Drift & vedligehold

Patientdialog
Karina Nørvang Eriksen
Sekretariatsmedarbejder
Direkte: 97 64 84 44
[email protected]
Sagsnummer 2013-001859
Referat af møde i
Sundhedsbrugerrådet
20. juni 2013 10.30-15.30 i Regionshuset
Mødedeltagere
Henning Olsen, Hanne Møller, Conny Pedersen, Birthe Hvolbæk, Bruno Christiansen, Tage Enevoldsen,
Torben Andersen, Preben Kruse, Annemari Kastrup, Vibeke Henriksen (referent)
Afbud
Irene Hjortshøj, Bente Buus Nielsen, Jytte Schaltz
1. Velkomst og orientering ved formand Henning Olsen
Henning Olsen har takket ja til at deltage i en paneldebat sammen med bl.a. repræsentanter fra Aalborg
Universitet med henblik på at præsentere de otte nye klinikker på Aalborg Universitetshospital.
Henning Olsen deltager i indvielsen af det nyetablerede gruppeterapi lokale på Tværfagligt Smertecenter,
Aalborg Universitetshospital den 21. juni 2013.
Betydningen af begrebet "familielæge" blev drøftet i forhold til den aktuelle overenskomstsituation med de
praktiserende læger.
Der var generelt positive tilbagemeldinger vedrørende Sundhedsbrugerrådets deltagelse i Torvedagen på
Aalborg Universitetshospital den 29. maj 2013.
2. Patienternes Pris ved konsulent Annemari Kastrup
Kunstudvalget har indkøbt et maleri, som skal overrækkes modtageren af Patienternes Pris 2013. Maleriet er købt ved Galerie Bramslev, og er malet af kunstneren Kasia Banas. Sundhedsbrugerrådet så det
indkøbte maleri og alle synes, at det er et meget smukt maleri og et godt køb. Det er aftalt med galleriejeren, at kunstner eller galleriejer deltager i overrækkelsen af Patienternes Pris.
2.1. Status
Der bliver udsendt en mail til alle patientforeninger i Region Nordjylland, hvori der vil blive reklameret for
Patienternes Pris og medsendt en lille annonce og en linkfil til Patienternes Pris, som den enkelte patientforening kan vælge at bruge i sit medlemsblad eller sætte på deres hjemmeside. Mailen bliver også fremsendt til medlemmerne af Sundhedsbrugerrådet.
Der vil på relevante hjemmesider blive reklameret yderligere for Patienterne Pris op til deadline.
Patienternes Pris roll-ups bliver efter sommerferien sat frem i forhallen på regionens sygehuse.
Sekretariatet har undersøgt muligheden for at annoncere Patienternes Pris på Patient til Patient butikkens
infoskærm. Det kan ikke lade sig gøre, da infoskærmen i Patient til Patient butikken alene bruges til annoncering af, hvornår den enkelte patientforening kan træffes i butikken. Patienternes Pris postkortet står
fremme i Patient til Patient butikken.
Det blev foreslået, at det kunne være relevant at reklamere for Patienternes Pris i ”Dit Blad”, som er et
blad Aalborg Kommunen sender ud til alle pensionister. Sekretariatet undersøger om det er en mulighed.
Kunstudvalget har indkøbt et maleri, som skal overrækkes modtageren af Patienternes Pris 2013. Maleriet er købt ved Galerie Bramslev, og er malet af kunstneren Kasia Banas. Sundhedsbrugerrådet så det
indkøbte maleri og alle synes, at det er et meget smukt maleri og et godt køb. Det er aftalt med galleriejeren, at kunstner eller galleriejer deltager i overrækkelsen af Patienternes Pris.
2.2. Udpegning af indstillingsudvalg
Der skal udpeges i alt fem personer til indstillingsudvalget, der skal kunne deltage i udvælgelsesmødet
30
30
den 7. oktober 2013 kl. 9 -12 . Følgende blev udpeget:
Henning Olsen
Birte Hvolbæk
Torben Andersen
Der mangler stadig to personer - det blev aftalt, at de personer, der ikke var til stede ved mødet, spørges
om mulighed for deltagelse.
Efter mødet er indstillingsudvalget blevet suppleret med Bente Buus Nielsen og Jytte Schaltz.
3. Opsamling ift. møde med Sundhedskoordinationsudvalget ved formand Henning Olsen
Dagsordenen blev gennemgået. Henning Olsen efterlyste et punkt vedrørende generisk ordination (billigere medicin). Det er efterfølgende blevet oplyst, at sekretariatet var bekendt med, at Sundhedskoordinationsudvalget ønskede dette punkt udskudt til et senere møde, men desværre ikke havde fået oplysningen videreformidlet til formandskabet.
Vedrørende punktet ”Ulighed i Sundhed” spurgte Birthe Hvolbæk til Sundhedsbrugerrådets holdning.
Der er tale om et begreb, som skal forstås bredt. Bruno tilføjede, at for at opnå lighed, er man nødt til at
gøre forskel.
Utilsigtede hændelser – national, regional og lokal læring ved sygeplejerske Karina Dinesen,
Aalborg Universitetshospital, fuldmægtig Louise Stadil Pinstrup, Plan og Kvalitet, Aalborg
Universitetshospital og fuldmægtig Tilde Jensen, Sundhed, Plan og Kvalitet
Der kan indberettes utilsigtede hændelser (UTH) for sygehuse, praktiserende læger, kommuner og andre
steder, hvor der finder behandling og pleje sted. Indberetningen kan ske af personale, patienter eller pårørende. Sundhedspersonalet har pligt til at indberette, hvis man bliver opmærksom på, at der er sket en
fejl eller var lige ved at ske en fejl. Indberetningen kan være anonym.
På baggrund af en indberettet UTH bliver der udarbejdet en kerneårsagsanalyse. Der inddrages eksterne
personer, og der iværksættes en dybdegående analyse af hændelsen. Kerneårsagsanalyse foretages
altid, hvis en patient dør uventet. Utilsigtede hændelser drøftes efterfølgende i afdelingen, og personalet
orienteres på personalemøder eller på mail, hvis det har hastende karakter.
4.
Karina Dinesen gav eksempler på utilsigtede hændelser i en sengeafdeling på Aalborg Universitetshospital.
Indberetning af en UTH kan føre til indførelse af en instruks gældende for hele sygehuset.
Aalborg Universitetshospital er proaktive i forhold til at fange faldgrupper, hvilket kræver tid og økonomiske ressourcer. Indberetning af UTH må ikke ske på bekostning af behandling/pleje af patienter. Alle alvorlige hændelser bliver indberettet, men der er også hændelser, som vurderes at være under bagatelgrænsen, som ikke bliver indberettet. Små utilsigtede hændelser kan også tages op særskilt uden om det
officielle UTH-system.
Henning Olsen gav udtryk for, at det vigtigste er, at der tages hånd om hændelserne.
Kulturen har ændret sig, der er blevet mere åbenhed i forhold til at indberette en UTH, også i forhold til
kolleger. Der er tale om et lærende system og ikke et revsende system.
Fuldmægtig Louise Stadil Pinstrup, Plan og Kvalitet, Aalborg Universitetshospital gennemgik lærings- og
patientsikkerhedsorganisationen på Aalborg Universitetshospital.
Der sker læring på baggrund af indberettet data for at sikre den næste patient.
Side 2 af 4
Opmærksomhedsområder: medicinområdet, rettidig reaktion på prøvesvar, inddragelse af patienter og
pårørende (etisk kodeks), sikker kirurgi, tidlig opsporing af kritisk sygdom.
Serviceafdelinger herunder køkken, rengøring og teknisk afdeling er også omfattet af systemet for indberetning af UTH.
Fuldmægtig Tilde Jensen, Sundhed, Plan og Kvalitet gennemgik læringsenheden/UTH på det regionale
niveau – Patientsikkerhedsforum. Der arbejders p.t. på vidensdeling mellem de kommunale systemer.
Louise Stadil Pinstrup og Tilde Jensen efterlyser indberetninger fra patienter og pårørende. Det blev i den
forbindelse nævnt, at ressourcesvage patienter og pårørende har svært ved det nuværende elektroniske
system.
Henning Olsen gav udtryk for, at man som patient skal vide, hvad der var tilsigtet med behandlingen, før
man kan indberette en UTH, hvilket kan afholde nogle patienter og pårørende fra at indberette en UTH.
5. Status Sundhedsbrugerrådets temadag ved konsulent Annemari Kastrup
Regionsrådet deltager ikke i Sundhedsbrugerrådets temadag i år på grund af valgår.
Emner til temadag:
Læring, hvordan arbejdes der med læring på sygehusene
Klinisk Etisk Komite, Aalborg Universitetshospital ved Dorte Holdgaard
Sekretariatet har ifm. planlægningen af temadagen talt med Dorte Holdgaard, som efterspørger brugerinddragelse i Klinisk Etisk Komité og foreslår, at der udpeges to medlemmer fra Sundhedsbrugerrådet.
Se artikel om etisk kodeks og Klinisk Etisk Komité bragt i ”Indsigt og Udsyn” juni 2013 her.
Hvis der er plads på dagsordenen til Sundhedsbrugerrådets møde i august, inviteres Dorthe Holdgaard til
at komme med et oplæg.
Det blev understreget, at det glæder Sundhedsbrugerrådet, at der indtænkes brugerinddragelse projektet.
6. Nyt fra Regionen ved konsulent Annemari Kastrup
Der blev orienteret om ny organisering for apopleksipatienter, som træder i kraft 1. januar 2014. Alle apopleksipatienter i Region Nordjylland, skal fremover køres direkte til Aalborg Universitetshospital m.h.p.
trombolysebehandling. Der oprettes ekstra vagtberedskab på Aalborg Universitetshospital. Det er vurderet, at det er et område som skal prioriteres. Det er med den nye organisering tilrettelagt så flest mulig får
det bedste tilbud inden for de økonomiske rammer.
7.
Økonomi på Sundhedsområdet ved økonomichef Henrik Larsen, Koncernøkonomi
7.1. Gennemgang af budget 2014
Henrik Larsen gennemgik økonomiaftale indgået mellem regionerne og regeringen for 2014.
”Det nære sundhedstilbud” et nyt begreb, som bliver i tale sat: Hvad er det for behandlingstilbud der i
fremtiden skal tilbydes uden for sygehusregi? En synliggørelse af samspillet med kommunerne.
Overskrifter i Økonomiaftalen for 2014 er psykisk sygdom, lighed i sundhed, styrket indsats på lungeområdet, kræftområdet, akutindsatsen, sundheds-IT og digitalisering, mere sundhed for pengene.
Høringssvar på budget 2014 skal fremsendes til Koncernøkonomi senest den 8. august 2013. Sekretariatet udsender budgetoplæg til Sundhedsbrugerrådet - bidrag til høringssvar skal være fremsendt til sekretariatet på mail [email protected] senest den 22. juli 2013. Formandskabet udarbejder udkast til høringssvar, som udsendes med dagsordenen til og behandles på Sundhedsbrugerrådets møde den 7. august
2013.
7.2. Foreløbig vurdering af indeværende år
Status for 2013: Budgettet ser ud til at holde.
Side 3 af 4
Tage Enevoldsen spurgte til, hvorvidt der i budgettet er afsat anlægsmidler til renovering af neurorehabiliteringscenteret i Brønderslev. Ifølge Henrik Larsen skal hele apopleksiområdet undersøges nærmere.
Brønderslev Sundhedshus: Byrådet har vedtaget, at der skal bygges et Sundhedshus i Brønderslev, hvilket ifølge Henrik Larsen er tæt på en effektuering.
8. Eventuelt
Der blev spurgt ind til, om Sundhedsbrugerrådet bliver siddende indtil et nyt Sundhedsbrugerråd bliver
udpeget - eller om Sundhedsbrugerrådet fratræder med udgangen af valgperioden, det vil sige 31. december 2013. Jf. reglerne bliver det nuværende Sundhedsbrugerråd siddende indtil et nyt er udpeget af
Regionsrådet, hvilket sker på regionsrådsmødet i uge 3 2014.
9. Nyt Aalborg Universitetshospital ved Projektchef Niels Uhrenfeldt
Niels Uhrenfeldt orienterede om status på det nye sygehusbyggeri med særligt fokus på interessenter i
forbindelse med byggeriet.
Der er stort fokus på at bruge byggeriet til at skabe vækst, arbejdspladser og udvikling i Region Nordjylland, samt på nytænkning i forhold til optimal udnyttelse af ressourcerne.
Der er allerede nu møder med flere forskellige uddannelsesinstitutioner med henblik på kvalificering af
relevant arbejdskraft. Der er tiltag i forhold til energibesparende og økonomibesparende aftaler i forhold til
bortskaffelse af fx jord og kridt på selve byggegrunden.
Tidslinjen for byggeriet blev kort gennemgået.
Der er stor fokus på, at gøre det nye sygehus så ”omstillingsvenligt”, som muligt. Fx bygges der, så vægge efterfølgende kan fjernes, så der kan skabes helt nye rum alt efter behovet, ledninger, kabel m.m.
monteres i hulrum under gulvet så man frit kan ændre på rummene osv.
Hele logistikken vedr. transportmuligheder til og fra sygehuset blev gennemgået, efter spørgsmål i forhold
til tilgængeligheden til sygehuset for patienterne. Niels Uhrenfeldt oplyste om letbane, direkte busser
til sygehuset og parkeringsmuligheder tæt på for de mest syge patienter.
I forhold til antal patienter på sengestuerne oplyste Niels, at der blandt andet på grund af direkte krav fra
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kun bliver bygget enestuer. Der var diskussion vedr. dette idet
bl.a. Preben Kruse tilkendegav, at der også var fordele ved tomandsstuer, blandt andet i forhold til det
sociale aspekt samt nyttig udveksling af sundhedsfaglig information mellem patienter. Niels, oplyste at
der til hvert sengeafsnit bliver indrettet spisestuer, så patienter og pårørende kan mødes der. Desuden
understregede Niels, at indlæggelsestiden fremadrettet bliver meget kort og at man derfor ikke i samme
omfang som tidligere har lange indlæggelsesforløb og at beslutningen vedr. udelukkende at etablere
enestuer er vedtaget.
00
00
Næste møde i Sundhedsbrugerrådet er den 7. august 2013 kl. 9 - 13
Mødet afholdes i Sundheds- og Kvartershuset på Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst
Side 4 af 4