københavns universitet københavns universitet 1 Førsteordens differensligninger 2 Autonome differensligninger. Ligevægt og stabilitet Institut for Grundvidenskab og Miljø Institut for Matematiske Fag www.matdat.life.ku.dk/mat-model/ 3 Epidemimodel 14.5.2012 Dias 1/27 14.5.2012 Dias 2/27 Modul 2: Differensligninger Matematik og modeller 2012 Henrik L. Pedersen københavns universitet københavns universitet Eksempler på differensligninger 1 Modeleksempler 1 2 t xt xt På en konto står 5000 kr. Der indsættes 1000 kr. om året og renten er 2% p.a.: xt+1 = 1.02 xt + 1000 0 3 x0 t = 0, 1, . . . 1 3·2 x0 · 2 med x0 = 5000 En model for antallet af smittede personer (St ) i en gruppe på N personer St St+1 = (1 − a)St + bSt 1 − N (uddybes senere) xt+1 = 2xt , 2 3 · 22 x0 · 22 ... ... ... ? = 3 · 2t 2 xt+1 = 2xt − 1, t xt xt 0 3 x0 14.5.2012 Dias 5/27 ?? = x0 · 2t t = 0, 1, . . . 1 2·3−1=5 2 · x0 − 1 2 2·5−1=9 4x0 − 3 Uha = xt = 2 · 2t + 1 14.5.2012 Dias 4/27 t ? ?? ... ... ... t Uha UhaUha UhaUha = xt = (x0 − 1) 2t + 1 københavns universitet københavns universitet Eksempler på differensligninger 1 Eksempel på succesiv udregning xt+1 = 2xt for t = 0, 1, . . . løsning xt = c 2t xt+1 = cos(xt3 )e −xt + cos(t), x0 = 2 x1 = cos(x03 )e −x0 + cos(0) = cos(23 )e −2 + cos(0) ' 0.98 x2 = cos(x13 )e −x1 + cos(1) ' 0.76 osv for t = 0, 1, . . . med c = x0 (frit valg på c) 2 xt+1 = 2xt − 1 for t = 0, 1, . . . løsning xt = c 2 t + 1 for t = 0, 1, . . . med c = x0 − 1 (frit valg på c) 3 xt+1 = 2xt + t for t = 0, 1, . . . løsning xt = c 2t − t − 1 for t = 0, 1, . . . (frit valg på c) 4 xt+1 = løsning cos(xt3 )e −xt + cos(t) for t = 0, 1, . . . xt = ?? 14.5.2012 Dias 6/27 t = 0, 1, . . . , x0 = 2 R kan bruges: > > > > > f <- function(t,x){cos(x^3)*exp(-x)+cos(t)} x0 <- 2 X <- x0 x <- x0; for (t in (0:10)){x<-f(t,x);X<-c(X,x)} X [1] 2.000000000 0.980308712 0.760956744 0.006443875 [6] 0.342778449 0.992882029 1.166921025 0.748234760 [11] -0.160666762 0.335211955 > 14.5.2012 Dias 7/27 københavns universitet københavns universitet Førsteordens differensligning Lineær førsteordens differensligning xt+1 = f (t, xt ) Løsning • En løsning til en førsteordens differensligning er en talfølge (xt ) = (x0 , x1 , x2 , . . .) som får ligningen til at stemme for alle t når den indsættes Definition En lineær førsteordens differensligning er på formen xt+1 = at xt + bt , • den fuldstændige løsning er alle mulige løsninger Bemærkning • en løsning (x0 , x1 , x2 , . . .) er givet når x0 er kendt: hvor at og bt er givne følger af tal • Ligningen kaldes homogen hvis bt = 0 for alle t • Ligningen kaldes inhomogen hvis bt 6= 0 for nogle t x1 = f (0, x0 ), x2 = f (1, x1 ), x3 = f (2, x2 ) osv. (kaldes iterativ eller succesiv udregning af xt ) • i langt de fleste tilfælde kan man ikke opskrive et løsningsudtryk 14.5.2012 Dias 8/27 t ≥ 0, 14.5.2012 Dias 9/27 0.003584346 0.286786062 københavns universitet københavns universitet Sætning: inhomogen ligning Sætning: homogen ligning (a) (Homogen ligning med konstant koefficient.) Ligningen (c) (Inhomogen ligning med konstante koefficienter.) Ligningen xt+1 = axt + b xt+1 = axt har den fuldstændige løsning (for a 6= 1) har den fuldstændige løsning xt = cat + xt = cat , hvor c ∈ R (b) (Homogen ligning generelt.) Ligningen xt+1 = at xt har den fuldstændige løsning xt = cEt , b 1−a (c ∈ R) (d) (Inhomogen ligning generelt.) Ligningen xt+1 = at xt + bt har den fuldstændige løsning givet ved (panser-)formlen ! t−1 X xt = Et c + bs /Es+1 , s=0 hvor Et = at−1 at−2 · · · a0 og c ∈ R hvor Et = at−1 at−2 · · · a0 og c ∈ R. Som regel er formlen ubrugelig! 14.5.2012 Dias 11/27 14.5.2012 Dias 10/27 københavns universitet københavns universitet Gætte- eller nålestiksmetoden Definition: autonom ligning En førsteordens differensligning er autonom hvis der gælder Sætning: fil = fhl + ϕt xt+1 = f (xt ) Ligningen (med at = a konstant) xt+1 = axt + bt har den fuldstændige løsning xt givet ved formlen xt = cat + ϕt , c ∈ R, (Ingen direkte afhængighed af t på højre side) Eksempel Ligningen xt+1 = 2xt − 1 er autonom Ligningen xt+1 = 2xt + t er ikke hvor ϕt er en (partikulær) løsning til den inhomogene ligning Man kan gætte på ϕt som et udtryk “af samme slags” som bt : t bt = d , d 6= a bt = a t bt = polynomium 14.5.2012 Dias 12/27 t ϕt = Ad ϕt = Atat ϕt = polynomium af samme grad Definition: ligevægt Et tal x ∗ er en ligevægt for en autonom differensligning xt+1 = f (xt ) hvis x ∗ = f (x ∗ ) (x ∗ “ændrer sig ikke fra gang til gang”) 14.5.2012 Dias 14/27 københavns universitet københavns universitet Stabilitet Eksempel: grafisk illustration af ligevægt Betragt xt+1 = 0.75xt2 − 2xt + 2.25 = f (xt ), Definition: stabil ligevægt hvor f (x) = 0.75x 2 − 2x + 2.25. • Ligevægtene er x ∗ = 1, En ligevægt x ∗ for en autonom differensligning xt+1 = f (xt ) er stabil hvis der gælder følgende: For alle startværdier x0 i nærheden af x ∗ skal de tilsvarende værdier xt konvergere mod x ∗ for t → ∞ 4 x∗ = 3 3 • De er fundet som løsningerne y2 til andengradsligningen 1 f (x) − x = 0 0 1 2 x 3 4 + At en ligevægt ikke er stabil (eller er ustabil) betyder altså, at der findes startværdier x0 vilkårligt tæt på ligevægten, hvor de tilsvarende tal xt ikke konvergerer mod ligevægten Løsere sagt: selv små ændringer i startværdien kan betyde meget i det lange løb Legend f(x) x 14.5.2012 Dias 16/27 14.5.2012 Dias 15/27 københavns universitet københavns universitet Sætning: stabilitet Lad x ∗ være en ligevægt for differensligningen xt+1 = f (xt ). Da gælder Eksempel: grafisk illustration af (u)stabilitet • Ligevægten er stabil når |f 0 (x ∗ )| < 1. • Ligevægten er ikke stabil når |f 0 (x ∗ )| > 1. 5.5 1.4 (x2,x3) 1.3 Eksempel: stabilitet 5 (x0,x1) 1.2 4.5 Lad xt+1 = f (xt ), hvor 1.1 (x2,x3) y1 4 (x1,x2) 2 f (x) = 0.75x − 2x + 2.25 (x1,x2) y (x3,x4) 3.5 (x0,x1) 0.9 3 0.8 Vi har 0.7 0 f (x) = 1.5x − 2 0.6 0.7 0.8 0.9 1 x 1.1 1.2 1.3 1.4 x ∗ = 1 er stabil “Spindelvæv” • Er ligevægten x ∗ = 1 stabil? f 0 (1) = −0.5 • Er ligevægten x ∗ = 3 stabil? f 0 (3) = 2.5 14.5.2012 Dias 17/27 2.5 14.5.2012 Dias 18/27 2 2.5 3 x 3.5 4 4.5 x ∗ = 3 er ikke stabil københavns universitet københavns universitet Epidemimodel Udbredelse af en smitsom sygdom i en population Nye tilfælde: • Hvor mange nye smittede til tiden t + 1? Sygdommen smitter ved kontakt mellem rask og smittet, dvs. • jo flere raske til tiden t des flere smittede til tiden t + 1 • jo flere smittede til tiden t des flere smittede til tiden t + 1 • Populationens størrelse er N individer, som alle er modtagelige overfor smitten Antagelse: antal nye tilfælde er proportional med både St og N − St nye tilfælde = kSt (N − St ) = bSt 1 − SNt , • St antallet af smittede til tiden t Mål: at udtrykke St+1 ved St St+1 = gamle tilfælde + nye tilfælde hvor b ≥ 0 kaldes infektionsraten Konklusion: Gamle tilfælde: • Antagelse: en fast brøkdel a (med 0 ≤ a ≤ 1) af de smittede bliver St+1 raske til tiden t + 1 Dvs antal stadigt smittede til tiden t + 1 er St − aSt gamle tilfælde = St − aSt 14.5.2012 Dias 20/27 = gamle tilfælde = St − aSt + bSt 1 − SNt (1 + b − a)St − Nb St2 = nye tilfælde + 14.5.2012 Dias 21/27 københavns universitet københavns universitet Ligevægte i epidemimodellen Stabilitet af ligevægte Da f (S) = (1 + b − a)S − St+1 = (1 + b − a)St − hvor f (S) = (1 + b − a)S − b 2 N St = f (St ), b 2 NS har vi f 0 (S) = 1 + b − a − b 2 NS S ∗ er en ligevægt hvis • Ligevægten S ∗ = 0 er stabil hvis |f 0 (0)| = |1 + b − a| < 1. S ∗ = f (S ∗ ) = (1 + b − a)S ∗ − ∗ 2 b N (S ) |1 + b − a| < 1 ⇔ −1 < 1 + b − a ⇔ b >a−2 Dette giver S∗ = 0 2b NS eller og 1+b−a<1 og b < a S ∗ = N(1 − ba ) • Ligevægten S ∗ = 0 er ikke stabil hvis |f 0 (0)| = |1 + b − a| > 1. |1 + b − a| > 1 Bemærkning S ∗ = N(1 − ba ) er biologisk meningsfuld når a < b dvs når infektionsraten er større end raskhedsraten ⇔ −1 > 1 + b − a ⇔ b <a−2 eller eller b > a (På samme måde for ligevægten S ∗ = N(1 − ba )) 14.5.2012 Dias 22/27 14.5.2012 Dias 23/27 1+b−a>1 københavns universitet københavns universitet Konklusion Regneeksempel N = 10 000, a = 0.1 og b = 0.6 dvs. ( når a − 2 < b < a når b > a eller b < a − 2 stabil S ∗ = 0 er ikke stabil ( stabil S ∗ = N(1 − ba ) er ikke stabil St+1 = 1.5 St − 0.6 10000 St2 Ligevægten når a < b < a + 2 når a > b eller b > a + 2 S ∗ = N(1 − ba ) = 10000(1 − 0.1 0.6 ) ' 8333.33 er stabil fordi a < b < a + 2. Fremskrivninger med R bekræfter at 8333.33 er en stabil ligevægt: Stabilitet af 0 Stabilitet af N(1-a/b) 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 0 0 1 2 3 4 5 14.5.2012 Dias 24/27 > f <- function(S)(1.5*S-0.6*S^2/10000) > S0 <- 1000 > X <- S0 > S <- S0 > for (t in (1:50)){S<-f(S);X<-c(X,S);} > round(X[1:5],2) # to decimaler [1] 1000.00 1440.00 2035.58 2804.76 3735.14 > round(X[47:51],2) # to decimaler [1] 8333.33 8333.33 8333.33 8333.33 8333.33 > 14.5.2012 Dias 25/27 københavns universitet københavns universitet Regneeksempel Variationer af epidemimodellen Hvad sker der når b > a + 2? (uden for pensum) • Når N = 10 000, a = 0.2 og b = 2.3 skiftes mellem to værdier [1] [5] [9] [13] [17] [21] [25] 1000 7313 7462 7502 7514 7519 7520 2870 10370 10326 10312 10307 10306 10305 7003 7414 7487 7510 7517 7520 10430 10341 10317 10309 10306 10306 • Når N = 10 000, a = 0.2 og b = 2.7 skiftes mellem fire værdier [1] [5] [9] [13] [17] [21] [25] [29] [33] [37] [41] 14.5.2012 Dias 26/27 1000 7497 5418 5347 5249 5130 5022 4969 4962 4962 4962 3230 11064 11037 10995 10932 10849 10767 10725 10720 10720 8488 5673 5739 5842 5994 6191 6383 6480 6493 6493 10255 11166 11194 11232 11278 11320 11340 11343 11343 11343 • Antal nye tilfælde er kStα (N − St ), α>0 • Immunitet efter sygdom leder til et system af differensligninger! (Næste gang) 14.5.2012 Dias 27/27
© Copyright 2024