som forberedelse til dagen
vil Carstens Juul Jensen
have læst disse cases, som
derfor bedes sendt til pædagogisk konsulent, Anne,
på [email protected] senest
d. 14. januar 2014.
 Hvad er sundhed?
 Hvorfor sygeplejefaglige
områder i socialt arbejde?
 En forståelsesgennem-
gang af de 12 sygeplejefaglige områder
 Etik i sundhedsfagligt ar-
bejde
 Hvordan tænkes sundhed
og pædagogik ind i en
fælles praksis?
Tilmelding sker afdelingsvis
med angivelsen af hvor mange der deltager. Det sendes
til centersygeplejerske Christina Blixt Jensen på
[email protected], senest d.
14. januar 2014.
Mangfoldighed i CAS 4
Årgang 2, nummer 4
arbejdet som bedemand. Jeg tror
Skrevet af Sarah Juul Larsen Hvordan har det været at
efter interview med Steffen Sø- starte op, og har det levet op blandt andet, at vores force ligger på det personlige plan, hvor
gaard Nielsen fra CAS 4
til dine forventninger?
vi er vant til at møde folk i øjenI forbindelse med åbningen af Det har været rigtig positivt. Jeg
højde. Specielt fordi vi også har
CAS 4, har der været fokus på har jo ikke den store erfaring
så meget kontakt til de pårørenat skabe en mangfoldig medar- med denne målgruppe, men det
de. Qua den mangfoldighed der
bejdergruppe. Der er f.eks. gør det rigtig spændende, og det
tales om, så er der en god komansat medarbejdere der tidli- er fedt, at kunne være en del af
bination af sociale og faglige
gere har arbejdet i helt andre den udvikling, vi oplever herude
kompetencer.
fag end indenfor pædagogik- – både blandt medarbejdere og
ken. Nedenfor følger et inter- borgere. Jeg holder meget af alle
Hvor meget samarbejde har
view med Steffen, som er en af borgerne, som hver især har deI med forældre og pårørende medarbejdere der startede res unikke personligheder. Så ja,
de?
op tilbage i oktober måned. det har helt klart levet op til miRigtig meget. Vi har specielt et
Steffen har tidligere arbejdet ne forventninger, og mere til!
tæt samarbejde med de pårørensom ejendomsmægler og boligde, hvor de unge mennesker
fotograf, men har nu valgt at I er en medarbejdergruppe
kommer direkte hjemmefra. De
med mange forskellige fagskifte spor.
vil jo selvfølgelig gerne vide, at
ligheder. Hvordan fungerer
deres kære børn har det godt,
Hvordan er din interesse
det?
og det gør vi alt, hvad der står i
for handikapområdet opDet er spændende! Når vi oplevores magt, for at de har. Det er
stået?
ver udfordringer, er det rigtig
min klare overbevisning, at alle
Jamen, jeg har kendskab til godt med nogle erfarne pædagosom arbejder her, holder af og
arbejdet med unge mennesker, ger, men jeg synes faktisk, at vi
behandler de unge, som var det
da jeg tidligere har arbejdet på supplerer hinanden godt – selvderes egen familie. Vi har desuen ungdomspension. Derud- om vi er flere med en lidt alterden et rigtig dejligt miljø, hvor vi
over har jeg i Equador arbej- nativ baggrund. F.eks. er jeg selv
kolleger hjælper hinanden og
det ved et ungdomsfængsel for uddannet ejendomsmægler, og vi
borgerne efter bedste evne.
drenge i alderen 14-17 år. Jeg har også Brian som tidligere har
fandt hurtigt ud af hvor spændende arbejdet med unge
mennesker er, og det at kunne
gøre en forskel for andre mennesker, er noget der tiltaler
mig meget. Så da jeg så opslaget om stillingen på CAS 4, var
jeg sikker på, at det var det jeg
ville.
Steffen fra CAS 4
Side 7
Evidens og dømmekraft - i en pædagogisk hverdag
Skrevet af Sarah Juul Larsen
og Christina Blixt Jensen
”...Navigere i
praksis, og være i
stand til at tilegne
sig andre veje og
idéer undervejs.”
”Evidens og dømmekraft”,
det var titlen på konferencen som blev afholdt på
Dansk Pædagogisk Universitet (DPU) d. 11. december
2013. Dagen forløb med
oplæg fra forskellige foredragsholdere, samt paneldebatter. Foredragsholderne
fortalte om hvordan det pædagogiske felt (lærere og
pædagoger) kan imødegå og
anvende større validitet i
deres arbejde, ved hjælp af
evidensbaseret viden.
En foregangsmand på den
internationale scene er australieren, John Hattie, som
mener at alt afhænger af faglig viden, men han fortæller
samtidig, at dette ikke kan
adskilles fra en kritisk vurdering og refleksion.
Når man taler om pædagogisk praksis kan man derfor
ikke tale om ”enten eller”,
men derimod søge en kombination af praksiserfaring
Side 8
(”Kan noget”), engagement (”Vil noget”) og
understøtte dette med
evidensbaseret viden
(”Ved noget”).
Hvad er viden så?
Alle dagens foredragsholdere var enige om, at
viden dækkede over flere ting – i kombination,
når der er tale om den
pædagogiske praksis som
område.
Der er både den fagprofessionelle viden,
som er tilegnet på seminarerne, den praksisviden medarbejderne får
under studiepraktikker
og i deres erhvervsarbejde efter endt uddannelse
- og så er der viden baseret på forskning. Lars
Qvortrup understregede, at de forskellige typer viden skal samreflekteres før/ved beslutningen om hvilken
tilgang eller handling, der
vælges i arbejdet med i
forhold til individet,
f.eks. en beboer.
Metodefrihed >< metodeansvar
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening,
fortalte at der over den
sidste årrække er sket
en udvikling i måden
hvorpå man forstår viden, i en pædagogisk
vinkel. Nu tales der ikke
længere om metodefrihed, men snarere metodeansvar. Han mener, at
det misforstået blot at
gøre det der virker –
eller plejer at virke. Dette er ureflekteret uden
et afsæt i en tilgang, der
er rettet mod det enkelte individ man arbejder
med.
Årgang 2, nummer 4
Der arbejdes jo netop med mennesker når der tales om pædagogik, og
mennesker udvikler sig og sine færdigheder. Det, der virkede sidste år,
gør det måske/måske ikke længere,
derfor må refleksion og anvendelse af
ny viden bringes i spil.
Evidensbaseret viden i pædagogisk praksis
De britiske forskere, der deltog på
konferencen, fremlagde deres synspunkter på hvordan man kunne udarbejde mere evidensbaseret viden i
det pædagogiske felt, ved samtidig at
indtænke den relationelle del af faget.
David Hargreaves og Martyn Hammersly var, trods deres forskellige
opfattelser, enige om at der skal være
et øget fokus på undersøgelser af
selve den pædagogisk praksis – når
den sker. Derved får man den mellem-menneskelige relation med som
en del af den data, der ligger til grund
for den evidensbaserede viden. Der
skal således ske en øget dokumentation af alle de gode ting som det pædagogfaglige personale udfører i daglig-
dagen. Derved er den evidensbaserede viden ikke kun udarbejdet af akademikere med baggrund i teser, men
i stedet begrundry i den viden som
pædagogerne ”på gulvet” besidder.
David Hargreaves mente at: ”Der skal
ske en komplimentering mellem pædagogisk praksis og research i forhold til
kommende evidens viden, men det er et
kompleks forhold. Begge sider skal derfor være åbne for samarbejdet da ingen
side kan stå uden den anden.”
Hargreaves ønsker at der i pædagogisk praksis arbejdes refleksivt, med
en nysgerrighed for ny viden. Dog
med det fokus, at der aldrig vil være
100 % sammenlignelighed mellem
aktioner i arbejdet med individer.
Hvorfor hver enkelt situation kræver
en refleksion og ikke kun via ageren
på rygraden.
Blandt foredragsholderne var
bl.a.:
 Anders Bondo Christensen,
formand for Danmarks
lærerforening
 Lars Qvortrup, LSP
 David Hargreaves, College
Cambridge
 Martyn Hammersly, The Open
University
Det handler derfor om at navigere i  Claus Holm, Viceinstitutleder
praksis mens den foregår, og være i
DPU
stand til at tilegne sig andre veje og
 Jens Rasmussen, professor ved
idéer undervejs, sammenholdt med
ens professionelle viden.
Paneldebat mellem David Hargreaves og Martyn Hammersly.
Side 9
CAS bladet
CenterMED
I Socialforvaltningen har vi MEDsystem. MED står for medbestemmelse og medindflydelse.
Tidligere havde vi et to-strenget
system til medindflydelse: SU
(samarbejds-udvalget), hvor ledelsen og TR sad og AMU (arbejdsmiljøudvalget), hvor ledelsen og
arbejdsmiljørepræsentanterne deltog. Det viste sig dog, at man ofte
behandlede de samme emner og
derfor har man i stedet lavet MED
systemet.
CenterMED i CAS
I vores CenterMED sidder Centerchefen, alle botilbudsledere, 2
arbejdsmiljøledere, alle tillidsrepræsentanter (TR) og 4 arbejdsmiljørepræsentanter (AMR).
Center MED beskæftiger sig med
emner, der vedrører hele centeret. I 2013 har MED i CAS bl.a.
haft følgende emner på dagsordenen:
Tillidsdagsordenen, Organisationsændringer – oprettelse af CAS 4,
Øresund som del af CAS 5, Røgfri
Side 10
arbejdstid, Sygefravær, Arbejdsmiljøhandleplanen, Miljøledelse, Tyveri – mulighed for implementering af VISA
Electron, Tavshedspligt i fht. brug af
CSC, Brug af arbejdsbeklædning, nyt
MUS/GRUS-koncept, Akkreditering herunder kompetencestrategi, Magtanvendelser, Arbejdsulykker, Resultaterne fra
trivselsundersøgelsen, Lokale retningslinjer i forbindelse med vold og trusler,
Økologiregistrering mv.
Hvordan kan du bruge CenterMED?
Hvis du har en problematik, der skal
forelægges MED, kan du selv vælge, hvilket af medlemmerne, du ønsker skal
tage din problematik op. Du er altså ikke
forpligtiget til at bruge de medlemmer,
der kommer fra din egen afdeling.
Nedenfor finder du en oversigt over
medlemmerne af CenterMED 2014. Foruden de nævnte, så deltager Lise Usinger
(AMKO) som observatør, samt Sarah
Juul Larsen som referent.
*Det vi i CAS kalder for CenterMED, kalder
Socialforvaltningen for Afdelings.MED.
Ledersiden
Medarbejdersiden
Lasse F. Steenland (Centerchef)
Anna Kokugonza (AMR CAS 1)
Mette Skjerning (Udviklingsleder)
Lasse Bell Wagner (TR CAS 1)
Lars Bluhme (Botilbudsleder CAS 1)
Poul Festirstein (AMR CAS 2)
Knud Johansen (Botilbudsleder CAS 2)
René Poulsen (TR CAS 2)
Ny botilbudsleder CAS 3
Christian Bach (TR CAS 3)
Thomas Overgaard (Botilbudsleder CAS 4)
Caroline Hackbarth (TR CAS 4)
Mads Boholdt (Botilbudsleder CAS 5)
Lars Hansen (AMR Øresund CAS 5)
Hanne Fjordvang (Afdelingleder CAS 2.2/2.3)
Louise Reimann (TR Nordlys CAS 5)
Britta Olsen (Dagtilbudsleder Øresund CAS 5)
Susanne Lyager-Trier (AMR Staben)
Interview af ny TR og AMR-repræsentant
Interview af René Poulsen, TR i CAS 2
Hvorfor stillede du i sin tid
op som TR?
Jeg ville gerne have mere viden
om området, samt være med
til at bidrage til formidling af
viden fra ledelsen. Jeg oplevede samtidig en god opbakning
fra mine kollegaer.
Hvad har du fået ud af at
være TR?
Jeg har fået indblik og medindflydelse. Vi har f.eks. lige haft
et spændende forløb omkring
løngennemgang og forhandling.
Desuden har jeg fået et indblik
i proceduren omkring, hvad
der sker, når lønaftalen laves.
Det har givet en rigtig god
forståelse, f.eks. når folk får
udbetalt forkert løn.
Hvad kan dine kollegaer bruge dig til i din
rolle som TR?
Dels forhandler jeg jo løn
for dem, der er i fagforening.
Desuden kan jeg
hjælpe med at kigge på
vagtplanerne i forhold til at
vurdere om de får den
rigtige udbetaling. Jeg har
bl.a. hjulpet nogen af mine
kollegaer med at få udbetalt nogle fastlåste timer.
Jeg kan bidrage med at
understøtte og forklare,
og dermed give forståelse
for at lønnen er rigtig.
Desuden har jeg optrådt
som bisidder i en svær
samtale og lavet en høring
om rygning i forbindelse
med beslutningen om røgfri arbejdstid.
Qua din rolle som TR
sidder du jo også i CenterMED. Hvad tænker
du om det?
Jeg synes det er nogle
spændende diskussioner,
som vi kan være med til at
kvalificere. Det er fedt at
få et større indblik i hvad
der foregår i organisationen, og i det hele taget en
større forståelse for, hvor
de tiltag, der påvirker borgernes og medarbejdernes
dagligdag, kommer fra.
Den daværende AMR skiftede
arbejde. Jeg kendte til hendes
ansvarsområde, da vi arbejdede i samme gruppe og synes
det lød spændende. Og så blev
jeg opfordret (der var dog ikke
kampvalg).
Hvad er din vigtigste opgave som AMR?
Det er at understøtte den daglige trivsel. Britta, som er daghjemsleder og jeg holder regelmæssigt arbejdsmiljøgruppe
møder (tidligere var det triomøder, men Øresunds TR
arbejder på en anden afdeling).
Her får vi taget rigtig mange
problemstillinger i opløbet
inden de udvikler sig.
Hvad kan medarbejderne bruge dig til i din
rolle som AMR?
Rigtig ofte bliver jeg brugt
som bindeled mellem ledelsen og medarbejderne.
Mine kollegaer kommer til
mig, når de har en problemstilling, de selv synes
er svær at handle på eller
gå videre med.
Jeg forsøger i mit virke
som AMR at holde mig
neutral og objektiv. Det er
den største udfordring ved
hvervet, da jeg jo også er
en del af medarbejdergruppen og dermed også
selv involveret.
kommer til mig,
når de har en
Interview af Lars Hansen, AMR på Daghjemmet Øresund
Hvorfor stillede du i sin tid
op til AMR?
”Mine kollegaer
Du er blevet valgt ind i
CenterMED fra den 1.
januar 2014 – hvad er
dine tanker om det?
problemstilling, de
selv synes er svær
at handle på...”
Jeg har tidligere siddet i
MED, da Øresund var en
del af Paletten. Jeg synes,
det var givende fordi der
var medindflydelse, selvom
ledelsen jo altid har ledelsesretten. Desuden får
man en større og anderledes viden end, når man
blot er på sin afdeling. Man
får generelt en større forståelse for, hvad der foregår i organisationen og
sammenhængen mellem
nogen af de tiltag, der påvirker dagligdagen.
Side 11
CAS bladet
Handicappens historie 4 Udviklingshæmmede som minusmennesker
Skrevet af Lise Usinger
Eugenikkens baggrund
Fra midten af 1800-tallet og frem til
år 1900, troede man på at de udviklingshæmmede kunne helbredes og
forbedres. Man var begyndt at interessere sig for deres livsvilkår og
arbejdede på at forbedre deres forhold. Synet på de udviklingshæmmede var somatisk og de var dermed
lægernes domæne. Ved århundrede
skiftet blæste der nye vinde.
Man begyndte at interessere sig for
eugenik. Ved eugenik - eller racehygiejne som det også hedder, forstås
at der arbejdes aktivt på at ændre
befolkningens samlede arvemasse for
at fremme, hvad der bedømmes at
være ønskelige træk. Dette gøres
ved at fremme eller begrænse børneavl inden for bestemte grupper.
De udviklingshæmmede rammes
hårdt af denne tankegang.
Interessen for eugenik begyndte i
Europa og Amerika i slutningen af
1800-tallet med udgangspunkt i forskellige strømninger og teori. Her
kan nævnes Morels (fransk sindssygelæge) degenerations teori fra
1857, Darwins evolutionsteori fra
1859 (baggrund i Malthus økonomi-
Side 12
ske teorier, samt i oplysningstidens diskussioner), progressionstanken og genoptagelsen af
de Mendelske arvelighedslove
ved århundredeskiftet.
Morel mente at en god og sund
slægt kunne degenere i løbet af
4 generationer, hvis den først
blev besmittet af dårlige gener.
Med udgangspunkt i Darwins
teorier – ’survival of the fittest’
ansås de forbedrede levevilkår
og den socialistiske idé om, at
de svage skulle understøttes og
hjælpes som kompromitterende
for fremskridtet og den gode
samfunds udvikling, idet den
naturlige udskillelse af ikke egnede individer forhindredes.
Det var ikke længere kun de
stærkeste i et kuld, der overlevede. Man mente således at
slægten/ racen ikke længere
bevaredes sund og levedygtig
uden indgriben.
De udviklingshæmmede
som umoralske
En anden fremherskende idé
var, at fosteret i moderens mave gennemgik en udvikling, der
svarede til menneskets evolution fra primitiv organisme til
fuldbårent menneske. Man mente, at udviklingen gik fra dyr
over barn til fuldstændigt udviklet individ. Moralen var det sidste lag i denne udvikling. Hvis
udviklingen af en eller anden
årsag stoppede på et for tidligt
tidspunkt, blev barnet udviklingshæmmet – og eftersom
moralen var det sidste lag, var
vedkommende altid uden moral
uafhængigt af hvor i processen
det skete.
At være udviklingshæmmet
betragtedes altså som et tilbageslag i evolutionen til en mere primitiv stamform og i
modsætning til i begyndelsen
og midten af 1800 – tallet,
hvor åndssvagehed og mangel
på moral var to forskellige ting
kædes disse to ting, mod slutningen af 1800-tallet sammen
på baggrund af evolutionsteorien (moral som det nyeste lag
i evolutionsprocessen og dvs.
det der hurtigst faldt væk som
følge af f.eks. Sindssygdom).
Ikke alene de intellektuelle
evner, men også den moralske
habitus blev således berørt af
åndssvaghed. I slutningen af
1800-tallet blev åndssvage
således anset for at være potentielt kriminelle og f.eks.
drikkeri ansås nu for at være
et tegn på en degenereret
slægt og ikke som tidligere en
årsag for degeneration.
Sideløbende med denne tanke
om, at de udviklingshæmmede
var af moralsk lavere beskaffenhed, bevirkede hele fokuseringen på arvelighedslæren, at
overbevisningen om at de dårlige individers dårlige gener
ikke kun kunne overleve selektionen, men også kunne besmitte og ødelægge de gode
familier – altså degenererer
slægterne.
Disse degenererede var på et
lavere evolutions trin og dermed uden moral og som følge
heraf seksuelt promiskuøse og
dermed mere seksuelt aktive.
Som heraf følgende ville der
avles flere børn af de udvik-
Årgang 2, nummer 4
lingshæmmede end af de gode samfundsborgere.
I 1890’erne klassificeres således en
særlig gruppe åndssvage som
’moralsk åndssvage’. Dette kom til
at betegne de lettere åndssvage.
Her begyndte man at tale om ’den
fødte forbryder’ – man diskuterede
således om forbrydelse var moralsk
eller biologisk funderet.
I 1866 indføres tilregneligheds begrebet i straffeloven – dette efterfulgtes af diskussioner om hvorvidt
det var en lægelig eller en retslig
ekspertise, der kunne træffe afgørelser herom. Det centrale i dette
var, at man begynder at se forbrydelsen som biologisk bestemt og
dermed som uden for den frie viljes
domæne, altså som følge af en arvelig disposition. Hvad arv præcist var,
viste man ikke, men man havde erfaringsmæssig viden om, at visse
træk gik igen inden for visse slægter.
Dermed havde man grundlaget for
at tale om afvigende slægter.
Racehygiejne og tab af borgerrettigheder
Det er med dette udgangspunkt,
man skal forstå 1920’ernes og
’30ernes eugeniske lovgivning og
nazisternes eutanasi programmer.
De udviklingshæmmede blev opfattet som farlige for ’racens’ fremskridt og udvikling og dermed for
samfundets progression. De abnorme – især psykopaterne, de sindssyge og de åndssvage blev betragtet
som en risiko. De eugeniske bestræbelser gik ud fra at redde civilisationen – der ville gå under, hvis
de mindreværdige fik lov at formere
sig uhæmmet.
På dette tidspunkt udmøntede eu-
genikkernes bestræbelser sig i lægelige behandlinger i form af sterilisation
og kastration, samt internering på
anstalt af de seksuelt aktive udviklingshæmmede, der blev betegnet
som farlige, netop fordi de var seksuelt aktive. Troen på at de udviklingshæmmede kunne og skulle lære at
klare sig selv forsvandt efterhånden.
Man begyndte at betragte det som
farligt at lade dem gå frit.
De udviklingshæmmedes seksualitet
dette interesseret i at fremme den
samfundsmæssige sundhed, bl.a. gennem eugeniske foranstaltninger.
I Danmark var eugenikken fagfolks
område, dvs. mennesker fra åndssvage
og sindssyge væsnet, især overlæger. I
20’erne og 30’erne vedtoges love med
eugenisk indhold med stor politisk
enighed og uden folkelig debat af betydning. Følgende love fik stor betydning for de udviklingshæmmede helt
frem til slutningen af 1960’erne:
Sterilisationsloven af 1. juni 1929
Åndssvageloven af 16. maj 1934 udsatte de åndssvage for særbehandling, der reelt satte dem
udenfor den almindelige retssikkerhed. Den gav bl.a. mulighed for
tvangsinternering med sterilisation
for øje.
blev genstand for en særlig faglig interesse. Dette med tanke på degenerationsfaren. Den blev det centrale
både i forhold til diagnose, klassifikation og forbyggende behandling.
Man forventede en uhæmmet, ubehersket og evt. afvigende seksualitet.
De udviklingshæmmedes seksualitet
blev opfattet som både primitiv og
farlig. Det primitive lå i forventningerne om, at den var på et dyrisk
stade. Det farlige skyldtes at den var
instinktstyret, ubehersket og fordi
den, hvis den ikke blev kontrolleret
kunne resulterer i flere ’minus individer’
Eugenikken var en sundhedsreformbevægelse og personer med tilknytning her til var ofte progressive på
mange område, og i forbindelse med
Konkret har det betydet at 13.000
udviklingshæmmede danskere blev
steriliseret i årene 1929-1967. De velfungerende fik valget mellem lukket
anstalt eller frihed uden børn.
Hvor det i 1800-tallet var de uarbejdsdygtige man betragtede som de farligste af de udviklingshæmmede, blev det
i 20’erne og 30’erne de arbejdsføre og
seksuelt aktive. Da verden efter anden
verdenskrigs afslutning ved afsløringen
af nazismens udryddelses lejre for både
jøder, sigøjnere, udviklingshæmmede
og andre minusmennesker, blev vidne
til de grusomme konsekvenser som
eugenikken i sin yderste konsekvens
kan have, sker der igen et paradigmeskift. Dog fastholdes de udviklingshæmmede indtil Serviceloven træder i
kraft i 1998 på en plads uden de almindelige borgerrettigheder, som vi andre
har.
Side 13
Året der er gået - i billeder!
Side 14
Årgang 2, nummer 4
CAS ønsker alle medarbejdere,
borgere, pårørende og samarbejdspartnere en god jul og et godt nytår!
Side 15
Korte nyheder:
Internt mini Outlook-kursus
B ESØG
VORES
HJEMMESIDE
WWW. CEN TERC AS. D K
Center CAS
Larslejsstræde 2,
1451 KBH K
Redaktør: Sarah
Josephine Juul Larsen
(HR koordinator i CAS)
Telefon: 82 20 51 90
E-mail: [email protected]
I foråret 2014 vil der igen blive afholdt interne kurser i brugen af Outlook. Kurserne vil blive afholdt på Amagerfælledvej, hvor du/I blot skal medbringe jeres
egen computer.
Det første Outlook-kursus afholdes onsdag d. 12. februar 2014.
Skriv til Sarah Juul Larsen, hvis du ønsker at deltage. Dernæst vil
der blive meldt datoer ud løbende, så hold øje med mail omkring
dato og tilmelding.
Er I 4 personer eller flere der har brug for et minikursus, så opretter vi gerne et
separat hold til jer. Hvis det har interesse, så skriv en mail til [email protected].
Internt kursus om beboerregnskabsarket og Excel
Fra februar måned bliver det muligt at deltage i et internt kursus
om beboerregnskabsarket og Excel. Hold øje med mail fra Rasmus
Højmark Frydkjær omkring dato og tilmelding.
Sikker Digital Post
Hvis du har idéer til
næste CAS blad eller
forslag til emner der
kan skrives om, må du
endelig gerne sende en
mail til redaktør Sarah
Josephine Juul Larsen,
på e-mail
[email protected] eller
ringe på tlf. 82 20 51
90 og fortælle om din
idé.
Siden den 1. november har det været obligatorisk at anvende Doc2Mail, når der
skal sendes personfølsomme oplysninger til virksomheder. Personfølsomme oplysninger er f.eks. oplysninger om økonomiske forhold, sundhedsmæssige forhold m.m. Doc2Mail er både intuitivt og billigt at anvende. Det fungerer ligesom
en printer, men i stedet for at printe på et stykke papir, bliver dokumentet
”printet” elektronisk og sendt til modtagerens elektroniske postkasse.
Alle der har adgang til CSC Social, har også adgang til Doc2Mail. Den 1. november 2014 bliver det også obligatorisk at sende personfølsomme oplysninger til
borgere via Doc2Mail.