1. No category

Tek. Nat. Fakultet
B-sektoren
Sohngårdsholmsvej 57
9000 Aalborg
www.civil.auc.dk/b
TITEL:
Eternitten
- Byfornyelse i Aalborg
PROJEKTPERIODE:
B4
2/2-28/5 2004
SYNOPSIS:
PROJEKT GRUPPE:
C124
I projektet er udarbejdet en bebyggelsesplan for et udvalgt område af
GRUPPEMEDLEMMER:
Eternitten på baggrund af en analyse
Kenneth Krogh Christensen
af de omkringliggende områder. Der er
Mads-Peter Hansen
skitseprojekteret et separatsystem til
Heidi Maria Hentze
afledning af spildevand fra delområdet
Claus Ottow Jensen
til eksisterende afløbsnet.
Ivar Christian Bjerg Pedersen
Med udgangspunkt i det udleverede ud-
Allan Simonsen
budsmateriale for universitetsbygnin-
Kim Sørensen
gen er dimensioneret et træspær med
VEJLEDERE:
tilhørende samling. Endvidere er et be-
Christina Foley
tonkælderdæk med tilhørende søjle og
Grete Thorsen
bjælke dimensioneret. Endeligt er fire
Bent Jütte
boreprofiler analyseret med henblik på
Anker Lohmann
fundering af universitetsbygningen.
ANTAL KOPIER: 12
RAPPORT SIDEANTAL: 103
BILAG SIDEANTAL: 214
TOTAL SIDEANTAL: 317
.
Forord
Denne rapport er udarbejdet på 4. semester på Institut for Bygningsteknik ved det
Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet af gruppe C124 i perioden 2. februar til 28. maj 2004.
Projektets overordnede tema er: Byggeriet og dets omgivelser
Projektets emner er vægtet som:
• Konstruktion 60%
• Planlægning 20%
• Miljø 20%
Der er hentet inspiration til udarbejdelsen af projektet ved ekskursion til byggepladsen, hvor universitetsbygningen fra udbudsmaterialet er under opførelse.
Kenneth Krogh Christensen
Mads-Peter Hansen
Heidi Maria Hentze
Claus Ottow Jensen
Ivar Christian Bjerg Pedersen
Allan Simonsen
Kim Sørensen
.
.
Læsevejledning
Projektet er opdelt i en hovedrapport, en bilagsrapport og en tegningsmappe. Resultater og konklusioner er at finde i hovedrapporten, mens udregninger er i bilagsrapporten. Tegningsmappen indeholder områdeplaner, grundplaner og detaljetegninger.
Der er vedlagt en CD-rom, som indeholder hoved- og bilagsrapport i PDF format,
regneark i Microsoft Excel format og tekniske tegninger i AutoCAD format.
Kildehenvisning i rapporten er angivet efter Harvard-metoden, dvs. at forfatterens
efternavn og udgivelsesåret angives i skarp parentes som følgende:
.
[Forfatterens efternavn, Årstal for udgivelse]
De fuldstændige kilder findes i kildelisten bagerst i hovedrapporten.
Henvisning til figurer og tabeller angives ud fra det aktuelle kapitel og derefter
fortløbende nummereret gennem kapitlet, således at den 5. figur i 2. kapitel i hovedrapporten er betegnet: Figur 2.5. Tilsvarende er figur fem i bilag B angivet som
Figur B.5. .
.
Indhold
1 Indledning
2
2 Eternittens historie
4
3 Lokalområdet Eternitten
8
3.1
Eternitten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2
Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
3.3
Strukturanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
3.4
Trafiktilslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
3.5
Krav og forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
4 Dispositionsplan for Eternitten
8
28
4.1
Byplanrammeforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
4.2
Lokalplanforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
4.3
Skitseprojektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
4.4
Bebyggelsesplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
4.5
Vurdering af bebyggelsesplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
5 Kloakering af Eternitten
50
5.1
Afløbssystem i området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
5.2
Beregningsforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
5.3
Afløbssystem på Eternitten
5.4
Vurdering af afløbssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
7
6 Bygningens bærende elementer
64
6.1
Søjler
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
6.2
Dækelementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
6.3
Yder- og indervægge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
6.4
Tagkonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
6.5
Stabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
7 Spærkonstruktion
70
7.1
Beregningsforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
7.2
Skitseprojektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
7.3
Detailprojektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
8 Betonkonstruktion
78
8.1
Beregningsforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
8.2
Første kælderarrangement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
8.3
Andet kælderarrangement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
9 Fundering
90
9.1
Analyse af boreprofiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
9.2
Beregningsforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
9.3
Jordaflejringernes parametre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
9.4
Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
10 Konklusion
11 Litteraturliste
98
102
KAPITEL
1
Indledning
I det centrale Aalborg ligger Dansk Eternit, som er ejet af F.L. Smidth. Grunden anvendes i dag til produktion af eternitplader, men i løbet af år 2004 vil produktionen
ophøre, idet virksomheden flytter til udlandet. Grunden skal herefter udlægges til
byfornyelse. I forbindelse hermed er det nødvendigt at udarbejde en dispositionsplan
for Eternitten, hvis placering fremgår af figur 1.1.
Figur 1.1
Eternittens beliggenhed i Aalborg
Side 3
Kapitel 1
I forbindelse med planlægning af området fremlægges et forslag, der både tilgodeser
Aalborg Kommune og F.L Smidth’s interesser. Projektet har dermed til formål,
at gøre grunden attraktiv for eventuelle købere. Således ønskes grunden udlagt til
blandet erhvervs- og boligområde, hvor der fremsættes følgende ønsker:
• Boligområdet skal fremstå som attraktivt boligmiljø
• Den grønne kile skal videreføres gennem området
• Erhvervsområdet må kun indeholde lettere industri
Endvidere skal boligområdet tilgodese flest mulige parametre, herunder bl.a. udsigt
og gåafstand til kollektiv trafik. I denne forbindelse detailprojekteres boligområdet
med henblik på at udarbejde en bebyggelsesplan, idet området får stor indflydelse
på Aalborgs fremtidige udvikling.
Ved planlægning af området skal der anlægges regn- og spildevandsledninger i form af
separat kloakeringsnet. Herunder skitseres det overordnede afløbssystem med oversigt over tilslutningsmuligheder. For området, hvor der er udarbejdet bebyggelsesplan, udarbejdes et skitseprojekt for kloaknettet med tilhørende beregninger af ledningernes kapacitet. Hertil udarbejdes en plantegning og et længdeprofil af to udvalgte strækninger.
I konstruktionsdelen er der taget udgangspunkt i det udleverede udbudsmateriale
for en laboratoriebygning til Aalborg Universitet. På baggrund af disse tegninger
redegøres for bygningens stabilitet.
Ved tagkonstruktionen ses på forskellige spærudformninger gennem to skitseprojekter. Efterfølgende udvælges et spær til detailprojektering, hvor valg af tværsnitsdimensioner eftervises.
For kælderkonstruktionen vurderes to arrangementer af plader, bjælker og søjler,
hvorefter det mest hensigtsmæssige dimensioneres.
Med udgangspunkt i den geotekniske rapport, analyseres fire forskellige boreprofiler
for at undersøge de geotekniske forhold i området. På baggrung heraf dimensioneres
et fundamentet til den omtalte universitetsbygning.
KAPITEL
2
Eternittens historie
Aalborg er en større provinsby, der ligger ved Limfjorden i Nordjylland. Byen har,
grundet sin gode beliggenhed, gennem de sidste 200 år været med til at omdanne
Danmark til industrination.
De grønne områder har i gennem mange år spillet en central rolle i Aalborg, men med
industrialiseringens indtog i starten af det 19. århundrede var det en nødvendighed,
at inddrage mange, centralt og godt beliggende, idylliske områder. Et sådant område
kunne man bl.a. finde ved Blegkilde tilbage i 1914, hvilket fremgår af figur 2.1 til
højre.
Figur 2.1
Blegkilde park år 1914 [www.noks.dk]
Side 5
Kapitel 2
Området var primært benyttet til parkanlæg for offentligheden og indeholdt gravede
kanaler. Vandet udsprang fra Blegkildes væld for foden af kridtskrænten, bugtede
sig rundt i anlægget under adskillige broer, for derefter af munde ud i Østeraa via
sit naturlige løb - Blegkildestrømmen, der ses på figur 2.1.
Parken var et yndefuldt udflugtssted for aalborgenserne og centrum for folkelig udfoldelse, idet private sponsorer havde opstillet gymnastikredskaber til fri afbenyttelse. Endvidere indeholdt området det kommunale vandværk, der blev sat i drift i
1854.
I foråret 1897 blev den første pavilion opført i anlægget til glæde for anlæggets publikum både mht. beværtning og underholdning. Pavilionen kan ses på figur 2.2.
Figur 2.2
Pavilion før branden i år 1913 [www.noks.dk]
Glæden varede imidlertid kort, idet pavilionen natten til den 5. august 1913 brændte
ned til grunden. Senere samme år opkøbte Aalborg kommune grunden og opførte
en gul murstensbygning med tegltag, hvor Cementfabrikken Danmark (eternit fabrikkens forgænger) flyttede en del af sin produktion ind. Samme år havde kildevældet efterhånden mistet sin vandrigdom, fordi Aalborg Vandværk pumpede vand
lige syd for kilden, hvorfor det blev valgt at lede Cementfabrikken Danmarks brugte
kølevand ind i anlæggets kanaler.
Aalborg Byråd bevilgede den 14. maj 1914 en springvandskonstruktion af beton til
Blegkilde, hvilken blev kendt som landets mest vandrige. Endvidere modtog byen i
Eternittens historie
Side 6
1933 en skulptur af brodermorderen Kain, som tillige fik en central plads i Blegkilde.
Denne blev senere flyttet til Sohngårdsholmsparken, idet hele lystanlægget Bleg kilde kom i klemme mellem Dansk Eternitfabrik, som Cementfabrikken Danmark
med årenes udvikling var blevet omdannet til, og Aalborgs kommunale vandværk.
Storhedstiden for den idylliske plet med de mange kendte sommerrevyer var ovre
og en ny epoke for området - Dansk Eternitfabrik - blev en realitet med fabrikkens
overtagelse af området den 15. august 1968 [Djernø, 1999].
Dette projekt tager udgangspunkt i det nuværende område, som i folkemunde bliver
kaldt ”Eternitten”, samt de omkringliggende veje - Sohngårdsholmsvej, Østre Allé
og Sønderbro. Dansk Eternit stopper produktionen i Danmark i løbet af år 2004,
hvorfor det ønskes at fremstille et forslag til anvendelse af området, således at det
kommer til at fremstå attraktivt for byen. Oplægget tager udgangspunkt i en analyse
af ”Eternitten” samt de omkringliggende områder for på denne måde at finde frem
til en attraktiv løsning.
Side 7
.
Kapitel 2
KAPITEL
3
Lokalområdet Eternitten
I det følgende kapitel undersøges anvendelsesmulighederne for eternitområdet med
henblik på at tilgodese både kommuneplanen og èn eller flere fremtidige køberes
interesse for grunden. Dansk Eternit, og dermed F.L. Smidth, ønsker at afhænde
grunden, hvorfor forslaget ønskes at fremstå som økonomisk rentabel, samtidig med
at Kommunens ønsker tilgodeses. Muligheden, for at der på dele af eternitgrunden
er nedgravet affalds- og restprodukter fra produktionen, foreligger, hvorfor dette må
medtages i planlægningen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et visionsoplæg for
det samlede område, der er på 36ha, hvorefter mulighederne for at opfylde visionen
undersøges. Endeligt fremstilles henholdsvis en dispositionsplan og en bebyggelsesplan for en mulig fremtidig inddeling af eternitgrunden, som herefter kaldes ”Eternitten”.
3.1
Eternitten
Eternitten er placeret i det centrale Aalborg, hvilket fremgår af figur 3.1. Grunden grænser op til to primærveje, Sønderbro og Østre Allé, og en sekundærvej,
Sohngårdsholmsvej, som det ses på figur 3.2. Sønderbro forbinder Aalborg centrum
med motorvej E45, hvorfor mange mennesker dagligt vil køre forbi grunden. Østre
Allé forbinder den østlige med den vestlige del af byen, og der er således tale om to
meget centrale trafikveje i Aalborg midtby.
Side 9
Kapitel 3
Figur 3.1
Områdets beliggenhed i Aalborg
Østre Allé ligger i niveau med grunden og her findes i dag ind- og udkørsel til
området gennem et signalreguleret kryds. Sønderbro ligger ligeledes i niveau med
området. Modsat Sønderbro ligger Sohngårdsholmsvej, som kun i det nord-østlige
hjørne ligger i samme niveau som grunden. Hældningen på Sohngårdsholmsvej er på
ca. 50 0/00, hvilket gør, at der i den sydligste ende af grunden er en meget markant
niveauforskel mellem vejen og grunden. Umiddelbart syd for biblioteksskolen, hvis
placering kan ses på figur 3.2, findes en udkørsel fra området, som ikke bliver benyttet idag. Parallel med Sohngårdsholmsvej er anlagt en smal flisebelagt vej, som ved
Humlebakken ligger i niveau med Sohngårdsholmsvej. Vejen er ikke bred nok til
at kunne bruges som en lokalvej, men muligheden for at etablere en cykel-/gangsti
foreligger.
Den nordlige del af Eternitten er tæt bebygget med lager- og produktionshaller, som
er i dårlig stand. Den sydlige del af grunden er speciel på grund af en kridtgrav samt
adskillige karakteristiske plateauer.
Lokalområdet Eternitten
Side 10
Figur 3.2
Eternitgrunden med omkringliggende veje
Den nuværende indkørsel til Eternitten findes på Østre Allé. Denne kan muligvis
benyttes til fremtidig ind- og udkørsel. Indkørselsmuligheden ses på figur 3.3 (1).
Eternittens tilhørende kontorbygning, som ses på figur 3.3 (2), er af nyere dato.
Denne bygning er pt. udlejet til Biblioteksskolen.
På figur 3.3 (3) ses en meget speciel todelt bygning. Den ene bygningsdel består
af seks tætplacerede siloer, mens den anden er en særpræget betonbygning. På
grund af bygningens specielle udseende vil den evt. være bevaringsværdig som et
minde fra det gamle eternitområde. Bygningen vil kunne fungere som et landmark i
det nyetablerede område. Efter restaurering vil bygningen evt. kunne benyttes som
Side 11
Kapitel 3
Figur 3.3
Oversigtsbillede over Eternitten. De små billeder viser interessante
bygninger
restaurant, kontorbygning eller en form for museum.
Ud mod Sønderbro er der anlagt to store siloer, hvilket kan ses på figur 3.3 (4).
Det vil være muligt at restaurere og ombygge disse siloer til anden benyttelse. Fra
toppen af siloerne er der en god udsigt over en stor del af Limfjorden, hvilket med
fordel kan udnyttes.
Som tidligere nævnt er en stor del af området bebygget med produktions- og lagerhaller af ældre dato. Et eksempel herpå ses på figur 3.3 (5). Det vurderes imidlertid,
at det ikke vil være rentabelt at restaurere eller benytte disse bygninger til andet
formål, hvorfor de bør rives ned.
På figur 3.3 (6) ses en produktionshal fra 1998, som er den eneste af de nuværende
haller, der er i en nævneværdig god stand. På grund af hallens gode stand og fornuftige størrelse vil den derfor, uden store ombygninger, kunne tages i brug til alternative formål.
Lokalområdet Eternitten
Side 12
Figur 3.4
Den sydlig beliggende kridtgrav med karakteristiske plateauer
På figur 3.4 ses den sydlige del af eternitområdet fra bunden af kridtgraven. På
dette område har der været afgravet kridt til produktionen, og senere har det været
anvendt som depot, hvoraf plateauerne i området er opstået. Området egner sig
ikke til boliger pga. det begrænsede indfald af sollys i kridtgraven. Desuden er det
endnu ikke klarlagt, om der er nedgravet asbest, hvilket kunne give problemer under
opførelsen af en eventuel bebyggelse. På baggrund heraf vurderes det, at området
vil kunne anvendes som et rekreativt område.
3.1.1
Områdets topografi
Eternitten og de omkringliggende områder er karakteriseret ved det kuperede terræn. Af figur 3.5 fremgår højdekurverne i området, hvor der er markant højdeforskel
mellem Eternittens sydligste- og nordligste hjørner. Grunden er overordnet delt op
i tre områder pga. de eksisterende niveauforskelle. Inddelingen af områder kan ses
på figur 3.5. Langs Sohngårdsholmsvej ligger et trekantet område, som er sammenhængende med det sydligste område, der løber mod bunden af kridtgraven. Koten
i dette område ligger mellem +12 og +14,5m, mens koten til de øvrige områder
ligger mellem +3 og +7m. Afgrænsningen mellem de tre områder udgøres af stejle
skrænter, hvilket er markeret på figur 3.5 med lyse linier gennem området.
Side 13
Kapitel 3
Figur 3.5
Områdets topografi. Den røde ramme afgrænser Eternitten, og de
lyse linier opdeler området i niveauforskelle.
3.2
Vision
Visionen for området udarbejdes med det formål at skabe et velfungerende og attraktivt område, der harmonerer med resten af Aalborg. Grunden skaber, med sin
centrale beliggenhed i byen, mange muligheder for en fremtidig anvendelse. Eternitfabrikkens bygninger vil kunne bruges til alternative produktionsmæssige erhvervsformål, men på trods heraf vil produktionsvirksomheder, med interesse i Aalborgområdet, formodentlig vælge et område, der ligger uden for centrum. På sådanne
områder er grundprisen mere attraktiv, og selvom eternitområdet har en central
trafikal beliggenhed, findes der lignende områder uden for centrum.
I visionen for Eternitten er indeholdt et ønske om at ændre områdets nuværende status som industriområde til blandet by- og erhvervsområde. På en del af grunden vil
der derfor blive etableret boliger, mens en anden del af grunden skal benyttes til erhvervsmæssige formål. I denne henseende skal ”erhversmæssige formål” forstås, som
en form for pladskrævende detailhandel, der eksempelsvis kunne være bilforhandlere,
Lokalområdet Eternitten
Side 14
møbelforretninger og lignende. I boligområdet tilstræbes en høj bebyggelsesprocent,
og der vil, som et led i dannelsen af et harmonisk område, blive etableret en grøn
kile, der vælges til at differentiere de to områder, som det ses på figur 3.6. Begrundelsen for at placere erhvervsområdet ud mod Sønderbro er, dels at strækningen
langs Sønderbro i markedsføringsmæssig sammenhæng er god til forretningsfacader,
og dels at støjniveauet langs Sønderbro vurderes for højt til etablering af boliger.
Figur 3.6
Opdeling af Eternitgrunden ud fra visionen. Rød = erhvervsområde,
Blå = boligområde, Grøn = rekreativt område
Samlet vil visionen være, at etablere erhverv langs Sønderbro og Øster Allé, mens der
ud mod Sohngårdsholmsvej skal placeres etagebyggeri. Den grønne kile skal føres ned
midt gennem området og dermed dele området op. Kilen kan forbindes via en tunnel
under Sohngårdsholmsvej med den eksisterende grønne kile, som forløber fra Golfparken igennem Sohngårdsholmsparken. Ved Østre Allé kan kilen føres under vejen,
dels for at forbinde Bornholmsgade med den grønne kile, men også for at skabe en
sikker skolevej for de børn, der må forventes at skulle gå i skole på Sønderbro-skolen.
Side 15
3.3
Kapitel 3
Strukturanalyse
Eternittens omkringliggende områder, som kan ses på figur 3.7, vil blive analyseret, med henblik på at fastlægge hvilke muligheder og faciliteter der bliver udbudt i nærområderne. De aktuelle nærområder er Ø-gadekvarteret, Vejgård vest
og Håndværkerkvarteret, og analysen omhandler handel, transport, undervisning og
børnepasning. Områderne vil blive analyseret inden for en radius af 1km fra Biblioteksskolen.
Figur 3.7
Eternittens omkringliggende områder
Handel
I nærområderne omkring Eternitten findes en del indkøbsmuligheder i form af kiosker,
købmænd, supermarkeder samt servicestationer. Områderne indeholder syv kiosker
og tre servicestationer, hvoraf de fire nærmeste er anført på kortet med henholdsvis
rødt og blåt, som kan ses på figur 3.8. Endvidere ligger der fire mindre købmænd og
fem supermarkeder, hvilke er anført med henholdsvis gult og grønt.
Lokalområdet Eternitten
Side 16
Supermarkederne er fortrinsvis koncentreret i Vejgård. Der er således kun ét supermarked i Ø-gadekvarteret, der ligger i umiddelbar nærhed af Eternitten. På baggrund af nærområdernes høje befolkningstal samt en forventning om et blomstrende
boligområde på Eternitten med et nyt, stort kundegrundlag vurderes det, at der er
potentiale for et supermarked af Netto-typen på Eternitten. Derfor foreslås det, at
en del af grunden udlægges til dette formål.
Figur 3.8
Kort over nærmeste indkøbsmuligheder indenfor en radius af 1km.
Rød = kiosker, blå = tankstationer, gul = købmænd, grøn = supermarked
Institutioner
Sohngårdsholmsvej og Bornholmsgade udgør tilsammen en del af uddannelseskilen
i Aalborg, som fortsætter videre mod centrum. Denne placering giver god mulighed
for at få børnene passet og efterfølgende i skole inden for en relativ kort afstand. I
områderne kan der bl.a findes otte daginstitutioner, hvor de fem nærmeste er anført
Side 17
Kapitel 3
med rødt samt seks folkeskoler, hvor Sønderbroskolen er offentlig, mens de resterende
fem er private. De fire nærmeste folkeskoler er anført på kortet med gult, som kan
ses på figur 3.9. Endvidere viser analysen, at der, for de børn der vælger at læse
videre efter folkeskolen, også er mulighed for at vælge handelsskole eller gymnasium.
Det kan heraf sluttes, at der ikke umiddelbart vil være behov for en daginstitution
eller folkeskole på det nye Eternitten.
Figur 3.9
Kort over nærmeste institutioner inden for en radius af 1km. Rød
= daginstitutioner, gul = folkeskoler, grøn = handelsskole, blå =
gymnasium
Transport
Hvis boligområdet bliver opført på den ønskede placering, som det ses på figur 3.2,
vil beboerne have gode offentlige transportmuligheder. Anlægges den føromtalte
cykel/gangsti, samt en trappe i boligområdets sydligste ende op til T-krydset ved
Humlebakken, vil beboerne have en maksimal afstand til et stoppested på blot 300m.
Fra Sohngårdsholmsvej opnås forbindelse med både regional-, metro- og bybusser
som alle har forbindelse til Aalborg Busterminal, der i fremtiden vil være knudepunkt
Lokalområdet Eternitten
Side 18
for alle linier. Endvidere er der busforbindelse fra Bornholmsgade. Busstoppeste derne fremgår af figur 3.10. Det anses at være unødvendigt at anlægge busruter
gennem området, da afstanden til nærmeste stoppested maksimalt er på 300m.
Figur 3.10
Kort over nærmeste busstoppesteder til området indenfor en radius
af 1km. Rød=trafikknudepunkt, gul=nærmeste stoppesteder
Side 19
3.4
Kapitel 3
Trafiktilslutning
Det er nødvendigt at kunne afvikle trafikken til og fra området, hvorfor der i det følgende er set på, hvilke muligheder der er herfor, samt hvilke ulemper og konsekvenser
det kan få for det eksisterende vejnet. Der analyseres fire tilslutningsmuligheder,
samt hvilke fordele og ulemper der er for hver mulighed.
Forslag 1
Forslag 1 giver mulighed for tilkobling af erhvervsområdet til Sønderbro, mens
trafikken fra boligområdet afvikles til Sohngårdsholmsvej, hvilket kan ses på figur 3.11.
Figur 3.11
Skitse 1 illustrerer, hvordan trafikken kan afvikles fra området
For at gøre det muligt at afvikle trafikken til og fra området mod Sønderbro, er
det nødvendigt at anlægge et ekstra lysreguleret kryds mellem de to eksisterende
kryds ved Østre Allé/Sønderbro og Ny Kærvej/Sønderbro. Et forslag til anlæggelse
af signalreguleret kryds fremgår af figur 3.12.
Figur 3.12
Sønderbro med og uden nyt signalreguleret kryds
Lokalområdet Eternitten
Side 20
Vejdirektoratet anbefaler, i henhold til tabel 3.1, en afstand mellem to signal regulerede kryds på minimum 500-700m ved en hastighedsgrænse på 60-70km/t,
hvilket er den tilladte hastighed på Sønderbro. Er afstanden mindre, bør krydsene
tilpasses således, at der opstår ens grøntider. I dag er der 614m mellem de to eksisterende lysreguleringer på Sønderbro. Det betyder dels, at hastighedsgrænsen på
Sønderbro bør ændres til 50km/t, og dels at signalgruppeplanerne for de tre kommende kryds må reguleres således, at de indgår i en grøn bølge, før der kan anlægges
et ekstra kryds. Af tabel 3.1 fremgår det, at den vejledende krydsafstand ved 50km/t
bør være minimum 400-500m.
Tabel 3.1
Vejledende afstande mellem kryds i byområder [Vejdirektoratet, .
2000 1 ]
Vejklasse
Trafikvej
Lokalvej
Hastighedsklasse
Krydsafstand
Signalreguleret kryds/Rundkørsel
T-kryds
Høj (60-70km/t)
5-700m
3-400m
Middel (50km/t)
4-500m
150m
Lav (30-40km/t)
-
100m
Middel (50km/t)
-
100m
Lav (30-40km/t)
-
50m
Meget lav (10-20km/t)
-
-
Tilkoblingen til Sohngårdsholmsvej kan ske via et signalreguleret T-kryds, eller som
et T-kryds med ubetinget vigepligt. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder.
Ved anlæggelse af T-kryds med ubetinget vigepligt, vil der i spidstimen kunne opstå
problemer med afvikling af trafikken fra boligområdet, især ved venstresving.
Det eksisterende kryds på Østre Allé, der har afviklet trafikken fra Eternitten indtil
nu, nedlægges. Dette giver en bedre afvikling af trafikken på Østre Allé samt større
mulighed for en regelmæssig grøn bølge. Som det ser ud i dag styres krydset af spoler
i vejen, hvilket kan give forskudte og delte grønne bølger langs vejen. Fordelen ved
forslaget er således, at der opnås adgang til området både fra Sohngårdsholmsvej og
Sønderbro, mens krydset på Østre Allé nedlægges.
Side 21
Kapitel 3
Forslag 2
Ved forslag 2 skal alt trafik afvikles til Østre Allé gennem det eksisterende kryds.
Dette gør at Sohngårdsholmsvej og Sønderbro begge holdes fri for ændringer. Samtidig vil der altid være mulighed for at komme ud af området, da krydset er signalreguleret. Forslaget medfører, at den grønne bølge på Østre Allé brydes, samt at der
opstår kødannelse både på Eternitten og Østre Allé. Endvidere vil det være nødvendigt at anlægge store vendearealer på Eternitten af hensyn til tunge trafikanter.
Ulempen ved forslaget er, at alt trafikken til og fra hele området passerer gennem
krydset ved Østre Allé, hvilket kan skabe kapacitetsproblemer hhv. i området og på
Østre Allé.
Figur 3.13
Skitse 2 illustrerer, hvordan trafikken kan afvikles fra området
Forslag 3
Det tredje forslag er en kombination af de to forrige, hvor der er tilkobling til både
Sohngårdsholmsvej, Østre Allé og Sønderbro. Forslaget gør det muligt for last vognstrafik, at køre direkte igennem området når der skal læsses varer af til erhvervsområdet, istedet for at der skal benyttes et større område til vendeareal. Skitsen
for området kan ses på figur 3.14.
Fordelen ved dette forslag er, at der vil ske en mere harmonisk afvikling af trafikken
fra Eternitten, mens ulempen er, at kapaciteten på de omkringliggende strækninger
nedsættes. Endvidere forudsætter dette forslag, at Karnersvej, som ligger overfor
Lokalområdet Eternitten
Side 22
indkørslen til Eternitten, lukkes. Samlet vurderes det, at erhversgrundene langs
Sønderbro bliver mere attraktive for potentielle erhvervsdrivende, i takt med at
kundernes fremkommelighed øges.
Figur 3.14
Skitse 3 illustrerer, hvordan trafikken kan afvikles fra området
Forslag 4
Forslag 4 er identisk med forslag 3 med den ene ændring, at den direkte vejforbindelse
mellem boligområdet og den resterende del af Eternitten ikke etableres. Forslaget
kan ses på figur 3.15. Der er en niveauforskel mellem erhvervs- og boligområdet
på 7m, hvilket, i henhold til Vejdirektoratets vejledende anbefalinger for gradienter
ved nyanlæg af veje på maksimalt 50o/oo, vil give en rampelængde på minimum
160m [Vejdirektoratet, 2002 2 ]. Til sammenligning er den gennemsnitlige hældning
på Sohngårdsholmsvej 45-50o/oo.
Fordelen ved dette forslag i forhold til de øvrige er, at der skabes mindre trafik gennem boligområdet. Det må derfor vurderes, at boligområdet bliver mere trafiksikkert
at opholde sig i.
Valg af løsning
Analysen viser, at det ikke er uden problemer at tilslutte Eternitten trafikalt til
det eksisterende vejnet. Prioriteres tilgængeligheden højest ved at vælge forslag 3,
nedsættes kapaciteten på de omkringliggende veje. Prioteres derimod kapaciteten
Side 23
Kapitel 3
Figur 3.15
Skitse 4 illustrerer, hvordan trafikken kan afvikles fra området
højest ved at vælge enten forslag 1 eller 2, nedsættes tilgængeligheden til hele området. Forslag 4 er imidlertid fundet bedst egnet, da en god tilgængelighed til er
-hvervsområdet er vigtig for en økonomisk grobund. Endvidere højnes trafiksikkerheden i boligområdet.
3.5
Krav og forudsætninger
Før det er muligt at planlægge og bygge på et område, er det nødvendigt at se
på, hvilke bindinger og muligheder der er i området. Disse bindinger og muligheder
kan være såvel politiske som fysiske. I dette afsnit undersøges, hvilke krav der er til
området, før planlægningen kan begynde.
Økonomiske forudsætninger
En forudsætning for at et forslag til anvendelse af Eternitten kan realiseres er, at
grunden bliver solgt til enten én eller flere købere. Oftest vil en købers interesse for en
grund have en økonomisk baggrund, og derfor skal der være mulighed for at anlægge
indtægtsgivende bebyggelse, gerne med en høj bebyggelsesprocent. I henhold til
Byggelovens §6 må bebyggelsesprocenten for etagebyggeri ikke overstige 50. Dette
gælder imidlertid ikke, hvis en lokalplan for området tillader andet, og eftersom der
endnu ikke foreligger en lokalplan for området, åbner dette muligheden for en stor
udnyttelse af grunden.
Lokalområdet Eternitten
Side 24
Fysiske forudsætninger
I henhold til Bygningsreglementet fra 1995 (BR95) stilles der krav til, hvor høj
en trafikstøjbelastning nybyggede boliger må udsættes for. Denne grænse ligger
på 55dB, som måles ved facaden. Hvis støjbelastningen overskrider 55dB, skal bebyggelsen isoleres således, at det indvendige støjniveau ikke overstiger 30dB [BR95,
1995].
Der er beregnet støj fra trafikken på henholdsvis Sønderbro og Sohngårdsholmsvej.
Beregningerne viser, at det ækvivalente støjniveau ligger på 72,1dB på Sønderbro,
mens basisværdien for støj på Sohngårdsholmsvej er 67,7dB, hvilket fremgår af bilag A. På Sohngårdsholmsvej kan støjniveauet, pga. topografien, reduceres til 55dB
i en afstand af ca. 30m fra vejmidten beregnet i en maksimal højde af 15m over
terræn. Med baggrund i disse beregninger kan det konkluderes, at det er muligt at
placere boliger ud mod Sohngårdsholmsvej. Ønskes det imidlertid at etablere boliger
ud mod Sønderbro, vil det være en forudsætning, at der opstilles støjskærme samt
udførelse af en kraftig isolering.
I BR95 findes også krav til bebyggelsens højde- og afstandsforhold. Herunder hører
bl.a. afstand til skel og maksimal højde på bygninger i forhold til bebyggelsesprocenten. Bestemmelserne gælder dog kun hvis gældende byplanvedtægt eller lokalplan
ikke fastsætter andre bestemmelser.
Politiske forudsætninger
De tre væsentligste lovgivninger i forbindelse med byggeriet i Danmark er:
• Byggeloven, der fortæller hvordan der må bygges,
• Naturbeskyttelsesloven, der fortæller hvor der ikke må bygges
• Planloven, der fortæller hvor, og delvist hvordan, der må bygges.
Til Byggeloven hører to bygningsreglementer, Bygningsreglementet 1995 (BR95)
og Bygningsreglementet for småhuse (BR98), og desuden en lang række normer.
Normerne er ikke direkte lovstof, men et praktisk arbejdsredskab, der ved overholdelse sikrer, at byggelovens bestemmelser overholdes.
Side 25
Kapitel 3
Naturbeskyttelsesloven beskriver en række emner vedrørende miljøet og naturen.
Eksempelvis beskriver loven, hvor tæt og hvor højt der må bygges i nærheden af
skove, søer, åer og kirker. Lovens formål er:
... at medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske
på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af
dyre- og plantelivet [www.retsinfo.dk 1 ].
Planloven, eller Bekendtgørelse af lov om planlægning, er opbygget om et rammestyringsprincip, som er et system af planer med følgende hierakiske rækkefølge af planer:
• Landsplandirektiver
• Landsplanredegørelsen
• Regionplaner (med tilhørende Regionplanredegørelse)
• Kommuneplaner
• Lokalplaner
Planlovens formål er:
...at sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige in teresser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets miljø og natur, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet[www.retsinfo.dk 2 ].
Plansystemet er opbygget til at tage sig af planlægningen på forskellige niveauer,
hvor landsplandirektiverne og -redegørelsen tager sig af planlægningen på det nationale niveau. Regionplanerne beskæftiger sig med planlægning på det regionale
niveau i amterne, mens kommuneplaner og lokalplaner hører til på det kommunale
niveau. Der findes i midlertid ikke nogen egentlig national plan, men nærmere nogle
visioner, mål og interesser for fremtiden. Disse interesser varetages af Regionplanen,
som ellers primært beskæftiger sig med det åbne land. Tilbage er kommuneplanen,
som beskriver den overordnede kommunale planlægning. Herunder hører bl.a. hvordan bolig-, erhvervs- og serviceområder skal placeres i forhold til hinanden. Også
Lokalområdet Eternitten
Side 26
emner som rekreative områder, serviceforsyning og trafikbetjening tager kommuneplanen sig af. Endligt er der lokalplanen, der specifikt definerer et udvalgt områdes
bestemmelser. Det være sig hvor højt og bredt der må bygges, hvilken farve tagene
i et afgrænset område må have, hvor tær der må bygges på omgivelser osv. Dog skal
lokalplaners bestemmelser være i overensstemmelse med den overordnede planlæg
-ning.
Kommunal planlægning
I følgende afsnit tages der primært højde for Aalborg Kommunes kommuneplans
bestemmelser og ønsker. Det er ikke hele planen der omtales, men blot emner der
umiddelbart kan være af interesse for Eternitten. Der eksisterer en byplanramme
fra 1994 for det eksisterende eternitområde, men da hele området omdannes fra industriområde til blandet by og -erhvervsområde, tages der ikke hensyn til planens
bestemmelser [Kommuneplan, 1999].
De emner der er specificeret i kommuneplanen, og som samtidig er af interesse for
Eternitten, handler om bymønster, boliger og grøn struktur. Herunder er udvalgt
nogle punkter fra kommuneplanen, der udtrykker kommunens ønsker [Kommuneplan, 1999]:
• Byerne og bydelene skal indgå i en rollefordeling, som tilgodeser opretholdelse
og eventuelt udbygning af den lokale service- og butiksforsyning og de lokale
arbejdspladser.
• Planlægningen (af boliger, red.) tilrettelægges efter et årligt boligbyggeri på 500
boliger.
• Generelt skal der planlægges efter at opnå højere bebyggelsestæthed og større
blanding af byfunktioner.
• Aalborg er en stor uddannelsesby og for at leve op til denne status vil der i de
kommende år blive sat fokus på boliger til de unge.
• Tilgængeligheden for handicappede skal inddrages ved planlægning af boligområder, byfornyelse m.v.
• Det skal være muligt at færdes i et sammenhængende net af grønne områder
og rekreative stier i hele kommunen.
Side 27
Kapitel 3
Punkterne udtrykker bl.a. en målsætning om at styrke byens funktioner omkring
midtbyen, hvilket bl.a. betyder et varieret udbud af forretninger i nærområderne.
Dertil kommer et ønske om etablering af nye arbejdspladser i midtbyen.
Med hensyn til boligområdet er der en målsætning om etablering af omkring 500
boliger i hele kommunen i løbet af 10 år, der til dels både er handicap- og studievenlige. Endvidere skal de grønne områder i Aalborg, i følge kommuneplanen, udvides
og gøres mere synlige i landskabet.
Alt dette er i overensstemmelse med visionen for området, hvor der blev opstillet ønske om bolig- og erhvervsområde adskilt af et grønt område. Det kan derfor
konkluderes, at visionen for Eternitten ikke strider kommuneplanens målsætning.
KAPITEL
4
Dispositionsplan for Eternitten
I dette kapitel præsenteres en mulig plan for det fremtidige eternitområde. Dette indbefatter forslag til løsning af tilslutning til det eksisterende trafiknet og forslag til en
bebyggelsesplan. Desuden præsenteres forslag til byplanrammer for hele Eternitten
og forslag til en lokalplan for boligområdet. Der eksisterer en gældende byplanramme
for Eternitten. Byplanrammens bestemmelser henviser til Eternitten som industriområde, og eftersom området omdannes til blandet erhvers- og boligområde, ses der
bort fra byplanrammen [Kommuneplan, 1999].
4.1
Byplanrammeforslag
I dette afsnit vil en ny byplanramme for Eternitten blive beskrevet. Byplanrammen
er en beskrivelse fra kommunen, som har til formål at sørge for, at kommunens interesser mht. bymønstre, fordeling af boliger og erhverv, trafikbetjening og serviceydelser mellem de forskellige bysamfund bliver tilgodeset. Kommuneplanens hovedstruktur er den overordnede, strategiske og sammenfattende fysiske plan for Aalborg
Kommune.
Området deles op i fem delområder; 2 boligområder (B1 og B2), 2 erhvervsområder
(H1 og H2) samt et rekreativt område (R1). Områderne er inddelt, som det ses på
figur 4.1.
Side 29
Kapitel 4
Figur 4.1
Områdeinddeling af Eternitten
4.1.1
Boliger - B1
Anvendelse
Boligformål: Kollegier, ungdomsboliger.
Opføres som etagebebyggelse.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Højst 120
Etager: Højst 16 + kælder
Højde: Højst 55m
Grundareal: 0,8ha
Mål
At skabe et attraktivt ungdomskompleks nær centrum og uddannelsesinstitutioner.
Dispositionsplan for Eternitten
Side 30
Figur 4.2
Bebyggelsesområde B1
Det æstetiske
Der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til gengæld ses positivt på udformning af bygninger med høj arkitektonisk standard og et spændende
udseende.
Tekniske installationer som f.eks. ventilationsanlæg skal være skjult i bygninger.
Det trafikale
Området trafikbetjenes fra Sohngårdsholmsvej.
4.1.2
Boliger - B2
Anvendelse
Boligformål: Lejligheder opføres som etagebebyggelse.
Side 31
Kapitel 4
Figur 4.3
Bebyggelsesområde B2
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Højst 50
Etager: Højst 4
Højde: Højst 18m
Grundareal: 6,6ha
Mål
At skabe et moderne område i centrum af Aalborg. Området skal tilgodese de halv
offentlige områder i form af smukke og rekreative områder. Da området er højt beliggende, ses der positivt på muligheden for, at alle bebyggelser får udsigt til grønt.
Det æstetiske
Der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til gengæld ses po
-sitivt på udformning af bygninger med arkitektonisk høj standard og et spændende
udseende.
Dispositionsplan for Eternitten
Side 32
Tekniske installationer skal være skjult i bygninger.
Bebyggelsen skal gives et arkitektonisk smukt udseende og falde i harmoni med de
grønne områder.
Det grønne
Det vægtes højt, at hver bebyggelse får udsigt ud over et rekreativt område, enten
ved altan eller opholdsområde.
Det trafikale
Området trafikbetjenes fra Sohngårdsholmsvej. Der skal udlægges areal til parkering.
For at bevare området så grønt som muligt, skal 50% af områdets parkeringspladser
anlægges under jorden i form af parkeringskælder. Der kan nøjes med at udlægge én
parkeringsplads pr. bolig. Arealer til senere udvidelse af parkeringsforholdene skal
udlægges som grønt område, hvis størrelse skal svare til 0,5 parkeringsplads pr. bolig.
4.1.3
Let industri m.m. - H1
Figur 4.4
Industriområde H1.
Side 33
Kapitel 4
Anvendelse
• Butikker m. værksted
• Store specialbutikker
• Kontorer
• Trykkerier
• Engroshandel
• Værksteder o.l.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Højst 50
Etager: Højst 2 + kælder
Højde: Højst 8,5m
Miljø
Miljøklasse 1-3 [Kommuneplan A, 1999].
De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra erhverv [Kommuneplan B, 1999].
Det æstetiske
Områdets beliggenhed betinger, at bebyggelsen arkitektonisk set skal have en høj
standard. Specielt er det vigtigt, at facaderne mod Sønderbro og Østre Allé ser
præsentable ud. Monotone facader på f.eks. lagerbygninger kan ikke godkendes,
og der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til gengæld ses
positivt på udformning af bygninger med en varieret eller særpræget arkitektur.
Udendørs udstilling af større salgsprodukter som f.eks. biler skal opstilles præsentabelt.
Der er vist et eksempel på figur 4.5. Tekniske installationer som f.eks. ventilations
-anlæg skal være skjult i bygninger.
Dispositionsplan for Eternitten
Side 34
Figur 4.5
Eksempel på facade mod Sønderbro
Det grønne
Området skal gives en grøn karakter ved beplantning langs vejen. Der skal plantes
allétræer langs lokalvejen. Arealerne mellem facaderne og gadelinien skal fremstå
som grønne områder med buske eller lignende. Parkeringspladser i området skal
omkranses af hæk eller buske.
Det trafikale
Området trafikbetjenes fra Østre Allé og Sønderbro.
4.1.4
Let industri m.m. - H2
Anvendelse
• Butikker
• Butikker m. værksted
• Kontorer
[Kommuneplan A, 1999]
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Højst 50
Etager: Højst 2 + kælder
Højde: Højde 8,5m
Side 35
Kapitel 4
Figur 4.6
Industriområdet H2.
Miljø
Miljøklasse 1-3 [Kommuneplan A, 1999].
De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra erhverv [Kommuneplan B].
Det æstetiske
Områdets beliggenhed betinger, at bebyggelsen arkitektonisk set skal have en høj
standard. Specielt er det vigtigt, at facaderne mod Sohngårdsholmsvej og Østre Allé
er præsentable. Der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til
gengæld ses positivt på udformning af bygninger med en varieret eller særpræget
arkitektur. Tekniske installationer som f.eks. ventilationsanlæg skal være skjult i
bygninger.
Dispositionsplan for Eternitten
Side 36
Det grønne
Området skal gives en grøn karakter ved beplantning langs lokalvejen, i form af allétræer. Arealer mellem facaderne og gadelinien skal fremstå som grønne områder
med buske eller lignende. Parkeringspladser i området skal omgives af hæk eller
buske.
Det trafikale
Området trafikbetjenes fra Østre Allé.
4.1.5
Rekreativt område - R1
Figur 4.7
Det rekreative område R1
Status
Ubebygget område med kridtgrav, hvor gravningen er ophørt.
Anvendelse
Offentlige formål som skal udlægges til park. Området skal friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for vedligeholdelse og benyttelse af parken.
Side 37
Kapitel 4
Mål
At skabe et rekreativt område, der kan føre den grønne kile videre fra Golfparken og
ind mod centrum. Området skal anlægges med små bække og søer. Der skal plantes
hæk eller buske ud mod erhvervsområdet H1. Der er givet et eksempel på figur 4.8.
Området skal virke som et grønt skel mellem boliger og erhvervsområder.
Figur 4.8
Eksempel på fremtidig udseende af park
Stier
Der skal sikres offentligheden adgang til de rekreative arealer fra Østre Allé og
Sohngårdsholmsvej.
Dispositionsplan for Eternitten
4.2
Side 38
Lokalplanforslag
Det følgende er forslag til en del af et lokalplanforslag for boligområdet. Der omtales
kun byplanmæssige emner, og tages derfor ikke stilling til installationer og udseende
af bygninger m.m.
Der kan dispenseres fra bestemmelserne i BR95, kapitel 3, hvis den overordnede
harmoni i området ikke forringes.
Lokalplanens formål, hvorfra der ikke kan dispenseres, er at sikre et ensartet præg
for hele boligområdet med hensyn til bebyggelse, beplantning og vej- og parkerings
-anlæg. Desuden tjener lokalplanen til at sikre et harmonisk og trafiksikkert område,
der ikke generes af et støjniveau over det i kommuneplanens definerede niveau på
55dB målt ved bygningsfacaden. Endeligt skal det sikres, igennem den grønne kile,
at områdets harmoni ikke generes af erhvervsområdet i form af støj.
Boligområdet afgrænses af Sohngårdsholmsvej mod øst, den grønne kile mod syd og
vest og erhvervsområdet mod nord. Området udlægges kun til boligformål, hvilket
fortrinsvist skal være etagebyggeri.
På området skal bebyggelser placeres på den mest hensigtsmæssige måde. Solindfald på facader, halvprivate områder og attraktiv udsigt fra boliger skal således
-prioriteres højt. Parkeringspladser skal anlægges, så de syner mindst muligt i området, og om muligt anlægges under jorden. Der skal anlægges én parkeringsplads
pr. bolig ved boligblokkene (B2-området) og 0,25 parkeringsplads pr. bolig ved ungdomsboligerne (B1-området). Desuden skal der sikres områder til senere udlæg af
parkeringpladser til yderligere 0,5 parkeringsplads pr. bolig i B2-området. Endeligt
skal der etableres 1-2 handicapvenlige parkeringpladser pr. 25. parkeringsplads.
Bebyggelsesprocenten må ikke overskride henholdsvis 120 for B1 og 50 for B2. Der
må ikke bygges højere end 4 etager eller en maksimal højde på 18m, og ikke nærmere
Sohngårdsholmsvej end 30m. For området B1 defineret i byplanrammen gælder, at
der ikke må bygges højere end 16 etager eller 55m. Hvis isolering af bebyggelsen i
dette område kan sikre et maksimalt støjniveau fra omgivelserne i boligen på 30dB,
kan bebyggelsen placeres nærmere Sohngårdsholmvej end 30m, dog ikke nærmere
Side 39
Kapitel 4
end 15m.
Området skal være trafiksikkert, hvorfor hastighedsbegrænsningen på de interne
veje er 30km/t. Vejene på området etableres i henhold til Vejdirektoratets vej ledende bredder på 2x2,75m, og der etableres hastighedsnedsættende foranstaltninger i form af indsnævringer eller vejbump. Området tilsluttes det eksisterende
vejnet på Sohngårdsholmsvej umiddelbart syd for biblioteksskolen. På området skal
der etableres gang- og cykelstiforbindelse til det grønne område.
4.3
Skitseprojektering
I det følgende er der på baggrund af analyserne blevet skitseprojekteret et forslag
til udformning af det nye eternitområde. Der koncentreres hovedsageligt omkring
boligområdet, hvis grundareal på 7,4ha fremgår af figur 4.9.
Figur 4.9
De enkelte delområders grundareal
Dispositionsplan for Eternitten
4.3.1
Side 40
Vejsystem
I henhold til afsnittet om trafiktilslutninger er der valgt en løsning, hvor alle de omtalte indkørselsmuligheder benyttes. T-krydset på Østre Allé ligger uhensigtsmæssigt i forhold til den øvrige trafik, men da det ønskes at anlægge en indkøbsmulighed på hjørnet til Sohngårdsholmsvej, vil den ekstra indkørsel være fordelagtig.
Indkørselsmuligheden kan ses på figur 4.10 (1). Herved undgås det, at alt ind- og
udkørsel til indkøbsstedet skal foregå via Sønderbro.
Figur 4.10
Skitse der illustrerer, hvorledes ønskede veje og stier ønskes anlagt
Fra krydset på Østre Allé vil det være muligt at køre igennem erhvervsområdet,
hvilket kan ses på figur 4.10 (2). Midt i erhvervsområdet sluttes vejen til Sønderbro, se figur 4.10 (3). Fordelen ved denne gennemkørselsmulighed er, at en større
vendeplads for lastbilerne undgås.
Side 41
4.3.2
Kapitel 4
Stisystem
Der ønskes anlagt et cykel-/gangstisystem, således at det er muligt at komme fra
krydset ved Humlebakken ned til den grønne kile, hvilket ses på figur 4.10 (4). Ad
denne stiforbindelse skal det være mulig at komme enten helt ud til Østre Allé og
ind i boligområdet eller mod bunden af kridtgraven.
Der er på nuværende tidspunkt anlagt en vej på eternitgrunden, som løber parallelt med Sohngårdsholmsvej, som det ses på figur 4.10 (5). Denne vej omlægges til
gangsti, således beboerne i boligområdet har en god alternativ vej til krydset ved
Humlebakken. Vejen kan ikke på forsvarlig vis omlægges til cykelsti, da hældningen skønnes at være mere end 50o/oo. Anbefalet maksimal hældning ved nyanlæg af
cykelstier fremgår af tabel 4.1, og på den baggrund må det antages, at anlæggelse
af cykelsti ikke er mulig.
Tabel 4.1
Anbefalede maksimale gradienter ved nyanlæg af cykelsti [Vejdirek- .
toratet, 2002 1 ]
Stigning [ 0 /00 ]
Største længde [m]
Overvunden højdeforskel [m]
50 (1:20)
50
2,5
45 (1:22)
100
4,5
40 (1:25)
200
8,0
35 (1:29)
300
10,5
30 (1:33)
500
15,0
Der anlægges en eller flere stier som forbinder erhvervsområdet med boligområdet.
4.3.3
Boligområdet
Boligområderne B1 og B2 er de højest beliggende af de fem områder. Boligområdet
afgrænses i øst af Sohngårdsholmsvej, og i vest af det store terrænmæssige fald, der
er ned til det rekreative område. Ved bebyggelsen i område B1, tages der ikke i så
stor grad højde for udsigt og solindfald. Dette skyldes, at bebyggelsen primært skal
benyttes af unge studerende, som ikke har de store krav til udsigt og sollys i deres
beboelse. Bebyggelsen i B2 opføres således, at hver lejlighed får udsigt over et grønt
område. Det er, så vidt muligt, forsøgt at placere bebyggelsen således, at alle får sol.
Dispositionsplan for Eternitten
4.3.4
Side 42
Bebyggelsen - B1
I området B1 skal der jf. kommuneplanrammen anlægges kollegieboliger. Derfor
anlægges en bygning på 14x42m, som opføres med 16 etager. Hver etage har 12
kollegieværelser, og i hver ende af bygningen er placeret trappeopgang og elevator,
som det ses på figur 4.11. På figur 4.12 ses indretningen af to lejligheder i ungdomsblokken.
Figur 4.11
En etageplan i ungdomsblokken
Figur 4.12
To lejligheder i ungdomsblokken. Hver lejlighed er på ca. 36m2
Det samlede etageareal for ungdomsblokken bliver således:
.
14m×42m×16etager = 9408m2
Dermed kan bebyggelsesprocenten beregnes:
.
9408m2
= 118%
8000m2
Side 43
4.3.5
Kapitel 4
Bebyggelsen - B2
Der anlægges i område B2 seks etageegendomme med ialt 39 opgange. Bebyggelserne
opføres i fire etager og med en maksimal højde på 18m jf. kommuneplanrammen.
Der tilstræbes en variation af indbyggerne i området. Derfor er der to typer lejligheder; en lejlighed på 86m2 med køkken, bad, stue, altan og to værelser samt
en lejlighed på 100m2 med køkken, bad, stue, altan og tre værelser. Lejlighedernes
indretning fremgår af figur 4.13.
Figur 4.13
Indretning af lejligheder i boligblokkene
Det samlede etageareal for boligblokkene bliver således:
.
39 opgange×4 etager×(86m2 +100m2 ) = 29016m2
Dermed kan bebyggelsesprocenten beregnes:
.
29016m2
= 44%
66000m2
Dispositionsplan for Eternitten
4.3.6
Side 44
Erhvervsområdet
Erhvervsområdet er det lavest beliggende delområde. Området afgrænses i vest af
Sønderbro og i øst af den grønne kile. Erhvervsbebyggelsen opføres så tæt på Sønderbro som muligt og med den ønskede facade parallelt med vejen. Imellem erhvervsbebyggelsen og Sønderbro placeres de nødvendige parkeringsplader, som det
ses på figur 4.14. Erhvervsområdet skal ikke huse producerende virksomheder, men
der lægges op til anlæggelse af mange forskellige typer handelsvirksomheder.
Figur 4.14
Illustration over en mulig placering af bygninger, p-pladser og vejen
i erhvervsområdet.
4.4
Bebyggelsesplan
I dette afsnit beskrives boligområdet, som ses på figur 4.15. I tegningsmappen findes
på tegning 101 kortet i stort format. Kortets detaljer beskrives nærmere i det følgende afsnit.
Visionen for boligområdet er, at skabe et harmonisk område der er trafiksikkert og
behageligt at opholde sig i. Overordnet set prioriteres følgende fire punkter:
• Solindfald på syd/vest vendte facader
• Private og halv private opholdsområder
Side 45
Kapitel 4
Figur 4.15
Overblik over boligområdet. De skraverede arealer er udlagt til parkeringsareal til udnyttelse efter behov
• Attraktiv udsigt fra boliger
• Trafiksikkert område der indbyder til ophold og leg
I det følgende beskrives, hvordan boligområdet er opbygget, hvorfor veje, parke ringspladser og bebyggelser m.m. er placeret, som de er i forhold til hinanden.
Veje og stier
Vejene indenfor boligområdet dimensioneres for en hastighedsgrænse på 30km/t,
dvs. lav hastighedsklasse, da trafiksikkerheden prioriteres højt. Den anbefalede køresporsbredde er på 2,75m.
Dispositionsplan for Eternitten
Side 46
Vejenes forløb, som fremgår af figur 4.15 anlægges således, at ingen boliger har
direkte udsigt til vejene fra solsiden. Endvidere etableres hastighedsnedsættende
foranstaltninger på vejen, således at der sikres en lav hastighed. Disse foranstaltninger kan være i form af indsnævring af vejen eller bump.
Parkeringspladser
Ifølge Aalborg Kommunes kommuneplan skal der være halvanden parkeringsplads
pr. bolig i boligblokkene, hvilket giver 468 pladser ialt. Derudover skal der være
0,25 parkeringsplads pr. bolig i ungdomsblokken. Dette giver alt i alt 512 pladser.
Der vil fra starten kun blive anlagt 2/3 af alle parkeringspladserne, da der ifølge
kommuneplanrammen kan nøjes med én parkeringsplads pr. bolig. Heraf anlægges
2/3 i parkeringskældre under bebyggelsen. Den resterende 1/3 anlægges over jorden
som gæsteparkering. Der er udlagt arealer til senere etablering af den sidste 1/3
parkeringspladser, som det fremgår af figur 4.15.
Der anlægges således 360 parkeringspladser og sikres plads til yderligere 156 pladser
til senere udlæg. Der etableres tre parkeringspladser og tre parkeringskældre i området, hvilket svarer til lokalplanens bestemmelser. Endvidere udlægges to områder
med mulighed for fremtidig parkeringplads.
Ved ungdomsblokken anlægges et parkeringsareal med 44 pladser, hvilket næsten
dækker parkeringsbehovet på 48 pladser, som det ses på figur 4.15.
På de to øvrige parkeringsarealer er der ialt 75 pladser til rådighed, hvorfor der
skal etableres 193 pladser i de tre parkeringskældre. Parkeringspladsernes placerings
over jorden fremgår af figur 4.15. Placeringen af parkeringskældre kan ses på tegning
101 i tegningsmappen. Parkeringskældrenes endelige udformning fastlægges ikke her.
Hver parkeringsplads er 2,3x5m, hvortil der kommer et manøvreareal på minimum
6,9m, som det fremgår af figur 4.16.
Side 47
Kapitel 4
Figur 4.16
Anlæg for parkering og standsning m.v. [Vejdirektoratet, 2002 2 ]
Bygninger
Langs den sydvendte side af boligområdet er der placeret tre boligblokke angivet
ved nr. 1-3, som det fremgår af figur 4.15. Ved disse blokke er solindfaldet og den
halvprivates sfære prioriteret højst. Udformningen af blokkene skaber et halvlukket
område mod syd, som skaber et fælles område for beboerne i blokken.
Blokken, nr. 4, umiddelbart nordvest for de ovennævnte blokke ligger sådan, at
halvdelen af lejlighederne har aftensol, mens resten af lejlighederne har god udsigt
mod nordvest ind over Aalborg midtby. Blokken kan ses på figur 4.15. Niveauforskellene på Eternitten gør, at fremtidig bebyggelse i erhvervsområdet ikke vil ligge i vejen
for udsigten, hvilket er prioriteret højest for de sidstnævnte lejligheder.
For de to resterende boligblokke, nr. 5 og 6, er den privates sfære prioriteret knapt
så højt, men derimod har disse lejligheder en god udsigt ud over det store fælles,
grønne område midt i boligområdet. Det vil være en oplagt mulighed for børnefamilier at udnytte dette til at holde opsyn med børnene, mens de leger. Desuden ligger
disse blokke optimalt med hensyn til solindfald.
Ungdomsblokken, nr. 7, der ligger forholdsvis tæt ved Sohngårdsholmsvej, har en
god central placering. Udsigt og solindfald vil være forskellig for de enkelte lejligheder
samt at den halvoffentlige og halvprivates sfære er prioriteret lavt.
Dispositionsplan for Eternitten
4.5
Side 48
Vurdering af bebyggelsesplan
I området, der er udlagt til boligbyggeri, er der anlagt 7 boligblokke med et samlet
etageareal på 38.424m2 . De 6 blokke i B2 er på 4 etager, mens kollegiebebyggelsen
i B1 er på 16 etager. Dette giver en bebyggelsprocent på 120 i område B1 og ca. 43
i område B2, hvilket er acceptabelt, idet der maksimalt tillades en bebyggelsesprocent på 120 i område B1 og 50 i område B2. Det ville for F.L. Smidth være af større
interesse med en endnu højere bebyggelsesprocent, da det vil resultere i en højere
grundværdi. Årsagen til at bebyggelsesprocenten i område B2 ikke er sat højere end
50 er, at området stadig skal kunne være rekreativt og harmonere med de omkringliggende områder.
Erhvervsområderne vil formentligt blive meget attraktive, da de har forbindelse direkte til E45. Endvidere er der mulighed for store facadearealer ud mod Sønderbro
og Østre Allé, som er trafikale knudepunkter for såvel lokal- som fjerntrafik.
Områdets tilkobling til det eksisterende vejnet sker gennem et signalreguleret Tkryds på henholdsvis Sønderbro og det eksisterende kryds på Østre Allé. Boligområderne trafikafvikles gennem et prioriteret T-kryds på Sohngårdsholmsvej. Der kan
blive problemer med afvikling af trafikken ved krydset på Østre Allé, da afstandene
mellem de tre kryds ikke er tilstrækkelig stor, og de må derfor reguleres således,
at signalgruppeplanerne vil give en grøn bølge langs Østre Allé. Krydset er bevaret
således, at der er mulighed for at afvikle trafikken gennem området, samt at vogntog, der skal forsyne erhvervsområdet, har mulighed for gennemkørsel.
Stisystemet er prioriteret højt i området. Adgang til området kan ske gennem en
tunnel fra Sohngårdsholmsparken, som kan fordele cykel-/gangtrafikken gennem den
grønne kile ud til henholdsvis boligområdet og erhvervsområderne. Ved Østre Allé
bliver ligeledes etableret en tunnel. Endvidere bliver det muligt, via trapper, at
komme fra boligområdet til Sohngårdsholmsvej.
Den nye dispositionsplan for Eternitten gør, at den grønne kile fra Sohngårdsholmsparken
føres videre mod centrum under henholdsvis Sohngårdsholmsvej og Østre Allé.
Eternitområdet vil derfor falde i harmoni med resten af Aalborg, hvor håndvær kerkvarterets erhverv bliver afsluttet ud mod den grønne kile, og bebyggelserne fra
Side 49
Kapitel 4
Vejgård bliver afsluttet af boligerne i den østlige del af grunden. Den grønne kile
kommer således til at virke som en naturlig opdeling mellem erhverv og beboelse.
Vurdering af visionen
På baggrund af den endelige bebyggelsesplan kan det konkluderes, at visionen for
Eternitten ikke tilgodeser Dansk Eternit, og dermed F.L. Smiths ønske om en
økonomisk rentabel løsning. Til gengæld er Aalborg Kommunes interesser tilgodeset mht. anlæggelse af store grønne områder samt en afklaring af den forventede
boligudviddelse i både ø-gade kvarteret og Vejgård frem til år 2010.
Fordele/ulemper ved bebyggelsesplanen
Fordele
• Den halvoffentlige sfære er prioriteret højt
• Gode udsigtsforhold fra størstedelen af lejlighederne
• Gode stiforbindelser til eksisterende stisystem
• Stor trafiksikkerhed i form af hastighedsdæmpende foranstaltninger
• Store grønne områder der danner samlingspunkt for hele bebyggelsen
Ulemper
• Forholdsvis lav bebyggelsesprocent
• Enkelte boligblokke, nr. 1-3, kan blive udsat for vind på den halv privates sfære
• Tilkobling til Sohngårdsholmsvej mht. trafikafvikling
• Tunnelen til Sohngårdsholmsparken vil være en dyr løsning
• Bebyggelsen er ikke handicapvenlig
KAPITEL
5
Kloakering af Eternitten
I dette kapitel skitseprojekteres afløbssystemet for boligområdet på Eternitten på
baggrund af bebyggelsesplanen præsenteret i kapitel 4. I tegningsmappen findes fire
supplerende tegninger.
5.1
Afløbssystem i området
I de tre trafikveje, der afgrænser Eternitten, eksisterer nuværende afløbsledninger,
hvorfor afledning af afløbsvand er mulig til alle tre veje. Det forudsættes i den sammenhæng, at ledningerne har tilstrækkelig kapacitet til afløbsvandet fra Eternitten.
Der kan maksimalt afledes 9,3l/s i regnvandsledningen. Som det fremgår af figur 5.1,
planlægges afløbssystemet således, at afløbsvand fra erhvervsområdet afledes til Sønderbro og Østre Allé, mens vand fra boligområdet afledes mod Sohngårdsholmsvej.
Den overordnede begrundelse herfor er, at det må være hensigtsmæssigt at benytte
de nærmest beliggende ledninger.
I Sohngårdsholmsvej ligger i dag en fællesledning, som i fremtiden skal benyttes
til regnvand, da et separatsystem i henhold til Aalborg Kommunes spildevandsplan
ønskes etableret. Der etableret således en ny spildvandsledning til afledning af spildevand fra Eternitten, hvilket fremgår af figur 5.1. Spildevandet, som løber i den ek-
Side 51
Kapitel 5
Figur 5.1
Skitse over afledning af afløbsvand fra Eternitten. Rød=spildevand,
blå=regnvand
sisterende ledning i Sohngårdsholmsvej, ledes i stedet ad en anden eksisterende ledning mod Vejgård ad Petersborgvej.
Kloakering af Eternitten
Side 52
Ved krydset Østre Allé/Sohngårdsholmsvej skal regnvandsledningen føres under
Østre Allé, og derefter fortsætte i Bornholmsgade. Der gives en løsning på, hvordan
denne krydsning kan udføres.
Afløbssystemet i boligområdet bliver ligeledes et seperatssystem. Ledningerne placeres i lokalvejene. Vejenes placering fremgår af figur 5.2.
Figur 5.2
Ledningsnettets placering i området
Side 53
5.2
Kapitel 5
Beregningsforudsætninger
I det følgende beskrives, hvilke forudsætninger der har indflydelse på dimensionering af afløbssystemet. De omtalte konstanter og størrelser benyttes til beregning af
ledningsdimension, længdefald og vandstrømme.
Ledningskapacitet
Afløbssystemet dimensioneres således, at kravene om nødvendig ledningskapacitet
og selvrensning bliver overholdt.
Ved regn- og spildevandsledninger fastlægges den nødvendige ledningskapacitet ud
fra forholdet mellem maksimal vandføring Qdim og ledningens vandføringsevne Qf uld .
Forholdet er for ledningstyperne:
Qdim
Qf uld
Qdim
Qf uld
≤ 1, 0 for regnvandsledninger
≤ 0, 5 for spildevandsledninger
For spildevandsledninger, der dimensioneres halvt fyldte, svarer ovennævnte forhold
til en relativ vanddybde y/D=0,55.
Selvrensning
Selvrensning i både regnvands- og spildevandsledninger antages sikret ved en bestemt
opnået værdi af bundforskydningsspændingen τ . Det er i beregningerne valgt ikke at
benytte τ -værdierne fra DS432, som ellers kan benyttes som vejledende værdier, men
derimod ofte benyttede værdier, der bygger på praktiske erfaringer. Disse værdier
er som følger [Jütte, 2004]:
τkr : 3 − 4 N/m2
for regnvandsledninger
τkr : 1, 5 − 3 N/m2
for spildevandsledninger
Der er ikke noget normkrav til bundforskydningsspændingen i den offentlige del af
kloaknettet, og derfor er det anbefalede værdier, der benyttes.
I regnvandsledninger benyttes 10% af den dimensionsgivende regnvandmængde til
bestemmelse af forskydningsspændingen. På den måde opnås statistisk set selv rensning to gange om måneden. Alternativt kan selvrensning sikres, ved at den
Kloakering af Eternitten
Side 54
fuldtløbende hastighed vf ≥ 1m/s.
I spildevandsledninger bør der opstå selvrensning minimum én gang i døgnet, hvorfor
time-døgnfaktorer bruges til at finde den maksimale time i minimumsdøgnet.
Dimensionsgivende regnvandsstrømme
Gentagelsesperioden for den dimensionsgivende regn bestemmes til T=2år gældende
for boligområder [DS/EN 752, 1999]. Den dimensionsgivende regnvandsstrøm bestemmes
ved hjælp af kasseregn, og for regnvarigheden tr = 10min bestemmes regnintensiteten i ud fra landsregnrækken til 140l/s/ha. Denne intensitet benyttes sålænge
rørafstrømningstiden tf,r < regnvarigheden tr . Hvis tf,r varer længere end regnvarigheden benyttes andre metoder som eksempelvis tid-arealmetoden til bestemmelse af regnvandsstrømmen.
Ud fra det overflademæssige udseende af området beregnes et reduceret areal Ared ,
hvis produkt med regnintensiteten i og regnvarigheden tr giver en samlet regnvandsmængde. Der skelnes mellem følgende overfladetyper med tilhørende valgte
afløbskoefficienter ϕ, som det fremgår af tabel 5.1.
Tabel 5.1
.
Afløbskoefficienter for delarealer
Overfladetype
Afløbskoefficient ϕ
Tagflade
1,0
Veje og P-plads
0,9
Fliser
0,6
Grønt areal langs Sohngårdsholmvej
0,1
Øvrige grønne arealer
0,0
Det antages, at der til hver opgang hører 50m2 befæstet fliseareal, hvor en del af
regnvandet vil sive ned gennem revner mellem fliserne. Det grønne område langs
Sohngårdsholmsvej er et meget stejlt område, hvorfor det må påregnes, at en del af
vandet vil løbe langs skrænten i stedet for ned i jorden. Derfor er det valgt at benytte
en afløbskoefficient på 0,1. De øvrige grønne arealer antages at være så permeable,
Side 55
Kapitel 5
at regnvandet vil sive ned gennem jordoverfladen.
Der må maksimalt afledes 1l/s/ha i regnvandsledningen fra boligområdet, og derfor
skal der etableres et bassin og et anlæg, der sikrer, at denne strøm ikke overskrides.
Dimensiongivende spildevandsstrøm
Der findes to metoder til bestemmelse af dimensionsgivende spildevandsstrømme.
I DS 432 findes en metode, der benyttes, indtil spildevandet fra ca. 200 personer
afledes i en ledning. I metoden bestemmes en sum af forudsatte spildevandsstrømme,
hvoraf den dimensionsgivende strøm kan bestemmes. For detaljer angående metoden
henvises til normen.
Hvis afløbsvandet fra mere end 200 personer afledes i en ledning, bestemmes den
dimensionsgivende spildevandsstrøm vha. time-døgnfaktorer. Ud fra vandforbruget
i et område kan det bestemmes, hvor stor en spildevandsmængde der forventes, da
størstedelen af vandforbruget ender i afløbssystemet. Vandforbruget bestemmes pr.
person.
Antallet af personer i boligområdet er beregnet ved at addere antallet af 1-, 3- og
4-værelseslejligheder med antallet af beboere, der i Aalborg Kommune statistisk
set bor i den pågældende lejlighedsstørrelse, og derefter summere tallene. Da det
antages, at hver person forbruger 200l vand/døgn, kan det samlede vandforbrug i
døgnet udregnes. Til beregning af det maksimalt forventede vandforbrug adderes en
time- og en døgnfaktor.
På strækninger af afløbsnettet, hvortil der afledes vand fra mindre end 200 personer,
benyttes udelukkende værdien fra den første metode. Hvor der afledes vand fra mere
end 200 personer, benyttes værdien fra den anden metode, med mindre der stadig
opnås en større vandføring fra første metode.
Brøndafstande og lægningsdybder
Den maksimale afstand mellem to brønde angives til 200m, hvis ledningen er selvrensende
[Linde et al, 2002]. Da udgangspunktet for placering af brønde er, at ledningsnettet
skal kunne efterses og renses ved behov, placeres brøndene i boligområdet efter normal praksis med en maksimal afstand på 70-80m. I øvrigt placeres brøndene tættere
Kloakering af Eternitten
Side 56
hinanden, hvor ledningernes linjeføring skifter retning.
I forbindelse med lægningsdybde er der flere forhold der skal tages højde for. Ledninger skal ligge så dybt i jorden, at frostfri dybde er opnået, og hvor ledninger føres
i veje med trafiklast, skal jorddækningen være så stor, at ledningerne ikke tager
skade. Modsat er der også en maksimal lægningsdybde, der skal tages højde for.
Dels bliver trykket i jorden i en vis dybde for stor til, at rørene kan modstå trykket,
og dels er det dyrt at nedgrave ledninger i store dybder.
Maksimale og minimale lægningsdybder fremgår af rørproducenternes produktkataloger. Der benyttes i dimensioneringen fortrinsvist Uponor plastrør af klasse N. For
plastrør er jorddækningen for trafiklast omkring 1m, mens den maksimale dybde er
omkring 6m [Uponor, 1997]. I projekteringen af afløbssystemet vil det blive overvejet,
om en pumpestation skal etableres, hvis lægningsdybden overskrider 3-4m. Bundløbet skal for både regn- og spildevandsledninger lægges i en dybde af 75cm under
terræn, for at der opnås frostfri dybde.
Rørmateriale
Der kan benyttes både beton- og plastrør til afløbsledningerne, men det er valgt at
benytte plastrør ud fra det kriterie, at håndteringen på arbejdspladsen herved gøres
lettere.
Som ved fastlæggelse af den dimensionsgivende τkr , findes der forskellige værdier for
rørruheden k. Det er i beregningerne valgt at benytte de nyeste anbefalede værdier
[Jütte, 2004]:
k : 1, 5mm
for plastrør ved vf < 1m/s
k : 0, 6mm
for plastrør ved vf ≥ 1m/s
I beregninger for spildevandsledningerne er benyttet ruheden k=1,5mm, mens der
for regnvandsledningerne er benyttet k=0,6mm.
Side 57
5.3
Kapitel 5
Afløbssystem på Eternitten
Kloaksystemet på Eternitten er anlagt som separatsystem med regn- og spildevandsledningerne liggende parallelt med hinanden. I de følgende afsnit præsenteres resultater fra dimensioneringen af afløbsnettet.
5.3.1
Dimensionering af regnvandsledninger
Regnvandsledningerne er dimensioneret ud fra kriteriet om delfyldningsgrad og selv
-rensning. Der er opnået bundforskydningsspændinger mellem 3,7 og 15,4 kN/m2 ,
og tilsvarende er den fuldtløbende hastighed vf i hele ledningsnettet større end 1m/s,
hvorfor det må konkluderes, at ledningerne er selvrensende.
På figur 5.3 ses, hvorledes regnvandsledningerne er placeret under lokalvejene.
Figur 5.3
Regnvandsledningernes placering
Grundet områdets naturlige fald mod nord, har det været muligt at anlægge alle ledninger som gravitationsledninger, hvorfor det ikke har været nødvendigt at etablere
Kloakering af Eternitten
Side 58
pumpestationer eller anlægge trykledninger. Ledningernes gradient ligger i intervallet 4-51 0/00, hvor de største gradienter findes i sideledninger til hovedledningerne.
Den største vandføring i regnvandsnettet findes mellem brønd R7 og indløbet til
bassinet. Vandføringen er bestemt til 248l/s, hvorfor det er nødvendigt at anlægge
et regnvandsbassin. Der er benyttet pvc-rør med ledningsdimensionerne liggende
mellem ø160mm og ø500mm. Den mindste lægningsdybde er 1,34m til bundløb,
mens den største lægningsdybde er 3,14m. Da lægningsdybden ikke er større end
dette, er der ikke anlagt pumpestationer.
Regnvandsbassin
I forbindelse med dimensionering af regnvandsnettet har det været nødvendigt at
anlægge et regnvandsbassin før afledning til det eksisterende net, idet der maksimalt
må afledes 1l/s/ha svarende til 9,3l/s fra området.
Der er beregnet bassinvolumen for gentagelsesperioder på henholdsvis T=10år og
T=20år. Ved dimensionering af bassinet er beregnet, at bassinets afløbstal a er
5,24l/s/ha. Dette giver et bassinvolumen for T=10år på 475m3 og for T=20år et
bassinvolumen på 605m3 .
Der anlægges et bassin med et volumen på 605m3 svarende til en gentagelsesperiode T=20år. Da bassinet ønskes anlagt under et befæstet parkeringsareal, må det
antages, at der vil være tilstrækkeligt med plads til etablering af et regnvandsbassin
af denne størrelse. Bassinets placering fremgår af figur 5.4.
Side 59
Kapitel 5
Figur 5.4
Bassinets placering i området
Det vælges at anlægge et bassin opbygget af Wavin regnvandskasetter. Disse kasetter er dimensioneret til trafiklast og kan således placeres under befæstede arealer
[Wavin, 2000]. De anvendte regnvandskasetter kan indeholde 192l vand og måler
længde × bredde × højde: 0,5x1x0,4 meter, hvorfor det nødvendige antal kassetter
er 3152. Der anlægges 3400 kasetter, som etableres i 5 lag, hvilket giver en bassindimension på 20x17x2 meter. Bassinet fremgår af figur 5.5.
Figur 5.5
Regnvandsbassinets udformning
Kloakering af Eternitten
Side 60
Afløbsregulering
Fra udløbet af bassinet vælges det at benytte en drosselledning som afløbsregulator, således der maksimalt udledes 9,3l/s til kloaksystemet i Sohngårdsholmsvej.
Drosselledningens indre diameter er beregnet til ø75mm. Ved nærmere gennemgang af diverse rørproducenters produktkataloger er det erfaret, at en rørdiameter
på 75mm ikke umiddelbart er i produktion. Det er muligt at få en sådan ledning
specialproduceret, men dette vil være en økonomisk dårlig løsning. Det er derfor
vurderet, at en bedre løsning vil være, at anlægge en almindelig ledning i den fulde
længde på 65m med samme diameter som tilløbsledningen til basinet, dvs. en ledning med en diameter på ø500mm. For at tage højde for den maksimale udledning af
regnvand på 9,3l/s udstyres ledningen med en mekanisk åbne- og lukkemekanisme,
således at en føler, som er placeret i bassinet, registrerer, når der er behov for at gøre
åbningen i bassinet større. Føleren placeres øverst i bassinet, således at mekanismen
kan erstatte et overløb, hvilket ellers ville have været nødvendigt at etablere, for
derved at undgå oversvømmelse af bassinet.
Side 61
5.3.2
Kapitel 5
Dimensionering af spildevandsledninger
Spildevandsledningerne er ligeledes dimensioneret ud fra kriteriet om delfyldningsgrad og selvrensning. Spildevandsledningernes placering under lokalvejene framgår
af figur 5.6.
Figur 5.6
Spildevandsledningernes placering
Alle ledninger er anlagt som gravitationsledninger med gradienter mellem 5 og
103%. Den mindste rørdimension er ø160mm, og den største er ø250mm.
Der er opnået selvrensning i alle ledninger, da bundforskydningsspændingen ligger i intervallet 2-6kN/m2 . Lægningsdybden varierer mellem 1 og 3m, hvorfor der
ligeledes ikke etableres pumpestation på spildevandsledningen.
Kloakering af Eternitten
5.3.3
Side 62
Krydsning ved Østre Allé
Ved etableringen af den nye regnvandsledning skal der tages højde for en eksisterende fællessledning, som kan ses på figur 5.7. Den eksisterende fællesledning
er en ø1100mm betonledning.
På figur 5.7 ses en skitse af hvordan fællesledningen ligger idag, samt hvordan den
nye regnvandsledning kan anlægges. Regnvandsledningen er et ø500mm special betonrør med en godstykkelse på 144mm.
Figur 5.7
Forholdene før og efter krydsning af regnvandsledning med Østre
Allé
Årsagen til at den nye regnvandsledning ikke tilsluttes den eksisterende fællesledning
i Østre Allé er, at Aalborg Kommune omlægger afløbssystemet til separatsystem,
hvorefter denne ledning skal benyttes til spildevandsafledning.
Side 63
5.4
Kapitel 5
Vurdering af afløbssystem
Afløbssystemet i boligområdet er skitseprojekteret uden det har været nødvendig
at etablere pumpesystemer eller trykledninger. Terrænet på boligområdet har en
naturlig hældning mod nord, som bibeholdes efter byggemodning. Afledning af
afløbsvandet sker til brønde i Sohngårdsholmvej, hvis bundkote ligger lavere end
boligområdet. Derfor har det været muligt at anlægge både regnvands- og spildevandsledningerne som gravitationsledninger.
KAPITEL
6
Bygningens bærende elementer
I dette kapitel gennemgås opbygningen af bærende elementer i den konstruktion, som
udbudsmaterialet fra Rambøll omhandler. Beskrivelsen dækker over søjler, dækelementer og vægge.
Figur 6.1
Grundplan over bygningen. 1=bærende søjler, 2=stabiliserende indervæg og 3=stabiliserende ydervæg
Side 65
6.1
Kapitel 6
Søjler
Bærende søjler er placeret i kælder, stueetage, 1. og 2. sal. Placeringen af søjler er vist
for stueetagen, hvilket fremgår af figur 6.1 punkt 1. Søjlerne dimensioneres i normal
sikkerhedsklasse, normal kontrolklasse og passiv miljøklasse. Søjlerne optager alle
lodrette kræfter i bygningen, og udføres i armeret beton med en minimumsstyrke på
35MPa, som efter opførelsen overfladebehandles med maling. Søjlerne er 300mm i
diameter og 4005mm høje, og er udført med indstøbt 10mm stålplader i toppen og
bunden samt en M20 gevindstang i toppen og en tophat i bunden.
6.2
Dækelementer
Betondækelementer virker som loft over kælder, stue, 1. og 2. sal. Dækelementet for
2. sal bliver overflødigt, idet tagkonstruktionen ændres fra oprindeligt et fladt tag
til et sadeltag.
Betonelementerne dimensioneres i normal sikkerhedsklasse, normal kontrolklasse og
passiv miljøklasse. Dækelementerne udføres oprindeligt med en tykkelse på 220mm
som hulelementer, således at egenvægten mindskes. Dette medfører, at de kræfter
som bygningen skal optage, bliver mindre. Dækelementerne ændres imidlertid til
massive betonelementer udført med slap armering, således dette tilpasses projektet.
6.3
Yder- og indervægge
Bærende vægge er placeret i stue, 1. og 2. sal. Ydervægge, som skal føre kræfter
til fundamentet, udføres i 180mm beton med Y10 armeringsstænger. Armeringen
må maksimal have en afstand på 150mm i både lodret og vandret retning. Betonen,
som væggene opbygges af, skal have en styrke på 30Mpa. Denne styrke skal anvendes
for både de stabiliserende indervægge og ydervæggen. Placeringen af stabiliserende
indervægge og ydervæg fremgår af figur 6.1 henholdsvis nr. 2 og 3. Ydervægge isoleres og beklædes efterfølgende på ydersiden med aluminium eller granit. Væggene
dimensioneres i normal sikkerheds- og kontrolklasse, og passiv miljøklasse
[Rambøll, 2003].
Bygningens bærende elementer
6.4
Side 66
Tagkonstruktion
Som erstatning for det planlagte flade tag opføres et saddeltag. Den nye tagkonstruktion udføres med gitterspær placeret med 1 meter fra center til center, således
dette passer ind i byggesystemet med isoleringen. Taget opføres som et let tag med
isolering på spærfoden, idet der ikke foreligger planer om at udnytte loftet. Spæret
udføres af firhøvlet konstruktionstræ i styrkeklasse K18 eller K24 samlet med enten
tandplade eller sømsamlinger. Tagkonstruktionen overfører laster fra egenvægt og
naturlaster til de planlagte søjler og indervægge. Tagkonstruktion dimensioneres i
normal sikkerhed- og kontrolklasse mht. til lastkombinationer i brudgrænsetilstand.
6.5
Stabilitet
I det følgende bliver den pågældende bygnings stabilitet gennemgået. Bygningen
er udført efter søjle-dæk princippet, hvor søjlerne overføre alle vertikale laster og
væggene alle horisontale laster til fundamentet. Gennemgangen foregår således over
to gange, hvor der først ses på de vertikale og efterfølgende på de horisontale kræfter.
Hvert delemne starter fra tagkonstruktionen, hvorefter kræfternes vej til fundamentet er beskrevet.
6.5.1
Vertikale kræfter
Lasterne fra tagbelægning, spær, søjler, vægge, øvrige nyttelaster samt en eventuelt
sne- og vindlast udgør tilsammen de vertikale kræfter. Lasterne fra tagbeklædning,
spær, sne- og vindlast føres igennem gitterstængerne til remme, som understøtter gitrene. Placeringen af remme fremgår af figur 6.2 punkt 1. Kræfterne føres
fra remmene videre ned i understøttende søjler, hvorfra de føres direkte igennem
betondækket på 2. sal, til understøttende søjler på 1. sal. Disse søjler fremgår af
figur 6.2 punkt 2. Endvidere skal egenvægten af betondæk, indervægge, søjler samt
nyttelast tillægges disse understøttende søjler på 1. sal, og så fremdeles på de øvrige
etager. Fra 1. sal bliver kræfterne ligeledes ført igennem betondækket til de understøttende søjler i stueetagen. Søjlerne fører kræfterne videre til stuedækket.
Side 67
Kapitel 6
For søjler i stueetagen, der ikke er over kælderen, overføres kræfterne igennem
stuedækket direkte til fundamentet, som det fremgår af figur 6.2 punkt 3. Hvor
søjler i stueetagen er direkte over kælderen, overføres kræfter til de understøttende
søjler i kælderen, hvorfra de overføres direkte til jorden. Her vil reaktioner modvirke
kraftpåvirkningen, som det fremgår af figur 6.2 punkt 4.
Figur 6.2
Skitse af bygningen der viser de vertikale kræfters vej igennem konstruktionen. Figuren er ikke målfast
6.5.2
Horisontale kræfter
Det statiske system for de vandrette kræfter består af to forskellige horisontale systemer. Det ene system udgør vindlasten på facaden, og det andet udgør vindlasten
på gavlen. Vindlasten på facaden fremgår af figur 6.3 punkt 1.
Når vinden virker vinkelret på facaden, vil spæret belastes sideværts. Det er således
tagbeklædning og rækken af spær der optager lasterne, hvilke føres til remmene via
gitterstænger. Endvidere vil begge gavle samt stabiliserende indervægge virke som
skiver, hvor kræfterne bliver ført gennem disse til den modsatte facade, som det
fremgår af figur 6.3 punkt 2. Herfra føres kræfterne til fundamentet, som det kan
ses på figur 6.3 punkt 3.
Bygningens bærende elementer
Side 68
Figur 6.3
Skitse af bygningen der viser de horisontale kræfters vej igennem
konstruktionen vindlast mod facaden. Figuren er ikke målfast
Når vindlasten virker vinkelret på gavlen, dvs. vinkelret på spæret, vil afstivning,
udført med afstivningsspær, trykstang og diagonale trækbånd på hver side af kippen, føre lasterne via spærhovedet til understøttende remme. Trækbåndene fastgøres
mellem to spær, som det ses på figur 6.3 punkt 4. Ved sug på gavlen overføres den
øverste reaktion fra afstivningsspæret direkte til trækbåndet. Ved tryk på gavlen
overføres den øverste reaktion derimod gennem trykstangen til det andet trækbånd.
Begge situationer fremgår af figur 6.4.
Figur 6.4
Virkende trækbånd ved henholdsvis tryk eller sug på gavl
Side 69
Kapitel 6
Endvidere føres den vinkelrette vindlast på gavlen via facaderne til modsatte gavl
og herfra videre ned til fundamentet. Reaktionerne i fundamentet modvirker kræftpåvirkningerne med modsatrettede kræfter, og heraf opstår excentricitet. Excentricitet bevirker, at den ene halvdel af fundamentet får større lastpåvirkning end
den anden halvdel. Denne skæve fordeling af kræfterne medfører, at kun dele af
fundamentsarealet bliver udnyttet, hvorfor der skal tages hensyn til dette under dimensioneringen af fundamentet. For det andet horisontale system gælder samme
princip, dog føres vindlasten, som rammer ind på facaden, igennem vindgitre til
modsatte gavl, hvor de ligeledes føres til fundamentet. Ved dette horisontale system
kan der ligeledes opstå excentricitet.
KAPITEL
7
Spærkonstruktion
I dette kapitel er tagkonstruktionen for den udvalgte bygningsdel, som fremgår af
figur 7.1, dimensioneret. Supplerende tegninger findes i tegningsmappen.
Figur 7.1
Plantegning for 2.sal. Spæret, der dimensioneres, ligger inden for
den røde ramme
Der er for tagkonstruktionen dimensioneret spærhoved, fod, gitterstænger og en
samling mellem spærhoved og -fod. Tagkonstruktionen udføres af træspær, lægter
og undertag. Endvidere anvendes 60x60 eternit skifre til tagbeklædning samt rockwool til isolering. Ved dimensionering af tagkonstruktionen tages udgangspunkt i
tegningerne af universitetsbygningen, som findes i udbudsmaterialet fra Rambøll,
således at antal og placering af understøtninger er fastlagt. Bærende elementer
fremgår af figur 7.2
Side 71
Kapitel 7
Figur 7.2
Bærende remme og væg til understøtning af spær
7.1
Beregningsforudsætninger
Dimensionering af spærkonstruktionen er udført i henhold til normerne:
• DS 409 - Norm for sikkerhedsbestemmelse for konstruktioner
• DS 410 - Norm for last på konstruktioner
• DS 413 - Norm for trækonstruktioner
Beregningerne gennemføres i brudgrænsetilstand 2.1 jf. DS409, idet den variable last
anses for værende af væsentlig betydning. Spærelementerne dimensioneres i henhold
til normal sikkerhedsklasse, normal kontrolklasse og anvendelsesklasse 2.
7.2
Skitseprojektering
Med henblik på at finde en tilfredsstillende udformning af spærkonstruktionen er der
modelleret to skitseprojekter, et saksespær og et gitterspær, begge med en taghældning α på 30◦ , hvorefter det mest fordelagtige er udvalgt til videre detailprojek- tering. Skitseprojekterne er undersøgt for én lastkombination af egenvægt og snelast.
Lastkombinationen med tilhørende lastkombinationsfaktorer ses i tabel 7.1.
Spærkonstruktion
Side 72
Tabel 7.1
..
Lastkombination til skitseprojekt
Lastkombination
1.0 · G + 1.0 · S1
• Egenvægten G for hele taget er beregnet til 0, 15kN/m
• Snelasten S1 er beregnet til 0, 72kN/m og 0, 99kN/m for henholdsvis venstre
og højre spærhoved
Til skitseprojektering er taget udgangspunkt i firhøvlet konstruktionstræ i styrkeklasse
K18 med tværsnitsdimensionerne, der fremgår af tabel 7.2.
Tabel 7.2
Tværsnitsdimensioner for firhøvlet træ i styrkeklasse K18, anvendt .
til skitseprojektering
Konstruktionsdel
Dimension
Trækvalitet
Spærhoved
45x195mm
K18
Spærfod
45x95mm
K18
Gitterstænger
45x70mm
K18
Endvidere er skitseprojekterne symmetrisk opbygget omkring kip, således at placeringen af gitterstænger er symmetrisk. Understøtningerne er imidlertid placeret
asymmetrisk af hensyn til placeringen af understøttende remme.
I skitseprojekt I modelleres et saksespær som en mulig løsning til udformning af
spær. Skitseprojekt II er modelleret som et gitterspær. Figur 7.3 illustrerer gitterføring samt placering af understøtninger for henholdsvis saksespær og gitterspær.
Ved sammenligning af de to løsningsmuligheders snitkræfter er det konstateret, at
kraftpåvirkningen ved den undersøgte lastkombination tilnærmelsesvis er ens for
begge skitseprojekter. Den mest markante forskel i de to løsningsmuligheder viser
sig at være i gitterstængerne. I skitseprojekt II er der stor sandsynlighed for søjlevirkning, idet gitterstængerne er op til 6m lange. Dette kan imidlertid mindskes
Side 73
Kapitel 7
Figur 7.3
Model af skitseprojekter. Skitseprojekt I - saksespær og skitseprojekt
II - gitterspær
vha. afstivning. Skitseprojekt I er derimod modelleret med flere gitterstænger og
samlinger. Da der således ikke forekommer store forskelle i snitkræfterne for de to
skitseprojekter, vil detailprojektet hovedsageligt tage udgangspunkt i, at bygningen oprindeligt har fladt tag. Derfor vurderes det, at den ekstra loftshøjde ikke
ønskes udnyttet samt at saksespærets understøtninger vil kræve, at betonelementer
og bærende indervæg forlænges.
7.3
Detailprojektering
Gitterspæret er valgt som løsning til den eksisterende bygnings spærkonstruktion.
Figur 7.4 viser spærets gitterføring med tilhørende mål samt placering af gangbro på
loft og understøtninger.Understøtningernes placering er asymmetrisk, og de to yderste er indrykket. Spærets dimensioner kan også ses på tegning 301 i tegningsmappe.
Figur 7.4
Gitterspær til detailprojektering. Spærets gitterføring med mål. Alle
mål i mm
Gitterspæret undersøges for en række forskellige lastkombinationsmuligheder. Der er
gennem faktorer taget højde for egenvægten af tagkonstruktionen, nyttelast fra en
1,2m bred gangbro, snelast og vindlast. Snelast og vindlast vurderes værst placeret,
virkende på den side af spæret, hvor der er det største spænd mellem understøt-
Spærkonstruktion
Side 74
ninger, som det ses på figur 7.4.
Efter gennemgang af de størst forekommende snitkræfter i spærmodellen, ved de
forskellige lastkombinationsmuligheder og efterfølgende dimensionering, er fundet
hvilke snitkræfter, der er dimensionsgivende for spæret. De valgte lastkombinationer
fremgår af tabel 7.3.
Tabel 7.3
.
Dimensionsgivende lastkombinationer for gitterspæret
Lastkomb.
Last
4
1.0 · G + 1.5 · S1 + 1.0 · Ny
K
10
1.0 · G + 1.3 · Ny
M
Lastkombination 4 virker som kortvarig last K og er dimensionsgivende for gitterstænger og spærhoved. Lastkombination 10 virker som mellemlang last M er dimensionsgivende for spærfoden.
Gitter
Gitterstænger dimensioneres i brudgrænsetilstand mht. lastkombination 4, der virker
som en K-last. Lastkombinationen er valgt udfra den største trykkende normalkraft
i gitterstang 5-31, hvis placering fremgår af figur 7.5, idet der kun er normalkraft i
gitteret.
Figur 7.5
Moment og normalkraftkurver i spærmodel mht. lastkombination 4
Normalkraften på -12,01kN medfører en nødvendig tværsnitsdimension på 45 ×
195mm for styrkeklasse K24. På grund af den store dimension forslås der placeret
trækbånd som vist på figur 7.6. Trækbånd medfører, for gitterstang 5-31, en udnyttelsesgrad på 59% for et tværsnit på 45 × 120mm for styrkeklasse K24. Den hårdest
belastede af de resterende gitterstænger, stang 31-32, har for samme tværsnit en
Side 75
Kapitel 7
normalkraft på -8,96kN, hvilket giver en udnyttelsesgrad på 87%.
Figur 7.6
Trækbånd til mindskelse af den frie søjlelængde ls i spærets plan
Gitterafstivninger indsættes for at stabilisere konstruktion ud af spærets plan. Placeringen kan ses på figur 7.7. Antallet af gitterafstivninger er afhængig af, at løsningen med trækbånd og det dertilhørende tværsnit på 45 × 120mm benyttes for
gitteret.
Figur 7.7
Placering af gitterafstivninger til reducering af fri søjlelængde ud af
spærets plan
Spærhoved
Spærhovedet dimensioneres i brudgrænsetilstand mht. lastkombination 4, der virker
som K-last. Lastkombinationen er valgt på baggrund af snitkræfter i knude 22, hvor
momentet viser sig dimensionsgivende. Momentet er på -2,12kNm, hvilket giver en
udnyttelsesgrad på 79% af spærhovedets tværsnit på 45 × 195mm for styrkeklasse
K18. Placering af knude 22 og dertilhørende snitkræftkurver kan ses på figur 7.5.
I anvendelsesgrænsetilstanden er undersøgt for nedbøjning af spærhoved, som maksimal må udgøre 1/400 af spændvidden [Nielsen, 2001]. Nedbøjningen af spærhoved
Spærkonstruktion
Side 76
er undersøgt på baggrund af snelast, og viser sig af at blive på 0,99mm. Nedbøjningen af spærhoved viser sig helt uden betydning, idet den maksimale nedbøjning
tillader 8,11mm.
Spærfod
Spærfoden dimensioneres i brudgrænsetilstand mht. lastkombination 10, der virker
som M-last. Lastkombinationen er valgt på grund af den forholdsvise lange lastvarighed og deraf følgende lille regningsmæssige bæreevne. Momentet er på -0,53kNm,
hvilket giver en udnyttelsesgrad på 83% af spærfodens tværsnit på 45 × 95mm for
styrkeklasse K18. Placering af knude 31 og dertilhørende snitkræftkurver kan ses på
figur 7.8.
Figur 7.8
Moment og normalkraftkurver i spærmodel mht. lastkombination 10
I anvendelsesgrænsetilstanden er der undersøgt for nedbøjning af spærfod under
gangbro. Placeringen af gangbro fremgår af figur 7.4. Der er undersøgt for en maksimal nedbøjning på 1/400 af spændvidden. Nedbøjningen er 8,25mm, hvilket ligger
tæt på normens krav på 8,38mm. Problemet løses ved at udføre konstruktionen med
en pilhøjde, således at spærfoden udføres med en lille konveks bue.
7.3.1
Samling
En samling mellem spærhoved og -fod undersøges. Der regnes på en tandplade med
størrelsen 400 × 85mm. Samlingen der dimensioneres er i højre hæl, grundet den
valgte placering af last på spæret, hvor det vurderes at højre hæl vil være hårdest
belastet. Samlingen dimensioneres mht. lastkombination 2, der virker som en K-last.
Lastkombinationen er valgt, da den bidrager med de største snitkræfter i samlingen,
hvilket betyder at lastvarigheden af forankringstyrken forringes. Pladen er dimensioneret mht. forankrings- og pladebrud, og det er sikret at samlingen vil kunne klare
transport fra fabrikken til byggeplads. Beregningerne viser, at den valgte størrelse
på 400 × 85mm er tilstrækkelig.
Side 77
.
Kapitel 7
KAPITEL
8
Betonkonstruktion
I dette kapitel er kælderarrangementer for det udvalgte kælderareal, som er markeret
med rød ramme på figur 8.1, dimensioneret. Det er for hver enkelte kælderarrangement valgt at dimensionere plader, bjælker og søjler, hvis placering angives på en
figur under præsentationen af hver kælderarran- gement. Der tages udgangspunkt
i tegningerne af universitetsbygningen, som findes i udbudsmaterialet fra Rambøll.
Som supplement til afsnittet findes tegningerne 401, 402 og 403 i tegningsmappen.
Figur 8.1
Det udvalgte kælderareal markeret med en rød ramme. Elementerne
til det første kælderarrangement er illustreret
Side 79
8.1
Kapitel 8
Beregningsforudsætninger
Dimensioneringen af kælderelementerne er udført i henhold til normerne:
• DS409 - Norm for sikkerhedsbestemmelse for konstruktioner
• DS410 - Norm for last på konstruktioner
• DS411 - Norm for betonkonstruktioner
Beregningerne gennemføres i brudgrænsetilstand 2.1 jf. DS409. Elementerne udføres
i normal sikkerhedsklasse, normal materialekontrolklasse og passiv miljøklasse. Det
forudsættes, at kælderelementerne ikke påvirkes af normalkræfter fra ydermurene.
Der anvendes beton med en karakteristisk trykstyrke fck = 30M P a med maksimal
kornstørrelse i tilslaget dmax = 16mm. Til længdearmeringen anvendes Ny Tentorstål
med en karakteristisk trækflydespænding fyk = 550M P a.
8.2
Første kælderarrangement
Det første kælderarrangement er udformet således, at det udvalgte kælderareal overdækkes
af en kontinuerlig in-situ støbt betonplade. Pladen er indspændt i den østvendte væg,
med en indspændingsgrad i på 0,5. Bjælken, som forløber i ca. midten af rummet, er
indstøbt i pladen, hvor indspændingsgraden i ligeledes er 0,5. Bjælken er kontinuerlig
og understøttes af en søjle ca. på midten, hvilket fremgår af figur 8.2. Da bjælken
er indstøbt i pladen, regnes pladen som værende to, og fast indspændt herover.
Figur 8.2
Oversigt over første kælderarrangement. Rød=bjælkens placering,
blå=søjlens placering
Betonkonstruktion
8.2.1
Side 80
Betondæk
Plade 1 og 2 har dimensionerne, som anført på figur 8.3. Plade 2 er den største i
pladearrangementet, og vil derfor være dimensionsgivende.
Figur 8.3
Oversigt over nummerering af pladerandene for det første kælderarrangement. Skitsen er ikke målfast
Den pågældende plade er beregnet efter øvre- og nedreværdisætningerne. Resultaterne heraf er anført i tabel 8.1. Øvreværdisætningen regnes ikke som dimensionsgivende, da den heraf fundne belastning ofte er underdimensioneret i forhold
til den eksakte påvirkning. Pladen er dimensioneret for nedreværdisætningen, og
længdearmering er bestemt heraf. Beregningerne findes i Bilag H.
Tabel 8.1
.
Brudmomenter for øvre- og nedreværdi for plade 2.
x-retningen
y-retningen
Øvreværdi
Nedreværdi
Vilkårlig retning
28,1 kNm/m
11,97 kNm/m
39,89 kNm/m
Side 81
Kapitel 8
Af brudmomenterne for de fundne nedreværdier er armeringen for pladen bestemt.
Resultaterne er angivet i tabel 8.2.
Tabel 8.2
Den dimensionsgivende armering for plade 2 for henholdsvis x- og .
y-aksen
Plade 2
8.2.2
x-akse
y-akse
S6 pr. 175mm
S12 pr. 200mm
Bjælke
Virkende reaktioner på pladerandene er bestemt af nedreværdien for egenlasten qmin
og egenlast+nyttelast qmax , som er anført i tabel 8.3 og tabel 8.4 med tilhørende
nummereringer af pladerandene. Reaktionerne fremgår af figur 8.3.
Tabel 8.3
.
Reaktioner på pladerandene for qmax i det første pladearrangement
Plade nr.
Rand 1 kN/m
Rand 2 kN/m
Rand 3 kN/m
Rand 4 kN/m
1
30,12
12,96
35,76
12,21
2
34,85
15,78
33,12
12,56
Tabel 8.4
.
Reaktioner på pladerandene for qmin i det første pladearrangement
Plade nr.
Rand 1 kN/m
Rand 2 kN/m
Rand 3 kN/m
Rand 4 kN/m
1
15,54
7,07
18,45
6,63
2
19,10
7,75
16,13
7,23
Udfra reaktioner er over- og undersidearmeringen dimensioneret efter plastici- tetsteorien, og resultatet heraf er 4 Ø16 armeringsstænger i oversiden, og 7 stk. Ø16 i
undersiden. Placeringen af armeringen ses på figur 8.4 og figur 8.5. Længdearmeringen afsluttes med en forankningslængde, som over understøtning A er beregnet til
181,3 mm. Fra understøtning A og 1200mm frem anlægges bøjlearmeringen med
Betonkonstruktion
Side 82
120mm mellemrum, og herefter med 200mm mellemrum. Bøjlearmeringens placeringen fremgår af figur 8.4, og udregningerne findes til Bilag J. Armeringens placering
ses endvidere på tegning 401 og 402 tegningsmappen.
Figur 8.4
Længdesnit af det dimensionsgivende bjælkestykke A-B
Figur 8.5
Tværsnit af bjælkestykket A-B hvor armeringen er illustreret
Side 83
8.2.3
Kapitel 8
Søjle
Fra dimensioneringen af bjælken er reaktionerne i understøtning A og C fundet, se
figur 8.2. Heraf er reaktionen over understøtning B fundet ved ligevægt.
Søjlen dimensioneres for lasten fundet ved ligevægt af de beregnede reaktioner over
understøtning A og C, multipliceret med tre (se Bilag J). Dette må forventes overdimensioneret, men antages som et godt estimat for den dimensionsgivende last. Resultater af dimensioneringen er anført i tabel 8.5. Placering af armeringen ses på
figur 8.6. Beregningerne findes i Bilag K og tegning er nr. 403 i tegningsmappe.
Tabel 8.5
.
Dimensionsgivende størrelser på armering i søjlen
Længdearmering
Bøjlearmering
4 stk. Ø20
Ø6
Figur 8.6
Tværsnit af den pågældende søjle
8.2.4
Anvendelsesgrænsetilstand
Der sættes krav til deformationer og revnevidder for konstruktionsdele, som er af
betydning for bygningens virkemåde. Ved den pågældende konstruktion er kravet til
maksimal nedbøjning bestemt til 1:400 af spændvidden, dvs. 16,4 mm. Beregninger
har vist, at bjælken overholder dette krav, da nedbøjningen er fundet til 3,5 mm.
Da konstruktionen udføres i passiv miljøklasse, sættes der ikke krav til maksimal
revnevidde, men da dette er af æstetisk interesse, er revnevidderne alligevel beregnet.
Betonkonstruktion
Side 84
Revnevidden er beregnet til 0,377mm, hvilket er vuderet acceptabelt. Beregningerne
for anvendelsesgrænsetilstanden findes i Bilag J. [DS411, 2002]
8.3
Andet kælderarrangement
I det andet kælderarrangement er betondækket in-situ støbt, og er kontinuerlig over
hele det udvalgte kælderareal. Pladen er indspændt i den østvendte væg med en
indspændingsgrad i på 0,5. Bjælkerne er indstøbt i pladen, som derved kan regnes
som værende fire individuelle plader, hvor indspændingsgraden i ligeledes er 0,5.
Bjælkerne er kontinuerlige, og er, over den understøttende søjle, sammenstøbt. Arrangementet ses på figur 8.7. Alle beregninger er udført på samme vis som for det
første kælderarrangement.
Figur 8.7
Oversigt over det andet kælderarrangement. Rød=placeringen af
bæjlke et, grøn=bjælke to, blå=søjlens placering
Side 85
8.3.1
Kapitel 8
Betondæk
Beregninger for øvre- og nedreværdisætningen viser, at plade 6 er dimensionsgivende
for dette pladearrangement. Den påglædende plades dimensioner ses på figur 8.8.
Figur 8.8
Oversigt over nummerering af pladerne i det andet pladearrangement. Randnumre er angivet i cirklerne.
Resultaterne fra øvre- og nedreværdi for plade 6, er anført i tabel 8.6. Pladen dimensioneres for længdearmering, og resultatet ses i tabel 8.7.
Tabel 8.6
.
Brudmomenter for plade 6
x-retning
y-retning
Øvreværdisætning
Nedreværdisætning
vilkårlig
11,55 kNm/m
5,88kN m/m
19,61kN m/m
Tabel 8.7
Den dimensionsgivende armering for plade 6 i henholdsvis x- og .
y-aksen
Plade 6
.
x-aksen
y-aksen
S6 pr. 125mm
S6 pr. 115mm
Betonkonstruktion
8.3.2
Side 86
Bjælke
Reaktioner for qmin og qmax på pladerandene bestemmes af nedreværdisætningen, og
resultaterne heraf ses i tabel 8.8 og tabel 8.9.
Tabel 8.8
.
Reaktioner på pladerandene for qmax i det første pladearrangement
Plade nr.
Rand 1 kN/m
Rand 2 kN/m
Rand 3 kN/m
Rand 4 kN/m
3
20,14
15,86
23,27
18,61
4
22,71
19,17
19,84
21,87
5
21,19
17,52
24,57
15,62
6
23,62
20,18
23,62
17,84
Tabel 8.9
.
Reaktioner på pladerandene for qmin i det første pladearrangement
Plade nr.
Rand 1 kN/m
Rand 2 kN/m
Rand 3 kN/m
Rand 4 kN/m
3
10,36
8,54
11,97
9,65
4
11,65
10,10
10,19
11,53
5
10,86
9,33
12,59
8,31
6
12,25
10,53
12,25
9,30
Udfra reaktioner er over- og undersidearmering bestemt. Resultater fremgår af tabel 8.10.
Placeringen af armering ses på henholdsvis figur 8.9 og figur 8.10.
Tabel 8.10
.
Dimensioneringsresultater for længdearmering
Overside
Underside
Bjælke 1
3 stk. Ø16
6 stk. Ø16
Bjælke 2
4 stk. Ø16
6 stk Ø16
Side 87
Kapitel 8
Figur 8.9
Oversigt over armeringens placering i tværsnittet. Nummerering af
bjælkerne ses på figur 8.7
Figur 8.10
Oversigt over armeringens placering i længdesnittet
Betonkonstruktion
8.3.3
Side 88
Søjle
Søjlen er dimensioneret på tilsvarende måde som søjlen fra det første kælderarrangement. Lasten bestemmes ligeledes ved ligevægt af de beregnede reaktioner fra
bjælken, multipliceret med tre. Resultaterne af dimensioneringen viser, at søjlen
blot skal armeres for minimumsarmering, og resultatet er derfor det samme som for
det første kælderarrangement. Resultaterne fremgår af tabel 8.5 og placeringen af
armering ses på figur 8.6.
8.3.4
Anvendelsesgrænsetilstand
Der sættes ligeledes krav til deformationer og revnevidder som beskrevet i det første
kælderarrangement. Ved den pågældende konstruktion er kravet til maksimal nedbøjning bestemt til 1:400 af spændvidden, dvs. 16,4mm for bjælke 1 og 17,33mm
for bjælke 2. Beregninger har vist, at bjælkerne overholder dette krav, idet nedbøjningen er fundet til henholdsvis 4,22mm og 4,38mm. Revnevidden er beregnet
til henholdsvis 0,290mm og 0,309mm, hvilket er vurderet at være acceptabelt.
8.3.5
Delkonklusion
Efter endt dimensionering af første og andet kælderarrangement er det valgt at
anvende første kælderarrangement til dimensionering. I anvendelsesgrænsetilstanden
er det bevist, at bjælken fra første kælderarrangement har en lille nedbøjning i
forhold til normens henvisning. På baggrund heraf kan det konkluderes, at andet
kælderarrangement, hvor der anvendes to bjælker, ikke vil være dimensionsgivende.
Side 89
.
Kapitel 8
KAPITEL
9
Fundering
I Aalborgområdet ligger det prætertiære lag Øvre kridt lige under aflejringer fra isog postglacialtiden, hvilket fremgår af figur 9.1.
Figur 9.1
Danmarks dybgrund [Jacobsen et al, 1984]
Side 91
Kapitel 9
Eternitten var, ligesom resten af Nordjylland, dækket af is under Weichselistiden,
og store dele af grunden har senere været dækket af først Yoldia- og siden stenalderhavet, hvilket fremgår af figur 9.2. Det må derfor forventes, at der findes såvel
organiske aflejringer som sand- og leraflejringer i det kvartære lag.
I moderne tid er der blevet gravet kridt på grunden til cementproduktion. Dette har
ændret landskabet således, at det øvre kridt, også kaldt skrivekridt, ligger blottet
på dele af området.
Figur 9.2
Koter for Yoldia- og Stenalderhav [Jacobsen et al, 1984]
Skrivekridtet ligger højt i Aalborg-området, hvilket er en væsentlig årsag til, at
Dansk Eternit og Aalborg Portland ligger i Aalborg. De nuværende jordoverfladekoter
på området varierer fra omkring +3m ved Østre Allé til +25m i den sydligste del
af grunden. Koterne for skrivekridtets oprindelige overflade på Eternitten fremgår
af figur 9.3, hvilket fortæller, at kridtet på store dele af grunden ligger helt op i
overfladen.
Fundering
Side 92
Figur 9.3
Kotekort for skrivekridtets overflade [Berthelsen, 1987]. Eternitten
er markeret med en rød ramme
På figur 9.4 ses aflejringer i ca. én meters dybde under terræn. Eternitten er markeret
med en rød ramme. Under den sydlige halvdel af Eternitten ligger skrivekridtet i
jordoverfladen, mens der under den nordlige del formodentlig findes ler- og sandaflejringer fra postglacialtiden. Dette er ikke underbygget af boringer, hvorfor kortet
på disse områder er ternet. Heraf må det konkluderes, at undergrunden under den
sydlige del af grunden uden videre må betegnes som værende egnet til direkte fundering.
Figur 9.4
Aflejringer ca. 1m under jordoverfladen [Berthelsen, 1987]. Eternitten er markeret med en rød ramme
Side 93
9.1
Kapitel 9
Analyse af boreprofiler
Der er taget udgangspunkt i den bygning, der er præsenteret i udbudsmaterialet.
Ud fra fire boreprofiler er en udvalgt del af bygningens fundament dimensioneret.
Boreprofilerne findes i vedlagte geotekniske rapport i bilagsrapporten. På figur 9.5
ses tegning over bygning og det valgte fundament.
Figur 9.5
Bygningen og det valgte fundament
Aflejringernes styrke-, deformations- og strømningsparametre er bestemt på baggrund af boreprofilerne. Styrkeparametrene benyttes til dimensionering af fundamenter, mens deformationsparametrene benyttes til beregning af sætninger. Endeligt
benyttes strømningsparameteren til beregning af sætningernes tidsforløb.
9.2
Beregningsforudsætninger
Fundamenterne dimensioneres som de øvrige dele af bygningen i normal sikkerhedsklasse, ligesom funderingsklassen er normal. Det antages at fundamentet kun bærer
muren, da etageadskillelser og tagkonstruktion bæres af søjler.
Til bestemmelse af styrkeparameteren er det nødvendigt at kende til jordforholdene på stedet. Der skelnes således mellem to jordarter, kohæsions- og friksionsjord.
Styrken i en kohæsionsjord beskrives ved en drænet/udrænet forskydningsstyrke,
som kan bestemmes ved vingeforsøg. Ved et sådan forsøg måles vingestyrken i jorden, som er lig den udrænede forskydningsstyrke, da der opstår et poreovertryk i
jorden. Styrken i friktionsjord beskrives ved en friktionsvinkel, som kan bestemmes
Fundering
Side 94
ud fra oplysninger om aflejringens sammensætning og poretal.
Deformationsparameteren afhænger af aflejringens eventuelle tidligere belastning. I
denne rapport benyttes vedlagte bilag fra konsolideringsforsøg til bestemmelse af
parameteren. Ved forbelastet jord benyttes dekadehældningen Q, mens konsolideringsmodulen benyttes ved normalkonsolideret jord.
Der accepteres sætninger på op til 40mm [DS415, 1998]. Fundamenterne er placeret
i minimum 90cm dybde, hvilket regnes som frostsikker dybde.
9.3
Jordaflejringernes parametre
Herunder præsenteres styrke- deformations og strømingsparametrene bestemt for de
fire aflejringer.
9.3.1
Styrkeparametre
Styrkeparameteren for de fire boreprofiler er den udrænede forskydningsstyrke Cu
for kohæsionsjordarter og den plane friktionsparameter ϕpl for friktionsjordarter. For
boring 1, som hovedsageligt består af skrivekridt, er begge parametre bestemt, idet
det ikke umiddelbart vides, til hvilken jordart kridtet hører. Resultaterne fremgår
af tabel 9.1.
Tabel 9.1
.
Styrkeparametre for de fire aflejringer
Cu [kN/m2 ]
ϕpl
80,6
30, 3◦
Boring 2, prøve 2.04
-
34, 2◦
Boring 2, prøve 2.06
-
36, 1◦
Boring 3
44,4
-
Boring 4, organiske lag
22,2
-
Boring 4, moræneler
175
-
Boring 1
Side 95
Kapitel 9
Lasten fra mur og fundament fastsættes, hvorefter det er beregnet, at en fundamentsbredde på 0,3m for boring 1 og 2 er tilstrækkelig, mens bredden ved boring 3
er 0,45m. I boring 4 pælefunderes fundamentet, da en del af lagene består af stærkt
sætningsgivende organiske jordlag. I både anvendelses- og brudgrænsetilstanden skal
der benyttes fire pæle for at opnå tilstrækkelige bæreevne.
9.3.2
Deformationsparametre
Det er for boringerne bestemt om jorden har været forbelastet, hvilket har betydning for deformationsparameteren. Da både boring 1,2 og 3 tidligere har været udsat
for større spændinger, end dem, der regnes at forekomme efter overførsel af last fra
bygningen, benyttes konsolideringsmodulen K som deformationsparameter.
Der er beregnet sætninger for boring 1 og 3, da lagene i boring 2, som hovedsageligt
består af sand, ikke regnes sætningsgivende. For boring 4 er det vurderet, at der vil
opstå for store sætninger til direkte fundering. Resultat af beregningerne fremgår af
tabel 9.2 sammen med den bestemte konsolideringsmodul K.
Tabel 9.2
.
Sætninger for boringerne 1 og 3
K[kP a]
Sætning [mm]
Boring 1
45940
4,7
Boring 3
14750
13,7
Af tabellen fremgår, at der ikke forekommer sætninger større end 40mm med de valgte fundamentsbredder, hvilket må konkluderes at være acceptabelt [DS415, 1998].
9.3.3
Strømningsparametre
Den hydrauliske ledningsevne k, som beskriver vandets hastighed i jorden, er strømningsparameteren for de fire boringer. Ved hjælp af denne størrelse, kan sætningernes
tidsforløb bestemmes, hvilket er gjort for boring 3. Af tabel 9.3 fremgår den hydrauliske ledningsevne for alle boringerne og sætningernes totale tidsforløb for boring 3.
Fundering
Side 96
Tabel 9.3
.
Hydraulisk ledningsevne k og tidsforløb for sætninger i boring 3
k [m/s]
3, 6 · 10−11
-
Boring 2, prøve 2.04
7, 84 ·
10−6
-
Boring 2, prøve 2.06
6, 25 · 10−6
-
Boring 1
Boring 3
Boring 4
9.4
Sætningstid [år]
2, 3 ·
10−10
13
1, 2 ·
10−9
-
Vurdering
Ud fra den relativ lave belastning der overføres fra bygningen, er det beregnet at
fundamentsbredder på henholdsvis 0,3m og 0,45m er tilstrækkelig for boringerne 1,2
og 3. For boring 4 er fire pæle tilstrækkelig til at sikre bæreevnen for både brudog anvendelsesgrænsetilstanden. Hvis bygningens statiske virkemåde var således,
at ydermurene havde været bærende, ville større fundamenter sandsynligvis have
været påkrævet. Ligeledes opnås for aflejringerne i boringerne 1,2 og 3 ikke en større
effektiv spænding end forbelastningsspændingen, hvilket for boring 1 og 3 resulterer
i relativt små sætninger.
Side 97
.
Kapitel 9
KAPITEL
10
Konklusion
I bestræbelserne på at imødekomme Dansk Eternit og dermed F.L. Smidth’s ønske
om at afhænde grunden samt Aalborg Kommunes interesser for byomdannelse, er
udarbejdet en dispositionsplan for Eternitten. I planen er afsat arealer til erhverv,
grønne områder og boligbebyggelse efter en analysering af omkringliggende områder.
Disse områder er optimeret placeringsmæssigt i forhold til deres funktioner samt områdets højdekurver, således at erhverv placeres langs de to primærveje, Sønderbro og
Østre Allé, og boligområdet langs sekundærvejen, Sohngårdsholmsvej. Det grønne
område skaber harmoni samt differentierer erhvervs- og boligområdet. Endvidere
medfører placeringen, at den grønne kile føres videre fra Golfparken videre mod
centrum. Hermed vil Eternitten igen kunne fremstå som et idyllisk samlingspunkt.
Endvidere er der udarbejdet en bebyggelsesplan for boligområdet, hvilket er udlagt
til etagebyggeri. Bebyggelsen er placeret således, at den halv private/halv offentlige
sfære, udsigtsforhold samt sollys er prioriteret højt for at tilgodese flest mulige beboere. Disse prioriteringer har resulteret i en bebyggelsesprocent på hhv. 118 for
boligområde B1 og 44 for B2, hvilket imidlertid ikke tilgodeser ønsket om en høj
økonomisk rentabel løsning for F.L. Smidth. Derimod er Aalborg Kommunes ønsker
blevet tilgodeset mht. løsning af den forventede boligudvidelse frem til år 2010, en
forlængelse af den grønne kile samt muligheden for at flytte lettere erhverv fra centrum ud til Eternitten.
98
Side 99
Kapitel 10
Med udgangspunkt i bebyggelsesplanen er udarbejdet et forslag til en overordnet
afløbsplan for boligområdet. Kloakeringsnettet er udført som et separat ledningssystem, for at tilgodese Aalborg Kommunes ønske, om anlæggelse af separatsystem i
alle nye boligområder. For regnvandet er fundet, at det er nødvendigt at anlægge
et forsinkelsesbassin, idet der kun må udledes 9,3l/s fra området. Regnvandet ledes
således gennem et 605m3 forsinkelsesbassin til Sohngårdsholmsvej, hvor der anlægges
en ny regnvandsledning. Spildevandet fra området afledes direkte til den eksisterende
ledning i Sohngårdsholmsvej, hvilken fremover vil fungere som separat spildevandsledning. Der er endvidere fundet frem til, at regnvandsledningernes rørdimensioner
varierer mellem ø160-ø500 og spildevandsledningernnes rørdimensioner mellem ø160ø250. Begge ledninger er undersøgt for bundforskydningsspændinger, der viser at
ledningssystemet er selvrensende, og afledning af afløbsvand kan i alle tilfælde ske
ved gravitation.
Efter undersøgelse af to skitseprojekter er gitterspæret udvalgt til detailprojektering. Bæreevnen for spærets forudsatte dimensioner er eftervist, således at det er
fremkommet, at gitterstængerne udføres med afstivninger både i og ud af spærets
plan pga. søjlevirkning. I spærets plan er der tilføjet en gitterafstivning udført med
trækbånd, således at søjlevirkningen mindskes. Denne form for afstivning vælges,
således at både tværsnitsdimension og styrkeklasse kan bibeholdes. Endvidere er en
tandpladesamling i spærfoden dimensioneret.
Betondækket, der fungerer som etageadskillelse mellem kælderkonstruktionen og
stueetagen, er undersøgt for to arrangementer af plader, bjælker og søjler. Efterfølgende er begge arangementer dimensioneret. Dimensioneringen har resulteret i, at
kælderarrangement 1 er dimensionsgivende, idet én bjælke har tilstrækkelig styrke
til at understøtte dækelementet samt at nedbøjningen overholder kravet sat til 1/400
af spændvidden.
Konklusion
Side 100
Slutteligt er funderingsforholdene for området klarlagt på baggrund af en analyse
af den geotekniske rapport. Den eksisterende bygnings fundaments dimensioner er
beregnet ud fra en geoteknisk vurdering af områdets bundforhold. Der er regnet på
tre forskellige fundamentsbredder til den eksisterende bygning ud fra boring 1-3. For
boring 4 har det vist sig nødvendigt med pælefundering pga. store sætningsgivende
lag.
Side 101
.
Kapitel 10
KAPITEL
11
Litteraturliste
[Berthelsen, 1997]
Berthelsen, Geologi i Aalborg området, Danmarks Geologiske Undersøgelse
[BR95, 1995]
Bygge- og boligstyrelsen, Bygningsreglement 95, Boligministeriet
[DS409, 1998]
DS415 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, Dansk Standard
[DS410, 1998]
DS415 Norm for laster på konstruktioner, Dansk Standard
[DS411, 2002]
DS415 Norm for betonkonstruktioner, Dansk Standard
[DS413, 2003]
DS415 Norm for trækonstruktioner, Dansk Standard
[DS415, 1998]
DS415 Norm for fundering, Dansk Standard
[DS/EN 752, 1999]
Afløbssystemer udenfor bygninger, Dansk Standard
[Djernø, 1999]
Kjeld Djernø, Det Grønne Aalborg, Teknisk Forvaltning
[Jacobsen et al, 1984]
Jacobsen, Thorsen, Lærebog i fundering, Aalborg Universitetscenter
[Jütte, 2004]
Notat om dimensionering af afløbsledninger
[Kommuneplan, 1999]
Aalborg
Kommunes
kommuneplan,
www.aalborg.dk/kommuneplan/
[Kommuneplan A, 1999]
Aalborg
Kommunes
kommuneplan,
Bilag
www.aalborg.dk/kommuneplan/bilag/bilag+a.htm
A,
Side 103
Kapitel 11
[Kommuneplan B, 1999]
Aalborg
Kommunes
kommuneplan,
Bilag
B,
www.aalborg.dk/kommuneplan/bilag/bilag+b.htm
[Linde et al, 2002]
Linde, Winther, Jensen, Mathiasen, Afløbsteknik, Polyteknisk Forlag
[Nielsen, 2001]
Nielsen, Dimensionering af træspær, Aalborg Universitet
[Rambøll, 2004]
Udbudsmateriale
[Thorsen, 1998]
Thorsen, Danske jordarter og deres egenskaber, Aalborg
Universitetscenter
1
[Vejdirektoratet, 2002 ]
Traceringselementer, Byernes trafikarealer, hæfte 2, Vejdirektoratet
[Vejdirektoratet, 2002 2 ]
Anlæg
for
parkering
og
standsning
m.v,
Byernes
trafikarealer, hæfte 9, Vejdirektoratet
[Wavin, 2000]
Produktkatalog om Wavin regnvandskasetter
[Uponor, 1997]
Produktkatalog
[www.aalborg.dk 1 ]
http://www.aalborg.dk/images/teknisk/BM/PDF/PlanVis/
PLAN-VIS.pdf
[www.noks.dk]
Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase
[www.vejregler.dk]
1
Vejdirektoratet
[www.retsinfo.dk ]
Naturbeskyttelsesloven
[www.retsinfo.dk 2 ]
Planloven