1. No category

Redegørelser
Redegørelsen indeholder de mange forklaringer på hvordan kortlægningen er gennemført
hvad der er lagt til grund for udpegninger og hvilke afskæringskriterier der er indarbejdet.
Materialet her er primært henvendt til specialister og de der skal arbejde videre med de dat
som skal udarbejdes frem mod en ny opdateret plan om nogle år.
123
Scenarier
FN’s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) har opstillet forskellige scenarier til at beskrive
og vurdere de mulige fremtidige klimaforandringer. Scenarierne er lavet ud fra forventet fremtidig drivhusgasudslip, på
baggrund af antagelser om udvikling i blandt andet befolkning, økonomi og teknologi.
FN har opstillet fire hovedscenarier er A1, A2, B1 og B2 og DMI har lavet et scenarie tilsvarende EU’s målsætning om
at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader i forhold til før-industrielt niveau (EU2C).
Nedenstående tabeller viser de forventede ændringer ifølge de forskellige scenarier.
Temperatur, nedbør og vind
Klimaændringer frem til
2100
A1B
A2
B2
EU2C
Årsmiddeltemperatur
+2,2
+3,1
+2,2
+1,4
Vintertemperatur
+3,3
+3,1
+2,1
+2,0
Sommertemperatur
+1,2
+2,8
+2,0
+1,3
Årsnedbør
+22% + 9%
+ 8%
0%
Vinternedbør
+20% +43% +18% + 1%
Sommernedbør
+16% -15%
Maximum døgnnedbør
- 7%
- 3%
+21% +20% +22%
Vind
Middelvind over hav
+ 4%
+ 4%
+ 2%
+ 1%
Maximal stormstyrke
+ 4%
+10% + 1%
+ 1%
Tabellen viser de beregnede danske klimaændringer
udtrykt som ændring i forhold til perioden 1961-90 for de fire klimascenarier. Klimatilpasning.dk
Havniveau
Forventet stigning i havvandstand
2050
2100
Middelvandstandsstigning
0,1 - 0,5 m
0,2 - 1,4 m
Landhævning
- (0,0 - 0,10)m
- (0,0 - 0,2)m
Vindbidrag ved stormflod
0 - 0,10 m
0 - 0,3 m
Estimat for stormflod, i alt
0,0 - 0,60 m
0,0 - 1,7 m
Lokale forhold
Tabellen viser den forventede
havvandsstandsstigning ifølge scenarie A1B,
samt yderligere faktorer som påvirker middelvandsstanden og vandstand ved stormflod. Klimatilpasning.dk
Siden scenarierne blev taget i anvendelse i år 2000 har CO2-udledningen ligget over A2-scenariet i størstedelen af
perioden og i en periode også over det mest pessimistiske scenarie A1FI (se figur 1). Scenarie A1F1 er en
underinddeling af scenarie A1, hvor der forventes vedblivende højt forbrug af fossile brændstoffer.
Udledningen af CO2 viser en stigende tendens, og hvis denne tendens holder frem til 2030, er det IPCC´s vurdering,
at klimaforandringerne kan komme ud af kontrol på grund af, at en række selvforstærkende processer accelereres. I
så fald vil IPCC formentlig ændre deres anbefaling af scenarievalg. Scenarievalg er således ikke statisk, og det er
muligt at fremtidens klimatilpasningsplaner bliver baseret på et andet scenarie end det nuværende.
124
Figur 1. Sammenligning af IPCC scenarier og observeret CO2 udledninger.
Som anbefalet af staten, anvender vi Scenarie A1B til at fremkskrive de mulige hænderlser til år 2050.
125
Højdemodel
Danmarks Højdemodel (DHM) er baseret på en laserscanning af hele landet
udført i 2006 og 2007. Resultatet er en billede-fil hvor hver pixel svarer til 1,6 x
1,6 meter på jorden (opløsningen), og højden af hver pixel er kendt med en
nøjagtighed på under 10cm.
Højdemodellen findes i to versioner. Overflademodellen (DSM) indeholder alt
der blev målt op, inklusiv bygninger og vegetation, hvorimod dette er fjernet i
Terrænmodellen (DTM) som således angiver selve jordoverfladen. Figur 1 viser
overflademodellen over en del af Sønderborg by, hvor man blandt andet kan se
Alsion, Chr. X broen og hospitalet. Højden af modellen er målt langs den sorte
linje og dette er vist som graf nedenfor. På grafen er det tydeligt at se at der er
mange toppe, som netop er bygninger som Alsion og hospitalet.
Figur 1. Udsnit af Overflademodel (DSM) over en del af Sønderborg by, med
graf der viser højden af modellen langs den sorte linje.
På figur 2 er vist samme del af Sønderborg by, men denne gang er det
Terrænmodellen, hvor bygninger er fjernet. Man kan tydeligt se
Brohovedskansen. Ligesom i figur 1 er højden af modellen langs den sorte
linje vist i grafen nedenfor. Her ses det at jordoverfladen er mere jævn, når den
betragtes uden bygninger.
126
Figur 2. Udsnit af Terrænmodel (DTM) over en del af Sønderborg by, med graf
der viser højden af modellen langs den sorte linje.
Hydrologisk tilpasset højdemodel
For at kunne bruge højdemodellen til at modellere, hvordan vand bevæger sig
på jordoverfladen, er vi dog nødt til at tilpasse højdemodellen og lave en såkaldt
hydrologisk tilpasset højdemodel. Da højdemodellen kun har ting med, som
bliver opfanget af laserscanneren, kan højdemodellen ikke vide, at der f.eks. er
en bro, eller at et vandløb går i et rør under vejen. Derfor bliver vandløb mm.
’skåret’ ned i højdemodellen, som vist på figur 3 og 4, hvor man kan se, at der
er ’skåret’ flere vandløb gennem Omfartsvejen ved Spang. Når der nu er ’huller’
i vejen, således at vandet kan løbe under omfartsvejen og ud i havet, kan man
bruge modeller til at undersøge, hvordan vandet vil bevæge sig på overfladen.
Ligeledes er man nødt til at lave en højdemodel, hvor der er taget højde for
diger og sluser, for sluser tillader at regnvand løber ud i havet, men ved
højvande kan havvandet ikke løbe den anden vej og oversvømme landområdet.
127
Figur 3. Udsnit af højdemodellen ved Spang, hvor man kan se vandløb som
mørkeblå linier i landskabet, som skæres over af omfartsvjen lige nord for
jordvolden.
Figur 4. Udsnit af den hydrologisk tilpassede højdemodel, hvor man kan se at
der er ’skåret’ i omfartsvejen tre steder. Dette gøres således at vandet kan løbe
under Omfartsvejen og ud i Augustenborg fjord.
Modelberegninger
Der anvendes forskellige typer og kompleksiteter af modeller til at beskrive og
forudsige, hvordan vand bevæger sig igennem landskabet og kloaksystemet.
Til denne klimatilpasningsplan er der især undersøgt, hvor enten regnvand
eller havvand vil samle sig og give risiko for oversvømmelser.
Websiden Klimatilpasning.dk har en grafisk oversigt over de forskellige typer.
Det er vigtigt at holde for øje, at der i denne plan er anvendt simple screeningsmodeller til at bedømme risikoen for oversvømmelser. F.eks. tager bluespot
kortet slet ikke jordens beskaffenhed i betragtning. Der er kun set på, hvordan
vand vil bevæge sig på jordoverfladen, men i virkeligheden vil vand også sive
ned i jorden. Derfor forventes det ikke, at der vil forekomme så mange eller
store oversvømmelser som kortet antyder. Dette kort bruges til at se, hvor der
128
kan blive oversvømmet og inden der sættes specifikke projekter i gang, skal det
selvfølgelig undersøges nærmere hvordan de lokale forhold rent faktisk er.
3
4
129
Kloakkernes tilstand
Kloakkens omfang og tilstand:
Langt størstedelen af Forsyningens kloaksystem er registreret i en database. Medio 2013 er der registreret 1393 km offentlig kloak i
Sønderborg Kommune.
I den efterfølgende tabel er der vist nogle nøgletal fra databasen over offentlige kloakanlæg medio 2013.
Ledningslængder
Kloak
I alt
Gravitation
Tryk
TV
TV
[km]
[km]
[km]
[km]
[%]
Fælles
207
178
29
59
33%
Separat spildevand
694
529
165
135
26%
Separat regnvand
492
492
0
113
23%
1393
1199
194
307
26%
Kloak i alt
Tabellen viser at der er kørt TV på ca. 26 % af de offentlige kloakledninger, så der er stadig lang vej før alle ledninger tilstand
kendes. Tv-inspektionerne udføres som regel i forbindelse med et område separeres eller renoveres.
I alt
TV
uden TV
Fysisk Indeks
Kloak
[km]
[km]
[%]
[km]
[%]
FI<= 2.00
FI<= 4.00
FI<= 6.00
FI over 6.00
Fælles
178
59
33%
119
67%
6
4%
6
4%
15
8%
32
18%
Separat spildevand
529
135
26%
394
74%
95
18%
15
3%
11
2%
14
3%
Separat regnvand
492
113
23%
379
77%
66
13%
12
2%
16
3%
20
4%
Kloak i alt
1199
307
26%
892
74%
167
54%
33
11%
42
14%
66
22%
Skemaet ovenfor viser hvilke skadesindeks der er på de ledninger hvor der er kørt TV. Det Fysiske Indeks er et udtryk for hvor skadet
en ledning er. Hvor 0 er ingen skader og 10 er mange skader. Jo højere værdi FI har jo dårligere tilstand har ledningen.
Som det ses af skemaet ovenfor, så ligger 54% af de TV-inspicerede ledninger med et Fysisk Indeks på under 2.00,
mens 22% ligger med et Fysisk Indeks på mellem 6 og 10. Det fremgår også at det er fælleslednigerne der har det værst, og typisk
er det også de ledninger, der er ældst.
Mange af de gamle fællesledninger renoveres/fornyes i de kommende år, i forbindelse med at der separeres.
130
Kloakkens kapacitet:
I forbindelse med klimatilpasningsplanen er der blevet udarbejdet et kapacitetskort på de offentlige kloakker. Kortene er
koncentreret om 13 områder, der dækker de vigtigste byer.
Områderne er: A-Blans - Ullerup, B-Vester Sottrup, C-Ragebøl - Dybbøl, D-Sønderborg - Vollerup - Madeskov, E-Augustenborg, FHørup, G-Guderup, H-Fynshav, I-Nordborg, J-Holm, K-Gråsten, L-Nybøl, M-Broager - Mølmark.
Kortene beskriver i korte træk hvad der sker med kloakkerne hvis man lader det regne med forskellig intensitet over områderne. I
loven er der krav om at der udføres beregninger for 5, 10, 20, 50 og 100 års regn.
Regnvandet fra de separatkloakerede områder ledes til vandløb og søer. Flere steder ledes regnvandet gennem bassiner inden det
ledes til recipienten. Bassinerne etableres både som renseforanstaltning og som tilbageholdelse af vandet.
Regnvandsledningerne dimensioneres med en klimafaktor, for at imødekomme forventede klimaforandringer.
131
Oversvømmelse fra Kloak
Sønderborg Forsyning har fået beregnet kloakkernes kapacitet ved RAMBØLL. Hermed notat fra RAMBØLL der
beskriver hvordan beregningerne er foretaget.
132
NOTAT
Projekt
Kunde
Notat nr.
Dato
Klimatilpasning - oversvømmelseskort
Sønderborg Forsyning
1
18-11-2013
Til
Fra
Tine Dalager
Henrik Sønderup
1.
Indledning
I forbindelse med udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan for
Sønderborg Kommune, har Rambøll udarbejdet oversvømmelseskort for de kloakerede byområder. Oversvømmelseskortene skal give grundlag for vurdering af hvilke områder af kommunen, der har
særligt behov for klimatilpasning.
Dato 18-11-2013
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll.dk
Ref. 1100004858
1/7
Rambøll Danmark A/S
CVR-NR 35128417
Medlem af FRI
2.
Afgrænsning
Da det ikke er teknisk muligt at gennemføre én samlet beregning for hele Sønderborg
Kommune, har Rambøll valgt at inddele kommunens kloakerede oplande i 13 områder (se
Figur 1):
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
H.
I.
J.
K.
L.
M.
Blans - Ullerup
Vester Sottrup
Ragebøl - Dybbøl
Sønderborg-Vollerup-Madeskov
Augustenborg
Kirke Hørup
Guderup m.fl.
Fynshav
Nordborg m.fl.
Holm
Gråsten-Egernsund-Rinkenæs
Nybøl
Broager - Mølmark
I første omgang er der opstillet MIKE URBAN-modeller og udført beregninger for 12 af områderne, idet Rambøll har vurderet at datagrundlaget for område K (Gråsten-EgernsundRinkenæs) p.t. er utilstrækkeligt til at opstille troværdige modeller for disse.
De byområder, hvor der ikke findes fælles- eller regnvandskloak er ikke medtaget, da beregningerne kun vedrører sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg.
Desuden er enkelte mindre byområder med regnvandskloak udeladt af hensyn til tidsfristen
for opgavens løsning.
J
I
G
H
A
E
B
L
K
C
D
M
Figur 1 Inddeling af MIKE URBAN-modeller for Sønderborg Kommune
2/7
F
3.
Terrænmodel
Rambøll har anvendt udsnit af Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen, svarende til de
markerede områder på Figur 1. Modellen har en opløsning på 1,6 x 1,6 m, men i beregningerne er opløsningen sat ned til 3,2 x 3,2m af hensyn til beregningstiden på de største modeller (Nordborg og Sønderborg). I visse områder mangler der data i højdemodellen (se Figur 2), disse celler er sat til kote 0.
Figur 2 Manglende data i højdemodellen i området omkring Alssund. De hvide prikker markerer celler, der ikke har
nogen højdedata tilknyttet.
4.
Opbygning af MIKE URBAN-modeller
4.1
Eksisterende modeller
Der foreligger kun i begrænset omfang detaljerede MIKE URBAN-modeller for byer og byområder i Sønderborg Kommune. I forbindelse med opbygning af de nye MIKE URBANmodeller, har Rambøll anvendt eksisterende modeller for dele af Augustenborg samt Guderup og enkelte dele af Sønderborg By.
4.2
Ledninger og brønde
Rambøll har modtaget et udtræk af hele Sønderborg Forsynings DANDAS-database til brug
for modelopbygningen. Hovedparten af spildevandsledningerne er fjernet i forbindelse med
modelopbygningen, da analysen fokuserer på fælleskloak og regnvandskloak. Stikledninger
er ligeledes fjernet i forbindelse med opbygningen af modellerne.
Data såsom koter, dimensioner og materialer er importeret direkte i MIKE URBAN for regnvands- og fælleskloak. Der er anvendt følgende Manningtal for de forskellige ledningsmaterialer:
Beton: 75
Plastic: 80
Ler: 70
Jern: 70
Rambøll har estimeret manglende bundkoter, ledningsdimensioner og materialer ud fra nærliggende brønde og ledninger. Manglende dækselkoter er fundet via terrænmodellen, idet
MIKE URBAN kan importere disse data til modellerne.
3/7
Figur 3 Eksempel på MIKE URBAN-model. Det viste udsnit svarer til model L (Nybøl). De mørkeblå linjer markerer
kloakledninger med de lyseblå polygoner markerer brøndoplande.
4.3
Bassiner
Sønderborg Forsyning har leveret oplysninger om placering og størrelser for en del af bassinerne i kommunen. Disse oplysninger er indlagt i MIKE URBAN-modellerne, mens størrelsen
af de bassiner, der ikke figurer på listen er estimeret. I de tilfælde, hvor der er tale om åbne
bassiner, er arealet så vidt muligt opmålt via ortofoto, mens bundkote og kronekote er vurderet via terrænmodellen
4.4
Pumpestationer
Sønderborg Forsyning har leveret informationer om hovedparten af pumpestationerne i
kommunen som et excel-ark, der bl.a. indeholder ID og pumpeydelse. Spildevandspumper
er som udgangspunkt ikke medtaget i modellerne.
4.5
Oplande
Der er udarbejdet nye brøndoplande til samtlige modeller på basis af matrikelkort for Sønderborg kommune. Det betyder at arealet der løber til en brønd er størrelsen af den eller de
matrikler der ligger ud for brønden. Undtagelsesvis er ejendomme der har meget store matrikler udlagt i græs, da skønnes det at meget at regnvandet nedsives. For hvert enkelt
brøndopland er afløbskoefficienten beregnet ud fra digitale grundkortsdata for bygninger og
vejmidter fra Kortforsyningen.dk. Vejmidterne er konverteret til polygoner ved at tildele
dem en standardbredde afhængig af vejtypen, således at vejene får en bredde på enten 3, 6
eller 8 meter. Desuden har Rambøll udarbejdet et polygonlag, der dækker andre befæstede
arealer, fortrinsvis parkeringspladser.
Afløbstiderne for de enkelte brøndoplande er beregninget ud fra oplandenes geomentri og
en strømningshastighed på 3 m/s. Der er anvendt en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,9 og
et initialtab på 0,6 mm for samtlige oplande.
4/7
5.
Vandløb
Vandløb, render og grøfter er ikke beskrevet i MIKE URBAN-modellen, men i visse tilfælde
kan disse dog tydeligt ses i terrænmodellen i forbindelse med de beregnede oversvømmelser,
Figur 4 Beregnede oversvømmelser i den vestlige del af Nordborg. Vandløb er ikke beskrevet i MIKE URBAN, men
Nordborg bæk ses tydeligt i terrænet i forbindelse med de beregnede oversvømmelser.
Rambøll anbefaler, at specielt de bynære vandløb inkluderes i MIKE URBAN-modellerne, således at udløbsforholdene bliver mere præcist beskrevet.
6.
Havvand
I udløb, der ligger på kysten er regnet med konstant vandsstand, svarende til forventet
middelvandsstand i 2050 (kote 0,5)
7.
Beregningsforudsætninger
7.1
Regndata
I beregningerne anvendes såkaldte CDS-regn (Chicago Design Storm), som er "kunstige"
regnhændelser genereret ud fra historiske regndata. CDS-regn bruges generelt som dimensioneringsregn ved analyse af afløbssystemet. CDS-regnene, der er anvendt til beregningerne, er taget fra Spildevandskomiteen, Skrift 28: Regional Variation af ekstremregn i Danmark – ny bearbejdning (1979-2005).
Ligeledes indgår Spildevandskommiteens skrift 27 og 29, i behandlingen af data. Hvor skrift
27 beskriver hvordan et afløbssystem skal fungere under regn. Skrift 29 beskriver de forventede ændringer i ekstremregnen som følge af klimaændringer.
Spildevandskomiteens skrift 28 indeholder anbefalinger til, hvordan regndata (herunder
CDS-regn) bør anvendes ved dimensionering og analyse af afløbssystemer. De parametre
som er anvendt til opbygning af CDS regnen er defineret i Tabel 1.
5/7
Parametre
Årsmiddelnedbør (mm)
668
Region
1
Sikkerhedsfaktor
1,33 – 1,42
CDS-regn varighed (min)
360 min
Tidsskridt (min)
10
Asymmetrikoefficient
0,5
Tabel 1 Anvendte parametre til generering af CDS-regn.
Årsmiddelnedbøren er taget fra DMIs regmåler i Sønderborg, målernummer 26481. Måleren
er monteret ved det gamle renseanlæg på Nørrekobbel. Så der er altså anvendt en lokal
regnserie.
I henhold til opgavebeskrivelsen samt vejledningen Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner er der regnet på fem forskellige regnhændelser, der har gentagelsesperioder på 5, 10,
20, 50 og 100 år.
7.2
Sikkerhedsfaktorer
Der er anvendt følgende sikkerhedsfaktorer
Nedbøren er korrigeret med en klimafaktor i forhold til de forventede klimaændringer:
Desuden er der anvendt en sikkerhedsfaktor for statistisk usikkerhed (herunder modelusikkerhed) på 1,2 for alle fem regn. Faktorerne fremgår af
Gentagelsesperiode
Klima faktor
Sikkerhedsfaktor
5
10
20
50
100
1.11
1.14
1.15
1.17
1.18
1.2
1.2
1.2
1.2
1.2
Tabel 2 Anvendte sikkerhedsfaktorer
6/7
Total
sikkerhedsfaktor
1.33
1.37
1.38
1.40
1.42
8.
Resultater
Resultaterne af oversvømmelsesberegningerne er vedlagt som bilag. Figur 5 viser et eksempel på resultatet af en oversvømmelsesberegning – 100-årsregnen for Guderup.
Figur 5 Resultat for 100-årsregnen for Guderup-modellen.
7/7
Havvandsstand og middeltidshændelser
Hændelsesbegrebet
Inden for klima anvendes begrebet ’års hændelse’ om omfanget og frekvensen
af en vejrmæssig begivenhed, såsom en stormflod eller skybrud. F.eks. angiver
en 100 års hændelse for havvandsstigning ved Fynshav at vandstanden står
181cm over middelvandstanden.
Års hændelser er gentagelsesperioder, som beregnes på baggrund af
målinger af historiske hændelser samt forudsigelser om, hvordan fremtidens
klima vil være i forhold til nu. Der er tale om, hvor stor sandsynlighed der er for,
at en given hændelse vil forekomme. Rent statistisk set vil en 100 års
hændelse således forekomme én gang og så først ske igen 100 år efter.
Virkeligheden følger dog ikke de statistiske forudsigelser stringent og
havvandstands målinger udført ved Fynshav viser, at der forekom 100 års
hændelser med kun 17 år imellem. Den næste 100 års hændelse burde
statistisk set først indtræffe i år 2095, men den kan også komme i morgen, eller
først om 150 år (det er bare mindre sandsynligt).
Der er målt havvandstand i Fynshav siden 1949, og disse data bruges til at
forudsige med hvilken frekvens man kan forvente en given vandstand.
Figur 1. Maksimale vandstande registreret i Fynshav (Kilde: Kystdirektoratet,
Højvandsstatistikker 2012). Bemærk de 2 hundrede-års hændelser i ca. 1979
og 1995.
På grund af land- og havspejlsbevægelser sker der en relativ stigning af
middelvandsspejlsniveauet. Mellem 1891 og 1990 har stigningen været på 13
cm. Denne ”baggrunds” ændring i middelvandspejl skal medregnes ved
forudsigelser for havvandstand i år 2050, og vil være (13/(1990-1891)*60 = 7
cm, som skal lægges oven i forventede klimamæssige havspejls stigninger.
133
Middeltidshændelser
En 100-års hændelse er et udtryk for en klimahændelse, stormflod, skybrud
eller lignende, der er så voldsom, at det statistisk set kun forekommer 1 gang
hver 100 år. En 100-års hændelse kan forekomme i morgen, men der kan også
gå mere end 100 år, før den forekommer.
Ud fra vandstandsmålingerne ved Fynshav har Kystdirektoratet beregnet
middeltidshændelser som funktion af tiden, hvor man kan aflæse frekvensen af
højvandstande. Her kan man aflæse, at 100-års hændelser kan medføre
vandstand på 181cm og 20-års hændelser vil medføre vandstand på 162 cm
over middel. For at fremskrive disse hændelser til år 2050 skal der både tilføjes
”baggrunds” vandspejlsstignings på 7 cm (beregnet ovenfor), øget
vindpåvirkning (10 cm) samt den forventede klimabetingede havvandsstigning
på op til 50cm.
Den forventede maksimale vandstand ved en 100-års hændelse i Sønderborg
(Fynshav) i 2050 er således:
vandstanden ved en 100-års-hændelse i dag
plus den forventede middelvandstandsstigning
plus land- og havspejlsbevægelser
+ 1,81 m
+ 0,5 m
+ 0,07 m
plus vindpåvirkning
+ 0,1 m
I alt
2,48 m
Figur 2. Frekvensfunktion for højvande beregnet ud fra målinger ved Fynshav,
mellem 1949 og 2006.
3
4
134
Skybrudskort
Med skybrudskortet kortlægges det, hvordan terrænet successivt kan fyldes op med vand. Herved kan det umiddelbart
kortlægges, hvilke arealer indenfor de enkelte lavninger, der først fyldes op, og hvor der er størst sandsynlighed for
oversvømmelser.
COWI har i samarbejde med SCALGO (Århus Universitet) udviklet en metode, der på store højdemodeller kan
beregne, hvordan terrænet gradvist fyldes med vand.
Skybrudskortet® kortlægger kun de dele af lavningen, som rent faktisk kan blive oversvømmet ved en given
vandmængde, f.eks. 25 mm afstrømning på terræn. På den måde kortlægges også lokale lavninger i lavninger, da det
jo ikke nødvendigvis kun er det dybeste punkt, der fyldes først, men der kan være lokale lavpunkter, som også
oversvømmes.
Skybrudskort® baseres på COWIs hydraulisk tilrettede højdemodel. Grundlaget for udarbejdelse af Skybrudskort® er
en hydrologisk tilretning af COWIs højdemodel. Dette sker ved at gennemgå alle vandløbskrydsninger med veje,
jernbaner, samt vej- og banebroer og tunneler for at sikre at disse er beskrevet korrekt i modellen. For at forbedre
grundlaget for analyserne tilføjes bygninger i modellen, således at vandet strømmer korrekt omkring disse.
Kilde: COWI produktbeskrivelse
135
Uvæsentlige oversvømmelser
De følgende figurer illustrerer hvordan uvæsentlige oversvømmelser er fjernet.
136
137
138
139
Bygninger i Risikokortet
Buffer omkring bygninger i værdikortlægning
Til brug for værdikortlægningen er der lagt en 2 meter buffer rundt om alle
bygninger, således at de er 2 meter større i alle retninger. Den primære grund
til at gøre dette skyldes Skybrudskortet, som netop modellerer, at vand løber
uden om bygninger. Dette kan ses på figur 1, hvor der kun er meget lille overlap
mellem Skybrudskortet (farvede firkanter) og bygninger (grå skraveringer).
Figur 1. Skybrudskort med gråskraverede bygninger.
Figur 2 viser til gengæld samme område, men bygningerne har her en 2 meter
buffer (blå skraveringer) og det ses, at der er langt større overlap mellem de to
lag.
140
Figur 2. Skybrudskort hvor bygninger har fået 2 meter buffer omkring dem.
Dette overlap er vigtigt, idet risikokortet er dannet ud fra overlap mellem værdier
(her bygninger) og oversvømmelseshændelser (her regn/skybrudskort). Dette
ses af figur 3 som viser det endelige risikokort for området, hvoraf det ses, at
der er flere områder nær bygningerne, som angvier at bygningerne er i
farezonene for at blive oversvømmet.
Figur 3. Risikokort med gråskraverede bygninger
3
4
141
Bygningskategorier og Skadesværdier
Data
Vi har tal for udbetalte erstatninger som følge af skybrud, for 2006 - 2012, fra Brancheorganisationen Forsikring &
Pension. Det er dog værd at bemærke, at der ikke er tale om de tal, som landets kommuner kan lave aftaler om at
modtage. V fik ikke disse i starten af 2013 og tilbudet fra september var for sent til at få med i denne plan. Vi har dog
modtaget data, og de kan bruges til en senere version af klimatilpasningsplanen.
Data viser, hvor store erstatninger der er blevet udbetalt som følge af vandskade fra skybrud til løsøre og
bygninger. Derudover er det opdelt i kategorierne Erhverv, Fritidshuse og beboelse.
Databehandling
Bygninger blev kopieret fra FOT, men alle under 50m2 blev fjernet, da dette ofte kun er skure, drivhuse og carporte af
begrænset værdi.
Zoneområder fra Kommuneplan og Lokalplaner blev brugt til at kategorisere bygninger som Beboelse, Erhverv eller
Fritid. En del områder bestående af blandet bolig og erhverv eller bymidte er sat som Erhverv, da det antages, at især
f.eks. butikker vil være i de nederste etager, og derfor er mest sårbare overfor oversvømmelse. I landzone er bygninger
2
under 400m sat som beboelse, og alt derover er sat som erhverv, idet de fleste store bygninger vil være en del af
landbrugsproduktion eller andet erhverv. Hvis bygninger rører hinanden, er bygningspolygonerne sat sammen og de
kan således bestå af både beboelse og erhverv – derfor er en del store bygninger, hvoraf en del er beboelse alligevel
sat som erhverv, da andet ikke umiddelbart er tidsmæssigt muligt (det vil være fordelagtigt at opdele bygninger, der
deler tagflader - mere herom her).
Institutionsbygninger er sat i kategorien Erhverv.
For hver af de tre kategorier blev gennemsnits bygningsstørrelsen udregnet og derudfra den gennemsnitlige
skadesværdi pr m2. Tallene er vist i tabellen her:
Gennemsnits størrelse
Erstatning pr skade
Erstatning pr m2
Beboelse
266
20.398
77
Fritidshus
123
22.033
179
Erhverv
740
106.598
144
Bygnings kategori
Derefter ganges ovenstående erstatning pr m2 med de faktiske m2 for hver bygning, og der findes derved en
erstatning/skadesværdi for hver bygning. Denne værdi er direkte afhængig af bygningsstørrelsen, og derved får store
bygninger altid en højere værdi end mindre bygninger. Dette er ikke nødvendigvis den virkelige sandhed, men det kan
antages, at hvis vand først trænger ind i en bygning, vil en stor del af den bygning blive oversvømmet, og derved er
skaden afhængig af bygningsstørrelsen.
142
Forudsætninger risikokortlægningen
For at udarbejde risikokortlægningen er der taget en række valg, der er med til at sætte kriterierne for, hvordan
kortlægningen er kommet til at se ud. Nedenfor er disse forsøgt beskrevet.
Grundlæggende
Ved at sammenholde oversvømmelseskort med værdikort samt historiske hændelser opnås et risikokort. Man kan
sige, at risikokortet er den endelige udpegning af de mest kritiske arealer ud fra en afvejning af sandsynligheden for
oversvømmelse op mod de værdier, der kan gå tabt. Kortet giver overblik og støtter prioriteringen af indsatsen i
kommunens risikoområder. Kortet omfatter hele Sønderborg kommune.
Oversvømmelsesmodellerne for nedbør (skybrudskort og oversvømmelse fra kloak) er lagt sammen, så der kun er ét
oversvømmelseskort til nedbør i stedet for to forskellige. De er sat sammen således, at den hyppigste hændelse
(f.eks. 5-års hændelse) vælges de steder, hvor der er overlap med forskellige gentagelsesperioder fra de to modeller.
Dette gøres ud fra betragtningen af, at et område oversvømmet ved f.eks. en 5-års hændelse, også vil være
oversvømmet ved en 20-årshændelse.
Idet der er forskel på værdier tildelt naturarealer afhængigt af om der er tale om nedbør eller saltvands
oversvømmelse, så er der lavet risikokort for både nedbørshændelser og havstigningshændelser. Det er også
nødvendigt at holde de to ting adskilt, når man skal undersøge hvilke mulige tiltag der er for at forhindre
oversvømmelser - da er det afgørende at vide, om vandet kommer som regnvand eller fra havet som saltvand.
Under udarbejdelse af risikokortet bliver det undersøgt, hvor der er overlap mellem oversvømmelseskortene og
værdikortene. I områder med overlap ganges værdierne i de to kort sammen, dvs sandsynlighed ganget med værdi.
Risikokortet viser således hvor meget værdi der går tabt ved oversvømmelse, og hvad sandsynligheden er for
oversvømmelse. Højt værdisatte områder som ofte oversvømmes vil få en høj talværdi i risikokortet, mens områder
med enten lav værdisætning eller mindre sandsynlighed for oversvømmelse, vil få en lavere talværdi i risikokortet.
For at give et bedre overblik er kvadraterne blevet aggregeret i Risikokortet, således at hvert kvadrat er 99,2 x 99,2
meter i stedet for 1,6 x 1,6 m. Dette er dog kun rent visuelt, idet alle beregninger og fundne værdier er fra den finere
opløsning.
Risikokortet bliver dernæst brugt til at prioritere indsatsen imod oversvømmelser. Selve talværdierne i risikokortene
siger ikke noget i sig selv, og derfor bliver det i stedet angivet, om et område skal have Begrænset, Lille, Moderat eller
Høj prioritering. Ud over risikokortet tages de historiske hændelser dog også med i betragtningerne om, hvor der skal
prioriteres en indsats. Grundet oversvømmelsesmodellernes relativt simple udformning (især havstigning og
skybrud), uden f.eks. hensyntagen til vandføring i vandløb, kan der godt forekommer oversvømmelser i områder, som
ellers ikke bliver 'oversvømmet' i modellerne. Det er derfor vigtigt at se på de faktiske oversvømmelser, og ikke kun de
matematisk spåede oversvømmelser.
Landbrug
Der blev ikke udpeget nogen landbrugsarealer i risikokortet, men grundet landbrugets arealmæssige omfang, er der
lavet en analyse af, hvor og i hvilket omfang landbrugsjorden bliver oversvømmet.
Det blev udregnet hvor stor en procentdel af markblokke, der er oversvømmet ved 100 årshændelser, for både
regnvand og havvandsstigninger. Da beskyttede (§ 3) naturtyper ikke må indgå i landbrugsproduktion, er områder af
markblokke, der overlapper beskyttede naturtyper, blevet fjernet.
Grundvand
Der er ikke angivet sandsynligheder for grundvandsændringer, og de kan derfor ikke direkte ganges med
værdisætningerne, på samme måde som det er gjort med oversvømmelseskortene. Istedet er områder, hvor
grundvandsændringer kan skabe oversvømmelser, udpeget enkelthvis på en lidt større skala, og dette er derefter
vurderet og prioriteret på samme måde som risikokortet. Du kan læse mere om Ændring i grundvandsstand her.
Prioritering
Kritiske hændelser
Der er visse elementer, som er af så kritisk karakter for borgere eller miljøet, at Kommunen ikke mener en
oversvømmelse er acceptabel. Der er derfor lavet en separat analyse af vandforsynings installationer samt kortlagte
forurenede grunde (V2).
Alle områder hvor de kritiske elementer kan blive oversvømmet blev udpeget og dernæst gennemgået af personer
med lokalkendskab, idet nogle områder kunne fjernes fra udpegningen idet f.eks. nogle vandboringer er sløjfet.
143
Bruttoliste
Ud fra Risikokortet er lavet en liste med de områder, der har fået høje værdier og derfor er mulige indsatsområder.
Dette blev gjort for både havvandsstigning og regn hændelser. Det er noteret i skemaet bruttoliste, hvilken type
oversvømmelse der er (hoved)årsag til oversvømmelser i hvert område. Det var primært kun områder med høj (rød)
værdi i risikokortet, som blev udpeget, men store sammenhængende oversvømmelser blev også medtaget.
Derudover blev der udpeget områder på baggrund af kendskab til tidligere oversvømmelser, samt to områder på
baggrund af grundvandsdata.
I byerne viser risikokortet mange små områder med høj værdi, men vi har kun medtaget større sammenhængende
områder med oversvømmelse samt Sønderborg by da den er vigtig pga. de mange mennesker og erhverv.
Bruttolisten udmunder således i en liste af prioriterede projekter - kaldet klimaprojekter.
Værdikortlægning scoringsskema
Hvert prioriteret projekt fra bruttolisten, blev gennemgået for hvilke værdikategorier var oversvømmede, og den højeste
tildelte værdi i hver værdigruppe blev noteret og summeret på scoringsskemaet. Dette giver et overblik over hvilke
værdigrupper der er påvirkede og om de udvalgte områder kan grupperes.
Derudover er de prioriterede projekter indelt i 7 kategorier alt efter hvem der har det primære ansvar for at foretage en
indsats over for den mulige oversvømmelse. Dette er nærmere beskrevet her.
Som nævnt her er Naturområde kategorien blevet værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper, og det
giver derfor ingen mening at tildele dem den højeste værdi (som for havvandsstigning altid vil være 5). De områder
hvor Natur er den primære oversvømmede værdi er derfor blevet samlet, og vurderingen af om og hvilke af disse
områder vil kræve en indsats skal foretages senere.
For hvert område blev alle værdier i risikokortet summeret til en risikoværdisum for oversvømmelser som følge af regn
og havvandsstand. Der er efterfølgende kun brugt den højeste af de to risikoværdisummer for hvert område.
Risikoværdisummen er et udtryk for den samlede værdi som kan blive udsat for skade som følge af oversvømmelse.
Den viser således ikke hvilke typer værdier der kan gå tabt, men til gengæld tages højde for f.eks. ting med lav værdi
som dog dækker et stort areal og ofte oversvømmes.
144
Naturens tilpasningsmuligheder til klimaændringer i
Sønderborg Kommune
Saltpåvirkning fra havstigning
I Sønderborg Kommune er der knap 200 km kyststrækning. Langs med kysten er der lavtliggende landarealer. Nogle
bag diger andre i fri hydrologisk dynamik med havet.
En stor del af lavbundsarealerne er ekstensivt udnyttet og andre henligger udyrket. Mange lavbundsarealer er omfattet
af en eller flere beskyttende lovgivninger, og disse arealer udgør samlet set en stor andel af kommunens
naturarealer.
57% af kommunens §3 naturarealer ligger udsat for saltpåvirkning, idet de ligger fra kote 0 til 2,5 m (hvilket svarer til
en 100 års hændelse i år 2050). Hvis der ses bort fra Strandeng (der som den eneste naturtype kan tåle
saltpåvirkning) er der stadig tale om 50% af §3 arealerne. Det skal dog påpeges, at nogle af de største individuelle
arealer er søer og nor og at disse og en stor del af den anden natur ligger bag diger.
De ferske naturarealer langs kysten (søer, moser og enge) vil med havvandsstigninger få en ændret naturtilstanden.
Arealerne vil få mere salttålende naturtyper og enkelte naturarealer vil helt forsvinde i havet.
Naturarealer med påvirkning af salt havvand rummer en række naturtyper med helt specielle arter. For de arter, som
ikke tåler saltpåvirkning, er der tale om irreversible ændringer, og mange steder vil der være lokal uddøen af arter.
Med et stigende havniveau vil flere intensivt udnyttede arealer blive vandlidende. Disse arealer kan på sigt blive nye
ekstensive naturarealer. Nogle ekstensive arealer kan blive en del af en ny fersk kystnærhedszone for vilde planter og
dyr – ny natur.
Naturens kvalitet måles objektivt ud fra nogle bestemte parametre, som er vigtige for den enkelte naturtypes tilstand.
Her er det særligt vigtigt for den urørte natur, at arealernes vildhed opretholdes. Det betyder, at arealerne er afhængige
af, at mennesket forstyrrer og påvirker dem mindst muligt. De beregnede havvandsstigninger udgør en unaturlig
påvirkning, som udgør en trussel for de urørte arealer.
Med stigende havvand sker der en forskydning i konkurrencen mellem arter til fordel for dem, der klarer sig bedre
under mere salte og våde forhold. De oprindelige arter må vige pladsen for nye arter, der er bedre tilpasset
forstyrrelsen. Ikke hjemmehørende problemarter (invasive) kan komme til at udgøre et særligt plejekrævende
problem.
Gamle naturarealer har en særlig høj naturværdi pga. den relative høje artsdiversitet. Artsdiversiteten er bl.a. et
resultat af den tid det tager for arter at indvandre til nye områder samt specielle jordbundsmæssige forhold, som
udvikler sig langsomt over tid. Ved havvandsstigninger vil gamle arealer ændres eller forsvinde og nye arealer
koloniseres. Forholdene for de nye arealer er ikke de samme som da de gamle arealer for 100 eller flere 1000 år
siden startede ud som naturarealer. Der er ingen mulighed for at genskabe det tabte fuldt ud på kort sigt. Nogle arter
kan ganske enkelt ikke gro i en næringsrig og kultiveret jordbund. De nye arealer vil udgøre en form for konstrueret
natur, hvor de kulturtilpassede arter kan kolonisere.
Det kan godtgøres, at det samlede naturareal forventeligt ikke bliver nedsat som følge af havstigningen. Det kan
ligeledes godtgøres, at den nye natur får lavere naturkvalitet end den nuværende grundet ovenstående forhold.
Der er grund til at tro, at havvandsstigningerne isoleret set vil føre til tab af biodiversitet og nedgang i naturkvalitet
langs kysten i Sønderborg Kommune.
Ud over at sikre naturarealer med diger, er en måde at imødegå problematikken at udlægge egnede arealer til
naturformål i kystnærhedszonen. For at nye arealer skal kunne bidrage til at bevare artsdiversiteten i lokalområdet, er
det nødvendigt, at arealerne udlægges til natur, før de oprindelige arealer forsvinder eller ændres. Det er endvidere
nødvendigt at hjælpe de nye arealer på vej med bl.a. frøspredning, pleje og anlæg af f.eks. ferske vandhuller.
Mere vand i landskabet
Klimaforandringerne kan medføre mere nedbør og mere nedbør på en gang. Herved kommer der mere vand i
landskabet. En del vand vil være i bevægelse og forholdsvist hurtigt ende i havet via vandløb og vandførende lag i
jordbunden. Andet vand vil samle sig i terrænlavninger i niveau med grundvandsspejlet, hvorfra det dels nedsiver og
dels fordamper. En stor del af vandet vil i Sønderborg Kommune forblive overfladevand i lavninger med undergrund af
vandtæt ler. Mange af disse arealer var efter istiden søer, som så langsomt blev fyldt op med primært organisk
materiale. I dag kan arealerne ses som marklavninger med mosejord, engarealer og mere vandpåvirkede moser og
søer. For de arealer, hvor der ikke er en naturlig nedsivning, vil den øgede nedbør betyde, at den gennemsnitlige
vandstand vil stige alt afhængig af afløbsforholdende.
En ændring i nedbørsforhold vil betyde, at nogle dyrkede arealer bliver vandlidende.
Ny natur
For de arealer, hvor det ikke er rentabelt at afvande yderligere, vil der komme nye vedvarende græsarealer –
kulturenge og enkelte arealer vil blive opgivet med tilgroning til følge.
Naturkvaliteten og diversitet af nye arealer vil på engene være betinget af ekstensiv drift og pleje.
For de tilgroede arealer vil naturkvaliteten være afhængig af, hvor lidt vi som mennesker griber ind.
Naturarealer
Arealer, som allerede i dag er natur vil også blive påvirket af mere vand. Mange års afvanding har gjort, at mange
145
naturområder i dag har en unaturlig hydrologi til skade for den naturlige dynamik. Mere vand kan stedvis være til gavn
for de naturtyper, som er betinget af vand. Andre steder kan der være ekstensive kulturarealer (eng, kær og moser),
hvor den øgede vandmængde gør det umuligt at foretage afgræsning og høslæt. Her vil der ske en tilgroning, hvorved
de gamle lysåbne arealer vokser til i krat og skov. Den samlede mængde af gamle kulturarealer med høj naturkvalitet
vil derfor blive arealmæssigt reduceret og muligvis blive kompenseret arealmæssigt af nye ekstensive kulturarealer,
som ikke kan udvikle samme naturværdi, da udgangspunktet – de jordbundsmæssige forhold er et andet end den
gamle natur.
Højere temperaturer
Klimaforandringerne gør det muligt for nye arter at indvandre. Den nordlige udbredelse er for mange arter betinget af
temperatur. I dag findes hvert år nye arter i Danmark, som har hovedudbredelse i Sydeuropa. De nye arter skal
konkurrere om resurserne med vores hjemmehørende arter. Ofte har de nye arter svært ved at konkurrere, da de
hjemmehørende har fordel af mange års genetisk tilpasning til de lokale forhold. Man vil dog i stigende grad se nye
arter, som bliver en naturlig del af artsdiversiteten i naturlig konkurrence med de oprindelige arter.
I Danmark er der en række arter, som har været her siden istiden. Det er arter som oprindeligt var tilpasset et koldere
klima. De hjemmehørende arter har siden istiden haft ca. 10.000 år til at tilpasse sig de lokale forhold og til at
indvandre. Mange af disse istidsrelikter har svært ved at tilpasse sig varmere klima. Ofte er det i konkurrencen om
resurserne (lys, vand, næringsstoffer mm.), at arterne bliver udkonkurreret og forsvinder. Meget tyder på, at antallet af
nye arter i den danske natur overstiger tabet af hjemmehørende arter.
En del af de nye arter kommer hertil af mennesker fra fjernere egne, hvorfra de aldrig vil kunne sprede sig naturligt til
Europa – til Danmark. Det kan være haveplanter, vildtager planter, markafgrøder osv. som kommer fra egne, hvor der
måske er flere 100.000 år siden sidste istid. Nogle af disse arter har gennem de mange år udviklet en enorm evne til
at udnytte ressourcer og vi kender følgerne af f.eks. Kæmpe-bjørneklo, Hybenrosen og dyrearter som mårhund og
mink. Denne gruppe af uønskede arter, som påfører den hjemmehørende natur skader, kaldes invasive arter. Med
øget temperatur og forstyrret natur øges muligheden for endnu flere eksotiske og invasive arter i den danske natur.
146
Vandløb
Indledning
Hvis man går langs den 220 km lange kystlinie i Sønderborg Kommune, vil man på turen rundt møde ca. 130 store
eller små vandløb.
Der er ca. 30 steder etableret sluser, som regulerer vandstanden, så stigende havvand ikke oversvømmer de bagved
liggende arealer. Men omkring 100 steder er der fri forbindelse mellem havet, vandløbet og det bagvedligggende
opland. Og det har betydning for hydrologien og oversvømmelser i baglandet.
Lovmæssige rammer
Der er omkring 500 km offentlige vandløb i Sønderborg Kommune, hvoraf ca. 300 km er åbne vandløb, mens resten
er rørlagte vandløb. Hertil kommer en ukendt længde af private vandløb, som ofte er rørlægninger i mindre
dimensioner. Forskellen mellem private vandløb og offentlige vandløb er et spørgsmål om, hvem der har ansvaret for
at vedligeholde vandløbet. Ved private vandløb er det bredejeren (lodsejeren), mens det ved offentlige vandløb er
Sønderborg Kommune.
Efter Vandløbsloven skal et vandløb kunne aflede vand og det skal ske under hensyntagen til vandløbets
miljømæssige målsætninger. Disse to hensyn er afbalanceret i vandløbsregulativerne. Et vandløbsregulativ beskriver
dels vandløbets fysiske forhold (bredde, koter, skråningsanlæg, fald) dels bestemmelser om, hvordan vandløbet skal
vedligeholdes. Såfremt disse forhold er overholdt, er vandløbet i regulativmæssig stand. I den situation vil der ikke
kunne rejses noget erstatningskrav mod den driftsansvarlige for vandløbet. Regulativer er ofte udlagt, så den
hydrauliske kapacitet i vandløbet bliver overskredet hvert andet år.
Vandløbenes karakteristika
Sønderborg Kommune er karakteristisk ved, at der overalt er ganske kort til kysten. Og næsten alle vores vandløb
løber til østkysten. Det betyder, at vores vandløb kun er ganske små. De kan ikke nå at udvikle sig på den korte vej fra
udspring og til udløb. Det betyder også, at vi kun har ganske få vandløb til fælles med nabokommunerne. De er
næsten alle vores egne.
Vandløbene har ofte et godt fald - i hvert fald på den øverste delstrækning. Det betyder, at selvom vandløbet bliver
overbelastet eller løber over pga. en forstoppelse, vil konsekvensområdet være beskedent. Når man kommer
nærmere havet ser man ofte vandløbene flade ud og blive til langsomt flydende kanaler gennem de lavtliggende
kystnære områder. Hvis der sker en oversvømmelse her, kan konsekvenserne blive væsentligt større, fordi de
omgivende arealer er flade. Selv en beskeden hævning af vandspejlet kan få en stor konsekvenszone. Hvis der
samtidigt er et højt niveau i havet, enten permanent eller midlertidigt, er der lagt op til yderligere problemer.
De fleste vandløb ligger i det åbne land, hvor oversvømmelser primært vil påvirke landbrugsarealer. Men en del
vandløb løber gennem by- eller sommerhusområder, hvorfra de afleder regnvand fra bebyggelserne. Disse
befæstede arealer gør, at vandet hurtigt afledes fra bebyggelsen og til vandløbet. Og det kan give hydrauliske
problemer i vandløbet, hvis det hurtige vand får lov frit at løbe til vandløbet.
Man taler undertiden om vandløbets to ansigter. Det ene ansigt er det stille vandløb, som risler stille afsted i bunden
af sin rende og som man ser til dagligt. Det andet ansigt forekommer i den situation, hvor der har været skybrud eller
tøbrud. Det lille, stille vandløb fra før, svulmer pludseligt op til en frådende strøm, der oversvømmer alle arealer i
nærheden og skyller alt med på sin vej.
Konsekvenser
Natur
Landbrug
By
Saltvand
Høj
Høj
Høj
Ferskvand
Lille
Middel
Høj
Skema over konsekvenser ved kortvarig oversvømmelse
Risikoområder
Der kan i princippet være oversvømmelserisiko mange steder. Det er blot et spørgsmål om, hvor kraftig
nedbørshændelsen er.
Det er Sønderborg Kommunes erfaring, at der ved kraftig nedbør kan være problemer i følgende byområder:
• Tøtmosen i Sønderborg (Vollerup Øst)
• Skovmose i Sydals
• "Bananen" i Gråsten
147
• Naldmose i Augustenborg
148
Ændring i grundvandsstand
GEUS har lavet modeller for den mulige fremtidige ændring i grundvandsstand som følge af klimaforandringer. De
viser ændringen i grundvandsstand frem til år 2050 som følge af en Tør, Median og Våd klimamodel. For at se hvilke
områder der muligvis vil blive oversvømmet som følge af høj grundvandsstand, er ændringen lagt til den nuværende
grundvandsstand.
Beskrivelser af hvordan modellerne er lavet og hvad de er baseret på kan findes på Klimatilpasning.dk.
Derudover har Sønderborg Kommune udarbejdet en beskrivelse af resultaterne af grundvandsmodellerne.
149
Gennemgang af resultaterne af Grundvandsmodel.
Ændret grundvandsstand 2021-2050, tør klimamodel
Figur 1. Ændret grundvandsstand for perioden 2021-2050, tør klimamodel. Grundvandsstanden varierer fra
et fald på mere end en meter til en stigning op til 0-0,5 m i Sønderborg Kommune.
For hele kommunen som helhed ses der et generelt fald i grundvandsstand på 0-0,5 m. Der er dog
områder som påvirkes i større eller mindre grad.
På Als ses der et fald i grundvandsstand på mere end 0,5 m i området ved Bundsø, nordøst for
Langesø, omkring og nord for Notmark samt øst for Tandslet. Et mindre område nord for Guderup
og et område ved Oksbøl vil se et svagt stigende grundvandsspejl på 0-0,5 m.
På jyllandssiden er der et større område mellem Kværs og Rinkenæs hvor der også ses et fald i
grundvandsstand på mere end 0,5 m. I den østlige del af dette område ses der samtidigt en svag
stigning på 0-0,5 m. I et nord-sydgående strøg mellem Ragebøl og Sønderborg viser klimamodellen
en varierende grundvandsstand med både stigende og faldende udfald. Et strøg mellem Dybbøl og
Avnbøl viser klimamodellen en svag stigning i grundvandsstand.
Ændret grundvandsstand 2021-2050, median klimamodel
1/4
Figur 2. Ændret grundvandsstand for perioden 2021-2050, median klimamodel. Grundvandsstanden
varierer fra et fald på 0-0,5 m til en stigning på mere end 5 meter i Sønderborg Kommune.
Den mediane klimamodel indikerer at der i hele kommunen generelt ses en stigning i
grundvandsstand på 0-0,5 m. Både på Als og på jyllandssiden er der områder hvor stigningen er
langt større.
På Als ses de største stigninger i området nord for Notmark, hvor grundvandet lokalt kan stige op
mod 3-5 m. Ved Asserballe og omkring Ertebjerg kan grundvandet stige med op til 2-3 m. I
områderne vest for Holm og ved Mjels Mark kan stigningen nærme sig 2 meter. I området mellem
Nordborg og Svenstrup vil grundvandet flere steder stige til mellem 0,5-1 m over referenceniveauet
(1961-1990). Samme stigning vil forekomme nord for Høruphav og i dele af Sønderborg by.
På den jyske side af kommunen er det et større område ved Kværs der vil påvirkes mest. Foruden
Kværs dækker området byerne Tørsbøl og Snur-om. I dette område ses der stigninger på mellem 15 m og lokalt endda større. I mindre udtalt grad vil et øst-vest gående bælte ved Dybbøl også blive
påvirket. Her vil grundvandsstigningerne ligge på mellem 0,5-3 m. Omkring Broager og syd for
Rinkenæs vil der være mindre stigninger på henholdsvis 0,5-1 og 0,5-2.
Der er enkelte kystnære områder (pixels) som ifølge klimamodellerne vil have et faldende
grundvandsspejl. Der er dog ingen større sammenhændende områder hvor grundvandsstanden er
faldende.
Ændret grundvandsstand 2021-2050, våd klimamodel
2/4
Figur 3. Ændret grundvandsstand for perioden 2021-2050, våd klimamodel. Grundvandsstanden varierer fra
et fald på 0-0,5 m til en stigning på mere end 5 meter i Sønderborg Kommune.
Den våde klimamodel viser at der i hele kommunen vil ske en ændret grundvandsstand på 0-0,5 m,
altså samme niveau som der ses med median klimamodel. Den våde klimamodel viser at det er de
samme områder som for median modellen, som påvirkes om end i højere grad.
Med den våde model fremkommer der områder ved Stovgård og omkring Øster Snogbæk, hvor
grundvandet vil stige mellem 0,5 og 3 m. I median modellerne ses der også enkelte pixels med
grundvandsstigninger i disse områder, men det er først med de våde klimamodeller at der ses en
tendens.
Nord for Augustenborg ved Ketting Nor, vil grundvandsstand stige med 0,5-1 m. og omkring
Guderup vil grundvandet stige op mod 1 meter.
Et mindre områder i den sydlige del af Guderup og ved Elstrup vil grundvandet stige henholdsvis
0,5-1 m og 1-2 m. I Sønderborg By kan grundvandet lokalt stige 1-2 m.
Der ses igen en markant stigning i grundvandsstand ved Asserballe og Notmark samt hele området
vest for Tandslet og Lysabild. Også på Jyllandssiden ved Dybbøl og et stort område ved Kværs og
Tørsbøl ses markante grundvandsstigninger.
Der er igen enkelte kystnære områder (pixels) som vil have et faldende grundvandsspejl, men der
er ingen områder med en klar tendens.
Risiko for oversvømmede arealer på baggrund af klimamodellerne
3/4
Situationen med tør klimamodel
Klimamodellerne viser at kun få arealer vil have et grundvandsspejl beliggende over terræn.
Området omkring Bundsø vil være et af disse områder. Andre områder er Mjang Dam og ved Pøl på
Sydals.
Området nord for Slotssøen i Gråsten og i Alnor vil tillige have en grundvandsstand som er
beliggende over terræn.
Hvis man ser på arealerne som grænser op til de ovennævnte områder, vil man i de fleste tilfælde
se et vandspejl som ligger lige under terræn (0-0,25 m). Ved Ketting Nor, midt på Kegnæs, ved
Blans Skov og i den østligste del af Nybøl Nor vil grundvandsspejlet ligge mellem 0-0,25 m under
terræn. Disse områder bør man også have fokus på.
Der er flere enkelte usammenhængende pixels, som enten har et grundvandsspejl over terræn eller
lige under terræn (0-0,25 m). Det er vanskeligt at vurdere om disse er opstået som følge af
usikkerheder i modelkørslerne eller om der reelt er tale om arealer som man skal have skærpet
fokus på.
Situationen med median klimamodel
Billedet er generelt meget lig scenariet med tør klimamodel, dvs. områderne ved Bundsø, Mjang
Dam, Alnor, Pøl og ved Slotssøen i Gråsten vil fortsat have et grundvandsspejl over terræn. Men
med medianmodellen vil grundvandsspejlet omkring Kværs Hede og syd for Kværs by vil
grundvandet ligeledes være over terræn. Det samme gør sig gældende syd for Snur-om.
I området omfattende Kværs, Snur-om, Rinkenæs Skov og Tørsbøl viser modellen flere
usammenhængende pixels med grundvand over terræn. I samme område ses tillige pixels hvor
vandspejlet ligger mere end 7 m under terræn. Terrænet er kuperet i dette område og der vil være
en større usikkerhed på vandspejlets beliggenhed, fordi klimamodellerne arbejder med
cellestørrelser på 500 x 500 m. Det vil være de lavtliggende arealer i bakkedalene der vil blive
påvirket og måske blive oversvømmet i større eller mindre grad.
Ved Ketting Nor og Mjang Dam stiger grundvandet en anelse i forhold til det tørre scenarium.
Situationen med våd klimamodel
Med det våde scenarium i spil, vil de tidligere nævnte arealer med grundvandsspejl over terræn
fortsat være gældende. Området omkring Kværs, Snur-om, Rinkenæs Skov og Tørsbøl får flere
pixels hvor vandspejlet er over terræn. Som med median klimamodel vil det være de lavtliggende
arealer i bakkedalene der vil blive påvirket og måske blive oversvømmet i større eller mindre grad.
På grund af den grove cellestørrelse er usikkerheden også større i dette område vurderer jeg.
Der ses et mindre område lige syd for Fynshav (Pomose), hvor grundvandet vil stå over terræn.
4/4
Den klimaberedte kommune
Kommunernes landsforening (KL) har udarbejdet en vejledning for hvordan der efter klimatilpasningsplanen bør
arbejdes videre med en indsatsplan for oversvømmelse, der har fokus på bedredskabet omkring et
oversvømmelsesscenarie. se vedlagte publikation.
150
Miljøscreening af planen
Der gennemført en miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Den er vedhæftet her.
151
MILJØSCREENING AF KLIMATILPASNINGSPLAN
Forundersøgelse (screening) af miljøpåvirkning
Forundersøgelse (screening) er udarbejdet, for at undersøge om der foreligger pligt til at udarbejde en miljøvurdering i forbindelse med klimatilpasningsplanen, tillæg til Sønderborg Kommuneplan 2013 - 2025
Kort om klimatilpasningsforslagets indhold og planlægningsgrundlag
Sønderborg Kommune har med udgangspunkt i Miljøministeriets vejledning om Klimaplaner og Klimalokalplaner udarbejdet et klimatilpasningsplan
til Sønderborg Kommuneplan 2013 – 2025.
Kommuneplantillægget konkretiserer kommunalbestyrelsens mål om at forebygge skadervirkninger af øgede nedbørsmængder og stigende havvandsstande. Mål, retningslinjer og rammebestemmelser fastlægger tidshorisonten, hvordan klimatilpasningsprojekter prioriteres og at klimatilpasningsløsninger så vidt muligt skal skabe merværdi.
Formålet med klimatilpasningsplanens retningslinjer og rammebestemmelser er, at færrest mulige mennesker og værdier i fremtiden påvirkes af
klimaforandringerne. Retningslinjerne og rammebestemmelserne fastlægger derfor i hvilke områder, der fremover skal tages en yderligere vurdering
af, hvorvidt der er behov for tiltag til at imødegå risikoen for oversvømmelse. Ligeledes udpeger og prioritere planens retningslinjer en række indsatsområder, hvor der med fordel kan iværksættes klimatilpasningsløsninger. Planen bliver dermed en sikring mod negative miljøpåvirkninger.
Klimatilpasningsplanen danner grundlaget for det videre arbejde med klimatilpasningen i Sønderborg Kommune, men ikke rammer for fremtidige
anlægstilladelser til større konkrete projekter.
Screeningsskema
I nedenstående skema er klimatilpasningsplanens retningslinjer og rammebestemmelser screenet i forhold til miljøparametrene i Lov om Miljøvurdering af Planer og programmer med særligt fokus på by-, kulturmiljø og landskab, natur, klima, forurening, trafik og transport, ressourceanvendelse
samt befolkning og tryghed.
Der er taget udgangspunkt i, at planens retningslinjer og generelle rammebestemmelser anviser i hvilke områder, der kan være behov for eventuelle
nye anlæg til at sikre mod klimaforandringerne. Der er således foretaget en screening af forslagene til at imødegå fremtidige oversvømmelser.
1
Kort vejledning om miljøvurdering
Forundersøgelsen foretages i henhold til Lov om Miljøvurdering (BEK 936 af 24/09/2009). Forundersøgelsen foretages for en række emner, som i
forskellig form fremgår af loven. For hvert emne vurderes om et projekt har en usandsynlig væsentlig miljøpåvirkning, en mulig væsentlig miljøpåvirkning eller en sandsynlig væsentlig miljøpåvirkning.
Det skal fremgå af planens redegørelse, at der er foretaget en forundersøgelse og konklusionen af denne. Der vil kort blive redegjort for de undersøgte forhold.
I miljøpåvirkningen kan man vælge at lægge hovedvægten af miljøvurderingen på de berørte emner og blot gennemgå de øvrige emner mere summarisk.
Miljøvurderingen
alternativer.
Miljøvurderingen
Miljøvurderingen
Miljøvurderingen
skal indeholde fastlæggelse, beskrivelse og vurdering af sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet ved planens gennemførelse og
skal være en del af planens redegørelse (evt. som bilag til planen).
skal være offentlig tilgængelig og skal sendes til andre myndigheder, hvis områder berøres.
kan ”følges” med planforslaget ved offentliggørelsen.
2
Resumé af forundersøgelsen (screeningen)
Skemaet nedenfor er et resumé af forundersøgelsen. En detaljeret beskrivelse af forundersøgelsen med beskrivelser af projektets miljøpåvirkning og
vurdering af påvirkningens væsentlighed fremgår på det detaljerede skema til dette notat.
Delkonklusioner fra forundersøgelsen
Punkt
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Miljøpåvirkning
(1, 2 eller 3)
Emne
Visuel påvirkning
Landskab
Naturbeskyttelse
Biologisk mangfoldighed
Jord og undergrund
Vand
Luft
Klimapåvirkning
Kulturarv
Befolkning
Menneskers sundhed
Trafik
Materielle goder
Naboområder
Alternativer, 0-løsning
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Definition:
1 - betyder at det er usandsynligt at der vil ske en miljøpåvirkning
2 - betyder at der er mulighed for en miljøpåvirkning
3 - betyder at der sandsynligvis vil ske en miljøpåvirkning
A - betyder at miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig
B - betyder at miljøpåvirkningen vurderes måske at være væsentlig
C - betyder at miljøpåvirkningen vurderes at være væsentlig
3
Væsentlig betydning
(A, B eller C)
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
Samlet konklusion af forundersøgelsen:
Efter lov skal myndigheder foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet.
Forslag til tillæg til Sønderborg Kommuneplan 2013 - 2025, Klimatilpasningsplanen er omfattet Lov om miljøvurdering af planer og programmer, BEK
936 af 24/09/2009, § 3, stk. 1, nr. 1. Det vil sige, at planen skal miljøvurderes, hvis den må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Sønderborg Kommune har derfor foretaget en screening af planens forventede miljøkonsekvenser.
Da tillægget til Kommuneplanen i henhold til § 3, stk. 2 imidlertid vurderes, ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet jf. screeningsresultatet,
konkluderes det, at der ikke er lovmæssigt krav om udarbejdelse af en miljøvurdering.
Klimatilpasningsplanen omfatter hovedsageligt foreløbige kortlægninger af mulige risikoområder, der kan blive berørt af klimaændringer. Kortlægningen danner grundlag for fremtidige indsatser med klimatilpasning, hvis hovedformål bliver at styre vandet ved stormflod og kraftige regn hændelser, således at samfundsmæssige skader mindskes.
Tiltagene i planen omfatter primært yderligere undersøgelser af indsatsområder, så problemerne kan verificeres og de tilhørende løsninger fastsættes. Ved senere beslutning om etablering af større anlægsarbejder mm., gennemføres særskilt miljøvurdering af det konkrete projekt.
Planen forventes således ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Den antages derimod alene at have en vis positiv effekt i forhold til at kunne
agere rettidigt og dermed mindske risikoen for utilsigtede oversvømmelser som følge af klimaforandringerne samt at have en positiv effekt på
vandmiljøet.
Screeningen har påvist at klimatilpasningsplanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.
4
Screeningsskema
Skemaet indeholder selve forundersøgelsen og delkonklusioner for hvert emne. Den samlede konklusion for forundersøgelsen findes på side 4.
Emne
Pkt. 1
Visuel påvirkning
Påvirkning ved f.eks.
Terrænændringer
Bebyggelse
Beplantning - Eksisterende
eller ny beplantning (f.eks.
sløring af aktivitet)
Større anlæg
Specielt i værdifulde landskabstyper
Der skal de fleste steder i området foretages en vurdering af
aktiviteten i forhold til kystnærhed. Dette kan bidrage til
en vurdering af om der skal
udføres en visualisering
Pkt. 2
Landskab
Landskab
Landbrug (begrænsning af
byområde)
Skovbrug (konsekvenser for
skovdriften i den eksisterende
skov)
Delkonklusion
- Vurdering af om det er
sandsynligt at der sker en
miljøpåvirkning (1, 2, 3)
- Miljøpåvirkningens væsentlighed (A, B, C)
Miljøpåvirkning:
Det er usandsynligt, at der
vil ske en miljøpåvirkning
Påvirkning:
Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig
Beskrivelse af emnet
Beskrivelse af emnet i forhold til
det kommende lokalplanprojekt.
Beskrivelse:
Klimatilpasningens retningslinjer
om forsinkelse af regnvand vil
generelt set betyde flere regnvandsbassiner i Kommunen. Alt
afhængigt af regnvandsbassinernes udformning og lokale
forhold kan de opleves både
positivt og negativt.
Anden planlægning
Bestemmelser/mål/retningslinjer i den eksisterende planlægning om emnet,
fx kommuneplanen, sektorplan eller lovgivning.
Beskrivelse:
Mål og strategi
Forhold/bestemmelser der skal
tages med i lokalplanen for at
imødegå en mulig negativ miljøpåvirkning.
Mål:
Strategi:
Vurdering:
Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinjer, som tager
hensyn til æstetik og miljøet.
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der Fremtidige udlæg af vådområvil ske en miljøpåvirkning
der og overløbsbassiner i det
åbne land kan i nogle enkelte
tilfælde betyde indskrænkning
af landbrugsarealet. Det vil dog
Påvirkning:
være muligt at dyrke eller afMiljøpåvirkningen vurdegræsse en række af de arealer,
res at være uvæsentlig
som skal benyttes til mulige
oversvømmelser.
Lavbundsjorder vil ofte være
velegnede til at placere regnvandsbassiner på eller anvende
til mulig oversvømmelsesarea5
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
ler.
Vurdering:
I princippet vil der ske en genskabelse af tidligere forhold.
Pkt. 3
Naturbeskyttelse
Beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven
Beskyttelseslinjer mm.
Vandløb og søer, inkl. sløjfede
vandløb
Der skal foretages en vurdering af om projektet kan påvirke et Natura 2000-område
væsentligt jf. BEK nr. 408 af
01/05/2007, § 7.
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse/ Vurdering:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der Fremtidens indsatser kan betyde
vil ske en miljøpåvirkning
øget kystsikring, hvilket kan
have en indflydelse på kystbeskyttelseslinjerne.
Påvirkning:
Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig
De fremtidige tiltag har bl.a. til
formål at styre vand, således at
der ikke skabes oversvømmelse
med store værditab til følge.
Planen kan derfor få betydning
for beskyttede naturområder,
lavbundsarealer og økologiske
forbindelser, men der skal foretages en prioritering og afvejning. Hovedparten af fremtidige
tiltag vurderes at være til gavn
for naturen. F.eks. ved at etablere/genetablere naturlig oversvømmelse af engområder.
Klimatilpasningsplanen kan med
fremtidige indsatser bidrage til
udmøntning af vandplanerne
ved f.eks. at udlægge vådområder, som kan tilbageholde næringsstoffer og samtidig virke
som bufferzoner ved kraftig
nedbør.
Det kan ikke helt udelukkes, at
planen vil give anledning til
aktiviteter indenfor sø- og
åbeskyttelseslinjen samt påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. Men det er
for tidligt i planlægningen til at
6
Mål:
Strategi:
komme med en eksakt vurdering af omfanget.
Pkt. 4
Biologisk mangfoldighed
-flora
-fauna
-evt. biodiversitet
-fredede eller truede planter
og dyrearter
Beskrivelse:
Miljøpåvirkning:
Det er usandsynligt, at der Der vil formentlig ske fremtidige
vil ske en miljøpåvirkning
ændringer af arealanvendelsen i
enkelte områder.
Pkt. 5
Jord og undergrund
Forurening
Deponi
Også f.eks. blød bund
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der I forbindelse med fremtidige
vil ske en miljøpåvirkning
anlægsarbejder for konkrete
klimaprojekter, vil der kunne
Påvirkning:
være behov for håndtering af
Miljøpåvirkningen vurdejord på arealer for kendte eller
res at være uvæsentlig
potentielle jordforureninger,
ligesom der kan træffes ukendte
jordforureninger.
Påvirkning:
Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
Vurdering:
Klimatilpasningsplanen kan med
fremtidige indsatser betyde en
forbedring af biodiversiteten ved
en ændret arealanvendelse i
forhold til i dag.
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
Vurdering:
I alle tilfælde er håndteringen
reguleret gennem jordforureningsloven og jordflytningsbekendtgørelsen med det formål
at minimere miljøpåvirkningerne.
Pkt. 6
Vand
Grundvand
-sikring af grundvand
-klassifikation for beskyttelse
af grundvandet
-særlig værdifulde indvindingsområder
-ændrede vandstande i grund-
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der Nedsivning af overfladevand kan
vil ske en miljøpåvirkning
i visse områder have en negativ
effekt på grundvandet. Særligt i
Påvirkning:
OSD-områder og i områder med
Miljøpåvirkningen vurdejordforurening. Kommunen har
res at være uvæsentlig
dog besluttet, at der ikke vil
blive givet tilladelse til nedsivning indenfor forurenede arealer
7
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
og overfladevand
-boringer
-blue spot
-spildevand
i OSD områder.
Klimaforandringerne med øget
nedbør kan medføre øget udvaskning af miljøfremmede stoffer. Med overløbsbassiner og
andre tiltag vil der i nogen omfang kunne ske tilbageholdelse
af disse stoffer inden udløb i
vandløb.
Vurdering:
Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinjer, der er medvirkende til at hindre eller mindske disse negative effekter.
Planen i sig selv har ingen betydning for indvindingsoplande
for vandværker, men de fremtidige indsatser skal bl.a. være
med til at sikre mod oversvømmelser af drikkevandsboringer.
Pkt. 7
Luft
Luftforurening
Lugtgener
Afkast fra ventilation/produktion
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der I forbindelse med anlægsarbejvil ske en miljøpåvirkning
der for konkrete fremtidige klimatilpasningsprojekter, vil der
Påvirkning:
kunne forekomme påvirkning af
Miljøpåvirkningen vurdeluftkvaliteten, særligt i form af
res at være uvæsentlig
støvgener.
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
Vurdering:
Disse vil være underlagt retningslinjer fastlagt af kommunen i forbindelse med de enkelte
anlægsprojekter.
Pkt. 8
Klimapåvirkning
Lokale klimapåvirkninger
-vindforhold
Miljøpåvirkning:
Det er usandsynligt, at der
vil ske en miljøpåvirkning
Påvirkning:
Miljøpåvirkningen vurde-
Beskrivelse:
Planen har til formål at se på
uheldige fremtidige klimapåvirkninger fra regn, hav og
8
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
-turbulens vurdering
-skygge
res at være uvæsentlig
grundvand.
Vurdering:
Der er udpeget nogle risikoområder, som skal underlægges en
yderligere beregning og vurdering, inden det kan vurderes,
hvor stor påvirkningen egentlig
vil blive.
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der Fremtidens klimapåvirkninger
vil ske en miljøpåvirkning
kan have en negativ indflydelse
Kommuneatlas
på kulturarv i kommunen.
Bevarende lokalplan
Påvirkning:
Fredede bygninger
Miljøpåvirkningen vurdeKirkefredninger
Vurdering:
Æstetiske og kulturelle værdier res at være uvæsentlig
Klimatilpasningsplanen vil medJordfaste fortidsminder
virke til at hindre eller mindske
disse negative effekter.
De fremtidige tiltag har bl.a. til
formål at styre vand, således at
der ikke skabes oversvømmelse
med store værditab til følge.
Pkt. 9
Kulturarv
Pkt. 10
Befolkning
Befolkningstal
Befolkningens levevilkår
Socioøkonomisk påvirkning af
lokalområdet, f.eks. beskæftigelse
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der I forbindelse med klimasikring
vil ske en miljøpåvirkning
sikres samfundsværdier.
Påvirkning:
Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
Vurdering:
Retningslinjerne bidrager til
denne sikring.
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der I forbindelse med anlægsarbejvil ske en miljøpåvirkning
der for konkrete fremtidige kliStøj
matilpasningsprojekter, vil der
Lugt
kunne forekomme støj og vibraMiljøets påvirkning på individet Påvirkning:
Miljøpåvirkningen vurdetioner fra maskiner og transporRisikovirksomhed i området
res at være uvæsentlig
ter.
I forbindelse med store nedbørsmængder, kan der ske opstigning af spildevand samt
forurening af drikkevand, hvilket
Pkt. 11
Menneskers sundhed
9
Mål:
Strategi:
i værste fald kan forårsage sygdomsepidemier.
Vurdering:
Anlægsarbejder vil være underlagt grænseværdier for støj
fastlagt af kommunen i forbindelse med de enkelte projekter.
Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinjer, der er medvirkende til at hindre opstigning
af spildevand samt forurening af
grundvand.
Pkt. 12
Trafik
Hastighedsbegrænsning
Trafiktællinger
Gennemkørselsområde
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der Klimatilpasningsplanens fremtivil ske en miljøpåvirkning
dige indsatser skal sikre mod
oversvømmelser af bl.a. veje.
Påvirkning:
Miljøpåvirkningen vurdeVurdering:
res at være uvæsentlig
Enkelte vejstrækninger ser ud til
Mål:
Strategi:
at kunne blive oversvømmede.
Der lægges op til, at der skal
laves yderligere vurderinger på
dette fremadrettet.
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der Klimatilpasningsplanens fremtidige indsatser skal bl.a. være
Ændring, påvirkning eller ind- vil ske en miljøpåvirkning
med til at hindre negative pådragelse af goder i området
virkninger af disse områder.
f.eks. kolonihaver, grønt om- Påvirkning:
Miljøpåvirkningen vurderåde, legeplads, udsigt
res at være uvæsentlig
Vurdering:
Eventuelle kommende LAR løsninger eller forsinkelsesbassiner
kunne have en positiv indvirkning.
Pkt. 13
Materielle goder.
Planen kan danne grundlag for
nye opholdssteder med blandet
10
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
funktionalitet (steder til ophold
og sociale aktiviteter som samtidig kan fungere som forsinkelsesbassiner – tilbageholde regnvand)
Pkt. 14
Naboområder
Nævnes ikke som punkt i lovteksten; men det er vigtigt at
tage det ind i skemaet, for at
huske både at man er forpligtet til at vurdere konsekvenserne for naboerne. Det er
også en huskeseddel til hvem
der er høringsparter.
Miljøpåvirkning:
Beskrivelse:
Det er usandsynligt, at der I forbindelse med anlægsarbejvil ske en miljøpåvirkning
der for konkrete fremtidige klimatilpasningsprojekter, vil naboer til projekterne kunne blive
Påvirkning:
berørte. Det kan være både
Miljøpåvirkningen vurdepositivt og negativt.
res at være uvæsentlig
Beskrivelse:
Mål:
Strategi:
Vurdering:
Klimatilpasningsplanen indeholder dog retningslinjer, der er
medvirkende til at hindre eller
mindske de negative effekter.
Pkt. 15
Alternativer,
0-løsning
Miljøpåvirkning:
Det er usandsynligt, at der
vil ske en miljøpåvirkning
Beskriv konsekvenserne hvis
ikke planerne føres ud i livet.
Beskriv evt. også konsekvensen af andre alternativer.
Påvirkning:
Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig
Alternativ placering:
Der er udpeget konkrete områder, hvor der skal iværksættes
yderlige vurderinger og måske
fremtidige tiltag.
0-løsning:
Hvis vi ikke foretager overvejelser om fremtidens klimapåvirkninger, er der risiko for, at store værdier kan gå tabt. Derfor
er planen udarbejdet.
11
Beskrivelse:
Mål:
Strategi: