kan alle komme i Åløkkeskoven og se de fint udskårne græskar
Dok.nr. 78485-13 / sag 12-11405 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for FOLKESKOLERNE I VARDE KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tids- og handleplan .............................................................................................. 4 Forord ................................................................................................................... 5 Sammenfatning ..................................................................................................... 6 Statistiske oplysninger ................................................................................................................................... 6 Fagligt niveau ................................................................................................................................................ 6 Nationale test ................................................................................................................................................ 7 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning ........................................................................ 8 Lock-out ......................................................................................................................................................... 8 Skolebestyrelsernes principper ..................................................................................................................... 8 Elevernes undervisningsmiljø ........................................................................................................................ 9 Digitalisering .................................................................................................................................................. 9 Status vedr. skolernes indsatsområder 2012/2013 .............................................. 13 Aftalestyring ................................................................................................................................................ 13 Elevernes timetal ......................................................................................................................................... 13 Undervisnings- og integrationstiltag for tosprogede elever ....................................................................... 13 Specialundervisning ..................................................................................................................................... 15 Specialskoledagtilbuddet Entreen ............................................................................................................... 16 Erhvervstilbud/erhvervsklasse .................................................................................................................... 17 Inklusionspuljen for SFO .............................................................................................................................. 17 Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) .................................................................................. 17 Tilsyn ............................................................................................................................................................ 18 Klager ........................................................................................................................................................... 18 Den interne skole ved Tippen ...................................................................................................................... 18 Fælleskommunale områder ................................................................................ 19 Naturfagligt område .................................................................................................................................... 19 IT-forsøgsprojekt på Tistrup-, Næsbjerg- og Ansager Skole - I skole via videokonference ......................... 20 Den kulturelle rygsæk .................................................................................................................................. 20 Pædagogisk Central ..................................................................................................................................... 21 Projekt Fritidspas – På banen ...................................................................................................................... 22 Temadag – børnehaveklasseledere ............................................................................................................. 22 Børn med særlige Forudsætninger .............................................................................................................. 23 2 Sundhed generelt - og på de enkelte skoler ................................................................................................ 23 Kompetenceudvikling ......................................................................................... 25 KOMPAS-projektet ..................................................................................................................................... 25 Kurser og uddannelser ................................................................................................................................. 25 KOMPAS 2 ................................................................................................................................................. 25 Øvrige projekter ................................................................................................. 27 Forebyggelsesprojekter om rusmidler ........................................................................................................ 27 Lykkesgårdskolen......................................................................................................................................... 27 Oversigter ............................................................................................................ 28 Budgetrammer - indledning ........................................................................................................................ 29 Budgetrammer ............................................................................................................................................ 31 Nøgletal skoleåret 2012/2013 ...................................................................................................................... 33 Specialpædagogisk bistand - tosprogsundervisning .................................................................................... 34 Elever – antal – pr. 5.9.2012 fordelt på klassetrin ....................................................................................... 35 Elevernes valg efter 9. klasse....................................................................................................................... 38 Karaktergennemsnit .................................................................................................................................... 39 Skolernes kvalitetsrapport ................................................................................... 40 Agerbæk Skole ............................................................................................................................................. 41 Alslev Skole .................................................................................................................................................. 48 Ansager Skole .............................................................................................................................................. 59 Blåvandshuk Skole ....................................................................................................................................... 67 Brorsonskolen .............................................................................................................................................. 75 Horne-Tistrup Skole ..................................................................................................................................... 85 Janderup Skole............................................................................................................................................. 91 Lykkesgårdskolen......................................................................................................................................... 97 Nordenskov Skole ...................................................................................................................................... 104 Næsbjerg Skole .......................................................................................................................................... 112 Nørre Nebel Skole...................................................................................................................................... 119 Outrup Skole .............................................................................................................................................. 126 Sct. Jacobi Skole ......................................................................................................................................... 136 Thorstrup Skole ......................................................................................................................................... 144 Ølgod Skole ................................................................................................................................................ 154 Årre Skole .................................................................................................................................................. 161 3 Tids- og handleplan Kvalitetsrapport 2012/2013 Tids- og handleplan Hvornår Hvad Hvem 08.02.2013 Marts 2013 01.03.2013 Tidsplan præsenteres på skoleledermøde og udsendes til skolerne Skabelon / vejledning / retningslinjer til skolerne udarbejdes Skabelon / vejledning samt retningslinjer præsenteres på skoleledermøde og udsendes til skolerne Informationer fra skoler indsamles – Frist fredag 28.06.2013 Den kommunale del (statistikker/oversigter m.v.) udarbejdes. olho/atla olho/atla jekv/olho marts / juni 2013 Juli / august 2013 Den samlede rapport udarbejdes 03.09.2013 Rapporten præsenteres for Direktøren for Børn og Unge samt kl. 10.30 – 12.00 skolechefen - samtidig orienteres om Nationale Test September 2013 Rapporten sendes til udtalelse i skolebestyrelserne 20.09. 2013 Rapporten drøftes på skoleledermøde 31.10.2013 Frist for udtalelse fra skolebestyrelser 12.11.2013 Feb. 2014 Rapporten samt udtalelser præsenteres og drøftes i udvalget. Udvalget orienteres ved samme lejlighed omkring Nationale Test. Rapporten behandles i Byrådet Rapporten samt udtalelser lægges på kommunens hjemmeside Oplæg til evt. handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapporten Udarbejdes Kvalitetsrapporten samt oplæg til evt. handlingsplaner drøftes i udvalget, hvorefter de sendes til udtalelse i skolebestyrelserne Frist for udtalelser fra skolebestyrelserne Feb. 2014 Drøftelse af evt. handleplaner og udtalelser i udvalget Marts 2014 Ultimo marts 2014 Byrådsvedtagelse af evt. handleplaner Evt. besluttede handleplaner lægges på hjemmesiden 03.12.2013 Uge 49 i 2013 December 2013 Jan. 2014 Skolerne / Forvaltningen /olho/atla /heok/lian olho/atla olho/atla/lora/jekv jekv/olho lora/jekv/olho Skoleledere/ skolebestyrelser Udvalget/ lora/jekv/olho Byrådet olho/heok/atla Forvaltningen lora/jekvolho Udvalget/ lora/jekv/olho Skoleleder/ skolebestyrelser Udvalget/ lora/jekv Byrådet olho/heok/atla 4 Forord Kvalitetsrapport Varde Kommune 2012/2013 Hermed foreligger ”Kvalitetsrapport for Varde Kommunes skolevæsen”, skoleåret 2012/2013. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med folkeskoleloven § 40a og undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.162 af 22/02/2007 (”kvalitetsrapportbekendtgørelsen”). Rapporten er opdelt i to dele, en fælleskommunal del, der dels indeholder en sammenfatning, dels en oversigt/beskrivelse over de fælleskommunale indsatsområder, og anden del, hvor hver enkelt skoles kvalitetsrapport kan læses. Den første del af kvalitetsrapporten indeholder ud over beskrivelserne det statistiske materiale, der jf. ovennævnte bekendtgørelse skal indgå. Disse tal er dels indhentet fra den enkelte skole, dels fra nationale registre (UVM, UNI-C, TEA, m.fl.), hvortil skolerne har foretaget indberetninger. Talmaterialet er således for langt størstepartens vedkommende indberettet af skolerne selv. Ved læsning af de enkelte oversigter er det afgørende at medtænke de indsatte bemærkninger og fodnoter omkring opgørelsesmetode, tidspunkter, sammenlignelighed m.v. af hensyn til det statistiske materiales validitet. Herudover skal opmærksomheden henledes på, at det er ved at betragte kvalitetsrapportens to dele i sammenhæng, at det reelle billede af udviklingstendenser, initiativer og værdier i skolevæsnet fremstår. Kvalitetsrapporten har til formål ikke alene at gøre status over skoleåret 2012/2013, men i lige så høj grad at sætte mål og pejlemærker for den enkelte skoles udvikling og dermed den fælleskommunale udvikling af skolevæsenet. Derfor bør, som mange af skolerne peger på i deres kvalitetsrapport, den samlede kommunale kvalitetsrapport ses i sammenhæng med andre kommunale udviklingstiltag på skoleområdet. Det gælder ikke mindst den pædagogiske aftalestyring på skoleområdet, som beskriver fællespædagogiske mål og processer i kommunen (se afsnit om aftalestyring side 13). Med den samlede kvalitetsrapport tegnes et billede af Varde Kommunes skolevæsen, hvor den enkelte skole, ud fra de givne forudsætninger, arbejder intenst og udviklingsorienteret for at opfylde ikke alene nationale og kommunale målsætninger, men også gennem iværksættelse af egne initiativer, søger at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for udviklingen af den enkelte skole og det samlede skolevæsen til gavn for den enkelte elev og fællesskabet. 5 Sammenfatning Statistiske oplysninger Vedr. statistiske oplysninger omkring den enkelte skole og det samlede skolevæsen henvises til indholdsfortegnelsens ”oversigter” (side 28). Opmærksomheden henledes på de enkelte oversigters ”noter og bemærkninger”, idet disse er afgørende for oversigternes validitet og sammenlignelighed. Fagligt niveau Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen. Vurderingen for hver enkelt skole er foretaget af skolelederen og fremgår af den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten. Udgangspunktet for denne vurdering er dels skolernes selvvalgte metoder til evaluering af elevernes faglige udbytte, dels de nationale test, samt resultaterne ved afgangsprøverne på de skoler, der afvikler disse. Samlet fremgår det, at der anvendes et bredt spektrum af evalueringsredskaber for at følge, om eleverne opnår størst muligt fagligt udbytte af den gennemførte undervisning. Der er ingen af skolelederne, der angiver, at de på baggrund af ovenstående, finder anledning til at iværksætte ekstraordinære foranstaltninger til forbedring af det faglige niveau på egen skole, men at det er et område, man løbende har fokus på, ved læreransættelser, fagfordeling, efteruddannelse af personale, teamsamtaler, MUS-samtaler, forældresamarbejde, elevsamtaler/elevplaner m.v. Udover disse tiltag angiver skolerne at man via andre strukturelle og pædagogiske indsatser som fx fleksible klassedannelser, øget holddannelse, særligt tilrettelagte faglige forløb, konkrete indsatser for elever med særlige forudsætninger, lektiehjælp m.v. løbende søger at følge, udfordre og forbedre den enkelte elevs faglige niveau. Sådanne tiltag er for en stor dels vedkommende de indsatsområder der i den vedtagne folkeskolereform peges på, for at understøtte opfyldelsen af de nationale mål om forbedring af det faglige niveau. For det samlede skolevæsen vurderes det - på baggrund af skoleledernes udsagn, resultaterne af de gennemførte nationale test, samt de opnåede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve – prøvetermin maj/juni 2013 (side 39) – at eleverne i Varde Kommune, i forhold til landsgennemsnittet maj/juni 2012, placerer sig tæt på ”middel” i fagene. I De nationale test placerer kommunens elever sig samlet set over landsgennemsnittet i flere af de fag der gennemføres test i. Det er væsentligt at fastslå, at hverken testresultater eller afgangsprøvekarakterer giver det fulde billede af den enkelte elevs/klasse og/eller skoles faglige niveau, og derfor kan disse summative evalueringer ikke stå alene som vurderings- og sammenligningsgrundlag mellem elever/klasser eller skoler. De kan primært anvendes som en af flere indikatorer til, over en periode, at følge den faglige udvikling. I forbindelse med implementeringen af målene i den reviderede aftalestyring for Varde Kommunes skolevæsen, (side 13), samt det kommende arbejde med opfyldelse af de faglige målsætninger i folkeskolereformen, er det forvaltningens opfattelse, at der forsat er en positiv udvikling af elevernes faglige præstationer på skolerne i Varde Kommune. Både på den enkelte skole og på forvaltningsniveau følges elevernes faglige udvikling således tæt, og såfremt det vurderes at være nødvendigt, vil forvaltningen og den/de pågældende skoler i et samarbejde løbende drøfte og iværksætte evt. tiltag. Konkluderende er det derfor forvaltningens opfattelse, at der for skoleåret 2012/2013 ikke er grundlag for at anbefale, at der udarbejdes de i loven omtalte konkrete handleplaner til forbedring af det faglige niveau i kommunen eller på enkelte skoler. 6 Nationale test I skoleåret er der på skolerne i Varde Kommune afviklet mere end 6000 nationale test i overensstemmelse med folkeskoleloven. Der er afviklet test i følgende fag og på følgende klassetrin: Fag og Klassetrin Dansk/læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi 2. X 3. X 4. X 5. 6. X X 7. 8. X X X X X De nationale test administreres af UNI-C for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og det er den enkelte skoleleder, der har ansvaret for, at de nationale test afvikles på skolen i overensstemmelse med lovgivningen. Det gælder både i forhold til at få booket tider til testafvikling, ombooking og beslutning om evt. fritagelse af elever. De nationale test er ikke udarbejdet til at teste alle områder indenfor fælles mål for de enkelte fag, men alene såkaldte profilområder. Det betyder, at f.eks. for faget dansk/læsning indgår områderne afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse, mens områder som ”det talte sprog, det skrevne sprog (skrive), sprog, litteratur og kommunikation” ikke er en del af testen. Herudover bør der være fokus på, om eleverne på testtidspunktet har modtaget undervisning i de områder, der testes i. Det er ikke hensigten med de nationale test, at disse alene kan tilgodese evalueringen af elevernes faglige niveau i de enkelte fag, men at de nationale test, i sammenhæng med de evalueringsformer der i øvrigt anvendes af den enkelte lærer og på den enkelte skole, kan bidrage til det samlede billede af elevens faglige udvikling og niveau. Alle testresultater er fortrolige. Det gælder både på elev-, hold-, klasse-, skole- og kommuneniveau. Derfor må konkrete resultater ikke indgå i kvalitetsrapporten, men skal videreformidles til byrådet under hensyn til forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Dette sker i Varde Kommune på et lukket møde. Tilsvarende er det gennem lov fastslået, at testresultater ikke er omfattet af loven om aktindsigt. Status Nationale test En samlet vurdering af resultaterne af de nationale test gennemført i skoleåret 2012/2013 viser, at eleverne i Varde Kommune indenfor alle klassetrin og fagområder placerer sig over middelområdet. En gennemgang af resultaterne viser, at der er væsentlig spredning mellem de resultaterne der opnås på skolerne. Skoleåret 2012/2013 er det 4., hvor der gennemføres nationale test. Dette åbner mulighed for, at ledelse og undervisere kan følge de samme elevers testresultater på den enkelte skole, og at man på forvaltningsniveau kan følge de enkelte skoler/klasser. For faget dansk viser det samlede kommuneresultat, at eleverne i Varde Kommune på de testede klassetrin placerer sig – markant – over middelområdet. En sammenligning med resultaterne fra skoleåret 2010/2011viser en tydelig fremgang for eleverne. Det må betragtes som yders positivt, ikke mindst set i lyset af, at undersøgelser på landsplan indikerer, at det tilsyneladende ikke lykkedes at fastholde danskresultaterne fra indskoling på mellemtrin og udskoling. Men for eleverne i Varde er det ikke alene lykkedes at fastholde resultaterne, men også at forbedre dem. 7 For faget matematik har eleverne i Varde i alle test placeres sig over middelområdet. Det gør de igen i dette skoleår og en sammenligning med tidligere resultater indikerer en mindre fremgang. I engelsk placerer eleverne sig stadig over middelområdet men med en lille tilbagegang sammenlignet med sidste år. I naturfag ligger resultaterne også over middelområdet – og viser satus quo i forhold til skoleåret 2011/2012. Det er forvaltningens opfattelse, at den enkelte skoleleder kan anvende testresultaterne på egen skole til en dialog med underviserne om, hvordan det faglige niveau for den enkelte elev/klasse til stadighed kan forbedres. Den nye folkeskolereform sætter fokus på denne forbedring, og forvaltningen har påbegyndt arbejdet med at sikre at der blandt skolerne i Varde sker en løbende videndeling om, hvilke tiltag der bedst muligt – gennem de rette udfordringer - fremmer den enkelte elevs faglige udvikling. Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning (Nøgletal skoleåret 2012/2013 - side 33) For skoleåret 2012/2013 har lærerne på Varde Kommunes skoler arbejdet efter ”Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Varde Kommune gældende for skoleåret 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012, og 2012/2013 som bygger på den indgåede overenskomst om arbejdstidsaftalen fra 2008. I 2008-arbejdstidsaftalen skal undervisningstid opgøres efter det klassiske undervisningsbegreb (den tid hvor læreren udøver klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning i folkeskolens fag, herunder specialundervisning, vikartimer og undervisning på lejrskoler og ekskursioner). For skoleåret 2012/2013 er andelen af lærernes arbejdstid der, efter disse principper, anvendes på undervisning opgjort til 32,8 %. Til sammenligning var tallet for skoleåret 2011/2012 på 34,0 %. Lock-out Efter sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening blev alle skoler omfattet af lockout fra d. 02.04.2013 til den 28.04 2013, hvor et regeringsindgreb stoppede konflikten. Som en konsekvens af konflikten kunne alle skoler ikke gennemføre samtlige undervisningstimer som planlagt. På baggrund heraf blev der i Varde Kommune truffet beslutning om at timetallet i lockout perioden skulle opgøres ud fra kravet til minimumstimetal. Henset til at skolerne i resten af skoleåret tilbyder vejledende timetal, vurderes det at det kun er et fåtal af elever der ikke har modtaget det lovpligtige timetal i de enkelte fag. Da langt størsteparten af disse elever enten er på indskoling- eller mellemtrin vil der ske kompensation for evt. manglende timetal i specifikke fag i kommende og efterfølgende skoleår. Forvaltningen vil således i kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 sikre at den enkelte skoleleder angiver hvorledes en evt. kompensation for manglende timetal er gennemført eller planlagt. Dette for at sikre at de pågældende elever, når de forlader folkeskolen har modtaget det lovpligtige timetal i fagene. Skolebestyrelsernes principper Folkeskolelovens § 44 fastslår at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om: Undervisningens organisering Samarbejdet mellem skole og hjem Underretning af hjemmet om elevernes udbytte af undervisningen 8 Arbejdets fordeling mellem lærerne Fællesarrangementer i skoletiden (lejrskoler, praktik m.v.) Skolefritidsordningens virksomhed. Herudover skal skolebestyrelsen fastsætte skoles ordenregler og værdiregelsæt. På flere af skolerne i Varde kommune, har skolebestyrelserne, fastsat principper for flere områder end de der eksplicit nævnes i loven. Det drejer sig f.eks. om områder som: Sponsorvirksomhed, vikardækning, klassekasser, aflysning af undervisning m.m. Ved gennemgang af skolernes kvalitetsrapport for 2012/2013 kan det konstateres, at alle skoler opfylder lovkrav. Flere skoler angiver at der i forbindelse med implementering af strukturændringer arbejdes med at revidere deres nuværende principper således at disse afspejler den nye struktur (fx hovedskole/filialskole m.m.) Elevernes undervisningsmiljø Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2001 (lov nr. 166 af 140301) fastsætter krav om at alle undervisningsinstitutioner (skoler) minimum hvert tredje år, skal udarbejde en vurdering af undervisningsmiljøet. Loven kræver at vurderingen skal indeholde: En kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø En problembeskrivelse/vurdering En handleplan til afhjælpning af evt. problemområder Retningslinjer (tidsplan) for opfølgning på handleplanen Derudover fastslår loven at den samlede vurdering af undervisningsmiljøet, skal være tilgængelig for alle elever/studerende og andre interessenter. Denne sidste formulering sammenholdt med ”lov om åbenhed og gennemsigtighed” betyder, at undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på den enkelte skoles hjemmeside. Skolerne i Varde overholder ovenstående lovkrav. En del skoler angiver at der udarbejdes ny undervisningsmiljøvurdering i 2013/2014 idet skolen har fået tilknyttet nye elever fra filialskoler el. grundskoler og derfor har behov for at gennemføre en ny vurdering. Forvaltningen har gennemført en screening af alle skolers hjemmesider for at undersøge om undervisningsmiljøvurderingen er umiddelbar tilgængelig på skolens hjemmeside. Forvaltningen har på den baggrund tage direkte kontakt til de skoler, hvor det vurderes, at undervisningsmiljøvurderingen ikke fremgår tydeligt på hjemmesiden. De pågældende skoler tydeliggør undervisningsmiljøvurderingen på skolens hjemmeside. Digitalisering Som beskrevet i kvalitetsrapporten for 2011/2012, gennemførte forvaltningen i foråret 2012 en besøgsrunde på alle skoler med henblik på at få udarbejdet en oversigt vedr. både den tekniske og pædagogiske status for anvendelsen af digital undervisning. Der blev på baggrund af besøgsrunden udarbejdet en rapport for såvel hver enkelt skole som for det samlede skolevæsen. Efter behandling af rapporten, og efter indstilling fra udvalget for Børn og Undervisning, besluttede byrådet, i forbindelse med vedtagelse af budget 2013 at afsætte midler til en opgradering af det tekniske skole-it område og styrkelse af den pædagogiske anvendelse af digitale medier i undervisningen. 9 Samtidig blev det besluttet at der skulle skabes større sammenhæng mellem de tekniske og pædagogiske muligheder for anvendelse af digitale medier på skolerne, samt en større sammenhæng mellem adgangen til og vejledningen i - anvendelse af analoge og digitale undervisningsmidler. På baggrund af ovenstående beslutninger har forvaltningen i skoleåret 2012/2013 igangsat flere forskellige tiltag for at nå de politisk opstillede mål. Disse tiltag er bl.a.: Teknisk opgradering/udbygning Den tekniske opkvalificering har i 2012-2013 haft forskellige fokusområder herunder: PC udskiftning Udskiftning af de sidste maskiner som var for ”gamle”. Dette er sket efter en længerevarende udbudsrunde med efterfølgende leverandørskift. Varde kommunes skoler råder i dag, efter den igangværende udskiftning, over ca. 2400 tidsvarende computere til skolernes 5700 elever. Trådløst net Besøgsrunden viste en forskellig opfattelse af begrebet fuld trådløs dækning. Som en konsekvens heraf er der sket udskiftning af den trådløse teknologi til nyeste standard, som samtidig med en udvidelse af antallet af antenner, har mangedoblet den trådløse kapacitet og udvidet dækningen helt ud i de fjerneste kroge af skolerne. Dette er sket med henblik på at sikre hurtigere logon ved mange samtidige brugere, samt udvide mulighederne for at eleverne kan medbringer eget udstyr. Der er ca. 400 antenner fordelt på skolerne. Dataforbindelser For at understøtte den nye trådløse teknologi, og den konstante udvikling omkring brugen af data, er forbindelserne mellem skoler og den centrale serverpark og internet forbindelse opgraderet, det betyder at alle overbygningsskoler har 1 Gbit forbindelse, og alle grundskoler har 100 Mbit. Samtidig er den centrale interne forbindelse opgraderet for at understøtte det stigende behov. Operativsystemet Ved skoleårets begyndelse overgik alle de maskiner som licensmæssigt havde mulighed for det til Windows 7, endnu et tiltag som højnede standarden af skolernes udstyr. Dette medfører at alle maskiner efter den igangværende udskiftning vil køre Windows 7. Samlet Samlet har Varde Kommunes skoler i dag en meget høj teknologisk standard, som gerne skulle understøtte den igangværende kompetenceudvikling. Samtidig arbejdes der dog hele tiden på løbende at forbedre ug udvikle de muligheder vi stiller til rådighed for digital undervisning på kommunens skoler. Pædagogisk indsats: Sammenlægning Pædagogisk Central og Skole-It-afdelingen For at understøtte sammenhængen mellem tekniske muligheder og pædagogisk praksis er der i skoleåret 2012/2013 arbejdet med forberedelser til, at den nuværende skole-it-afdeling og Pædagogisk Central samles til een enhed. Den nye enhed betegnes: ”Pædagogisk Central – Læring – Leg og It” – og realiseres pr. 1. august 2013. Den daglige ledelse af den nye enhed varetages af skole-it-chefen, under ansvar overfor skolechefen. Med denne konstruktion er der skabt et enstrenget-system hvor materialer, råd og vejledning til skolerne kan 10 indhentes et sted, uanset om det drejer sig om analoge eller digitale undervisningsmaterialer og hvor både tekniske og pædagogiske udfordringer håndteres. Samtidig har en af de nuværende bibliotekskonsulenter på Pædagogisk Central fået forøget sin ansættelsesgrad og arbejdsfordelingen er ændret med henblik på at kunne varetage både det analoge og det digitale område. Det er hensigten at også dagtilbudsområdet skal kunne serviceres fra den nye enhed, således at man i Varde Kommune fastholder sammenhængen mellem dagtilbud og skoler og hermed kan sikre at overgangen mellem de to områder optimeres. Det vurderes dog, at det i en overgangsperiode er mest hensigtsmæssigt at den nuværende struktur med Styregruppe, Pædagogisk Gruppe og IT og specialundervisning fastholdes for at sikre at de gode erfaringer med denne struktur på skoleområdet, også kan rodfæstes på dagtilbudsområdet. Det er dog hensigten at også den etablerede ”brugerstruktur” på de to områder skal sammentænkes for at understøtte og sikre den beskrevne sammenhæng. Kompetenceudvikling Rapporten vedr. digitalisering indikerede også et behov på hver enkelt skole for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i forhold til anvendelse af digitale undervisningsmidler. Der har derfor i indeværende skoleår været en besøgsrunde på alle skoler, hvor konsulenten fra Læring, Leg og It har udarbejdet konkrete aftaler med hver enkelt skoleleder i forhold til hvordan den ønskede kompetenceudvikling skal varetages, både vedr. omfang, tid og indhold. Kompetenceudviklingsforløbet på den enkelte skole varetages af et kommunalt ”kompetencekorps”, hvor lærere fra Varde Kommune med spidskompetencer indenfor konkrete områder af den digitale undervisning frikøbes til at varetage kompetenceudviklingen indenfor sit fagområde på skoler, der har behov herfor. Denne procedure er i overensstemmelse med den politiske beslutning om hvorledes udviklingen skal understøttes. Herudover vil der i kommende skoleår blive ”udbudt” et antal kursuseftermiddage m.v., hvor undervisere indenfor de forskellige fag vil få lejlighed til at blive præsenteret for og afprøve de nyeste digitale tilbud indenfor eget fagområde. Flere Digitale undervisningsprogrammer I skoleåret 2012/2013 er antallet af fælleskommunalt indkøbte digitale undervisningsprogrammer væsentlig forøget på baggrund af dels national finansiering dels 50 % med-finansiering fra Varde Kommune, idet alle skoler indbetaler kr. 150,- pr. elev til fælleskommunale programindkøb. I skoleåret 2012/2013 var det indenfor fagene dansk, matematik og engelsk at der kunne søges tilskud til programindkøb. For skoleåret 2013/2014 er tilskudsmulighederne åbne indenfor alle fagområder og special- og tosprogsområdet, og gruppen IT- og specialundervisning. Det er den pædagogiske skole-it-gruppe der anbefaler indkøb til den fælleskommunale programpakke, hvorefter skole-it-styregruppen endelig træffer endelig beslutning. Denne procedure er i overensstemmelse med den overordnede it-plan for Varde Kommunes skolevæsen. Digital forandringsledelse Også på det nationale niveau er Varde Kommune involveret i udviklingen af den digitale undervisning i skolerne. Kommunen har således to skoler med i det 2-årige projekt som KL, skolelederforeningen og Undervisningsministeriet har igangsat med henblik på at styrke skoleledelsens mulighed for at have fokus på at lede og understøtte lærernes brug af digitale muligheder i den daglige undervisning. Lederrepræsentanter fra Blåvandshuk skole og Nordenskov skole repræsenterer Varde Kommune i projektet, hvor den enkelte 11 skole bl.a. skal gennemføre digitale udviklingsprojekter på egen skole og på baggrund heraf dele viden og erfaringer med repræsentanter fra andre danske kommuner. Forvaltningen vil sikre at de erfaringer de to skoler indhøster løbende videreformidles til den øvrige skoleledergruppe i Varde Kommune. Samlet Udover ovenstående fælleskommunale tiltag i Varde Kommune viser en gennemlæsning af de enkelte skolers kvalitetsrapporter at man også her har stor fokus på den digitale undervisning. Der er flere skoler der i skoleåret 2012/2013 på eget initiativ har igangsat forløb med henblik på at udvikle undervisningen. Det drejer sig både om afprøvning af forskelligt hardware (PC, tablets m.m.) og gennemførelse af forskellige forløb (pædagogiske dage m.m.) med fokus på undervisnings tilrettelæggelse og indhold med anvendelse af digitale undervisningsmidler. Der er politisk truffet beslutning om at på skolerne i Varde Kommune er målsætningen at der maksimalt er tre elever pr. nyere computer. Dette mål har langt de fleste skoler allerede nået, idet de for egne midler har indkøbt eller planlægger at indkøbe yderligere hardware. Dette udfordrer skolerne økonomisk idet de, for det antal enheder, der overstiger tre elever pr. pc selv skal finansiere såvel udskiftning som vedligehold. Opgørelse over antal elever pr. pc/skole fremgår af side 33. Endelig kan det nævnes, at der på alle skoler arbejdes for at sikre, at skolen kan understøtte og facilitere, at eleverne har mulighed for at medbringe egne enheder til såvel den daglige undervisning som ved prøveaflæggelse m.v. Det er således Forvaltningens vurdering at skolerne i Varde Kommune allerede nu er godt på vej mod at opfylde det mål som undervisningsministeriet har fastsat for 2016, hvor anvendelsen af IT er fuldt integreret som en naturlig del af elevernes daglige undervisning og læring i alle skolens fag og emner. 12 Status vedr. skolernes indsatsområder 2012/2013 Aftalestyring I løbet af 2012 blev Varde Kommunes overordnede model for aftalestyring evalueret og revideret. Det betød, at 2012 blev et overgangsår, hvor de eksisterende aftaler for skolerne fra 2011 fortsatte. I 2012 blev aftalemodellen på skoleområdet justeret med baggrund i den overordnede model samt resultaterne af en række fokusgruppeinterviews med repræsentanter for skoleledere, medarbejdere og skolebestyrelser. Den nye aftalestyringsmodel er gældende fra 2013, hvor der er indgået nye aftaler for skolerne. Modellen har fokus på forenkling og sammenhæng. Det betyder, at der er få og fælles mål for skolerne, der har fokus på udvikling: 1. Faglige mål i dansk, engelsk og matematik 2. Øget inklusion 3. Øget digitalisering Derudover er der mulighed for at den enkelte skole kan formulere ét lokalt mål. Målene er langsigtede og det er besluttet, at de samme mål fortsætter i aftalerne for 2014. Til støtte af helheden og sammenhængen på hele børne- og ungeområdet i Varde Kommune er der lignende mål i dagtilbuddenes aftaler, ligesom de øvrige aftaler på børne- og ungeområdet er udarbejdet med henblik på at sikre fælles retning og gensidig støtte mellem aftaleenhederne. Dialogmodellen er også justeret med henblik på forenkling og effektivisering af både tidsforbrug og kvalitet, så der nu afholdes ét fælles økonomi- og dialogmøde i foråret og ét i efteråret. Efterårsmødet giver dog mulighed for at dele skolerne op efter forskellige temaer eller vilkår. Der vil fremover blive eksperimenteret med forskellige måder at afholde dialogmøderne på med henblik på forsat forbedring. Elevernes timetal Byrådet besluttede i 2011, at eleverne i Varde Kommunes folkeskoler fra skoleåret 2012/2013 skal undervises efter undervisningsministeriets vejledende timetal opgjort indenfor de gældende fagområder og klassetrin. Det fremgår af skolernes kvalitetsrapport, hvor det planlagte timetal er opgjort for hver enkelt skole, at denne beslutning er implementeret. Det fremgår ligeledes at 99,6 % af de planlagte timer blev gennemført, hvilket må betragtes som tilfredsstillende. (Note: Vedr. lockout se side 8). Undervisnings- og integrationstiltag for tosprogede elever Projekt NUSSA – et metodeudviklingsprojekt for børn i familier præget af traume Varde Kommune indgik i 2011 et projektsamarbejde på 3½ år med ATT (Afdeling for Traume- og Torturoverlevere). Projektets titel er Projekt NUSSA og er baseret på en evidensbaseret metode, hvor psykosocial struktureret leg med børn, kan træne børnenes empatiske evner - Strukturerede lege og aktiviteter styrker børnenes emotionelle evne til at indgå i sociale sammenhænge, og dermed deres muligheder for at skabe en bedre og mere tryg tilværelse. Projektet sigter, at forbygge sekundær traumatisering hos børn. Børn af traumatiserede danske krigsveteraner eller flygtninge med PTSD, udgør en risikogruppe for at blive sekundært traumatiserede, fordi forældrene kan have svært ved at udvise den følelsesmæssige omsorg, som 13 børnene har brug for. Manglende udvikling af en tidlig tilknytning til forældrene kan medføre nedsat evne til mentalisering og affektregulering hos børnene. Konsekvenserne ved dette kan være forringede skolepræstationer, formindskede kognitive evner, alvorlige problemer med emotionsregulering og relateringsevne og psykiske forstyrrelser. Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen og løber fra 1. august 2011 - 31. december 2014. Målgruppen er 6-12-årige børn på Ølgod Skole, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen og Blåvandshuk Skole. Status på Projektet: Pilotforløb og forløb 2 er afviklet og evalueret. De fire skoler deltog i forløb 2. Eleverne blev testet med kvalitative og kvantitative tests inden forløbet og efterfølgende. Forløbet består af 18 sessioner med psykosocial struktureret leg af 3 NUSSA-terapeuter som blev uddannet af ATT. Tre PPR psykologer har ligeledes deltaget i uddannelsesdage og varetager delvist supervision af terapeuterne på uddannelsesdagene. Varde Kommune har i projektet også afviklet fire dags-kurser med formål, at skabe en grundlæggende viden omkring traumer og PTSD samt at sætte fokus på kommunikation både med de traumatiserede familier og tværfagligt i kommunen. 38 ansatte i Varde Kommune har gennemgået dette kursusforløb. Projekt NUSSA har stor bevågenhed på landsplan, da det er et udviklingsprojekt, som ikke ses lignende i landet. Modtageklasserne i Varde Kommune Beslutningen om flytning af modtageklasserne fra Sct. Jacobi Skole til Brorsonskolen er implementeret. Klasserne er dynamiske, hvor elevtallet kan variere fra dag til dag. Tilflyttere og flygtninge som kommer til Varde Kommune og ikke kan indgå i en almindelig klasse grundet sproglige vanskeligheder, skal i modtageklassen. Modtageklassernes elever undervises i basisdansk, sprog og kultur. Elevtallet i modtageklasserne er øget i skoleåret 2012/2013. Det skyldes en markant øget kvote af FNflygtninge til Varde Kommune. En modtageklasse må højst spænde over 3 klassetrin og elevantallet må ikke overstige 12 elever, med mindre to lærere underviser i fællesskab. Klasserne er opdelt i følgende niveauer: MO1 1. – 3. klasse MO2 4. – 6. klasse MO3 7. – 9. klasse Ansættelse af Fastholdelsesmentor for flersprogede unge i ungdomsuddannelser Fastholdelseskaravanen ”Brug for alle unge” og Varde Kommune – gennemførte et kursusforløb benævnt ”Fra frafald til fastholdelse” – med det formål, at fastholde flersprogede unge mellem 16-25 år i ungdomsuddannelse. Varde Kommune udvidede samarbejdet med Fastholdelseskaravanen fra juli 2012 - december 2012 blandt andet via en tværgående fastholdelsesmentor for unge. Målet er, at mentoren gennem sit arbejde skal sikre at erfaringerne forankres i Varde Kommune, som en anvendelig indsats overfor nævnte målgruppe. Det skal afklares, om fastholdelsesindsatsen skal forsættes som en ny ”særskilt” funktion eller kan indgå som en integreret del af det hidtidige arbejde. Den opstillede målsætning var, at mindst 16 etniske minoritetsunge blev motiveret til at fastholde og videreføre deres uddannelse i efteråret 2012. Indsatsen gennemførtes i tæt samarbejde med de unge og deres familier, samt i samarbejde med repræsentanter fra UU, Ungdomsskolen, SSP, grundskolen, Boulevardbebyggelserne, 10iCampus, SOSU, Handelsskolen, Produktionsskolen, Jobcenteret m.fl. 14 Den tætte kontakt rundt om det hele menneske og dennes familie, har været fundamentet for, at de unge er på vej til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, og at flere af dem ikke længere - eller alene i begrænset omfang - har behov for støtte. Der er dog fortsat en mindre restgruppe hvor det er nødvendigt med en massiv opbakning for at opnå den opstillede målsætning. Konferencer m.v. tosprogsområdet Temadag – Danmarks Evalueringsinstitut Temaet var dansk som andetsprog som en dimension i alle fag, et sprogpædagogisk fokus i undervisningen og de gode rammer for samarbejdet om tosprogede elever. Målgruppen var lærere, skoleledere og konsulenter og der blev bl.a. sat fokus på egen praksis. ”To sprog – én udfordring” Tosprogs-Taskforcens landsdækkende indsats, som har til formål at løfte fagligheden for tosprogede børn og unge videreføres i Varde Kommune. Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen og 10icampus har tilmeldt sig ordningen. Skolerne kan få støtte og inspiration til at udvikle sammenhængende lokale løsninger på tosprogsområdet. Konferencen ”Multikulturelle skoler” Tosprogskonsulenten deltog på konferencen, hvor nyeste tiltag på tosprogsområdet blev præsenteret. Ministeriet for Børn og Undervisnings årlige informationsmøde om tosprogede elever Denne konference giver mulighed for at blive orienteret om nyere forsknings- og udviklingsprojekter, afrapporteringer af igangsatte aktiviteter og pejlinger på, hvor området bevæger sig hen nationalt og internationalt. Den gode overgang fra dagtilbud til skole (tosprogede) Alle skoler med tosprogede skolestartere får tilbudt et fælles besøg af tosprogskonsulenterne. Skolerne har mulighed for at gennemgå kommende elever med konsulenterne for råd og vejledning. Procedurerne sigter på at giver tryghed for skolerne og at Varde Kommune får en ensartet tilgang og procedure og overgangen. 5 skoler ønskede besøg. Modtagelsesguiden Der er udarbejdet en guide med ideer til den gode modtagelse af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Varde Kommune. Modtageguiden er under revidering. Specialundervisning Specialundervisning i folkeskolen Specialundervisning omfatter i henhold til bekendtgørelsen for specialundervisning mindst 12 ugentlige lektioner og henvender sig iht. lov om folkeskolen til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen. Specialundervisning finder fortrinsvis sted i den almindelige klasse, hvor eleven støttes fagligt og socialt. Skolerne i Varde Kommune modtager pr. elev på skolen en særlig inklusionstakst, som den enkelte skole kan anvende efter egen pædagogisk vurdering. Elever med behov, som fagligt eller socialt ikke kan tilgodeses undervises i specialklasse. Den enkelte distriktsskole ansøger under forældreinddragelse om tilvisitering til specialklasse og distriktsskolen medfinansierer herefter specialtilbuddet. Gruppen af elever med særlige behov grupperes i 2 hovedgrupper: Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (socio-emotionelle vanskeligheder) og elever med generelle indlæringsvanskeligheder (blivende kognitive og/eller fysiske handicaps). Alle elever i specialklasser 15 revisiteres en gang årligt. Ved visitationen til skoleåret 2012-2013 er der visiteret 50 elever med specifikke indlæringsvanskeligheder og 120 elever med generelle indlæringsvanskeligheder, disse tal repræsenterer et fald på ca. 5% i forhold til foregående år . Der er herudover visiteret 16 elever til det særlige taleklasseforløb/dagtilbudsforløb. Inklusionsprocenten er i Varde Kommune ca. 97% og det betyder, at Varde Kommune har overopfyldt KL`s inklusionsmål 2015 og dette uden at forringe servicetilbuddet til elever/forældrene. Placering af specialklassetilbuddene I 2010 blev der truffet politisk beslutning om ny skolestruktur i Varde Kommune med ikrafttræden august 2012. Denne beslutning sigtede for specialafdelingerne mod en øget specialisering og dermed en højere grad af koncentration på færre skoler. Fra august 2012 er elever med specifikke vanskeligheder blevet undervist på Tistrup Skole og elever med generelle vanskeligheder på Lykkesgårdskolen. På Lykkesgårdskolen har der i skoleåret 2012/2013 fortsat befundet sig en gruppe elever med specifikke indlæringsvanskelighede, denne afdelingen flytter pr. 01.08.2013 til Tistrup Skole, således at der herefter er konsekvent specialisering i specialtilbuddene. Taleafdelingen på Næsbjerg Skole udgør fortsat et selvstændigt aktivitetsområde, hvor skole og dagtilbud er delvist integreret. Herudover befinder sig 18 elever i heltidstilbud eller dagtilbud på Tippens interne skole, flertallet er her anbragte børn/unge. Organisatorisk har strukturændringen i specialtilbuddene repræsenteret en stor udfordring såvel i forhold til elevgrupper, lærerkonstellationer, ledelse som udvikling af en ny kultur på baggrund af de tidligere 6 specialafdelinger i Varde Kommune. Denne proces kan ikke forventes at kunne afsluttes på et skoleår. Der har været få forældretilkendegivelser rettet mod flytningen af eleverne fra forskellige skolesteder. Der har i forbindelse med den nye struktur været arbejdet med en vidtgående omlægning af elevkørsel med henblik på at finde løsninger med færre kørselsordninger, dette har i nogen grad været forbundet med organisatoriske justeringer på de enkelte skoler. Specialskoledagtilbuddet Entreen I Varde Kommune har det vist sig, at der trods stor skolemæssig og social indsats er en gruppe unge, typisk 7.-9. klasse, som udviser en problemadfærd, som ikke alene kan løses inden for den almindelige skole. Denne gruppe unge udgør et risikopotentiale i forhold til senere at ville kunne gennemføre uddannelse eller overhovedet at ville kunne have et stabilt forhold til arbejdsmarkedet. Entreen hviler på inklusionstanken, således at tilbuddet tilpasser sig den unges behov og specifikke livssituation. Indsatsen tager udgangspunkt i den unges helhedssituation skole, familie, omverden og indsatsen sker i fællesskab mellem skole og socialdel. Organisatorisk er Entreen henlagt under Tippes ledelse med undervisningssted på Undervisningscentret i Gårde. Entreen er struktureret som et midlertidigt forløb på max. 3-12 mdr., hvor målet er en tilbagevenden til det almindelige fællesskab i den almindelige skole, klassesammenhæng, i arbejdspraktik eller brobygningsforløb. Der pågår et meget vidtgående samarbejde i Entreen mellem Entreen, den almindelige skole, Skoleafdelingen, BUF, UU Varde, PPR Varde og andre partnere, disse partnere leverer i fællesskab det samelede dagtilbud. I skoleåret 2012/2013 har der været visiteret i alt 12 elever til Entreen, i klassetrinnet 7.-10. klasse, ved skoleårets afslutning 2012/13 er status, at der overføres 3 elever til fortsat skolegang, øvrige elever er enten tilbageført til den almindelige folkeskole eller tilmeldt ungdomsuddannelse. Det har vist sig nødvendigt løbende at tilpasse det beskrevne udgangskoncept for Entreen og ved afslutningen af skoleåret 2012-13 vil der forlægge ny beskrivelse. 16 Erhvervstilbud/erhvervsklasse Der har i skoleåret 2012/13 været arbejdet med et nyt koncept for at skabe partnerskab mellem arbejdsliv, fritidsliv, lokalsamfundet og den enkelte skole med henblik på at skabe et undervisningsforløb inden for folkeskolen, hvori konkret opgaveløsning og praktisk læring er det bærende grundlag. Der har været arbejdet med den praktiske udvikling af forskellige pædagogiske modeller på Lykkesgårdskolen og på Ølgod Skole, der har dog været barrierer i forhold til fuld udmøntning af idegrundlaget. Aktiviteten forsætter i næstfølgende skoleår. Inklusionspuljen for SFO I forbindelse med nedlæggelse af støttepædagogkorpset har det i budgetåret 2012 været etableret en særlig pulje, som sigter mod at inkludere børn med særlige behov i SFO. Formålet hermed er at skabe helhed i inklusionsindsatsen således at skoledel og fritidsdel hænger sammen i forhold til elever med særlige behov. Inklusionspuljen uddeler midler til den enkelte SFO på baggrund af, at den enkelte SFO udarbejder en ansøgning med beskrivelse af de inklusionstiltag, som den enkelte SFO vurderer nødvendige. Denne ansøgningsform tilsikrer en lokal forankring, hvor de enkelte projekter gennemføres under de forhold, som eksisterer lokalt i den enkelte institution. De enkelte budgetmidler tildeles for en maksimal varighed af 1 skoleår med afsluttende evaluering, denne bevillingstakt sigter mod at give SFO'én motivation for at arbejde videre med inklusionsprojektet for egne midler. Der er 2012/13 tildelt midler til SFO på følgende skoler: Sct. Jacobi Skole Lykkesgårdskolen Nr. Nebel Skole Ølgod Skole Blåvandshuk Skole Agerbæk Skole Tistrup Skole Næsbjerg Skole Horne Skole Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) Unge, hvis udvikling er af en sådan karakter, at de ikke vil kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse har ret til at få tilbudt den særlige ungdomsuddannelse STU. Denne ungdomsuddannelse ligestiller med et 3 årigt forløb denne gruppe af unge i forhold til andre unge. For det særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb gælder det, at uddannelsen finder sted i henhold til en individuel uddannelsesplan, som indeholder en almen, en specifik og en praktisk del. Formålet med uddannelses enkelte dele er at give den unge styrkede forudsætninger for sit eget liv og styrkede forudsætninger for tilknytning til arbejdsmarkedet. Varde Kommune har indtil 01.08.2012 ikke haft egne tilbud men har benyttet sig af såvel kommunale som private tilbud andre steder. Elevoptagelse sker gennem visitation. Pr. 01.08.2012 startede Varde Kommunes 2 STU uddannelsessteder, Varde STU Center, Gårde og STU Lundvej. De 2 uddannelsessteder henvender sig til 2 forskellige målgrupper, med henholdsvis generelle problemstillinger henholdsvis generelle og andre problemstillinger. Første skoleår har været udfordrende i forhold til aktiviteter, organisation og pædagogisk praksis. Begge de 2 uddannelsessteder har i løbet af det første driftsår opnået meget høj grad af elev- og forældretilfredshed. Der er ved skoleårets afslutning 25 elever på Varde STU Center og 5 elever på STU Lundvej. Der er herudover et lignende antal elever i andre STU tilbud. 17 Der består et meget vidtgående samarbejde internt mellem forskellige afdelinger i Varde Kommune, hvor det sikres at der for den unge etableres en helhedsplan, som omfatter uddannelse, økonomi, bolig, forsørgelse, værn og ethvert forhold af betydning for den unges liv og alsidige udvikling. Tilsyn Skoleafdelingen fører tilsyn med hjemmeundervisning, interne skoler og STU i Varde Kommune. Der har i skoleåret 2012-13 været sat fokus på, at strukturere tilsynet efter et i højere grad metodisk koncept, som dels dokumenterer den pågældende skoles forhold og dels giver den enkelte skoles ledelse mulighed for ledelsesmæssigt at bruge tilsynet som en checkliste for det daglige arbejde. Der er herudover truffet aftale med de enkelte skolesteder om selvevaluering, således at det enkelte skolested, hvert år vælger et indsatsområde, som der udvikles og evalueres på. Det er aftalt, at evalueringsrapporten offentliggøres på hjemmesiden for det enkelte skolested. De enkelte tilsyn viser, at skolerne er meget opmærksomme på at udvikle deres aktiviteter og der har i Skoleafdelingens tilsyn primært været givet anbefalinger fremfor pålæg. Klager Specialundervisningen og STU-tilbud er underlagt Klagenævnet for Specialundervisning. Der har i skoleåret 2012/2013 været indgivet 1 klage til Klagenævnet, hvor forældre har klaget over Skoleafdelingens praksis. Klagenævnet har efterfølgende givet Skoleafdelingen medhold. Der er sket et fald i klager på 80 % i forhold til foregående år. Dette har baggrund i styrket borgerkommunikation og internt samarbejde. Der har i skoleåret 2012/2013 ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning vedrørende STU. Dette udgør et fald på 8 (100 %) i forhold til foregående skoleår. Dette fald kan forklares gennem styrket borgerkommunikation og styrket internt samarbejde i Varde Kommune. Den interne skole ved Tippen Skolen ved Tippen er en del af anbringelsesstedet Tippen, som drives af Varde Kommune. Undervisningen sker i henhold til lov om folkeskolen og bekendtgørelsen om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. I skoleåret 2012-2013 er der undervist 17 elever spændende fra 2. klasse til 9. klasse. For alle elever gælder, at de er henvist til tilbuddet gennem skolevisitationen i Varde Kommune. Undervisningen fremstår som en integreret del af en helhedsterapeutisk indsats omkring det enkelte barn, hvor elevens faglige progression og alsidige udvikling indgår enten i et dagbehandlingstilbud eller et heltidsanbringelseskoncept. For den pædagogiske praksis gælder det, at undervisningen altid tager udgangspunkt i en anerkendelse af elevens faktuelle vanskeligheder, som det skolemæssigt og socialt måtte være blevet beskrevet af PPR eller de sociale myndigheder. Det betyder, at faglighed, læringsadfærd og alsidig udvikling udgør en pædagogisk helhed, hvor målet er en tilbagevenden til den almindelige skole. Der arbejdes inkluderende i forhold til den almindelige skole, hvor særligt Ansager Skole indgår som samarbejdspartner i den ofte trinvise tilbagevenden til den almindelige skole. Skolen ved Tippen indgår desuden i partnerskaber omkring elevernes læring i praktiske arbejdssammenhænge. Skolen bruger mentorer i forbindelse med overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Skolen ved Tippen er underlagt Skoleafdelingens tilsyn. 18 Fælleskommunale områder Naturfagligt område Som beskrevet i Kvalitetsrapporten for sidste skoleår har Varde kommune tilmeldt sig Region Syddanmarks projekt om udvikling af en Science Strategi. Arbejdet er midlertidigt sat i bero, idet arbejdsgruppen afventer afklaring om vilkår for etablering af en skole-/lærings-tjeneste i samarbejde med Varde Forsyning om energiformer og håndtering af miljømæssige udfordringer i nutidens samfund. Region Syddanmark har besluttet, at udsætte fristen for kommunernes færdiggørelse af Science Strategien til 2015 og på den baggrund forventer forvaltningen stadig at kunne leve op til Regionens målsætning. På flere andre områder har der, uafhængig af arbejdet med en Science Strategi, været afholdt arrangementer for at understøtte elevernes læring om og forståelse for det naturvidenskabelige område. En gennemlæsning af skolernes kvalitetsrapportere viser, at naturfag har stor fokus på den enkelte skole, hvor der, udover deltagelse i nedenstående fælleskommunale aktiviteter, arbejdes med forskellige undervisningsformer, undervisningsindhold og inddragelse af nærmiljøet i den daglige undervisning (udeskoler). Naturfagsmaraton I skoleåret 2012/2013 deltog 17 femte og sjette klasser i Naturfagsmaraton i Varde Kommune. Projektet - der sponseres af Grundfos, Varde Kommune og skolerne – er et undervisningsforløb, der løber over 8 – 10 uger, hvor eleverne henter åbne net-baserede opgaver inden for faget natur/teknik. Opgaverne er udarbejdet af firmaet ”Naturfagsmaraton”, der er en del af Grundfos koncernen i Bjerringbro. Undervisningsforløbet indeholder både en praktisk og en teoretisk del, hvor eleverne bl.a. løbende skal føre elektronisk logbog med beskrivelser og vurderinger af såvel de praktiske forløb som af egen arbejdsindsats. Logbogen indgår, ligesom de praktiske løsninger, i den samlede vurdering af præstationen. Undervisningsforløbet afsluttes med en fælles naturfagsmaraton dag, der blev afviklet i Lykkegårdshallen d. 8. marts 2013, hvor ca. 400 elever og lærere var samlet for at vise hinanden deres løsninger og dyste om, hvem der have fundet de der fungerede bedst. 5. klasse fra Janderup skole blev efter dagen kåret som vinder af Naturfagsmaraton i Varde Kommune i skoleåret 2012/2013. Også i kommende skoleår vil skoler/klasser kunne deltage i naturfagsmaraton. Forskningens Døgn Forskningens døgn blev afviklet under overskriften ”Det vildeste Genbrug” på Varde Forsynings genbrugsplads i maj måned. 500 børn og voksne høstede ny viden i de forskellige værksteder og fra forskeroplæggene. Viva Varde - Den reneste Kommune Alle 4. kl. elever tog i februar/ marts måned et affaldssorteringskørekort på de lokale genbrugsstationer. StoreNØRD var inspirator til en konkurrence om Det vildeste Genbrug, som resulterede i 33 YOU-tube klip 19 med 4. kl. børn, der eksperimenterede og opfandt nye ting af genbrugsmaterialer. ”Havestuevandcyklen” fra Ansager fik 1. præmien, som var en tur med Sea Rangers i Århus. IT-forsøgsprojekt på Tistrup-, Næsbjerg- og Ansager Skole - I skole via videokonference 7. klasserne i Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler har i indeværende skoleår gjort de første erfaringer med iPad og Telepresence i den daglige undervisning jf. nedenstående målbeskrivelser; • • • • at give eleverne på de 3 skoler et bredere fagligt tilbud at udvikle samarbejdet mellem elever på tværs – både fagligt og socialt at etablere et bredere fagligt fællesskab blandt de tre skolers lærere at skolerne afprøver og får erfaringer med muligheder og begrænsninger i IT-baserede undervisningsforløb I løbet af skoleåret er forskellige samarbejdsformer via. telepresence og iPads jf. målene afprøvet. Forberedelse af undervisning/mødevirksomhed er i høj grad foregået via. telepresence. På det organisatoriske plan har projektets største udfordring været skolernes forskellige møde og ringetider, som har forårsaget en del organisatoriske udfordringer. I relation til det tekniske aspekt har udfordringerne primært været; At få mange iPads klargjort/opdateret( der findes ikke optimale værktøjer til dette i Danmark endnu); ustabilt trådløs net i opstarten; Et sikkert, men lukket trådløs net(giver problemer med Skydrive og AppleTV) I forhold til lærerne, så har der været afholdt 4 kurser med fokus på cloud computing, apps og telepresence. I kommende skoleår fortsætter arbejdet med kompetenceudvikling for lærerne. I efterårssemesteret 2012 etablerede skolerne et samarbejde med CFU Esbjerg i faget matematik, hvor lærerstuderende underviste eleverne. Telepresence er i årets løb udviklet og udbygget over flere trin; først blev muligheden for eksternt opkald etableret og senere blev det en mulighed at foretag eksternt opkald til en pc/mac. Specielt opkald til pc/mac indeholder et kæmpe potentiale for undervisningen, da det nu er muligt at tilgå hele verden i undervisningen(Fra NASA til Ansager). Det kræver blot en pc med webcam og internet. Afslutningsvis er indgået en aftale om forskning på IT projektet med fokus på at udforske de didaktiske muligheder i koblingen mellem telepresence og elevernes anvendelse af iPads som en personlig og fleksibel teknologi v. Lektor Bente Meyer, Aalborg universitet,. Herudover arbejdes der på at koble supplerende forskning på projektet, som Syd Energi i samarbejde med RADRLAB / Aleksandra Instituttet står for. Dette forskningsarbejde vil sandsynligvis have fokus på 2 hovedområder: ”Planlægning og Samarbejde” og ”Samfundsmæssige effekter”. Den kulturelle rygsæk Målsætningen med Vardes kulturelle Rygsæk er, at give børn i Varde Kommune de ypperste kunstoplevelser inden for alle kulturelle genrer. Vi har langt til kulturinstitutionerne: Den kongelige Ballet - Statens museum for Kunst – De store teaterscener. Derfor lader vi dem komme til os, så vi igen i skoleåret 2012 / 2013 har haft besøg af professionelle kunstnere og mødt de mange kunstarter. Eleverne har selv prøvet at udføre kunstarterne i workshops med kunstnerne, og efterfølgende har der været mulighed for at inddrage oplevelserne i undervisningen hjemme på skolerne. 20 Deltagelse i rygsækkens mange kulturoplevelser er obligatorisk for skolerne. Til gengæld er alle kulturoplevelserne gratis. Skolerne skal dog selv betale transporten til det sted, hvor kunstarten afvikles. Evalueringen er elektronisk. Evalueringsrapporten, som er baseret på både elevers og læreres tilkendegivelser viser os, at vi til fulde lever op til forventninger til de kulturelle oplevelser, og vi erfarer også, at mange af kunstarterne er ukendte for børnene inden mødet med dem. 5. klasserne inddrog det digitale medie i deres litteraturskrivning med en forfatter. Al kommunikation i skriveprocessen foregik via Skype. Således blev også forfatterbesøget afløst af et møde i cyberspace. Balletten kom i år fra afdelingen i Holstebro og var meget i børnehøjde. Ballet danset af børn for børn med efterfølgende workshop. Balletten gav i år 2 ekstra forestillinger for forældre og andre interesserede på Smedeværkstedet. Begge gange var der fuldt hus. For 8. klassernes vedkommende blev der budt på nye udfordringer i området, hvor den tidligere flygtningeby lå i Oksbøl. Varde Museum arrangerede et GPS- løb med opgaver, således at eleverne fik indblik i tiden lige efter 2. verdenskrig og det at være flygtning. Desuden arbejdede eleverne med filmmediet og hjemmesider i afleveringsproduktet. 9. klasserne fik også i år tilbud om stomp, rap og rytmer. Det bevirkede flere forestillinger på skolerne, da eleverne i løbet af ca. 2 timer blev så dygtige, at det var en opvisning værd. Desværre måtte teatertruppen, der skulle vise stykket: Europamesteren for alle 6. klasser sendes hjem efter kun en forestilling, da forestillingerne skulle vises i den første uge af lockout-en. Lockout-en betød også, at 3. klassernes arbejde med Trapholts designudstilling delvist måtte aflyses. Arkitekturforløbet afvikledes derimod planmæssigt. Som 16 årige vil Vardes børn have fået fyldt deres kulturelle rygsæk og have stiftet kendskab til de kulturelle genrer og dermed senere i livet have mulighed for at deltage aktivt i det kulturelle demokrati. Pædagogisk Central Pædagogisk Central er center for fællessamlingen for Varde Kommunes folkeskoler. Derudover fungerer stedet som koordinator for nyindkøb til skolebibliotekerne, ligesom vi sørger for at det enkelte skolebibliotek har det nødvendige udstyr til biblioteksdrift (udlånsmaskiner, scannere, printere). Pædagogisk Central varetager opgaver, som hensigtsmæssigst udføres centralt, idet der via fælles indkøbssystem, centralt budget og fælles edb-system sikres en bedre udnyttelse af de ressourcer, området har til rådighed. Desuden sikrer fællessamlingen, at samtlige kommunens skoler har adgang til aktuelle læremidler af alsidig karakter. Pædagogisk Centrals arbejdsområder Materialebestilling, registrering og distribution af materialer til skolerne – både bøger indkøbt til skolebibliotekerne og materialer fra fællessamlingen. Udlån fra skolernes fællessamling. Materialer til skolerne fra eksterne samarbejdspartnere distribueres herfra. Skolebibliotekernes fælles budget føres og opfølges. 21 Møde- og kursusvirksomhed for skolebibliotekarer og andet pædagogisk personale arrangeres og afholdes Kulturel rygsæk arrangeres og koordineres Deltagelse og sparring omkring pædagogisk it, bl.a. deltagelse i it-projekt på 3 skoler, den pædagogiske it-gruppe og gruppen it og specialundervisning. Fællessamlingens omfang Fællessamlingen består af et stort antal klassesæt, læsekurser og børnehaveklassesæt. Derudover har vi et stigende antal elektroniske materialer samt materialer til laborativ undervisning. Fokusområder i 2012/13 I det forløbne år har Pædagogisk Central haft særlig fokus på følgende: Udvikling og indkøb af elektroniske materialer, konkrete materialer til naturfagene samt materialer til læseindlæringen Fokus på videndeling mellem skolebibliotekerne Videreuddannelse af konsulent, som har færdiggjort pd-uddannelsen Vores rolle i forhold til CFU-fusionen og besparelser i dét regi It-kurser for kommunens lærere. Indscanning af fællessamlingens tekster, så læsesvage elever kan læse teksterne vha. kompenserende hjælpemidler. Projekt Fritidspas – På banen Socialministeriet har i 2011 bevilget Varde Kommune midler til forsøg med fritidspas. Det overordnede formål med puljen er at etablere ordninger for udsatte børn og unge, som omfatter både fritidsvejledning og økonomisk støtte, med henblik på deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge. Projektperioden er 3 år med opstart i 2011 og afslutning i foråret 2014. I Varde Kommune har fritidspasprojektet ”På Banen” til formål at udvikle metoder, der sigter mod at overskride barrierer mellem udsatte børn/unge og foreningslivet. Det er et fokusområde at søge svar på, hvordan man kan inkludere børn og unge mellem 6-18 år i foreningslivet og hvordan man kan engagere de frivillige foreninger i et konstruktivt samarbejde omkring målgruppens fritidsliv. Indtil nu har i alt 130 børn og unge fået vejledning samt kontingentstøtte, til at komme i gang med en fritidsaktivitet. Projektet er forankret i og ledes af Børn, Unge og Familie (BUF) og der ydes bistand til metodeudvikling af skoleafdelingen. Der bygger oven på en allerede implementeret indsats, hvor støttekontaktpersoner, familiekonsulenter, skolesocialrådgivere og socialrådgivere er en del af den opsporende og vurderende indsats. Samarbejdet med skolerne er i løbet af projektperioden blevet intensiveret, både i forhold til information om projektets muligheder samt opsporing af børn og unge i målgruppen. Der er gjort den erfaring, at det er vigtigt at skolerne er velinformerede om mulighederne for fritidspas og ved hvor de skal henvende sig i forhold til konkrete børn og unge. Projektlederen modtager nu jævnligt henvendelser fra skolerne omkring børn og unge som kan profitere af deltagelse i en fritidsaktivitet. Temadag – børnehaveklasseledere Som angivet i kvalitetsrapport for 2011/2012 blev der også i skoleåret 2012/2013 afviklet en temadag for kommunens børnehavklasseledere, med stor tilslutning. Dagen blev planlagt i et samarbejde mellem børnehaveklasseleder Lotte Karlsen og skoleafdelingen og havde to temaer. Det første tema var Barnets reform og dennes betydning for børnehaveklasseledernes 22 daglige arbejde. Der blev givet oplæg fra Børn, Unge og Familie afdelingen inklusiv cases til drøftelse og børnehaveklasselederne fik mulighed for at stille afklarende spørgsmål. Det andet tema var inddragelse af fysiske aktiviteter i undervisningen. I samarbejde med DGI fik børnehaveklasselederne inspiration til leg og bevægelse ude og inde og muligheder for at kombinere sproglige aktiviteter med fysiske handlinger. Det er besluttet at der også i kommende skoleår 2013/2014 afvikles en inspirationsdag for kommunens børnehaveklasseledere. Børn med særlige Forudsætninger Fortsættelsen af den fælleskommunale indsats fra 2012/13 blev overhalet af en lokal indsats på Alslev Skole. Her afholdt man inspirationsaften for alle interesserede skoler i Varde kommune med psykolog Berit Zankel som oplægsholder. I 2013/14 planlægges der to kurser for personale i spotning af ”Børn med særlige forudsætninger” uden inddragelse af PPR. Samtidig med, at der sættes et konkret undervisningstilbud i gang på skolen. Tilbuddet, som er frivilligt og som benævnes ”Undervisning af børn med særlige forudsætninger og højt begavede børn på Alslev skole”, gives til børn på alle kommunens skoler. Sundhed generelt - og på de enkelte skoler I Varde Kommunes skolevæsen er der generelt fokus på arbejdet med elevernes sundhed. Flere fælleskommunale tiltag har været iværksat – bl.a.: Sundhedspuljen Flg. skoler har afsluttet projekter, som er gennemført med midler fra sundhedspuljen 2011: Årre skole ”Sund skole hver dag” Ølgod skole ”Godt du kom” Sct. Jacobi skole ”Sct. Jacobi skole cykler derudá” Sct. Jacobi skole ”Udeliv, det gode liv” Blåvandshuk skoles SFO ”Skoven som et dynamisk udfordrende..” Børns gode toiletvaner Projektet, som er et undervisningsforløb, er gennemført i 0 – 2 kl. på 5 skoler. Horne-Tistrup og Ølgod skole har budt ind på de sidste pladser i 2013/14. Sundhedsspor I plantagen ved Nr. Nebel skole er der i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen etableret et sundhedsspor. Sporet er nøjagtigt målt op og mærket af, så løberne ud fra blandt andet tid og BMI kan følge og forbedre konditionen. SPACE – afslutning Det treårige forskningsprojekt SPACE, som involverede 4 skoler er foreløbig afsluttet. Forskningsresultaterne forventes klar i slutningen af 2013. Der er dog udarbejdet et notat Dok.nr. 18 914-13 med foreløbige resultater af interventionen. Drøn på Skolegården – nyt projekt Brorsonskolen har med ”Kompasset” vundet den første af 3 runder om midler til at sætte mere liv i skolegården, som kan motivere især de mindst aktive børn til mere bevægelse. Anden fase af projektet er sat i gang i maj 2013 med det formål at udarbejde en konkret skitse til forandringer både i skolegården og i bevægelseskulturen på skolen. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker En projektgruppe sammensat på tværs af Børn & Unge og Staben Sundhed er gået i gang med at omsætte anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker til konkret praksis på skolerne. 23 Natur-kultur-sundhed Kataloget ”NATUR-KULTUR-SUNDHED for børn og unge” med undervisningstilbud til alle skoler og daginstitutioner er taget i brug i foråret 2013. Der er lagt vægt på, at tilbuddene skal være lette at administrere for skolerne. Skolesundhedsprofiler 4 skoler deltager i et toårigt pilotprojekt, der har til formål at fremskaffe valide, sammenlignelige data på børn og unges sundhedstilstand. Projektet afvikles i samarbejde mellem Staben Sundhed, Sundhedsplejen og Skoleafdelingen. Der er udarbejdet delrapport på kommuneplan, juni 2013. Projektet fortsætter i 2013/14. Viva-Varde - Den sundeste Kommune Et pilotprojekt med det formål at undersøge, om fysisk træning i grupper kan være med til at øge børns sociale kompetencer og trivsel, er under udvikling. Målgruppen er 12-14 årige drenge, som har deres hovedinteresse i fritiden omkring IT. Projektet afvikles i efteråret 2013. 24 Kompetenceudvikling KOMPAS-projektet KOMPAS-projektet står for Kompetence- og Metodeudvikling på Almen og Specialområdet og løber fra 2010 til 2014. KOMPAS er et inklusionsprojekt på 0 - 18-års-området, som har fokus på at skabe gode læringsmiljøer, hvor relationer, trivsel og læring har højeste prioritet. Projektet forløber som planlagt. Alle dagtilbud og skoler i Varde Kommune er således i gang med lokale KOMPAS-projekter, og inklusion er nu et aktivt tema i alle organisationer. Dagtilbud og skoler arbejder blandt andet med forskellige systemiske modeller som LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), SAPP (Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis og SAIS (Systemisk Analyse I Skolen). Alle tre modeller tilbyder værktøjer til udvikling og kulturændringer i organisationer. Modellerne indebærer, at de professionelle samarbejder i team om de daglige udfordringer, og at de ser pædagogiske udfordringer i et helhedsperspektiv. I 2012 er der i KOMPAS-regi blevet udviklet et antal kortlægningsværktøjer til evaluering af læringsmiljøer i dagtilbud og skoler. Værktøjerne har enten børn/elever, forældre eller medarbejdere som målgruppe og kan benyttes frit af alle dagtilbud og skoler. Værktøjerne afdækker bl.a. trivsel og læring, og det er et mål, at alle organisationer på børne- ungeområdet udvikler og implementer sin egen evalueringskultur senest i løbet af 2014. En del skoler har valgt at arbejde med Cooperative Learning (CL), positiv psykologi eller anerkendende kommunikation, som har fokus på at skabe et positivt klima for læring og trivsel. Kurser og uddannelser I 2012/13 har yderligere 6 dagtilbud deltaget i SAPP-uddannelsen og én skole har haft et SAIS-forløb. Mange dagtilbud og enkelte skoler arbejder med ICDP-programmet (International Child Development Programme), som er et internationalt forebyggelsesprogram, der anvendes over hele Skandinavien i forhold til professionelle med henblik på at optimere udsatte børns udviklingsbetingelser i dagtilbud og skole. ICDP har fokus på den professionelles relationskompetence. Der har indtil nu været afholdt 2 ICDP-uddannelsesforløb á 6 dage i 2012. I 2013 er der planlagt 4 nye forløb Flere skoler har igangsat projekter indenfor klasseledelse og samarbejdsbaseret problemløsning. I KOMPAS-regi har der desuden været afholdt 4 fyraftensarrangementer, som alle har været velbesøgte. De har eksempelvis haft fokus på ledelse, inkluderende læringsmiljøer, positiv psykologi og nyeste pædagogisk forskning mm. KOMPAS 2 KOMPAS slutter i 2014. Der er dog allerede nu overvejelser over igangsættelse af et nyt projekt, benævnt KOMPAS 2. 25 KOMPAS 2 er et naturligt ”next step” i forhold til KOMPAS 1. KOMPAS 2 er også en kompetence- og metodeudviklingsindsats med fokus på de politisk udpegede mål i aftalestyringen på børne –ungeområdet. Nøgleordene her er faglig læring/læringsmiljøer, inklusion og pædagogisk it. KOMPAS 2 skal understøtte kapacitetsopbygningen såvel internt i dagtilbud og skoler som på tværs af alle kommunale aktører og systemer, som arbejder med børn og unge som målgruppe. Kapacitetsopbygningen har fokus på de opnåede resultater i relation til målene for børn og unges trivsel og læring. KOMPAS 2 har således et anderledes fokus end KOMPAS 1. KOMPAS 1 havde projekter om kompetenceog metodeudvikling i den enkelte ’virksomhed’ i fokus. KOMPAS 2 fokuserer på en sammenhængende proces vedr. kapacitetsopbygning på tværs af hele uddannelsessystemet – dagtilbud og skoler. 26 Øvrige projekter Forebyggelsesprojekter om rusmidler ’Du vælger selv …’ Alle Varde Kommunes 7.klasser deltog i arrangementet, som blev afviklet over to dage på Varde Kaserne i et samarbejde mellem Lions Varde og Ølgod, Ungdomsskolen og skoleafdelingen. Formålet er at klæde de unge mennesker på til at agere hensigtsmæssigt i de festmiljøer, de vælger at deltage i. Forældrene havde mulighed for at deltage og prøve værkstederne af om aftenen. 10iCampus I forbindelse med byrådets vedtagelse af en ny rusmiddelpolitik, var det ikke lykkedes af få de unge i tale. 10iCampus gennemførte derfor 2 temadage med overskriften ”Alkohol – hvor meget kan man tåle – hvor lidt skal der til?” Dagene blev planlagt i et samarbejde mellem elever, lærere, rusmiddelkonsulenten og skoleafdelingen og gennemført som et dialogteater. Evalueringen viser, at det lykkedes at få eleverne i tale bl.a. fordi dagene blev planlagt i samarbejde med eleverne og fordi der blev taget udgangspunkt i deres egne oplevelser og erfaringer. Lykkesgårdskolen I foråret 2012 blev der i forbindelse med indeklimaproblemer på Lykkesgårdskolen iværksat en række undersøgelser i forhold til at afdække problemstillingen og med henblik på udbedring. Problemet viste sig at have rod i skimmelsvamp i en del af bygningsmassen. Som en konsekvens heraf blev det nødvendigt at nogle elever undervises på forskellige lokaliteter i Varde by, mens det afklares hvordan problemerne udbedres. I juni 2013 besluttede byrådet på baggrund af et udarbejdet visionsoplæg af afsætte i alt 66 millioner over en årrække til genopbygning/nybygning af 0. – 6. klasse på Lykkesgårdskolen. Hvorvidt skolen fremadrettet skal have 7. – 9. klasse besluttes i foråret 2014, hvor byrådet skal have en skolestrukturdebat. 27 Oversigter 28 Budgetrammer - indledning Ressourcetildeling til normalundervisning gældende fra 1.8.2012 Klassetildeling: Der tildeles vejledende timetal, dog min. 25 lektioner i 0. – 2. klasse (helhedsskole). Tildeling til helhedsskole er 35 pædagogtimer pr. elev i 0. – 2. klasse. Klasserne udregnes med max. 28 elever pr. klasse med baggrund i elevtallet pr. 5/9. To på hinanden følgende årgange med tilsammen 28 elever eller derunder tildeles som én klasse. Antal stillinger beregnes i forhold til, at lærerne underviser 24 lektioner pr. uge. Heri indgår 103,2 time pr. stilling til anden tid. Inklusion/holddeling: Hvis klassekvotienten overstiger 21 elever i 3.- 10. klasse tildeles ekstra timer pr. årgang, jfr. nedenstående: Klassetrin 3 4 5 6 7 8 9 10 Lektioner/uge 2 3 4 5 7 5 5 5 Ved sammenlæste klasser tildeles efter højeste lektionstal. Forebyggende specialundervisning: Der tildeles 4 lektioner pr. uge pr. klasse i 0.-6. kl. og 2 lektioner pr. uge pr. klasse i 7.-8. kl. Anden tid i klokketimer: Der tildeles følgende: Grundtildeling grundskole/filialskole Grundtildeling overbygningsskole/campus Tildeling pr. elev – 0. – 6. kl. Tildeling pr. elev – 7.-10. kl. Tildeling pr. klasse (bhv. Kl.) Tildeling pr. klasse (1. – 10. kl.) (klokketimer) 378 383 15,2 18,2 40 75 Herfra trækkes 103,2 klokketimer pr. stilling ved vejledende tildeling, jfr. ovenstående omkring undervisning i 24 lektioner. Vikarpulje: Der afsættes 3 % af ovennævnte tildeling til vikardækning. Ledelse: (ugentlige klokketimer) Skoleleder Filialskoler Grundskoler/overbygningsskoler: Skoler under 250 elever 250 – 499 elever 500 og derover Skoler med tilhørende filialskole tildeles yderligere Campus 37 37 37 Mellemleder 12,33 24,67 37 Afd. leder/mellemleder 24,67 18,5 10 37 29 TR for skoleledere: Der afsættes 0,2 stilling som TR for skolelederne. Andet personale pr. elev: Til andet personale (f.eks. kantine, køkkenhjælp, it-medarbejder m.m.) tildeles 0,002 stilling pr. elev. Aldersreduktion tildeles særskilt i henhold til arbejdstidsaftalen. Sekretærtid: (årlige klokketimer) Grundtildeling Pr. elev* Filialskole (indgår i 0 0 overbygningsskolen) Grundskoler/overbygningsskoler: 125 0. – 7. klasse 1,95 8. – 9. klasse 5,85 Specialklasser 5,75 Campus 1 årsværk *tildelingen fastlåses efter elevtal pr. 5.9.2012. Ved udsving på 10 % revideres tildelingen. Pedeltid: Budgettet fastholdes på 2011 niveau. Dog udgår budgetbeløb på nedlagte skole. Distriktsskolen for de nedlagte skoler får tilført 5 % af de oprindelig afsatte pedelmidler på nedlagte skoler. Såfremt der oprettes friskole i et område revurderes tildelingen. Bemærkninger til normalklasser: Forskelle mellem skolerne skyldes bl.a.: - bygningsudgifter - andel i sygdoms- og barselspuljen - pensionsbidrag vedr. lærere i den lukkede gruppe - støttetimer til elever fra andre kommuner - sprogundervisning og to-sprogselever - tilskud til ansatte i flex-job Bemærkninger til specialklasser: Elevtallet pr. 5/9 er udgangspunktet for tildelingen. I budgetrammen indgår reguleringer i løbet af året i f.b.m. tilgang/afgang af elever, hvilket ikke er reguleret i antallet af elever. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------* Hvis skolen har specialklasser, er udgifterne herfra til varme, vand, el, rengøring, udvendigt vedligehold m.m. medregnet ved normalklasser. 30 Budgetrammer Normalklasser Skolens navn Tallene for 2011 er anført i 2011-priser Tallene for 2012 er anført i 2012-priser Elevtal * Skolens Bruttoudgift Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb Elevtal * Skolens Bruttoudgift Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb incl. bh.kl. budgetramme pr. elev 2011 til undervisnings- pr. elev 2011 incl. bh.kl. budgetramme pr. elev 2012 til undervisnings- pr. elev 2012 (pr. 5.9.2010) i alt i 2011 (pr. 5.9.2011) i alt i 2012 Kr. midler m.m. 2011 Kr. Kr. Kr. Kr. midler m.m. 2012 Kr. Kr. Kr. Agerbæk Skole 297 17.822.605 60.009 1.026.228 3.455 281 18.119.505 64.482 908.464 3.233 Alslev Skole 205 10.379.987 50.634 662.637 3.232 204 10.232.126 50.157 612.560 3.003 Ansager Skole 216 12.091.608 55.980 748.462 3.465 240 13.834.830 57.645 870.303 3.626 Billum Skole 109 6.543.827 60.035 399.402 3.664 108 6.566.506 60.801 322.753 2.988 Blåvandshuk Skole 587 29.044.502 49.480 1.864.462 3.176 542 28.899.317 53.320 1.568.787 2.894 Brorsonskolen 684 33.314.294 48.705 2.124.817 3.106 693 33.327.207 48.091 2.001.930 2.889 Gårde Skole 62 4.934.019 79.581 270.527 4.363 64 3.119.458 48.742 151.470 2.367 Horne Skole 141 7.836.175 55.576 487.146 3.455 138 7.616.787 55.194 419.120 3.037 Janderup Skole 144 7.774.297 53.988 495.373 3.440 137 7.934.994 57.920 429.430 3.135 Lindbjerg Skole 94 5.531.747 58.848 358.271 3.811 47 2.290.048 48.724 124.750 2.654 Lunde-Kvong Skole 95 6.354.864 66.893 363.755 3.829 105 6.672.434 63.547 364.620 3.473 Lykkesgårdskolen 588 28.424.600 48.341 1.879.614 3.197 535 28.468.193 53.212 1.570.840 2.936 Nordenskov Skole 172 9.893.051 57.518 572.149 3.326 163 9.052.467 55.537 479.453 2.941 Næsbjerg Skole 237 14.276.986 60.240 812.762 3.429 245 15.061.200 61.474 817.937 3.339 Nørre Nebel Skole 393 19.879.460 50.584 1.304.817 3.320 375 20.457.908 54.554 1.156.554 3.084 Outrup Skole 165 9.506.590 57.616 552.955 3.351 155 9.737.409 62.822 542.030 3.497 Sct. Jacobi Skole 435 25.248.113 58.042 1.454.394 3.343 373 24.310.231 65.175 1.263.508 3.387 98 6.438.925 65.703 369.240 3.768 83 3.272.427 39.427 178.060 2.145 Skolen ved Skoven 176 5.258.945 29.880 583.118 3.313 Starup Skole 114 7.331.222 64.309 413.112 3.624 120 7.481.344 62.345 386.853 3.224 Thorstrup Skole 154 8.078.192 52.456 522.793 3.395 144 7.950.408 55.211 441.197 3.064 Tistrup Skole 264 15.101.137 57.201 873.360 3.308 249 15.218.149 61.117 800.480 3.215 Ølgod Skole 399 25.382.849 63.616 1.310.575 3.285 607 31.582.440 52.030 1.884.970 3.105 Årre Skole 152 8.651.027 56.915 522.793 3.439 154 8.557.441 55.568 476.510 3.094 10 i Campus 231 5.652.603 24.470 356.353 1.543 231 11.553.224 50.014 862.875 3.735 Varde Kommune i alt 5.981 330.751.625 55.300 20.329.113 3.399 5.993 Pr. 1/8-2012 er skolestrukturen ændret.Gårde, Lindbjerg og Skovlund skoler er lukket og generelt er 7. klasseselever flyttet til overbygningsskolerne. Der er flyttet budgetbeløb på rådighedsbeløb for 7. klasses-elever fra afgivne skole til modtagne skole med 5/12 år. Ligeledes er der rådighedsbeløb fra de lukkede skoler til modtagne skoler. 331.316.053 55.284 18.635.454 3.110 Skovlund Skole Sammenlagt med Ølgod Skole pr. 1/8-2011 Normalklasser 31 Specialklasser Skolens navn Tallene for 2011 er anført i 2011-priser Tallene for 2012 er anført i 2012-priser Elevtal * Skolens Bruttoudgift Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb Elevtal * Skolens Bruttoudgift Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb incl. bh.kl. budgetramme pr. elev 2011 til undervisnings- pr. elev 2011 incl. bh.kl. budgetramme pr. elev 2012 til undervisnings- pr. elev 2012 (pr. 5.9.2010) i alt i 2011 (pr. 5.9.2011) i alt i 2012 midler m.m. 2011 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. midler m.m. 2012 Kr. Kr. Kr. Agerbæk Skole 31 3.639.156 117.392 Ikke særskilt tildeling, 27 2.020.722 74.842 Ikke særskilt tildeling, Blåvandshuk Skole 20 4.884.116 244.206 men en del af rammen 19 2.703.338 142.281 men en del af rammen Lykkesgårdsskolen 83 14.997.044 180.687 102 19.741.768 193.547 Nørre Nebel Skole 25 2.803.573 112.143 16 1.230.947 76.934 Tistrup Skole 46 7.178.837 156.062 39 8.670.545 222.322 Skolen ved Engen 12 2.443.339 203.612 6 983.045 163.841 Næsbjerg skole 27 2.679.305 99.234 27 2.632.931 97.516 0 0 0 1.183.256 Budget fra 1/5-2012 Entréen Specialklasserækken i Agerbæk, Blåvandshuk, Nr. Nebel og Skolen ved Engen er lukket pr. 1/8-2012 32 Nøgletal skoleåret 2012/2013 Elevtal Klasse- incl. Antal Skolens navn trin bh.kl. klasser Agerbæk Skole 0.-9. 315 14 Alslev Skole 0.-6. 161 8 Ansager Skole 0.-9. 230 12 Billum Skole 0.-6. 101 5 Blåvandshuk Skole 0.-9. 543 24 Brorsonskolen 0.-9. 684 30 Horne Skole 0.-6. 102 5 Janderup Skole 0.-6. 124 7 Lunde-Kvong Skole 0.-6. 102 5 Lykkesgårdskolen 0.-9. 506 22 Nordenskov Skole 0.-6. 133 7 Næsbjerg Skole 0.-9. 270 13 Nørre Nebel Skole 0.-9. 361 16 Outrup Skole 0.-6. 170 8 Sct. Jacobi Skole 0.-9. 462 21 Starup Skole 0.-6. 110 6 Thorstrup Skole 0.-6. 126 7 Tistrup Skole 0.-9. 284 14 Ølgod Skole 0.-9. 649 29 Årre Skole 0.-6. 135 7 10 i Campus 10. 195 7 Varde Kommune 5763 Gennemsnitligt elevtal pr. klasse 22,5 20,1 19,2 20,2 22,6 22,8 20,4 17,7 20,4 23,0 19,0 20,8 22,6 21,3 22,0 18,3 18,0 20,3 22,4 19,3 27,9 267 21,6 Lærernormering Antal fuldtidsstillinger, incl. ledere, excl. Antal elever specialklasser pr. lærer og tosprogsuv. (incl. ledere) 25,70 12,26 14,13 11,39 20,66 11,13 8,70 11,61 41,87 12,97 50,83 13,46 8,64 11,81 11,76 10,54 8,83 11,55 38,54 13,13 12,17 10,93 22,96 11,76 28,28 12,77 14,02 12,13 36,16 12,78 9,88 11,13 11,89 10,60 24,40 11,64 49,06 13,23 12,19 11,07 12,70 15,35 463,37 12,44 Lærerne underviser (% af arbejdstiden) 33,7 33,7 34,5 34,5 32,8 32 32,1 35,6 33,2 33 31,8 33,3 31,7 32,4 33,2 36 33,2 33,1 32,4 33,8 33,6 32,8 Antal elever Antal tilmeldt mulige SFO i 0.-3.kl 79 82 76 81 48 64 52 60 211 215 268 273 48 56 54 69 40 59 173 176 62 77 70 85 88 97 74 100 116 125 59 70 66 66 82 89 234 250 64 77 1.964 2.171 SFOprocent af antal mulige børn 96% 94% 75% 87% 98% 98% 86% 78% 68% 98% 81% 82% 91% 74% 93% 84% 100% 92% 94% 83% 90% Antal elever pr. Fravær pr. nyere elev computere (opg. i %) 2,44 6,2 2,89 4,1 2,18 5,5 2,46 4,1 2,90 4,4 3,57 2,8 2,33 3,6 1,88 4,0 2,55 4,3 2,80 5,4 1,18 2,4 2,26 3,7 2,18 5,6 2,58 3,8 1,89 5,4 2,16 4,9 1,76 3,5 2,24 4,8 2,50 4,4 1,85 4,0 3,02 5,4 2,42 3,85 Excl. specialklasserne, modtagerklasser og taleklasse 33 Specialpædagogisk bistand - tosprogsundervisning SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND Skolens navn Agerbæk Skole Alslev Skole Ansager Skole Billum Skole Blåvandshuk Skole Brorsonskolen Horne Skole Janderup Skole Lunde-Kvong Skole Lykkesgårdskolen Nordenskov Skole Næsbjerg Skole Nørre Nebel Skole Outrup Skole Sct. Jacobi Skole Starup Skole Thorstrup Skole Tistrup Skole Ølgod Byskole Årre Skole 10 i Campus Modtagerkl./Brorsonskolen Klassetrin 0.-9. 0.-6. 0.-9. 0.-6. 0.-9. 0.-9. 0.-6. 0.-6. 0.-6. 0.-9. 0.-6. 0.-9. 0.-9. 0.-6. 0.-9. 0.-6. 0.-6. 0.-9. 0.-9. 0.-6. 10. TO-SPROGSUNDERVISNING Antal elever, der pr. 5.9.2012 jfr. skolens Til rådighed i alt i 2012-priser 4.472.308 indberetning Heraf modtagerklasse Antal elever fra TEA modtager Heraf til ressourcentildeling 2012/13 skoledistriktet specialpæd. Fordelt efter elevtal 3.211.354 henvist til bistand excl. Fordelt til skolerne i alt Ekstra fra 1/1 - 31/7-2013 4.392.308 236.493 specialklasse pr. 5.9.2012 specialklasse-elver 12 2 10 1 13 16 1 2 1 8 2 10 13 5 20 3 3 9 16 5 28 3 1 0 2 3 0 0 0 0 2 0 0 3 21 6 8 0 24 1 7 0 180 81 -1.180.954 -80.000 Ressourcer der i 2012/13 er afsat til specialpædagogisk bistand (i 2012priser) - excl. Specialklasser Skolernes Særlig støtte Støttemidler fra Specialpæd. Antal tosprogede Tosprogede elever Kr. pr. skole nettotildeling til kr. andre bistand i alt elever i alt pr. 5.9.2012 med behov for DSA pr. specialunkommuner kr. 5.9.2012 dervisningskr. området kr. 99.007 99.007 8 8 78.600 125.001 258.426 140.059 523.486 3 3 33.686 63.749 63.749 13 11 123.514 83.001 482.445 565.446 2 2 22.457 309.008 388.733 363.245 1.060.986 28 25 280.713 396.010 396.010 64 52 583.882 84.001 177.719 261.720 3 3 33.686 88.001 88.001 12 3 33.686 84.001 84.001 8 7 78.600 362.005 577.809 939.814 20 12 134.742 127.008 240.712 70.256 437.976 6 3 33.686 97.001 122.306 219.307 11 4 44.914 90.006 90.006 24 6 67.371 80.003 226.961 306.964 33 18 202.113 128.125 88.859 216.984 94 73 819.681 56.002 530.559 586.561 0 0 0 72.002 72.002 3 3 33.686 122.005 122.005 19 14 157.199 361.010 134.598 100.553 596.161 30 22 247.027 45.003 45.003 8 5 56.143 0 0 15 13 145.971 32 32 1.417.447 2.871.949 1.989.162 1.914.078 6.775.189 436 319 4.628.804 Andel af "normal"-tildelingen udgør 1.000 kr. pr. elev Skoler med kun én elev får udbetalt for 2 elever 34 Elever – antal – pr. 5.9.2012 fordelt på klassetrin BEK.nr. 162 af 22.02.2007 ændret ved BEK.nr. 876 af 2.9.2008 - § 7, stk. 2, 1-3 (dok.nr. 78616-13) Agerbæk Skole 315 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 21 19 20 22 17 25 27 56 60 48 Blåvandshuk Skole 543 elever Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 2 3 2 Elever pr. spor 21 19 20 22 17 25 27 28 – 28 20 – 21 – 19 24 – 24 Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 54 58 43 60 51 47 50 67 66 47 Spor pr. klassetrin 3 3 2 3 2 2 3 3 3 2 Elever pr. spor 17 – 19 – 18 20 – 20 – 18 22 – 21 18 – 21 – 21 26 – 25 25 – 22 18 – 15 – 17 23 – 22 – 22 22 – 23 – 21 22 – 25 Starup Skole (filialskole til Agerbæk Skole) 110 elever Billum Skole (filialskole til Blåvandshuk Skole) 101 elever Klassetrin Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 56 0., 1. og 2. 14 22 4. og 5. 18 - Spor pr. klassetrin 2 årgang 1 1 årgang 1 - Elever pr. spor 28 – 28 = 2 klasser 14 22 samlæses 18 - Alslev Skole 161 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 12 22 22 25 22 23 35 - 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 14 20 13 13 13 13 15 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 14 20 13 13 13 13 15 - Brorsonskolen 684 elever – 33 elever Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 2 - Elever pr. spor 12 22 22 25 22 23 17 - 18 - Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. MODT. KL Elever i alt pr. klassetrin 62 74 69 69 73 71 68 60 73 66 32 Spor pr. klassetrin Elever pr. spor 4 3 3 3 3 3 3 3 3 3 22 – 21 – 19 – 1 24 – 25 – 25 22 – 23 – 25 23 – 22 – 23 25 – 24 – 22 24 – 24 – 23 23 – 24 – 22 20 – 20 – 21 26 – 24 – 26 21 – 23 – 24 3 12 – 9 – 10 35 Ansager Skole 230 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 12 21 12 19 24 17 27 28 35 35 Janderup Skole 124 elever Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 Elever pr. spor 12 21 12 19 24 17 27 28 17 – 18 17 – 18 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. SP. KL. Elever i alt pr. klassetrin 46 40 49 41 45 53 53 52 61 66 140 Spor pr. klassetrin 2 2 2 2 2 2 2 2 4 3 14 Elever pr. spor 22 – 24 21 – 19 24 – 25 21 – 20 21 – 24 27 – 26 27 – 26 26 – 26 19 – 19 – 22 – 1 24 – 21 – 21 Nordenskov Skole 133 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 23 19 17 18 17 14 25 - 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Talekl. Elever i alt pr. klassetrin 25 19 22 19 21 21 23 47 41 32 27 Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 19 15 19 16 14 21 20 - Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 13 20 17 21 3. og 4. 16 15 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 klasse 1 1 - Elever pr. spor 13 20 17 21 Samlæses 16 15 - Outrup Skole 170 elever Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 23 19 17 18 17 14 25 - Næsbjerg Skole 270 elever + 27 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 19 15 19 16 14 21 20 - Lunde-Kvong Skole (filialskole til Nr. Nebel Skole) 102 elever Lykkesgårdskolen 506 elever + 140 elever Klassetrin Klassetrin Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 4 Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 32 20 22 26 21 26 23 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 32 20 22 26 21 26 23 - Sct. Jacobi Skole 657 elever Elever pr. spor 25 19 22 19 21 21 23 24 – 23 21 – 20 14 – 18 Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Elever i alt pr. klassetrin 37 27 27 34 25 35 22 102 93 60 195 Spor pr. klassetrin 2 1 1 2 1 2 1 4 4 3 7 Elever pr. spor 19 – 18 27 27 17 – 17 25 15 – 20 22 26 – 26 – 25 – 25 24 – 23 – 23 – 23 19 – 21 – 20 29 – 29 – 27 – 29 – 21 – 30 – 30 36 Nr. Nebel Skole 361 elever Elever i alt pr. klassetrin 30 23 26 18 26 23 27 77 73 38 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Thorstrup Skole 126 elever Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 3 3 2 Elever pr. spor 30 23 26 18 26 23 27 27 – 25 – 25 24 – 25 – 24 18 – 20 Tistrup Skole 284 elever + 38 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. SP.KL. Elever i alt pr. klassetrin 0., 1. og 2 0., 1. og 2 77 12 20 35 21 48 48 23 38 Spor pr. klassetrin klasse klasse 3 1 1 2 1 2 2 1 7 Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 14 15 18 19 26 14 20 - Elever pr. spor samlæses samlæses 26 – 24 – 27 12 20 19 – 16 21 23 – 25 23 – 25 23 Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Årre Skole 135 elever Klassetrin Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 - 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 14 15 18 19 26 14 20 - Ølgod Skole 649 elever Horne Skole (filialskole til Tistrup Skole) 102 elever Elever i alt pr. klassetrin 15 13 12 16 14 18 14 - Spor pr. klassetrin Elever pr. spor 15 13 12 16 14 18 14 - 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 61 60 62 67 54 72 86 78 68 41 Spor pr. klassetrin 3 3 3 3 2 3 3 3 3 2 Elever pr. spor Elever i alt pr. klassetrin 21 19 18 19 21 13 24 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 20 – 20 – 21 21 – 20 – 19 21 – 20 – 21 22 – 23 – 22 26 – 28 23 – 25 – 24 30 – 28 – 28 26 – 27 – 25 23 – 23 – 22 19 – 22 21 19 18 19 21 13 24 - 37 Elevernes valg efter 9. klasse 10. klasse Folkeskole Antal % 10. klasse Efterskole Antal % HHX Antal STX % Antal Erhvervsuddannelse HTX % Antal % Antal Pr. 15.03.2013 Ingen aftale Intet valgt Andet* % Antal % Antal Total indberettet % Diff. i indber. og elevtal pr. 15.3.2013 iflg. TEA Antal 9. kl. elever pr. 15.3.2013 iflg. TEA % Agerbæk Skole 13 26,00 10 20,00 4 8,00 6 12,00 5 10,00 6 12,00 6 12,00 0 0,00 50 0 0,00 50 Ansager Skole Blåvandshuk Skole 5 13,89 16 44,44 3 8,33 9 25,00 0 0,00 2 5,56 0 0,00 1 2,78 36 0 0,00 36 17 35,42 14 29,17 2 4,17 5 10,42 2 4,17 3 6,25 3 6,25 2 4,17 48 0 0,00 48 Brorsonskolen 21 30,88 15 22,06 6 8,82 14 20,59 1 1,47 7 10,29 2 2,94 2 2,94 68 0 0,00 68 Lykkesgårdskolen 30 35,71 9 10,71 5 5,95 13 15,48 5 5,95 6 7,14 16 19,05 0 0,00 84 0 0,00 84 Næsbjerg Skole 11 34,38 9 28,13 1 3,13 1 3,13 9 28,13 1 3,13 0 0,00 0 0,00 32 0 0,00 32 Nr. Nebel Skole 13 31,71 8 19,51 3 7,32 10 24,39 3 7,32 2 4,88 0 0,00 2 4,88 41 0 0,00 41 Sct. Jacobi Skole 34 53,13 10 15,63 3 4,69 10 15,63 0 0,00 3 4,69 1 1,56 3 4,69 64 0 0,00 64 5 16,67 7 23,33 5 16,67 1 3,33 3 10,00 4 13,33 5 16,67 0 0,00 30 0 0,00 30 16 39,02 6 14,63 6 14,63 8 19,51 2 4,88 1 2,44 1 2,44 1 2,44 41 0 0,00 41 494 0 Tistrup Skole Ølgod Byskole 165 33,40 104 21,05 38 7,69 77 15,59 30 6,07 35 7,09 34 6,88 11 2,23 0 Incl. sp.kl. elever Incl. sp.kl. elever 494 0,00 494 100 * Andet = eks. Udlandsophold, mundtlig aftale med arbejdsgiver, skriftlig aftale med arbejdsgiver, ungdomshøjskole, produktionsskole samt meddelelse om andre aktiviteter/individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse En evt. forskel mellem elevtallet i TEA pr. 15.3.2012 og opgørelse fra UU kan i visse tilfælde f.eks. tilskrives, at eleven hen over skoleåret undervises andet sted. men den enkelte skole stadig har tilsynsforpligtelsen Kilde: UU-vejledningen 38 Karaktergennemsnit 9. klasse afgangsprøve - prøvetermin maj/juni 2013 (Kilde TEA – Tabulex, UNI-C) Agerbæk Skole 9. kl. FSA Ansager Skole 9. kl. FSA Blåvandshuk 9. kl. FSA Brorsonskolen 9. kl. FSA Lykkesgårdskole n 9. kl. FSA Næsbjerg Skole 9. kl. FSA Nørre Nebel Skole 9. kl. FSA Sct. Jacobi Skole 9. kl. FSA Tistrup Skole 9. kl. FSA Ølgod Skole 9. kl. FSA Dansk læsning Dansk retskriv. 6,02 (6,12) 7,18 (6,45) 6,22 (6,27) 6,34 (7,02) 6,56 (6,76) 7,08 (5,6) 6,85 (6,24) 5,91 (5,62) 6,49 (6,32) 6,39 (6,51) Dansk skr. fremst. 6,36 (5,95) 7,47 (5,93) 6,71 (5,67) 6,65 (6,56) 7,02 (6,19) 6,81 (7,62) 7,28 (7,15) 6,69 (7,00) 6,53 (6,64) 7,75 (5,73) 6,43 (6,87) 6,34 (5,84) 6,58 (6,89) 6,23 (5,91) 5,72 (6,78) 5,17 (6,28) 7,23 (6,86) 6,52 (4,05) 5,83 (6,17) 6,53 (7,41) Dansk Orden (6,07) (5,14) (4,65) (6,70) (5,66) (5,85) (6,36) (4,58) (8,67) (5,20) Dansk mundtli g 8,60 (6,21) 7,41 (5,90) 6,78 (6,15) 7,29 (6,27) 7,42 (7,07) Matematik matematiske færdigheder 7,49 (6,79) 8,03 (8,45) 8,18 (7,20) 7,53 (7,03) 7,30 (7,47) Matematik problemløsning 6,18 (5,65) 7,74 (7,62) 5,98 (6,37) 5,64 (6,03) 5,76 (7,17) Engelsk mundtlig 6,66 (7,35) 9,21 (7,26) 8,09 (5,70) 7,50 (7,20) 7,38 (6,55) Fysik/kemi praktisk/ mundtlig 4,46 (5,81) 6,68 (4,96) 4,76 (5,26) 7,15 (6,68) 6,95 (7,28) 7,10 (6,46) 7,59 (7,00) 8,72 (7,54) 8,18 (7,92) 7,88 (6,46) 6,83 (5,21) 8,19 (9,19) 8,64 (8,47) 6,75 (7,27) 7,23 (6,63) 6,95 (6,61) 7,17 (7,33) 6,83 (7,40) 6,44 (6,32) 7,72 (6,72) 7,28 (7,43) 5,94 (6,03) 7,29 (6,78) 6,98 (6,36) 5,95 (6,11) 7,17 (6,39) 7,38 (7,26) 6,16 (5,22) 6,73 (5,50) 6,54 (5,18) Bemærk: Fremhævede typer (fed skrift) angiver det opnåede karaktergennemsnit (prøvetermin maj/juni 2013). Tallene i parentes angiver det opnåede karaktergennemsnit (afrundet prøvetermin maj/juni 2012). Sammenstilling karaktergennemsnit for folkeskolens afgangsprøve 2012/2013 Gns. 2012 Hele landet Gns. 2012 Varde Kommune Gns. 2013 Varde Kommune Dansk læsning Dansk retskriv. 6,5 6,5 6,60 6,55 Dansk skr. fremst. Dansk Orden Dansk mundtlig Matematik matematiske færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/ mundtlig 6,3 7,4 7,0 6,3 7,4 6,3 6,39 6,05 6,64 7,29 6,37 7,15 5,98 6,41 6,73 7,28 7,69 6,62 7,62 6,34 39 Skolernes kvalitetsrapport 40 Agerbæk Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Agerbæk Skole Debelvej 23 6753 Agerbæk Skoleleder Kenneth Sloth Bjerre 41 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Agerbæk Skole er en overbygningsskole med Starup Skole som filialskole. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Der er et tæt samarbejde mellem skolens medarbejdere om skolens elever. SFO og indskolingen ligger i begge tilfælde i samme bygning, hvilket styrker helheden for eleverne og helhedsskolen generelt herunder lærer-pædagogsamarbejdet. På Agerbæk Skole arbejdes der med aldersopdelt indskoling, og på Starup Skole er indeværende skoleår det første år med aldersblandede grupper i indskolingen (0.-2. klasse) Vi har gode erfaringer med begge indskolingsmodeller. Begge skoler arbejder med LP-modellen til at løse sociale og faglige udfordringer, hvilket er med til at systematisere arbejdet omkring eleverne, og bidrager til at inklusionsgraden er stigende. Bedømt på resultaterne i de nationale tests og prøveresultater ved afgangsprøven ligger elevernes faglige udbytte og undervisningen på et godt fagligt niveau. I indskolingen på Starup Skole og i overbygningen på Agerbæk Skole har vi udvalgte klasser arbejdet med holddeling og har gode erfaringer med dette, da betingelserne for differentieret undervisning forbedres. Vi ser holddeling som et værktøj i inklusionsarbejdet. I inklusionsarbejdet og generelt i skole-hjemsamarbejdet er det vigtigt med en god forældreopbakning og at forældrene forstår deres vigtige rolle. I den forbindelse oplever vi, at forældrene går positivt ind i dette arbejde. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. I forbindelse med fælles ledelse og bestyrelse for skolerne er alle skolens politikker sammenskrevet, revideret og gennemgået af bestyrelse, MED-udvalg og alle medarbejdere. Skolens vision indeholder ordene: Glæde, Læring, Ansvar og Dannelse, hvor forbogstaverne tilsammen danner ordet GLAD. Vi tror på at glade børn, der udfordres og møder engagerede voksne i skolen trives godt. Da eleverne samles i 7. klasse fra Agerbæk Skole, Starup Skole og Årre Skole har vi lavet et godt og systematisk samarbejde mellem de tre skoler. Eleverne mødes flere gange i forløbet på mellemtrinnet ved temadage og idrætsdage inden de starter i 7. klasse, hvilket er med til at styrke det sociale fællesskab blandt eleverne. Lærerne fra de tre skoler samarbejder om det faglige indhold i 6. klasse, så der opnås størst mulig ensartethed inden sammenlægningen i 7. klasse. 42 Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. I KOMPAS-regi har skolen i dette år udover LP-modellen arbejdet med ”Klasseledelse” gennem kurser med Lene Heckmann. Medarbejdergruppen er begejstret for dette, da kursets indhold giver en øjeblikkelig mulighed for anvendelse i praksis. Vi påtænker igen ved en senere lejlighed at inddrage Lene Heckmann, da det går i tråd med tænkningen i skolereformen vedrørende inklusion, klasseledelse og gode evalueringsformer. Der er i indeværende skoleår udarbejdet en ny sundhedspolitik med fokus på det brede sundhedsbegreb herunder kost, mental og fysisk velvære. Generelt tænker vi, at det er vigtigt, at tænke det brede sundhedsbegreb ind i skoledagen, da det har betydning for trivslen på skolen for både elever og voksne. I forbindelse med sundhedspolitikken er der udarbejdet sundhedsdage med faste temaer på hvert klassetrin for at systematisere sundhedsarbejdet på skolen. I forbindelse med skolebestyrelsens årsberetning havde vi kosteksperten Frede Bräuner som foredragsholder vedrørende sunde kostvaner og ansvar i forbindelse med dette. Vi arrangerer et lignende forløb for eleverne i det kommende skoleår. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Dette skoleår er det første, hvor der i alle klasselokaler hænger interaktive projektorer eller smartboards. Til gennemgang af elevernes kommende arbejde er disse meget anvendelige. Det er i dette år besluttet at intensivere kursusdelen om undervisningsprogrammer for at få endnu mere udbytte af it-programpakken. Vi oplever, at en stigende andel af de bedste undervisningsmaterialer udkommer digitalt, og ønsker at få optimalt udbytte af disse til en varieret undervisning. Der er løbende drøftelser om inddragelsen af it i undervisningen og anvendelsen af it er stigende. Vi ligger gennemsnitligt på 2,25 elever pr. pc på skolen. I overbygningen medbringer eleverne primært deres egen pc. Der har i skoleåret været en øget efterspørgsel på it-rygsække, hvilket er et tegn på, at elever med særlige behov i højere grad får den tekniske bistand, de har behov for. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages 43 tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Vi oplever generelt glade børn på skolerne, og fokuserer på at gribe tidligt ind, hvis vi oplever elever, som af en eller anden grund viser tegn på mistrivsel. Systematisk arbejde i LP-grupper og regelmæssige ABC-møder med repræsentation fra PPR højner kvaliteten i arbejdet med disse elever. I indeværende år har arbejdet med klasserumsledelse bidraget til at styrke underviseren som leder i klasserummet. Vi oplever generelt et godt samarbejde med BUF og PPR om eleverne med særlige udfordringer. Henvendelser besvares hurtigt og følges op. I indeværende år har vores fokus på klasserumsledelse bidraget til at styrke underviseren som lederen i klasserummet. I frikvarterene er legepatruljen aktive i forhold til at tilbyde gode aktiviteter på tværs af klasserne. Den seneste UMV er lavet i 2010, og ligger tilgængelig på hjemmesiderne. Da det er tre år siden, vil der blive gennemført UMV i efteråret 2013 med inddragelse af elevrådet. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for ovenstående områder. Ordensregler og værdiregelsæt er ligeledes udarbejdet og ligger tilgængelig på skolens hjemmeside. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag - 1. – 3. klasse Vejledende Planlagt 900 900 1110 1110 450 450 4. – 6. klasse Vejledende Planlagt 540 540 1080 1080 360 360 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt 540 540 1470 1470 360 360 44 total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 570 570 540 540 840 840 450 480 75 90 780 780 75 90 390 390 90 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 90 % af vores fag dækkes af liniefagsuddannede lærere eller lærere med kompetencer svarende til liniefag. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog (seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Læreren der underviser i dansk som andetsprog er en del af teamet, der underviser indenfor den supplerende undervisning, og har kompetencer indenfor dette. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig 45 hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. 80 % af den supplerende undervisning varetages af medarbejdere med efteruddannelse inden for dette felt. Vi oplever, at eleverne har et stort udbytte af den supplerende undervisning, og at det kan være en udfordring at fordele ressourcerne. Graden af uddannet personale har i indeværende skoleår ikke givet anledning til ledelsesmæssige overvejelser, da samtlige medarbejdere inden for dette felt arbejder på et godt fagligt niveau. Fremadrettet vil der skulle efteruddannes flere medarbejdere indenfor dette felt, for at imødekomme elevernes behov. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. I KOMPAS-regi har vi fokuseret på at gøre læreren til en god leder af klasserummet gennem kurset med Lene Heckmann. Undervisningens kvalitet hænger sammen med underviserens evne til at lede og organisere i klasserummet. En del af dette kursus omhandlede også temaet formativ evaluering, som lærerens redskab til at gøre læringen synlig for eleven og inddrage eleven i læreprocessen. Derudover har medarbejderne deltaget i forskellige faglige kurser inden for folkeskolens fagrække. Gennemsnitligt er der for alle skolens medarbejdere brugt ca. 2000 kr. til efteruddannelse. I det internationale samarbejde ligger der omfattende kursusforløb, som ligger udenfor ovennævnte udgifter, da midlerne til disse er givet gennem EU-midler. Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Arbejdet med aftalestyringens mål er en fortløbende proces, hvor vi på skolen oplever, at vi er godt på vej. Handleplanerne nævnt i aftalestyringen følges. For at komme i mål med aftalestyringens mål, er det vigtigt med tid til at arbejde med aftalestyringens mål. Det generelle faglige niveau på skolen påvirkes af vores evne til at sammenkæde den supplerende 46 undervisning med almenundervisningen. Vi kan forbedre vores evne til at skabe sammenhæng her, hvilket både vil bidrage til at eleven i højere grad føler sig som en del af klassen og øge inklusionsgraden. Man kan altid forbedre og udvikle klasserumsledelsen i forbindelse med undervisning. Vi har i indeværende skoleår oplevet forbedringer gennem vores kurser omkring dette, og tydelige mål for undervisningen er noget af det, vi kan udvikle på for at gøre det tydeligt for eleven, hvad formålet er. Dette arbejde bør fortsætte for til stadighed at leve op til kravet om et højt fagligt niveau, samtidig med at vi øger inklusionsgraden. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. - 47 Alslev Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Alslev Skole Bredgade 39 Alslev 6800 Varde Skoleleder Claus Larsen 48 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Klassetrin: 0. kl. – 6. kl. Antal elever i skoleåret 2012 - 2013: 158 Bygninger: Skolens lokaler er bygget i 3 omgange. De ældste er fra 1943, de næste fra 1964 og de nyeste er fra 1979. Skolens yngste klasser (0.– 4. klasse) har hjemmelokaler i den nyeste afdeling. Disse lokaler har adgang til egen garderobe og eget toilet. Disse lokaler har alle udgang til det fri, hvor hvert lokale har sit eget haveareal. Vores 5. og 6. kl. har hjemmelokaler i 64-bygningen. Skolen har alle relevante faglokaler – N/T i eget lokale, sløjd (og øvr. værkstedsaktiviteter) kan foregå i eget lokale, billedkunst i eget lokale, pæd. servicecenter (bibliotek) i eget, centralt placeret lokale. ITK kan foregå i eget lokale, som ved hjælp af franske døre er forbundet med et nærliggende lokale – bruges især i forbindelse med deletimer og projekter. Hjemkundskab i eget lokale, håndarbejde i eget lokale, og musik foregår i et lokale direkte over billedkunstlokalet. Faget idræt foregår i Alslev-hallen, som er placeret 200 m fra skolen. Hallen råder endvidere over alle relevante udendørs faciliteter til faget – herunder en multibane. Svømning foregår i Lerpøthallen Varde – hertil transporteres eleverne i bus. Skoledistrikt: Skolen er beliggende i den sydlige del af Varde Kommune. Der er ikke mange lokale virksomheder, så de fleste indbyggere arbejder enten i Esbjerg, Varde eller Oksbøl. Byen har udviklet sig fra et fuldt fungerende landsbysamfund til et udpræget bosætningsområde med mange og velfungerende fritidsaktiviteter. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Skolens styrkesider: gode lokalemuligheder (hjemmelokale til alle klasser, alle relevante faglokaler) gode udendørs faciliteter (legeplads, Tarzansti, boldbane, haver, sø, bålhytte, historisk værksted) engageret og stor forældreopbakning størrelse: overskuelig uden at være for lille (ca. 158 elever) god liniefagsdækning central beliggenhed i lokalsamfundet aktiv, kommunikerende og ansvarlig ledelse fleksibelt og proaktivt personale gode til inklusion 49 velfungerende helhedsskole gode muligheder for anvendelse af digitale medier Faglige niveau: Vi har som skole stor fokus på det faglige niveau og trivslen. Det faglige niveau vil blive udførligt beskrevet i punkt 14. Specialpædagogiske bistand Den specialpædagogiske bistand, som ydes på Alslev Skole, er nærmere beskrevet i papiret ”Inklusion på Alslev Skole”, som er tilgængelig på skolens hjemmeside. Fra papiret kan vi fremhæve: At vi yder støtte både i og uden for undervisningstiden Vi har lektiecafe 2 lektioner om ugen Vi har tilbud om 10 min. støttet daglig læsning Læsecafe (20 min.) 4 morgner om ugen. Et periodisk tilbud til læsesvage elever i storeteam Vi har mange 2 lærerlektioner Vi har ”inkalærerordning” (giver mulighed for holddeling på tværs af årgange) Vi oplever, at ”støtteelever” ikke længere oplever det at få støtte som ”nedværdigende”, men i stedet er det eftertragtet, og alle har indtil videre taget imod de tilbud, de er givet omkring ekstra støtte. Vi oplever endvidere, at dygtige elever bliver på skolen i lektiecafeen og selv læser lektier, men samtidig hjælper dem, der har brug for det, hvis de ønsker det. På Alslev Skole er der 3 elever, der er henvist til SU med mindst 12 timers støtte. Af disse elever går 2 i specialklasserækken på Lykkesgårdskolen, mens 1 er enkeltintegreret på Alslev Skole. Den enkeltintegrerede klarer sig så fint, at vedkommende fra næste skoleår ikke længere skal have 12 timers støtte. Projekt ”Tidlig indsats” Under denne overskrift samarbejder vi (sundhedsplejerske, dagplejere, daginstitutionen Hedevang, skole og SFO) tværfagligt om den tidlige indsats i lokalområdet. Alle forældre kender til samarbejdet og får på den måde et tydeligt billede af det netværk, de kan drage nytte af, hvis de får brug for det. Projektet præsenteres på det første møde i ”Årgangsforældre” i marts måned. ”Årgangsforældre” er en del af projekt ”Tidlig indsats”. Vi har som eksempel haft ”Årgangsforældre 2012” på skolen første gang. Det sker altid i marts måned året efter, at man har fået en nyfødt, og indbydelsen afleveres første gang sundhedsplejersken er på besøg hos ”den nyfødte”. Som en del af projekt Tidlig indsats, havde vi i april i år planlagt en tema-aften med Bente Sloth omkring inklusion. Vi blev pga. lockouten desværre nødt til at udsætte arrangementet. SFO: Der er i SFO ”Huset/Overhuset” i foråret arbejdet med inklusion på deres pædagogiske dage. Vi vil gerne være rigtig gode til at inkludere vores børn, og havde derfor et ønske om, at få sat fokus på, hvad det er i os selv, som gør at det kan være svært at være inkluderende overfor enkelte af børnene. Vi havde derfor PPR ude og holde oplæg, samt efterfølgende arbejde med cases/supervision. Dette følges op med supervisions seancer med psykolog Poul Schou, som forsætter ind i næste skoleår. Det er sandsynligt, at lærerne i lilleteam også inddrages i dette. Vi har i dette skoleår, haft fokus på udvikling af den pædagogiske praksis/samt spørgsmål til egen praksis, bl.a. ved at have et fast punkt på dagsordenen til vores ugentlige p-møde med spørgsmål til praksis. Personalet bringer på skift en praksisfortælling op, som personen ønsker at få feedback på fra kollegerne. 50 Samarbejde i/med lokalsamfundet: Vi har ved flere lejligheder haft arrangementer i samarbejde med den lokale Dagli`brugs, bl.a. har vi i forbindelse med Halloween lavet græskarhoveder, som efterfølgende blev udstillet udenfor butikken. Børn og forældre afhentede græskarene om aftenen, hvor de også kunne høre skolebandet spille i butikken samt få smagsprøve på græskarsuppe/brød. Vi har endvidere en gang om ugen i vinterhalvåret haft de store børn med til skydning i Alslev Skytteforening. I december er vi på plejehjemmet/ved pensionistforeningen og lave luciaoptog samt synge julesange. En gang i måneden udsendes ”Husposten”. Her kan forældrene holde sig orienterede om, hvad der sker i SFO`en, hvilke aktiviteter der er planlagt for den kommende periode, samt se billeder fra børnenes hverdag i SFO`en. Vi håber på denne måde at give forældrene mulighed for, at få et indblik i deres barns hverdag. Helhedsskolen: Vi har et velfungerende samarbejde på tværs af faggrupperne, til gavn for børnene. Det, at pædagogerne er en del af helhedsskolen, er med til at sikre et godt kendskab til det enkelte barn, og giver sammenhæng for børnene, da pædagogerne følger dem fra 0 -3 kl. både i skole og fritidsdel. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. Alslev Skoles vision og værdigrundlag: Vision: Alslev Skole og SFO skal være velfungerende, inkluderende og udviklingsorienteret med en fagprofessionel personalegruppe. Vi lægger vægt på: kvalitet i undervisningen og i fritidsdelen et arbejdsmiljø, hvor trivsel er i højsædet, så vi har glade børn og tilfredse forældre. Værdigrundlag: Alslev Skole og SFO er kendetegnet ved at der lægges op til anerkendende samarbejde mellem børn, forældre og personale. Samarbejdet er kendetegnet ved åbenhed, gensidig forståelse, humor og tillid, hvor vi i fællesskab påtager os et ansvar for en udbytterig skolegang/fritidsdel, så nysgerrighed, oplevelser, virkelyst og arbejdsglæde kan udfolde sig. Vi lægger desuden vægt på demokratiske spilleregler med udgangspunkt i fællesskabet: ”vi er alle os selv, men vi er ikke os selv nok, fordi vi, på trods af forskelligheder, bidrager til, nyder godt af og har medansvar for fællesskabet. På den måde styrkes endvidere både følelser af selvværd og ligeværd.” Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. 51 Inklusion og faglighed Vi igangsætter inklusionsprojekter ved hjælp af holddeling i kernefagene dansk, matematik og engelsk (inklusionstimer contra SU-timer) Læseprojekter – læsebånd og faglig læsning - for hele skolen Helhedsskole som en del af inklusionsprocessen. Cooperativ learning Implementering og vedligeholdelse, der satses på et KOMPAS-projekt med fokus på 5. kursusdag (9. marts 2013) KOMPAS-relateret arrangement ”Forældre og inklusion” (projekt ”Tidlig indsats”). Internationalisering Hvad vil vi bruge af det vi har set – eksempelvis: mere musik/dans – begrebet kvalitet/orden – IT i undervisningen – ”undervisningsassistenter” Vi skal med i et nyt projekt – evt. noget nordisk. Teamsamarbejde Videreudvikling og vedligeholdelse af teams Indhold på møderne Teamkoordinatortanken Mødehul for storeteams klasseteam Udviklingsgrupper – Hvad vil vi? – hvad kunne vi tænke os? – hvad drømmer vi om – hvad vil vi være kendt for? for elever med særlige forudsætninger lokalelæseplaner for …. Kollegial sparring Ny idrætsdag/aktivitetsdag – hvad skal der ske i fremtiden? Udeundervisning – evt. kursus for alle Den gode overgang fra børnehave til skole – kunne vi tænke os et højere fagligt niveau! Gensidige forventninger i forhold til aflevering og modtagelse Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. På Alslev Skole har vi 2,93 elever pr. pc. Dette tal vil ændre sig til 1,72 når vores bestilling på 25 ekstra bærbare og 5 tablets bliver leveret. I skoleåret har vi på Alslev Skole gjort flg. i forhold til målet: Den enkelte lærers anvendelse af IT i undervisningen er drøftet med den enkelte lærer i MUSsamtalen i december/januar. Fagprogrammer er præsenteret på fællesteam- og fagteammøder Der er øget fokus på brug af IT i undervisningen – bl.a. med forløb i 1. klasse, hvor arbejdet med IT intensiveres. Alle har kommet med ønsker til kompetenceudviklingsønsker vedr. IT-programmer i 52 programpakken. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Trivsel: Vi har på Alslev Skole fokus på de bløde værdier, og vægter det enkelte barns trivsel højt. I UMV projektet fremtræder mobning ikke som et problem. Skolebestyrelsen har udfærdiget og vedtaget en ”Anti-mobbe strategi”, som er tilgængeligt på skolens hjemmeside. Der laves hvert år trivselsundersøgelser for hele skolen, med operationelle målsætninger. Der arbejdes endvidere målrettet med børnenes indbyrdes relationer bl.a. gennem social træning og anerkendelse – også i konfliktsituationer. Der afholdes en årlig trivselsdag. Samværsregler (”Sådan er vi sammen her hos os”) er udformet og vedtaget og tilgængelige på skolens hjemmeside. Der er forsøgt beskrevet, hvad der ikke er acceptabel opførsel og sprogbrug. Endvidere er der lavet procedurer for, hvorledes de voksne reagerer/sanktionerer ved overtrædelser. ”Skolefe-ordning” etableret. Den seneste Undervisningsmiljøvurdering er gennemført i 2012 (se hjemmesiden). Handleplanen er ved at blive implementeret. Flg. er gennemført fra handleplanen: Udbygning af legepladsen Udskiftning af skolemøbler i 4., 5. og 6. klasse Bestilling af flere pc’er Indkøb af diverse møbler, grønne planter for at kunne lave hyggeområder i fællesrum og aula Nye håndvaske og drikkevandsmulighed indendørs Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder. Principper for SFO’s virksomhed er udtrykt i ”Principper for pædagogik og udvikling” i værdiregelsættet. 53 Skolebestyrelsen har endvidere fastsat skolens ordensregler, ”Sådan er vi sammen her hos os” og værdiregelsæt, som kan ses på hjemmesiden www.alslev-skole.dk Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag – total Matematik Naturfag Total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 930 540 540 540 1110 450 1140 450 1080 360 1080 360 1470 360 570 570 540 540 840 450 75 510 82,5 780 75 780 75 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,86 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Fordeling i klasserne i forhold til liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefag er som følger: 1A – her dækkes 7 ud af 8 fag 2A – her dækkes 7 ud af 8 fag 3A– her dækkes 10 ud af 10 fag 4A her dækkes 12 ud af 12 fag 5A her dækkes 12 ud af 13 fag 6A her dækkes 10 ud af 11 fag 54 6B her dækkes 11 ud af 11 fag Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Der har på Alslev Skole ikke været så stort et behov for undervisning i dansk som andetsprog. Vi bruger dog 2 ugentlige lektioner på ”dansk som andetsprog”, idet vi arbejder med begrebsundervisning af vore 3 tosprogede børn (2 hollændere og 1 litauer) Vore 3 tosprogede børn klarer sig fint set i forhold til eleverne under et. Da vi ikke har en linjefagsuddannet i ”Dansk som andetsprog” varetages undervisningen af en medarbejder fra vores specialpædagogiske team, og det har ikke givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi har ingen medarbejdere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik. Men lærerne i vores specialpædagogiske team har alle deltaget i efter- og videreuddannelse i forhold til specialpædagogik, og er derfor klædt på til at løfte opgaven. Fra daglige observationer og tests ved vi, at eleverne indenfor specialområdet løbende gør personlige faglige fremskridt. Sammenlignet med skolens øvrige elever skiller de sig dog ud rent fagligt, fordi de oftest ligger under middel eller langt under middel, når de bliver sammenlignet med jævnaldrende. Rent socialt oplever vi, at disse elever på vores skole generelt fungerer godt socialt og på lige fod med deres jævnaldrende kammerater. 55 Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Skolen har brugt midler over en bred kam på efteruddannelse. Alle medarbejdere har haft mulighed for at søge og er bevilget diverse småkurser (2 -3 timer) og endagskurser i diverse fag. (Ofte aftalt i deres kompetenceudviklingsplan). Endvidere har vi haft et fælles udviklingsforløb med Cooperative Learning. Vi har tidligere gennemført kurset i Cooperative learning for hele personalet. I skoleåret skulle vi have afholdt ”den 5. kursusdag”. Denne er dog udsat til den 21/9 2013. Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. 0A – Klassen er løbende blevet testet med hhv. IL-Basis og læseudviklingsskemaet. Der er ved udgangen af 0. klasse følgende resultater: 4 elever læser ”alt”, 6 elever læser ”lydret”, mens kun en ”enkelt legelæser”. 1A - 96% er sikre læsere (OS64) – og der er ingen usikre eller opmærksomhedskrævende. Klassen ligger læsemæssigt (MINI SL1) langt over landsgennemsnittet. Dog skal der arbejdes med læseforståelse næste år. Skrivemæssigt har 55% en meget omfattende skriftlig produktion – 36% har en omfattende skriftlig produktion, mens 9% er kommet i gang med at skrive. I matematik ligger klassen flot over landsgennemsnittet (MAT1), og det gode arbejde med klassen fortsættes. Klasse 2A ligger læsemæssigt (OS120) stadig godt over landsgennemsnittet, 82% er hurtige og sikre læsere. I den nationale test scorer klassen middel i sprogforståelse og tekstforståelse samt over middel i afkodning. Bemærk venligst, at den nationale test er afviklet efterfølgende den 4 ugers lock-out periode. Stavefærdighederne (ST2) ligger lige under landsgennemsnittet, hvorfor der planlægges med stavefokus i kommende skoleår. I matematik (MAT 2) ligger klassen stadig flot over landsgennemsnittet, og det gode arbejde med klassen fortsættes. Alle elever er placeret i C5 og opefter. 3A er læsemæssigt (SL60) stadig langt og flot over landsgennemsnittet, 88% er hurtige og sikre læsere. Omkring stavefærdighederne (ST3) er billedet det samme, og også her er klassen stadig langt over landsgennemsnittet, 22 elever i C6 og over. Matematikresultaterne (MAT 3) er også stadig flotte og langt over landsgennemsnittet. Alle elever er også her i C5 og opefter. I nationale test i matematik placerer klassen sig også over middel, også 56 selvom testen er taget umiddelbart efter lock-outen. 4A ligger læsemæssigt stadig over landsgennemsnittet, 77% er hurtige og sikre læsere, men i år med flest elever i B modsat A sidste år. Dog er eleverne i B stadig meget tæt på A. Ingen langsomme eller usikre læsere. I forhold til stavefærdigheder (ST 4) er klassen fortsat placeret flot over landsgennemsnittet, og der er fortsat fokus på stavning og skrivning – 16 elever i C5 og derover. I nationale test i læsning placerer klassen sig på middel – også her tages højde for 4 ugers lock-out. I matematik (MAT 4) ligger klassen atter flot over landsgennemsnittet – og ikke mindre end 18 elever er placeret i C5 og opefter. 5A har læsemæssigt (Læs 5) efter et dyk sidste år, igen placeret sig flot over landsgennemsnittet. 86% placerer sig i den sikre kategori i forhold til ”Uroksen” – mens 57% er i den sikre kategori i ”Malmbanen”. Der skal sættes ind i forhold til at bevare læselysten samt øge læsemængden – ligesom der skal arbejdes med læseforståelsesstrategier for at øge læsehastigheden og læseforståelsen. Omkring stavning (ST5) ligger klassen stadig over landsgennemsnittet – men stadig med en stor gruppe potentielle ”oprykkere”. I matematik ligger klassen stadig godt over landsgennemsnittet, og det gode arbejde omkring klassen fortsættes. Omkring resultatet skal det dog nævnes, at eleverne grundet lock-out ikke havde fået gennemgået ”brøker vedr. add. og sub.” – hvilket påvirker resultatet. 6A – I læsetesten (TL1) ligger klassen over/på landsgennemsnittet med en usædvanlig stor middelgruppe, og i den nationale test præsterer de middel. Omkring stavefærdigheder (ST6) placerer klassen sig fortsat under landsgennemsnittet – men eleverne flytter sig i den rigtige retning, så der er alligevel fremgang at spore. I matematiktest (MAT6) ligger klassen flot over landsgennemsnittet, mens deres nationale test placerer dem i middel. På testtidspunktet var emnet ”varialbel, ligninger og funktioner” endnu ikke gennemgået på klassen grundet lock-out, hvilket kan ses på resultaterne. 6B – Læsefærdighederne (TL1) i klassen ligger bemærkelsesværdigt langt over landsgennemsnittet, og de har dermed holdt det høje niveau fra sidste år. Stavefærdighederne (ST6) ligger på landsgennemsnittet, og her flytter de sig fra venstre mod højre i den rigtige retning. Omkring test i matematik placerer klassen sig i MAT 6 testen stadig flot over landsgennemsnittet, ligesom resultaterne fra de nationale test placerer dem over middel. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. Undervisning af højt begavede børn Vi har i skoleåret udviklet et koncept for tilbud om undervisning af højt begavede børn som implementeres i skoleåret 2013 – 2014. Konceptet har fået titlen ”Undervisning af børn med særlige forudsætninger og højt begavede børn på Alslev skole.” Tilbuddet tilbydes til andre skolers højt begavede børn. Skoleband: Vi har i 2012 opretter et skoleband. Inspirationen fik vi fra vores Comenius projekt. Formålet med skolebandet er, at højne kvaliteten og gøre elever interesserede i at begå sig musisk i samspil med 57 andre elever på tværs af klassetrin, samt det at kunne bruge musikken, som det fælles tredje. Yderligere er det et mål, at udvikle en musik kultur på skolen, som kan inspirere og give ”føde” til det æstetiske læringsmiljø på skolen. Skolebandet har spillet ved fællessamlinger, forårskoncert, ”houserock”, samt arrangementer i Alslev og Varde. 58 Ansager Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen 59 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Ansager Skole er en overbygningsskole i det østlige skoledistrikt med tilhørende SFO. Skolen er organiseret i 3 afdelinger; Indskolingen, Mellemtrinnet og Overbygningen. Klassetrin: 0. – 9. kl. Antal elever: 227 pr. 4. april 2013 Bygninger: Skolen er gennem de senere år blevet renoveret/opdateret med nyt moderne skolebibliotek, lærerværelse, afdelingsrum til eleverne samt nye teamlokaler med arbejdspladser til hver afdeling. Flere af skolens lokaler og gangarealer er ligeledes blevet renoveret/moderniseret, bl.a. skolens 2 gymnastiksale, som har fået nye gulve og det ene omklædningsrum er blevet komplet renoveret. Skolen fremstår generelt flot med moderne og tidssvarende lokaler. Skoledistrikt: Ansager by, Kvie/Kærbæk, del af Hodde Mark, Skovlund Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Den overordnede styrkeside ved Ansager Skole er, at alle interessenter omkring Ansager Skole gerne vil ”drive god skole til fremtiden” – i fællesskab! Skolen og SFO´en vurderer, at det er en styrke, at pædagogerne er med i indskolingen. Børnene har en fast kontaktperson i både skole og SFO. Det giver et rigtig godt kendskab til børnene. Der er nærværende og ansvarsbevidste voksne, som er opmærksomme på, at børn er forskellige og at de har forskellige behov. Samarbejdet omkring SFO og skole med elever, forældre, medarbejdere og ledelse fungerer rigtig godt! Arbejdsklimaet, stemningen og tilgangen er positiv imellem de involverede parter. Generelt er der en stor opbakning og indsats fra alles side for at virkeliggøre begrebet ”vores skole”. Dette kommer også til udtryk i det forhold, at eleverne og lokalområdet er gode til at passe på de fysiske rammer. Skolen har ingen hærværk! Skolen forsøger til enhver tid at udvise rettidig omhu i forhold til eleverne, så de ikke ”efterlades på perronen”,- hverken socialt eller fagligt. Elevernes udbytte af undervisningen bliver bl.a. evalueret ved brug af de frivillige nationale test. 60 Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. På Ansager Skole baserer vi hele vores virksomhed på følgende grundlag: ordentlighed, rettidigt omhu, samarbejde, tillid, ansvarlighed, dialog, information og åbenhed. Skolens værdiregelsæt er retningsgivende for god adfærd og udstikker pejlemærker for god trivsel på skolen, samt et godt psykisk undervisningsmiljø mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Skolens antimobbestrategi er funderet i skolens ordensregler og handleplanen vedr. mobning. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. I kommende skoleår indføres holddeling på tværs af årgangene i de 3 afdelinger med henblik på at styrke den faglige fremgang i matematik, dansk og engelsk jf. de 3 indsatsområder fra pædagogisk aftalestyring. Den didaktiske og fagfaglige kompetence skal i kommende skoleår udvikles ved at omlægge samarbejdstiden, så fokus på det faglige styrkes i fagteamsamarbejdet. I relation til indsatsområdet vedr. anvendelse af digitale midler i den daglige undervisning: se rubrik 5. I forbindelse med indsatsområdet vedr. Inklusion: se rubrik 6. Yderligere arbejder Ansager Skole videre med de 4 selvvalgte indsatsområder: Mere fysisk aktivitet, Udeskole, Verdenen ind i skolen og Den internationale dimension. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Ansager Skole prioriterer anvendelsen af IT i undervisningen meget højt. Alle lærere på skolen har både en bærbar pc og en iPad til rådighed for at give de bedste muligheder for anvendelse af IT i undervisningen. Alle klasser og faglokaler er udstyret med SmartBoard. Ansager Skole har yderligere besluttet at købe elevskabe til overbygningen m. indbygget strøm for at give eleverne de bedste muligheder for at medbringe og anvende egne enheder på skolen. It vejlederen afholder løbende workshops for lærerne mhb. på at animere og inspirere til nye måder at anvende IT på i undervisningen. Hver afdeling har 26-27 bærbare elev pc´ere til rådighed, - dog skal 67 af disse skiftes indenfor de næste par 61 måneder, da de falder for aldersgrænsen på 5 år. Desuden overvejes det, om skolen skal/kan indkøbe iPads til alle elever på skolen. Skolen har 80 dedikerede elev pc´ere til rådighed til 227 elever, hvilket udgør 2.84 elev pr. pc. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. I forbindelse med den obligatoriske undervisningsmiljøvurdering (DCUM undersøgelse) har lærerne drøftet undersøgelserne med klasserne. Yderligere har ledelsen på Ansager Skole indbudt samtlige klasseteam til en drøftelse af resultaterne af klassens DCUM undersøgelse. I fællesskab mellem klasseteam og ledelse findes nogle fokuspunkter, som lærerne/pædagogerne skal arbejde med i klassen - naturligvis i samarbejde med eleverne. Ansager Skole arbejder desuden med inklusion via systematiserede arbejdsprocedurer, hvor arbejdet koordineres i og på børnemøderne (ABC – modellen). Hertil kommer at Ansager Skole gennem årene har oparbejdet en velfungerende AKT funktion, hvor 2 pædagoger varetager opgaven. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolebestyrelsen v. Ansager Skole har udarbejdet principper omkring følgende: Undervisningens organisering Fritagelse af elever Brug af computere Elevplaner 62 Klassedannelse Arbejdets fordeling mellem lærerne Specialundervisning Samarbejde med lokalsamfundet Brug af holddannelse Indkøb af nye lærebogssystemer Aflysning af undervisningen Skole - hjem samarbejde Timefordeling Lejrskoler Klassekasser SFO Skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag – total Matematik Naturfag Total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 960 540 540 540 540 450 1170 450 1080 360 1080 360 1470 360 1470 360 570 570 540 540 840 840 450 75 480 82,5 780 75 780 75 390 90 390 90 1110 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,86 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på 63 læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Langt den overvejende del af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Al specifik undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærer med linjefagsuddannelsen. Undervisningen foregår på klassen. Det er skolelederens vurdering, at de fleste af disse elever klarer sig rigtig godt. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. I indskolingen og på mellemtrinnet varetages næsten al undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af en lærer med specialpædagogisk grundkursus. I overbygningen er denne undervisning de senere år blevet varetaget af faglærerne, da det er skolens vurdering, at dette giver det bedste udbytte for eleverne. Det er skolelederens vurdering, at den forebyggende indsats har en positiv virkning, således færre elever vil forblive en del af specialområdet. Skolens andel af elever til specialklasser er øget det sidste år. Dette skyldes bl.a. tilflyttere, som i forvejen gik i specialklasse. Nedlæggelsen af Skovlund Skole betyder også, at specialklasseelever fra dette distrikt nu tæller med i Ansager Skoles distrikt og dermed andel i specialklasse. 64 Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Ansager Skole har haft et 2 dages kompetenceudviklingsforløb i CL (Cooperative Learning) op til skolestarten 2012/13. Målet med CL er, at arbejdsmetoderne i CL kan skabe ny og anderledes aktivitet og dynamik i klasselokalerne vha. de strukturerede samarbejdsprocesser og hermed skabe bedre forudsætninger for trivsel og læring. Næste skoleår planlægges der med et kompetenceudviklingsforløb vedr. positiv psykologi for alle lærere og pædagoger. Dette forløb vil fokusere på, hvordan vi kan skabe et arbejds- og læringsmiljø præget af anerkendelse, respekt og tryghed – et miljø som fremmer læring, inklusion, vækst og glæde for børn og voksne. Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. I forbindelse med målene for aftalestyringen vil Ansager Skole fra næste skoleår indføre holddeling på tværs af årgangene i alle 3 afdelinger i matematik og dansk. Målet er at øge den faglige progression ved yderligere at målrette de faglige udfordringer til den enkelte elev. Resultatet af de nationale test viser, at alle klassegennemsnit for samtlige test ligger på middel og over middel. På den baggrund samt karaktererne fra afgangsprøverne er det skolelederens vurdering, at elevernes gennemsnitlige faglige niveau ligger rigtig godt - på den gode side af middel. Skoleledelsen har på baggrund af de nationale test hvert år samtaler med de enkelte faglærere for at følge op på den faglige progression. Ansager Skole arbejder til stadighed målrettet med at videreudvikle og styrke fagligheden i skolen bl.a. gennem holddeling på tværs af årgangene og fagteam, hvor der sættes fokus på selve undervisningsopgaven. En meget høj procentdel af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. De enkelte lærere er således i besiddelse af et højt fagligt niveau og engagement i de fag, de underviser i. Skolen har for nuværende 5 elever, der benytter IT-rygsæk. 65 Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. - 66 Blåvandshuk Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Skoleleder Lis Solvang Nielsen 67 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Blåvandshuk Skole har Billum Skole som filialskole. På Blåvandshuk Skole er der 544 elever og 56 ansatte. På Billum Skole er der 101 elever og 11 ansatte. Blåvandshuk Skole har 3 SFO-er: Miniklubben (SFO 1) med 159 børn, og Samuelsgården (SFO 2-3) har 195 og 150 børn. I alt er der ansat 22 personaler i SFO-erne under Blåvandshuk Skole. Billum Skole har tilknyttet Oasen som SFO 1 med 52 børn og 5 ansatte. Blåvandshuk Skole er en afdelingsopdelt skole med indskoling, mellemtrin og udskoling. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Vi er stærkt på vej med at udvikle en inkluderende skolekultur, der kan udfordre alle elever fagligt og socialt, og som samtidig gør, at eleverne kommer til at opleve sig som en del af et forpligtende fællesskab. Det har været fokusområdet nu gennem en årrække og optalt i elever, ”rummer” vi omkring 26-28 elever på de to skoler. Elever der tidligere ville være henvist til et andet tilbud. Vi har en stor styrke i og fordel af samarbejdet mellem personalet i SFO-erne og skolerne. Det tværgående samarbejde skaber mulighed for at støtte udsatte børn i følelsen af at høre til og dermed skabe en god trivsel. I dette skoleår har vi søsat Ny Udskoling, hvilket er evalueret her i foråret. Der er meget positive resultater på trivselsområdet, og eleverne giver udtryk for, at undervisningen er blevet langt mere varieret og motiverende. Struktur og rammer giver øget mulighed for holddannelse og projekter på tværs af årgange og også på langs (aldersintegreret). Forældrene er positive, og lærerne oplever øget samarbejde og selvfølgelig også øgede udfordringer med de nye rammer og muligheder. Billum skole har fokus på aldersintegreret læring og trivsel i klassen, og klassestrukturen er ændret. Klasserne indgår på hold bestående af 2 klassetrin, dvs. at 3.-4. kl. og 5.–6. klasse således udgør 2 hold. I fagene dansk, matematik, engelsk, kristendom, historie er der to lærere tilstede. I de øvrige fag er der samlæsning. Næste skoleår samlæses 0. – 1. klasse på samme vis. Ved at klasserne indgår på hold med elevtal omkring 25, sikrer vi i højere grad, at det enkelte barn har større mulighed for at skabe flere relationer. Målet er, at hvert barn mindst har én god ven. Udeskolen på Blåvandshuk Skole er en integreret del af undervisningen i indskolingen. De gode erfaringer herfra skal sprede sig til de andre afdelinger og også Billum Skole. Der er lavet aftaler for det kommende år. Den nye skolebestyrelse med forældrerepræsentanter fra både Billum Skole og Blåvandshuk Skole har betydet en styrkelse af samarbejdet omkring de to skoler i forhold til forældre og i forhold til udviklingen af samarbejdet og fælles initiativer på tværs. 68 Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. I dette skoleår har vi i samarbejde med skolebestyrelsen og personalet og som en konsekvens af den nye skolestruktur udarbejdet en ny fælles vision. Det pædagogiske arbejde bygger på folkeskolens dannelsestradition og det værdigrundlag, der udtrykkes i formålsparagraffen. Vigtigt er værdierne om åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Dialogen er central som en forudsætning for demokratiets udvikling og i den forbindelse respekten og anerkendelsen af den enkelte inden for fællesskabets rammer. Det handler om at lære at tage ansvar og bidrage som aktive borgere i et samfund under stadig forandring. Vi ønsker at udgøre Varde Kommunes bedste tilbud til børn og unge, når det gælder skole og fritid og samtidig være en markant aktør i udviklingen af børn og unges livsduelighed. Det betyder, at vi i det daglige arbejder for, at: eleverne møder forventningsfulde op og møder hinanden, skolen og sfo-en med et åbent sind og lyst til at lære, læringsmiljøet og de pædagogiske rammer er kendetegnet ved at være ambitiøse, fremsynede, involverende og præget af mangfoldighed og kreativitet, de fysiske rammer ude og inde er velholdte, æstetiske, funktionelle og tidssvarende, være resursebevidste og forholde sig aktivt til naturen, kulturen og samfundet omkring os, forældrene opfatter os som en udviklingsorienteret organisation, der aktivt involverer dem som ligeværdige samarbejdspartnere i hele organisationens virksomhed, være en engagerende og kompetent arbejdsplads, hvor medarbejderne udvikler deres personlige og professionelle kompetencer. Der er fokus på et dynamisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne anerkendes, værdsættes og udfordres i det daglige arbejde. Vigtige værdier er: professionalisme, engagement, tillid, tryghed, dialog, fællesskab og samarbejde. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. I forhold til tiltag på sundhedsområdet har vi deltaget i pilotprojektet om Skolesundhedsprofiler i dette skoleår og gør det igen det kommende år. Deltagelsen har givet os viden om elevernes sundhedstilstand på områder, som vi tidligere ikke har været opmærksomme på. Brugen af undersøgelsen i samarbejde med sundhedsplejersken skal udvikles det kommende år mhp. at iværksætte flere forebyggende tiltag. I dette skoleår har et af indsatsområderne været at kvalificere overgange for eleverne. Herunder overdragelse mellem afdelingerne (fra indskoling til mellemtrin, til udskoling) særligt overgangen fra Billum til Blåvandshuk Skole har vi haft et ønske om at styrke markant også i forhold til inddragelse af forældrene. Som et godt eksempel vil jeg gerne fremhæve, at forældrerådet på 6. årgang i Blåvandshuk inviterede Billumforældrene og eleverne til fælles fest, med det formål at forældrene også fik mødt hinanden inden det nye skoleår. I forhold til overgangen mellem børnehaverne og skolerne har den nye skolestruktur betydet mulighed for at 69 udvikle og kvalificere dette område. Der har været afholdt indledende møder, og der er taget initiativ til at udvikle og afprøve nye måder i at gøre overgangen bedre. Nedlæggelse af Vrøgum Børnehave samt overflytning af børn til Skovmusen betyder, at arbejdet først for alvor går i gang i efteråret 2013. I Billum er der taget initiativ til en ny formaliseringsaftale omkring samarbejdet mellem Oasen (SFO) og børnehaven Kilden, og der er ansat en ny fælles daglig leder mhp. at styrke samarbejdet og igen skabe grundlaget for en større fleksibilitet f.eks. i måden at tilrettelægge arbejdet på samt skabe sammenhæng i det pædagogiske arbejde. For at lykkes med de udfordringer som øget inklusion af elever med særlige forudsætninger giver, prioriterer vi at have to skolepædagoger ansat. Deres arbejde har primært fokus på relationer og de inkluderende processer i undervisningen samt inddragelse af forældrene i opgaven. I samarbejde med Samuelsgården fik vi i dette skoleår mulighed for at påbegynde et projekt med fokus på at fastholde elever, der potentielt er drop-out elever. Dette projekt har vi valgt at prioritere fortsættelsen af i næste skoleår mhp. evaluering medio 2014. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. I it-vejledergruppen bestående af de tre pædagogiske it-vejledere, den tekniske it-vejleder samt viceskolelederen har vi i år haft særlig fokus på at gøre forarbejdet til oprettelse af en mediepatrulje og kompetenceudvikling af lærerne. Dette arbejde medfører blandt andet, at vi næste skoleår opretter en mediepatrulje bestående af elever fra mellemtrinnet, og der er planlagt temadag omhandlende digitale læremidler for alle lærere. Indholdet er mediedidaktisk i forhold til øget inddragelse af digitale læremidler i undervisningen samt ”hands on” workshops med de nyeste digitale læremidler, som skolen råder over. Blåvandshuk Skole indgår sammen med Nordenskov Skole i projekt Digital Forandringsledelse. Projektet har betydet en afdækning af potentialerne for øget integration af digitale læremidler. Næste skoleår vil vi arbejde med at afprøve innovative forløb, hvor fokus vil være, hvordan it og digitale læremidler kan skabe nye og anderledes læringssituationer. Blåvandshuk Skole tilbyder på nuværende tidspunkt elevmaskiner således, at der er lidt under 3 elever pr. skolecomputer. Disse er i indeværende år blevet fordelt sådan, at der er en stationær computer i alle skolens lokaler med en storskærmsprojektor tilsluttet. Derudover er der et it-lokale med 28 stationære computere samt et klassesæt bærbare computere til hver afdeling. Vi har i år oprettet en ”buffer” med bærbare computere således, at underviseren altid kan være sikker på, at der er det reserverede antal computere til rådighed. Vi har i indeværende skoleår haft særligt fokus på BYOD (bring you own device) og har i denne forbindelse fået nye access points samt erstattet de gamle access points med nye. Dette betyder, at alle, uanset hvor man er placeret på skolen, altid har adgang til det trådløse netværk. Vi har i udskolingen investeret i aflåselige elevskabe med mulighed for opladning af digitale medier for alle elever. 70 Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Der er iværksat flere forskellige forebyggende tiltag for at fremme trivsel blandt eleverne. (F.eks. skolepædagoger, Ny Udskoling, Legepatrulje, Elevrådsarbejde, Fokus på overgang m.m.) Endvidere har vi udviklet forskellige procedurer og handleplaner, der sikrer samarbejdet blandt de professionelle og hjemmet. Der har været gennemført kompetenceudvikling for hele skolens personale (F.eks. Børnetyper og klasserumsledelse, SAPP; NUSSA m.m.). Undervisningsmiljøvurdering, der er gennemført for hele skolen lige inden lockouten, giver et positivt billede af elevernes trivsel. UMV er tilgængelig på skolens hjemmeside. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolen arbejder på at udarbejde reviderede principper for alle lovpligtige områder. Skolebestyrelsen har besluttet, at der i skoleåret 2013-14 skal udarbejdes en plan for revision af principperne på baggrund af ny skolestruktur, ny udskoling, nye samarbejdsformer m.m. Set i lyset af, at en ny folkeskolereform skal implementeres, skal der også tages højde for det i revisionen af de eksisterende principper og behovet for nye principper i forhold til, at reformen træder i kraft med virkning fra august 2014. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. 71 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag – total Matematik Naturfag Total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejl. Planlagt Planlagt Vejl. Planlagt Planlagt Vejl. Planlagt Blå Bil Blå Bil 900 975 900 540 540 540 540 540 1110 450 1185 450 1110 450 1080 360 1080 360 1080 360 1470 360 1470 360 570 570 630 540 540 540 840 840 450 75 480 75 480 90 780 75 780 75 810 90 390 90 390 180 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,9 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Blåvandshuk skole 74,85% Billum Skole 94,4% Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne 72 klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vores undervisning i dansk som andetsprog varetages af 2 linjefagsuddannede lærere. De arbejder med tæt kontakt til LKT – teamet og med konsulenten på området. De har i år deltaget i NUSSA projektet med stor succes. De prioriterer at deltage sammen med eleverne i den almindelige undervisning, hvor de sammen med klassernes lærere planlægger forløb, så de kan støtte de tosprogede børn, enten i mindre grupper eller ved holddeling. De børn der er kommet sent til Danmark har selvfølgelig de største udfordringer med at klare kravene til sproglig formåen i fagene. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vores støtte til børn der har særligt behov er organiseret i LKT–teamet (læring, kontakt og trivsel). I teamet har vi 8 lærere, der alle er uddannede indenfor specialundervisning, ved linjefag, kurser og efteruddannelse. Derudover har vi 2 uddannede AKT pædagoger, 2 (3) støttepædagoger, 2 handicaphjælpere og 2 lærere i dansk som andetsprog. Teamet arbejder med gensidig sparring, udvikling af kompetencer og får jævnligt supervision af vores PPR – psykolog. Der arbejdes med mange forskellige interventioner, holddannelse, kurser, læsebånd, støtte i klasserne og små hold udenfor klasserne i kortere perioder. Der skrives LKTplaner for alle børn, der får støtte fra teamet. LKT-planerne skrives i samarbejde med klassens lærere. I dette skoleår har vi valgt at indfase fælles procedurer omkring LKT elever både i Billum og på Blåvandshuk Skole. Vi har i år modtaget elever fra specialtilbuddene, som vi har integreret i den almindelige undervisning, her er LKT-teamet et vigtigt tilbud til elever og lærere om både støtte og sparring. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Der er i år afsat ca. 1100 timer til kompetenceudvikling af lærerne. Disse er primært anvendt til kurser om børnetyper og klasserumsledelse, SAPP, NUSSA samt faglige kurser i flere forskellige fag. Rubrik 14: Fagligt niveau 73 Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Status på arbejdet med implementering af dokumentation om faglig fremgang for den enkelte elev: Der er afsat timer til arbejdet for fagudvalgsformændene i dansk, engelsk og matematik. Der skal endvidere ske et udviklingsarbejde i de respektive fagudvalg i forhold til målet i aftalestyringen. Der skal udvikles en mere systematisk og ensartet dokumentation af elevens faglige fremgang. Der er endvidere planlagt kompetenceudvikling for alle lærere i forhold til at arbejde med at omsætte fælles mål, til mål for undervisning over til mål for elevens læring. Fokus er på målsætning og elevfeedback. Der følges op på arbejdet i ledelsens samtaler med klasse- og årgangsteam. Det faglige niveau vurderes generelt til at ligge i middelområdet. Resultatet i afgangsprøverne samt de nationale test giver ikke anledning til særlige foranstaltninger. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. - 74 Brorsonskolen VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Brorsonskolen Ndr. Boulevard 81 6800 Varde Skoleleder Oluf Nissen 75 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Klassetrin: 0.-9. kl. Afdelingsopdelt skole (0.-3. kl.), (4.-6. kl.) (7.-9. kl.) 3 spor i 0.-6. kl. 3 spor i 7.-9. kl. Antal elever: Elevtal pr 5.9.12 er 717 elever fordelt på 30 klasser med 684 elever (gennemsnit pr. klasse 22,8. samt modtageklasser med 33 elever i 3 klasser). Gennemsnitligt elevtal pr. klasse (0.-3. klassetrin): 22.83 Gennemsnitligt elevtal pr. klasse (4.-6. klassetrin): 22.66 Gennemsnitligt elevtal pr. klasse (7.-9. klassetrin): 23.33 Pr. 1.8.2012 har Brorsonskolen modtageklasser Lille modtageklasse 1.-4.kl 12 elever Mellem modtageklasse 4.- 7.kl 9 elever Store modtageklasse 7.-10. klasse 12 elever. Ansatte: Der er pr 5.9.2012 ansat 48 lærere (herudover 5 på barselsorlov orlov) 3 bh.kl pædagoger 3 ledere 2 sekretærer 1 kantinemedarbejder 1 serviceleder 2 servicemedarbejdere 1 pædagogmedhjælper i indskolingen 1 støttepædagog i 1. kl. 12 skolepædagoger (helhedsskolen) i alt 74 + pædagogmedhjælpere Bygninger: Brorsonskolen er bygget i perioden 1967 til 1974 som et traditionelt skolebyggeri. Skolen har været igennem et renoveringsprojekt og har siden efteråret 2000 fået en ny hovedindgang med foyer, 3 nye multiværksteder og i efteråret 2002 er der blevet indviet et nyt skoletorv på 600 kvm i forbindelse med et nyrenoveret indskolingsafsnit. I 2004 blev renoveringen af fysik- og håndarbejdslokalet tilendebragt. Desuden er der etableret flere 76 mødelokaler og 2 lokaler m. lærerarbejdspladser, samt et nyt musik- og dramalokale. Der er etableret N/T-lokale i J-fløjen. Der er etableret 2 lærerarbejdsrum, så der er kapacitet til, at en større del af medarbejderne kan lave forberedelsesarbejde på skolen. Skolen råder over 2 gymnastiksale (heraf én genopført efter brand i 2005, en række faglokaler og en sportsplads). Elever der skal til svømmeundervisning bruger fritidscenterets svømmehal. (4. og 5. klasse). I skolens indskolingsafsnit er der placeret computere med adgang til Internet i alle lokaler. Der er også adgang til computere i multiværkstederne, samt i de 3 datalokaler. I skolegården har skolen i samarbejde med Troldedynastiet etableret en multibane. Bygningskvaliteten er stor; men tagstenene trænger til en udskiftning, hvilket blev påbegyndt i foråret 2009, hvor F og G-fløjen fik nyt tag og rumventilation til stor gavn for indeklimaet. I 2012 er der renoveret yderligere to tage samt monteret solceller på 3 fløje. Solcellerne er etableret som forsøg på energioptimering. Energioptimeringen gør også, at området omkring skolebiblioteket får nyt tag samt overdækket atriumgården i begyndelsen af næste skoleår. Nu mangler bare A- B -C fløjen samt Hovedbygning, festsal og N-gangen! Skoledistrikt: Skolens distrikt omfatter området nord for jernbanen afgrænset mod vest af den østlige del af Ortenvej samt Egernvej, op til Ndr. boulevard, herefter resten af Ortenvej. Brorsonskolens elevtal holder sig meget konstant højt i øjeblikket. Sletten, Bjerget og Slugten samt Møllekvarteret er pr 1.8.2012 overgået til Sct. Jacobi-distriktet. Traditioner: På Brorsonskolens hjemmeside kan man få en oversigt over de traditionelle temaer og emner der arbejdes med i årets løb. Se www.brorsonkolen.dk Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Vi bliver set som en skole hvor der er Positiv tilgang til hinanden elever som voksen Respektfuldt samarbejde Udviklingsorienteret arbejdsmiljø Eksperimenterende og tværfaglig undervisning Der er tryghed og trivsel for elever og medarbejdere Faglig stolthed og højt fagligt niveau præger undervisningen. Stolthed og glæde ved vores skole Vi har: 77 Gode børn/elever. De fysiske rammer er gode. Generel god behandling af materialer og inventar. God omtale i vores omverden. Både fra forældre samt vore nye læreres fortælling om hvad de har hørt om skolen. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. Skolebestyrelsen har brugt en del skoleåret til at drøfte værdigrundlaget for skolen samt de visioner skolen bør have. Dette arbejde fortsætter i det kommende skoleår med udgangspunkt i visionerne for folkeskolen som den er formuleret i skolereformen der skal gælde fra august 2014. Det er værdifuldt og vigtigt for skolen at: Brorsonskolen er kendt for god trivsel for elever og medarbejdere og høj faglig kvalitet i undervisningen. Brorsonskolens virke er baseret på et respektfuldt samarbejde med alle vore forældre, elever og øvrige interessenter. Brorsonskolen er karakteriseret ved et udviklingsorienteret arbejdsmiljø, der giver de ansatte og eleverne muligheder for faglig og personlig udvikling. Brorsonskolens medarbejdere er kendt for at lægge vægt på eksperimenterende og tværfaglig tilgang til arbejdet. Brorsonskolen giver eleverne optimale udviklingsmuligheder, så de bliver livsduelige samfundsborgere, som kan tage ansvar for sig selv og andre. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Skolen har i de sidste to skoleår været med i HI-Five hygiejne projekt, som skal afdække, om en forstærket hygiejneindsats fremmer sundheden og nedbringer børnenes fravær fra skolen og dermed også forældrenes fravær fra arbejdspladserne pga. barnets første/anden sygedag. Der vil i løbet af efteråret 13 komme en rapport om dette. Projektet betød bl.a. en hel temadag omkring sundhed for hele skolen. To-sprogs Taskforce kursus omhandlende de forhold der gør sig gældende for vore tosprogsbørn når de skal modtage læring. Dette sammenkædet med en indsats for læsning i alle fag skulle gerne styrke læseindlæringen og løfte det faglige niveau i alle fag. Der arbejdes med 3 læsebåndsperioder á 3 uger, hvor alle elever læser i en lektion samtidig for at styrke læseindlæringen. IT-arbejdet styrkes ved udarbejdelse af intern læreplan samt resursepersoner, der kan lave målrettet indsats på forskellige alderstrin. Skolebestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af trivselspolitikken at stoppe 7.- 9. klasse elevernes udgang i spisepausen for derigennem at sikre, at deres indtag af tomme kalorier blev reduceret. Samtidig indgik man en aftale med Go´Mad for Børn om daglig levering af mad. 78 Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Skolen har investeret i interaktive tavler, så der er tavler i alle klasselokaler fra 2.-9. klasse, så at arbejde med digitale medier er en naturlig del af undervisningen i de enkelte klasser. I skoleåret 2012-2013 har man på skolen haft særligt fokus på at løfte brugen af digitale medier i indskolingen. Dette er gjort gennem særligt udvalgte undervisningsforløb på disse klassetrin. Ud fra klikstatistikker kan man se, at skolen er meget flittig til at bruge digitale undervisningsmidler, sammenlignet med andre skoler ligger Brorsonskolen helt i top. Rent statistisk har skolen 206 computere på undervisningsnettet, hvilket svarer til 3,51 elev om hver computer med en alder på under 5 år. I årets løb er der blevet afholdt en række workshop/korte kurser for skolens lærere med henblik på at give et kompetenceløft. Det er udbredt blandt skolens elever i de ældre klasser selv at medbringe laptops eller tablet computere. De kan så, via det åbne elevnet, kommet på internet. Ved Folkeskolens Afgangsprøve bruger alle elever enten egne eller også skolens computere til at løse eksamensopgaverne. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Brorsonskolen har planlagt at gennemføre en ny undervisningsmiljøvurdering i efterår 2013, den vil tage sit udgangspunkt i DCUM’s Termometeret. Vi har i de sidste 3 år været med i LP-projektet, og i den forbindelse har vi foretaget to store trivselsundersøgelser dels i efterår 2010 og igen i efterår 2012. Disse undersøgelser har givet et fingerpeg om, hvordan skolen kan arbejde med trivselsproblematikken. Det har resulteret i, at skolebestyrelsen besluttede at hele skolen, både elever og forældre, blev inddraget i trivselsarbejdet, idet det har været et særligt fokuspunkt i skoleåret 2012/13, således har der været afholdt trivselsdebataften, hvor alle forældre var inviteret også elevrådet har været inddraget. Det har resulteret i, at skolens trivselspolitik er blevet revideret. Den seneste undersøgelse i 2012 har været grundlaget for, hvilket fokusområde det enkelte klasseteam skal have særlig opmærksomhed på i skoleåret 2013/14, hvilket skal fremgå af de sociale mål, der opstilles for den enkelte klasse og skal afleveres til ledelsen sammen med de forskellige årsplaner. Ledelsen vil så tage en evaluering med den enkelte klasse for at se, hvor langt man er nået. 79 Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolebestyrelsens har udfærdiget principper for alle ovenstående områder. Der er udfærdiget ordensregler udformet som retningslinjer for god elevadfærd. Der er lavet principper for sponsorering, samt for hele trivselsarbejdet, hvori der også er opstillet forventninger til de 4 hovedaktører – forældre, elever, lærere og skolen. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag – total Matematik Naturfag Total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 930 540 540 540 540 1110 450 1140 450 1080 360 1110 360 1470 360 1470 360 570 570 540 540 840 840 450 75 510 82,50 780 75 780 75 390 90 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,85 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” 80 Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 7 fagområder har 100 % dækning af linjefagsuddannede, 6 fag hvor der er mellem 90 og 99 % dækning. Fagområdet geografi, biologi, natur og teknik har mellem 66 og 75 % dækning. Det samme gælder specialundervisning, hvor der er 66 %, der har erhvervet sig linjefagskompetencer. Samfundsfag har kun 50 % linjefagsdækning; men dækkes af lærere med historiekompetencer. Der er stadig fokus på at få dækket tyskundervisningen med linjefagslærere. Dette er en udfordring, når der er mangel på linjefagslærere i tysk. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. På Brorsonskolen er der 6 lærere, der har undervist i Dansk som Andetsprog, heraf er der 3, der har en linjefagsuddannelse. De øvrige er alle lærere, der har stor erfaring indenfor området. Her skal det også lige nævnes, at linjefagsuddannelsen i DSA er blevet droppet på seminarierne og området skal være et element i alle andre fag. Der er på Brorsonskolen afholdt kursus i at inddrage 2-sprogsundervisningen i alle fag. Alle børn der er berettiget til undervisning i Dansk som Andetsprog får den undervisning, de har krav på. Det er ikke alle, der får lige meget, det vurderes i hvert enkelt barns behov for ekstra undervisning. På mellemtrinnet og i overbygningen gives der modulundervisning på små ensartede hold, mens undervisningen i indskolingen er spredt ud over hele året oftest som eneundervisning. Det er vores oplevelse, at der bliver arbejdet godt og solid. Hvis man går ind og vurderer på, hvordan de tosprogede elever klarer sig sammenlignet med etnisk danske elever, får man et nuanceret billede frem. Det ser ud til, at især tosprogede drenge har behov for særlig opmærksomhed. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse 81 og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. På Brorsonskolen arbejder vi med begreberne resursetimer og inklusionstimer til brug for det, vi tidligere kaldte specialundervisningstimer. Til dette område har vi 12 lærere involveret, hvor af 2/3 har en linjefagsuddannelse eller speciale indenfor området. For at optimere på området er vi begyndt på at etablere et resursecenter, hvor vi samler tosprogsundervisning, AKT og støtteundervisning. Her arbejder vi hen imod at antallet af lærere, der underviser inden for de ovennævnte områder reduceres, således at der bliver færre lærere, men forholdsvis bedre uddannet, samtidig med at den enkelte lærer så får flere timer. Det vil betyde en større erfaring og dermed et kvalitetsløft inden for hele området. Der bliver arbejdet både med enkeltundervisning og gruppeundervisning på kursusniveau, det vil sige flere lektioner i en bestemt periode og ingen i andre perioder. Det er vores vurdering, at der bliver arbejdet godt og solidt, men ved at arbejdet er spredt på så mange personer, kan det være svært at sikre den røde tråd, også derfor er vi i gang med at etablere et resursecenter. Der er mange elever, der profiterer af den særlige indsats de tilbydes, men der er også elever, der bliver ved med at halte bagefter, men det generelle billede er absolut tilfredsstillende. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Der er anvendt 1850 timer på efteruddannelse på kortere og længere kurser samt 2/3 af en skolebiblioteksuddannelse. Der har været focus på læsevejledning og andre fag-faglige kurser. Alle medarbejdere har fået kursus vedr. tosprogsundervisning i alle fag i samarbejde med TosprogsTaskforce. Alle lærerne har været på pædagogisk weekend med temaet kommunikation og trivsel. 1/3 af medarbejderne har brugt 75 % af kursustimeforbruget. Trivselsundersøgelsen klargjorde, at der er mere behov for en tydeligere kompetenceudviklingsplan for medarbejderne. Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ 82 indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Der er indført test i alle klasser i ST-prøver og MG-prøver. Disse laves i de fleste klasser 2 gange om året for at kunne følge udviklingen. Disse test giver basis for særlig indsats i forhold til undervisningens tilrettelæggelse samt i 8.-9. klasse basis for vores stavemaraton og matematikraketten. Arbejdet med ”læsning i alle fag” og undervisning ud fra strategierne ved 2-sprogsundervisning intensiveres og udvikles bl.a. ved kompetenceudvikling af lærere, som ikke har danskundervisningskompetencer. Læsevejledernes inddrages i understøttelsen af dette arbejde. Arbejdet med den internationale dimension i undervisningen skal fremme den faglige udvikling inden for sprogfagene. Skolen har en koordinator, der deltager aktivt i bl.a. Varde Kommunes netværksmøder. Herunder deltager Brorsonskolen i 2 EU-Comeniusprojekter: Comenius assistentordningen, der skal fremme den internationale forståelse samt give faglige input til elevernes sprog-faglige udvikling, og Comenius Regio-projekt der sammen med Nr. Nebel Skole skal se på dropouts og overgange i vores skolesystem. Dette arbejde sker i samarbejde med 2 skoler fra Port Laois, Irland. Dette arbejde fortsætter i skoleåret 2013-2014. Der er skabt Internationale kontakter – bl.a. med polsk klasser - der har besøgt skolen og opnået internationale kontakter med østrigsk skole via e-twinning. Når man ser på de test, der bliver lavet i dansk og matematik (ST og MG testene) så ligger alle klasser fint i forhold til landsgennemsnittet, hvilket svarer godt til de resultater, der er opnået i de nationale test. Her gælder det, at vi er gode til at få bunden med; men i naturfagene har vi en udfordring i at få udviklet topeleverne, så de præsterer bedre. For at sikre at eleverne kan arbejde for at løfte sig fagligt har vi lektiecafé 8 timer om ugen. Et tilbud der gælder alle skolens elever og som laves i samarbejde med SFO-Troldedynastiets personale. Næste skoleår intensiveres lektiecafé ordningen således, at der bliver et tilbud til de større elever, hvor der er tilknyttet faglærere, der kan dække flere fag. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. I forbindelse med Byrådets ændringer af skoledistriktsændringer i Varde By blev det besluttet, at kommunens modtageklasser skulle flyttes fra Sct. Jacobi Skole til Brorsonskolen august 2012, i forbindelse med flytningen flyttede 2 modtageklasselærere med. Det drejer sig om 3 klasser med ca. 12 elever i hver klasse. Man kan max. gå i en modtageklasse i 2 år, og 3 måneder efter starten skal man tilknyttes en besøgsklasse som overgang til den almindelige folkeskole. Besøgsklasseordningen har medført, at næsten alle skolens lærere er blevet involveret i integrationen af de tosprogede elever. Det er en spændende udfordring, der er blevet overdraget til Brorsonskolen, lærerne har taget godt imod opgaven og føler et medansvar for at det lykkes. Besøgsklassen har nu eksisteret på Brorsonskolen i 1 år, og de første elever er blevet udsluset til den almindelige klasse, og en stor del bliver nu overflyttet enten til deres distriktsskole, Campus, efterskole eller en anden uddannelsesinstitution. Det har været et udbytterigtigt skoleår for alle. Børnene har været glade for at gå her, forældrene har været tilfredse. Det har været spændende at møde børn fra hele verden, og lærerne har taget opgaven med stort gåpå mod. Vurderingen er, at det er spændende og udbytterigt for alle, at være med i et sådant international projekt, og 83 på den lange bane er der et håb om, at alle vore elever bliver i stand til at forholde sig objektivt til den debat, der finder sted om vore medborgere med anden etnisk oprindelse end dansk. Motion, bevægelse og aktivitet – er noget af det som der er arbejdet med i årets løb. Indskolingen har i perioder haft morgenmotion, hvor det er tydeligt, at det giver energi til skoledagen. Skolen har søgt om at komme med i ”Styr på Sundheden” og ”Drøn på Skolegården”. Det lykkedes ikke at komme med i ”Styr på Sundheden”, da en anden skole i kommunen er blevet modelskole. Til gængæld lykkedes det at få vores vision om en mobil skolegård anerkendt i projektet ”Drøn på Skolegården” og vi er med blandt de 17 skoler, der kan få op til 2 mio. kr. til at lave en ny skolegård for. Der er stor vægt på brugerinddragelsen både fra eleverne og fra lokalområdets beboere. 84 Horne-Tistrup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Horne-Tistrup Skolerne Lærkevej 12 6862 Tistrup Skoleleder Ole Holm Johansen 85 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Horne-Tistrup Skolerne består af Tistrup Skole med grundskole, overbygning til og med 9. klasse og en specialklasserække for elever med specifikke vanskeligheder fra 0. til 10. klasse. Horne Skole er filialskole med elever fra 0. til 6.klasse. Tistrup Skole: Skolen er fra 1952, den er løbende renoveret og udbygget, og fremstår i dag som en tidssvarende folkeskole. Dog er der planlagt renovering af gangareal foran administrationsbygningen samt to skurbygninger til idrætsfaciliteter og legeredskaber. Hodde-Tistrup Hallen anvendes til idrætsundervisning. Skolen er afdelingsopdelt med en indskolingsafdeling (74 elever), hvor også skolefritidsordningen (82 elever) er placeret. Mellemtrin- (85 elever) og overbygningseleverne (115 elever) er placeret i området med pædagogisk læringscenter, aula og kantine. Specialklasseafdelingen Labyrinten (42 elever) har til huse i skolens vestfløj, dog med naturlig tilknytning til pædagogisk læringscenter og kantine. Det er Varde Kommunes samlede tilbud på det specifikke område. Horne Skole: Skolen er fra 1903, er løbende renoveret og fremstår i dag som en velfungerende folkeskole. Skolen er afdelingsopdelt fra 0. til 3. klasse (54 elever) og 4. til 6. klasse (49 elever). De to afdelinger har til huse i hver sin bygning, indskolingen er i hovedbygningen med tilknytning til pædagogisk læringscenter, gymnastiksal og faglokaler, mellemtrinnet i bygningen med direkte udgang til skolegården. Skolefritidsordningen ”Myretuen” (48 elever), er placeret i et tidligere parcelhus i tilknytning til skolen. Der er plads til i alt 55 børn fra 0.-3. klasse. ”Myretuen” er opdelt i forskellige aktivitetsrum, såsom puderum, legorum, legerum, kreative rum osv. ”Myretuen” benytter sig også af skolens lokaler, bl.a. gymnastiksalen. Der er en mindre legeplads med bl.a. sandkasse, hængekøjer, rutschebane, vandbane og skur til diverse køretøjer. ”Myretuen” benytter sig af skolens udearealer. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. SAIS (systemisk analyse i skolen) et kulturbærende udviklingstiltag i forbindelse med inklusion. Vi arbejder med at udvikle samspillet mellem det almene og speciale område til en af skolens styrkesider. Skolens faglige niveau, vurderet ud fra afgangsprøverne, ligger omkring middel for kommunens skoler. SFO og indskolingen har et tæt samarbejde omkring elevgruppen, hvilket klart er en styrke i helhedsbetragtning af barnet. Vi arbejder i holddeling, så alle elever tilgodeses. Skole-venner (store og små elever har fællesskaber og forpligtelser overfor hinanden). Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. I skoleåret 2012/13 er der arbejdet med et nyt fælles værdigrundlag for den nye enhed Horne-Tistrup Skolerne. Der har været afholdt arrangementer for hele skolens personale i denne forbindelse. Værdiarbejdet fortsættes i kommende skoleår, især med henblik på implementeringen. Skolebestyrelsen har revideret alle principper for de to skoler til ens principper for den nye skole. 86 Skolen er i gang med at planlægge en ny overgang fra børnehaven til skolen. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. SAIS (systemisk analyse i skolen) En kultur (samling af Labyrinten, Horne- og Tistrup Skole) Ny ledelsesstruktur Sundhedsfremmende skoler (deltagelse i netværk) Puls 20 (planlagt daglig bevægelse i 20 min.) Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Telepresence og iPad-projekt for syvende årgang sammen med Ansager og Næsbjerg Skole. Formålet med projektet er bl.a. at styrke fagligheden på små skoler ved at dele lærernes faglige kompetencer. Skolen arbejder fortsat på udbygning af interaktive tavler i alle klasserum. Vi arbejder med en afdækning af medarbejdernes IT-kompetencer for at skabe forum for vidensdeling. Kursus til alle medarbejdere i CD-ord. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. I skoleåret 2013/14 skal skolen lave en undervisningsmiljøvurdering for hele skolen. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper 87 Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolen har fastsat principper for disse områder. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag Total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 900 540 540 540 540 1110 450 1110 450 1080 360 1110 360 1470 360 1470 360 570 570 540 540 840 840 450 75 540 90 780 75 780 75 390 90 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Horne Skole: 100 % Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Labyrinten: 100% Tistrup Skole: 99,7% ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 88 At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Ca. 95 % Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi har 75 % linjefagsdækning på området. De tosprogede elever klarer sig dårligere end etniske danske elever. Der er flere faktorer, der spiller ind. - En stor del af vore to-sprogede elever er kommet til Danmark i en sen alder, og har derved skullet lære det danske sprog i skolen. - De to-sprogede elever har svært ved selve forståelsesdelen, hvilket kan gøre dem ude af stand til at løse opgaverne korrekt, da selve opgavebeskrivelsen ikke er forstået. - Der arbejdes målrettet på at afhjælpe, at nogle af de tosprogede familier har svært ved at hjælpe deres børn med skolearbejdet. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Supplerende undervisning dækkes af to linjefagsuddannede lærere AKT dækkes af linjefagsuddannet lærer Specialklasserne dækkes af lærere med linjefagsuddannelse eller undervisningserfaring indenfor specialområdet. 89 Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. 4 medarbejdere fra specialklasserne gennemfører diplom i specialpædagogik. 1 medarbejder fra almenområdet har gennemført diplom i specialpædagogik. 1 medarbejder er påbegyndt KRAP uddannelsen (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik) Alle medarbejdere i Horne og Labyrinten(specialklasserne) har gennemført SAIS uddannelsen Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Vi har i dette skoleår påbegyndt en proces med henblik på at styrke det faglige niveau i dansk, engelsk og matematik. Arbejdet fortsættes i årene fremover. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. Skoleåret 2012/13 har været et turbulent år for skolen. Fusion af mange kulturer har givet udfordringer i flere afdelinger. Skolens ledelse har været gennem udskiftninger og sygemeldinger. Der arbejdes på at adressere disse udfordringer gennem møde med medarbejdere mv. for at sikre at skolen og personalet fremadrettet i højere grad kan koncentrere sig om kerneydelsen. 90 Janderup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Janderup Skole Nybrovej 36 A 6851 Janderup Kst. skoleleder Vagn Lauridsen 91 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Janderup skole er en grundskole med et spor fra 0.-6. klasse og med i alt 124 elever. Laveste klassekvotient er 14 og højeste er 21. Skolens ledelse består af skoleleder, viceskoleleder, SFO leder samt en samlet personalegruppe på 17 personer heraf 10 lærere, 1 børnehaveklasse leder, 4 pædagoger, 1 teknisk serviceleder samt en sekretær på deltid. Skolen er bygget i 1970 og er løbende renoveret. Lokalerne er gode og veludstyrede. Alle klasselokalerne har smartboard. Skolen har egen gymnastiksal, men også adgang til hal. Janderups skole udenoms areal byder på mange muligheder for aktiviteter både i undervisningen og i frikvartererne. Skolen ligger tæt ved mark og å, og der er gode muligheder for at inddrage nærmiljøet. Skolen har i dette skoleår, i samarbejde med den lokale idrætsforening og skolens støtteforening fået udvidet sit udenoms areal, som bl.a. indbefatter multibane, udendørs bordtennis samt udendørs skak. SFO’en har til huse på dels egen matrikel (den gamle pedelbolig) samt på skolen. I dette skoleår har SFO’en haft ca. 60 indskrevne børn. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Faglighed prioriteres højt – dagligt i forhold til den enkelte time, men ligeledes også fortløbende som en del af den enkelte lærer/pædagogs kompetenceudvikling. På samme måde har vi som professionelle voksne store forventninger til elevernes forsatte faglige udvikling og læring. En integreret del af dette arbejde er evaluering, der både er bagud- og fremadrettet. Udover nationale test er MAT test og forskellige læse- og stavetest en naturlig integreret del af den daglige undervisning og skolens evalueringskultur. Janderup har som et fælles indsatsområde arbejdet med Cooperative Learning (CL), som pædagogisk metode i den daglige undervisning – dette med henblik øge elevernes læring og trivsel. Der arbejdes dagligt med CL strukturer i undervisningen. Læservejlederen/bibliotekaren er skolens ressourceperson på læseområdet – fungerer derfor som en vigtig sparringspartner for den enkelte faglærer. Læsevejleder deltager med jævne mellemrum på skolens Amøder. En vigtig styrke område for Janderup skole er skole/hjem-samarbejdet. Der er altid stor forældreopbakning til forældremøder, klasse- og skolearrangementer samt særlige indsatser omkring den enkelte klasse. En forældregruppe har bl.a. taget initiativet til en støtteforening, der donerer midler til forskellige skoleprojekter. 92 Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Da Janderup skole er en ”fødeskole” og samtidig faseopdelt (indskoling/udskoling) med det til følge at skolens elever har flere ”overgange” end andre elever i Varde kommune – er det at arbejde med overgange en naturlig del af det faglige og pædagogiske arbejde. Vi er ambitiøse på vores elevers vegne og for at styrke den enkelte elev, arbejdes der målrettet med, at vores elever skal være en lille smule dygtigere end andre dygtige elever, for dermed at mindske overgangen. Samtidig har vi som skole tæt samarbejde med Sct. Jacobi og lokal børnehave omkring ”god overgang” – der arrangeres bl.a. hvert forår fælles aktivitetsdage for elever på 6. årgang fra Sct. Jacobi, Alslev, Thorstrup og Janderup skole. Ligeledes har skolen i samarbejde med den lokale børnehave udarbejdet et ”årshjul” for det pædagogiske og faglige samarbejde. Inklusion er et værdigrundlag hvorpå skolens virke hviler og hver dag arbejdes der på fjerne forhindringer for den enkelte elevs læring og deltagelse. Dette betyder, at den daglige undervisning er tilrettelagt således den fremmer alle elevers læring og deltagelse. Skolens lærere/pædagoger arbejder med tidlig og forebyggende indsats. Vigtige samarbejdspartnere i denne sammenhæng er skolens ressourcepersoner (AKT-medarbejdere, læsevejleder, klassen inklusionslærere og pædagogisk It-vejleder), konsulenter fra PPR og skolens tilknyttede socialrådgiver vigtige samarbejdspartnere. Skolen har dette skoleår haft en særlig inklusionsindsats i 1. klasse. Et samarbejdsprojekt mellem skole, SFO, forældre og elever. Målet har været at styrke klassens trivsel herunder det sociale samspil i og udenfor skolen. Janderup skole er ved at revidere trivselspolitikken – ”Antimobbestrategi”. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Janderup skole har for andet år sat ”Udeskole” på dagsordenen for et fælles indsatsområde, dette for at konsolidere projektet ”Udeskole”, som en naturlig del af praksis. Der er blevet eksperimenteret med forskellige udepraksisser hvor bl.a. lokale naturområder er blevet taget i brug, Blåvand Naturcenter, tur til Langli mm. Skolen har arbejdet med kommunalt vedtagne indsatsområder: Dansk, engelsk og it i undervisningen. I maj/juni har skolen i samarbejde med SFO og skolebestyrelse arbejdet med ”Sundhed” - resultatet blev en revidering af skolens sundhedspolitik. Denne forventes implementeret på forældre- og klasseniveau kommende skoleår. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Alle klasselokaler samt natur/teknik og EDB lokale er udstyret med Smartboard og disse fungerer som et naturligt integreret pædagogisk middel. Skolen har en superbruger, som løbende tilbyder vejledning og 93 kursusvirksomhed for skolens pædagogiske personale. Dagligt anvender elever såvel stationære som bærbare computere. Skolen har 3 elever pr. pc. Derudover medbringer enkelte elever selv egne bærbare. Der arbejdes dagligt med at integrere diverse digitale undervisningsprogrammer – såvel kommunalt indkøbte programmer som gratis programmer fra nettet. Skolen har planer om at indkøbe 25 stk. Ipads, som ønskes taget brug fra starten af kommende skoleår. Elever med faglig støtte anvendes It-rygsække og CD-ord. I forbindelse med skole/hjem-samarbejdet foregår den daglige kommunikation via forældreIntra. Ligeledes fungerer Intra som en ”lektiebog”, hvor lektieoplysninger lægges ind. Endvidere bruger skolens ældste klasser Intra til opgaveaflevering. Rubrik 6: Undervisningsmiljø At arbejde med trivsel er et fortløbende pædagogisk arbejde for den inkluderende skole. Der arbejdes dagligt med trivsel – såvel forebyggende som foregribende. For eksempel har skolens elever gennemført en undervisningsmiljøvurdering (Termometret DCUM). Kortlægning, prioritering samt handleplan udarbejdes efterår 2013. Ligeledes har skolen hvert år en trivselsdag, hvor der arbejdes med trivselsfremmende aktiviteter. Dertil kommer klasseteamenes tætte samarbejde med skolens AKT’er, som bl.a. bidrager med råd/vejledning og supervision, oplæg på forældremøder, tilbud om samtaleforløb med elever samt socialtræningsforløb på klasseniveau. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsen har fastsat 8 principper (revideret foråret 2013) for: Princip 1 Skolens virksomhed Princip 2 Samarbejde mellem skole og hjem Princip 3 Fælles arrangementer for elever i skoletiden Princip 4 Skolefritidsordningens virksomhed Princip 5 Budget arbejde Princip 6 Vikardækning Princip 7 Fritagelse fra undervisningen 94 Princip 8 Elevrådsarbejde Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Klassetrin 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Timetal Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Dansk 900 960 540 540 540 Humanistiske fag - total 1110 1170 1080 1080 1470 Matematik 450 450 360 360 360 Naturfag total 570 570 540 540 840 Praktisk / musiske fag - total 450 480 780 810 390 Klassens tid 75 90 75 90 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Janderup skole prioriterer faglighed højt, derfor er det også i vid udstrækning linjefagsuddannede lærere eller lærere med anden kompetencegivende uddannelse svarende til linjefag. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Skolen råder over 2 lærere med linjefag i dansk som andet sprog. Skolens tosprogede elever er velfungerende og klarer sig godt. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Skolens to lærere, som varetager de faglige specialpædagogiske undervisningsopgaver, har begge 95 specialpædagogisk kompetence og erfaring. De specialpædagogiske opgaver er primært indenfor områderne læsning og matematik. Skolen oplever, at elever med særlige behov og som tilbydes en specialpædagogisk indsats, at de gør gode faglige fremskridt. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Skolen har fået et fælles kompetenceløft og deltaget i et kursus omkring ”Positiv psykologi” – kompetencemidler, som var søgt gennem Kompas. Derudover har de enkelte lærere fået individuelle kompetenceløft og været på kurser. Rubrik 14: Fagligt niveau Janderup skole arbejder hver dag for at alle elever på, eget niveau, fagligt udfordres. For at sikre dette er evaluering en uundværlig del af tilrettelæggelse af det fortløbende faglige og didaktiske undervisningsarbejde. De nationale test i dansk og matematik viser, at klasserne, samlet set, ligger middel i forhold til landsgennemsnittet. Rubrik 15: Andet - 96 Lykkesgårdskolen VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Lykkesgårdskolen Abildvej 25 6800 Varde Skoleleder Lene B. Jeppesen 97 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Lykkesgårdskolen er en overbygningsskole med 2 spor fra 0. – 7. årgang, og 3 spor på 8. og 9. årgang. Derudover rummer skolen Varde Kommunes specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, samt et tilbud for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. (Sidstnævnte tilbud flyttes pr. august 2013 til Tistrup Skole). Der er i alt 643 elever, heraf 121 i elever med generelle indlæringsvanskeligheder og 18 elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Skolen har 2 SFO-ordninger. SFO Dragen for almenskolen, og SFO Klubben for specialklasserækken. Lykkesgårdskolen er en klyngeskole – fordelt i forskellige bygninger. I skoleåret 2012-13 har vi desuden haft mellemtrinnet og udskolingen placeret i Slotgade 17, (den gamle Handelsskole), da en del af skolens bygninger er ramt af skimmelsvamp. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Fagligt niveau: På Lykkesgårdskolen er det en del af skolens identitet, at vi til stadighed bestræber os på at have et højt fagligt niveau – såvel i boglige som i de praktisk-musiske fag. Det betyder, at faglighed prioriteres højt Visionsproces – Lykkesgårdskolen i fremtiden: På baggrund af strukturdebatten og den forestående opbygning af Lykkesgårdskolen har ledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen og repræsentanter for det pædagogiske personale påbegyndt et arbejde, der vil synliggøre de mange pædagogiske og faglige styrker, der kendetegner skolen, og som gør den til en helt nødvendig del af Varde Kommunes samlede skoletilbud. Skolens betydning omfatter i det lys både dens særlige pædagogiske kvaliteter for eleverne som en bred skole med en særdeles høj faglighed, og dens betydning for Varde Kommune som et af de fyrtårne, der gør Varde til et attraktivt sted at bo for hele familien. Det betyder bl.a., at vi fra næste skoleår, hvor skolen er tosporet på hele almenområdet, tænker i nye muligheder bl.a. i forhold til afdelingsopdeling, fleksibel holddannelse og ny struktur i overbygningen – med det formål at fremme elevernes trivsel, udvikling og læring, og så vi dermed skaber mere målrettede udfordringer og høj grad af motivation for alle. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. 98 Lykkesgårdskolen har en antimobbestrategi og en trivselspolitik (fremgår af skolens hjemmeside). Derudover er vores værdier: Høj faglighed - På Lykkesgårdskolen er det værdifuldt, at vi har høj faglighed: - Derfor opstiller vi klare mål og skaber læringsmiljøer, hvor alle elever udfordres. Samarbejde - På Lykkesgårdskolen er det værdifuldt, at vi samarbejder tæt: - Derfor arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang og ser et forpligtende skole-hjemsamarbejde som en væsentlig forudsætning for læring. Trivsel - På Lykkesgårdskolen er det værdifuldt, at vi trives: - Derfor ser vi forskellighed som en ressource og skaber plads til det individuelle, samtidig med, at alle skal være en del af et forpligtende fællesskab. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. LP og inklusion Lykkesgårdskolen har lige gennemført 3. år som LP-skole, som har været implementeringsfasen. LParbejdet har været et ud af flere tiltag med henblik på til stadighed at opkvalificere skolens evne til at håndtere inklusionsopgaven. Fremadrettet vil LP-modellen og den systemiske tankegang bl.a. blive anvendt som redskab i teamsamarbejdet og i forhold til konsultative møder med PPR. Teamudvikling: I efteråret 2012 satte skolen gang i en proces omkring teamudvikling for også at koble teamsamarbejdet op på den systemiske tankegang. I det kommende skoleår er det hensigten, at dette arbejde også skal bidrage til at sikre en højere grad af kontinuitet og ”rød tråd” gennem hele skoleforløbet på Lykkesgårdskolen. Der er truffet beslutning om, at fællesteam (afdelinger) og fagteam vil være omdrejningspunkterne for skolens teamsamarbejde fremadrettet. Fusion specialområdet På specialområdet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder har der været særlig fokus på den fusion, der blev effektueret fra august 2013. I indeværende skoleår har det, på den baggrund, handlet om at etablere nye elevgrupperinger og nye team i forhold til personalet. Fremadrettet satses der på specialområdet på fælles kompetenceudvikling med henblik på at udvikle det faglige og pædagogiske grundlag for specialklasserækken. 99 Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Generelt arbejder skolen med digitale medier på baggrund af vores plan for it- og medievejledning. Specialområdet har desuden arbejdet målrettet med integration af Ipads i undervisningen, Smartboards er generelt blevet et uundværligt medie i undervisningen, og der arbejdes ihærdigt på at etablere Smartboards i alle klasselokaler. Såvel stationære som bærbare pc'er anvendes dagligt. På almenområdet har der internt været afholdt ”brush-up”-kurser i fht. IT for lærerne. I forhold til elever med faglig støtte anvendes it-rygsække, cd-ord, og relevante apps til smartphones og tablets. Vi har p.t. 3,72 elever pr. pc, udover de tablets, skolen råder over. Omkring håndteringen af elevernes egne medbragte enheder, oplever vi, at det fungerer, og at eleverne uproblematisk kobler sig op på det trådløse netværk. Dog har vi udfordringer i fht. print fra elevernes egne medbragte enheder. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Lykkesgårdskolen er LP-skole og arbejder dermed ud fra et systemisk perspektiv og en anerkendende tilgang. Vi arbejder med trivsel jf. skolens trivselspolitik. Derudover er der igangsat såvel forebyggende som intervenerende tiltag i fht. både enkeltelever og klasser. Dette arbejde varetages af skolens AKT-medarbejdere i samarbejde med klassens lærere og skolens ledelse. I starten af 2013 har Lykkesgårdskolen gennemført vores sidste LP-kortlægning, som dækker undervisningsmiljøvurderingen på almenområdet. (Resultatet findes på skolens hjemmeside). Specialområdet har ikke været en del af LP-kortlægningen, og som følge heraf vil undervisningsmiljøvurderingen blive gennemført med Termometeret fra DCUM i efteråret 2013. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) 100 Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolebestyrelsen har fastsat principper for ovenstående områder. Principperne står overfor en gennemgang og evt. revidering i løbet af det kommende skoleår. Lykkesgårdskolen har såvel ordensregler som et værdiregelsæt. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag – total Matematik Naturfag Total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 900 540 540 540 540 1110 450 1110 450 1080 360 1080 360 1470 360 1470 360 570 570 540 540 840 840 450 75 450 75 780 75 780 75 390 90 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,6 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. 101 At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Det er væsentligt for Lykkesgårdskolen til enhver tid at sikre høj faglighed. Derfor er der også i vid udstrækning linjefagsuddannede lærere i de enkelte fag og klasser. I indeværende skoleår har ledelsen desuden, (i forbindelse med mange nye medarbejdere på specialområdet), opdateret lærernes kompetenceskemaer, så vi til enhver tid har overblik over lærernes linjefag og realkompetencer. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Lykkesgårdskolen har ikke linjefagsuddannede lærere i DSA. Til gengæld har skolen lærere med realkompetencer, som har arbejdet med området i mange år og deltaget i relevante kurser og netværk. Linjefagsdækningen har ikke på nuværende tidspunkt givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Det er ledelsens vurdering, at skolens tosprogede elever generelt er velfungerende og klarer sig godt, og vi genkender derfor ikke helt de samme udfordringer, som vi ved, der kan være andre steder. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. I specialklasserækken er der få lærere med linjefagsuddannelse inden for specialpædagogik, men mange med stor og årelang erfaring på området. Der arbejdes med uddannelse af samtlige medarbejdere via fælles kurser, og også fremadrettet vil der blive arbejdet målrettet på at løfte personalets faglige kompetencer. På sigt vil det være relevant at udarbejde en uddannelsesstrategi. 102 På almenområdet varetages den faglige støtte primært af lærere med specialpædagogisk baggrund og med udgangspunkt i det enkelte barn. Det er min vurdering, (også baseret på test m.v.), at skolens elever med særlige behov gør faglige fremskridt og udvikler sig positivt. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Skolen har prioriteret indsatsen omkring: - Faglig kompetenceudvikling (individuelt ansøgte kurser) - Inklusion (ICPD-kurser udbudt i Kompas-regi) - Særlig indsats i Natur/teknik, hvor samtlige fagets lærere, (både på almen- og specialområdet), har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb - IT – lokalt kursusforløb i fht. udvalgte programmer, samt videreudvikling af brugen af SkoleIntra. Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Som beskrevet i handleplanen i aftalestyringen har Lykkesgårdskolen tradition for at anvende mange diagnostiske test, nationale test og andre prøveredskaber, som giver et samlet billede af faglig fremgang. I det kommende skoleår vil ledelsen have fokus på at systematisere brugen af test i fht. læringsmål, og vi vil følge op og gå i dialog med medarbejderne om de opnåede resultater ved teamudviklingssamtalerne i efteråret. Det er min ledelsesmæssige vurdering, at skolen har et højt fagligt niveau. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. Ledelsen har i indeværende skoleår haft stor opmærksomhed på at sikre Lykkesgårdskolen god og stabil drift – i en periode, hvor der drives skole på to matrikler. Dette har krævet stor opmærksomhed i fht. elever, forældre og skolens personale. 103 Nordenskov Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Nordenskov Skole Sønderskovvej 105 Nordenskov 6800 Varde Skoleleder Bitten Eilenberg 104 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Nordenskov Skole er nu 32 år gammel, men fremstår stadig som en pæn og vedligeholdt skole. Vinduer og døre er næsten overalt skiftet i løbet af de seneste år. Ligeledes er der gang i en udskiftning af lyskilder i form af energirigtige lysstofarmaturer. Omklædningsrum ved idrætssalen står foran en større renovering så råd og svamp kan undgås. Vi har store og gode velholdte udeområder, som bruges bl.a. i udeskoleundervisningen. Skolen er en faseopdelt og teambaseret grundskole således, at eleverne fra 0.-2. klasse går i Team 1, eleverne i 3.og 4. klasse går i Team 2 og eleverne i 5. og 6. klasse går i Team 3. De fleste lærere har den overvejende del af deres undervisning i ét team. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Vi synes, vi i alle henseender har en god og velfungerende skole med et godt samarbejde både med forældrene og det øvrige lokalsamfund og et højt fagligt niveau samt en høj grad af trivsel blandt både eleverne og personalet. Desuden bestræber vi os på at være på forkant med udefrakommende udfordringer så som skolereform, teknologisk udvikling mv. Det høje faglige niveau kan via nationale tests dokumenteres, og her ligger klasserne fint, gennemsnitligt på middel og over middel af det forventede. Det gør vi på trods af, at vi inkluderer en del børn som af den ene eller anden grund er i vanskeligheder, både familiemæssigt, socialt og intellektuelt med ringe kognitive og intellektuelle forudsætninger. Dette kan især lykkes, fordi der er høj grad af trivsel på skolen (se pkt. 6) og et velfungerende skolehjemsamarbejde. I dette skoleår har vi arbejdet med differentierede skolehjemsamtaler således, at flere børn og deres forældre har haft en del samtaler, hvor der sættes skriftlige mål for den kommende periode, og hvor forældrenes indsats også er målbar. En anden forklaring skal ses i, at eleverne kan lide at gå i skole, idet den netop gennemførte DCUMundersøgelse viser en høj grad af trivsel blandt eleverne på skolen. Den viden og indsigt, det pædagogiske personale her på skolen har, gør, at alle børn udfordres mest muligt og lærer ud fra det niveau, de befinder sig på. På alle klassetrin og i SFO’en arbejdes der bevidst med elevernes sociale udvikling, og de udfordres på at blive dygtige til at indgå i forskellige sociale relationer. Skolens SFO er også velfungerende. Gennem de seneste år har tilgangen til SFO været stigende trods færre børn i helhedsskolen. Dette skyldes højst sandsynligt ændrede strukturer og tilbud om en del udeaktiviteter i bl.a. Owen Lund m bål, snittearbejde mv. og cykelture ud i det blå. Iflg. skolens læseplan for læse- og skriveundervisning afdækkes børn med mindre gode forudsætninger for læring tidligt i skoleforløbet, senest ved udgangen af team1, 2. klasse. Elever med særlige behov tilbydes differentierende, supplerende undervisning på mindre hold i en afgrænset periode. Forældrene inddrages og involveres. Der arbejdes med holddannelse på flere måder og i forskellige tidsperioder, afhængigt at tema og læringsmål for undervisningen. Vi oplever, at det differentierede skolehjemsamarbejde, elevplaner, handleplaner, læringsmål samt differentiering af undervisningen akkumulerer et generelt højt fagligt niveau og høj grad af trivsel på skolen. 105 Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med både PPR og BUF. Blandt vores fagligt dygtige samarbejdspartnere i form af psykolog, læsevejleder, talepædagog, ergoterapeut og socialrådgiver oplever vi en høj grad af professionalisme, dialog og samarbejde. Samarbejdet er formaliseret bl.a. via ABC-møder, hvor skolesocialrådgiveren og ofte også forældre deltager. Det gode skolehjemsamarbejde er i løbet af dette skoleår blevet endnu bedre, end det tidligere har været, idet vi har haft et udviklingsforløb, som har involveret det pædagogiske personale, hele forældregruppen, skolebestyrelsen og klasseforældreråd. Dette forløb har resulteret i retningslinjer i forhold til skolehjemsamarbejdet, retningslinjer som indeholder konkrete handlinger som alle forældre har ejerskab til. Materialet kan ses i Acadre dok.nr 88396/13. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. Nordenskov Skole er et godt sted både at være og at lære! Vi har meget få regler: - Vi behandler både hinanden og tingene ordentligt! - Vi siger det og siger det til dem, der kan gøre noget ved det! Vi har 3 trivselspolitikker: En der er almen kendt for alle ansatte og forældre. Dertil kommer ”medarbejderens beredskabsplan” med uddybninger og endelig har vi en trivselspolitik for skolens personale. Værdigrundlag for Nordenskov Skole Alle børn og voksne er unikke. Forskellighed, også i personalegruppen, betragtes som en styrke for hele skolen, hvor alle, både børn og voksne, skal op og stå på tæer hver dag og gøre sig umage. Vi arbejder ud fra et systemisk grundlag og LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) og har dermed fokus på, at enhver fortælling har mindst to sider, de fleste har flere. Vi har ikke børn MED problemer, men nogle børn er I problemer qua de relationer og opretholdende faktorer, der er en del af deres liv. Alle børn og voksne på Nordenskov Skole kan udfolde sig /agere i et fagligt sundt, udfordrende og mangfoldigt læringsmiljø. Overgangene mellem børnehaven Teglhuset og vores overbygningsskole, Næsbjerg Skole, er begge formaliserede og konstruktive. De kommende børnehaveklassebørn kommer på besøg på skolen en gang om ugen fra påskeferie til sommerferien, hvor de besøger Det pædagogiske Udviklingscenter og får en forsmag på skolelivet i form af bl.a. rim & remser og fortællinger. Børnene låner også bøger med hjem. Den pædagog, der skal være i den kommende børnehaveklasse, kommer i samme periode i børnehaven og arbejder med børnenes fokus på den kommende skolegang. Lige inden sommerferien kommer børnene på besøg og er med en dag i børnehaveklassen. Overgangen til Næsbjerg Skole er klar og formaliseret. Lærere og ledelser fra Næsbjerg og Nordenskov Skole mødes i januar vedr. den kommende overgang, hvor planen ajourføres. Eleverne mødes flere gange i løbet af foråret og bliver rystet sammen inden skolestart. 106 Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Som nye områder har vi i år valgt at sætte fokus på: 1. Cooperative learning 2. Vi læser for livet - Faglig læsning 3. Ny struktur på specialundervisningsområdet og samarbejde med PPR 4. Implementering af Natur-teknik læseplan 5. At blive klar til den ankommende fremtid Som fortsætterområder har vi i år valgt at sætte fokus på: A. IT i undervisningen B. Læseindsats, læsevejledning og specialundervisning C. Implementering af ny Helhedsskole D. Læringsstile og de mange intelligenser E. Elev- og læreplaner F. Klasserumsledelse G. Overgang fra børnehaven til T1, fra T1 til 2, fra T2 til 3 samt T3 til Næsbjerg skole H. Det brede sundhedsbegreb + læringsmiljø I. Motorik og læring Derudover vil vi som en del af det daglige arbejde stadig have fokus på: Teamsamarbejdet LP-modellen Se www.lp-modellen.dk Videreudvikling af værdihusene Kollegial coaching Uddybning af ovenstående kan ses i Acadre 84902/13 Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Vi har i en del år haft stort fokus på digitalisering og inddragelse af IT i undervisningen og nu også i SFO’en. Hvert år er der en pæd. dag med fokus på IT for lærerpersonalet samt en ½ dag, hvor pædagogerne også deltager. Her er der fokus på vidensdeling, opdatering og arbejde med IT-relevante temaer og områder som kan højne det faglige niveau og børnenes læring. Skolebiblioteket, Det pædagogiske Læringscenter, spiller en stor og naturlig rolle i denne udvikling. Vi har 2 spydspidser blandt lærerpersonalet inden for IT-området. De arbejder tæt sammen med både hinanden, skolebibliotekaren og det øvrige personale i hverdagen. IT indgår som fast punkt på div. dagsordener, f.x lærermøder, pæd.råd, teamsamtaler mv. 3 I-pads er indkøbt med henblik på eksperimentering og videndeling i forhold til inddragelse af tablets i undervisningen Endnu er det kun få børn som medbringer deres egne devices på skolen. Vi har smartboards i alle klasselokaler samt på personalestuen, læreren har bærbare pc’ere og der er bærbare pc’ere til eleverne - alt i alt 111 computere Ved udgangen af skoleåret 2012.13 får alle lærere og pædagoger udleveret I-pads og intro kurser afvikles. Skolens leder deltager i et landsdækkende projekt: Digital forandringsledelse. Den viden, der genereres 107 herfra, vil blive brugt i udviklingen af dels egen skole og dels i Varde Kommune. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Via en proaktiv tilgang til inklusionsudfordringerne blev vi LP-skole allerede i 2008. Det betyder bl.a., at der nu er endnu større opmærksomhed på, at undervisningen principielt tilrettelægges de forskellige forhold der er i læringssituationerne, så eleverne får udnyttet deres potentialer for læring på bedst mulig måde. Se mere på www.lp-modellen.dk Der er i hverdagen en åbenhed og bevidsthed om, at børnene har forskellige forudsætninger og forskellige vilkår. For at de kan blive behandlet ens, skal de behandles forskelligt. Vi igangsatte i 2011 i samarbejde med Næsbjerg Skole yderligere et udviklingsprojekt i forhold til undervisningsdifferentiering og inklusion, nemlig Cooperative learning. Se mere på www.cooperativelearning.dk Der er meget fokus på, at alle skal trives i skolen. I nogle tilfælde er det i perioder nødvendigt at ekskludere elever fra klassens eller teamets undervisning for at kunne inkludere dem. Vi har ikke en mobbepolitik men en trivselspolitik, hvor der er fokus på den adfærd, vi ønsker, frem for på den, vi ikke vil have. Det tætte teamsamarbejde, som foregår på skolen, er omdrejningspunktet for, at inklusionen kan lykkes. I samarbejde med PPR udbygger vi den struktur, som vi pt. har med specialcentermøder og ABC-møder. Disse møder gør, at vi hurtigt kan sætte ind, når teamene eller forældre oplever børn, der er i problemer. Der er netop gennemført en ny DCUM-undersøgelse, Termometeret. Resultatet viser det, vi ser og oplever i hverdagen: Eleverne trives og er glade for at gå i skole på Nordenskov Skole. Sammenfatningen af undersøgelsen er tilgængelig på skolens hjemmeside. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Vi har principper for ovenstående. De fleste står overfor en revision i skoleåret 2013.14, da det er ved at være længe siden, de er vedtaget. Skolebestyrelsen har desuden lavet/godkendt principper for: Forflyttelser og afsked i forbindelse med reduktion i personalet, voldspolitik, sorg og kriseplan, trivselspolitikker, trafik, skoleskyderi samt forældrebesøg i klasserne. 108 Vedr. ordensregler se pkt.3. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse Vejledende Planlagt 900 900 4. – 6. klasse Vejledende Planlagt 540 540 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt 540 1110 450 1110 450 1080 360 1080 360 1470 360 570 600 540 540 840 450 75 510 90 780 75 810 90 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. 99,96 % Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. I alle klasser varetages undervisningen af lærere, der har linjefagsuddannelse, efteruddannelse eller lang tids undervisningserfaring indenfor området. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant 109 efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi har få to-sprogede elever på skolen. Undervisningen varetages af en lærer, der har erhvervet sig realkompetencer gennem mangeårig undervisningserfaring indenfor området. Eleverne klarer sig fint. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi har lærere med linjefagsudd. i specialpædagogik og lærere, der har erfaring indenfor området. Skolelederens samlede vurdering er, at vi har godt fat omkring de elever, hvis forudsætninger for læring af den ene eller anden årsag er ringe. Hvis eleverne ikke er på forventet fagligt niveau inden udgangen af anden klasse, bliver deres forudsætninger for læring afdækket af PPR, og derefter tilpasses undervisningen til barnets kognitive forudsætninger. Det er et område, vi har fokus på og vi spotter eleverne med særlige behov tidligt i forløbet jf. svar på rubrik 2. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Cooperative Learning i samarbejde med Næsbjerg Skole – 6 timer IT-kompetenceforløb for både lærere og pædagoger – 10 timer Pædagogisk weekend for skolebestyrelse, lærere og pædagoger med fokus på inklusion og forældresamarbejde fredag d. 31.08..13 kl. 15 til lørdag d 01.09.13. Pædagogisk dag for alle lærere og pædagoger om udeskole sammen med Årre Skole lørdag d. 09.06.13 - 7 timer. Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: 110 ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Det faglige niveau på skolen er højt. Vi er kommet væk fra ”synsninger” om, at det går godt. Der er høj grad af evidens i form af diverse test. Desuden er elevplanerne fremadrettet, således at det fremgår, hvad der er elevens, forældrenes og lærernes opgaver. Dette evalueres senest ved næste samtale. Der, hvor vi ser et udviklingspotentiale, er, at elevplanerne kan blive endnu mere dynamiske dokumenter, end de pt. er. Baggrunde herfor er, at der er evidens for, at elevernes selvevaluering er et af de parametre, der har størst betydning for, hvor meget eleverne profiterer af den undervisning, de modtager. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. På Nordenskov Skole har vi et godt og tæt samarbejde med lokalsamfundet på mange måder. I år har vi uden at benytte begrebet partnerskab sat et nyt skib i søen. Via vores paraplyorganisation Nordenskov Fællesvirke er der en gruppe frivillige voksne, som 2 gange om ugen tilbyder lektiehjælp til elever, der ønsker hjælp til at klare lektierne, inden de går hjem fra skolen. Et andet eksempel er, at idrætsforeningen NIUF og skolen i fælleskab har fået etableret og indviet en ACTbane, som bruges flittigt både i og udenfor skoletiden. Skolebestyrelsen ønsker følgende tilføjet under dette punkt: Det er meget positivt, at skolen har den størrelse, som den har. Det gør, at alle voksne på skolen kender næsten alle børn. Nærheden mellem vores børn og skolens voksne og kort vej fra forældrene til skolens personale, skaber en høj grad af tryghed, som er meget væsentlig. Det er dejligt at være skolebestyrelse på en skole, hvor medarbejderens engagement og innovative tilgang til udviklingen og ydre krav resulterer i høj grad af faglighed og en rød tråd gennem vores børns skoleforløb. Det, at lærere og pædagoger arbejder så tæt sammen i teams, gør, at vi oplever, der hurtigt bliver taget hånd om problemer, og at vores børn er trygge. Der er et tæt forældresamarbejde og en nærhed samt stor forældreopbakning til skolens arbejde og de arrangementer, der bliver lavet. Der er en god leder og ledelse på Nordenskov Skole. En ledelse, der prioriterer sparring, medarbejdertrivsel og godt arbejdsmiljø højt samt udfordrer medarbejderne og derved gør dem gode, så de giver vores børn passende udfordringer. 111 Næsbjerg Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Næsbjerg Skole Troesmosevej 2 Næsbjerg 6800 Varde Kst. skoleleder Ervin Hansen 112 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Klassetrin: 0. – 9. kl. + taleafdeling for hele kommunen. Der arbejdes i fire teams: Indskolingen, mellemtrinet, udskolingen og taleafdelingen. Antal elever: 279 elever Skoledistrikt: 0.-6. klasse: Næsbjerg, Roust og Rousthøje 7.-9. klasse: Næsbjerg, Roust, Rousthøje og Nordenskov Traditioner: Lektiehjælp til elever i indskolingen og mellemtrinet. Helhedsskole: Indskolingen har 25 lektioner om ugen Tæt pædagog/lærersamarbejde Sammenhæng i børnenes hverdag Vekselvirkning mellem lærende og legende aktiviteter Skolefest: I uge 6 arrangeres skolefest for 0.-6. klasse, hvor 6. klasse opfører et skuespil Elevrådet arrangerer skolefest for 7.-9. klasse Tværfaglige uger: For at skabe sammenhæng mellem de enkelte fag og styrke lærersamarbejdet. Blokdage: Her tilgodeses muligheden for at fordybe sig i et fag og give mulighed for ture ud af huset. Dimissionsfest: Afholdes den sidste onsdag i skoleåret. Åbent hus: Afholdes den 15. eller den 16. i hver måned. Lejrskole: Der er tradition for et lejrskoleophold på Bornholm i 6. klasse. I 9. klasse er der en skolerejse til Berlin. Bygninger: I dette skoleår har der været en gennemgribende renovering af taget på skolens hal. Ellers er skoles lokaler meget velholdte og indbydende. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Høj faglig standard. God elevgruppe med få ”negative” elever. God medarbejderstab med solid dækning af alle fag. 113 Forskellighed i medarbejderstaben, hvilket giver gode diskussioner og udvikling. Positivt samarbejde mellem skolebestyrelse og ledelse. Gode faciliteter med store grønne områder. Godt samarbejde med lokalområdet. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. TRIVSEL: På Næsbjerg Skole har eleverne medansvar for egen læring. Vi er en inkluderende skole, hvor anerkendelse og tolerance prioriteres højt, og hvor der er plads til forskellighed. Vi arbejder med en fleksibel ressourcefordeling, hvilket sikrer en rummelig og differentieret undervisning. FAGLIGHED: På Næsbjerg Skole undervises eleverne af fagligt kompetente undervisere, der tilbyder relevant undervisning i motiverende læringsmiljøer. Vi arbejder med holddeling, der giver mulighed for undervisningsdifferentiering. Både elever og undervisere arbejder med evaluering for at sikre refleksion over undervisningen og den pædagogiske praksis. SAMARBEJDE: På Næsbjerg Skole vægter vi et godt og professionelt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere; et samarbejde præget af tillid og tryghed. Vi arbejder som personalegruppe ud fra et fælles fundament, hvilket sikres gennem et højt informationsniveau, et godt teamsamarbejde og kollegial sparring. UDVIKLING: På Næsbjerg Skole er vi opmærksomme på udviklingen i samfundet. Vi prioriterer tid til fælles debat af aktuelle, pædagogiske emner for at sikre udvikling og ejerskab af vores pædagogiske praksis. Vi vægter mulighed for efteruddannelse og arbejder med kollegial videndeling. SUNDHED: På Næsbjerg Skole skal vi have det godt – både fysisk og psykisk. Det sikrer vi ved at tænke fysisk udfoldelse, sund kost og social bevidsthed ind i dagligdagen; både i teori og praksis. Derudover har vi udarbejdet en Trivsels- og Sundhedspolitik. GODE FYSISKE RAMMER: På Næsbjerg Skole prioriterer vi det fysiske arbejdsmiljø ved blandt andet at have tidssvarende borde og stole, nyt og moderne IT-udstyr samt indbydende, inspirerende og børnevenlige inde- og udearealer. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Inklusion: Cooperative Learning Faglighed: Årsplaner IT: I-Pad projekt i 7. klasse Sundhed: Styr på sundheden. Et projekt under Dansk Skoleidræt. 114 Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Så omtalt ovenfor har vi projektet med I-Pads og Telepresence, hvor Tistrup, Ansager og Næsbjerg kommunikerer med hinanden via disse to måder. Alle lærere og elever i 7. klasse har hver deres egen I-Pad, hvilket vil sige ca. 60 stk. Herudover har skolen 130 pc’er, hvoraf nogle er stationære andre bærbare. Disse bruges til at understøtte den daglige undervisning. Antallet af PC’er svarer til 2,1 elev pr. computer. I overbygningen og taleafdelingen forefindes Smartboards. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Vi har i indeværende år gennemført en trivselsundersøgelse, som viste en god trivsel mellem børnene. Sproget mellem eleverne blev vurderet til at kunne forbedres, hvorfor elevrådet har arbejdet med dette og udgivet en folder til de andre elever. Elevrådet uddeler denne folder i de enkelte klasser. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for følgende områder: 115 Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden Arbejdets fordeling blandt lærerne Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen SFO’s virksomhed Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 960 540 540 540 540 1110 450 1170 450 1080 360 1080 360 1470 360 1470 360 570 570 540 540 840 840 450 75 480 90 780 75 780 90 390 90 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,8 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Fagene bliver i stor udstrækning dækket af linjefagsuddannede lærere eller lærere med kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 116 Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Dansk som andet sprog bliver varetaget af en lærer med opnåede realkompetencer gennem undervisning. Der er meget få elever med behovet. Disse klarer sig på niveau med andre elever på skolen. Ovenstående har ikke givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner i forhold til området. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Støtten i de enkelte klasser varetages af en lærer, som planlægges med et forløb gennem flere år. De fleste lærere har gennem disse forløb opnået en formel kompetence på området. Eleverne klarer sig godt i forhold til andre elever set i lyset af, at de er støttekrævende. Efter ledelsens vurdering er der på området stadig udviklingsmuligheder, hvorfor der i det kommende skoleår sættes fokus på optimering af støtten. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. I indeværende skoleår har hele det pædagogiske personale været på kursus i Cooperative Learning. Endvidere har lærerne, som deltager i I-Pad projektet været på kursus i brugen af I-Pad. Enkelte lærer har været på faglige kurser. Rubrik 14: 117 Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Skolens faglige niveau er højt, hvilket ses af de nationale test, samt de eksamensresultater, som er opnået i forbindelse med FSA. Dette er også ledelsens generelle opfattelse af dagligdagen Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. - 118 Nørre Nebel Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Nr. Nebel Skole Sønder Allé 18 6830 Nr. Nebel Skoleleder Sine Toudal 119 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Nørre Nebel Skole omfatter fra skoleåret 2012 - 2013 hovedskolen Nørre Nebel Skole (NNS) samt filialskolen Lunde/ Kvong Skole (L/K). Skolen er opdelt således at hver adresse har eget skoledistrikt samt egen økonomi. På hver adresse er skolen afdelingsopdelt. L/K med en Skolestartsafdeling og Mellemtrin. NNS med Skolestart, Mellemtrin og Overbygning. I NNS er personalet så vidt muligt tilknyttet en afdeling, mens der i L/K er en større personaleudveksling de to afdelinger imellem. De to adresser har fælles pædagogisk råd, fælles MED-udvalg og fælles skolebestyrelse. Elevtal: NNS: 363 (5.september) L/K: 102 (5.september) Personale: Lærere: 34 Pædagoger: 6 Pædagogmedhjælpere: 3 Teknisk service: 1 teknisk serviceleder, 2 tekniske servicemedhjælpere Skolesekretær: 1 Skoleledelse: 1 skoleleder, 1 viceskoleleder, 1 afdelingsleder, 2 SFO-ledere, 1 SFO-souschef Bygningsmæssigt er der i årets løb lavet/ påbegyndt energiforbedrende tiltag. Der er indrettet et ”Comenius-lokale” og et arbejdsrum til lærerne på NNS Der er indrettet pauserum til personalet på L/K ligesom der også her er investeret i nye elevmøbler. I L/K har der været en større bygningsmæssig forsikringsskade i forbindelse med et indbrud. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Skolen har et godt samarbejde med skolebestyrelsen og forældrene i øvrigt. Skolen er meget opmærksom på elever, der af den ene eller anden grund har behov for en ekstra indsats. Skolen har i dagligdagen et godt samarbejde med PPR. Således er f.eks. ABC-møderne blevet en vigtig del af arbejdet. Lærerne er meget opmærksomme på at den enkelte elev skal have udfordringer der er tilpasset eleven. I helhedsskolen arbejdes der fortsat på at udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolen er god til at følge det enkelte barns udvikling bredt. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. 120 Skolens værdigrundlag baseres på Varde Kommunes værdigrundlag for Børne og Ungeområdet. Skolen har en trivselspolitik som vi i det daglige arbejde søger at leve op til i samarbejde med forældrene. Der er i samarbejde med overgange udarbejdet procedurer for overgangene som jævnligt evalueres med samarbejdspartnerne. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Skolen har i dette skoleår investeret i legepladsen, således at der blev flere aktivitetsmuligheder, ligesom Legepatrulje, hvor ældre elever i nogle frikvarterer igangsætter lege for de yngre, er reetableret. I skoleårets sidste uge, har vi på klassetrinnene 0.– 7. kl. indlagt tre ”sundhedsdage”, hvor eleverne arbejder med forskellige fysiske aktiviteter samt på de forskellige klassetrin arbejder med et bredt sundhedsbegreb. Skolen har i dette skoleår afsluttet det tre-årige projekt vi har lavet i samarbejde med Rasmus Alenkær. Dette har i løbet af de tre år givet anledning til mange overvejelser og afprøvning af teorier og tanker, som gør skolen bedre rustet til undervisningsopgaven. Samtidig har det givet et fælles sprog og udgangspunkt. Der er bl.a. arbejdet med: Klasserumsledelse Projekt omkring lektielæsning Skole/ hjemsamarbejde Holddeling http://www.youtube.com/watch?v=B4jELL86KGI&feature=youtu.be Et andet indsatsområde er internationalisering, hvor skolen i dette skoleår har deltaget i følgende: Comenius skolepartnerskab: Lets go to school in Europe. Det er samarbejde mellem 8 europæiske skoler, hvor lærere og elever har deltaget i besøg på de øvrige skoler. Comenius Regio Partnerskab: Transition from Primary to Secondary School. Samarbejde mellem skoler i Varde Kommune og Port Laoise (Irland) Comenius efteruddannelse. Skolen har endvidere arbejdet med Implementering af Helhedsskole (L/K) Opdatering af årsplaner I det kommende skoleårs årsplaner skal lærerne i de enkelte fag præcisere hvorledes de i arbejdet det kommende år, vil satse på de områder, der i aftalen er vedtaget som særlige indsatsområder. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ 121 Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Generelt vurderes at skolens medarbejdere bruger it i dagligdagen. Næste fokuspunkt er nu at få en bevidst holdning til, hvornår it bruges som erstatning for noget andet (bøger, blyant mm) og hvornår det bliver en egentlig værditilvækst, der giver udvidede muligheder i undervisningen. Skolen er meget opmærksom på, at elever der har behov for it-rygsæk, får undervisning i hvordan den bruges. Desuden afholdes der hvert år et møde for forældrene, hvor de orienteres om mulighederne. Skolebestyrelsen har vedtaget, at der af de frigivne indefrosne midler skal indkøbes bærbare pc’er til elever så der er 2 elever/ pc. Der indkøbes endvidere bærbare pc’er til alt pædagogisk personale. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Der er udarbejdet en elevmiljøundersøgelse op til sommerferien. Resultatet er endnu ikke gennemarbejdet, men ved en umiddelbar gennemgang viser den at eleverne trives godt på skolen. Skolen har AKT- lærere, der sammenlagt har ca. ½ stilling til AKT arbejdet. De har et tæt samarbejde med skolesocialrådgiveren. Ligeledes har alle i inklusionsprojektet fået gode redskaber til at skabe og vedligeholde trivsel. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolebestyrelsen har bl.a. arbejdet med principper for : Skole/hjemsamarbejde 122 Timefordeling Fagfordeling De øvrige principper revideres i det kommende år. Skolebestyrelsens arbejde har ellers koncentreret sig meget om det at skabe enhed i to kulturer. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 960 540 540 540 540 1110 450 1140 480 1080 360 1080 360 1470 360 1470 360 570 600 540 540 840 870 450 75 480 90 780 75 780 90 390 90 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,57 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Skolens undervisning varetages i langt den overvejende grad af lærere der har linjefagskompetencer. 123 Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Skolen har ikke lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Den pågældende lærer har dog opnået en vis kompetence via kurser mm. De to-sprogede elever klarer sig godt ud fra den enkeltes forudsætninger i øvrigt. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Skolen har veluddannede speciallærere, som har erhvervet sig viden via efteruddannelse mm. Det er skolelederens vurdering at eleverne generelt opnår stort udbytte af de specielle målrettede aktiviteter, der iværksættes. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. I dette skoleår har vi fokuseret på: Inklusion Færdiguddannelse af læsevejleder Færdiguddannelse af vejleder bibliotek/ IT Modul i naturfag/ matematik Læseløft It- workshops – lokalt 124 Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Fra det kommende skoleår indføres holddeling på forskellige årgange i disse fag for at styrke dem. Det er et krav til årsplanerne, at lærerne skal godtgøre, hvordan der sættes fokus på øget faglig fremgang. Generelt vurderes, at det faglige niveau ligger pænt på skolen. Dette kan ses af såvel de lokale test, de nationale test samt afgangsprøverne. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. - 125 Outrup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Outrup Skole Storegade 59 6855 Outrup Skoleleder Lone Vendelbo 126 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Outrup Skole fremstår som en meget velholdt grundskole. Gennem de seneste fem år er skolens undervisningslokaler, specielt faglokalerne, blevet renoveret. I forbindelse med naturfagspuljen fik skolen gennemrenoveret naturtekniklokalet. Hjemkundskabslokalet er helt nyt med hjælp af kommunes puljemidler. Gymnastiksal og omklædningsrum er renoveret gennem anvendelse af midler fra tildelingen samt kommunens midler. Der er etableret et nyt musiklokale og et nyt billedkunstlokale for egne midler. Billedkunst er flyttet, så det nu er i sammenhæng med håndarbejde, der tidligere er blevet renoveret for egne midler. I alle klasseværelser, musik- og hjemkundskab er interaktive tavler. Dette skoleår har vi etableret mødelokaler, hvor der vil blive medarbejderarbejdspladser i løbet af sommerferien samt det kommende skoleår. I dette tidsrum udskiftes også elevernes garderober og der ophænges arbejdsborde i skolens aula. I forbindelse med at skolens viceskoleinspektør flyttede arbejdsplads fra Skolen ved Engen til Outrup Skole samt at vi fik ny SFO-leder, så blev der etablerede to nye lederarbejdspladser i tilknytning til skolens kontorfaciliteter. Der er også for egne midler lagt nyt asfalt på skolens parkeringsplads samt lavet en ”sluse” med hegn, så eleverne ikke skal over parkeringspladsen, når de kommer til skolen ad Storegade. Vi har etableret en Mooncarbane for egne og søgte midler. Hertil har vi bygget et skur til nyindkøbte køretøjer, såsom mooncars, påhængsvogne og banancykler. Da skolens SFO - Fristedet - tidligere har været brugt til specialklasserække, var flere af vinduerne med frostglas. For egne midler har vi nu fået alle disse udskiftet samt indkøbt nyt inventar, så stedet nu fremstår imødekommende. Fristedet har cirka 75 børn fra 0. – 3. klasse. Det er en funktionsopdelt SFO med åben plan. Der er 8 fastansatte, pædagogisk uddannet leder og souschef, 2 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, 1 studerende og 1 fodbolddreng. De to pædagoger, en medhjælper, den studerende og fodbolddrengen er alle blevet i starten af dette skoleår. I dette skoleår har der været 2 studerende efterfølgende hinanden, da de er i deres anden praktikperiode / første lønnede praktik, hvilket betyder, at de er ansat i 6 måneder. Vi har valgt at have studerende fortløbende. Det prioriteres, at den studerende både har timer i SFO’en og i skolen. Der er gennem pædagogiske drøftelser taget beslutning om, at lærere med primærfagene dansk og matematik følger klassen fra 1. til 6. klasse. Dette er et ønske om, at skabe stabile rammer omkring elevernes skoletid. Lærerne flytter så team. Skolen har et team 1, der består af 3 helhedspædagoger, bh. kl. leder og lærerne i 1. – 2. klasse. Team 2 består af lærere på 3. til 6. årgang. Helhedspædagogerne deltager i undervisningen af 0.-2. klasse. Samarbejdet i team 1 vægtes højt og arbejdsplanen er derfor lavet således, at der hver uge er afsat tid til samarbejdet i teamet. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Vi arbejder målrettet med social træning med eleverne. Vi har legeaftaler, legepatrulje og venskabsklasser. I forbindelse med skolestarten i august afholdes OL (Outrup Legene), hvor eleverne fordeles på hold med alle klassetrin repræsenteret. Der arbejdes med Kort og Godt og er påbegyndt taktil massage i to klasser. Da vi er et og to sporet, har vi valgt at lægge mange kreative fag på tværs af to årgange. Det giver et øget 127 kendskab eleverne imellem, desuden giver det mulighed for at kunne tilbyde tre lærere til to klasser i idræt, sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. På udvalgte årgange gælder dette også for billedkunst, musik og n/t. Vi har desuden haft et samarbejde med GUB (gymnastik), hvor vi hele året har haft en lønnet elite redskabsgymnast tilknyttet idrætsundervisningen på 1. til 6. klassetrin. Dette samarbejde fortsætter næste skoleår på 3.-4. og 5.-6. klassetrin, hvor gymnasten næste år er en tidligere deltager på Verdensholdet. I dansk har undervisningen været parallellagt på 1.-2., 3.-4. og 5.-6. klassetrin, hvor der har været tilknyttet en dansklærer fra støttecentret. Dette har været forsøgt i mindre udstrækning i matematik. Den ønskede brug af holddannelse giver store skematekniske udfordringer. Vi har den glæde, at vi har mange elever og deraf forholdsvis store klasser. De mange elever i klasserne giver også faglige udfordringer. Sidste skoleår havde vi et fælles kursus i Klasseledelse med Lene Heckmann for hele den pædagogiske personalegruppe. På baggrund af dette kursus, har medarbejderne ønsket at fortsætte samarbejdet med Lene Heckmann, således at vi det kommende skoleår har et fælles kursus på 3*6 timer med inklusion, klasseledelse og undervisningsdifferentiering. Vi har en diplomuddannet AKT-pædagog (børnehaveklasselederen), der har 400 timer årligt til AKTopgaven. Vi har et velfungerende støttecenter, som har udarbejdet en forældrefolder (SOS/Støttecentret Outrup Skole). Vi har ligeledes en uddannet læsevejleder, der også har linjefag i dansk som andetsprog – hun har udarbejdet en pjece om begynderlæsning til forældrene. Vi har 4 testlærere og i august tilbydes et internt kursus i brugen af CD-ord til alle medarbejdere, der er endvidere arrangeret et fonologisk kursus inden skolestarten, hvor også to af kommunens konsulenter har ønsket at deltage. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. For at opnå høj grad af trivsel og faglighed er vores tilgang åben og kreativ. Vi arbejder ud fra det anerkendende menneskesyn. Værdierne er: Rummelig, ansvarlig og respektfuld – RAR Rummelig betyder for os, at Vi arbejder med social læring for at styrke børnenes accept af forskellighed Vi i forældresamarbejdet er lydhøre og imødekommende Vi indenfor de givne rammer anvender forskellige undervisningsmetoder og -materialer for at tilgodese børnenes behov Vi giver plads til kollegiale forskelligheder og søger optimal udnyttelse af de ressourcer, vi hver især har Ansvarlig betyder for os, at Vi på skolen arbejder sammen om at nå de faglige og sociale mål, vi hver især og i fællesskab har sat Børnene lærer at tage ansvar for egne handlinger, for fællesskabet, for hinandens trivsel og for skolen Vi hver især og i fællesskab indgår i et samarbejde med forældrene om børnenes skoledag Vi er vores forskellige ansvarsområder bevidste Vi indgår professionelt i samarbejdet med eksterne partnere Respektfuld betyder for os, at Vi i forældresamarbejdet udviser gensidig forståelse, tolerance og respekt Vi i arbejdet med børnene, møder dem på deres niveau, er imødekommende og involverer os i deres trivsel Vi i samarbejdet med vore kolleger er fleksible, udnytter hinandens kompetencer, efterlever fælles beslutninger og involverer os i hinandens trivsel 128 Vi i arbejdet med eksterne samarbejdspartnere udviser respekt for hinandens professionalisme. Vi har i MED bl.a. udarbejdet retningslinjer/politikker for: sygdom, nye medarbejdere, forflyttelser og afsked. For at tage godt imod nye medarbejdere og gøre det hele lidt nemmere for den enkelte, har vi lavet en personalehåndbog, hvor man kan læse stort og småt om sit nye arbejde. I informationerne indgår også mulighed for brug af idrætsfaciliteter, fysioterapi, psykolog mv. Skolen har hvert år medarbejderarrangementer. Dette år har vi haft en sælsafari i Esbjerg for skolebestyrelse og medarbejdere med familie samt inviteret medarbejderne til Varde Sommerspil. Til nye forældre/elever er udarbejdet en velkomstfolder, der både er elektronisk og som papirfolder. Alle forældre til vores nye børnehaveklasseelever udfylder evalueringsskema for skolestarten, herunder samarbejdet mellem skole og børnehave. Skolen har skabt en tradition med eget skoleblad, der udleveres til lokale samarbejdsparter og sponsorer samt til alle familier på skolen. I juni afholdes Sommerfest med deltagelse af elever, forældre/bedsteforældre og søskende – bonus familier – ca. 350 deltager. I februar har vi skolefest med teater over to aftner. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Der er søgt – og fået - tilskud til skolefrugt, således at alle elever kan tilbydes frugt hver dag. Indsatsområder: samarbejde skole – hjem (digital kommunikation) samarbejde lærere – pædagoger digitalisering – specialisering og faglig udvikling høj faglighed ved høje klassekvotienter kompetenceudvikling overgang fra dagtilbud til skole nærmiljø – skolen er beliggende i et naturskønt område med langt til alt. Hvordan udnytter vi det i undervisningen? børn/elever med store udfordringer – både fagligt og socialt elever med særlige behov – herunder to-sprogede elever Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Vi har desværre været hårdt ramt af tyverier i 2012. Sidste tyveri var i december, hvor der blev stjålet 24 129 bærbare pc-ere. Inden dette sidste tyveri var en alarm bestilt, men endnu ikke tilsluttet. Desuden havde vi investeret i en ståldør til depotet, men da man havde fundet en nøgle, kunne døren til depotet låses op. Vi har manglet disse maskiner hele foråret, da det ikke har været muligt at bestille nye. Vi har bestilt nye bærbare og stationære pc-ere for 100.000,- kr. hvoraf 24.000,- kr. er til erstatning for de stjålne computere. Vi forventer, at være klar med alle de nye pc-ere i løbet af efteråret 2013. Med den nye investering har vi 60 stationære og 40 bærbare computer incl. pc-ere til brug ved interaktive tavler samt til medarbejderpladser. Kun til eleverne har vi 70 maskiner, svarende til ca. 2,4 elever pr. maskine, når vi får de bestilte maskiner. Outrup Skoles it-mission IT understøtter læring og kommunikation, så børn og unge får viden, færdigheder og kompetencer til at kunne navigere i en digital verden. Outrup Skoles it-værdier I samarbejde med børn, unge og deres familier har vi fokus på IT’s muligheder for at understøtte elevernes læring og dannelse. Samarbejdet bygger på gensidig respekt og fælles ansvar. Skolens grundlæggende værdier er: Rummelig, ansvarlig og respektfuld (RAR). Outrup Skoles it-vision IT udnyttes pædagogisk bevidst, sikrer optimal læring for alle og skaber sammenhæng mellem alle elevers hverdags- og skoleliv. Den bedste undervisning definerer mediet Hermed menes, at underviseren har adgang til det bedste materiale i forbindelse med sin undervisning. Det betyder, at det pædagogiske personale i læringsrummet har interaktive tavler og eleverne har funktionsduelige redskaber. Udviklende skole/hjem-samarbejde Hermed menes, at de muligheder, der er i ForældreIntra udnyttes optimalt. Fra 1. august 2012 foregår al skriftlig kommunikation mellem skolen og hjemmene digitalt. Der etableres mulighed for forældre-workshops i eksempelvis digitale læremidler. Alle elever har samme muligheder for udbytte af undervisningen It anvendes til at give den enkelte elev tilpas udfordring. Alle elever anvender it på alle årgange i alle fag ud fra en pædagogisk vurdering. Alle elever med behov for it-rygsæk får en sådan stillet til rådighed, når eleven indstilles til det. Gode digitale læremidler til alle fag og klassetrin Fra august 2013 (helst tidligere) skal det være afklaret, hvor skolen kan søge relevant rådgivning på hardog softwareløsninger. På skolen sker en løbende vurdering og evaluering af de digitale læremidlers anvendelsesmuligheder. Det pædagogiske personale bruger differentieringsmuligheder i de digitale læremidler. Det pædagogiske personale bruger de digitale læremidler alsidigt. Eleverne lærer at være kildekritiske i deres brug af nettet Hermed menes, at eleverne lærer at være kompetente digitale borgere, blandt andet ved at vi lærer dem om kildekritik overfor alle medier. Eleverne undervises i kildekritik i løbet af deres skoletid. Eleverne lærer om pli, rettigheder og ”sund fornuft”. Outrup Skole skal være en attraktiv arbejdsplads Skolen skal give lærere og pædagoger mulighed for at få adgang til at bruge tidssvarende og relevant teknologi. it skal understøtte udviklingen af nye læringsmiljøer og -metoder. Der skal uddannes pædagogiske it-vejleder(e) eller tilsvarende på skolen. Mulighed for it efter- og videreuddannelse af alle medarbejdere og ledere. Alle har kendskab til indkøbt software og hardware. ------ 130 Der er udarbejdet en lokal handleplan med beskrivelse af, hvad eleverne på hvert klassetrin skal opnå af basiskundskaber. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Vi undersøger elevernes undervisningsmiljø med Termometeret hvert andet år. Vi har således undersøgt det dette skoleår, hvor der tegner sig et fint billede. Enkelte steder, har der været anledning til undren over en besvarelse. Der er efterfølgende arbejdet videre på klassen evt. med hjælp fra vores AKT-pædagog. Den generelle tilfredshed fra eleverne er, at de er glade for deres skole, kammerater og lærere/pædagoger. Dette ses også af det samlede resultat, hvor besvarelserne for den generelle tilfredshed ligger over landsgennemsnittet. Alle besvarelser ligger som pdf-filer på skolens hjemmeside. Til dagligt har vi også elevrådet, der er med til at udarbejde regler på skolens udeområder, de fordeler fodboldbaner, har ønsker til nyanskaffelser mv. Lærerne har elevsamtaler og elevplanen bliver løbende revideret og elevernes trivsel indgår i planen. Både elevplan og samtaleark drøftes i teamene og fungerer som dynamiske dokumenter. I skolens SFO arbejders med kontaktpersoner på den måde, at hvert klassetrin har 2 voksne fra Fristedet tilknyttet. En primær og en sekundær. Kontaktpersonerne samler oplysninger om barnet, afvikler forældresamtaler og har ansvaret for de pågældende børns trivsel. Kontaktpersonen holder børnemøde med gruppen. Kontaktpersonen er helhedspædagog for samme klasse på skolen, deltager i undervisningen og afholder S/H samtaler sammen med klasselæreren, m.fl. Vi har fællessamling for alle skolens elever to gange om ugen. Der synges to sange, beskeder gives og specielle begivenheder fejres eller fortælles om. Derudover synger eleverne i børnehaveklasse – 2. klasse morgensang sammen hver morgen. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. 131 Principper for god ro og orden (+ Hvad er god opførsel) Principper for anvendelse af IT på Outrup Skole Principper for lejrskoler Principper for indsamling til og administration af klassekasser Principper for skole-hjemsamarbejdet på Outrup Skole på Outrup Skole Principper for specialundervisning på Outrup Skole Principper for ansættelse af medarbejdere på Outrup Skole Principper for arbejdets fordeling mellem lærerne Principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Principper for undervisningens organisering Principper for brug af elektroniske kommunikationsmidler ved Outrup Skole Principper for kommunikation i skolebestyrelsen Etiske spilleregler for god opførsel på internettet Procedure for brobygning fra 6. klasse Principper for skolefritidsordningens virksomhed Principper for vikardækning Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 900 540 570 540 1110 450 1260 450 1080 360 1110 360 1470 360 570 570 540 540 840 450 75 480 90 780 75 780 90 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 100 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning 132 Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Vi har linjefags uddannede lærere eller lærere med længerevarende kursusforløb og ”erfaring i undervisning i faget” i følgende fag: dansk, matematik, engelsk, sløjd, hjemkundskab, billedkunst, n/t, kristendom og historie. Vi har kun en mandlig idræts- og svømmelærer, men da vi ønsker at have mandlige lærere på faget, er de to kvindelige idrætslærere linjeuddannede. Vi har desuden tilknyttet en mandlig gymnast i idræt. I håndarbejde underviser en lærer med linjefag i billedkunst det kommende skoleår, da vores nuværende lærer med linjefag i håndarbejde går på efterløn pr. 1. august 2013. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi har en linjefagsuddannet lærer til varetagelse af opgaven. Hun er ligeledes skolens læsevejleder. Det er min vurdering, at eleverne klarer sig fint. Der er problemer i forhold til begreber, men det arbejdes der målrettet med. Vi indgår næste skoleår i Ministeriet for Børn og Undervisnings indsats vedr. ekstra dansklektioner, da vi har mere end 10 % to-sprogede elever på 4. klassetrin. Eleverne i 4. klasse skal i 16 uger have 4 ekstra dansklektioner om ugen. Dette forløb ser vi meget frem til. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. 133 Vi har ikke længere tilknyttet en specialklasserække til Outrup Skole. I undervisningen arbejder vi med it-rygsæk til de elever, der har dette behov. Vi bruger desuden CD-ord. Alle lærere med tilknytning til støttecentret har været på kursus i brugen af it-rygsæk. De er desuden uddannede testlærere. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Vi er på 4. år med LP-modellen. Da der er nyansatte på stedet, valgte vi i samarbejde med PPR, at lave et forløb på 3*4 timer med Marie Bek. Vi har haft 8 pædagogiske medarbejdere af sted på IWB-Beviset – Grundkursus på smartboard. Der har været 45 yderligere kursusaktiviteter. Alle kurser, hvor man er mindst to deltagere bliver som udgangspunkt bevilget. Af kurser, hvor der kun er en deltager er uddannelsen af vores SFO-leder til praktikvejleder. Vores AKT-pædagog har færdiggjort sin diplomuddannelse – og fik 12 . Vores læsevejleder har påbegyndt de sidste moduler, så hun kan få en hel diplomuddannelse. Vores nyansatte helhedspædagog er i gang med diplom i specialpædagogik. Se også afsnittet om skolens styrkesider. Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Resultaterne af de nationale test: Dansk i 2. klasse viser en meget stor spredning på eleverne. Gruppen af elever, der er over middel er mindre end ønsket – modsat er gruppen af elever, der ligger under middel og klart under middel uønsket stor. En del af forklaringen kan hænge sammen med, at eleverne havde de to prøvetest i 1. klasse – og dermed ikke havde mulighed for en prøvetest inden den obligatoriske test. Skolens læsevejleder har foretaget yderligere test af eleverne. Den viser, at klassen har en gruppe af elever, der er på vej, en tilsvarende gruppe af elever, som man skal være opmærksomme på/usikre læsere samt stor gruppe, der er sikre læsere/over middel. De usikre elever er vi opmærksomme på – og giver løbende støtte. Dansk i 4. klasse er over landsgennemsnittet i den samlede vurdering. Specielt i tekstforståelse klarer eleverne sig flot. Dansk i 6. klasse læser også fint. Her er det igen i tekstforståelse, men også i afkodning klarer de sig godt. I matematik klarer elever sig fint, specielt 6. klasse har flere elever, der er over landsgennemsnittet for både kategorien middel og klart over middel. Det har været en klasse, hvor mange af eleverne har været rigtigt 134 godt med i matematik, så vi har haft forventningerne til, at de skulle klare sig bedre end sædvanligt. Testen af 3. klasse viser, at eleverne klarer sig godt, specielt i geometri. Vi oplever, at 3. klasses matematiktest viser, hvordan rækkefølgen i vores valgte bogsystem har indvirkning på testresultatet. Som man kan læse af de foregående års kvalitetsrapporter, så er tendensen, at 3. klasses test er lavere end landsgennemsnittet, men 6. klasses test er over. Det gælder igen i år. Vi har hvert år læseuger i januar/februar. I år har fokus været på faglig læsning. Skolens læsevejleder tager i samarbejde med klassernes lærere løbende test af klasserne og giver efterfølgende råd og vejledning til tiltag i forhold til testresultaterne. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. Vi er meget opmærksomme på inklusion, undervisningsdifferentiering og evaluering. Næste skoleår har vi et fælles kursus med Lene Heckmann, som omhandler inklusion og undervisningsdifferentiering. Men vi er meget opmærksomme på evalueringen – og i fagene arbejdes der på, at blive bedre til at evaluere. Skole og skolebestyrelse er meget opmærksomme på trafiksikkerheden, derfor etableringen af ”sluse” fra hovedvejen og ind på skolen (tidligere nævnt). Vi har haft kontakt til politiet og Varde Kommune, der efterfølgende har haft trafiktælling på Dejrupvej-Idrætsvænget, hvilket har medført, at krydset er blandt de trafiksikkerhedsprojekter der forventes gennemført i 2012-2016. Vi har dette skoleår indledt et samarbejde med Sogneforeningen i Outrup. Det har medført, at vi inviterede til et fælles møde for alle foreninger i Outrup. Der var mange fremmødte – og vi håber, at mange at de spændende forslag til samarbejde foreningerne imellem vil blive synlige i Outrup i fremtiden. Vi har planlagt et fælles arrangement med Sogneforeningen i september, hvor Peter Mygind holder foredrag om mobning på skolen. Desuden har vi i samarbejde søgt - og fået bevilget – et fortov på Idrætsvænget, så forældrene kan sætte deres børn af i sikre rammer. Arrangeret som ”kiss and drive”. 135 Sct. Jacobi Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Sct. Jacobi Skole Pramstedvej 10 C 6800 Varde Skoleleder Thomas Jessen 136 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Skolen blev bygget i 2007 og fremstår som en skole med nogle gode rammer for tidssvarende undervisning både inden- og udenfor. Sct. Jacobi Skole har pr. 5/9 2012 et samlet elevtal på 464 elever fordelt på 21 klasser og ansat 38 lærere, 8 pædagoger, 1 kantineleder + hjælper, 1 sekretær, 1 teknisk serviceleder + 1. pedelmedhjælper. Skolens ledelse består af skoleleder, viceskoleleder og SFO leder. Vi er en afdelingsopdelt skole med indskoling 0. -3. klasse, mellemtrin 4.-6. klasse og udskoling 7.-9. klasse. Vi modtager elever fra Janderup, Alslev og Thorstrup skole fra 6. klasse. Dette betyder, at skolen har en meget stor udskolingsafdeling med 4 spor på 7. og 8. årgang og 3. spor på 9. årgang. Under skolens ledelse er også Varde Fritids- og Junior klub, et tilbud for børn i Varde by fra 4.kl. til 7. kl. samt Varde Kommunes 10. klassecenter: 10iCampus. 10iCampus har i skoleåret 2012-13 et samlet elevtal på ca. 195 elever fordelt på 7 klasser, hvor der er ansat 13,1 årsværk inkl. afdelingsleder - fordelt på 16 ansatte. 10iCampus er fysisk placeret som en afdeling ud af 1400 elever, der går på VUC, handelsskole og alment gymnasium. 10iCampus er placeret på 1. sal med 7 klasselokaler (6 store lokaler og 1 mindre lokale), et fysik- og kemilokale og et trivselslokale samt et lærerarbejdsrum. Campus blev indviet august 2011 og fremstår således som en moderne tidssvarende undervisningsinstitution med trådløst internet og elektroniske tavler overalt. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Skolen har følgende styrkesider: Vellykket implementering af ny skolestruktur. Optimale rammer for fysisk aktivitet. Stor succes med implementering af bevægelsespolitik. Skolens elevsammensætning – afspejler det omkringliggende samfund. Eleverne møder dagligt forskellige nationaliteter, religioner, normer og værdier. Lærer at begå sig et værdipluralistisk samfund. Gode faglige resultater. Gode erfaringer og resultater med inklusion – stor faglig viden i huset på området. Gode samarbejdsrelationer med skolens øvrige interessenter – BUF, PPR, SSP, Ungdomsskolen, etc. 137 Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Værdigrundlag for Sct. Jacobi Skole I forbindelse med byggeriet af Sct. Jacobi Skole samt ved den senere etablering af Varde Kommunes 10. klassecenter: 10iCampus, blev der udarbejdet særskilte værdigrundlag for henholdsvis Sct. Jacobi Skole og 10iCampus. Der igangsættes i 2013 en fælles platform med et nyt fælles værdigrundlag, ny mission og vision med udgangspunkt i Varde Kommunes overordnede værdigrundlag. Mission for Sct. Jacobi Skole Skolen er et inkluderende og forpligtende fællesskab, hvor vi arbejder med udfordrende læringsmiljøer med fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse. Der henvises derudover til ovenstående proces. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Øget AKT-indsats i indskolingen: Projektets overordnede formål er: Gennem en tidligt forebyggende og intens pædagogisk indsats at støtte inkluderende tiltag i skole og dagtilbud, så færre børn udskilles fra de almene arenaer At støtte dagtilbud og skole i udvalgte geografiske områder/distrikter i arbejdet med børn i udsatte positioner At løse flere trivsels- og adfærdsproblematikker i nærmiljøet At undgå, at børn stigmatiseres tidligt i livet Målet med projektet er følgende: At flere børn oplever, at de trives og lærer i dagtilbud og skole At mindske det relative udgiftsniveau på foranstaltningsområdet på de udvalgte skoler og institutioner At lærere og pædagoger anvender nye metoder og tilgange i arbejdet med AKT- problematikker, så udfordringer i læringsmiljøet løses lokalt At understøtte AKT- arbejdets hovedfokus FRA fokus på individ TIL fokus på kontekst og relationer (KOMPAS dok.nr. 826260) At forankre AKT- arbejdet fagligt og teoretisk gennem en fælles forståelse og et fælles sprog i den enkelte virksomhed Den gode overgang: Skolen har igen indgået i et konstruktivt samarbejde med fødeskolerne vedr. at sikre en god overgang mellem skolerne. Ligeledes har vi indledt et samarbejde med dagtilbudslederne om at udarbejde principper 138 for overgang fra børnehave til skole. 10iCampus har i forbindelse med offentliggørelsen af kommunens rusmiddelpolitik- haft et stort arrangement for alle klasser med involvering af elever, politikere i et dialogteater. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Skolen har en skærpet opmærksom på at få integreret IT i undervisningen, vi ser selv et stort vækstpotentiale på dette område. Vi har planlagt flere tiltag på området næste skoleår, bl.a. fælles kompetenceudvikling for hele personalet, afholdelse af workshops på skolen, præsentation af IT programmer i klasserne samt på biblioteket. Der foretages snarest en stor udskiftning af udtjente elev/lærer og tavlecomputer – dette suppleres med et merindkøb. Antal af elever pr. computer udgør herefter ca. 1,7. Der har i 10iCampus været fokus på øget brug af digitale medier i undervisningen og skal i næste skoleår i samarbejde med hovedskolen fokusere yderligere på den didaktiske digitalisering i en pædagogisk weekend under titlen: ”Hvis it er svaret, hvad er så spørgsmålet?”- it i alle fag Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Sct. Jacobi Skole og 10iCampus arbejdede i samarbejde med elevrådet på at få en undervisningsmiljøundersøgelse sat i værk i 2012-13- men pga. lockout af lærerne og den deraf følgende intense prøveforberedelse blev denne sat i bero. Et indsatsområde der tages op næste år. Sct. Jacobi Skole har organiseret den forebyggende specialundervisning ude ved den enkelte elev i klassen, og der foregår et tæt samarbejde mellem AKT-teamet og det forebyggende specialundervisningsteam. Sct. Jacobi Skole har ligeledes fokus på holddeling, valgfag, temadage/temauger mv. 139 Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolebestyrelsen på Sct. Jacobi Skole har udarbejdet følgende principper.: Bevægelsespolitik - incl alt Skolerejser og ekskursioner Elevers brug af mobiltelefon Princip for den fleksible skoler Principper for skemalægning Trivselsplan Princip for accept og anvendelse af sponsering Princip for lejrskole Trafikpolitik Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag – total Matematik Naturfag Total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 900 540 540 540 540 1110 450 1110 450 1080 360 1080 360 1470 360 1470 360 570 570 540 540 840 840 450 75 450 90 780 75 780 90 390 90 390 90 140 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,8 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. På Sct. Jacobi Skole varetages undervisningen i videst mulig omfang af lærere med liniefagsuddannelse – vi er dog udfordret af de små naturfaglige fag – dette søges løst med eftervidereuddannelse. ’Fålærerprincippet’ i indskolingen prioriteres højere end liniefag – her varetages dansk og matematik som minimum af liniefagsuddannede lærere. På 10iCampus forestås undervisningen kun af lærere med linjefag eller af lærere med kompetencer svarende til linjefag. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. På Sct. Jacobi Skole varetages DSA undervisningen af et team med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Vi har ligeledes organiseret DSA undervisningen gennem en tosprogskoordinator. Tosprogskoordinatoren har overblikket, samler trådene og sikrer en kompetent og helhedsorienteret indsats overfor de tosprogede elever på skolen og deres forældre. Skolen har også deltaget i NUSSA projektet. På 10iCampus arbejdes der meget intenst med dette område. Undervisningen i dansk som andet sprog forestås af en lærer, der er ved at tage en diplomuddannelse inden for dette felt - samme lærer følger nogle 141 af eleverne i gymnasiet og er af gymnasiet bevilliget mentortimer til overgangen mellem folkeskole og gymnasium. En intensiveret lektiecafe og elektronisk lektiecafe for tosprogede er også iværksat af læreren med kompetencer i dansk som andetsprog. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Undervisningen foretages af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer samt af lærer uden specielle forudsætninger for specialområdet. Dog varetages den koordinerende funktion af en lærer med mange års erfaring fra området. På 10iCampus har vi i dette skoleår ingen læsevejleder haft, og kun en lærer, der er uddannet speciallærer. Det regner vi med at råde bod på næste skoleår, hvor vi har fået tildelt en læsevejleder 2 lektioner om ugen og etableret et samarbejde med VUC-vest om ordblindetest af potentielle elever og undervisning på små hold af uddannede lærere fra VUC. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Sct. Jacobi Skole har gennemført et fælles kompetenceløft i Cooperative Learning – (KOMPAS) Endvidere er der gennemført en række individuelle kurser indenfor skolens fagrække. 10iCampus: Der har været anvendt en del midler på kursus i nye prøveformer, på motivation og håndtering af unge med problemer. Desuden har der været afholdt et fælles motivationsseminar for hele lærerkollegiet i efteråret Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ 142 Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Skolen gennemfører alle nationale test, termins- og afgangsprøver og resultaterne af disse giver ikke anledning til at iværksætte generelle ledelsesmæssige tiltag i forhold til det faglige niveau. Derudover anvender lærerne andre evalueringsmetoder tilpasset fag- og klassetrin. Skolen har ved fordelingen af fag og opgaver blandt lærerne fokus på – i så stor udstrækning som muligt – at disse har de fornødne kompetencer (linjefagsuddannelse eller lign.) i de fag de underviser i. Herudover følger ledelsen, i samarbejde med de involverede medarbejdere, den faglige udvikling på specifikke årgange/klasser - og er i dialog om konkrete tiltag til forbedringer. Skolen har i året haft fokus på undervisningens rammer, gennem etablering af fysiske rammer for inddragelse af udearealer i undervisningen. Det er vurderingen at disse muligheder på sigt kan bidrage til at forbedre det faglige niveau yderligere. På 10iCampus kan man via prøvekaraktererne se en øget faglig fremgang, når man ser på den enkelte elev. Det trygge ungdomsmiljø og sloganet: ”faglighed, selvværd, trivsel og respekt for den enkelte” har bl.a. betydning for elevernes faglige fremgang. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. - 143 Thorstrup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Thorstrup Skole Thorstrupvej 18 Sig 6800 Varde Skoleleder Kjeld Mathiasen 144 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Thorstrup Skole er en grundskole med 125 elever fra 0. til 6. klasse. Bygninger: Skolen er bygget som centralskole i 1960, og er næsten totalrenoveret og udbygget i 2001. I den forbindelse blev der bygget en halv-hal, og skolen fungerer som kulturcenter, hvor det er skolen i samarbejde med de lokale foreninger, der står for udlejning af hallen til fritidsbrugerne. I forbindelse med udbygningen blev der ikke penge til et tilstrækkeligt stort redskabshus. Men der er nu på kulturcenterudvalgets initiativ bygget et redskabshus til 300.000 kr. Besøgende på skolen er imponerede over hvor velholdt, lys og venlig skolen fremtræder, med arbejdspladser på gangene såvel som på biblioteket. Thorstrup Skole har elektroniske tavler i alle klasselokaler. Via Varde Kommune har vi i efteråret 2012 ansøgt om midler i forbindelse med Grøn Ordning – De 4 Vindmølleprojekter. Energinet.dk har i den forbindelse bevilget Thorstrup Skole 400.000 kr. til renovering og forbedring af skolegården. Skoledistrikt: Thorstrup Skole er beliggende i Thorstrup sogn umiddelbart nord for Varde. I sognet er der 1100 indbyggere og i Sig, der er hovedbyen, er der ca. 300 husstande. Sognet, der er et tidligere landbrugssogn er præget af at være et område, hvorfra der pendles til Esbjerg, Varde og Ølgod. Skolen er placeret i kanten af stadion i Sig, hvilket giver gode muligheder for udfoldelse, såvel i frikvartererne som i undervisningen og i fritidsdelen. I sognet findes åer, skove, hede og vandhuller, hvilket gør ”udeskolen” oplagt. På skolen er der ansat 1 pedel, 1 sekretær, 10 lærere. I ledelsesteamet er der 1 SFO-leder, 1 viceinspektør og 1 skoleleder. I forbindelse med skolen er skolefritidsordningen ”Tranebo”, der har til huse i den tidligere 1. lærerbolig, der er udvidet flere gange, siden Tranebo startede for 21 år siden. Tranebo er normeret til 69 børn. I SFO’en er der ansat 3 pædagoger, 1 stedfortræder og 1 leder. SFO’en benytter hallen, hjemkundskabs- og billedkunstlokalerne efter normal skoletids ophør. Skolens bestyrelse består af 5 forældrevalgte, 2 medarbejdere, 2 elever og skolens ledelse. Valg til skolebestyrelsen foregår ved forskudte valg. Sognet har den opfattelse, at Thorstrup Skole er deres skole, idet alle aldersgrupper kommer jævnligt på skolen enten som elever, forældre eller som brugere af fritidstilbuddene efter skoletid. Dagplejemødre, ældregymnastik og børnehave er passet ind i hallen i skoletiden. I 2008/09 har en forældregruppe under kulturcenterudvalget arbejdet med at få skaffet midler til en multibane. Første spadestik blev taget på sidste skoledag i 2009 af 7. klasses elever. I dag er multibanen yderligere et samlingspunkt for børn og unge i lokalsamfundet. 145 Traditioner: Skolefest: Der afholdes skolefest hvert år for såvel elever som forældre. 5. klasse spiller skolekomedie, der laves aktiviteter og der danses. Skolernes motionsløb: I forbindelse med efterårsferien deltager skolen i og træner til skolernes motionsløb. Ofte foregår arrangementet sammen med en sundhedsuge. Iron kid: Som den eneste skole i området, har vi holdt fast i Dansk Skoleidræts, Iron –kid. 4. – 6. klasse svømmer 200 m. cykler 10 km. og løber 3 km. Skolemesterskabet i fodbold: Alle skolens elever deltager i stævnet, der finder sted i Tistrup. Emneuge: Som oftest afvikles en fælles emneuge for hele skolen, således at eleverne får mulighed for at samarbejde på tværs af alder. Derudover laves der emneuger/undervisning i de enkelte teams. Juleklip: Den sidste fredag i november klipper hele skolen julepynt, der hænges op på i klasserne og på klassegangen, hvilket giver en fantastisk virkning. Denne dag kommer en del forældre og bedsteforældre for at give en hånd med. Formandens årsberetning: I forbindelse med årsberetningen inviteres alle forældre og personale til et foredrag, der tager aktuelle emner op, der har indflydelse på skoleudviklingen og elevernes trivsel. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Thorstrup Skole er en landsbyskole, med de fordele dette kan give. Stor opbakning blandt forældre og lokalsamfund, hvilket blandt andet viser sig ved, at 80 til 100 % af hjemmene er repræsenteret ved forældrearrangementer i klasserne, lidt aftagende med børnenes alder. Oftest deltager to forældre fra hvert hjem. Mere end 90 % deltager i skolefesten. Meget lav sygdomsfrekvens blandt lærerne. Man kan nærmest tale om ”korpsånd”. Dette giver den nødvendige stabilitet for alle i dagligdagen. Skolelederen kan være synlig for eleverne, både til dagligt i frikvartererne, men også i konfliktsituationer, hvor konflikter og problemer hurtigt kan håndteres. Ledelsen kender alle elever og deres ”situation”. Derfor har vi et godt øje til alle, og kan forhindre mange af de værste situationer i at opstå. Ledelsen har en god kontakt til alle hjemmene, der derfor er meget samarbejdsvillige i problematiske situationer. Hermed får både elever, ansatte og forældre en væsentlig opbakning og en god mulighed for dialog. Vi har få aflysninger af undervisningen. Vi har en høj faglighed. Vi har dygtige veluddannede lærere, der helt lever op til de faglige krav der stilles fra 0. til 6. klasse. Vi har gode faglokaler. Vi har en god og velfungerende skolefritidsordning. 146 Thorstrup Skole og Kulturcenter: Thorstrup Skole er et sted, hvor de fysiske rammer er i top, hvilket udnyttes af såvel skole som SFO. Stedet er mere end en skole, det er et sted, hvor alle sognets beboere kommer. Det være sig dagplejemødre, børnehave og seniorgymnastik i formiddagstimerne. Idrætsforeninger og aftenskole efter skoletid. I Sig / Thorstrup er der et godt samarbejde mellem SFO, skole og børnehave, således at de kommende børnehaveklasseelever er trygge ved deres skolestart. Børnehavebørnene er sammen med deres skolevenner (den kommende 4. klasse), såvel i Trinbrættet som på skolen. Ligeledes er de kommende elever i praktik i skolen og SFO. Skolevennerne arbejder også tit sammen i forbindelse med emneuger o.l. Startskuddet: I en årrække har skolebestyrelsen lavet et arrangement, Startskuddet, for kommende børnehaveklasseforældre. Her har man informeret om skolen, arbejdet i børnehaveklassen og SFO. Forældrene har mulighed for via gruppearbejde at få svar på spørgsmål, der kan gøre dem mere sikre. Skole/hjemsamarbejde: I Helhedsskolen (0.-2. kl.) plus 3. klasse, har vi fælles skole/hjemsamtaler. Således at både lærere og pædagoger fra SFO er til stede. Det er vigtigt, at vi er i stand til at give et så bredt billede af eleven som muligt. Forældremødet i 0. til 3. klasse finder sted samtidig, så der kan orienteres om fælles tiltag i skole og SFO samtidig. Skole/hjemsamtalerne i 4. til 6. klasse foregår traditionelt. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. I efteråret 2012 udarbejdede pædagogisk råd og skolebestyrelsen i fælleskab en ny Mission og Vision for Thorstrup Skole. Mission for Thorstrup Skole. Thorstrup Skole har et inkluderende læringsmiljø, der skaber rammer for god læring. Alle føler de lærer noget. Thorstrup Skole er en skole hvor elevtrivsel er et nøgleord, der danner grundlag for god læring. Alle skal gå glade i skole og gå glade hjem. Thorstrup Skole tilstræber at udnytte skolens ressourcer optimalt, igennem en fleksibel udnyttelse af ressourcer og fleksibel planlægning af skoleåret, hvor medarbejdernes inddragelse er særdeles væsentlig. Thorstrup Skole har gode fysiske rammer og gode udenomsarealer, samt varieret natur i lokalområdet, disse gode forhold udnyttes i dagligdagen. Thorstrup Skole er en skole med fokus på forældresamarbejde, fællesskab, trivsel og dannelse. Thorstrup Skole betragter personalet som skolens vigtigste ressource, derfor vægtes medarbejder samarbejde, indflydelse og personale sammenhold højt. Thorstrup Skole videreudvikler brobygningen i 4-skole samarbejdet. (Thorstrup Skole, Alslev Skole, Janderup Skole og Sct. Jacobi Skole). 147 Vision for Thorstrup Skole imod 2015. Thorstrup Skole er et reelt og kvalificeret tilbud til familier, der ønsker at bosætte sig i lokal- området. Skolen tilvælges af elever, forældre og personale pga. fleksible fysiske læringsmiljøer, der understøtter den inkluderende skole, hvor den enkelte elevs læring og dannelse er i centrum. Gennem 4-skole samarbejdet, har vi udarbejdet brobygningsforløb med målsætningen om, at alle elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Trivselspolitik. I 2012 startede skolebestyrelsen i samarbejde med pædagogisk råd på udviklingen af en revideret Trivselspolitik, dette arbejde forventes afsluttet ultimo 2013. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Udfordringer og særlige indsatsområder: Optimal udnyttelse af ekstra undervisning og støttefunktioner. Inddragelse og udvikling af lokale bevægelsesaktiviteter. Relevant og fortsat videreuddannelse af personalet.. Udvikling af vores KOMPAS-projekt vedr. inklusion i samarbejde med Janderup Skole. Brobygning og elevoverlevering til Sct. Jacobi Skole i 4-skolesamarbejdet. IT – proces omkring udvikling og udbredelse af IT i undervisningen. Mål for udvikling 2013 Der er aftalt udviklingsmål for skolerne i Varde Kommune. Udviklingsmålene tager afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer. Der er i perioden særlig fokus på: - Faglige mål for dansk, matematik og engelsk Inklusion Digitalisering Thorstrup Skoles SFO, Tranebo, er certificeret som idræts-SFO i samarbejde med DGI. Foredragsholder til Årsberetningen maj 2013, var Frede Bräuner, der fortale meget engageret omkring kostens indflydelse på sundhed og indlæring. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen 148 Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. IT – handleplan for Thorstrup Skole. Status: Skoleniveau. På Thorstrup Skole tager vi udgangspunkt i den kommunale IT-plan for skolevæsenet, når vi i nedenstående beskriver den lokale handleplan for skolen. Hardware På Thorstrup Skole bestræber vi os på at bruge flere forskellige digitale medier. Vi anvender bærbare og stationære computere – tablets – interaktive tavler i alle klasser – digital kamera og videokamera. Software Vi bestræber os på at bruge flere forskellige typer af programmer, og i sammenhænge hvor det giver didaktisk relevans. e-bøger – cd-ord – IT-rygsækken – spil – Vi har pt. mere end en PC pr. 3 elever. Desuden tilbyder vi, at elever kan medbringe egen I-pad eller bærbar PC. Brugen af IT i undervisningen er meget udbredt fra 0. til 6. klasse. Personaleniveau. Skolens lærere har fået mulighed for at låne en computer til forberedelse af undervisningen. Skolen har en pædagogisk IT-vejleder, der efter behov vejleder klasserne i brugen af hardware og software. Elevniveau. Skolens elever bruger specielt de bærbare computere til videnssøgning og dokumentation af egen opgaveløsning. De interaktive tavler bliver i udpræget grad brugt til præsentation af opgaver lavet individuelt eller i grupper. Handleplaner. Nedenstående citat fra IT-plan for Varde kommunes skolevæsen, er udgangspunkt for skolens handleplaner på IT-området. Den pædagogiske målsætning omkring anvendelsen af IT i Varde Kommunes skoler kan sammenfattes i en målsætning, der tilstræber, at eleverne ikke alene undervises ”i” IT men også ”med” IT. – Altså et mål, hvor der er fokus på ikke alene at bibringe den enkelte elev IT-færdigheder, men i lige så høj grad at anvende og udvikle disse færdigheder gennem inddragelse af IT i alle læringssituationer, hvor det kan bidrage til udvikling af elevernes faglige og/eller sociale kompetencer. Herigennem bliver anvendelsen af IT en naturlig og integreret del af den enkeltes hverdag både i og udenfor skolen. Handleplan. Handleplanens overordnede formål er at skabe mere læring for den enkelte elev gennem anvendelse af IT i undervisningen. • Skolens ledelse vil være opmærksom på, at medarbejderne gennem relevante kursustilbud 149 får mulighed for kompetenceudvikling i forhold til anvendelse af IT • Ledelsen vil ligeledes være opmærksom på den didaktiske anvendelse og udvikling i anvendelse af softwaren • Ovennævnte punkter er konkret et punkt i MUS - samtalerne • I årsplaner for skoleåret 2013/2014 vil ledelse have forventninger til, at didaktisk anvendelse af IT vil være nævnt i de enkelte fag. • I skolens elevplaner for 2013/2014 vil der være et punkt, der fortæller om elevens anvendelse af IT i undervisningen. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. I efteråret 2012, afholdt Thorstrup Skole i samarbejde med Janderup Skole et kursusforløb for personalet omkring ”Positiv Psykologi”. Helle Fisker var kursusunderviser og kursets fokus var elevernes individuelle styrker, med henblik på øget elevtrivsel og øget understøttelse af indlæring bredt. 2012 startede skolebestyrelsen i samarbejde med pædagogisk på udviklingen af en revideret Trivselspolitik, dette arbejde forventes afsluttet ultimo 2013. I efteråret 2013 skal der finde en ny Undervisningsmiljøvurdering sted, da den seneste er mere end 2 år gammel. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. På Thorstrup Skole har vi bl.a. principper for: - Undervisningens organisering - Skolehjem samarbejde - Brobygning imellem børnehaven Trinbrættet og Thorstrup Skole - Elevplan og underretning om elevernes udbytte af undervisningen - Arbejdets fordeling imellem lærerne - SFO – Tranbo’s virksomhed og forældrerådets roller 150 - Kulturcenterudvalgets arbejde Alternative skoleaktiviteter, lejrskoler etc. Skolebestyrelsen er fælles med Pædagogisk råd om arbejdet med ting som: - Skolens værdier - Skolens visioner - Trivselspolitik - Elevplanes udseende - Skolefest - Startskuddet - Ordensregler Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 900 540 540 540 1110 450 1110 450 570 570 450 75 1080 360 1080 360 540 540 540 90 780 75 1470 360 840 840 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 390 90 98 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 100 % af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende dertil. 151 Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi har pt. ingen lærere med dette linjefag. Har pt. 3 elever der modtager ekstra undervisningen i den forbindelse. Vi ser det meget væsentligt at disse elever bliver støttet i deres ”begrebs” forståelse og udvikling. Disse elever klarer sig generelt bedre pt. end gennemsnittet på skolen. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Undervisningen af børn, der kræver en særlig hensyntagen, varetages udelukkende af personale der har relevante kompetencer indenfor området. Personalet deltager ofte i kurser og fælles kommunale vidensdelings grupper. Vi har et meget velfungerende og fleksibelt støttearbejde på Thorstrup Skole, der både medvirker til øget inklusion men også til relevant faglig opgradering. Hjørnestene i dette er personalet, kvartalsvis visitation til støtte, fleksibel placering af støtten, løbende faglige evalueringer og relevante test. Alle elever testes mindst en gang hvert år i dansk og matematik. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. To-sprogs undervisning, KOMPAS kurser, lokale SPUV kurser, AMR området, Internationalisering og IT. Kompetenceudvikling er et fast punkt ved MUS samtalen, hvoraf der fremkommer et notat. 152 Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Vore elever testes løbende med de standardiserede test i dansk (læsning) og matematik. Derved kan vi målrettet tilrettelægge en undervisning, der tager hensyn til både klassens og den enkelte elevs behov. Niveauet i de forskellige klasser varierer, fra middel, til de fleste klasser der er klart over middel i dansk og matematik. Et gennemsnit for testene i slutningen af skoleåret 2012/13, kan beskrives som klart over middel med stor spredning, i både dansk og matematik. Der er ikke pt. behov for akutte forbedringer, men vi ønsker en yderligere udvikling. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. Partnerskabstanken i Varde Kommune, er end tankegang vi i mange år har arbejdet med i Sig/Thorstrup i forbindelse med Kulturcentret. Dette drager alle parter nytte af. I forbindelse med Grøn Ordning – De 4. vindmølleprojekter, forsøgte vi lokalt at samarbejde i ansøgningsfasen. 153 Ølgod Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen 154 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Ølgod Skole har efter nedlæggelse af Gårde Skole og Lindbjerg Skole 645 elever. Eleverne er fordelt i forskellige bygninger. 0.-2. årgang går på Nul2eren, Skolegade 25. 3.-4. årgang går i Tre4eren, 5.-6. årgang i Fem6eren, 7.-8. årgang i Syv8eren og 9. årgang i Top9eren, Skolegade 11. Opdeling i 4 afdelinger: Indskoling, 2 mellemtrin og overbygning. Ølgod SFO er flyttet ind på Nul2eren. Her er man fælles med skolen omkring billedkunstlokalet. Det gamle skolebibliotek og specialundervisningslokale er nu indrettet til SFO. Skolebiblioteket er så indrettet i det tidligere hjemkundskabslokale. I skoletiden kan SFO-lokalerne bruges til holdundervisning. De to øvrige afdelinger af SFO’en har til huse i Bøgely og i Lærkely (sidstnævnte har til huse i den tidligere børnehave Skovly). Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Skolen er en tresporet skole, men dog med kun to 4. klasser. Det giver et højt elevtal i klasserne, men så sætter vi også ekstra lærere på. Det faglige niveau styrkes gennem tæt samarbejde mellem lærerne. Specialpædagogisk bistand gives, når vi finder det nødvendigt. En gang om måneden holdes der konsultative møder med skolepsykolog og læsekonsulent. I helhedsskolen fungerer samarbejdet mellem lærere og pædagoger godt, hvilket smitter af på børnenes læring og trivsel i indskolingen. Forældresamarbejdet er hjulpet godt på vej da alle klasser har et forældreråd. Skolebestyrelsen har opstillet principper for skole-hjemsamarbejdet. Hver anden uge er der mulighed for at holde et tværfagligt møde med sundhedsplejersken, skolesocialrådgiveren og skolepsykologen. Dette skoleår har været første år med en skolesocialrådgiver, som har sin faste gang på skolen. Skolesocialrådgiveren er blevet brugt flittigt, og det har givet gode resultater. I SFO’en tilbydes lektiehjælp fra 1. til 3. klasse. 4. til 7. klasse tilbydes lektiehjælp i Ølgod Ungdomshus i samarbejde med Ølgod Skole. På Ølgod Skole har vi prioriteret AKT (adfærd, kontakt, trivsel), da det er bedre at forebygge end at helbrede. Rubrik 3: 155 Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. Skolens værdigrundlag ligger i ordene trivsel, læring og fællesskab, hvilket vi tilstræber at implementere i skolens daglige arbejde. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Skoleåret 2012-13 er det første år, hvor vi har arbejdet med sundhedsprofiler på 5. og 8. årgang. I starten var målet med undersøgelserne lidt uklare, men efter at have arbejdet med profilerne, gav det nyttig viden. Arbejdet med sundhedsprofilerne i det kommende skoleår er allerede nu planlagt i samarbejde med sundhedsplejersken. Det tilstræbes, at der er sund mad i skolens kantine. Ølgod SFO har deltaget i DGI’s projekt ”Idræt, leg og bevægelse”. De holder hvert år SFO’ernes store bøvledag sammen med andre SFO’er i området. Hvert år deltager flere klasser i cykelugen og Bevægelse i skole samt i skolefodbold i Tistrup og Ekstra Bladets skolefodboldturnering. Skolens indsatsområde har i dette skoleår være inklusion. Specialundervisningen gives som holddeling eller som ekstra støtte på klassen. Ved at bruge specialundervisningslærere har vi haft mulighed for at løfte den enkelte elev enten ved kurser i angrebsteknikker eller læsestrategier. Hvert år tilbydes 10 elever i 8. årgang en stavemaraton for at give dem et ekstra løft. Vi har også haft fokus på faglig læsning, og det er blevet noget, som alle faglærere arbejder med. Enkelte årgange har fast morgenlæsning. Klasserumsledelse har været et andet indsatsområde. Klasserumsledelse skulle gerne få undervisningen til at virke for alle eleverne og give et fælles sprog for lærerne, nu da vi er en ny skole. De kommunale indsatsområder har vi også fulgt op på. Vi har inddraget IT i undervisningen. Alle klasselokaler er udstyret med smartboards. Alle har fået kursus i smartboard og brugen af smartboard er en naturlig del af undervisningen. Undervisnings- og integrationstiltag for tosprogede elever: Ølgod Skole gik med i projektet NUSSA og har fået uddannet to terapeuter. Disse har kørt et forløb med 10 børn. Vi fortsætter i næste skoleår, hvor vi også uddanner endnu en terapeut. Rubrik 5: 156 Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Det er et mål at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag. Det er muligt for indskolingen, da alle klasser er udstyret med 4 stationære computere, og desforuden findes der 24 bærbare computere på stedet. På de andre afdelinger findes der tre computerrum med 24 maskiner i hver. Desuden har vi et godt trådløst net, som eleverne især bruger, når de har projektuger, og har deres egne computere med. Der er også elever som har fået udleveret en IT-rygsæk. For deres forældre afholder vi kurser i brugen af CD-ord. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Vi forsøger at indtænke skolens værdier (læring, trivsel og fællesskab) som en rød tråd i skolens hverdag. Vi tilstræber, at personalet er uddannet til at varetage de store udfordringer og derfor har vi i dette skoleår haft kursus i klasserumsledelse. Ølgod Skole gennemfører et antimobbeprojekt på 4. og 7. årgang. Projektet er et samarbejde mellem skolesocialrådgiveren, skolepsykologen, AKT og klasselærer. Ølgod Skole forventer at lave en trivselsundersøgelse i 2014. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. 157 Skolebestyrelsen har lavet og reviderer løbende alle ovenstående principper. Derudover har skolebestyrelsen fastsat ordensregler og værdiregelsæt. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 960 540 540 540 540 1110 450 1140 450 1080 360 1080 360 1470 360 1470 360 570 570 540 540 840 840 450 75 540 90 780 75 810 90 390 90 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,9 % ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Det tilstræbes at linjefagsuddannede varetager undervisningen. Rubrik 11: 158 Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. En af vore lærere har undervist i dansk som andetsprog siden 2006, hvor vi fik burmesiske elever. Vedkommende er ikke linjefagsuddannet, men har været på nogle enkelte kurser, og har opnået realkompetence gennem undervisningserfaring. Vedkommende er nu udpeget til tosprogskoordinator. Der er flere, som underviser de tosprogede elever, men i samarbejde med ledelsen. De fleste af vores tosprogede elever klarer sig fint. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Specialundervisningen er foregået i et center. Der har været vekselvirkning mellem kursus og individuel undervisning. 4 lærere har en linjefagsuddannelse i specialpædagogik. Da vi arbejder meget i teams, kunne ledelsen godt ønske, at der var flere med tilsvarende kompetencer. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. I det forløbne skoleår har vi haft alle lærere med på et kursus i faglig læsning. Efter tre måneder kom der en opfølgning på det. I slutningen af året blev kurset klasserumsledelse afholdt, og der har løbende været småkurser af faglig karakter. En enkelt lærer har taget en bibliotekaruddannelse, ledelsen har været på kurser i Acadre, MUS og KUP. Rubrik 14: 159 Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Skolen har en fast plan over, hvilke test der bliver brugt hvornår. I forbindelse med test i 2., 4. og 7. årgang afholdes der klassekonference, hvor læsekonsulenten deltager. Vi har fire uddannede læsevejledere, der underviser på små hold, og giver kurser efter behov. Læsevejlederne står også til rådighed for faglig sparring. Ved overgang fra en afdeling til en anden og ved lærerskift anvendes der også test for at finde elevernes faglige niveau, så undervisningen kan tage udgangspunkt i det enkelte barn. For at orientere hjemmet om elevernes udbytte af undervisningen anvendes elevplaner, og på 8. og 9. årgang gives karakterer. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. Året har været et meget turbulent år. Der har været et stort arbejde med at implementere nye elever og nye kollegaer fra nedlagte skoler i et stort fællesskab. Siden midten af december har skolelederen været sygemeldt, så det ender ud med, at vi skal have en ny leder ansat i efteråret 2013. Året igennem har der været et stort arbejdspres på ledelsen, men medarbejderne har bakket op hele vejen. 160 Årre Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012 - 2013 KVALITETSRAPPORT for Årre Skole Skolegade 25 6818 Årre Skoleleder Peder Brogaard 161 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Årre Skole har elever fra 0.-6. klasse. Ca. 135 elever i alt fordelt på 7 klasser. I gennemsnit ca. 19,3 elev pr. klasse. Prognoserne forudsiger en lille stigning i elevtallet de kommende år – dog ikke mere, end der fortsat kun vil være én klasse pr. årgang. Klassekvotienten vil stige lidt. Skolens bygninger renoveres (nye vinduer og nyt tag) og energioptimeres (bl.a. forbedret ventilation) i sommeren 2013 for 2-3 millioner kroner. Herefter vil bygningerne være i rigtig god stand. Der vil stadig kunne energioptimeres. Det undersøges eksempelvis, om der kan opstilles solceller på skolens tag. Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Skolebestyrelse og skoleledelse har drøftet skolens styrkesider og er enige om at pege på følgende emner: - - - Faglighed har altid været et nøgleord på Årre Skole, og et engageret og dygtigt personale holder fortløbende fokus på at have et højt fagligt niveau i alle fag – naturligvis tilpasset de aktuelle elevgrupper. Vi forsøger os med nye læringsmiljøer og nye måder at anskue læring på. Udeskoleaktiviteter og mere bevægelse og aktivitet omkring indlæringen er eksempler på det. Der er en god kultur omkring læring. Gode fysiske rammer – både inde og ude. En god størrelse der giver nærhed, tryghed og fællesskab. Vi gennemfører en årlig trivselsundersøgelse blandt eleverne. Der kommer meget positive tilbagemeldinger, som bl.a. tyder på, at der stort set ikke forekommer mobning på skolen. Der handles på de signaler, der ses. Der er gode relationer elever imellem – også på tværs af klasser. Der er en interesseret og engageret forældrekreds, som deltager aktivt i f.eks. inklusionarbejdet. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. Skolebestyrelse og medarbejdere har i efteråret 2012 og foråret 2013 udarbejdet følgende mission, værdier og vision for skolen: Mission for Årre Skole Den enkelte elev skal gennem et inkluderende og forpligtende fællesskab opnå et godt fundament for: Trivsel Læring 162 Udvikling Dannelse Værdier på Årre Skole Vi arbejder ud fra følgende værdier: Fællesskab og samarbejde imellem elever, medarbejdere og forældre. Udvikling og læring Tryghed Åbenhed og respekt Plads til forskellighed Vi virkeliggør værdierne i en adfærd, der er præget af: At vi ser og anerkender det enkelte individ Glæde, liv, bevægelse og aktivitet Anvendelse af kompetencer Konstruktiv dialog Fleksibilitet Vision for Årre Skole Vi bruger bevægelse og kreativitet til at opnå en høj faglighed. Elever, ansatte og forældre deltager aktivt i forpligtende fællesskaber. Der arbejdes nu videre med at sætte handleplaner på skolens værdier. Skolebestyrelse og medarbejdere har arbejdet med emnet. Alle skolens forældre inddrages i arbejdet ved, at der på klasseforældremøder i efteråret 2013 afsættes tid til at forældrene drøfter med hinanden, hvordan de i handling kan understøtte skolens værdier. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Elevernes faglige udvikling: For at skaffe yderligere overblik over elevernes faglige udvikling har vi intensiveret anvendelsen af testmateriale i dansk og matematik, og vi vil i skoleåret 2013/2014 have fokus på, hvordan vi bedre kan dokumentere elevernes faglige udvikling i engelsk. I alle fag har vi opmærksomheden rettet imod nye læringsformer, som kan være med til at fremme elevernes faglige udbytte (cooperative learning, udeskole, bevægelsesaktiviteter i undervisningen m.m.) Indlæring og bevægelse: Vi har i flere år haft fokus på at kombinere indlæring og bevægelse. I skoleåret 2012/2013 har vi afholdt en fælles kursusdag for hele personalet med emnet ”udeskole” (i samarbejde med Nordenskov Skole). Vi har desuden med tilskud på Friluftsrådet anskaffet diverse rekvisitter til udeskoleaktiviteter, og vi bruger i vid udstrækning ’Larsens Skov’, hvor der nu er opsat ’madpakkehus’, som er møbleret, så stedet er velegnet også til undervisningsaktiviteter. I de kommende skoleår fortsætter vi bestræbelserne på, at kombinere indlæring, udeskole og bevægelse. I 2013/2014 går vi i samarbejde med DGI med henblik på at blive certificeret som profilskole på området. Øvrige indsatsområder: 163 se rubrik 5 og 6. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. - - - - Vi har i flere år haft smartboards i alle klasser, og de bruges flittigt. Vi har i skoleåret 2012/2013 haft fokus på anvendelsen af CD-ORD og IT-rygsækken. Bl.a. har hele personalet deltaget i kursus i brugen af CD-ORD, og efterfølgende er brugen af programmet øget væsentligt. Vi arbejder hen imod, at programmet er kendt af alle elever, og at det anvendes efter behov, og hvor det giver mening. Vi arbejder på at have tæt sammenhæng imellem IT-vejledernes, læsevejlederens og skolebibliotekarernes arbejdsopgaver. I skoleåret 2013/2014 får disse personer ansvar for arbejdet med den kommunale målsætning på digitaliseringsområdet. I forbindelse med personalemøder har vi prioriteret at have tid til gennemgang og erfaringsudveksling omkring diverse interaktive undervisningsprogrammer. Vi oplever desværre, at den kommunale beslutning om, at IT-afdelingen maksimalt kan servicere èn PC pr. 3 elever hæmmer udviklingen på området. Vi har i øjeblikket 73 maskiner, men skal ned på 43, hvis vi skal ned på det vedtagne antal. Vi er nødt til at reservere et antal maskiner til personalebrug, hvis IT-undervisningen skal fungere. Herefter bliver der efter vores opfattelse for få maskiner til elevbrug, hvilket opleves som problematisk holdt op imod målsætningen om, at alle elever dagligt skal anvende digitale medier i undervisningen i flere fag. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole’. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Vores mål • At skabe en kultur hvor alle børn oplever, at de trives, lærer og udvikler sig i almene, forpligtende fællesskaber, ved at optimere vores holddannelser. • Holde fast i den kultur vi er på vej med. • Finde ud af, hvad der virker omkring inkluderende holddannelse • Blive dygtigere til at sætte mål og evaluere for inkluderende holddannelse. • Skabe et fleksibelt system som kan tilpasses de elever, der har behov. • Et for alle overskueligt system. • Lave spændende og udfordrende undervisning for alle elever. STATUS marts 2013 164 Vi er på vej med nedenstående…. I skoleåret 2010 – 13 har vi fået flyttet fokus fra at tænke - et barn med problemer – til et barn i problemer. Vi har viden om systemisk tænkning. Vi er f.eks. blevet meget bevidste om betydningen af, hvordan vi taler om elever og forældre, vi ved at elevernes adfærd er kontekstafhængig. (kursus 2010 -11). Vi har fået øje på relationernes betydning for alles trivsel, og at vi som voksne har ansvaret for at alle elever indgår i relationer (kursus og PPR vejledning 2010-11). Desuden har vi haft fokus på klasseledelse (kursus 2010 -11). Tilbudt forskellige hold i AKT - f.eks. praktisk dansk og matematik, Lego, skak, lektiehjælp m.fl. (2010-11). I dag er vi bevidste om at alle elever er trygge og har gode relationer til både børn og voksne. AKT-teamet bruger en del af sin tid på at supervisere de voksne. Holdtimerne er flyttet ud i teams, som selv fordeler timerne efter behov. Vi er bevidste om fællesskabets betydning for skolen. Den supplerende undervisning har meget fokus på at være fleksibel og støtte op, når der opstår behov. Vi har udvidet vores erfaringer med holddannelse i forbindelse med læsekurser og matematik på tværs af klasserne. Alle forældre har haft mulighed for at høre Bente Sloths foredrag omkring den usynlige klassekammerat. Dette har udviklet sig til at vores skolepsykolog kommer i klasser på forældremøder med trivselsproblemer og snakker den usynlige klassekammerat. Elevrådet har planlagt en Trivselsdag – hvor vi havde fokus på relationer og relationernes betydning. Dette har udviklet sig til en fast dag, hvor vi har MGP og en fast trivselsdag, hvor skolen spiller skak. Hvert år laver vi en trivselsundersøgelse for at få et overblik over, hvordan den enkelte trives på skolen. Vi har en velfungerende legepatrulje, hvor store leger med små i frikvarterer. Vi har venskabsklasser for at store kan hjælpe små, for at store føler sig ansvarlige for de yngre, for at de små kan føle sig trygge, for at skabe relationer på tværs af klasser. Vi har velfungerende teams. I 2012-13 har vi haft fokus på trivsel blandt de voksne – dette har bl.a. resulteret i en medarbejderforening. Seneste undervisningsmiljøvurdering er foretaget i foråret 2011. Resultat og handleplan kan ses på skolens hjemmeside. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens § 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO’s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolebestyrelsen har fastsat: principper for de lovpligtige områder ordensregler skolens værdiregelsæt 165 Ud over principper for de lovpligtige områder har skolebestyrelsen fastsat principper for: - lektielæsning - etiske spilleregler (sprogbrug, mobiltelefoner, sociale medier m.m.) - klasseforældreråd Principper og værdiregelsæt kan ses på skolens hjemmeside. Rubrik 8: Timetal – 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag – total Matematik Naturfag Total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 1. – 3. klasse 4. – 6. klasse 7. – 9. klasse Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt 900 930 540 540 540 1110 450 1140 450 1080 360 1080 360 1470 360 570 570 540 540 840 450 75 510 90 780 75 780 90 390 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. 99,9 % Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? ”Opmærksomheden henledes på at aflyste timer i forbindelse med lock-out i perioden 2. april 2013 til 28. april 2013 ikke indgår i opgørelsen over gennemførte timer. For yderligere uddybning henvises til afsnittet ”lock-out” i rapportens ”sammenfatning” side 8” Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Al undervisning varetages af: lærere med linjefagsuddannelse eller lærere med kompetencer svarende til linjefagsuddannelse eller lærere der via mange års undervisning i et fag har indsigt i og viden om faget. 166 Det er især fagene kristendomskundskab, historie og billedkunst, der dækkes af lærere uden liniefagsuddannelse eller tilsvarende (men med flere års undervisningserfaring på områderne). Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. I indeværende år har vi haft en lærer med speciallæreruddannelsen til at undervise i dansk som andetsprog. Fra næste skoleår har vi nyansat en viceskoleleder med liniefag i dansk som andetsprog. Hun overtager undervisningen på området. Vi har tidligere forsøgt at lægge timerne ud i teams, men det er ikke en praktisk god løsning da sprogeleverne er delt på alle klasser. Fagligt socialt og emotionelt klarer eleverne sig ikke forskelligt fra andre elever undtagen i de dansk faglige fag. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Holdundervisningen varetages af specialuddannede lærere – mens støtten på klasserne varetages af specialuddannede lærere eller lærere fra teamet, som kender barnet. Med vores supplerende undervisning har vi de sidste år forsøgt at støtte op om enkelt elever med forskellige holddannelser. Ved at give et målrettet tilbud, håber vi, at eleven udvikles og dermed bevarer glæden ved at lære alene og sammen med andre. Holdtilbuddene gives på tværs af klasserne og er rettet både mod faglige, sociale og emotionelle udviklingsmuligheder. En del støtte gives i klasserne primært som forebyggelse for hele klassen, men også pga. individuelle behov. Vi har de seneste år fået færre og færre elever i sup/specialundervisningen. Eleverne tilbydes tidligt forskellige hold. Vi oplever, at elever, forældre og lærere er glade for vores model. Samtidig oplever vi også at den enkelte elev udvikles ved, at de undervises primært i klassen. I dag har vi mere øje for den enkeltes udviklingsmuligheder og får derfor den enkelte i bedre trivsel/læringsparat. 167 Finder vi frem til det rigtige tilbud til barnet oplever vi, at barnet klarer skolegangen på det niveau vi forventer ud fra PPR rapporter. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Vi har afviklet flg. fælleskurser for alle lærere og alle pædagoger: - 3 timers kursus i brugen af CD-ORD - heldagskursus (6 timer) med teori og praksis omkring udeskole En lærer har 3 hele dage været på kursus i læsetests (”sådan tages og bruges de”) En lærer er blevet uddannet som trivselsvejleder (6 hele dage) Derudover har lærere og pædagoger individuelt været på eftermiddagskurser (typisk af 3 timers varighed) indenfor: - It-området - Dansk - Matematik Rubrik 14: Fagligt niveau Fra ’Aftalestyringen – januar 2013’: ’Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau’ Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra ’Aftalestyringen’ indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Med hensyn til status på skolens arbejde med implementering og dokumentation: se rubrik 4. Både de nationale tests og vores selvvalgte testmateriale viser, at der som helhed er et godt fagligt niveau på skolen. Der er naturligt nok forholdsvis store individuelle forskelle. Vi har generelt opmærksomheden rettet imod at udfordre den enkelte elev på det niveau, eleven befinder sig. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. - 168 169
© Copyright 2025