1. No category

Frivillige på hospitaler
Region Hovedstaden
Frivillige på hospitaler
Gevinster, udfordringer og overvejelser
August 2014
Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Frivillige på hospitaler
Gevinster, udfordringer og overvejelser
Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Alexander Andersson
Karen Skjødt Hansen
Enhedschef Marie Fuglsang
© Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region
Hovedstaden, August 2014
ISBN: 978-87-93047-40-2
Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod
tydelig kildeangivelse.
Rapporten kan findes på www.patientoplevelser.dk
Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:
Specialkonsulent Karen Skjødt Hansen
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
Telefon: 38649966
E-mail: [email protected]
Foto: Colourbox
2
Indholdsfortegnelse
Forord
5
1
Indledning
6
1.1 Indhold og metode
6
Baggrund – Frivillige på danske hospitaler
7
2.1 Det frivillige arbejdes omfang
7
2.2 De frivilliges funktioner
7
Gevinster, udfordringer og mulige løsninger
9
3.1 Gevinster ved brug af frivillige
9
2
3
4
5
3.2 Udfordringer ved brug af frivillige
11
3.3 Mulige løsninger på udfordringerne
13
3.4 Opsamling
15
Case 1: Patientstøtterne på Nordsjællands Hospital - Hillerød
16
4.1 De frivilliges arbejdsopgaver
16
4.2 Erfaringer fra Akutafdelingen (NHH)
17
4.3 Fagforeningernes rolle
18
4.4 Opsamling
19
Case 2: Frivilligkorpset på Aalborg Universitetshospital
21
5.1 De frivilliges funktioner
21
5.2 Erfaringer fra Geriatrisk Afdeling (AUH)
22
5.3 Erfaringer fra Ortopædkirurgisk Ambulatorium (AUH)
22
5.4 Koordinering og ledelse af de frivillige
23
5.5 Fagforeningernes perspektiv
25
5.6 Opsamling
26
6 Fordeling af arbejdsopgaver mellem frivillige,
sundhedsprofessionelle og serviceassistenter
28
6.1 Spillereglerne i praksis
30
7
Konklusion
32
8
Perspektivering – Udenlandske erfaringer
34
3
9
Hvis du ønsker at bruge frivillige…
Litteraturliste
4
35
36
Forord
Forord
Frivillighed er et varmt emne i den offentlige debat om fremtidens velfærdssamfund. Både politikere, forskere, fagforeninger og frivillige organisationer har blandet sig i debatten om, hvordan
frivillige i fremtiden skal bidrage til velfærdsydelser (se fx Mandag Morgen og Ældre Sagen
2011). Brug af frivillig arbejdskraft på hospitaler er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark,
men flere afdelinger på danske hospitaler er begyndt at interessere sig for, hvordan frivillige kan
arbejde side om side med personalet, og flere afdelinger har etableret ordninger, hvor frivillige
bistår med opgaver af forskellig karakter lige fra hjælp til at finde vej, besøg i kiosken, samtale
og meget andet.
Med denne rapport forsøger vi at imødekomme den stigende interesse for inddragelse af frivillige på hospitaler. Interessen for frivillige er kommet til udtryk fra politisk side og i den offentlige
debat. I Region Hovedstaden har spørgsmålet om samarbejde med frivillige været behandlet i
Patientudvalget og i Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse har vi oplevet stigende interesse for frivillige på hospitalsafdelingerne.
Denne rapport beskriver erfaringer med brug af frivillige på hospitaler og belyser, hvordan frivillige i fremtiden kan bidrage på hospitalerne. Rapporten samler resultater af tidligere undersøgelser og kombinerer dem med to konkrete cases. Rapporten sætter fokus på hvilke gevinster,
der er ved at bruge frivillige, men også hvilke udfordringer der kan opstå i samarbejdet mellem
frivillige og professionelle, og hvordan disse problemer eventuelt kan løses.
Vi håber, at den viden, rapporten stiller til rådighed, kan fungere som indspark i drøftelserne om
brug af frivillige i regionerne og på de enkelte hospitalsafdelinger.
Vi takker alle deltagende for deres bidrag.
Marie Fuglsang
Enhedschef
5
Indledning
1 Indledning
1.1
Indhold og metode
Rapporten bygger dels på analyse af litteratur om brugen af frivillige på danske hospitaler (se
litteraturliste) og dels på interview med forskellige personer, der har enten erfaring fra arbejdet
med frivillige eller fra en organisationsvinkel der har en holdning til, hvordan samarbejdet med
frivillige bør være.
Følgende personer er interviewet:

tidligere leder af frivilligkorpset på Aalborg Universitetshospital (AUH) Dorte Askholm,
 afsnitsledende sygeplejerske på O-ambulatoriet på AUH Charlotte Christensen,
 oversygeplejerske på geriatrisk afdeling på AUH Jette Boilesen,
 ledende oversygeplejerske på akutafdelingen på NHH Suzanne Trolle,
 aktivitetsleder i Røde Kors Hillerød Karin Persson,
 fællestillidsrepræsentant for Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Næstformand i Virksomheds-MED på Nordsjællands Hospital Mette Sofie Haulrich og
 næstformand i 3F Aalborg, Lene Krabbe Dahl.
Interviewene var semistrukturerede, af 30-60 minutters varighed og blev foretaget over telefon.
Informanterne har desuden været behjælpelige med at fremsende materiale, heriblandt samarbejdsaftaler, som også har bidraget til denne rapport. Vi har desuden været i kontakt med konsulent i Center for Frivilligt Socialt Arbejde Ole Christian Madsen, udviklingskonsulent i Dansk
Røde Kors Malene Borberg Sarwar, social-humanitær konsulent i Ældre Sagen Tine Schiller og
sektorformand i FOA Aalborg Jan Jensen, som alle har bidraget med deres input.
Rapportens første del omhandler omfanget af brug af frivillige og opridser, hvilke funktioner de
frivillige varetager. Dernæst beskrives, med udgangspunkt i den offentlige debat og den nyeste
forskning på området, gevinster og udfordringer ved brug af frivillige. Afsnittet forsøger at give
et bredt billede af de mange forskelligartede perspektiver på frivilligt arbejde.
Derefter rettes blikket imod håndtering af udfordringer i samarbejdet mellem frivillige og professionelle, hvor to forsøg på at overkomme udfordringerne – et teoretisk og et mere anvendelsesorienteret – fremhæves.
Dernæst bruges Nordsjællands Hospital - Hillerød (NHH) og Aalborg Universitetshospital
(AUH) som cases, der belyser, hvordan det frivillige arbejde fungerer i praksis, hvilke problemer, der opstår i praksis samt hvordan og hvorvidt problemerne løses. Undersøgelsen af de to
cases tager udgangspunkt i de gevinster, problemer og løsninger, der blev diskuteret i det forrige
afsnit. De to cases har til formål at illustrere forskelle imellem forskellige måder at organisere
det frivillige arbejde, men der vil også blive set på tendenser på tværs af hospitalerne.
Rapporten afsluttes med en række refleksionsspørgsmål, som kan bruges, hvis man ønsker at
starte en frivilligordning på et hospital.
6
Baggrund – Frivillige på danske hospitaler
2 Baggrund – Frivillige på danske hospitaler
Der er endnu ikke lavet nogen dækkende undersøgelse af den frivillige indsats på danske hospitaler. Det er derfor svært at sige noget overordnet om såvel omfanget som kvaliteten af indsatsen. Der er lavet en række mindre undersøgelser, hvoraf størstedelen er evalueringer af specifikke ordninger. Disse mindre studier vil vi i det følgende afsnit bruge til at give et overblik over
den frivillige indsats på danske hospitaler.
2.1
Det frivillige arbejdes omfang
Der er ikke nogen undersøgelse, der redegør for, hvor udbredt brugen af frivillige på hospitaler
er i dagens Danmark. Center for Frivilligt Socialt Arbejde vurderer ifølge konsulent Ole Christian Madsen, at der i 2010 var ca. 600 frivillige, der arbejdede på danske hospitaler. Det er dog
med en vis usikkerhed, da ikke alle frivillige er formelt organiserede. Nogle frivillige organiseres af frivillige organisationer, mens andre organiseres på ad hoc basis på det enkelte hospital
uden at have en formel tilknytning. Ole Christian Madsen forventer, at tallet er steget siden
2010, men kan ikke sige hvor meget.
Røde Kors anslås at være den organisation, som organiserer flest frivillige på de danske hospitaler. De havde i 2012 484 frivillige fordelt på 21 ud af 53 offentlige hospitaler (Røde Kors 2012).
Det er altså en stor del af de danske hospitaler, som har frivillige tilknyttet. På disse hospitaler er
det dog langt fra alle afdelinger, som har frivillige tilknyttet. Og det er derfor heller ikke alle patienter og personale, som kommer i berøring med de frivillige. DSR anslog i 2012, på baggrund
af en survey, at hver fjerde sygeplejerske oplever, at der er frivillige på deres arbejdsplads (Hagerup 2012). Dette tal siger dog ikke meget om, hvor patienter og medarbejdere er i direkte berøring med frivillige.
Selvom disse skøn langt fra giver et udtømmende billede af det frivillige arbejdes omfang, viser
det med al tydelighed, at de frivillige har gjort deres indtog på hospitalerne og er en del af mange sundhedsprofessionelles hverdag.
2.2
De frivilliges funktioner
Hvad laver de frivillige så? I denne rapport vil vi fokusere på ordninger, hvor frivillige arbejder
side om side med sundhedsfagligt personale på hospitalsafdelinger og se på, hvordan disse ordninger fungerer. De to cases udgør eksempler på denne slags ordninger, og det vil i disse cases
fremgå, hvilke konkrete opgaver, de frivillige varetager. Det er dog vigtigt at nævne, at frivillige
også bidrager på andre måder, end de som denne rapport fokuserer på. To typiske funktioner er
erfaringsbaseret rådgivning og besøgstjenester.
2.2.1
Erfaringsbaserede rådgivere
Erfaringsbaserede rådgivere er frivillige, der selv har haft en given sygdom, og som tilbyder patienten rådgivning med udgangspunkt i egne erfaringer. Som regel varetages opgaven af patientforeninger, som har et lokale på hospitalet, hvor patienter har mulighed for at opsøge dem. Patientforeningerne står som regel også til rådighed med information om deres tilbud og om patientens rettigheder. Nogle organisationer hjælper også patienter med at komme i kontakt med andre
7
Baggrund – Frivillige på danske hospitaler
i samme situation med henblik på at deltage i netværk og selvhjælps- og samtalegrupper (Dahlerup 2003).
2.2.1.1
Patient-til-Patient rådgivningen på Aalborg Universitetshospital
På AUH kan frivillige fra 18 forskellige patientforeninger træffes i forhallen inden for fastlagte
træffetider. Enkelte af patientforeningerne kan desuden træffes på de relevante afdelinger, efter
aftale med afdelingens personale. De frivillige tilbyder ”erfaringsbaseret samtale” med udgangspunkt i den enkelte patients behov. De frivillige er rekrutteret af patientforeningerne. Hospitalet
er således ikke involveret i rekrutteringen.
Ifølge tidligere koordinator Dorte Askholm er Patient-til-Patient rådgivningen især til stor nytte
for patienter, som har behov for at komme i kontakt med en af de mindre patientforeninger, som
ikke har et sekretariat, hvor de altid kan træffes.
2.2.2
Besøgstjenester
Flere steder i landet tilbydes besøgstjenester, hvor især patienter med begrænset eller ingen netværk kan få tildelt en besøgsven. Besøgsvennen besøger patienten i løbet af deres behandlingsforløb og udfører de samme opgaver som en pårørende (Dahlerup 2003). Besøgstjenesterne organiseres af forskellige organisationer som Frivilligkorpset og Ældresagen.
2.2.2.1
Ældre Sagen – Hospitalsvennerne
Ældre Sagens frivillige, Hospitalsvennerne, er tænkt som et tilbud til ensomme ældre, der skal
på hospitalet. Patienten får igennem Ældre Sagen tildelt en hospitalsven, som følger patienten
igennem hele behandlingsforløbet – og i tiden både før og efter indlæggelsen i patientens hjem.
Hospitalsvenner er således hverken tilknyttet en bestemt afdeling eller hospital. Formålet er at
sikre sammenhæng i hele behandlingsforløbet og tilbyde menneskelig støtte og omsorg. Hospitalsvennen besøger patienten på samme måde som en pårørende og kan løse de samme opgaver
som en pårørende. Hospitalsvennen kan efter patientens ønske agere bisidder ved samtale med
lægen og efterfølgende tale med patienten om, hvad der blev sagt, og om nødvendigt hjælpe med
at huske vigtige informationer. Patienten behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at få
en hospitalsven, og der stilles ingen krav til patientens alder.
Hospitalsvennerne rekrutteres af ældresagens lokalafdelinger og gennemgår Ældresagens bisidderkursus og det såkaldte social-humanitære startkursus. De frivillige indgår en skriftlig kontrakt
med Ældre Sagen, som bl.a. indebærer tavshedspligt, pligt til at bære ID-kort og forbud mod at
blande sig i behandlingen eller påtage sig andre personers lønnede arbejde (aeldresagen.dk). For
at få tildelt en hospitalsven skal patienten kontakte den socialhumanitære kontaktperson i den
lokale afdeling af ældresagen (kontaktoplysninger findes på aeldresagen.dk). Ordningen blev
startet i 2007 af Ældre Sagens lokalafdeling i Odense, og siden da har mange andre lokale afdelinger, heriblandt flere i Københavnsområdet, ført projektet videre. Ældresagens frivilligafdeling
har imidlertid ikke overblik over, hvor mange aktive hospitalsvenner der er.
8
Gevinst
ster, udfordringerr og mulige løsniinger
3 Gevinster,, udfo
ordring
ger og
g muli ge løs
sninge
er
I det ffølgende vil vi se på nogle gennemgåående temaerr i litteraturen
n og debattenn om brug aff frivillige på hospitaller. Temaern
ne vil senere tjene som peerspektiv for analysen af de to cases. Afsnitteet tager udganngspunkt i deebatindlæg oog en række evalueringer
e
r af frivilligt arbejde på sp
pecifikke afdelinger.
3.1
Gevins
ster ved brug af frivillige
En ræ
ække mindre undersøgelser har vist ydderst positivee erfaringer med
m brug af frivillige på hospitaleer. I 2004 konnkluderede en
e evalueringg af en forsøg
gsordning med frivillige på skadestueen på
Nordssjællands Hoospital - Hilleerød, at de frrivillige ifølg
ge både patieenter, personaale og pårøreende
gjorde en ”god ogg efterhånden
n uundværligg indsats” (H
Henriksen 20
004:7). I 20055 viste et stu
udie af
frivilllige på Geronntologisk Affdeling på Noordsjællands Hospital - Hillerød,
H
at dde frivillige var
v en
adsprredelse og oppmuntring for patienternee, en aflastnin
ng og en trøsst for de pårøørende og en
n lettelse oog en beroliggende faktor for personallet (Wégens 2006). En un
ndersøgelse fforetaget af Dansk
D
Sygepplejeråd i 2012 viste, at 87
8 % af de syygeplejerskerr, der er ansaat på arbejdsppladser med frivillige, mener, at de frivillige forbedrer hvverdagen for borgerne (H
Hagerup 20122).
ode. Derfor vil
v vi i det føølgende se påå forDe friivilliges arbeejde kommerr altså flere ggrupper til go
delenne fra fire forrskellige vink
kler på det frrivillige arbejjde: patienterrnes, personaalets, adminiistrationenns og de frivvilliges.
3.1.1
1
Patien
ntperspekttivet: Bedrre patiento
oplevet kv
valitet
Flere evalueringerr har vist, at brugen af friivillige forbeedrer den pattientoplevedee kvalitet (H
Hagerup 20012, Henrikssen 2004, Wégens 2006 m
m.fl.).
I en eevaluering aff den frivillig
ge indsats på Nordsjællan
nds Hospital - Hillerød fre
remgår det, at:
a
De
e frivillige har mulighed
m
for at
a yde en ekstrra omsorg og service, som enten slet ikkee var blevet yd
det, eller førstt
varr blevet ydet, når
n personalett har tid. (Hen riksen 2004:23)
Der eer altså tale om
o to typer opgaver, som
m de frivilligee kan udføre, som forbedrrer den patientoplevedde kvalitet. Den
D ene er opgaver, som eellers ikke vaar blevet løstt. Det drejer ssig primært om
o
omsorgsopgaver som
s
oplæsniing, længere samtaler sam
mt at beroligee nervøse pat
atienter og påårørendee. Derudoverr kan de frivilllige løse opggaver, som personale
p
ville være nødtt til at løse, hvis
h
der ikkke var frivilllige, men som ville blivee nedprioriterret til fordel for mere preesserende opg
gaver.
På deen måde afhjæ
ælper de friv
villige ventettid på serviceeopgaver som
m besvarelse af spørgsmåål eller veejvisning (Heenriksen 2004:22).
Mangge peger ogsåå på, at de friivillige bidraager med nog
get, som er grundlæggend
g
de forskellig
gt fra
det, som personallet leverer, neetop fordi dee er frivillige. Det drejer sig
s om, at paatienterne oplever,
at de frivillige givver sig tid til at være sam
mmen med deem, selvom de
d ikke behøvver gøre det (Nay(
lor, M
Mundle, Weaaks, Buck 2013:9). Patiennterne opleveer således en oprigtighed i de frivillig
ges
indsatts, som netopp skyldes, at de ikke får lløn, og de op
plever relatio
onen som meere ligeværdig end
relatioonen til sunddhedspersonaalet (Dahleruup 2003:14). På den mådee styrker sam
mværet med frivil-
9
Gevinster, udfordringer og mulige løsninger
lige patientens selvværd og velvære og modvirker social eksklusion og ensomhed (Naylor,
Mundle, Weaks, Buck, 2013:8).
Fordi de frivillige ikke har nogen faglige forpligtelser, kan de være sammen med patienter i
længere tid af gangen. De bliver ikke forstyrret af andre opgaver og kan derfor være mere nærværende i deres samvær med patienterne (Dahlerup 2003:13).
3.1.2
Personaleperspektivet: Aflastning af personale
De frivilliges indsats kan virke aflastende på det sundhedsfaglige personale, fordi de kan varetage nogle af de opgaver, som personalet ville være nødt til at nedprioritere. På den måde kan de
”lette den dårlige samvittighed” (Henriksen 2004:24) hos personale, som har travlt og derfor må
tilsidesætte fx omsorgs- og opsynsopgaver. De frivilliges indsats kan således give personalet ro
til at udføre de mere akutte opgaver. Samtidig kan de med deres ekstra service give bedre stemning og gladere patienter, hvilket også kommer det sundhedsfaglige personale til gode (ibid).
3.1.3
Administrationsperspektivet: Økonomiske besparelser
Også på det politiske og administrative niveau ser mange et stort potentiale i brug af frivillige.
En oplagt grund er, at de er en – om ikke gratis – så i hvert fald billig måde at få løst arbejdsopgaver. Dette er dog en meget kontroversiel måde at anskue det frivillige arbejde (se afsnit om
jobsubstitution). Blandt fortalerne for dette perspektiv er social- og arbejdsmarkedsdirektør i
Randers Kommune Knud Aarup en af de mest markante. Han har i bogen ”Frivillighedens velfærdssamfund” (2010) argumenteret for, at frivillige i fremtiden i langt højere grad skal deltage i
udførelsen af kernevelfærdsopgaver. Ideen er, at man ved at erstatte professionelle med frivillige
kan frigøre ressourcer, som så kan bruges til at forbedre kvaliteten for dem, som har størst behov
og færrest ressourcer (Mandag Morgen og Ældre Sagen 2011:18). Ifølge Knud Aarup er dette
helt nødvendigt, hvis vi skal bevare vores velfærd i fremtiden (Aarup 2011).
3.1.4
De frivilliges perspektiv: Meningsfuldt arbejde og socialt samvær
For de frivillige er gevinsten ved arbejdet følelsen af at gøre nytte for trængende medmennesker.
Derudover har arbejdet et socialt aspekt, da den frivillige møder mange nye mennesker (Henriksen 2004:31). Studier har vist, at frivilligt arbejde styrker selvværd og velvære (Naylor, Mundle,
Weaks, Buck 2013:8). En stor andel frivillige er pensionister. Nogle har tidligere arbejdet i
sundhedsvæsenet som fx sygeplejersker. For dem kan det være gevinster at få lov at gøre en indsats inden for et område, som de kender til og at opretholde kontakten til sundhedsvæsenet
(Henriksen 2004:31).
3.1.5
Rapportens fokus
Denne rapport fokuserer først og fremmest på personalets og patienternes perspektiv, når det
kommer til fordelene og udfordringerne ved at bruge frivillige. Rapporten vil således ikke beskæftige sig med, hvordan brugen af frivillige kan bruges til at gennemføre besparelser, og om
dette finder sted i praksis og ej heller, hvordan arbejdet kan gøres mest meningsfuldt for de frivillige. Som det fremgår af det følgende afsnit, vil rapporten belyse, hvilke problemer der kan
opstå som følge af de fire forskellige gruppers meget forskelligartede interesser i det frivillige
arbejde.
10
Gevinst
ster, udfordringerr og mulige løsniinger
3.2
Udford
dringer ved
v brug
g af frivillige
I det ffølgende afsnnit vil vi se på,
p hvilke uddfordringer brugen
af frivvillige kan giive anledning til.
3.2.1
1
Jobsubstitution
n
Grænnserne mellem
m de frivillig
ges og de proofessionelles arbejdsopgaver er et
e tilbagevend
dende tema i kritikken aff frivilligt arrbejde på hospitaler. Typ
pisk er der talle om en bek
kymring
for, oom de frivilligge overtagerr arbejdsopgaaver, som førr blev
varetaaget af profeessionelle, og
g at det såleddes bliver mu
uligt at
fyre aansatte. I dennne rapport vil
v vi refereree til dette fæn
nomen
som jobsubstitutioon.
Dansk Syygeplejeråds undersøgelse fra 22012 viste, at
a 13 % af
de sygepllejersker, derr er ansat
på arbejdsspladser med
d frivillige, har opplevet, at de frivillige
f
udførte oppgaver, som burde varetages aff professioneelle (Hagerup 20112).
mring komm
mer især til ud
dtryk hos perrsonale, som
m oplever, at frivillige påttager sig derees opBekym
gaverr. Ifølge en evvaluering af den frivilligge indsats på Nordsjællan
nds Hospital - Hillerød i 2004
2
har deet været ”alttafgørende fo
or medarbejddernes positiive indstilling
g til projekteet, at de ikke har
oplevvet, at de frivillige har overskredet deeres kompeten
nceområde.”
” (Henriksenn 2004:6) Det tyder alltså på, at dett kan være sv
vært at få anssatte til at arrbejde godt saammen med frivillige, hv
vis de
ansattte mener, at der er risiko for jobsubsttitution.
Jobsuubstitution kaan dog også have
h
en negaativ påvirkniing på de friv
villige. En unndersøgelse af
a
YouG
Gov for Ugebbrevet A4 ko
onkluderede ffor nyligt, att lysten til at påtage sig frrivilligt arbejjde
”faldder drastisk blandt
b
danskeerne, hvis deeres indsats fører
f
til, at ko
ommunerne kkan fyre ansatte”.
Såleddes er andelenn af danskeree, som ønskeer at påtage sig
s frivilligt arbejde,
a
mind
ndre, hvis de ved,
at derres arbejde kan
k føre til fy
yringer af anssatte. Underssøgelsen viseer også, at kuun 22 % af daanskernne mener, at en
e større del af velfærdsoopgaverne bø
ør udføres aff frivillige, m
mens 60 % er imod
(Bræm
mer 2013).
De friivilliges aftaagende intereesse for at uddføre et arbejde, som giveer risiko for ffyringer, kan
n
skylddes, at de frivvillige organiisationer ser deres rolle som komplem
mentær til denn offentlige sektor
s
– ikkee som en ersttatning. Briaan Lentz, som
m er formand
d for Frivillig
gt Forum Køb
øbenhavn mener,
at:
Orrganisationern
ne anser det so
om en kvalitett at yde indsattser for udsatte borgere, som
m staten enten ikke
påttager sig et an
nsvar overfor, eller […] som de mener, at kunne varetag
ge mere kvalifficeret end den
offe
entlige/private
e sektor. (Lentz
z 2011)
At aggere et gratis alternativ, sttemmer altsåå ikke overen
ns med de frivillige organnisationers seelvforstååelse.
Ifølgee Lars Skov Henriksen,
H
professor
p
vedd Institut for Sociologi og
g Socialt Arbbejde ved Aaalborg
Univeersitet, er derr sket en ænd
dring i statenns måde at an
nskue det friv
villige arbejdde. Hvor man
n tidligeree inddragede frivillige, fo
ordi de kunnee bidrage meed noget kvallitativt andett end de proffessionelle og således kunne
k
være et supplement
nt til de profeessionelle, er det som følgge af de seneeste
års økkonomiske pres
p blevet mere
m almindelligt at rette blikket
b
mod den
d frivilligee sektor, ford
di den
rumm
mer ”flere hæ
ænder, mere mandskab,
m
m
mere omsorg” – altså merre af det, de pprofessionelle leverer (Henriksen 2011:10), selvom det jf. ovenfor ikkee er det, de frrivillige orgaanisationer seer
som dderes kernekompetence.
11
Gev
vinster, udfordrin
nger og mulige lø
øsninger
Profeessor ved Insttitut for Sam
mfund og Gloobalisering påå RUC, Jacob
b Torfing, haar forsket i samarbejdde mellem offfentlige ansatte og frivilllige om leveering af velfæ
ærdsydelser, og har i et in
nterview i Ugebrevet A4 gjort klaart, at det frivvillige arbejd
de ”i overvejeende grad ikkke fortrængeer offentliggt ansatte”. Han mener ikke,
i
at de friivillige er en
n trussel mod
d de sundheddsprofessioneelle,
da de besidder en faglighed, som de frivilllige ikke kan
n hamle op med.
m Han menner dog, at ufagu
lærte og kortuddaannede grupp
per kan føle ssig truet, når der introducceres frivilligge (Bræmer 2013).
2
3.2.2
2
Ændring i indho
oldet af de
et professionelle arb
bejde
Udovver en bekym
mring for, at de
d frivillige eerstatter ansaatte, findes der også en beekymring forr, at
de frivilliges indtoog gør, at de professionellles arbejde ændres.
æ
Reprræsentanter ffor FOA harr fx
ytret bbekymring om,
o at de friv
villiges indtoog inden for socials
og sun
ndhedsområddet gør jobbeet
hårdeere for SOSU
U’er, fordi dee frivillige ovvertager omsorgsopgaverrne, mens de overlader dee tunge oppgaver til de fagprofessio
f
nelle. Fagligg sekretær i FOA,
F
Karen Stæhr, beskrrev det såledees i et
intervview:
De
e fastansatte får
f alt det hård
de arbejde. De
e frivillige tage
er sig af den ps
sykiske omsorrg, der ellers også
o
er
me
eget vigtig for den
d fagprofess
sionelle meda
arbejder. (Stæhr i Kristensen
n 2012)
Probllemet ses ogsså i FOA’s eg
gen undersøggelse af derees medlemmeers mening oom frivilligt arbeja
de. H
Her beskriver et FOA-med
dlem, hvad ddet har betydeet for SOSU’erne, at der er kommet frivilf
lige ppå arbejdsplaadsen:
De
er er ikke bleve
et afskediget, men stillingerr er ikke bleve
et genbesat ved frivillig afganng. Det betyde
er, at vi er
blevet færre på arbejde
a
dagligt inden for de sidste 2 år. Det
D vil dermed også sige, at det ikke læng
gere er tid til
m vores borg
gere. Vores tid
d går næsten udelukkende m
med personlig
g hygiejne,
sjove aktiviteter, gåture osv. med
ng, toiletbesøg
g og andre pra
aktiske gøremå
ål. (FOA Kampagne og Anaalyse 2012: 11
1)
tøjvvask, rengørin
Lektoor ved Instituut for Ledelsee, Politik og Filosofi på CBS,
C
Anderss la Cour, harr i afhandlingen
”Frivillighedens pris”
p
(2002) undersøgt
u
saamarbejde mellem frivilliige og komm
muner på hjem
mmeplejeoområdet. Hann har ytret beekymring om
mkring, at derr inden for hjemmeplejeo
hj
området har været
en tenndens til at læ
ægge omsorg
gsopgaverne ud til frivilliige frem for hos de profeessionelle hjeemmepleejere.
De
et er umennesskeligt at gøre hjemmehjælp
p til en steril op
pgave, der betyder, at en hjjemmehjælperr skal komme
i de
et samme hjem
m i 10 år uden
n at få et venskkabsforhold till beboeren. Du kan ikke hjæ
ælpe uden, at du også yder
soccial omsorg. Det
D ene eksiste
erer ikke uden
n det andet. (L
La Cour 2003)
Både FOA og DS
SR har ytret bekymring
b
om
mkring, om det
d kan gøre det svært foor personalet at løse derres sundhedssfaglige opgaaver godt nokk, hvis omso
orgsopgavern
ne ligger hos frivillige. Det
D
skylddes, at tiden med
m patienterrne giver perrsonalet videen om patientten, som er vvigtig for den
n faglige vvurdering – en
e vurdering,, som de friv illige naturliigvis ikke kan
n træffe. Sam
mtidig kan man
m
hellerr ikke kræve af de frivilliige, at de rappporterer derees samtaler med
m patienterrne (Hovman
nd og
Berinng 2003).
12
Gevinst
ster, udfordringerr og mulige løsniinger
3.2.3
3
Bureaukratisering
En annden kritik gåår på, at offeentlige mynddigheder kan komme til att kvæle de frrivilliges eng
gagement,, hvis man frra politisk og
g administratiivt hold forsø
øger at kontrrollere og forrmalisere dett frivillige arbejde. Annders la Cou
ur gør opmærrksom på, at de frivilligess særlige kvaalitet netop skyls
des deeres uformellle organiseriing og spontaaniteten i derres arbejde, og
o advarer m
mod, at reduccere
de frivillige til ”ullønnet arbejd
dskraft” og trro, at de kan ledes på sam
mme måde soom professio
onelle
(Manndag Morgenn og Ældre Saagen 2011: 111).
De
en frivillige kan
n ikke pålægges opgaver, o
og man kan he
eller ikke beste
emme, hvad dde ikke må hjæ
ælpe med. De
frivvillige påtager sig opgaver ud fra en vurde
ering af, hvad der giver men
ning i situationnen, ikke ud fra
a en
besslutning, der er
e truffet i en partnerskabsafftale. (La Cou
ur 2004)
Også Lars Skov Henriksen,
H
prrofessor ved Institut for Sociologi
S
og Socialt arbej
ejde ved Aalb
borg
Univeersitet, deler bekymringeen:
Ma
an skal passe på, at diskuss
sionen om de frivillige ikke bliver
b
for kalku
uleret. Når maan, som i
Civvilsamfundsstrrategien, sætte
er mål og tal p
på visionerne, bliver det let til
t en diskussioon om regulæ
ær
arb
bejdskraft. Så overser man netop
n
det særrlige frivillige drive.
d
(Mandag
g Morgen og Æ
Ældre Sagen 2011)
Probllemet med, at
a offentlige myndigheder
m
r forsøger at kontrollere og
o formaliserre det frivilliige
arbejdde, vil vi i reesten af rappo
orten refereree til som burreaukratiserin
ng.
3.2.4
4
Frivilliige kan ikk
ke holdes til ansvarr
La Coour advarer desuden
d
om, at der kan vvære problem
mer i, at frivillige i modsæ
ætning til offfentligt annsatte ikke kan
k holdes till ansvar for l everingen aff deres servicce. Hvis de fr
frivillige ikkee ønsker aat bruge tid med
m en besteemt borger, fo
fordi denne fx
x lugter ellerr bliver opfatttet som ”mæ
ærkelig”, eer der ikke noget,
n
man kaan stille op. D
Dette kan bevirke, at de svageste
s
borggere ikke mo
odtager dee frivilliges ydelser
y
(La Cour
C
2003).
Også Lars Henrikk Skov er bek
kymret over aat overlade ansvaret
a
for vigtige
v
ydelsser til frivillig
ge, da
det kaan give en øgget ulighed i ydelserne, fo
fordi udbuddeet af det enkelte tilbud koommer til at afhængge af, om mann kan finde frivillige,
f
derr vil påtage sig
s opgaven (Mandag
(
Moorgen og Æld
dre
Sagenn 2011). Det er desuden et
e problem, hhvis de offen
ntlige instituttioner bliver afhængige af
a den
frivilllige indsats, som svinger uforudsigeliigt (Henrikseen 2011:11).
3.3
Mulige
e løsning
ger på ud
dfordring
gerne
I det ffølgende vil vi sætte foku
us på to bud på, hvordan de udfordrin
nger, som er forbundet med
m
samarrbejde mellem profession
nelle og friviillige, kan ov
verkommes. Det
D drejer siig om en ræk
kke
”Spillleregler 2.0 – Aftaler mellem frivilligge og ansattee i den offentlige sektor” (FOA m.fl. 2013),
2
samt en strategi foor ledelse af ”samproducceret velfærd” (Sørensen og Torfing 22012).
3.3.1
1
Spillerregler for samarbejd
det mellem
m frivillige
e og profeessionelle
For att imødekomm
me de potenttielle problem
mer forbundeet med samarbejde melleem frivillige og
professionelle harr en række faagforeninger – heriblandtt DSR og FO
OA – og de frrivillige orgaanisationerr (repræsenteeret ved Frivilligt Forum)) udarbejdet et sæt spillerregler for sam
marbejdet mellem
m
frivilllige og profeessionelle (FO
OA m.fl. 20111 og 2013).
13
Gevinster, udfordringer og mulige løsninger
Spillereglerne har til formål at sætte en overordnet ramme for samarbejdet, som så kan gøres
konkret på den enkelte institution.
3.3.1.1
Adskillelse af professionelles og frivilliges opgaver
Spillereglerne tager udgangspunkt i en klar adskillelse af professionelles og frivilliges opgaver,
hvor de professionelle ”løser opgaver nedfældet i lovgivningen”, mens de frivilliges opgaver ”
ikke umiddelbart er ydelser, borgerne har retskrav på” men har karakter af ”mellemmenneskelige relationer og samværsaktiviteter borger til borger” (FOA m.fl. 2013).
Det afgørende er, at frivillige ikke får ansvar for ydelser, som borgere har retskrav på. Spillereglerne anerkender desuden, at man ikke kan adskille de faglige og de omsorgsmæssige opgaver,
når det kommer til de professionelles arbejde. Frivillige må dog kun udføre ikke-fagligt omsorgsarbejde (ibid).
3.3.1.2
Organisering af de frivillige
I spillereglerne er det en forudsætning for samarbejde, at de frivillige organiseres af en frivillig
organisation. Der skal således indgås samarbejde mellem hospitalet og én eller flere frivillige
organisationer, der har erfaring med organisering af frivillige. Denne organisering giver de frivillige et forum, som kan bruges til at evaluere og udvikle de frivilliges rolle i samarbejdet, og
giver de frivillige mulighed for at have en ”kritisk stemme”, hvis de finder det nødvendigt. Den
frivillige organisation skal desuden bistå i forbindelse med bl.a. rekruttering og uddannelse
På den enkelte institution skal der i samarbejde mellem ledelse, personale og den frivillige organisation udarbejdes klare regler for, hvordan det frivillige arbejde udføres. Det er afgørende, at
de frivillige anerkendes i det daglige og igennem fx uddannelse, sammenkomster og udflugter
FOA m.fl. 2013).
3.3.2
Ledelse og organisering af frivillige
Eva Sørensen og Jacob Torfing (2012), som begge er professorer ved Institut for Samfund og
Globalisering ved Roskilde Universitet, har forsket i samarbejdet mellem offentlige myndigheder og frivillige inden for velfærdsområder. Deres konklusion er, at det, som er afgørende for,
om samarbejdet med frivillige bliver en succes, er kvaliteten af ledelsen. Samarbejde mellem
professionelle og frivillige stiller en række ledelsesmæssige udfordringer, fordi frivillige ikke
kan ledes på samme måde som professionelle. Sørensen og Torfing (2012) har delt de ledelsesmæssige udfordringer op i fire kategorier: Rammesætning, styring, håndtering, evaluering.
Rammesætning drejer sig om at fastsætte de organisatoriske rammer for de frivilliges arbejde. Her er det blandt andet vigtigt at have en klar målsætning for de frivilliges arbejde. Udfordringen består i, at rammerne skal give retning til det frivillige arbejde uden at virke unødvendigt begrænsende. Det er vigtigt, at rammerne udformes i samarbejde med det personale, som de
frivillige kommer til at samarbejde med i hverdagen, så personalet får medejerskab og ikke ender med at modarbejde de frivillige. Desuden må de frivillige inddrages tidligt i processen, så
man er sikker på, at rammerne er attraktive, og at det faktisk bliver muligt at rekruttere frivillige
til de opgaver, man ønsker løst.
De økonomiske rammer er også afgørende. Der skal både afsættes midler til aflønning og uddannelse af ledere samt uddannelse og arrangementer til de frivillige.
14
Gevinster, udfordringer og mulige løsninger
Et pilotprojekt er en oplagt måde at danne sig erfaringer, som kan bruges til at fastsætte rammerne for et frivillighedsprogram.
Styring handler om at styre samarbejdet mellem personalet og de frivillige ved at skabe god løbende kommunikation, revidere og forbedre målsætninger og rammer og takle problemer og dilemmaer, som opstår undervejs. En helt central udfordring er at undgå misforståelser og konflikter om opgaveløsning. Det vigtigste værktøj er en klar (gerne nedskrevet – se bilag) arbejdsdeling imellem frivillige og personale. Det er desuden vigtigt at have en løbende dialog, for at opnå gensidig tillid og respekt imellem professionelle og frivillige.
Håndtering handler om rekruttering, uddannelse og fastholdelse af de frivillige. Rekruttering
kan ske igennem annoncer, men personlig opfordring er som regel den mest effektive metode.
Det er vigtigt, at de frivillige uddannes, så de er forberedt på at indgå i hospitalsmiljøet. Det drejer sig om at ruste de frivillige til at gøre en god indsats og samtidig tage udgangspunkt i den enkelte frivilliges personlige drivkraft og motivation. Således må koordinatoren sørge for at matche den enkelte frivillige med den rigtige opgave. De frivilliges arbejde må ikke blive kedeligt
eller rutinepræget, men må heller ikke overbelaste dem, da de så vil ophøre med deres frivillige
arbejde. Desuden skal de frivillige anerkendes og belønnes. Da frivillige ikke kan aflønnes, er
det vigtigt med anerkendelse i dagligdagen, ligesom det er en god ide at fejre de frivilliges engagement fx med sociale arrangementer.
Evaluering handler om løbende at vurdere kvaliteten af indsatsen. Udfordringen er, at evalueringen ikke må få karakter af kontrol, og det er derfor vigtigt, at de frivillige involveres i evalueringen, som fx kan være dialogbaseret. Hvis det gribes rigtigt an, kan det være med til at signalere til de frivillige, at deres indsats tages alvorligt.
Når offentlige ledere vil benytte sig af frivillige, er det vigtigt ikke at sidestille de frivilliges indsats med personalets. Derimod må ledere få blik for, hvordan frivillige kan bidrage på deres egne præmisser. Det drejer sig om at give plads til de frivilliges spontanitet. Således kan det være
nødvendigt at være mere fleksibel, hvad angår regler, end det er almindeligt i den offentlige sektor. Hvis der skal indgås et velfungerende samarbejde imellem hospitalet og en frivillig organisation, må der findes fælles målsætninger for de to organisationer, som afspejler organisationernes forskellighed, uden at den ene dominerer den anden (Sørensen & Torfing 2012).
3.4
Opsamling
Litteraturen peger som beskrevet ovenfor på, at der kan være gevinst ved frivilligt arbejde i form
af bedre patientoplevet kvalitet og aflastning af personale. Der er dog også nogle udfordringer
med brug af frivillige, som det er vigtigt at være opmærksom på i form af risiko for jobsubstitution, ændring i indhold i de professionelles arbejde, bureaukratisering af det frivillige arbejde
samt at de frivillige ikke kan holdes til ansvar i forhold til arbejdet. I de to cases vil vi se på, om
og i givet fald hvordan de ovenfor nævnte gevinster og udfordringer håndteres i praksis.
Udfordringer med brug af frivillige kan ifølge litteraturen overkommes ved at have tydelige spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle. Derudover peges der på vigtigheden
af ledelsesmæssig rammesætning og styring af det frivillige arbejde som afgørende forudsætninger for at brugen af frivillige bliver en succes. Endelig er måden det frivillige arbejde håndteres
på i forhold til rekruttering og uddannelse også afgørende samt en løbende evaluering af indsatsen. I de to cases vil vi se på, hvordan de arbejder med at overkomme udfordringerne.
15
Case 1: Patientstøtterne på Nordsjællands Hospital - Hillerød
4 Case 1: Patientstøtterne på Nordsjællands Hospital - Hillerød
Siden 2003 har der været frivillige fra Dansk Røde Kors på Nordsjællands Hospital - Hillerød
(NHH). I begyndelsen var det kun på Akutafdelingen, men i dag er der næsten 100 frivillige fordelt på 8 afdelinger, ledet af 4 frivillige aktivitetsledere. De frivillige kaldes Patientstøtter og
ordningen er tænkt som et servicetilbud til sårbare patienter og pårørende, som har behov for
medmenneskelig støtte i forbindelse med opholdet på sygehuset. Ordningen fungerer som et
samarbejde imellem Nordsjællands Hospital - Hillerød og den lokale afdeling af Røde Kors.
På hver afdeling har en frivillig aktivitetsleder fra Røde Kors ansvaret for rekrutteringen af frivillige og for koordineringen af patientstøtterne. Aktivitetslederen indgår i et løbende samarbejde med afdelingssygeplejersken for at opretholde et godt samarbejde imellem frivillige og personale.
Alle frivillige gennemgår et uddannelsesforløb. Her undervises de i brandsikkerhed, hygiejne og
førstehjælp og underskriver desuden et løfte om tavshedspligt. Før de begynder som patientstøtter, bliver de også introduceret til afdelingens arbejdsgange af det sundhedsfaglige personale.
Igennem dialog imellem de frivillige og afdelingen besluttes det, hvad de frivillige kan bidrage
med, og hvilke opgaver de kan løse. På forskellige afdelinger bidrager patientstøtterne derfor på
forskellige måder. I Informationen hjælper de patienter og pårørende med at finde rundt, og i
Akutklinikken hjælper de folk til at få en tryg ankomst og få svar på eventuelle spørgsmål om
ventetid. På sengeafsnittene har patientstøtterne tid til at snakke og gå ture med den enkelte patient.
4.1
De frivilliges arbejdsopgaver
Ideen er, at Patientstøtterne først og fremmest varetager de opgaver, som en pårørende ville
kunne klare for patienten. Deres opgaver er derfor udelukkende af praktisk og medmenneskelig
karakter. Fordelingen af opgaver er beskrevet i en skriftlig aftale (bilag 2) imellem Nordsjællands Hospital - Hillerød og Røde Kors med henblik på at undgå forvirring og konflikter omkring fordeling af arbejdsopgaver imellem de frivillige og det sundhedsfaglige personale, som
kan opstå, hvis personalets fagforeninger bliver bekymrede for, at deres medlemmers arbejde
overtages af frivillige. Hvis der alligevel opstår uklarheder omkring fordelingen af opgaver, klares det imellem aktivitetslederen fra Røde Kors og den relevante afdelingssygeplejerske.
Patientstøtterne bærer altid legitimation og synligt Røde Kors-logo, så de ikke forveksles med
hospitalets personale.
De frivillige inddrages ikke i det sundhedsfaglige arbejde og informeres derfor heller ikke om
patienternes behandling, medmindre patienterne selv fortæller dem om den. Patientstøtterne er
heller aldrig til stede ved behandling eller undersøgelse. Der holdes personalemøder et par gange
om året, hvor de frivillige også deltager, så samarbejdet kan evalueres.
16
Case 1: Patientstøtterne på Nordsjællands Hospital - Hillerød
4.2
Erfaringer fra Akutafdelingen (NHH)
Vi har interviewet tidligere ledende oversygeplejerske på Akutafdelingen Suzanne Trolle og aktivitetsleder i Røde Kors Karin Persson for at få et billede af, hvordan det frivillige arbejde fungerer på akutafdelingen.
I samarbejdsaftalen mellem Røde Kors og NHH er Patientstøtternes opgaver på Akutafdelingen
beskrevet således:












Vise patienter og pårørende til rette i venteværelset
Støtte og berolige patienter og pårørende i ventetiden
Lytte, samtale og berolige enlige ældre
Højtlæsning for ældre og børn
Hente aviser, bøger og lignende fra hospitalets kiosk
Hjælpe med telefonsamtaler og andre praktiske opgaver
Hente drikkevarer og lignende (efter aftale med personalet)
Vise og følge patienter og pårørende på vej til rette afdeling
Hjælpe med rekvirering af hjemtransport
Underholde medfølgende børn
Holde orden i venteværelset
Hjælpe kørestolsbrugere til kiosk eller afdeling
Suzanne Trolle er helt overbevist om, at de frivillige har forbedret den patientoplevede kvalitet,
fordi de frivillige løser nogle opgaver, som personalet kun i begrænset omfang eller slet ikke
ville have tid til at løse, men som gør en stor forskel for patienterne. Det drejer bl.a. om at servicere dem med drikkevarer og varer fra kiosken. Dette er opgaver, som personalet ikke har tid
til og heller ikke finder særlig spændende.
Hun er opmærksom på, at der kan være en bekymring fra fagforeninger om, at de frivillige afløser lønnet arbejdskraft, men hun mener ikke, at faren er reel, da der i disse tider ikke ville være
penge til at ansætte folk til de opgaver, som de frivillige varetager.
Suzanne Trolle ser personalets og de frivilliges opgaver som skarpt adskilte. De frivillige varetager kun opgaver, som en pårørende også ville kunne udføre. Derfor ser hun ikke de frivillige
som en aflastning for personalet, ligesom hun ikke mener, at der er behov for koordinering af
arbejdsopgaver frivillige og ansatte imellem. Dog kan både frivillige og personale lave og hente
kaffe til patienterne og i den henseende kan det være en aflastning for personalet ikke at skulle
tage sig af disse opgaver. Hun mener også, at det er en fordel for patienterne, at disse opgaver
varetages af frivillige, da patienterne i så fald ikke skal vente på personalet, som skal gøre de
vigtigere ting først.
Ifølge Karin Persson var der en del røre med de sundhedsprofessionelles fagforeninger, da ordningen blev etableret i 2003. Der faldt dog ro over samarbejdet, efter at fagforeningerne blev involveret i de indledende møder om organiseringen af ordningen. Uklarheder omkring grænserne
for de frivilliges arbejde har dog været et tilbagevendende problem. Især har serviceassistenter
været bekymrede for, at de frivillige overtog deres opgaver. Desuden har det været et problem,
at personale, fordi de har travlt, har bedt de frivillige om at made patienter, skifte sengetøj, flytte
senge eller transportere blod- og urinprøver, selvom de frivillige ikke er uddannet til at udføre
disse opgaver. I den slags situationer kan frivillige føle sig pressede og have svært ved at sige
17
Cas
se 1: Patientstøtte
erne på Nordsjæ
ællands Hospital - Hillerød
nej. D
Det er derfor en løbende opgave
o
for K
Karin Persson
n at sørge forr, at både perrsonale og frrivillige er klar over, hvvad de frivilllige må og ikkke må.
Karinn Persson, som selv er pensioneret syggeplejerske, mener, at deet ikke burde være nødvendigt
at havve frivillige og
o så hellere, at deres opggaver blev lø
øst af lønnet personale. M
Men, i den ak
ktuelle
situattion, hvor perrsonalet ikkee har den nøddvendige tid,, mener hun, at de frivilliige er til gavn
n for
både personale ogg patienter.
K
Persson
n aldrig anerkkendt de friviillige og selv
vom dette ikkke kan undgåå at
DSR har ifølge Karin
a
glade for at haave de frivilliiges
smittee af på sygepplejerskerne, er sygeplejeerskerne på afdelingen
hjælpp.
4.3
Fagforreningerrnes rolle
e
Vi haar interviewett fællestillidssrepræsentannt i DSR og Næstformand
N
d i Virksomhheds-MED NordN
sjællaands Hospitaal Mette Sofie Haulrich. H
Hun mener, at
a NHH har fundet
f
en godd balance i sams
arbejddet mellem personale
p
og frivillige.
Ifølgee Mette Sofiee Haulrich gaavner de frivvillige sygepllejerskerne ved
v at aflastee i den forstan
nd, at
sygepplejerskerne ved,
v at selvo
om de ikke seelv har tid, såå kan patientterne alligeveel komme ud
d at gå
en turr eller få læstt højt. Derforr ses de friviilliges bidrag
g som noget positivt,
p
på trrods af at sygeplejerskeerne gerne seelv ville løse opgaverne.
Hvvis man spørger sygeplejers
sker, så vil de fleste gerne kunne
k
det hele
e for en patiennt, men jeg tror, at de fleste
ved
d, at det simpe
elthen ikke er realistisk, i de
en hverdag vi har
h (...)Så det er noget eksttra, de får i den hverdag,
derr er i dag, ford
di der ikke er re
essourcer til a
at læse højt og
g gå tur og såd
dan noget. Fæ
ællestillidsrepræ
æsentant i
DS
SR og Næstforrmand i Virkso
omheds-MED Nordsjællands
s Hospital Mette Sofie Haul rich
Fordii valget for syygeplejerskeerne står imelllem, at opgaaverne bliverr løst af frivilllige eller sleet ikke
bliverr løst, anses det
d for gavnlligt, at de frivvillige løser dem.
Hun sser to potentiielle faldgrub
ber i at inddrrage frivilligee. Den førstee drejer sig oom patientenss sikkerheed.
Derr er mange op
pgaver i relatio
on til patienten
n, som måske kan virke ligegyldige for uddefrakommend
de, men som
ikke
e er det i en fa
agprofessione
el optik. Fx at o
observere, nårr patienten spiser. Er der tyg
yggeproblemerr eller
syn
nkningsbesvæ
ær, eller hvad ved
v jeg? Så hvvis man siger, at det her me
ed at made paatienter, det ka
an de frivillige
barre gøre, så vil man faktisk kunne
k
risikere, at der er patiienter, som ikk
ke får opdagett, at der er nog
gle problemerr
me
ed det her, som
m ellers ville have været opd
daget. Fællesttillidsrepræsentant i DSR ogg Næstforman
nd i Virksomhed
ds-MED Nordssjællands Hos
spital Mette So
ofie Haulrich
Dennne problemstiilling drejer sig
s altså om,, at den frivilllige indsats potentielt
p
kaan have en neegativ
effektt på kvalitet og patientsik
kkerhed, forddi de sundhed
dsfaglige opgaver ikke alltid lader sig
g adskillee skarpt fra prraktiske og omsorgsmæs
o
ssige opgaverr.
Den aanden probleemstilling dreejer sig om, aat de frivillig
ge kan komm
me til at overttage lønnet persop
nales arbejdsopgaaver, hvilket kan føre til aafskedigelserr. Her er det især serviceppersonalet, som
Mettee Sofie Haulrrich mener, er
e truet:
18
Case 1: Patientstøtternee på Nordsjællands Hospital - Hilllerød
Jeg
g tror, det er dem
d
(servicepe
ersonalet red.)), der er mest truet, fordi de
et vil være de oopgaver, hvorr mange ville
tæn
nke ”nå, det ka
an man da go
odt lige gøre.” Der er jo ikke så stor risiko for, at de frivilllige siger, ”sk
kal vi lige
udd
dele medicin eller
e
lægge et intravenøst ka
ateter her”. Fæ
ællestillidsreprræsentant i DS
SR og Næstfo
ormand i Virksom
mheds-MED Nordsjællands
N
Hospital Mettte Sofie Haulrich
For att imødekomm
me de to potentielle probblemer er dett ifølge Mettee Sofie Haulrrich helt afgø
ørende, att man holder fast i, at de frivillige
f
udeelukkende pååtager sig opgaver, som ppårørende og
gså
ville kkunne varetaage. Dette er dog ikke gjoort med at lav
ve en regel. Det
D er ifølgee Mette Sofiee
Haulrrich afgørendde, at Røde Kors
K løbendee uddanner de
d frivillige i, hvad de måå og ikke må.. Hvis
en frivillig alligevvel påtager siig en opgavee, som ikke er
e i orden, tag
ges det op, såå afdelingen og
Røde Kors i fælleesskab kan fin
nde ud af, hvvordan de un
ndgår, at det sker igen.
ke ligger fastt, hvad en påårørende kan lave. Ifølge Mette Sofie HaulEt anddet problem er, at det ikk
rich eer der en tenddens til, at su
undhedsvæseenet i stigend
de grad taler om at bruge pårørende tiil at
løse oopgaver. Hunn ser derfor en
e risiko for, at pårørendee og frivilliges arbejdskraaft på længerre sigt
vil bliive et middel til at lave besparelser,
b
sså hospitalern
ne kan klare sig med færrre ansatte. Dette
D
syness hun, er probblematisk:
Hvvis vi bygger vores
v
velfærds
ssystem op på
å, at vi er afhæ
ængige af frivilllige for at kunnne få hjulene til at køre, så
syn
nes jeg, det err et problem. Jeg
J synes det er rigtig fint att have frivillige
e inde som et supplement tiil de
pattienter, som ikkke selv har på
årørende, så d
de får mulighe
ed for at komm
me ud og gå enn tur eller få læ
æst avis. Men
jeg
g synes ikke, det
d er i orden, hvis vi begynd
der at etablere
e et sundheds
svæsen, som eer afhængigt af
a frivillige for
at kkunne levere standardservic
s
ce. Fællestillid
dsrepræsenta
ant i DSR og Næstformand
N
i Virksomheds
s-MED Nordsjæ
ællands Hospittal Mette Sofie
e Haulrich
I det sscenarie, som
m Mette Sofiie Haulrich hher ridser op,, kommer de frivillige hvverken person
nalet
eller ppatienterne til gode, da de
d frivillige bbruges til at reducere
r
antaallet af ansattte og ikke till at
øge kkvaliteten.
4.4
Opsam
mling
Frivillligordningenn på NHH lever generelt op til anbefaalingerne i Sp
pillereglernee og i ledelseesværkttøjerne (jf. affsnit 3.3.1 og
g 3.3.2). Derr er klare skriiftlige rammeer for det frivvillige arbejd
de,
som ffastlægger, hvilke
h
opgaveer de frivilligge kan løse og
o sikrer, at frivillige
f
ikkee varetager opgao
ver, ssom borgernee har retskrav
v på. Rammeerne er etableeret i samarb
bejde mellem
m personale, frivilf
lige oog fagforeninnger. De friviillige organisseres af en frrivillig organ
nisation, som
m rekrutterer og
o
uddannner de frivilllige, og der afholdes løbbende arrangeementer for at
a anerkendee de frivilligee.
Voress interviews med Suzann
ne Trolle og K
Karin Persso
on tyder på, at
a de frivilligge har en posiitiv
effektt på den patientoplevede kvalitet, da dde udfylder en
e funktion, som ellers ikkke ville bliv
ve udfyldt.
e svært at vidde, om risiko
oen er
Frygtten for jobsubbstitution er til stede blanndt personaleet, men det er
reel. D
Det er desudden tydeligt, at
a det har virrket positivt at
a få etablereet klare ramm
mer i samarbejde
med ppersonalet ogg deres faglig
ge repræsenttanter. Desud
den har det betydning, at det ikke anses
som eet reelt alternnativ at ansætte personalee til at løse de opgaver, so
om de frivilllige løser. Kaarin
19
Case 1: Patientstøtterne på Nordsjællands Hospital - Hillerød
Persson antager, at valget står mellem, at frivillige løser opgaverne, eller at de slet ikke bliver
løst, og derfor er det bedst, at de frivillige løser dem, selvom det ideelt set var bedre at have personale til det.
Det ser ud til, at de frivilliges bidrag er med til at ændre sygeplejerskernes arbejde til det bedre,
idet de frivillige tager sig af nogle praktiske opgaver, som sygeplejerskerne ikke anser som attraktive, og som desuden kan være svære at finde tid til i en travl hverdag. Der er dog en risiko
for, at de frivilliges af netop disse arbejdsopgaver kan have den modsatte effekt for serviceassistenterne, som også kan løse disse opgaver, og som formentlig anser dem for attraktive, da de
ikke er så fysisk hårde. Denne problemstilling vil blive behandlet yderligere i afsnittet om AUH.
Som det fremgår af interviewet med Mette Sofie Haulrich, kan risikoen for jobsubstitution ikke
imødekommes kun ved at fastsætte klare skriftlige rammer. Selvom det ligger fast, at de frivillige kun må agere som pårørende, er der stadig rum for misforståelser. Engang imellem bliver de
fastlagte grænser overskredet, og det bliver nødvendigt, at parterne i fællesskab finder ud af,
hvordan de undgår, at det gentager sig.
Det er svært at sige, om der finder en bureaukratisering af det frivillige arbejde sted – om de politiske og administrative målsætninger direkte hæmmer de frivilliges drive. Dog har der løbende
været eksempler på, at det er personalets vurderinger af, hvilke opgaver der er vigtige, der
kommer til at være afgørende for, hvilke opgaver de frivillige løser og ikke, hvad de frivillige
har lyst til. I disse tilfælde er det altså ikke oppefra, at de frivillige bliver sidestillet med personale – som det antydes i teorien – men snarere på gulvet i den konkrete situation.
Selvom rammerne er klare, kan der altså opstå situationer, hvor både frivillige og personale kan
føle, at deres grænser er blevet overskredet. I disse tilfælde bliver det en ledelsesmæssig opgave
at tage hånd om dette problem gennem løbende styring på baggrund af de fastsatte rammer. Den
grundige rammesætning er altså meget afgørende, men den er ikke nok i sig selv, fordi det er
umuligt at forudsige de konkrete situationer på afdelingerne.
20
Case 2: Frivilligkorpset på Aalborg Universitetshospital
5 Case 2: Frivilligkorpset på Aalborg
Universitetshospital
På Aalborg Universitetshospital (AUH) arbejder Frivilligkorpset,
som har eksisteret siden 2000. Frivilligkorpset er organiseret af
AUH og har frivillige på en række sengeafdelinger. Derudover organiserer Røde Kors frivillige andre steder på hospitalet, som varetager opgaver, som ikke er knyttet til specifikke sengeafdelinger.
Hospitalet har også en ”informationsbutik”, hvor patienter og pårørende kan få information om patientforeningerne og deres tilbud (se
afsnittet Erfaringsbaserede rådgivere).
5.1
Frivilligkorpset i tal
Frivilligkorpset blev
stiftet i 2000
 I dag er der 90 frivillige
 De er fordelt på 7 sengeafdelinger samt en
række tværgående funktioner

De frivilliges funktioner
På AUH skelnes der imellem ”afdelingsspecifikke ordninger” og
”tværgående funktioner”.
De ”tværgående funktioner”, som organiseres af Røde Kors, dækker over frivillige, som varetager opgaver, der går på tværs af de forskellige afdelinger. De frivillige er ikke tilknyttet en enkelt afdeling, men kan spille en rolle for patienter på flere afdelinger. En typisk funktion kan være at opholde sig i forhallen og hjælpe folk med at finde rundt. Andre opgaver kan være mere
specifikke. Eksempelvis kan frivillige stå for at arrangere sociale arrangementer, fællesspisninger eller koncerter på hospitalet. De står også for omdeling af gratisaviser og betjening af ”bogvognen”. Bogvognen er en biblioteksordning, hvor frivillige samler gamle bøger sammen og kører dem rundt på hospitalet og tilbyder patienterne at låne. De frivillige kan på vejen få en snak
med patienterne og bidrager på den måde til adspredelse og god stemning.
Besøgstjenesten, som også hører til de tværgående funktioner, er primært tiltænkt patienter, som
forventer en længere indlæggelse. Besøgsvennen udfører opgaver, som en pårørende ville kunne
varetage som fx at gå ture, klare mindre indkøb eller bare snakke med patienten. Patienten behøver dog ikke at være uden pårørende for at få tildelt en besøgsven, men kan bare være en som
ønsker andet eller mere selskab end det, familie og personale kan give. Besøgsvennen tildeles af
koordinatoren, som forsøger at finde ”et godt match” mellem frivillig og patient. Besøgsvennen
er kun tilknyttet patienten, så længe patienten er indlagt og besøger ikke patienten i hjemmet.
De afdelingsspecifikke frivillige, som organiseres af AUH, arbejder på afdelingerne side om
side med det sundhedsfaglige personale og varetager praktiske og omsorgsmæssige opgaver til
gavn for patienterne. Opgaverne varierer fra afdeling til afdeling. I akutmodtagelser kan de frivillige således være behjælpelige med information om ventetid og hospitalets indretning, berolige patienter eller holde børn beskæftiget, mens de på afdelinger med længerevarende indlæggelser kan give sig tid til samvær med den enkelte patient. Arbejdsopgaverne fastlægges i samarbejde mellem den enkelte afdeling og de frivillige.
De syv afdelinger på AUH, hvor der har tilknyttet frivillige er: Neurologisk, geriatrisk, kirurgisk
gastroenterologisk, infektionsmedicinsk, ortopædkirurgisk og børneafdelingen. Fælles for disse
afdelinger er, at de selv har bedt de frivillige om hjælp. Frivilligkorpset er kun til stede, hvis det
er personalets ønske, og de frivilliges arbejdsopgaver fastlægges i samarbejde med personalet.
21
Case 2: Frivilligkorpset på Aalborg Universitetshospital
5.2
Erfaringer fra Geriatrisk Afdeling (AUH)
På Geriatrisk Afdeling er de frivillige på afdelingen fra sidst på eftermiddagen. Når de ankommer, får de at vide af personalet, hvilke patienter, de ikke skal forstyrre. Så går de en tur rundt på
stuerne og spørger patienterne, om der er noget, de kan hjælpe med. Dette giver både anledning
til hyggesnak og til løsning af praktiske opgaver som fx at hente varer fra kiosken.
De frivillige hjælper især til i forbindelse med, at patienterne spiser aftensmad. Her hjælper de
med at anrette og servere for patienterne, mens personalet fortæller, hvem der skal have hvad.
De kan også hjælpe patienterne med at spise, så længe der ikke er tale om patienter, som har
synkebesvær eller andre spiserelaterede problemer, som kan give risici ved spisning; i så fald er
det personalets opgave.
Efter spisning opholder de frivillige sig som regel sammen med patienterne i opholdsstuen, hvor
de bl.a. kan spille kort, læse avis, se TV og synge sange med patienterne. De kan også gå ture
udenfor sammen med patienterne.
Jette Boilesen, som er oversygeplejerske på afdelingen, har kun oplevet meget få konflikter mellem frivillige og personale. Det skyldes ifølge hende, at der er en god løbende dialog mellem de
frivillige og personalet, og at de frivillige respekterer, at det er personalet, som først og fremmest afgør, hvad der er tilladt og ikke tilladt for de frivillige. Hun mener desuden, at afdelingen
er et godt sted at være frivillig, da det er meget fredeligt. Mange akutte hændelser kan være en
voldsom oplevelse, når man som de frivillige ikke har en faglig ballast. Jette Boilesen har heller
ikke oplevet bekymring fra personalet om, at de frivillige kunne være en trussel mod deres job.
Hun mener bl.a. det skyldes, at de frivillige kun er der på tidspunkter, hvor bemandingen i forvejen er minimal.
Jette Boilesen mener, at det er meget positivt for patienterne, at der er frivillige på afdelingen,
både fordi de har bedre tid til at snakke med patienterne, og fordi patienterne synes, at det er noget andet at snakke med en ”udefra”, som ikke kender til deres sygehistorie. Derfor giver det også gladere patienter, at der er frivillige, og det kommer også personalet til gode. Når der er travlt,
er de frivillige en aflastning for personalet, fordi de frivillige kan ”skabe ro” ved fx at beskæftige
eller holde i hånd, så personalet kan koncentrere sig om ”det mere akutte”.
5.3
Erfaringer fra Ortopædkirurgisk Ambulatorium (AUH)
I Ortopædkirurgisk Ambulatorium kommer der hver dag en frivillig, som opholder sig i ventearealet fra 10-14. De frivillige varetager følgende opgaver i venteværelset:







Snakke med patienter
Holde øje med, om alle har det godt
Servere drikkevarer
Fylde op på kaffevogn
Rydde op efter patienter
Sørge for at der er ugeblade i venteværelset
Holde orden i reol med patientinformation
Blandt de frivilliges opgaver er der opgaver, som kun bliver løst, når der er frivillige. Det drejer
sig om at snakke med patienterne og servere drikkevarer for dem. Det har sygeplejerskerne ikke
tid til, når der er travlt, så derfor bliver det ikke altid gjort, når der ikke er frivillige. På den måde
leverer de frivillige noget ekstra, som kan være med til at forbedre den patientoplevede kvalitet.
22
Ca
ase 2: Frivilligkorrpset på Aalborg
g Universitetshos
spital
Så
å de dage, hvo
or de frivillige er
e her, og hviss vi har travlt, så er det en ekstra
e
service,, vores patientterne får. Det
er d
det bestemt. Og
O derfor værd
dsætter vi ogsså rigtig meget vores frivillig
ge. De er med til at give vore
es patienter
en mere positiv oplevelse.
o
(Affsnitsledende sygeplejerske
e Charlotte Christensen)
Andree opgaver løses af person
nale, når de ffrivillige ikkee er der. Når der ikke er ffrivillige, er sygeplejerrskerne fx nøødt til at hold
de øje med ogg stå til rådig
ghed for patienterne i vennteværelset. På
den m
måde tjener de
d frivillige som
s
en aflasttning for syg
geplejerskerne, så de kan koncentrere sig
om deeres plejeopggaver, når dee frivillige err til stede.
Id
dagligdagen err det jo rart forr os at vide, att det skal vi ikk
ke tænke på. Altså,
A
der kann vi koncentrerre os om at
plejje de patiente
er, vi skal have
e i behandling.. På den måde
e er det jo en lettelse for os,, fordi vi ved, de frivillige
de er meget kvikkke og holder øje
ø derude, att det skal vi ikk
ke ligesom kon
ncentrere os oom. Og er derr noget, så
ved
d vi også, de kommer
k
til os. (Afsnitsleden de sygeplejerrske Charlotte Christensen)
På deen måde er deer en rolleforrdeling, som
m sygeplejersk
kerne ser som
m en fordel. D
De frivillige løser
opgavver, som syggeplejerskerne ikke oplevver at have tid
d til, og samttidig tilkaldeer de en sygeplejerskee, når opgaveen kræver deet.
De friivillige står også
o
for at laave kaffe og fylde op på kaffevognen
k
. I skoleferieer, hvor de frrivillige ikkke er der, varretages denn
ne funktion aff en servicem
medarbejder. Når servicem
medarbejderren
hellerr ikke er der – fx efter hu
un er gået hjeem kl. 14 – err det sygepleejerskerne, soom står for opo
fyldning, og i denn situation er det ikke altiid, det bliver gjort. Det affhænger af, hhvor travlt dee har
med vvigtigere opggaver.
Noglee frivillige pååtager sig og
gså at hjælpe til i køkkeneet med fx at rydde væk oog sætte i opv
vaskemaskinen, selvvom det ikkee er noget, soom står skrev
vet, de skal.
De
et er noget, hvvor de siger: ”N
Når vi alligeve
el er her, så ka
an vi ligeså godt hjælpe jer m
med det.”
Dett er ikke noget, de skal. Derr er nogen, de
er gør det, og der
d er nogen, der ikke gør ddet, og så er det
d også helt i
ord
den. (Afsnitsle
edende sygeplejerske Charllotte Christens
sen)
Ifølgee Charlotte Christensen
C
er
e de frivilligge meget værrdsat af både patienter ogg personale. De
D
skabeer en bedre oplevelse for patienterne oog gør det neemmere for personalet
p
att koncentreree sig
om pllejeopgaver, fordi de ved
d, at de frivilllige tager sig
g af kontakten til patienteerne i venteværelset ogg i øvrigt hollder venteværelset ryddelligt. Hun sigeer også, at peersonalet derrfor er blevett lidt
”afhæ
ængige” af dee frivillige.
5.4
Koord
dinering og
o ledels
se af de frivillige
f
Indtill for nyligt err ordningen på
p Aalborg U
Universitetsh
hospital bleveet ledet af syygehuset med
d udviklinngskonsulentt Dorte Askh
holm som kooordinator. Hu
un brugte en
n arbejdsdag oom ugen på ordningeen. Dertil skaal lægges de timer, som ssekretærer og
g ledelse brug
ger, så i alt eer der tale om
m timer ssvarende til en
e halvtidsstiilling, som frra hospitaletss side var satt af til driftenn af Frivilligk
korpset. D
Den daglige ledelse delte Dorte Askhoolm med en række
r
frivillige mellemleedere med an
nsvar
for hvver deres afddeling.
23
Cas
se 2: Frivilligkorp
pset på Aalborg Universitetshosp
U
pital
I januuar 2013 indggik AUH en aftale (bilagg 2) med Dan
nsk Røde Korrs om overdrragelse af de
tværggående funktioner og de dertilhørende
d
e 60 frivilligee heriblandt fire aktivitettsledere. Dettte
skylddes, at frivilliigordningen er
e blevet for omfattende til, at den kaan ledes af enn enkelt koorrdinator. N
Nu er driften derfor delt im
mellem hosppitalet og Rød
de Kors. Rød
de Kors står ssom følge heeraf
for bååde rekrutterring, uddanneelse til og kooordinering af
a de tværgåeende funktionner. At det neetop
er de tværgående funktioner, som
s
er overddraget til Rød
de Kors, skylldes, at de ikkke kræver såå meget suupervision soom sengeafdeelingerne, hvvor der generrelt nemmeree kan opstå uuklarhed om arbejdsdelingen med personale og
o frivillige.. "Det er der,, vi får bøvleet", som Dortte Askholm siger.
s
På læ
ængere sigt mener
m
hun dog godt, at Røøde Kors vil kunne overtaage driften aaf de resteren
nde
afdeliinger, hvis saamarbejdet går
g som forveentet.
5.4.1
1
Rekrutttering og
g fastholde
else i Friviilligkorpse
et
Alle ffrivillige fra frivilligkorp
pset godkenddes af koordin
natoren igenn
nem en persoonlig samtalee og
genneemgår hereftter et introdu
uktionskursuss. Herigennem
m finder koo
ordinator og frivillige i fæ
ællesskab uud af, hvilkee opgaver derr passer til deen frivillige: "En frivillig
g er ikke baree en frivillig.[…]
Vi prøøver at findee deres talentter, ligesom een jobsamtalle.[…] Hvad
d er det du geerne vil, og har
h vi
nogett der kan matche?", som Dorte Askhoolm fortællerr. Efter samtaale og introdduktionskursu
us oplæres de frivilligee på den afdeling, hvor dee skal arbejdee.
f
kræ
æver en andenn slags ledelse
Dortee Askholm err meget bevidst om, at arrbejdet med frivillige
end ooffentligt ansatte, hvis afd
delingen skall kunne fasth
holde de friviillige.
De
et er det sjoveste lederskab,, jeg nogensin
nde har haft. […] De (frivillig
ge red.) er så vvillige, og de er
e så sjove,
og de kan gå ige
en i morgen, hvis man ikke b
behandler dem
m ordentligt. […
…] Det stiller nnogle udfordrin
nger til en
delse. […] Hviss man skal hav
ve dem til at b
blive i fem og tit år og synes, det er sjovt, sså er du nødt til at have
led
nog
gen, der anerkkender dem og
g er opmærkssomme på dem
m, giver dem et
e kursus to gaange om året. (Udviklingskon
nsulent Dorte Askholm)
A
Anerkkendelse blivver altså særlligt vigtigt, ffordi de frivilllige til hver en tid kan gå
gå, hvis de ikk
ke er
gladee for deres arbbejde. Det err lederens oppgave at sørg
ge for, at arbeejdet er sjovtt og udviklen
nde
for deen frivillige.
5.4.2
2
Ramm
merne for frivilligkor
f
rpset
For att undgå, at Frivilligkorps
F
set kommer ttil at overtage personaletss arbejdsopggaver, er der fastsat
f
en ræ
ække regler (bbilag 3). I rettningslinjernne for det friv
villige arbejd
de hedder dett, at frivilligee ikke
må ”uudføre funktiioner, som affdelingen/Aaalborg Sygeh
hus er afhæng
gig af bliver udført”. Som
m
Dortee Askholm siiger: ”Vi må aldrig lave nnoget, der ikkke kan aflysees”. Det skall være sådan
n, at de
frivilllige kan meldde afbud på dagen, uden at der behøv
ver findes en afløser. Detttte opretholdes også vedd, at de frivilllige ikke arb
bejder i skoleeferierne. Sååledes er hosp
pitalsledelsenn nødt til at afsæta
te proofessionelt peersonale til de
d arbejdsopggaver, som anses
a
for esseentielle. De ffrivillige må desuDet skal foreebygden ikkke arbejde mere
m end firee timer hver anden uge på hospitaletss afdelinger. D
ge, att den frivilligge bliver for involveret
i
i aafdelingens arbejdsrutine
a
er og kommeer til at deltag
ge i
persoonalets arbejddsopgaver. Dorte
D
Askholm
m siger:
De
e er her ikke fo
or at aflaste pe
ersonalet. De er her for at aflaste
a
pårøren
nde og give nooget ekstra til patienterne.
(Ud
dviklingskonsu
ulent Dorte As
skholm)
24
Ca
ase 2: Frivilligkorrpset på Aalborg
g Universitetshos
spital
Dortee Askholm tilføjer desudeen, at hvis enn opgave harr været varetaaget af profeessionelle, sk
kal der
gå miindst 5-10 årr, før frivillig
ge må påtage sig den, da hospitalet
h
i de
d tilfælde vuurderer, at deen alligeveel ikke komm
mer til at bliv
ve varetaget aaf profession
nelle igen. Dette skal foreebygge, at dee frivillige bliver et middel
m
til at laave økonomiiske besparellser.
5.4.3
3
Ramm
merne for de
d frivillige
e fra Røde
e Kors
De friivillige fra Røde
R
Kors er også omfatttet af en rækk
ke regler. I saamarbejdsaft
ftalen mellem
m Røde Koors og AUH fremgår det, at ”de frivilllige er at beetragte som et
e menneskeliigt supplemeent/en
ekstraa pårørendeffunktion på sygehuset
s
ogg kan derfor alene
a
kun sæ
ættes til opgavver, som man
n ellers kkunne bede enn kendt pårø
ørende om.” (se bilag 2)
Det fr
fremgår desudden, at ”opg
gaverne kan vvære:

Samtaler med patienteer

Hjælp meed praktiske ting
t
herundeer udlån af bø
øger, blade og
o aviser

Gå en turr med patientter

Hente tingg i kiosk

Ledsage/vvise vej”
De friivillige fra Røde
R
Kors arb
bejder ligesoom Frivilligk
korpset ikke i skoleferier..
5.5
Fagforreningerrnes pers
spektiv
Ifølgee sektorform
mand for sociaal- og sundheedsområdet i FOA Aalbo
org, Jan Jenseen, påvirker det
frivilllige arbejde SOSU’erne både
b
positivtt og negativtt. SOSU’ernee har på den eene side gav
vn af
de frivillige, da dee udfører opg
gaver, som S
SOSU’erne gerne
g
ville løse, men ikkee har ressourccer til.
Han m
mener dog oggså, at brugeen af frivilligge på AUH fø
ører til en lan
ngsom fortræ
ængning af orrdinært aansatte.
Lene Krabbe Dahhl, som er sek
ktorchef i 3F
F Aalborg og repræsenterer rengøringgs- og serviceeassistenteer på AUH, mener
m
ikke, at
a de frivilligge gavner hen
ndes faggrup
ppe – tværtim
mod. Hun syn
nes
det err fint, at de frrivillige påtaager sig omsoorgsopgaver som at gå tu
ure eller snakkke med patieenterne, m
men ser et prooblem i, at dee frivillige vaaretager prak
ktiske opgaveer som at serrvere mad, laave
kaffe,, rydde op ossv. Opgaver, som hun gerrne så lå hoss lønnede meedarbejdere. L
Lene Krabbee Dahl
er ikkke kun bekym
mret over, at de frivilligess praktiske opgaver
o
førerr til, at der foorsvinder job
bs.
Hun eer også bekyymret for, at de
d resterendee jobs bliver hårdere og mere
m nedslide
dende, hvis dee lette
opgavver overgår til
t frivillige, da serviceasssistenterne så udelukkend
de ville skullle gøre rent. Ordningeen på O-ambuulatoriet, hvo
or en serviceeassistent tag
ger over for de
d frivillige i ferierne, serr Lene
Krabbbe Dahl som
m et reelt job, som bliver ttaget af frivilllige, og men
ner, at det villle være en fordel,
fo
hvis oopgaven i steedet blev lagtt hos hendess faggruppe.
De
et kunne være
e, at tre rengørringsassistentter kunne dele
e sådan en dag
g, som så gjorrde, at de hav
vde knapt så
fysiisk hårdt et arrbejde. Og på den måde kun
nne vi så sparre på den fælle
es pengekassse på sigt, ved
d at de ikke
blivver slidt ned. (Sektorchef i 3F
3 Aalborg Len
ne Krabbe Da
ahl)
Hverkken Lene Krabbe Dahl elller Jan Jenseen mener, at rammerne fo
or det frivilliige arbejde er
e detaljereede nok. Jann Jensen mener, at de lokaale samarbejdsorganer bu
urde udarbejdde klare besk
krivelserr af de frivillliges opgaver. Lene Krabbbe Dahl men
ner heller ikk
ke, at arbejdssopgaverne er
e be-
25
Cas
se 2: Frivilligkorp
pset på Aalborg Universitetshosp
U
pital
skrevvet præcist nook. Hun hæftter sig ved, aat der i samarrbejdsaftalen
n mellem AU
UH og Røde Kors
K
står, hhvad arbejdsopgaverne ”kan
”
være” oog ikke, hvad
d de er og ikk
ke er. Hun m
mener ikke, det er
tilstræ
ækkeligt, nårr der i aftalen
n står, at opgaaverne skal være
v
nogle, som
s man villle kunne bed
de en
pårørrende om.
So
om vores velfæ
ærdssamfund udvikler sig lig
ge nu, så tænk
ker jeg også, at
a der bliver m
mere og mere pålagt de
pårrørende, kan man
m godt frygtte hen ad veje
en. Og så tæn
nker jeg, bliverr det hele så bbare frivilligt? (Sektorchef i
3f A
Aalborg Lene Krabbe Dahl)
Lene Krabbe Dahhl spørger dessuden, hvor llænge der sk
kal gå fra en opgave er enn del af et ord
dinært
job, tiil det kan varretages af en
n frivillig. Huun nævner so
om eksempell, at bogvognnen tidligere var
varetaaget af en lønnnet biblioteekar og finderr det problem
matisk, at hospitalet har bbesat den sam
mme
funkttion med frivvillige, da dett bevirker, att der er biblio
otekarer, der går arbejdslø
løse.
Lene Krabbe Dahhl mener desu
uden, at det eer problemattisk, at styreg
gruppen for ffrivilligordniingen
tællerr repræsentannter for FOA
A og DSR, m
mens service- og rengøring
gsassistenterrne ikke er reepræsenterrede.
5.6
Opsam
mling
Eksem
mplerne fra de
d to afdeling
ger viser, at de frivillige både bidrageer med nogett andet og no
oget
mere.. Noget andeet i den forstaand, at patiennterne opleveer en anden kvalitet
k
i konntakten med de
frivilllige end den,, de oplever i kontakten m
med personalet. En stor del
d af de opga
gaver, som dee frivillige løser, er doog opgaver, som
s
ellers viille blive løstt af personaleet. På den mååde aflaster de
d
frivilllige personallet ved at varretage opgavver, som ellerrs ville være en distraktioon imellem mere
m
akuttee opgaver elller blive nedp
prioriteret elller udsat.
Dortee Askholms ledelsesfiloso
l
ofi ligger meeget tæt op aff Torfing & Sørensens annbefalinger. Det
bør i den forbindeelse nævnes, at Dorte Askkholm også blev
b interviewet af Torfinng & Sørensen i
forbinndelse med deres
d
forskningsprojekt. G
Gennemgåen
nde for ledelssen af Frivillligkorpset err således enn løbende styyring af samaarbejdet foraankret i noglee nedskrevnee rammer forr det frivillig
ge arbejdee. Der læggess stor vægt på uddannelsee, anerkendeelse og løbende kommuniikation og dee frivilliges særlige eggenskaber respekteres ogg de sidestillees ikke med de
d ansattes.
d af retninggslinjerne forr Frivilligkorrpset (bilag 33), at de frivilllige
Som nnævnt ovenffor fremgår det
ikke aarbejder i ferrier og ikke må
m lave nogeet, ”der ikke kan aflyses””, for at sikree, at personalet ikke bliiver afhængige af de friviillige, eller aat de kommerr til at erstattte lønnet arbeejdskraft.
Erfariingerne fra Ortopædkirur
O
rgisk Ambullatorium viseer dog, at pro
oblemerne allligevel gør sig
gældeende. Her vaaretages de frrivilliges opggaver af serviicepersonale i ferier. I Orrtopædkirurg
gisk
Ambuulatorium haar de frivillige desuden laavet en telefo
onliste, som de
d bruger til at finde en afløa
ser, hhvis de frivilllige er forhin
ndrede. Derfoor er det ifølg
ge Charlotte Christensen kun meget sjæls
dent, at de frivilligge ikke dukk
ker op som pplanlagt. Dettte har ifølge Charlotte Chhristensen gjo
ort sig
gældeende både unnder Røde Ko
ors og Frivil ligkorpset. På
P den måde er den frivilllige arbejdsk
kraft
ligesåå forudsigeligg som den lø
ønnede, og deet er nemt fo
or personalet at ”regne” m
med de frivilllige
og plaanlægge arbeejdet efter, att de er der.
Selvoom det fremggår af skriftlige retningsliinjer for Friv
villigkorpset, at frivillige ikke må ”ud
dføre
funktiioner, som affdelingen/Aa
alborg Sygehhus er afhæng
gig af bliver udført”, er dder flere prob
blemer m
med at få dette til at fungere i praksis.. Dels har rettningslinjern
ne til formål aat fortælle dee fri26
Case 2: Frivilligkorpset på Aalborg Universitetshospital
villige, hvad de må og ikke må. Derfor er det også de frivillige, der i praksis skal afgøre, hvad
”afdelingen/Aalborg Sygehus er afhængig af bliver udført”, og det kan ikke undgå at give anledning til en del forskellige fortolkninger. Hvis dette skulle undgås, skulle det være hospitalets
opgave at bedømme, hvilke funktioner der konkret er tale om. Et andet problem er at afgøre,
hvad en ”funktion” er. Er det det samme som ”job” eller som en ”opgave”? Er det, når de frivillige overtager et job som fx ”betjening af bogvognen”, at man skal vurdere graden af afhængighed, eller er det også, når det drejer sig om mindre opgaver, som lige at tømme opvaskemaskinen, når man ikke har travlt med sin primære opgave, at reglen skal gøre sig gældende? Disse
spørgsmål besvares ikke i retningslinjerne, og det bliver derfor den enkelte afdelings opgave at
besvare dem. Og på afdelingerne besvares spørgsmålene ikke med fokus på langsigtede beskæftigelsesproblemer men med fokus på, hvad der er behov for her og nu i en presset hverdag.
Det fremgår tydeligt af retningslinjerne for både Frivilligkorpset og de frivillige fra Røde Kors,
at de frivillige ikke må varetage sundhedsfaglige opgaver. Når det kommer til praktiske opgaver,
sættes der derimod ikke nogen klare grænser for, hvad de frivillige må. Begge skriftlige aftaler
nævner servering som en frivillig opgave, selvom servering også er en opgave, der varetages af
serviceassistenter.
De frivilliges arbejde på AUH efterlever spillereglernes forskrift om, at de frivillige ikke må varetage opgaver, som borgerne har retskrav på. Problemet med denne opdeling af arbejdsopgaver
er ikke, at den ikke efterleves, men at der er en lang række opgaver, som varetages af professionelle, men falder udenfor definitionen af opgaver, som skal løses af personale. Det drejer sig om
opgaver af praktisk karakter. Patienter har ikke retskrav på at få serveret kaffe og saftevand.
Spillereglerne giver således rum til en høj grad af jobsubstitution, når det drejer sig om praktiske
opgaver, som løses af service- og rengøringsassistenter. Det kan måske skyldes, at spillereglerne
er lavet med fokus på at beskytte sygeplejerskers og SOSU’ers arbejdsopgaver, mens serviceassistenternes fagforening 3F ikke har siddet med i forhandlingerne.
Eksemplerne peger på en tendens til, at sygeplejersker, SOSU’er og servicemedarbejdere har
forskellige interesser i, hvilke opgaver de frivillige skal løse. Hvor serviceassistenter helst så, at
frivillige kun løste omsorgsopgaver og holdt sig fra det praktiske, er det for SOSU’er og sygeplejerskerne attraktivt, at de frivillige tager sig af praktiske opgaver og på den måde giver SOSU’erne og sygeplejerskerne bedre tid til sundhedsfaglige, som regnes for mere vigtige og omsorgsmæssige opgaver, som regnes for mere attraktive. Det giver derfor anledning til konflikt,
når ikke alle personalegrupperne er inkluderet i udformningen af rammerne både nationalt og
lokalt.
I modsætning til, hvad Spillereglerne anbefaler, er en stor del af de frivillige på AUH – Frivilligkorpset – ikke organiseret af en frivillig organisation, men af hospitalet. Det er dog ikke muligt ud fra denne undersøgelse at konkludere, hvilken effekt dette har.
27
Ford
deling af arbejds
sopgaver mellem
m frivillige, sundhedsprofessionellle og serviceass
sistenter
6 Fordeling af arb
bejdso
opgav
ver me
ellem
frivillige, sundh
s
hedsprrofess
sionellle og
serviiceass
sisten
nter
De too cases har viist, at det isæ
ær er fordelinngen af konkrrete arbejdso
opgaver frivilllige og proffessionellee imellem, soom giver anledning til uddfordringer i samarbejdett. I dette afsnnit går vi derffor i
dybdeen med fordeelingen af op
pgaver imelleem frivillige,, sundhedsprrofessionelle og serviceasssistenteer og stiller skarpt
s
på, hvo
or problemerrne opstår.
Afsluutningsvis disskuteres det, hvordan Spiilleregler 2.0
0 (FOA m.fl. 2013) forhoolder sig til disse
d
problemer.
Sundh
heds‐
professsionelle Frivillige F
toiletbesø
øg ggå ture
medicin odprøver blo
købe in
nd
ssamtale
læse højt
lavve kaffe
serrvering
sengetøj op
prydning
e vand på
skifte
blo
omster
patiienttransporrt
tunge
e løft
rengørring
Servicceassistenter ne i arbejdsoppgaver melleem sundhedsp
professionellle (sygeplejeersker
Figurren illustrererr overlappen
og SO
OSU’er) illusstreret af den
n blå cirkel, ffrivillige illustreret med den
d røde cirkkel og serviceeassistenteer illustreret ved
v den blå cirkel. Arbejjdsopgavernee er tænkt som eksemplerr og er ikke en
e udtømm
mende liste.
I det bblå område findes
f
opgaver, som kun kan løses aff sundhedspro
ofessionelle – det vi kan kalde
sundhhedsfaglige opgaver.
o
Disse opgaver oomfatter bl.a.. omgang meed medicin ogg personfølsomme opplysninger, hjælp
h
med toiletbesøg og at made patienter med sy
ynkebesvær.. I det gule område er de opgaver, som kun løsses af serviceeassistenter. Det
D drejer sig
g bl.a. om reengøring og senges
transpport. I det rødde område fiindes de opg aver, som ku
un varetages af frivillige hheriblandt att gå
28
Fordeling af arbejdsopgaver mellem frivillige, sundhedsprofessionelle og serviceassistenter
ture med patienter, købe ind i kiosk, læse højt og spille kort med patienter. Fælles for alle disse
opgaver er, at de ligger fast hos en enkelt gruppe, og der er derfor hverken tvivl eller anledning
til konflikt om, hvem der løser hvilke opgaver.
De opgaver, som befinder sig i mere end én cirkel, ligger ikke fast, men kan løses af forskellig
grupper afhængigt af situationen. Hvem der ender med at løse en bestemt opgave, afhænger af
travlhed og bemanding på det givne tidspunkt samt af hierarkiet imellem arbejdsopgaverne og
de dertilhørende personalegrupper. De sundhedsfaglige opgaver betragtes som kerneydelsen, og
har derfor naturlig forrang i forhold til andre opgaver, når der skal prioriteres.
Fx placeres det at lave kaffe til patienterne i det brune felt i midten, hvis vi ser på erfaringerne
fra ortopædkirurgisk ambulatorium på AUH. Det betyder imidlertid ikke, at det er tilfældigt,
hvilken af de tre grupper som løser opgaven. Eftersom de sundhedsfaglige opgaver i det blå felt
har førsteprioritet, laver de sundhedsprofessionelle kun kaffe, hvis der ikke er frivillige og serviceassistenter til at gøre det – og hvis de sundhedsprofessionelle har travlt, så er det ikke sikkert, at det bliver gjort den dag.
I det lilla område, som illustrerer overlappet mellem sundhedsprofessionelles og frivilliges arbejdsopgaver, findes fx opgaven at samtale med patienterne. Når figuren viser, at både sygeplejerske og frivillig kan samtale med patienten, betyder det ikke, at det er ligegyldigt, om det er
den ene eller den anden, der gør det. Patienten har typisk en anden oplevelse af ligeværdighed i
samtalen med en frivillig. Samtidig kan samtalen med en sygeplejerske bidrage til sygeplejerskens sundhedsfaglige vurdering af patientens tilstand – en vurdering, som en frivillig naturligvis ikke kan foretage. Desuden kan sygeplejersken svare på spørgsmål, som en frivillig ikke vil
kunne svare på. Derfor vil det fra et sygeplejefagligt synspunkt være fornuftigt at beholde en del
af disse mere omsorgsmæssige opgaver hos professionelle. Hvor grænsen går, er imidlertid ikke
klart defineret.
De frivillige og sundhedspersonalet har et overlap, der drejer sig om både praktiske og omsorgsmæssige opgaver. Eftersom sygeplejerskerne ser de sundhedsfaglige opgaver som deres
primære funktion, oplever de generelt de frivilliges bidrag som en hjælp til at holde fokus på det
vigtigste. Når det kommer til de omsorgsmæssige opgaver, beskriver de interviewede sundhedsprofessionelle, at de gerne ville kunne gøre, hvad de frivillige gør, men oplever ikke at have ikke
den nødvendige tid. Derfor oplever de interviewede sundhedsprofessionelle, at de frivilliges omsorgsmæssige bidrag er positivt under de givne omstændigheder.
Selvom undersøgelsen ikke direkte har beskæftiget sig med de frivilliges holdninger, ser det på
vores interviews ud som om, det for mange frivillige er opgaverne i det røde og det lilla felt,
som er centrale. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de frivillige ikke ønsker at løse opgaverne i de brune og orange felter. Meget tyder på, at de frivillige er glade for at bidrage der, hvor de
ser et behov, og i den travle hverdag på afdelingerne kan det ofte være praktiske opgaver. Vores
undersøgelse viser dog også, at det især er omkring disse opgaver, at konflikter kan opstå, og at
det kan være vigtigt for de frivillige at fastholde en balance mellem det, de selv betragter som
deres kerneydelse – den mellemmenneskelige kontakt – og de mere praktiske opgaver. Også her
er det uklart, hvor grænsen går.
Frivillige og serviceassistenter har et overlap med arbejdsopgaver som servering, oprydning,
brygning af kaffe, opvask, vande og skifte vand på blomster. Det er på sin vis paradoksalt, at de
frivillige varetager disse opgaver, da de ifølge en sektorformand i 3F (se afsnit 6.5) er blandt
serviceassistenternes mest attraktive opgaver, mens de frivillige lader til at foretrække patient-
29
Fordeling af arbejdsopgaver mellem frivillige, sundhedsprofessionelle og serviceassistenter
kontakt fremfor praktiske opgaver. Derfor ville det umiddelbart være mest logisk, hvis de blev
løst af serviceassistenterne. Virkeligheden på afdelingerne er imidlertid, at der kun er servicepersonale til stede en lille del af tiden, og derfor kan der ofte undgås ventetid på løsning af opgaverne, hvis de løses af frivillige. At undgå ventetiden kommer både sundhedspersonale og patienter til gode.
Serviceassistenter skiller sig ud fra de andre grupper ved, at deres mest attraktive opgaver er
dem, som de deler med de to andre grupper. De opgaver, som de er sikre på at have for sig selv
er rengøring og andre fysisk krævende opgaver. Derfor medfører inddragelse af frivillige en risiko for, at en større del af serviceassistenternes arbejdstid kommer til at gå med hårde fysiske
opgaver.
6.1
Spillereglerne i praksis
”Spilleregler 2.0 – aftaler mellem frivillige og ansatte i den offentlige sektor”, som er resultat af
en forhandling mellem faglige og frivillige organisation, udstikker retningslinjer for, hvordan
fordelingen af arbejde mellem frivillige og professionelle bør indrettes. Her er løsningen en entydig adskillelse af opgaverne, hvor der lægges vægt på, at personalet ”løser opgaver nedfældet
i lovgivningen”, mens de frivilliges opgaver defineres ved, at de” ikke umiddelbart er ydelser,
borgerne har retskrav på”, at de ”defineres i samarbejde med det ansatte personale”, ”er baseret på den enkelte frivilliges frie valg” og har karakter af ”mellemmenneskelige relationer og
samværsaktiviteter borger til borger” (FOA m.fl. 2013).
Empirien i denne rapport viser imidlertid, at denne opdeling er uklar på flere måder. Først og
fremmest beskæftiger spillereglerne sig kun med de frivilliges omsorgsmæssige opgaver og ikke
deres praktiske opgaver. Dermed overser de en nøgleproblemstilling – nemlig fordelingen af
praktiske opgaver mellem frivillige og professionelle. I denne rapport er det netop de praktiske
opgaver, der i langt højere grad end de sundhedsfaglige og omsorgsmæssige viser sig at være
kilde til potentielle konflikter. Spillereglernes fokus er også medvirkende til, at serviceassistenterne som faggruppe bliver overset. Dette er imidlertid ikke så overraskende, da de faglige organisationer, som har været med til at forhandle Spillereglerne på plads omfatter DSR og FOA,
som organiserer henholdsvis sygeplejersker og SOSU’er, men ikke 3F, som organiserer serviceassistenter. Når Spillereglerne implementeres i en konkret kontekst, bør man derfor være opmærksom på denne bias.
Hvad angår de omsorgsmæssige opgaver, forholder Spillereglerne sig heller ikke til, hvor stor en
del af omsorgen, der kan løsrives fra det faglige og lægges på frivillige hænder, og hvor meget
der må varetages af professionelle for at sikre kvalitet i plejen.
Hvad angår hensynet til den enkelte frivillige, fremgår det af Spillereglerne, at indsatsen skal
være ”baseret på den enkelte frivilliges frie valg”, og at frivillige ikke kan pålægges pligter på
linje med ansatte (FOA m.fl. 2013). Hvorvidt dette kan bidrage til, at frivillige ikke overbebyrdes med opgaver, som de ikke ønsker, eller kommer til at have uforholdsmæssigt mange praktiske opgaver i forhold til den tid de bruger på kontakt med patienterne, er imidlertid ikke muligt
at slå fast ud fra denne undersøgelse.
Hos Ældre Sagen indgår de frivillige hospitalsvenner en aftale, som indebærer, at de ”ikke påtager sig andres lønnede arbejde eller udfører opgaver, som er offentligt lovbestemte forpligtelser” (Ældre Sagen 2010). Denne ramme indeholder den samme ramme som Spillereglerne – at
frivillige ikke må påtage sig opgaver, som er omfattet af lovkrav – men tilføjer derudover, at den
30
Fordeling af arbejdsopgaver mellem frivillige, sundhedsprofessionelle og serviceassistenter
frivillige ikke må påtage sig ”andres lønnede arbejde”. En sådan ramme ville derfor ikke kun
beskytte sundhedsfaglige opgaver, men også praktiske opgaver. Det er derfor værd at overveje,
om denne formulering ville være at foretrække, når det drejer sig om, at forebygge problemer
relateret til jobsubstitution. I den forbindelse bør det dog nævnes, at en 100 % adskillelse af det
frivillige og det professionelle arbejde, som en sådan formulering indebærer, forhindrer de frivillige i at aflaste personalet, og således mister det frivillige arbejde noget af sin værdi – i hvert
fald for personalet. Denne opdeling gør også, at brugen af frivillige ikke kan være et middel til
besparelser på personale.
Et andet potentielt problem er, om det overhovedet kunne fungere i praksis. Hvis frivillige, som
det fremgår af litteraturen, som regel handler spontant, ud fra hvad der er behov for i den konkrete situation, er det svært at forestille sig, at det i praksis ville kunne undgås, at de frivillige i
ny og næ påtager sig opgaver, som kan betegnes som ”andres lønnede arbejde”, i situationer,
hvor personalet har for travlt til selv at gøre det.
31
Konklusion
7 Konklusion
Samarbejde med frivillige på henholdsvis Nordsjællands Hospital – Hillerød (NHH) og Aalborg
Universitetshospital viser eksempler på de gevinster og udfordringer ved brug af frivillige, som
kendes fra litteraturen. De viser også, hvordan brug af spilleregler og en fokuseret ledelsesmæssig indsats i praksis overkommer nogle af udfordringerne, mens de ikke i tilstrækkelig grad løser
andre udfordringer.
I begge cases bidrager de frivillige til en forbedret patientoplevet kvalitet ved at udføre opgaver,
som ellers ikke ville være blevet løst, eller først var blevet løst på et senere tidspunkt, hvis ikke
der havde været frivillige. Patienterne har desuden en kontakt med de frivillige, som er anderledes, end den de har med personalet. Dette skyldes, at de frivillige giver sig tid og er mere ligeværdige med patienten.
Samtidig fungerer de frivillige som en aflastning for det sundhedsfaglige personale ved at løse
praktiske og omsorgsmæssige opgaver, som ellers kunne virke stressende eller distraherende for
personalet.
Eksemplerne fra NHH viser, at det er vigtigt for de frivillige, at aflastningsfunktionen og de
praktiske opgaver ikke kommer til at fylde for meget. Når det bliver personalets dagsorden og
ikke de frivilliges, der bliver afgørende for, hvilke opgaver de frivillige skal løse, kan det føre til
utilfredshed.
I begge cases ændres indholdet af personalets arbejde pga. de frivillige. Det er dog kun for servicemedarbejderne, at dette ses som noget negativt, mens det for de sundhedsprofessionelle har
karakter af aflastning og opfattes positivt.
Ledelsesværktøjerne ser ud til at spille en afgørende rolle. Det har en positiv effekt, når ledelsen
uddanner, anerkender og er i løbende dialog med de frivillige.
Det er på baggrund af denne undersøgelse ikke muligt at bekræfte spillereglernes anbefaling om,
at de frivillige bør organiseres af en frivillig organisation. Frivilligkorpset fungerer tilsyneladende ligeså godt som de frivillige, som organiseres af Røde Kors. Det bør dog i den forbindelse
nævnes, at de frivillige i frivilligkorpset i det daglige ledes af frivillige mellemledere på samme
måde som de frivillige i Røde Kors og således ikke er under direkte ledelse af hospitalets personale. På den måde kan man sige, at Frivilligkorpset alligevel har karakter af en frivilligorganisation og har opbygget den tilstrækkelige erfaring med ledelse af frivillige.
Undersøgelsen viser en overvejende positiv indstilling til de frivillige fra personalets side, og at
der er en overvejende grad af enighed om opgavefordeling og gensidig respekt mellem personale
og frivillige. Risikoen for jobsubstitution er dog tydeligvis en trussel mod personalets positive
indstilling til de frivillige og dermed også mod det gode samarbejde. Her er lokal rammesætning, løbende dialog og ledelse afgørende.
Hverken ledelsesværktøjerne eller Spillereglerne overkommer problemet med jobsubstitution,
hvad angår praktiske opgaver, som løses af service- og rengøringspersonalet. Problemet ser ud
til at være noget mindre, når det drejer sig om SOSU’er og sygeplejersker. Her kan den klare
rammesætning og opdeling af arbejdsopgaver være med til at mindske problemet.
Spillereglernes definition af faglige opgaver som ydelser, som borgeren har retskrav på, respekteres af de frivillige i begge rapportens cases. Der er intet som tyder på, at denne type ydelser er
32
Konklusion
ved at blive overtaget af frivillige. At denne grænse respekteres, er dog ikke en garanti for, at der
ikke finder jobsubstitution sted, og at de frivilliges arbejde ikke kan påvirke indholdet af de ansattes arbejde. Hvis disse problemer skal imødekommes, kræver det meget mere konkrete anvisninger på lokalt plan. Det er en god idé at inddrage tillidsrepræsentanter lokalt, når de konkrete
retningslinjer udarbejdes. Desuden er det afgørende at tænke bredt, når det kommer til at inddrage faggrupper. Der kan være mange faggrupper, som bliver påvirket af det frivillige arbejde, og
det kan være en fordel at inddrage dem alle.
De to cases viser, at der er langt fra de overordnede rammer, som Spillereglerne udstikker, til de
lokale rammer, som udarbejdes på den enkelte institution. Spillereglerne skal konkretiseres og
tilpasses den lokale kontekst, for at kunne bruges i praksis. Denne proces har mange lokale interessenter (personale, frivillige, ledelse, fagforeninger), som må inddrages, hvis rammerne skal
munde ud i et succesfuldt samarbejde. Dernæst er der ofte langt fra de fastsatte rammer for arbejdet til, hvordan arbejdet udføres i praksis. I de pressede situationer, som arbejdet på afdelingerne ofte skal passes ind i, træffes beslutninger om, hvem der gør hvad hvornår, ud fra hvad der
giver mening i situationen – og det er ikke altid i overensstemmelse med rammerne. Dette skyldes, at personalet kan være pressede og derfor beder de frivillige om hjælp til noget, som ligger
udenfor de frivilliges kompetenceområde, og frivillige tænker, at ”når vi nu alligevel er her, så
kan vi ligeså godt lige hjælpe med…”. Derfor kan klare rammer og en grundig introduktion til
disse ikke gøre det alene. Der skal være en løbende ledelse og styring af det frivillige arbejde
med udgangspunkt i rammerne, og der må sikres løbende dialog imellem de involverede parter.
33
Perspektivering – Udenlandske erfaringer
8 Perspektivering – Udenlandske erfaringer
Denne rapport har fokuseret på, hvordan frivillige bruges på danske hospitaler. Mange af de tendenser, som rapporten påviser, gør sig dog også gældende uden for Danmarks grænser. Da Røde
Kors og Hillerød Hospital startede et samarbejde om brug af frivillige i 2003, var det inspireret
af erfaringer fra England. Derfor er det oplagt afslutningsvis at skele til, hvilke erfaringer der er
fra det engelske sundhedssystem.
Selvom det engelske sundhedsvæsen er forskelligt fra det danske på en række områder, er der en
lang række områder, hvor brugen af frivillige ligner det, som er beskrevet i denne rapport.
Ligesom i Danmark mangler der i England data på omfanget af brug af frivillige i sundhedsvæsenet. Både Danmark og England har tal på, hvor stor en del af befolkningen, der arbejder frivilligt – omkring 40 % af befolkningerne har udført frivilligt arbejde inden for de seneste 12 måneder – men det vides ikke, hvor mange af dem som arbejder i sundhedssektoren (Naylor, Mundle,
Weaks, Buck 2013:4 og Center for frivilligt socialt arbejde 2012).
Kings College Hospital i London har over 650 frivillige og 6000 ansatte, og Addensbrooke’s
Hospital i Cambridge har omkring 700 frivillige og 7000 ansatte (Naylor, Mundle, Weaks, Buck
2013:5). Dette er store antal sammenlignet med de 100 frivillige på Nordsjællands Hospital Hillerød, hvor der er ca. 3500 ansatte.
I England oplever man også det dilemma, som denne rapport opridser: Er de frivillige et supplement eller en erstatning for lønnet personale? Både blandt frivillige og personale er risikoen
for jobsubstitution kilde til bekymring. For personalets vedkommende resulterer bekymringen i
mistillid til frivillige, mens mange frivillige ikke ville være frivillige, hvis deres arbejde erstattede lønnet personale. Derfor er udgangspunktet for mange, at de frivillige skal levere en ekstra
service og ikke være en del af kerneydelsen. Det er dog ikke let at trække grænsen i praksis, da
”kerneydelsen” ikke er veldefineret, og fordi der er mange opgaver, som kunne udføres af lønnet
personale, men som ikke nødvendigvis bliver det, når ressourcerne er begrænsede. Som det også
konkluderes i denne rapport, bliver det derfor en løbende opgave lokalt at udarbejde og opretholde grænserne for det frivillige arbejde (Naylor, Mundle, Weaks, Buck 2013:14-15).
34
Hvis du ønsker at bruge frivillige…
9 Hvis du ønsker at bruge frivillige…
På baggrund af de erfaringer, som notatet har gennemgået, har vi samlet en række spørgsmål,
som du med fordel kan overveje, hvis du ønsker at starte en frivilligordning.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvilke opgaver kan de frivillige med fordel varetage?
Hvordan kan vi rekruttere frivillige?
Hvor mange frivillige skal der tilknyttes, og skal der være rammer for, hvor ofte de må
komme?
Hvordan uddanner vi de frivillige, og hvad skal uddannelsen indeholde?
Hvordan kan vi sikre, at der er klare rammer for de frivilliges arbejde?
Hvordan sikrer vi, at personalet kender rammerne for det frivillige arbejde?
Hvem skal lede/koordinere de frivillige og hvordan?
Hvordan håndteres samarbejde herunder uklarheder og problemer løbende?
Hvilke faggrupper vil blive påvirket af, at der indføres frivillige?
Hvem skal inddrages i etableringen af ordningen (fx sundhedspersonale, afdelingsledelse, fagforeninger, patientforeninger, frivillige organisationer mm.)?
Hvor mange ressourcer vil det kræve, og hvordan skal ordningen finansieres?
Hvordan fastholder vi de frivillige og sørger for, at de er motiverede og føler sig anerkendt?
Hvordan sikres personalets accept af de frivillige?
Skal ordningen evalueres, og i givet fald hvordan?
35
Litteraturliste
Litteraturliste

















36
Aarup, Knud (2011): De frivillige, kernevelfærden og kommunerne, i Social Politik – Tidsskrift for Socialpolitisk Forening nr. 5 2011
http://socialpolitisk-forening.dk/wp-content/uploads/2010/10/Social-Poltik-05-11.pdf
Bræmer, Michael (2013): Frivillige skal ikke udhule velfærden, Ugebrevet A4, 16. Juni
2013
Center for frivilligt socialt arbejde (2012): Den frivillige sociale indsats – Frivilligrapport
2012, udgivet af Social- og Integrationsministeriet maj 2013
http://www.frivillighed.dk/Webnodes/da/Web/Public/Publikationer/Bestil+publikationer/55
502/Publikation
Dahlerup, Hanne (2003): Frivilligt arbejde i sundhedsvæsenet, Delpublikation nr. 7 i skriftserien om ”De mellemmenneskelige relationer”, Kvalitetsafdelingen Århus Amt
FOA m.fl. (2011): Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle (2011),
FOA’s Trykkeri
http://www.losenior.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2FFiles%2FFiler%2FDi
t+Seniorliv%2Ffrivillig_spilleregler_2012.pdf
FOA m.fl. (2013): Spilleregler 2.0 – aftaler mellem frivillige og ansatte i den offentlige sektor
www.foa.dk/~/media/2CFA06A77FBF4173A790A90F93500506.ashx
FOA Kampagne og Analyse (2012): Det siger medlemmer af FOA om frivilligt arbejde
http://www.foa.dk/~/media/Faelles/PDF/Rapporterundersoegelser/2012/Det%20siger%20FOAmedlemmer%20om%20frivilligt%20socialt%20arbejde%20
i%202012pdf.ashx
Godtfred Jensen, Anne Katrine (2011): Flere tilbyder en hospitalsven, Kristelig Dagblad
20.december 2011
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/444724:Danmark--Flere-tilbyder-en-hospitalsven
Hagerup, Anette (2012): Frivilligt arbejde udbredt, i ”Sygeplejersken 4. 2012”
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2012-04-14-2-Frivilligt-arbejde-udbredt.aspx
Henriksen, Claus Syberg (2004): De frivillige gør en forskel – evaluering af frivillig patientstøtte på Hillerød Sygehus, Center for Alternativ Samfundsanalyse
http://casa-analyse.dk/files/de_frivillige_goer_en_forskel.pdf
Henriksen, Lars Skov (2011): Frivilligt socialt arbejde i nye (politiske) omgivelser, i Social
Politik – Tidsskrift for Socialpolitisk Forening nr. 5 2011
http://socialpolitisk-forening.dk/wp-content/uploads/2010/10/Social-Poltik-05-11.pdf
Hovmand, Mette og Bering, Marie (2003): Frivillige overtager social omsorg, JyllandsPosten, 5. maj 2003
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3708474/frivillige-overtager-social-omsorg/?page=1
Kristensen, Kasper (2012): FOA: Frivillige gør plejejob hårdere, Avisen.dk, 25. juli 2012
http://www.avisen.dk/foa-frivillige-goer-plejejob-haardere_177937.aspx
La Cour, Anders (2002): Frivillighedens pris, ph.d.-afhandling ved Sociologisk Institut,
Københavns Universitet
La Cour, Anders (2003): Frivillighedens pris, Asterisk 10, april 2003, DPU
http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr10a
pril2003/030908114032-amp-type-doc.pdf
La Cour, Anders (2004): Frivillige hænder kan ikke bindes, Københavns Kommune
https://subsite.kk.dk/sitecore/content/Subsites/medarbejder/SubsiteFrontpage/MaalingerRap
porterOgStatistik/Artikler/~/media/7954994747AB4C36ADB4001094886253.ashx
Litteraturliste







Lentz, Brian (2011): Frivilligt management eller kritisk potentiale – Fra frivillighedsår til
frivillighedsår under en liberal socialpolitik, i Social Politik – Tidsskrift for Socialpolitisk
Forening nr. 5 2011
http://socialpolitisk-forening.dk/wp-content/uploads/2010/10/Social-Poltik-05-11.pdf
Mandag Morgen og Ældre Sagen (2011): Velfair? Et debatoplæg om velfærd og frivillige
http://www.aeldresagen.dk/blivfrivillig/frivilligpolitik/Documents/Velfair_Publikation_Web.pdf
Naylor, Chris; Mundle, Claire; Weaks, Lisa og Buck, David (2013): Volunteering in health
and care – Securing a sustainable future, The King’s Fund, London
Røde Kors (2012): STATUS 2012 - Sygehusbesøgstjenesten
Sørensen, Eva og Torfing, Jacob (2012): Offentlig Ledelse af Frivilliges Samproduktion af
Velfærdsservice, forskningsrapport, Roskilde Universitet
http://www.lederweb.dk/Personale/Motivation-og-fastholdelse/Artikel/98336/Frvillige-harogsa-behov-for-ledelse
Wégens, Jesper (2006): Patientstøtter – Frivillige på professionel grund, Skriftserien fra
Gerontologisk Institut; nr. 11
Ældre Sagen (2010): Aftale om frivillig social-humanitær indsats i Ældre Sagen
http://www.aeldresagen.dk/bliv-frivillig/Documents/Aftale_om_frivillig_social_20101.pdf
Bilagsliste
1
Samarbejdsaftale mellem Hillerød Hospital og Dansk Røde Kors
2
Samarbejdsaftale mellem Røde Kors og Aalborg Universitetshospital
3
Retningslinjer for Frivilligkorpset
37
Samarbejdsaftale
mellem
Hillerød Hospital
og
Dansk Røde Kors
Om frivillig patientstøtte på Hillerød Hospital
September 2010
Direktionen på Hillerød Hospital og Dansk Røde Kors, Hillerød Afdeling, har indgået aftale om
patientstøtteordning på Hillerød Hospital, hvor frivillige fra Dansk Røde Kors indgår i omsorgsarbejdet på hospitalet.
Den frivilliges indsats er et ekstra tilbud til patienterne, og kan aldrig erstatte sundhedspersonalets
opgaver.
De frivillige patientstøtters opgaver har udelukkende social, praktisk og medmenneskelig karakter –
i praksis at være den pårørende, der ikke er til stede. Dansk Røde Kors forbeholder sig ret til ikke at
påtag sig opgaver, som ikke er i overensstemmelse med aktiviteternes formål og Dansk Røde Kors´
principper.
Organisering
Dansk Røde Kors Afdeling i Hillerød er primært ansvarlig for hvervning og uddannelse af frivillige
patientstøtter. Herud over har Dansk Røde Kors ansvaret for uddannelse af frivillige, ulønnede
aktivitetsledere, som har følgende arbejdsopgaver:
 Hvervning af patientstøtter
 Udarbejdelse af vagter og aktivitetsplaner i samråd med patientstøtter og personale
 At være kontaktperson til patientstøtter og bindeled til personalet
 Rådgivning af patientstøtterne
 At medvirke til erfaringsopsamling blandt patientstøtterne
 At tage initiativ til tema- og sociale arrangementer for og med patientstøtterne i samarbejde med
hospitalets kontaktpersoner
Ledelsen på de deltagende hospitalsafdelinger, hvor der er patientstøtter, udvælger en kontaktperson, som introducerer aktivitetslederen til afdelingen og indgår i løbende dialog vedrørende
samarbejdet.
De frivillige patientstøtters rettigheder og pligter
De frivillige patientstøtter er underlagt tavshedspligt og skal underskrive Dansk Røde Kors´
frivillig-aftale.
Patientstøtterne er dækket af Dansk Røde Kors´ forsikringsaftale, herunder erhvervsansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring.
De frivillige patientstøtter har ret til ikke at påtage sig opgaver, som ikke stemmer overens med
aktivitetens formål og Dansk Røde Kors´ principper.
Opgaver for og uddannelse af patientstøtter er beskrevet i bilag 1 og 2.
Mål for samarbejdet
Hillerød Hospital og Dansk Røde Kors har fastsat følgende mål for patientstøtteordningen på
Hillerød Hospital:
Patienterne skal opleve
- at patientstøtterne har tid til samtale og nærvær
- at patientstøtterne har hjulpet praktisk
- at patientstøtterne har bidraget til at mindske ensomhed og give adspredelse
Hospitalspersonalet skal opleve
- at patientstøtterne gør en positiv forskel for patienterne
- at patientstøtterne er værdifulde samarbejdspartnere
- at Dansk Røde Kors har udvalgt og kvalificeret patientstøtterne på bedste vis
Patientstøtterne skal opleve
- at gøre en forskel for patienterne
- at være efterspurgte af patienterne
- at være vellidte og velkomne af personalet
For at sikre, at patientstøtteordningen lever op til målet, afholdes der løbende møder mellem
aktivitetslederne fra Dansk Røde Kors og kontaktpersoner på afdelingerne.
Udgifter m.v.
Udgifter i forbindelse med patientstøtteordningens virksomhed, herunder uddannelse af personalet
m.v., afholdes primært af Dansk Røde Kors.
Hillerød Hospital stiller garderobefaciliteter til rådighed for patientstøtterne.
Patientstøtterne skal bære et tydeligt navneskilt, som fremstilles og betales af Hillerød Hospital.
Herudover skal de bære rød skjorte eller T-shirt, som betales af Dansk Røde Kors.
Hillerød Hospital stiller lokale, fortæring m.v. til rådighed i forbindelse med møder med Dansk
Røde Kors og patientstøtterne, samt inviterer til og afholder udgifter til et årligt arrangement for alle
patientstøtter samt kontaktpersoner fra afdelingerne.
Hillerød Hospital sørger for information af patienter og pårørende om patientstøtteordningen.
Ophør
Aftalen kan af hver af parterne opsiges med en måneds varsel.
Ikrafttræden
Nærværende samarbejdsaftale træder i kraft den 1. oktober 2010, og afløser den tidligere aftale fra
1. marts 2007.
Underskrifter
Dato:
Dato:
Bent Kauffmann
Dansk Røde Kors
Bente Ourø Rørth
Hillerød Hospital
/
Tove Tovgaard
Hillerød Hospital
BILAG 1 – PATIENTSTØTTERNES OPGAVER I DE ENKELTE OMRÅDER
Information/Hovedindgang







Samtale og berolige
Støtte i evt. ventetid
Hjælpe kørestolsbrugere til kiosk og afdelinger
Hjælp til telefonering
Hjælp til rekvirering af hjemtransport
Ledsage ambulante patienter mellem afdelingerne
Følge patienter og besøgende til afdelingerne
Skadestue/Modtagelse












Vise patienter og pårørende til rette i venteværelset
Støtte og berolige patenter og pårørende i ventetiden
Lytte, samtale og berolige enlige ældre
Højtlæsning for ældre og børn
Hente aviser, bøger og lignende fra hospitalets kiosk
Hjælpe med telefonsamtaler og andre praktiske opgaver
Hente drikkevarer og lignende (efter aftale med personalet)
Vise og følge patienter og pårørende på vej til rette afdeling
Hjælpe med rekvirering af hjemtransport
Underholde medfølgende børn
Holde orden i venteværelset
Hjælpe kørestolsbrugere til kiosk eller afdeling
På sengeafdelingerne









Medmenneskeligt nærvær, socialt samvær og støtte til patienterne bl.a. gennem samtale
Guide patienter og besøgende til rette sted på hospitalet
Hjælpe med telefonopkald og brug af Internet
Hjælp til at hente drikkevarer eller lignende (efter aftale med personalet)
Støtte patienterne under måltider
Foretage indkøb fra kiosken til patienterne
Ordne blomsterbuketter, hjælpe patienter med at holde orden på sengebord
Oprydning i dagligstuer o.a.
Efter aftale med personalet følge patienten en tur til kiosk/cafeteria eller ud i den friske luft
BILAG 2 – UDDANNELSE
Aktivitetslederuddannelsen består i:
Modul 1 – Røde Kors kendskab (ansvar: Dansk Røde Kors, Hillerød Afd.)


Røde Kors før, nu og i fremtiden
Introduktion til patientstøtteordningen på Hillerød Hospital
Modul 2 – Aktivitetslederkursus (ansvar Dansk Røde Kors´ landskontor)






Normer, holdninger og værdier i besøgstjenesten
Dansk Røde Kors´ frivilligpolitik
Hvervning af patientstøtter
Uddannelse og supervision af patientstøtter
Tema- og netværksarrangementer for patientstøtter
Faglige og administrative opgaver
Modul 3 – Introduktion til hospitalet og afdelingen (ansvar: Direktionen/afdelingsledelsen)



Introduktion til personalet
Patientbeskrivelse
Introduktion til afdelingens arbejdsgange
Patientstøtte-uddannelsen består i:
Modul 1 – Røde Kors kendskab

Røde Kors før, nu og i fremtiden
Modul 2 – Patientstøtter i besøgstjenesten – introduktionskursus (ansvar: aktivitetsleder)



Normer, holdninger og værdier i besøgstjenesten
Gennemgang af huskeliste for patientstøtter
Gennemgang af frivillig-politikken
Uddannelsen kan evt. suppleres med andre moduler, såfremt behovet opstår.
Modul 3 – Introduktion til hospitalet (ansvar: afdelingsledelsen)



Introduktion til personalet
Introduktion til patienterne og deres sygdomme
Introduktion til afdelingens arbejdsgange
Samarbejdsaftale mellem Røde Kors og
Aalborg Universitetshospital
Januar 2013
1
Indholdsfortegnelse
1. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors og Aalborg Universitetshospital ......................................................... 3
2. Formålet med overdragelsen og de frivillige på Aalborg Universitetshospital ............................................. 3
3. Aftaler omkring de frivillige ........................................................................................................................... 4
4. De frivilliges pligter og rettigheder ................................................................................................................ 4
5. Kommunikations- og beslutningsveje ........................................................................................................... 5
6. Overordnet koordinering og evaluering ........................................................................................................ 5
7. Aalborg Universitetshospitals økonomi. ....................................................................................................... 6
8. Særlig overgangsaftale for 2013 .................................................................................................................... 6
9. Praktiske forhold i henhold til de enkelte afsnit ........................................................................................... 7
10. Opsigelse af samarbejdet. ........................................................................................................................... 7
Bilag 1: Oversigt over Røde Kors pr. 1. januar 2013 .......................................................................................... 8
Bilag 2: Tavshedserklæring ................................................................................................................................ 9
Bilag 3 Frivillige på Aalborg Universitetshospital pr. 1.1.2013 ........................................................................ 10
2
1. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors og Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital har siden år 2000 selv stået for driften af Frivilligkorpset. Den 1. januar
2013 overdrages fire aktivitetsledere og 60 frivillige til Røde Kors, der hermed får ansvaret for 10
aktiviteter. Aktiviteterne er illustreret i bilag 1.
Røde Kors’ afdeling i Aalborg er ansvarlig for rekruttering og uddannelse af de frivillige, ulønnede
aktivitetsledere, med følgende arbejdsopgaver:
•
Rekruttering af frivillige
•
Udarbejdelse af vagt- og aktivitetsplaner i samråd med frivillige og personale
•
At være kontaktperson til frivillige og bindeled til personalet
•
Rådgivning af frivillige
•
Medvirken til erfaringsopsamling blandt frivillige
•
At tage initiativ til tema- og sociale arrangementer for og med de frivillige
Det forventes endvidere, at aktivitetslederen deltager i Røde Kors Aalborg afdelingsbestyrelses
møder samt relevante kurser.
Ledelsen på de involverede afdelinger/afsnit udvælger en kontaktperson for aktivitetslederen.
Kontaktpersonen introducerer aktivitetslederen til afdelingerne og indgår i løbende dialog om
samarbejdet.
2. Formålet med overdragelsen og de frivillige på Aalborg
Universitetshospital
Formålet med overdragelsen er, at give mulighed for mere frivillighed, sparring og udvikling med
frivilligverdenen, og således udnytte og forene ligheder og styrker i det frivillige engagement
primært til gavn for patienter og pårørende. Dertil at styrke frivillige i ledelsen.
Den frivillige indsats er et ekstra tilbud til patienterne og erstatter ikke det professionelle personales
opgaver. Opgaverne har social, praktisk og medmenneskelig karakter. Røde Kors forbeholder sig
retten, til at sige fra overfor opgaver som ikke er i overensstemmelse med aktivitetens formål og
Røde Kors’ principper. Opgaverne kan være:
•
Samtaler med patienter
•
Hjælp med praktiske ting herunder udlån af bøger, blade og aviser
•
Gå en tur med patienter
•
Hente ting i kiosk
•
Ledsage/vise vej
3
3. Aftaler omkring de frivillige
Ved rekruttering af nye frivillige, skal disse godkendes og ”uddannes”, samt indgå i en
oplæringsfase. Godkendelsen foretages udelukkende af Røde Kors, hvorimod ”uddannelsen”
forestås både af Røde Kors og Aalborg Universitetshospital. Oplæringen foregår i den gruppe, som
den frivillige er tilknyttet, med hjælp fra andre frivillige og aktivitetslederen.
Den frivillige binder sig ved antagelsen for minimum én ”vagt” á fire timer hver 14. dag. Ingen
frivillige må som udgangspunkt påtage mere end fire timers frivilligt arbejde om ugen. Tidsrummet
for frivilligt arbejde ligger som udgangspunkt i hverdagene i dag- og aftentimerne. I skolernes ferie
ydes der ikke frivilligt arbejde på Aalborg Universitetshospital, med undtagelse af besøgstjenesten
og gudstjenester.
De frivillige har kun adgang til aftalte områder og stuer efter aftale med personalet, og må ikke
varetage og eller overtage opgaver som typisk varetages af personalet. De frivillige er at betragte
som et menneskeligt supplement/ en ekstra pårørendefunktion på sygehuset og kan derfor alene
kun sættes til opgaver som man ellers kunne bede en kendt pårørende om.
4. De frivilliges pligter og rettigheder
De frivillige på Aalborg Universitetshospital er underlagt tavshedspligt i enhver henseende og skal
derfor underskrive Røde Kors’ frivilligaftale samt en særlig tavshedserklæring, som er vedhæftet i
bilag 2. Tavshedspligten gælder såvel under den frivilliges virke på Aalborg Universitetshospital,
som efter endt tjeneste. En kopi af den underskrevne tavshedserklæring, samt informationer
angående navn, adresse, e-mail og telefonnummer fremsendes af Røde Kors til Sygehusledelsens
sekretær, Lone Tolstrup Christensen, Hobrovej 42A, 9000 Aalborg. Mail adresse: [email protected].
Telefonnummer 24 46 84 57. Denne kopi skal være fremsendt inden den frivillige starter på
Aalborg Universitetshospital.
De frivillige er dækket af Røde Kors’ forsikringsaftale med Tryg, herunder erhverves
ansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring.
De frivillige forbeholder sig ret til at sige fra overfor opgaver, som ikke er i overensstemmelse med
aktivitetens formål og Røde Kors’ principper.
De frivillige skal bære synligt ID fra Røde Kors.
4
5. Kommunikations- og beslutningsveje
Alle beslutninger og udfordringer der må opstå for den frivillige i den daglige drift, rettes til
aktivitetslederen, som tager stilling til hvorvidt afdelingens kontaktperson og / eller den ansvarlige i
Røde Kors skal inddrages. Den ansvarlige i Røde Kors tager stilling til hvorvidt den ansvarlige på
Aalborg Universitetshospital bør inddrages. Den ansvarlige på Aalborg Universitetshospital skal
altid inddrages af Røde Kors og/eller kontaktpersonen i afsnittet/specialet såfremt der er forslag
om udvikling af nye aktiviteter og/eller optimering af antal frivillige.
Røde Kors’ kontaktperson korresponderer med de fire aktivitetsledere, hvorefter det er
aktivitetsledernes ansvar at viderebringe relevante informationer til deres grupper.
Røde Kors står for den administrative del i forbindelse med godkendelse, kursustilbud og løbende
formidling til de frivillige og til Aalborg Universitetshospital med henblik på tavshedserklæringer/
navne/mailadresser.
Aalborg Universitetshospital udarbejder og ajourfører en mailliste på de frivillige i Røde Kors regi til
anvendelse af direkte formidling af tilbuddene fra Aalborg Universitetshospital.
6. Overordnet koordinering og evaluering
Aalborg Universitetshospital indkalder én gang årligt til et møde i det overordnede dialog- og
beslutningsforum. Dette forum er illustreret, i bilag 3 og består af følgende personer:
•
Sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital
•
Udviklingskonsulent på Aalborg Universitetshospital
•
Sygehusledelsens sekretær
•
Formand for Røde Kors, Aalborg
•
Røde Kors’ kontaktperson
•
Fællestillidsrepræsentant på Aalborg Universitetshospital, FOA
•
Fællestillidsrepræsentant på Aalborg Universitetshospital, Dansk Sygeplejeråd
Formålet med det overordnede dialog- og beslutningsforum, er at sikre en årlig status samt
drøftelse af eventuelle nye udviklingstiltag.
Derudover afholder Aalborg Universitetshospital et halvårligt møde, hvor den ansvarlige hos Røde
Kors, aktivitetslederne og koordinatorerne indbydes, med henblik på gensidig information og
koordinering.
5
7. Aalborg Universitetshospitals økonomi.
Aalborg Universitetshospitals årlige budget til frivilligområdet er på 10.000 kr. Budgettet
administreres af den ansvarlige på Aalborg Universitetshospital. Beløbet anvendes primært til
uddannelse og anerkendelse af alle frivillige på Aalborg Universitetshospital herunder de frivillige
på sengeafdelingerne.
-
To årlige arrangementer (sommer og jul)
-
Et årligt kursus for nye frivillige
-
Jubilæums anerkendelse ved fem og ti år
Budgettet fremlægges og drøftes på de halvårlige møder med aktivitetsledere og koordinatorer.
Derudover betaler Aalborg Universitetshospital forplejning til arrangementer for patienter og
pårørende, som forestås af de frivillige, efter aftale med Aalborg Universitetshospital, som f. eks:
-
Gudstjenester
-
Julekoncert på Afsnit Syd
-
Julearrangement på Afsnit Nord
-
Ad. hoc. musikarrangementer
Endelig betaler Aalborg Universitetshospital et dagligt måltid mad i ”vagten”.
8. Særlig overgangsaftale for 2013
For at lempe overgangen til Røde Kors er det aftalt, at Aalborg Universitetshospital yder værdier i
2013 i form af:
-
20.000 kr. til igangværende aktiviteter med 5.000 kr. til hver aktivitetsleder
-
Telefonpenge til koordinatorerne/aktivitetslederne som hidtil har modtaget 2 x 300 kr.
-
Indmeldelse af aktivitetsledere i Røde Kors det første år.
-
Veste til alle frivillige som overgår til Røde Kors
Endeligt er det aftalt, at:
-
Antallet af frivillige fra Røde Kors, ikke øges i 2013.
-
Evalueringen af samarbejdet sker i et samarbejde, 1. gang i januar 2014.herefter hvert 2.
år i Dialog- og beslutningsforum.
-
Oversigten over de fonde som Aalborg Universitetshospital har modtaget penge fra til
patientrelaterede aktiviteter og anerkendelse af de frivillige overdrages pr. 1.1. 2013 til
Røde Kors.
6
9. Praktiske forhold i henhold til de enkelte afsnit
Aalborg Universitetshospital og de enkelte afsnit/specialer er selv ansvarlige for at informere
patienter og pårørende og medarbejdere, herunder de lokale TR om aftalen om inddragelse af
frivillige.
Det tilstræbes, at Aalborg Universitetshospital stiller et aflåst skab til rådighed for de frivillige til
opbevaring af tøj og personlige ejendele, når de frivillige er ”på vagt”. Røde Kors udleverer
navneskilte, som bæres synligt på vesten.
10. Opsigelse af samarbejdet.
Samarbejdet mellem Røde Kors og Aalborg Universitetshospital kan opsiges af begge parter med
øjeblikkelig virkning hvis dette ønskes. Aalborg Universitetshospital har ansvaret for at formidle
meddelelsen med evt. begrundelse til alle berørte parter.
Dato: _________________
_______________________________
_________________________________
Tom Christensen,
Sygeplejefaglig direktør, Lisbeth Lagoni
Formand for Røde Kors Aalborg afd.
Aalborg Universitetshospital.
7
Bilag 1: Oversigt over Røde Kors pr. 1. januar 2013
Sted.
Antal frivillige
Forhallen
Afsnit Nord
I alt tilknyttet 10 frivillige 1 frivillig af gangen i vagt
alle hverdage minus
skoleferier fra kl. 9-13.
Viser vej og servere kaffe i forhallen Afsnit Nord.
Assisterer ved arrangementer for patienter/ pårørende,
Honorerer akut tilkald fra afdelingerne på Afsnit Nord,
Deler gratisaviser rundt på afdelingerne. på afsnit Nord.
Tilbyder udlån af PC. og bøger/ blade.
Bogvognen
Afsnit Nord
I alt tilknyttet 4 frivillige 2 frivillige af gangen
besøger ugl. udvalgte
sengeafdelinger på
Afsnit Nord.
I alt tilknyttet 6 frivillige.
1 frivillig af gangen spiser
sammen med patienter
og pårørende sammen
med en frivillig fra KB
I alt tilknyttet 10 frivillige 1 frivillig af gangen
I vagt alle hverdage
minus skoleferier fra
kl. 9-13.
Udlån af brugte bøger og blade på udvalgte
sengeafdelinger på afsnit Nord.
I alt tilknyttet 4 frivillige –
2 frivillige af gangen
besøger udvalgte
sengeafdelinger på afsnit
syd og i Medicinerhuset
hver 14 dag.
I alt tilknyttet 10 frivillige 1 frivillig af gangen i vagt
alle hverdage minus
skoleferier fra kl.10-14
Udlån af brugte bøger og blade på udvalgte
sengeafdelinger på Afsnit Syd og i Medicinerhuset.
Gudstjenester og
Besøgstjeneste
samt Neurologisk
afdelinger
I alt tilknyttet 6 faste
frivillige + ad hoc frivillige
fra de øvrige aktiviteter
8 årlige Gudstjenester på Aalborg Universitetshospital
Besøgstjeneste på Aalborg Universitetshospital
Spisning med patienter på Neurologiske afdelinger samt
4 årlige arrangementer for patienter of pårørende
Forhallen
Medicinerhuset/
Reception 3.
I alt tilknyttet 10 frivillige 1 frivillig af gangen i vagt
alle hverdage minus
skoleferier fra kl. 9-13.
Viser vej og ledsager patienter og pårørende.
I alt 10 grupper/
aktiviteter med
frivillige
I alt 60 frivillige
Patienthotellet
Forhallen
Afsnit Syd/
Informationen og
Dialysen
Bogvognen
Afsnit Syd
Medicinerhuset
Forhallen
Afsnit Syd /
Ortopædkirurgisk
ambulatorium.
Aktiviteter
Spisning med patienter og pårørende
Besøgstjeneste for patienter som efterspørger dette.
Viser vej og servere kaffe i forhallen Afsnit Syd.
Assisterer ved arrangementer for patienter / pårørende,
Honorerer akut tilkald fra afdelingerne på Afsnit Syd
Deler gratisaviser rundt på afdelingerne. på afsnit Syd.
Besøger patienter i dialysen evt. henter varm mad..
Servere kaffe og hjælpe patienter i ambulatoriet.
8
Bilag 2: Tavshedserklæring
Tavshedserklæring:
Undertegnede, der er fyldt 18 år, ønsker at blive frivillig på Aalborg Universitetshospital, Region
Nordjylland.
Jeg er bekendt med Røde Kors `Frivilligaftale, herunder at tavshedspligten gælder, både mens jeg
er frivillig og efter jeg er ophørt som frivillig.
Tavshedspligten omfatter alle oplysninger omkring patientens personlige forhold, som jeg kommer
i besiddelse af som frivillig. Tavshedspligten gælder såvel over for andre frivillige, andre patienter,
patientens pårørende, personalet på afdelingen, samt min egen familie og venner m. fl. Patienten
bestemmer således selv, hvem der må modtage oplysninger om hans/hendes forhold.
Har patienten givet lov overtræder jeg ikke tavshedspligten..
Jeg må gerne videregive egne erfaringer, men skal adskille egne problemer fra andres og jeg må
ikke være missionerende eller rådgive i forhold til behandling, politik og religion, ligesom jeg ikke
må modtage gaver eller involvere mig i økonomiske transaktioner med patienter og pårørende.
Jeg er indforstået med, at jeg løbende vurderes i forhold til mit arbejde som frivillig og er indstillet
på at bede om hjælp, såfremt jeg har behov herfor.
Navn:
____________________________________________________________________
Adresse:
____________________________________________________________________
Tlf.:
________________ / __________________
E-mail:
____________________________________
Aktivitet:
____________________________________
UNDERSKRIFT
DATO
Bemærkninger:
Sendes til Sygehusledelsens Sekretariat, Hobrovej 42A, 9000 Aalborg.
9
Bilag 3 Frivillige på Aalborg Universitetshospital pr. 1.1.2013
Overordnet dialog- og beslutningsforum
Sygeplejefaglig direktør, Sygehusledelsen Aalborg Universitetshospital (Lisbeth Kjær Lagoni)
Udviklingskonsulent, Strategi, Kommunikation og Personale, Aalborg Universitetshospital (Ulla Sloth)
Formand, Røde Kors Aalborg (Tom Christensen)
Næstformand og kontaktperson fra Røde Kors Aalborg (Nils Christiansen)
Fællestillidsrepræsentant, FOA (Helle Johansen)
Fællestillidsrepræsentant, Dansk Sygeplejeråd (Lone H. Busch)
Sekretær, Sygehusledelsens sekretariat, Aalborg Universitetshospital (Lone T. Christensen)
Røde Kors
Egne Koordinatorer
Koordinationsforum
- Nils
Christiansen
Røde Kors
Forhallen afsnit nord
Bogvognen afsnit nord
Hæmatologisk Afdeling
Medicinerhuset
Geriatrisk Afdeling
Afsnit Nord.
Børneafdelingen
Afsnit Nord.
- Ulla Sloth
Aalborg
Universitetshospital
Infektionsmedicinsk
Afd.
Medicinerhuset
•
Forhallen
Medicinerhuset
patienthotellet , O.amb.
•
Aktivitetsledere
o Gudrun Brassøe
o Lone Thuesen
o Vibeke Rasmussen
o Alice Siim Hansen
Forhallen afsnit syd
Bogvognen afsnit syd
Aalborg Universitetshospital
Besøgstjenesten,
Gudstjenester samt
Neurologiske Afdelinger
•
•
•
•
•
•
•
10
Retningslinjer for Frivilligkorpset Aalborg Sygehus
Disse retningslinjer er udarbejdet for at sikre et optimalt samarbejde mellem frivillige borgere fra
civilsamfundet og Aalborg Sygehus. Retningslinjerne angiver forventninger og grænser for de
frivilliges virke, organisering og ansvarsfordeling samt rettigheder og pligter for de frivillige.
Retningslinjerne er kendt af Sygehusledelsen / Virksomhedsledelsen og de involverede afdelinger.
Retningslinjerne omfatter de frivilliges virke såvel i forhallerne afsnit Syd og Nord, på
sengeafdelinger, patienthotellet, i ambulatorier, samt ved tværgående aktiviteter
Formål
Formålet med den frivillige indsats på Aalborg Sygehus er primært, at yde en medmenneskelig
indsats som et supplement til den professionelle, a´la” en udvidet” pårørendefunktion”. Sekundært
at bistå personalet med mindre praktiske opgaver samt at initiere og afvikle sociale arrangementer
for patienter og pårørende.
Organisation/funktioner.
Projektlederen er ansat af sygehuset og overordnet ansvarlige for koordinering, rekruttering,
fundraising, supervision, planlægning af fællesaktiviteter og møder, dokumentation, samt intern og
eksterne kontakter. Sekretæren er ansat af sygehuset og varetager administrative funktioner for
projektlederen/ organisationen samt forestår budgettet som fremlægges to gange årligt.
Projektlederen / sekretæren refererer til kontorchefen i Strategi- Kommunikation og Personale,
Aalborg sygehus.
Projektlederen kan ad hoc tilknytte personer i kortere eller længere perioder til sparring og
inspiration omkring Frivilligkorpset organisering og udvikling. Personerne kan være frivillige eller
ansatte der har interesse i Frivilligorganisationens overordnede udvikling og mål.
Projektlederen skal inddrages, hvis der opstår konflikter mellem to frivillige eller mellem personale
og frivillige. Projektlederen kan derudover inddrages, hvis afdelingerne, koordinatorerne eller
frivillige har behov herfor. Alle frivillige refererer til projektlederen.
De frivillige er inddelt i grupper fra 4 - 10 frivillige, som to og to dækker en fast ugedag.
I hver gruppe af frivillige udpeges en afdelingskoordinator, som står for arbejds -tilrettelæggelsen i
gruppen og den indbyrdes information. Afdelingskoordinatoren refererer til projektlederen og
deltager i et halvårligt dialogforum med projektleder, sekretær, ad hoc personer og tværgående
koordinatorer.
Særligt udpegede frivillige koordinerer Frivilligkorpsets tværgående funktioner såsom: bogvog,
avisuddeling på Nord/Syd, gudstjenester Nord/Syd og sociale arrangementer Nord/Syd.
Alle frivillige tilbydes et mdl. møde /arrangement under ledelse af projektlederen og sekretæren.
Frivillige opgaver
De frivillige kan f.eks. spise med / eller servere for patienter, ledsage på små ture på terrænet eller
i kiosken, samtale med, se tv, rydde op i afdelingen, hjælpe til ved gudstjenester og andre
arrangementer, tilbyde bøger, blade og aviser, spille, synge, læse højt, eller blot sidde hos.
Afdelingerne/ ambulatorier kan have et antal faste tilknyttede frivillige, eller rekvirerer en frivillig
eller en ”besøgsven” til én bestemt patient/ pårørende. Ad hoc-frivillige kan rekvireres hverdage i
tidsrummet kl. 10 – 12, via kode 798 på afsnit Syd og kode 793 på afsnit Nord. Det er en
forudsætning, at patienten / den pårørende ønsker den frivilliges tilstedeværelse. Personalet på
afdelingerne informerer patienter og pårørende om muligheden for kontakt til en frivillige ved
synligt opslag eller andet informationsmateriale, f.eks. afdelingens egen patientinformation. Der
forefindes endvidere en generel udarbejdet informationsfolder om Frivillige på Aalborg Sygehus og
en om ad hoc Besøgsordningen.
Den frivillige binder sig minimum til én vagt 4 timer hver 14. dag. Ingen frivillig må i udgangspunktet
fast udføre mere end 4 timers frivilligt arbejde pr. uge. Herudover må den frivillige gerne bistå i
tværgående funktioner og arrangementer.
De frivillige må ikke udføre funktioner, som afdelingen/Aalborg Sygehus er afhængig af bliver
udført.
De frivillige er til rådighed i skoleferier og kan altid ”melde fra” samme dag. Ved framelding
orienterer den frivillige selv afdelingen.
De frivillige får ikke udbetalt løn eller kørsel, men tilbydes ét måltid mad i vagten samt et mdl.
socialt arrangement/netværksmøde hvortil der søges fonde (kaldet aktivitetslisten).
Øvrige udgifter refunderes efter aftale med Projektlederen.
Rekruttering og fastholdelse.
Rekruttering af frivillige til Frivilligkorpset foretages af projektlederen. Alle frivillige skal godkendes
af projektlederen via en personlig samtale. De frivillige gennemgår et introduktionskursus og
underskriver en tavshedserklæring. Den frivillige skal altid bære synlig legitimation i form af billedID, eller badges og i forhallerne bæres veste, der udleveres af sygehuset.
En efterfølgende gensidig godkendelse sker i gruppen af frivillige i det pågældende område.
Afdelingskoordinatoren er ansvarlige for indkøring/oplæring af den nye frivillige via følgevagter.
Såfremt der ikke sker en naturlig tilgang af frivillige via mund til mund metoden annonceres i
dagspressen ved behov for nye frivillige. .
Gensidig ansvar og forpligtelser.
De frivillige er underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten gælder såvel under den frivilliges virke på
Aalborg Sygehus som efter ophør hermed. Tavshedspligten omfatter også videregivelse af
oplysninger til personale og øvrige frivillige. Den frivillige kan således alene videregive oplysninger
efter aftale med patienten og/eller tilbyde eller opfordre patienten til at samtale med anden relevant
person oftest kontaktsygeplejersken.
De frivillige har deres primære virke i afdelingens/ambulatorierne opholdsareal, men har adgang til
patientstuer og personalestuen efter aftale med den ansvarshavende sygeplejerske.
Ingen frivilliges vagter må i udgangspunktet overstige 4 timer. Herudover må den frivillige dog
gerne bistå i tværgående funktioner og arrangementer
Personalet på afdelingerne informerer patienter og pårørende om muligheden for kontakt til en
frivillige ved synligt opslag eller andet informationsmateriale, f.eks. afdelingens egen
patientinformation. Der forefindes endvidere en generel udarbejdet informationsfolder om Frivillige
på Aalborg Sygehus og en om ad hoc Besøgsordningen.
De frivillige kan på alle tider af døgnet henvende sig til projektlederen..(mobil 22 21 41 64)
De frivillige kan anvende lokaler på Aalborg Sygehus efter aftale med sekretæren,
De frivillige modtager minimum to gange årligt en revideret adresse- og tlf-liste over frivilligkorpsets
frivillige, samt en revideret aktivitetsliste, kursustilbud samt referatet fra koordineringsmøderne.
Dorte Askholm
Lone Tolstrup Christensen
mail: [email protected]
Udviklingskonsulent/ cand.scient.soc.
mail: [email protected], tlf 9932 2039.
Kontorassistent
Strategi, Kommunikation og Personale Strategi, Kommunikation og Personale
Aalborg Sygehus
Aalborg Sygehus
Mobil: 2221 4164
Tlf. 9932 2039
Bilag: Organisationsplan og Tavshedserklæring.