Spil og leg - Námsgagnastofnun

Retsmedicinsk Institut
Aarhus Universitet
Årsberetning 2010
Retsmedicinsk Institut
Aarhus Universitet
Årsberetning 2010
Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N - Tlf. 8942 9800
Retspatologisk Afdeling: Fax 8612 5995 - email: [email protected]
Retskemisk Afdeling: Fax 8617 5003 - email: [email protected]
Instituttets hjemmeside: www.retsmedicin.au.dk
2
3
Indholdsfortegnelse
Forord ........................................................................................................................................ 7
Ledelse ...................................................................................................................................... 9
Personale ................................................................................................................................. 10
Udvalgsarbejde m.v. ................................................................................................................. 14
Kongresser, kurser og møder ................................................................................................... 15
Undervisning ........................................................................................................................... 17
Forskning og udvikling ............................................................................................................ 18
Forsknings- og undervisningsmidler ........................................................................................ 22
Publikationer ............................................................................................................................ 23
Formidling ................................................................................................................................ 26
Nye syntetiske stoffer er fundet i urteblandinger (ved Mogens Johannsen) ............................ 28
Retsantropologi og CT scanning i retsmedicin opgraderes
(ved Lene Warner Thorup Boel ) ........................................................................................... 29
Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde ............................................................................ 31
Retspatologisk Afdeling
Introduktion ................................................................................................................ 32
Retslægelige obduktioner ........................................................................................... 33
Obduktioner begæret af statsadvokater ...................................................................... 35
Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og andre ........ 35
Dødsmåder ................................................................................................................. 36
Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl .......................................... 41
Identifikationer ........................................................................................................... 41
Findestedsundersøgelser ............................................................................................ 41
Retslægelige ligsyn .................................................................................................... 42
Andre undersøgelser................................................................................................... 42
Klinisk retsmedicin .................................................................................................... 43
Undersøgelse af børn udsat for seksuelle overgreb.................................................... 47
Retspatologiske effektundersøgelser.......................................................................... 48
Øvrige undersøgelser ................................................................................................. 48
Udtalelsessager........................................................................................................... 48
Fremmøde i retten ...................................................................................................... 48
Information til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion .................................... 48
4
Retskemisk Afdeling
Introduktion ................................................................................................................ 49
Rekvirenter ................................................................................................................. 50
Produktion .................................................................................................................. 53
Færdselssikkerhed (T-sag) .................................................................................... 53
Obduktion (LO-sag) .............................................................................................. 54
Personundersøgelser (E-sag) ................................................................................. 56
Øvrige sager .......................................................................................................... 57
Udvikling og Forskning ............................................................................................. 58
Narkotikaundersøgelser ............................................................................................. 59
Prøver til undersøgelse .......................................................................................... 59
Fordeling af stoftyper ............................................................................................ 60
Renhed af illegale stoffer ...................................................................................... 61
5
Forord
Denne årsberetning omfatter alle aktiviteter ved Retsmedicinsk Institut, både de, der vedrører
statsobducenturet og dermed instituttets myndighedsfunktion, og de, der vedrører instituttets
universitetsopgaver.
Forud for 2010 havde Retsmedicinsk Institut opgaver for politiet for en meget stor del af Jylland (til Kongeåen). Området dækkede Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands samt
Sydøstjyllands Politi og de tidligere Esbjerg, Ribe og Varde politikredse i Syd- og Sønderjylland med et befolkningsunderlag på ca. 2.2 mio.
Som en udløber af politireformen fra 2007 skete der 01. januar 2010 en indskrækning i dette
område, således at Retsmedicinsk Institut i Aarhus herefter alene varetager opgaver for Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands og Sydøstjyllands politikredse. Baggrunden herfor var et ønske om at lette og kvalificere politiets arbejde ved at disse (Sydøstjyllands og
Syd- og Sønderjyllands politikredse) alene retter henvendelse til ét retsmedicinsk institut for
rekvirering af retsmedicinske ydelser og ikke som før to retsmedicinske institutter (Odense og
Aarhus).
Dette har været en stor udfordring for instituttet, idet en ikke ubetydelig del af instituttets område og de dermed knyttede aktiviteter faldt bort, hvilket da også kan aflæses af nærværende
årsrapport og især har påvirket antallet af obduktioner. Omvendt har der som følge af denne
omlægning været flere personundersøgelser rekvireret fra Sydøstjyllands Politi, hvilket imidlertid har afstedkommet, at lægerne/lægevagten i nogle tilfælde skal give fremmøde i Kolding, hvor Center for Voldtægtsofre er beliggende på sygehuset. Dette er selvsagt en stor udfordring, da Retsmedicinsk Institut i forvejen har regionalafsnit i Herning og Aalborg, hvor
der foretages undersøgelser på skadestuen af volds- og voldtægtsofre i både politianmeldte og
ikke-politianmeldte overgreb og på politigården af sigtede.
Retsmedicinsk Institut har på bedste vis forsøgt at imødekomme denne nye situation og har
løbende dialog med de berørte politikredse for at optimere undersøgelsen af ofre og sigtede og
i særdeleshed imødekomme ønsket om hurtigst muligt at give fremmøde på et undersøgelsessted. Retsmedicinsk Institut vil også gerne imødekomme både politi og ofres ønsker om, at
disse undersøgelser foretages lokalt på regionalafsnittene, ikke mindst for at undgå unødvendig lang transporttid for politi, sigtede og ofre. Instituttets håndtering af de nye udfordringer
efter 01. januar 2010 er i overensstemmelse med de intentioner, Retsmedicinsk Institut har
givet udtryk for i instituttets strategi vedrørende myndighedsbetjening (rekvirerede ydelser).
Retsmedicinsk Institut udarbejdede i 2008 en strategi for instituttets virksomhed og aktiviteter
for perioden 2008-2012. Strategien tager udgangspunkt i instituttets hovedopgaver, som er at
yde forskningsbaseret myndighedsbetjening for specielt politi og retsvæsen, men også andre
myndigheder. Retsmedicinsk Institut skal udføre forskning, som understøtter denne opgave,
samt forskning til almennyttige formål med henblik på forebyggelse af for tidlige dødsfald,
vold, kriminalitet og misbrug af alkohol, medicin og narkotika i et samspil med andre univer-
6
sitetsinstitutter, forskningscentre, hospitalsafdelinger og retsvæsen. Endvidere skal Retsmedicinsk Institut undervise i retsmedicin og retsmedicinske færdigheder og formidle viden i bred
forstand til det omgivende samfund.
Strategien er et udtryk for det samlede personales ønsker og visioner for de næste år. Instituttets strategi kan læses på Retsmedicinsk Instituts hjemmeside.
Annie Vesterby
7
Ledelse
Retsmedicinsk Institut er et universitetsinstitut og er derfor omfattet af Universitetsloven.
For Retsmedicinsk Institut er Bekendtgørelse om de retsmedicinske institutter i København,
Odense og Aarhus gældende. Ifølge denne skal lederen af instituttet være fagligt anerkendt og
forsker inden for det retsmedicinske område. Ligeledes skal statsobducent og vicestatsobducenter være dette.
Ledelsen af undervisning og forskning og midler hertil foregår i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og dekanen, mens ledelsen af det rekvirerede arbejde og de økonomiske forhold knyttet hertil foregår i samarbejde mellem institutleder, statsobducent Annie
Vesterby og vicestatsobducenterne Jytte Banner og Lene Warner Thorup Boel, Retspatologisk
Afdeling, afdelingsleder, lektor Mogens Johannsen og lektorerne Christian Lindholst og Mette Findal Andreasen, Retskemisk Afdeling, og Aarhus Universitets Budgetkontor ved kontorchef Kirsten Skjødt samt instituttets sagsbehandler fuldmægtig Eddie Kvistgaard Skinneholm,
Budgetkontoret.
Retsmedicinsk Instituts kvalitetsstyring ledes på Retspatologisk Afdeling af kvalitetsleder
Jytte Banner og på Retskemisk Afdeling af kvalitetsleder Inge Korup. Kvalitetsstyringssystemet omfatter alle aktiviteter ved statsobducenturet.
Instituttets regnskaber varetages af økonomimedarbejder Vivi Vendebæk i samarbejde med
Aarhus Universitets Regnskabsafdeling og Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, og instituttets IT af IT tekniker Ole Lundskov i samarbejde med Aarhus Universitets IT-afdeling.
8
Personale
Institutleder: Professor, statsobducent, dr.med. Annie Vesterby
Institutledelse: Professor, statsobducent, dr.med. Annie Vesterby, professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner, lektor, vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel og afdelingsleder, lektor, ph.d. Mogens Johannsen, samt sektionsleder, lektor, cand.scient., ph.d.
Christian Lindholst og sektionsleder, lektor, cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen
Personaleforbrug:
Videnskabeligt personale: 10,575 årsværk.
Teknisk-administrativt personale: 41,81 årsværk (flere af akademikerne er indplaceret som
teknisk-administrativt personale (AC-TAP)).
Videnskabeligt personale Retspatologisk afdeling:
Professorer
Statsobducent, dr.med. Annie Vesterby
Vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner
Lektorer
Vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen (til 31.01.2010)
Vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel (fra 01.12.2010)
Adjungerede lektorer
Overlæge, ph.d. Ole Brink
Ph.d. Michael D. Freeman, University of Oregon, USA
Adjunkter
Kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt
Speciallæge ved Retsmedicinsk Instituts Regionalafsnit i Herning: Erik Damberg (konsulent)
Øvrigt videnskabeligt personale
Cand.med. Anders Bentzen (01.03.-30.11.2010)
Molekylærbiolog Jakob Hansen (fra 01.04.2010)
Cand.med., ph.d. Ole Christian Ingemann Hansen (speciallæge fra 01.09.2010)
Cand.med. Christian Bjerre Høyer (til 31.10.2010)
Cand.med. Marie Diness Ingerslev (01.04.-31.08.2010)
9
Cand.med. Lene Jespersen (fra 01.09.2010)
Cand.med., ph.d. Iana Lesnikova
Cand.med. Trine Skov Nielsen (fra 01.04.2010)
Cand.med. Marianne Cathrine Rohde (21.01.-30.04.2010 og fra 01.12.2010)
Cand.med., afdelingslæge, ph.d. Bente Schumacher (til 31.03.2010)
Cand.med. Seija Ylijoki-Sørensen (fra 01.07.2010)
Videnskabeligt personale Retskemisk afdeling:
Lektorer
Afdelingsleder, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen
Seniorforsker, cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen
Lektor, speciallæge i klinisk kemi Axel Carsten Hansen (til 30.09.2010)
Sektionsleder, seniorforsker, cand.agro., ph.d. Jørgen Bo Hasselstrøm (fra 01.12.2010)
Sektionsleder, lektor, cand.scient., ph.d. Christian Lindholst
Øvrigt videnskabeligt personale
Cand.scient. Else-Marie Lausten Heinsvig
Kemiingeniør Grith Kastorp
Cand.pharm. Ingrid Rosendal
M.Sc. Lambert Kristiansen Sørensen
Ph.d.-studerende:
Rune Birkler
Kasper Lynghøj Christensen
Trine Salomón Andreasen
Lisbeth Lund Jensen
Maiken Kudahl Larsen
Marianne Cathrine Rohde
Rikke Holm Bramsen
Post doc.-studerende:
Ph.d. Mette L.H. Mantel
Surnumerær forsker:
Professor, dr.med. Markil Gregersen
10
Teknisk-administrativt personale Retspatologisk afdeling:
Kontorpersonale: Institutsekretær Lis Dupont Birkler, kontorfuldmægtig Birthe Bjørn, receptionist Sanne Hansen, kontorfuldmægtig Christina Düring Karlson, kontorfuldmægtig Birgitte
Langbak Kristensen, kontorfuldmægtig Kirsten Lønskov, kontorfuldmægtig Birgitte Skovgaard Outzen, regnskabsmedarbejder Vivi Melgaard Vendebæk, sekretær (barselsvikar) Thea
Wohlfart (fra 01.09.2010).
Laboratoriepersonale: Bioanalytiker Anette Daa Funder, ledende bioanalytiker Eva Olesen,
bioanalytiker Rita Ullerup.
Retsmedicinske teknikere: Retsmedicinsk tekniker Arne Ernst, ledende retsmedicinsk tekniker Karsten Mildahl Nielsen og retsmedicinsk tekniker Jan Schou.
EDB-medarbejder: Ole Lundskov.
Teknisk-administrativt personale Retskemisk afdeling:
Kontorpersonale: Afdelingssekretær Laila Kearney.
Laboratoriepersonale: Laborant Jesper Berggreen, laborant Lise-Lotte Bergstøl Munkholm,
laborant Anna-Marie Engberg Christensen, laborant Dorthe Caroline Helt Christensen (fratrådt 31.5.2010), laborant (barselsvikar) Karina Bomholt Henriksen (til 31.8.2010), laboratorietekniker Brian Sonne Jensen, kvalitetsleder Inge Korup, laborant Barbara Krystyna Kruse
(fastansat 1.2.2010), laborant Mette Marie Fabricius Madsen (fastansat 1.7.2010), laborant
Sisse Elle Mikkelsen, laborant Brian Nielsen, laborant Eva Lysdahl Paulsen, laborantelev
Birgit Bro Oddershede (fratrådt 31.1.2010), laborantelev Sanne Rotvig Kristiansen (tiltrådt
1.2.2010), laboratorietekniker Lone Støvring Rattenborg, laborant Janni Ankerstjerne Sørensen, laborant Rasmus Telving, laborant Trine Thomsen, afdelingslaborant Marianne Vogel.
11
Ved instituttet findes følgende faste udvalg:
Samarbejdsudvalg: Fra ledelsens side: Annie Vesterby (formand), Jytte Banner og Mogens
Johannsen. Fra medarbejdersiden: Rasmus Telving (næstformand), Carsten Hansen og Laila
Kearney fra Retskemisk Afdeling, Iana Lesnikova, Eva Olesen og Ole Lundskov fra Retspatologisk Afdeling.
Sikkerhedsudvalg/Arbejdsmiljøgruppe: Annie Vesterby (formand), Else-Marie Heinsvig og
Iana Lesnikova (VIP-valgte sikkerhedsrepræsentanter), Eva Lysdahl Paulsen og Karsten Mildahl Nielsen (TAP-valgte sikkerhedsrepræsentanter).
EDB-udvalg: Jytte Banner, Ole Lundskov, Kirsten Lønskov, Carsten Hansen, Rasmus Telving.
Undervisningsudvalg: Lene Warner Thorup Boel (formand), Annie Vesterby, Jytte Banner,
Carsten Hansen, Mogens Johannsen, yngre læger og ph.d. studerende, Birthe Bjørn, Christina
Karlsson.
Kvalitetsgruppe ved Retspatologisk Afdeling: Jytte Banner (kvalitetsleder), Lis Birkler, Karsten Mildahl Nielsen, Eva Olesen og Annie Vesterby (stedfortræder).
Kvalitetsgruppe ved Retskemisk Afdeling: Inge Korup (kvalitetsleder), Else-Marie Heinsvig
(stedfortræder).
Tillige er afholdt følgende:
Medarbejdermøder: Instituttet tilstræber at afholde et møde to-tre gange årligt, hvor samtlige
medarbejdere deltager.
I maj afholdtes et før-fyraftensmøde med deltagelse af Bjarne Laursen, Aarhus Politi, og med
fokus på samarbejdet mellem instituttet og Aarhus Politi.
I november møde i den retspatologiske afdeling med foredrag ved hospicepræst.
Medarbejderudviklingssamtaler (MUS): Der afvikles årligt MUS-samtaler, disse foretages af
Mogens Johannsen, Christian Lindholst og Mette Findal Andreasen på Retskemisk Afdeling
og af Annie Vesterby på Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin.
Forskningsmøder: Der afholdes regelmæssigt forskningsmøder på begge afdelinger samt fælles for hele instituttet.
12
Udvalgsarbejde med videre
Instituttets videnskabelige personale bidrager med videnskabelig og retsmedicinsk ekspertise
og vidensudveksling gennem deltagelse i råd, udvalg, styre- og arbejdsgrupper og lignende,
som forsknings- og undervisningsvejledere, ved bedømmelses- og redaktionsopgaver, samt
som medlemmer af videnskabelige selskaber m.v.
For yderligere information kan henvises til de enkelte personers CV, som kan indhentes via
Aarhus Universitets hjemmeside (www.au.dk), hvoraf også fremgår eventuelle interessekonflikter.
13
Kongresser, kurser og møder
Instituttets videnskabelige medarbejdere har i 2010 ydet bidrag til og deltaget i følgende kongresser, symposier, kurser m.v.:
AAFS (American Academy of Forensic Sciences) 62nd Annual Scientific Meeting, Seattle,
USA – Aarhus Universitet, Alderssymposium – Aarhus Universitet, ph.d. dag –Aarhus Universitet, Stereologi – Aarhus Universitet, Web of Science, Statsbiblioteket – Agilent HPLCkolonneseminar, Retskemisk Afdeling, Aarhus – ATV, Symposium in Copenhagen, Visions
in Chemistry – Bruker Daltonics, Bremen, Tyskland – DANAK, Akkrediteringsdag for laboratorier 2010, Nyborg Strand – DanSAK10, København – Dansk Selskab for Retsmedicin:
Fotografisk temadag for retsmedicinere, Aarhus – Dansk Selskab for Retsmedicin, Årskursus
(retskemi), Odense – ESAC 2010 (Executive Seminars in Analytical Chemistry), éndags konference omkring analytisk kemi, København – European Academy of Chiropractic – College
of Chiropractic Sports Science (Europe) – Kursus for uddannelsesansvarlige overlæger, Region Nord – Nordisk whiplashkonference, Herlev Hospital – Retsmedicinalverket, Linköping,
Sverige – The 4th Biennial Meeting of the Association for European Cardiovascular Pathology, Lissabon, Portugal – TIAFT (The International Association of Forensic Toxicologists)
2010, Bonn, Tyskland – PLC MasterClass 2010, Nærum – 2nd International Conference on
Survivors of Rape, Utrecht, Holland – 10th World Conference on Injury Prevention & Safety
(SAFETY), London, England – 15. nordiske kriminalistmøde, København – 16th European
Network of Forensic Science Institutes (ENFSI) Working Drugs Group Meeting, Ljubljana,
Slovenien.
Det Teknisk-Administrative Personale på det retspatologiske afsnit har deltaget i følgende
kurser og møder:
Email english (Århus Købmandsskole/Aarhus Universitet) – Fotografisk temadag for retsmedicinere (KTC) – Retskemi (Dansk Selskab for Retsmedicin) – Konference for ledende lægesekretærer og uddannelsesledere (HK) – Momskursus (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet) – Nye projektrapporter i Targit (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet) – Personlig og professionel service – også i telefonen (Århus Købmandsskole) –
Platformsskift fra Office 2003 til Office 2007 (Business Centret, Århus Købmandsskole) –
Selvbooking på Diamond (Indkøbskontoret, Aarhus Universitet) – Superbrugerkursus i
AURUS (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet) – Workshop vedrørende opgradering til Navision 5.1 (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet), 6th Virtopsy basic course (Prof.Dr.med. Michael Thali + Team, Centre of Forensic Imaging, Bern),
14
Det Teknisk-Administrative Personale på det retskemiske afsnit har deltaget i følgende kurser
og møder:
Agilent HPLC-kolonneseminar (Retskemisk Afdeling) – Akkrediteringsdag for laboratorier
2010 – Arbejdsgruppens Arbejdsmiljøuddannelse, ”Skab de bedste rammer for din elev”, kursus (Aarhus Universitet) – Bruker Daltonics (Bremen, Tyskland) – Dokumentstyring, profildesign og kalibrering (Retskemisk Afdeling, MaQis A/S) – ERFA-møde (Silkeborg AVN,
MaQis A/S) – ERFA-SUN personalenetværksmøder (Aarhus Universitet) – Indsigt i sikkerhedsorganisation (HK Stat) – Introduktionsmøde AURUS (Aarhus Universitet) – Kursus i
selvbooking på Diamond (Aarhus Universitet) – Scanlab 2010 (København) – Temamøde om
de nye mærkningsregler for kemikalier (Retskemisk Afdeling) – Text-2000 Digital fotokursus
(Retskemisk Afdeling) – TIAFT 2010 (Bonn) – Retsmedicinalverket (Linköping, Sverige) –
UHPLC MasterClass 2010 (Nærum).
15
Undervisning
Prægraduat undervisning:
De medicinske studerende modtager undervisning i retsmedicin på 2. del. Der afholdes 30
forelæsninger samt tillige demonstrationer. Desuden holdundervisning af lægestuderende fra
Aalborg på 11. semester.
Formålet med undervisningen i retsmedicin er at bibringe de studerende kendskab til medicinallovgivning, retskemi, retsgenetik, klinisk retsmedicin og retspatologi, herunder dødsmåder,
dødsårsager, dødsmekanismer m.m., således at de kan forholde sig til retsmedicinske problemstillinger i hverdagen.
Endvidere varetager instituttets fastansatte medarbejdere vejledning af forskningsmetodologistuderende, 1-2 per semester, og andre, som deltager i undervisnings- og forskningsopgaver.
Den retskemiske afdeling har desuden ydet undervisning i form af en række forelæsninger på
Kemisk Institut og vejledning til fire afsluttede bachelorprojekter og projektstuderende samt
ét specialeprojekt for studerende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Desuden har to nye
ph.d. studerende påbegyndt projekter inden for ”metabolomics” og kemisk biologi. Det ene i
samarbejde med forskere på Kemisk Institut og det andet med grupper på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Endelig er der blevet afholdt en række forelæsninger for gymnasieklasser m.fl.
Eksamen i retsmedicin:
Ved sommereksamen 2010 er eksamineret 149 studerende, ved vintereksamen 143 studerende.
Censorvirksomhed:
Instituttets videnskabelige medarbejdere virker som censorer i retsmedicin, patologi og kiropraktik.
Postgraduat undervisning og undervisning af andre faggrupper:
Undervisning for personale ved "Center for Voldtægtsofre", Århus Sygehus, og ved Retsmedicinsk Instituts Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin i Aalborg og Herning.
Postgraduat undervisning for personale på ”Center for Børn udsat for Overgreb” (CBO), Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Skejby.
Undervisning på Tandlægeskolen, ”Retsodontologisk Temadag”.
Specialespecifikke kurser i speciallægeuddannelsen i retsmedicin samt undervisning ved fakultetets forskeruddannelse.
Undervisning på Sundhedsstyrelsens A-kursus i forskningstræning: Forskning på afdøde.
Praktisk demonstration og undervisning ved de retslægelige obduktioner samt foredrag om
retsmedicin for relevante faggrupper.
Desuden har instituttet modtaget flere hold bioanalytikere i to dages praktik ad gangen.
16
Forskning og udvikling
Instituttets forskning er koncentreret om at udvikle og udbygge den viden, som kan understøtte de retsmedicinske opgaver. Forskningen skal derudover medvirke til en indsats på de
sundhedsfore-byggende områder.
Retsmedicinsk Instituts forsknings- og udviklingsprojekter har været koncentreret om nedennævnte hovedområder:






metodeudvikling – udvikling af diagnostiske metoder indenfor retskemi, retspatologi,
molekylær og translationel retsmedicin, CT-skanning, retsantropologi, retsodontologi
og klinisk retsmedicin
overvågning af narkotikamarked og narkotikamisbrugs epideomiologi, psykosociale
og sundhedsmæssige konsekvenser
årsager til spæd- og børnedødsfald; underliggende patofysiologiske mekanismer til
kendte risikofaktorer
kortlægning af ulykker og suicidier: Traumetyper og mekanismer, patoanatomiske
forandringer og betydningen af forgiftningstilstande
antropologi – bevægeapparatets udvikling, sygdomme og biomekanik samt traumatisk
forårsagede skeletforandringer før og nu
volds- og sædelighedsforbrydelsers epidemiologi
Der har i 2010 været fokuseret på følgende:








udvikling og validering af retskemiske analysemetoder til screening og bekræftelse af
lægemidler og misbrugsstoffer i blodprøver modtaget fra klinisk retsmedicin og trafiksager
udvikling og implementering af nye metoder til undersøgelse af cannabis
implementering af ny metode til sammenligning af amphetamin
ikke-enzymatiske kondensationsreaktioner in vivo
projekt vedrørende ”drug-rape”
metabolitprofilering (metabolomics/ translationel medicin) i tæt samarbejde med Kemisk Institut, Naturvidenskabelig Fakultet og Århus Universitetshospital, Skejby
sædelighedsforbrydelser mod børn og voksne for at klarlægge omfang, karakter og
følgevirkninger, samt afdække betydningen af den retsmedicinske undersøgelse for
politiets og rettens behandling af disse straffesager
med ph.d. projektet Adolescent sexual assault informing prevention, der blev godkendt
i september 2010, er der fokuseret på at opnå bedre indblik i de faktorer, der går forud
for et seksuelt overgreb blandt jævnaldrende unge. Resultaterne danner baggrund for
et forebyggelsesperspektiv
17









18
traumemekanismer og trafikulykker, hvor fokus har været på en afklaring af skader i
halscolumna, herunder skader i facetleddene. Undersøgelserne vil blive videreført under ibrugtagning af instituttets nye knoglelaboratorium og CT-skanner og udvidet til
andre dele af skeletsystemet i overensstemmelse med den igangsatte udvikling/forskning indenfor det antropologiske område
CT-skanning af afdøde som supplement til retslægelig obduktion ved identifikation og
klassifikation af frakturer i den øvre halscolumna efter forskellige former for traumer,
f.eks. trafikulykker og fald
afdækning og beskrivelse af forskelle på CT-scanning mellem døde og levende, specielt med focus på at skelne postmortelle fra patologiske forandringer
udforskning af pludselig uventet små- og spædbarnsdødsfald med udgangspunkt i
”triple risk modellen”, hvor der ved to ph.d.-projekter er fokuseret på genetisk variation i det cellulære stressrespons samt påviselige anoxiforandringer i hjernen sammenholdt med kendte risikofaktorer
et molekylært retspatologisk laboratorium er under etablering. Intentionerne er at finde
biologiske markører for sammenhænge mellem gener, sygdomme og dødsårsager. Laboratoriet skal være i stand til at isolere DNA, RNA og proteiner fra vævsprøver udtaget ved obduktioner samt at analysere disse med molekylære metoder så som PCR.
Metoderne har bl.a. været anvendt til at detektere DNA mutationer i forbindelse med
arvelige hjertesygdomme og til påvisning af virus og bakterie DNA. Der arbejdes også
på indførelse af farmakogenetiske undersøgelser af dødsfald blandt psykisk syge og på
at implementere metabolomics- og proteomicsundersøgelser
pludselig uventet død – hjertesygdomme genetik; det ønskes be- eller afkræftet, om
der er en overrepræsentation af arvelige hjertesygdomme i et retsmedicinsk materiale
af dødsfald klassificeret som uerkendte eller med kendte hjerte/karsygdomme
patoanatomiske forhold vedrørende arteriosklerosens udbredning og lokalisation i
blodkarrene i et tæt samarbejde med Klinisk Institut, Århus Universitetshospital, Skejby
retsmedicinsk epidemiologi; instituttets adjungerede lektor Michael Freeman har sat
fokus på retsmedicinsk epidemiologi i et igangværende forskningsarbejde bl.a. i forbindelse med læsions/skadesanalyse specielt ved trafikulykker, ligeledes i samarbejde
med M. Freeman og Østjyllands Politi undersøgelser af trafikulykker med dødelig udgang i Østjyllands politikreds
deltagelse i forskningssamarbejde i ind- og udland, i netværk og centre
Forskeruddannelse:
Instituttet havde i 2010 syv ph.d. studerende:
Cand.scient. Rune Isak Dupont Birkler med emnet: Udvikling og validering af LC-MS-MS
metoder til analyser i lavt niveau og på små prøvemængder – applikationer inden for drug
rape og metabolomics.
Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (hovedvejleder) og professor, dr.med. Annie Vesterby,
Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet.
Cand.scient. Kasper Lynghøj Christensen med emnet: Non-enzyme catalyzed condensation
reactions in vivo – clarification of their role and importance in the metabolic disorder ketosis/ketoacidosis.
Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (hovedvejleder) og professor, dr.scient. Karl Anker Jørgensen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet.
BSc i kemi Trine Salomón Andreasen med emnet: Targeted Metabolomics – Metabolic Phenotyping of Sudden Infant Death Syndrome and Profiling the Impact of a Ketogenic Diet on
Ageing.
Vejledere: Lektor, ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut,
Aarhus Universitet (hovedvejleder), professor, ph.d. Jytte Banner, Retspatologisk Afdeling,
Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (medvejleder) og professor, dr.med. Niels Gregersen, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Aarhus Universitet (medvejleder).
Læge Lisbeth Lund Jensen med emnet: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira i vuggedødsbørn.
Vejledere: Professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner, Retsmedicinsk Institut (hovedvejleder), professor Roger W. Byard, Department of Pathology, University of Adelaide, South
Australia og assoc. professor Jens R. Nyengaard, Klinisk Institut, Aarhus Universitet.
Læge Maiken Kudahl Larsen med emnet: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med genetisk baggrund.
Vejledere: Molekylærbiolog, ph.d. Peter Henrik Nissen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus
Universitetshospital, THG, dr.med., ph.d. Henrik Kjærulf Jensen, Hjertemedicinsk Afdeling
B, Århus Universitetshospital, Skejby, vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen og vicestatsobducent, professor, ph.d. Jytte Banner (hovedvejleder).
Læge Marianne Rohde med emnet: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag
til spæd- og småbørnsdød.
19
Vejledere: Professor, dr.med. Niels Gregersen, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus, lektor, ph.d. Thomas Juhl Corydon, Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet, og professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (hovedvejleder).
Cand.psyk. Rikke Holm Bramsen med emnet: Holdninger til voldtægtsofre i Danmark. Tre
undersøgelser, som har til formål henholdsvis at afdække involverede faggruppers holdninger
til voldtægtsofre, undersøge hvorledes personfaktorer korrelerer med voldtægtsholdninger
samt evaluere på muligheden for at ændre uhensigtsmæssige voldtægtsholdninger blandt folkeskoleelever i Danmark.
I samarbejde med Psykologisk Institut ved professor Ask Elklit (hovedvejleder), Center for
Voldtægtsofre, Århus, ved psykolog Maiken Knudsen og Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, ved professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (medvejleder).
-
og en post doc. studerende:
Ph.d. Mette L.H. Mantel med emnet: Forbrænd fedt og lev længere: Udvikling af metoder til
at måle cellers skift fra sukker- til fedtforbrænding med henblik på at finde stoffer, der øger
fedtforbrændingen.
Vejleder: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk
Institut, Aarhus Universitet.
Gæstestuderende/gæsteforskere:
Tre arkæologistuderende, Julie Sloth, Eva Forsom og Mette Arenfeldt Christensen, har været i
praktik ved instituttet, to af disse med projekter:
Julie Sloth: Post mortem CT of the lungs.
Eva Forsom: Investigating possible differences in femoral bone geometry between Medieval
and modern Danes.
Gæsteforelæsere:
Professor, dr.med. Niels Morling, Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, København.
Vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, Retsmedicinsk Institut, Odense.
Embedslæge Niels Holm-Nielsen, Embedslægeinstitutionen Region Nord, Sundhedsstyrelsen.
20
Forsknings- og undervisningsmidler (forbrug)
Ordinær virksomhed (løn og drift): ............................................................................ 5.473.579
Fondsfinansieret virksomhed ..................................................................................... 1.239.783
Aarhus Universitets Forskningsfond: Morphology and age-related osteoarthritic
changes in the cervical spine facet joints (Lars Uhrenholt) .......................................... 21.708
Aase og Ejnar Danielsens Fond: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira
i vuggedødsbørn (Lisbeth Lund Jensen) ........................................................................ 50.000
Anna og Dagny Hjerrilds Fond: Molekylær retspatologi – undersøgelse af pludselig
uventet død (Jytte Banner) ............................................................................................. 20.935
Augustinus Fonden: Etablering af molekylært retspatologisk udviklingsog forskningslaboratorium (Jytte Banner) ..................................................................... 10.896
Augustinus Fonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons
som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde) ................................ 2.033
Augustinus Fonden: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med genetisk
baggrund (Maiken Kudahl Larsen) ................................................................................ 87.110
Beckett-Fonden: Vuggedød og andre former for pludselig spædbarnsdød (Lisbeth Lund Jensen) ............................................................................................. 19.698
EU generelt: TEACH (Christian Lindholst)...................................................................... 2.063
European Chiropractors Union: Morphology and age-related osteoarthritic changes
in the cervical spine facet joints (Lars Uhrenholt) ......................................................... 37.819
Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom: Non-enzymatic condensation reactions
in-vivo. A novel lind between Diet and Disease (Mogens Johannsen) ........................ 363.148
Harboefonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til
spæd- og småbørnsdød (Marianne Catherine Rode) ........................................................ 1.525
Hede Nielsens Fond: Dødsfald som følge af betændelse i hjertemuskulaturen (Trine
Skov Nielsen) ................................................................................................................... 8.100
Helga og Peter Kornings Fond: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med
genetisk baggrund (Maiken Kudahl Larsen) .................................................................... 8.902
Jørgen Møllers Fond: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med genetisk
baggrund (Maiken Kudahl Larsen) ............................................................................... 20.468
P. Carl Petersens Fond: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira i vuggedødsbørn (Lisbeth Lund Jensen) .................................................................................. 277.519
Sophus og Astrid Jacobsens Fond: Genetiske variationer i cellulært stress-respons
som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde) ................................ 12.431
Sundhedsstyrelsen: Narkotika på gadeplan 2008-2010 (Mogens Johannsen) ............... 61.610
Sundhedsstyrelsen: Ecstasy projekt 2008-2010 (Mogens Johannsen) ........................... 47.548
Trygfonden: Forekomst af sløvende medikamenter hos voldtægtsofre
(drug-rape) (Mogens Johannsen) ................................................................................ 186.269
21
Publikationer
Birkler, R.I.D., Støttrup, N., Hermannson, S.; Nielsen, T.T., Gregersen, N., Bøtker, H.E.; Andreasen, M.F.; Johannsen, M., 2010, ”A UPLC-MS/MS application for profiling of intermediary energy metabolites in microdialysis samples – a method for high-throughput”, Journal
of Pharmaceutical and Biomedical Analysis, vol. 53, nr. 4, s. 983-90. Artikel.
Boel, L.W.T., Uhrenholt, L., Ullerup, R., Jurik, A.G., 2010, ”Postmortem pulmonary findings
by computed tomography compared with conventional autopsy”, American Academy of Forensic Sciences: 62th Annual Scientific Meeting. Konferenceabstract.
Bross, P., Palmfeldt, J., Hansen, J., Vang, S., Gregersen, N., 2010, ”Measuring Consequences
of Protein Misfolding and Cellular Stress Using OMICS Techniques”, Methods in molecular
biology (Clifton, N.J.), vol. 648, s. 119-35. Oversigtsartikel.
Christensen, J.H., Nielsen, M.N., Hansen, J., Füchtbauer, A., Füchtbauer, E-M., West, M.,
Corydon, T.J., Gregersen, N., Bross, P., 2010, “Inactivation of the hereditary spastic paraplegia-associated Hspd1 gene encoding the Hsp60 chaperone results in early embryonic lethality
in mice”, Cell Stress & Chaperones, vol. 15, nr. 6, s. 851-863. Artikel.
Djafari, G., Rosendal, I., Hansen, O.I., “Fatal carbon monoxide poisoning: an outdoor occupational accident case”, Injury Prevention, 16 (suppl 1): A179. Abstract.
Faergemann, C., Lauaritsen, J.M., Brink, O., Mortensen, P.B., 2010, “Do repeat victims of
interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters from nonrepeat victims of interpersonal violence and the general population? A population-based casecontrol study”, Scandinavian Journal of Public Health, vol. 38, nr. 5, s. 524-532. Artikel.
Freeman, M., Uhrenholt, L., Newgard, C., 2010, “Head Injuries in Lower Speed Collinear
Collisions: An Analysis of the National Automotive Sampling System Database”, American
Academy of Forensic Sciences: 62nd Annual Scientific Meeting, s. 172-173. Konferenceabstract.
Freeman, M., Uhrenholt, L., Newgard, C., 2010, “The Effect of Restraint Use on Skull Vault
Fractures in Rollover Crashes”, American Academy of Forensic Sciences: 62nd Annual Scientific Meeting, s. 171. Konferenceabstract.
Frost, L., Banner, J., Bojsen-Møller, M., 2010, ”Picture of the month: cerebral hemorrhage”,
Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 20, s. 1540. Artikel.
22
Hansen, J., Bross, P., 2010, “A cellular viability assay to monitor drug toxicity”, Methods in
molecular biology (Clifton, N.J.), vol. 648, s. 303-11. Artikel.
Hansen, J., Lesnikova, I., Banner, J., 2010, ”PCR-based quality evaluation of DNA extracted
from autopsy tissue material archived at department of Forensic Medicine Aarhus University”, Årsmøde i Dansk Selskab for Retsmedicin. Poster + konferenceabstract.
Hansen, L. Aa., Mikkelsen, S.J., Sabroe, S., Charles, A.V., 2010, ”Medical findings and legal
outcomes in sexually abused children”, Scandinavian Journal of Forensic Sciences, vol. 55,
nr. 1, s. 104-9. Artikel.
Hansen, O.I., 2010, “Fatal carbon monoxide poisoning: an outdoor occupational accident
case”, ved 10th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion (SAFETY). Poster.
Hansen, O.I., 2010, “Impact of sperm and alcohol evidence on the legal outcome in sexual
assault cases”, ved 10th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion
(SAFETY). Poster.
Hansen, O.I., Brink, O., 2010, ”Sexual victimisation and legal outcome by documentation of
sperm and alcohol”, Injury Prevention, 16 (suppl 1): A177. Abstract.
Hansen, O.I., Christensen, G., 2010, ”Forensic examination and police questioning of survivors of rape”, ved 2nd International Conference on Survivors of Rape. Workshop.
Hasselstrøm, J.B., Sejr Gothelf, Aa., 2010, ”Ion suppression from blood collection devices”,
ved 27th Montreux Symposium on LC/MS, Montreux, Schweiz. Konferenceabstract.
Larsen, M.K., 2010, “Genetic aspects of sudden death in youth – a retrospective study of familial hypercholesterolemia”, American Academy of Forensic Sciences 62ndAnnual Scientific
Meeting. Poster.
Larsen, M.K., Nissen, P.H., Kristensen, I.B., Banner, J., 2010, “Phenotypic Variants of Fibrofatty and Fatty Replacement in Cases of Sudden Cardiac Death”, 4th Biennal Meeting of The
Association for European Cardiovascular Pathology. Poster.
Lindholst, C., 2010, “Kemiske fingeraftryk – en retsmedicinsk undersøgelse”, Ugeskrift for
Læger, vol. 172, nr. 12, s. 959. Artikel.
Lindholst, C., 2010, ”Long term stability of cannabis resin og cannabis extracts”, Australian
Journal of Forensic Sciences, vol. 42, nr. 3, s. 181-190. Artikel.
23
Nielsen, T.S., Dalager, S., Larsen, M.K., Jensen, H.K., Banner, J., 2010, ”Overset WolffParkinson-White-syndrom”, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 37, s. 2521-2. Artikel.
Petersen, L.K., Lidang, M., Niemann, I., Dinesen, J., Hansen, O.I., Svanholm, H., 2010, ”Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer”, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 88 (10), s. 842-846. Artikel.
Rasmussen, A.S., Lauridsen, H., Laustsen, C., Jensen, B., Fjord, S., Uhrenholt, L., Boel,
L.W.T., Uldbjerg, N., Wang, T., Pedersen, M., 2010, ”High-resolution ex vivo magnetic resonance angiography: a feasibility study on biological and medical tissues”, B M C Physiology, vol. 10, nr. 3. Artikel.
Støttrup, N., Løfgren, B., Birkler, R.I.D., Nielsen, J.M., Wang, L., Cladarone, C.A., Kristiansen, S.B., Contractor, H., Johannsen, M., Bøtker, H.E., Nielsen, T.T., 2010, “Inhibition of the
malate-aspartate shuttle by pre-ischaemic aminooxyacetate loading of the heart induces cardio-protection”, Cardiovascular Research, vol. 88, nr. 2, s. 257-66. Artikel.
Sørensen, L.K., 2010, “Determination of acidic and neutral therapeutic drugs in human blood
by LC-ESI-MS/MS”, TIAFT, Bonn. Poster.
Telving, R.; Andreasen, M.F., 2010, “Screening analysis for drugs dangerous to road safety in
whole blood using ultra performance liquid chromatography time-of-flight mass spectrometry
(UPLC-TOF MS)”, TIAFT, Bonn. Poster.
Thomsen, A.H., Jurik, A.G., Uhrenholt, L., Vesterby, A., 2010, ”Traumatic Death in Ankylosing Spondylitis – A Case Report”, Journal of Forensic Sciences, vol. 55, nr. 4, s. 1126-9.
Thomsen, J.L., Banner, J., 2010, “Der dør for mange psykiatriske patienter”, Ugeskrift for
Læger, vol. 33, nr. 172, s. 2056-2057. Kommentar/debat.
Thomsen, J.S., Brüel, A., Brixen, K., Vesterby, A., Hauge, E.M., 2010, ”Maximum Stress
Peaks after Growth while Volumetric Bone Mineral Density does not”, American Society for
Bone and Mineral Research. Konferenceabstract.
Uhrenholt, L., 2010, ”Whiplashskader – diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen”, Nordisk
Whiplashkonference. Inviteret oral præsentation.
Uhrenholt, L., 2010, “Whiplash Associated Disorders – et reelt sundhedsmæssigt problem:
Kommentar til Rasmussen C, Stenager E, Vinter Nielsen C. Sociale, økonomiske og kulturelle aspekter ved whiplash”, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 45, s. 3128. Kommentar/debat.
24
Uhrenholt, L., Andersen, L.M., Gaborit, F., 2010, ”Injuries to Abdominal Organs in Fatal
Road Traffic Crash Victims”, American Academy of Forensic Sciences, 62nd Annual Scientific
Meeting, s. 277. Konferenceabstract.
Uhrenholt, L., Boel, L.W.T., 2010, ”Contributions from forensic imaging to the investigation
of upper cervical fractures”, Journal of Forensic Sciences, vol. 55, nr. 6, s. 1598. Artikel.
Uhrenholt, L., Freeman, M., 2010, “The Role of Microscopic Postmortem Study in Explaining Traffic-Crash Related Neck Injury – a Systematic Review”, American Academy of Forensic Sciences: 62nd Annual Scientific Meeting, s. 320-321. Konferenceabstract.
Uhrenholt, L., Freeman, M., Jurik, A.G., Jensen, L.L., Gregersen, M.E.G., Boel, L.W.T.,
Kohles, S.S., Thomsen, A.H., 2010, ”Esophageal injury in fatal rear-impact collisions”, Forensic Sciences International. Artikel, e-pub ahead of print.
Uhrenholt, L., Gregersen, M.E.G., Vesterby, A., Hauge, E.M., Nielsen, E., 2010, ”Undersøgelser af afdøde kan bidrage til forståelsen af whiplash efter trafikulykke: Kommentar til
Staehelin Jensen, T., Kasch H, Winther Bach F et al. Definition, klassification og epidemiologi ved whiplash”, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 45, s. 3129. Kommentar/debat.
Uhrenholt, L., Schumacher, B., Freeman, M., 2010, “Obduktion og blodprøvetagning udføres
sjældent ved trafikdrab”, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 39, s. 2683-7. Artikel.
Ylijoki-Sørensen, S., Sajantila, A., Bøggild, H., Boldsen, J.L., Boel, L.W.T., 2010, ”Presentation of a ph.d. project: Medico-legal autopsy as a tool to better mortality statistics and healthcare: Comparing practices in Denmark and in Finland”, Årsmøde i Dansk Selskab for Retsmedicin, Mundtlig præsentation + konferenceabstract.
Formidling
Fra ”JP Århus, 14. december 2010”
Jytte Banner, professor, ph.d., Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, har modtaget 150.000 fra Frøkenerne Anny og Dagny Hjerrilds
Fond til afskaffelse af dyreforsøg i den videnskabelige forskning. Prisen gives som støtte til
hendes forskning i årsagerne til pludselig uventet hjertedød, der benytter sig af væv fra afdøde
frem for forsøgsdyr.
Jytte Banner har 04.12.2010 givet interview til radioens P4 i anledning af overrækkelsen af
denne pris.
Jytte Banner, som led i en foredragsrække: Man jager et bæst – Retsmedicin.
25
Ole Ingemann Hansen er interviewet til http://rabatpaavoldtaegt.mediajungle.dk/ 28. september 2010 af journalisthøjskole-elever om ”Rabat på voldtægt af forsvarsløse”.
Ole Ingemann Hansen: Retsligt udfald af voldtægtssager – har ofrets alkoholindtag en betydning? (årsrapport 2010, Center for Voldtægtsofre, Aarhus).
Christian Lindholst: Artikel i Ekstra Bladet Skole, 08. marts 2010: Unge og narko: Lotteri
med livet.
Flere af instituttets ansatte har desuden holdt populærvidenskabelige foredrag i såvel faglige
som ikke-faglige foreninger og organisationer.
26
Nye syntetiske cannabisstoffer fundet i urteblandinger
ved afdelingsleder, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen
I løbet af de sidste år har en ny type stoffer bredt sig på det illegale stofmarked i Europa. De
forhandles typisk i små poser f.eks. mærket ”Spice”, der ifølge deklarationen indeholder en
blanding af forskellige tørrede urter og ekstrakter. Flere af disse urter er kendt for at give en
svagt euforiserende effekt, der i nogle tilfælde kan
sammenlignes med effekten af cannabis eller hash.
Det har derfor været en overraskelse at disse ”lovlige” urteblandinger ifølge forlydender fra brugere på
internettet har været ret virkningsfulde. Da urteblandingerne efterhånden er blevet relativt udbredte, er flere prøver blevet sendt ind til retskemiske
undersøgelser. Disse har fastslået, at poserne som
deklareret indeholder en række forskellige plantetyper.
Overraskende nok blev en række ikke naturligt forekommende stoffer også påvist. Syntetiske
stoffer, som fra den videnskabelige litteratur er kendt for at have en særdeles stærk cannabislignende effekt, men hvor der ellers ikke foreligger nogen videnskabelig dokumentation på
deres biologiske effekter og toksicitet. Med undersøgelserne blev der således klarlagt, hvorfor
disse Spice-produkter var så virkningsfulde. Man kan kun gisne om formålet med at skjule
disse aktive stoffer i urteblandingerne. På en måde gav det brugerne en illusion om, at de alene indtog en blanding af naturligt forekommende stoffer, hvilket måske virker relativt harmløst. På den anden side undveg det måske også indledningsvist myndighedernes opmærksomhed, såvel som det gav retskemikerne en relativt stor udfordring at identificere de nye stoffer,
da de ikke tidligere var kendt som misbrugsstoffer. Efter de første fund af disse såkaldte syntetiske cannabinoider er der påvist flere end 30 forskellige stoffer i hele Europa, hvoraf de
fleste er blevet optaget på den danske narkolovgivning. Dette er et ret stort antal set i lyset af,
at narkotikabekendtgørelsen i alt kun omfatter omkring 300 stoffer.
Forskellige planter med svag cannabislignende effekt.
27
Retsantropologi og CT scanning i retsmedicinen
opgraderes
ved vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel





Lene Warner Thorup Boel
Vicestatsobducent pr. 01.12.2010
Speciallæge i retsmedicin
Speciallæge i patologisk anatomi og cytologi
ph.d. grad fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Aarhus Universitet
Ansvars- og forskningsområder
Retsantropologi er et vigtigt element i retsmedicin; eksempelvis har aldersvurdering betydning for identifikation af såvel afdøde som levende personer i flygtninge/indvandrer-sager.
I 2001 fik Lene Warner Thorup Boel tildelt sin ph.d. grad for en afhandling inden for det retsantropologiske område. Hun har oprettet det antropologiske laboratorium på det nye Retsmedicinske Institut på Aarhus Universitetshospital Skejby i 2007 og er således ansvarlig for laboratoriets indretning, funktioner og drift. Det antropologiske laboratorium er knyttet til instituttets hårdtvævslaboratorium, hvilket skaber unikke muligheder for både diagnostik og
forskning på knoglevæv; disse muligheder er blevet udnyttet bl.a. i relation til kvælnings- og
børnemishandlingssager. Lene Warner Thorup Boel fortsætter sin antropologiske forskning
inden for aldersbestemmelse og identifikation med fokus på anvendelse af nye metoder som
molekylærbiologi og CT scanning.
CT scanning af afdøde er forholdsvist nyt, og
kun få retsmedicinske institutter i verden råder
over en CT scanner. I 2008 anskaffede Retsmedicinsk Institut i Aarhus en CT scanner til brug
ved de retsmedicinske obduktioner. Lene Warner Thorup Boel har siden været ansvarlig for
scanneren såvel i det daglige arbejde som på det
udviklingsmæssige område. Siden 2008 er der
foretaget CT scanning af mere end 600 afdøde
forud for den retsmedicinske obduktion i Aarhus. Scanneren og det billeddiagnostiske arbejde blev akkrediteret af DANAK i 2010. Lene
Warner Thorup Boel arbejder med udviklingen af de billeddiagnostiske metoders anvendelse i
retsmedicinen. Hun har sammen med flere interne og eksterne samarbejdspartnere en strategi
28
klar for den fremtidige metodeudvikling og forskning ved CT scanneren, der skal bidrage til
fuldstændig beskrivelse af traumemekanismer, som danner grundlag for vurdering af dødsårsager og rekonstruktion af et sagsforløb. Dette kan i sidste ende have betydning for afklaring
af skyldsspørgsmål og dermed også for retssikkerheden i Danmark.
29
Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde
Instituttet består p.t. af to afdelinger, Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin og
Retskemisk Afdeling, med fælles reception i stueetagen; Retskemisk Afdeling på 1. sal og
Retspatologi og Klinisk Retsmedicin i stue- og underetage, hvor der er ambulanceadgang,
obduktions- og opbevaringsfaciliteter, CT scanning og retsantropologisk laboratorium.
Instituttet varetager opgaver for politidirektørerne i Nordjylland, Østjylland, Sydøstjylland,
Midt- og Vestjylland samt enkelte andre rekvirenter. Det drejer sig om findestedsundersøgelser, retslægelige ligsyn, obduktioner, retsodontologiske undersøgelser, CT scanning, retsantropologiske undersøgelser, personundersøgelser og udtalelsessager samt retskemiske undersøgelser, alkoholanalyser og undersøgelse af narko-effekter. Der afholdes tillige retslægelige ligsyn på instituttet ved embedslæge og politi.
Retsmedicinsk Institut har derudover regionalafsnit for klinisk retsmedicin i Aalborg og Herning.
Finansiering
Instituttets rekvirerede arbejde (også benævnt myndighedsbetjening) er henlagt til universitetet, men drives for midler fra Justitsvæsenet samt enkelte andre rekvirenter, f.eks. Arbejdsskadestyrelsen, Forsvarets Auditørkorps, Udlændingeservice og forsikringsselskaber. Priserne
fastsættes af Justitsministeriet i samarbejde med universitetet, og ministeriet godkender regnskabet. Personalet er ansat af universitetet, men aflønnes hovedsageligt af midler fra det rekvirerede arbejde.
I 2010 var omsætningen på 35.444.920 kr.
Administration
Statsobducenten er ansvarlig for de rekvirerede opgaver ved instituttet (myndighedsbetjening). Administrationen sker i samarbejde med Aarhus Universitets Budget- og Planlægningskontor ved kontorchef Kirsten Skjødt og fuldmægtig Eddie Kvistgaard Skinneholm.
30
Retspatologisk Afdeling
Introduktion
Afdelingen blev akkrediteret af DANAK i december 2005 efter Dansk Standard SD/EN
ISO/IEC 17020, hvorfor Retsmedicinsk Institut har DANAK’s mærke – ”kongekronen” – på
erklæringerne.
Akkreditering er en uafhængig bedømmelse af Retsmedicinsk Instituts kompetence og evne
til at udføre en bestemt opgave i overensstemmelse med de givne krav og standarder. Akkrediteringen betyder, at Retsmedicinsk Institut kan dokumentere over for rekvirenter, myndigheder og andre samarbejdspartnere, at kvaliteten af instituttets undersøgelser lever op til kravene i standarder og lovgivning. Akkrediteringen skal også garantere, at Retsmedicinsk Institut er uvildigt og kompetent, hvilket instituttets tilknytning til universitetet er med til at sikre.
Der føres løbende tilsyn med, at Retsmedicinsk Institut opfylder disse krav ved regelmæssige
inspektionsbesøg og interne audits.
Sundhedsstyrelsen har i februar 2008 godkendt retsmedicin som lægeligt speciale, og uddannelsen af kommende patologer/retspatologer er en vigtig, men også tidskrævende aktivitet på
afdelingen.
Det er imidlertid vigtigt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til dette formål for at sikre,
at der også i fremtiden uddannes speciallæger i retsmedicin af høj faglig kvalitet.
31
Retslægelige obduktioner
I 2010 udførte Retsmedicinsk Institut 386 obduktioner, hvoraf de 378 var begæret af politiet
og statsadvokaterne, 2 af Arbejdsskadestyrelsen, 2 af Havarikommissionen for Civil Luftfart,
3 af Forsvarets Auditørkorps og 1 af et forsikringsselskab. I de politibegærede undersøgelser
er medregnet 3 undersøgelser af uidentificerede personer, hvor der er foretaget CT scanning
og retsodontologisk undersøgelse, men ikke obduktion. Disse tre er udeladt i de nedenstående
beregninger af dødsomstændigheder.
Undersøgelserne fordeler sig på 269 mænd og 117 kvinder. Obduktionerne for Arbejdsskadestyrelsen vedrører overvejende ældre personer, medens de øvrige har en overvægt af yngre,
således var der i aldersgruppen 0-14 år ni, heraf fem under 1 år.
Obduktioner begæret af politiet er det laveste antal de sidste 30 år. Til sammenligning foretog
instituttet i 2009 523 obduktioner for politiet – dette var til gengæld det højeste i mange år.
Til dels kan det faldende undersøgelsesantal forklares ved de nye optageområder, hvor instituttet i Aarhus den 1. januar 2010 mistede obduktionerne for de gamle politikredse Esbjerg,
Varde og Ribe i Syd- og Sønderjyllands politikreds (dog med undtagelse af en enkelt obduktion fra Esbjerg, som blev bestilt i den 30. december 2009 og derfor foretaget i Aarhus).
Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen "toppede" i perioden 1986-91, hvor der var
mange undersøgelser for asbestbetingede skader. Antallet af disse obduktioner har de seneste
år været under 10 pr. år.
Obduktioner pr. år
600
500
400
DO
300
LO
I ALT
200
100
0
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
DO = Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, Havarikommissionen for
Civil Luftfart, Forsvarets Auditørkorps eller forsikringsselskab
LO = Obduktioner begæret af politi eller statsadvokat
32
Antallet af politibegærede obduktioner og obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen og
andre i de enkelte politikredse.
Tidligere
politikreds
Ny politikreds
Obd. begæret af
politi
og
statsadvokatur
Obd. beg. af
Arb.skadest.,
Havarikomm.,
Auditør,
forsikr.selskab
Obduktioner
i alt
Aalborg
45
0
45
Frederikshavn
11
1
12
Hjørring
17
2
19
Hobro
3
0
3
Løgstør
3
0
3
Grenaa
5
0
5
Randers
24
0
24
Århus
89
0
89
Herning
24
1
25
Holstebro
7
0
7
Ringkøbing
2
0
2
Silkeborg
9
0
9
Skive
5
1
6
Thisted
18
1
19
Viborg
16
1
17
Fredericia
3
0
3
Horsens
22
0
22
Kolding
28
0
28
Skanderborg
6
0
6
Vejle
41
0
41
Esbjerg
1
0
1
01
Nordjylland
02
82
118
Østjylland
03
Midt- og
85
Vestjylland
04
Sydøstjylland
05
100
1
Syd- og
Sønderjylland
33
Obduktioner begæret af Statsadvokater
Med nugældende regler om klager over politiets virksomhed kan politiet ikke selv undersøge
sager vedrørende dødsfald i detentioner, under anholdelser m.v., og disse sager efterforskes af
statsadvokaterne. Sagerne er karakteriserede ved, at der ikke primært foreligger politirapporter, men at afhøringen af de implicerede politifolk foretages af Statsadvokaten, ligesom Statsadvokaten også afholder det retslægelige ligsyn sammen med embedslægen.
I 2010 var der ingen obduktioner begæret af statsadvokaturen i instituttets optageområde.
Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber
og andre
I 2010 udførtes 2 obduktioner på begæring af Arbejdsskadestyrelsen, 2 obduktioner for Havarikommissionen for Civil Luftfart (samme flyulykke i privatfly), 3 obduktioner for Forsvarets
Auditørkorps (alle tre soldater, to dræbt i Afghanistan og en omkommet ved trafikulykke i
Libanon) og 1 obduktion for et forsikringsselskab.
Antallet af obduktioner, begæret af Arbejdsskadestyrelsen, har været faldende gennem de
sidste år, det største antal forekom i midten af firserne med mere end 100 per år.
Hovedparten af disse obduktioner var begrundet i mistanke om erhvervssygdomme, nogle
med pludselig uventet død på arbejdspladsen, og kun enkelte vedrørte ulykker. Tidligere optrådte i Jylland en del tilfælde af silikose, men disse er nu sjældne. Obduktioner rekvireret på
mistanke om opløsningsmiddelsyndrom ("malersyndrom") er forsvundet.
Hovedparten af obduktionerne kunne henføres til mistanke om følge af asbesteksposition,
hvor en stor virksomhed i Aalborg anvendte asbest i produktionen, men også værftsarbejdere,
mekanikere, tømrere og arbejdere beskæftiget med reparation af togvogne og lokomotiver har
været udsat. Obduktionen er vigtig, og der udføres omfattende mikroskopiske undersøgelser
for at påvise eller afvise tilstedeværelsen af asbestholdigt materiale i lungerne.
Faldet i obduktionstallet skyldes formentlig, at forbuddet mod anvendelse af asbest har medført færre asbestbetingede lidelser.
Det skal bemærkes, at obduktioner af denne type er vigtige og kan være med til at påvise faremomenter ved nye industrielle eller miljømæssige påvirkninger, der først gør sig gældende
længe efter påvirkningen.
34
Dødsmåder
De 383 obduktioner fordeler sig på følgende dødsmåder:
Dødsmåde
Antal obduktioner
Ulykke
177
Naturlig død
150
Selvmord
23
Drab / Vold
13
Uoplyst
20
De tilfælde, hvor dødsmåden ikke kunne fastslås med sikkerhed, drejer sig væsentligst om
forgiftningstilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om der foreligger ulykke ved
overdosering eller selvmord.
Naturlig død: Naturlig død udgør med 150 en stor gruppe af retsmedicinsk instituts obduktioner. Det drejer sig om sager vedrørende pludselig uventet død, dødfundne, erhvervssygdomme og dødsfald i tilslutning til lægelig behandling, hvor der ikke foreligger en ulykkelig hændelse eller fejl.
Kardiovaskulære lidelser har givet anledning til de fleste dødsfald, men også alkoholbetingede lidelser, blandt andet ketoacidose, forekommer hyppigt.
Pludselig spædbarnsdød uden kendt årsag (SIDS) er blevet sjælden; der har således i 2010
kun været ét ved instituttet, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer fra de øvrige nordiske lande.
Der er i alt kun obduceret tre børn under 1 år, som er død en naturlig død. Dødsårsagen hos de
to ikke SIDS dødsfald var lungebetændelse hos en 5 måneder gammel pige og medfødt hjertesygdom hos en 9 dage gammel dreng.
35
Drab/vold: I instituttets materiale er inkluderet egentlige drab, også krigshandlinger, samt
vold med døden til følge, men derimod ikke uagtsomt manddrab, der sædvanligvis klassificeres som ulykke.
I 2005 var der 19 drab, i 2006 15, i 2007 25, i 2008 24, og i 2009 foretog instituttet 18 og i
2010 13 drabsobduktioner.
Der var 7 mænd og 6 kvinder, og ofrenes alder var fra 8 til 69 år. Kun et af ofrene var et barn.
Drabsmetoderne var:
36
Skarp vold
3
Stump vold
3
Skud
4
Kvælning
3
Selvmord: En mindre del af instituttets obduktioner, nemlig 23, vedrører selvmord. Obduktionsindikationen er ofte differentialdiagnosen mellem selvmord og anden dødsmåde, dødfundne uden sikker dødsårsag, men også tilfælde, hvor der er mistanke om, at læger har udskrevet
medikamenter i for store mængder til suicidalfarlige personer.
Selvmordsmetoderne var:
Hængning m.m.
3
Forgiftning
7
Skud
3
Stik/snit
3
Drukning
3
Andre
4
Forgiftningerne er overvejende forårsaget af medikamenter eller narkotika, medens relativt få
er tekniske gifte, herunder kulilteforgiftninger (biludstødningsgas).
Der var 13 mænd og 10 kvinder i alderen fra 20 til 78 år.
37
Ulykker:
Forgiftning med medikamenter og narkotika
90
Forgiftning med alkohol m.m.
10
Forgiftning med luftformige st. (kulilte)
10
Trafikulykker – inkl. fly
19
Fald
10
Lægelige ulykker/komplikationer
11
Drukning
8
Andre
19
Ulykkerne fordeler sig på 128 mænd og 49 kvinder med en aldersspredning fra 17 til 91 år.
Hovedparten af forgiftningerne skyldes receptpligtig medicin og narkotika. Alkoholforgiftninger var hyppige, dog ofte i kombination med andre forgiftninger, hvorimod de tekniske
gifte såsom kulilte er blevet sjældne. De fleste kulilteforgiftninger er røgforgiftninger. Næsten
alle var med efterfølgende forbrændinger.
Narkomandødsfald:
Narkomandødsfald udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. Justitsministeriet udstedte
i 1971 et cirkulære, hvor det blev foreskrevet, at der skulle foretages obduktion og retskemisk
undersøgelse ved dødsfald, der skete i forbindelse med narkotikamisbrug. Det vil sige at stort
set alle narkomaner obduceres, og man har her fået et værdifuldt instrument til at følge situationen på narko-området.
Ved narkoman forstås personer, som har eller har haft et misbrug af narkotiske stoffer, eller
hvor der ved retskemisk undersøgelse er påvist forekomst af et ikke lægeordineret narkotisk
middel.
I året 2010 har instituttet obduceret 111 personer med narkotikamisbrug (eufomani). Antallet
af narkomandødsfald er det laveste i flere år, ”kun” 111 mod 118 i 2008 og 131 i 2009. Mange har været i 40 års alderen, men der er også en del yngre.
De fleste dødsfald skyldes forgiftninger med narkotika eller medikamenter, herunder Metadon.
38
Trafikulykker: Antallet af dødsofre ved trafikulykker har været faldende gennem flere år og er
fortsat faldende, men kun relativt få af disse ofre obduceres. Ifølge ligsynsloven skal der foretages obduktion ved strafbare forhold, herunder også uagtsomt manddrab i trafikken, eller
hvor der er tvivl om dødsmåden (ulykke eller naturlig død).
De 19 ofre i 2010 fordelte sig på følgende måde: Fører af motorkøretøj 6, passager i motorkøretøj 6, fører af motorcykel 1, cyklist 3, fodgænger 1, pilot 1 og passager i fly 1.
Fem af motorvognsførerne var impliceret i ulykke mod andet motorkøretøj, medens 1 var
offer for soloulykke, og mc-føreren var impliceret i ulykke mod en bil.
Trafikulykker udgør stadig et vigtigt samfundsmedicinsk problem, hvor retsmedicinske undersøgelser kan bidrage til klarlæggelse af ulykkesomstændighederne og indgå i profylaktiske
foranstaltninger.
Der bør foretages langt flere obduktioner af trafikofre, dels af hensyn til tiltale for uagtsomt
manddrab, dels af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at få klarlagt trafikulykkerne så
godt som muligt med henblik på profylaktiske foranstaltninger.
Der kan i øvrigt henvises til artiklen ”Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved
trafikdrab” i Ugeskrift for Læger 2010.
Dødsmåde uoplyst: Af de i alt 20 var der 9 forgiftninger. I disse tilfælde har man oftest ikke
kunnet afgøre, om dødsmåden var ulykke eller selvmord. I 6 tilfælde var dødsårsagen uoplyst.
En væsentlig del af disse har været yngre mennesker, der er døde pludseligt og uventet, og
hvor obduktion og supplerende undersøgelser ikke har klarlagt dødsårsagen, men må i nogle
tilfælde formodes at være pludseligt opstået hjerterytmeforstyrrelse, der i visse tilfælde kan
være arveligt betinget. Der vil derfor i sådanne tilfælde blive foretaget henvisning af eventuelle pårørende til specialafdeling for udredning og eventuel genetisk undersøgelse.
39
Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl
Af Sundhedsloven fremgår, at dødsfald skal indberettes til politiet, når døden kan være følge
af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse
af sygdom.
Denne paragraf har i de senere år ført til et stigende antal retslægelige obduktioner, dels på
grund af klager fra pårørende, men også for at modvirke klager ved pludselig uventet død,
hvor afdøde har været tilset af læge eller har kontaktet vagtlæge. Findes der ved obduktionen
forhold, som kan tyde på lægelig fejl eller forsømmelse, vil embedslægerne indsende sagen til
orientering til Sundhedsstyrelsen i København (tilsynssager), og sagen kan herefter henlægges
eller videresendes til Patientklagenævnet. Disse obduktioner er vigtige elementer i Sundhedsvæsenets kvalitetssikring. Det er p.t. uklart for instituttet, om dødsfald i forbindelse med utilsigtede hændelser kommer til retslægelige ligsyn, hvilket bør være tilfældet.
Identifikationer
Treogtredive døde har været uidentificeret ved obduktionens påbegyndelse, hvorfor der er
foretaget identifikationsprocedure. Instituttet har i de tilfælde (27), hvor der har foreligget
tænder, samarbejdet med lektor, ph.d. Dorthe Arenholt Bindslev og lektor, ph.d. Alan Richards, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. I tre tilfælde har rekvirenten ikke ønsket
obduktion, men instituttets medarbejdere har foretaget CT scanning og assisteret ved den
odontologiske identifikation.
Endvidere har man samarbejdet med de lokale politimyndigheder og Rigspolitiets Eftersøgnings- og Identifikationssektion.
Der er yderligere foretaget 8 undersøgelser af ligdele, som ikke har kunnet identificeres.
Findestedsundersøgelser
I år 2010 har instituttet foretaget 28 findestedsundersøgelser/ligbesigtigelser vedrørende i alt
28 personer. Alle undersøgelserne blev efterfulgt af obduktion.
Findestedsundersøgelserne vedrører væsentligst drabssuspekte dødsfald. Det er vigtigt for
obducenten allerede på gerningsstedet at kunne se afdøde, medvirke til sikring af spor og
dødstidsbestemmelse. Findestedsundersøgelser er særdeles vigtige af hensyn til en senere
vurdering af sagen samt i tilfælde, hvor en retsmediciner indkaldes som sagkyndigt vidne.
Instituttets medarbejdere har ikke i 2010 deltaget i gerningsstedsrekonstruktioner.
40
Retslægelige ligsyn
Der har i 2010 ved instituttet været afholdt 146 retslægelige ligsyn, heraf 113 efter kontraktlig
aftale med Embedslægeinstitutionen, Region Syd, sammen med en repræsentant for Sydøstjyllands Politi på hhv. Kolding og Vejle Sygehus eller på instituttet, og 33 ligsyn i forbindelse
med findestedsundersøgelser eller efter aftale med embedslæger og politi. Tillige har instituttets retsmedicinske teknikere assisteret ved 11 ligsyn, afholdt på instituttet af en embedslæge
og en repræsentant for politiet.
Andre undersøgelser
Obduktionerne suppleres ofte med andre undersøgelser, den hyppigste er mikroskopi, foretaget i 378 sager, bakteriologisk undersøgelse i 78 sager, neuropatologisk undersøgelse i 27
sager, røntgen i 3, CT scanning i 206, retsgenetisk undersøgelse i 13 sager, alkoholanalyse i
349 sager, og der er rekvireret retskemisk undersøgelse i 302 sager.
Aktiviteter i det histologiske laboratorium i år 2010:
Obduktioner
Videnskabelige
Udstrygninger
Frysesnit
Andet
I alt
Paraffinklodser
7.923
1.308
21
10
9.262
Objektglas
7.800
2.000
551
50
35
10.436
HE-farvning
5.860
1.000
551
0
26
7.437
Specialfarvn.
1.940
1.000
30
9
2.979
HE-farvning = haematoxylin-eosin-farvning.
Specialfarvningernes rækkefølge efter mængde har været:
Weigerts Elastin, Jernfarvning, PAS ±diastase, PAS/AB, LFB-PAS, Fettrot, Ziehl-Nielsen
(TB), Masson Trichrome, Toluidinblåt, Alkalisk Congo, Fibrinfarvning, AB og Gramfarvning.
I specialfarvninger er indregnet 1032 immunfarvninger.
Udover snit fra paraffinindstøbt væv er der fremstillet snit fra plastindstøbt væv til brug både i
rutine og til forskning.
Personalet i det histologiske laboratorium har tillige assisteret ved videnskabelige arbejder og
metodeudvikling, specielt for molekylær retspatologi og hårdtvæv (knoglelaboratoriet).
Endvidere har personalet i det histologiske laboratorium modtaget bioanalytikerstuderende på
praktikophold.
41
Klinisk retsmedicin
Undersøgelse af volds- og voldtægtsofre, sigtede (personundersøgelser) i straffesager samt
undersøgelse af ofre for tortur udgør en væsentlig del af Retsmedicinsk Instituts virksomhed.
Undersøgelserne foretages for Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands
Politi og Sydøstjyllands Politi. Enkelte undersøgelser foretages for statsadvokaterne.
Undersøgelse af torturofre foretages på anmodning af Udlændingeservice og har som primært
formål at dokumentere eventuel tidligere tortur.
Retsmedicinsk Institut har etableret Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin i Herning og Aalborg til undersøgelse af ofre og sigtede i straffesager.
Undersøgelsen af ofrene foregår på Skadestuen, Herning Centralsygehus, og Skadestuen,
Aalborg Sygehus Syd, i dertil indrettede lokaler, medens undersøgelse af sigtede foregår på
Politigården i Herning og Aalborg, ligeledes i specielt indrettede lokaler.
På regionalafsnittene i Herning foretages undersøgelser for Midt- og Vestjyllands politi, svarende til de tidligere politikredse Ringkøbing, Holstebro og Herning, medens der på regionalafsnittene i Aalborg foretages undersøgelser for Nordjyllands politi samt for Midt- og Vestjyllands politi, den tidligere Thisted politikreds. Voldtægtsofre fra en del af Sydøstjyllands politikreds (de tidligere Kolding og Fredericia politikredse) bliver undersøgt på Center for Voldtægtsofre, Gynækologisk Afdeling, Kolding Sygehus; de øvrige personundersøgelser henvises
til undersøgelse på instituttet i Aarhus, hvor der er egnede lokaler til formålet.
De øvrige politikredse får foretaget undersøgelserne på instituttet i Aarhus, hvor også personundersøgelser for Sydøstjyllands politi med undtagelse af voldtægtsofre finder sted. Denne
struktur og organisering af undersøgelser af ofre og sigtede er løbende evalueret. Politikredsene har udtrykt stor tilfredshed med ordningen.
Alle undersøgelserne foretages af vagtholdet på Retsmedicinsk Institut, dog foretages en del
af undersøgelserne i Herning ved tilkald af speciallæge Erik Damberg, der er tilknyttet instituttet som konsulent.
Retsmedicinsk Institut afholder fælles møder med repræsentanter for Nordjyllands og Midtog Vestjyllands politikredse samt for skadestuerne i Herning og Aalborg med henblik på løbende at sikre kvaliteten af de rekvirerede undersøgelser.
Siden 1. november 1999 er undersøgelser af voldtægtsofre i Aarhus blevet foretaget på ”Center for Voldtægtsofre”, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus NBG.
Undersøgelse af voldtægtsofre i instituttets øvrige optageområde undersøges i Herning, Aalborg og Kolding i tilknytning til dér lokaliserede centre for voldtægtsofre. Instituttet foretager
ligeledes undersøgelse af de voldtægtsofre, der ikke ønsker at politianmelde overgrebet i første omgang, dog ikke i Kolding, hvor det p.t. er lægerne fra Retsmedicinsk Institut i Odense,
der foretager disse undersøgelser.
Retsmedicinsk Institut har i løbet af året deltaget i styregruppemøderne ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus, der sammen med Rigshospitalet fungerer som nationalt videnscenter på
området. Instituttet har derudover deltaget i centerets arbejdsgruppemøder samt fællesmøder
med alle involverede faggrupper, herunder politiet – der henvises i øvrigt til Centrets årsberetning for 2010.
42
Personundersøgelserne repræsenterer et udvalgt materiale, idet politiet rekvirerer retsmedicinsk undersøgelse primært efter overtrædelse af straffeloven og i mindre grad efter læsionernes sværhedsgrad. Sagerne bliver derfor præget af forbrydelser mod kønssædeligheden og
grovere voldssager, specielt med greb om halsen. De lettere voldssager undersøges af læger
på skadestuer og af alment praktiserende læger, som udsteder en politiattest.
Personundersøgelserne prisfastsættes - ligesom obduktioner og findestedsundersøgelser - af
Justitsministeriet i samarbejde med universitetet.
43
Hvor foretages personundersøgelserne?
REKVIRENT
UNDERSØGELSESSTED
ANTAL
Retsmedicinsk Institut
40
ØSTJYLLANDS
Center for Voldtægtsofre, Aarhus Sygehus
37
POLITI
Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO)
7
Andet (undersøgelse på sygehusafdeling)
10
Retsmedicinsk Institut
40
SYDØSTJYLLANDS
Center for Voldtægtsofre, Aarhus Sygehus
17
POLITI
Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO)
16
Center for Voldtægtsofre, Kolding Sygehus
10
Andet (undersøgelse på sygehusafdeling)
9
Retsmedicinsk Institut
6
Regionalafsnit Aalborg Politigård
28
Regionalafsnit Aalborg Sygehus
44
Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO)
11
Andet (undersøgelse på sygehusafdeling)
1
Retsmedicinsk Institut
28
Regionalafsnit Herning Politigård
14
Regionalafsnit Herning Sygehus
30
MIDT- OG VESTJYLLANDS
Regionalafsnit Aalborg Politigård
3
POLITI
Regionalafsnit Aalborg Sygehus
6
Center for Voldtægtsofre, Århus Sygehus
11
Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO)
7
Andet (undersøgelse på sygehusafdeling)
5
Retsmedicinsk Institut
8
NORDJYLLANDS
POLITI
UDLÆNDINGESERVICE
44
Tidligere pol.
kreds
Løgstør
Aalborg
Nordjylland
90 Hobro
Frederikshavn
Hjørring
Herning
Ringkøbing
Holstebro
Midt- og
104 Silkeborg
Vestjylland
Viborg
Skive
Thisted
Århus
Østjylland
94 Randers
Grenaa
Fredericia
Vejle
Sydøstjylland 92 Horsens
Skanderborg
Kolding
Udlænd.serv.
8
Ny pol.kreds Antal
Antal undersøgelser
6
69
1
7
7
33
14
14
5
12
11
15
81
11
2
8
31
36
3
14
8
Der har indtil 2008 været en
markant stigning i antallet af
personundersøgelser, fra 135 i
1995 over 324 i år 2000 til 405
i år 2006, 432 i 2007 og 441 i
2008, i 2009 en mindre nedgang til 393 og til 388 i 2010.
Stigningen har skyldtes undersøgelse af børn i sager om
seksuelt overgreb og andre
sædelighedsforbrydelser, samt
overtagelsen af personundersøgelserne fra embedslægerne i
1999.
Af de 388 undersøgte var 118
sigtede og 270 forurettede.
Af de 118 sigtede har 76 primært været undersøgt i voldssager og 33 i sædelighedssager, mens der har været 9 undersøgelser for anden kriminalitet, overvejende brandstiftelse. De sigtede har været 107
mænd og 11 kvinder i alderen
14-88 år.
206 voksne ofre (61 mænd, 145 kvinder) har været undersøgt, heraf 103 (3 mænd, 100 kvinder) for voldtægt, voldtægtsforsøg og anden kønslig omgang. 92 tilfælde vedrører primært
vold (stump og skarp vold samt skud) og kvælning. Motivet til en del af disse sager kan også
være af seksuel karakter. Fire voldtægtssager blev efterfølgende anmeldt til politiet (efteranmeldte sager) og er blevet behandlet som udtalelsessager.
Der er i årets løb foretaget otte undersøgelser for Udlændingeservice af asylansøgere (alle
mænd) med henblik på følger efter tidligere udsættelse for tortur.
45
GERNINGSMÆND
118
OFRE
270
Voksne
214
Børn
56
Voldssag
Sædelighedssag
Andre
76
33
9
Voldssag
Sædelighedssag
Tortur
Sædelighedssag
Andre
94
112
8
41
15
Antallet af undersøgte børn er steget fra 15 i 1994 til 75 i 1997, 63 i 1998, 92 i 1999 og 73 i
2000 til 82 i år 2001 med et fald til 72 i år 2002, 66 i 2003 og 58 i år 2004.
I 2006 er der undersøgt 54 børn, i 2007 72 børn, i 2008 61 børn, i 2009 var der 45 undersøgelser, og i 2010 var der 59, heraf 3 gerningsmænd til voldtægt.
Af de 56 ofre har der været 14 undersøgelser for fysisk børnemishandling (”battered child
syndrome”), 1 med anden form for vold, og der har været 41 undersøgelser for seksuelle
overgreb. Af de 59 børn var de 18 drenge og de 41 var piger. Otte af drengene blev undersøgt
for seksuelle forhold.
Undersøgelse af børn udsat for seksuelle overgreb
Retsmedicinsk Institut har siden 1994 anvendt kikkertinstrument, såkaldt kolposkop, i tilslutning til den retslægelige undersøgelse af børn, der har været udsat for seksuelt overgreb, i
incestsager og lignende. De fleste sager vedrørende seksuelt overgreb på børn kommer først
til politiets kendskab længe efter at misbruget har fundet sted, hvilket gør det vanskeligt ved
en efterfølgende lægeundersøgelse at dokumentere et eventuelt overgreb. Anvendelse af kolposkop øger imidlertid muligheden for at iagttage forholdene i ydre kønsorganer og derved
muligheden for at kunne konstatere eventuelle forandringer efter et tidligere overgreb. Kolposkopet er ikke i berøring med barnet, undersøgelserne udføres uden brug af instrumenter,
og der anvendes ikke beroligende midler eller bedøvelse. Tolkningen af fundene er vanskelig,
hvorfor disse undersøgelser bør vedblive at være centraliserede.
Alle børn, der kommer til undersøgelse, undersøges på Center for Børn udsat for Overgreb
(CBO) med assistance fra specialuddannet børnesygeplejerske.
CBO, der åbnede i november 2007, refererer organisatorisk til Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Skejby, men fungerer i et ligeværdigt samarbejde med Retsmedicinsk Institut
og Østjyllands Politi. CBO er lokaliseret i nabobygningen til Retsmedicinsk Institut, og i centeret foretager politiet også videoafhøring af børn.
Retsmedicinsk Institut indgår sammen med politiet i CBO’s ledelse, styre- og arbejdsgruppe,
og deltager i tværfaglige møder ved centeret.
46
Der henvises i øvrigt til CBO’s årsberetning for 2010, hvori også findes pjece med information om den retslægelige undersøgelse.
Retspatologiske effektundersøgelser
Undersøgelse af effekter for bl.a. DNA foretages på Retsgenetisk Afdeling, Københavns Universitets Retsmedicinske Institut.
Øvrige undersøgelser
Nogle af instituttets læger har på konsulentbasis foretaget obduktioner for Grønlands Politi.
Udtalelsessager
Sekundær vurdering af sager til retsligt brug bør principielt foretages af Retslægerådet, men
instituttet modtog i 2010 tolv sager fra Anklagemyndigheden (politi og statsadvokat) til udtalelse, hyppigt en vurdering af politiattester udstedt af ikke-retsmedicinere. Dette materiale er
ofte mangelfuldt eller spinkelt, og det anbefales, at disse undersøgelser primært foretages af
retslæger og ikke af skadestue- eller praktiserende læger – især i sager, hvor der er sket overtrædelse af de grovere straffelovsbestemmelser.
I fire sager var et offer for seksuel forbrydelse undersøgt ved Center for Voldtægtsofre og
ønskede senere at indgive en sekundær anmeldelse til politiet. I disse sager har instituttet på
basis af de foreliggende undersøgelser og den nu foreliggende politirapport afgivet erklæring
til retslig brug samt indsendt materiale til DNA analyse m.v.
Fremmøde i retten
Statsadvokater og Anklagemyndigheden samt forsvarsadvokater anmoder ofte om, at retsmedicinere møder i retten som sagkyndige vidner. Det drejer sig om såvel sager vedrørende obduktioner og personundersøgelser som om enkelte udtalelsessager. I 2010 har instituttets læger mødt 14 gange i retten og instituttets retskemikere 10 gange. Fremmøde i retten er ikke
alene af betydning for denne, men også for obducenterne i det videre arbejde samt for kvalitetssikringen af det retsmedicinske arbejde.
Information til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion
Retsmedicinsk Institut udarbejdede i 2004 en informationspjece, som politiet kan udlevere til
pårørende i de tilfælde, hvor der påtænkes udført en obduktion. Denne pjece redegør nøje for,
hvad en retslægelig obduktion indebærer, og hvorledes den udføres; den kan læses på instituttets hjemmeside og rekvireres ved henvendelse til instituttet.
47
Retskemisk Afdeling
Introduktion
Sektionen for retstoksikologi udfører avancerede kvantitative analyser for lægemidler og misbrugsstoffer samt alkohol og kulilte. Analyserne udføres hovedsageligt i biologisk materiale,
hvor blod, urin og levervæv er det hyppigst anvendte.
Rekvisitionerne fordeler sig i tre typer af sager:



Færdselssikkerhed (T-sag)
Obduktion (LO-sag)
Personundersøgelse (E-sag)
Til hver LO-sag udarbejdes en individuel toksikologisk vurdering, hvor der tages stilling til de
fundne stoffers koncentration, farmakokinetik og farmakodynamik samt deres betydning for
dødsfaldet. Herudover ydes rådgivning til afdelingens rekvirenter (politi og domstole), sundhedsvæsnet, universiteter mm.
Sektionen modtog i alt 1399 sager i 2010 til enten opbevaring eller analyse, hvoraf 712 var Tsager, 384 var LO-sager og 303 var E-sager. Heraf blev 1072 rekvireret til undersøgelse for
lægemidler, misbrugsstoffer og alkohol, hvilket er stort set uændret i forhold til 2009 (1057
sager). 110 sager blev sendt til alkohol analyse alene. Hver sag udgør en prøvetagning på en
person. Alle T-sager blev sendt til kemianalyse (lægemidler og misbrugsstoffer), mens 75% af
LO-sagerne og 24% af E-sagerne blev sendt til kemianalyse (lægemidler og misbrugsstoffer).
Fordelingen og udviklingen i antallet af sager fremgår af Figur 1.
Antal sager fordelt på type og år
800
700
600
Antal sager
500
400
Sager ‐ total
Sager til kemianalyse
300
200
100
0
E 08
E 09
E 10
LO 08
LO 09
LO 10
T 08
T 09
T 10
Sagstype og år
Figur 1: Fordeling af sager i perioden 2008 til 2010 på sagstype og år. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdselssikkerhedssager. 48
Rekvirenter
Vores rekvirenter udgør Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut i Århus samt
Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands og Sydøstjyllands politikredse. Andre rekvirenter er de øvrige politikredse i Danmark og sundhedsvæsenet.
Fordelingen af sager på henholdsvis politikredse og byer fremgår af Figur 2 og 3. Figurerne
indikerer en forholdsvis jævn fordeling af E- og LO-sager mellem politikredse og byer, mens
Århus og Østjyllands politikreds står for halvdelen af de rekvirerede T-sager. Figur 4 viser
tilsvarende tal for 2010 korrigeret for befolkningsgrundlag i de enkelte kredse, hvilket enten
tyder på en lavere forekomst af sager med færdselssikkerhedsfarlige stoffer i trafikken i især
Nordjyllands og Midt- og Vestjyllands politikredse eller en mindre indsats mod kørsel under
påvirkning af færdselssikkerhedsfarlige stoffer i de nævnte politikredse.
Antal sager fordelt på politikreds og år
400
350
300
Antal sager
250
200
150
100
50
0
08
09
10
Midt‐ og Vestjyllands Politi
08
09
Nordjyllands Politi
10
08
09
Sydøstjyllands Politi
10
08
09
10
Østjyllands Politi
Figur 2: Fordeling af antal sager på sagstype og politikredse i perioden 2008 til 2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdselssikkerhedssager. 49
Antal sager fordelt på sagstype og politiby ‐ 2010
300
250
Antal sager
200
150
E
100
LO
T
50
0
Figur 3: Fordeling af antal sager på sagstype og politiby i 2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færd‐
selssikkerhedssager. Antal T‐sager i 2010 pr. befolkningsgrundlag i politikredse
0,0007
0,0006
Antal sager pr. indbygger
0,0005
0,0004
0,0003
0,0002
0,0001
0
Midt‐ og Vestjyllands Politi
Nordjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Østjyllands Politi
Figur 4: Antal T‐sager i 2010 korrigeret for befolkningsgrundlag i fire politikredse. Alders‐ og kønsfordeling Tabel 1 viser blandt andet middelværdien af personalder fordelt på sagstype, mens Figur 5
viser aldersfordelingen grafisk. Aldersfordelingen er vist for perioden 2005 til 2010. Som
forventet er fordelingen af T-sager skæv med flest blandt unge på 18-20 år. For E-sager er
fordelingen ligeledes skæv med et maksimum på 18 år. LO-sagerne er normalfordelt på personalder, dog med meget få sager i alderen 3-14 år.
50
Tabel 1: Personalder fordelt på sagstype i perioden 2005-2010.
E‐sag LO‐sag T‐sag Middel 31,0 46,4 29,3 Median 28,0 46,0 26,7 Min 2,5 0,0 15,2 Max 88,5 96,3 76,2 Aldersfordeling (2005‐2010)
120
100
80
E‐sager
LO‐sager
60
T‐sager
40
20
0
1
6
11
16
21
26
31
36
41
46
51
56
61
66
71
76
81
86
91
Figur 5: Personalder fordelt på sagstype i perioden 2005‐2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færd‐
selssikkerhedssager. Kønsfordelingen mellem sagstyper er vist i Tabel 2 for perioden 2008-2010. Mænd dominerer
i alle sagstyper og specielt i T-sager er kønsfordelingen meget markant med en overvægt af
mænd på 93,4%.
Tabel 2: Kønsfordeling på sagstyper i perioden 2008‐2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdsels‐
sikkerhedssager. Sagstype E LO T Kvinde (%) 39,3 32,0 6,6 Mand (%) 60,7 68,0 93,4 51
Produktion
Færdselssikkerhed (T-sag)
Siden introduktionen af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 har der
været store stigninger i antallet af T-sager. Sidste års stigning på 147% i antallet af T-sager er
reduceret til en stigning på 18% og synes dermed at være på vej mod en stabilisering. I alt
modtog sektionen 712 T-sager i 2010, hvoraf 89% af sagerne indeholdt stoffer i koncentrationer over vores analytiske detektionsgrænse, mens 82% af sagerne indeholdt stoffer i koncentrationer over bagatelgrænsen som defineret i ovenstående bekendtgørelse. I alt blev 72 forskellige stoffer påvist over den analytiske detektionsgrænse. Ikke alle stoffer er indeholdt i
bagatelgrænselisten og ofte påvises inaktive metabolitter eller aktive stoffer under bagatelgrænsen, således at antallet af forskellige stoffer over bagatelgrænsen reduceres til 29. Alt i alt
må politiets screeningsmetode siges at være meget effektiv med en positiv prædiktiv værdi på
82% (andel sager med påviste stoffer over bagatelgrænsen). Figur 6 viser hyppigheden af de
påviste stoffer over bagatelgrænsen. Tetrahydrocannabinol (THC), den aktive komponent i
hash, findes i 50% af alle sager, mens clonazepam (Rivotril®) og amfetamin findes i henholdsvis 23% og 22% af alle sager. Udover de nævnte stoffer udgøres listen af andre benzodiazepiner, opiater (blandt andet morphin, methadon og buprenorfin) og centralnervestimulerende stoffer så som cocain, methylphenidat (Ritalin®) og metamphetamin.
Tabel 3: Udviklingen (2008‐2010) i hyppighed af hyppigst forekommende stoffer i trafiksager. Procent positive sager > bagatelgrænse
Euforiserende
stof
THC (”Hash”)
Amfetamin
Diazepam (Stesolid®)
Clonazepam (Rivotril®)
Nitrazepam
Morfin (herunder heroin)
Methadon
Cocain
2008
2009
2010
35
21
17
17
44
18
15
25
50
22
9
23
10
9
4
9
4
8
7
5
7
6
6
5
Tabel 3 viser udviklingen i forekomsten af de almindeligste stoffer i årene 2008-2010. Andelen af sager med THC er steget fra 36% til 50% og clonazepam er steget fra 17% til 23% med
et maksimum på 25% i 2009. Der er et markant fald i forekomsten af diazepam og nitrazepam, mens forekomsten af de øvrige stoffer i Tabel 3 må sige at være konstant.
52
Hyppighed af stoffer > bagatelgrænse (2010)
THC
Clonazepam
Amfetamin
Diazepam
Demethyldiazepam
Morphin
Methadon
Cocain
Alprazolam
Oxazepam
Nitrazepam
Methylphenidat
Metamfetamin
Chlordiazepoxid
Buprenorfin
Bromazepam
Oxycodon
Zopiclon
MDMA
Cathin
Ketamin
Phenobarbital
Fentanyl
Flunitrazepam
Lorazepam
Zolpidem
Ketobemidon
MDA
Cathinon
0
10
20
30
40
50
Procent
Figur 6: Oversigt over hyppigheden af påviste stoffer over bagatelgrænsen i 2010. Obduktion (LO-sag)
Retsmedicinsk Institut foretog 384 obduktionssager i 2010, hvoraf de 288 sager (75%) blev
sendt til kvantitativ undersøgelse for lægemidler og misbrugsstoffer. Den indledende screening af LO-sager foretages på blod og levervæv med fire forskellige analyseteknikker. Positive fund fra screeningen bekræftes herefter kvantitativt i blod ved massespektrometrisk analyse. Endelig tilføjes erklæringen fra den Retskemiske Afdeling en toksikologisk vurdering,
hvor i der tages stilling til risikoen for forgiftningssymptomer på basis af koncentrationen af
de fundne stoffer. 41 procent af alle undersøgte sager indeholdt stoffer i koncentrationer højere end forgiftnings- eller dødelig grænse. Hyppigheden af disse stoffer fremgår af Figur 7. I
99% af alle undersøgte sager sås spor efter sammenlagt 125 forskellige stoffer, hvilket inkluderer almindeligt håndkøbsmedicin, alkohol og kulilte.
De hyppigst fundne stoffer i sager med risiko for forgiftning er morphin (23%), hvilket hovedsageligt stammer fra indtagelse af heroin i det vi ofte har kunnet påvise følgestofferne papaverin og noscapin samt metabolitten 6-monoacetylmorphin. Methadon findes i 18% af sagerne og er stadig meget hyppig som mulig dødsårsag. De øvrige deciderede misbrugsstoffer
er amfetamin, MDMA (ecstasy), methamfetamin og cocain. Blandt de hyppigste lægemidler
53
ses hovedsageligt smertestillende midler som tramadol, paracetamol, oxycodon og ketobemidon samt antidepressiva, antipsykotika og angstdæmpende midler med citalopram som den
hyppigste (9%). Acetone og acetoacetat inkluderer beta-hydroxybutyrat og er endogene komponenter (ketonstoffer), der i høje koncentrationer kan være udtryk for en dødelig ketoacidose.
Hyppighed af stoffer i koncentrationer med risiko for forgiftning og død
Morphin
Methadon
Citalopram
Tramadol
Kulilte
Oxycodon
Orphenadrin
Nortriptylin
Amfetamin
Venlafaxin
Paracetamol
Olanzapin
Ketobemidon
Clozapin
Quetiapin
MDMA
Levomepromazin
Amitriptylin
Ketonstoffer
Zopiclon
Mirtazapin
Amlodipin
Zuclopenthixol
Valproat
Sulpirid
Sertralin
Salicylsyre
Procyclidin
Pregabalin
Phenobarbital
Paroxetin
Nitrazepam
Methylphenidat
Metamphetamin
Meclozin
Loperamid
Lamotrigin
Hydroxychloroquin
Hydroxizin
Escitalopram
Doxylamin
Cyanid
Codein
Cocain
Clomipramin
Chlorprothixen
Bromazepam
Aripiprazol
Alprazolam
10‐hydroxy‐carbazepin
0,0
5,0
10,0
15,0
Procent
Figur 7: Hyppighed af stoffer i koncentrationer med risiko for forgiftning i 2010. 54
20,0
2
Personundersøgelser (E-sag)
I alt fik 303 personer foretaget en klinisk retsmedicinsk undersøgelse i 2010. Heraf blev 45
(15%) sager undersøgt for alkohol og 72 (24%) sager undersøgt for lægemidler, misbrugsstoffer og alkohol. Lægemidler og misbrugsstoffer blev fundet i 56% af sagerne sendt til kemianalyse. Figur 8 viser hyppigheden af fundne lægemidler og misbrugsstoffer i de undersøgte
sager (alkohol undtaget). THC forekommer i 24% og clonazepam i 11% af de undersøgte sager. De øvrige stoffer findes i under 10% af de undersøgte sager og tilhører grupperne af misbrugsstoffer, antidepressiva, antipsykotika samt angstdæmpende og smertestillende midler.
Bemærk at nogle inaktive metabolitter indgår i Figur 8, i det de er målbare i længere tid end
hovedstoffet.
Hyppighed af stoffer fundet i E‐sager
THC‐COOH
THC
Clonazepam
Methadon
Benzoylecgonin
Amfetamin
Demethyldiazepam
Oxazepam
Morphin
Diazepam
Phenobarbital
Paracetamol
Alprazolam
Venlafaxin
Tramadol
Oxycodon
Nitrazepam
Mirtazapin
Papaverin
Noscapin
Methylphenidat
Fentanyl
Codein
Cocain
Citalopram
Chlordiazepoxid
Quetiapin
Propofol
Pregabalin
Pethidin
Olanzapin
LSD
Lidocain
Lamotrigin
Ketamin
Ibuprofen
Fluoxetin
Duloxetin
Buprenorfin
Bromazepam
Acetone
6‐MAM
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
30,0
Procent
Figur 8: Hyppighed af lægemidler og misbrugsstoffer (alkohol undtaget) i E‐sager (n=72) i 2010. 55
Øvrige sager
Øvrige sager dækker over rene alkoholundersøgelser på døde og i forbindelse med personundersøgelser. Desuden foretages et mindre antal kemiundersøgelser af effekter såsom kanyler,
sprøjter og andet fundet på findestedet.
56
Udvikling og forskning
Der sker en løbende udvikling og forskning med henblik på at forbedre og optimere produktionen. Det drejer sig i hovedtræk om at forkorte svartider ved at udvikle multikomponentmetoder og udvide analyserepertoiret til at dække nye lægemidler og misbrugsstoffer samt nye
lægemiddelgrupper. I takt med at nye analyseteknikker bliver tilgængelige og eksisterende
analyseteknikkers følsomhed øges, vil flere stoffer kunne måles og flere vil kunne detekteres i
længere tid efter indtagelse – alt i alt en gunstig udvikling for det retstoksikologiske arbejde.
I 2010 er følgende udviklingsprojekter afsluttet:







Metoden til screening for misbrugsstoffer og lægemidler i blod på UPLC-TOF-MS er
videreudviklet til at dække flere stoffer.
Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af sure og neutrale stoffer i blod ved
LC-MS-MS. Metoden kan kvantificere 17 forskellige stoffer og er publiceret i Forensic Science International 206 (2011) 119-126.
Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af cathinoner og ephedriner i blod
ved LC-MS-MS. Metoden kan kvantificere 14 forskellige stoffer og er accepteret til
publikation i Biomedical Chromatography.
Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af metformin, phenformin og buformin i blod ved LC-MS-MS. Metoden er accepteret til publikation i Journal of Chromatography B.
Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af 7 forskellige antiarytmika og metabolitter i blod ved LC-MS-MS.
Der er videreudviklet på den eksisterende akkrediterede metode til kvantitativ bestemmelse af benzodiazepiner, således at den er udvidet til at dække 26 benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler og metabolitter. Metoden forventes taget i rutinebrug inden sommer 2011.
Optimering af metode til kvantitativ bestemmelse af THC og THC-COOH i blod ved
LC-MS-MS.
57
Narkotikaundersøgelser
Narkotikaundersøgelser omfatter undersøgelse af pulvere, tabletter, plantemateriale m.m. for
indhold af narkotika, lægemidler og dopingmidler.
I 2010 er i alt undersøgt 706 sager indeholdende 2035 prøver svarende til i gennemsnit
2,9 prøve pr. sag. En stor del af sagerne er hastesager hvor sigtede er varetægtsfængslet. Udviklingen i antal sager og undersøgelser fremgår af figur 2.
Figur 2: Pulvere, tabletter og plantemateriale modtaget til undersøgelse for indhold af
narkotika m.m. i perioden 1990 – 2010.
Antal sager
Antal undersøgelser
1000
900
3000
Antal sager
Antal undersøgelser
800
700
2500
2000
600
500
1500
400
300
200
1000
500
100
0
0
I forbindelse med undersøgelserne udarbejdes en erklæring med analyseresultaterne til retslig
anvendelse. Disse erklæringer indeholder foruden analyseresultater også ofte vurderinger af
forskellige slags, f.eks. sammenlignende undersøgelse hvor der vurderes hvorvidt narkotikaprøver i forskellige sager kan hidrøre fra samme parti.
58
Tabel 2 viser fordelingen mellem stoftyper i de undersøgte narkotikaprøver i 2010 sammenlignet med de fire forrige år. Amfetamin er i lighed med de foregående år det hyppigst analyserede stof og udgør 24 % af de analyserede prøver. Cocain er det næsthyppigst forekommende stof (23 % af prøverne) fulgt af lægemidler der udgør 15 % af prøverne. I 2010 er andelen
af prøver indeholdende cannabis fordoblet i forhold til 2009. Dette skyldes bl.a. en række
større sager med indendørs dyrkning af forædlede cannabisplanter. Andelen af ecstasy er faldende og udgør det laveste niveau i 5 år. For nærmere oplysninger vedrørende indholdsstoffer
i ecstasytabletter henvises til den årlige rapport ”Ecstasy i Danmark 2010” som kan findes på
instituttets hjemmeside i slutningen af juni måned. Andelen af heroinprøver er konstant og
udgør 6 % af prøverne. Andre euforiserende stoffer GHB, psilocybin (svampe), ketamin, og
syntetisk cannabis) forekommer fortsat i et lavt antal.
Tabel 2: Fordeling mellem stoftyper i narkoprøver undersøgt i 2006 – 2010
Stof (antal prøver)
2006
2007
2008
2009
2010
(n=2551) (n=2344) (n=2309) (n=2321) (n=2035)
Amfetamin
31%
34%
22%
30%
24%
Metamfetamin
< 1%
< 1%
< 1%
2%
<1%
Heroin
8%
7%
7%
7%
6%
Cocain
19%
17%
20%
18%
23%
Ecstasy
10%
7%
5%
5%
4%
Lægemidler
14%
15%
17%
14%
15%
Anaboler
7%
7%
5%
5%
4%
Cannabis
5%
3%
13%
6%
12%
Andre euforiserende stoffer
1%
1%
3%
4%
3%
Ikke euforiserende stoffer
3%
2%
3%
5%
5%
Blandinger
2%
2%
1%
2%
4%
59
Den gennemsnitlige renhed af de hyppigst forekommende narkotikastoffer gennem de seneste
16 år fremgår af figur 3. I figuren er heroin opdelt i heroinbase og heroinchlorid idet renheden
af heroinchlorid typisk er højere end renheden af heroinbase. Andelen af heroinprøver indeholdende heroinchlorid udgør dog kun en lille del (i 2010 kun 7 %) af samtlige heroinprøver.
Renheden af heroinbase har udvist en faldende tendens de seneste 16 år men er i 2010 steget
en smule. Renheden af heroinchlorid har derimod varieret en del gennem årene. De kraftige
udsving kan delvist tilskrives det lave antal prøver indeholdende heroinchlorid. Renheden af
cocainchlorid er ligeledes faldet siden 1995 men har inden for de sidste ca. 7 år stabiliseret sig
på et konstant lavt niveau. For amfetaminprøver har renheden ikke ændret sig de sidste 10 år,
men tidligere var renheden højere.
Renheden af de illegale stoffer varierer meget, og der er til stadighed prøver med både høj og
lav renhed tilgængelig samtidig. Den gennemsnitlige koncentration (medianværdi) af aktivt
stof i illegale prøver undersøgt ved Retskemisk Afdeling, Århus var i 2010 som følger: heroinbase 18 %, heroinchlorid 34 %, cocainchlorid 19 % og amfetaminsulfat 7 %. Yderligere
information om renheden af illegale stoffer på landsplan findes i den årlige rapport ”Narkotika
på gadeplan” som er tilgængelig på instituttets hjemmeside.
Figur 3: Den gennemsnitlige renhed af illegale stoffer undersøgt ved Retskemisk Afdeling.
Resultaterne er angivet som medianværdi af % aktivt stof.
100
Heroinbase
90
Heroinchlorid
Amfetaminsulfat
80
Cocainchlorid
70
Renhed (%)
60
50
40
30
20
10
0
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
60
År