FERSKVANDSPÅVIRKNING OG ANDRE MILJØINDIKATORER– EN FORSYNINGS VINKEL ErhvervsPhD, Berit Godskesen HOFOR (LCA’er i denne præsentation er udført i samarbejde med DTU Miljø) OUTLINE ► Hvad er og hvordan LCA og ferskvandspåvirkning i forsyningen ? ► 2 problemstillinger ► Vandforsyningsteknologier (grundvandsbaserede og alternativer) ► Sekundavandsforsyning til en ny-etableret bydel i Nordhavnen MILJØPROBLEMER – INDIKATORER I LCA ► ► ► ► ► ► ► ► CO2-emission Eutrofiering / næringsstofberigelse Smogdannelse Forsuring Nedbrydning af ozonlaget Toksicitet Ressource-fodaftryk Water footprint Standard LCA’en LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) ► Oprindeligt udviklet til at opgøre et produkts miljøpåvirkning ► Anvendes mere og mere på systemer, fx vand og energi ► Anvendes i højere grad til beslutningsstøtte i komparative studier ► Et internationalt bredt anerkendt værktøj til miljøpåvirkning faktisk det mest anvendte 4 LCA – PRINCIPPET I EN LCA Bortskaffelse eller recirkulering til nye produkter - LCA resultat inddeles i Udvinding afmiljøkategorier: råmaterialer (beton, stål, sand, …) - drivhuseffekt (CO2(eq)) - næringsstofberigelse (NO3(eq)) - smogdannelse (C2H6(eq)) - forsuring (SO2(eq)) -Normalisering – enhed bliver Produktion af personækvivalent(PE) per 1 m3 vand komponenter per årlige påvirkning fra en (pumpe, bygning, gennemsnits EU-borger beholder,…) Driftsfase (el, kemikalier, …) Miljøpåvirkning =∑n Q ij * CFij 5 -Vægtning (afstand til opnåelse af Etablering af politiske mål eller vurderet af system eksperter) (vandindvinding, vandværk, rør,…) HOFOR I DAG ▶ Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder ▶ Flere end 1.000 medarbejdere ▶ Over en million kunder i hovedstadsområdet ▶ Over 5,3 milliarder kroner i nettoomsætning ▶ Halvanden milliard kroner i årlige investeringer i rør, ledninger og vindmøller ▶ Samlede anlægsaktiver på 24 milliarder kroner ANVENDELSE AF LCA I HOFOR ► ► ► ► ► ► ► ► ► ► ► ► ► ► Udførte: LCA af sekundavand LCA af vandforsyningsteknologier (ErhvervsPhD) LCA af vejvandshåndtering i Nordhavn (Vand-i-Byer) LCA af central blødgøring LCA af 4 koncepter til sekundavand i Nordhavn LCA af jordtransport Kommende/idéer/igang: LCA af vandværker (ændringer og forskelle) LCA af Saltskylstoilet LCA af klimatilpasninger Water footprint med LCA-tankegang LCA af opgravninger i forbindelse med fx ledningsarbejde i byen LCA I FORSYNINGEN ► De 2 problemstillinger ► Vandforsyningsteknologier ► Sekundavandsforsyning til en ny-etableret bydel i Nordhavnen LCA AF VANDFORSYNINGSTEKNOLOGIER 4 ALTERNATIVE CASES SOM OPFYLDER EU’S VANDRAMMEDIREKTIV A0 Base case alternativ A3 Ny kildeplads +20km A1 Regn- & vejvandsopsamling A2 Kompenserende foranstaltninger A4 Afsaltning af havvand 9 LCA AF VANDFORSYNINGSTEKNOLOGIER RESULTAT - TOTAL MILJØPÅVIRKNING Grundvands baserede teknologier LCA AF VANDFORSYNINGSTEKNOLOGIER Hvad med hårdheden af vand? INDDRAGELSE AF EFFEKTER AF VANDETS HÅRDHED Reduceret hårdhed af regnvand og afsaltning: Miljøpåvirkning aftager: A1 – 35% A4 – 40% Total miljøpåvirkning (Godskesen et al., 2013) 12 HVAD ER PÅVIRKNINGEN AF FERSKVANDET? – DEN NATIONALE SKALA No stress in Denmark – on a national scale (ref. Smathkin et al, 2004) ► Water stress indicator (WSI) ► WSI = WU/(WR-EWR) water use renewable water resource (wr) environmental water requirements (ewr) 13 WATER STRESS INDICATOR (WSI) LOKAL SKALA GØR EN FORSKEL WR Stress WU EWR = 65% of WR FRESHWATER WITHDRAWAL IMPACT (FWI) INTEGRERING AF FWI MED LCA ► ► ► ► FWI =∑i Q i * CFlocal (Lévová & Hauschild, 2011) Q m3 grundvand til at producere 1 m3 vand CF = (WSI)(WR/(2*EWR)) WSI= WU/(WR-EWR) WU (water use), WR (renewable water resource) og EWR (environmental water requirements) fra de lokale vandplaner LCA AF VANDFORSYNINGSTEKNOLOGIER MED FERSKVANDSPÅVIRKNING ► Why central softening? ► How? Ikke-ferskvands ressourcer foretrækkes i forhold til grundvand når vi inkluderer ► Is health affected? Rankordning af cases: FWI ► MoneyA1, & Environment softening A4, A0, A2, A3 – does central Afsaltning ændres make fra sidstatil 2. bedst difference? ► Questions – to you and the presenters? 16 (Godskesen et al. (Water Research 2013)) HVAD LÆRTE VI AF LCA MED INDDRAGELSE AF FERSKVANDSPÅVIRKNING / WATER FOOTPRINT? ► Ferskvand er endnu ikke en del af standard LCA: ► Vi tog en eksisterende metode, videreudviklede den og integrerede den i standard LCA’en ► Ferskvandspåvirkning har den højeste påvirkning af alle miljøkategorier i LCA’en når vi applikerer det på vandsystemer ► Det bevirker, at ikke-ferskvands teknologier har en lavere miljøpåvirkning end grundvandsbaserede vandforsyningsteknologier 17 LCA I FORSYNINGEN ► De 2 problemstillinger ► Vandforsyningsteknologier ► Sekundavandsforsyning til en ny-etableret bydel i Nordhavnen LCA AF SEKUNDAVAND TIL NORDHAVN (VAND-I-BYER-PROJEKT) Sekundavand til Nordhavn (K1-K4) Her - Miljødelen i Bæredygtighed K0 Grundvandsindvinding i dag (Rygaard et al., 2013) LCA-RESULTAT K0 Grundvandsindvinding i dag K1 Letforurenet grundvand K2 Afsaltning sekundavand K3 Afsaltning drikkevand K4 Regn/gråt spildevand -K0 og K1 har lavest miljøpåvirkning (grundvandsbaserede koncepter) -K2 og K3 er sammenlignelige (afsaltet havvand) -K4 har højest miljøpåvirkning RESULTAT FOR FERSKVANDSPÅVIRKNING LCA-resultat, vægtet (PET/m3) (inkl FWI) K0 K1 1) K0 og K1 har højest ferskvandspåvirkning hvilket stammer fra grundvandsindvinding 2) Når ferskvandspåvirkning vægtes sammen med de andre ændres rækkefølgen K2 K3 K4 0 0,002 0,004 Drivhuseffekt 0,006 Eutrofiering 0,008 0,01 Smogdannelse 0,012 Forsuring 0,014 0,016 Ferskvandspåvirkning 0,018 FØLSOMHEDSANALYSE PÅ STANDARD LCA (DET VÆGTEDE LCA-RESULTAT) -Nedsat effekter af hårdt vand (fx central blødgøring) fører til lavere miljøbelastning for K0 - Grønnere el-mix betyder lavere miljøbelastning, især for de el-tunge (K2K4) LCA EN DEL AF BESLUTNINGSSTØTTEN (MILJØBELASTNING OG FERSKVANDSPÅVIRKNING) Det samlede resultat for Bæredygtighedsvurdering for K1-K4 HVAD KAN VI BRUGE LCA OG FERSKVANDSPÅVIRKNING TIL? ► Problemstillingerne viste ► LCA er et godt værktøj til at evaluere miljøpåvirkning/belastning ► Ferskvandspåvirkning / Water Footprint er en vigtig miljø-indikator ► Beslutningsstøtte, ikke beslutningen ► Kan være andre absolutte krav (forsyningssikkerhed, lovgivning, etc.) eller tungere kriterier (økonomi, økonomi, økonomi, andet) TAK ► DTU ► Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU Miljø) ► Martin Rygaard (DTU Miljø) ► Michael Hauschild (DTU Management) ► HOFOR for støtte, databidrag og inspiration ► Fondsmidler: ► Forsknings & Innovationsstyrelsen (ErhvervsPhD) ► Vand-i-Byer (4 koncepter for sekundavand til Nordhavn) ► Referencer (problemstilling 1-2) ► Godskesen B., Hauschild M. Z., Rygaard M., Zambrano K. C. & Albrechtsen H. J. (2013). Life-cycle and freshwater withdrawal impact assessment of water supply technologies. Water Research. 47, 2363-2374. ► Rygaard, M., Godskesen, B., Jørgensen, C., Hoffmann, B., 2014. Holistic assessment of a secondary water supply for a new development in Copenhagen, Denmark. Sci. Total Environ. 497-498C, 430–439. 25
© Copyright 2024